Danske husholdninger på dybt vand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske husholdninger på dybt vand"

Transkript

1 Danske husholdninger på dybt vand Resultater fra en undersøgelse blandt husholdninger Morten Skak og Gintautas Bloze Februar 2013

2 Danske husholdninger på dybt vand Resultater fra en undersøgelse blandt husholdninger Morten Skak og Gintautas Bloze Februar 2013 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Resumé Indledning Undersøgelsens population Dansk økonomi i sommeren Primære boliger Lån med pant i den primære bolig Boligernes markedsværdi Solvens for primære boliger Sekundære boliger De sekundære boligers markedsværdi og belåning Den samlede solvens for de primære og sekundære boliger i Danmark Husholdningernes lån, indkomst og formue Andre lånetyper Lån og indkomst Husholdningernes aktiver Husholdningernes samlede solvenssituation Husholdningernes valg af lånetyper Husholdningernes økonomiske situation Økonomisk råderum og indkomst Økonomisk hjælp mellem forældre og børn Husholdninger med betalingsproblemer Husholdninger, der ikke betaler ydelserne Husholdninger, der tager ekstraarbejde Husholdningernes økonomisk situation og solvens Hvor robuste er de insolvente husholdninger? Konsekvenserne af renteforhøjelser Udløb af afdragsfrihed Forbedringer af boligen Belåning og udlejning af sekundære boliger

4 11. Husholdningernes psykiske stressniveau Afsluttende bemærkninger Referencer Appendiks

5 Forord Denne rapport resultatet af et projekt hos Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet. Den bagvedliggende spørgeskemaundersøgelse er gennemført af Danmarks Statistiks interviewservice. Der er desuden i mindre omfang anvendt registerdata fra Danmarks Statistik. Forfatterne takker for samarbejdet og den service, der er ydet fra Danmarks Statistik. Projekt har modtaget økonomisk støtte fra Realdania/Boligøkonomisk Videncenter, som også står for formidlingen af denne rapport. Forfatterne takker for den økonomiske støtte fra Realdania og det gode samarbejde med Boligøkonomisk Videncenter. Vi takker også for råd og kommentarer fra kolleger ved instituttet. Eventuelle fejl i rapporten er alene vores ansvar. Morten Skak og Gintautas Bloze 4

6 Resumé Denne rapport baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse gennemført i sensommeren Et web-baseret spørgeskema blev sendt til 3731 personer, med efterfølgende opfølgning med interview per telefon. Ud af disse har 2386 personer responderet, svarende til 64 procent. Der er først og fremmest spurgt til husholdningernes økonomiske forhold, herunder deres låneforhold og værdien af deres boliger mv. Primær fokus i undersøgelsen har været boligejere, men andelshavere og lejere er også inddraget. Knap 90 procent af boligejerne oplyser at have lån med pant i den primære bolig, mens det kun gælder for knap halvdelen af andelshaverne. Også boligens eller andelens skønnede handelsværdi oplyses, således at forholdet mellem restgælden og boligernes værdi kan beregnes. Noget over halvdelen af ejerboligerne har god solvens, idet lånene udgør mindre end 80 procent af boligernes værdi. Omvendt er over 6 procent af ejerne teknisk insolvente, idet restgælden med pant i boligen overstiger boligens markedsværdi. Situationen er noget værre for ejerlejligheder end for parcelhuse. Andelshavere er generelt meget solvente, men blandt dem er der enkelte stærkt insolvente andelshavere. Teknisk insolvens stavnsbinder typisk boligejerne, idet et salg af boligen ikke fuldt ud kan indfri restgælden. De tidligere ejere vil derfor få en personlig gæld, som gør det svært at komme videre i livet. Mere end en fjerdedel af boligejerne har en restgæld, der overstiger 80 procent af boligens værdi. De har således ikke en friværdi i boligen, der gør dem i stand til at optage tillægslån hos et realkreditinstitut f. eks. med henblik på at forbedre boligen i form af energirenoveringer. Det vides ikke præcist, hvor mange blandt de besvarende husholdninger, der har et afdragsfrit realkreditlån, som vil udløbe indenfor de nærmeste år. Men de af dem, som har en restgæld, der overstiger 80 5

7 procent af boligens værd, kan blive udsat for betydelige stigninger i ydelserne. Det skønnes på et meget groft grundlag, at over 100 tusinde husholdninger skal have særbehandling for at komme igennem en refinansiering af lånene. Inkluderes de sekundære boliger, som typisk er sommerhuse, bliver solvensgraderne generelt bedre, da disse boliger er mindre belånte. I tilknytning til lån med pant i en bolig har respondenterne givet oplysninger om andre lån og andre aktiver. Derimod foreligger pensionsformuerne ikke belyst. Ses der bort fra disse, kan de samlede lån sættes i forhold til de samlede aktiver. For parcelhusejerne og andelshaverne forbedrer inddragelse af andre lån og aktiver solvensbilledet, mens situationen generelt forværres for lejerne. Det sidste skyldes, at en del lejere optager andre lån, som ikke placeres i værdibevarende aktiver. Undersøgelsen giver oplysninger om realkreditbelåningen af den primære bolig. I forhold til anden statistik er andelen med afdragsfrihed lidt mindre blandt husholdningerne i denne undersøgelse, og det samme gælder for andelen med variabelt forrentede lån. Der findes en tendens til, at de insolvente husholdninger i højere grad har afdragsfrie lån, og generelt er det således, at variabel rente er mere udbredt blandt husholdninger med højere indkomster. Ikke overraskende har de unge husholdninger den ringeste solvens. Husholdningerne er også spurgt om, hvor stor en stigning i de månedlige udgifter de kan klare, før udgifter og indtægter ikke længere hænger sammen. Det således angivne økonomiske råderum forøges med indkomsten og alderen, og hvis der er en samlever, mens det reduceres, hvis der er børn i husholdningen. Når der spørges til betalingsproblemer eller manglende betalinger, klarer ejerne sig bedst og lejerne værst. Insolvente husholdninger har den højeste tilbøjelighed til at have betalingsproblemer. Generelt har de insolvente husholdninger et relativt beskedent økonomisk råderum, både når insolvensen beregnes ud fra alle passiver og aktiver, og når den beregnes i relation til den primære bolig. Med udgangspunkt i den oplyste restgæld samt lånetypen med pant i den 6

8 primære bolig kan det beregnes, om ydelsesstigningerne ved en renteforhøjelse kan rummes inden for det opgivne økonomiske råderum. En rentestigning på et procentpoint vil medføre, at ca. 4½ procent af husholdningerne med lån med variabel rente ikke kan rumme det inden for rådighedsbeløbet. Andelen stiger til 9½ procent af husholdningerne, hvis renten stiger med to procentpoint. De knap 4½ procent udgør 2½ procent af ejerboligerne. Opregnet til landsplan bliver der tale om mellem 32 og 33 tusind ejerboliger, og mellem 66 og 67 tusind boliger, hvis rentestigningen bliver på to procentpoint. Blandt de husholdninger, som ikke kan klare en rentestigning på et procentpoint, er knap en femtedel insolvente, idet deres lån i boligen overstiger boligens værdi. For disse boliger er der udsigt til tab for långiverne, når renten stiger. Opregnet til landsniveau bliver antallet af boliger, som umiddelbart kan påføre realkreditinstitutterne tab ved en rentestigning på et procentpoint, knap 6 tusind eller 4 promille af alle ejerboligerne. Tallene for en to procentpoints rentestigning bliver henholdsvis godt 17 tusind og 1,3 procent af alle ejerboligerne i Danmark. De insolvente boliger er typisk de parcelhuse, som blev højt belånte, da boligpriserne var på sit højeste, og det betyder, at de sidder på en procentvis større andel af de udestående realkreditlån end de ovennævnte tal antyder. De ovennævnte 4 promille af ejerboligerne bliver således til 1½ procent af ejerboligernes restgæld. Ved en to procentpoints stigning af renten vil 4½ procent af ejerboligernes samlede restgæld være udsat for tab. Et egentligt rentechok i form af en rentestigning på 5 procentpoint bringer en tredjedel af husejerne med variabel rente i økonomisk uføre svarende til knap 17 procent af alle husejere, eller et sted mellem 200 og 225 tusind ejerboliger på landsplan. Heraf vil knap 3 procent eller mellem 35 og 36 tusind boligejere være insolvente. Isoleret set er realkreditsektoren robust nok til at klare en rentestigning på fem procentpoint. Regnes der f. eks. med et tab på 20 procent af restgælden i de insolvente boliger, hvis husholdninger ikke 7

9 kan klare rentestigningen, bliver tabet 1½ procent af institutternes samlede udestående restgæld i ejerboligerne. Rentechokket på 5 procentpoint vil imidlertid have negative makroøkonomiske virkninger. Når et sted mellem 200 og 225 tusind husholdninger i ejerboliger kommer i økonomisk uføre, vil det medføre et kraftigt negativt gennemslag i det private forbrug, på boligmarkedet og dermed i dansk økonomi generelt. Den negative effekt på økonomien kan medføre yderligere belastninger af realkreditten. Forbedringer af boligen kan ses som et alternativ til at betale afdrag på realkreditlånene, men i undersøgelsen blev der ikke fundet sammenhæng mellem vedligeholdelse og forbedringer af boligen på den ene side og afdragsfrihed på den anden. Specielt for de sekundære boliger udgør udlejning en mulighed for at afhjælpe ydelsesbyrden, og der findes større tilbøjelighed til at udleje jo ringere solvens, der er for den sekundære bolig. Den foreliggende undersøgelse kan ikke påvise en signifikant sammenhæng mellem de mere risikable lånetyper, og psykisk stress hos de husholdninger, som vælger denne lånetype. Den afslører imidlertid en tendens til, at nogle ejere med økonomiske problemer tager lettere på disse end lejerne. I et afsluttende afsnit perspektiveres de her fundne resultater i forhold til de nylige undersøgelser af Andersen et al. (2012b) og Erhvervs- og Vækstministeriet (2013), og de makroøkonomiske implikationer kommenteres. 8

10 1. Indledning Som led i et forskningsprojekt med støtte fra Realdania gennemførtes i august og september 2012 en spørgeskemaundersøgelse, hvor der blev taget kontakt til voksne personer i Danmark. Danmarks Statistik stod for den praktiske gennemførelse af undersøgelsen, som blev tilretteagt som en web-baseret undersøgelse med efterfølgende opfølgning ved interview per telefon. Et af de væsentlige forhold, som er søgt belyst med undersøgelsen, er husholdningernes økonomiske situation og reaktionsmønstre med speciel interesse for de husholdninger, som har optaget lån med pant i fast ejendom og som er højt gældsatte i forhold til værdien af deres formue. I engelsk litteratur bruger man ofte betegnelsen Houses under Water, når gælden på husholdningernes lån med pant i boligen overstiger boligens værdi 1. Da danske husholdninger er højt gældsatte i international sammenligning, er titlen på denne rapport blevet Danske husholdninger på dybt vand. 2. Undersøgelsens population På baggrund af de senest foreliggende registerdata blev personerne i undersøgelsen udvalgt blandt hovedpersoner, dvs. den person i en husholdning, som har den højeste indkomst, i ordinære husholdninger. Kollegier, plejehjem og lignende 2 er således ikke medtaget. Kun personer med alder fra 26 til 87 år er med i undersøgelsen. En pilotundersøgelse blev indledningsvis gennemført og viste blandt andet en lavere svartilbøjelighed blandt yngre mennesker. Da yngre personer og personer med lavere uddannelse traditionelt har lavere svarprocenter, blev dette søgt imødegået gennem en overvægtning af disse personer i stikprøven. Herudover blev stikprøven stratificeret ud fra enkelte andre kriterier for at sikre en god repræsentativitet. Desuden blev boligejere bevidst overvægtede for at sikre et tilfredsstillende 1 På dansk bruges ofte betegnelsen teknisk insolvens for denne situation. 2 En mere udførlig redegørelse for stikprøven findes i appendiks bagest. 9

11 datagrundlag for denne gruppe. Tabel 1 viser de respondenters fordeling på boligform og boligtype. Det er især lejerne, som er underrepræsenterede blandt respondenterne, mens andelen af lejere i andelsboliger ligger på niveau med landsgennemsnittet. Overvægtningen af ejere betyder naturligvis, at de typiske ejerboligtyper er overvægtede i analyser, hvor alle observationer anvendes. Tabel 1: Svarpersonernes fordeling på boligform og -type Ejerbolig Andelsbolig Lejebolig Ved ikke Total Parcelhus Række-/dobbelthus Etagebolig Landbrugsejendom Sommerhus Anden type Ved ikke Total Der blev primært spurgt om personernes og deres eventuelle samlevers boligforhold samt deres gældsætnings- og formueforhold. Der er indhentet svar fra personer, hvilket giver en svarprocent på 64. Det er som nævnt hovedpersonerne i husholdninger, der udspørges. Men såfremt det oplyses, at hovedpersonen bor sammen med en ægtefælle eller samlever, spørges der også til dennes forhold. For eksempel spørges der: Hvad er restgælden på de(t) lån, du har i denne bolig? Såfremt der er en ægtefælle/samlever spørges der i stedet: Hvad er restgælden på de(t) lån, du og/eller din samlever har i denne bolig? Formålet har været at få belyst husholdningernes samlede økonomiske forhold 3. I rapporten bruges udtrykket husholdningen 3 Udvælgelsesteknikken medfører, at i husholdninger, hvor der f. eks. er børn og/eller (bedste)forældre, der har lån og formue, men ikke den højeste indkomst, vil disse ikke blive hovedpersoner. Oplysninger om deres lån og formue kommer således ikke med i undersøgelsen. 10

12 oftest, men i nogle tilfælde tales der om respondenten eller hovedpersonen. 3. Dansk økonomi i sommeren 2012 Undersøgelsen er som nævnt gennemført i månederne august og september 2012, og resultaterne skal ses i lyset af den generelle økonomiske situation på det tidspunkt og situationen på boligmarkedet i særdeleshed. Målt ved udviklingen i værditilvæksten (realt BNP) betegnede sommeren 2012 en fortsættelse af et meget svagt, stort set stagnerende vækstforløb. Sæsonkorrigeret lå bruttoledigheden på godt 6 procent, og antallet af ledige var omkring personer (fuldtidspersoner brutto). Når der ses bort fra sæsonudsving, havde ledigheden holdt sig på dette niveau siden Den stabile ledighed var i sig selv et positivt tegn i en tid med manglende vækst i økonomien og kan have medvirket til den forbedring af forbrugertilliden, især af familiernes syn på deres egen økonomi, som indtraf op til undersøgelsens gennemførelse. Danmarks Statistiks tillidsindikator steg således frem til sommeren 2012, men faldt igen i september. Årsagen til faldet i indikatoren var i højere grad svagere generelle økonomiske udsigter end forværring af familiernes egen økonomiske situation. Boligmarkedet var stadig præget af forholdsvis få handler og lange salgstider. Den faldende pristendens, jfr. figur 1, blev imidlertid afløst af stagnerende priser for enfamiliehuse i 2012, mens priserne på ejerlejligheder begyndte at vise tendens til stigning. En usædvanlig lav rente for såvel de fast som de variabelt forrentede realkreditlån holdt i nogen grad en hånd under priserne på boligmarkedet. Renten på de fast forrentede lån lå på et historisk lavt niveau omkring 3,5 procent per år. Samtidig var rentespændet til de variabelt forrentede lån forholdsvis stort, således at renten på de helt korte F1 lån kom under 1 procent. Den lave faste rente udløste en del lånekonverteringer, men de variabelt forrentede lån bevarede deres store popularitet. 11

13 Figur 1: Prisindeks (2006 = 100) for enfamiliehuse og ejerlejligheder og obligationsrenter M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M05 Enfamiliehuse Ejerlejligheder Pct Kort rente Lang rente Note: Prisindeksene viser udviklingen i de nominelle priser. Kilde: Danmarks Statistik og Realkreditrådet. 12

14 4. Primære boliger I første omgang behandles de økonomiske forhold i relation til husholdningernes primære bolig 4. Nogle husholdninger har herudover en eller flere sekundære boliger. Den mest typiske sekundære bolig er et sommerhus, men det kan også være en ferielejlighed i Danmark eller i udlandet, et timesharearrangement og andet. 4.1 Lån med pant i den primære bolig Mens ejere har mulighed for at optage lån med pant i boligen (ejendommen), har lejere i andelsboliger mulighed for at belåne deres andel i foreningens formue. På spørgsmålet, om der er lån i boligen eller andelen, fordeler svarene sig som illustreret i figur 2. Figur 2: Er der lån med pant i den primære bolig? Procent Ejerbolig Andelsbolig ja nej andet svar Kilde: Egne beregninger på basis af interview data Figuren viser som forventeligt, at lån med pant i boligen er stærkt udbredt blandt ejere, hvoraf 88 procent har et sådant lån. Blandt le- 4 Den primære bolig er den bolig, der er registreret som helårsbolig. I nogle tilfælde kan det være et sommerhus. Se tabel 2. 13

15 jere i andelsboliger er det langt mindre udbredt at optage lån med pant i andelen. Her er det kun knap halvdelen, som har denne form for lån. Denne lånemulighed blev imidlertid først tilladt for lejere i andelsboliger i 2005, så lånemuligheden er blevet udbredt på kort tid. 4.2 Boligernes markedsværdi Husholdningerne er blevet spurgt om, hvad de mener, deres bolig eller andel kan sælges til på boligmarkedet i dag. Da registerdata for 2012 kommer med forsinkelse, er det ikke muligt, at foretage en vurdering af, hvor realistisk de opgivne salgsværdier er. En sådan vurdering vil endvidere kun kunne foretages på gennemsnitlig basis, da der ikke i registrene er oplysninger om alle de prispåvirkende forhold, som gør sig gældende for den enkelte ejendom. Andre undersøgelser, se f. eks. Benitez-Silva et al. (2009) og referencerne deri, peger på, at ejernes vurdering af deres ejendoms værdi er realistisk, når købet er foretaget i økonomisk vanskelige tider, mens der er en tendens til overvurdering, når købet er foretaget i en periode med økonomisk opgang. I deres amerikanske undersøgelser ligger ejernes vurdering i gennemsnit 5 til 10 procent over handelsprisen. Det kan måske sammenlignes med de prisnedslag, der gives på handlede ejendomme i Danmark i Regnet i forhold til den første udbudspris blev der i årets andet kvartal givet et prisnedslag på ca. 10 procent, lidt mere for parcelhuse og lidt mindre for ejerlejligheder 5. Tabel 2 giver en oversigt over de oplyste værdier af boliger og andele. For de respondenter, der ejer flere boliger, vedrører tallene alene primærboligen. Standardafvigelsen er et udtryk for afstanden mellem de enkelte observationer (dvs. oplyste salgsværdier) og gennemsnittet og er især påvirket af de større afvigelser. De store standardafvigelser i tabellen betyder således, at observationerne ikke er stærkt koncentrerede omkring gennemsnitsværdien. Ved en vurdering af gennemsnittenes generelle repræsentativitet, skal man desuden tage hensyn til antallet af respondenter. Jo færre respondenter, jo mindre sikkert er det beregnede gennemsnit for gruppen. 5 Ifølge Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik. 14

16 Værdier i kroner Respondenter Gennemsnit Tabel 2: Den selvrapporterede salgsværdi af primære boliger og andele Standardafvigelse Minimum Maximum Parcelhus /dobbelthus Ejerboliger Andelsboliger Ejerboliger Andelsboliger Række- Etagebolig Ejerboliger Andelsboliger Landbrugsejendom Ejerboliger Sommerhus Ejerboliger Anden type Ejerboliger Andelsboliger Total Note: Kun værdier over 10 tusind og under 10 millioner kroner er medtaget. I totalen indgår en respondent, der ikke har oplyst boligtypen. For respondenter med flere boliger vedrører værdierne alene primærboligen. Kilde: Egne beregninger på basis af interview data Det kan konstateres, at en andel i en andelslejlighed typisk har en ganske høj værdi i dag, og det forklarer naturligvis, at tæt på halvdelen af andelshaverne har optaget lån med pant i andelen, jfr. figur 2. Når der ses bort fra de ekstreme observationer, er værdien af en andel i gennemsnit knap 860 tusind kroner, mens værdien af en ejerbolig i gennemsnit er lidt over 2 millioner kroner. 15

17 Figur 3: Forholdet mellem restgælden og boligens værdi. Ejerboliger og andele Procent LTV af primær bolig Procent LTV af andel Note: Kun observationer for respondenter, der har gæld med pant i boligen eller andelen, og hvor LTV er mindre end 2, er medtaget i figurerne. Kilde: Egne beregninger på basis af interview data. 16

18 4.3 Solvens for primære boliger Boligejerne og lejerne i andelsboliger er som vist ovenfor også blevet spurgt, om de har lån med pant i boligen eller andelen. Hvis de har dette, spørges der om størrelsen af restgælden på disse lån. Da spørgeskemaet blev udformet var det formodningen, at de udspurgte personer lettest kunne svare på restgældens størrelse; men det skal erindres, at restgælden typisk vil afvige noget fra det beløb, der kræves ved indfrielse af lånene, idet kursen på de bagvedliggende obligationer varierer. Under en antagelse om, at den opgivne salgsværdi er korrekt, kan forholdet mellem restgælden og værdien af boligen eller andelen, betegnet LTV-kvoten (loan to value) beregnes 6. Figur 3 giver et visuelt indtryk af fordelingen af LTV-kvoten for de to boligformer. LTV-kvoten for boligejerne, der har gæld med pant i boligen, er vist i det øverste histogram i figuren. I gennemsnit udgør restgælden 66 procent af boligernes værdi, og som det fremgår, er figuren højreskæv, således at mere end halvdelen har en LTV-kvote herunder. Der er dog også en del teknisk insolvente boligejere, hvor restgælden overstiger boligens værdi (dvs. LTV-kvoten er over 1 og husholdningerne er under water ). Der drejer sig om 7,5 procent af boligejerne, der har gæld med pant i boligen, og 6,1 procent af alle boligejere. Ser man kun på ejere af parcelhuse og række- /dobbelthuse, er procenterne for teknisk insolvente boligejere henholdsvis 7,3 og 5,9, altså lidt mindre; mens procenterne for etageejendomme (ejerlejligheder) er 14,1 og 12,5, dvs. væsentlig højere. LTV-kvoten for lejere i andelsboliger, dvs. andelshavere, der har gæld med pant i andelen, er vist i det nederste histogram i figur 2. Også denne figur er højreskæv. Restgælden udgør i gennemsnittet 75 procent af andelens værdi. De teknisk insolvente lejere i andelsboliger udgør 7,6 procent af andelshaverne med gæld, dvs. helt på linje med billedet for ejere; men kun 3,2 procent af alle andelshaverne er teknisk insolvente, idet kun knap halvdelen har lån med pant i andelen, jfr. figur 1. 6 LTV-kvoten omfatter således ikke kun realkreditlån, men alle lån med pant i boligen eller andelen. 17

19 Tabel 3: Solvensgrader for primære ejer- og andelsboliger Andele i procent af alle husholdninger i kategorierne Meget solvente Svagt solvente Svagt insolvente LTV 0,8 0,8<LTV 1 1<LTV 1,2 Meget insolvente 1,2<LTV Husholdninger med oplyst pant i boligen Boligejere 55,4 19,8 4,0 2,1 81,3 - Parcelhuse mv. 55,2 19,7 4,1 1,8 80,8 - Ejerlejligheder 48,6 26,4 6,3 6,3 87,6 Andelshavere 30,6 8,6 0,0 3,8 43,0 Total 53,0 18,7 3,6 2,3 77,6 Vægtet total 52,1 18,3 3,5 2,3 76,1 Vægtet total med nedslag 43,6 19,0 9,1 4,4 76,1 Noter: Tabellens procenter baserer sig på de boliger, hvor alle oplysninger til beregning af LTV foreligger, og er i forhold til alle husholdninger/boliger, også ikke-belånte, i kategorierne. Da ikke alle respondenter oplyser de nødvendige data, udgør de angivne procenter en undergrænse i de enkelte kategorier. Parcelhuse omfatter også række- og dobbelthuse. Ejerlejligheder er her defineret som boliger i etagehuse, der bebos af ejeren. Den vægtede total angiver de procentvise andele, såfremt fordelingen på ejerform i stikprøven havde svaret til fordelingen på ejerform på landsplan. Vægtet total med nedslag er vægtet total med den tilføjelse, at de af respondenterne opgivne værdier af boligerne er nedsat med 10 procent. Kilde: Egne beregninger på basis af interview data. Tabel 3 supplerer figur 3, idet den viser den procentvise andel af husholdningerne, der ligger i de forskellige solvenskategorier. Procenterne er beregnet i forhold til alle husholdninger i boligkategorierne, dvs. inklusive de boliger, som ikke er belånte. Det medfører forholdsvis lave procenter for andelsboligerne. Ejerlejlighederne er klart mest belånte blandt ejerboligerne, og en ganske stor andel er insolvente. De mindre belånte andelshavere har markant højere solvensgrader; men det gælder, at der er en lille gruppe på 3,8 procent, som er meget insolvente. Procenterne i rækken vægtet total angiver andelen af boligejere, som ligger i de fire solvensgrupper, såfremt fordelingen på ejerform i stikprøven havde svaret til fordelingen på ejerform på landsplan. Med de forbehold for unøjagtighed, som en stikprøve giver, viser tabellen således, at 76,1 procent af ejerne og andelshaverne er belånte på landsplan, og 13,5 procent er insolvente. Procenter- 18

20 ne i den nederste række kan formentlig betragtes som et worst case for insolvens blandt ejere og andelshavere. 5. Sekundære boliger En del husholdninger ejer en sekundær bolig, typisk et sommerhus. Blandt de adspurgte har 16 procent én sekundær bolig i Danmark 7, mens 3 procent har flere sekundære boliger. Som det fremgår af figur 4, er der flest af husholdningerne boligejere, således at de ejer deres primære bolig foruden den sekundære bolig. Men godt 10 procent af andelshavere og lejere af den primære bolig er ligeledes ejere af en eller flere sekundære boliger. Figur 4: Andelen af husholdninger, der ejer sekundære boliger i Danmark Procent Boligejere Andelshavere Lejebolig Kilde: Egne beregninger på basis af interview data. 5.1 De sekundære boligers markedsværdi og belåning Mens værdien af de primære boliger, som husholdningen ejer eller har andel i, i gennemsnit er lidt under 2 millioner, når der ses bort fra ekstreme observationer, er gennemsnitsværdien for de sekundære 7 Der er spurgt om sekundære boliger i Danmark. Forældrekøb af lejligheder og kolonihaver er ikke medtaget. 19

21 boliger i Danmark godt 1½ million kroner. Som det fremgår af tabel 4, ligger værdien højest for sommerhusene 8 og lavest for lejlighederne, mens de sekundære boliger, som ejes i fælleskab med personer uden for husstanden, ligger derimellem. Såfremt husholdningerne har sekundære boliger i udlandet, er disse kun medtaget i spørgsmål om formuen, mens antallet og øvrige forhold vedrørende de sekundære boliger i udlandet ikke er oplyst 9. De følgende oplysninger baserer sig derfor på boligerne i Danmark. Tabel 4: Den selvrapporterede salgsværdi af sekundære boliger Værdier i kroner Respondenter Gennemsnit Standardafvigelse Minimum Maximum Sommerhus Lejlighed Fællesskab uden for husstanden Total for ovenanførte Total for alle boliger Note: Kun værdier over 10 tusind og under 10 millioner kroner er medtaget. På grund af spørgeskemaets udformning er det kun muligt at opdele på boligtype for de husholdninger, som ejer én sekundær bolig. Kilde: Egne beregninger på basis af interview data. Generelt er de sekundære boliger mindre belånt end de primære. I gennemsnit er LTV-kvoten, der angiver lånenes størrelse i forhold til den opgivne markedsværdi, 45 procent for de sekundære boliger, mens den er 68 procent for de primære boliger. Det gælder endvide- 8 Begrebet refererer til svarene i henhold til spørgeskemaets begreb (sommer)hus. Om der formelt er tale om en fritidsbolig uden helårs bopælspligt, eller om boligen benyttes mest i sommermånederne, vides ikke. 9 Spørgsmålene er formulerede således, at ejerskab af boliger, der er forældrekøb, og egentlige udlejningsejendomme samt boliger i udlandet ikke kommer med under opgørelsen af sekundære boliger i Danmark. Friværdien af disse boliger tages imidlertid med i spørgsmål vedrørende formueopgørelsen. Mellem 7 og 8 procent af husholdningerne har denne type af friværdi. 20

22 re, at 27 procent af de sekundære boliger slet ikke er belånte, mens det kun gælder for ½ procent af de primære boliger. Figur 5 giver et visuelt indtryk af sammenhængen mellem belåningsgraden af de primære og de sekundære boliger. Der er en tendens til, at højere LTVkvote for den primære bolig også følges af højere LTV-kvote for de sekundære boliger, men sammenhængen er ikke tæt, og det bemærkes, at der er ganske mange husholdninger, der ikke har belånt deres sekundære boliger. Det er kun få husholdninger, som er insolvente både med hensyn til den primære og de sekundære boliger (har begge LTV-kvoter over 1), mens flere er insolvente med hensyn til den ene af de to boligtyper. Figur 5: LTV-kvoter for primære og sekundære boliger LTV af sekundære boliger LTV af primær bolig Note: Figuren er afskåret således, at de (forholdsvis få) meget høje LTV-kvoter ikke vises. Kun husholdninger, som har sekundære boliger, er medtaget i figuren. Kilde: Egne beregninger på basis af interview data. 21

23 5.2 Den samlede solvens for de primære og sekundære boliger i Danmark Når sekundære boliger inddrages, skal også husholdninger, der bor til leje i deres primære bolig, medtages, når der skal opstilles solvensgrader i relation til belåning med pant i boligen og/eller andelen. Respondenterne er som nævnt blevet spurgt om den skønnede salgsværdi af de sekundære boliger og restgælden på de lån, de har med pant i boligerne. Med inddragelsen af de sekundære boliger fremkommer således en ny LTV-kvote, som dækker over husholdningernes samlede boligbesiddelser. Tabel 5 viser det således udvidede solvensbillede. For ejernes og andelshavernes vedkommende kan tabellen sammenlignes med tabel 3 foroven, der kun vedrører den primære bolig. Tabel 5: Solvensgrader for primære og sekundære boliger og andele Andele i procent af alle husholdninger i kategorierne Meget solvente LTV 0,8 Svagt solvente 0,8<LTV 1 Svagt insolvente 1<LTV 1,2 Meget insolvente 1,2<LTV Husholdninger med oplyst pant i boligen Boligejere 60,6 17,9 3,6 1,8 83,9 - Parcelhuse mv. 60,7 17,5 3,8 1,6 83,6 - Ejerlejligheder 52,1 25,7 6,3 4,9 89,0 Andelshavere 38,2 7,7 0,0 3,8 49,7 Lejere 8,8 1,6 0,9 0,9 11,3 Total 48,9 13,9 2,7 1,8 67,3 Vægtet total 38,7 10,8 2,3 1,6 53,0 Vægtet total med nedslag 33,0 11,9 5,5 2,8 53,0 Noter: Tabellens procenter baserer sig på de boliger, hvor alle oplysninger til beregning af LTV foreligger, og er i forhold til alle husholdninger/boliger, også ikke belånte, i kategorierne. Da ikke alle respondenter oplyser de nødvendige data, udgør de angivne procenter en undergrænse i de enkelte kategorier. Kategorierne refererer til den primære bolig. Parcelhuse mv. omfatter række- og dobbelthuse, men ikke landbrugsejendomme og sommerhuse. Ejerlejligheder er definerede som boliger i etagehuse, der bebos af ejeren. Den vægtede total angiver de procentvise andele, såfremt fordelingen på ejerform i stikprøven havde svaret til fordelingen på ejerform på landsplan. Kilde: Egne beregninger på basis af interview data. Når de sekundære boliger inddrages, stiger andelen af husholdninger, der har taget lån med pant i boligen eller i andelen (tabel 4 s sidste 22

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Danske boligejeres økonomi

Danske boligejeres økonomi Danske boligejeres økonomi under stærkt svingende boligpriser En registerbaseret undersøgelse af årene 1995 til 2010 Morten Skak Gintautas Bloze Boligøkonomisk Videncenter Danske boligejeres økonomi under

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Nøgletalsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Prisforvirring i andelsboligsektoren

Prisforvirring i andelsboligsektoren 8. august Prisforvirring i andelsboligsektoren Mange års prisstigninger på ejendomsmarkedet har sat sit præg på andelsboligmarkedet. Størstedelen af andelsboligforeningerne herhjemme har siden 2005 oplevet

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Stabil Dato 2012-05-30 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder 160 Antal andele 158 Samlet KVM

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed 43 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed 1 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få styr på dit boliglån 12 sider Sådan er dit boliglån skruet sammen INDHOLD: Få styr på dit boliglån Uvidenhed koster dyrt...4-5

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 P R E S S E M E D D E L E L S E Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 I 2010 er nettoudlånet faldet til blot 38,2 mia. kr., som er det laveste siden år 2000. Det dækker over en stigning i variabelt

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Skal du eje eller leje sommerhus?

Skal du eje eller leje sommerhus? 11. april 2011 Skal du eje eller leje sommerhus? Påsken lurer rundt om hjørnet, og det markerer typisk det tidspunkt, hvor sommerhusene atter bliver lukket op efter en lang vinter. For de danskere, der

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T 2. september 2013 NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T Oplysningerne i skemaet er opgjort pr. x. xxxx 201x Forbehold: Der kan være nyere vigtige oplysninger. Oplysninger i dette skema

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR

Læs mere

Fuld rapport: A/B Eksempel Forening (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 6 Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-06-04 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder 160

Læs mere

Morten Kolberg. Lånene er dyre

Morten Kolberg. Lånene er dyre ABFnyt nr. 1, februar 2015: Morten Kolberg. Lånene er dyre Morten Kolberg minder meget om alle andre 41-årige danskere. Han er gift, far til to, og da han og hans hustru for seks år siden ventede deres

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Rådgivningsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 Fuld rapport: Eksempel (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 6 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere