SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag
|
|
- Bjarne Kristiansen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag
2 Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns Fond Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA Opsætning: Christina Bruun Olsson Trykkeri: Eks-Skolens Trykkeri Aps Nørrebrogade 5C 2200 København N ISBN Susi og Peter Robinsohns Fond c/o Advokatfirmaet Gert Hallig Ny Adelgade 5, København K Tlf
3 IndholD Forord 3 Af Bestyrelsen Introduktion 4 Af Per Schultz Jørgensen Hvem er de enlige mødre? 9 En registerundersøgelse af Henning Hansen Indledning 10 Sammenligning af 2001 og Indkomster 16 Indkomstoverførsler 25 Forebyggende foranstaltninger 30 Hvordan er det gået de enlige mødre i 2001? 34 Udsatte enlige mødre 38 Sammenfatning 44 Hverdagen for unge mødre 49 En interview undersøgelse af Lissen Jacobsen Hvad gør kommunerne? 69 Af Finn Kenneth Hansen Hvad ved vi nu? 87 Af Per Schultz Jørgensen
4 2 De udsatte enlige mødre har ansvaret for børn, derfor er de særligt udsatte
5 Forord Susi og Peter Robinsohns Fond blev stiftet i Baggrunden for fonden er en jødisk families flugt fra Nazityskland i Først til Danmark, senere under besættelsen af Danmark videre til Sverige. I 1950erne får Robinsohn familien sine grunde og udbombede ejendomme i Hamborg tilbage. De blev senere solgt, og det er værdierne herfra, der i dag udgør Susi og Peter Robinsohns Fond. Fondens formål er at yde støtte til familier, børn og unge, der lever under belastende og uværdige forhold. Derfor uddeles der fire gange om året støtte og legater til projekter og initiativer, der yder en social indsats eller til familier og enkeltpersoner, der er i social nød og har brug for hjælp til at komme videre i deres liv. Antallet af ansøgninger til fonden har gennem en række år været i permanent stigning. Det gælder ikke mindst i de sidste fem år. Blandt ansøgningerne til fonden fremstår eneforsørgere og her især eneforsørgermødre som en særlig gruppe. Det gør de antalsmæssigt. I dag udgør de omkring tre fjerdedele af ansøgerne. Det gør de også med hensyn til at fremstå som en særlig udsat gruppe, fordi der ofte er tale om også at have ansvar for små børn. Det er mødre, der har været igennem en ofte barsk og hård kamp for at få en familie til at hænge sammen og nu står de så alene, forladt af en mand og en far til børnene. Det er i den situation, de søger fonden om en håndsrækning og får den i det fleste tilfælde. På denne baggrund besluttede bestyrelsen i 2011 at sætte fokus på gruppen af udsatte eneforsørgermødre og deres børn. Det skulle ske i en forskningsbaseret analyse, med det formål at indkredse et svar på spørgsmålet om, hvem de udsatte eneforsørgermødre er. Det skulle også omfatte en belysning af, hvad kommunerne gør for denne gruppe. Endvidere et bidrag til en forståelse af, hvordan virkeligheden og hverdagen kan se ud for mødrene selv det sker i en række kvalitative interview. Analyserne er gennemført af CASA ved Henning Hansen og Finn Kenneth Hansen, de kvalitative interview af journalist Lissen Jacobsen. Alle takkes for fornemt samarbejde. Der skal også lyde en tak til de ni mødre, der stillede sig til rådighed for interview. Det er bestyrelsens håb, at den rapport, der hermed fremlægges, kan bidrage til at debatten om den sociale indsats for denne gruppe af udsatte familier kan få et retvisende grundlag. Bestyrelsen for Susi og Peter Robinsohns Fond København maj 2013 Birthe Gamst Gert Hallig Niels Michelsen Per Schultz Jørgensen 3
6 Introduktion Denne rapport handler om udsatte eneforsøgermødre og deres børn. Rapporten skal give et bidrag til et svar på, hvem gruppen omfatter og hvordan deres virkelighed er. Derfor er det til en indledning vigtigt at gøre sig klart, hvad baggrunden er i det danske samfund for at tale om udsathed. Hvad siger tidligere forskning om udsatte familier og videre: hvad fortæller den om den virkelighed, udsatte eneforsørgermødre befinder sig i? Per Schultz Jørgensen Udsathed En udsat familie kan i hovedtræk omfatte fire typer, der hver især er karakteriseret ved en særlig form for udsathed, nemlig: Familier med svækket socialt og materielt grundlag, her drejer det sig om langvarig udstødelse fra arbejdsmarkedet, om fattigdom og om svagt og begrænset socialt netværk Familier med indre sammenbrud, det kan være lang varige konflikter, vold mellem ægtefællerne, skils misser, misbrug og overgreb Familier hvor et medlem barn eller voksen har psykiske problemer, det kan være en egentlig psykiatrisk lidelse, det kan være handicap, langvarig sygdom eller dødsfald Familier med anden etnisk baggrund, hvor der kan være tale om oven i sociale og materielle problemer også at have kulturelle og sproglige vanskeligheder. Ofte vil der naturligvis være tale om en kompleks kombination af disse faktorer i den enkelte familie. Udsatte eneforsørgerfamilier vil i princippet ofte være omfattet af i hvert fald to eller tre af de ovennævnte problemer. Det betyder, at de ofte lever et liv med fattigdom tæt inde i hverdagen. Eller en virkelighed, der snarere er omfattet af, hvad der ofte omtales som social eksklusion. Det betyder umiddelbart at være udenfor i en eller anden forstand, at være trængt og at have få ressourcer. Social eksklusion En undersøgelse af social eksklusion i Danmark fra 2004 (Larsen, 2004) forsøger at give et ret præcist billede af situationen på det område. Undersøgelsen går ud fra, at der er tale om social eksklusion, når 3 ud af følgende 4 forhold er til stede: relativ økonomisk fattigdom få eller ingen sociale relationer begrænset eller ingen deltagelse i faglige og politiske aktiviteter dårligt helbred. Hvor mange er så ekskluderede fra det danske samfund med denne definition, og hvordan har udviklingen været på det område? For at besvare disse spørgsmål og mange andre går undersøgelsen grundigt til værks. Den bygger på interview med godt personer i 1976, 1986 og 2000 (og er med i alle tre undersøgelser)og viser, at 8 procent er relativt fattige. Det vil sige, at der er tale om materielle afsavn, som fx ikke at kunne betale sine regninger eller ikke at have råd til daglige fornødenheder. Den viser også, at det især er enlige forsørgere og deres børn, der er ramt af denne form for fattigdom. Det vigtige er også, at det kun er en lille minoritet, der er fattige over hele perioden. De fleste er ramt af fattigdom i en begrænset tidsperiode. 4
7 Netop spørgsmålet om afsavn belyses i en anden og grundig undersøgelse i 2005 (Hansen, 2005). Afsavn handler om, at en række behov ikke kan tilfredsstilles af økonomiske grunde. Det kan være mht. daglige fornødenheder, at foretage reparationer i hjemmet, holde ferie uden for hjemmet eller gennemføre sociale aktiviteter (invitere gæster fx). Undersøgelsen taler her om afsavnsfattigdom. Analysen viser, at blandt enlige mødre rapporterer 17 pct. om afsavn inden for de fire angivne områder mens det gælder 11 pct. af de enlige kvinder under 60 år. Det afsavnsområde, hvor flest har rapporteret om afsavn er ferieområdet. 41 pct. af de enlige mødre har undladt at holde ferie uden for hjemmet det sidste år. Men hvor mange er ekskluderede, hvor der ikke kun er tale om fattigdom, men også en eller anden form for social udstødelse? Det viser sig at være 2,3 procent i år 2000, hvilket vil sige en halvering i forhold til Den gruppe, der er ekskluderede, er hovedsagelig enlige mødre, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og etniske minoriteter, her finder vi store grupper, der er ramt af både fattigdom og sociale udstødelse. Der er således tale om en reducering af denne gruppe udstødte, men til gengæld er afstanden mellem de ekskluderede og resten af samfundet blevet større siden De grupper, der på denne måde er placeret uden for eller i udkanten af samfundet, er ramt af en ophobning af dårlige levekår: de er ofte præget af en dårlig opvækst, manglende uddannelse, handicap af en eller anden art, dårligt helbred, de er ofte ældre og magter ikke at deltage i den sociale omverden. De har et svagt eller intet familienetværk og ingen kontakter til andre mennesker. Igen er der en gruppe, der går igen, nemlig eneforsørgere, undersøgelsen udtrykker det sådan: Enlige mødre er en af de grupper i det danske samfund, som er allerringest stillede levekårsmæssigt. Det gælder ikke kun i forhold til økonomi og materielle forhold, men også i forhold til sociale relationer, faglig og politisk deltagelse og helbredsforhold (Larsen, 2004, 20). Undersøgelsen viser også, at der hos store grupper blandt de ekskluderede er tale om en social arv, som de har svært ved at slippe ud af. Der er hos mange tale om problematiske opvækstvilkår i barndommen, som forfølger dem. Det sker også på den måde, at hvis de en gang i livet har været ekskluderede, er der stærkt forøget risiko for, at de kommer i den situation igen. Undersøgelsen kalder det en stiafhængighed : de er kommet ind i et livsspor eller i en livsbane, som de har svært ved at komme ud af igen. Den generelle konklusion, som undersøgelsen lægger op til og formulerer, er, at udviklingen fra 1976 til 2000 er en positiv historie for befolkningen som helhed. Men der er stadig udsatte, det er især bestemte grupper af enlige forsørgere og etniske minoriteter, her halter udviklingen langt efter. 5
8 Eneforsøgermødre Eneforsørgermødre og deres børn har stor risiko for at være en særlig udsat familieform i Danmark, og hvis denne familie også har en etnisk minoritetsbaggrund, kan der være tale om en forhøjet risiko for at leve i en længere periode i fattigdom 1. De svage eller udsatte eneforsørgermødre er ofte på offentlig forsørgelse, de har ofte en begrænset uddannelsesbaggrund, der igen forøger risikoen for at hænge fast i arbejdsløshed, de har et svagere eller intet netværk, de har en begrænset støtte fra slægt og familie, og de har oftere sygdom, både med sig selv og med deres børn. Hvordan klarer de dagen og vejen? I en undersøgelse af de udsatte enlige mødre og deres børn (Halskov, Jørgensen & Polakow, ) var det tydeligt, at trængslerne for disse familier langt fra alene handlede om økonomi. Det gjorde det også: økonomi var centralt men: der var også altid tale om et forsøg på at få det til at hænge sammen. Som en af mødrene siger: Altid, altid, altid at vende femøren det umulige valg mellem mælk og vaskepulver. Så økonomi og gældsproblemer er altid nærværende. Men det er der også meget andet der er i mange af disse familier, bl.a. voldsoplevelser, arbejdssituationen, spørgsmålet om at komme i gang med en uddannelse, den besværlige kontakt med sagsbehandleren, mistrøstige oplevelser fra egen barndom, samleverproblemer og forskellige og ofte langvarige sygdomsforløb, med sig selv eller med barnet. Men også deres oplevelse af isolation, både kontaktmæssigt og med hensyn til at være hægtet af (jævnfør spørgsmålet om eksklusion), som en af mødrene siger det: Man er bare sådan sat helt uden for på et sidespor. En sammenfatning af det almindelige hverdagsliv for denne gruppe af trængte familier kan se således ud: Den evigt anstrengte økonomi, hvor hver øre skal vendes Tiggergang til socialforvaltningen Nedslidning af dagligdagens mange brugsting Låne sig frem, udsætte køb, få gæld Afslag på uddannelsesstøtte Sygdom hos børnene og ofte stå alene med det Oplevelsen af vold af samlever og efterfølgende ængstelse og ydmygelse og måske en kontakt til krisecenter Følelsen af at være set ned på, være uden for være stigmatiseret Det er ofte en følelse af stempling, som disse grupper af mødre kan opleve. De ser sig selv som nogen, der skiller sig ud. Men også som nogen, der skal slås for at få det til at hænge sammen. Det gør de men for nogle bliver det svært, fordi de sidder fast i deres situation. Ikke alle, men for dem, der gør, kan situationen opleves håbløs. Det er her spørgsmålet om hjælpen til dem kommer ind i billedet. Får de en støtte, der kan indgå i deres egen bestræbelse for at komme videre? 1 Adskillige undersøgelser bekræfter konklusionen fra Larsen (2004), at eneforsørgere er en højrisikogruppe med hensyn til at leve under fattigdomsgrænsen. Undersøgelser fra 1990 erne (Alsted, 1998; Pedersen & Smith, 1999) viser, at hvor den gennemsnitlige andel af fattige for befolkningen som helhed ligger på omkring 4 pct., er den for enlige forsørgere 4-5 gange højere, i en af undersøgelserne opgjort til 18 pct. 2 Undersøgelsen er gennemført i perioden , den omfatter 20 mødre og deres børn, heraf 5 med helt eller delvis udenlandsk baggrund, 6 mødrene er mellem 23 og 38 år, de har fra 1-3 børn, alle under 14 år, mødre er interviewet over flere omgange, og børnene er observeret både hjemme og i daginstitutioner.
9 Formål med undersøgelsen Hvordan se virkeligheden ud for de udsatte eneformødre i dag godt og vel 10 år inde i de nye årtusinde? Det er det overordnede formål med den empiriske undersøgelse, der skal præsenteres på de følgende sider. Det er ikke en analyse, der på basis af egne interviewoplysninger fra udvalgte eneforsørgermødre kan afdække nye sider ved denne udsatte gruppe. Der er tale om en registerbaseret undersøgelse, der må anvende de oplysninger, der nu engang findes i registrene. Til gengæld omfatter analysen alle eneforsørgere i Danmark og kan gå tilbage til 2001 og dermed belyse udviklingen siden da. Hertil lægges så ni kvalitative interview med eneforsørgere, der har ansøgt Fonden om støtte i 2012 og opnået en sådan støtte. Disse mødre har accepteret at fortælle om deres liv i et interview, gennemført i efteråret Formålet med de analyser, der fremlægges i det følgende, er at indkredse og belyse situationen for de udsatte enlige mødre i Danmark i dag. Hvem er de udsatte enlige mødre, hvordan er deres materielle virkelighed, og hvilken form for hjælp har de fået til deres børn? Litteratur Alsted Research (1998) Undersøgelse af fattigdommen i Danmark. Udført for dagbladet Aktuelt. København: Trykt i Focus efterår Halskov, T., Jørgensen, P.S. & Polakow (2000) Tab af rettigheder. Udsatte enlige mødre og deres børn. København: Hans Reitzel. Hansen, H. (2005) Fokus på enlige mødre. København: CASA. Larsen J. Elm (2004) Fattigdom og social eksklusion. Tendenser i Danmark over et kvart århundrede. København: Socialforskningsinstituttet. Rapport 04:27 Pedersen, P. & Smith, N.(1999) Undersøgelse af lavindkomstgruppper. Centeret for arbejdsmarkedsog sociale analyser. Århus Universitet. 7
10 8 Men man skal selv henvende sig i kommunen, gerne flere gange. Hjælpen kommer ikke af sig selv
11 Hvem er de udsatte enlige mødre? Af Henning Hansen Enlige mødre er potentielt en socialt udsat gruppe i samfundet, fordi de kun har én indkomst og skal forsørge et eller flere børn. Men det behøver ikke betyde, at de er dårligt stillede. Det afhænger af deres indkomst- og forsørgelsesmuligheder samt de støtteordninger, som samfundet har etableret. Formålet med undersøgelsen er at give en empirisk belysning af de udsatte enlige mødres situation gennem aktuelt datamateriale. 9
12 Hvor mange enlige med børn? I 2013 var der familier, som bestod af en enlig kvinde med hjemmeboende børn. Desuden var der familier, som bestod af en enlig mand med hjemmeboende børn. Hjemmeboende børn vil her sige børn under 25 år. I perioden steg antallet af familier med en enlig kvinde med børn med knap 25 % og familier med en enlig mand med børn steg 50 % se figuren til højre (figur 1). Den markante stigning i antallet af familier, der består af enlige med børn de seneste år, kan have mange årsager. I denne rapport vil vi ikke komme med udtømmende forklaringer, hvis dette overhovedet er muligt. En af årsagerne til at blive enlig med børn kan være skilsmisse. Men hvis man ser på skilsmissestatistikken, har den været stabil i de senere år. I 2001 var der 13,4 skilsmisser pr gifte kvinder, i 2011 var der 13,0 altså en ganske stor stabilitet. Vielsesstatistikken viser derimod, at der har været et væsentligt fald i vielsesfrekvensen. I 2001 var der 33,3 pr ikke-gifte kvinder (over 18 år), der blev gift, i 2011 var det faldet til 22,6 altså et fald på 33 % på kun ti år. Det tyder altså på, at ægteskab er blevet mindre populært. Antallet af samlevende (har fælles børn) og samboende par har imidlertid været ret stabilt de seneste ti år på ca Man kan også blive enlig forsørger uden på noget tidspunkt at have været gift. Vi ved ikke, hvor mange det drejer sig om. Samliv er dog stadig en dominerende livsform i Danmark, især samliv med børn. Dette fastslås bl.a. i en ny bog om danskernes (og andre europæeres) værdier 1. Der er dog en klar tendens til accept af nye samlivsformer, fx mellem homoseksuelle. En anden forklaring på stigningen i enlige med børn kan være, at kvindernes stilling i samfundet og på arbejdsmarkedet har gjort dem bedre i stand til at klare sig alene både økonomisk og socialt. Men denne udvikling har gjort sig gældende i længere tid, og der er ikke sket nævneværdige ændringer i danske kvinders erhvervs-/beskæftigelsesfrekvens de seneste ti år. Det er således svært at finde en eller flere forklaringer på den store stigning i antallet af enlige forsørgere både mænd og kvinder i løbet af de seneste ti år. Spørgsmålet er derfor, om vi kan se nogle forandringer i sammensætningen af gruppen, fx deres alder, eller at der er blevet flere/færre med høj uddannelse Peter Gundelach (red): Små og store forandringer. Reitzels Forlag
13 Figur 1: Udviklingen i antal enlige forsørgere Indeks 2000 = Mænd Kvinder Kilde: Statistikbanken 11
14 Sammenligning af 2001 og 2009 I dette afsnit ser vi nærmere på gruppen af enlige mødre i henholdsvis 2001 og 2009 på en række kriterier, fx alder, etnisk baggrund og uddannelse. Alder De enlige mødre er blevet klart ældre i perioden I 2001 var kun 4 % 50 år og derover, men i 2009 var det tilfældet med 10 % af de enlige mødre. Tilsvarende er der blevet relativt færre i de yngre aldersgrupper. Kun 10 % af de enlige mødre er nu under 30 år. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at den gennemsnitlige alder ved første barns fødsel er steget generelt i Danmark i 2010 er den på godt 29 år mod 24 år i 1974 (figur 2). Halvdelen af de enlige mødre har kun ét barn. I perioden er der imidlertid sket en mindre ændring, idet de enlige mødre med børn nu gennemsnitligt har lidt flere børn. I 2001 havde 53 % af de enlige mødre kun et barn, mens det var 50 % i Etnisk baggrund Næsten 90 % af de enlige mødre har dansk baggrund. Der er sket en mindre forskydning, idet andelen med dansk baggrund er faldet fra 89 % i 2001 til 86 % i Umiddelbart en lille forskydning, men en klar tendens til, at der er flere enlige mødre med anden etnisk baggrund end dansk (figur 3). Boligforhold Der er en lidt større procentdel af de enlige mødre, der bor i ejerbolig og i enfamiliebolig i 2009 end i 2001 (figur 4). 12
15 50 40 Figur 2: Enlige mødre opdelt efter alder og Procent år år år 50 år+ Kilde: Egne data Figur 3: Enlige mødre opdelt efter etnisk baggrund og Procent Danmark Kilde: Egne data 11 Udlandet 14 Figur 4: Enlige mødre opdelt efter boligens ejerform og type og Procent Ejerbolig Lejebolig Etageboliger Enfamilieboliger Kilde: Egne data 13
16 Socioøkonomiske grupper Der er sket en vis forskydning af de enlige mødres socioøkonomiske placering i perioden 2001 til Der er især kommet flere lønmodtagere på højeste og mellemste niveau, mens der er færre lønmodtagere på grundniveau. Der er også kommet færre uddannelsessøgende. I de grupper, der er uden for arbejdsmarkedet, er der overvejende sket forbedringer. Der er færre arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og personer i aktivering i 2009, mens der er flere på sygedagpenge og pension. I det store og hele er disse ændringer i tråd med den generelle udvikling i samfundet, hvor flere bliver lønmodtagere på højere niveauer og færre bliver ikke-faglærte. Desuden er de enlige mødre gennemgående blevet ældre i perioden og derfor er der flere på pension og på sygedagpenge (figur 5). Samlet karakteristik af udviklingen fra 2001 til 2009 Der er sket en række forskydninger i de enlige mødres profil fra 2001 til 2009, som kort skal nævnes. Først og fremmest er der sket en stigning på knap 25 % i antallet af enlige mødre fra 2001 til Dernæst er gruppen af enlige mødre gennemgående blevet ældre endda en relativt markant ændring. Desuden er der flere, der har mere end et barn, ligesom der også er flere, der har anden etnisk baggrund end dansk. Gruppen af enlige mødre bor i 2009 oftere i ejerboliger og i parcelhuse, i sammenligning med Når det handler om de enlige mødres socioøkonomiske placering, er der især kommet flere lønmodtagere på højeste og mellemste niveau, mens der er færre lønmodtagere på grundniveau. Derimod er der ikke sket nævneværdige ændringer i den gruppe, der er uden for arbejdsmarkedet. Den procentdel, der er selvforsørgende, har været stigende i perioden 2001 til 2009, mens der til gengæld er blevet færre arbejdsløse, færre på kontanthjælp og færre i aktivering. Samlet set tegner der sig et billede af, at gruppen af enlige mødre både er blevet ældre og samtidig mere ressourcestærk. De klarer sig tilsyneladende også bedre på arbejdsmarkedet. 14
17 Figur 5: Enlige mødre opdelt socioøkonoomiske grupper & 2009 Lønmodtagere - højeste niveau Lønmodtagere - mellemste niveau Lønmodtagere - grundniveau Øvrige lønmodtagere Selvstændige Under uddannelse Aktivering Arbejdsløse Kontanthjælp 7 10 Sygedagpenge Pension/efterløn Procent Kilde: Egne data 15
18 Indkomster Indkomsttyper Der findes forskellige indkomstbegreber, som kan måle familiernes indkomster i et givet år. Samlet indkomst omfatter alle former for indkomst og overførsler plus lejeværdi af egen bolig. Bruttoindkomst omfatter de indkomster, der kommer til almindelig indkomstbeskatning. Disponibel indkomst omfatter samlet indkomst fratrukket renter og direkte skatter. Ækvivaleret indkomst omfatter den disponible indkomst korrigeret for familiens størrelse 2. I 2009 var den gennemsnitlige samlede indkomst for enlige mødre på kr. Bruttoindkomsten var imidlertid kun på kr. og den disponible indkomst var på kr. Når der er korrigeret for familiestørrelse og sammensætning, er den ækvivalerede familieindkomst på kr. Gennemsnitsbeløbene er illustrative for størrelsesniveauet af indkomsterne. Det er imidlertid også relevant at se på fordelingen af indkomster. Den følgende figur 6 viser fordelingen af samlet indkomst og disponibel indkomst. Figur 6 viser, at der er en pæn spredning af den samlede indkomst fra kr. og opefter, og der er kun 10 % af de enlige mødre, som har mindre end kr. i samlet indkomst, og der er næsten 15 %, som har mere end kr. De disponible indkomster er mere koncentrerede end den samlede indkomst. 75 % af de enlige mødre har disponible indkomster mellem kr. og kr. Der er 10 % der har kr. eller mindre i disponibel indkomst, og der er tilsvarende næsten 10 %, som har mere end kr. i disponibel indkomst i 2009 (figur 6). I den samlede indkomststatistik kan vi sammenligne de enlige forsørgere med andre familietyper (figur 7). Ifølge Danmarks Statistiks indkomststatistik for 2011 havde enlige kvinder med børn en gennemsnitlig årlig samlet indkomst på kr. og en disponibel indkomst på kr. Der er altså en forskel på kr. som udgøres af indkomstskat. Den ækvivalerede disponible indkomst er på kr., efter at vi har korrigeret for familiesammensætning 3. Figuren viser også gennemsnitsindkomster for andre familietyper. Først viser det sig, at enlige mødre generelt har % lavere indkomster end enlige mænd med børn. Dernæst er det tydeligt, at par med børn har væsentligt højere indkomster end enlige mødre på alle indkomsttyper. Par med børn har dobbelt så høje disponible indkomster i sammenligning med enlige mødre, men kun 50 % på højere ækvivaleret indkomst For personer der bor sammen med andre korrigeres indkomsten således: Først summeres alle indkomster for personer i familien og derefter divideres det totale beløb med et vægtet antal personer i familien. Vægten der skal divideres findes ved at første voksne (over 14 år) tæller én, øvrige voksne tæller 0,5, og hvert barn(under 15 år) tæller 0,3.
19 Figur 6: Fordeling af samlet og disponibel indkomst. Enlige mødre kr kr Samlet indkomst Disponibel indkomst kr kr kr kr kr kr kr kr. Under kr Kilde: Egne data Procent Figur 7: Gennemsnitlig samlet og disponibel indkomst i familietyper Enlige kvinder med børn Ækvivaleret disponibel indkomst Disponibel indkomst Samlet indkomst 179 Enlige uden børn Par med børn Par uden børn Tusinde kr. Kilde: Statistikbanken 3 For personer der bor sammen med andre korrigeres indkomsten således: Først summeres alle indkomster for personer i familien og derefter divideres det totale beløb med et vægtet antal personer i familien. Vægten der skal divideres findes ved at første voksne (over 14 år) tæller én, øvrige voksne tæller 0,5, og hvert barn(under 15 år) tæller 0,3. 17
20 Samlet set har enlige mødre de laveste ækvivalerede indkomster, men de ligger på samme niveau, som enlige uden børn. Det betyder tydeligvis en hel del, at man korrigerer indkomsten for familiesammensætning. Det giver en betydelig nivellering af gennemsnitsindkomsterne. Gennemsnitsindkomsten er et meget summarisk mål. Det bør suppleres med en egentlig indkomstfordeling, således som det fremgår af figuren til højre (figur 8). Figuren viser at familieindkomsten er betydeligt lavere blandt de enlige end blandt parfamilierne. Det skyldes primært, at der kun er én indkomsttager hos de enlige, mens der som regel er to indkomsttagere i parfamilierne. Men samtidig er det klart, at indkomstniveauet er væsentligt højere blandt de enlige med børn, end blandt enlige uden børn. Dette kan skyldes, at de enlige uden børn primært består af pensionister og studerende, som har meget lave indkomster. Desuden modtager enlige med børn en række familieydelser, som enlige uden børn ikke modtager. Når man sammenligner de enlige med børn med parfamilierne, og især parfamilier med børn, ser billedet helt anderledes ud, idet parfamilier med børn har meget højere disponible indkomster end enlige med børn. 3.2 Oplevelser af økonomiske problemer De økonomiske forhold har både en objektiv og en subjektiv side. Den objektive side er de statistiske opgørelser på grundlag af forskellige indkomstbegreber, således som de er præsenteret ovenfor. De subjektive sider handler om, hvorvidt familierne oplever økonomiske problemer. Som regel er der god overensstemmelse mellem de objektive og subjektive aspekter af økonomien, men det er ikke altid tilfældet. I dette afsnit viser vi nogle tal for, hvor mange der oplever økonomiske problemer i forskellige familietyper med børn. Der er stillet to spørgsmål i en række spørgeskemaundersøgelser. Det ene er generelt om familiens økonomiske situation, mens det andet spørgsmål går mere specifikt på boligudgiften, som for mange kan være et stort problem: Føler du, at det er svært at få pengene til at slå til? Synes du at boligudgiften er en byrde? Figuren (figur 9) viser meget klart at enlige med børn oplever større problemer med økonomien, end parfamilier med børn. En tredjedel (32 %) af de enlige med børn har svaret meget svært og 28 % har svaret lidt svært, mens disse tal er betydeligt lavere for par med børn (figur 10). Figuren viser, at enlige med børn i højere grad end parfamilier med børn synes, at boligudgiften er en (tung) byrde. 20 % af de enlige forsørgere har svaret en tung byrde, mens 42 % har svaret noget af en byrde. Disse tal er ca. 10 % og 30 % for parfamilier med børn. Det er altså tydeligt, at de enlige med børn oplever deres økonomiske situation som klart dårligere end parfamilier med børn. De subjektive mål understøtter således de mere objektive mål for indkomster. 18
21 Figur 8: Disponibel familieindkomst i familietyper opdelt på intervaller kr. og derover kr kr kr kr. Under kr. Procent Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn Kilde: Statistikbanken Figur 9: Føler det er svært at få pengene til at slå til. I forskellige familietyper. Procent % 80% 60% Meget let Let Nogenlunde let Lidt svært Meget svært 40% % % Enlige med børn Par med 1 barn Par med 2 børn Par med 3 børn eller flere børn Kilde: Statistikbanken Figur 10: Synes du at boligudgiften er en byrde? I forskellige familietyper. Procent % 80% 60% Ikke noget problem Noget af en byrde En tung byrde 40% 42 20% % Enlige med børn Par med 1 barn Par med 2 børn Par med 3 børn eller flere børn Kilde: Statistikbanken 19
22 Fattigdom Den ækvivalerede familieindkomst er et bedre udtryk for en families økonomiske råderum end den disponible indkomst, fordi der er taget hensyn til, hvor mange personer, der skal leve af familiens indkomst (figur 11). Den ækvivalerede indkomst i 2009 er koncentreret i intervallet kr. til kr. og er pænt spredt i dette interval. Der er 9 % af de enlige mødre, som har en ækvivaleret indkomst under kr., mens 12 % har mere end kr. Til sammenligning har 10 % af alle familier i Danmark under kr. og 43 % har mere end kr. i ækvivaleret disponibel indkomst. Hvis vi skal se indkomsterne i et fattigdomsperspektiv, kan man henvise til to forskellige afgrænsninger, som almindeligvis anvendes i den danske debat. OECD: 50 % af den ækvivalerede medianindkomst ( kr. i 2009) EU: 60 % af den ækvivalerede medianindkomst (risiko for fattigdom) ( kr. i 2009) Ifølge Danmarks Statistiks Statistikbank var medianindkomsten for ækvivaleret familieindkomst ca kr. i Ifølge OECDs afgrænsning (50 %) bliver fattigdomsgrænsen kr., mens den er kr. ifølge EU s afgrænsning. (Tabel 1) 25 Figur 11: Fordelingen af ækvivaleret disponibel indkomst Procent Under Kilde: Egne data 20
Socialudvalget SOU Alm.del Bilag 242 Offentligt SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 242 Offentligt SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns
Analyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Analyse 29. august 2012
29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.
Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen
Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget
ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff
Karrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
Seks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Studenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Analyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene
1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10
Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Ny stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Indkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig
Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig 61 3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Næsten alle børns forældre har heltidsjob De fleste børns familier tilhørte
Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Konjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Del 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Middelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Kapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA
Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen CASA CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax
Dekomponering af den stigende Gini-koefficient
d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers
Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune
UDKAST Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?
Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?
NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste
Arbejdende fattige i Europa
Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen
Modtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen
Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning
SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk
2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om
PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen
Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00
Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn
7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget
Rekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
FORÆLDRENES SKOLEVALG
24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Den årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom i kommunen.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen i
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Analyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Praktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Charlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Kvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark
Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale
6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
6. Formueopgørelser 2005
70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,
CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Tema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Rebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Folkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,
FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG
29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne
Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Befolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Mange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap