Travlhed i danskernes hverdag

Transkript

1 Syddansk Universitet Aflevering d. 9. oktober 2008 Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Metode Travlhed i danskernes hverdag Sofie Pedersen XXXX Lars Munksgaard Toft XXXX Morten Tønsberg Møllemose Hansen XXXX Vejledere: Maria Elizabeth Krøis Bønløkke Carsten Ulstrup Johansen

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Problemformulering Variable Den afhængige variabel De uafhængige variable Variabelliste Kausalmodel Hypoteser Forskningsdesign Dataindsamling Vægtning af den afhængige variabel Teori om arbejdsmarkedet Uorganiseret og organiseret arbejdsmarked Danmark anno Travlhed, stress og ledighed Kritik af spørgeskema Hypotesetest Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese

3 9.13 Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotesetest en opsamling Selvkritik Konklusion Litteraturliste Bøger Internet Bilag Hypoteser Spørgeskema...67

4 Forord Indledningsvis vil vi gøre læseren opmærksom på, hvorledes vores formelle opdeling af opgaven har været. Igennem arbejdsforløbet har vi lagt vægt på enighed med hensyn til udarbejdelsen og strukturen af opgaven og har alle deltaget aktivt i skriveprocessen. Da det der kræves nærmere præcisering af ansvarshaver for de enkelte afsnit, har vi prøvet at imødekomme dette på bedste vis således: Fælles 2, 11, 12 Lars Toft 4, 6, , 10 Morten Hansen 1, 7, 8, Sofie Pedersen 3, 5, Igennem opgaven vises det vigtigste af outputtene fra SAS i tabeller i forbindelse med hver enkelt hypotese. Det fyldestgørende SAS-output findes i bilag. Dette mener vi vil give det bedste helhedsindtryk, og derved vil læseren få et godt overblik. Denne opgave, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, forord, litteraturliste og bilag, indeholder anslag og 19 figurer, som hver tæller 400 anslag, og derved kommer vi i alt op på anslag svarende til 36,73 sider, med 2400 anslag pr. side. 1

5 1. Indledning I dagens Danmark er et meget centralt emne i medierne, at danskerne har meget travlt på deres arbejdsplads, og at de derfor føler sig stressede i hverdagen. Dog har arbejdstiden, historisk set, aldrig været så kort, for i selve overenskomsten står der 37 timer ugentligt. 1 Denne modstrid er baggrunden for at undersøge travlheden i danskernes hverdag. Dét er netop, hvad denne metodeopgave omhandler. Altså mere præcist, hvad denne følelse af travlhed skyldes. Skyldes travlheden overarbejde, teknologiens udvikling, praktisk arbejde eller måske kravet om, at arbejdsliv og familieliv helst skal gå op i en højere enhed? Desuden inddrages de offentlige myndigheder i relation til, om de evt. kunne gøre noget for, at danskerne føler sig mindre travle. Dette emne er relevant, fordi det koster samfundet mange penge, når folk rammes af sygdommen stress både angående behandling, men i højere grad de sygdomsramtes fravær fra arbejdsmarkedet. Denne stress skyldes selvsagt travlheden i hverdagen. Derfor vil vi sætte fokus på, hvad der gør danskerne travle, for at samfundet på sigt kan takle danskernes travlhed på en positiv måde. Ifølge FTF 2 gælder det, at sandsynligheden for at få stress stiger i takt med, hvor meget lønmodtageren arbejder over. 3 Udover, at dette giver god mening, vides det også, at rigtig mange danskere arbejder over hver uge. To ud af tre af de overarbejdende lønmodtagere personer arbejder fast mere end den aftalte arbejdstid, mens der for den sidste tredjedel personer udelukkende er tale om sporadisk overarbejde. 4 Dette tyder altså på, at danskerne generelt påtager sig overarbejde. Men hvorfor? Bladet Helse ArbejdsLiv er ikke i tvivl: Det er mængden af arbejde. For samtidig er præstationskravet, konkurrencen og tempoet steget generelt på arbejdspladserne. 5 Men denne pligt til at påtage sig overarbejde på grund af en stor arbejdsmængde er ikke det eneste, der ligger til grund for overarbejde. Alt tyder nemlig på, at danskerne faktisk også kan lide at arbejde over: Årsagen synes at være en kombination af ydre pres og indre lyst. 6. Denne indre lyst kommer ifølge Tidsskrift for arbejdsliv fra en form for mani, nemlig arbejdsnarkomani. Man bliver simpelthen afhængig af at arbejde, og kan derfor slet ikke lade være med at påtage sig overarbejde. For andres vedkommende kan overarbejde naturligvis også være et udtryk for et ønske om et forøget rådighedsbeløb, og derved muligheden for flere materielle goder. 1 Ifølge oplaget Ottetimersdagen på er arbejdstiden blevet reduceret igennem det 20. århundrede: 1911: 55 timer; 1920: 48 timer; 1961: 44 timer; 1970: 41,75 timer; 1974; 40 timer; 1991: 37 timer. 2 FTF er hovedorganisation for offentligt og privat ansatte. 3 Ifølge artiklen Overarbejde giver stress fra Magasinet Resonans, udgivet af FTF, 6. juni Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen 3. kvt udarbejdet af Danmarks Statistik, 17. november Ifølge artiklen Kvinder har det dårligt med overarbejde fra bladet Helse ArbejdsLiv, nr Ifølge Tidsskrift for arbejdsliv, nr. 3 side 93-95,

6 Næste begreb til diskussion er teknologiens udvikling. Vi finder det spændende at undersøge, om de teknologiske muligheder har gjort danskerne mere eller mindre travle. På den ene side står produkter som vaskemaskiner, opvaskemaskiner mv. som har gjort hverdagen mere bekvem og sandsynligvis derved danskerne mindre travle. Men på den anden side står produkter, som måske kan være en stressfaktor i hverdagen, selvom det er produkter, som egentlig har gjort livet mere bekvemt. Disse produkter kunne være mobiltelefonen og internettet. De kan nemlig blive til stressfaktorer idet, at man kan kontaktes døgnet rundt uanset hvor man befinder sig og mindst lige så vigtigt i denne henseende: Man kan tage arbejdet med sig hjem! Muligheden for hjemmearbejde gør dog ikke nødvendigvis danskerne mere travle, idet der også er en vis fleksibilitet i muligheden for at arbejde hjemmefra. Et citat fra magasinet Lederne illustrerer denne problemstilling: Jeg har de senere år prøvet nogenlunde at holde arbejdsdagen på kontoret lidt kortere, men med min hjemmearbejdsplads betyder det, at jeg lægger nogle flere arbejdstimer hjemme. 7 Familieliv og børn er to sider af samme sag. Dette er også et vigtigt begreb at diskutere i henhold til danskernes travlhed. Bliver danskerne mere travle ved f.eks. at have mindre børn, der skal bringes til, og hentes fra, daginstitutioner? Dette er ét af områderne vi kunne tænke os at belyse. En anden vigtig ting angående børn er arbejdsgivernes forståelse for medarbejdere med børn, i og med at disse medarbejdere også har et stort ansvar udenfor arbejdspladsen. Hvis arbejdsgiveren ingen forståelse har, kan det muligvis være en stressfaktor. Ifølge Berlingske Tidende er børneforældre dog ikke mere stressede end folk uden børn: En undersøgelse af knap danskeres forhold til stress viser, at børneforældre ikke lider af højere stressniveau end par uden børn. 8 Praktisk arbejde såsom indkøb, rengøring og madlavning, er endnu en ting den moderne dansker skal tage sig af. Det er dog muligt at betale sig fra store dele af det praktiske arbejde, hvis kapitalen er i orden. Dette begreb synes vi også spiller en vigtig rolle for travlheden. Det femte, og sidste, begreb er de offentlige myndigheder. Tanken med dette begreb er, om det offentlige kan gøre noget for danskerne, så de føler sig mindre travle. Under dette område er en vigtig diskussion også, om danskerne er villige til at betale for det. Alt i alt synes vi, at emnet Arbejdsliv og overarbejde i Danmark er et rigtig spændende emne. Dels fordi det vedrører alle danskere i størst grad arbejdsstyrken og dels fordi medierne har emnet meget til diskussion, hvor man hele tiden hører, at flere og flere danskere rammes af sygdommen stress. Politikerne interesserer sig naturligvis også meget for dette emne, da flere sygdomstilfælde på grund af stress vil koste samfundet mange penge. Politikerne bestræber sig selvfølgelig 7 Ifølge artiklen Overarbejde er helt i orden fra Magasinet Lederne, nr. 1, januar Ifølge artiklen Stress er ikke børnenes skyld fra Berlingske Tidende, 22. januar

7 også på, at skabe det bedst mulige samfund for borgerne, og derved er det i deres interesse, at borgerne har det godt. 4

8 2. Problemformulering I denne opgave vil vi undersøge danskerne travlhed i hverdagen. Derfor vil vi gerne undersøge om travlheden skyldes, at der arbejdes mere end de 37 timer ugentligt? Og hvis ja, i hvor høj grad overarbejdes der i det danske arbejdsliv? Eller skyldes danskernes travlhed helt andre årsager? Er de teknologiske fremskridt i virkeligheden en ulempe som øger danskernes travlhed? Er hverdagen travl på grund af børn, og bliver danskerne mere travle alt efter hvilken alder børnene har? Hvordan påvirker praktisk arbejde i hjemmet danskernes travlhed? Samt hvad mener danskerne de offentlige myndigheder kan gøre af tiltag, for at få en mindre travl hverdag, og er de villige til at betale for det? 5

9 3. Variable I dette kapitel vil vi fortælle om vores variable. I 3.1 beskrives den afhængige variabel, og i 3.2 fortælles om de uafhængige variable. I 3.3 har vi vores variabelliste, som i 3.4 kædes sammen i vores kausalmodel. Afslutningsvis i 3.5 har vi opstillet vores hypoteser. 3.1 Den afhængige variabel Vores afhængige variabel er travlhed i hverdagen. Årsagen til, at vi kalder det travlhed og ikke stress er, at stress er en sygdom. I denne opgave vil vi ikke lægge vægt på sygdommen, men mere på de ting i hverdagen, der gør danskerne travle. Dette er en svær variabel at måle, idet alle mennesker har hver deres definition på, hvad travlhed er. Vi definerer derfor variablen som: Antal timer af ugen, som bruges på praktiske ting og gøremål, det vil sige arbejde, børn og praktisk arbejde. Vi har valgt denne definition, fordi vi skal finde en variabel som er mulig at måle på. Vi har overvejet andre muligheder, men vi ser denne som lettest at måle, samtidig med, at vi ikke manipulerer med vores sekundære datasæt. 3.2 De uafhængige variable Til at beskrive vores begreber: arbejdsliv, teknologi, børn, praktisk arbejde og de offentlige myndigheder, er vi gennem en operationalisering kommet frem til i alt 15 variable: Arbejdsliv: Ansættelsesform: Den form hvorpå man er ansat i en virksomhed, hvis man overhovedet har et arbejde. Timer på arbejdspladsen: Den tid man er på sin arbejdsplads om ugen. Overarbejdsdage: Antal dage på en uge hvor man påtager sig overarbejde. Mulighed for hjemmearbejde: Om der er mulighed for, at man kan udføre dele af sit arbejde hjemmefra. Hjemmearbejdstimer: Givet man har mulighed for at arbejde hjemmefra, dét antal timer om ugen man bruger på dette. 6

10 Betalt overarbejde: Om der betales for udførelse af overarbejde. Teknologi: Arbejdsmobiltelefon/ - Om der i forbindelse med ens arbejde er tilknyttet en af de to former for teknologi, begge eller slet ingen. Svarer udenfor arbejdstid: Givet man har et eller begge af ovenstående teknologiske midler i forbindelse med sit arbejde, dét antal gange om ugen det praktiseres at svare udenfor arbejdstiden, altså på tidspunkter, hvor der ikke aflønnes for dette arbejde. Børn: Børn: Det eller de aldersintervaller hvori man har børn, hvis der haves nogen overhovedet. Afhentning i daginstitution: Givet man har børn, hvem der så står for afhentningen af disse i diverse daginstitutioner. Arbejdspladsens forståelse: Hvorvidt man mener, at ens arbejdsplads har forståelse for, at man har børn og at disse skal hentes fra daginstitutioner inden de lukker. Praktisk arbejde: Praktisk arbejde: Antal timer om ugen man bruger på praktisk arbejde i hjemmet. Hjælp til praktisk arbejde: Hvilke dele af det praktiske arbejde i hjemmet man har hjælp til, hvis man har hjælp overhovedet. De offentlige myndigheder: Offentlig hjælp: Hvilke områder det offentlige kunne være til hjælp på, i forbindelse med vedtagelsen af nye love eller nye forslag/tillæg til eksempelvis overenskomsterne. Skat: Villigheden til at finansiere denne eventuelle offentlige hjælp, gennem en højere skattebetaling. Idet vi har valgt at anvende et sekundært datasæt, er vi løbet ind i nogle begrænsninger. Det kunne have været interessant at medtage følgende variable: Køn: Der er i undersøgelsen ikke spurgt om køn, hvilket vi synes kunne være en interessant variabel, set i lyset af, at vi har en idé om, at kvinder dels arbejder mindre end mænd, men at det er kvinderne der er mest travle, idet de står for meget af arbejdet i forbindelse med hjemmet. 7

11 Alder: Denne variabel kunne være interessant, idet man kunne sammenligne bestemte aldersgrupper. Man kunne således f.eks. sammenligne om personer i intervallet år er mindre travle end folk i intervallet år. 3.3 Variabelliste Variabellisten nedenfor indeholder den afhængige variabel, som vi her kalder Y, og de 15 uafhængige variable som blev nævnt i afsnit 3.2. Her specificeres de enkelte variable nærmere, idet der angives variabelnummer, variabelnavn (variabel), skalaniveau og svarkategorier for de adspurgte i undersøgelsen. Begreb Variabel- Variabel Skalaniveau Svarkategorier nummer Travlhed Y Travlhed i hverdagen Ratio, Antal timer 9 kvantitativ Arbejdsliv X 1 Ansættelsesform Nominel, kvalitativ - I fuld beskæftigelse (37 timer ugentligt eller flere) - I deltidsbeskæftigelse ( 20 timer ugenligt < 37 ) - Vikarjob - Studenterjob - Uden arbejde X 2 Timer på arbejdspladsen Ratio, kvantitativ X 3 Overarbejdsdage Ordinal, kvalitativ Antal timer - Nej, jeg arbejder ikke længere 10 - Ja, næsten hver dag arbejder jeg længere - Ja, 2-3 dage om ugen arbejder jeg længere - Ja, 1 dag om ugen - Ja, sjældnere X 4 Mulighed for hjemmearbejde Nominel, kvalitativ X 5 Hjemmearbejdstimer Ratio, kvantitativ X 8 11 Betalt overarbejde Nominel, kvalitativ - Ja - Nej Antal timer - Ja - Nej 9 Se kapitel 6: Vægtning af den afhængige variabel 10 Egentlig burde denne svarmulighed stå til sidst se venligst nærmere under Kritik af spørgeskema 8

12 - Ved ikke Teknologi X 6 Arbejdsmobiltelefon/ arbejds- Nominel, kvalitativ - Nej - Ja, har mobiltelefon - Ja, har mailadgang - Ja, har begge dele X 7 Svarer uden for arbejdstid Ordinal, kvalitativ Børn X 9 Børn Ordinal og intervalgrupperet, kvalitativ Praktisk arbejde De offentlige myndigheder X 10 X 11 X 12 X 13 Afhentning i daginstitution normalt Arbejdspladsens forståelse Timer på praktisk arbejde Hjælp til praktisk arbejde Nominel, kvalitativ Nominel, kvalitativ Ratio, kvantitativ Nominel, kvalitativ X 14 Offentlig hjælp Nominel, kvalitativ - Ja, hver dag - Ja, næsten hver dag - Ja, 2-3 gange om ugen - Ja, 1 gang om ugen - Ja, sjældnere - Nej, aldrig - Børn i alderen 0-2 år - Børn i alderen 3-5 år - Børn i alderen 6-10 år - Børn i alderen år - Børn i alderen år - Nej - Mig selv - Min samlever (kun hvis samlever) - Bedsteforældre - Søskende - Andre - Meget forskelligt - Det kan godt være et problem - Der er forståelse for det Antal timer - Nej, ingen hjælp - Rengøringshjælp - Hjælp til indkøb - Hjælp med barn/børn - Andet, notér - Længere åbningstider i daginstitutioner - Genindførelse af hjemmeserviceordningen - Mulighed for at gå ned i arbejdstid - Bedre offentlig transport - Billigere adgang til hushjælp - Bedre orlovsmuligheder 11 Grunden til at variablen hedder X 8, er at den refererer til det 8. spørgsmål som vi anvender, men da vi mener den hører til under arbejdsliv er den placeret her. Testen af hypotesen tilhørende denne variabel er afsnit

13 X 15 Skat Ordinal, kvalitativ - Bedre muligheder for nedsat tid - Bedre muligheder for flekstid - Bedre muligheder for hjemmearbejde - Ingen af ovenstående - Ja - Ja, men kun ganske lidt - Nej 3.4 Kausalmodel Kausalmodellen har til formål at beskrive, hvilke faktorer der påvirker vores afhængige variabel, og hvorledes denne påvirkning er positiv eller negativ korreleret. I forbindelse med vores undersøgelse har vi opstillet følgende kausalmodel: H 15 + Skat Offentlig hjælp Hjælp til praktisk arbejde Timer på praktisk arbejde Arbejdspladsens forståelse Ansættelsesform H 13 H 12 + H 1 + H 11 H 14 Timer på arbejdspladsen Travlhed i hverdagen H 10 + H 2 + H 3 + Afhentning i daginstitution Overarbejdsdage H 9 + Børn H 6 + H 8 + H 4 + H 5 + H 7 + Betalt overarbejde Mulighed for hjemmearbejde Hjemmearbejdstimer Arbejdsmobiltelefon/ arbejds- Svarer uden for arbejdstid Figur 3.1: Kausalmodel Vi er klar over, at der er flere kausale sammenhænge mellem variablene end vist ovenfor, f.eks. mellem ansættelsesform og timer på arbejdspladsen, børn og afhentning i daginstitution osv.. Dog ønsker vi ikke at have dem med i vores analyse, fordi vi primært ønsker at se den direkte påvirkning på folks travlhed i hverdagen, og det føler vi bedst vi gør på ovenstående måde. Desuden 10

14 synes vi ikke, at det ville være interessant i denne sammenhæng, at teste om f.eks. folk der er fuldtidsansat også er dem, der bruger flest timer på arbejdspladsen. 3.5 Hypoteser Nedenstående hypoteser er opstillet ud fra kausalmodellen i afsnit 3.4, og det er netop disse hypoteser, som vi senere i denne opgave vil undersøge nærmere. H 1 : I jo højere grad man er fuld beskæftiget, jo mere travl er man. H 2 : Jo flere timer man er på sin arbejdsplads, jo mere travl er man. H 3 : Jo oftere man arbejder over på sin arbejdsplads, jo mere travl er man. H 4 : Man er mere travl, når man har mulighed for at arbejde hjemmefra, end når man ikke har. H 5 : Jo flere timer om ugen man arbejder hjemmefra, jo mere travl er man. H 6 : Adgang til arbejdsmobiltelefon og/eller arbejds- gør én mere travl. H 7 : Jo oftere man besvarer sin arbejdsmobiltelefon og/eller arbejds- uden for arbejdstiden, jo mere travl er man. H 8 : Når man får betalt overarbejde, arbejder man mere over. H 9 : Jo yngre hjemmeboende børn man har, jo mere travl er man. H 10 : Når man selv henter sit barn/børn i daginstitutionen, er man mere travl. H 11 : Forståelse fra arbejdspladsen angående afhentning af børn gør én mindre travl. H 12 : Jo flere timer man bruger på praktisk arbejde i hjemmet ugentligt, jo mere travl er man. H 13 : Hjælp til praktisk arbejde gør én mindre travl. H 14.1 : Hvis det offentlige indfører billigere adgang til hushjælp, vil de travleste folk synes, det er den største fordel H 14.2 : Hvis det offentlige indfører bedre mulighed for hjemmearbejde, vil de travleste folk synes, det er den største fordel H 15.1 : Man er villig til at betale mere i skat, hvis det offentlige indfører billigere adgang til hushjælp. H 15.2 : Man er villig til at betale mere i skat, hvis det offentlige indfører bedre muligheder for hjemmearbejde. 11

15 4. Forskningsdesign Vi har valgt at arbejde med et sekundært datasæt, det vil sige, vi benytter data, der er indsamlet på forhånd. Det sekundære data har vi fået fra Dansk Data Arkiv. Det er et bevidst valg, idet vi via denne procedure kan opnå en væsentlig højere respondentstørrelse end ved selv at uddele spørgeskemaer, samt en geografisk mere spredt stikprøve. Dette finder vi yderst positivt, da vi mener vores analyse på den måde vil danne et bedre helhedsbillede, end hvis vi blot havde haft et udsnit af den fynske befolkning som population. Der er benyttet et cross-sectional tværsnitsdesign, da ovennævnte undersøgelse er foregået gennem en spørgeskemaundersøgelse. Dette betyder, at der er indsamlet nogle data med henblik på at finde kausalitet mellem forskellige variable, og gennem statistiske analyser at kunne lave generaliseringer. Cross-sectional er nemlig god til dette på grund af stor ekstern validitet. Der er forskellige problemer ved dette forskningsdesign, såsom en lavere intern validitet sat op imod de eksperimentelle designs. Dette betyder, at man ikke med sikkerhed kan sige, at en ændring i den afhængige variabel er sket på grund af ændringer i de uafhængige variable. Et andet problem er, at et cross-sectional design gør det svært at fastslå sammenhængene mellem de uafhængige variable og den afhængige variabel. Eftersom analysen af hypoteserne netop bygger på disse kausale sammenhænge, bliver det svært at konkludere korrekt. Samtidig er det svært at fastslå ændringer indenfor området, da man kun tjekker problemstillingen én gang, og dermed ikke har noget at sammenligne undersøgelsen med. Selvom dette er et kritikpunkt af designet, har det ikke indflydelse på vores opgave, idet vi, af tidsmæssige årsager, kun vil have mulighed for at udføre én undersøgelse, lige meget hvilket design vi ville have valgt, hvis vi selv skulle udføre undersøgelsen. 12

16 5. Dataindsamling Undersøgelsen fandt sted fra den 28. marts 2006 til den 2. april Eftersom det er over 2 år siden, at undersøgelsen er udført, kan det betyde, at mange ting er ændret siden da. Dog mener vi, at undersøgelsen stadig er repræsentativ, da mange af de primære strukturelle forhold i samfundet ikke har ændret sig radikalt, som evt. kunne have betydning for dette emne. Der er i undersøgelsen benyttet en stratificeret tilfældig udvælgelse med en proportional stikprøve. Efter indsamlingen er der gennemført vejning af datamaterialet på henholdsvis køn, alder, geografi og ansættelse, så undersøgelsen kan siges at dække hele landet. Årsagen til dette kan skyldes, at man vil vægte evt. små strata, så de tilpasses resten af landet. Vi synes, det er en god måde at indsamle data på i dette tilfælde, idet Analyseinstituttet WEBPOL 12 har adgang til personlige data, og på den måde har udvalgt et repræsentativt udsnit af populationen. Udvælgelsen af respondenter er sket ved tilfældigt udvælgelse af et repræsentativt udsnit af målgruppen. Målgruppen er personer i den erhvervsaktive alder år, da dette er det primære aldersinterval for folk i arbejde i Danmark. Der vil naturligvis være personer på arbejdsmarkedet, som spørgeskemaet også ville være relevant for, men som er uden for det angivne aldersinterval, men vi ser denne gruppe som værende procentvis lille. Undersøgelsen er gennemført gennem et onlineinterview, hvor respondenterne individuelt har svaret på et spørgeskema. Dette medfører også, at udsnittet af befolkningen, som deltager i undersøgelsen, optræder i WEBPOL s respondentdatabase. Vi mener dog ikke, at dette skulle gøre det mindre repræsentativt, eftersom denne database indeholder mere end respondenter med internetadgang 13. Derved bliver vores respondentgruppe lidt begrænset, men vi mener, at størstedelen af vores målgruppe har adgang til Internettet enten på arbejde, i hjemmet eller et offentligt sted, såsom på biblioteket. 12 WEBPOL er et firma som udfører online markedsanalyser, og det er således dem, der har indsamlet data. ( 13 Ifølge 13

17 6. Vægtning af den afhængige variabel Vi har ved udarbejdelsen af vores afhængige variabel (Y-variablen) benyttet flere forskellige variable, som vi mener, gør en travl. Y-variablen er en summering af flere variable, som vi mener, gør en mere travl. Variablene er følgende: Timer på arbejdspladsen, overarbejde, hjemmearbejdstimer, arbejdsmobiltelefon/- , børn, afhentning af børn og timer på praktisk arbejde. Vi har sat nogle rammer for, hvor lang tid det tager for hver enkelt variabel. Nogle af variablene giver sig selv, da respondenten allerede har givet et timeantal, mens andre kræver, at vi selv udstyrer arbejdsopgaven med et timetal, som vi mener, er passende for den givne opgave. Dette gør det muligt at vi kan inkludere kvalitative variable i opgørelsen af Y-variablen, og dermed gøres den målbar. Det giver dog en vis usikkerhed, men vi er nødsaget til denne løsning, for at have noget at måle på, ud fra respondenternes svar, så vi samlet kan komme med et tal på, hvor travl hver enkelt respondent er. Vi vil her opsummere, hvilken vægtning de givne variable har fået i vores Y-variabel. Timer på arbejdspladsen, hjemmearbejdstimer og antal timer på praktisk arbejde giver sig selv, da vi her får angivet et timetal. De angivne tal sættes ind i vores formel for Y-variablen (se sidst i dette afsnit), og vi giver derfor ikke nogle vægtning for disse tre variable. Ved variablen overarbejde spørges der, hvor ofte personen arbejder over: - Nej, jeg arbejder ikke længere sætter vi til at få 0 timers øget travlhed om ugen. - Ja, næsten hver dag arbejder jeg længere sætter vi til 4,5 timers øget travlhed om ugen. - Ja, 2-3 dage om ugen arbejder jeg længere sætter vi til 2,5 timers øget travlhed om ugen. - Ja, 1 dag om ugen sætter vi til 1 times øget travlhed om ugen. - Ja, sjældnere sætter vi til 0,5 timers øget travlhed om ugen. For hver dag der arbejdes over, øger vi folks travlhed med 1 time. Hvis man arbejder over en dag ugentligt, er dette sat til 1 times øget travlhed, mens hvis det næsten er hver dag, sættes det til 4,5 times øget travlhed. Det er ikke 5 timer, da det kun er næsten hver dag der arbejdes længere. Den næste variabel vi benytter i opgørelsen af Y-variablen, omhandler hvor ofte man besvarer eller tjekker sin arbejdsmobiltelefon/ - i arbejdsmæssig henseende, når man ikke er på arbejde. Nedenfor er vist hvor meget tid vi har tildelt hver svarmulighed: - Ja, hver dag sætter vi til 2,5 timers øget travlhed om ugen. - Ja, næsten hver dag sætter vi til 2 timers øget travlhed om ugen. - Ja, 2-3 gange om ugen sætter vi til 1,5 timers øget travlhed om ugen. 14

18 - Ja, 1 gang om ugen sætter vi til en 1 times øget travlhed om ugen. - Ja, sjældnere sætter vi til 0,5 timers øget travlhed om ugen. - Nej, aldrig sætter vi til 0 timer øget travlhed om ugen. Det vil sige, at hvis personen har svaret Ja, hver dag til både arbejdsmobiltelefon og - , vil det samlet blive til 2,5 + 2,5 = 5 timers øget travlhed om ugen. Der er nemlig mulighed for at svare forskelligt for både arbejdsmobiltelefon og - , og dette tager vi højde for ved at dele den uafhængige variabel op på denne måde. Vi sætter det, at besvare/tjekke arbejds- og det at besvarearbejdsmobiltelefon til 0,5 timer dagligt. Altså hvis man tjekker arbejds- hver dag, bliver det 0,5 5 = 2,5 timers øget travlhed om ugen. Dog hvis man kun besvarer/tjekker en gang om ugen, er dette tildelt 1 time, idet vi mener, at hvis man kun besvarer/tjekker én gang om ugen, tager det længere tid, end hvis man fordeler det ud. Den næste variabel vi ser på, er om respondenten har børn, og i givet fald, i hvilke aldersgrupper. Her har vi prøvet at sætte et timetal på, hvor mange timer det tager at passe et barn i de forskellige aldersgrupper: - Nej sætter vi til 0 timers øget travlhed om ugen - Børn i alderen 0-2 år sætter vi til 17,5 timers øget travlhed om ugen. - Børn i alderen 3-5 år sætter vi til 10,5 timers øget travlhed om ugen. - Børn i alderen 6-10 år sætter vi til 7 timers øget travlhed om ugen. - Børn i alderen år sætter vi til 5 timers øget travlhed om ugen. - Børn i alderen år sætter vi til 2 timers øget travlhed om ugen. Det vil sige, at hvis personen har flere børn summeres tiden for hvert enkelt barn. Hvis respondenten eksempelvis har et barn i 3-5 års alderen og et barn i 6-10 års alderen bruges 10,5 + 7 = 17,5 timers øget travlhed arbejde om ugen. Om det fungerer sådan i virkeligheden, kan så diskuteres, da man kunne formode, at ældre børn evt. kunne hjælpe til med at passe yngre børn. Dette har vi dog ikke taget højde for i vores måling, hvor vi blot sætter et timetal for hvert enkelt barn. Den næste variabel vi ser på, er hvem der henter barn/børn i daginstitutioner: - Mig selv sætter vi til 2,5 timers øget travlhed om ugen svarende til 0,5 time dagligt. - Min samlever (kun hvis samlever) sætter vi til 0 timers øget travlhed om ugen. - Bedsteforældre sætter vi til 0 timers øget travlhed om ugen. - Søskende sætter vi til 0 timers øget travlhed om ugen. - Andre sætter vi til 0 timers øget travlhed om ugen. - Meget forskelligt sætter vi til 0,5 timers øget travlhed om ugen. 15

19 Vi har her valgt at sige, at det tager 0,5 timer at hente barnet/børnene i daginstitutioner om dagen. Det vil sige, at hvis man henter barnet/børnene hver dag, bliver det samlet til 2,5 timers øget travlhed. Hvis man får andre til at hente barnet/børnene, vil det ikke påvirke personens Y-variabel, mens hvis der svares meget forskelligt, forestiller vi os at man selv gør det 1 gang om ugen, og dermed en 0,5 timers øget travlhed om ugen. Samlet ser formlen således ud: Y= Timer på arbejdspladsen + Overarbejdstimer + Hjemmearbejdstimer + Besvarelse af arbejdsmobiltelefon/- + Børn + Afhentning af børn + Timer på praktisk arbejde Y-variablen giver os så et tal, som måske ikke præcist siger hvor mange timer de arbejder om ugen, men det giver til gengæld en god indikation af, hvor travlt personen har. Årsagen til at den ikke giver os et præcist timetal, skyldes at vi sætter nogle timetal for nogle af vores variable, uden præcist at vide, hvor mange timer hver enkelt respondent bruger på det givne arbejde. Tallet vi får frem, kan vi anvende til en sammenligning mellem respondenterne, for at se forskellen på hvor mange timer der arbejdes om ugen. Tallet i sig selv giver ikke noget brugbart, men det er godt til at sammenligne med. Det er derfor blot en god indikator. Ved besvarelsen af vores spørgeskema har vi oplevet, at enkelte respondenter har misforstået nogle spørgsmål, hvorved vi får nogle ekstremt høje værdier for Y-variablen, som nævnt i kapitlet Kritik af spørgeskema. 16

20 7. Teori om arbejdsmarkedet Når denne opgave omhandler travlhed på arbejdsmarkedet, så er det også på sin plads med lidt teori omkring arbejdsmarkedet. I det følgende vil der blive præsenteret ligevægtsbetragtninger på arbejdsmarkedet både med og uden tilstedeværelsen af fælles overenskomster, som er meget typiske for det danske arbejdsmarked. Dette er i afsnit 7.1. Der vil efterfølgende, i afsnit 7.2, blive sat fokus på situationen på arbejdsmarkedet i Danmark lige nu altså i Derunder også, hvordan ledighedstallene ser ud lige nu, i fortiden og i fremtiden. I afsnit 7.3 vil der blive afsluttet med en diskussion omkring ledighed, travlhed og stress; tilmed hvor meget sygdommen stress betyder for samfundet økonomisk. 7.1 Uorganiseret og organiseret arbejdsmarked På et uorganiseret arbejdsmarked gælder det, at arbejdsstyrken ikke organiserer sig i fagforeninger, og derved findes der ingen overenskomster på det uorganiserede arbejdsmarked. Dét faktum, at der ikke er fagforeninger gør, at der ingen minimumsløn eksisterer, og derved bør der opstå ligevægt på arbejdsmarkedet, som nedenstående Figur 7.1 viser: w/p (w/p)* L S L D hvor L: Arbejdskraft w/p: Realløn L S : Arbejdsudbud L D : Arbejdsefterspørgsel L*: Fuld beskæftigelse (w/p)*: Ligevægtsrealløn L* Figur 7.1. Det uorganiserede arbejdsmarked L Som det ses af figur 7.1. er arbejdsmarkedet i ligevægt, og der ingen arbejdsløse der er altså fuld beskæftigelse. En forudsætning for at denne urealistiske og kun teoretiske situation kan indtræffe er, at arbejdskraften er homogen. Alle arbejdere er altså ens på dette arbejdsmarked. For at gøre denne neoklassiske arbejdsmarkedsmodel bare en lille smule mere realistisk, indføres nu muligheden for, at arbejderne kan organisere sig i fagforeninger. På denne måde ligner den 17