Frivilligundersøgelse 2013

Transkript

1 Dato: 8. maj 2013 Af: Kathrine Hegelund, Frivilligundersøgelse 2013 DN s frivillige i afdelingerne er veluddannede, engagerede og loyale. De synes, at det er sjovt at være frivillige, og der er udbredt tilfredshed med arbejdsdelingen, fællesskabsfølelsen og sekretariatets indsats. Men det står stadig skidt til med rekrutteringen af nye kræfter, og aldersgennemsnittet stiger stadig støt. Baggrund DN s Frivilligundersøgelse 2013 blev gennemført i februar, hvor 1400 frivillige i de lokale afdelinger samt studenterafdelingerne fik en mail med opfordring til at besvare et spørgeskema. 873 frivillige har besvaret, hvilket svarer til 62 %. Formålet med undersøgelsen er først og fremmest at få viden og input til udviklingen af Strategien for en stærkere organisation, som skal vedtages af FU efter sommerferien efter en høring i organisationen. Derfor er der særligt fokus på rekruttering, hvilket tidligere senest i Afdelingsundersøgelsen udpeges som en af de store udfordringer. Samtidig er løbende undersøgelser af DN s frivillige en væsentlig del af Sekretariatets opfølgning på brugen af og tilfredsheden med sekretariatets tilbud og redskaber og dermed udviklingen af dem. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om: 1) Profil om køn, alder, uddannelse, anciennitet, motivation og tidsforbrug 2) Arbejdsområder om rolle og arbejdsområder 3) Rekruttering om at tiltrække og tage imod nye 4) Afdelingen om samarbejde, ansvar og fællesskab i afdelingen 5) Redskaber om sekretariatet, DN Torsdag, kurser, landsdelstræf I det følgende vil der blive taget udgangspunkt i de ovenstående grupper af spørgsmål. Resultaterne vil, når det er relevant, blive holdt op mod sammenlignelige tal fra tidligere undersøgelser. Der vil ikke her blive foreslået konkrete løsninger og indsatsområder, da rapporten er input til udviklingen af Strategien for en stærkere organisation, som skal give svarene på, hvad vi skal gøre. 1. Profil 69 % er mænd, 65 % er over 60 år, 80 % har en videregående uddannelse, og 45 % har mere end 10 års anciennitet som frivillige i DN. Sammenligner vi med tallene fra 2009, ser vi, at kønsfordelingen og uddannelsesniveauet er nogenlunde det samme, men aldersgennemsnittet og ancienniteten er steget. Alder og anciennitet Opdeler man aldersgrupperne i tre: årige, årige og årige, og sammenligner med både Frivilligundersøgelsen i 2009 og en tilsvarende undersøgelse fra 1997, får man nedenstående billede, som meget tydeligt viser, at andelen af frivillige under 60 år er blevet væsentligt mindre.

2 En del af forklaringen på stigningen i aldersgruppen år ses i nedenstående graf over de frivilliges anciennitet: 45 % har mere end 10 års anciennitet, og dette tal er steget siden Det er et udtryk for høj loyalitet, hvilket er yderst positivt, men samtidig er det også et resultat af det lidt kedelige faktum, at det går tilbage med rekrutteringen af nye frivillige. En anden del af forklaringen er, at de nye frivillige, der dog er kommet i løbet af de sidste tre år for 43 % s vedkommende er over 60 år. Det skyldes jo højst sandsynligt, at rekruttering oftest sker i ens eget netværk, og derfor rekrutteres der i vid udstrækning inden for den aldersgruppe, som der er flest af, nemlig de årige. Alderssammensætningen er med andre ord selvforstærkende. Ser man på formændene alene er aldersgennemsnittet endnu højere og er steget endnu mere siden Her er 79 % over 60 år mod 56 % i Kønsfordeling Som sagt er 69 % af DN s frivillige mænd nogenlunde den samme som i Ser man på kønsfordelingen inden for de tre aldersgrupper, er det dog interessant, at den yngre aldersgruppe består af 2/3 kvinder, hos de årige er det lige omvendt, og i den ældre aldersgruppe er 3/4 mænd. 2

3 Ser vi på de nyere frivillige, altså dem, der er kommet ind inden for de seneste 3 år, er kønsfordelingen mere jævn: Her er 57 % mænd (60 % i 2009). Og ser vi på formændene er der også her indenfor de sidste tre år en lille stigning i andelen af kvinder: 21 % af formændene er nu kvinder - mod 15 % i Motivation for DN-arbejdet Grunden til, at man er frivillig i DN er de fleste enige i: Det er man, fordi det er vigtigt, at nogen gør noget for naturen, og fordi det giver mening for en selv at gøre noget for naturen. Her er vi inde i kernen af, hvorfor man laver frivilligt arbejde: Der skal være et behov for det, og det skal give mening for den enkelte frivillige. Når man ser på den tredje grund til at være frivillig, så er der dog forskel på de tre aldersgruppers svar. Og svarene afspejler den enkeltes livssituation: Om man er på vej ind på arbejdsmarkedet, om man er der allerede, eller om man er kommet ud af det igen, groft sagt. 28 % af de årige svarer: For at bruge fritiden på noget fornuftigt (40-60-årige: 17 %, årige: 19 %) 32 % af de årige svarer: Fordi jeg kan skabe vigtige resultater (60-80-årige: 23 %, årige: 16 %) 37 % af de årige svarer: For at øge kvalifikationer ifm. jobsøgning (60-80-årige: 0 %, årige: 4 %) Det, der stikker mest ud er de unges motivation ift. at øge kvalifikationerne ifm. jobsøgning. CV-rytterne, som nogle lidt nedladende kalder disse unge mennesker, som er frivillige for at kunne skrive det på CV et. Man skal dog ikke glemme, at de først og fremmest svarer, at det er fordi, der er behov for at gøre noget for naturen, og fordi det giver mening for dem at gøre noget for naturen. At det så derudover kan øge deres jobmuligheder, er kun et stort plus på et jobmarked, hvor der skal meget til for at kunne komme i betragtning til en fast stilling. Tidsforbrug DN erne bruger en del tid på DN-arbejdet. Mere end 40 % bruger mellem 2-5 timer om ugen, 15 % bruger mere. 3

4 Ser man kun på dem, der er aktive i bestyrelsen (bestyrelsesmedlem, formand eller næstformand) ligger timeforbruget lidt højere her er det 72 % (mod altså 55% samlet set), der bruger 2-5 timer om ugen eller mere. Formændene er ikke mærkeligt dem, der bruger absolut mest tid: 96 % af formændene bruger 2-5 timer eller mere (1/3 bruger mere end 10 timer om ugen). 2. Arbejdsområder Når man ser nærmere på, hvad DN-frivillige beskæftiger sig med, så er der tre helt store arbejdsområder: Klage- og plansagerne, turene og naturplejen. Skarpt forfulgt af fredede områder og affaldsindsamlingen. Men der er forskel på, hvordan forskellige grupper prioriterer forskellige arbejdsopgaver. I nedenstående skema kan man se, hvordan arbejdsområderne fordeler sig i procent ift. den samlede mængde (ALLE), de nyere frivillige (NYE, altså dem, der har været frivillige i 0-3 år), formændene (FM), og så de tre aldersgrupper. ARBEJDSOMRÅDE ALLE NYE FM Ture og arrangementer 49 % 49 % 64 % 67 % 48 % 48 % Klage- og plansager 48 % 39 % 80 % 25 % 48 % 50 % Naturpleje 44 % 39 % 53 % 49 % 44 % 44 % Fredede områder 36 % 23 % 55 % 18 % 30 % 40 % Affaldsindsamling 35 % 26 % 53 % 32 % 33 % 36 % Konkret projekt 23 % 20 % 36 % 16 % 25 % 23 % Lobby, samarb. m. komm. 21 % 12 % 78 % 9 % 16 % 24 % Klima og energi 17 % 11 % 33 % 5 % 12 % 20 % Presse 16 % 11 % 64 % 12 % 16 % 16 % web og nyhedsbreve 14 % 16 % 27 % 23 % 18 % 12 % Rekruttering af aktive 7 % 8 % 8 % 16 % 5 % 7 % Medlemshvervning 6 % 9 % 13 % 21 % 5 % 5 % 4

5 Tabellen giver anledning til følgende observationer: Rekruttering og medlemshvervning er der ikke mange, der beskæftiger sig med De yngre er meget mere interesserede i rekruttering og hvervning end gennemsnittet. Formanden beskæftiger sig væsentligt mere med alle områder dog ikke rekruttering. De nyere frivillige og de yngre beskæftiger sig mindre med sager og fredede områder I fritekstsvarene er der en del, der under Andet tilføjer opgaver, som hører under følgende 6 overskrifter (parentesen angiver antal, der har nævnt området - ikke procent): Vandmiljø, kyst og hav (28) Organisering og kommunikation (22) Naturbeskyttelse, registrering (13) Stiprojekter og adgang (10) Kommunal- og lokalplaner (10) Formidling og ture (6) Ønskede arbejdsområder Der spørges også til, hvilke områder man godt kunne tænke sig at arbejde med, hvortil størstedelen af de frivillige svarer, at de ikke har tid til at involvere sig i flere arbejdsområder, end de allerede gør! Derudover er det meget individuelt, hvad man ønsker at engagere sig i. Flere peger dog på, at man gerne vil lave flere projekter og aktiviteter, der rummer naturpleje og formidling. Og noget, der er mere proaktivt, som følgende svar udtrykker: Noget der er mere morsomt end altid at være på bagkant Vi arbejder med at blive proaktive i stedet for reaktive Vi mener, at vi har større mulighed for at påvirke før end efter. Udvikling i arbejdsområder I Frivilligundersøgelsen 2009 blev der stillet følgende spørgsmål: Hvad har du arbejdet med i afdelingen det sidste år?, og det er interessant at se, at der på de sidste 3-4 år er sket en ændring i, hvilke områder, de DN-frivillige beskæftiger sig med: 66 % har i høj grad eller i nogen grad arbejdet med Natur- og miljøklagesager 63 % har i høj grad eller i nogen grad arbejdet med Kommune- og lokalplaner 29 % har i høj grad eller i nogen grad arbejdet med Praktisk naturpleje 31 % har i høj grad eller i nogen grad arbejdet med Pressearbejde 30 % har i høj grad eller i nogen grad arbejdet med Lokalpolitisk lobby 15 % har i høj grad eller i nogen grad arbejdet med Rekruttering af nye aktive Forskellene skal tages med et gran salt, da der er forskel på formuleringen af spørgsmålene: Fx er der ikke mulighed for at svare web- og nyhedsbreve i 2009, og nogen har måske sat kryds i pressearbejde, hvis de arbejdede med kommunikation generelt. Men ikke desto mindre kan der noteres et fald i andelen af frivillige, der arbejder med klage- og plansager, og en stigning i andelen, der arbejder med naturpleje. Sidstnævnte skyldes nok i høj grad Projekt Giv naturen en hånd, som er blevet væsentligt udbredt de sidste 5 år. Ligeledes er der tilsyneladende tale om et fald i pressearbejde, lobby og rekruttering. Hvordan kan rammerne blive bedre? Spørgsmålet om, hvordan rammerne for DN-arbejdet kan blive bedre, giver en stor spredning af svar. Men nogle ting går igen sagt på forskellig måde: Flere aktive medlemmer i bestyrelserne Flere yngre aktive Mindre kontorarbejde mere aktivitet ude i naturen Mere samarbejde på tværs af afdelinger/ i interessefællesskaber på tværs af kommuner 5

6 Mere uddannelse, flere kurser, så de frivillige bliver bedre til at udføre opgaverne Mere åbenhed og bedre inddragelse fra FU og sekretariatet Mere samarbejde med og mere hjælp fra sekretariatet Bedre hjælp og mere overskuelighed på Frivilligsiden Mere brugervenligt Podio, og at folk bliver bedre til at bruge det Opdateret liste med mailadresser til medlemmerne i kommunen 48 timer i døgnet Og så svarer rigtig mange, at rammerne ikke kan blive bedre at de er gode, som de er 3. Rekruttering Undersøgelsens fokus på rekruttering skyldes som tidligere nævnt, at dette område i tidligere undersøgelser er blevet udpeget som en stor udfordring: En af konklusionerne i Afdelingsundersøgelsen fra 2011 var netop, at rekruttering var den næststørste udfordring (lige efter vanskelige sager ), men samtidig, at det var det arbejdsområde, som blev prioriteret allerlavest i afdelingerne. I Frivilligundersøgelsen 2013 er der 4 spørgsmål, som stiller skarpt på rekruttering: Hvordan kom du ind i DN-arbejdet? Hvordan oplever du det at tiltrække nye frivillige til afdelingen? (gerne flere krydser) Hvordan oplever du det at optage nye frivillige i afdelingen? Hvordan tager I imod nye frivillige i afdelingen? Hvordan kom du ind i DN-arbejdet? Det kan være svært præcist at identificere, hvordan man kom ind i DN, men groft sagt kan man dele det ind i to grupper: dem, der blev opfordret, og dem, der er kommet af sig selv, og svarene fordeler sig nogenlunde jævnt i de to grupper. Derudover er det interessant, at årsmøderne stadig er en meget almindelig indgang til afdelingen. 39 % er kommet ind via et årsmøde - enten ved at blive opfordret eller ved at komme til årsmødet og selv melde sig spontant. Det afspejler DN s organisering omkring afdelingsbestyrelserne at vi ofte definerer en frivillig som én, der er aktiv i en bestyrelse. I andre frivilligorganisationer fokuserer man mere på opgaven, end på bestyrelsesfunktionen. 6

7 Kun 2 % er kommet ind via opslag, annonce eller nyhedsbrev. At lave konkrete stillingsopslag og reklamere for at være frivillig i afdelingen via nyhedsbrevet er ellers en oplagt mulighed for at rekruttere både til konkrete opgaver og til deltagelse generelt. Igen et udtryk for, at det måske ikke er så udbredt at tænke DN-frivillige på opgaveniveau. Hvordan oplever du det at tiltrække nye frivillige til afdelingen? Der er bred enighed om, at det er vigtigt at rekruttere nye frivillige: 69 % svarer, at det er vigtigt for afdelingens fremtid, og 36 % svarer, at det er vigtigt at kunne løse alle opgaverne, hvilket hænger sammen med det store arbejdspres i afdelingerne (jf. Afdelingsundersøgelsen 2011). Samtidig er der også bred enighed om, at det er svært at tiltrække nye: 63 % mener, at det er svært at finde nogen der gider, 15 % mener, at det er svært at finde nogen, der er dygtige nok! Med hensyn til forventningen til dygtighed er der stor forskel på de forskellige aldersgrupper. Kun 4 % af de yngre frivillige (20-40-årige) mener, at det er svært at finde nogen, der er dygtige nok, mens det for dem, der er over 40 år er 16 %. Det hænger nok sammen med, hvad det er, man laver som frivillig i de forskellige aldersgrupper sagsarbejdet er mere udbredt blandt de årige, og det kræver flere faglige kvalifikationer. Det kan også have noget at gøre med de forventninger, man stiller generelt til at være frivillig i en forening med så mange højtuddannede. Og endelig kan det selvfølgelig skyldes, at dem, der kommer, ikke har så meget at byde på, som en siger: Alle er velkomne, men ikke alle kandidater er lige initiativrige Der kommer jævnligt nye, men langt imellem nye, der bliver rigtigt aktive og gør en forskel Det er desværre kun 7 %, der mener, at det ikke er noget problem at tiltrække nye frivillige til afdelingen. Ser man nærmere på, hvilke afdelinger disse kommer fra, er det fortrinsvist storbyerne og Nordsjælland, studenterafdelingerne samt de afdelinger, der har en masse aktiviteter og ikke mindst synlighed omkring dem. Til gengæld er det heldigvis kun 3 %, der ikke mener, at det er vores opgave. Hvilket dog til dels modsiger det faktum, at ikke ret mange beskæftiger sig med rekruttering, nemlig 7 %. At netop synlighed og udadvendte positive aktiviteter bidrager til rekrutteringen, understøttes af flere fritekstsvar, der samtidig problematiserer mængden af sager: Afdelingen har rigtig mange lokale sager, så der er ikke så megen tid til udadvendte aktiviteter, som kunne skabe opmærksomhed om DN Måske ekstra svært, fordi vi og også organisationen som helhed ikke formår at bringe successer i forgrunden. Vi opleves for meget som klagere, (af nogen som brokmagere) Svært fordi de evindelige sager er dræbende for gejsten De bliver lidt skræmt af det store antal sager og det store arbejde med at behandle sager Folk gider ikke høre på klager og gamle sure mænd, der som udgangspunkt kun kan sige NEJ Hvordan oplever du det at optage nye frivillige i afdelingen? Langt de fleste forholder sig positivt til at optage nye: 76 % siger, at det er spændende at få ny energi, og 18 % siger, at det er et stort arbejde, men indsatsen værd. Fastholdelsen af de nye synes ikke at være det store problem kun 4 % giver udtryk for, at det er spildt arbejde, fordi de forsvinder igen. Til gengæld mener 16 %, at det er svært at integrere de nye i afdelingen. Ser man nærmere på disse, er der flere der i fritekstsvarene angiver en vis lukkethed i afdelingen som årsag: Der bliver ikke arbejdet nok med det, prioriteres ikke, nørdede kliker Bla den gamle garde blokerer for ungdommens lyst til at engagere sig Afdelingen kan pga medlemmers alder / engagement virke svær at komme ind i 7

8 Hvordan tager I imod nye frivillige i afdelingen? Det fremgår af svarene, at der bliver gjort meget for at byde de nye frivillige velkommen i afdelingen. Man inviterer dem med til møde og med i en arbejdsgruppe, man informerer om DN og bestyrelsens arbejde, man opfordrer til at tage på kursus og sørger i det hele taget for at den nye føler sig velkommen. Flere skriver også i fritekstsvarene, at man har føl -ordninger, hvor den nye bliver koblet på en af de erfarne. 9 % svarer dog, at man ikke gør noget specielt, ligesom kun 18 % svarer, at man giver den nye en konkret opgave. I mange af fritekstsvarene fremgår det også, at det kan være svært for den nye at finde plads og blive accepteret Jeg tror at mange at de nye finder det svært at starte i afdelingen med mindre de har noget helt konkret at tilbyde afdelingen. Der er en meget lang "oplæringsperiode" af nogle frivillige som har været med i mange år og derfor egentlig er selvkørende og det kan derfor virke som om at de "gamle" frivillige ikke har behov for hjælp/input. Man bliver budt velkommen, men det virker også som om man potentielt udgør en "trussel" mod de etablerede medlemmer Det er hårdt arbejde for vedkomne at blive godkendt Pænt - hvis de accepterer "de gamles" dogmer De bliver skræmt væk af den negative holdning til nye tiltag og nye ideer 4. Afdelingen I Afdelingsundersøgelsen 2011 var en af konklusionerne, at det gik rigtig godt i DN s lokale afdelinger (på trods af det store arbejdspres, de vanskelige sager og rekrutteringsproblemerne). Frivilligundersøgelsen 2013 bekræfter dette, hvilket fremgår af disse tal, hvor procenterne for svarene på hhv. Ja, i høj grad og Ja, i nogen grad er lagt sammen: 93 % synes, at der er en god stemning i afdelingen 93 % synes, at de sager afdelingen beskæftiger sig med er vigtigte 88 % synes, at det er sjovt at arbejde i afdelingen 85 % synes, at deres idéer har let ved at vinde gehør 82 % synes, at arbejdsdelingen fungerer godt 81 % synes, at der er tilstrækkelig fællesskabsfølelse i afdelingen 73 % oplever, at de har deres egne ansvarsområder, mens 14 % ønsker mere ansvar. For de nyere frivillige er tallet helt oppe på 22 %. Ser man på dem, der ikke har deres eget ansvarsområde, er det faktisk 1 ud af 4, som gerne vil have mere ansvar. Nu kan der selvfølgelig være forskellige grunde til, at de ikke har eget ansvarsområde, selvom de ønsker det, men det ser umiddelbart ud til, at der kunne arbejdes med at uddelegere ansvar. Ikke mindst fordi der er sammenhæng mellem ansvar og tilfredshed: Dem, der har egne ansvarsområder, er sig mere positive i forhold til samtlige af ovennævnte spørgsmål! 60 % mener, at der er behov for nye måder at arbejde på herunder nye måder at være aktiv på. Dette kan både være et udtryk for den udbredte erkendelse af behovet for rekruttering og for, at der dog på trods af den store tilfredshed er mulighed for forbedring. I det efterfølgende spørgsmål om, hvordan rammerne for DN-arbejdet kan blive bedre, får vi enkelte bud på, hvad disse nye måder kunne gå ud på. Den vurdering, der ligger allerlavest er tilfredsheden med afdelingens synlighed lokalt. 64 % mener, at afdelingen er tilstrækkelig synlig lokalt, hvilket jo nok hænger sammen med, at det langt fra er en af de mest prioriterede arbejdsopgaver. Hvordan kan rammerne blive bedre? I fritekstsvarene efterspørges igen flere unge i afdelingerne. Desuden kalder flere på uddelegering af arbejdsopgaver i afdelingerne, så flere ad hoc -frivillige bedre kan engageres i konkrete projekter. Flere giver desuden udtryk for dårlig samvittighed, fordi de ikke syntes de kan løfte mængden af opgaver tilstrækkeligt. Og bedre uddelegering og involvering af ad hocfrivillige kunne være med til at løse det problem. Nogle peger på formandens afgørende rolle her: Formanden skal være villig til at uddele opgaver og give plads til nye ideer. 8

9 I det hele taget er der fokus på organisering og behovet for at flere tager ansvar for arbejdet i fritekstsvarene, fx: Det kunne være en idé at arbejde mere med arbejdsgrupper af frivillige Med flere arb.grupper får frivillige måske lidt flere muligheder for at blive aktive, uden store forpligtelser og tidskrav. Måske skulle vi droppe de faste månedlige bestyrelsesmøder og i højere grad mødes i arbejds- og interessegrupper. Folk skal blive bedre til at tage ansvar og gribe bolden for nye ideer Større lydhørhed for nye tiltag. Bruge lidt mindre tid på lange formålsløse sager skrue lidt ned på det høje niveau ift. sagsbehandling. Gøre det lidt mere enkelt og overskueligt. Jeg tror at man nu om dage må affinde sig med at folk er individualister og har meget forskellig motivation og tid til DN-arbejdet. Nogle vil gerne sidde til møder ofte med de samme mennesker, mens andre har særlige interesser, som gør at de er bedre brugt engang imellem - ad hoc. Det kan gøre det udfordrende at skabe en velfungerende organisation. 5. Redskaber 37 % af de frivillige er ofte eller nogle gange i kontakt med sekretariatet. Størstedelen er sjældent eller aldrig i kontakt med sekretariatet. Sammenligner man med 2009-undersøgelsen er det nogenlunde det samme her svarede også 65 %, at de var i kontakt med sekretariatet årligt, meget sjældent eller aldrig. Af alle dem, der har været i kontakt med sekretariatet (ofte, nogle gange eller sjældent) svarer 45 %, at de i høj grad er tilfredse med den hjælp, de har fået, 37 % at de i nogen grad er tilfredse. 5 % er kun i mindre grad tilfredse, og 27 % svarer ved ikke. Her ser man tilfredsheden hos dem, som ofte eller nogle gange er i kontakt med sekretariatet: Jo mere man er i kontakt, jo mere tilfreds er man. Flere svarer faktisk i fritekst-feltet, at det kun er formanden, der har kontakt, og hvis man ser på formændene, er det da også 94 %, der ofte eller nogle gange har kontakt med sekretariatet. Og formændene er også tilfredse med den hjælp, de får: 69 % er i høj grad tilfredse, 27 % er i nogen grad tilfredse. Men det kan dog nogle gange være svært at få fat i den rigtige medarbejder, det synes 25 %, og flere nævner også kontaktvanskeligheder i fritekstsvarene. Dertil kommer konkrete spørgsmål til brugen af de forskellige tilbud og redskaber, som tilbydes DN-frivillige. Det handler om Podio, DN Torsdag, Frivilligsiden, Naturens Universitet og Landsdelstræf: 9

10 Brug af Podio Med hensyn til brugen af Podio er det lige omkring halvdelen, der bruger dette nye system ofte eller nogle gange. 28 % siger, at de ikke er kommet i gang endnu. 6 % ønsker det ikke og 7 % ved ikke, hvad det er. I forhold til DN Nettet, som der blev spurgt til i 2009-undersøgelsen, vel at mærke 2 år efter DN Nettet blev introduceret, svarede 67 %, at de brugte DN Nettet. Selvom det er svært med et nyt system, er der dog alligevel udbredt optimisme i forhold til, om Podio vil give bedre muligheder for samarbejde. 46 % svarer således, at de tror, at det kommer til at forbedre mulighederne for samarbejde, når vi lærer det bedre at kende. 9 % mener, at det allerede har forbedret mulighederne, og kun 2 % mener, at det har forværret mulighederne. DN Torsdag Halvdelen af DN s frivillige læser altid DN Torsdag, og 40 % læser det ofte eller nogle gange. Kun 11 % læser det sjældent eller aldrig. Det er en væsentlig forbedring ift. 2009, hvor der var 35 %, der svarede, at de sjældent eller aldrig læste nyhedsbrevet. Det er med andre ord virkelig blevet slået fast, at DN Torsdag er et helt nødvendigt medie at følge med i, når man er frivillig i DN. Frivilligsiden Når det handler om Frivilligsiden på så går det til gengæld ikke helt så godt med kendskabet og brugen af den. Mere end halvdelen svarer, at de sjældent eller aldrig bruger den, og det er ikke umiddelbart tilfredsstillende. Dog sammenligner man med hjemmesidens forgænger, den trykte DN Håndbogen, som blev sendt med posten til alle frivillige, svarede 40 % i 2009, at de brugte den sjældent eller aldrig. Landsdelstræf En tredjedel svarer, at de har deltaget i Landsdelstræf 2012, hvilket er meget imponerende ift. hvor relativt nyt et fænomen, det er. Kun 9 % kender ikke til det. Af dem, der ikke deltog, svarer langt de fleste, at det var fordi, de ikke havde tid, kun ganske få at de ikke havde lyst. Naturens Universitet Kurserne i Naturens Universitet er også forholdsvist velkendte og velbesøgte: 36 % har deltaget på kursus inden for det sidste år. Igen er tiden den væsentligste årsag til manglende deltagelse (31 %). 14 % har ikke behov, og 6 % har ikke lyst. 13 % ved ikke hvad Naturens Universitet er. Forbedring af tilbud og redskaber Tættere samarbejde på tværs af de organisatoriske enheder, ikke mindst afdelingerne og sekretariatet, er et gennemgående tema i fritekstsvarene på spørgsmålet om, hvordan sekretariatet kan forbedre forholdene for de frivillige sammen med en masse ros. Det kunne både ske ved, at sekretariatet i højere grad kommer ud i afdelingerne, og ved direkte involvering af de mange ressourcepersoner/eksperter med viden om dette og hint, der sidder ude i afdelingerne. Men det handler i lige så høj grad om at styrke dannelsen af netværk eller taskforces. Her blot et par citater: Mere kontakt og møder mellem afdelinger, netværk og sekretariat for at opnå en øget synergieffekt. Etablere centrale taskforces til de særligt krævende sagstyper, som vi lokale står overfor fx husdyrbrugssager. Ved på denne måde at lette lokalafdelingernes dårlige samvittighed vil flere opleve glæde og tilfredshed med arbejdet og få lyst til at involvere sig. For meget og for krævende sagsarbejde skræmmer nye aktive væk. Jeg mener, at vi bruger hinanden for lidt, afdelingen og sekretariatet. Vi skal turde bruge hinanden bedre. Støtte netværkskulturen meget mere og meget mere kreativt. 10

11 Desuden udtrykkes stor tilfredshed med kurserne og ønsker om flere kurser. Der er også flere, der udtrykker frustration overfor Podio, eller ønsker i forhold til videreudvikling netop for at styrke netværksdannelsen. Og så er der mange konstruktive forslag til forbedringer: fra oprettelse af naturgenopretningsgruppe, udvikling af info-materiale om habitatområder, drikkevandskampagne, bedre nyhedsbrevssystem og meget andet. Grundlæggende handler det hele jo om at: Bruge de højt kvalificerede medarbejdere til at understøtte og oplyse de frivillige, så vi sammen kan værne om dyr og natur. Opsummering Gennemsnitsalderen stiger stadig, og det samme gør frivillig-ancienniteten. Der er kommet færre nye frivillige ind i afdelingerne end for 4 år siden. Der er bred enighed om vigtigheden af og det positive ved at rekruttere nye, særligt yngre, frivillige, men kun de færreste beskæftiger sig med det. Det kan være svært for de nye at finde deres rolle blandt de erfarne og få tildelt ansvar, selvom de ønsker mere ansvar. Der er dog generelt stor tilfredshed med arbejdsdeling, fællesskabsfølelse og stemningen i afdelingerne og dem, der har egne ansvarsområder er endnu mere tilfredse, end dem der ikke har. Man bruger sekretariatet og de forskellige redskaber og tilbud, og trods frustrationer over Podio, er der udbredt tilfredshed med sekretariatets indsats og redskaberne. Man ønsker dog endnu mere hjælp, fx gennem flere kurser, og ikke mindst mere samarbejde generelt på tværs i organisationen og bedre udnyttelse af vores forskellige kompetencer. Spørgsmålet er, hvad vi skal bruge denne viden til, og hvordan vi kommer videre herfra: Hvordan skaber vi de bedste forudsætninger for rekruttering? Hvordan forbedrer vi rammerne for mere og bedre samarbejde på tværs? Hvordan udvikler vi nye måder at være aktiv på og udfolder frivilligheden i DN? Svarene på disse spørgsmål er vigtige elementer i DN s kommende strategi for en Stærkere organisation, som skal i høring i organisationen henover sommeren. Tak til alle, der har besvaret! 11