Forskerundersøgelsen. Resultater for universitetslærere Spor 1

Transkript

1 Forskerundersøgelsen Resultater for universitetslærere Spor 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed 7. Ny ledelse 8. Medindflydelse 9. Undervisning 10.Køn 11.Strukturreformen 12.Arbejdssituation og ledelse 2

3 Forskerundersøgelsen Resultater for spor 1 Arbejdstid

4 1. Arbejdstid Professorer og lektorer arbejder mest. Ingen oplever at de arbejder 37 timer. Tidligere undersøgelser af arbejdstiden 2006 (v. Bo Jacobsen) og FORSKERUNDERSØGELSE 2009 (v. Synovate) viste et tidsforbrug på samme niveau, dog viser 2012-tallene et lidt mindre tidsforbrug idet professorer i 2009 angav, at de arbejdede 51 timer og lektorer 47 timer pr uge. Overensstemmelsen med de tidligere undersøgelser indikerer stor kontinuitet i tidsforbruget. 1.1 Antal arbejdstimer om ugen fordelt på aktiviteter Stilling Forskning Undervisning Formidling Administration Ansøgning Andet Total Professor (n=125) Professor mso(n=57) Lektor (n=558) Adjunkt (n=94) Videnskabelig assistent (n=44) Post.doc. (n=112) Phd.-stipendiat (n=213) (0,4) Studie-adjunkt/-lektor (n=15) Andet (n=58) Alle (n=1276)

5 1. Arbejdstid Professorer og lektorer bruger i gennemsnit 47 timer om ugen på arbejdet. Ca. en tredjedel (16 timer) bruges på forskning, en tredjedel (15 timer) på undervisning, en fjerdedel (9 timer) på administration og resten af tiden på ansøgninger og andet. Adjunkter og ph.d er bruger 41 timer om ugen på arbejdet. Halvdelen (24 timer) bruges på forskning og en fjerdedel (9 timer) på undervisning. De videnskabelige assistenter og Post.doc er bruger 40 timer på arbejdet svarende til godt normal fuld tid. Forskning, undervisning og formidling fylder 80% af tiden. Samlet set fylder forskning og undervisning hver ca. 30% af arbejdstimerne. I forhold til undersøgelsen i 2009 brugte man i gennemsnit 18 timer på forskning, 13 timer på undervisning, 3 timer på formidling, 8 timer på administration, 3 timer på ansøgninger og 3 timer på andet. Svarene fra de to undersøgelsesår er således meget identiske 1.2 Antal arbejdstimer om ugen fordelt på aktiviteter Stilling Forskning Undervisning Formidling Administration Ansøgning Andet Total 2012 Alle (n=1203) Vid.ass./post.doc. (n=156) Adjunkt/ph.d.stipendiat(n=307) Professor/lektor (n=740)

6 1. Arbejdstid 49% af alle er enige eller meget enige i, at den ugentlige arbejdstid er acceptabel, mens 34% er uenige eller helt uenige i, at den ugentlige arbejdstid er acceptabel. Professorer og lektorer, der også arbejder flest timer (50 t), er også dem, der er mest uenige i, at samlede arbejdstid er acceptabel, idet 41% er uenige i, at arbejdstiden er acceptabel, mens 39% er enige eller helt enige i, at arbejdstiden er acceptabel. Blandt de videnskabelige assistenter og post.doc erne er kun 16% uenige eller meget uenige i, at den ugentlige arbejdstid er acceptabel, og 68% er enige eller helt enige i, at den er acceptabel. Der foreligger ikke nogle tidligere resultater at sammenligne med. 1.3 Jeg oplever, at min ugentlige arbejdstid er acceptabel Alle (n=1366) 8% 26% 19% 40% 9% Vid.ass./post.doc. (n=170) 2% 14% 16% 55% 13% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=327) 4% 16% 17% 52% 11% Professor/lektor (n=890) 10% 31% 20% 32% 7% 6

7 1. Arbejdstid 59% svarer, at de er enige eller meget enige i, at de har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. 18% er uenige eller meget uenige heri. Det er i særlig grad professorer og lektorer, der er enige eller meget enige i, at de har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. Det gælder for 64%. Det er den gruppe, der har den længste ugentlige arbejdstid i gennemsnit. For adjunkter og Ph.d studerende gælder det, at 53% er enige eller helt enige i, at de har svært ved at nå deres arbejdsopgaver, mens det gælder 46% af de videnskabelige assistenter og post.doc erne. Dette er samtidig den gruppe, der har den korteste ugentlige arbejdstid. Det er hos professorer og lektorer, at andelen der er uenige eller helt uenige i, at de har svært ved at nå deres arbejdsopgaver er mindst, i det det gælder for 14% mod ca. 25%af de øvrige forskere. I forhold til undersøgelsen i 2009 gælder det, at der er en anelse færre i 2012, som er enige eller meget enige i, at de har svært ved at nå deres arbejdsopgaver. I 2009 gjaldt det 66% og i 2012 gjaldt det 59%. 1.4 Jeg har svært ved at nå mine arbejdsopgaver Alle (n=1359) 3% 15% 24% 40% 19% Vid.ass./post.doc. (n=162) 4% 22% 29% 33% 13% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=315) 2% 22% 23% 36% 17% Professor/lektor (n=882) 3% 11% 23% 43% 21% 7

8 1. Arbejdstid I forhold til arbejdstidsregistrering viser svarene, at 50% er meget uenige i, at der på deres arbejdsplads er arbejdstidsregistrering, og yderlige 18% er uenige. 22% er enige eller meget enige i, at der er arbejdstidsregistrering. Svarene varierer ikke så meget hos de forskellige forskere, men peger på, at lidt færre professorer og lektorer er uenige eller meget uenige i, at der er arbejdstidsregistrering (64%), mens i særlig grad ph.d stipendiater og adjunkter er uenige eller helt uenige i at der er arbejdstidsregistrering (75%). I 2009 var 11% meget enige i, at der var tidsregistrering og yderligere 14% var enige. Svarene er i det hele taget næsten identiske i de to år. 1.5 På min arbejdsplads har vi tidsregistrering Alle (n=1359) 50% 18% 10% 14% 8% Vid.ass./post.doc. (n=162) 55% 22% 9% 6% 9% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=315) 60% 15% 8% 10% 6% Professor/lektor (n=882) 46% 18% 10% 16% 9% 8

9 1. Arbejdstid 80% af samtlige forskere er uenige eller meget uenige i, at de har en fast aftale omkring overarbejde/afspadsering og overarbejdstidsbetaling. Kun 8% er enige eller meget enige i, at det har de. Svarene varierer ikke så meget, idet 83% af professorer og lektorer er uenige eller helt uenige i at det skulle være tilfældet, mens det gælder 73% af de videnskabelige assistenter og post doc erne, og ph.d er og adjunkter er placeret der i mellem. I forhold til undersøgelsen i 2009 gælder det, at langt færre har en fast aftale om overarbejde/afspadseringsbetaling i I 2009 var 55 % meget enige i, at de havde en sådan aftale, mens der i 2012 er 2%. På samme måde var der 24%, der var enige i 2009, men kun 6% i Jeg har en fast aftale omkring overarbejde/afspadsering/overarbejdsbetaling Alle (n=1359) 59% 21% 11% 6% 2% Vid.ass./post.doc. (n=162) 46% 27% 15% 10% 2% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=315) 58% 20% 13% 7% 2% Professor/lektor (n=882) 62% 21% 9% 6% 3% 9

10 1. Arbejdstid Administration fylder i gennemsnit 6 timer ud af et arbejdstimetal på 43 timer- dvs. 14%. Professorer og lektorer bruger i gennemsnit ca. 20% af deres tid på administration. 64% er enige eller meget enige i, at det er for meget. Blandt ph.d er og adjunkter finder 43%, at det er for meget. Også blandt post.doc og videnskabelige assistenter finder 36%, at de bruger for meget af deres tid på administration, uanset at de har angivet, at de i gennemsnit bruger 3 ud af 39 timer på administration. I gennemsnit finder 18%, at de ikke bruger for meget tid på administration, mens 56% finder, at de bruger for meget tid på administration. I forhold til undersøgelsen i 2009 er svarene næsten identiske. I 2009 var der således 25 % der var meget enige og 32 % der var enige i at de brugte for meget tid på administration. 1.7 Jeg bruger for meget af min tid på administration Alle (n=1366) 3% 15% 26% 32% 24% Vid.ass./post.doc. (n=170) 8% 24% 33% 28% 8% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=327) 4% 20% 32% 28% 15% Professor/lektor (n=890) 2% 11% 23% 34% 30% 10

11 Forskerundersøgelsen Resultater spor 1 Løn

12 2. Løn Overordnet set er 27% enige eller meget enige i, at deres lønniveau svarer til deres kompetencer. 26 % er hverken enige eller uenige, og næsten halvdelen - svarende til 46% - er uenige eller helt uenige i, at lønniveauet svarer til de kompetencer og arbejdsopgaver, de har. Der er næsten ingen variation i svarene hos de forskellige grupper. Det er ikke muligt at sammenligne med tidligere undersøgelser. 2.1 Mit lønniveau svarer til mine kompetencer og arbejdsopgaver Alle (n=1359) 16% 30% 26% 25% 2% Vid.ass./post.doc. (n=162) 15% 28% 25% 28% 4% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=315) 18% 22% 29% 29% 3% Professor/lektor (n=882) 16% 33% 25% 24% 2% 12

13 2. Løn På spørgsmålet om, hvorvidt lønpolitikken er udformet efter objektive kriterier, svarer 38% af de adspurgte, at det er de uenige eller meget uenige i. 18% er enige eller meget enige i, at lønpolitikken er udformet efter objektive kriterier. 43% er hverken enige eller uenige. Der kan være mindst to forklaringer på dette neutrale svar. Enten at man ikke ved, hvad lønpolitikken er udformet efter, eller man er usikker på, hvad der menes med spørgsmålet. I særlig grad adjunkter og ph.d. er svarer, at de hverken er enige eller uenige i, at lønpolitikken er udformet efter objektive kriterier. Det er ikke muligt at sammenligne med tidligere undersøgelser. 2.2 Lønpolitikken på arbejdspladsen er udformet efter objektive kriterier Alle (n=1359) 14% 24% 43% 16% 2% Vid.ass./post.doc. (n=162) 10% 19% 48% 18% 6% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=315) 10% 14% 59% 15% 3% Professor/lektor (n=882) 16% 29% 37% 16% 2% 13

14 2. Løn 66% af alle er uenige eller meget uenige i, at de har indsigt i deres kollegers løn herunder tillæg. 15% angiver, at de er enige eller meget enige i, at de har denne indsigt. Der er meget lille variation i svarene blandt de forskellige grupper. Det er ikke muligt at sammenligne med tidligere undersøgelser. 2.3 Jeg har indsigt i mine kollegers løn, herunder tillæg Alle (n=1359) 33% 33% 18% 12% 3% Vid.ass./post.doc. (n=162) 31% 36% 20% 9% 2% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=315) 26% 36% 24% 13% 2% Professor/lektor (n=882) 37% 31% 16% 13% 4% 14

15 Forskerundersøgelsen Resultater spor 1 Belastning og stress

16 3. Belastning og stress I alt er 29% - eller lige knapt hver tredje er enige eller meget enige i, at de er så stressede, at det går ud over deres arbejdsevne. 41% er uenige eller meget uenige i, at det er tilfældet. Der er meget lille forskel på svarene hos de forskellige grupper af forskere. 31% af professorerne og lektorerne er enige eller helt enige i at være stressede, mens det gælder for 24% af post.doc erne og forskningsassistenterne. Set i lyset af, at professorer og lektorer arbejder flere timer end de øvrige grupper, og der også er en større andel af professorerne og lektorerne, der oplever, at de har svært ved at nå deres arbejdsopgaver, er det værd at bemærke at andelen af forskere, der føler, at de er så stressede, at det går ud over deres arbejdsevne, er så ens fordelt på de forskellige grupper. Spørgsmålet kan ikke direkte sammenlignes med en tidligere undersøgelse. 3.1 Jeg er så stresset, at det går ud over min arbejdsevne Alle (n=1366) 11% 30% 31% 23% 6% Vid.ass./post.doc. (n=162) 14% 34% 28% 22% 2% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=318) 13% 31% 29% 21% 5% Professor/lektor (n=886) 9% 28% 32% 24% 7% 16

17 Forskerundersøgelsen Resultater spor 1 Forskning og forskningsfinansiering

18 4. Forskning og forskningsfinansiering For 25 % af alle stilles der krav om, at de skal indtjene deres løn via eksterne midler/rekvirerede opgaver mm. Der er klart flest videnskabelige assistenter og post.doc. er der stilles dette krav. Mere end hver anden oplever, at de skal indtjene deres løn via eksterne midler. 60% 50% 4.1 Stilles der krav om, at du skal indtjene din løn via eksterne midler/rekvirerede opgaver mm.? 52% 40% Professor/lektor (n=917) 30% 20% 24% 14% 25% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=341) Vid.ass./post.doc. (n=181) Alle (n=1439) 10% 0% Ja 18

19 4. Forskning og forskningsfinansiering Gennemsnitlig skal der indtjenes 61 % forskernes løn via eksterne midler/rekvirerede opgaver mm. Den andel af lønnen som eksterne midler udgør, er størst for videnskabelige assistenter og post.doc er, hvor andelen er 90 % i gennemsnit. For professorer og lektorer er den andel på 47 %. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 4.2 Hvor stor en andel af din løn skal indtjenes via eksterne midler/rekvirerede opgaver mm.? 47% 70% Procentandel 90% 61% Professor/lektor (n=890) Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=327) Vid.ass./post.doc. (n=170) Alle (n=358) 19

20 4. Forskning og forskningsfinansiering Adspurgt om hvor stor en andel af forskningen man finder, det rimeligt at få finansieret eksternt, er der selvfølgelig en vis spredning. Svarene for alle viser dog, at det opleves som rimeligt, at 26% af ens forskning skal finansieres eksternt. De videnskabelige assistenter og Post.doc er accepterer langt større andel af ekstern finansiering end professorer og lektorer. De er parate til at acceptere, at 34% af deres forskning skal finansieres eksternt, mens gennemsnittet for professorer og lektorer er 24%. 40% 35% 4.3 Hvor stor en andel af din forskning finder du acceptabel, at du skal finansiere eksternt? 34% 30% 25% 24% 27% 26% Professor/lektor (n=901) 20% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=334) 15% 10% Vid.ass./post.doc. (n=173) Alle (n=1408) 5% 0% Procentandel 20

21 4. Forskning og forskningsfinansiering Kun 8% af alle adspurgte finder, at det er positivt eller meget positivt at der i stigende grad er krav om, at forskningen skal finansieres af eksterne midler. 70% finder, at der er negativt eller meget negativt. Der er relativ stor enighed blandt de forskellige forskere om dette. Der er ikke nogle tidligere tal at sammenligne med. 4.4 Oplever du, at det er positivt eller negativt, at der i stigende grad er krav om, at forskningen skal finansieres af eksterne midler? Meget positivt Positivt Hverken eller Negativt Meget negativt Alle (n=1412) 1% 7% 22% 46% 24% Vid.ass./post.doc. (n=175) 1% 6% 18% 57% 18% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=335) 0% 9% 26% 45% 20% Professor/lektor (n=902) 1% 7% 21% 44% 27% 21

22 4. Forskning og forskningsfinansiering 75% af alle er enige eller meget enige i, at der er en øget konkurrence om midlerne, og kun 5% er uenige eller meget uenige heri. Den største andel af uenige findes blandt ph.d er og adjunkter, hvor 9% er uenige i, at der skulle være øget konkurrence om forskningsmidlerne på ens fagområde, mens 61% er enige eller meget enige i, at det skulle være tilfældet. Blandt professorer og adjunkter er 80% enige eller meget enige i, at der er en øget konkurrence. Det er vigtigt at bemærke, at forskerne med deres svar på dette spørgsmål ikke svarer på, hvor stor konkurrencen er, men blot om den er øget. Konkurrencen kan således godt være meget høj for en gruppe, men ikke nødvendigvis vokset. I forhold til 2009 viser tallene at lige mange er enige i, at de oplever en øget konkurrence om forskningsmidler. Der var således 76 %, der enten var enige eller meget enige i udsagnet i Jeg føler en øget konkurrence om forskningsmidler på mit fagområde Alle 1% 4% 20% 36% 39% Vid.ass./post.doc. (n=170) 1% 2% 22% 30% 45% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=327) 2% 7% 31% 37% 24% Professor/lektor (n=890) 1% 4% 15% 37% 43% 22

23 4. Forskning og forskningsfinansiering 44% af alle er enige eller meget enige i, at de bruger for meget tid på at søge eksterne midler, mens 22% er uenige eller meget uenige. Vi ved fra tidligere spørgsmål at der gennemsnitligt bruges 3 arbejdstimer ud af 43 arbejdstimer (svarende til 7% af arbejdstiden) på at lave ansøgninger. Tallet er nogenlunde ens for alle grupper af forskere. Adjunkter og ph.d er bruger 2 ud af 41 arbejdstimer (5%) og professorer 4 ud af 50 arbejdstimer (8%) på at søge om eksterne midler. Hver anden professor og lektor er enige eller helt enige i, at de bruger for meget tid på at søge om eksterne midler, mens det gælder hver fjerde ph.d er og adjunkt. 42% af post.doc erne er enige i, at de bruger for meget tid på at søge eksterne midler. De bruger 3 ud af 39 timer på at søge eksterne midler (8%). Der er ikke direkte sammenlignelige tal fra tidligere undersøgelser. 4.6 Jeg bruger for meget tid på at søge eksterne midler Alle (n=1387) 7% 15% 34% 29% 15% Vid.ass./post.doc. (n=170) 8% 10% 41% 26% 16% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=327) 13% 21% 40% 17% 7% Professor/lektor (n=890) 4% 14% 31% 33% 17% 23

24 4. Forskning og forskningsfinansiering 8% af alle de adspurgte er meget uenige i at de er bekymrede for fremtidsmulighederne indenfor deres forskningsgren, og yderligere 22% er uenige heri. Omvendt er 51% enige eller meget enige i, at de er bekymrede. Svarene varierer forholds om end professorerne og lektorerne i meget mindre grad er bekymrede, mens især de videnskabelige assistenter og post.d er meget enige i, at de er bekymrede for fremtidsmulighederne indenfor deres forskningsgren. Der er ikke tidligere resultater at sammenligne med. 4.7 Jeg er bekymret for fremtidsmulighederne inden for min forskningsgren Alle (n=1366) 8% 22% 20% 30% 21% Vid.ass./post.doc. (n=162) 4% 17% 19% 27% 33% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=318) 8% 22% 14% 32% 25% Professor/lektor (n=886) 9% 23% 22% 29% 17% 24

25 4. Forskning og forskningsfinansiering På spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at agere mere taktisk i dag end for to år siden i forhold til ens arbejdssituation, svarer samlet set 10%, at det er de uenige eller meget uenige i. 26% er meget enige i, at det er nødvendigt at agere mere taktisk i dag, og 36% er enige. Der er blandt adjunkter og ph.d. er større usikkerhed om, hvorvidt det er nødvendigt at agere mere taktisk i dag end for to år siden. 46% af adjunkterne og ph.d. erne er i tvivl herom, mod fx 20% af professorerne og lektorerne. Det er ikke muligt at sammenligne med tidligere undersøgelser. 4.8 Jeg oplever, at det er nødvendigt at agere mere taktisk i forhold til min arbejdssituation i dag end for to år siden Alle (n=1366) 3% 7% 27% 36% 26% Vid.ass./post.doc. (n=162) 1% 7% 29% 33% 30% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=318) 2% 7% 46% 27% 19% Professor/lektor (n=886) 4% 8% 20% 40% 28% 25

26 Forskerundersøgelsen Resultater spor 1 Arbejdspålæg

27 5. Selvstændighed i arbejdet I gennemsnit har 16% af alle de adspurgte modtaget pålæg om udførelse af konkrete opgaver fra deres institutleder to gange eller mere inden for de sidste 2 år. 14% har modtaget pålæg en gang. 60% af de adspurgte har ikke modtaget pålæg, mens 6% ikke ved, om de har modtaget pålæg. Det virker sandsynligt, at svaret ved ikke skyldes en usikkerhed i forhold til, hvad det vil sige at få et pålæg. Det er i lidt højere grad professorer og lektorer, der oplever at få denne slags pålæg. 34% af professorerne og lektorerne har modtaget pålæg mindst en gang, mens det gælder omkring 20% af hver af de to andre grupper. I 2009 var der 39%, som modtog pålæg om udførelse af en konkret opgave fra institutlederen mod 30% i Der er altså tale om at en lidt mindre andel har modtaget et pålæg om at udføre en konkret opgave. 5.1 Har du indenfor de sidste to år modtaget pålæg om udførelse af konkrete opgaver fra din institutleder? Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej Ved ikke Alle (n=1359) 16% 14% 64% 6% Vid.ass./post.doc. (n=162) 15% 6% 73% 6% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=315) 11% 11% 70% 7% Professor/lektor (n=882) 18% 16% 60% 5% 27

28 5. Selvstændighed i arbejdet Når forskerne får pålæg, handler det i særlig grad om undervisning, hvilket gælder for 50%. Derefter handler det om at ansøge eksterne midler, hvilket gælder for 29%. Pålæg om at ansøge eksterne midler er noget, som især professorer og lektorer oplever. For videnskabelige assistenter og post.doc er handler pålæg især om, at man skal forske indenfor et bestemt felt samt at man skal samarbejde med andre forskere internt og eksternt. Set i forhold til svarene i 2009, har der været en stigning i pålæg, der omhandler undervisning. Hvor der i 2009 var 39 %, der oplevede at pålægget handlede om undervisning er der 50% i 2012.De øvrige forhold er stort ser uændret fra 2009 til Har pålægget handlet om? Professor/lektor (n=298) Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=70) Vid.ass./post.doc. (n=34) Alle (n=402) 71% 65% 43% 50% 9% 26% 14% 11% 13% 11% 7% 6% 17% 10% 9% 15% 31% 29% 26% 26% 21% 16% 17% 17% 3% 3% 6% 3% Forskning på et bestemt felt (n=46) At skulle arbejde indenfor en snævrere strategisk felt (arbejdsstedets nye strategi) (n=45) Udførelse af myndighedsopgaver/-betjening (n=61) Ansøge eksterne midler (n=116) At samarbejde med andre forskere internt eller eksternt (n=69) Forskningsstyring, idet lederen har nægtet at underskrive forskningsansøgning el.lign. (n=13) Undervisning (n=199) 28

29 5. Selvstændighed i arbejdet 53% af alle de adspurgte angiver, at pålæg fra institutlederen ikke har hindret dem i at forske i det, som de selv fandt mest relevant eller påtrængende. 14% finder, at pålægget i høj grad har hindret dem. Adjunkter og ph.d. studerende adskiller sig lidt fra dette overordnede resultat. 41% af dem finder, at pålægget ikke har forhindret dem i at forske i det, de selv fandt mest relevant eller påtrængende. 40% finder, at det har det i nogen grad. Der er dog tale om små forskelle i forhold til de øvrige forskergrupper. I forhold til undersøgelsen i 2009, er der ikke nogen ændring i svarene. I 2009 svarede 42%, at et pålæg i høj grad eller nogen grad havde forhindret dem i at forske i det, som de fandt mest relevant. I 2012 er det 41 %. 5.3 Har pålægget begrænset dig i at forske i det, som du selv fandt fagligt mest relevant eller påtrængende? Nej Ja, i nogen grad Ja, i høj grad Ved ikke Alle (n=407) 53% 33% 8% 6% Vid.ass./post.doc. (n=170) 56% 29% 9% 6% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=327) 41% 40% 11% 7% Professor/lektor (n=890) 56% 32% 7% 6% 29

30 Forskerundersøgelsen Resultater spor 1 Forskningsfrihed

31 6. Forskningsfrihed 27% af alle de adspurgte finder, at deres forskningsfrihed er blevet mindre indenfor de sidste 2 år. 3% finder, at den er blevet større, mens 70% finder, at den er uændret. Der er kun lille variation i svarene hos de forskellige forskergrupper. Adjunkter og ph.d. studerende finder i lidt højere grad, at deres forskningsfrihed er uændret, end professorer, lektorer og post.doc er finder. Set i forhold til 2009 viser svarene, at andelen der oplever, at deres forskningsfrihed er blevet mindre i de sidste to år, er faldet. I 2009 mente 40%, at deres forskningsfrihed var faldet. I 2012 gælder det for 27 %. Tilsvarende er andelen af forskere, der mener, at forskningsfriheden er uændret, steget fra 57 % til 70 % i Oplever du generelt, at din forskningsfrihed er blevet større eller mindre de sidste to år? Min forskningsfrihed er blevet mindre Min forskningsfrihed er uændret Min forskningsfrihed er blevet større Alle (n=1355) 27% 70% 3% Vid.ass./post.doc. (n=162) 27% 68% 5% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=314) 16% 80% 4% Professor/lektor (n=879) 30% 67% 2% 31

32 6. Forskningsfrihed Blandt de 27% der mener, at deres forskningsfrihed er blevet mindre indenfor de sidste 2 år, angiver 76% at en årsag til dette kan være større konkurrence om forskningsmidlerne eller mangel på tid til at forske. 72% peger på en tredje mulighed manglen på bevillinger som årsag til, at friheden i forskningen er blevet mindre. Styring fra dekanens, institutleders eller rektors side nævnes kun af ca. 35% som årsag til mindre forskningsfrihed. Mangel på forskningstid nævnes i særlig grad af lektorer og professorer (81%), mens større konkurrence om forskningsmidlerne i særlig grad nævnes af de videnskabelige assistenter og post.doc erne. I 2009 var svarene stort set identiske, men der var en større andel, der pegede på de samme årsager som, der peges på i Større konkurrence om forskningspenge blev nævnt af 92%, Mangel på forskningstid af 89%, Mangel på bevillinger af 90%. Også forhold som Rektors styring blev nævnt af flere nemlig 58%, Dekanens styring af 60% og Institutlederens styring af 50%. 6.2 Hvad oplever du som årsagen til, at din forskningsfrihed er blevet mindre? - Angiver andelen der har svaret ja Professor/lektor (n=259) Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=50) Vid.ass./post.doc. (n=41) Alle (n=350) 40% 39% 43% 35% 28% 35% 37% 20% 22% 12% 16% 22% 63% 59% 50% 47% 91% 83% 81% 73% 72% 76% 76% 76% 63% 65% 68% 54% Institutlederens styring (n=123) Dekanens styring (n=118) Rektors styring (n=126) Universitetets strategi (n=209) Mangel på bevillinger (n=250) Mangel på forskningstid (n=262) Større konkurrence om forskningspenge (n=269) 32

33 6. Forskningsfrihed På spørgsmålet om, hvorvidt man har følt sig mere styret i sin forskning indenfor de sidste 2 år, svarer 27%, at det er de enige eller meget enige i er tilfældet. 38% er uenige eller meget uenige i, at de har følt sig mere styret, og 36% er hverken enige eller uenige i, at de er blevet mere styret i deres forskning indenfor de sidste to år. Det er i særlig grad adjunkter og ph.d. er der angiver, at de hverken er enige eller uenige i, at de er blevet mere styret i deres forskning. Dette må nok i høj grad tilskrives, at deres mulighed for sammenligning er mere begrænset end for de øvrige grupper. Det er således også i denne grupper færrest er enige eller meget enige i, at forskningen er blevet mere styret. Det er ikke muligt at sammenligne med tidligere undersøgelser. 6.3 Jeg føler mig mere styret i min forskning indenfor de sidste to år Alle (n=1387) 11% 27% 36% 18% 9% Vid.ass./post.doc. (n=170) 6% 23% 41% 19% 11% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=327) 13% 22% 53% 8% 5% Professor/lektor (n=890) 11% 29% 29% 21% 10% 33

34 Forskerundersøgelsen Resultater spor 1 Ny ledelse

35 7. Ny ledelse 12% finder, at de nye ansatte ledere i perioden efter 2007 har været en forbedring for arbejdspladsen. 47% finder, at det har de ikke, mens 20% ikke ved, hvad de skal mene. 21% ikke har været ansat inden 2007, og har derfor ikke forudsætning for at vurdere, hvad ansættelsen af ledere har betydet. Der er selvfølgelig meget stor forskel på, hvor stor en andel af de forskellige forskningsgrupper,der var ansat før Langt hovedparten af lektorer og professorer var ansat allerede inden 2007, mens kun meget få adjunkter og ph.d er var ansat inden da. 61% af professorerne og lektorerne svarer nej til, at det har været en fordel med de nye ansatte ledere mod 17% af adjunkterne og ph.d erne og 29% af post.doc erne og de videnskabelige assistenter. I forhold til undersøgelsen i 2009 viser svarene, at færre i 2012 mener, at de nye ansatte ledere har været en forbedring af arbejdspladsen. Der er således i 2012 kun 12%, der mener, at de nye ansatte ledere har været en forbedring. I 2009 var det 24%. De øvrige forhold kan ikke direkte sammenlignes, da der angives flere svarmuligheder i Har de nye ansatte ledere i perioden samlet set været en forbedring af arbejdspladsen? Ja Nej Ved ikke Jeg var ikke ansat inden 2007 Alle (n=1350) 12% 47% 20% 21% Vid.ass./post.doc. (n=161) 11% 29% 22% 38% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=314) 6% 17% 16% 61% Professor/lektor (n=875) 14% 61% 21% 4% 35

36 7. Ny ledelse Ud af de 12% (i alt 158 personer) der har angivet, at det at der er blevet ansat ledere er en fordel for arbejdspladsen angiver 72%, at det skyldes, at de ansatte ledere har kunne skære igennem på en hensigtsmæssig måde. 70% finder, at de nye ledere har sørget for bedre koordinering, mens 58% finder, at de ansatte ledere er bedre til at sikre forskernes interesser i forhold til systemet ovenfor. Kun en relativ lille andel finder, at de ansatte ledere har ført til en forbedring i form af at have overtaget noget af det administrative arbejde, eller at de har betydet, at der dermed bruges mindre tid på møder, eller er frigjort mere tid til forskning. Der er relativ lille variation i svarene hos de forskellige forskergrupper. Professorer og lektorer mener i lidt mindre grad end de øvrige, at de ansatte ledere har været gode til at skære igennem på en hensigtsmæssig måde. Det er svært at sammenligne direkte med tallene fra 2009, da svarmulighederne ikke helt korresponderer. Der kan dog spores en stigning i andelen, der mener at lederne kan skære igennem på en hensigtsmæssig måde. I 2009 var der 23 % der mente dette. I 2012 er der 72%, der mener dette. I 2009 fandt 23%, at lederne har sørget for en bedre koordination. I 2012 gjaldt det 70%. I 2009 fandt 4%, at lederne har frigjort mere tid til forskning, hvilket gælder 21% i % fandt i 2009, at lederne har overtaget noget af det administrative arbejde mod 25% i Bemærk at der er et lavt antal respondenter. 7.2 De ansatte ledere har været en forbedring for min arbejdssituation, fordi? - Andel der er enige eller meget enige i udsagnet for hver stillingsgruppe Professor/lektor (n=122) Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=18) Vid.ass./post.doc. (n=18) 89% 83% Alle (n=158) 78% 68% 72% 70% 67% 72% 72% 57% 56% 58% 33% 33% 25% 25% 22% 22% 17% 21% 25% 17% 21% 11% De har overtaget noget af det administrative arbejde Der bruges ikke så megetde har frigjort mere tid til tid på møder forskning De har sørget for en bedre koordination De har kunnet skære igennem på en hensigtsmæssig måde De er bedre til at sikre mine interesser i forhold til systemet ovenfor 36

37 7. Ny ledelse Blandt de 47% der mener, at de ansatte ledere ikke har været en fordel for arbejdspladsen, angiver 92%, at det skyldes, at der tages beslutninger henover hovedet på de ansatte. 88% oplever, at det administrative arbejde ikke er blevet mindre, 84% at der tages for mange beslutninger uden faglig begrundelse og 83 % at lederne ikke har skaffet mere tid til primær forskning. Man oplever endvidere, at der er for ringe grad af information, lederne er for egensindige, og der er ingen føling er med arbejdet på gulvet. Professorer /lektorer finder i højere grad, end de øvrige at lederne ikke har skaffet mere tid til arbejdet med formidling, undervisning og forskning. I forhold til 2009 findes den største forskel i svarkategorien Dekanen styrer uden faglig indsigt, hvor andelen af enige eller meget enige er faldet fra 67 % til 54 %. Der er også færre der finder, at institutlederen styrer uden faglig indsigt. Det gjaldt 46% i 2009 og 38% i De ansatte ledere har ikke været en forbedring af min arbejdssituation, fordi? - Andel der er enige eller meget enige i udsagnet for hver stillingsgruppe 85% 83% 74% 64% Professor/lektor (n=531) Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=53) Vid.ass./post.doc. (n=46) Alle (n=630) 85% 81% 84% 76% 71% 68% 58% 54% 55% 55% 46% 49% 52% 54% 42% 30% 93% 89% 91% 92% 88% 85% 81% 80% 39% 38% 34% 30% 76% 72% 75% 77% 76% 76% 75% 70% 72% 74% 69% 70% 71% 64% 68% 59% Lederne har ikke skaffet mere tid til primærarbejdet: Forskning Lederne har ikke skaffet mere tid til primærarbejdet: Undervisning Lederne har ikke skaffet mere tid til primærarbejdet: Formidling Der tages for mange beslutninger uden faglig begrundelse Dekanen styrer uden faglig indsigt Institutlederen styrer uden faglig indsigt Det administrative arbejde er ikke blevet mindre Der tages beslutninger hen over hovedet på os Der er for ringe information Der er for lidt koordination Lederne er for egensindige Lederen har ingen føling med arbejdet på gulvet 37

38 7. Ny ledelse 8% af de adspurgte siger altid deres institut- eller forskningsleder åbent imod, hvis de er uenige i dennes dispositioner, og 22% gør det ofte. Cirka lige så mange - nemlig 30% - gør det sjældent eller aldrig. Adjunkter, post.doc er, ph.d.er og videnskabelige assistenter siger langt sjældnere eller aldrig åbent imod, hvis de er uenige i deres leders dispositioner, ligesom andelen der ofte eller altid gør det, også er betydeligt mindre end for lektorer eller professorer. Spørgsmålet er ikke direkte sammenligneligt med den tidligere undersøgelse, da spørgsmålet i 2009 blev stillet anderledes. I 2009 sagde 70% ja til, at de sagde deres institutleder/forskningsleder åbent imod,hvis de var uenige i dennes dispositioner, mens 30% sagde nej. 7.4 Siger du din institutleder/forskningsleder åbent imod, hvis du er uenig i dennes dispositioner? Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Alle (n=1338) 8% 22% 38% 22% 10% Vid.ass./post.doc. (n=159) 2% 16% 35% 20% 27% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=310) 3% 13% 35% 31% 19% Professor/lektor (n=869) 12% 26% 39% 20% 3% 38

39 Forskerundersøgelsen Resultater spor 1 Medindflydelse

40 8. Medindflydelse 92% af de der finder, at de ansatte ledere ikke har været en fordel, synes, at der træffes for mange beslutninger henover hovedet på dem. 53% er uenige eller meget uenige i, at det videnskabelige personale trækkes nok ind i instituttets beslutninger, mens 24% er enige eller meget enige i, at personalet inddrages nok i beslutningerne i instituttet. Der er kun meget lidt variation i svarene. I 2009 mente 70%, at det videnskabelige personale ikke blev inddraget tilstrækkeligt i instituttets beslutninger. I 2012 svarer 51%, at de er uenige eller meget uenige i, at personalet inddrages nok. Omvendt svarede 30% i 2009 ja til, at personalet blev inddraget. I 2012 svarer 24%, at de er enige eller meget enige i, at personalet inddrages nok. Da der i mellemtiden er tilkommet en mellemkategori, ser det ud til, at svarforskellene mellem de to år er små. 8.1 Hvor enig eller uenig er du i, at det videnskabelige personale inddrages tilstrækkeligt i instituttets beslutninger? Alle (n=1343) 22% 31% 24% 21% 3% Vid.ass./post.doc. (n=160) 19% 31% 29% 18% 2% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=313) 17% 24% 34% 21% 4% Professor/lektor (n=870) 24% 33% 19% 21% 3% 40

41 8. Medindflydelse I spørgeskemaet angives tre forslag til, hvorledes man kan inddrage det videnskabelige personale mere i beslutningerne. De tre forslag bakkes op i cirka lige stor grad nemlig af ca. 70%. Det er i særlig grad professorer og lektorer der bakker op om de tre forslag, mens post.doc er og videnskabelige assistenter er lidt mindre enige i, at de listede forslag er en god ide. I 2009 mente 67 %, at ansatte skulle inddrages mere via oprettelse af institutråd. I 2012 er det 71%. Der var altså tale om stort set enslydende svar i forhold til % mente i 2009, at ansatte bør vælge institutlederen/forskningslederen. I 2012 mener 72% det samme. Det svarer til en stigning på 10 procent. Den største stigning ses i forhold til hvor mange, der finder, at ansatte bør kunne afsætte en leder, der ikke har opbakning hos personalet. Her er der sket en stigning fra 53% i 2009 til 73% i Hvordan bør de ansatte inddrages mere? - andel enige eller meget enige Professor/lektor Adjunkt/ph.d.stipendiat Vid.ass./post.doc. Alle 74% 77% 78% 68% 71% 72% 73% 65% 58% 57% 61% 63% Via oprettelse af institutråd med beslutningsmyndighed over forskningsstrategi og budget De ansatte bør vælge institutlederen/forskningslederen, så denne føler ansvar for de ansatte De ansatte bør kunne afsætte en leder, der ikke har opbakning hos personalet 41

42 8. Medindflydelse 40% af de adspurgte er uenige eller meget uenige i, at det videnskabelige personale har reel indflydelse i akademisk råd. 12% er enige eller meget enige i, at det videnskabelige personale har reel indflydelse i akademisk råd. Næsten hver anden eller 49% svarer, at de hverken er enige eller uenige i, at det videnskabelige personale har reel indflydelse i det akademiske råd. Det virker sandsynligt, at en meget stor andel af de adspurgte oplever, at de ikke har tilstrækkelig forudsætning for at svare på spørgsmålet. Dette underbygges af, at 67% af adjunkterne og ph.d. erne og 63% af post.doc erne og de videnskabelige assistenter har angivet, at de hverken er enige eller uenige. I 2009 var der 2%, som var meget enige i udsagnet om, at det videnskabelige personale har stor indflydelse i det akademiske råd, mens der var 14 %, som var enige i det. I 2009 svarede kun 37% at de var hverken enig eller uenig, mens 34% var uenige eller meget uenige. Der er således kun en lille forskydning i forhold til 2009 i retning af, at man er lidt mere uenig i, at det videnskabelige personale har reel indflydelse i akademisk råd. 8.3 Det videnskabelige personale har reel indflydelse i akademisk råd Alle (n=1330) 11% 29% 49% 11% 1% Vid.ass./post.doc. (n=158) 5% 23% 63% 9% 0% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=305) 6% 14% 67% 12% 1% Professor/lektor (n=867) 14% 35% 40% 10% 1% 42

43 8. Medindflydelse 52% af de adspurgte angiver, at de er uenige eller meget uenige i, at det akademiske personale har reel indflydelse i bestyrelsen. 6% er enige eller meget enige i, at personalet har reel indflydelse i bestyrelsen. 40% angiver, at de hverken er enige eller uenige i, at dette skulle være tilfældet. Dette må nok tilskrives manglende viden om, hvilken indflydelse det videnskabelige personale har, idet i særlig grad post.doc er, videnskabelige assistenter, ph.d er og adjunkter hverken er enige eller uenige i, at det akademiske personale har reel indflydelse i bestyrelsen. Der er ikke sket nogen reel ændring i besvarelserne på dette spørgsmål fra 2009 til Det akademiske personale har reel indflydelse i bestyrelsen Alle (n=1330) 20% 32% 42% 5% 1% Vid.ass./post.doc. (n=158) 15% 27% 55% 3% 0% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=305) 13% 22% 60% 5% 0% Professor/lektor (n=867) 23% 37% 34% 5% 1% 43

44 8. Medindflydelse 18% af de adspurgte angiver, at de er uenige eller meget uenige i, at det akademiske personale har reel indflydelse i samarbejdsudvalget. 28% er enige eller meget enige i, at personalet har reel indflydelse i samarbejdsudvalget. 52% angiver, at de hverken er enige eller uenige i, at dette skulle være tilfældet. Også her gælder det, at i særlig grad post.doc er, videnskabelige assistenter, ph.d er og adjunkter hverken er enige eller uenige i, at det akademiske personale har reel indflydelse i bestyrelsen. I forhold til 2009 er andelen, der angiver, at være uenige i, at det videnskabelige personale har indflydelse på samarbejdsudvalget, faldet fra 34% til 19%. Andelen der er enige i, at man har reel indflydelse, er faldet fra 29% til 28%. Andelen, der svarer, at de hverken er enige eller uenige, er steget fra 23% til 52%. Lidt færre oplever således, at man ikke har reel indflydelse, men der er dog ikke flere, der føler, at de har indflydelse. 8.5 Det akademiske personale har reel indflydelse i samarbejdsudvalget Alle (n=1329) 6% 13% 52% 27% 1% Vid.ass./post.doc. (n=158) 6% 13% 61% 20% 0% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=304) 4% 6% 66% 22% 2% Professor/lektor (n=867) 7% 16% 45% 30% 2% 44

45 8. Medindflydelse 26% af de adspurgte angiver, at de er uenige eller meget uenige i, at det akademiske personale har reel indflydelse på instituttet. 45% er enige eller meget enige i, at personalet har reel indflydelse på instituttet. Der er relativ lille forskel på, hvad de enkelte grupper svarer. I forhold til 2009 er andelen, der er enige eller meget enige i, at det akademiske personale har reel indflydelse på instituttet, vokset fra 37% til 45%. Andelen, der er uenige i, at man har indflydelse, er faldet fra 39% til 26%. Oplevelsen af at have indflydelse på sit institut er således vokset. 8.6 Det akademiske personale har reel indflydelse på instituttet Alle (n=1329) 7% 19% 29% 39% 6% Vid.ass./post.doc. (n=158) 6% 16% 41% 35% 2% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=304) 4% 14% 37% 38% 7% Professor/lektor (n=867) 9% 21% 25% 40% 6% 45

46 Forskerundersøgelsen Resultater spor 1 Undervisning

47 9. Undervisning 37% af de adspurgte angiver, at de er uenige eller meget uenige i, at det er en myte, at undervisningsstandarden er blevet ringere de seneste år. 34% er enige eller meget enige i, at dette er en myte, mens 29% hverken er enige eller uenige i, hvorvidt det er en myte. Svarene deler sig således ca. i tre lige store dele i forhold til påstanden om, at undervisningsstandarden skulle være blevet ringere. Lidt flere videnskabelige assistenter og post.doc er er hverken enige eller uenige i påstanden, samtidig med at lidt færre er enige i påstanden. I 2009 var der 25%, der var enige eller meget enige i at det var myte, så lidt flere finder, det er en myte i Det er en myte, at undervisningsstandarden på universiteterne er blevet ringere de seneste år Alle (n=1329) 12% 25% 29% 25% 9% Vid.ass./post.doc. (n=158) 15% 23% 45% 16% 2% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=304) 13% 25% 35% 20% 7% Professor/lektor (n=867) 11% 26% 23% 29% 11% 47

48 9. Undervisning Halvdelen af de adspurgte er uenige eller meget uenige i, at det er berettiget, at pressen/politikkerne kritiserer universiteterne for at levere for lidt konfrontationsundervisning. 24% er enige eller helt enige i, at dette er berettiget. 26% er hverken enige eller uenige i berettigelsen i pressens kritik. Det er i særlig grad professorer og lektorer, der er uenige eller helt uenige i, at pressens kritik er berettiget. For de øvrige gælder, at de i lidt mindre grad er uenige, og i lidt højere grad angiver, hverken at være enige eller uenige. Det er ikke muligt at sammenligne med resultater fra tidligere undersøgelser. 9.2 Det er berettiget, at pressen/politikerne kritiserer universiteterne for at levere for lidt konfrontationsundervisning Alle (n=1328) 19% 31% 26% 20% 4% Vid.ass./post.doc. (n=158) 10% 24% 37% 24% 4% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=304) 15% 23% 34% 24% 5% Professor/lektor (n=866) 22% 35% 22% 18% 3% 48

49 9. Undervisning 28% er uenige eller meget uenige i, at økonomiske årsager medfører, at antallet af konfrontationstimer er for lille. Omvendt er 35% enige eller meget enige i, at dette er tilfældet. Forskellen mellem de forskellige grupper er størst, når man ser på uenig. 26% af professorerne og lektorerne er uenige i, at økonomi er årsag til for få konfrontationstimer, mens det gælder 10% af post.doc erne og de videnskabelige assistenter og 15% af adjunkterne og de ph.d.studerende. Det er ikke muligt at sammenligne med resultater fra tidligere undersøgelser. 9.3 Af økonomiske årsager er antallet af konfrontationstimer for lille Alle (n=1328) 6% 22% 37% 25% 10% Vid.ass./post.doc. (n=158) 4% 10% 51% 23% 12% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=304) 4% 15% 45% 25% 11% Professor/lektor (n=866) 7% 26% 31% 25% 10% 49

50 9. Undervisning 49% er uenige eller meget uenige i, at kollegerne ikke underviser nok. 18% er enige eller meget enige i, at dette er tilfældet. Svarene varierer ret lidt mellem grupperne. Det er i særlig grad andelen, der svarer, at de hverken er enige eller uenige i, at kollegerne underviser for lidt, der varierer. Lidt færre professorer og lektorer svarer dette, og lidt flere videnskabelige assistenter og post.doc er. Det er ikke muligt at sammenligne med resultater fra tidligere undersøgelser. 9.4 Det er et problem at mange af mine kollegaer ikke underviser nok Alle (n=1328) 11% 38% 33% 15% 3% Vid.ass./post.doc. (n=158) 9% 32% 46% 9% 4% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=304) 11% 36% 38% 13% 2% Professor/lektor (n=866) 12% 39% 28% 17% 3% 50

51 9. Undervisning 34 % af professorerne og lektorerne mener, at undervisningsbelastningen går ud over opfyldelsen af øvrige arbejdsforpligtelser, mens lidt flere nemlig 39% er uenige eller helt uenige i, at undervisningen går ud over opfyldelsen af de øvrige arbejdsforpligtelser. Også ca. en tredjedel af Ph.d. erne og adjunkterne er enige eller meget enige i, at undervisningsbelastningen går ud over øvrige forpligtelser. Blandt de videnskabelige assistenter og post.doc ere finder kun få, at de er belastet af undervisningen. Svarene stemmer således overens med, at de, der på et andet spørgsmål har angivet at have mest undervisning, også føler sig mest belastet af den. Der er ikke sammenlignelige resultater fra tidligere. 9.5 Min undervisningsbelastning går ud over opfyldelsen af mine øvrige arbejdsforpligtelser Alle (n=1366) 11% 31% 28% 21% 10% Vid.ass./post.doc. (n=170) 19% 38% 30% 10% 3% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=327) 13% 30% 27% 20% 10% Professor/lektor (n=890) 8% 30% 28% 23% 11% 51

52 9. Undervisning 27% er meget uenige i, at der er for mange nulforskere blandt deres kolleger, og 32% er uenige i dette udsagn. Kun 13% er enige eller meget enige i, at der blandt deres kolleger er for mange nulforskere. Det er i særlig grad professorer og lektorer, der er meget uenige eller uenige i, at der er for mange nulforskere. Blandt de øvrige grupper er der mange, der hverken er enige eller uenige i udsagnet, hvilket nok kan tolkes som et udtryk for, at mange af dem ikke ved, hvorvidt det er tilfældet. Det er ikke muligt at sammenligne med resultater fra tidligere undersøgelser. I 2009 blev der spurgt til om der for 10 år siden var for mange nul-forskere på universitetet, og det var 30% enige eller meget enige i, mens 17% var uenige eller meget uenige. I 2009 svarede 15% at der var for mange nul-forskere på universitetet, så det tyder på, at der er stor enighed i svarene fra 2009 til Der er for mange nulforskere blandt mine kollegaer Alle (n=1329) 27% 34% 27% 10% 3% Vid.ass./post.doc. (n=158) 18% 25% 39% 12% 6% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=304) 16% 26% 42% 12% 4% Professor/lektor (n=867) 32% 38% 19% 8% 3% 52

53 9. Undervisning 28% af de adspurgte er enige eller meget enige i, at de studerende basiskvalifikationer er for ringe til, at de kan gennemføre en undervisning på et tilfredsstillende fagligt niveau. 35% er uenige eller meget uenige heri, og 36% svarer, at de hverken er enige eller uenige. Også her har flere videnskabelige assistenter og post.doc er angivet, at de hverken er enige eller uenige, ligesom lidt færre i denne gruppe er enige i, at de studerende har for dårlige basiskvalifikationer.. Det er ikke muligt at sammenligne med resultater fra tidligere undersøgelser. I 2009 blev forskerne spurgt om hvorvidt de nye studerende på deres fagområde havde ringere basiskundskaber end for 10 år siden, og det var 37% enige og meget enige i, mens 16% var uenige eller meget uenige. 9.7 De nye studerendes faglige basiskvalifikationer er for ringe til at jeg kan gennemføre en undervisning på et tilfredsstillende fagligt niveau Alle (n=1329) 8% 27% 36% 22% 6% Vid.ass./post.doc. (n=158) 4% 22% 52% 16% 6% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=304) 6% 22% 43% 24% 6% Professor/lektor (n=867) 9% 30% 31% 23% 7% 53

54 9. Undervisning 12% af de adspurgte er uenige eller meget uenige i udsagnet om, at de studerende i stigende grad har en instrumentel tilgang til deres studier. Omvendt er 19% meget enige heri og 46% enige. Der er således en meget udbredt oplevelse af, at de studerende kommer til universitetet med en forventning om at ville vide, hvad de skal kunne til eksamen og ikke mere. Svarene varierer kun lidt hos de forskellige grupper. I 2009 svarede 62% var enige eller meget enige, og 11% var uenige eller meget uenige. Der er således ingen ændring. 9.8 Studenter har i stigende grad en instrumentel tilgang til deres studier ( Jeg vil vide, hvad jeg skal kunne til eksamen og ikke mere ) Alle (n=1328) 2% 10% 24% 46% 19% Vid.ass./post.doc. (n=158) 1% 5% 36% 34% 24% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=304) 2% 10% 29% 42% 17% Professor/lektor (n=866) 2% 11% 20% 49% 18% 54

55 9. Undervisning 38% er uenige eller meget uenige i, at det er et stort problem, at de studerende plagierer. 19% er enige eller meget enige i, at dette er et problem. Der er noget variation i besvarelserne. Det er i særlig grad professorer og lektorer, der er uenige i, at det er et stort problem, at de studerende plagierer. Til gengæld er der en meget stor gruppe af post.doc erne og videnskabelige assistenter, der svarer, at de hverken er enige eller uenige i, at det er et problem. Dette kan skyldes, at de har lille viden om, hvorvidt de studerende snyder eller ej. Det er ikke muligt at sammenligne med resultater fra tidligere undersøgelser. I 2009 blev der spurgt hvorvidt det er et stort problem for kvaliteten og fagligheden, at de studerende plagierer. Det var 24% enige eller meget enige i og 24% var uenige eller meget uenige. 9.9 Det er et stort problem, at de studerende plagierer Alle (n=1328) 6% 32% 43% 16% 3% Vid.ass./post.doc. (n=158) 3% 18% 62% 14% 4% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=304) 6% 26% 47% 19% 3% Professor/lektor (n=866) 7% 36% 38% 15% 3% 55

56 Forskerundersøgelsen Resultater spor 1 Køn

57 10. Køn I forhold til hvorvidt det er et problem, at andelen af kvinder i de faste stillinger er lav, deler svarene sig i tre dele. 32% er meget uenige eller uenige i, at dette er et problem. 36% er meget enige eller enige i, at det er et problem, mens 32% hverken er enige eller uenige i, at det er et problem,at andelen af kvinder i de faste stillinger er lav. Det skal bemærkes, at spørgsmålet er formuleret således, at det forudsættes, at man er enig i, at andelen af kvinder i faste stillinger er lav. Det er ikke muligt at sammenligne med resultater fra tidligere undersøgelser Det er et problem, at andelen af kvinder i de faste stillinger er lav Alle (n=1328) 11% 21% 32% 24% 12% Vid.ass./post.doc. (n=158) 13% 18% 29% 23% 17% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=304) 9% 19% 34% 23% 15% Professor/lektor (n=866) 12% 22% 32% 24% 11% 57

58 10. Køn På spørgsmålet om kønskvotering svarer 34%, at de er meget uenige i, at den skæve fordeling på universitetets faste stillinger bør løses med kønskvotering. Og yderligere 26% er uenige heri. Kun 6% er meget enige i, at dette er løsningen, og yderligere 11% er enige. Der er ingen variation i, hvordan de forskellige grupper forholder sig til dette spørgsmål. Det er ikke muligt at sammenligne med resultater fra tidligere undersøgelser Den skæve kønsfordeling på universitetets faste stillinger bør løses via kønskvotering Alle (n=1327) 34% 26% 23% 11% 6% Vid.ass./post.doc. (n=158) 35% 23% 26% 8% 8% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=304) 34% 24% 25% 11% 7% Professor/lektor (n=865) 34% 27% 22% 12% 5% 58

59 Forskerundersøgelsen Resultater spor 1 Strukturreformen

60 11. Strukturreformen Overordnet set svarer 75%, at der på deres institut er igangsat en større strukturreform indenfor de sidste år. 14% siger nej til dette, og 12% ikke ved, om der igangsat en sådan reform. Andelen af ved ikke svar er størst hos ph.d er og adjunkter samt post.doc er og videnskabelige assistenter. Det er også her, der er færrest, der mener, at en sådan reform er igangsat nemlig 64% mens 79% af professorerne mener, at en sådan strukturreform er igangsat På mit universitet/institut er der inden for de sidste år igangsat en større strukturreform? Ja Nej Ved ikke Alle (n=1328) 75% 14% 12% Vid.ass./post.doc. (n=158) 72% 8% 20% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=304) 64% 10% 26% Professor/lektor (n=866) 79% 16% 5% 60

61 11. Strukturreformen Blandt de 75% der har svaret ja til, at der er igangsat en strukturreform indenfor de seneste par år, er 65% uenige eller meget uenige i, at reformen er fagligt motiveret. 16% er enige eller meget enige i, at dette er tilfældet. Andelen af personer, der hverken er enige eller uenige i, at reformen er fagligt motiveret, er størst blandt adjunkter og ph.d. er samt post.doc er og videnskabelige assistenter. Det er ikke muligt at sammenligne med tidligere undersøgelser Reformen er fagligt motiveret Alle (n=985) 35% 30% 19% 14% 2% Vid.ass./post.doc. (n=113) 25% 30% 32% 12% 1% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=327) 31% 30% 27% 11% 2% Professor/lektor (n=890) 38% 31% 14% 15% 2% 61

62 11. Strukturreformen Blandt de 75% der har svaret ja til, at der er igangsat en strukturreform indenfor de seneste par år, er 56% uenige eller meget uenige i, at reformen er fornuftig,. 18% er enige eller meget enige i, at dette er tilfældet. Andelen af personer, der hverken er enige eller uenige i, hvorvidt reformen er fornuftig, er størst blandt adjunkter og ph.d. er samt post.doc er og videnskabelige assistenter. Det er ikke muligt at sammenligne med tidligere undersøgelser Reformen er fornuftig Alle (n=985) 29% 27% 25% 16% 2% Vid.ass./post.doc. (n=113) 17% 39% 32% 12% 1% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=195) 24% 22% 38% 15% 1% Professor/lektor (n=677) 33% 27% 20% 17% 3% 62

63 11. Strukturreformen Blandt de 75% der har svaret ja til, at der er igangsat en strukturreform indenfor de seneste par år, er 9% uenige eller meget uenige i, at reformen har været topstyret af ledelsen. 82% er enige eller meget enige i, at dette er tilfældet. Der er næsten ingen variation i svarene hos de forskellige forskergrupper Det er ikke muligt at sammenligne med tidligere undersøgelser Reformen har været topstyret af ledelsen Alle (n=987) 6% 3% 8% 33% 49% Vid.ass./post.doc. (n=113) 2% 3% 12% 35% 50% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=195) 4% 3% 14% 37% 43% Professor/lektor (n=679) 8% 4% 6% 31% 51% 63

64 11. Strukturreformen Blandt de 75% der har svaret ja til, at der er igangsat en strukturreform indenfor de seneste par år, er 68% uenige eller meget uenige i, at reformen vil betyde en administrativ aflastning. 8% er enige eller meget enige i, at dette er tilfældet. Andelen af personer, der er hverken er enige eller uenige i, at reformen vil betyde en administrativ aflastning, er størst blandt adjunkter og ph.d. er samt blandt post.doc er og videnskabelige assistenter. Der er dog ikke stor variation i tallene. Det er ikke muligt at sammenligne med tidligere undersøgelser Reformen vil betyde en administrativ aflastning Alle (n=986) 33% 35% 23% 4% 4% Vid.ass./post.doc. (n=113) 25% 34% 31% 8% 3% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=195) 25% 32% 34% 5% 4% Professor/lektor (n=678) 37% 36% 18% 4% 5% 64

65 11. Strukturreformen Blandt de 75% der har svaret ja til, at der er igangsat en strukturreform indenfor de seneste par år, er 48% uenige eller meget uenige i, at reformen vil blive en succes efter indkøringen. 15% er enige eller meget enige i, at dette er tilfældet. Andelen af personer, der er hverken enige eller uenige i, hvorvidt reformen vil blive en succes, er generelt stor. 37% svarer, at de hverken er enige eller uenige i, hvorvidt reformen bliver en succes. Blandt adjunkter og ph.d. er samt post.doc er og videnskabelige assistenter svarer ca. hver anden dog, at de hverken er enige eller uenige. Det er ikke muligt at sammenligne med tidligere undersøgelser Jeg tror på, at reformen vil blive en succes efter en indkøring Alle (n=986) 20% 28% 37% 13% 2% Vid.ass./post.doc. (n=113) 12% 29% 49% 10% 0% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=194) 15% 22% 49% 13% 1% Professor/lektor (n=679) 23% 30% 31% 13% 3% 65

66 Forskerundersøgelsen Resultater spor 1 Arbejdssituation og ledelse

67 12. Arbejdssituation og ledelse Samlet set gælder det, at 7% er meget enige i, at de er tilfredse med deres arbejdssituation, og yderligere 33% er enige. Samlet set er 40% enige eller meget enige. Omvendt er 9% meget uenige i, at de er tilfredse med deres arbejdssituation, og 27% er uenige. Samlet set er 36% uenige eller meget uenige. Andelen der er henholdsvis enige eller uenige i, at de er tilfredse med deres arbejdssituation, er således næsten lige stor. Såvel professorer og lektorer som post.doc er og videnskabelige assistenter har ca. denne fordeling i deres svar. For de ph.d. studerende og adjunkterne gælder det, at de er mere enige end de øvrige i, at de er tilfredse med deres arbejdssituation. 54% er enige i at de er tilfredse, mens 27% er uenige i at de er tilfredse. Det er ikke muligt at sammenligne med resultater fra tidligere undersøgelser Jeg er tilfreds med min arbejdssituation Alle (n=1366) 9% 27% 24% 33% 7% Vid.ass./post.doc. (n=162) 9% 28% 21% 35% 7% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=318) 7% 20% 19% 43% 11% Professor/lektor (n=886) 9% 29% 26% 30% 6% 67

68 12. Arbejdssituation og ledelse 20% af alle de adspurgte er meget enige i, at de er tilfredse med deres nærmeste leder. 38% er enige i, at de er tilfredse. 22% er omvendt uenige eller meget uenige i, at de er tilfredse med deres nærmeste leder. Svarene er ret ensartet hos de tre forskergrupper. Svarene fra undersøgelsen i 2009 viser, at 24 % var meget enige i, at de var tilfredse med deres nærmeste leder, mens 36 % var enige i udsagnet. Svarene fra 2009 stemmer derfor nogenlunde overens med resultaterne fra Jeg er tilfreds med min nærmeste leder Alle (n=1387) 9% 13% 20% 38% 20% Vid.ass./post.doc. (n=170) 5% 12% 19% 36% 28% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=327) 8% 11% 16% 38% 27% Professor/lektor (n=890) 10% 13% 21% 39% 17% 68

69 12. Arbejdssituation og ledelse 25% af forskerne er meget uenige i, at de holder mus-samtaler med deres institutleder, og yderligere 15% er uenige heri. Til sammenligning er 49% enige eller meget enige i, at de afholder mus-samtaler. 56% af lektorerne og professorerne er enige eller helt enige i, at de afholder mus-samtaler med deres institutleder, mens det kun gælder 25% af post.doc erne og de videnskabelige assistenter samt 38% af de ph.d.studerende og adjunkterne. I hvilken grad de lavere tal for de to sidste grupper skyldes, at disse grupper har mus-samtaler med andre end deres institutleder, er ikke muligt at sige ud fra undersøgelsen. Det er ikke muligt at sammenligne med resultater fra tidligere undersøgelser Jeg holder mus-samtale med min institutleder Alle (n=1370) 25% 15% 12% 30% 19% Vid.ass./post.doc. (n=164) 43% 22% 10% 18% 7% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=320) 35% 16% 12% 20% 18% Professor/lektor (n=886) 18% 13% 13% 35% 21% 69

70 12. Arbejdssituation og ledelse Samlet set er 47% uenige eller meget uenige i, at deres arbejdsopgaver kan nås indenfor acceptabel arbejdstid, mens 17% er enige eller meget enige i, at det kan de godt. Næsten halvdelen oplever således, at deres tid ikke slår til. Der er næsten ingen forskel i svarene fra de forskellige forskergrupper Institutlederen er med til at sikre, at mine opgaver kan opfyldes indenfor acceptabel arbejdstid Alle (n=1367) 21% 26% 36% 14% 3% Vid.ass./post.doc. (n=162) 24% 21% 40% 14% 2% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=319) 21% 21% 37% 16% 4% Professor/lektor (n=886) 20% 29% 35% 13% 3% 70

71 12. Arbejdssituation og ledelse I forhold til om institutlederen er god til at anerkende, når man yder en undervisningsindsats, fordeler svarene sig i tre næsten lige store dele. 37% er uenige eller meget uenige i, at institutlederen er god til at anerkende den undervisningsindsats man yder. 35% er hverken enige eller uenige i, at institutlederen er anerkendende, og 28% er enige eller meget enige i, at institutlederen anerkender undervisningsindsatsen. Både lektorer, professorer, ph.d er og adjunkter har omtrent denne fordeling i deres svar. Hos post.doc erne og de videnskabelige assistenter gælder, at 56% hverken er enige eller uenige i, at institutlederen er god til at anerkende, når de yder en undervisningsindsats, og at kun 15% er enige i at denne indsats anerkendes. Utilfredsheden hos sidstnævnte gruppe er således større end hos de øvrige grupper. Det er ikke muligt at sammenligne med resultater fra tidligere undersøgelser Institutlederen/studielederen er god til at anerkende, når man yder en undervisningsindsats Alle (n=1366) 18% 19% 35% 23% 5% Vid.ass./post.doc. (n=162) 17% 12% 56% 12% 3% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=318) 21% 16% 36% 23% 4% Professor/lektor (n=886) 18% 21% 31% 25% 5% 71

72 12. Arbejdssituation og ledelse 17% er meget enige eller enige i, at de føler for meget kontrol af deres arbejde fra institutlederens/dekanens side. Omvendt er 22% meget uenige i, at der er for meget kontrol fra institutlederen/dekanens side, og yderligere 40% er uenige heri. Svarene varierer ikke så meget, dog oplever professorer og lektorer, i lidt højere grad end adjunkter og ph.d. studerende, kontrol af deres arbejde. I 2009 var 22% meget enige eller enige i, at de oplevede for meget kontrol af deres arbejde. Andelen der er enige i, at de oplever for meget kontrol, er således faldet til 17% Jeg føler for meget kontrol af mit arbejde fra institutlederen/dekanens side Alle (n=1387) 22% 40% 21% 11% 6% Vid.ass./post.doc. (n=170) 28% 44% 17% 7% 4% Adjunkt/ph.d.stipendiat (n=327) 27% 46% 17% 7% 4% Professor/lektor (n=890) 20% 37% 23% 14% 7% 72