Beder-Malling Bio-Local

Transkript

1 = =+ =+ 4 4 Beder-Mallng Bo-Local ksempel på omdannelse et selvstændgt bysamfund -3 -q < 1 1

2 Bltln-t[lAlll lt G B 0-10G[ rr nslnrpl på nvrulrrlru r nu suå Bysn[ruln Beder-Mallng Bo-Local er en succeshstore om en fremsynet lokalbefolknng, der d6mmer deres udtjente butkscenter ude tl fordel for et grønt og lokalt bymdtekoncept. Hjertet Bo-Local er Torvehallen, der samler 11 små butkker, en børnehave, to værksteder, et llle kontormljø og et bblotek orenteret omkrng en frodg torvehal, der fungerer som et multfunktonelt bycentrum. Den drehe koblng tl statonen samler en mængde lokal færdsel, og medvrker samtdg tl at gøre det attraktvt at handle Bo-local, selvom man bor Aarhus eller Horsens ( 2050 er letbanen naturlgvs koblet på jernbanen ved Hovedgård). Bo-local konkurreres på kvaltet og lokal produkton. På den anden sde af Torvehallen fnder v en ny bolgbebyggelse, udvklet efter samme grønne og lokale prncpper som torvehallen. n etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med en åben stueetage rettet mod det fælles gaderum. Beboerne bdrager på tværs af generatoner tl produkton og salg af lokale produkter. Bolgerne er ejerbolger og almene lejebolger. t eksempel på lvskvalteten småbyerne omkrng Aarhus: Beder-Mallng Bo-local er et eksempel på fremtden for de mndre bysamfund omkrng Aarhus. asen kunne med andre ord også have udspllet sg fx Løgten eller Harlev. De mlndre bysamfund rummer allerede 2015 en række åbenlyse kvalteter, herunder relatonen tl det åbne land, naturen og attraktlve parcelhusområder. Men bymdterne og butkslvet har brug for en ny dagsorden, hvs de kke skal mste lv og kvaltet. Der er lgeledes brug for nye bolgtyper, der kan supplere parcelhuset. V må forvente, at generatonsskfte, nye lvsstlstendenserog høje ejendomsprlservl Øge efterspørgslen på mndre bolger, lejebolgersamt bolger, der kan kombneres med håndværk og selvstændgt erhverv. Beder 2015: Beder er allerede 2015 en fn by med mange kvalteter. Byen mnder på mange måder om de andre småbyer som beskrevet ovenfor, men skller sg dog ud ved at have en tradton for bofællesskaber og alternatve boformer, herunder bofællesskabet Sol og Vnd, der er startet 1981 og dag er saerdeles attraktvt og efterspurgt. Lgeledes bdrager Gartnerskolen med denttet og arbejdspladser byen. Beders svaghed er (som de fleste andre småbyer) bymdten. enteret er nedsldt og drevet efter et forældet forretnngskoncept. Det lgger desuden 400 meter fra statonen, og stræknngen er sldt og fyldt med tomme og ubenyttede arealer. Samtdg er der kun et halvt hundrede beboere og ganske få arbejdspladser den delaf bymdten. Uden mennesker ntet bylv og ngen detalhandel. Beder 2050: 2050 er der derfor også rykket rundt på nogle brkker. Først og fremmest er Bedercenteret transformeret og stedet fnder v Torvehallen umddelbar forlængelse af statonen. Bolgbebyggelsen, der strækker sg fra Torvehallen, bagom Statonsvej hen over den sydlge del af Gartnerskolens arealer, forb Krohaveparken og henover det tdlgere Bedercenter er en etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med forhaver og en tydelg orenterng mod det fælles gaderum. Ved Statonsvej blander bebyggelsen sg med nogle af de oprlndelge vllaer, der blev opført mdten af 1900 tallet og med de gamle elmetræer Krohaven. Antallet af beboere område[ er mangedoblet, og der er skabt et helt andet grundlag for både bylv, detalhandel og mobltet. Gaderummet er ndtaget tl hverdagsaktvteter og lvsstlen er præget af forplgtende hverdagsfællesskaber. Der er kke noget fælleslokale. Beboerne bruger Torvehallen. Multfunktonalteten, det at alle funktoner samles et sted, er afgørende for opretholdelse af "bymdteaktvtet" et llle samfund. Faclteres af rlng Sonne, senorkonsulent, boyeskammelsen a/s Sted : entralværkstedet, plenumlokalet

3 Beder-Mallng Bo Local er en succeshstore om en fremsynet lokabefolknng, der dømmer deres udtjente but kscenter ude t fordel for et grønt og lokalt bymdtekoncept Hjeftet Bo-Local er Torvehallen, der samler 1 1 små butkker, en børnehave, to værksteder, et lle kontorm jø og et bblotek orenteret omkrng en frodlg torvehal Torvehallen fungerer som et multlfunkronelt bycentrum. Bo Local konkurrerer på kvaltet og loka produkton, På den anden sde af Torvehallen fnder v en ny bollgbebyggelse, udvklet efter samme grønne og okale prnc pper som torvehallen Det er en etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med en åben og lvllg stueetage rettet mod forhaverne og det fæl1es gaderum, Beboerne bdrager på tværs af generatoner tl produkton og salg af lokale produkter t Så doggy, der kom toget med Lne-pgen. Mon hun har husket sn skoletaske denne gang? V skal nå forb drvhuset efter perslle... og Torvehallen efter grej tl cyklen. Og så hjem tl bålmadl

4 Beder-Mallng Blo-Local er et eksempel på fremtden for de mndre bysamfund omkrng Aarhus asen kunne med andre ord også have udspllet sg fx Løgten eller Hadev, De mndre bysamfund rummer allerede 2O15 en række åbenlyse kvalteter, herunder relatonen tl det åbne land, naturen og attrakve parcelhusområder' Den forbedrede kolleftve mobltet, som vforventer at se 2050, vl gøre de små bysamfund endnu mere attrakve, Men der er brug for nye bolgtyper, der kan supplere parcelhuset V må forvente, at generatonsskfte, nye famleformer, lvsstlstendenser og høje ejendomsprser vll øge efterspørgslen på mndre bolger, på lejebolger samt bolger, der kan kombneres med håndveerk og selvstændgt erhverv, Der er lgeledes brug for at bymdterne og butkslvet får en ny dagsorden, hvs de kke skal mste lv og kvaltet Det gver derfor menng at omdanne og fortætte udtjente områder, Funkton og denttet de srnå hymdter 2;o.6o, Der bor 56Vo flere mennesker de små bymdter som fx Beder 2o,6o- end 2015 Antallet af tomme butkslokaler de små butkscentre er reduceret neal Vo,rrrrrrrrdfh,r**rT De små bysamfund lgger km fra Aarhus er den gennemsntlge transporttd følgende: Br 2O mln Kouexnv rnnnx 15 mn ({ Gvxn 4O mn GSVo af de oprndelge butkker er bevaret, men omdannet tl nyt handelskoncept. B6Vo ndgår nyopførte multfunktonelle mljøer. boyeskammelsen a/s. strategsk byudvklng' wvwv. bosk. dk

5 Mallng mnder på mange måder om de andre småbyer, der er beskrevet ovenfor, Byen har stærke bolgkvalteter, og så er den populær og kendt for st kulturlv! n af grundene et at bymdten dag har både staton, kro og bograf, Det gver byen en staerk denttet, tlhørsforhold og engagement, Men skal bymdten have lv fremtden, skal der gøres plads tl nye og flere funktoner, Foderstofgrunden med sloerne gver mulghed for både at bygge forskellge typer bolger, og ved sloerne kan der bygges markante og høje bygnnger, t Bo-Localtorvekoncept Mallng kan evt. ntegreres den ekssterende butksstruktur,

6 Fortætnng af Mallng byrndte t Foderstofgrund er centralt placeret forhold tl Mallng staton. Det vl være oplagt at anvende arealet tl blandet bebyggelse af samme karakter som Beder. Bymdten Mallng er mere sammenhængende Mallng end Beder. t eventuelt "Bo-Local" torvemljø kan ntegreres med nuværende butkker. :. :+.::'r:..11.,'ta : ' t:a det markerede byområde Mallng centrum bor der p.t. kun ca. 7O personer. boyeskammelsen a/s. strategsk byudvklng ' WVwv.bosk d< a -

7 -1 < ) -4 < G < Beder er lgesom Mallng et psk mndre bysamfund Beder og Mallng mnder på mange måder om hnanden, selvom der også er forskelle. Beder er ldt tættere på skoven og har en ldt mere vareret bebyggelse Tl gengæld har Beder store udfordrnger omkrng Beder Landevej og Bedercenteret. Bedercenteret lgger desuden 400 meter fra statonen, og stræknngen mellem staton og center er sldt og fyldt med tomme og ubenyttede arealer, -d! a {9-4 <.-!) Beder 2Ol5: en død handelsgade Gartnerskolen spler en vgtg rolle for byens denttet og som arbejdsplads, men der kan skabes mene sammenhæng med byen bl.a. ved udvktng af fællesskaber og areal. % *æ llr* / {, l lt' 200 u nmrus Der bor p.t. kun ca 65 mennesker det markerede byområde Beder centrum. 'rw,tq / Der er 12 butkker og B erhvervslokaler. Flere er tornme og sldte boyeskammelsen a,/s o strategsk byudvklng.

8 c Både Bedercenteret og bebyggelsen langs Beder Landevej er nedsldt, og centeret er drevet efter et forældet forretnngskoncept, Samtdg er der kun et halvt hundrede beboere og ganske få arbejdspladser den del af bymdten, hvlket kke er befordrende for butkslvet. Det er ærgerlgt for en by som Beder, der ellers rummer vrkelgt store kvalteter og tradtoner. t

9 Beder 2O5: udfordrnger bymdten V er nogle, der har boet Beder og Mallng gennnem mange år, og sætter stor prs på det. V vl gerne have en bymdte, v kan være lge så stolte af, som v er for resten af byen. Der skal være både butkker og aktvtetsmulgheder. boyeskamme sena/s.strategskbyudvklng.\^^,&!.bsk'tr,

10 7 Byen byggervtdere på dens nære grønne kvalteter Nærheden tll VLhelmsborg og Fløjstrup Strand tltrækker mennesker, der har lyst t frtds v De mange parce hushaver, nærhed tl landbruget og Gartnerskolen har det grønne og dyrknngen tl fælles. Gartnerskolen bdrager lgeledes med arbejdspladser tll byen Det er en nærlggende tanke at Garlnerskolen (som formelt er under Jordbrugets Uddannelsesenter) sammen med AgroFood Skelby og Beders lokalbefolkn ng udvkler Bo-Local konceptet Beder sklller sg desuden postv't ud ved at have en tradton for bofællesskaber og alternatve boformer, herunder cl'æ lesskabet Sol og Vlnd, der er stadet '1981 og dag er særdeles atkaklvt og efterspurgt Beder-Mallng 2Ol5: værd at bygge vdere på $ ::t boyeskammels:. a's. s'ate3 sk byudvlklng. lrr,.r,w, bosk.dk

11 t godt og stærk koncept ltærer dog kke byomdannelsen sg sev. Der skal mod, nvesterng og areal tl at skabe reelomdannelse, Tre pncpper bærer omdannelsen For det første: Bymdten 'ommøbleres' butkslvet skal hen trl statonen så der opstår synerg mellem mobltet og hverdagsfunkoner, Den drekte koblng t stat onen samler en mængde lokal færdsel, og medvrker samtdg tl at gøre det attraklvt at handle Bo-Local, selvom man bor Aarhus e ler Horsens ( 2050 er etbanen naturlgvs koblet på jernbanen ved Hovedgård) For det andet: Ved statonen samles en række forskellge funktoner som folk anvender deres hverdag: børnehave, lndkøb, kultur, erhverv og studepladser mv, For det tredle: Byen tlføjes bolger på de tommer arealen Det gver et stort løft t byens fysske og vsuelle udtryk, det gver flere mennesker og mere akvtet og det mødekommer en bolgefterspørgsel hos bl a børnefamller, Prnepper for en ny rnultfunktonel hymdte l3 Ommøblerl Butkscenter flyttes tl staton. 22 Koncentrer alle funktoner: børnehave, ndkøb, studeruml /..\ /'r; åfl\./^ov\ n'l F ($ : 1.2 L-J,\. \''l -'./ \ *;r'''a\* L-./\" " B: Ttfø1 nye bolgerl *-l* &_ boyeskammelsen a/s. strategrsk byudvklng. ttanar",bosk.dk 6 a

12 rt_ l---=. =_ = = Beder 2050 er der rykket rundt på nogle brkker Førs og fremmest er Bedercenteret transformeret, og stedet fnder v Torvehallen umddelbar forlængelse af stat onen, Bolgbebyggelsen, der straekker sg fra Torvehallen, bagom Statonsvej hen over den sydlge del af Gartnerskolens arealer, forb Krohaveparken og henover det tdlgere Bedercenter er en etagebebyggelse af byhuse og rækkehuse med forhaver og en tydelg orenterng mod det fæles gaderum, Ved Statonsvej blander bebyggelsen sg med nogle af de oprndelge vllaer, der blev opføt mdten af 1 9OO-tallet og med de gamle elmetræer Krohaven Det sger sg selv, at bebyggelsen kan opføres på mange andre måder end den her sktserede. Tanken er blot at llustrere, at der er mulghed for ny bebyggelse på nogle mellemlggende og halvtomme arealer, uden det behøver fjerne væsentlge karaktertræk som Krohaven eller Gartnerskolen Dksempel på fortætnngs Byrurn og behygfg;else [- t-- -s' l ll -+- t h_ = --r lr - lr --d! t- --4 r _-4-4 forhold tl skala og tæthed kan bebyggelsen sammenlgnes med fx ngelstedsgade København, men vl selvfølgelg have et mere nutdgt udtryk Bvonuesnø.loe: 3-4 srmrn 14 n Arsrmo ML HUs: 15 n,l (cnor oe ronxnv:n) -l r-.)/ ::_ l_ boyeskammelsen a,s. st'ategsk byudvklng o

13 t { { ( ( Gaderummet er rndtaget tl hverdagsakvteter og lvsstlen er præget af forplgtende hverdagsfællesskaber Der er kke noget fællestokale, Beboerne bruger Torvehallen. MultfunKonalteten det at alle funkoner samles et sted, er {ørende for opretholdelse af "bymdteat<tvtet" et llle samfund. Tanken med Bo-Local konceptet er - at man som beboer området kke blot bor der - men også bdrager akvt tl fællesskabet og eventuelt arbelder med konceptet gennem dyrknng, salg, markedsførng eller forsknng og udvklng Den akvtet skulle genre smtte af på måden bebyggelsen anvendes. { Byrurn og behygf$else LAXRLTM RS}S]{BR boyeskammelsen a,/s ' strategsk byudvklng r mtntr'bcs< l-

14 f l: -' :- :, - = :, - Det mangfoldge lv er dermed skabt af reelt engagement. lkke blot fra de mennesker, der bor der, men også af de nvestorer og organsatoner, der sammen med beboerne har udvklet stedet. Det betder, at kke blot er antallet af beboere området mangedoblet, men der bor også mange forskellge mennesker, Det bør skres, at der udvlkles både prvate ejerbolger, almene lelebolger samt fx "ungelvsbolger" sådan en bebyggelse Det skaber et helt andet grundlag for både bylv detalhandel og mobltet. Lvsstl og samarbede. Lokalt og forplgtende -=$ -< --+ { --rj ---4 V boede først Aarhus, så flyttede v tl Fløystrup, da v fk llle Morrs, og nu bor v Beder Bo-Local! Det er jo helt ædgt kke så nemt det med bolg. Aarhus manglede v luft og noget grønt at se på. Fløjstrup kunne v kke komme nogen steder uden bl, og der må jo også gerne være ldt gang gaden. Det er der her! Udsatte skal bo et trygt nærmljø. V råder over 5 ungebolger lge ved statonen Beder, og der er ldt arbejde tl dem Torvehallen. Det er godt at se, hvordan beboerne Bo-Local har laqe en tlok unge tl sg. Når jeg ser, hvordan Beder bymdte er kommet tl at hænge sammen dag, er jeg glad for, at v gk nd prolektet. Bo-Local er menngsfuldt både for Gartnerskolen som forsknngs- og uddannelsescenter og for lokalsamfundet. Lad os huske på, hvordan de små bymdter så ud tlbage 2015, det var aerlgt talt ldt tomt og sldt. Vrkelgheden er en anden nu. Jeg er glad for kommunens nvesternger Tor- taterne er opdgtede af boyeskammelsen, men de cterede er ndforståede med, at de ndgår,

15 ( { ( { { De, der bor Beder-Mallng Bo-Local holder sandsynlgvs meget af naturen og af det lokale, ellers vlle de måske bosætte sg mdt Aarhus Men de holder sandsynlgvs også meget af at kunne pendle tl storbyen på ganske få mnutter, ellers kunne de fnde langt bllgere bolger andre steder landet hvor de også var tæ på naturen. Det er denne dobbelthed v skal huske de små bysamfund omkrng Aarhus Beder 2O5O er præget af åbne døre og aftaler på kryds og tværs, Formelle og uformelle netuærk har skabt tradtoner for at hjælpe hnanden hverdagen Det har skabt alternatver tl det lv, der blev levet 2O15 med opdelngen mellem lokaltet og arbejdsplads men det har også skabt nye forretnngsmodeller, der har gjotl byen reelt lveable og bæredygtg - også økonomsk. e ( Morlen, har du hørt, at jeg har fået nabo-jens tl at vaske tøj for mg? Tl gengæld får jeg fornøjelsen af at hente hans drenge børnehaven om onsdagen. Det' altså orden. a e!

16 [r_ fl-- t_ = = =. = = _-: Der er vældgt mange ubekendte, hvs v skal prøve a forholde os tl bebyggelsens størrelse og ndhold V kan jo starte med at nævne, at ngen ved, om de, der ejer grunde området dag, har lyst tl at sælge, eller om det kan gå op med Garlnerskolen at omdanne nogle af deres arealer tl bolger og fælles dyrknngsarealer Hvor tæt der skal bygges, og om der er grundlag for en multfunkonel torvehal, står også hen det uvsse. Men her et par kalkulatoner, der er akkurat lgeså sktseagtge som tegnngerne, = _- : -- :-- Tht ogf fakta l_- t: Den aon.u. SS(} MnNr$r(rR r rl uys ll*r* r$*:ll hyhu * (ts rækkghl. se. Toavsmu.rs rsdrssrreå OO$ [, å m2 nunxsnnxar åns øvlrc 1000 m2 R FoB,T -* hf;hlotek, parl/ltrum, hørrneh:rve, studgrum. To*crxnr*l 0 BytrxNrH& ÅaÅLrs uoou* 87 arh*dspladrt;r cs s:br s * r'ågr*r &$O$ x*mdl*mdæ og hess errfl.3 å åc 6 l= [ --r 1^ --,l Arbejds- og lærepladser åå tageareal alt 2050 Bolgernes ejerformer boyeskamrnelsen a/s o straregsk byudvlklng. vww.bosk,dk