ET DEMOGRAFISK BLIK PÅ KOKKEDAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET DEMOGRAFISK BLIK PÅ KOKKEDAL"

Transkript

1 ET DEMOGRAFISK BLIK PÅ KOKKEDAL Demografiske forskelle og ligheder mellem boligområderne i Kokkedal

2 Indhold s. 3 Indledning: s. 4 Introduktion til områderne s. 6 Resumé af hovedpunkter s. 9 Individ & etnicitet: 1. Antal beboere 2. Aldersfordeling 3. Etnicitet s. 13 Husstand & indkomst: 4. Flyttefrekvens 5. Husstandstype 6. Husstandsstørrelse 7. Husstandsindkomst s. 17 Uddannelse & arbejdsliv: 8. Uddannelsesniveau 9. Tilknytning til arbejdsmarkedet 10. Arbejdspladsbalance 11. Pendling Side 2 af 22

3 Indledning Dette bilag har til hensigt at give et billede af, hvem der bor i de områder i Kokkedal, som enten indgår i eller ligger i umiddelbar nærhed af de områder, der er en del af konkurrencen Klimatilpasning Kokkedal. Billedet tegnes med udgangspunkt i demografisk data og sætter særligt fokus på fem boligområder og tre erhvervs- og detailområder. Med bilaget ønsker vi at introducere konkurrencedeltagerne for områdernes forskelle og ligheder og derigennem videregive viden og inspiration til udvikling af konkurrenceforslagene. Notatet er udarbejdet af Hausenberg for Fredensborg Kommune. Data Data for områderne i Kokkedal stammer fra et særudtræk fra Danmarks Statistik samt De kommunale Nøgletal. Som referenceramme bruges tal på Region Hovedstaden hentet fra statistikbanken.dk. I de fleste tilfælde kan tallene fra Region Hovedstaden sammenlignes direkte med særudtrækkene på Kokkedal. Der skal dog tages forbehold for, at forskellige typer af demografisk data sammenlignes, selvom tallene for de forskellige parametre ikke nødvendigvis er trukket fra samme år. De forskellige parametre strækker sig derfor over årene Ved alle figurer er markeret, hvornår tallene er udtrukket. Afgrænsning og opdeling De otte områder er udvalgt og inddelt dels på baggrund af deres fysiske placering, dels på baggrund af viden fra kommunen samt interviews med borgerne i Kokkedal. Notatet omhandler først og fremmest de fem boligområder, mens erhvervs- og detailområderne kun indgår i afsnit 11 og 12 om arbejdspladsbalance og pendling. De valgte boligområder dækker 64 % af Kokkedals samlede indbyggertal, og det er vigtigt at understrege, at Kokkedal er større end denne afgrænsning. Læsevejledning Først introduceres områderne og de vigtigste demografiske pointer og fortællinger fra hvert af de otte områder, og de væsentligste ligheder og forskelle på tværs gennemgås. Herefter følger selve de demografiske data, fordelt på individ-, husstands- og arbejdslivsniveau. Førstnævnte opsummering giver dermed mulighed for at læse notatets hovedpunkter og få det store overblik, mens de efterfølgende afsnit giver mulighed for at dykke ned i de enkelte parametre og gå på opdagelse i tallene. Side 3 af 22

4 Figur 1: De otte områder. Det afgrænsede område dækker 64 % af det samlede Kokkedal. Introduktion til områderne 1. Parcelhuskvarteret: Dette område består udelukkende af privatejede parcelhuse, som fortrinsvis er bygget i 1960 erne og 70 erne. Området er struktureret som et typisk parcelhusområde fra denne periode med mange grønne småveje. Udover vejene findes et ekstensivt cykelstisystem, som forbinder området med resten af Kokkedal. Parcelhuskvarteret er det største både i fysisk udstrækning og i antallet af beboere, og er det delområde i Kokkedal, der har den største tilknytning til arbejdsmarkedet og de højeste husstandsindkomster. Området indgår ikke i konkurrencen. 2. Privatejet etagebyggeri: På den anden side af Holmegårdsvej i den nordlige ende af Kokkedal ligger det privatejede etagebyggeri, som består af tre områder: Holmegårdsparken, Mellemengen og Blåbærhaven. Området ligner arkitektonisk det almene boligområde Egedalsvænge med treetagers boligblokke i beton omkranset af parkeringspladser, træer, plæner og veje samt stisystemer. Det privatejede etagebyggeri udgør området med de mindste lejligheder, flest enlige og færrest børn. Området adskiller sig dog fra det øvrige etagebyggeri ved at have en højere tilknytning til arbejdsmarkedet. Området indgår ikke i konkurrencen. 3. Skovengen, By- /Nordengen og Engen: Engene ligger i et bånd i nord-sydgående retning ved siden af det privatejede etage-byggeri. De fire områder har hver deres afdelingsbestyrelse, men bruger alle Boligselskabet Danmark som administrationsselskab. De fire enge er adskilt fra hinanden ved hjælp af to markante grønne rum, som rummer tilkørslerne til bebyggelserne. Områderne har rækkehuslignende karakter med bygningsstænger i to etager bestående af større lejemål med direkte adgang til og udsigt over ådalen. Engene er det område med flest små børn og den beboergruppe, som pendler mest lokalt i Kokkedal. Området indgår i konkurrencen. Side 4 af 22

5 4. Egedalsvænge: Syd for Skovengen på den anden side af hovedstien ligger det almene boligbyggeri Egedalsvænge. Området består af en række etagebyggerier i fire etagers betonblokke struktureret om et stort semi-offentligt gårdrum. Egedalsvænges vestlige side vender ud mod Holmegårdsvej. På østsiden findes et stort parkeringsareal, der grænser op til den sydlige del af ådalen. Egedalsvænge er særligt karakteriseret ved at være området med den højeste bebyggelsestæthed og færrest kvm. pr. person. Egedalsvænge er samtidig det område, som har flest beboere med anden etnisk baggrund, flest større børn, svagest tilknytning til arbejdsmarkedet og mindst udeareal pr. person. Området indgår i konkurrencen. 5. Gl. Kokkedal: Sydøst for Egedalsvænge ligger parcelhusområdet Gl. Kokkedal. Selvom området ikke indgår i konkurrenceområdet, er det interessant, fordi det er parcelhusejere herfra, der har oplevet flest oversvømmelser. Derudover fungerer området som et vigtigt gennemgangssted for beboere til og fra Kokkedal Station, som ligger i umiddelbar tilknytning hertil. Området er det ældste i Kokkedal og var oprindeligt et sommerhusområde. Nogle huse er derfor fra 1930 erne, mens størstedelen er bygget i 60 erne og 70 erne. Gl. Kokkedal er det område med flest ældre beboere. Gl. Kokkedal er samtidig det område med størst udeareal pr. person. 6. Erhvervsområdet: Kokkedal erhvervsområde er fuldt udbygget og huser flere større autohuse, Nike Denmark A/S, Philipson Wine, Shurgard samt Hørsholm trælasthandel. Området rummer i alt 536 arbejdspladser. Området indgår ikke i konkurrencen. 7. Rådhusområdet: Længst mod vest i Kokkedal lige op til Helsingørmotorvejen ligger området med Fredensborg Rådhus, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (privatskole) samt det gamle Coloplast, som er ved at blive revet ned for at give plads til Føtex, Rema 1000 og en tankstation. Dette område karakteriseres af store, solitære bygninger med god plads mellem husene. Området udgør det mest arbejdstunge område med 683 arbejdspladser og er en vigtig indpendlingsfaktor for Kokkedal. Området indgår ikke i konkurrencen. 8. Holmegårdscenteret: Det centrale Kokkedal ligger midt i konkurrenceområdet. I området ligger Holmegårdscenteret, som består af en række små, selvstændige erhvervsdrivende samt tre dagligvarebutikker og har i alt179 arbejdspladser. I umiddelbar nærhed til Holmegårdscenteret ligger også plejecenteret Egelunden samt Kokkedal Skole. Holmegårdscenteret, Plejecenteret Egelunden og Kokkedal Skole har tilsammen 373 arbejdspladser. Side 5 af 22

6 Resumé af hovedpointer En læsning på tværs af det demografiske materiale for de fem boligområder kan opsummeres til en række hovedpointer om Kokkedal. De store linjer inden for hhv. individ-, husstand-, og arbejdslivsniveau opsummeres desuden i figur 2 (se næste side). Bosætningsbyen Kokkedal er primært en bosætningsby med høj udpendling og relativt få arbejdspladser dvs. et sted, hvor folk først og fremmest bor. Af alle dem, der er beskæftiget og bor i Kokkedal, pendler 92 % ud. Ud de få lokale arbejdspladser ligger 373 i det centrale Kokkedal i direkte relation til konkurrenceområdet. Flyttefrekvens Kokkedal er et sted, hvor mange flytter til og fra. Sammenlignet med Region Hovedstaden har Kokkedal en høj flyttefrekvens. De højeste fraflytningsprocenter findes først og fremmest i etagebyggerierne. Opdelt og adskilt Alle aldersgrupper, indkomstgrupper og husstandsindkomster er repræsenteret i det centrale Kokkedal, men der er stor forskel på, hvor de forskellige grupper bor. Billedet af forskelle og ligheder kan i høj grad defineres ud fra boligform og til dels ud fra ejerform. De største forskelle og ligheder findes således mellem parcelhusområderne og etage- og rækkehusbyggeriet. Parcelhusområderne Parcelhusområderne inkluderer parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal. I modsætning til etage- og rækkehusbyggerierne er de to parcelhusområder særligt kendetegnet ved: Flest ældre beboere Den aldersgruppe, der bor flest af i parcelhusområderne, er årige. Flest ressourcer Parcelhusområdernes beboere har flest ressourcer både hvad angår økonomi, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Lav bebyggelsesprocent Parcelhusområderne har den laveste bebyggelsesprocent og dermed mest plads. Tilsammen udgør begge parcelhusområder det største areal og det mindste antal beboere. Også hvad angår indendørs boligareal har beboerne i disse to områder mest plads. Størst mobilitet Parcelhusområdets beboere pendler længst og har størst tilknytning til arbejdsmarkedet uden for Kokkedal. Side 6 af 22

7 Etage- og rækkehusbyggeriet Etage- og rækkehusbyggerierne inkluderer både det privatejede etagebyggeri samt de to almene bebyggelser Egedalsvænge og Engene. Til forskel for parcelhusområderne er det særligt karakteristiske for disse områder: Flest børn og yngre beboere De fleste børn i Kokkedal bor i etage- og rækkehusbyggerierne. I Engene bor de mindste børn (0-14 år), mens de større børn og unge op til 25 år bor i Egedalsvænge. Størstedelen af de unge voksne (25-29 år) bor i det privatejede etagebyggeri. Flest beboere med anden etnisk baggrund I etage- og rækkehusbyggerierne bor størstedelen af Kokkedals beboere med anden etnisk baggrund. Dette gælder særligt Egedalsvænge. Størst befolkningstæthed Etage- og rækkehusbyggeriet udgør klart de områder med den højeste bebyggelsesprocent, det mindste boligareal og de mest begrænsede udearealer. At der er et stort pres på udearealerne omkring etage- og rækkehusbyggerierne kan være årsag til, at mange gør ophold og hænger ud i det centrale Kokkedal især Holmegårdscenteret sådan som de øvrige bilag beskriver. Den største lokale tilknytning Beboerne i etage- og rækkehusbyggerierne pendler mindre regionalt og arbejder mere lokalt. Størstedelen arbejder i Kokkedal eller resten af Fredensborg Kommune. Side 7 af 22

8 Figur 2: Sammenligning af demografiske parametre på tværs af de fem områder. Side 8 af 22

9 Individ & etnicitet I dette afsnit gennemgås de demografiske forskelle og ligheder i de fem boligområder i forhold til antallet af beboere, aldersfordeling og etnicitet. 1. Antal beboere Figur 3 viser de fem områders geografiske størrelse samt hvert områdes antal af beboere. Hvad angår størrelse strækker parcelhuskvarteret sig klart over det største areal, mens Gl. Kokkedal er det næststørste. De mindste områder er det private etagebyggeri og det almene boligbyggeri Egedalsvænge. Skovengen, By- /Nordengen og Engen ligger arealmæssigt i midten og har tillige direkte adgang til ådalen, som de ejer en del af. Hvad angår antallet af beboere i de forskellige områder, udgør parcelhuskvarteret også det boligområde, hvor der bor flest, mens Gl. Kokkedal omvendt er det sted, hvor der bor færrest. Lægger man imidlertid det private etagebyggeri og de almene boligområder sammen, udgør disse tre områder, der som sagt alle er kendetegnet ved at være etage- og rækkehusbyggerier, klart den del af Kokkedal, hvor der bor flest, hvor bebyggelsesprocenten er højest, og hvor udearealet pr. person er mindst. Figur 3: Antal beboere i de fem boligområder. Side 9 af 22

10 procent KLIMAPASNING KOKKEDAL / Bilag nr. 5 / Et demografisk blik på Kokkdal 2. Aldersfordeling Figur 4 viser den relative aldersfordeling for de fem områder. Det er interessant at se, hvor områderne topper i forhold til de forskellige aldersgrupper. Den største enkeltgruppe i parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal er de årige. I Skovengen, By- /Nordengen og Engen er det de årige. I Egedalsvænge udgør de årige den største gruppe, mens den største gruppe i det privatejede etagebyggeri er de årige. 14 Alderskurver i de fem områder og Region Hovedstaden Parcelhuskvarteret Privatejet etagebyggeri Skov-, By- & Nordengen Egedalsvænge Gl. Kokkedal Region Hovedstaden 0 Figur4: Alderskurver med de største enkelte aldersgrupper som toppe på kurverne, pr Som det ses på figuren, bor der en stor andel af børn og unge i de almene boligområder. Her er godt en tredjedel af alle beboere under 19 år. De mindste børn bor i engene, mens de lidt større børn bor i Egedalsvænge. Her bor også den største andel af unge i alderen år. Tilsammen bor der i alt 870 børn i de to almene boligområder, hvilket gør disse områder til de mest børnerige. I parcelhuskvarteret bor også en del børn, i alt 587. Den mindste andel af børn findes i det privatejede etagebyggeri, hvor kun 19 % er under 19 år. Samlet set udgør børn under 19 år 27 % af alle beboere i de fem områder. Side 10 af 22

11 20-29-årige i % Parcelhuskvartet Privatejet etagebyggeri 8 Skov-, By- & Nordengen 3 Egedalsvænge Gl. Kokkedal Region Hovedstaden Figur 5: De åriges andel i de fem områder og Region Hovedstaden, pr Som det ses i figur 5, findes den største procentvise forskel mellem områderne i aldersgruppen år. Denne aldersgruppe er samtidig den mindste gruppe inden for de fem boligområder, og Kokkedal kan derfor ikke betegnes som en uddannelsesby. Kigger man særskilt på det privatejede etagebyggeri og Egedalsvænge ligger antallet af de årige dog helt på højde med tallene for Region Hovedstaden. Dette skal først og fremmest ses i sammenhæng med etagebyggeriets relativt små boliger, som fungerer som attraktive boliger for førstegangskøbere. I Egedalsvænge ligger ligeledes 132 ungdomsboliger. 3. Etnicitet Figur 6 viser andelen af beboere i de fem boligområder med anden etnisk baggrund ud fra definitionerne indvandrere og efterkommere, hvor personer født i udlandet uden dansk statsborgerskab betegnes indvandrere, mens personer født i Danmark af forældre uden dansk statsborgerskab betegnes efterkommere. Det skal dog her understreges, at tallene ikke siger noget om, fra hvilke lande disse personer eller deres forældre kommer. Etnicitet i de fem områder og Region hovedstaden Indv. og efterkommere I alt Personer med dansk oprindelse Figur 6: Etnicitet. Antal personer angivet på søjlerne, procentvis andel på y-aksen, pr Side 11 af 22

12 For Region Hovedstaden gælder det, at 16 % af befolkningen er indvandrere eller efterkommere, mens 84 % er af dansk oprindelse. I Kokkedal er 25 % af anden etnisk herkomst, når man lægger alle fem boligområder sammen. Ser man på områderne hver for sig, er der en klar overvægt af personer med dansk oprindelse i både parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, hvor kun 11 % og 7 % er af anden etnisk herkomst. Omvendt er Egedalsvænge det boligområde med den klart største andel af personer med indvandrerbaggrund. Her er 62 % af beboerne indvandrere eller efterkommere. Etnicitet i Egedalsvænge fordelt på alder Indv. og efterkommere I alt Personer med dansk oprindelse år år 65+ år Figur 7: Fordelingen af personer med anden etnisk og dansk oprindelse i alderskategorier, pr Zoomer man ind på aldersgrupperne i Egedalsvænge, tegnes et billede af, at det især er blandt de yngre generationer, at de største andele af beboere med indvandrerbaggrund findes. Således er 70 % af de 0-17-årige af anden etnisk oprindelse, mens tallet for de årige er 64 %. Helt omvendt forholder det sig for beboere over 65 år, hvor kun 28 % er indvandrere eller efterkommere. Tendensen er altså, at det især er blandt de yngre beboere, at de store andele af personer af anden etnisk oprindelse findes. Side 12 af 22

13 Husstand & indkomst I dette afsnit gennemgås de demografiske forskelle og ligheder i de fem boligområder i forhold til parametre som angår husstanden, dvs. flyttefrekvens, husstandstype, boligareal og husstandsindkomst. 4. Flyttefrekvens Figur 8 viser forholdet mellem antal beboere og flytninger i 2011 i de fem boligområder. Det interessante ved flyttefrekvensen er, at den med undtagelse af parcelhuskvarteret er generelt høj i Kokkedal i denne periode. Størst har udskiftningen været i Egedalsvænge, men også i Skovengen, By- /Nordengen og Engen samt i det private etagebyggeri har flyttefrekvensen været relativ høj. Dette indikerer, at flyttemønsteret følger boligformen, således at udskiftningen er størst i etage- og rækkehusbyggeriet, både det private og det almene. Fraflytninger i % ,1 13,3 14,2 15,6 10,7 6,6 Figur 8: Fraflyttede fordelt efter flytteområde, pr Husstandstype Figur 9 viser fordelingen af par og enlige med og uden børn i de fem områder. Helt overordnet bor de fleste par i parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, mens der bor flest enlige i det privatejede etagebyggeri og i Egedalsvænge. Den største andel af enlige findes i det privatejede etagebyggeri, hvor 64 % er enlige. Dette ligger over Region Hovedstaden, hvor kun 45 % af husstandene består af enlige. Det relativt høje tal for enlige i det privatejede etagebyggeri er relateret til, at en stor del af beboerne her er unge voksne i 30 erne, samt at lejlighederne er små. Side 13 af 22

14 Husstandstyper i de fem områder og Region Hovedstaden 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Enlige uden børn Enlige med børn Par uden børn Par med børn Øvrige husstande Figur 9: Husstandstyper i hele tal og procentandele i de fem områder og Region Hovedstaden, pr Som figur 9 viser, bor de fleste par med børn i parcelhuskvarteret, mens de fleste enlige med børn bor i de almene bebyggelser. Disse tal betyder, at en del børn vokser op i husstande med kun en forælder. I Skovengen-, By- /Nordengen og Engen er 18 % af husstandene således enlige med børn, mens tallet for Egedalsvænge er 11 %. For Region Hovedstaden består 6 % af husstandene af enlige med børn. Langt størstedelen af børnene vokser dog op i husstande med to forældre i Egedalsvænge er det tilfældet for to tredjedele af børnene. Side 14 af 22

15 6. Boligareal Boligarealet er generelt større i parcelhusområderne end i de øvrige områder. Som figur 10 viser, er forskellen størst, når man sammenligner parcelhuskvarteret med etageejendommene, både de private og de almene. Beboerne i parcelhuskvartet og Gl. Kokkedal har således det største boligareal pr. beboer til sammenligning med de almene boliger og det privatejede etagebyggeri. Boligareal i de fem områder 100% 90% 80% 70% 60% % 40% % 20% % 0% Privatejet etagebyggeri 81 kvm pr husstand Parcelhuskvarter 145 kvm pr husstand Skov-, By- & Nordengen 92 kvm pr husstand 63 Egedalsvænge 86 kvm pr husstand 14 Gl. Kokkedal 119 kvm pr husstand Under 40 kv.m kv.m kv.m kv.m kv.m 200 kv.m Figur 10: Boligareal i procent i de fem områder, pr Den arealmæssige forskel på parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, hvor førstnævnte har klart det største boligareal, stemmer godt overens med det faktum, at parcelhuskvarteret er udbygget i 60 erne og 70 erne og derfor fortrinsvis består af store et-plans parcelhuse, mens parcelhusene i Gl. Kokkedal er ældre og i visse tilfælde stadig står som gamle sommerhuse. Side 15 af 22

16 7. Husstandsindkomst Husstandsindkomsten i de fem boligområder varierer markant. De højeste niveauer findes i de to områder, hvor beboerne ejer deres ejendom, nemlig i parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i disse områder er højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden.1 Således er gennemsnitsindkomsten i parcelhuskvarteret kr. højere end gennemsnittet i Region Hovedstaden, mens man i Gl. Kokkedal gennemsnitligt tjener kr. mere. I Skovengen, By- /Nordengen og Engen og det privatejede etagebyggeri tjener man ca kr. mindre end gennemsnittet for Regionen, mens man i Egedalsvænge tjener næsten kr. mindre end dette gennemsnit Gennemsnitlig husstandsindkomst Figur 11: Gennemsnitlig husstandsindkomst, pr Det skal dog her bemærkes, at husstandsindkomsten er afhængig af husstandstypen. I parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, hvor husstandsindkomsten er højest, er størstedelen af beboerne par. Dette giver en højere husstandsindkomst end for enlige. Dette har også betydning for, hvor meget højere husstandsindkomsten er i parcelhusområderne ift. Region Hovedstaden. 1 Gennemsnittet for Region Hovedstaden er trukket fra statistikbanken.dk, mens gennemsnitsindkomsterne i områderne i Kokkedal er særkørsel fra Danmarks Statistik. Definitionen af en husstand er forskellig i de to udtræk: I særkørslen defineres en husstand efter antal tilmeldte personer på adressen, mens statistikbanken opgør husstande i familier dvs. gifte og samboende med og uden børn. I nogle tilfælde kan to familier således blive registreret på samme bopæl. I de fleste tilfælde vil de to husstandsdefinitioner dog komme frem til det samme tal, hvorfor gennemsnittene godt kan sammenlignes som tendenser. Side 16 af 22

17 Uddannelse & arbejdsliv I dette afsnit gennemgås de demografiske forskelle og ligheder i de fem boligområder i forhold til beboernes uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover omhandler afsnittet Kokkedals arbejdspladsbalance og pendlingsmønstre lokale såvel som regionale. 8. Uddannelse Mht. uddannelsesniveauet i områderne findes de største forskelle mellem parcelhusområderne og de almene boligområder. De højeste uddannelsesniveauer ses i parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, mens det omvendte er tilfældet i Egedalsvænge, hvor tæt på 60 % af beboere over 16 år har grundskolen som højeste uddannelse. Her skal det dog bemærkes, at det også er i Egedalsvænge, at den største andel af årige bor. En del af denne aldersgruppe er under uddannelse og har derfor kun midlertidigt grundskole eller gymnasium som højeste uddannelsesniveau. Uddannelsesniveau i områderne Parcelhuskvarteret Privatejet etagebyggeri Skov-, By & Nordengen Egedalsvænge Gl. Kokkedal Alle videregående Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole incl. Region Hovedstaden Figur 12: Uddannelsesniveau i områderne fordelt på befolkningen over 16 år efter højest fuldførte uddannelse, pr Uddannelsesniveauet i Skovengen, By- /Nordengen og Engen er lidt højere, idet en tredjedel har en erhvervsfaglig uddannelse. Dog har næsten halvdelen af beboerne grundskolen som højeste uddannelsesniveau, selvom få er mellem år. Netop de erhvervsfaglige uddannelser, som omfatter tømrer, elektriker, beklædningshåndværker, salgsassistent, tandklinkassistent, SOSU-assistent m.fl. kendetegner i særlig grad de fem områder i Kokkedal i forhold til Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden har lidt under en tredjedel hhv. grundskolen og erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte niveau, mens der i Kokkedal er ca. 10 procentpoint flere med disse kompetencer i fire ud af fem områder. Kun Egedalsvænge har færre med en erhvervsfaglig uddannelse end regionsgennemsnittet. Side 17 af 22

18 9. Tilknytning til arbejdsmarkedet De to områder med størst tilknytning til arbejdsmarkedet er parcelhuskvarteret og det private etagebyggeri, hvilket ikke er overraskende ift. den høje husstandsindkomst i parcelhuskvarteret og den relativt høje husstandsindkomst i det private etagebyggeri. Tilknytningen til arbejdsmarkedet i disse to områder er således større end i Region Hovedstaden, hvor 61 % af befolkningen har tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytning til arbejdsmarkedet i de fem områder Uden for arbejdsmarkedet Efterløn/pensionister På arbejdsmarkedet Figur 13: Tilknytning til arbejdsmarkedet for personer over 16 år i procent, pr Tilknytningen til arbejdsmarkedet er dermed en af de få parametre, hvor der er forskel på beboerne i det privatejede og almene etage- og rækkehusbyggeri. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er lavest i Egedalsvænge og Skovengen, By- /Nordengen og Engen. Her er ca. halvdelen af beboerne uden for arbejdsmarkedet. Da næsten halvdelen af de registrerede i kategorien i Egedalsvænge er mellem 16-24, kan en del af disse dog antages at være studerende eller børn og unge. Side 18 af 22

19 10. Arbejdspladsbalance Arbejdspladsbalancen betegner antallet af arbejdspladser i et område i forhold til antallet af mennesker i den erhvervsdygtige alder, her udtrykt ved de årige. Når tallet er over 1 har en by en høj såkaldt oplandseffekt, hvilket betyder, at byen tiltrækker arbejdskraft udefra. Når tallet omvendt er under 1, kan byen betegnes som en bosætningsby. I Kokkedal er arbejdspladsbalancen 0,41, hvilket betyder, at Kokkedal fortrinsvist er en bosætningsby med få arbejdspladser ift. antallet af beboere De fem mest arbejdspladstunge områder i Kokkedal Figur 14: fordelingen af arbejdspladser i Kokkedal, 2010 Som figur 14 viser, udgør rådhusområdet, som også rummer Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, det mest arbejdspladstunge område i Kokkedal med i alt 683 arbejdspladser. Herefter kommer erhvervsområdet med 536 arbejdspladser. Holmegårdscenteret ligger som sagt midt i konkurrenceområdet. I umiddelbar nærhed hertil ligger også plejecentret Egelunden samt Kokkedal Skole.2 Lægger man antallet af arbejdspladser i Holmegårdscenteret, plejecentret og skolen sammen, udgør disse det mindst arbejdstunge område i Kokkedal med 373 arbejdspladser. En stor del at de mennesker, der bor i de fem boligområder, arbejder dermed i andre byområder. Dette behandles i næste afsnit i en udpendlingsgraf for de fem boligområder. 2 Antallet af arbejdspladser på plejecentret og Kokkedal Skole indgår ikke i særkørslen fra Danmarks Statisk, men er direkte fra plejecentret og skolen. Side 19 af 22

20 11. Pendling Som anført ved arbejdspladsbalance er Kokkedal en bosætningsby, hvor antallet af udpendlere er større end antallet af indpendlere. Som figur 15 viser, er der således ca. tre gange så mange personer, som pendler ud af Kokkedal i forhold til antallet af personer, som pendler ind. Samlet set pendler 92 % af alle dem, der er beskæftigede og bor i Kokkedal, ud og arbejder i en anden kommune eller i resten af Fredensborg Kommune. 299 personer både arbejder og bor i Kokkedal. Figur 15: Pendlingsmønstre i Kokkedal, 2010 Figur 16 viser, at udpendlingsmønstrene i de fem boligområder i store træk følger boligformen Udpendling fra de fem områder i % 1: Parcelhuskvarteret 2: Privatejet etagebyggeri 3: Skov-, By- & Nordengen 4: Egedalsvænge 6: Gl Kokkedal Figur 16: Beskæftigede udpendlere fordelt efter bopælsområde og arbejdsstedsområde, Side 20 af 22

21 Således arbejder beboerne i etage- og rækkehusbyggerierne generelt mere lokalt end beboerne fra de to parcelhusområder. De største forskelle ses, når pendlingen til Københavnsområdet sammenlignes med den lokale pendling i Fredensborg og Hørsholm Kommune. Som figur 17 viser, pendler ca. dobbelt så mange af de erhvervsaktive i parcelhuskvartererne således til København til sammenligning med de erhvervsaktive i Skovengen, By-/Nordengen og Engen. Et tilsvarende mønster gælder for de erhvervsaktive i Egedalsvænge. Figur 17: Udpendlere fra parcelshuskvarteret samt engene fordelt på geografi Ser man på indpendlingsmønstrene i figur 18, sker den største indpendling fra de omkringliggende byer og andre steder i Fredensborg Kommune. I alt pendler 81 % af dem, som arbejder i Kokkedal ind fra resten af Fredensborg Kommune eller fra øvrige kommuner. Blandt de øvrige kommuner kommer den største indpendling fra Helsingør og Hørsholm, men også fra København. Langt størstedelen af indpendlerne arbejder i rådhusområdet og erhvervsområdet, der som tidligere nævnt udgør de mest arbejdspladstunge områder. Side 21 af 22

22 Figur 18: Indpendling til Kokkedal, Side 22 af 22

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Sogneprofil for et sogn i Danmark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Befolkningssammensætning... 3 Mobilitet og pendling... 5 Børnetallet... 8 Husstande

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August 2016 1 Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund...4 0. Demografi...5 1. Beskæftigelsesgrad...10

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

UDKAST BYER I BEVÆGELSE. Brørup. -- // Analyse af byer i udvikling // --

UDKAST BYER I BEVÆGELSE. Brørup. -- // Analyse af byer i udvikling // -- UDKAST BYER I BEVÆGELSE Brørup -- // Analyse af byer i udvikling // -- UDKAST BRØRUP INTRO BYANALYSER: Byer i udvikling Byer i udvikling er et pilotprojekt, hvor Region Syddanmark i samarbejde med Vejen

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer t ftlund En ny fremtid vind i sejlene I hjertet af Sønderjylland Potentiale til vækst Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Vi mangler de unge børnefamilier Viden til vækst og til handling Med

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Trekanten. Profilbillede af området Trekanten

Trekanten. Profilbillede af området Trekanten Trekanten Profilbillede af området Trekanten Holstebro Kommune 2014 Boligområdet Trekanten Boligområdet Trekanten er et større boligområde 1-2 km nordvest for centrum ved Thorsvej og Døesvej i Holstebro.

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen

Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen Statistik til kommunal planlægning 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen DST s standardprodukter: Brugerbetalte hyldevarer Opstår når flere

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2013 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene boligsektor pr. 1. januar 2013 fordelt

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

BYER I BEVÆGELSE. Brørup. -- // Analyse af byer i udvikling // -- VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI

BYER I BEVÆGELSE. Brørup. -- // Analyse af byer i udvikling // -- VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI BYER I BEVÆGELSE Brørup -- // Analyse af byer i udvikling // -- VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI BRØRUP INTRO BYANALYSER: Byer i udvikling Byer i udvikling er et pilotprojekt, hvor Region Syddanmark i samarbejde

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Profil af Simon Peters Sogn Maj 2013 Simon Peters Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014.

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014. X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, oktober 214 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996,

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Vollsmose. Kilde: Monitoreringssystemet

Vollsmose. Kilde: Monitoreringssystemet Indhold Introduktion til databanken... 1 Sammenlignede grupper i databanken... 1 Spørgsmål og ønsker til data... 1 Alderssammensætningen... 2 Aldersfordelingen i udvalgte områder... 2 Aldersfordelingen

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere