SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag"

Transkript

1 SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag

2 Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns Fond Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA Opsætning: Christina Bruun Olsson Trykkeri: Eks-Skolens Trykkeri Aps Nørrebrogade 5C 2200 København N ISBN Susi og Peter Robinsohns Fond c/o Advokatfirmaet Gert Hallig Ny Adelgade 5, København K Tlf

3 IndholD Forord 3 Af Bestyrelsen Introduktion 4 Af Per Schultz Jørgensen Hvem er de enlige mødre? 9 En registerundersøgelse af Henning Hansen Indledning 10 Sammenligning af 2001 og Indkomster 16 Indkomstoverførsler 25 Forebyggende foranstaltninger 30 Hvordan er det gået de enlige mødre i 2001? 34 Udsatte enlige mødre 38 Sammenfatning 44 Hverdagen for unge mødre 49 En interview undersøgelse af Lissen Jacobsen Hvad gør kommunerne? 69 Af Finn Kenneth Hansen Hvad ved vi nu? 87 Af Per Schultz Jørgensen

4 2 De udsatte enlige mødre har ansvaret for børn, derfor er de særligt udsatte

5 Forord Susi og Peter Robinsohns Fond blev stiftet i Baggrunden for fonden er en jødisk families flugt fra Nazityskland i Først til Danmark, senere under besættelsen af Danmark videre til Sverige. I 1950erne får Robinsohn familien sine grunde og udbombede ejendomme i Hamborg tilbage. De blev senere solgt, og det er værdierne herfra, der i dag udgør Susi og Peter Robinsohns Fond. Fondens formål er at yde støtte til familier, børn og unge, der lever under belastende og uværdige forhold. Derfor uddeles der fire gange om året støtte og legater til projekter og initiativer, der yder en social indsats eller til familier og enkeltpersoner, der er i social nød og har brug for hjælp til at komme videre i deres liv. Antallet af ansøgninger til fonden har gennem en række år været i permanent stigning. Det gælder ikke mindst i de sidste fem år. Blandt ansøgningerne til fonden fremstår eneforsørgere og her især eneforsørgermødre som en særlig gruppe. Det gør de antalsmæssigt. I dag udgør de omkring tre fjerdedele af ansøgerne. Det gør de også med hensyn til at fremstå som en særlig udsat gruppe, fordi der ofte er tale om også at have ansvar for små børn. Det er mødre, der har været igennem en ofte barsk og hård kamp for at få en familie til at hænge sammen og nu står de så alene, forladt af en mand og en far til børnene. Det er i den situation, de søger fonden om en håndsrækning og får den i det fleste tilfælde. På denne baggrund besluttede bestyrelsen i 2011 at sætte fokus på gruppen af udsatte eneforsørgermødre og deres børn. Det skulle ske i en forskningsbaseret analyse, med det formål at indkredse et svar på spørgsmålet om, hvem de udsatte eneforsørgermødre er. Det skulle også omfatte en belysning af, hvad kommunerne gør for denne gruppe. Endvidere et bidrag til en forståelse af, hvordan virkeligheden og hverdagen kan se ud for mødrene selv det sker i en række kvalitative interview. Analyserne er gennemført af CASA ved Henning Hansen og Finn Kenneth Hansen, de kvalitative interview af journalist Lissen Jacobsen. Alle takkes for fornemt samarbejde. Der skal også lyde en tak til de ni mødre, der stillede sig til rådighed for interview. Det er bestyrelsens håb, at den rapport, der hermed fremlægges, kan bidrage til at debatten om den sociale indsats for denne gruppe af udsatte familier kan få et retvisende grundlag. Bestyrelsen for Susi og Peter Robinsohns Fond København maj 2013 Birthe Gamst Gert Hallig Niels Michelsen Per Schultz Jørgensen 3

6 Introduktion Denne rapport handler om udsatte eneforsøgermødre og deres børn. Rapporten skal give et bidrag til et svar på, hvem gruppen omfatter og hvordan deres virkelighed er. Derfor er det til en indledning vigtigt at gøre sig klart, hvad baggrunden er i det danske samfund for at tale om udsathed. Hvad siger tidligere forskning om udsatte familier og videre: hvad fortæller den om den virkelighed, udsatte eneforsørgermødre befinder sig i? Per Schultz Jørgensen Udsathed En udsat familie kan i hovedtræk omfatte fire typer, der hver især er karakteriseret ved en særlig form for udsathed, nemlig: Familier med svækket socialt og materielt grundlag, her drejer det sig om langvarig udstødelse fra arbejdsmarkedet, om fattigdom og om svagt og begrænset socialt netværk Familier med indre sammenbrud, det kan være lang varige konflikter, vold mellem ægtefællerne, skils misser, misbrug og overgreb Familier hvor et medlem barn eller voksen har psykiske problemer, det kan være en egentlig psykiatrisk lidelse, det kan være handicap, langvarig sygdom eller dødsfald Familier med anden etnisk baggrund, hvor der kan være tale om oven i sociale og materielle problemer også at have kulturelle og sproglige vanskeligheder. Ofte vil der naturligvis være tale om en kompleks kombination af disse faktorer i den enkelte familie. Udsatte eneforsørgerfamilier vil i princippet ofte være omfattet af i hvert fald to eller tre af de ovennævnte problemer. Det betyder, at de ofte lever et liv med fattigdom tæt inde i hverdagen. Eller en virkelighed, der snarere er omfattet af, hvad der ofte omtales som social eksklusion. Det betyder umiddelbart at være udenfor i en eller anden forstand, at være trængt og at have få ressourcer. Social eksklusion En undersøgelse af social eksklusion i Danmark fra 2004 (Larsen, 2004) forsøger at give et ret præcist billede af situationen på det område. Undersøgelsen går ud fra, at der er tale om social eksklusion, når 3 ud af følgende 4 forhold er til stede: relativ økonomisk fattigdom få eller ingen sociale relationer begrænset eller ingen deltagelse i faglige og politiske aktiviteter dårligt helbred. Hvor mange er så ekskluderede fra det danske samfund med denne definition, og hvordan har udviklingen været på det område? For at besvare disse spørgsmål og mange andre går undersøgelsen grundigt til værks. Den bygger på interview med godt personer i 1976, 1986 og 2000 (og er med i alle tre undersøgelser)og viser, at 8 procent er relativt fattige. Det vil sige, at der er tale om materielle afsavn, som fx ikke at kunne betale sine regninger eller ikke at have råd til daglige fornødenheder. Den viser også, at det især er enlige forsørgere og deres børn, der er ramt af denne form for fattigdom. Det vigtige er også, at det kun er en lille minoritet, der er fattige over hele perioden. De fleste er ramt af fattigdom i en begrænset tidsperiode. 4

7 Netop spørgsmålet om afsavn belyses i en anden og grundig undersøgelse i 2005 (Hansen, 2005). Afsavn handler om, at en række behov ikke kan tilfredsstilles af økonomiske grunde. Det kan være mht. daglige fornødenheder, at foretage reparationer i hjemmet, holde ferie uden for hjemmet eller gennemføre sociale aktiviteter (invitere gæster fx). Undersøgelsen taler her om afsavnsfattigdom. Analysen viser, at blandt enlige mødre rapporterer 17 pct. om afsavn inden for de fire angivne områder mens det gælder 11 pct. af de enlige kvinder under 60 år. Det afsavnsområde, hvor flest har rapporteret om afsavn er ferieområdet. 41 pct. af de enlige mødre har undladt at holde ferie uden for hjemmet det sidste år. Men hvor mange er ekskluderede, hvor der ikke kun er tale om fattigdom, men også en eller anden form for social udstødelse? Det viser sig at være 2,3 procent i år 2000, hvilket vil sige en halvering i forhold til Den gruppe, der er ekskluderede, er hovedsagelig enlige mødre, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og etniske minoriteter, her finder vi store grupper, der er ramt af både fattigdom og sociale udstødelse. Der er således tale om en reducering af denne gruppe udstødte, men til gengæld er afstanden mellem de ekskluderede og resten af samfundet blevet større siden De grupper, der på denne måde er placeret uden for eller i udkanten af samfundet, er ramt af en ophobning af dårlige levekår: de er ofte præget af en dårlig opvækst, manglende uddannelse, handicap af en eller anden art, dårligt helbred, de er ofte ældre og magter ikke at deltage i den sociale omverden. De har et svagt eller intet familienetværk og ingen kontakter til andre mennesker. Igen er der en gruppe, der går igen, nemlig eneforsørgere, undersøgelsen udtrykker det sådan: Enlige mødre er en af de grupper i det danske samfund, som er allerringest stillede levekårsmæssigt. Det gælder ikke kun i forhold til økonomi og materielle forhold, men også i forhold til sociale relationer, faglig og politisk deltagelse og helbredsforhold (Larsen, 2004, 20). Undersøgelsen viser også, at der hos store grupper blandt de ekskluderede er tale om en social arv, som de har svært ved at slippe ud af. Der er hos mange tale om problematiske opvækstvilkår i barndommen, som forfølger dem. Det sker også på den måde, at hvis de en gang i livet har været ekskluderede, er der stærkt forøget risiko for, at de kommer i den situation igen. Undersøgelsen kalder det en stiafhængighed : de er kommet ind i et livsspor eller i en livsbane, som de har svært ved at komme ud af igen. Den generelle konklusion, som undersøgelsen lægger op til og formulerer, er, at udviklingen fra 1976 til 2000 er en positiv historie for befolkningen som helhed. Men der er stadig udsatte, det er især bestemte grupper af enlige forsørgere og etniske minoriteter, her halter udviklingen langt efter. 5

8 Eneforsøgermødre Eneforsørgermødre og deres børn har stor risiko for at være en særlig udsat familieform i Danmark, og hvis denne familie også har en etnisk minoritetsbaggrund, kan der være tale om en forhøjet risiko for at leve i en længere periode i fattigdom 1. De svage eller udsatte eneforsørgermødre er ofte på offentlig forsørgelse, de har ofte en begrænset uddannelsesbaggrund, der igen forøger risikoen for at hænge fast i arbejdsløshed, de har et svagere eller intet netværk, de har en begrænset støtte fra slægt og familie, og de har oftere sygdom, både med sig selv og med deres børn. Hvordan klarer de dagen og vejen? I en undersøgelse af de udsatte enlige mødre og deres børn (Halskov, Jørgensen & Polakow, ) var det tydeligt, at trængslerne for disse familier langt fra alene handlede om økonomi. Det gjorde det også: økonomi var centralt men: der var også altid tale om et forsøg på at få det til at hænge sammen. Som en af mødrene siger: Altid, altid, altid at vende femøren det umulige valg mellem mælk og vaskepulver. Så økonomi og gældsproblemer er altid nærværende. Men det er der også meget andet der er i mange af disse familier, bl.a. voldsoplevelser, arbejdssituationen, spørgsmålet om at komme i gang med en uddannelse, den besværlige kontakt med sagsbehandleren, mistrøstige oplevelser fra egen barndom, samleverproblemer og forskellige og ofte langvarige sygdomsforløb, med sig selv eller med barnet. Men også deres oplevelse af isolation, både kontaktmæssigt og med hensyn til at være hægtet af (jævnfør spørgsmålet om eksklusion), som en af mødrene siger det: Man er bare sådan sat helt uden for på et sidespor. En sammenfatning af det almindelige hverdagsliv for denne gruppe af trængte familier kan se således ud: Den evigt anstrengte økonomi, hvor hver øre skal vendes Tiggergang til socialforvaltningen Nedslidning af dagligdagens mange brugsting Låne sig frem, udsætte køb, få gæld Afslag på uddannelsesstøtte Sygdom hos børnene og ofte stå alene med det Oplevelsen af vold af samlever og efterfølgende ængstelse og ydmygelse og måske en kontakt til krisecenter Følelsen af at være set ned på, være uden for være stigmatiseret Det er ofte en følelse af stempling, som disse grupper af mødre kan opleve. De ser sig selv som nogen, der skiller sig ud. Men også som nogen, der skal slås for at få det til at hænge sammen. Det gør de men for nogle bliver det svært, fordi de sidder fast i deres situation. Ikke alle, men for dem, der gør, kan situationen opleves håbløs. Det er her spørgsmålet om hjælpen til dem kommer ind i billedet. Får de en støtte, der kan indgå i deres egen bestræbelse for at komme videre? 1 Adskillige undersøgelser bekræfter konklusionen fra Larsen (2004), at eneforsørgere er en højrisikogruppe med hensyn til at leve under fattigdomsgrænsen. Undersøgelser fra 1990 erne (Alsted, 1998; Pedersen & Smith, 1999) viser, at hvor den gennemsnitlige andel af fattige for befolkningen som helhed ligger på omkring 4 pct., er den for enlige forsørgere 4-5 gange højere, i en af undersøgelserne opgjort til 18 pct. 2 Undersøgelsen er gennemført i perioden , den omfatter 20 mødre og deres børn, heraf 5 med helt eller delvis udenlandsk baggrund, 6 mødrene er mellem 23 og 38 år, de har fra 1-3 børn, alle under 14 år, mødre er interviewet over flere omgange, og børnene er observeret både hjemme og i daginstitutioner.

9 Formål med undersøgelsen Hvordan se virkeligheden ud for de udsatte eneformødre i dag godt og vel 10 år inde i de nye årtusinde? Det er det overordnede formål med den empiriske undersøgelse, der skal præsenteres på de følgende sider. Det er ikke en analyse, der på basis af egne interviewoplysninger fra udvalgte eneforsørgermødre kan afdække nye sider ved denne udsatte gruppe. Der er tale om en registerbaseret undersøgelse, der må anvende de oplysninger, der nu engang findes i registrene. Til gengæld omfatter analysen alle eneforsørgere i Danmark og kan gå tilbage til 2001 og dermed belyse udviklingen siden da. Hertil lægges så ni kvalitative interview med eneforsørgere, der har ansøgt Fonden om støtte i 2012 og opnået en sådan støtte. Disse mødre har accepteret at fortælle om deres liv i et interview, gennemført i efteråret Formålet med de analyser, der fremlægges i det følgende, er at indkredse og belyse situationen for de udsatte enlige mødre i Danmark i dag. Hvem er de udsatte enlige mødre, hvordan er deres materielle virkelighed, og hvilken form for hjælp har de fået til deres børn? Litteratur Alsted Research (1998) Undersøgelse af fattigdommen i Danmark. Udført for dagbladet Aktuelt. København: Trykt i Focus efterår Halskov, T., Jørgensen, P.S. & Polakow (2000) Tab af rettigheder. Udsatte enlige mødre og deres børn. København: Hans Reitzel. Hansen, H. (2005) Fokus på enlige mødre. København: CASA. Larsen J. Elm (2004) Fattigdom og social eksklusion. Tendenser i Danmark over et kvart århundrede. København: Socialforskningsinstituttet. Rapport 04:27 Pedersen, P. & Smith, N.(1999) Undersøgelse af lavindkomstgruppper. Centeret for arbejdsmarkedsog sociale analyser. Århus Universitet. 7

10 8 Men man skal selv henvende sig i kommunen, gerne flere gange. Hjælpen kommer ikke af sig selv

11 Hvem er de udsatte enlige mødre? Af Henning Hansen Enlige mødre er potentielt en socialt udsat gruppe i samfundet, fordi de kun har én indkomst og skal forsørge et eller flere børn. Men det behøver ikke betyde, at de er dårligt stillede. Det afhænger af deres indkomst- og forsørgelsesmuligheder samt de støtteordninger, som samfundet har etableret. Formålet med undersøgelsen er at give en empirisk belysning af de udsatte enlige mødres situation gennem aktuelt datamateriale. 9

12 Hvor mange enlige med børn? I 2013 var der familier, som bestod af en enlig kvinde med hjemmeboende børn. Desuden var der familier, som bestod af en enlig mand med hjemmeboende børn. Hjemmeboende børn vil her sige børn under 25 år. I perioden steg antallet af familier med en enlig kvinde med børn med knap 25 % og familier med en enlig mand med børn steg 50 % se figuren til højre (figur 1). Den markante stigning i antallet af familier, der består af enlige med børn de seneste år, kan have mange årsager. I denne rapport vil vi ikke komme med udtømmende forklaringer, hvis dette overhovedet er muligt. En af årsagerne til at blive enlig med børn kan være skilsmisse. Men hvis man ser på skilsmissestatistikken, har den været stabil i de senere år. I 2001 var der 13,4 skilsmisser pr gifte kvinder, i 2011 var der 13,0 altså en ganske stor stabilitet. Vielsesstatistikken viser derimod, at der har været et væsentligt fald i vielsesfrekvensen. I 2001 var der 33,3 pr ikke-gifte kvinder (over 18 år), der blev gift, i 2011 var det faldet til 22,6 altså et fald på 33 % på kun ti år. Det tyder altså på, at ægteskab er blevet mindre populært. Antallet af samlevende (har fælles børn) og samboende par har imidlertid været ret stabilt de seneste ti år på ca Man kan også blive enlig forsørger uden på noget tidspunkt at have været gift. Vi ved ikke, hvor mange det drejer sig om. Samliv er dog stadig en dominerende livsform i Danmark, især samliv med børn. Dette fastslås bl.a. i en ny bog om danskernes (og andre europæeres) værdier 1. Der er dog en klar tendens til accept af nye samlivsformer, fx mellem homoseksuelle. En anden forklaring på stigningen i enlige med børn kan være, at kvindernes stilling i samfundet og på arbejdsmarkedet har gjort dem bedre i stand til at klare sig alene både økonomisk og socialt. Men denne udvikling har gjort sig gældende i længere tid, og der er ikke sket nævneværdige ændringer i danske kvinders erhvervs-/beskæftigelsesfrekvens de seneste ti år. Det er således svært at finde en eller flere forklaringer på den store stigning i antallet af enlige forsørgere både mænd og kvinder i løbet af de seneste ti år. Spørgsmålet er derfor, om vi kan se nogle forandringer i sammensætningen af gruppen, fx deres alder, eller at der er blevet flere/færre med høj uddannelse Peter Gundelach (red): Små og store forandringer. Reitzels Forlag

13 Figur 1: Udviklingen i antal enlige forsørgere Indeks 2000 = Mænd Kvinder Kilde: Statistikbanken 11

14 Sammenligning af 2001 og 2009 I dette afsnit ser vi nærmere på gruppen af enlige mødre i henholdsvis 2001 og 2009 på en række kriterier, fx alder, etnisk baggrund og uddannelse. Alder De enlige mødre er blevet klart ældre i perioden I 2001 var kun 4 % 50 år og derover, men i 2009 var det tilfældet med 10 % af de enlige mødre. Tilsvarende er der blevet relativt færre i de yngre aldersgrupper. Kun 10 % af de enlige mødre er nu under 30 år. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige alder ved første barns fødsel er steget generelt i Danmark i 2010 er den på godt 29 år mod 24 år i 1974 (figur 2). Halvdelen af de enlige mødre har kun ét barn. I perioden er der imidlertid sket en mindre ændring, idet de enlige mødre med børn nu gennemsnitligt har lidt flere børn. I 2001 havde 53 % af de enlige mødre kun et barn, mens det var 50 % i Etnisk baggrund Næsten 90 % af de enlige mødre har dansk baggrund. Der er sket en mindre forskydning, idet andelen med dansk baggrund er faldet fra 89 % i 2001 til 86 % i Umiddelbart en lille forskydning, men en klar tendens til, at der er flere enlige mødre med anden etnisk baggrund end dansk (figur 3). Boligforhold Der er en lidt større procentdel af de enlige mødre, der bor i ejerbolig og i enfamiliebolig i 2009 end i 2001 (figur 4). 12

15 50 40 Figur 2: Enlige mødre opdelt efter alder og Procent år år år 50 år+ Kilde: Egne data Figur 3: Enlige mødre opdelt efter etnisk baggrund og Procent Danmark Kilde: Egne data 11 Udlandet 14 Figur 4: Enlige mødre opdelt efter boligens ejerform og type og Procent Ejerbolig Lejebolig Etageboliger Enfamilieboliger Kilde: Egne data 13

16 Socioøkonomiske grupper Der er sket en vis forskydning af de enlige mødres socioøkonomiske placering i perioden 2001 til Der er især kommet flere lønmodtagere på højeste og mellemste niveau, mens der er færre lønmodtagere på grundniveau. Der er også kommet færre uddannelsessøgende. I de grupper, der er uden for arbejdsmarkedet, er der overvejende sket forbedringer. Der er færre arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og personer i aktivering i 2009, mens der er flere på sygedagpenge og pension. I det store og hele er disse ændringer i tråd med den generelle udvikling i samfundet, hvor flere bliver lønmodtagere på højere niveauer og færre bliver ikke-faglærte. Desuden er de enlige mødre gennemgående blevet ældre i perioden og derfor er der flere på pension og på sygedagpenge (figur 5). Samlet karakteristik af udviklingen fra 2001 til 2009 Der er sket en række forskydninger i de enlige mødres profil fra 2001 til 2009, som kort skal nævnes. Først og fremmest er der sket en stigning på knap 25 % i antallet af enlige mødre fra 2001 til Dernæst er gruppen af enlige mødre gennemgående blevet ældre endda en relativt markant ændring. Desuden er der flere, der har mere end et barn, ligesom der også er flere, der har anden etnisk baggrund end dansk. Gruppen af enlige mødre bor i 2009 oftere i ejerboliger og i parcelhuse, i sammenligning med Når det handler om de enlige mødres socioøkonomiske placering, er der især kommet flere lønmodtagere på højeste og mellemste niveau, mens der er færre lønmodtagere på grundniveau. Derimod er der ikke sket nævneværdige ændringer i den gruppe, der er uden for arbejdsmarkedet. Den procentdel, der er selvforsørgende, har været stigende i perioden 2001 til 2009, mens der til gengæld er blevet færre arbejdsløse, færre på kontanthjælp og færre i aktivering. Samlet set tegner der sig et billede af, at gruppen af enlige mødre både er blevet ældre og samtidig mere ressourcestærk. De klarer sig tilsyneladende også bedre på arbejdsmarkedet. 14

17 Figur 5: Enlige mødre opdelt socioøkonoomiske grupper & 2009 Lønmodtagere - højeste niveau Lønmodtagere - mellemste niveau Lønmodtagere - grundniveau Øvrige lønmodtagere Selvstændige Under uddannelse Aktivering Arbejdsløse Kontanthjælp 7 10 Sygedagpenge Pension/efterløn Procent Kilde: Egne data 15

18 Indkomster Indkomsttyper Der findes forskellige indkomstbegreber, som kan måle familiernes indkomster i et givet år. Samlet indkomst omfatter alle former for indkomst og overførsler plus lejeværdi af egen bolig. Bruttoindkomst omfatter de indkomster, der kommer til almindelig indkomstbeskatning. Disponibel indkomst omfatter samlet indkomst fratrukket renter og direkte skatter. Ækvivaleret indkomst omfatter den disponible indkomst korrigeret for familiens størrelse 2. I 2009 var den gennemsnitlige samlede indkomst for enlige mødre på kr. Bruttoindkomsten var imidlertid kun på kr. og den disponible indkomst var på kr. Når der er korrigeret for familiestørrelse og sammensætning, er den ækvivalerede familieindkomst på kr. Gennemsnitsbeløbene er illustrative for størrelsesniveauet af indkomsterne. Det er imidlertid også relevant at se på fordelingen af indkomster. Den følgende figur 6 viser fordelingen af samlet indkomst og disponibel indkomst. Figur 6 viser, at der er en pæn spredning af den samlede indkomst fra kr. og opefter, og der er kun 10 % af de enlige mødre, som har mindre end kr. i samlet indkomst, og der er næsten 15 %, som har mere end kr. De disponible indkomster er mere koncentrerede end den samlede indkomst. 75 % af de enlige mødre har disponible indkomster mellem kr. og kr. Der er 10 % der har kr. eller mindre i disponibel indkomst, og der er tilsvarende næsten 10 %, som har mere end kr. i disponibel indkomst i 2009 (figur 6). I den samlede indkomststatistik kan vi sammenligne de enlige forsørgere med andre familietyper (figur 7). Ifølge Danmarks Statistiks indkomststatistik for 2011 havde enlige kvinder med børn en gennemsnitlig årlig samlet indkomst på kr. og en disponibel indkomst på kr. Der er altså en forskel på kr. som udgøres af indkomstskat. Den ækvivalerede disponible indkomst er på kr., efter at vi har korrigeret for familiesammensætning 3. Figuren viser også gennemsnitsindkomster for andre familietyper. Først viser det sig, at enlige mødre generelt har % lavere indkomster end enlige mænd med børn. Dernæst er det tydeligt, at par med børn har væsentligt højere indkomster end enlige mødre på alle indkomsttyper. Par med børn har dobbelt så høje disponible indkomster i sammenligning med enlige mødre, men kun 50 % på højere ækvivaleret indkomst For personer der bor sammen med andre korrigeres indkomsten således: Først summeres alle indkomster for personer i familien og derefter divideres det totale beløb med et vægtet antal personer i familien. Vægten der skal divideres findes ved at første voksne (over 14 år) tæller én, øvrige voksne tæller 0,5, og hvert barn(under 15 år) tæller 0,3.

19 Figur 6: Fordeling af samlet og disponibel indkomst. Enlige mødre kr kr Samlet indkomst Disponibel indkomst kr kr kr kr kr kr kr kr. Under kr Kilde: Egne data Procent Figur 7: Gennemsnitlig samlet og disponibel indkomst i familietyper Enlige kvinder med børn Ækvivaleret disponibel indkomst Disponibel indkomst Samlet indkomst 179 Enlige uden børn Par med børn Par uden børn Tusinde kr. Kilde: Statistikbanken 3 For personer der bor sammen med andre korrigeres indkomsten således: Først summeres alle indkomster for personer i familien og derefter divideres det totale beløb med et vægtet antal personer i familien. Vægten der skal divideres findes ved at første voksne (over 14 år) tæller én, øvrige voksne tæller 0,5, og hvert barn(under 15 år) tæller 0,3. 17

20 Samlet set har enlige mødre de laveste ækvivalerede indkomster, men de ligger på samme niveau, som enlige uden børn. Det betyder tydeligvis en hel del, at man korrigerer indkomsten for familiesammensætning. Det giver en betydelig nivellering af gennemsnitsindkomsterne. Gennemsnitsindkomsten er et meget summarisk mål. Det bør suppleres med en egentlig indkomstfordeling, således som det fremgår af figuren til højre (figur 8). Figuren viser at familieindkomsten er betydeligt lavere blandt de enlige end blandt parfamilierne. Det skyldes primært, at der kun er én indkomsttager hos de enlige, mens der som regel er to indkomsttagere i parfamilierne. Men samtidig er det klart, at indkomstniveauet er væsentligt højere blandt de enlige med børn, end blandt enlige uden børn. Dette kan skyldes, at de enlige uden børn primært består af pensionister og studerende, som har meget lave indkomster. Desuden modtager enlige med børn en række familieydelser, som enlige uden børn ikke modtager. Når man sammenligner de enlige med børn med parfamilierne, og især parfamilier med børn, ser billedet helt anderledes ud, idet parfamilier med børn har meget højere disponible indkomster end enlige med børn. 3.2 Oplevelser af økonomiske problemer De økonomiske forhold har både en objektiv og en subjektiv side. Den objektive side er de statistiske opgørelser på grundlag af forskellige indkomstbegreber, således som de er præsenteret ovenfor. De subjektive sider handler om, hvorvidt familierne oplever økonomiske problemer. Som regel er der god overensstemmelse mellem de objektive og subjektive aspekter af økonomien, men det er ikke altid tilfældet. I dette afsnit viser vi nogle tal for, hvor mange der oplever økonomiske problemer i forskellige familietyper med børn. Der er stillet to spørgsmål i en række spørgeskemaundersøgelser. Det ene er generelt om familiens økonomiske situation, mens det andet spørgsmål går mere specifikt på boligudgiften, som for mange kan være et stort problem: Føler du, at det er svært at få pengene til at slå til? Synes du at boligudgiften er en byrde? Figuren (figur 9) viser meget klart at enlige med børn oplever større problemer med økonomien, end parfamilier med børn. En tredjedel (32 %) af de enlige med børn har svaret meget svært og 28 % har svaret lidt svært, mens disse tal er betydeligt lavere for par med børn (figur 10). Figuren viser, at enlige med børn i højere grad end parfamilier med børn synes, at boligudgiften er en (tung) byrde. 20 % af de enlige forsørgere har svaret en tung byrde, mens 42 % har svaret noget af en byrde. Disse tal er ca. 10 % og 30 % for parfamilier med børn. Det er altså tydeligt, at de enlige med børn oplever deres økonomiske situation som klart dårligere end parfamilier med børn. De subjektive mål understøtter således de mere objektive mål for indkomster. 18

21 Figur 8: Disponibel familieindkomst i familietyper opdelt på intervaller kr. og derover kr kr kr kr. Under kr. Procent Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn Kilde: Statistikbanken Figur 9: Føler det er svært at få pengene til at slå til. I forskellige familietyper. Procent % 80% 60% Meget let Let Nogenlunde let Lidt svært Meget svært 40% % % Enlige med børn Par med 1 barn Par med 2 børn Par med 3 børn eller flere børn Kilde: Statistikbanken Figur 10: Synes du at boligudgiften er en byrde? I forskellige familietyper. Procent % 80% 60% Ikke noget problem Noget af en byrde En tung byrde 40% 42 20% % Enlige med børn Par med 1 barn Par med 2 børn Par med 3 børn eller flere børn Kilde: Statistikbanken 19

22 Fattigdom Den ækvivalerede familieindkomst er et bedre udtryk for en families økonomiske råderum end den disponible indkomst, fordi der er taget hensyn til, hvor mange personer, der skal leve af familiens indkomst (figur 11). Den ækvivalerede indkomst i 2009 er koncentreret i intervallet kr. til kr. og er pænt spredt i dette interval. Der er 9 % af de enlige mødre, som har en ækvivaleret indkomst under kr., mens 12 % har mere end kr. Til sammenligning har 10 % af alle familier i Danmark under kr. og 43 % har mere end kr. i ækvivaleret disponibel indkomst. Hvis vi skal se indkomsterne i et fattigdomsperspektiv, kan man henvise til to forskellige afgrænsninger, som almindeligvis anvendes i den danske debat. OECD: 50 % af den ækvivalerede medianindkomst ( kr. i 2009) EU: 60 % af den ækvivalerede medianindkomst (risiko for fattigdom) ( kr. i 2009) Ifølge Danmarks Statistiks Statistikbank var medianindkomsten for ækvivaleret familieindkomst ca kr. i Ifølge OECDs afgrænsning (50 %) bliver fattigdomsgrænsen kr., mens den er kr. ifølge EU s afgrænsning. (Tabel 1) 25 Figur 11: Fordelingen af ækvivaleret disponibel indkomst Procent Under Kilde: Egne data 20

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen CASA CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Indkomster 2006. Særskilt afsnit om pensionsindbetaling

Indkomster 2006. Særskilt afsnit om pensionsindbetaling Indkomster 2006 Særskilt afsnit om pensionsindbetaling Indkomster 2006 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 300 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 135,00 kr. inkl. 25 pct. moms

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Jytte Kristensen og Jørgen Elm Larsen Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Resume: Formålet med artiklen er at sammenligne boligforholdene for lejere med lave indkomster med hele befolkningen og

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere