Har salget af Københavns kommunes boliger forringet mulighederne for lav-indkomstgrupper?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har salget af Københavns kommunes boliger forringet mulighederne for lav-indkomstgrupper?"

Transkript

1 Har salget af Københavns kommunes boliger forringet mulighederne for lav-indkomstgrupper? Statistisk karakteristik af indflyttere i TOR- boliger Martin Rasmussen Socialpolitik & Marginalisering Arbejdspapir 25:2002 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

2 Har salget af Københavns kommunes boliger forringet mulighederne for lavindkomstgrupper? Statistisk karakteristik af indflyttere i TOR-boliger Martin Rasmussen Socialpolitik & Marginalisering Arbejdspapir 25:2002 Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirer udgives i et begrænset oplag som grundlag for en faglig diskussion, der indgår som led i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter.

3 Om undersøgelsen Dette arbejdspapir er en del af rapportering fra undersøgelsen De almene boliger og ansvaret for de svageste, som Socialforskningsinstituttet gennemfører på foranledning af Boligselskabernes Landsforening, der også har finansieret undersøgelsen. Undersøgelsen omfatter dels interview-undersøgelser af udvalgte kommuners handlemuligheder og strategier ved anvisning af boliger, dels statistiske registerundersøgelser, der analyserer indflytninger i de almene boliger. I dette arbejdspapir undersøges statistiske karakteristika for indflyttere til de boliger, som Københavns Kommune solgte i 90 erne de såkaldte TOR-boliger (efter ejendomsselskabet TOR, der solgte boligerne). Offentlig ejede bygninger, som TOR-boligerne oprindeligt var, har visse fællestræk med almene boliger, specielt fordi myndighederne kan anvise personer med særlige behov til begge ejerformer. Salget af TOR-boligerne kan derfor tænkes at være et godt naturligt eksperiment for, hvad der vil ske, hvis de almene boliger sælges dog med den modifikation, at mulighederne for at omdanne de almene boliger til ejerboliger såvel som andelsboliger bliver undersøgt af en nedsat regeringskommission (Økonomi- og Erhvervsministeriet (9/2-2002)), mens TOR-boligerne hovedsageligt er omdannet til andelsboliger og slet ikke til ejerboliger. Udviklingen fra år 1994 til 2000 belyses med speciel fokus på det første og sidste år (før og efter salget). Desuden sammenlignes med udviklingen for indflyttere i andre boligformer, der betragtes som kontrolgruppe. Andre papirer i undersøgelsen for Boligselskabernes Landsforening er: - Midtvejsrapport og endelig rapport om kommunal anvisningspraksis i fire kommuner baseret på interview. De fire kommuner er København, Århus, Svendborg og Søllerød. - Et arbejdspapir om Københavns Kommune. - Et arbejdspapir om indflytterne i almene boliger. 3

4 Endelig vil der på baggrund af arbejdspapirerne i 2003 blive udgivet en SFIrapport, der opsamler resultaterne fra samtlige arbejdspapirer. Der er til undersøgelsen knyttet en følgegruppe, bestående af cheføkonom Bent Madsen og direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening; lektor Hans Thor Andersen, Geografisk Institut, Københavns Universitet; seniorforsker Hedvig Vestergaard, By og Byg; samt seniorforsker Inger Koch-Nielsen, Socialforsknings-instituttet. Følgegruppen har kommenteret et første udkast til arbejdspapiret og takkes for gode kommentarer. Undersøgelsen er gennemført af forsker Martin Rasmussen. Forskningsleder Ole Gregersen har været ansvarlig for projektledelsen. 4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning... 7 Kapitel 2. Indkomst og arbejdsmarkedstilknytning før og efter salget af TOR-boliger Om data Indkomst Arbejdsmarkedstilknytning Afsmitning af TOR-salget på almene boliger i København Kapitel 3. Civilstand og alder Kapitel 4. Konklusion Litteratur Bilag 1. Beskrivelse af data A1.1. TOR-boliger og deres omdannelse A1.2. Stikprøver og variabler Bilag 2. Tabeller Arbejdspapirer publiceret af Socialforskningsinstituttet

6 6

7 Kapitel 1 Indledning Regeringens overvejelser om at lade beboerne i de almennyttige boliger købe deres bolig, jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet (2002), har rejst spørgsmålet om, hvorvidt folk med lav indkomst eller lille tilknytning til arbejdsmarkedet får ringere muligheder på boligmarkedet, hvis kommunernes muligheder for boliganvisning forværres i forbindelse med et sådant salg. Et naturligt eksperiment, der kan kaste lys over effekterne af sådanne ændringer i boligers ejerforhold, er Københavns Kommunes salg af sine boliger i sidste halvdel af 1990 erne. Disse såkaldte TOR-boliger (efter selskabet, der solgte boligerne) overgik for langt de flestes vedkommende til at være andelsboliger. I COWI (2000) er en række konsekvenser af salget beskrevet, dels på baggrund af interview, dels på baggrund af statistiske oplysninger. Dette notat benytter alene statistiske oplysninger og fokuserer en smule mere på spørgsmålet om mulighederne for at flytte ind i disse boliger for folk med fx lav indkomst, end COWIs papir gør. I papiret ser vi på udviklingen over tid i en række økonomisk-sociale mål for indflytterne i TOR-boligerne, fx indkomst. Spørgsmålet er, om det efter salget er mere velstående husstande, der er flyttet ind i boligerne. Hvis det er tilfældet, kunne det tages som indikation af, at de ringere stillede husstande, der søger bolig, har fået vanskeligere kår som følge af skiftet i ejerform. I kapitel 2 ser vi på udviklingen i perioden af forskellige økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold for indflytterne til TOR-boliger. I kapitel 3 ser vi på civilstand og alder. I bilag 1 er identifikationen af TOR-boligerne beskrevet. Overordnet set indgår papiret i debatten om salg af almene boliger og måske om boligforhold generelt ved at fokusere isoleret på de muligheder, som de almene boliger giver lavindkomstgrupper. 7

8 8

9 Kapitel 2 Indkomster og arbejdsmarkedstilknytning før og efter salget af TOR-boliger I kapitlet ser vi på indkomst og (manglende) arbejdsmarkedstilknytning for indflytterne i TOR-boliger. Først lidt om data Om data Stikprøven af personer er dem, der har boet i disse TOR-boliger. Vi har oplysninger fra 1994 og frem til Ud over denne stikprøve bruges data fra en stikprøve, der omfatter omtrent 1% af alle personer i Københavns Kommune. Se mere om stikprøverne i bilag 1. Dette kan synes som store stikprøver, men da vi kun ser på personer, der er flyttet ind i en ny bolig i perioden, reduceres antallet meget. Tabel 2.1 viser antallet af indflyttere i stikprøven. Tabel 2.1. Antal indflyttere i de to stikprøver TOR-boliger København generelt Kilde: Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Anm.: Se definitionen af indflyttere og TOR-boliger i bilag 1. Beregnet for alle årige. Den statistik, vi laver for københavnske indflyttere generelt, er således mere usikker end for indflyttere i TOR-boliger. De mellem 300 og 350 indflyttere er dog i mange tilfælde nok til at lave gennemsnit, der er relativt sikre, så det væsentlige problem opstår først, når vi ser på udsnit af indflytterne, fx førtidspensionister. Hvis andelen af fx førtidspensionister blandt indflyttere i virkeligheden er på 5%, kan vi blandt de 300 indflytterne i København godt være uheldige og skyde omkring 2,5 procent-point galt, når vi skal estimere andelen af førtidspensionister. Omvendt har vi jo data for en række år, så hvis de peger i samme retning, er vi på mere sikker grund. 1 På grund af det forholdsvis lave antal observationer har vi dog som alternativ kontrolgruppe set på indflyttere i hele landet. Disse figurer vises, når det synes tydeligt, at statistikken for indflyttere i 1 Bemærk, at observationerne er uafhængige fra år til år, fordi vi ser på personer, der flytter, og det er ikke de samme hvert år. 9

10 København er for usikker. Konkret gælder det for figurerne med enlige indflyttere med børn og indflyttere over 65 år, at der er suppleret med data for hele landet. Ellers er disse figurer vist i bilag Indkomst Vi måler indkomsten som den samlede disponible husstandsindkomst i forhold til husstandsstørrelsen og målt i 2002-priser (ækvivalent disponibel husstandsindkomst, se bilag 1). Vi viser den gennemsnitlige indkomst og indkomsten for 1. kvartil. Figur 2.1 viser resultatet. Figur 2.1.a. Ækvivalent disponibel husstandsindkomst for indflyttere i TOR-boliger og alle boliger i København, , gennemsnit Kr. pr. år (gns.) KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År 10

11 Figur 2.1.b. Ækvivalent disponibel husstandsindkomst for indflyttere i TOR-boliger og alle boliger i København, , 1. kvartil Kr. pr. år (Q1) Kilde: Anm.: 0 KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År Faste priser (år 2002 er basis). Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. Figurerne viser, at den disponible indkomst er steget for indflytterne til TORbygninger såvel som generelt for alle indflyttere i København. En hypotese om, at omdannelsen af TOR-bygningerne ville betyde, at der blev stillet større krav til indflytternes økonomiske forhold, er svær umiddelbart at få bekræftet. For 1. kvartil, som vi er specielt interesserede i, da vi fokuserer på dem med ringeste økonomiske vilkår, er indkomsten fra 1994 til 2000 steget med godt 14%, mens den for alle indflyttere er steget godt 17% (men væsentlig mindre fra 1995 til 2000). Altså kan man ikke sige, at indkomst-kravene er vokset hurtigere for indflyttere i TOR-boliger, end i almindelighed i København. På den anden side har de stigende huspriser i perioden måske trukket indkomstkravet op for den del af sammenligningsgruppen, der er flyttet i ejerbolig, så sammenligningen er måske ikke rimelig. Men heller ikke det absolutte niveau for stigningen (de 14%) kan vel siges at være et specielt højt tal over 6 år (ca. 2% realindkomststigning om året). Sammenligningsgrundlaget indflyttere i København generelt er naturligvis usikkert pga. de forholdsvis få observatio- 11

12 ner. Sammenligner man alternativt indflytterne til TOR-boliger med indflyttere i landet generelt, får man et lidt andet billede, idet indkomsten for denne kontrolgruppe ikke er vokset så hurtigt, jf. figur A1 i bilag 2. Men så er man på den anden side i tvivl om, hvorvidt den hurtigere indkomstvækst for TOR-boliger i virkeligheden blot afspejler et københavnsk fænomen, snarere end et fænomen knyttet til omdannelsen af TOR-boligerne. Resultaterne stemmer ikke overens med COWI (2000), der finder et væsentligt fald i indkomsten mellem 1994 og Forskellen skyldes forskelligt indkomstbegreb: COWI ser på personlig, skattepligtigt indkomst, der som de skriver er påvirket af indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag, mens vi ser på disponibel indkomst for husholdninger. COWI finder, at indkomstforskellen indsnævres. Det findes også ovenfor, hvis man ser på 1994 og 1998, som er de år, COWI ser på. 2 Det er ikke blot indkomstens størrelse, der er interessant, også indkomstkilderne er relevante, og de er væsentligt anderledes for TOR-boliger end for andre boliger. Figur 2.2 viser andelen af samlet bruttoindkomst, der stammer fra forskellige former for offentlig støtte. 2 Det skal nævnes, at vi også har forsøgt at beskrive formueforhold ved overgangen til ny ejerform. Det fremtræder, som om indflytterne efter salget har negativ formue (mens formuen typisk er omkring nul før salget), men det skyldes formentlig, at formueopgørelsen ikke får opgjort værdien af andelsboliger højt nok, mens lån til indskuddet findes bedre. 12

13 Figur 2.2. Offentlig støtte i forhold til samlet bruttoindkomst, for indflyttere i TOR-boliger og alle boliger i København, Relativ andel KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År Kilde: Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Anm.: Den offentlige støtte i forhold til samlet bruttoindkomst. Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. Bemærk, at offentligt støtte i denne figur dækker flere ydelser end offentlig støtte i begrebet personer afhængige af offentlig støtte (se bilag 1). Tydeligvis er støtteandelen i begyndelsen af perioden langt større for indflyttere i TOR-boliger end for andre boliger i København, men i perioden falder den kraftigt, således at den ender på et niveau ikke langt over, hvad der gælder generelt i kommunen Arbejdsmarkedstilknytning Arbejdsmarkedstilknytningen, eller manglen på samme, vises på tre måder, nemlig som den andel af indflytterne, der er ledige, førtidspensionister eller i bred forstand (midlertidigt) afhængig af offentlige ydelser. Det sidste begreb omfatter mange ledige, men også personer, som er på sygedagpenge i lange perioder og personer på kontanthjælp, der ikke er registreret som ledige. Personer på varig hjælp som fx førtidspensionister er ikke med i gruppen, der er afhængige af offentlige ydelser. Med hensyn til det anvendte ledighedsbegreb medtages kun personer, der er ledige i et væsentligt tidsrum. Afslutningsvis ser vi på et husstandsbegreb, hvor spørgsmålet er, om alle voksne i husstanden er 13

14 svagt tilknyttet til arbejdsmarkedet på en af de tre netop nævnte måder. Se definitionerne i bilag 1. Indledningsvis bør man generelt huske på, at modstykket til færre med svag arbejdsmarkedstilknytning, således som vi måler det, ikke nødvendigvis er flere i beskæftigelse. Det kan fx være, at nogle kvinder går hjemme, og derfor hverken er fanget af vores mål eller er beskæftigede. Om studerende gælder det samme. Figur 2.3.a-c viser de tre mål for arbejdsmarkedstilknytning. Husk, at usikkerheden af tallene for København generelt er temmelig stor. Det er formentlig til dels det, der er årsag til, at tallene er relativt volatile. Figur 2.3.a. Andel af indflyttede, der er ledige, i TOR-boliger og alle boliger i København, Relativ andel (ledige) KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År 14

15 Figur 2.3.b. Andel af indflyttede, der er førtidspensionister, i TOR-boliger og alle boliger i København, Relativ andel (førtidspens.) KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År Figur 2.3.c. Andel af indflyttede, der er afhængige af offentlig støtte, i TOR-boliger og alle boliger i København, Relativ andel (Off. sub.) KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År Kilde: Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Anm.: Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. For alle tre måder at måle tilknytningen til arbejdsmarkedet viser figurerne, at indflytterne i TOR-boliger i stadig højere grad kommer til at ligne indflyttere generelt. I 1994 (før salget) var der klart flere ledige, førtidspensionister og perso- 15

16 ner afhængige af offentlig støtte blandt indflytterne i TOR-boliger end blandt indflyttere generelt. I år 2000 er det stadig sådan, at der er en større andel af indflytterne i TOR-boliger med disse karakteristika, men forskellen er blevet mindre. 3 Således kan det ikke afvises, at det er blevet sværere for nogle grupper med svag tilknytning til arbejdsmarkedet at komme ind i TOR-boligerne. Meget principielt kunne en forklaring dog også være, at det ikke er blevet sværere komme ind i TOR-boliger for disse grupper, men lettere at komme ind i andre boligformer sådanne andre boligformer er dog i hvert fald ikke ejerboliger, da huspriserne er steget markant i perioden. COWI (2000) finder også, at andelen af ledige indflyttere i TOR-boliger er faldet, og at andelen af indflyttere, der er førtidspensionister, er faldet markant mere, end hvad der gælder for andre boliger. De fleste TOR-boliger er omdannet til andelsboliger, jf. bilag 1. Der er dog også nogle, der er omdannet til almene boliger, til privat udlejning eller forblevet i Københavns Kommunes eje. Den indbyrdes forskel på disse boliger kan være af selvstændig interesse. For eksempel kunne det tænkes, at for andelsboligerne er kravene til arbejdsmarkedstilknytning højere end for almene boliger og boliger fortsat ejet af Københavns Kommune. Hvis det er tilfældet, kunne det enten være fordi, ejerformen i sig selv havde øget kravene, eller fordi det er de bedste og dyreste boliger, der er blivet til andelsboliger vi kan ikke skelne mellem de to årsager, men begge dele er relevante for diskussionen om salg af almene boliger. Der er desværre ikke så mange boliger, der ikke er andelsboliger, så der er grænser for, hvor fine detaljer man kan få frem ved sammenligningen. Der er dog mindst 100 indflyttere i andre ejerformer end andelsboliger i år Tabel 2.2 viser de tre mål for arbejdsmarkedstilknytning fordelt på ejerformer. 3 Bruges indflyttere i landet generelt som alternativ kontrolgruppe, får man samme konklusioner, jf. figur A2 i bilag 2. 16

17 Tabel 2.2. Arbejdsmarkedstilknytning for indflyttere i TOR-boliger, fordelt på ejerform, år 2000 Andel af indflyttere Antal indflyttere Ledige Førtidspensionister Afhængige af offentlig støtte Almene boliger 126 0,079 0,151 0,405 Andelsboliger ,098 0,026 0,171 Københavns Kommune 100 0,080 0,160 0,380 Privat udlejning 202 0,069 0,025 0,223 I alt, TOR-boliger ,094 0,037 0,193 Kilde: Danmarks Statistik, stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Anm.: Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. Blandt de boliger, der er omdannet til almene boliger eller er forblevet i Københavns Kommunes eje, er relativt mange blandt indflytterne afhængige af støtte eller er førtidspensionister sammenlignet med de indflyttede i TOR-bygninger generelt. Det gælder derimod ikke for ledighed. Formentlig er ledighed, som det er defineret i dette papir, ikke et tegn på meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet, idet man godt kan være ledig, selv om man har arbejde i op til 70% af året. De almene boliger og boligerne ejet af København synes altså at stille mindre krav til indflytterne, hvad enten det er pga. ejerformen, eller fordi det er de mindste/billigste boliger, der har fået denne ejerform. At faldet i fx andelen af personer, der er afhængige af offentlige ydelser, sker gradvist i perioden (figur 2.3.c), skyldes måske, at alle TOR-boligerne ikke bliver omdannet til andelsboliger med det samme. Det sker kun gradvist, efterhånden som TOR I/S sælger boligerne (jf. bilag 1). Det kan derfor være relevant at vise udviklingen for TOR-boliger efterhånden som de omdannes til andelsboliger. Det er vist i figur A4 i bilag 2. Figuren viser, at når man ser på gruppen af boliger, der allerede er omdannet til andelsboliger, er udviklingen i karakteristika for indflytterne i langt højere grad på niveau med udviklingen i København generelt. Det peger på, at den gradvise udvikling, der er vist fx i figur 2.3.c, i virkeligheden dækker over mere pludselige skift, der sker for hver enkelt ejendom, når ejerformen ændres. Den gradvise udvikling dækker altså formentlig i højere grad over, at ejendommene skifter ejerform gradvist. 17

18 De tre mål for arbejdsmarkedstilknytning ovenfor er alle individbaserede dvs. måler om en person er fx ledig eller ej. I modsætning hertil er indkomstmålene husstandsbaserede, da vi jo måler indkomsten i den husstand, som personen er medlem af. Arbejdsmarkedsmålene kan tænkes at fortegne udviklingen for indflyttere i TOR-boliger og sammenligningen med andre boliger. For eksempel kunne man tænke sig, at mange af de ledige, der er flyttet i ikke-tor-boliger, er gift med andre, der ikke er ledige, mens ledige indflyttere i TOR-boliger (måske specielt i de første år i perioden) i højere grad er enlige eller gift med andre ledige. Vi laver derfor et husstandsmål for arbejdsmarkedstilknytning. Vi identificerer alle, der lever i husstande, hvor alle voksne er enten ledige, førtidspensionister eller afhængige af offentlig støtte. Figur 2.4 viser resultatet. 18

19 Figur 2.4. Andel af indflyttede, der bor i husstand, hvor alle voksne i husstanden er enten ledige, førtidspensionister eller afhængige af offentlig støtte, i TOR-boliger og alle boliger i København, Relativ andel (Alle sub.) KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR KBH TOR Population År Kilde: Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Anm.: Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. Husstandsmålet viser det samme som de tre figurer i 2.3 tilsammen, nemlig at andelen med svag tilknytning til arbejdsmarkedet falder kraftigt for indflyttere til TOR-boliger og ender på et niveau, der ikke er meget over niveauet for andre boliger. For indflyttere til TOR-boliger i gælder, at andelen i figur 2.4 er større end for hver af de tre individmål i figur 2.3. Det betyder lidt løst sagt, at for mange indflyttere gælder, at er de ikke afhængige af offentlig støtte på den ene måde, så er de det på en anden. 4 Det samme kan nu også siges om indflyttere i andre boliger i København (om end forskellen på figur 2.4 og figur 2.3.c i synes mindre for indflyttere generelt end for TOR-indflyttere). Man må vel sige, at de individbaserede mål ikke fortegner billedet af indflytternes arbejdsmarkedstilknytning. 4 Figuren ligner, den man får, hvis man som alternativ kontrolgruppe ser på indflyttere i hele landet. 19

20 Sammenfattende fra afsnit 2.2 og 2.3 gælder altså, at kravene til disponibel indkomst ikke synes at være steget i TOR-boliger. Derimod er indkomstsammensætningen for indflyttere ændret, således at indkomsten i mindre grad hidrører fra offentlige ydelser. I samme retning pager, at kravene til arbejdsmarkedstilknytning er steget Afsmitningseffekter af TOR-salget på almene boliger i København Det er kort forsøgt at undersøge, om salget af TOR-boliger i København gav et større pres på de almene boliger i København. Eksempelvis har vi jo observeret, at færre førtidspensionister og støtteafhængige personer flytter ind i TOR-boligerne, så det kunne være, at flere flyttede i almene boliger i kommunen, fx via den kommunale anvisning. Spørgsmålet kan ikke så godt undersøges på 1%-stikprøven, der er anvendt ovenfor, fordi den indeholder få indflyttere i almene boliger i København (30-40 om året). I stedet kan vi se på den større stikprøve af beboere i almene boliger vi har til rådighed (som indeholder ca indflyttere i almene boliger i København om året). Denne stikprøve var udtaget til analysen af almene boliger generelt (jf. afsnittet Om undersøgelsen ), og ikke specielt til analysen af TOR-boliger, og indeholder desværre ikke året 1994 (før TOR-salget). Ikke desto mindre viser figurerne ovenfor jo, at andelen af førtidspensionister og personer afhængige af støtte falder gradvist i TOR-boliger i perioden (og ikke netop fra 1994 til 1995), så det er derfor rimeligt at forestille sig, at der i denne periode var stadig flere førtidspensionister og støtteafhængige personer, der flyttede i almene boliger alternativt til TOR-boligerne. Resultatet af beregningerne er opsummeret i tabel 2.3. Vi ser ikke bare på indflytterkarakteristika for almene boliger i København, men sammenligner også med almene boliger generelt i Danmark og med andre 5 Årsagen til denne forskel kan diskuteres. Man skulle jo umiddelbart tro, at det var rent pengemæssige spørgsmål, der bestemte, om folk kunne flytte i en bolig, men det kan måske også tænkes, at andre forhold betyder noget for ejerformen af indflytteres boliger. Måske har personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet sværere ved at komme ind i andelsboliger, enten fordi de diskrimineres, når en andelsbolig skifter ejer, eller fordi de tidligere blev forfordelt, da kommunen ejede boligerne, eller fordi de selv ikke ønsker en bolig med bestemte ejerformer (fx andelsboliger). 20

21 indflyttere i København for at kunne skelne, hvad der er effekter fra København, for almene boliger generelt og hvad der er afsmitningseffekter fra TOR-boligerne på københavnske almene boliger. Tabel 2.3. Indkomst- og arbejdsmarkedstilknytning for indflyttere i almene boliger i København, i andre almene boliger og generelt i København Ledige (andel af indflyttere) Førtidspensionister (andel af indflyttere) Ændring Almene boliger i København 0,235 0,084-0,151 Almene uden for København 0,221 0,125-0,094 Alle indflyttere i København 0,222 0,070-0,152 Almene boliger i København 0,101 0,073-0,028 Almene uden for København 0,120 0,108-0,012 Alle indflyttere i København 0,042 0,031-0,011 Almene boliger i København 0,317 0,305-0,012 Almene uden for København 0,282 0,246-0,036 Afhængige af offentlig støtte (andel af indflyttere) Alle indflyttere i København 0,248 0,096-0,152 Indkomst (ækvivalent disponibel husstands-indkomst, 1. kvartil) Almene boliger i København ,4 % Almene uden for København ,3 % Alle indflyttere i København ,6 % Kilde: Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af almene boliger, se bilag 1. Anm.: Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. Tabellen viser, at andelen af indflyttere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet faktisk er faldet fra 1995 til 2000 uanset, hvilken af de tre indikatorer man ser på. En afsmitning fra salget af TOR-boliger kan altså ikke ses direkte på ændringen i disse andele, men en sådan afsmitningseffekt er jo også modvirket af den generelle konjunkturforbedring i perioden, der har mindsket ledigheden og antallet, der er afhængige af offentlige støtte. Det samlede antal førtidspensionister er også faldet i perioden i København, hvorvidt det så skyldes konjunkturer eller andre forhold. 6 7 For ledighed er faldet i andelen af indflyttere til almene boliger i København på linie med faldet for andre boliger i København, og for denne gruppe er der der- 6 Ifølge Danmarks Statistiks statistik-bank (14. okt. 2002, var antallet af førtidspensionister i København i 1995 på personer og på i Der er i perioden ikke sket et fald for resten af landet. 7 Bemærk i øvrigt, at antallet af TOR-boliger er stort nok til, at det kunne have påvirket indflytterkarakteristika for almene boliger, idet der er ca almene boliger i København, hvoraf kommunen har anvisningsret til en tredjedel, mens antallet af TOR-boliger som nævnt er ca

22 for ikke tegn på afsmitningseffekt. Det samme gælder for førtidspensionister, hvor ændringen i andelen dog er ret små for alle typer boliger. For personer afhængige af offentlig støtte er der et lille fald i andelen af indflyttere i almene boliger i København, mens der for andre boliger i København er tale om et væsentligt større fald. Her kunne altså være tale om en afsmitningseffekt. Faldet i andelen af indflyttere til almene boliger i København for de tre indikatorer på svag arbejdsmarkedstilknytning, synes i modstrid med den almindelige offentlige debat om boligproblemer i København og med praksis for kommunal anvisning i København som den er beskrevet i Christensen og Stax (2002). Man skal dog huske på, at den almindelige debat især vedrører helt aktuelle vilkår, mens dette papir kun har data til år Christensen og Stax (2002) viser, at ventelisterne til kommunal anvisning faktisk er steget særlig meget netop fra 2000 til 2002 (s. 31, antallet på venteliste var 357 i 2000, 451 i 2001 og 772 i 2002). Dernæst er det værd at notere, at indikatorerne i tabel 2.3 dels er baseret alene på økonomisk orienterede forhold og dels omfatter en temmelig store andele, dvs. mange personer. I modsætning hertil er kommunens tildelingskriterier ifølge Christensen og Stax (2002) i højere grad end tidligere baseret på andet end økonomiske forhold, fx at ansøgeren har psykiske problemer, eller problemer med stoffer eller alkohol (s ). Boliganvisningen skal også ses som led i afhjælpning af andet end boligproblemer (s. 7). Måske kan man derfor forestille sig, at der er en mindre gruppe af personer med økonomiske problemer og andre sociale eller helbredsmæssige problemer, der i højere grad må søge de almene boliger via kommunens anvisning (da nu TOR-boligerne er solgt), mens en bredere gruppe, der kun har økonomiske problemer, i de seneste år ikke længere har god chance for bolig via kommunal anvisning (i modsætning til tidligere, se Christensen og Stax (2002), s. 8). I den statistik, vi har til rådighed i dette papir, har vi kun få oplysninger, der kan pege på 22

23 sådanne sociale eller helbredsmæssige forhold. Gruppen, der er afhængige af offentlig støtte, men ikke ledige, omfatter dog givetvis mange med sådanne problemer, og denne gruppe er faktisk steget i perioden nemlig fra 0,090 i 1995 til 0,129 i år

24 24

25 Kapitel 3 Civilstand og alder Hvis der er større krav til de økonomiske forhold for indflyttere efter salget af TOR-boligerne, kan det tænkes også at give sig udslag i, at civilstand og alder for indflytterne ændres, fordi forskellige civilstands- og aldersgrupper har forskellig økonomisk formåen. Måske kan der også være en direkte årsagssammenhæng mellem civilstand eller alder og boligform, for eksempel hvis yngre er mere tilbageholdende med at binde sig til en andelsbolig end en lejet bolig. Figur 3.1 og 3.2 viser andelen af indflyttere, der er enlige med børn og hele fordelingen på civilstand (enlig med og uden børn, par med og uden børn) generelt. Vi har valgt at sammenligne enlige TOR-indflyttere med børn med indflyttere i Danmark generelt, da der er få enlige indflyttere med børn i København i 1%-stikprøven. Figur 3.1. Andel af indflyttede, der er enlige med børn i TOR-boliger og alle boliger i Danmark, Relativ andel (Enlige med børn) Alle TOR Alle TOR Alle TOR Alle TOR Alle TOR Alle TOR Alle TOR Population År Kilde: Danmarks Statistik, 1%-stikprøven og stikprøven af TOR-boliger, se bilag 1. Anm.: Se definitioner i bilag 1. Beregnet for årige. 25

INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER

INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER Økonomiske og sociale forhold JØRGEN ANKER/IVAN CHRISTENSEN/MARTIN RASMUSSEN/ TINA SKOVGAARD ROMOSE/TOBIAS BØRNER STAX KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:23 INDHOLD

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Ringe vilje til at være mobil

Ringe vilje til at være mobil Ringe vilje til at være mobil Et eksempel fra Sønderjylland Niels Henning Bjørn Cecilie Dohlmann Socialpolitik og marginalisering Arbejdspapir 7:2002 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Jytte Kristensen og Jørgen Elm Larsen Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Resume: Formålet med artiklen er at sammenligne boligforholdene for lejere med lave indkomster med hele befolkningen og

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere