ET DEMOGRAFISK BLIK PÅ KOKKEDAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET DEMOGRAFISK BLIK PÅ KOKKEDAL"

Transkript

1 ET DEMOGRAFISK BLIK PÅ KOKKEDAL Demografiske forskelle og ligheder mellem boligområderne i Kokkedal

2 Indhold s. 3 Indledning: s. 4 Introduktion til områderne s. 6 Resumé af hovedpunkter s. 9 Individ & etnicitet: 1. Antal beboere 2. Aldersfordeling 3. Etnicitet s. 13 Husstand & indkomst: 4. Flyttefrekvens 5. Husstandstype 6. Husstandsstørrelse 7. Husstandsindkomst s. 17 Uddannelse & arbejdsliv: 8. Uddannelsesniveau 9. Tilknytning til arbejdsmarkedet 10. Arbejdspladsbalance 11. Pendling Side 2 af 22

3 Indledning Dette bilag har til hensigt at give et billede af, hvem der bor i de områder i Kokkedal, som enten indgår i eller ligger i umiddelbar nærhed af de områder, der er en del af konkurrencen Klimatilpasning Kokkedal. Billedet tegnes med udgangspunkt i demografisk data og sætter særligt fokus på fem boligområder og tre erhvervs- og detailområder. Med bilaget ønsker vi at introducere konkurrencedeltagerne for områdernes forskelle og ligheder og derigennem videregive viden og inspiration til udvikling af konkurrenceforslagene. Notatet er udarbejdet af Hausenberg for Fredensborg Kommune. Data Data for områderne i Kokkedal stammer fra et særudtræk fra Danmarks Statistik samt De kommunale Nøgletal. Som referenceramme bruges tal på Region Hovedstaden hentet fra statistikbanken.dk. I de fleste tilfælde kan tallene fra Region Hovedstaden sammenlignes direkte med særudtrækkene på Kokkedal. Der skal dog tages forbehold for, at forskellige typer af demografisk data sammenlignes, selvom tallene for de forskellige parametre ikke nødvendigvis er trukket fra samme år. De forskellige parametre strækker sig derfor over årene Ved alle figurer er markeret, hvornår tallene er udtrukket. Afgrænsning og opdeling De otte områder er udvalgt og inddelt dels på baggrund af deres fysiske placering, dels på baggrund af viden fra kommunen samt interviews med borgerne i Kokkedal. Notatet omhandler først og fremmest de fem boligområder, mens erhvervs- og detailområderne kun indgår i afsnit 11 og 12 om arbejdspladsbalance og pendling. De valgte boligområder dækker 64 % af Kokkedals samlede indbyggertal, og det er vigtigt at understrege, at Kokkedal er større end denne afgrænsning. Læsevejledning Først introduceres områderne og de vigtigste demografiske pointer og fortællinger fra hvert af de otte områder, og de væsentligste ligheder og forskelle på tværs gennemgås. Herefter følger selve de demografiske data, fordelt på individ-, husstands- og arbejdslivsniveau. Førstnævnte opsummering giver dermed mulighed for at læse notatets hovedpunkter og få det store overblik, mens de efterfølgende afsnit giver mulighed for at dykke ned i de enkelte parametre og gå på opdagelse i tallene. Side 3 af 22

4 Figur 1: De otte områder. Det afgrænsede område dækker 64 % af det samlede Kokkedal. Introduktion til områderne 1. Parcelhuskvarteret: Dette område består udelukkende af privatejede parcelhuse, som fortrinsvis er bygget i 1960 erne og 70 erne. Området er struktureret som et typisk parcelhusområde fra denne periode med mange grønne småveje. Udover vejene findes et ekstensivt cykelstisystem, som forbinder området med resten af Kokkedal. Parcelhuskvarteret er det største både i fysisk udstrækning og i antallet af beboere, og er det delområde i Kokkedal, der har den største tilknytning til arbejdsmarkedet og de højeste husstandsindkomster. Området indgår ikke i konkurrencen. 2. Privatejet etagebyggeri: På den anden side af Holmegårdsvej i den nordlige ende af Kokkedal ligger det privatejede etagebyggeri, som består af tre områder: Holmegårdsparken, Mellemengen og Blåbærhaven. Området ligner arkitektonisk det almene boligområde Egedalsvænge med treetagers boligblokke i beton omkranset af parkeringspladser, træer, plæner og veje samt stisystemer. Det privatejede etagebyggeri udgør området med de mindste lejligheder, flest enlige og færrest børn. Området adskiller sig dog fra det øvrige etagebyggeri ved at have en højere tilknytning til arbejdsmarkedet. Området indgår ikke i konkurrencen. 3. Skovengen, By- /Nordengen og Engen: Engene ligger i et bånd i nord-sydgående retning ved siden af det privatejede etage-byggeri. De fire områder har hver deres afdelingsbestyrelse, men bruger alle Boligselskabet Danmark som administrationsselskab. De fire enge er adskilt fra hinanden ved hjælp af to markante grønne rum, som rummer tilkørslerne til bebyggelserne. Områderne har rækkehuslignende karakter med bygningsstænger i to etager bestående af større lejemål med direkte adgang til og udsigt over ådalen. Engene er det område med flest små børn og den beboergruppe, som pendler mest lokalt i Kokkedal. Området indgår i konkurrencen. Side 4 af 22

5 4. Egedalsvænge: Syd for Skovengen på den anden side af hovedstien ligger det almene boligbyggeri Egedalsvænge. Området består af en række etagebyggerier i fire etagers betonblokke struktureret om et stort semi-offentligt gårdrum. Egedalsvænges vestlige side vender ud mod Holmegårdsvej. På østsiden findes et stort parkeringsareal, der grænser op til den sydlige del af ådalen. Egedalsvænge er særligt karakteriseret ved at være området med den højeste bebyggelsestæthed og færrest kvm. pr. person. Egedalsvænge er samtidig det område, som har flest beboere med anden etnisk baggrund, flest større børn, svagest tilknytning til arbejdsmarkedet og mindst udeareal pr. person. Området indgår i konkurrencen. 5. Gl. Kokkedal: Sydøst for Egedalsvænge ligger parcelhusområdet Gl. Kokkedal. Selvom området ikke indgår i konkurrenceområdet, er det interessant, fordi det er parcelhusejere herfra, der har oplevet flest oversvømmelser. Derudover fungerer området som et vigtigt gennemgangssted for beboere til og fra Kokkedal Station, som ligger i umiddelbar tilknytning hertil. Området er det ældste i Kokkedal og var oprindeligt et sommerhusområde. Nogle huse er derfor fra 1930 erne, mens størstedelen er bygget i 60 erne og 70 erne. Gl. Kokkedal er det område med flest ældre beboere. Gl. Kokkedal er samtidig det område med størst udeareal pr. person. 6. Erhvervsområdet: Kokkedal erhvervsområde er fuldt udbygget og huser flere større autohuse, Nike Denmark A/S, Philipson Wine, Shurgard samt Hørsholm trælasthandel. Området rummer i alt 536 arbejdspladser. Området indgår ikke i konkurrencen. 7. Rådhusområdet: Længst mod vest i Kokkedal lige op til Helsingørmotorvejen ligger området med Fredensborg Rådhus, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (privatskole) samt det gamle Coloplast, som er ved at blive revet ned for at give plads til Føtex, Rema 1000 og en tankstation. Dette område karakteriseres af store, solitære bygninger med god plads mellem husene. Området udgør det mest arbejdstunge område med 683 arbejdspladser og er en vigtig indpendlingsfaktor for Kokkedal. Området indgår ikke i konkurrencen. 8. Holmegårdscenteret: Det centrale Kokkedal ligger midt i konkurrenceområdet. I området ligger Holmegårdscenteret, som består af en række små, selvstændige erhvervsdrivende samt tre dagligvarebutikker og har i alt179 arbejdspladser. I umiddelbar nærhed til Holmegårdscenteret ligger også plejecenteret Egelunden samt Kokkedal Skole. Holmegårdscenteret, Plejecenteret Egelunden og Kokkedal Skole har tilsammen 373 arbejdspladser. Side 5 af 22

6 Resumé af hovedpointer En læsning på tværs af det demografiske materiale for de fem boligområder kan opsummeres til en række hovedpointer om Kokkedal. De store linjer inden for hhv. individ-, husstand-, og arbejdslivsniveau opsummeres desuden i figur 2 (se næste side). Bosætningsbyen Kokkedal er primært en bosætningsby med høj udpendling og relativt få arbejdspladser dvs. et sted, hvor folk først og fremmest bor. Af alle dem, der er beskæftiget og bor i Kokkedal, pendler 92 % ud. Ud de få lokale arbejdspladser ligger 373 i det centrale Kokkedal i direkte relation til konkurrenceområdet. Flyttefrekvens Kokkedal er et sted, hvor mange flytter til og fra. Sammenlignet med Region Hovedstaden har Kokkedal en høj flyttefrekvens. De højeste fraflytningsprocenter findes først og fremmest i etagebyggerierne. Opdelt og adskilt Alle aldersgrupper, indkomstgrupper og husstandsindkomster er repræsenteret i det centrale Kokkedal, men der er stor forskel på, hvor de forskellige grupper bor. Billedet af forskelle og ligheder kan i høj grad defineres ud fra boligform og til dels ud fra ejerform. De største forskelle og ligheder findes således mellem parcelhusområderne og etage- og rækkehusbyggeriet. Parcelhusområderne Parcelhusområderne inkluderer parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal. I modsætning til etage- og rækkehusbyggerierne er de to parcelhusområder særligt kendetegnet ved: Flest ældre beboere Den aldersgruppe, der bor flest af i parcelhusområderne, er årige. Flest ressourcer Parcelhusområdernes beboere har flest ressourcer både hvad angår økonomi, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Lav bebyggelsesprocent Parcelhusområderne har den laveste bebyggelsesprocent og dermed mest plads. Tilsammen udgør begge parcelhusområder det største areal og det mindste antal beboere. Også hvad angår indendørs boligareal har beboerne i disse to områder mest plads. Størst mobilitet Parcelhusområdets beboere pendler længst og har størst tilknytning til arbejdsmarkedet uden for Kokkedal. Side 6 af 22

7 Etage- og rækkehusbyggeriet Etage- og rækkehusbyggerierne inkluderer både det privatejede etagebyggeri samt de to almene bebyggelser Egedalsvænge og Engene. Til forskel for parcelhusområderne er det særligt karakteristiske for disse områder: Flest børn og yngre beboere De fleste børn i Kokkedal bor i etage- og rækkehusbyggerierne. I Engene bor de mindste børn (0-14 år), mens de større børn og unge op til 25 år bor i Egedalsvænge. Størstedelen af de unge voksne (25-29 år) bor i det privatejede etagebyggeri. Flest beboere med anden etnisk baggrund I etage- og rækkehusbyggerierne bor størstedelen af Kokkedals beboere med anden etnisk baggrund. Dette gælder særligt Egedalsvænge. Størst befolkningstæthed Etage- og rækkehusbyggeriet udgør klart de områder med den højeste bebyggelsesprocent, det mindste boligareal og de mest begrænsede udearealer. At der er et stort pres på udearealerne omkring etage- og rækkehusbyggerierne kan være årsag til, at mange gør ophold og hænger ud i det centrale Kokkedal især Holmegårdscenteret sådan som de øvrige bilag beskriver. Den største lokale tilknytning Beboerne i etage- og rækkehusbyggerierne pendler mindre regionalt og arbejder mere lokalt. Størstedelen arbejder i Kokkedal eller resten af Fredensborg Kommune. Side 7 af 22

8 Figur 2: Sammenligning af demografiske parametre på tværs af de fem områder. Side 8 af 22

9 Individ & etnicitet I dette afsnit gennemgås de demografiske forskelle og ligheder i de fem boligområder i forhold til antallet af beboere, aldersfordeling og etnicitet. 1. Antal beboere Figur 3 viser de fem områders geografiske størrelse samt hvert områdes antal af beboere. Hvad angår størrelse strækker parcelhuskvarteret sig klart over det største areal, mens Gl. Kokkedal er det næststørste. De mindste områder er det private etagebyggeri og det almene boligbyggeri Egedalsvænge. Skovengen, By- /Nordengen og Engen ligger arealmæssigt i midten og har tillige direkte adgang til ådalen, som de ejer en del af. Hvad angår antallet af beboere i de forskellige områder, udgør parcelhuskvarteret også det boligområde, hvor der bor flest, mens Gl. Kokkedal omvendt er det sted, hvor der bor færrest. Lægger man imidlertid det private etagebyggeri og de almene boligområder sammen, udgør disse tre områder, der som sagt alle er kendetegnet ved at være etage- og rækkehusbyggerier, klart den del af Kokkedal, hvor der bor flest, hvor bebyggelsesprocenten er højest, og hvor udearealet pr. person er mindst. Figur 3: Antal beboere i de fem boligområder. Side 9 af 22

10 procent KLIMAPASNING KOKKEDAL / Bilag nr. 5 / Et demografisk blik på Kokkdal 2. Aldersfordeling Figur 4 viser den relative aldersfordeling for de fem områder. Det er interessant at se, hvor områderne topper i forhold til de forskellige aldersgrupper. Den største enkeltgruppe i parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal er de årige. I Skovengen, By- /Nordengen og Engen er det de årige. I Egedalsvænge udgør de årige den største gruppe, mens den største gruppe i det privatejede etagebyggeri er de årige. 14 Alderskurver i de fem områder og Region Hovedstaden Parcelhuskvarteret Privatejet etagebyggeri Skov-, By- & Nordengen Egedalsvænge Gl. Kokkedal Region Hovedstaden 0 Figur4: Alderskurver med de største enkelte aldersgrupper som toppe på kurverne, pr Som det ses på figuren, bor der en stor andel af børn og unge i de almene boligområder. Her er godt en tredjedel af alle beboere under 19 år. De mindste børn bor i engene, mens de lidt større børn bor i Egedalsvænge. Her bor også den største andel af unge i alderen år. Tilsammen bor der i alt 870 børn i de to almene boligområder, hvilket gør disse områder til de mest børnerige. I parcelhuskvarteret bor også en del børn, i alt 587. Den mindste andel af børn findes i det privatejede etagebyggeri, hvor kun 19 % er under 19 år. Samlet set udgør børn under 19 år 27 % af alle beboere i de fem områder. Side 10 af 22

11 20-29-årige i % Parcelhuskvartet Privatejet etagebyggeri 8 Skov-, By- & Nordengen 3 Egedalsvænge Gl. Kokkedal Region Hovedstaden Figur 5: De åriges andel i de fem områder og Region Hovedstaden, pr Som det ses i figur 5, findes den største procentvise forskel mellem områderne i aldersgruppen år. Denne aldersgruppe er samtidig den mindste gruppe inden for de fem boligområder, og Kokkedal kan derfor ikke betegnes som en uddannelsesby. Kigger man særskilt på det privatejede etagebyggeri og Egedalsvænge ligger antallet af de årige dog helt på højde med tallene for Region Hovedstaden. Dette skal først og fremmest ses i sammenhæng med etagebyggeriets relativt små boliger, som fungerer som attraktive boliger for førstegangskøbere. I Egedalsvænge ligger ligeledes 132 ungdomsboliger. 3. Etnicitet Figur 6 viser andelen af beboere i de fem boligområder med anden etnisk baggrund ud fra definitionerne indvandrere og efterkommere, hvor personer født i udlandet uden dansk statsborgerskab betegnes indvandrere, mens personer født i Danmark af forældre uden dansk statsborgerskab betegnes efterkommere. Det skal dog her understreges, at tallene ikke siger noget om, fra hvilke lande disse personer eller deres forældre kommer. Etnicitet i de fem områder og Region hovedstaden Indv. og efterkommere I alt Personer med dansk oprindelse Figur 6: Etnicitet. Antal personer angivet på søjlerne, procentvis andel på y-aksen, pr Side 11 af 22

12 For Region Hovedstaden gælder det, at 16 % af befolkningen er indvandrere eller efterkommere, mens 84 % er af dansk oprindelse. I Kokkedal er 25 % af anden etnisk herkomst, når man lægger alle fem boligområder sammen. Ser man på områderne hver for sig, er der en klar overvægt af personer med dansk oprindelse i både parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, hvor kun 11 % og 7 % er af anden etnisk herkomst. Omvendt er Egedalsvænge det boligområde med den klart største andel af personer med indvandrerbaggrund. Her er 62 % af beboerne indvandrere eller efterkommere. Etnicitet i Egedalsvænge fordelt på alder Indv. og efterkommere I alt Personer med dansk oprindelse år år 65+ år Figur 7: Fordelingen af personer med anden etnisk og dansk oprindelse i alderskategorier, pr Zoomer man ind på aldersgrupperne i Egedalsvænge, tegnes et billede af, at det især er blandt de yngre generationer, at de største andele af beboere med indvandrerbaggrund findes. Således er 70 % af de 0-17-årige af anden etnisk oprindelse, mens tallet for de årige er 64 %. Helt omvendt forholder det sig for beboere over 65 år, hvor kun 28 % er indvandrere eller efterkommere. Tendensen er altså, at det især er blandt de yngre beboere, at de store andele af personer af anden etnisk oprindelse findes. Side 12 af 22

13 Husstand & indkomst I dette afsnit gennemgås de demografiske forskelle og ligheder i de fem boligområder i forhold til parametre som angår husstanden, dvs. flyttefrekvens, husstandstype, boligareal og husstandsindkomst. 4. Flyttefrekvens Figur 8 viser forholdet mellem antal beboere og flytninger i 2011 i de fem boligområder. Det interessante ved flyttefrekvensen er, at den med undtagelse af parcelhuskvarteret er generelt høj i Kokkedal i denne periode. Størst har udskiftningen været i Egedalsvænge, men også i Skovengen, By- /Nordengen og Engen samt i det private etagebyggeri har flyttefrekvensen været relativ høj. Dette indikerer, at flyttemønsteret følger boligformen, således at udskiftningen er størst i etage- og rækkehusbyggeriet, både det private og det almene. Fraflytninger i % ,1 13,3 14,2 15,6 10,7 6,6 Figur 8: Fraflyttede fordelt efter flytteområde, pr Husstandstype Figur 9 viser fordelingen af par og enlige med og uden børn i de fem områder. Helt overordnet bor de fleste par i parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, mens der bor flest enlige i det privatejede etagebyggeri og i Egedalsvænge. Den største andel af enlige findes i det privatejede etagebyggeri, hvor 64 % er enlige. Dette ligger over Region Hovedstaden, hvor kun 45 % af husstandene består af enlige. Det relativt høje tal for enlige i det privatejede etagebyggeri er relateret til, at en stor del af beboerne her er unge voksne i 30 erne, samt at lejlighederne er små. Side 13 af 22

14 Husstandstyper i de fem områder og Region Hovedstaden 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn Øvrige husstande Figur 9: Husstandstyper i hele tal og procentandele i de fem områder og Region Hovedstaden, pr Som figur 9 viser, bor de fleste par med børn i parcelhuskvarteret, mens de fleste enlige med børn bor i de almene bebyggelser. Disse tal betyder, at en del børn vokser op i husstande med kun en forælder. I Skovengen-, By- /Nordengen og Engen er 18 % af husstandene således enlige med børn, mens tallet for Egedalsvænge er 11 %. For Region Hovedstaden består 6 % af husstandene af enlige med børn. Langt størstedelen af børnene vokser dog op i husstande med to forældre i Egedalsvænge er det tilfældet for to tredjedele af børnene. Side 14 af 22

15 6. Boligareal Boligarealet er generelt større i parcelhusområderne end i de øvrige områder. Som figur 10 viser, er forskellen størst, når man sammenligner parcelhuskvarteret med etageejendommene, både de private og de almene. Beboerne i parcelhuskvartet og Gl. Kokkedal har således det største boligareal pr. beboer til sammenligning med de almene boliger og det privatejede etagebyggeri. Boligareal i de fem områder 100% 90% 80% 70% 60% % 40% % 20% % 0% Privatejet etagebyggeri 81 kvm pr husstand Parcelhuskvarter 145 kvm pr husstand Skov-, By- & Nordengen 92 kvm pr husstand 63 Egedalsvænge 86 kvm pr husstand 14 Gl. Kokkedal 119 kvm pr husstand Under 40 kv.m kv.m kv.m kv.m kv.m 200 kv.m Figur 10: Boligareal i procent i de fem områder, pr Den arealmæssige forskel på parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, hvor førstnævnte har klart det største boligareal, stemmer godt overens med det faktum, at parcelhuskvarteret er udbygget i 60 erne og 70 erne og derfor fortrinsvis består af store et-plans parcelhuse, mens parcelhusene i Gl. Kokkedal er ældre og i visse tilfælde stadig står som gamle sommerhuse. Side 15 af 22

16 7. Husstandsindkomst Husstandsindkomsten i de fem boligområder varierer markant. De højeste niveauer findes i de to områder, hvor beboerne ejer deres ejendom, nemlig i parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i disse områder er højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden.1 Således er gennemsnitsindkomsten i parcelhuskvarteret kr. højere end gennemsnittet i Region Hovedstaden, mens man i Gl. Kokkedal gennemsnitligt tjener kr. mere. I Skovengen, By- /Nordengen og Engen og det privatejede etagebyggeri tjener man ca kr. mindre end gennemsnittet for Regionen, mens man i Egedalsvænge tjener næsten kr. mindre end dette gennemsnit Gennemsnitlig husstandsindkomst Figur 11: Gennemsnitlig husstandsindkomst, pr Det skal dog her bemærkes, at husstandsindkomsten er afhængig af husstandstypen. I parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, hvor husstandsindkomsten er højest, er størstedelen af beboerne par. Dette giver en højere husstandsindkomst end for enlige. Dette har også betydning for, hvor meget højere husstandsindkomsten er i parcelhusområderne ift. Region Hovedstaden. 1 Gennemsnittet for Region Hovedstaden er trukket fra statistikbanken.dk, mens gennemsnitsindkomsterne i områderne i Kokkedal er særkørsel fra Danmarks Statistik. Definitionen af en husstand er forskellig i de to udtræk: I særkørslen defineres en husstand efter antal tilmeldte personer på adressen, mens statistikbanken opgør husstande i familier dvs. gifte og samboende med og uden børn. I nogle tilfælde kan to familier således blive registreret på samme bopæl. I de fleste tilfælde vil de to husstandsdefinitioner dog komme frem til det samme tal, hvorfor gennemsnittene godt kan sammenlignes som tendenser. Side 16 af 22

17 Uddannelse & arbejdsliv I dette afsnit gennemgås de demografiske forskelle og ligheder i de fem boligområder i forhold til beboernes uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover omhandler afsnittet Kokkedals arbejdspladsbalance og pendlingsmønstre lokale såvel som regionale. 8. Uddannelse Mht. uddannelsesniveauet i områderne findes de største forskelle mellem parcelhusområderne og de almene boligområder. De højeste uddannelsesniveauer ses i parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, mens det omvendte er tilfældet i Egedalsvænge, hvor tæt på 60 % af beboere over 16 år har grundskolen som højeste uddannelse. Her skal det dog bemærkes, at det også er i Egedalsvænge, at den største andel af årige bor. En del af denne aldersgruppe er under uddannelse og har derfor kun midlertidigt grundskole eller gymnasium som højeste uddannelsesniveau. Uddannelsesniveau i områderne Parcelhuskvarteret Privatejet etagebyggeri Skov-, By & Nordengen Egedalsvænge Gl. Kokkedal Alle videregående Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole incl. Region Hovedstaden Figur 12: Uddannelsesniveau i områderne fordelt på befolkningen over 16 år efter højest fuldførte uddannelse, pr Uddannelsesniveauet i Skovengen, By- /Nordengen og Engen er lidt højere, idet en tredjedel har en erhvervsfaglig uddannelse. Dog har næsten halvdelen af beboerne grundskolen som højeste uddannelsesniveau, selvom få er mellem år. Netop de erhvervsfaglige uddannelser, som omfatter tømrer, elektriker, beklædningshåndværker, salgsassistent, tandklinkassistent, SOSU-assistent m.fl. kendetegner i særlig grad de fem områder i Kokkedal i forhold til Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden har lidt under en tredjedel hhv. grundskolen og erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte niveau, mens der i Kokkedal er ca. 10 procentpoint flere med disse kompetencer i fire ud af fem områder. Kun Egedalsvænge har færre med en erhvervsfaglig uddannelse end regionsgennemsnittet. Side 17 af 22

18 9. Tilknytning til arbejdsmarkedet De to områder med størst tilknytning til arbejdsmarkedet er parcelhuskvarteret og det private etagebyggeri, hvilket ikke er overraskende ift. den høje husstandsindkomst i parcelhuskvarteret og den relativt høje husstandsindkomst i det private etagebyggeri. Tilknytningen til arbejdsmarkedet i disse to områder er således større end i Region Hovedstaden, hvor 61 % af befolkningen har tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytning til arbejdsmarkedet i de fem områder Uden for arbejdsmarkedet Efterløn/pensionister På arbejdsmarkedet Figur 13: Tilknytning til arbejdsmarkedet for personer over 16 år i procent, pr Tilknytningen til arbejdsmarkedet er dermed en af de få parametre, hvor der er forskel på beboerne i det privatejede og almene etage- og rækkehusbyggeri. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er lavest i Egedalsvænge og Skovengen, By- /Nordengen og Engen. Her er ca. halvdelen af beboerne uden for arbejdsmarkedet. Da næsten halvdelen af de registrerede i kategorien i Egedalsvænge er mellem 16-24, kan en del af disse dog antages at være studerende eller børn og unge. Side 18 af 22

19 10. Arbejdspladsbalance Arbejdspladsbalancen betegner antallet af arbejdspladser i et område i forhold til antallet af mennesker i den erhvervsdygtige alder, her udtrykt ved de årige. Når tallet er over 1 har en by en høj såkaldt oplandseffekt, hvilket betyder, at byen tiltrækker arbejdskraft udefra. Når tallet omvendt er under 1, kan byen betegnes som en bosætningsby. I Kokkedal er arbejdspladsbalancen 0,41, hvilket betyder, at Kokkedal fortrinsvist er en bosætningsby med få arbejdspladser ift. antallet af beboere De fem mest arbejdspladstunge områder i Kokkedal Figur 14: fordelingen af arbejdspladser i Kokkedal, 2010 Som figur 14 viser, udgør rådhusområdet, som også rummer Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, det mest arbejdspladstunge område i Kokkedal med i alt 683 arbejdspladser. Herefter kommer erhvervsområdet med 536 arbejdspladser. Holmegårdscenteret ligger som sagt midt i konkurrenceområdet. I umiddelbar nærhed hertil ligger også plejecentret Egelunden samt Kokkedal Skole.2 Lægger man antallet af arbejdspladser i Holmegårdscenteret, plejecentret og skolen sammen, udgør disse det mindst arbejdstunge område i Kokkedal med 373 arbejdspladser. En stor del at de mennesker, der bor i de fem boligområder, arbejder dermed i andre byområder. Dette behandles i næste afsnit i en udpendlingsgraf for de fem boligområder. 2 Antallet af arbejdspladser på plejecentret og Kokkedal Skole indgår ikke i særkørslen fra Danmarks Statisk, men er direkte fra plejecentret og skolen. Side 19 af 22

20 11. Pendling Som anført ved arbejdspladsbalance er Kokkedal en bosætningsby, hvor antallet af udpendlere er større end antallet af indpendlere. Som figur 15 viser, er der således ca. tre gange så mange personer, som pendler ud af Kokkedal i forhold til antallet af personer, som pendler ind. Samlet set pendler 92 % af alle dem, der er beskæftigede og bor i Kokkedal, ud og arbejder i en anden kommune eller i resten af Fredensborg Kommune. 299 personer både arbejder og bor i Kokkedal. Figur 15: Pendlingsmønstre i Kokkedal, 2010 Figur 16 viser, at udpendlingsmønstrene i de fem boligområder i store træk følger boligformen Udpendling fra de fem områder i % 1: Parcelhuskvarteret 2: Privatejet etagebyggeri 3: Skov-, By- & Nordengen 4: Egedalsvænge 6: Gl Kokkedal Figur 16: Beskæftigede udpendlere fordelt efter bopælsområde og arbejdsstedsområde, Side 20 af 22

21 Således arbejder beboerne i etage- og rækkehusbyggerierne generelt mere lokalt end beboerne fra de to parcelhusområder. De største forskelle ses, når pendlingen til Københavnsområdet sammenlignes med den lokale pendling i Fredensborg og Hørsholm Kommune. Som figur 17 viser, pendler ca. dobbelt så mange af de erhvervsaktive i parcelhuskvartererne således til København til sammenligning med de erhvervsaktive i Skovengen, By-/Nordengen og Engen. Et tilsvarende mønster gælder for de erhvervsaktive i Egedalsvænge. Figur 17: Udpendlere fra parcelshuskvarteret samt engene fordelt på geografi Ser man på indpendlingsmønstrene i figur 18, sker den største indpendling fra de omkringliggende byer og andre steder i Fredensborg Kommune. I alt pendler 81 % af dem, som arbejder i Kokkedal ind fra resten af Fredensborg Kommune eller fra øvrige kommuner. Blandt de øvrige kommuner kommer den største indpendling fra Helsingør og Hørsholm, men også fra København. Langt størstedelen af indpendlerne arbejder i rådhusområdet og erhvervsområdet, der som tidligere nævnt udgør de mest arbejdspladstunge områder. Side 21 af 22

22 Figur 18: Indpendling til Kokkedal, Side 22 af 22

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013 Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 213 Profil af Ods og Skippinge Provsti Maj 213 Ods og Skippinge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014 Sogneprofil Sydhavn Sogn 214 Profil af Sydhavn Sogn Oktober 214 Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Almene boligområder i Odense 2013. - en analyse af 17 udvalgte boligområde

Almene boligområder i Odense 2013. - en analyse af 17 udvalgte boligområde Almene boligområder i Odense 2013 - en analyse af 17 udvalgte boligområde Almene boligområder i Odense 2013 Rapporten er udarbejdet af Bystrategisk Stab, i samarbejde med Boligorganisatorisk Fællessekretariat

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014 Provstiprofil Aabenraa Provsti 214 Profil af Aabenraa Provsti April 214 Aabenraa Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 214 Provstiprofilen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING RAPPORTENS BUDSKABER Vejle er en by i befolkningsmæssig vækst og der er flere, der flytter til byen end fra byen. Det er især

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere