Har salget af Københavns kommunes boliger forringet mulighederne for lav-indkomstgrupper?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har salget af Københavns kommunes boliger forringet mulighederne for lav-indkomstgrupper?"

Transkript

1 Har salget af Københavns kommunes boliger forringet mulighederne for lav-indkomstgrupper? Statistisk karakteristik af indflyttere i TOR- boliger Martin Rasmussen Socialpolitik & Marginalisering Arbejdspapir 25:2002 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

2 Har salget af Københavns kommunes boliger forringet mulighederne for lavindkomstgrupper? Statistisk karakteristik af indflyttere i TOR-boliger Martin Rasmussen Socialpolitik & Marginalisering Arbejdspapir 25:2002 Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirer udgives i et begrænset oplag som grundlag for en faglig diskussion, der indgår som led i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter.

3 Om undersøgelsen Dette arbejdspapir er en del af rapportering fra undersøgelsen De almene boliger og ansvaret for de svageste, som Socialforskningsinstituttet gennemfører på foranledning af Boligselskabernes Landsforening, der også har finansieret undersøgelsen. Undersøgelsen omfatter dels interview-undersøgelser af udvalgte kommuners handlemuligheder og strategier ved anvisning af boliger, dels statistiske registerundersøgelser, der analyserer indflytninger i de almene boliger. I dette arbejdspapir undersøges statistiske karakteristika for indflyttere til de boliger, som Københavns Kommune solgte i 90 erne de såkaldte TOR-boliger (efter ejendomsselskabet TOR, der solgte boligerne). Offentlig ejede bygninger, som TOR-boligerne oprindeligt var, har visse fællestræk med almene boliger, specielt fordi myndighederne kan anvise personer med særlige behov til begge ejerformer. Salget af TOR-boligerne kan derfor tænkes at være et godt naturligt eksperiment for, hvad der vil ske, hvis de almene boliger sælges dog med den modifikation, at mulighederne for at omdanne de almene boliger til ejerboliger såvel som andelsboliger bliver undersøgt af en nedsat regeringskommission (Økonomi- og Erhvervsministeriet (9/2-2002)), mens TOR-boligerne hovedsageligt er omdannet til andelsboliger og slet ikke til ejerboliger. Udviklingen fra år 1994 til 2000 belyses med speciel fokus på det første og sidste år (før og efter salget). Desuden sammenlignes med udviklingen for indflyttere i andre boligformer, der betragtes som kontrolgruppe. Andre papirer i undersøgelsen for Boligselskabernes Landsforening er: - Midtvejsrapport og endelig rapport om kommunal anvisningspraksis i fire kommuner baseret på interview. De fire kommuner er København, Århus, Svendborg og Søllerød. - Et arbejdspapir om Københavns Kommune. - Et arbejdspapir om indflytterne i almene boliger. 3

4 Endelig vil der på baggrund af arbejdspapirerne i 2003 blive udgivet en SFIrapport, der opsamler resultaterne fra samtlige arbejdspapirer. Der er til undersøgelsen knyttet en følgegruppe, bestående af cheføkonom Bent Madsen og direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening; lektor Hans Thor Andersen, Geografisk Institut, Københavns Universitet; seniorforsker Hedvig Vestergaard, By og Byg; samt seniorforsker Inger Koch-Nielsen, Socialforsknings-instituttet. Følgegruppen har kommenteret et første udkast til arbejdspapiret og takkes for gode kommentarer. Undersøgelsen er gennemført af forsker Martin Rasmussen. Forskningsleder Ole Gregersen har været ansvarlig for projektledelsen. 4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning... 7 Kapitel 2. Indkomst og arbejdsmarkedstilknytning før og efter salget af TOR-boliger Om data Indkomst Arbejdsmarkedstilknytning Afsmitning af TOR-salget på almene boliger i København Kapitel 3. Civilstand og alder Kapitel 4. Konklusion Litteratur Bilag 1. Beskrivelse af data A1.1. TOR-boliger og deres omdannelse A1.2. Stikprøver og variabler Bilag 2. Tabeller Arbejdspapirer publiceret af Socialforskningsinstituttet

6 6

7 Kapitel 1 Indledning Regeringens overvejelser om at lade beboerne i de almennyttige boliger købe deres bolig, jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet (2002), har rejst spørgsmålet om, hvorvidt folk med lav indkomst eller lille tilknytning til arbejdsmarkedet får ringere muligheder på boligmarkedet, hvis kommunernes muligheder for boliganvisning forværres i forbindelse med et sådant salg. Et naturligt eksperiment, der kan kaste lys over effekterne af sådanne ændringer i boligers ejerforhold, er Københavns Kommunes salg af sine boliger i sidste halvdel af 1990 erne. Disse såkaldte TOR-boliger (efter selskabet, der solgte boligerne) overgik for langt de flestes vedkommende til at være andelsboliger. I COWI (2000) er en række konsekvenser af salget beskrevet, dels på baggrund af interview, dels på baggrund af statistiske oplysninger. Dette notat benytter alene statistiske oplysninger og fokuserer en smule mere på spørgsmålet om mulighederne for at flytte ind i disse boliger for folk med fx lav indkomst, end COWIs papir gør. I papiret ser vi på udviklingen over tid i en række økonomisk-sociale mål for indflytterne i TOR-boligerne, fx indkomst. Spørgsmålet er, om det efter salget er mere velstående husstande, der er flyttet ind i boligerne. Hvis det er tilfældet, kunne det tages som indikation af, at de ringere stillede husstande, der søger bolig, har fået vanskeligere kår som følge af skiftet i ejerform. I kapitel 2 ser vi på udviklingen i perioden af forskellige økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold for indflytterne til TOR-boliger. I kapitel 3 ser vi på civilstand og alder. I bilag 1 er identifikationen af TOR-boligerne beskrevet. Overordnet set indgår papiret i debatten om salg af almene boliger og måske om boligforhold generelt ved at fokusere isoleret på de muligheder, som de almene boliger giver lavindkomstgrupper. 7

8 8

9 Kapitel 2 Indkomster og arbejdsmarkedstilknytning før og efter salget af TOR-boliger I kapitlet ser vi på indkomst og (manglende) arbejdsmarkedstilknytning for indflytterne i TOR-boliger. Først lidt om data Om data Stikprøven af personer er dem, der har boet i disse TOR-boliger. Vi har oplysninger fra 1994 og frem til Ud over denne stikprøve bruges data fra en stikprøve, der omfatter omtrent 1% af alle personer i Københavns Kommune. Se mere om stikprøverne i bilag 1. Dette kan synes som store stikprøver, men da vi kun ser på personer, der er flyttet ind i en ny bolig i perioden, reduceres antallet meget. Tabel 2.1 viser antallet af indflyttere i stikprøven. Tabel 2.1. Antal indflyttere i de to stikprøver TOR-boliger København generelt Kilde: Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Anm.: Se definitionen af indflyttere og TOR-boliger i bilag 1. Beregnet for alle årige. Den statistik, vi laver for københavnske indflyttere generelt, er således mere usikker end for indflyttere i TOR-boliger. De mellem 300 og 350 indflyttere er dog i mange tilfælde nok til at lave gennemsnit, der er relativt sikre, så det væsentlige problem opstår først, når vi ser på udsnit af indflytterne, fx førtidspensionister. Hvis andelen af fx førtidspensionister blandt indflyttere i virkeligheden er på 5%, kan vi blandt de 300 indflytterne i København godt være uheldige og skyde omkring 2,5 procent-point galt, når vi skal estimere andelen af førtidspensionister. Omvendt har vi jo data for en række år, så hvis de peger i samme retning, er vi på mere sikker grund. 1 På grund af det forholdsvis lave antal observationer har vi dog som alternativ kontrolgruppe set på indflyttere i hele landet. Disse figurer vises, når det synes tydeligt, at statistikken for indflyttere i 1 Bemærk, at observationerne er uafhængige fra år til år, fordi vi ser på personer, der flytter, og det er ikke de samme hvert år. 9

10 København er for usikker. Konkret gælder det for figurerne med enlige indflyttere med børn og indflyttere over 65 år, at der er suppleret med data for hele landet. Ellers er disse figurer vist i bilag Indkomst Vi måler indkomsten som den samlede disponible husstandsindkomst i forhold til husstandsstørrelsen og målt i 2002-priser (ækvivalent disponibel husstandsindkomst, se bilag 1). Vi viser den gennemsnitlige indkomst og indkomsten for 1. kvartil. Figur 2.1 viser resultatet. Figur 2.1.a. Ækvivalent disponibel husstandsindkomst for indflyttere i TOR-boliger og alle boliger i København, , gennemsnit Kr. pr. år (gns.) KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År 10

11 Figur 2.1.b. Ækvivalent disponibel husstandsindkomst for indflyttere i TOR-boliger og alle boliger i København, , 1. kvartil Kr. pr. år (Q1) Kilde: Anm.: 0 KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År Faste priser (år 2002 er basis). Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. Figurerne viser, at den disponible indkomst er steget for indflytterne til TORbygninger såvel som generelt for alle indflyttere i København. En hypotese om, at omdannelsen af TOR-bygningerne ville betyde, at der blev stillet større krav til indflytternes økonomiske forhold, er svær umiddelbart at få bekræftet. For 1. kvartil, som vi er specielt interesserede i, da vi fokuserer på dem med ringeste økonomiske vilkår, er indkomsten fra 1994 til 2000 steget med godt 14%, mens den for alle indflyttere er steget godt 17% (men væsentlig mindre fra 1995 til 2000). Altså kan man ikke sige, at indkomst-kravene er vokset hurtigere for indflyttere i TOR-boliger, end i almindelighed i København. På den anden side har de stigende huspriser i perioden måske trukket indkomstkravet op for den del af sammenligningsgruppen, der er flyttet i ejerbolig, så sammenligningen er måske ikke rimelig. Men heller ikke det absolutte niveau for stigningen (de 14%) kan vel siges at være et specielt højt tal over 6 år (ca. 2% realindkomststigning om året). Sammenligningsgrundlaget indflyttere i København generelt er naturligvis usikkert pga. de forholdsvis få observatio- 11

12 ner. Sammenligner man alternativt indflytterne til TOR-boliger med indflyttere i landet generelt, får man et lidt andet billede, idet indkomsten for denne kontrolgruppe ikke er vokset så hurtigt, jf. figur A1 i bilag 2. Men så er man på den anden side i tvivl om, hvorvidt den hurtigere indkomstvækst for TOR-boliger i virkeligheden blot afspejler et københavnsk fænomen, snarere end et fænomen knyttet til omdannelsen af TOR-boligerne. Resultaterne stemmer ikke overens med COWI (2000), der finder et væsentligt fald i indkomsten mellem 1994 og Forskellen skyldes forskelligt indkomstbegreb: COWI ser på personlig, skattepligtigt indkomst, der som de skriver er påvirket af indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag, mens vi ser på disponibel indkomst for husholdninger. COWI finder, at indkomstforskellen indsnævres. Det findes også ovenfor, hvis man ser på 1994 og 1998, som er de år, COWI ser på. 2 Det er ikke blot indkomstens størrelse, der er interessant, også indkomstkilderne er relevante, og de er væsentligt anderledes for TOR-boliger end for andre boliger. Figur 2.2 viser andelen af samlet bruttoindkomst, der stammer fra forskellige former for offentlig støtte. 2 Det skal nævnes, at vi også har forsøgt at beskrive formueforhold ved overgangen til ny ejerform. Det fremtræder, som om indflytterne efter salget har negativ formue (mens formuen typisk er omkring nul før salget), men det skyldes formentlig, at formueopgørelsen ikke får opgjort værdien af andelsboliger højt nok, mens lån til indskuddet findes bedre. 12

13 Figur 2.2. Offentlig støtte i forhold til samlet bruttoindkomst, for indflyttere i TOR-boliger og alle boliger i København, Relativ andel KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År Kilde: Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Anm.: Den offentlige støtte i forhold til samlet bruttoindkomst. Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. Bemærk, at offentligt støtte i denne figur dækker flere ydelser end offentlig støtte i begrebet personer afhængige af offentlig støtte (se bilag 1). Tydeligvis er støtteandelen i begyndelsen af perioden langt større for indflyttere i TOR-boliger end for andre boliger i København, men i perioden falder den kraftigt, således at den ender på et niveau ikke langt over, hvad der gælder generelt i kommunen Arbejdsmarkedstilknytning Arbejdsmarkedstilknytningen, eller manglen på samme, vises på tre måder, nemlig som den andel af indflytterne, der er ledige, førtidspensionister eller i bred forstand (midlertidigt) afhængig af offentlige ydelser. Det sidste begreb omfatter mange ledige, men også personer, som er på sygedagpenge i lange perioder og personer på kontanthjælp, der ikke er registreret som ledige. Personer på varig hjælp som fx førtidspensionister er ikke med i gruppen, der er afhængige af offentlige ydelser. Med hensyn til det anvendte ledighedsbegreb medtages kun personer, der er ledige i et væsentligt tidsrum. Afslutningsvis ser vi på et husstandsbegreb, hvor spørgsmålet er, om alle voksne i husstanden er 13

14 svagt tilknyttet til arbejdsmarkedet på en af de tre netop nævnte måder. Se definitionerne i bilag 1. Indledningsvis bør man generelt huske på, at modstykket til færre med svag arbejdsmarkedstilknytning, således som vi måler det, ikke nødvendigvis er flere i beskæftigelse. Det kan fx være, at nogle kvinder går hjemme, og derfor hverken er fanget af vores mål eller er beskæftigede. Om studerende gælder det samme. Figur 2.3.a-c viser de tre mål for arbejdsmarkedstilknytning. Husk, at usikkerheden af tallene for København generelt er temmelig stor. Det er formentlig til dels det, der er årsag til, at tallene er relativt volatile. Figur 2.3.a. Andel af indflyttede, der er ledige, i TOR-boliger og alle boliger i København, Relativ andel (ledige) KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År 14

15 Figur 2.3.b. Andel af indflyttede, der er førtidspensionister, i TOR-boliger og alle boliger i København, Relativ andel (førtidspens.) KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År Figur 2.3.c. Andel af indflyttede, der er afhængige af offentlig støtte, i TOR-boliger og alle boliger i København, Relativ andel (Off. sub.) KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År Kilde: Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Anm.: Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. For alle tre måder at måle tilknytningen til arbejdsmarkedet viser figurerne, at indflytterne i TOR-boliger i stadig højere grad kommer til at ligne indflyttere generelt. I 1994 (før salget) var der klart flere ledige, førtidspensionister og perso- 15

16 ner afhængige af offentlig støtte blandt indflytterne i TOR-boliger end blandt indflyttere generelt. I år 2000 er det stadig sådan, at der er en større andel af indflytterne i TOR-boliger med disse karakteristika, men forskellen er blevet mindre. 3 Således kan det ikke afvises, at det er blevet sværere for nogle grupper med svag tilknytning til arbejdsmarkedet at komme ind i TOR-boligerne. Meget principielt kunne en forklaring dog også være, at det ikke er blevet sværere komme ind i TOR-boliger for disse grupper, men lettere at komme ind i andre boligformer sådanne andre boligformer er dog i hvert fald ikke ejerboliger, da huspriserne er steget markant i perioden. COWI (2000) finder også, at andelen af ledige indflyttere i TOR-boliger er faldet, og at andelen af indflyttere, der er førtidspensionister, er faldet markant mere, end hvad der gælder for andre boliger. De fleste TOR-boliger er omdannet til andelsboliger, jf. bilag 1. Der er dog også nogle, der er omdannet til almene boliger, til privat udlejning eller forblevet i Københavns Kommunes eje. Den indbyrdes forskel på disse boliger kan være af selvstændig interesse. For eksempel kunne det tænkes, at for andelsboligerne er kravene til arbejdsmarkedstilknytning højere end for almene boliger og boliger fortsat ejet af Københavns Kommune. Hvis det er tilfældet, kunne det enten være fordi, ejerformen i sig selv havde øget kravene, eller fordi det er de bedste og dyreste boliger, der er blivet til andelsboliger vi kan ikke skelne mellem de to årsager, men begge dele er relevante for diskussionen om salg af almene boliger. Der er desværre ikke så mange boliger, der ikke er andelsboliger, så der er grænser for, hvor fine detaljer man kan få frem ved sammenligningen. Der er dog mindst 100 indflyttere i andre ejerformer end andelsboliger i år Tabel 2.2 viser de tre mål for arbejdsmarkedstilknytning fordelt på ejerformer. 3 Bruges indflyttere i landet generelt som alternativ kontrolgruppe, får man samme konklusioner, jf. figur A2 i bilag 2. 16

17 Tabel 2.2. Arbejdsmarkedstilknytning for indflyttere i TOR-boliger, fordelt på ejerform, år 2000 Andel af indflyttere Antal indflyttere Ledige Førtidspensionister Afhængige af offentlig støtte Almene boliger 126 0,079 0,151 0,405 Andelsboliger ,098 0,026 0,171 Københavns Kommune 100 0,080 0,160 0,380 Privat udlejning 202 0,069 0,025 0,223 I alt, TOR-boliger ,094 0,037 0,193 Kilde: Danmarks Statistik, stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Anm.: Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. Blandt de boliger, der er omdannet til almene boliger eller er forblevet i Københavns Kommunes eje, er relativt mange blandt indflytterne afhængige af støtte eller er førtidspensionister sammenlignet med de indflyttede i TOR-bygninger generelt. Det gælder derimod ikke for ledighed. Formentlig er ledighed, som det er defineret i dette papir, ikke et tegn på meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet, idet man godt kan være ledig, selv om man har arbejde i op til 70% af året. De almene boliger og boligerne ejet af København synes altså at stille mindre krav til indflytterne, hvad enten det er pga. ejerformen, eller fordi det er de mindste/billigste boliger, der har fået denne ejerform. At faldet i fx andelen af personer, der er afhængige af offentlige ydelser, sker gradvist i perioden (figur 2.3.c), skyldes måske, at alle TOR-boligerne ikke bliver omdannet til andelsboliger med det samme. Det sker kun gradvist, efterhånden som TOR I/S sælger boligerne (jf. bilag 1). Det kan derfor være relevant at vise udviklingen for TOR-boliger efterhånden som de omdannes til andelsboliger. Det er vist i figur A4 i bilag 2. Figuren viser, at når man ser på gruppen af boliger, der allerede er omdannet til andelsboliger, er udviklingen i karakteristika for indflytterne i langt højere grad på niveau med udviklingen i København generelt. Det peger på, at den gradvise udvikling, der er vist fx i figur 2.3.c, i virkeligheden dækker over mere pludselige skift, der sker for hver enkelt ejendom, når ejerformen ændres. Den gradvise udvikling dækker altså formentlig i højere grad over, at ejendommene skifter ejerform gradvist. 17

18 De tre mål for arbejdsmarkedstilknytning ovenfor er alle individbaserede dvs. måler om en person er fx ledig eller ej. I modsætning hertil er indkomstmålene husstandsbaserede, da vi jo måler indkomsten i den husstand, som personen er medlem af. Arbejdsmarkedsmålene kan tænkes at fortegne udviklingen for indflyttere i TOR-boliger og sammenligningen med andre boliger. For eksempel kunne man tænke sig, at mange af de ledige, der er flyttet i ikke-tor-boliger, er gift med andre, der ikke er ledige, mens ledige indflyttere i TOR-boliger (måske specielt i de første år i perioden) i højere grad er enlige eller gift med andre ledige. Vi laver derfor et husstandsmål for arbejdsmarkedstilknytning. Vi identificerer alle, der lever i husstande, hvor alle voksne er enten ledige, førtidspensionister eller afhængige af offentlig støtte. Figur 2.4 viser resultatet. 18

19 Figur 2.4. Andel af indflyttede, der bor i husstand, hvor alle voksne i husstanden er enten ledige, førtidspensionister eller afhængige af offentlig støtte, i TOR-boliger og alle boliger i København, Relativ andel (Alle sub.) KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År Kilde: Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Anm.: Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. Husstandsmålet viser det samme som de tre figurer i 2.3 tilsammen, nemlig at andelen med svag tilknytning til arbejdsmarkedet falder kraftigt for indflyttere til TOR-boliger og ender på et niveau, der ikke er meget over niveauet for andre boliger. For indflyttere til TOR-boliger i gælder, at andelen i figur 2.4 er større end for hver af de tre individmål i figur 2.3. Det betyder lidt løst sagt, at for mange indflyttere gælder, at er de ikke afhængige af offentlig støtte på den ene måde, så er de det på en anden. 4 Det samme kan nu også siges om indflyttere i andre boliger i København (om end forskellen på figur 2.4 og figur 2.3.c i synes mindre for indflyttere generelt end for TOR-indflyttere). Man må vel sige, at de individbaserede mål ikke fortegner billedet af indflytternes arbejdsmarkedstilknytning. 4 Figuren ligner, den man får, hvis man som alternativ kontrolgruppe ser på indflyttere i hele landet. 19

20 Sammenfattende fra afsnit 2.2 og 2.3 gælder altså, at kravene til disponibel indkomst ikke synes at være steget i TOR-boliger. Derimod er indkomstsammensætningen for indflyttere ændret, således at indkomsten i mindre grad hidrører fra offentlige ydelser. I samme retning pager, at kravene til arbejdsmarkedstilknytning er steget Afsmitningseffekter af TOR-salget på almene boliger i København Det er kort forsøgt at undersøge, om salget af TOR-boliger i København gav et større pres på de almene boliger i København. Eksempelvis har vi jo observeret, at færre førtidspensionister og støtteafhængige personer flytter ind i TOR-boligerne, så det kunne være, at flere flyttede i almene boliger i kommunen, fx via den kommunale anvisning. Spørgsmålet kan ikke så godt undersøges på 1%-stikprøven, der er anvendt ovenfor, fordi den indeholder få indflyttere i almene boliger i København (30-40 om året). I stedet kan vi se på den større stikprøve af beboere i almene boliger vi har til rådighed (som indeholder ca indflyttere i almene boliger i København om året). Denne stikprøve var udtaget til analysen af almene boliger generelt (jf. afsnittet Om undersøgelsen ), og ikke specielt til analysen af TOR-boliger, og indeholder desværre ikke året 1994 (før TOR-salget). Ikke desto mindre viser figurerne ovenfor jo, at andelen af førtidspensionister og personer afhængige af støtte falder gradvist i TOR-boliger i perioden (og ikke netop fra 1994 til 1995), så det er derfor rimeligt at forestille sig, at der i denne periode var stadig flere førtidspensionister og støtteafhængige personer, der flyttede i almene boliger alternativt til TOR-boligerne. Resultatet af beregningerne er opsummeret i tabel 2.3. Vi ser ikke bare på indflytterkarakteristika for almene boliger i København, men sammenligner også med almene boliger generelt i Danmark og med andre 5 Årsagen til denne forskel kan diskuteres. Man skulle jo umiddelbart tro, at det var rent pengemæssige spørgsmål, der bestemte, om folk kunne flytte i en bolig, men det kan måske også tænkes, at andre forhold betyder noget for ejerformen af indflytteres boliger. Måske har personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet sværere ved at komme ind i andelsboliger, enten fordi de diskrimineres, når en andelsbolig skifter ejer, eller fordi de tidligere blev forfordelt, da kommunen ejede boligerne, eller fordi de selv ikke ønsker en bolig med bestemte ejerformer (fx andelsboliger). 20

21 indflyttere i København for at kunne skelne, hvad der er effekter fra København, for almene boliger generelt og hvad der er afsmitningseffekter fra TOR-boligerne på københavnske almene boliger. Tabel 2.3. Indkomst- og arbejdsmarkedstilknytning for indflyttere i almene boliger i København, i andre almene boliger og generelt i København Ledige (andel af indflyttere) Førtidspensionister (andel af indflyttere) Ændring Almene boliger i København 0,235 0,084-0,151 Almene uden for København 0,221 0,125-0,094 Alle indflyttere i København 0,222 0,070-0,152 Almene boliger i København 0,101 0,073-0,028 Almene uden for København 0,120 0,108-0,012 Alle indflyttere i København 0,042 0,031-0,011 Almene boliger i København 0,317 0,305-0,012 Almene uden for København 0,282 0,246-0,036 Afhængige af offentlig støtte (andel af indflyttere) Alle indflyttere i København 0,248 0,096-0,152 Indkomst (ækvivalent disponibel husstands-indkomst, 1. kvartil) Almene boliger i København ,4 % Almene uden for København ,3 % Alle indflyttere i København ,6 % Kilde: Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af almene boliger, se bilag 1. Anm.: Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. Tabellen viser, at andelen af indflyttere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet faktisk er faldet fra 1995 til 2000 uanset, hvilken af de tre indikatorer man ser på. En afsmitning fra salget af TOR-boliger kan altså ikke ses direkte på ændringen i disse andele, men en sådan afsmitningseffekt er jo også modvirket af den generelle konjunkturforbedring i perioden, der har mindsket ledigheden og antallet, der er afhængige af offentlige støtte. Det samlede antal førtidspensionister er også faldet i perioden i København, hvorvidt det så skyldes konjunkturer eller andre forhold. 6 7 For ledighed er faldet i andelen af indflyttere til almene boliger i København på linie med faldet for andre boliger i København, og for denne gruppe er der der- 6 Ifølge Danmarks Statistiks statistik-bank (14. okt. 2002, var antallet af førtidspensionister i København i 1995 på personer og på i Der er i perioden ikke sket et fald for resten af landet. 7 Bemærk i øvrigt, at antallet af TOR-boliger er stort nok til, at det kunne have påvirket indflytterkarakteristika for almene boliger, idet der er ca almene boliger i København, hvoraf kommunen har anvisningsret til en tredjedel, mens antallet af TOR-boliger som nævnt er ca

22 for ikke tegn på afsmitningseffekt. Det samme gælder for førtidspensionister, hvor ændringen i andelen dog er ret små for alle typer boliger. For personer afhængige af offentlig støtte er der et lille fald i andelen af indflyttere i almene boliger i København, mens der for andre boliger i København er tale om et væsentligt større fald. Her kunne altså være tale om en afsmitningseffekt. Faldet i andelen af indflyttere til almene boliger i København for de tre indikatorer på svag arbejdsmarkedstilknytning, synes i modstrid med den almindelige offentlige debat om boligproblemer i København og med praksis for kommunal anvisning i København som den er beskrevet i Christensen og Stax (2002). Man skal dog huske på, at den almindelige debat især vedrører helt aktuelle vilkår, mens dette papir kun har data til år Christensen og Stax (2002) viser, at ventelisterne til kommunal anvisning faktisk er steget særlig meget netop fra 2000 til 2002 (s. 31, antallet på venteliste var 357 i 2000, 451 i 2001 og 772 i 2002). Dernæst er det værd at notere, at indikatorerne i tabel 2.3 dels er baseret alene på økonomisk orienterede forhold og dels omfatter en temmelig store andele, dvs. mange personer. I modsætning hertil er kommunens tildelingskriterier ifølge Christensen og Stax (2002) i højere grad end tidligere baseret på andet end økonomiske forhold, fx at ansøgeren har psykiske problemer, eller problemer med stoffer eller alkohol (s ). Boliganvisningen skal også ses som led i afhjælpning af andet end boligproblemer (s. 7). Måske kan man derfor forestille sig, at der er en mindre gruppe af personer med økonomiske problemer og andre sociale eller helbredsmæssige problemer, der i højere grad må søge de almene boliger via kommunens anvisning (da nu TOR-boligerne er solgt), mens en bredere gruppe, der kun har økonomiske problemer, i de seneste år ikke længere har god chance for bolig via kommunal anvisning (i modsætning til tidligere, se Christensen og Stax (2002), s. 8). I den statistik, vi har til rådighed i dette papir, har vi kun få oplysninger, der kan pege på 22

23 sådanne sociale eller helbredsmæssige forhold. Gruppen, der er afhængige af offentlig støtte, men ikke ledige, omfatter dog givetvis mange med sådanne problemer, og denne gruppe er faktisk steget i perioden nemlig fra 0,090 i 1995 til 0,129 i år

24 24

25 Kapitel 3 Civilstand og alder Hvis der er større krav til de økonomiske forhold for indflyttere efter salget af TOR-boligerne, kan det tænkes også at give sig udslag i, at civilstand og alder for indflytterne ændres, fordi forskellige civilstands- og aldersgrupper har forskellig økonomisk formåen. Måske kan der også være en direkte årsagssammenhæng mellem civilstand eller alder og boligform, for eksempel hvis yngre er mere tilbageholdende med at binde sig til en andelsbolig end en lejet bolig. Figur 3.1 og 3.2 viser andelen af indflyttere, der er enlige med børn og hele fordelingen på civilstand (enlig med og uden børn, par med og uden børn) generelt. Vi har valgt at sammenligne enlige TOR-indflyttere med børn med indflyttere i Danmark generelt, da der er få enlige indflyttere med børn i København i 1%-stikprøven. Figur 3.1. Andel af indflyttede, der er enlige med børn i TOR-boliger og alle boliger i Danmark, Relativ andel (Enlige med børn) Alle TOR Alle TOR Alle TOR Alle TOR Alle TOR Alle TOR Alle TOR Population År Kilde: Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Anm.: Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. 25

Salg af almene boliger og boligsituation for lav-indkomstgrupper

Salg af almene boliger og boligsituation for lav-indkomstgrupper Salg af almene boliger og boligsituation for lav-indkomstgrupper Statistisk karakteristik af indflyttere i almene boliger Martin Rasmussen Socialpolitik & Marginalisering Arbejdspapir 16:2002 Arbejdspapir

Læs mere

INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER

INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER Økonomiske og sociale forhold JØRGEN ANKER/IVAN CHRISTENSEN/MARTIN RASMUSSEN/ TINA SKOVGAARD ROMOSE/TOBIAS BØRNER STAX KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:23 INDHOLD

Læs mere

KOMMUNAL BOLIGANVISNING TIL ALMENE FAMILIEBOLIGER EN ANALYSE AF PRAKSIS OG POLITIK I FIRE KOMMUNER

KOMMUNAL BOLIGANVISNING TIL ALMENE FAMILIEBOLIGER EN ANALYSE AF PRAKSIS OG POLITIK I FIRE KOMMUNER KOMMUNAL BOLIGANVISNING TIL ALMENE FAMILIEBOLIGER EN ANALYSE AF PRAKSIS OG POLITIK I FIRE KOMMUNER Af Jørgen Anker, Ivan Christensen, Tina Skovgaard Romose & Tobias Børner Stax Undersøgelsen blev finansieret

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Kommunal boliganvisning til almene familieboliger

Kommunal boliganvisning til almene familieboliger Kommunal boliganvisning til almene familieboliger en analyse af praksis og politik i fire kommuner Jørgen Anker Ivan Christensen Tina Skovgaard Romose Tobias Børner Stax Socialpolitik og Marginalisering

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger BOLIGSTØTTEN 2015 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere i almene boliger og dækker ikke altid beboere i andre boligtyper! Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje

Læs mere