Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005"

Transkript

1 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005

2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader Indbetalinger til pension i 2002 og udviklingen fra Dækningsgrad for forskellige familietyper Repræsentativitet af familietyperne Kapitel 3. Udviklingen i levetiden og betydningen for de fremtidige pensioner Den fremtidige udvikling Kapitel 4. Indbetalingsmønstret for pensionsopsparing

3 Kapitel 1. Indledning og sammenfatning I Pensionsmarkedsrådets rapport 2000/2001 er pensionsindbetalinger og dækningsgrader analyseret. I denne rapport opdateres disse beregninger, og der sættes særligt fokus på betydningen af udviklingen i levetiden og ydelsessammensætningen i alderspensionen. Opdateringen viser, at der er sket såvel en udbredelse af arbejdsmarkedspensionsordningerne til større grupper som en videre udbygning af bidragenes størrelse fra 1998 til Det skal i den forbindelse bemærkes, at der også efter 2002 er aftalt forøgede bidragsprocenter, samt sket en udvidelse af antallet af bidragsydere. Fx vil der på nogle overenskomstområder fremover ske indbetalinger under en længere del af barselsperioden. Ansatte i den offentlige sektor er fx blevet dækket af pensionsbidrag under hovedparten af barselsperioden. Det skal endvidere understreges, at der er tale om indbetalinger i et givet år. En del af de, som alene indbetaler under 1 procent i bidrag i året, vil fx have betalt højere bidrag på et tidligere tidspunkt. Figur 1.1 De årige i arbejdsstyrken fordelt efter beregnede bidragsprocenter til arbejdsmarkedspension, 1998 og Andel i procent Bidragsprocent Anm.: Bidragsprocenterne er beregnede størrelser og svarer derfor ikke til de overenskomstfastsatte bidragsprocenter. Kilde: Beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Hvor knap 1 ud af 3 ikke indbetalte til arbejdsmarkedspensioner i 1998, gælder det samme alene for 1 ud af 4 i 2002, se figur 1.1. Der er samtidig sket en betydelig reduktion i andelen med indbetalingsprocenter 1 på 3-7 procent, der modsvares af en tilsvarende vækst i andelen med indbetalingsprocenter på mellem 7-11 procent. 1 Indbetalingsprocenter/bidragsprocenter angiver bidragenes andel af lønnen, jf. boks

4 Beregningerne i kapitel 2 viser, at denne udvikling i bidragene på længere sigt medfører en forbedring af de fremtidige pensionisters dækningsgrader (indkomsten som pensionist sat i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv). Forskellen i dækningsgraden ved at have en bidragsprocent på 3-7 procent (repræsenteret ved 4,8 procent) og ved at have en bidragsprocent på 7-11 procent (repræsenteret ved 9 procent) udgør således knap 9 pct.point, jf. tabel 1.1. Det er vel og mærke under forudsætning af en opsparingsperiode på 40 år. En sådan opsparingsperiode vil først blive mere almindelig på længere sigt, idet de nye arbejdsmarkedspensioner først blev påbegyndt i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne. Udgangspunktet for alle beregningerne er endvidere, at SP indbetalinger genoptages efter 2005, og at der også indbetales i 40 år hertil. Der ligger herudover en række andre forudsætninger til grund for beregningerne af dækningsgraderne. En række af disse forudsætninger er behæftet med usikkerhed i forhold til den fremtidige udvikling - fx forrentningen - mens andre forudsætninger afhænger af personen og dennes forhold - fx løn, bidragsprocent og opsparingsforløb. Med de mange forudsætninger, der har betydning for resultatet, kan der ikke beskrives et fuldt dækkende billede for alle danskere. Der kan alene skitseres, hvordan dækningsgraden vil være under nogle helt konkrete forudsætninger samt den isolerede betydning af nogle af disse forudsætninger, jf. tabel 1. Det er således heller ikke formålet med denne redegørelse at give den enkelte eller overenskomstparterne et nøjagtigt svar på, hvordan dækningsgraderne forventes at udvikle sig. Det vil således kræve et sæt beregningsforudsætninger, der er afpasset den enkelte person eller overenskomstområde. Et af de forhold, der har betydning for dækningsgraden, er civilstand. Dækningsgraden for en samlevende er over 10 pct.point lavere end for en enlig, selv om begge har en indkomst på kr., en bidragsprocent på 9 procent og en opsparingsperiode på 40 år, jf. tabel 1.1. Udover de forhold, der er belyst konsekvenserne af, er der en række andre forhold med betydning for levestandard som pensionist, der ikke er inddraget i beregningerne. Det drejer sig fx om boligforhold, individuel pensionsopsparing og opsparing uden for pensionssystemet. Tabel 1.1 Dækningsgradens følsomhed over for ændringer i forskellige størrelser Grundantagelser Dækningsgrad Årlig indkomst som erhvervsaktiv på kr. Er enlig og betaler 9 pct. i pensionsbidrag. Startet på at indbetale som 25-årig og slutter ved indtræden til pension som 65-årig. Merrealrente 1 pct. 72,3 Variable størrelser Samlevende 61,6 Bidragsprocent 12 78,4 Bidragsprocent 4,8 63,7 Indkomst kr. 95,4 Indkomst kr. 60,1 Merrealrente 0 pct. 68,3 Kortere opsparingsperiode, slutter som 59-årig 70,7 Kortere opsparingsperiode, starter som 31-årig 69,8 Kilde: Beregninger udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet. 4

5 I kapitel 3 er beskrevet forventningerne til den fremtidige udvikling i levetiden. Forskellige fremskrivninger viser, at der forventes en stigning i en 65-årigs forventede restlevetid 2, se figur 1.2. Selv om tendensen er klar, er der dog usikkerhed om den nøjagtige størrelsesorden af denne vækst. Figur 1.2 Sammenligning af prognoser for mænd og kvinders restmiddellevetid årige mænd i Velfærdskommissionen 65-årige mænd i DREAM 65-årige kvinder i Velfærdskommissionen 65-årige kvinder i DREAM Kilde: DREAM og Haldrup (2004). En sådan udvikling i middellevetiden vil have betydning for dækningsgraden, hvis personerne fortsat vælger at gå på pension på samme tidspunkt. Det skyldes, at pensionen skal udbetales i længere tid som følge af den forlængede pensionstilværelse. For en 55- årig med en bidragsprocent på 9 og en indkomst på kr. vil den isolerede effekt af den længere levetid være en reduktion af dækningsgraden med ca. 2-3 pct.point. Reduktionen forstærkes for en 25-årig, idet restlevetiden er yderligere forøget på pensionstidspunktet, og dækningsgraden reduceres derfor med ca. 3-4 pct.point. Hvis personerne derimod vælger at fastholde samme relative fordeling mellem længden af pensionstilværelsen og arbejdslivet, vil udviklingen i levetiden ikke have betydning for dækningsgraden. Stigningen i pensionsopsparingen over de senere år har været betydelig. Det må derfor alligevel forventes, at personer, der går på pension om 40 år, generelt vil opnå højere udbetalinger af private pensioner, end det ses blandt de nuværende pensionister og kan forventes for dem, der går på pension om fx 10 år. 2 Restlevetid er den forventede gennemsnitlige resterende levetid for en person med en given alder. 5

6 Den forventede stigning i levetiden betyder ved uændret tilbagetrækningsalder som nævnt, at de pensioner, den enkelte modtager, skal strækkes over en længere periode. For rate- og kapitalpension kræver det i modsætning til de løbende livsvarig pensioner, at modtageren selv strækker pensionen over den længere periode, hvis det ønskes at opretholde en ensartet levestandard over hele pensionstilværelsen. Siden 1995 har der fundet en udvikling sted, hvor ratepensionsindbetalinger er kommet til at spille en betydelig større rolle på bekostning af kapitalpensionsindbetalinger, jf. figur 1.4. Det er en udvikling, der i høj grad må tilskrives ændringen i den skattemæssige behandling af kapitalpension. Andelen af indbetalingerne, der går til ordninger med løbende udbetaling, har været stort set konstant. Figur 1.4 Fradragsberettigede indbetalinger til pension, Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% ,000 70,000 60,000 50,000 40,000 30,000 20,000 10,000 0 Mio. kr. Løbende livsvarige pensioner Kapital eller supplerende engangsydelse Rate Pensionsordninger i alt Kilde: Forsikring og Pension Over samme periode er indbetalingerne vokset kraftigt, se igen figur 1.4. Det skyldes hovedsageligt voksende arbejdsmarkedspensionsindbetalinger. Siden arbejdsmarkedspensioner i høj grad går til ordninger med løbende udbetaling, kunne det forventes, at det ville have medført, at en stigende andel af de samlede indbetalinger ville gå til sådanne ordninger. Når dette ikke er tilfældet, skyldes det netop, at der samtidig sker et fald i andelen af arbejdsmarkedspensionsindbetalinger, der går til ordninger med løbende udbetaling. 6

7 Denne udvikling behøves ikke nødvendigvis fuldt ud afspejle sig i de fremtidige udbetalinger. En del af disse indbetalinger kan således på et senere tidspunkt omlægges til løbende udbetalinger. En af forklaringerne på, at der ses et fald i andelen af arbejdsmarkedspensionsindbetalingerne, der går til ordninger med løbende udbetaling, kan således være, at det ønskes at give medlemmerne en valgfrihed mht. typen af udbetalinger, når disse nærmer sig pensioneringen. Hvis indbetalingerne sker til løbende livsvarige ydelser, er det således ikke muligt at omlægge dem senere uden skattemæssige konsekvenser. 7

8 Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Pensionsmarkedsrådet bestående af: Lilian Friis, KL Birgitte Anker, DA Karsten Hovmand, Socialministeriet Poul Pedersen, FTF Peter Skjødt, Forsikring og Pension Jan Kæraa Rasmussen, LO Chresten Dengsøe, ATP Kristian Madsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet Arbejdsgruppens kommissorium har været, at: Arbejdsgruppen skal foretage en fornyet undersøgelse af de spørgsmål, der er behandlet i kapitel 2 i Pensionsmarkedsrådets rapport 2000/2001. ATP's såkaldte Longevity-projekt inddrages. Arbejdsgruppen bør sigte mod en første behandling i Pensionsmarkedsrådet i december

9 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader 2.1. Indbetalinger til pension i 2002 og udviklingen fra 1998 I 1998 indbetalte 3 mere end 60 procent af de årige i arbejdsstyrken mindre end 7 procent i pensionsbidrag. I perioden frem til 2002 er det billede ændret, således at der her alene er ca. 40 procent i denne gruppe. Det er især gruppen med bidragsprocent på 7-11 pct., der er vokset betragteligt, jf. figur 2.1. Figur 2.1 De årige i arbejdsstyrken fordelt efter beregnede bidragsprocenter til arbejdsmarkedspension, 1998 og Andel i procent Bidragsprocent Anm.: Bidragsprocenterne er beregnede størrelser og svarer derfor ikke nødvendigvis til de overenskomstfastsatte bidragsprocenter, jf. boks 2.2. Kilde: Beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet. De fuldt beskæftigede lønmodtagere er den gruppe, der oftest har indbetalt til arbejdsmarkedspension. I 2002 betaler ca. 85 procent af disse således bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning, jf. tabel 2.1. Det er en stigning på 3,3 pct.point i forhold til Der er en tendens til, at de, der har en bidragsprocent på mellem 7 og 11, udgør en stadig større del af denne del af arbejdsstyrken i 2002 udgør de knap 36 procent. Den udvikling skyldes bl.a., at de overenskomstfastsatte pensionsbidrag er steget fra 1998 og frem. 3 Der benyttes i teksten lidt unøjagtigt "indbetalte" og "bidragsprocenter", selv om der også er inddraget tjenestemænd. Der foregår således ikke nødvendigvis indbetalinger for tjenestemænd, og bidragsprocenten er uafhængig af sådanne eventuelle indbetalinger sat til 15 for tjenestemænd. 9

10 Tabel 2.1 De årige i arbejdsstyrken fordelt efter beregnede bidragsprocenter til arbejdsmarkedspension, 2002 Bidragsprocent Fuldt beskæftigede lønmodtagere Øvrige lønmodtagere og ledige Selvstændige I alt Antal % Antal % Antal % Antal % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 I alt Anm.: Se boks 2.1 og 2.2 for definitioner. Opgørelsesmetoden, der angiver personers tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder om de er selvstændige, er ændret med virkning fra Derfor er det problematisk at sammenligne tallene i søjlerne for selvstændige med tal fra I forhold til de selvstændige skal endvidere bemærkes, at der er en betydelige (stikprøve)usikkerhed på antallet af personer i de forskellige bidragskategorier (bortset fra den første). Kilde: Beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet. For de øvrige lønmodtagere og ledige ses i hovedtræk samme udvikling som for de fuldt beskæftigede. Der er færre med lille eller ingen indbetaling til arbejdsmarkedspension og flere, der har bidragsprocenter på mellem 3 og 13. Blandt de selvstændige er der i sagens natur mange, der ikke indbetaler til en arbejdsmarkedspensionsordning. Det drejer sig om ca. 90 procent af denne del af arbejdsstyrken. Det skal bemærkes, at det ud fra tabellen ikke uden videre kan konkluderes, hvor stor en del af arbejdsstyrken der har aftalte bidragsprocenter på f.eks procent. De benyttede bidragsprocenter er beregnede størrelser, der som oftest vil være mindre end de aftalte bidragsprocenter, jf. boks 2.2. Hertil kommer, at det alene er bidragsprocenterne i ét år 2002, der er opgjort. På store områder er bidragsprocenterne steget siden

11 Boks 2.1 Opdeling af de årige i arbejdsstyrken Fuldt beskæftigede lønmodtagere Lønmodtagere, der ikke er registrerede som ledige, og som hverken modtager sygedagpenge, kontanthjælp eller revalideringsydelse i løbet af året, og som tjener en løn på mere end kroner om året. Denne del af de årige i arbejdsstyrken udgør ca personer. Der er ikke nødvendigvis tale om helårsbeskæftigede. Øvrige lønmodtagere og ledige Lønmodtagere, der ikke er fuldt beskæftigede efter ovennævnte definition, eller som er registrerede som arbejdsløse. Selvstændige med en ledighed større end 50 procent er registrerede som arbejdsløse. Denne del af de årige i arbejdsstyrken udgør ca personer. Selvstændige Deltagere i arbejdsstyrken, der er registrerede som selvstændige. Denne del af de årige i arbejdsstyrken udgør ca personer. Mellemgruppen på arbejdsmarkedet - freelancere og andre atypisk beskæftigede Freelancere og andre atypisk beskæftigede analyseres derimod ikke selvstændigt i denne redegørelse. Gruppen udgør ca. 5 procent af arbejdsstyrken, og kan ikke isoleres i datamaterialet. Gruppen vil således afhængigt af deres nærmere forhold i denne undersøgelse være registreret som lønmodtagere eller selvstændige. Endvidere viser undersøgelser, at den enkelte i gennemsnit kun opholder sig 3 år i kategorien og dernæst går over til en anden kategori, jf. bilag 2. Analysen er indskrænket til de årige for at sikre, at analysen givet de ovenstående forbehold så vidt muligt giver et reelt overblik over arbejdsstyrkens pensionsopsparing. Hvis de under 25-årige fx inddrages, så vil andelen af personer med lille eller ingen pensionsopsparing blandt andet pga. karensbetingelser være væsentligt større. Det er i sagens natur et midlertidigt fænomen for den enkelte. En lavere aldersgrænse vil derfor forøge de problemer, der er ved at undersøge indbetalinger i alene ét år. I relation til bestemte grupper ville et andet valg af aldersgruppe være mere relevant. For akademikere ville en aldersgruppe på år formentligt være mere passende. Hvis en sådan aldersgruppe var valgt i stedet, så ville andelen med bidragsprocenter på procent formentlig have været større. En del af de, der ikke foretager opsparing via arbejdsmarkedspensioner, foretager individuel pensionsopsparing. Inddragelsen af individuel pensionsopsparing betyder, at der er færre i gruppen med en bidragsprocent på 0-1, mens der specielt i gruppen med bidragsprocenter på over 17 er en kraftig vækst i antallet af personer, se figur 2.1 og

12 Figur 2.2 De årige i arbejdsstyrken fordelt efter samlede bidragsprocenter til pension, 1998 og Andel i procent Bidragsprocent Kilde: Beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet. I 1998 var det ca. halvdelen af de årige i arbejdsstyrken, der havde en bidragsprocent på 7 eller lavere. I 2002 er det kun godt en tredjedel, der ligger i denne gruppe, se figur 2.2. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen, der indbetaler over 17 pct., er faldet med mere end 1 pct.point. Det kan hænge sammen med, at den skattemæssige tilskyndelse til at indbetale til kapitalpension er reduceret. Det samme resultat genfindes således ikke, når der alene ses på arbejdsmarkedspension, jf. figur 2.1. I forhold til 1998 findes der i gruppen af fuldt beskæftigede lønmodtagere færre, der har ingen eller meget lave bidragsprocenter. Derimod er andelen, der indbetaler 7-17 pct., steget med næsten 14 pct.point, så de nu udgør ca. 64 pct., tabel 2.2. For øvrige lønmodtagere og ledige er tendensen den samme som for de fuldt beskæftigede lønmodtagere. 12

13 Tabel 2.2 De årige i arbejdsstyrken fordelt efter samlede bidragsprocenter til pension, 2002 Bidragsprocent Fuldt beskæftige lønmodtagere Øvrige lønmodtagere og ledige Selvstændige I alt Antal % Antal % Antal % Antal % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 I alt Anm.: Se boks 2.1 og 2.2 for definitioner. Det af hensyn til sammenligneligheden med opgørelsen fra 1998 valgt at opgøre indbetalingen til ordningen som det fradragsberettigede beløb frem for den faktiske indbetaling. Det har dog ikke væsentlig betydning for resultatet. Opgørelsesmetoden, der angiver personers tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder om de er selvstændige, er ændret med virkning fra Derfor er det problematisk at sammenligne tallene i søjlerne for selvstændige med tal fra Kilde: Beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet. 13

14 Boks 2.2 Lønbegreber, beregning af bidragsprocent og datagrundlæg I beregningerne af bidragsprocenter er anvendt to forskellige lønbegreber; ét for lønmodtagere og ét for selvstændige. I forbindelse med beregningen af dækningsgrader er anvendt et lønbegreb, der defineres som den samlede løn for lønmodtageren. Begreberne beskrives i det følgende. Beregning af bidragsprocenter Bidragsprocenten beregnes som bidrag sat i forhold til det relevante lønbegreb. De størrelser, der indgår, er fundet som: Løn for lønmodtagere til beregning af bidragsprocent For lønmodtagere beregnes den pensionsgivende løn som den samlede bruttoløn (efter ordinær ATP-indbetaling og arbejdsmarkedspensionsindbetalinger), d.v.s. grundlaget for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag. Herfra fratrækkes arbejdsmarkedsbidragspligtig øvrig pension, og der tillægges en tredjedel af ATP-bidraget og en tredjedel af indbetalt arbejdsmarkedspension. Løn for selvstændige til beregning af bidragsprocent For selvstændige opgøres den pensionsgivende løn som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, dvs. af løn, udenlandsk indkomst, honorarer og indkomst som medarbejdende ægtefælle. Der tillægges en tredjedel af ATP-bidraget og en tredjedel af indbetalt arbejdsmarkedspension. Bidrag I beregningen af bidragsprocenter indgår også de samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Offentlige ansatte For offentligt ansatte er i disse beregninger også anvendt den ovenstående beregningsmetode af hensyn til at sikre sammenlignelighed. Bidragene på det offentlige område beregnes imidlertid i følge overenskomsterne på det offentlige område ud fra et andet lønbegreb end det ovenstående - nemlig nettolønnen, der er løn eksklusive samlede pensionsbidrag. Det indebærer, at de her beregnede bidragsprocenter vil være lidt lavere end de overenskomstfastsatte. Tjenestemænd Tjenestemænds bidragsprocent er sat til 15. I virkeligheden varierer den implicitte bidragsprocent med f.eks. anciennitet og lønprofil. De 15 procent er valgt ud fra, at tjenestemænd kan få orlovsperioder godskrevet, hvis beskæftigelsen under orlov er i ansættelsesmyndighedens interesse, og personen indbetaler 15 procent i pensionsbidrag. Den samlede løn anvendt ved beregning af dækningsgrader Den samlede løn for lønmodtagere beregnes som den samlede bruttoløn (efter ordinær ATPindbetaling og pensionsindbetalinger), hvoraf der opkræves arbejdsmarkedsbidrag. Herfra fratrækkes arbejdsmarkedsbidragspligtig øvrig pension og tillægges hele ATP-bidraget og indbetalt arbejdsmarkedspension. Bemærkninger om datagrundlaget for lønningerne Datagrundlaget for beregningerne er en stikprøve på 3,3 procent af den danske befolkning for De beregnede bidragsprocenter er lavere end de bidragsprocenter, der nævnes i overenskomsterne. For begge lønbegreber gælder, at de oftest er større end den pensionsgivende løn. Ikke hele bruttolønnen er pensionsgivende for alle lønmodtagere, men den indgår i datagrundlaget. Det er ikke muligt at vurdere, hvor stor en andel af bruttolønnen, der reelt er pensionsgivende. 14

15 En særlig interessant bidragskategori er den, som repræsenterer personer, der ikke eller alene i begrænset omfang indbetaler til pension i bidragskategorien 0-1 procent. Denne gruppe består både af personer, der midlertidigt holder pause i indbetaling til pension og personer, der gennem flere år ikke har indbetalt til pension. Knap 45 procent af dem, der tilhører denne kategori i 2002, har ikke indbetalt til pension i de foregående syv år, jf. tabel 2.3. Især de selvstændige er stærkt overrepræsenteret i denne gruppe, således at det blandt dem er mere end 42 procent, der ikke i nævneværdig grad har indbetalt til pension i perioden Omvendt er det meget få fuldt beskæftigede lønmodtagere, der ikke bidrager over perioden det gælder således alene for 3,9 procent af disse, jf. igen tabel 2.3. Tabel 2.3 Antal år med indbetaling fra 1995 til 2001 for personer tilhørende kategorien med bidragsprocenter på 0-1 i 2002 Antal år med bidrag Fuldt beskæftigede lønmodtagere Øvrige lønmodtagere og ledige Selvstændige I alt Antal % Antal % Antal % Antal % , , , , , , , , , , , , , , , ,9 I alt i kategori , , , ,6 Alle Note: Tallene i denne tabel er ikke fuldstændigt sammenlignelige med tallene i de foregående figurer og tabeller, da datamaterialet stammer fra to forskellige stikprøver (stikprøvestørrelserne er ens). Kilde: Beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet. For gruppen bestående af personer der ikke eller alene i begrænset omfang har indbetalt til pension i 2002, er der en tendens til, at jo lavere indkomst desto færre år er der indbetalt af de 7 foregående. Således haves en gennemsnitlig personlig indkomst på under kr. for ca. 12 procent af dem, der har indbetalt i 6-7 år, mens det gælder for ca. 57 procent af dem, der ikke har indbetalt i nogen af årene, se tabel 2.4. Indkomstmæssigt er der stort set ingen afvigelse mellem dem, der har indbetalt i 6-7 år og hele arbejdsstyrken set under et. At der et enkelt år ikke indbetales til pension, hænder således for personer i alle indkomstgrupper. Det er først, når fraværet af indbetaling til pension er vedholdende, at der ses en negativ sammenhæng mellem indkomst og indbetaling til pension. For personer i de lavere indkomstgrupper vejer folkepension og ATP tungere i dækningsgrad, og disse grupper har derfor ikke behov for en lige så stor eller kontinuerlig pensionsopsparing for at opnå samme dækningsgrad. 15

16 Tabel 2.4 Opdeling i indkomstgruppe af hele arbejdsstyrken samt personer der i 2002 tilhørte bidragskategorien 0-1 Personlig indkomst Bidragskategori 0-1 i 2002 Arbejdsstyrken Antal år hvor der indbetales til pension i perioden Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % < , , , , ,7 < , , , , ,7 < , , , , ,8 < , , , , ,9 > , , , , ,0 I alt Note: Personlig indkomst er et gennemsnit af den personlige indkomst i perioden Kilde: Beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet. I det følgende ses nærmere på den undergruppe af personer, som ikke eller alene i begrænset omfang har indbetalt til pension i 2002, og som ikke har indbetalt til pension i perioden , se tabel 2.4. Blandt de fuldt beskæftigede lønmodtagere i denne gruppe er unge under 30 år overrepræsenteret, idet de udgør 34,4 procent af denne undergruppe i modsætning til kun ca. 13,5 procent af alle fuldt beskæftigede lønmodtagere, jf. tabel 2.5. Det kan afspejle, at de unge har haft mulighed for at indbetale i færre år som følge af uddannelse, alders- og karensbetingelser i pensionsordningerne. Samme mønster ses også, dog i mindre grad, hos de øvrige lønmodtagere og ledige. Blandt de selvstændige derimod er den ældre gruppe bestående af personer mellem 51 og 59 år overrepræsenteret. Således udgør de her 44,1 procent af undergruppen, hvorimod personer mellem 51 og 59 år kun udgør 34,7 procent af alle selvstændige. Det kan være et tegn på, at mange selvstændige i denne aldersklasse har været lønmodtagere tidligere og derfra medbringer en pensionsopsparing, og derfor ikke finder det nødvendigt at indbetale nu samt, at de selvstændige i større grad sparer op til pension gennem investeringer i egen virksomhed generelt. 16

17 Tabel 2.5 Personer opdelt på alder og status på arbejdsmarkedet i 2002 Alle i Fuldt beskæftigede Øvrige lønmodtagere Selvstændige Alder arbejdsstyrken lønmodtagere og ledige Undergruppe Alle Undergruppe Alle Undergruppe Alle Antal Pct. Antal Pct. Pct. Antal Pct. Pct. Antal Pct. Pct , ,4 13, ,3 21, ,0 7, , ,9 60, ,0 57, ,8 57, , ,6 25, ,5 20, ,1 34,7 I alt Note: Undergruppe i tabellen består af personer, som ikke eller alene i begrænset omfang har indbetalt til pension i 2002, og som ikke har indbetalt til pension i perioden (jf. tabel 2.4) Kilde: Beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet Dækningsgrad for forskellige familietyper I det følgende ses alene på arbejdsmarkedspensionerne. Herved fremkommer den pensionsdækning, den enkelte efter beregningsforudsætningerne kan opnå via folkepension, ATP og SP samt arbejdsmarkedspensionerne. Inddragelsen af SP og ATP skal ses i lyset af, at fuldt beskæftigede lønmodtagere som hovedregel er obligatorisk omfattet af disse ordninger. Der ses altså bort fra den dækning, som den enkelte individuelt sikrer sig via privat pensionsopsparing og anden opsparing i pensionsøjemed. I det følgende er beregnet dækningsgraden for de samme familietyper 4 som i rapporten fra 2000/2001. Det er dog valgt at tilføje eksempler med en bidragsprocent på 10,8 som følge af den stigning i bidraget, der er aftalt på LO/DA-området. Bidragsprocenten på dette område vil således stige fra typisk 9 procent i 2004 til typisk 10,8 procent i For funktionærer i industrien er stigningen dog fra 8,1 procent til 10,8 procent, mens den for butiksansatte er fra 7,2 procent til 9,9 procent. Det må understreges, at beregningerne af dækningsgrader i denne redegørelse er lavet på baggrund af en række konkrete antagelser. Redegørelsen beskriver dermed ikke et fuldt dækkende billede for alle danskere. Der illustreres dog den isolerede betydning af visse af forudsætningerne for beregningerne. Beregningerne er udført med gældende regler, se endvidere boks 2.3. Det indebærer, at der benyttes de skattesatser og grænser, som er gældende i dag. For folkepensionen er ligeledes anvendt de gældende satser og grænser. Det er selvsagt ikke sikkert, at de forskellige størrelser vil være uændret i fremtiden. Der er imidlertid ikke forsøgt lavet fremskrivninger af disse størrelser. I beregningen af pensionsdækningen forudsættes, at ATP-bidraget løbende reguleres med lønudviklingen. Der er imidlertid ingen sikkerhed for en sådan løbende regulering af ATP-bidraget. Det er derfor ikke muligt at forudsige, hvornår og hvor meget ATPbidraget vil blive ændret i fremtiden. Det er aftalt, at ATP-bidraget øges med 9 procent i 2006 for privat ansatte og dele af de offentlige ansatte. For en stor del af de offentligt ansatte er stigningen i bidraget i 2006 endnu større - en stigning på procent. For en 4 Lønningerne er dog reguleret fra 1999 til

18 mindre gruppe af offentligt ansatte reguleres ATP-bidraget fortsat ikke. En højere eller lavere regulering vil selvsagt få afsmittende virkning på dækningsgraden. ATP-pensionen er i alle beregninger baseret på ATP's nuværende grundlag. Der er endvidere antaget en 45-årig opsparingsperiode for ATP-pensionen mod 40 år for alle andre pensioner. Det hænger sammen med, at der også betales ATP-bidrag i forskellige perioder, hvor der ikke bidrages til arbejdsmarkedspension. Det skal endvidere bemærkes, at ATP-pensionen beregnes på baggrund af det såkaldte A-bidrag. ATP pensionen vil være noget lavere for en række offentlige ansatte - og dækningsgraden omvendt overvurderet. Det gælder særligt for den gruppe af offentligt ansatte, hvor bidraget ikke længere reguleres. Denne gruppe er dog blevet væsentligt mindre som følge af de seneste overenskomster. Det drejer sig således alene om ca medlemmer. Bidraget til SP-ordningen er suspenderet i årene 2004 og I beregningerne er der dog lagt til grund, at personerne indbetaler til SP-ordningen i 40 år. SP-pensionen udbetales i rater, der bortfalder efter 10 år. I beregningerne er den dog på lige fod med alle andre pensioner omregnet til en løbende livsvarig pension, jf. i øvrigt kapitel 4 for en nærmere beskrivelse af forventningerne til den fremtidige ydelsesprofil. I det omfang, der ikke indbetales til SP-ordningen i 40 år, vil dette indebære en mindre reduktion i dækningsgraderne på ca. 3-4 pct.point, jf. figur 2.3. Endelig ses der bort fra udgifterne til syge- og ulykkesforsikring ved beregningen af dækningsgraden til trods for, at disse også dækkes gennem pensionsindbetaling. Dækningsgraden er større for enlige end for par som følge af, at folkepensionen er højere for enlige, se figur 2.3. Ligesom den er voksende med bidragsprocenten og aftagende med lønnen. Sidstnævnte sammenhæng skyldes, at folkepension og ATP-pension ikke vokser med indkomsten som erhvervsaktiv. Dækningsgraderne er generelt beregnet under en række specifikke antagelser, og vil derfor alene være korrekte såfremt disse er opfyldt. Der er derfor lavet en række beregninger med alternative forudsætninger for at illustrere betydningen af disse forudsætninger. 18

19 Figur 2.3 Dækningsgrad for enlige og personer i parforhold afhængig af indkomst og bidragsprocent, 2003-lønnivau kr kr kr kr kr kr. Enlige efter bidragsprocent og indkomst Personer i parforhold efter bidragsprocent og indkomst Folkepension Arbejdsmarkedspension Folkepension Arbejdsmarkedspension ATP SP ATP SP Anm.: Kilde: Se boks 2.3 for beregningsantagelser. Beregninger udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Størrelsen af arbejdsmarkedspensionen og dermed også dækningsgraden afhænger udover af bidragets størrelse også af en række andre forhold: Levetiden. Ydelsessammensætningen i ordningen. Opsparingsperiodens længde, herunder midlertidig fravær fra arbejdsmarkedet. Forrentningen af opsparingen. Administrationsomkostninger Betydningen af en del af disse forhold undersøges nærmere i det følgende. Den forventede levetid afhænger af flere forhold. Køns- og uddannelsessammensætningen i pensionsordningen har en vis betydning. Levetiden er simpelthen forskellig for forskellige grupper. Hvis der fx ses på en pensionsordning bestående alene af kvinder, vil de alt andet lige have en højere forventet levetid end anvendt i dette kapitel. Det betyder, at deres årlige arbejdsmarkedspension vil blive 4-11 procent lavere alt afhængig af ydelsessammensætningen i ordningen 5, jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003). Effekten på dækningsgraden er som følge af folkepension, ATP og skat noget lavere. 5 Hvis ordningen alene indeholder løbende livsvarig alderspension vil effekten være knap 11 pct., mens effekten reduceres til knap 4 pct., hvis ordningen suppleres med ægtefællepension på 60 pct.. Det skal bemærkes, at hvor der i denne publikation generelt benyttes en merrealrente på 1 pct., da er der i beregningerne fra den citerede publikation er benyttet en merrealrente på 2 pct., og pensionen er beregnet på G-82 grundlaget. 19

20 Boks 2.3 Beregning af dækningsgrad Dækningsgraden er beregnet som disponibel indkomst som pensionist sat i forhold til disponibel indkomst som erhvervsaktiv. For begge disse disponible indkomster gælder, at de målt i lønfaste kroner er konstante i henholdsvis hele pensionisttilværelsen og hele den erhvervsaktive periode. Disponibel indkomst som pensionist Indkomsten består af folkepension, ATP, SP og arbejdsmarkedspension fratrukket skat. Der ses bort fra indkomst fra erhvervsarbejde, renteindtægter, privat pensionsopsparing, udbetaling af det midlertidige pensionsbidrag, formueforbrug, boligydelse og andre former for supplerende indkomster. Skatter og sociale pensioner er beregnet efter satser regler, der gælder i Der er dog inddraget den ændring af den supplerende pensionsydelse, som er aftalt som led i Finanslovaftalen for Arbejdsmarkedspensionsordning Beregningen af arbejdsmarkedspension er baseret på følgende forudsætninger: Merrealrente (renten efter skat fratrukket lønstigningstakten) på 1 procent og omkostningsfradrag på 5 procent. Gennemsnit af pensioner for mænd og kvinder - unisexgrundlag Ydelsessammensætning: Alderspension ved 65. år, Invalidepension= alderspension ved 65. år, Ægtefællepension= 60 procent af alderspension i 10 år, Børnepension=20 procent af alderspension ved 65. år indtil barnets 21. år. Opsparingsperiode 40 år (25-65 år) Dødelighed. Simpelt gennemsnit af pensionen beregnet på dødelighedsgrundlaget fra "Pensionsmåler" og ATP's dødeligheder i 2003: ATP's senest observerede dødeligheder. ATP har mange medlemmer, herunder også personer, der ikke indbetaler til arbejdsmarkedspensioner. ATP's grundlag er derfor ikke direkte repræsentativt for arbejdsmarkedspensionerne, men i takt med at en meget stor del af arbejdsstyrken indbetaler til ordningen, vil det selvsagt blive mere repræsentativt. Restmiddellevetiden i dette grundlag er højere end for befolkningen som sådan. Det dødelighedsgrundlag, der indgår i arbejdet med at opstille ensartede grundlag for beregning af pensioner i de pensionsmålere, de forskellige pensionsinstitutter har liggende på Internettet. Grundlaget er udarbejdet af Videncenter for Helbred og Forsikring på baggrund af de observerede dødeligheder stammende fra en række pensionsinstitutter i midten af 1990'erne. I disse dødeligheder indgår også personer, der har tegnet individuelle ordninger. Endvidere må forventes, at dødeligheden blandt pensionisterne i dette grundlag afspejler dødeligheden blandt personer med individuelle ordninger og arbejdsmarkedspensioner oprettet før den kraftige udbygning af arbejdsmarkedspensionssystemet i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne. Det kan derfor formodes, at restmiddellevetiden i dette grundlag er højere end for de nye arbejdsmarkedspensionsordninger. - I følsomhedsberegningerne mht. rente og opsparingsperiode er dog alene anvendt dødelighedsgrundlaget fra "Pensionsmåler". - Øvrige beregningsforudsætninger fra beregningsgrundlaget G82 Bidraget til arbejdsmarkedspensionen er beregnet på baggrund af løn og bidragsprocent. Den pensionsgivende løn er beregnet som i den private sektor, jf. boks 2.2. I den offentlige sektor er den pensionsgivende løn opgjort på en anden måde, hvorfor de beregnede dækningsgrader ikke er lige så repræsentative for offentligt ansatte som for privat ansatte. Forskellen er dog beskeden. En ansat med en bruttoløn på kr. og en bidragsprocent på 9 vil i den offentlige sektor have et bidrag til arbejdsmarkedspension, der er ca. 3 procent lavere, end en tilsvarende person i den 20

Pensionsmarkedsrådets rapport

Pensionsmarkedsrådets rapport Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 182 Offentligt Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Social- og Ligestillingsministeriet September 2003 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension Vilvorde, 24. oktober 2017 Agenda 1 Introduktion 2 Bidraget hvad går det til? 3 Principper for beregning af pension 4 5 Hvilke forudsætninger bruger vi? Pensionsstigninger

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé Kapitel 2 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister

Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé Kapitel 2 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord og resumé 1.1 Pensionsindbetalinger og dækningsgrader for fremtidige pensionister 1.2 Investeringsstrategier og rentegaranti 1.3 Investeringsafkast 1.4 Omkostninger

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Forudsætninger for e-pensionstjek

Forudsætninger for e-pensionstjek Forudsætninger for e-pensionstjek Med e-pensionstjek vil SEB Pension give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse 8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. Lægernes Pension pensionskassen for læger 24.03.2017 54/20 Side 2/6 I denne pjece kan

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

PENSIONSMARKEDSRÅDET. Rapport fra Pensionsmarkedsrådet

PENSIONSMARKEDSRÅDET. Rapport fra Pensionsmarkedsrådet PENSIONSMARKEDSRÅDET Rapport fra Pensionsmarkedsrådet 2000/2001 Finanstilsynet Frederiksberg, marts 2001 ISBN 87-7011-004-2 ISSN 1398-4667 Pris: Kr. 50,00 sælges gennem boghandlere Rapporten findes også

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2017 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2017 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2017 01.01.2017 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere