Travlhed i danskernes hverdag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Travlhed i danskernes hverdag"

Transkript

1 Syddansk Universitet Aflevering d. 9. oktober 2008 Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Metode Travlhed i danskernes hverdag Sofie Pedersen XXXX Lars Munksgaard Toft XXXX Morten Tønsberg Møllemose Hansen XXXX Vejledere: Maria Elizabeth Krøis Bønløkke Carsten Ulstrup Johansen

2 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Problemformulering Variable Den afhængige variabel De uafhængige variable Variabelliste Kausalmodel Hypoteser Forskningsdesign Dataindsamling Vægtning af den afhængige variabel Teori om arbejdsmarkedet Uorganiseret og organiseret arbejdsmarked Danmark anno Travlhed, stress og ledighed Kritik af spørgeskema Hypotesetest Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese

3 9.13 Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Hypotesetest en opsamling Selvkritik Konklusion Litteraturliste Bøger Internet Bilag Hypoteser Spørgeskema...67

4 Forord Indledningsvis vil vi gøre læseren opmærksom på, hvorledes vores formelle opdeling af opgaven har været. Igennem arbejdsforløbet har vi lagt vægt på enighed med hensyn til udarbejdelsen og strukturen af opgaven og har alle deltaget aktivt i skriveprocessen. Da det der kræves nærmere præcisering af ansvarshaver for de enkelte afsnit, har vi prøvet at imødekomme dette på bedste vis således: Fælles 2, 11, 12 Lars Toft 4, 6, , 10 Morten Hansen 1, 7, 8, Sofie Pedersen 3, 5, Igennem opgaven vises det vigtigste af outputtene fra SAS i tabeller i forbindelse med hver enkelt hypotese. Det fyldestgørende SAS-output findes i bilag. Dette mener vi vil give det bedste helhedsindtryk, og derved vil læseren få et godt overblik. Denne opgave, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, forord, litteraturliste og bilag, indeholder anslag og 19 figurer, som hver tæller 400 anslag, og derved kommer vi i alt op på anslag svarende til 36,73 sider, med 2400 anslag pr. side. 1

5 1. Indledning I dagens Danmark er et meget centralt emne i medierne, at danskerne har meget travlt på deres arbejdsplads, og at de derfor føler sig stressede i hverdagen. Dog har arbejdstiden, historisk set, aldrig været så kort, for i selve overenskomsten står der 37 timer ugentligt. 1 Denne modstrid er baggrunden for at undersøge travlheden i danskernes hverdag. Dét er netop, hvad denne metodeopgave omhandler. Altså mere præcist, hvad denne følelse af travlhed skyldes. Skyldes travlheden overarbejde, teknologiens udvikling, praktisk arbejde eller måske kravet om, at arbejdsliv og familieliv helst skal gå op i en højere enhed? Desuden inddrages de offentlige myndigheder i relation til, om de evt. kunne gøre noget for, at danskerne føler sig mindre travle. Dette emne er relevant, fordi det koster samfundet mange penge, når folk rammes af sygdommen stress både angående behandling, men i højere grad de sygdomsramtes fravær fra arbejdsmarkedet. Denne stress skyldes selvsagt travlheden i hverdagen. Derfor vil vi sætte fokus på, hvad der gør danskerne travle, for at samfundet på sigt kan takle danskernes travlhed på en positiv måde. Ifølge FTF 2 gælder det, at sandsynligheden for at få stress stiger i takt med, hvor meget lønmodtageren arbejder over. 3 Udover, at dette giver god mening, vides det også, at rigtig mange danskere arbejder over hver uge. To ud af tre af de overarbejdende lønmodtagere personer arbejder fast mere end den aftalte arbejdstid, mens der for den sidste tredjedel personer udelukkende er tale om sporadisk overarbejde. 4 Dette tyder altså på, at danskerne generelt påtager sig overarbejde. Men hvorfor? Bladet Helse ArbejdsLiv er ikke i tvivl: Det er mængden af arbejde. For samtidig er præstationskravet, konkurrencen og tempoet steget generelt på arbejdspladserne. 5 Men denne pligt til at påtage sig overarbejde på grund af en stor arbejdsmængde er ikke det eneste, der ligger til grund for overarbejde. Alt tyder nemlig på, at danskerne faktisk også kan lide at arbejde over: Årsagen synes at være en kombination af ydre pres og indre lyst. 6. Denne indre lyst kommer ifølge Tidsskrift for arbejdsliv fra en form for mani, nemlig arbejdsnarkomani. Man bliver simpelthen afhængig af at arbejde, og kan derfor slet ikke lade være med at påtage sig overarbejde. For andres vedkommende kan overarbejde naturligvis også være et udtryk for et ønske om et forøget rådighedsbeløb, og derved muligheden for flere materielle goder. 1 Ifølge oplaget Ottetimersdagen på er arbejdstiden blevet reduceret igennem det 20. århundrede: 1911: 55 timer; 1920: 48 timer; 1961: 44 timer; 1970: 41,75 timer; 1974; 40 timer; 1991: 37 timer. 2 FTF er hovedorganisation for offentligt og privat ansatte. 3 Ifølge artiklen Overarbejde giver stress fra Magasinet Resonans, udgivet af FTF, 6. juni Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen 3. kvt udarbejdet af Danmarks Statistik, 17. november Ifølge artiklen Kvinder har det dårligt med overarbejde fra bladet Helse ArbejdsLiv, nr Ifølge Tidsskrift for arbejdsliv, nr. 3 side 93-95,

6 Næste begreb til diskussion er teknologiens udvikling. Vi finder det spændende at undersøge, om de teknologiske muligheder har gjort danskerne mere eller mindre travle. På den ene side står produkter som vaskemaskiner, opvaskemaskiner mv. som har gjort hverdagen mere bekvem og sandsynligvis derved danskerne mindre travle. Men på den anden side står produkter, som måske kan være en stressfaktor i hverdagen, selvom det er produkter, som egentlig har gjort livet mere bekvemt. Disse produkter kunne være mobiltelefonen og internettet. De kan nemlig blive til stressfaktorer idet, at man kan kontaktes døgnet rundt uanset hvor man befinder sig og mindst lige så vigtigt i denne henseende: Man kan tage arbejdet med sig hjem! Muligheden for hjemmearbejde gør dog ikke nødvendigvis danskerne mere travle, idet der også er en vis fleksibilitet i muligheden for at arbejde hjemmefra. Et citat fra magasinet Lederne illustrerer denne problemstilling: Jeg har de senere år prøvet nogenlunde at holde arbejdsdagen på kontoret lidt kortere, men med min hjemmearbejdsplads betyder det, at jeg lægger nogle flere arbejdstimer hjemme. 7 Familieliv og børn er to sider af samme sag. Dette er også et vigtigt begreb at diskutere i henhold til danskernes travlhed. Bliver danskerne mere travle ved f.eks. at have mindre børn, der skal bringes til, og hentes fra, daginstitutioner? Dette er ét af områderne vi kunne tænke os at belyse. En anden vigtig ting angående børn er arbejdsgivernes forståelse for medarbejdere med børn, i og med at disse medarbejdere også har et stort ansvar udenfor arbejdspladsen. Hvis arbejdsgiveren ingen forståelse har, kan det muligvis være en stressfaktor. Ifølge Berlingske Tidende er børneforældre dog ikke mere stressede end folk uden børn: En undersøgelse af knap danskeres forhold til stress viser, at børneforældre ikke lider af højere stressniveau end par uden børn. 8 Praktisk arbejde såsom indkøb, rengøring og madlavning, er endnu en ting den moderne dansker skal tage sig af. Det er dog muligt at betale sig fra store dele af det praktiske arbejde, hvis kapitalen er i orden. Dette begreb synes vi også spiller en vigtig rolle for travlheden. Det femte, og sidste, begreb er de offentlige myndigheder. Tanken med dette begreb er, om det offentlige kan gøre noget for danskerne, så de føler sig mindre travle. Under dette område er en vigtig diskussion også, om danskerne er villige til at betale for det. Alt i alt synes vi, at emnet Arbejdsliv og overarbejde i Danmark er et rigtig spændende emne. Dels fordi det vedrører alle danskere i størst grad arbejdsstyrken og dels fordi medierne har emnet meget til diskussion, hvor man hele tiden hører, at flere og flere danskere rammes af sygdommen stress. Politikerne interesserer sig naturligvis også meget for dette emne, da flere sygdomstilfælde på grund af stress vil koste samfundet mange penge. Politikerne bestræber sig selvfølgelig 7 Ifølge artiklen Overarbejde er helt i orden fra Magasinet Lederne, nr. 1, januar Ifølge artiklen Stress er ikke børnenes skyld fra Berlingske Tidende, 22. januar

7 også på, at skabe det bedst mulige samfund for borgerne, og derved er det i deres interesse, at borgerne har det godt. 4

8 2. Problemformulering I denne opgave vil vi undersøge danskerne travlhed i hverdagen. Derfor vil vi gerne undersøge om travlheden skyldes, at der arbejdes mere end de 37 timer ugentligt? Og hvis ja, i hvor høj grad overarbejdes der i det danske arbejdsliv? Eller skyldes danskernes travlhed helt andre årsager? Er de teknologiske fremskridt i virkeligheden en ulempe som øger danskernes travlhed? Er hverdagen travl på grund af børn, og bliver danskerne mere travle alt efter hvilken alder børnene har? Hvordan påvirker praktisk arbejde i hjemmet danskernes travlhed? Samt hvad mener danskerne de offentlige myndigheder kan gøre af tiltag, for at få en mindre travl hverdag, og er de villige til at betale for det? 5

9 3. Variable I dette kapitel vil vi fortælle om vores variable. I 3.1 beskrives den afhængige variabel, og i 3.2 fortælles om de uafhængige variable. I 3.3 har vi vores variabelliste, som i 3.4 kædes sammen i vores kausalmodel. Afslutningsvis i 3.5 har vi opstillet vores hypoteser. 3.1 Den afhængige variabel Vores afhængige variabel er travlhed i hverdagen. Årsagen til, at vi kalder det travlhed og ikke stress er, at stress er en sygdom. I denne opgave vil vi ikke lægge vægt på sygdommen, men mere på de ting i hverdagen, der gør danskerne travle. Dette er en svær variabel at måle, idet alle mennesker har hver deres definition på, hvad travlhed er. Vi definerer derfor variablen som: Antal timer af ugen, som bruges på praktiske ting og gøremål, det vil sige arbejde, børn og praktisk arbejde. Vi har valgt denne definition, fordi vi skal finde en variabel som er mulig at måle på. Vi har overvejet andre muligheder, men vi ser denne som lettest at måle, samtidig med, at vi ikke manipulerer med vores sekundære datasæt. 3.2 De uafhængige variable Til at beskrive vores begreber: arbejdsliv, teknologi, børn, praktisk arbejde og de offentlige myndigheder, er vi gennem en operationalisering kommet frem til i alt 15 variable: Arbejdsliv: Ansættelsesform: Den form hvorpå man er ansat i en virksomhed, hvis man overhovedet har et arbejde. Timer på arbejdspladsen: Den tid man er på sin arbejdsplads om ugen. Overarbejdsdage: Antal dage på en uge hvor man påtager sig overarbejde. Mulighed for hjemmearbejde: Om der er mulighed for, at man kan udføre dele af sit arbejde hjemmefra. Hjemmearbejdstimer: Givet man har mulighed for at arbejde hjemmefra, dét antal timer om ugen man bruger på dette. 6

10 Betalt overarbejde: Om der betales for udførelse af overarbejde. Teknologi: Arbejdsmobiltelefon/ - Om der i forbindelse med ens arbejde er tilknyttet en af de to former for teknologi, begge eller slet ingen. Svarer udenfor arbejdstid: Givet man har et eller begge af ovenstående teknologiske midler i forbindelse med sit arbejde, dét antal gange om ugen det praktiseres at svare udenfor arbejdstiden, altså på tidspunkter, hvor der ikke aflønnes for dette arbejde. Børn: Børn: Det eller de aldersintervaller hvori man har børn, hvis der haves nogen overhovedet. Afhentning i daginstitution: Givet man har børn, hvem der så står for afhentningen af disse i diverse daginstitutioner. Arbejdspladsens forståelse: Hvorvidt man mener, at ens arbejdsplads har forståelse for, at man har børn og at disse skal hentes fra daginstitutioner inden de lukker. Praktisk arbejde: Praktisk arbejde: Antal timer om ugen man bruger på praktisk arbejde i hjemmet. Hjælp til praktisk arbejde: Hvilke dele af det praktiske arbejde i hjemmet man har hjælp til, hvis man har hjælp overhovedet. De offentlige myndigheder: Offentlig hjælp: Hvilke områder det offentlige kunne være til hjælp på, i forbindelse med vedtagelsen af nye love eller nye forslag/tillæg til eksempelvis overenskomsterne. Skat: Villigheden til at finansiere denne eventuelle offentlige hjælp, gennem en højere skattebetaling. Idet vi har valgt at anvende et sekundært datasæt, er vi løbet ind i nogle begrænsninger. Det kunne have været interessant at medtage følgende variable: Køn: Der er i undersøgelsen ikke spurgt om køn, hvilket vi synes kunne være en interessant variabel, set i lyset af, at vi har en idé om, at kvinder dels arbejder mindre end mænd, men at det er kvinderne der er mest travle, idet de står for meget af arbejdet i forbindelse med hjemmet. 7

11 Alder: Denne variabel kunne være interessant, idet man kunne sammenligne bestemte aldersgrupper. Man kunne således f.eks. sammenligne om personer i intervallet år er mindre travle end folk i intervallet år. 3.3 Variabelliste Variabellisten nedenfor indeholder den afhængige variabel, som vi her kalder Y, og de 15 uafhængige variable som blev nævnt i afsnit 3.2. Her specificeres de enkelte variable nærmere, idet der angives variabelnummer, variabelnavn (variabel), skalaniveau og svarkategorier for de adspurgte i undersøgelsen. Begreb Variabel- Variabel Skalaniveau Svarkategorier nummer Travlhed Y Travlhed i hverdagen Ratio, Antal timer 9 kvantitativ Arbejdsliv X 1 Ansættelsesform Nominel, kvalitativ - I fuld beskæftigelse (37 timer ugentligt eller flere) - I deltidsbeskæftigelse ( 20 timer ugenligt < 37 ) - Vikarjob - Studenterjob - Uden arbejde X 2 Timer på arbejdspladsen Ratio, kvantitativ X 3 Overarbejdsdage Ordinal, kvalitativ Antal timer - Nej, jeg arbejder ikke længere 10 - Ja, næsten hver dag arbejder jeg længere - Ja, 2-3 dage om ugen arbejder jeg længere - Ja, 1 dag om ugen - Ja, sjældnere X 4 Mulighed for hjemmearbejde Nominel, kvalitativ X 5 Hjemmearbejdstimer Ratio, kvantitativ X 8 11 Betalt overarbejde Nominel, kvalitativ - Ja - Nej Antal timer - Ja - Nej 9 Se kapitel 6: Vægtning af den afhængige variabel 10 Egentlig burde denne svarmulighed stå til sidst se venligst nærmere under Kritik af spørgeskema 8

12 - Ved ikke Teknologi X 6 Arbejdsmobiltelefon/ arbejds- Nominel, kvalitativ - Nej - Ja, har mobiltelefon - Ja, har mailadgang - Ja, har begge dele X 7 Svarer uden for arbejdstid Ordinal, kvalitativ Børn X 9 Børn Ordinal og intervalgrupperet, kvalitativ Praktisk arbejde De offentlige myndigheder X 10 X 11 X 12 X 13 Afhentning i daginstitution normalt Arbejdspladsens forståelse Timer på praktisk arbejde Hjælp til praktisk arbejde Nominel, kvalitativ Nominel, kvalitativ Ratio, kvantitativ Nominel, kvalitativ X 14 Offentlig hjælp Nominel, kvalitativ - Ja, hver dag - Ja, næsten hver dag - Ja, 2-3 gange om ugen - Ja, 1 gang om ugen - Ja, sjældnere - Nej, aldrig - Børn i alderen 0-2 år - Børn i alderen 3-5 år - Børn i alderen 6-10 år - Børn i alderen år - Børn i alderen år - Nej - Mig selv - Min samlever (kun hvis samlever) - Bedsteforældre - Søskende - Andre - Meget forskelligt - Det kan godt være et problem - Der er forståelse for det Antal timer - Nej, ingen hjælp - Rengøringshjælp - Hjælp til indkøb - Hjælp med barn/børn - Andet, notér - Længere åbningstider i daginstitutioner - Genindførelse af hjemmeserviceordningen - Mulighed for at gå ned i arbejdstid - Bedre offentlig transport - Billigere adgang til hushjælp - Bedre orlovsmuligheder 11 Grunden til at variablen hedder X 8, er at den refererer til det 8. spørgsmål som vi anvender, men da vi mener den hører til under arbejdsliv er den placeret her. Testen af hypotesen tilhørende denne variabel er afsnit

13 X 15 Skat Ordinal, kvalitativ - Bedre muligheder for nedsat tid - Bedre muligheder for flekstid - Bedre muligheder for hjemmearbejde - Ingen af ovenstående - Ja - Ja, men kun ganske lidt - Nej 3.4 Kausalmodel Kausalmodellen har til formål at beskrive, hvilke faktorer der påvirker vores afhængige variabel, og hvorledes denne påvirkning er positiv eller negativ korreleret. I forbindelse med vores undersøgelse har vi opstillet følgende kausalmodel: H 15 + Skat Offentlig hjælp Hjælp til praktisk arbejde Timer på praktisk arbejde Arbejdspladsens forståelse Ansættelsesform H 13 H 12 + H 1 + H 11 H 14 Timer på arbejdspladsen Travlhed i hverdagen H 10 + H 2 + H 3 + Afhentning i daginstitution Overarbejdsdage H 9 + Børn H 6 + H 8 + H 4 + H 5 + H 7 + Betalt overarbejde Mulighed for hjemmearbejde Hjemmearbejdstimer Arbejdsmobiltelefon/ arbejds- Svarer uden for arbejdstid Figur 3.1: Kausalmodel Vi er klar over, at der er flere kausale sammenhænge mellem variablene end vist ovenfor, f.eks. mellem ansættelsesform og timer på arbejdspladsen, børn og afhentning i daginstitution osv.. Dog ønsker vi ikke at have dem med i vores analyse, fordi vi primært ønsker at se den direkte påvirkning på folks travlhed i hverdagen, og det føler vi bedst vi gør på ovenstående måde. Desuden 10

14 synes vi ikke, at det ville være interessant i denne sammenhæng, at teste om f.eks. folk der er fuldtidsansat også er dem, der bruger flest timer på arbejdspladsen. 3.5 Hypoteser Nedenstående hypoteser er opstillet ud fra kausalmodellen i afsnit 3.4, og det er netop disse hypoteser, som vi senere i denne opgave vil undersøge nærmere. H 1 : I jo højere grad man er fuld beskæftiget, jo mere travl er man. H 2 : Jo flere timer man er på sin arbejdsplads, jo mere travl er man. H 3 : Jo oftere man arbejder over på sin arbejdsplads, jo mere travl er man. H 4 : Man er mere travl, når man har mulighed for at arbejde hjemmefra, end når man ikke har. H 5 : Jo flere timer om ugen man arbejder hjemmefra, jo mere travl er man. H 6 : Adgang til arbejdsmobiltelefon og/eller arbejds- gør én mere travl. H 7 : Jo oftere man besvarer sin arbejdsmobiltelefon og/eller arbejds- uden for arbejdstiden, jo mere travl er man. H 8 : Når man får betalt overarbejde, arbejder man mere over. H 9 : Jo yngre hjemmeboende børn man har, jo mere travl er man. H 10 : Når man selv henter sit barn/børn i daginstitutionen, er man mere travl. H 11 : Forståelse fra arbejdspladsen angående afhentning af børn gør én mindre travl. H 12 : Jo flere timer man bruger på praktisk arbejde i hjemmet ugentligt, jo mere travl er man. H 13 : Hjælp til praktisk arbejde gør én mindre travl. H 14.1 : Hvis det offentlige indfører billigere adgang til hushjælp, vil de travleste folk synes, det er den største fordel H 14.2 : Hvis det offentlige indfører bedre mulighed for hjemmearbejde, vil de travleste folk synes, det er den største fordel H 15.1 : Man er villig til at betale mere i skat, hvis det offentlige indfører billigere adgang til hushjælp. H 15.2 : Man er villig til at betale mere i skat, hvis det offentlige indfører bedre muligheder for hjemmearbejde. 11

15 4. Forskningsdesign Vi har valgt at arbejde med et sekundært datasæt, det vil sige, vi benytter data, der er indsamlet på forhånd. Det sekundære data har vi fået fra Dansk Data Arkiv. Det er et bevidst valg, idet vi via denne procedure kan opnå en væsentlig højere respondentstørrelse end ved selv at uddele spørgeskemaer, samt en geografisk mere spredt stikprøve. Dette finder vi yderst positivt, da vi mener vores analyse på den måde vil danne et bedre helhedsbillede, end hvis vi blot havde haft et udsnit af den fynske befolkning som population. Der er benyttet et cross-sectional tværsnitsdesign, da ovennævnte undersøgelse er foregået gennem en spørgeskemaundersøgelse. Dette betyder, at der er indsamlet nogle data med henblik på at finde kausalitet mellem forskellige variable, og gennem statistiske analyser at kunne lave generaliseringer. Cross-sectional er nemlig god til dette på grund af stor ekstern validitet. Der er forskellige problemer ved dette forskningsdesign, såsom en lavere intern validitet sat op imod de eksperimentelle designs. Dette betyder, at man ikke med sikkerhed kan sige, at en ændring i den afhængige variabel er sket på grund af ændringer i de uafhængige variable. Et andet problem er, at et cross-sectional design gør det svært at fastslå sammenhængene mellem de uafhængige variable og den afhængige variabel. Eftersom analysen af hypoteserne netop bygger på disse kausale sammenhænge, bliver det svært at konkludere korrekt. Samtidig er det svært at fastslå ændringer indenfor området, da man kun tjekker problemstillingen én gang, og dermed ikke har noget at sammenligne undersøgelsen med. Selvom dette er et kritikpunkt af designet, har det ikke indflydelse på vores opgave, idet vi, af tidsmæssige årsager, kun vil have mulighed for at udføre én undersøgelse, lige meget hvilket design vi ville have valgt, hvis vi selv skulle udføre undersøgelsen. 12

16 5. Dataindsamling Undersøgelsen fandt sted fra den 28. marts 2006 til den 2. april Eftersom det er over 2 år siden, at undersøgelsen er udført, kan det betyde, at mange ting er ændret siden da. Dog mener vi, at undersøgelsen stadig er repræsentativ, da mange af de primære strukturelle forhold i samfundet ikke har ændret sig radikalt, som evt. kunne have betydning for dette emne. Der er i undersøgelsen benyttet en stratificeret tilfældig udvælgelse med en proportional stikprøve. Efter indsamlingen er der gennemført vejning af datamaterialet på henholdsvis køn, alder, geografi og ansættelse, så undersøgelsen kan siges at dække hele landet. Årsagen til dette kan skyldes, at man vil vægte evt. små strata, så de tilpasses resten af landet. Vi synes, det er en god måde at indsamle data på i dette tilfælde, idet Analyseinstituttet WEBPOL 12 har adgang til personlige data, og på den måde har udvalgt et repræsentativt udsnit af populationen. Udvælgelsen af respondenter er sket ved tilfældigt udvælgelse af et repræsentativt udsnit af målgruppen. Målgruppen er personer i den erhvervsaktive alder år, da dette er det primære aldersinterval for folk i arbejde i Danmark. Der vil naturligvis være personer på arbejdsmarkedet, som spørgeskemaet også ville være relevant for, men som er uden for det angivne aldersinterval, men vi ser denne gruppe som værende procentvis lille. Undersøgelsen er gennemført gennem et onlineinterview, hvor respondenterne individuelt har svaret på et spørgeskema. Dette medfører også, at udsnittet af befolkningen, som deltager i undersøgelsen, optræder i WEBPOL s respondentdatabase. Vi mener dog ikke, at dette skulle gøre det mindre repræsentativt, eftersom denne database indeholder mere end respondenter med internetadgang 13. Derved bliver vores respondentgruppe lidt begrænset, men vi mener, at størstedelen af vores målgruppe har adgang til Internettet enten på arbejde, i hjemmet eller et offentligt sted, såsom på biblioteket. 12 WEBPOL er et firma som udfører online markedsanalyser, og det er således dem, der har indsamlet data. (www.webpol.dk) 13 Ifølge 13

17 6. Vægtning af den afhængige variabel Vi har ved udarbejdelsen af vores afhængige variabel (Y-variablen) benyttet flere forskellige variable, som vi mener, gør en travl. Y-variablen er en summering af flere variable, som vi mener, gør en mere travl. Variablene er følgende: Timer på arbejdspladsen, overarbejde, hjemmearbejdstimer, arbejdsmobiltelefon/- , børn, afhentning af børn og timer på praktisk arbejde. Vi har sat nogle rammer for, hvor lang tid det tager for hver enkelt variabel. Nogle af variablene giver sig selv, da respondenten allerede har givet et timeantal, mens andre kræver, at vi selv udstyrer arbejdsopgaven med et timetal, som vi mener, er passende for den givne opgave. Dette gør det muligt at vi kan inkludere kvalitative variable i opgørelsen af Y-variablen, og dermed gøres den målbar. Det giver dog en vis usikkerhed, men vi er nødsaget til denne løsning, for at have noget at måle på, ud fra respondenternes svar, så vi samlet kan komme med et tal på, hvor travl hver enkelt respondent er. Vi vil her opsummere, hvilken vægtning de givne variable har fået i vores Y-variabel. Timer på arbejdspladsen, hjemmearbejdstimer og antal timer på praktisk arbejde giver sig selv, da vi her får angivet et timetal. De angivne tal sættes ind i vores formel for Y-variablen (se sidst i dette afsnit), og vi giver derfor ikke nogle vægtning for disse tre variable. Ved variablen overarbejde spørges der, hvor ofte personen arbejder over: - Nej, jeg arbejder ikke længere sætter vi til at få 0 timers øget travlhed om ugen. - Ja, næsten hver dag arbejder jeg længere sætter vi til 4,5 timers øget travlhed om ugen. - Ja, 2-3 dage om ugen arbejder jeg længere sætter vi til 2,5 timers øget travlhed om ugen. - Ja, 1 dag om ugen sætter vi til 1 times øget travlhed om ugen. - Ja, sjældnere sætter vi til 0,5 timers øget travlhed om ugen. For hver dag der arbejdes over, øger vi folks travlhed med 1 time. Hvis man arbejder over en dag ugentligt, er dette sat til 1 times øget travlhed, mens hvis det næsten er hver dag, sættes det til 4,5 times øget travlhed. Det er ikke 5 timer, da det kun er næsten hver dag der arbejdes længere. Den næste variabel vi benytter i opgørelsen af Y-variablen, omhandler hvor ofte man besvarer eller tjekker sin arbejdsmobiltelefon/ - i arbejdsmæssig henseende, når man ikke er på arbejde. Nedenfor er vist hvor meget tid vi har tildelt hver svarmulighed: - Ja, hver dag sætter vi til 2,5 timers øget travlhed om ugen. - Ja, næsten hver dag sætter vi til 2 timers øget travlhed om ugen. - Ja, 2-3 gange om ugen sætter vi til 1,5 timers øget travlhed om ugen. 14

18 - Ja, 1 gang om ugen sætter vi til en 1 times øget travlhed om ugen. - Ja, sjældnere sætter vi til 0,5 timers øget travlhed om ugen. - Nej, aldrig sætter vi til 0 timer øget travlhed om ugen. Det vil sige, at hvis personen har svaret Ja, hver dag til både arbejdsmobiltelefon og - , vil det samlet blive til 2,5 + 2,5 = 5 timers øget travlhed om ugen. Der er nemlig mulighed for at svare forskelligt for både arbejdsmobiltelefon og - , og dette tager vi højde for ved at dele den uafhængige variabel op på denne måde. Vi sætter det, at besvare/tjekke arbejds- og det at besvarearbejdsmobiltelefon til 0,5 timer dagligt. Altså hvis man tjekker arbejds- hver dag, bliver det 0,5 5 = 2,5 timers øget travlhed om ugen. Dog hvis man kun besvarer/tjekker en gang om ugen, er dette tildelt 1 time, idet vi mener, at hvis man kun besvarer/tjekker én gang om ugen, tager det længere tid, end hvis man fordeler det ud. Den næste variabel vi ser på, er om respondenten har børn, og i givet fald, i hvilke aldersgrupper. Her har vi prøvet at sætte et timetal på, hvor mange timer det tager at passe et barn i de forskellige aldersgrupper: - Nej sætter vi til 0 timers øget travlhed om ugen - Børn i alderen 0-2 år sætter vi til 17,5 timers øget travlhed om ugen. - Børn i alderen 3-5 år sætter vi til 10,5 timers øget travlhed om ugen. - Børn i alderen 6-10 år sætter vi til 7 timers øget travlhed om ugen. - Børn i alderen år sætter vi til 5 timers øget travlhed om ugen. - Børn i alderen år sætter vi til 2 timers øget travlhed om ugen. Det vil sige, at hvis personen har flere børn summeres tiden for hvert enkelt barn. Hvis respondenten eksempelvis har et barn i 3-5 års alderen og et barn i 6-10 års alderen bruges 10,5 + 7 = 17,5 timers øget travlhed arbejde om ugen. Om det fungerer sådan i virkeligheden, kan så diskuteres, da man kunne formode, at ældre børn evt. kunne hjælpe til med at passe yngre børn. Dette har vi dog ikke taget højde for i vores måling, hvor vi blot sætter et timetal for hvert enkelt barn. Den næste variabel vi ser på, er hvem der henter barn/børn i daginstitutioner: - Mig selv sætter vi til 2,5 timers øget travlhed om ugen svarende til 0,5 time dagligt. - Min samlever (kun hvis samlever) sætter vi til 0 timers øget travlhed om ugen. - Bedsteforældre sætter vi til 0 timers øget travlhed om ugen. - Søskende sætter vi til 0 timers øget travlhed om ugen. - Andre sætter vi til 0 timers øget travlhed om ugen. - Meget forskelligt sætter vi til 0,5 timers øget travlhed om ugen. 15

19 Vi har her valgt at sige, at det tager 0,5 timer at hente barnet/børnene i daginstitutioner om dagen. Det vil sige, at hvis man henter barnet/børnene hver dag, bliver det samlet til 2,5 timers øget travlhed. Hvis man får andre til at hente barnet/børnene, vil det ikke påvirke personens Y-variabel, mens hvis der svares meget forskelligt, forestiller vi os at man selv gør det 1 gang om ugen, og dermed en 0,5 timers øget travlhed om ugen. Samlet ser formlen således ud: Y= Timer på arbejdspladsen + Overarbejdstimer + Hjemmearbejdstimer + Besvarelse af arbejdsmobiltelefon/- + Børn + Afhentning af børn + Timer på praktisk arbejde Y-variablen giver os så et tal, som måske ikke præcist siger hvor mange timer de arbejder om ugen, men det giver til gengæld en god indikation af, hvor travlt personen har. Årsagen til at den ikke giver os et præcist timetal, skyldes at vi sætter nogle timetal for nogle af vores variable, uden præcist at vide, hvor mange timer hver enkelt respondent bruger på det givne arbejde. Tallet vi får frem, kan vi anvende til en sammenligning mellem respondenterne, for at se forskellen på hvor mange timer der arbejdes om ugen. Tallet i sig selv giver ikke noget brugbart, men det er godt til at sammenligne med. Det er derfor blot en god indikator. Ved besvarelsen af vores spørgeskema har vi oplevet, at enkelte respondenter har misforstået nogle spørgsmål, hvorved vi får nogle ekstremt høje værdier for Y-variablen, som nævnt i kapitlet Kritik af spørgeskema. 16

20 7. Teori om arbejdsmarkedet Når denne opgave omhandler travlhed på arbejdsmarkedet, så er det også på sin plads med lidt teori omkring arbejdsmarkedet. I det følgende vil der blive præsenteret ligevægtsbetragtninger på arbejdsmarkedet både med og uden tilstedeværelsen af fælles overenskomster, som er meget typiske for det danske arbejdsmarked. Dette er i afsnit 7.1. Der vil efterfølgende, i afsnit 7.2, blive sat fokus på situationen på arbejdsmarkedet i Danmark lige nu altså i Derunder også, hvordan ledighedstallene ser ud lige nu, i fortiden og i fremtiden. I afsnit 7.3 vil der blive afsluttet med en diskussion omkring ledighed, travlhed og stress; tilmed hvor meget sygdommen stress betyder for samfundet økonomisk. 7.1 Uorganiseret og organiseret arbejdsmarked På et uorganiseret arbejdsmarked gælder det, at arbejdsstyrken ikke organiserer sig i fagforeninger, og derved findes der ingen overenskomster på det uorganiserede arbejdsmarked. Dét faktum, at der ikke er fagforeninger gør, at der ingen minimumsløn eksisterer, og derved bør der opstå ligevægt på arbejdsmarkedet, som nedenstående Figur 7.1 viser: w/p (w/p)* L S L D hvor L: Arbejdskraft w/p: Realløn L S : Arbejdsudbud L D : Arbejdsefterspørgsel L*: Fuld beskæftigelse (w/p)*: Ligevægtsrealløn L* Figur 7.1. Det uorganiserede arbejdsmarked L Som det ses af figur 7.1. er arbejdsmarkedet i ligevægt, og der ingen arbejdsløse der er altså fuld beskæftigelse. En forudsætning for at denne urealistiske og kun teoretiske situation kan indtræffe er, at arbejdskraften er homogen. Alle arbejdere er altså ens på dette arbejdsmarked. For at gøre denne neoklassiske arbejdsmarkedsmodel bare en lille smule mere realistisk, indføres nu muligheden for, at arbejderne kan organisere sig i fagforeninger. På denne måde ligner den 17

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark

Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark 1. Baggrund De første initiativer Et fornyet fundament Den endelige samarbejdsaftale Foråret 2000 blev der på opfordring

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år)

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år) Politiske forslag der har til formål at øge arbejdsstyrken, sigter typisk på at få erhvervsaktive til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet til fordel for flere år i jobbet. Der

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Foreløbig afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Marts 2004 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsliv og overarbejde i Danmark, 2006 ------------ -- ---------- -- ----------- - -------- ----

Undersøgelse af arbejdsliv og overarbejde i Danmark, 2006 ------------ -- ---------- -- ----------- - -------- ---- DDA-19642 --------- Datamateriale ------------- Undersøgelse af arbejdsliv og overarbejde i Danmark, 2006 ------------ -- ---------- -- ----------- - -------- ---- Undersøgelsen blev oprindelig gennemført

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

NOTAT OM PILOTTEST AF

NOTAT OM PILOTTEST AF BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere