Det tekniske kort samt 3D-model udarbejdes i referencesystemerne KP2000s og DVR90.
|
|
|
- Rikke Jepsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Detaljeret opmåling Ballerup Centrum Gruppe 5 Jesper Nielsen & Birgitte R. Nissen Landinspektøruddannelsen 4. semester, 2. del Aalborg Universitet København, juni 2009
2 Forord Dette projekt er udarbejdet af gruppe 5 under L-studienævnet på Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet København (AAUK). Rapporten er udarbejdet på andel del af 4. semester fra 20. april 17. juni og tager udgangspunkt i emnet Detaljeret opmåling. Projektet har været en øvelse i at udarbejde et teknisk kort, hvor igennem der er opnået forståelse for anvendelsen af landmålingsmetoder og- instrumenter og gennemgang af de problematikker og fejl der er i forbindelse med dette, samt vurdering af målingernes kvalitet. Opmålingerne er foregået i Ballerup omkring Centrumgaden 5, 5C, 7 og 9. Projektet har taget udgangspunkt i den modtaget undervisning på AAUK: Landmålingens fejlteori og Landmåling Kortkonstruktion og -tegning ved hjælp af AutoCAD. Kurset Landmåling bygger videre på Landmåling modtaget på 4. semesters første del. Til udregning af målingerne til projektet er brugt Landmålingsprogrammet TMK, som er et underprogram i MatLab. Der er udarbejdet scripts i MatLab. Resultaterne fra disse er anvendt i rapporten og selve scripterne er vedlagt på cd-rom Til fremstilling af netskitse, teknisk kort og en 3D-model af en udvalgt bygning er der anvendt tegneprogrammet AutoCad. 3D-modellen er lagt ind i Google Earth. Det tekniske kort samt 3D-model udarbejdes i referencesystemerne KP2000s og DVR90. Rapporten er delt op i tre dele; Netmåling, Detailmåling og Kortets nøjagtighed. Vedlagt rapporten er bilag på alle udskrift fra TMK, skitser og 3D-model. En del af disse foreligger kun på cd-rom. Jesper Nielsen Birgitte Refsing Nissen
3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læsevejledning Netmåling Geometrisk nivellement Trigonometrisk nivellement Polygonmåling Detailmåling Kortets nøjagtighed Konklusion Litteraturliste Appendiks Kontrol af Totalstation Kontrol af nivelleringsinstrument Bilag A: Bilag B: Bilag C: Bilag D: Bilag E: Bilag F: Bilag G: Bilag H: Bilag I: Bilag J: Målebog. CD med: Observationsfiler vedrørende netmåling, Koordinatfiler Dokumentationsfiler vedrørende netmåling Rådata ådata-,, observations- og dukumentationsfiler vedrørende polær detailmåling Tegningsudvekslingsfiler Tegninger Observations- og dokumentationsfiler Udtegning af netskitse vedr. polygonberegning Udtegning af netskitse vedr. geometrisk og trigonometrisk nivellement Udtegning af teknisk kort Udtegning af 3D-model Skema vedr. vurdering af kortets nøjagtighed suppleret med eventuelle bemærkninger Udtegning af bygningsdimensionsmål Udtegning ng af kontrolmål
4 Læsevejledning Punktreferencer. Højdefikspunkter: De i projektet benyttede højdefikspunkter er fundet via Valdemar (KMS, 2009) og benævnes eksempelvis I denne rapport henvises der kun til punkterne vha. de fire sidste cifre, der entydigt definerer det enkelte punkt. Planfikspunkter: Med opgaven blev udstukket en række planfikspunkter som skal indgå i det net, der skal danne rammen om det senere detailmålinger. Disse er nummereret med 5004, 5010, 5010 og 5011 i projektet. Hjælpepunkter: De punkter, der indgår som en del af referencepolygonnettet, og som er etableret af gruppen i forbindelse med opgaven benævnes med numrene fra 10 til 17. Frie opstillinger: Disse er nummereret fra 100 til 119 (ikke alle numrene er i brug). Detailpunkter: Er nummeret fra 200 og op. (Kontrolpunkter er ikke altid blevet tildelt samme punktnummer i opmålingen, men anført i målebogen og efterfølgende rettet i datasættet i TMK) Tekstreferencer Der henvises primært til Karsten Jensen: Landmåling i Teori og Praksis. Der henvises enten til et sidetal eller til en formel i bogen. Det gøres henholdsvis således: [Jensen, 2005; s. 14] og [Jensen, 2005, 12.3]. Der kan i teksten være referencer til en tidligere nævnt formel. Denne vil da kunne blive nævnt ved det referencenummer Karsten Jensen anvender i bogen. F.eks. [12.4]
5 1 Netmåling Begrebet netmåling dækker i denne sammenhæng både geometrisk og trigonometrisk nivellement samt polygonmåling. 1.1 Geometrisk nivellement. Med udgangspunkt i eksisterende højdefikspunkter er der udført et geometrisk nivellement til et af punkterne i det polygon, ud fra hvilken alle de senere målinger skal refereres. De anvendte højdefikspunkters højder er fundet via Valdemar (KMS, 2009). I nedenstående tabel, ses frem og tilbagesigtet mellem højdefikspunkterne og planfikspunkt Fra Til Δ-højde Sigtelængde m 0.38km m 0.38km m 0.07km m 0.07km m 0.14km m 0.14km m 0.12km m 0.12km Tabel 1 Geometrisk nivellement. Punkter, højdeforskel og samlet sigtelængde. Data findes endvidere som observationsfil til TMK. (Bilag C) Der oprettes samtidig en koordinatfil med de anvendte højdefikspunkters koordinater. Der er sket en omregning af disse fra geografiske koordinater til KP2000S koordinater, som projektet i øvrigt er udført i. Omregningen er sket via KMStrans. Disse koordinater er strengt taget ikke nødvendige for beregningen af højde i pkt. 5001, men er udelukkende anvendt til at placere punkterne korrekt på den skitse, der viser hvorledes nivellementet er struktureret (Bilag E) De fire nivellementer er beregnet via TMK. Der er tale om blinde træk udført i fire trin et for hvert højdefikspunkt. Det resulterer i fire dokumentationsfiler, der hver angiver en foreløbig højde for punkt 5001 (Bilag C). Geometrisk niv. fra pkt Beregnet foreløbig højde for pkt. nr meter Tabel 2 Foreløbige højder for højdereferencepunkter Det viser sig, at punkt 9042 afviger ca. 40mm fra de øvrige. (Et resultat der i øvrigt stemmer overens med det andre gruppers opmåling har vist). Derfor besluttes det at se bort fra denne måling i det videre arbejde, og den fremgår derfor heller ikke af bilag E. På baggrund af de tre øvrige målinger udregnes herefter det vægtede gennemsnit af de øvrige tre nivellementer. Det vægtede gennemsnit anvendes udfra den betragtning at jo længere sigte desto mere usikkert nivellement.
6 Det vægtede gennemsnit udregnes efter Mats Rudemo. [Rudemo, 1978; s. 13]. Vægtene vælges som den reciprokke værdi af den længde over hvilken der er nivelleret. På denne måde vægtes de korteste sigter mest = Hvor P er længden der er nivelleret over X er højden til det pågældende punkt Hermed er koten til det første punkt i polygonnettet bestemt Fejltyper Nivellementerne er foretaget som dobbeltnivellementer for at undgå grove fejl såsom skrivefejl. Der blev under nivellementet udelukkende anvendt digital aflæsning af højder. Som det fremgår af målebogen (bilag A) blev der ikke i alle opstillinger sigtet lige langt frem og tilbage. Det gælder især for nivellementet fra punkt 9174 til 5001, der er beliggende omkring 10m højere end punkt Det var en konsekvens af terrænhældningen varierede meget på den korte strækning og en forglemmelse vedr. princippet om lige lange sigter fra måleholdets side. Det kan have haft den konsekvens, at størrelsen af de systematiske fejl ikke bliver modregnet i frem- og tilbagesigte. De to nivellementer giver en højdeforskel, der ligger ret tæt på hinanden hvilket kan tyde på, at de systematiske fejl er minimale. (Der kan dog være tale om at de er lige store og modsat rettede) Endvidere passer målingen godt med et par af de andre højdefikspunkter. Der er udelukkende anvendt digital aflæsning hvilket eliminerer aflæsningsfejl (om end ikke skrivefejl). Øvrige muligheder for grove fejl og systematiske fejl er der taget højde for vha. den kontrol af instrumentet, der er foretaget indledningsvis. (Se Appendiks) Beregning af fejlgrænser Der foretages beregninger, som finder afvigelsen (d) på to målinger med samme højde. Denne må ved dobbeltnivellement ikke overstige: = 3 2 [Jensen 2005; 10.2] Værdien for σ k sættes til 2.8. [Jensen, 2007; s. 7] Afvigelsen beregnes i TMK og kan ses på bilag C (Niv-geom1-4)
7 Geometrisk niv Fra pkt.: d max mm ±7.3 ±4.4 ±4.1 d mm Tabel 3 Maksimale værdi for afvigelsen mellem to punkters kote ved dobbeltnivellement og den beregnede værdi. Dermed ligger alle tre målinger indenfor det interval der udgør den maksimale variation i forhold til den længde nivellementet er foretaget over. For punktet 9006 gør sig gældende, at d-værdien er lige på grænsen for hvad der er ok. Det kan bl.a. skyldes usikkerheden i at definere mærkets midtpunkt og dermed placeringen af stadiet. Punktet er en metalkapsel indmuret i kirkemuren. Efterfølgende foretages en netberegning i TMK. Denne gang som lukket træk med den fundne værdi for højden i pkt Denne netberegning giver en værdi for D, der er den afvigelse den enkelte måling har i forhold til den fundne værdi for højden i pkt (Bilag C, Niv-geom5-7). D max beregnes vha. ±3 [Jensen, 2005; 10.4] K h sættes til 0, da nivellementet starter og slutter i samme punkt. [Jensen, 2005; s. 62] σ k har samme værdi som tidligere anført: 2,8. Geometrisk niv Fra pkt.: D max mm ±3.7 ±2.2 ±2.1 D mm Tabel 4 Fejlgrænse for den enkelte måling i forhold til den fundne værdi for højden i pkt Afvigelserne ligger lige på grænsen for hvad D max tillader. Da værdierne for d er ret små må dette skyldes, at højderne på de enkelte højdefikspunkter ikke er helt korrekt. Det kan skyldes terrænændringer (hvilket også kan være grunden til at punkt 9042 afviger så markant) eller forhold vedr. det enkelte punkt. Værdierne må alligevel siges at være i orden. Hvis det i stedet var blevet valgt kun at basere nivellementet på to højdefikspunkter ville disse værdier have været noget mindre (for så vidt at det var de to der mest ens der blev valgt). 1.2 Trigonometrisk nivellement. Ud fra den kote der er fundet til punktet 5001 vha. geometrisk nivellement, kan den resterende kote findes til projektgruppens hjælpepunkter: 5010, 12, 13, 14, 15, 10, 11, 16 og 17. Koten i hjælpepunkterne skal bruges til at bestemme koten i detailpunkterne (Figur 1)
8 Figur 1 Geometrisk og trigonometrisk nivellement Ved korte sigter < 100m, kan højde forskellen beregnes ved: (6.1) [Jensen, 2005; 6.1] Hvor er den målte skråafstand V er den målte zenitdistance i gon i h instrumenthøjde i meter S h er sigteskivehøjden i meter Ved længere afstande > 100m skal der korrigeres for Jordens krumning, og sigtelinjen krummer pga. refraktion [Jensen, 2005; s. 28]. Der er både foretaget korte og lange sigter, og der tages allerede højde for krumning og refraktion på instrumentet, derfor anvendes kun formel [6.2] [Jensen, 2005; 6.2] hvor k ref refraktionskoefficienten 0.13 R jordens radius i meter m Der udføres tre trin til beregning af koterne til trigonometrisk nivellement. Hvert indeholder kendte punkter, for at kunne udregne de ikke kendte punkters højder. Trin 3 udføres for at tjekke om der er fejl der ikke overstiger de opstillede fejlgrænser. Nedenstående skema viser trin, polygontype og dokumentets navn jf. bilag C.
9 Trin Polygontype Strækning Filnavn 1 Lukket NivTrig-21.dok 2 Lukket NivTrig-22.dok 3 Blind NivTrig-23.dok Tabel 5 Trin ved trigonometrisk nivellement Fejltyper Der udføres gennemslag ved trigonometrisk nivellement, for at reducere fejl på vertikalkredsens indeksfejl- og excentricitet. Andre fejl som opstillingsfejl og kredsindelingsfejl, er ubetydelige pga. brugen af moderne instrument. Det er desuden at regne til mulige (sandsynlige) grove fejl, at der under målingen af den trigonometriske nivellement ikke blev anvendt stokkestativ, men udelukkende håndholdt prisme. Det vil give sig udslag i nogle fejl på aflæsningen især mht. afstanden. Af grove fejl, er typisk forkert bogføring i målebog og/eller forkert måling af instrument- og sigteskivehøjde. Der er i målebogen (bilag A) anført en højde på 1.536m på instrumenthøjde, ved planfikspunkt Denne højde er ikke korrigeret for at prismestokken i dette punkt synker 13mm ned i jorden. Derfor er der ved udregning i TMK trukket 13mm fra instrumenthøjden i dette punkt Fejlgrænser ved trigonometrisk nivellement For at eliminere fejl, udføres der dobbeltmåling af strækningerne. Derfor er det muligt, at regne den maksimale højdeforskel, d max der må være mellem to lige gode målinger med samme højdeforskel: Hvis sigtelængde varierer, som er tilfældet anvendes følgende formel til at beregne d max: [ ] ±3 2 [Jensen, 2005; 10.7] Spredningen er udregnet til for hver enkelt måling. Derfor har sigternes længde ingen større indflydelse på værdierne for og formlen 3 2 [Jensen, 2005; 10.5] Hvor n er antallet af delstrækninger og ( sin ) [Jensen, 2005; 6.4] Hvor S d er målte skråafstande mellem punkterne spredningen på zenitdistancen målt med én sats i gon 0.001gon antal af satser 1 spredning af instrumenthøjde i meter 0.005m spredning af sigteskrivehøjde i meter 0.005m spredningen på refraktionskoefficient (dimentionsløs) 0.15
10 Endvidere kan D max også beregnes. D max er den maksimale afvigelse (gab) der må være mellem to punkter med givne højder, hvor den målte middelhøjdeforskel og den højdeforskel der kan beregnes ud fra de givne højder ikke overstiger: = 3 [Jensen, 2005; 10.8] Hvor n er antallet af nivellerede delstrækninger K H sættes til 0, hvis nivellementet begynder og slutter i samme punkt. Denne formel [10.8] gælder for længder der er nogenlunde konstante. Ligeledes som for [10.7] finder der en ligning der beregner for sigtelængder der varierer, men igen har denne formel ingen betydning hvis variansen for højden varierer. Dette er ikke tilfældet, så formlen [10.8] for korte sigter bruges i stedet. I nedenstående skema ses, de maksimale værdier for d og D for hvert af de enkelte trin og de, af TMK, udregnede værdier for d og D. Som det ses, er der ikke nogen af de udregnede værdier, der ligger uden for grænserne. Trin d m d max m n D m D max m ± ± ± ± ± ±0.015 Tabel 6 Fejlgrænser for trigonometrisk nivellement, og de udregnede gab d og D i TMK. Koten til de enkelte hjælpepunkter i TMK beregnes og ses i nedenstående tabel (Bilag B, kp_dvr.koo): Hjælpepunkt Kote i DVR Tabel 7 Endelig kote i DVR 90 Koterne til nettet omkring det område, hvori der skal laves polær detailmåling er hermed bestemt, og koterne overføres til koordinatfilen i TMK, og bruges i videre beregningerne af detailmålingspunkterne. 1.3 Polygonmåling De hjælpepunkter der blev udregnet en kote på i ovenstående afsnit, udspænder et polygon (Bilag D). Formålet med polygonmåling, er at bestemme koordinater til dette polygon. De to planfikspunkter, som indgår i nettet, er allerede kendte punkter, som har en koordinat. Ud fra disse koordinater er det
11 muligt, at beregne hjælpepunkternes koordinater. Nettet, omkring det område der skal måles op, er dannet så er muligt at sigte til mindst to hjælpepunkter fra området, der skal måles op. Polygonberegningen deles op i to beregninger. Først beregnes punkternes indbyrdes beliggenhed i et lokalt koordinatsystem. Dette gøres for at finde ud af om der er grove fejl i beregningerne, ved at beregne vinkelsumfejl på polygonnettet og et evt. gab. Derefter beregnes koordinaterne i kendt koordinatsystem som KP2000s Fejltyper Netberegning udføres ved at måle horisontalretningen vha. en teodolit. Derved spiller der nogle fejl ind, som har afgørende betydning for resultatet. Systematiske fejl der spiller ind er stativdrejning, hvis stativet drejer sig omkring vertikalaksen. For at minimere denne fejl tjekkes stativet ca. hver 20 min ved at sigte mod et kendt punkt og se om Hz 0. Horisontalaskeskævhed elimineres hvis sigterne er nær vandret, som det er tilfældet i denne opmåling (Bilag A). Der er lavet gennemslag ved hver enkelt måling for at eliminere kollimationsfejl, horisontalakseskævhed, sigtelinjens og horisontalkredsens excentricitet. Der er sigtet til så langt nede på en landmålestok, som det var muligt altså så tæt på punktet som muligt. I nogle tilfælde var dette ikke muligt (pga. objekter der stod i vejen) derfor kan fejl på hzvinklen forefindes, da landmålerstokkene ikke alle er helt lige og da der naturligvis er en lille usikkerhed, når et punkt skal defineres via brug af libelle Fejlgrænser lokalt koordinatsystem. Til at udregne hjælpepunkternes indbyrdes nøjagtighed udføres først beregninger i et lukket koordinatsystem. Akserne ligger som i KP2000s, med punktet 5010 i origo (E 1000, N 1000). Derved får alle koordinater positive værdier. Retningsvinklen mellem 5010 og det efterfølgende punkt 12 sættes til 0. Der udføres trinvis polygonberegning, for at finde frem til vinkelsumfejl (VSF) og gab i polygonet, vha. TMK. Der udføres trinvis polygonberegning, ved at beregne koordinaterne ud fra kendte planfikspunkter. I trin 1 er 5010 kendt, og polygonberegningen begynder og slutter i dette punkt. I trin 2 er punkterne 12, 13, 10 og 11 bestemt i trin 1 (understreget) og ud fra disse kan punkterne 16 og 17 bestemmes. (Figur 1, Bilag D)
12 Figur 2 Skitse vedr. målepunkter til beregning af polygon Trin Polygontype Strækning Filnavn 1 Lukket Polygon-1.dok 2 Almindelig Polygon-2.dok Tabel 8 Trinvis polygonberegning Ved polygon beregning måles skråafstanden, S d. Denne afstand er ikke korrigeret for højde, derfor den reelle afstand, S beregnet ved (1 10 ) sin [Jensen, 2005; 3.2] hvor er afstandskorrektionen som følge af de atmosfæriske forhold i mm/kmm S d er den målte skråafstand i meter V er zenitdistancen i gon Sigte Afstand S Tabel 9 Sigtelængde mellem de enkelte strækninger. Afstanden, S er middelafstanden af frem- og tilbagesigte.
13 TMK benyttes til at udregne vinkelsumfejl og det gab der er ved polygonberegning. Nettet er overbestemt, og ved at der sigtes til samme punkt to gange, er det muligt at beregne den afvigelse (gab), der er når man starter og slutter i samme punkt. For at vurdere på resultaterne, er det nødvendigt at vide den maksimale værdi for VSF og GAB (dvs. ). Dette udregnes for hvert trin og resultaterne kan se i tabel 10. For at beregne den maksimale vinkelsumfejl bruges: ±3 [Jensen, 2005; 9.28] Hvor sættes til 0 i lukket polygon er det antal vinkler der er i den pågældende beregning og hvor 2 [Jensen, 2005; 9.27] Hvor er spredningen på en horisontalretning målt med én sats i gon. er antallet af satser er centreringsspredningen i meter S g er den gennemsnitlige længde af de 2 sigter i meter, hvor er antal målte vinkler. Ved beregning af den maksimale afvigelse (GAB) på polygonerne benyttes: 3 [Jensen, 2005; 9.32] n s er antal målte sider som indgår ved den pågældende beregning K p sættes til 0 i en lukket polygon hvis afstandsmålingerne er udført ved elektrooptisk distancemåling udregnes fejlbidragene vedrørende n s målte sider ved: er grundfejlen i meter. ( 10 ) [Jensen, 2005; 9.30] σ a er den afstandsafhængige fejl i meter pr. km σ c er centreringsspredningen i meter S er sidelængden i meter I nedenstående tabel vises de maksimale fejlgrænser sammenlignet med de af TMK regnede VSF og GAB med følgende gældende parametre: 0,0015, 0,005, n hz 2 satser, 0,0015, 0,001.
14 Trin 1 VSF [ ] S g GAB [ ] ±0,050gon 8 79m ,045m ,045gon Tabel 10 Vinkelsumfejl og gab i polygon 4 55m ,035m Sammenlignes VSF max og GAB max med de regnede værdier ses det, at den maksimale værdi ikke overskrides, og der derfor ikke er nogle grove fejl i det lokale koordinatsystem (Bilag C). De lokale koordinater er nu beregnet og derfor påbegyndes beregningen af VSF max og GAB max i KP2000s Fejlgrænser i KP2000s Når de endelige koordinater i KP2000s skal beregnes, bruges registerkoordinater på punkterne 5011, 5010, 5001 og Udregninger foregår på præcis samme måde som ved lokalt system. Igen beregnes VSF max og GAB max efter hvert trin. Til beregningen af strækningen medtages et par ekstra planfikspunkter, der er indmålt til projektet med GPS og defineret i KP2000s. Polygon beregningen foregår som ved almindelig polygonberegning, hvor strækningen starter og slutter i to kendte punkter (Bilag D) Trin Polygontype Strækning Filnavn 3 Alm Polygon-3.dok 4 Alm Polygon-4.dok 5 Alm Polygon-5.dok Tabel 11 Trinvis polygonberegning for KP2000s Formlerne [9.27, 9.28, ] bruges igen for at beregne VSF og GAB. 3 [9.28], 2 [9.27] 3 [9.32], ( 10 ) [9.30] I nedenstående tabel vises de maksimale fejlgrænser sammenlignet med de af TMK regnede VSF og GAB med følgende gældende parametre: 0,0015, 0,005, n hz 2 satser, 0,0015, 0,001. Strækning 3 VSF [ ] S g GAB [9.32] m ,051gon , ,026gon ,051gon Tabel 12 Vinkelsumfejl og gab for KP2000s ,031 0,038 På bilag C ses de beregnede koordinater til hjælpepunkterne, da de beregnede vinkelsumfejl eller gab ikke ligger uden for grænseværdierne godkendes koordinaterne og der kan nu udføres polær
15 detailmåling, hvor koordinaterne til disse målinger kan bestemmes ud fra de beregnede koordinater ved netberegning. 2 Detailmåling Der udføres automatiseret polær detailmåling for at producere tekniske kort, hvor forskellige tekniske anlæg og permanente genstande i området er placeret. Det handler om gas- og vandanlæg, trapper, nedløbsrør, lysmaster osv. Ved automatiseret polær detailmåling, forstås at data bliver automatisk lagret på et datakort, og ført ind på computeren og bearbejdet. Når man udfører polær detailmåling kan det foregå på to måder. Den ene hvor man stiller op i et kendt punkt, og den anden hvor man stiller op i et ukendt, dvs. fri opstilling. I dette projekt, er der kun lavet frie opstillinger, hvilket giver en større frihed i forhold til opstilling af instrument. Udregningen af detailpunkterne afhænger af hvor godt de frie opstillinger er beregnet i forhold til de målehjælpepunkter der er sigtet til. I første omgang skete der det, at kontrolpunkterne blev medtaget som hjælpepunkter i beregningerne af detailpunkterne. Det influerede især på højderne til de detailpunkter der var målt ind fra opstilling 115. Fejlen blev desværre først opdaget langt henne i forløbet med det resultat, at kortet er tegnet med disse (lidt forkerte) koordinater. Det kan også indvirke en smule på de senere kontrolmålinger, hvis der er tale om afstande mellem punkter målt ind fra 115 og andre opstillinger. Differencen er ca. 1-2cm. Begge dokumentationsfiler, er vedlagt rapporten som bilag. Den forkerte er at finde på den medfølgende cd-rom Fejltyper ved polær måling med totalstation Da detailmålingen kun udføres med en enkelt sats bliver der ikke kompenseret for totalstationens lovmæssige fejl. [Jensen 2005; s. 65]. Disse er dog reduceret til et minimum i henhold til den indledende kontrol (jf. appendiks) De eventuelle grove fejl, der sniger sig ind undervejs, elimineres/minimeres ved løbende at foretage kontrol af udvalgte dimensioner Beregning af koordinater til detailpunkterne i lokalt system F til system T Detailpunkternes koordinater beregnes først i et lokalt system for at få styr på hvorledes detailpunkterne ligger i forhold til hinanden uafhængigt af øvrige systemer. Efterfølgende transformeres disse koordinater til det koordinatsystem man ønsker at arbejde i. Udregning samt transformation sker via TMK. For at beregne koordinaterne for detailpunkterne, oprettes der et lokalt system F, orienteret som et kendt system, f.eks. KP2000s (E,N), med udgangspunkt i et kendt punkt. I projektgruppens tilfælde er det valgt at definere punkt 5010s, som (1000,1000) (1 10 ) sin sin [Jensen, 2005; 13.13] (1 10 ) sin cos
16 Højderne i system F beregnes således: = ( ) [Jensen, 2005; 13.14] er skråafstanden korrigeret for atmosfærisk forhold i meter V er zenitdistancen i meter er refraktionskoefficienten (0.13) R Jordens radius i meter ( m) er sigteskivehøjden i meter De lokale koordinater beregnes via TMK, se bilag C Vurdering af punktspredningen Ved polær detailmåling vurderes der på den relative nøjagtighed i planen ved at se på punktspredningen. Ved hver fri opstilling beregnes punktspredningen,, hvor der er lavet et sigte til detailpunktet i opstillingen tættes på og punktet længst væk. Dermed fås en spredning af alle punkterne mellem disse to sigter, for hver enkelt opstilling. [Jensen, 2005; 11.3] Hvor er spredningen på den reducerede afstand i meter er spredningen på den målte vinkel i gon 200/ Ligeledes kan man skønne detailpunkternes spredning for højden: = [Jensen, 2005; 11.10] Hvor er spredningen på højdeforskellen beregnet på grundlag af den gennemsnitlige længde af sigterne vedrørende de kendte punkter. Jf. [Jensen, 2006, 6.4] er spredningen på højdeforskellen fra A til P beregnet jf. [Jensen, 2006, 6.4] n er antallet af kendte punkter observeret fra den fri opstilling. ( sin ) [Jensen, 2005, 6.4] I nedenstående tabel ses beregningerne af punktspredningen og spredningen på højderne. Endvidere vises der spredningen på tilfældige fejl på horisontalaksen. Denne spredning er ved god geometri lav. I dette tilfælde ligger spredningen omkring 0.005, hvilket vil sige at være passende for udregningerne.
17 Opstilling ling Sigtelængde m,, Tabel 13 Spredningen på punkterne og højde ved polær detailmåling. Når de endelig koordinater skal beregnes ved 2D transformation og 1D translation, ses der på residualerne og målestoksfaktoren. Værdierne for punktspredningen og højden bruges nu til at beregne residualerne for E og N, samt for højden Z. Residualerne beregnes for at vurderer opstillingen af vores kendte punkter. Den maksimale residualværdi, r max (både på E og N) og for højden (Z) beregnes således: ±3 ±3 [Jensen, 2005; 13.15] Hvor er punktspredningen beregnet i ovenstående. Som udgangspunkt for de videre beregninger anvendes den mindste værdi for punktspredningen. 3 [Jensen, 2005; 13.16] Hvor er beregnet i ovenstående tabel 13
18 Opstilling Hjælpepunkter Tabel 14 Residualerne på E, N og Z-aksen, fra frie opstilling til kendte punkter. I den første måling viste der sig problemer med residualerne på et par af punkterne. Det kunne ikke umiddelbart løses, hvilket resulterende i beslutning om en ny måling, hvor de oprindelige opstillinger 105 og 106 udgår til fordel for opstilling 115 og 116. Som det ses af tabellen ligger alle hjælpepunkterne inden for fejlgrænserne. Enkelte residualer på højderne nærmer sig fejlgrænsen, men det er naturligt, da der også var mindre problemer med det trigonometriske nivellement på samme sted (Bilag C NivTrig11.dok) Beregning af målestoksfaktor Ved vurdering af den beregnede målstoksfaktor i TMK, beregnes afvigelsen: 1 [Jensen, 2005; 13.9] Den maksimale værdi for målestoksfaktoren beregnes således: ± [Jensen, 2005; 13.11] hvor er spredningen på den målt afstand i meter, beregnet vha. er længde af den længste side i den polygon, der udspændes af de implicerede kendte netpunkter.
19 = ( 10 [Jensen, 2006; 11.4] Desuden kan den maksimale værdi for målstoksfaktoren med hensyn til ppm beregnes: 10 Opstilling _ _ Tabel 15 Målestoksfaktoren. Beregnede værdier og grænseværdier Målestoksfaktoren ligger under den maksimale grænse både for d k og k_ppm. Dermed kan det konkluderes ud fra alle beregninger af punktspredningen, residualerne og målestoksfaktoren at detailpunkterne kan regnes om til koordinater i et kendt system T, i dette tilfælde KP2000s, uden at være behæftet med nogen form for grove fejl Vurdering af kontrolpunkter Under udførelsen af den polære detailmåling blev der foretaget kontrol af detailpunkter, hvor der blev sigtet til samme punkt i to forskellige opstillinger. Ved at vurdere på disse kontrolpunkter, kan evt. grove fejl yderligere udelukkes. Kontrolpunktsberegningen foregår på følgende måde hvor middelkoordinaterne udregnes til det bestemte kontrolpunkt, P [Jensen, 2005; 13.17] Derefter beregnes afvigelsen mellem det i te koordinatsæt og middelkoordinaterne: [Jensen, 2005; 13.18] Det forudsættes at punktet er veldefineret, og derfor bør afvigelsen på koordinaterne ikke overstige følgende fejlgrænse: 3
20 = 3 [Jensen, 2005; 13.19] Hvor er punktspredningen beregnet i ovenstående 13 Kontrolpkt. Opstillingspkt ± ± ± Tabel 16 Middelkoordinater til kontrolpunkter Punkt 403 afviger 38 mm på E-koordinaten fra de beregnede max-værdier. Punktet er et bygningshjørne hvilket gør den præcise definition målemæssigt lidt usikker [Borre, 1990; s. 218]. Da residualerne på de to opstillingspunkter er ubetydelige må det konkluderes at fejlen ensidigt ligger på indmålingen af punktet. Ofte vil den målte afstand ikke svare til den reelle, da det sjældent lykkes at holde prismet på hjørnet, således at det er fuldstændig vinkelret på sigtelinjen. Sigtelinje/målt afstand Prisme Totalstation Reel afstand Bygningshjørne Bygning Figur 3 Skitsering af polærdetailmåling til bygningshjørne. På baggrund af båndmål blev det vurderet, at det ene punkt var en markant bedre afbildning af den rigtige position, at det blev besluttet at anvende dette. På højden er der en endog væsentlig forskel. Da sigtet til punktet stort set er fra den samme retning kan det ikke forklares ved at prismet har stået på hver sin side af hjørnet. Forklaringen er derfor nok at der har været en uoverensstemmelse mellem sigteskivehøjden og den indtastede, da differencen er ca. 10cm.
21 Evalueringen af tegningen i marken viste enkelte mangler (f.eks. et nedløbsrør) som efterfølgende er målt ind med tommestok. Desuden er et par bygningshjørner konstrueret, da de anvendte opstillinger ikke gav mulighed for sigte til dem. Der blev gjort anvendelse af bygningen er bygget med rette vinkler, fremskæring samt dimensionsmål opmålt med stålbånd. Enkelte signaturer er konstrueret af projektgruppen og ikke i overensstemmelse med DS 198 [Dansk Standardiseringsråd, 1985]. Disse fremgår af signaturforklaringen (Bilag F) Udarbejdelse af 3D-model. Som supplement til den tekniske tegning skal der foreligge en 3D-model af en af de bygninger, der ligger på området. (Bilag G). Til det formål blev der indmålt en del punkter reflektorløst under tagudhæng samt gavlspidser, således at der var data til en simpel trådnetkonstruktion. Modellen er bygget op af tre linjer baseret på udvalgte punkter. Det vil f.eks. sige, at der til konstruktion af tagryg er valgt at anvende den ene ende som udgangspunkt og udfra denne tegne en tagryg, der er parallel med bygningens sider. Derved fremkommer en bygning der er en smule pænere rent geometrisk end virkeligheden. Det betyder så, at man skal tage bygningens mål med forbehold og udelukkende betragte den som en tilnærmet illustration. Den endelige model er en simpel version af en bygning, der er noget mere kompliceret. Bla. Svarer grundridset ikke til trådmodellen, da stueetagens hjørner ikke føres op i hele bygningens højde. Trådmodellen placeres via tagets koordinater i Google Earth (Bilag G) Vurdering af bygningsdimensionerne Ved frie opstillinger tjekkes det yderligere om bygningsdimensionerne passer sammen med de beregnede afstande mellem to punkter på en bygnings ydermure. Bygningens dimensioner er målt med stålbånd. (Se evt. nærmere vedr. opmåling med stålbånd under afsnit 3 Kortets Nøjagtighed) Resultatet af kontrolmålingen betegnes i det følgende med D m og afvigelsen mellem koordinaterne på to bygningshjørner og den målte afstand betegnes således: ( ) ( ) [Jensen, 2005; 13.29] Båndmålenes tilfældige fejl kan betragtes som ubetydelige, hvis man måler længder kortere end 50m og dimensionsmålene udføres omhyggeligt. Forudsættes bygningshjørnerne som veldefinerede bør fejlgrænsen på afvigelse ikke overstige: Hvor ±3 2 [Jensen, 2005; 13.21] er den forventede punktspredning i meter Har man beregnet et stort antal bygningsdimensioner kan spredningen beregnes: hvor [Jensen, 2005; 13.22]
22 d i er afvigelsen vedrørende den i te bygningsdimension i meter n er antallet af kontrollerede bygningsdimensioner Spredningen, bør ikke afvige væsentlig fra 2. [Jensen, 2005; s. 98] Punkter Fra til D m målt med stålmålebånd i meter Tabel 17 Beregning af dimensionsmålinger beregnet jf. koordinater i meter Centrumgade nr Centrumgade nr X X X Centrumgade nr X X Centrumgaden nr. 5c Træskur Træskur X X d = ±0.021 ±0.021 ±0.007 Se i øvrigt Bilag I X er hjørner konstrueret i AutoCad. Af ovenstående tabel ses det at den maksimale afvigelse på den målt med stålbånd længde og den beregnede længde ikke må overstige 0.021m. Markeret med gul er de dimensionsmål der ligger over
23 denne grænse. Spredningen på målene er beregnet til =0.021, men hvis de gule afviger ikke regnes med i udregningen ligger spredningen på Ifølge formel (13.22) i Jensen, 2005 bør spredningen ikke overstige en værdi på Dette er et tilfredsstillende resultat. Til målingen af disse dimensionsmål har projektgruppen ikke brugt faldmåler. Dermed kan fald i vinklerne være med til at påvirke længde af bygningsdimensionerne. Fejlene vil dog oftest være ubetydelige, da små hældninger, der ikke kan ses med det blotte øje over de små afstande der her er tale om, ikke har nogen signifikant indvirkning på den reelle afstand. For afstanden målt ved Centrumgade nr. 7 afstand; 709 X1 og X1 715, er X1 konstrueret under forudsætning af at bygningshjørnet er vinkelret, hvilket derfor har vist sig ikke at være helt korrekt. Samtidig var X1 715 vanskelig at måle med stålbånd. Dels pga. af den lange afstand, men også fordi det er vanskeligt at aflæse stålbåndet inde i hjørnet. Ved Baren afstand fra er d Denne forskel i afstand kan der ikke umiddelbart findes en forklaring på. Punkt 414 er målt ind reflektorløst i et punkt et par cm fra det rigtige hjørne hvorefter hjørnet er konstrueret i AutoCad. 416 er et hushjørne baseret på en afstandsmåling efterfulgt af hz-måling på hjørnet. 3 Kortets nøjagtighed Efter udtegning af kort på baggrund af indmålte detailpunkter skal kortet verificeres ved en række kontrolmål i marken. Dette foregår vha. stålbånd. Opmålingerne skal korrigeres for temperatur, da stålbåndet udvider/trækker sig sammen efter hvor meget temperaturen afviger fra 20 o C. Længde udvidelseskoefficienten, ppm t, er derved givet ved: ppm t α(t-t 0) [Jensen, 2005; 4.1] Specifikt for den dag der er blev kontrolmålt var temperaturen 15 0 C og da stålets udvidelseskoefficient,, er 10.2mm/km/ 0 C fås en værdi for ppm t. Ppm mm/km/ 0 C*(15 0 C-20 0 C) -51mm/km Samlet set skal hver enkelt længdemåling korrigeres for temperatur samt for det fald/den stigning der er mellem de to punkter. Det sker via udregningen: Afstan d nr. S 1 målt Afstand målt i marken/ m S 1 koor (1+ppm t*10-6 )*S 1 målt*cos(v) [Jensen 2005; 4.2] v - Fald/ stigning i gon S 1 koor korrigeret for temperatur og Δ-højde S 2 Afstand beregnet jf. koordinater/m D S 2 S 1koor Afvigelse/m Bemærkning Hushjørne som er svært
24 tilgængeligt Firkantet rist Hushjørner Firkantet rist Punkt anslået ved bueskæring Firkantet rist Firkantet rist Tabel 18 Beregning af kontrolmåling Se bilag J Vinkelen er målt med faldmåler med de usikkerheder det indebærer. Spredningen udregnes, som ved vurderingen af dimensionsmålene: [Jensen, 2005; 13.22] Som ved de andre målinger kan d max her regnes som: d max ±3 2 [Jensen 2005; 13.21] σ p er den laveste værdi for punktspredningen. (se tabel 13) Det giver en d max på 0.021m, hvilket seks af punkterne overskrider. Især har det vist sig at der er usikkerheder på afstande målt til eller fra firkantede riste. Hvis der ikke har været et oplagt punkt, der definerer midten på risten/dækslet, kan det betyde, at der ikke er målt til det samme punkt henholdsvis under indmåling af detailpunkter og ved kontrolmålingen. Det samme gælder visse hushjørner, som er placeret inde i en ret vinkel, hvilket gør at det er indmålt ved at placere prismet foran hjørnet og addere en afstand målt med tommestok. Dermed er der flere usikkerhedsfaktorer. Værdien for σ giver 0.023m. Den bør ifølge Jensen 2005 ikke afvige væsentligt fra : 2 [Jensen 2005, s. 98] hvilket i dette tilfælde er 0.007m. Der er altså tale om en væsentlig afvigelse. Der kan med andre ord konkluderes, at de nødvendige forudsætninger for udregningen ikke har været til stede. Enkelte punkter skiller sig meget ud hvilket gør, at det må antages at der er grove fejl på opmålingen (eller tegningen). Det handler især om punkt nr. 3, for hvilket der ikke umiddelbart gives en forklaring
25 på fejlen. Hvis man ser bort fra denne måling fås en værdi for d på 0.018m, hvilket dog stadig er langt fra det ønskede. De er dog at betragte som en meget ambitiøs værdi, som det almindeligvis kræver megen omhu at opnå. Konklusion Beregningen af det geometriske nivellement viste lidt usikkerhed på højden. Nivellementet blev lavet over tre højdefikspunkter, hvilket gør at det bliver mere sikkert, men samtidig viser der sig større usikkerheder ved værdierne for d og D. Det udspændte polygon blev beregnet og viste at holde sig inden for fejlgrænserne, hvilket gør at det er muligt at anvende det som basis for det videre arbejde med detailpunkter. Detailpunktsmålingen blev baseret udelukkende på frie opstillinger, hvilket først og fremmest giver en frihed mht. opstillingen, således at instrumentet kan stilles op mest hensigtsmæssigt i henhold til de ønskede detailpunkter. Da det etablerede polygonnet var tilfredsstillende udført (meget små interne spændinger) viste alle de frie opstillinger sig at være tilstrækkeligt nøjagtigt bestemte til. Der måtte ganske vist en ommåling til undervejs, da der blev sløset lidt med indmåling af netpunkterne til et par af de frie opstillinger. Der viste sig at være uoverensstemmelse med et enkelt af kontrolpunkterne, men da residualerne på de involverede opstillinger er fine, ligger fejlen i indmålingen af punkterne. De afsluttende kontrolmålinger af udvalgte afstande i kortet viste enkelte store unøjagtigheder, der hver for sig kunne forklares. Fejlen skyldes i alle tilfælde den måde hvorpå det enkelte punkt er målt ind. En enkelt fejl viste sig dog så stor, at det har været svært at forklare den. Som afsnittet om kortets nøjagtighed og projektets forløb i det hele taget har vist, er opmåling i den grad en eksakt videnskab. Sjusk, forglemmelser og hurtige løsninger kommer tifold tilbage i ekstraforbrug af tid til korrektioner af det endelige kort og supplerende opmålinger (som ikke alle fremgår af denne rapport).
26 Litteraturliste Borre, Kai: Landmåling. 2. Udgave, Aalborg, 1993 Jensen, Karsten (2005): Landmåling i Teori og Praksis. 2. Udgave, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Jensen, Karsten (2005a): Øvelser i Landmåling. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Jensen, Karsten (2007): Tillæg til Landmåling i Teori og Praksis. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Kort og Matrikelstyrelsen (2009): Valdemar, 24/ Rudemo, Mats (1979): Statistik og sandsynlighedslære med biologiske anvendelser, del 1. Grundbegreber, DSR Forlag, København Dansk Standardiseringsråd (1985), DS 198, DS-tryk
27 Appendiks Kontrol af Totalstation Totalstationen, Leica 1205, AAU-nr er blevet anvendt til målinger gennem projektet. Indledningsvis blevet instrumentet kontrolleret med henblik på at konstatere om der er fejl ved det, der skal rettes eller kompenseres for undervejs i beregningen af resultaterne i henhold til vejledningen [Jensen, 2005a]. Den almindelige 12 punkts liste for kontrol af totalstation blev fulgt. Kontrollen blev gennemført udendørs (på nær pkt. 4) i roligt vejr. 1. Udstyr til signalering af punkter 2. Indstilling af parametre 3. Rørlibelle/elektronisk libelle 4. Dåselibelle 5. Optisk lod/laserlod 6. Kollimationsfejl 7. Horisontalakseskævhed 8. Vertikalkredsens indeksfejl 9. Udstyr til bestemmelse af instrument- og sigteskivehøjde 10. Kompensators funktionsområde 11. Udstyr til bestemmelse af lufttryk og temperatur 12. Afstandsmålingsenhed Punkterne 1 til 5 gav ikke anledning til nogen bemærkninger. På baggrund af tre opmålinger blev instrumentets kollimationsfejl c beregnet til 0,002gon, hvilket er fuldt tilfredsstillende. Alt under 0,005gon er at betragte som fint. En registrering af instrumentets horisontalakseskævhed gav intet udslag af nogen art. Ligeledes kunne der heller ikke registreres nogen nævneværdig indeksfejl på vertikalkredsen. Punkterne 9 til 11 har heller ikke givet anledning til nogen bemærkninger. Alt er i overensstemmelse med specifikationerne fra fabrikken. Kontrollen af instrumentets afstandsmålingsenhed blev foretaget på en bane på, hvilken afstandene endnu var ukendte. En sammenligning med opmålinger foretaget med andre instrumenter på banen viste at det anvendte instrument har ganske ubetydelig fejl på afstandsmålingsenheden. (se bilag) Samlet set betragtes instrumentet herefter som klar til brug. Kontrol af nivelleringsinstrument. I henhold til vejledningen [Jensen, 2005a] skal følgende elementer kontrolleres vedr. nivellerinstrumentet.
28 1. Stadiets dåselibelle 2. Stadiets inddeling 3. Nivellerinstrumentets dåselibelle 4. Kompensatorens funktionsområde 5. Sigteliniens skævhed Stadiets dåselibelle viste sig at være stort set uanvendelig, da den i praksis spillede ind ved en afvigelse fra lodret på omkring 5 gon. I stedet for at justere på den anvendtes den separate libelle, som også anvendes til landmålerstokkene. Den primære målemetode er vha. den automatiske aflæsning har det ikke været muligt at teste denne mht. inddeling. Både nivellerinstrumentets dåselibelle samt kompensatoren fungerer tilfredsstillende. Kontrollen af sigtelinjens skævhed viste heller ikke noget der skulle kompenseres for.
29 Bilag C Dokumentationsfil TMK Netberegning :36:56 GEOMETRISK NIVELLEMENT A-... (blindt) Trin: Koordinatfil med højder til referencepunkter: C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\hoejdefixpunkter.koo Højdesystem: DVR 90 Observationsfil (1): C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\geo.obs Observationer vedr. højdeforskelle (dh): Linie Fra Til dh Længde m km Endelige højder: Hvis en strækning er nivelleret flere gange i samme retning gennemføres beregningerne jf. sidste observationssæt vedr. strækningen Punkt dh dh d dh Længde Foreløbig Ret- Endelig nr middel højde telse højde m m m m km m m m Sum Resultat: Trin Nivellement Antal Længde d D stræk- sum sum ninger km m m Geometrisk A-... dobbelt ******* Dokumentationsfil TMK Netberegning :37:48 GEOMETRISK NIVELLEMENT A-... (blindt) Trin:
30 Koordinatfil med højder til referencepunkter: C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\hoejdefixpunkter.koo Højdesystem: DVR 90 Observationsfil (1): C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\geo.obs Observationer vedr. højdeforskelle (dh): Linie Fra Til dh Længde m km Endelige højder: Hvis en strækning er nivelleret flere gange i samme retning gennemføres beregningerne jf. sidste observationssæt vedr. strækningen Punkt dh dh d dh Længde Foreløbig Ret- Endelig nr middel højde telse højde m m m m km m m m Sum Resultat: Trin Nivellement Antal Længde d D stræk- sum sum ninger km m m Geometrisk A-... dobbelt ******* Dokumentationsfil TMK Netberegning :38:42 GEOMETRISK NIVELLEMENT A-... (blindt) Trin: Koordinatfil med højder til referencepunkter: C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\hoejdefixpunkter.koo
31 Højdesystem: DVR 90 Observationsfil (1): C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\geo.obs Observationer vedr. højdeforskelle (dh): Linie Fra Til dh Længde m km Endelige højder: Hvis en strækning er nivelleret flere gange i samme retning gennemføres beregningerne jf. sidste observationssæt vedr. strækningen Punkt dh dh d dh Længde Foreløbig Ret- Endelig nr middel højde telse højde m m m m km m m m Sum Resultat: Trin Nivellement Antal Længde d D stræk- sum sum ninger km m m Geometrisk A-... dobbelt ******* Dokumentationsfil TMK Netberegning :39:59 GEOMETRISK NIVELLEMENT A-... (blindt) Trin: Koordinatfil med højder til referencepunkter: C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\hoejdefixpunkter.koo Højdesystem: DVR 90 Observationsfil (1): C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\geo.obs
32 Observationer vedr. højdeforskelle (dh): Linie Fra Til dh Længde m km Endelige højder: Hvis en strækning er nivelleret flere gange i samme retning gennemføres beregningerne jf. sidste observationssæt vedr. strækningen Punkt dh dh d dh Længde Foreløbig Ret- Endelig nr middel højde telse højde m m m m km m m m Sum Resultat: Trin Nivellement Antal Længde d D stræk- sum sum ninger km m m Geometrisk A-... dobbelt ******* Dokumentationsfil TMK Netberegning :42: 9 GEOMETRISK NIVELLEMENT A-...-B (lukket) Trin: Koordinatfil med højder til referencepunkter: C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\hoejdefixpunkter.koo Højdesystem: DVR 90 Observationsfil (1): C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\geo.obs Observationer vedr. højdeforskelle (dh): Linie Fra Til dh Længde m km
33 Endelige højder: Hvis en strækning er nivelleret flere gange i samme retning gennemføres beregningerne jf. sidste observationssæt vedr. strækningen Punkt dh dh d dh Længde Foreløbig Ret- Endelig nr middel højde telse højde m m m m km m m m Sum Resultat: Trin Nivellement Antal Længde d D stræk- sum sum ninger km m m Geometrisk A-...-B dobbelt Dokumentationsfil TMK Netberegning :46: 4 GEOMETRISK NIVELLEMENT A-...-B (lukket) Trin: Koordinatfil med højder til referencepunkter: C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\hoejdefixpunkter.koo Højdesystem: DVR 90 Observationsfil (1): C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\geo.obs Observationer vedr. højdeforskelle (dh): Linie Fra Til dh Længde m km
34 Endelige højder: Hvis en strækning er nivelleret flere gange i samme retning gennemføres beregningerne jf. sidste observationssæt vedr. strækningen Punkt dh dh d dh Længde Foreløbig Ret- Endelig nr middel højde telse højde m m m m km m m m Sum Resultat: Trin Nivellement Antal Længde d D stræk- sum sum ninger km m m Geometrisk A-...-B dobbelt
35 Dokumentationsfil TMK Netberegning :46:44 GEOMETRISK NIVELLEMENT A-...-B (lukket) Trin: Koordinatfil med højder til referencepunkter: C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\hoejdefixpunkter.koo Højdesystem: DVR 90 Observationsfil (1): C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\geo.obs Observationer vedr. højdeforskelle (dh): Linie Fra Til dh Længde m km Endelige højder: Hvis en strækning er nivelleret flere gange i samme retning gennemføres beregningerne jf. sidste observationssæt vedr. strækningen Punkt dh dh d dh Længde Foreløbig Ret- Endelig nr middel højde telse højde m m m m km m m m Sum Resultat: Trin Nivellement Antal Længde d D stræk- sum sum ninger km m m Geometrisk A-...-B dobbelt Dokumentationsfil TMK Netberegning :26:59 TRIGONOMETRISK NIVELLEMENT A-...-B (lukket) Trin:
36 Koordinatfil med højder til referencepunkter: C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\dvr.koo Højdesystem: DVR 90 Observationsfil (3): C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\kat.obs Observationer og korrektioner vedr. højdeforskelle (dh): - Korrektion for jordkrumning og refraktion (k_j&r_dh) er beregnet jf. R = m, kref = 0.13 Linie Fra Til V Sd ih sh k_j&r_dh dh gon m m m m m Endelige højder: Hvis en strækning er nivelleret flere gange i samme retning gennemføres beregningerne jf. sidste observationssæt vedr. strækningen Punkt dh dh d dh Længde Foreløbig Ret- Endelig nr middel højde telse højde m m m m km m m m
37 Sum Resultat: Trin Nivellement Antal Længde d D stræk- sum sum ninger km m m Trigonometrisk A-...-B dobbelt
38 Dokumentationsfil TMK Netberegning :30:47 TRIGONOMETRISK NIVELLEMENT A-...-B (lukket) Trin: Koordinatfil med højder til referencepunkter: C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\dvr.koo Højdesystem: DVR 90 Observationsfil (3): C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\kat.obs Observationer og korrektioner vedr. højdeforskelle (dh): - Korrektion for jordkrumning og refraktion (k_j&r_dh) er beregnet jf. R = m, kref = 0.13 Linie Fra Til V Sd ih sh k_j&r_dh dh gon m m m m m Endelige højder: Hvis en strækning er nivelleret flere gange i samme retning gennemføres beregningerne jf. sidste observationssæt vedr. strækningen Punkt dh dh d dh Længde Foreløbig Ret- Endelig nr middel højde telse højde m m m m km m m m Sum Resultat:
39 Trin Nivellement Antal Længde d D stræk- sum sum ninger km m m Trigonometrisk A-...-B dobbelt
40 Dokumentationsfil TMK Netberegning :33: 2 TRIGONOMETRISK NIVELLEMENT A-...-B (lukket) Trin: Koordinatfil med højder til referencepunkter: C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\dvr.koo Højdesystem: DVR 90 Observationsfil (3): C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\Geometrisk nivellement\kat.obs Observationer og korrektioner vedr. højdeforskelle (dh): - Korrektion for jordkrumning og refraktion (k_j&r_dh) er beregnet jf. R = m, kref = 0.13 Linie Fra Til V Sd ih sh k_j&r_dh dh gon m m m m m Endelige højder: Hvis en strækning er nivelleret flere gange i samme retning gennemføres beregningerne jf. sidste observationssæt vedr. strækningen Punkt dh dh d dh Længde Foreløbig Ret- Endelig nr middel højde telse højde m m m m km m m m Sum Resultat: Trin Nivellement Antal Længde d D stræk- sum sum ninger km m m Trigonometrisk A-...-B dobbelt Dokumentationsfil TMK Netberegning : 1:35 POLYGON A-...-A (lukket) Trin:
41 Koordinatfil: C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\lokal_koordinater.koo Afbildning: Lokal 1. og 2. akse: Y og X Informationer vedr. orientering: Retningsvinkel fra punkt 5010 til punkt 12: gon Observationsfil (2): C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\hz.obs Observationer vedr. horisontalvinkler (beta): Linie Fra Til Hz beta gon gon Observationsfil (3): C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kat.obs Observationer og korrektioner vedr. afstande (S): - Korrektion for atmosfæriske forhold (ppm_a) er foretaget i marken! - Korrektion for jordkrumning og refraktion (k_j&r_s) er beregnet jf. R = m, kref = 0.13 Linie Fra Til V Sd k_j&r_s S gon m m m
42 Endelige koordinater: Punkt Horisontal- Middel Endelige koordinater nr. vinkel afstand antal målinger Y X gon m --> <-- m m
43 Resultat: Trin Polygon- Antal Sg VSF Antal Ygab Xgab alfagab GAB type vinkler m gon sider m m gon m Lukket / Ved beregning af endelige koordinater: - Vinkelsumfejlen (VSF) er fordelt ligeligt på alle vinkler - Gabet (GAB) er fordelt proportionalt med antallet af sider
44 Dokumentationsfil TMK Netberegning : 8: 8 POLYGON A-B-...C-D (almindelig) Trin: Koordinatfil: C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\lokal_koordinater.koo Afbildning: Lokal 1. og 2. akse: Y og X Observationsfil (2): C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\hz.obs Observationer vedr. horisontalvinkler (beta): Linie Fra Til Hz beta gon gon Observationsfil (3): C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kat.obs Observationer og korrektioner vedr. afstande (S): - Korrektion for atmosfæriske forhold (ppm_a) er foretaget i marken! - Korrektion for jordkrumning og refraktion (k_j&r_s) er beregnet jf. R = m, kref = 0.13 Linie Fra Til V Sd k_j&r_s S gon m m m Endelige koordinater: Punkt Horisontal- Middel Endelige koordinater nr. vinkel afstand antal målinger Y X gon m --> <-- m m
45 Resultat: Trin Polygon- Antal Sg VSF Antal Ygab Xgab alfagab GAB type vinkler m gon sider m m gon m Alm / Ved beregning af endelige koordinater: - Vinkelsumfejlen (VSF) er fordelt ligeligt på alle vinkler - Gabet (GAB) er fordelt proportionalt med antallet af sider
46 Dokumentationsfil TMK Netberegning : 9: 5 POLYGON A-B-...C-D (almindelig) Trin: Koordinatfil: C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp2000s.koo Afbildning: KP 2000 S 1. og 2. akse: E og N Datum: Euref89 Ellipsoide: GRS80 Nm = 40 m m0 = E0 = m Rm = m Informationer vedr. beregning af ppm_n: Ortometrisk højde (H) til punkt 5010: m Observationsfil (2): C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\hz.obs Observationer og korrektioner vedr. horisontalvinkler (beta) - Korrektion vedr. afbildning (k_hz) er beregnet jf. m0, E0, EF, NF og ET, NT Linie Fra Til Hz EF NF ET NT k_hz beta gon m m m m gon gon Observationsfil (3): C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kat.obs Observationer og korrektioner vedr. højdeforskelle (dh) og afstande (S): - Korrektion for atmosfæriske forhold (ppm_a) er foretaget i marken! - Korrektion vedr. referensellipsoide (ppm_n) er beregnet jf. Nm, Rm og HF - Korrektion vedr. afbildning (ppm_sys) er beregnet jf. m0, E0, Rm, EF og ET - Korrektioner for jordkrumning og refraktion (k_j&r_dh og k_j&r_s) er beregnet jf. R = m, kref = 0.13 Linie Fra Til V Sd ih sh k_j&r_dh dh gon m m m m m
47 Linie Fra Til HF ppm_n EF ET ppm_sys k_j&r_s S m m m m m Endelige koordinater: Punkt Horisontal- Middel Endelige koordinater nr. vinkel afstand antal målinger E N gon m --> <-- m m
48 Resultat: Trin Polygon- Antal Sg VSF Antal Egab Ngab alfagab GAB type vinkler m gon sider m m gon m Alm / Ved beregning af endelige koordinater: - Vinkelsumfejlen (VSF) er fordelt ligeligt på alle vinkler - Gabet (GAB) er fordelt proportionalt med antallet af sider
49 Dokumentationsfil TMK Netberegning : 9:56 POLYGON A-B-...C-D (almindelig) Trin: Koordinatfil: C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp2000s.koo Afbildning: KP 2000 S 1. og 2. akse: E og N Datum: Euref89 Ellipsoide: GRS80 Nm = 40 m m0 = E0 = m Rm = m Informationer vedr. beregning af ppm_n: Ortometrisk højde (H) til punkt 5010: m Observationsfil (2): C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\hz.obs Observationer og korrektioner vedr. horisontalvinkler (beta) - Korrektion vedr. afbildning (k_hz) er beregnet jf. m0, E0, EF, NF og ET, NT Linie Fra Til Hz EF NF ET NT k_hz beta gon m m m m gon gon Observationsfil (3): C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kat.obs Observationer og korrektioner vedr. højdeforskelle (dh) og afstande (S): - Korrektion for atmosfæriske forhold (ppm_a) er foretaget i marken! - Korrektion vedr. referensellipsoide (ppm_n) er beregnet jf. Nm, Rm og HF - Korrektion vedr. afbildning (ppm_sys) er beregnet jf. m0, E0, Rm, EF og ET - Korrektioner for jordkrumning og refraktion (k_j&r_dh og k_j&r_s) er beregnet jf. R = m, kref = 0.13 Linie Fra Til V Sd ih sh k_j&r_dh dh gon m m m m m
50 Linie Fra Til HF ppm_n EF ET ppm_sys k_j&r_s S m m m m m Endelige koordinater: Punkt Horisontal- Middel Endelige koordinater nr. vinkel afstand antal målinger E N gon m --> <-- m m Resultat: Trin Polygon- Antal Sg VSF Antal Egab Ngab alfagab GAB type vinkler m gon sider m m gon m Alm / Ved beregning af endelige koordinater: - Vinkelsumfejlen (VSF) er fordelt ligeligt på alle vinkler - Gabet (GAB) er fordelt proportionalt med antallet af sider
51 Dokumentationsfil TMK Netberegning :10:24 POLYGON A-B-...C-D (almindelig) Trin: Koordinatfil: C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp2000s.koo Afbildning: KP 2000 S 1. og 2. akse: E og N Datum: Euref89 Ellipsoide: GRS80 Nm = 40 m m0 = E0 = m Rm = m Informationer vedr. beregning af ppm_n: Ortometrisk højde (H) til punkt 13: m Observationsfil (2): C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\hz.obs Observationer og korrektioner vedr. horisontalvinkler (beta) - Korrektion vedr. afbildning (k_hz) er beregnet jf. m0, E0, EF, NF og ET, NT Linie Fra Til Hz EF NF ET NT k_hz beta gon m m m m gon gon Observationsfil (3): C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kat.obs Observationer og korrektioner vedr. højdeforskelle (dh) og afstande (S): - Korrektion for atmosfæriske forhold (ppm_a) er foretaget i marken! - Korrektion vedr. referensellipsoide (ppm_n) er beregnet jf. Nm, Rm og HF - Korrektion vedr. afbildning (ppm_sys) er beregnet jf. m0, E0, Rm, EF og ET - Korrektioner for jordkrumning og refraktion (k_j&r_dh og k_j&r_s) er beregnet jf. R = m, kref = 0.13 Linie Fra Til V Sd ih sh k_j&r_dh dh gon m m m m m
52 Linie Fra Til HF ppm_n EF ET ppm_sys k_j&r_s S m m m m m Endelige koordinater: Punkt Horisontal- Middel Endelige koordinater nr. vinkel afstand antal målinger E N gon m --> <-- m m Resultat: Trin Polygon- Antal Sg VSF Antal Egab Ngab alfagab GAB type vinkler m gon sider m m gon m Alm / Ved beregning af endelige koordinater: - Vinkelsumfejlen (VSF) er fordelt ligeligt på alle vinkler - Gabet (GAB) er fordelt proportionalt med antallet af sider
53 TC110 TMK, Konvertering fra GSI-format til TC110-format :35:41 GSI-fil: C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\50106.GSI L= 1: JOB = INSTR = OBS = DATO = L= 1: JOB = INSTR = OBS = DATO = L= 2: TEMP = 25C TRYK = 1025mbar L= 3: OPSTL = 100 KODE = 14 ih = L= 6: PKT = 5010 Hz = G V = G Sd = M K = 12 sh = L= 7: PKT = 14 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 9: PKT = 12 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 11: PKT = 201 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 12: PKT = 202 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 13: PKT = 203 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 14: PKT = 204 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = L= 15: PKT = 205 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = 0.090M L= 16: PKT = 206 Hz = G V = G Sd = M K = 962 sh = 0.090M L= 17: PKT = 207 Hz = G V = G Sd = M K = 962 sh = 0.090M L= 18: PKT = 208 Hz = G V = G Sd = M K = 962 sh = 0.090M L= 19: PKT = 209 Hz = G V = G Sd = M K = 9123 sh = 0.090M L= 20: PKT = 210 Hz = G V = G Sd = M K = 84 sh = 0.090M L= 21: PKT = 211 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 22: PKT = 212 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = L= 23: PKT = 213 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = L= 24: PKT = 214 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = L= 25: PKT = 215 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 26: PKT = 216 Hz = G V = G Sd = 6.434M K = 851 sh = L= 27: PKT = 217 Hz = G V = G Sd = M K = 851 sh = L= 28: PKT = 218 Hz = G V = G Sd = 5.950M K = 89 sh = 0.090M L= 29: PKT = 219 Hz = G V = G Sd = 6.352M K = 89 sh = 0.090M L= 30: PKT = 220 Hz = G V = G Sd = 6.239M K = 313 sh = L= 31: PKT = 221 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 32: PKT = 222 Hz = G V = G Sd = 9.692M K = 313 sh = L= 33: PKT = 223 Hz = G V = G Sd = 8.318M K = 313 sh = L= 34: PKT = 224 Hz = G V = G Sd = 9.058M K = 313 sh = L= 35: PKT = 225 Hz = G V = G Sd = 4.591M K = 313 sh = L= 36: PKT = 226 Hz = G V = G Sd = 5.490M K = 923 sh =
54 L= 37: PKT = 227 Hz = G V = G Sd = 5.587M K = 923 sh = L= 38: PKT = 228 Hz = G V = G Sd = 4.695M K = 923 sh = L= 39: PKT = 229 Hz = G V = G Sd = 4.567M K = 923 sh = L= 40: PKT = 230 Hz = G V = G Sd = 6.434M K = 923 sh = L= 41: PKT = 231 Hz = G V = G Sd = 6.341M K = 923 sh = L= 42: PKT = 232 Hz = G V = G Sd = 8.901M K = 923 sh = L= 43: PKT = 233 Hz = G V = G Sd = 8.842M K = 923 sh = L= 44: PKT = 234 Hz = G V = G Sd = 9.207M K = 889 sh = L= 45: PKT = 235 Hz = G V = G Sd = 9.002M K = 882 sh = L= 46: PKT = 236 Hz = G V = G Sd = 8.624M K = 882 sh = L= 47: PKT = 237 Hz = G V = G Sd = 7.210M K = 882 sh = L= 48: PKT = 238 Hz = G V = G Sd = 7.611M K = 882 sh = L= 49: PKT = 239 Hz = G V = G Sd = 6.136M K = 913 sh = L= 50: PKT = 240 Hz = G V = G Sd = 6.870M K = 913 sh = L= 51: PKT = 241 Hz = G V = G Sd = 9.483M K = 913 sh = L= 52: PKT = 242 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 53: PKT = 243 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 54: PKT = 244 Hz = G V = G Sd = 9.404M K = 313 sh = L= 55: PKT = 245 Hz = G V = G Sd = 9.880M K = 313 sh = L= 56: PKT = 246 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 57: PKT = 247 Hz = G V = G Sd = 6.454M K = 313 sh = L= 58: PKT = 248 Hz = G V = G Sd = 5.853M K = 313 sh = L= 59: PKT = 249 Hz = G V = G Sd = 6.598M K = 313 sh = L= 60: PKT = 250 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 61: PKT = 251 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 62: PKT = 252 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 63: PKT = 253 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 64: PKT = 254 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 65: PKT = 255 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 66: PKT = 256 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 67: PKT = 257 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 68: PKT = 258 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh =
55 L= 69: PKT = 259 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 70: PKT = 260 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 71: PKT = 261 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 72: OPSTL = 101 KODE = 14 ih = L= 76: PKT = 14 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 77: PKT = 5010 Hz = G V = G Sd = M K = 12 sh = L= 78: PKT = 17 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 82: PKT = 262 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = L= 83: PKT = 263 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 84: PKT = 264 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = L= 85: PKT = 265 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = L= 86: PKT = 266 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 87: PKT = 267 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = L= 88: PKT = 268 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 89: PKT = 269 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 90: PKT = 270 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 91: PKT = 271 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 92: PKT = 272 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 93: PKT = 273 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 94: PKT = 274 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 95: PKT = 275 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 96: PKT = 276 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 97: PKT = 277 Hz = G V = G Sd = 9.893M K = 44 sh = L= 98: PKT = 278 Hz = G V = G Sd = 9.786M K = 421 sh = L= 99: PKT = 279 Hz = G V = G Sd = 9.901M K = 9122 sh = L= 100: PKT = 280 Hz = G V = G Sd = 7.545M K = 9222 sh = L= 101: PKT = 281 Hz = G V = G Sd = 9.742M K = 35 sh = L= 102: PKT = 282 Hz = G V = G Sd = 4.892M K = 35 sh = L= 103: PKT = 283 Hz = G V = G Sd = 4.884M K = 35 sh = L= 104: PKT = 284 Hz = G V = G Sd = M K = 35 sh = L= 105: PKT = 285 Hz = G V = G Sd = 6.219M K = 313 sh = L= 106: PKT = 286 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 107: PKT = 287 Hz = G V = G Sd = 8.622M K = 313 sh =
56 L= 108: PKT = 288 Hz = G V = G Sd = 2.303M K = 313 sh = L= 109: PKT = 289 Hz = G V = G Sd = 3.835M K = 9222 sh = L= 110: PKT = 290 Hz = G V = G Sd = M K = 9232 sh = L= 113: PKT = 291 Hz = G V = G Sd = 4.157M K = 9232 sh = L= 114: PKT = 292 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = L= 115: PKT = 293 Hz = G V = G Sd = 9.705M K = 422 sh = L= 116: PKT = 294 Hz = G V = G Sd = 9.677M K = 421 sh = L= 117: PKT = 295 Hz = G V = G Sd = 9.778M K = 3182 sh = 0.090M L= 118: PKT = 296 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 119: PKT = 297 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 120: PKT = 298 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 121: PKT = 299 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 122: PKT = 300 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 123: PKT = 301 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 124: PKT = 302 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 125: PKT = 303 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 126: PKT = 304 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = L= 127: PKT = 305 Hz = G V = G Sd = 5.305M K = 313 sh = L= 128: PKT = 306 Hz = G V = G Sd = 6.613M K = 313 sh = L= 129: PKT = 307 Hz = G V = G Sd = 7.311M K = 313 sh = L= 130: PKT = 308 Hz = G V = G Sd = 7.450M K = 313 sh = L= 131: PKT = 309 Hz = G V = G Sd = 7.973M K = 313 sh = L= 132: PKT = 310 Hz = G V = G Sd = 7.321M K = 313 sh = L= 133: PKT = 311 Hz = G V = G Sd = 6.744M K = 313 sh = L= 134: PKT = 312 Hz = G V = G Sd = 7.338M K = 313 sh = L= 135: PKT = 313 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 136: PKT = 314 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 137: PKT = 315 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 138: PKT = 316 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 139: PKT = 317 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 140: PKT = 318 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 141: PKT = 319 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh =
57 L= 142: PKT = 320 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 143: PKT = 321 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 144: PKT = 322 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 145: PKT = 323 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 146: PKT = 324 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 147: PKT = 325 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 148: PKT = 326 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 149: PKT = 327 Hz = G V = G Sd = M K = 8511 sh = L= 150: PKT = 328 Hz = G V = G Sd = M K = 8511 sh = L= 151: PKT = 329 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 152: PKT = 330 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 153: PKT = 331 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 154: PKT = 332 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 155: PKT = 333 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 156: PKT = 334 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 157: PKT = 335 Hz = G V = G Sd = 7.820M K = 913 sh = L= 158: PKT = 336 Hz = G V = G Sd = 6.854M K = 913 sh = L= 159: PKT = 337 Hz = G V = G Sd = 7.318M K = 8511 sh = L= 160: PKT = 338 Hz = G V = G Sd = M K = 8511 sh = L= 161: PKT = 339 Hz = G V = G Sd = M K = 35 sh = L= 162: PKT = 340 Hz = G V = G Sd = M K = 35 sh = 0.090M L= 163: PKT = 341 Hz = G V = G Sd = M K = 889 sh = L= 164: PKT = 342 Hz = G V = G Sd = 9.698M K = 882 sh = L= 165: PKT = 343 Hz = G V = G Sd = M K = 882 sh = L= 166: PKT = 344 Hz = G V = G Sd = 8.506M K = 882 sh = L= 167: PKT = 345 Hz = G V = G Sd = 8.171M K = 882 sh = L= 168: PKT = 346 Hz = G V = G Sd = 7.671M K = 961 sh = L= 170: OPSTL = 102 KODE = 0 ih = L= 172: PKT = 347 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 173: PKT = 348 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 174: PKT = 349 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 175: PKT = 350 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 176: PKT = 351 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh =
58 L= 177: PKT = 14 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 178: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 180: PKT = 5010 Hz = G V = G Sd = M K = 12 sh = L= 181: PKT = 352 Hz = G V = G Sd = M K = 923 sh = L= 182: PKT = 353 Hz = G V = G Sd = M K = 923 sh = L= 183: PKT = 354 Hz = G V = G Sd = M K = 923 sh = L= 184: PKT = 355 Hz = G V = G Sd = M K = 923 sh = L= 185: PKT = 356 Hz = G V = G Sd = 9.578M K = 923 sh = L= 186: PKT = 357 Hz = G V = G Sd = 9.626M K = 923 sh = L= 187: PKT = 358 Hz = G V = G Sd = 4.024M K = 923 sh = L= 188: PKT = 359 Hz = G V = G Sd = 3.893M K = 923 sh = L= 189: PKT = 360 Hz = G V = G Sd = 3.864M K = 923 sh = L= 190: PKT = 361 Hz = G V = G Sd = 3.987M K = 923 sh = L= 191: PKT = 362 Hz = G V = G Sd = 5.353M K = 923 sh = L= 192: PKT = 363 Hz = G V = G Sd = 5.260M K = 923 sh = L= 193: PKT = 364 Hz = G V = G Sd = 7.733M K = 9222 sh = L= 194: PKT = 365 Hz = G V = G Sd = 9.745M K = 962 sh = L= 195: PKT = 366 Hz = G V = G Sd = 9.887M K = 962 sh = L= 196: PKT = 367 Hz = G V = G Sd = M K = 962 sh = L= 197: PKT = 368 Hz = G V = G Sd = 9.906M K = 962 sh = L= 198: PKT = 369 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = L= 199: PKT = 370 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 200: PKT = 371 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 201: PKT = 372 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = L= 202: PKT = 373 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 203: PKT = 374 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 204: PKT = 375 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = L= 205: PKT = 376 Hz = G V = G Sd = 9.165M K = 9122 sh = L= 206: PKT = 377 Hz = G V = G Sd = 9.732M K = 442 sh = L= 207: PKT = 378 Hz = G V = G Sd = 9.596M K = 442 sh = L= 208: PKT = 379 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 209: OPSTL = 103 KODE = 0 ih = L= 211: PKT = 13 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh =
59 L= 212: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 213: PKT = 380 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 214: PKT = 381 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 215: PKT = 382 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 216: PKT = 383 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 217: PKT = 384 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 218: PKT = 385 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 219: PKT = 386 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 220: PKT = 387 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 221: PKT = 388 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = L= 222: PKT = 389 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = L= 223: PKT = 390 Hz = G V = G Sd = 7.950M K = 9221 sh = L= 224: PKT = 391 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = L= 225: PKT = 392 Hz = G V = G Sd = 6.741M K = 923 sh = L= 226: PKT = 393 Hz = G V = G Sd = 6.620M K = 923 sh = L= 227: PKT = 394 Hz = G V = G Sd = M K = 923 sh = L= 228: PKT = 395 Hz = G V = G Sd = M K = 923 sh = L= 229: PKT = 396 Hz = G V = G Sd = M K = 921 sh = L= 230: PKT = 397 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 231: PKT = 399 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 232: PKT = 400 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 233: PKT = 401 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 234: PKT = 402 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = L= 235: PKT = 403 Hz = G V = G Sd = 8.871M K = 421 sh = L= 236: PKT = 404 Hz = G V = G Sd = 8.884M K = 441 sh = L= 237: PKT = 405 Hz = G V = G Sd = 7.655M K = 441 sh = L= 238: PKT = 406 Hz = G V = G Sd = 7.923M K = 441 sh = L= 239: PKT = 407 Hz = G V = G Sd = 9.633M K = 441 sh = L= 240: PKT = 408 Hz = G V = G Sd = 9.829M K = 441 sh = L= 241: PKT = 409 Hz = G V = G Sd = M K = 441 sh = L= 242: OPSTL = 104 KODE = 0 ih = L= 245: PKT = 13 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 246: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh =
60 L= 248: PKT = 410 Hz = G V = G Sd = 7.171M K = 9261 sh = L= 249: PKT = 411 Hz = G V = G Sd = 9.557M K = 421 sh = L= 250: PKT = 412 Hz = G V = G Sd = 3.345M K = 9221 sh = 2.130M L= 251: PKT = 413 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 252: PKT = 414 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 253: PKT = 415 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 254: PKT = 416 Hz = G V = G Sd = 9.719M K = 421 sh = L= 255: PKT = 417 Hz = G V = G Sd = 8.509M K = 44 sh = L= 256: PKT = 418 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 257: PKT = 419 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 258: PKT = 420 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 260: PKT = 422 Hz = G V = G Sd = 9.873M K = 41 sh = L= 261: PKT = 423 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 262: PKT = 424 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 9: OPSTL = 115 KODE = 14 ih = L= 12: PKT = 10 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = 1.500M L= 13: PKT = 17 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 14: PKT = 13 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 15: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = 5.358M K = 14 sh = L= 16: PKT = 403 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 17: PKT = 600 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 18: PKT = 601 Hz = G V = G Sd = 9.361M K = 313 sh = L= 19: PKT = 602 Hz = G V = G Sd = 7.426M K = 313 sh = L= 20: PKT = 603 Hz = G V = G Sd = 2.706M K = 313 sh = L= 21: PKT = 604 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 22: PKT = 605 Hz = G V = G Sd = 4.876M K = 421 sh = L= 23: PKT = 606 Hz = G V = G Sd = 6.333M K = 9221 sh = L= 24: PKT = 607 Hz = G V = G Sd = 6.855M K = 9221 sh = L= 25: PKT = 608 Hz = G V = G Sd = 6.379M K = 9262 sh = L= 26: PKT = 609 Hz = G V = G Sd = 6.590M K = 9261 sh = L= 27: PKT = 610 Hz = G V = G Sd = 7.406M K = 9261 sh = L= 28: PKT = 611 Hz = G V = G Sd = 7.488M K = 9261 sh = L= 29: PKT = 612 Hz = G V = G Sd = 7.728M K = 422 sh =
61 L= 30: PKT = 613 Hz = G V = G Sd = 6.676M K = 421 sh = L= 31: PKT = 614 Hz = G V = G Sd = 4.224M K = 422 sh = L= 32: PKT = 615 Hz = G V = G Sd = 6.049M K = 422 sh = 2.000M L= 33: PKT = 616 Hz = G V = G Sd = 5.617M K = 313 sh = 2.000M L= 34: PKT = 617 Hz = G V = G Sd = 5.714M K = 313 sh = 2.000M L= 35: PKT = 618 Hz = G V = G Sd = 5.636M K = 313 sh = 2.000M L= 36: PKT = 619 Hz = G V = G Sd = 5.921M K = 313 sh = 2.000M L= 37: PKT = 620 Hz = G V = G Sd = 5.937M K = 522 sh = 2.000M L= 38: PKT = 621 Hz = G V = G Sd = 6.123M K = 522 sh = 2.000M L= 39: PKT = 622 Hz = G V = G Sd = M K = 522 sh = 2.000M L= 42: PKT = 623 Hz = G V = G Sd = 5.517M K = 512 sh = 1.600M L= 43: PKT = 624 Hz = G V = G Sd = 4.813M K = 512 sh = 0.090M L= 44: PKT = 625 Hz = G V = G Sd = 4.833M K = 441 sh = 1.400M L= 45: PKT = 626 Hz = G V = G Sd = 3.720M K = 441 sh = 1.400M L= 46: PKT = 627 Hz = G V = G Sd = 7.699M K = 441 sh = L= 47: PKT = 628 Hz = G V = G Sd = 7.839M K = 441 sh = L= 48: PKT = 629 Hz = G V = G Sd = 7.632M K = 512 sh = L= 49: PKT = 630 Hz = G V = G Sd = 3.777M K = 512 sh = 1.400M L= 50: PKT = 631 Hz = G V = G Sd = 9.291M K = 443 sh = L= 51: PKT = 632 Hz = G V = G Sd = 7.919M K = 443 sh = L= 52: PKT = 633 Hz = G V = G Sd = 7.566M K = 441 sh = L= 53: PKT = 634 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 54: PKT = 635 Hz = G V = G Sd = 5.670M K = 313 sh = L= 55: PKT = 636 Hz = G V = G Sd = 3.534M K = 313 sh = 1.400M L= 56: PKT = 637 Hz = G V = G Sd = 2.275M K = 923 sh = L= 57: PKT = 638 Hz = G V = G Sd = 2.163M K = 923 sh = L= 58: PKT = 639 Hz = G V = G Sd = 2.309M K = 923 sh = L= 59: PKT = 640 Hz = G V = G Sd = 2.435M K = 923 sh = L= 114: OPSTL = 116 KODE = 14 ih = L= 117: PKT = 10 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 118: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 119: PKT = 12 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 120: PKT = 17 Hz = G V = G Sd = 4.850M K = 14 sh =
62 L= 121: PKT = 685 Hz = G V = G Sd = 9.108M K = 313 sh = 1.500M L= 122: PKT = 686 Hz = G V = G Sd = 4.786M K = 313 sh = L= 123: PKT = 687 Hz = G V = G Sd = 2.907M K = 313 sh = L= 124: PKT = 688 Hz = G V = G Sd = 7.389M K = 514 sh = 0.090M L= 125: PKT = 689 Hz = G V = G Sd = 6.604M K = 514 sh = 0.090M L= 126: PKT = 690 Hz = G V = G Sd = 8.493M K = 512 sh = 1.400M L= 127: PKT = 691 Hz = G V = G Sd = 8.369M K = 521 sh = 1.400M L= 128: PKT = 692 Hz = G V = G Sd = 7.548M K = 521 sh = L= 129: PKT = 693 Hz = G V = G Sd = 7.665M K = 512 sh = L= 130: PKT = 694 Hz = G V = G Sd = 7.396M K = 313 sh = L= 131: PKT = 695 Hz = G V = G Sd = 9.949M K = 313 sh = L= 132: PKT = 696 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 133: PKT = 697 Hz = G V = G Sd = 8.383M K = 313 sh = L= 134: PKT = 634 Hz = G V = G Sd = 8.628M K = 421 sh = L= 135: PKT = 698 Hz = G V = G Sd = 8.207M K = 924 sh = L= 136: PKT = 699 Hz = G V = G Sd = 8.630M K = 924 sh = L= 137: PKT = 700 Hz = G V = G Sd = 8.623M K = 9261 sh = L= 138: PKT = 701 Hz = G V = G Sd = 7.759M K = 9261 sh = L= 139: PKT = 702 Hz = G V = G Sd = 9.342M K = 9261 sh = L= 140: PKT = 703 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = L= 141: PKT = 704 Hz = G V = G Sd = 8.675M K = 9232 sh = L= 142: PKT = 705 Hz = G V = G Sd = 8.845M K = 943 sh = 0.090M L= 143: PKT = 706 Hz = G V = G Sd = 9.034M K = 943 sh = 0.090M L= 144: PKT = 707 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 146: PKT = 709 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 147: PKT = 710 Hz = G V = G Sd = M K = 9232 sh = 1.400M L= 148: PKT = 711 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = 1.400M L= 149: PKT = 712 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = 1.400M L= 150: PKT = 713 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 151: PKT = 714 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 152: PKT = 715 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 153: PKT = 716 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh =
63 L= 154: PKT = 717 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = 1.400M L= 155: PKT = 718 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = L= 156: PKT = 719 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = L= 157: PKT = 262 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = L= 158: PKT = 720 Hz = G V = G Sd = M K = 521 sh = L= 159: PKT = 721 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = L= 160: PKT = 722 Hz = G V = G Sd = M K = 521 sh = L= 161: PKT = 723 Hz = G V = G Sd = M K = 521 sh = L= 162: PKT = 724 Hz = G V = G Sd = M K = 521 sh = L= 163: PKT = 725 Hz = G V = G Sd = M K = 512 sh = L= 164: PKT = 726 Hz = G V = G Sd = 8.422M K = 422 sh = L= 166: PKT = 728 Hz = G V = G Sd = 9.736M K = 422 sh = L= 167: PKT = 729 Hz = G V = G Sd = M K = 9232 sh = L= 168: PKT = 730 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 169: PKT = 731 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 170: PKT = 732 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 171: PKT = 733 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 172: PKT = 734 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 173: PKT = 735 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 174: PKT = 736 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 175: PKT = 737 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 176: PKT = 738 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 177: PKT = 739 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 178: PKT = 740 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 179: PKT = 741 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 180: PKT = 742 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 181: PKT = 743 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 182: PKT = 744 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 183: PKT = 745 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 184: PKT = 746 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 185: PKT = 747 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 186: PKT = 748 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh =
64 L= 187: PKT = 749 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 188: PKT = 750 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 189: PKT = 751 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 362: OPSTL = 107 KODE = 14 ih = L= 364: PKT = 10 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 365: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = 1.400M L= 367: PKT = 17 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 371: PKT = 511 Hz = G V = G Sd = 5.209M K = 422 sh = L= 372: PKT = 512 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = 2.000M L= 373: PKT = 513 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = 2.000M L= 374: PKT = 514 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = 2.000M L= 375: PKT = 515 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = 2.000M L= 376: PKT = 516 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = 2.000M L= 377: PKT = 517 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = 2.000M L= 378: PKT = 518 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 379: PKT = 519 Hz = G V = G Sd = 7.451M K = 422 sh = L= 380: PKT = 520 Hz = G V = G Sd = 8.985M K = 422 sh = 2.000M L= 381: PKT = 521 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = L= 382: PKT = 522 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 383: PKT = 523 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 384: PKT = 524 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 385: PKT = 525 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 386: PKT = 526 Hz = G V = G Sd = M K = 9232 sh = L= 387: PKT = 527 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = L= 388: PKT = 528 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = 1.400M L= 389: OPSTL = 108 KODE = 14 ih = L= 391: PKT = 10 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 392: PKT = 17 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 393: PKT = 512 Hz = G V = G Sd = 8.097M K = 421 sh = L= 394: PKT = 529 Hz = G V = G Sd = 7.709M K = 313 sh = L= 395: PKT = 530 Hz = G V = G Sd = 5.922M K = 313 sh = L= 396: PKT = 531 Hz = G V = G Sd = 6.500M K = 313 sh = L= 397: PKT = 532 Hz = G V = G Sd = 7.358M K = 313 sh =
65 L= 398: PKT = 533 Hz = G V = G Sd = 6.316M K = 313 sh = L= 399: PKT = 534 Hz = G V = G Sd = 7.110M K = 313 sh = L= 400: PKT = 535 Hz = G V = G Sd = 6.333M K = 313 sh = L= 401: PKT = 536 Hz = G V = G Sd = 5.419M K = 313 sh = L= 402: PKT = 537 Hz = G V = G Sd = 4.126M K = 313 sh = L= 403: PKT = 538 Hz = G V = G Sd = 4.041M K = 313 sh = L= 404: PKT = 539 Hz = G V = G Sd = 5.215M K = 313 sh = L= 405: PKT = 540 Hz = G V = G Sd = 6.145M K = 313 sh = L= 406: PKT = 541 Hz = G V = G Sd = 6.890M K = 313 sh = L= 407: PKT = 542 Hz = G V = G Sd = 6.079M K = 313 sh = L= 408: PKT = 543 Hz = G V = G Sd = 4.707M K = 313 sh = L= 409: PKT = 544 Hz = G V = G Sd = 5.439M K = 313 sh = L= 410: PKT = 545 Hz = G V = G Sd = 5.515M K = 313 sh = L= 411: PKT = 546 Hz = G V = G Sd = 4.781M K = 313 sh = L= 413: PKT = 548 Hz = G V = G Sd = 4.225M K = 522 sh = L= 414: PKT = 549 Hz = G V = G Sd = 9.735M K = 35 sh = 2.150M L= 415: PKT = 550 Hz = G V = G Sd = M K = 35 sh = 2.400M L= 416: PKT = 551 Hz = G V = G Sd = M K = 512 sh = 2.600M L= 417: PKT = 552 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = 2.500M L= 62: OPSTL = 119 KODE = 14 ih = L= 64: PKT = 17 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = 1.700M L= 65: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 112: PKT = 10 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = 2.100M L= 66: PKT = 641 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 67: PKT = 642 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 68: PKT = 643 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 69: PKT = 644 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 70: PKT = 645 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 71: PKT = 646 Hz = G V = G Sd = M K = 312 sh = L= 72: PKT = 647 Hz = G V = G Sd = M K = 312 sh = L= 73: PKT = 648 Hz = G V = G Sd = M K = 312 sh = L= 74: PKT = 649 Hz = G V = G Sd = M K = 312 sh = L= 75: PKT = 650 Hz = G V = G Sd = M K = 312 sh =
66 L= 76: PKT = 651 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 77: PKT = 652 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 78: PKT = 653 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 79: PKT = 654 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = 1.600M L= 80: PKT = 655 Hz = G V = G Sd = M K = 841 sh = L= 81: PKT = 656 Hz = G V = G Sd = M K = 841 sh = L= 82: PKT = 657 Hz = G V = G Sd = M K = 841 sh = 1.600M L= 83: PKT = 658 Hz = G V = G Sd = M K = 841 sh = L= 84: PKT = 659 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 85: PKT = 660 Hz = G V = G Sd = 8.104M K = 3182 sh = L= 86: PKT = 661 Hz = G V = G Sd = 9.229M K = 3182 sh = L= 87: PKT = 662 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 88: PKT = 663 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 89: PKT = 664 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 90: PKT = 665 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 91: PKT = 666 Hz = G V = G Sd = 9.675M K = 313 sh = L= 92: PKT = 667 Hz = G V = G Sd = 7.808M K = 313 sh = L= 93: PKT = 668 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 94: PKT = 669 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 95: PKT = 670 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 96: PKT = 671 Hz = G V = G Sd = M K = 446 sh = L= 97: PKT = 672 Hz = G V = G Sd = M K = 446 sh = L= 98: PKT = 673 Hz = G V = G Sd = M K = 446 sh = L= 99: PKT = 674 Hz = G V = G Sd = M K = 446 sh = L= 100: PKT = 675 Hz = G V = G Sd = 5.622M K = 9232 sh = L= 101: PKT = 676 Hz = G V = G Sd = M K = 9421 sh = L= 102: PKT = 677 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 103: PKT = 678 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 104: PKT = 679 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 105: PKT = 680 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 106: PKT = 681 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 107: PKT = 682 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh =
67 L= 108: PKT = 683 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 109: PKT = 684 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = 1.900M
68 Dokumentationsfil TMK Detailpunktsberegning :32:20 Beregning af: Koordinater i afbildning og højder i højdesystem Koordinatfil: C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo Afbildning: KP 2000 S 1. og 2. akse: E og N Datum: Euref89 Ellipsoide: GRS80 Nm = 40 m m0 = E0 = m Rm = m Højdesystem: DVR 90 Akse: H Korrektioner: Horisontalretninger korrigeres jf. afbildning (k_hz) JA Afstande korrigeres for atmosfæriske forhold jf. T og P i obs.fil (ppm_a) NEJ Afstande reduceres til referensellipsoide (ppm_n) JA Afstande korrigeres jf. afbildning (ppm_sys) JA Afstande korrigeres for jordkrumning og refraktion (k_j&r_s) JA* Højdeforskelle korrigeres for jordkrumning og refraktion (k_j&r_dh) JA* * jf. R = m og k_ref = 0.13 Observationsfil: C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\data\01_04_06_flettetv2.obs Totalstation: Leica TC1105 E, N og evt. H til detailpunkter observeret fra frie opstillinger beregnes ved henholdsvis 2D transformation MED målestoksændring og 1D translation E, N og evt. H til frie opstillingspunkter overføres til koordinatfilen JA ******************************************************************************* OPSTILLINGER Job Instru- Obser- Dato Opstilling Kode i_h Antal observ. ment nr vatør i punkt nr. m punkter NaN NaN NaN NaN NaN NaN NaN NaN NaN NaN ******************************************************************************* 1. FRI OPSTILLING I PUNKT: 100 MED SIGTE TIL 3 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar
69 Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: -77 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 2 Spredning på vægtenheden EN: m 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 2 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m
70 OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo OBSERVEREDE PUNKTER:
71 (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 61 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo ******************************************************************************** 2. FRI OPSTILLING I PUNKT: 101 MED SIGTE TIL 3 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: -41 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m
72 Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 2 Spredning på vægtenheden EN: 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 2 Spredning på vægtenheden H: m m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo OBSERVEREDE PUNKTER:
73 (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 85 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING
74 C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo ******************************************************************************** 3. FRI OPSTILLING I PUNKT: 102 MED SIGTE TIL 3 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: -55 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 2 Spredning på vægtenheden EN: m 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m
75 Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 2 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo OBSERVEREDE PUNKTER: (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 33 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING
76 C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo ******************************************************************************** 4. FRI OPSTILLING I PUNKT: 103 MED SIGTE TIL 2 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: 1 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 2 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 0 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 2 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 1 Spredning på vægtenheden H: m
77 IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo OBSERVEREDE PUNKTER: (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 29 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo ******************************************************************************** 5. FRI OPSTILLING I PUNKT: 104 MED SIGTE TIL 2 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar
78 Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: -10 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 2 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 0 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 2 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 1 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan!
79 Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo OBSERVEREDE PUNKTER: (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 14 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo ******************************************************************************** 6. FRI OPSTILLING I PUNKT: 115 MED SIGTE TIL 5 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer
80 Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: -63 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 5 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 6 Spredning på vægtenheden EN: m 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 5 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 4 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo OBSERVEREDE PUNKTER:
81 (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 41 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo ******************************************************************************** 7. FRI OPSTILLING I PUNKT: 116 MED SIGTE TIL 6 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar
82 Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: 29 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 6 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 8 Spredning på vægtenheden EN: m 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m
83 Antal fællespunkter: n = 6 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 5 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo OBSERVEREDE PUNKTER:
84 (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 65 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo ******************************************************************************** 8. FRI OPSTILLING I PUNKT: 107 MED SIGTE TIL 3 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m
85 FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: 9 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 2 Spredning på vægtenheden EN: m 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 2 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo OBSERVEREDE PUNKTER:
86 (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 18 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo ******************************************************************************** 9. FRI OPSTILLING I PUNKT: 108 MED SIGTE TIL 3 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( )
87 Målestoksfaktor k: d_k: -17 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 2 Spredning på vægtenheden EN: m 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 2 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo OBSERVEREDE PUNKTER:
88 (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 23 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo ******************************************************************************** 10. FRI OPSTILLING I PUNKT: 119 MED SIGTE TIL 3 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: 11 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 3
89 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 2 Spredning på vægtenheden EN: 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 2 Spredning på vægtenheden H: m m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo OBSERVEREDE PUNKTER:
90 (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 44 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING C:\Users\Expert\Desktop\Projekt\Polygonmåling og trionometrisk nivellement\kp_dvr.koo ******************************************************************************** ********************************************************************************
91 TC110 TMK, Konvertering fra GSI-format til TC110-format :35:41 GSI-fil: C:\Documents and Settings\Jesper Nielsen\Skrivebord\P4.2\50106.GSI L= 1: JOB = INSTR = OBS = DATO = L= 1: JOB = INSTR = OBS = DATO = L= 2: TEMP = 25C TRYK = 1025mbar L= 3: OPSTL = 100 KODE = 14 ih = L= 6: PKT = 5010 Hz = G V = G Sd = M K = 12 sh = L= 7: PKT = 14 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 9: PKT = 12 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 11: PKT = 201 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 12: PKT = 202 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 13: PKT = 203 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 14: PKT = 204 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = L= 15: PKT = 205 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = 0.090M L= 16: PKT = 206 Hz = G V = G Sd = M K = 962 sh = 0.090M L= 17: PKT = 207 Hz = G V = G Sd = M K = 962 sh = 0.090M L= 18: PKT = 208 Hz = G V = G Sd = M K = 962 sh = 0.090M L= 19: PKT = 209 Hz = G V = G Sd = M K = 9123 sh = 0.090M L= 20: PKT = 210 Hz = G V = G Sd = M K = 84 sh = 0.090M L= 21: PKT = 211 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 22: PKT = 212 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = L= 23: PKT = 213 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = L= 24: PKT = 214 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = L= 25: PKT = 215 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 26: PKT = 216 Hz = G V = G Sd = 6.434M K = 851 sh = L= 27: PKT = 217 Hz = G V = G Sd = M K = 851 sh = L= 28: PKT = 218 Hz = G V = G Sd = 5.950M K = 89 sh = 0.090M L= 29: PKT = 219 Hz = G V = G Sd = 6.352M K = 89 sh = 0.090M L= 30: PKT = 220 Hz = G V = G Sd = 6.239M K = 313 sh = L= 31: PKT = 221 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 32: PKT = 222 Hz = G V = G Sd = 9.692M K = 313 sh = L= 33: PKT = 223 Hz = G V = G Sd = 8.318M K = 313 sh = L= 34: PKT = 224 Hz = G V = G Sd = 9.058M K = 313 sh = L= 35: PKT = 225 Hz = G V = G Sd = 4.591M K = 313 sh = L= 36: PKT = 226 Hz = G V = G Sd = 5.490M K = 923 sh =
92 L= 37: PKT = 227 Hz = G V = G Sd = 5.587M K = 923 sh = L= 38: PKT = 228 Hz = G V = G Sd = 4.695M K = 923 sh = L= 39: PKT = 229 Hz = G V = G Sd = 4.567M K = 923 sh = L= 40: PKT = 230 Hz = G V = G Sd = 6.434M K = 923 sh = L= 41: PKT = 231 Hz = G V = G Sd = 6.341M K = 923 sh = L= 42: PKT = 232 Hz = G V = G Sd = 8.901M K = 923 sh = L= 43: PKT = 233 Hz = G V = G Sd = 8.842M K = 923 sh = L= 44: PKT = 234 Hz = G V = G Sd = 9.207M K = 889 sh = L= 45: PKT = 235 Hz = G V = G Sd = 9.002M K = 882 sh = L= 46: PKT = 236 Hz = G V = G Sd = 8.624M K = 882 sh = L= 47: PKT = 237 Hz = G V = G Sd = 7.210M K = 882 sh = L= 48: PKT = 238 Hz = G V = G Sd = 7.611M K = 882 sh = L= 49: PKT = 239 Hz = G V = G Sd = 6.136M K = 913 sh = L= 50: PKT = 240 Hz = G V = G Sd = 6.870M K = 913 sh = L= 51: PKT = 241 Hz = G V = G Sd = 9.483M K = 913 sh = L= 52: PKT = 242 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 53: PKT = 243 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 54: PKT = 244 Hz = G V = G Sd = 9.404M K = 313 sh = L= 55: PKT = 245 Hz = G V = G Sd = 9.880M K = 313 sh = L= 56: PKT = 246 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 57: PKT = 247 Hz = G V = G Sd = 6.454M K = 313 sh = L= 58: PKT = 248 Hz = G V = G Sd = 5.853M K = 313 sh = L= 59: PKT = 249 Hz = G V = G Sd = 6.598M K = 313 sh = L= 60: PKT = 250 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 61: PKT = 251 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 62: PKT = 252 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 63: PKT = 253 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 64: PKT = 254 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 65: PKT = 255 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 66: PKT = 256 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 67: PKT = 257 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 68: PKT = 258 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh =
93 L= 69: PKT = 259 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 70: PKT = 260 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 71: PKT = 261 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 72: OPSTL = 101 KODE = 14 ih = L= 76: PKT = 14 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 77: PKT = 5010 Hz = G V = G Sd = M K = 12 sh = L= 78: PKT = 17 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 82: PKT = 262 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = L= 83: PKT = 263 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 84: PKT = 264 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = L= 85: PKT = 265 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = L= 86: PKT = 266 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 87: PKT = 267 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = L= 88: PKT = 268 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 89: PKT = 269 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 90: PKT = 270 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 91: PKT = 271 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 92: PKT = 272 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 93: PKT = 273 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 94: PKT = 274 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 95: PKT = 275 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 96: PKT = 276 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 97: PKT = 277 Hz = G V = G Sd = 9.893M K = 44 sh = L= 98: PKT = 278 Hz = G V = G Sd = 9.786M K = 421 sh = L= 99: PKT = 279 Hz = G V = G Sd = 9.901M K = 9122 sh = L= 100: PKT = 280 Hz = G V = G Sd = 7.545M K = 9222 sh = L= 101: PKT = 281 Hz = G V = G Sd = 9.742M K = 35 sh = L= 102: PKT = 282 Hz = G V = G Sd = 4.892M K = 35 sh = L= 103: PKT = 283 Hz = G V = G Sd = 4.884M K = 35 sh = L= 104: PKT = 284 Hz = G V = G Sd = M K = 35 sh = L= 105: PKT = 285 Hz = G V = G Sd = 6.219M K = 313 sh = L= 106: PKT = 286 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 107: PKT = 287 Hz = G V = G Sd = 8.622M K = 313 sh =
94 L= 108: PKT = 288 Hz = G V = G Sd = 2.303M K = 313 sh = L= 109: PKT = 289 Hz = G V = G Sd = 3.835M K = 9222 sh = L= 110: PKT = 290 Hz = G V = G Sd = M K = 9232 sh = L= 113: PKT = 291 Hz = G V = G Sd = 4.157M K = 9232 sh = L= 114: PKT = 292 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = L= 115: PKT = 293 Hz = G V = G Sd = 9.705M K = 422 sh = L= 116: PKT = 294 Hz = G V = G Sd = 9.677M K = 421 sh = L= 117: PKT = 295 Hz = G V = G Sd = 9.778M K = 3182 sh = 0.090M L= 118: PKT = 296 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 119: PKT = 297 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 120: PKT = 298 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 121: PKT = 299 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 122: PKT = 300 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 123: PKT = 301 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 124: PKT = 302 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 125: PKT = 303 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 126: PKT = 304 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = L= 127: PKT = 305 Hz = G V = G Sd = 5.305M K = 313 sh = L= 128: PKT = 306 Hz = G V = G Sd = 6.613M K = 313 sh = L= 129: PKT = 307 Hz = G V = G Sd = 7.311M K = 313 sh = L= 130: PKT = 308 Hz = G V = G Sd = 7.450M K = 313 sh = L= 131: PKT = 309 Hz = G V = G Sd = 7.973M K = 313 sh = L= 132: PKT = 310 Hz = G V = G Sd = 7.321M K = 313 sh = L= 133: PKT = 311 Hz = G V = G Sd = 6.744M K = 313 sh = L= 134: PKT = 312 Hz = G V = G Sd = 7.338M K = 313 sh = L= 135: PKT = 313 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 136: PKT = 314 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 137: PKT = 315 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 138: PKT = 316 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 139: PKT = 317 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 140: PKT = 318 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 141: PKT = 319 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh =
95 L= 142: PKT = 320 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 143: PKT = 321 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 144: PKT = 322 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 145: PKT = 323 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 146: PKT = 324 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 147: PKT = 325 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 148: PKT = 326 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 149: PKT = 327 Hz = G V = G Sd = M K = 8511 sh = L= 150: PKT = 328 Hz = G V = G Sd = M K = 8511 sh = L= 151: PKT = 329 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 152: PKT = 330 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 153: PKT = 331 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 154: PKT = 332 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 155: PKT = 333 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 156: PKT = 334 Hz = G V = G Sd = M K = 913 sh = L= 157: PKT = 335 Hz = G V = G Sd = 7.820M K = 913 sh = L= 158: PKT = 336 Hz = G V = G Sd = 6.854M K = 913 sh = L= 159: PKT = 337 Hz = G V = G Sd = 7.318M K = 8511 sh = L= 160: PKT = 338 Hz = G V = G Sd = M K = 8511 sh = L= 161: PKT = 339 Hz = G V = G Sd = M K = 35 sh = L= 162: PKT = 340 Hz = G V = G Sd = M K = 35 sh = 0.090M L= 163: PKT = 341 Hz = G V = G Sd = M K = 889 sh = L= 164: PKT = 342 Hz = G V = G Sd = 9.698M K = 882 sh = L= 165: PKT = 343 Hz = G V = G Sd = M K = 882 sh = L= 166: PKT = 344 Hz = G V = G Sd = 8.506M K = 882 sh = L= 167: PKT = 345 Hz = G V = G Sd = 8.171M K = 882 sh = L= 168: PKT = 346 Hz = G V = G Sd = 7.671M K = 961 sh = L= 170: OPSTL = 102 KODE = 0 ih = L= 172: PKT = 347 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 173: PKT = 348 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 174: PKT = 349 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 175: PKT = 350 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 176: PKT = 351 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh =
96 L= 177: PKT = 14 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 178: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 180: PKT = 5010 Hz = G V = G Sd = M K = 12 sh = L= 181: PKT = 352 Hz = G V = G Sd = M K = 923 sh = L= 182: PKT = 353 Hz = G V = G Sd = M K = 923 sh = L= 183: PKT = 354 Hz = G V = G Sd = M K = 923 sh = L= 184: PKT = 355 Hz = G V = G Sd = M K = 923 sh = L= 185: PKT = 356 Hz = G V = G Sd = 9.578M K = 923 sh = L= 186: PKT = 357 Hz = G V = G Sd = 9.626M K = 923 sh = L= 187: PKT = 358 Hz = G V = G Sd = 4.024M K = 923 sh = L= 188: PKT = 359 Hz = G V = G Sd = 3.893M K = 923 sh = L= 189: PKT = 360 Hz = G V = G Sd = 3.864M K = 923 sh = L= 190: PKT = 361 Hz = G V = G Sd = 3.987M K = 923 sh = L= 191: PKT = 362 Hz = G V = G Sd = 5.353M K = 923 sh = L= 192: PKT = 363 Hz = G V = G Sd = 5.260M K = 923 sh = L= 193: PKT = 364 Hz = G V = G Sd = 7.733M K = 9222 sh = L= 194: PKT = 365 Hz = G V = G Sd = 9.745M K = 962 sh = L= 195: PKT = 366 Hz = G V = G Sd = 9.887M K = 962 sh = L= 196: PKT = 367 Hz = G V = G Sd = M K = 962 sh = L= 197: PKT = 368 Hz = G V = G Sd = 9.906M K = 962 sh = L= 198: PKT = 369 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = L= 199: PKT = 370 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 200: PKT = 371 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 201: PKT = 372 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = L= 202: PKT = 373 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 203: PKT = 374 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 204: PKT = 375 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = L= 205: PKT = 376 Hz = G V = G Sd = 9.165M K = 9122 sh = L= 206: PKT = 377 Hz = G V = G Sd = 9.732M K = 442 sh = L= 207: PKT = 378 Hz = G V = G Sd = 9.596M K = 442 sh = L= 208: PKT = 379 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 209: OPSTL = 103 KODE = 0 ih = L= 211: PKT = 13 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh =
97 L= 212: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 213: PKT = 380 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 214: PKT = 381 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 215: PKT = 382 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 216: PKT = 383 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 217: PKT = 384 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 218: PKT = 385 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 219: PKT = 386 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 220: PKT = 387 Hz = G V = G Sd = M K = 442 sh = L= 221: PKT = 388 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = L= 222: PKT = 389 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = L= 223: PKT = 390 Hz = G V = G Sd = 7.950M K = 9221 sh = L= 224: PKT = 391 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = L= 225: PKT = 392 Hz = G V = G Sd = 6.741M K = 923 sh = L= 226: PKT = 393 Hz = G V = G Sd = 6.620M K = 923 sh = L= 227: PKT = 394 Hz = G V = G Sd = M K = 923 sh = L= 228: PKT = 395 Hz = G V = G Sd = M K = 923 sh = L= 229: PKT = 396 Hz = G V = G Sd = M K = 921 sh = L= 230: PKT = 397 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 231: PKT = 399 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 232: PKT = 400 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 233: PKT = 401 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 234: PKT = 402 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = L= 235: PKT = 403 Hz = G V = G Sd = 8.871M K = 421 sh = L= 236: PKT = 404 Hz = G V = G Sd = 8.884M K = 441 sh = L= 237: PKT = 405 Hz = G V = G Sd = 7.655M K = 441 sh = L= 238: PKT = 406 Hz = G V = G Sd = 7.923M K = 441 sh = L= 239: PKT = 407 Hz = G V = G Sd = 9.633M K = 441 sh = L= 240: PKT = 408 Hz = G V = G Sd = 9.829M K = 441 sh = L= 241: PKT = 409 Hz = G V = G Sd = M K = 441 sh = L= 242: OPSTL = 104 KODE = 0 ih = L= 245: PKT = 13 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 246: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh =
98 L= 248: PKT = 410 Hz = G V = G Sd = 7.171M K = 9261 sh = L= 249: PKT = 411 Hz = G V = G Sd = 9.557M K = 421 sh = L= 250: PKT = 412 Hz = G V = G Sd = 3.345M K = 9221 sh = 2.130M L= 251: PKT = 413 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 252: PKT = 414 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 253: PKT = 415 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 254: PKT = 416 Hz = G V = G Sd = 9.719M K = 421 sh = L= 255: PKT = 417 Hz = G V = G Sd = 8.509M K = 44 sh = L= 256: PKT = 418 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 257: PKT = 419 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 258: PKT = 420 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 260: PKT = 422 Hz = G V = G Sd = 9.873M K = 41 sh = L= 261: PKT = 423 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 262: PKT = 424 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 9: OPSTL = 115 KODE = 14 ih = L= 12: PKT = 10 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = 1.500M L= 13: PKT = 17 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 14: PKT = 13 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 15: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = 5.358M K = 14 sh = L= 16: PKT = 403 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 17: PKT = 600 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 18: PKT = 601 Hz = G V = G Sd = 9.361M K = 313 sh = L= 19: PKT = 602 Hz = G V = G Sd = 7.426M K = 313 sh = L= 20: PKT = 603 Hz = G V = G Sd = 2.706M K = 313 sh = L= 21: PKT = 604 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 22: PKT = 605 Hz = G V = G Sd = 4.876M K = 421 sh = L= 23: PKT = 606 Hz = G V = G Sd = 6.333M K = 9221 sh = L= 24: PKT = 607 Hz = G V = G Sd = 6.855M K = 9221 sh = L= 25: PKT = 608 Hz = G V = G Sd = 6.379M K = 9262 sh = L= 26: PKT = 609 Hz = G V = G Sd = 6.590M K = 9261 sh = L= 27: PKT = 610 Hz = G V = G Sd = 7.406M K = 9261 sh = L= 28: PKT = 611 Hz = G V = G Sd = 7.488M K = 9261 sh = L= 29: PKT = 612 Hz = G V = G Sd = 7.728M K = 422 sh =
99 L= 30: PKT = 613 Hz = G V = G Sd = 6.676M K = 421 sh = L= 31: PKT = 614 Hz = G V = G Sd = 4.224M K = 422 sh = L= 32: PKT = 615 Hz = G V = G Sd = 6.049M K = 422 sh = 2.000M L= 33: PKT = 616 Hz = G V = G Sd = 5.617M K = 313 sh = 2.000M L= 34: PKT = 617 Hz = G V = G Sd = 5.714M K = 313 sh = 2.000M L= 35: PKT = 618 Hz = G V = G Sd = 5.636M K = 313 sh = 2.000M L= 36: PKT = 619 Hz = G V = G Sd = 5.921M K = 313 sh = 2.000M L= 37: PKT = 620 Hz = G V = G Sd = 5.937M K = 522 sh = 2.000M L= 38: PKT = 621 Hz = G V = G Sd = 6.123M K = 522 sh = 2.000M L= 39: PKT = 622 Hz = G V = G Sd = M K = 522 sh = 2.000M L= 42: PKT = 623 Hz = G V = G Sd = 5.517M K = 512 sh = 1.600M L= 43: PKT = 624 Hz = G V = G Sd = 4.813M K = 512 sh = 0.090M L= 44: PKT = 625 Hz = G V = G Sd = 4.833M K = 441 sh = 1.400M L= 45: PKT = 626 Hz = G V = G Sd = 3.720M K = 441 sh = 1.400M L= 46: PKT = 627 Hz = G V = G Sd = 7.699M K = 441 sh = L= 47: PKT = 628 Hz = G V = G Sd = 7.839M K = 441 sh = L= 48: PKT = 629 Hz = G V = G Sd = 7.632M K = 512 sh = L= 49: PKT = 630 Hz = G V = G Sd = 3.777M K = 512 sh = 1.400M L= 50: PKT = 631 Hz = G V = G Sd = 9.291M K = 443 sh = L= 51: PKT = 632 Hz = G V = G Sd = 7.919M K = 443 sh = L= 52: PKT = 633 Hz = G V = G Sd = 7.566M K = 441 sh = L= 53: PKT = 634 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 54: PKT = 635 Hz = G V = G Sd = 5.670M K = 313 sh = L= 55: PKT = 636 Hz = G V = G Sd = 3.534M K = 313 sh = 1.400M L= 56: PKT = 637 Hz = G V = G Sd = 2.275M K = 923 sh = L= 57: PKT = 638 Hz = G V = G Sd = 2.163M K = 923 sh = L= 58: PKT = 639 Hz = G V = G Sd = 2.309M K = 923 sh = L= 59: PKT = 640 Hz = G V = G Sd = 2.435M K = 923 sh = L= 114: OPSTL = 116 KODE = 14 ih = L= 117: PKT = 10 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 118: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 119: PKT = 12 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 120: PKT = 17 Hz = G V = G Sd = 4.850M K = 14 sh =
100 L= 121: PKT = 685 Hz = G V = G Sd = 9.108M K = 313 sh = 1.500M L= 122: PKT = 686 Hz = G V = G Sd = 4.786M K = 313 sh = L= 123: PKT = 687 Hz = G V = G Sd = 2.907M K = 313 sh = L= 124: PKT = 688 Hz = G V = G Sd = 7.389M K = 514 sh = 0.090M L= 125: PKT = 689 Hz = G V = G Sd = 6.604M K = 514 sh = 0.090M L= 126: PKT = 690 Hz = G V = G Sd = 8.493M K = 512 sh = 1.400M L= 127: PKT = 691 Hz = G V = G Sd = 8.369M K = 521 sh = 1.400M L= 128: PKT = 692 Hz = G V = G Sd = 7.548M K = 521 sh = L= 129: PKT = 693 Hz = G V = G Sd = 7.665M K = 512 sh = L= 130: PKT = 694 Hz = G V = G Sd = 7.396M K = 313 sh = L= 131: PKT = 695 Hz = G V = G Sd = 9.949M K = 313 sh = L= 132: PKT = 696 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 133: PKT = 697 Hz = G V = G Sd = 8.383M K = 313 sh = L= 134: PKT = 634 Hz = G V = G Sd = 8.628M K = 421 sh = L= 135: PKT = 698 Hz = G V = G Sd = 8.207M K = 924 sh = L= 136: PKT = 699 Hz = G V = G Sd = 8.630M K = 924 sh = L= 137: PKT = 700 Hz = G V = G Sd = 8.623M K = 9261 sh = L= 138: PKT = 701 Hz = G V = G Sd = 7.759M K = 9261 sh = L= 139: PKT = 702 Hz = G V = G Sd = 9.342M K = 9261 sh = L= 140: PKT = 703 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = L= 141: PKT = 704 Hz = G V = G Sd = 8.675M K = 9232 sh = L= 142: PKT = 705 Hz = G V = G Sd = 8.845M K = 943 sh = 0.090M L= 143: PKT = 706 Hz = G V = G Sd = 9.034M K = 943 sh = 0.090M L= 144: PKT = 707 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 146: PKT = 709 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 147: PKT = 710 Hz = G V = G Sd = M K = 9232 sh = 1.400M L= 148: PKT = 711 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = 1.400M L= 149: PKT = 712 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = 1.400M L= 150: PKT = 713 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 151: PKT = 714 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 152: PKT = 715 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = L= 153: PKT = 716 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh =
101 L= 154: PKT = 717 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = 1.400M L= 155: PKT = 718 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = L= 156: PKT = 719 Hz = G V = G Sd = M K = 924 sh = L= 157: PKT = 262 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = L= 158: PKT = 720 Hz = G V = G Sd = M K = 521 sh = L= 159: PKT = 721 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = L= 160: PKT = 722 Hz = G V = G Sd = M K = 521 sh = L= 161: PKT = 723 Hz = G V = G Sd = M K = 521 sh = L= 162: PKT = 724 Hz = G V = G Sd = M K = 521 sh = L= 163: PKT = 725 Hz = G V = G Sd = M K = 512 sh = L= 164: PKT = 726 Hz = G V = G Sd = 8.422M K = 422 sh = L= 166: PKT = 728 Hz = G V = G Sd = 9.736M K = 422 sh = L= 167: PKT = 729 Hz = G V = G Sd = M K = 9232 sh = L= 168: PKT = 730 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 169: PKT = 731 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 170: PKT = 732 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 171: PKT = 733 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 172: PKT = 734 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 173: PKT = 735 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 174: PKT = 736 Hz = G V = G Sd = M K = 444 sh = L= 175: PKT = 737 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 176: PKT = 738 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 177: PKT = 739 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 178: PKT = 740 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 179: PKT = 741 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 180: PKT = 742 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 181: PKT = 743 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 182: PKT = 744 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 183: PKT = 745 Hz = G V = G Sd = M K = 44 sh = L= 184: PKT = 746 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 185: PKT = 747 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 186: PKT = 748 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh =
102 L= 187: PKT = 749 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 188: PKT = 750 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 189: PKT = 751 Hz = G V = G Sd = M K = 41 sh = L= 362: OPSTL = 107 KODE = 14 ih = L= 364: PKT = 10 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 365: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = 1.400M L= 367: PKT = 17 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 371: PKT = 511 Hz = G V = G Sd = 5.209M K = 422 sh = L= 372: PKT = 512 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = 2.000M L= 373: PKT = 513 Hz = G V = G Sd = M K = 421 sh = 2.000M L= 374: PKT = 514 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = 2.000M L= 375: PKT = 515 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = 2.000M L= 376: PKT = 516 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = 2.000M L= 377: PKT = 517 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = 2.000M L= 378: PKT = 518 Hz = G V = G Sd = M K = 9261 sh = L= 379: PKT = 519 Hz = G V = G Sd = 7.451M K = 422 sh = L= 380: PKT = 520 Hz = G V = G Sd = 8.985M K = 422 sh = 2.000M L= 381: PKT = 521 Hz = G V = G Sd = M K = 422 sh = L= 382: PKT = 522 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 383: PKT = 523 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = 0.090M L= 384: PKT = 524 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 385: PKT = 525 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 386: PKT = 526 Hz = G V = G Sd = M K = 9232 sh = L= 387: PKT = 527 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = L= 388: PKT = 528 Hz = G V = G Sd = M K = 9221 sh = 1.400M L= 389: OPSTL = 108 KODE = 14 ih = L= 391: PKT = 10 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 392: PKT = 17 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 393: PKT = 512 Hz = G V = G Sd = 8.097M K = 421 sh = L= 394: PKT = 529 Hz = G V = G Sd = 7.709M K = 313 sh = L= 395: PKT = 530 Hz = G V = G Sd = 5.922M K = 313 sh = L= 396: PKT = 531 Hz = G V = G Sd = 6.500M K = 313 sh = L= 397: PKT = 532 Hz = G V = G Sd = 7.358M K = 313 sh =
103 L= 398: PKT = 533 Hz = G V = G Sd = 6.316M K = 313 sh = L= 399: PKT = 534 Hz = G V = G Sd = 7.110M K = 313 sh = L= 400: PKT = 535 Hz = G V = G Sd = 6.333M K = 313 sh = L= 401: PKT = 536 Hz = G V = G Sd = 5.419M K = 313 sh = L= 402: PKT = 537 Hz = G V = G Sd = 4.126M K = 313 sh = L= 403: PKT = 538 Hz = G V = G Sd = 4.041M K = 313 sh = L= 404: PKT = 539 Hz = G V = G Sd = 5.215M K = 313 sh = L= 405: PKT = 540 Hz = G V = G Sd = 6.145M K = 313 sh = L= 406: PKT = 541 Hz = G V = G Sd = 6.890M K = 313 sh = L= 407: PKT = 542 Hz = G V = G Sd = 6.079M K = 313 sh = L= 408: PKT = 543 Hz = G V = G Sd = 4.707M K = 313 sh = L= 409: PKT = 544 Hz = G V = G Sd = 5.439M K = 313 sh = L= 410: PKT = 545 Hz = G V = G Sd = 5.515M K = 313 sh = L= 411: PKT = 546 Hz = G V = G Sd = 4.781M K = 313 sh = L= 413: PKT = 548 Hz = G V = G Sd = 4.225M K = 522 sh = L= 414: PKT = 549 Hz = G V = G Sd = 9.735M K = 35 sh = 2.150M L= 415: PKT = 550 Hz = G V = G Sd = M K = 35 sh = 2.400M L= 416: PKT = 551 Hz = G V = G Sd = M K = 512 sh = 2.600M L= 417: PKT = 552 Hz = G V = G Sd = M K = 961 sh = 2.500M L= 62: OPSTL = 119 KODE = 14 ih = L= 64: PKT = 17 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = 1.700M L= 65: PKT = 16 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = L= 112: PKT = 10 Hz = G V = G Sd = M K = 14 sh = 2.100M L= 66: PKT = 641 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 67: PKT = 642 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 68: PKT = 643 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 69: PKT = 644 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 70: PKT = 645 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 71: PKT = 646 Hz = G V = G Sd = M K = 312 sh = L= 72: PKT = 647 Hz = G V = G Sd = M K = 312 sh = L= 73: PKT = 648 Hz = G V = G Sd = M K = 312 sh = L= 74: PKT = 649 Hz = G V = G Sd = M K = 312 sh = L= 75: PKT = 650 Hz = G V = G Sd = M K = 312 sh =
104 L= 76: PKT = 651 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 77: PKT = 652 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 78: PKT = 653 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 79: PKT = 654 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = 1.600M L= 80: PKT = 655 Hz = G V = G Sd = M K = 841 sh = L= 81: PKT = 656 Hz = G V = G Sd = M K = 841 sh = L= 82: PKT = 657 Hz = G V = G Sd = M K = 841 sh = 1.600M L= 83: PKT = 658 Hz = G V = G Sd = M K = 841 sh = L= 84: PKT = 659 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 85: PKT = 660 Hz = G V = G Sd = 8.104M K = 3182 sh = L= 86: PKT = 661 Hz = G V = G Sd = 9.229M K = 3182 sh = L= 87: PKT = 662 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 88: PKT = 663 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 89: PKT = 664 Hz = G V = G Sd = M K = 3182 sh = L= 90: PKT = 665 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 91: PKT = 666 Hz = G V = G Sd = 9.675M K = 313 sh = L= 92: PKT = 667 Hz = G V = G Sd = 7.808M K = 313 sh = L= 93: PKT = 668 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 94: PKT = 669 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 95: PKT = 670 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 96: PKT = 671 Hz = G V = G Sd = M K = 446 sh = L= 97: PKT = 672 Hz = G V = G Sd = M K = 446 sh = L= 98: PKT = 673 Hz = G V = G Sd = M K = 446 sh = L= 99: PKT = 674 Hz = G V = G Sd = M K = 446 sh = L= 100: PKT = 675 Hz = G V = G Sd = 5.622M K = 9232 sh = L= 101: PKT = 676 Hz = G V = G Sd = M K = 9421 sh = L= 102: PKT = 677 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 103: PKT = 678 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 104: PKT = 679 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 105: PKT = 680 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 106: PKT = 681 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh = L= 107: PKT = 682 Hz = G V = G Sd = M K = 313 sh =
105 L= 108: PKT = 683 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = L= 109: PKT = 684 Hz = G V = G Sd = M K = 611 sh = 1.900M
106 Dokumentationsfil TMK Detailpunktsberegning :41:55 Beregning af: Koordinater i afbildning og højder i højdesystem Koordinatfil: \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo Afbildning: KP 2000 S 1. og 2. akse: E og N Datum: Euref89 Ellipsoide: GRS80 Nm = 40 m m0 = E0 = m Rm = m Højdesystem: DVR 90 Akse: H Korrektioner: Horisontalretninger korrigeres jf. afbildning (k_hz) JA Afstande korrigeres for atmosfæriske forhold jf. T og P i obs.fil (ppm_a) NEJ Afstande reduceres til referensellipsoide (ppm_n) JA Afstande korrigeres jf. afbildning (ppm_sys) JA Afstande korrigeres for jordkrumning og refraktion (k_j&r_s) JA* Højdeforskelle korrigeres for jordkrumning og refraktion (k_j&r_dh) JA* * jf. R = m og k_ref = 0.13 Observationsfil: \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\01_04_06_flettetv3.obs Totalstation: Leica TC1105 E, N og evt. H til detailpunkter observeret fra frie opstillinger beregnes ved henholdsvis 2D transformation MED målestoksændring og 1D translation E, N og evt. H til frie opstillingspunkter overføres til koordinatfilen JA ******************************************************************************* OPSTILLINGER Job Instru- Obser- Dato Opstilling Kode i_h Antal observ. ment nr vatør i punkt nr. m punkter NaN NaN NaN NaN NaN NaN NaN NaN NaN NaN ******************************************************************************* 1. FRI OPSTILLING I PUNKT: 100 MED SIGTE TIL 3 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar
107 Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: -77 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 2 Spredning på vægtenheden EN: m 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 2 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT
108 nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo OBSERVEREDE PUNKTER:
109 (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 61 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo ******************************************************************************** 2. FRI OPSTILLING I PUNKT: 101 MED SIGTE TIL 3 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: -41 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m
110 Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 2 Spredning på vægtenheden EN: 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 2 Spredning på vægtenheden H: m m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo OBSERVEREDE PUNKTER:
111 (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 85
112 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo ******************************************************************************** 3. FRI OPSTILLING I PUNKT: 102 MED SIGTE TIL 3 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: -55 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 2 Spredning på vægtenheden EN: m 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m
113 Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 2 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo OBSERVEREDE PUNKTER: (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 33
114 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo ******************************************************************************** 4. FRI OPSTILLING I PUNKT: 103 MED SIGTE TIL 2 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: 1 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 2 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 0 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 2 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 1 Spredning på vægtenheden H: m
115 IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo OBSERVEREDE PUNKTER: (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 29 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo ******************************************************************************** 5. FRI OPSTILLING I PUNKT: 104 MED SIGTE TIL 2 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P
116 nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: -10 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 2 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 0 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 2 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 1 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT:
117 NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo OBSERVEREDE PUNKTER: (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 14 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo ******************************************************************************** 6. FRI OPSTILLING I PUNKT: 115 MED SIGTE TIL 4 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT
118 nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: 24 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 4 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 4 Spredning på vægtenheden EN: m 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 4 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 3 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo OBSERVEREDE PUNKTER: *
119 (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 41 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo ******************************************************************************** 7. FRI OPSTILLING I PUNKT: 116 MED SIGTE TIL 4 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m
120 Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: 30 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 4 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 4 Spredning på vægtenheden EN: m 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 4 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 3 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m
121 OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo OBSERVEREDE PUNKTER: * *
122 (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 65 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo ******************************************************************************** 8. FRI OPSTILLING I PUNKT: 107 MED SIGTE TIL 3 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k:
123 d_k: 9 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 2 Spredning på vægtenheden EN: m 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 2 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo OBSERVEREDE PUNKTER:
124 (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 18 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo ******************************************************************************** 9. FRI OPSTILLING I PUNKT: 108 MED SIGTE TIL 2 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: 8 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 2 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 0 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 2
125 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 1 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo OBSERVEREDE PUNKTER: * (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 23 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo ******************************************************************************** 10. FRI OPSTILLING I PUNKT: 119 MED SIGTE TIL 3 KENDTE PUNKTER Rå observationer jf. observationsfil: Punkt Kode HZ V Sd ih sh T P nr. gon gon m m m C mbar
126 Korrektioner (se indledning): Punkt k_hz ppm_a ppm_n ppm_sys ppm_tot k_j&r_s k_j&r_dh nr. gon ppm ppm ppm ppm m m Korrigerede observationer: Punkt Hz S dh nr. gon m m FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. koordinatfil Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m D TRANFORMATION MED MÅLESTOKSÆNDRING Transformationsligninger: ET = ( ( )EF - ( )NF ) + ( ) NT = ( ( )EF + ( )NF ) + ( ) Målestoksfaktor k: d_k: 11 ppm Residualer: Punkt Kode r_e r_n nr. m m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 4 Antal frihedsgrader: 2n-u = 2 Spredning på vægtenheden EN: m 1D TRANSLATION Transformationsligning: HT = HF + ( ) Residualer: Punkt Kode r_h nr. m Antal fællespunkter: n = 3 Antal ubekendte: u = 1 Antal frihedsgrader: n-u = 2 Spredning på vægtenheden H: m IKKE FÆLLESPUNKTER Koordinater i System F jf. korrigerede observationer Koordinater i System T jf. ovenstående transformationsligninger
127 Punkt Kode EF NF HF ET NT HT nr. m m m m m m OPSTILLINGSPUNKT: NB: HF og HT refererer til instrumentets sigteplan! Opstillingspunkt er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo OBSERVEREDE PUNKTER: (-) Fællespunkt (*) Kontrolpunkt ( ) Nyt punkt 44 nye punkter er overført til koordinatfil: OPDATERING \\samba.plan.aau.dk\www\homepages\studgroups\09oc0405\ny udregning detail\kp_dvr2.koo
128 ******************************************************************************** ********************************************************************************
129 Bilag D
130 Bilag E
131 Bilag F
132
133 Bilag H Kortets nøjagtighed (se endvidere Bilag J) Afstand nr. S 1 målt Afstand målt i marken /m v - Fald/ stigning i gon S 1 koor korrigeret for temperatur og Δ-højde/m S 2 Afstand beregnet jf. koordinater/m D = S 2 S 1koor Afvigelse/m Bemærkning Hushjørne som er svært tilgængeligt Firkantet rist Hushjørner Firkantet rist Punkt anslået ved bueskæring Firkantet rist Firkantet rist
134
135 Bilag J
Titel: Detaljeret opmåling. Tema: Detaljeret opmåling. Projektperiode: 4. semester, 2. del. Projektgruppe: L4-12. Synopsis
Detaljeret opmåling Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Landinspektøruddannelsens 4. semester, 2. del Gruppe L4-12 2009 Foråret 2009 2 Titel: Detaljeret opmåling Tema: Detaljeret
Landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet
Forside 1 Landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet Institut 0, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Titel: Detaljeret opmåling i Dannebrogsgade/Istedgade Tema: Detaljeret opmåling Projektperiode:
Gruppe L4-AAL04. Detaljeret opmåling af område 5. Gruppe 4: Peter Bisgaard Jensen og Esben Dalsgaard Johansen
Gruppe L4-AAL04 Detaljeret opmåling af område 5 Gruppe 4: Peter Bisgaard Jensen og Esben Dalsgaard Johansen 27. maj til 22. juni 2011 0 Gruppe L4-AAL04 1 Detaljeret opmåling, Himmerlandsgade og Sjællandsgade
Udarbejdet af: L4-KBH01. Andreas K. Jensen Lars F. Jakobsen Johan V. Eckhoff
Udarbejdet af: L4-KBH01 Andreas K. Jensen Lars F. Jakobsen Johan V. Eckhoff TITELBLAD Titel: Detaljeret opmåling Tema: Detailopmåling Projektperiode: 27.05.2011 til 22.06.2011 Projektgruppe: L4-KBH01
Aalborg Universitet København. Landinspektøruddannelsen 4. semester, 2. del. Detaljeret opmåling. Ballerup centrum, Linde Allé, Centrumgaden
1 Detaljeret opmåling Ballerup Centrum, Linde Allé og Centrumgaden Aalborg Universitet København Landinspektøruddannelsen 4. semester, 2. del Detaljeret opmåling Ballerup centrum, Linde Allé, Centrumgaden
[DETALJERET OPMÅLING] PROKEKTOMRÅDE A2-2013
2013 Aalborg Universitet Landinspektørstudiet 4. Semester, 2. Del Af gruppe A3-2013: Michael H. Vittrup & Nicolaj H. Sørensen 21. juni 2013 [DETALJERET OPMÅLING] PROKEKTOMRÅDE A2-2013 P4.2 Detaljeret opmåling
Titel: Detaljeret opmåling i område 9. Tema: Detaljeret Opmåling Projektperiode: 4. semester. Deltagere: Uffe Møller Holm. Simon Skovly Kristensen
2 Detaljeret opmåling i område 9 Aalborg Universitet, Landinspektøruddannelsen 4 semester 3 Titel: Detaljeret opmåling i område 9 Tema: Detaljeret Opmåling Projektperiode: 4. semester Projektgruppe: L4-08
Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012
Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og yggeri og Anlæg, 1. semester, 2012 LCG-1. Introduktion til landmåling 1. Danmarks fikspunktsregister (I) 2. Horisontalretningsmåling
DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet. Den oprindelige definition af DTU-LOK er desværre gået tabt.
Notat DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet 17. februar 2015 Projekt nr. 210914 Dokument nr. 1212704515 Version 5 Udarbejdet af MMKS 1 INDLEDNING Da DTU
KORTLÆGNING OG AFSÆTNING PROJEKT PÅ LANDINSPEKTØRUDDANNELSENS 5. SEMESTER
KORTLÆGNING OG AFSÆTNING PROJEKT PÅ LANDINSPEKTØRUDDANNELSENS 5. SEMESTER AALBORG UNIVERSITET LANDINSPEKTØRUDDANNELSEN 5. SEMESTER GRUPPE 4 DECEMBER 011 1 Titel: Kortlægning og afsætning Tema: Kortlægning
Bilag G1: Geometrisk nivellement
Bilag G1: Geometrisk nivellement Højdemåling fra højdefikspunkt 62-13-09947 til fikspunkt 5501 Geometriske nivellement mellem Valdemarpunkt 62-13-09947 og hjælpe punkt 5501, der er udført ved dobbelt nivellement.
Tema: Landmåling og kortlægning. Projektperiode: 1. sept. 23. dec Synopsis: Projektgruppe: Henrik Skov. Nicolas Lemcke Horst
Landmåling & Kortlægning -Ved Hadsundvej & Humlebakken Projektgruppe 4 Landinspektøruddanelsens 5. semester Henrik Skov, Nicolas Lemcke Horst & Anders Knørr Lyseen Aalborg Universitet december 2008 Landmåling
Titel: Landmåling og Kortlægning, Harrestrup Ådal, Ballerup
Landmåling og kortlægning Gruppe L5_CHP07 Jakob B. Frantzen og Birgitte R. Nissen Landinspektøruddannelsen 5. semester Aalborg Universitet København, København, december 2009 Titel: Landmåling og Kortlægning,
Detaljeret Opmåling. af Lautrupvang 2, 2A og 2B. Gruppe 2: Casper Aagaard Madsen og Nikolaj Ahlberg Purhus. Landinspektørstudiet, 4. semester 2.
Detaljeret Opåling af Lautrupvang 2, 2A og 2B Gruppe 2: Casper Aagaard Madsen og Nikolaj Ahlberg Purhus Landinspektørstudiet, 4. seester 2. del Aalborg Universitet København Aalborg Universitet København
Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl
Landmålingens fejlteori Lektion 4 Vægtet gennemsnit Fordeling af slutfejl - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/36 Estimation af varians/spredning Antag X 1,...,X n stokastiske
Access version 1.5 Totalstation Opstilling Opmåling Afsætning
Access version 1.5 Totalstation Opstilling Opmåling Afsætning Juli 2010 Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S [email protected] Opstilling Opstilling af selve instrumentet Instrumentet opstilles på stativet og stilles
Vægte motiverende eksempel. Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl. Vægtet model. Vægtrelationen
Vægte motiverende eksempel Landmålingens fejlteori Lektion 4 Vægtet gennemsnit Fordeling af slutfejl - kkb@mathaaudk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Højdeforskellen mellem punkterne P
Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl
Landmålingens fejlteori Lektion 4 Vægtet gennemsnit Fordeling af slutfejl - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf13 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/1 Vægtet
Landmåling og kortlægning
Landmåling og kortlægning Landinspektøruddannelsens 5. semester 2009 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Gruppe 6 Dijana Lubarda Malene Kobberø Regitse Vammen Titel/tema:
Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen
Er en indføring i landmåling, og er primært tiltænkt studerende på uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Den vil uden tvivl også kunne finde anvendelse på
Notat. DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter INDHOLD. 1 Baggrund Etablering af de fysiske fikspunkter... 4
Notat DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter April 2017 Udarbejdet af MMKS Kontrolleret af MHFR og LRLA Godkendt af MMKS INDHOLD 1 Baggrund... 2 1.1 Resultater... 3 2 Etablering af de fysiske
Vektorer og lineær regression
Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 03 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden
Aalborg Universitet København
Aalborg Universitet København Aalborg Universitet Landinspektør, København Lautrupvang B & 15, 750 Ballerup Sekretær: Pia Skovlund Jensen Semester: 5. semester,.del Projektets titel: Kortlægning og afsætning
Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock
Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.
Kortlægning og Teknisk Måling
Kortlægning og Teknisk Måling Aalborg Universitet Landinspektørstudiets Projektgruppe 13 December 2006 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Fibigerstræde 11-13 9220 Aalborg
Indholdsfortegnelse. Forord 7
Indholdsfortegnelse Forord 7 1 Indledning 8 1.1 Baggrund 8 1.2 Kort som projekteringsgrundlag 8 1.3 Topografiske kort 8 1.4 Tekniske grundkort 9 1.5 Situationsplaner 10 1.6 Matrikelkortet 10 2 Landmåling
Kortlægning og teknisk måling
Kortlægning og teknisk måling Gruppe L5 01 Aalborg Universitet Landinspektøruddannelsens 5. semester December 2007 L-Studienævnet Fibigerstræde 11 9220 Aalborg Øst Tlf. 96 35 83 41 www.lsn.aau.dk Titel:
RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L
SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske
Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i. Begreber
Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i Begreber 1 Columbus tog fejl! - jorden er flad når vi tegner i MicroStation!!! Geodætiske begreber definition af jorden Jordens overflade Jordens
Kortlægning og afsætning
Projektrapport Gruppe L5AAL-02 2012 Kortlægning og afsætning Betavej og Den gamle Golfbane Landinspektørstudiet Aalborg Universitet December 2012 Titel: Kortlægning og afsætning Betavej og Den gamle Golfbane
Projektrapport. Kortlægning og afsætning
Projektrapport Kortlægning og afsætning Udarbejdet af gruppe L5aal2011_01 Landinspektøruddannelsens 5. semester Kathrine Schmidt, Winnie Husted Andersen og Esben Dalsgaard Johansen Aalborg Universitet,
Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Kalibrering af Trimble S-serien
Kalibrering af Trimble S-serien Kalibreringsopgaver; 1. Libelle(r) 2. Optisk lod 3. Horisontal/vertikal kollimation samt horisontalaksens skævhed 4. Autolock kollimation 5. Afstandsmåler 6. Laserpeger
Impuls og kinetisk energi
Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) [email protected] [email protected] [email protected] 2 I. INDLEDNING I denne øvelse
Projektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Kursus i Landmåling, CAD og GIS 9/9-2010
1. Introduktion til landmåling Kursus i Landmåling, CAD og GIS 9/9-2010 1. Danmarks fikspunktsregister (I) 2. Horisontalretningsmåling og afstandsmåling 3. Detailmåling med totalstation, opstilling i kendt
Landmåling & Kortlægning. Landinspektøruddannelsens 5. semester 2009
Landmåling & Kortlægning Landinspektøruddannelsens 5. semester 2009 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Gruppe 9 4. december 2009 Landmåling & kortlægning i og omkring Sohngaardsholmparken
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi
Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Denne gennemgang omhandler figur 13 i Regn med biologi. Man kan sagtens lave beregninger på egne data. Forsøgsmæssigt kræver det bare en tommestok tapet
Kortlægning og afsæning i Golfparken. Edin Ahmetspahic Catrine Gylling Jensen Marie Søndegård Jensen. Gruppe: L5aal
Kortlægning og afsæning i Golfparken Af Edin Ahmetspahic Catrine Gylling Jensen Marie Søndegård Jensen Gruppe: L5aal2011-02 Gr. L5aal2011_02 Side 2 af 97 Kortlægning og afsætning: 19A~20A Efterår 2011
Landinspektørstudiet Landmåling og kortlægning Gruppe 9 5. semester Omkring Aalborghus kollegiet Efteråret 2008
Forord Denne rapport udgør, sammen med dens bilag, afrapporteringen af semesterprojektet for en projektgruppe på landinspektørstudiets femte semester, hvis overordnede tema er landmåling og kortlægning.
Matematik A STX december 2016 vejl. løsning Gratis anvendelse - læs betingelser!
Matematik A STX december 2016 vejl. løsning www.matematikhfsvar.page.tl Gratis anvendelse - læs betingelser! Opgave 1 Lineær funktion. Oplysningerne findes i opgaven. Delprøve 1: Forskrift Opgave 2 Da
Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen
Landmålingens fejlteori Lektion Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet En stokastisk variabel er en variabel,
Matlab script - placering af kran
Matlab script - placering af kran 1 Til at beregne den ideelle placering af kranen hos MSK, er der gjort brug af et matlab script. Igennem dette kapitel vil opbygningen af dette script blive gennemgået.
Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning
Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer
RTK test udført ved Kort & Matrikelstyrelsen.
Q RTK test udført ved Kort & Matrikelstyrelsen. Erfaringer fra 4 RTK test: Test af enkeltstations RTK, November 2000 Test af GPS referencens RTK løsning i Herning by, September 200 Test af Netværks RTK,
1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori - lidt om kurset Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Kursusholder
Matematiske hjælpemidler. Koordinater. 2.1 De mange bredder.
2. Matematiske hjælpemidler. Koordinater. 2.1 De mange bredder. 2.1 I Figur 1.1 i kapitel 1 er der vist et ideelt Kartesiske eller Euklidiske koordinatsystem, med koordinater ( X, Y, Z) = ( X 1, X 2, X
Værktøjskasse til analytisk Geometri
Værktøjskasse til analytisk Geometri Frank Nasser 0. april 0 c 008-0. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Pythagoras Ensvinklede trekanter Trigonometri. Helle Fjord Morten Graae Kim Lorentzen Kristine Møller-Nielsen
MATEMATIKBANKENS P.E.T. KOMPENDIUM Pythagoras Ensvinklede trekanter Trigonometri Helle Fjord Morten Graae Kim Lorentzen Kristine Møller-Nielsen FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR PYTHAGORAS, ENSVINKLEDE TREKANTER
Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring
Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger
Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8
Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt
Tilhørende: Robert Nielsen, 8b. Geometribog. Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden.
Tilhørende: Robert Nielsen, 8b Geometribog Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden. 1 Polygoner. 1.1 Generelt om polygoner. Et polygon er en figur bestående af mere end
5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. ([email protected])
5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34 ([email protected]) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du vil ønske du aldrig havde stillet! 1. Hvorfor
Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde
Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne
Detaljeret opmåling. Teknisk kort og 3D model af Fibigerstræde 13 Aalborg Ø
Detaljeret opmåling Teknisk kort og 3D model af Fibigerstræde 13 Aalborg Ø Kasper Christensen, Morten Schmidt & Annie Bay-Smidt Landinspektør, 4. semester Juni 2012 Titelblad Titel: Detaljeret opmåling
i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0
BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den
2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber
Værktøjskasse til analytisk Geometri
Værktøjskasse til analytisk Geometri Frank Villa. september 04 Dette dokument er en del af MatBog.dk 008-0. IT Teaching Tools. ISBN-3: 978-87-9775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave B
Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Opgaven består af fire dele, hver med en række spørgsmål, efterfulgt af en liste af teorispørgsmål. I alle opgavespørgsmålene
Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari
Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2 Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari Opgave 7 - Analytisk Plangeometri Delopgave a) Vi starter ud med at undersøge afstanden fra punktet P(5,4) til linjen
Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P
Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene
Lineære sammenhænge, residualplot og regression
Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge
Undersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional. for hf Karsten Juul
Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional for hf 2018 Karsten Juul Potensfunktion 1. Oplæg til forskrift for potensfunktion...1 2. Forskrift for potensfunktion...2 3. Udregn x eller y i
brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt
brikkerne til regning & matematik statistik 2+ preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-33-6 2009 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne
Afstande, skæringer og vinkler i rummet
Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.
Matematik. Meteriske system
Matematik Geometriske figurer 1 Meteriske system Enheder: Når vi arbejder i længder, arealer og rummål er udgangspunktet metersystemet: 2 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122
Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.
Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt
Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Matematikken bag Parallel- og centralprojektion
Matematikken bag parallel- og centralojektion 1 Matematikken bag Parallel- og centralojektion Dette er et redigeret uddrag af lærebogen: Programmering med Delphi fra 2003 (570 sider). Delphi ophørte med
koordinatsystemer og skemaer
brikkerne til regning & matematik koordinatsystemer og skemaer basis preben bernitt brikkerne til regning & matematik Koordinatsystemer og skemaer, basis 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk
Landmålingens fejlteori - Lektion 3. Estimation af σ Dobbeltmålinger Geometrisk nivellement Linearisering
Landmålingens fejlteori Lektion 3 Estimation af σ Dobbeltmålinger Geometrisk nivellement Linearisering - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/31 Repetition: Middelværdi og
Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v
Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker
Antag X 1, X 2,..., X n er n uafhængige stokastiske variable, hvor Var(X 1 )=σ 2 1,..., Var(X n )=σ 2 n.
Simple fejlforplantningslov Landmålingens fejlteori Lektion 6 Den generelle fejlforplantningslov Antag X, X,, X n er n uafhængige stokastiske variable, hvor Var(X )σ,, Var(X n )σ n Lad Y g(x, X,, X n ),
Dæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Afstande, skæringer og vinkler i rummet
Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Anvendelse af matematik til konkrete beregninger
Anvendelse af matematik til konkrete beregninger ved J.B. Sand, Datalogisk Institut, KU Praktisk/teoretisk PROBLEM BEREGNINGSPROBLEM og INDDATA LØSNINGSMETODE EVT. LØSNING REGNEMASKINE Når man vil regne
Studieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri
VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: 333247 2015 Anders Jørgensen, Mark Kddafi, David Jensen, Kourosh Abady og Nikolaj Eriksen 1. Indledning I dette projekt, vil man kunne se definitioner
grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt
brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk
Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling )
Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling ) Kompetenceområde Klassetrin Faser 1 Eleven kan kategorisere Efter klassetrin Eleven kan anvende geometriske begreber og måle Eleven kan kategorisere
Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning
Sh*maa03 1508 Matematik B->A, STX Anders Jørgensen, delprøve 1 - Uden hjælpemidler Følgende opgaver er regnet i hånden, hvorefter de er skrevet ind på PC. Opgave 1 - Lineær Funktioner Vi ved, at år 2001
Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion Gruppe 5.5. Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse
Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Projektområdet...5 2 Skelfastlæggelse...6 3 Kravspecifikation...8
Løsning til øvelse 7.8, side 272: Københavns Politigård
website: link fra, kapitel 7, afsnit 2 Løsning til øvelse 7.8, side 272: Københavns Politigård Bemærk: Benyt fx formelsamlingen til stxa side 10-14 til at finde de relevante formler. (Geogebra starter
Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)
Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.
Tror du Jorden er flad? Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34
Tror du Jorden er flad? Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34 ([email protected]) https://twitter.com/flatearthorg?lang=da Verden som vi ser på den til dagligt i vores CAD system ( The Flat Earth made at
Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019
Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen
Rapport uge 48: Skråplan
Rapport uge 48: Skråplan Morten A. Medici, Jonatan Selsing og Filip Bojanowski 2. december 2008 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 2.1 Rullebetingelsen.......................... 2 2.2 Konstant kraftmoment......................
Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2
Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog
Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard
Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...
