Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE. 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE. 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv"

Transkript

1 Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUMÉ OG UDVALGTE KONKLUSIONER 5 2. DE UNGES UDDANNELSESVALG 9 3. DE UNGES SYN PÅ SAMFUNDSFORANDRINGERNE DE UNGES FORESTILLINGER OM SAMFUNDET ANNO DE UNGES BEHOV FOR KOMPETENCER PÅ FREMTIDENS ARBEJDSMARKED METODE OG BAGGRUNDSVARIABLE 26 Region Hovedstaden, september Layout: RegionH Design Foto: Thomas Hommelgaard Spørgsmål og kommentarer kan rettes til konsulent David Meinke, 3

3 1. RESUMÉ OG UDVALGTE KONKLUSIONER BAGGRUND Denne undersøgelse er den første undersøgelse foretaget i regi af Region Hovedstadens Dream Teamtænketank. Dream Teamet er en tænketank for unge, og tænketanken skal komme med idéer og løsninger til, hvordan uddannelsessystemet kan håndtere de udfordringer, der er for ungdomsuddannelserne i dag. Denne undersøgelse Ungdomsuddannelse i krisens skygge er en del af Dream Teamets arbejde med temaet Unges forestillinger om fremtiden. Undersøgelsen kan bruges som afsæt for en diskussion af, hvordan vi kan styrke fremtidens uddannelser, så de bedre matcher de unges drømme og arbejdsmarkedets behov. Dream Teamet drøfter i løbet af efteråret, hvordan vi i Danmark konkret ruster vores ungdomsuddannelser til at uddanne generationen af unge til et fremtidigt arbejdsmarked, som på mange punkter vil adskille sig fra arbejdsmarkedet i dag. RESUMÉ Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Epinion, som i midten af juni 2012 interviewede 508 unge mellem år. Danmarks statistik har udtrukket en stikprøve blandt alle unge i hovedstadsregionen, og respondenterne er derfor tilfældigt udvalgt. Undersøgelsen beskæftiger sig overordnet med, hvordan de unge forestiller sig Danmark i 2015, og hvordan de føler sig rustet til fremtidens arbejdsmarked. Undersøgelsen falder i fire kategorier: De unges uddannelsesvalg De unges syn på samfundsforandringerne De unges forestillinger om fremtidens samfund De unges behov for kompetencer på fremtidens arbejdsmarked 4 5

4 KONKLUSIONER OM DE UNGES UDDANNELSESVALG Det er helt entydigt afgørende for de unge at få en uddannelse 97 pct. mener, at det er vigtigt at få en uddannelse. Det er også entydigt, at de unge tager en uddannelse for at øge deres muligheder for at få et job. 87 pct. er enige i, at jobmuligheder har betydning for deres valg af uddannelse. Eventuelle forestillinger om unge, der ikke gider uddanne sig, kan manes i jorden 84 pct. giver udtryk for, at har haft betydning for deres uddannelsesvalg, at uddannelsen interesserer dem. De unge har høje ambitioner om at videreuddanne sig. 83 pct. af de unge angiver, at det har haft betydning for dem, at de efter deres ungdomsuddannelse skal tage en uddannelse, der virkelig interesserer dem. Det er næppe overraskende, at det har størst betydning for gymnasieeleverne, men for erhvervsskoleeleverne gælder det faktisk for 62 pct., at de regner med at videreuddanne sig og på trods af, at de har en uddannelse, der giver erhvervskompetence, når de er færdige på erhvervsskolen. Sammenfattende peger undersøgelsen altså på, at det er meget vigtigt for de unge at uddanne sig. Kan vi som samfund formå at tilrettelægge uddannelserne både ungdomsuddannelser og videreuddannelser så de passer til de unges behov, er der stor sandsynlighed for, at vi kan få en højtuddannet arbejdsstyrke i fremtiden. Om vennernes uddannelsesvalg er væsentligt for de unge, er mere tvetydigt. 37 pct. mener, at det har haft betydning. Men der er stor forskel på gymnasieelever og erhvervsskolelever. For eleverne på det almene gymnasium er det 46 pct., der siger, at det har haft betydning for deres uddannelsesvalg, mens det for erhvervsskoleeleverne kun er 13 pct. Konklusionen er, at det sociale aspekt af uddannelsen har betydning for uddannelsesvalget for en stor gruppe unge. Hvis det er ambitionen, at flere af de elever, der i dag vælger gymnasiet, skal tage en EUD, peger undersøgelsen på, at man ved at skabe et socialt miljø på erhvervsskolerne, der tilgodeser tætte venskaber, kan appellere til en målgruppe, der ikke i dag tager en erhvervsuddannelse. KONKLUSIONER I FORHOLD TIL NUVÆRENDE SAMFUNDSFORANDRINGER De unge er delte på spørgsmålet om, hvorvidt samfundet forandrer sig i den rigtige retning. 39 pct. mener, at det er i den rigtige retning, mens 28 pct. mener, at det er i den forkerte retning. Der er markante forskelle mellem de unge fordelt på uddannelse. Blandt gymnasieeleverne kun 22 pct., at samfundet bevæger sig i den gale retning, mens det gælder for hele 34 pct. af erhvervsskoleeleverne og for 44 pct. af de unge, der ikke er i uddannelse. At så mange af de unge mener, at samfundet bevæger sig i den forkerte retning, er tankevækkende, og det kunne tyde på, at krisen har sat sig sine spor. Resultaterne er interessante i en krisetid, hvor vi de sidste fire år har oplevet nul-vækst og stigende arbejdsløshed, særligt blandt unge. Det er en ungdomsgeneration i krisens skygge. KONKLUSIONER I FORHOLD TIL FREMTIDENS SAMFUND Den teknologiske udvikling bliver i de unges bevidsthed afgørende for samfundsudviklingen i De spår, at teknologi vil overtage mange funktioner i servicefagene, og at det får stor betydning for deres arbejdsliv. Det er værd at medtænke i skolernes udvikling af ungdomsuddannelserne. Ifølge de unge vil vi i fremtiden handle mere med resten af verden, end vi gør i dag. Samtidig anerkender de den globale finanskrise og krisen i EU som to faktorer, der får afgørende indflydelse på deres fremtidige jobmuligheder. Konklusionen peger på, at vi skal uddanne en generation til at kunne færdes hjemmevant på den globale scene. Desuden kan man argumentere, at hvis de unges forudsigelser er rigtige at den teknologiske udvikling bliver afgørende for deres fremtidige jobmuligheder og for Danmark generelt så skal vi generelt satse mere på at uddanne unge i en teknologisk retning. Det kan blive afgørende for landets konkurrencedygtighed i en global verden. KONKLUSIONER OM BEHOVET FOR KOMPETENCER PÅ FREMTIDENS ARBEJDSMARKED De unge vurderer kommunikationskompetencer, evnen til at tilegne sig ny viden og evnen til problemløsning som de tre vigtigste kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Til gengæld er evnen til at leve sundt og IT-kompetencer bundscorerne sammenlignet med de andre parametre, vi har spurgt til. Det er dog stadig flertallet af de unge, der mener, at det er vigtige evner at have. De unge vurderer deres egne færdigheder i forhold til at begå sig på fremtidens arbejdsmarked overraskende højt og generelt i overensstemmelse med de færdigheder, de har vurderet er vigtige at have. Den høje selvopfattelse kan måske give anledning til en bekymring i forhold til, om de unge undervurderer betydningen af hele tiden at dygtiggøre sig. Kommunikationsfærdigheder får meget stor betydning på fremtidens arbejdsmarked det er de unge enige om. Selvom deres vurdering af egne kommunikationskompetencer er ret høj, tyder undersøgelsen alligevel på et behov for at styrke færdighederne på dette område, så det matcher den betydning, de unge tillægger kommunikationsevner. De unges svar på, om de lærer at kommunikere på deres uddannelser, er ikke entydig. Sammenfattende tyder undersøgelsen på, at der blandt de unge vil være opbakning til, at uddannelserne i højere grad end i dag sætter kommunikation på skoleskemaet. De unge mener heller ikke, at skolerne i særlig grad ruster dem til at leve i et multikulturelt samfund, selvom de vurderer det som en kompetence, der bliver væsentlig i fremtiden. De unge mener ikke, at skolen ruster dem til at leve sundt, men vurderer heller ikke, at det bliver en væsentlig kompetence på fremtidens arbejdsmarked. 6 7

5 2. DE UNGES UDDANNELSESVALG Som baggrund for at forstå de unges forestillinger om deres fremtidige arbejdsliv, har vi bedt dem vurdere, om de er enige eller uenige i, at nedenstående udsagn har haft betydning for deres uddannelsesvalg. De er ikke blevet bedt om at rangere udsagnene i forhold til hinanden, og man kan derfor ikke med denne undersøgelse konkludere, hvad der har haft størst betydning for de unges uddannelsesvalg. Derimod kan vi sige noget om, hvad de unge generelt tillægger betydning. I analysen uddybes de konklusioner, vi har fundet mest interessante. Således er der altså nogle faktorer, vi ikke behandler i detaljen. Figur Figur 1 / HVAD HVAD HAVDE HAVDE BETYDNING BETYDNING FOR FOR DIT DIT SENESTE SENESTE UDDANNELSESVALG? UDDANNELSESVALG? Min Min uddannelse uddannelse giver giver mig mig mulighed mulighed for for for at at at tjene tjene penge, penge, mens mens jeg jeg jeg går går går i i i skole skole Fordi Fordi en en en person person i i i min min familie familie eller eller en en en nær nær ven ven har har samme samme uddannelse uddannelse Uddannelsens Uddannelsens indhold indhold interesserede interesserede mig mig Min Min uddannelse uddannelse giver giver status status Jeg Jeg kan kan godt godt lide lide at at at læse læse og og og gå gå gå i i i skole skole Mine Mine venner venner begyndte begyndte på på på samme samme uddannelse uddannelse Min Min familie familie mente, mente, at at at det det var var var den den bedste bedste uddannelse uddannelse for for for mig mig Jeg Jeg synes synes det det er er er vigtigt vigtigt at at at få få få en en en uddannelse uddannelse Min Min vejleder vejleder anbefalede anbefalede mig mig denne denne uddannelse uddannelse Jeg Jeg følte følte mig mig ikke ikke klar klar til til til at at at arbejde arbejde Jeg Jeg vil vil vil gerne gerne tjene tjene godt godt Jeg Jeg vil vil vil gerne gerne øge øge mine mine muligheder muligheder for for for at at at få få få et et et job job job Jeg Jeg vil vil vil gerne gerne have have et et et bestemt bestemt job job job (f.eks. (f.eks. mekaniker, mekaniker, frisør, frisør, advokat advokat etc.) etc.) Jeg Jeg skal skal efter efter min min ungdomsuddannelse ungdomsuddannelse tage tage en en en uddannelse, uddannelse, der der virkelig virkelig interesserer interesserer mig mig 0% 0% 20% 20% 40% 40% 60% 60% 80% 80% 100% 100% Meget Meget uenig/uenig uenig/uenig Hverken/eller Hverken/eller Enig/meget Enig/meget enig enig Ved Ved ikke ikke 8 9

6 De fire faktorer, de fleste unge tillægger betydning, er: At det er vigtigt at få en uddannelse At ungdomsuddannelsen giver mulighed for at tage en uddannelse, der interesserer de unge. At uddannelsens indhold er interessant At det øger deres mulighed for at få et job Hvis nogen skulle være i tvivl, mener de unge, at det vil være helt afgørende for dem at tage en uddannelse. Det mest overraskende er måske resultatets entydighed: 97 pct. synes, at det er vigtigt at få en uddannelse. Desuden har det betydning for deres uddannelsesvalg, at de efter deres ungdomsuddannelse kan fortsætte på en uddannelse, der virkelig interesserer dem. Tabel 2 viser, at en stor del af erhvervsskoleeleverne, 67 pct., har valgt deres uddannelse for at få et bestemt job, mens det kun gælder for 40 pct. af gymnasieeleverne. Tallene er interessante i forhold til forestillingen om unges mangel på afklaring omkring deres uddannelsesvalg. De unge på erhvervsskolerne er mere afklarede omkring deres fremtidige karriere end gymnasieeleverne. Både tabel 1 og 2 ligger fint i forlængelse af ønsket om at tage en erhvervsuddannelse, der giver elevløn under uddannelse og en direkte erhvervskompetence, der kan føre til et konkret faglært job. Der er en signifikant overvægt af erhvervsskoleelever og HHX/HTX-elever, for hvem det har betydning at tjene godt. Det har også stor betydning for de unge, at uddannelsen er interessant. 84 pct. angiver, at deres uddannelsesvalg også er betinget af, at det er noget, der interesserer dem. Tabel 3 / JEG VIL GERNE TJENE GODT Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig Forbedrede jobmuligheder betyder noget for de unge, når de vælger at uddanne sig. 87 pct. erklærer sig enige eller meget enige i, at det har betydet noget for dem i deres valg af uddannelse. FORSKELLE PÅ DE UNGE Unge på gymnasiet og unge på en erhvervsuddannelse adskiller sig på nogle områder. De mest markante er betydningen af at kunne tjene penge under uddannelse og ønsket om at få et job efter sin uddannelse. Tabel 1 / MIN UDDANNELSE GIVER MIG MULIGHED FOR AT TJENE PENGE, MENS JEG GÅR I SKOLE Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig Ved ikke STX/HF/studenterkursus 45 pct. 20 pct. 33 pct. 2 pct. HHX/HTX 42 pct. 19 pct. 36 pct. 4 pct. EUD 13 pct. 13 pct. 73 pct. 0 pct. Som det ses i tabel 1, har det betydet noget for væsentligt flere erhvevsskoleelever (73 pct.) end for gymnasieelever (ca. 33 pct.), at de fik penge under uddannelsen. Det er ikke i sig selv overraskende, idet man netop får elevløn på EUD. Omvendt kan det overraske, at det betyder noget for en tredjedel gymnasieeleverne, at de kan tjene penge, mens de går på gymnasiet. Tabel 2 / JEG VIL GERNE HAVE ET BESTEMT JOB (FX MEKANIKER, FRISØR, ADVOKAT) Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig Ved ikke STX/HF/studenterkursus 34 pct. 25 pct. 40 pct. 2 pct. HHX/HTX 28 pct. 30 pct. 38 pct. 4 pct. STX/HF/studenterkursus 14 pct. 32 pct. 54 pct. HHX/HTX 11 pct. 15 pct. 74 pct. EUD 4 pct. 16 pct. 80 pct. Man kan konkludere, at udsigten til en stor løncheck simpelthen ikke spiller helt så stor en rolle for gymnasieeleverne. Det er interessant, at en tredjedel af eleverne på gymnasiet hverken er enige eller uenige i, at det har betydning for deres uddannelsesvalg at tjene godt. Det virker, som om de nærmest er uinteresserede i deres indtjening senere i livet. VEJLEDNINGENS BETYDNING FOR UDDANNELSESVALG Undersøgelsen tegner et generelt billede af, at de unge ikke anser vejlederens anbefaling af en uddannelse for at være betydende i forhold til deres uddannelsesvalg. Tabel 4 / MIN VEJLEDER ANBEFALEDE MIG DENNE UDDANNELSE Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig STX/HF/studenterkursus 52 pct. 16 pct. 32 pct. HHX/HTX 76 pct. 9 pct. 13 pct. EUD 71 pct. 13 pct. 16 pct. Elever fra det almene gymnasium vurderer, at vejledningen har haft større betydning, end elever på andre uddannelser. For HHX-, HTX- og EUD-elever elever på erhvervsuddannelserne gælder det, at det er andre faktorer end vejledningen, der har betydning for deres valg af uddannelse. EUD 13 pct. 18 pct. 67 pct. 2 pct

7 VENNER OG FAMILIE Mens det for den samlede gruppe af unge ikke forekommer særligt afgørende for deres uddannelsesvalg, at deres venner går på samme uddannelse, er der nogle interessante udsving mellem uddannelserne. På spørgsmålet: Hvad havde betydning for dit seneste uddannelsesvalg? svarer de unge på svarmuligheden Mine venner begyndte på samme uddannelse følgende: Tabel 5 / MINE VENNER BEGYNDTE PÅ SAMME UDDANNELSE Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig STX/HF/studenterkursus 34 pct. 21 pct. 46 pct. HHX/HTX 77 pct. 6 pct. 17 pct. EUD 78 pct. 9 pct. 13 pct. Der er en klar tendens til, at det for unge på det almene gymnasium er mere betydningsfuldt at tage samme uddannelse som vennerne, end det er for unge på de øvrige uddannelser. Det kan dels skyldes, at der simpelthen er flere unge, der går i gymnasiet og derfor flere af dem, der har venner, der har gjort det samme. En forklaring kan også være, at man på STX-uddannelsen netop har ry for at prioritere det sociale liv og et studiemiljø, der handler om meget andet end at gå til time og lave lektier. Der er et aktivt socialt liv, hvor man kan fortsætte med at dyrke sine venskaber. Ønsker man på erhvervsuddannelserne at appellere til de elever, der traditionelt vælger det almene gymnasium, peger denne undersøgelse på, at man med fordel kan prioritere det sociale liv på erhvervsuddannelserne

8 3. DE UNGES SYN PÅ SAMFUNDSFORANDRINGERNE FORANDRINGSHASTIGHEDEN Vi har spurgt til tempoet i samfundsforandringerne. Der er billedet mindre foruroligende. De årige, der tager en ungdomsuddannelse i dag, har truffet deres uddannelsesvalg under finanskrisen. Derfor er det interessant at se, hvordan de opfatter samfundsudviklingen og hvordan de prioriterer i deres fremtidsplaner. Tabel 8 / GÅR FORANDRINGERNE I SAMFUNDET... For hurtigt For langsomt 12 pct. 24 pct. EN GENERATION I KRISENS SKYGGE Tabel 6 / SYNES DU AT SAMFUNDET... Forandrer sig i den rigtige retning Forandrer sig i den forkerte retning Ikke forandrer sig særligt meget 39 pct. 28 pct. 33 pct. Tilpas 63 pct. Her oplever flertallet (63 pct.) hastigheden som tilpas, mens kun 12 pct. mener, at det går for hurtigt. Sammenfattende ses et billede af en generation, hvor de fleste har let ved at følge med, men alligevel med en stor gruppe 24 pct. der oplever, at forandringerne i samfundet går for hurtigt. Der er ingen større udsving hverken på køn eller uddannelse. Overordnet tegnes et billede af en generation, hvor 28 pct. mener, at samfundet forandrer sig i den forkerte retning, mens resten mener, at det går den rigtige vej eller ikke forandrer sig særligt meget. Det giver anledning til at koble de unges holdning til forandringerne med en stor krisebevidsthed særligt, når man ser resultatet i forhold til undersøgelsens resultater omkring, hvor vigtigt det er for de unge at få en uddannelse. Det kan også være en anelse bekymrende, at så stor en del af de unge oplever et samfund på gal kurs. ET SPÆNDENDE JOB OVER PENGE OG FRITID Respondenterne er blevet spurgt til deres prioritering i deres arbejdsliv mellem et spændende job, et fokus på fritiden og muligheden for selv at bestemme over sin arbejdstid. Tabel 9 / NÅR DU TÆNKER PÅ DIT FREMTIDIGE ARBEJDSLIV, HVILKEN AF NEDENSTÅENDE TRE TING VIL VÆRE DEN VIGTIGSTE FOR DIG? Her ses dog markante forskelle i ungegruppen. Tabel 7 / SYNES DU AT SAMFUNDET... Forandrer sig i den rigtige retning Forandrer sig i den forkerte retning Ikke forandrer sig særligt meget Et spændende job At jeg kan tjene mange penge, som jeg kan bruge i min fritid At jeg selv kan bestemme over min arbejdstid 87 pct. 7 pct. 6 pct. STX, HHX, HTX 46 pct. 22 pct. 32 pct. EUD 18 pct. 34 pct. 48 pct. Videregående 44 pct. 33 pct. 22 pct. Konklusionen er, at det er afgørende for de unge, at jobbet er spændende sekundært om det giver penge eller mulighed for at disponere sin arbejdstid. Det er ikke en lønarbejdermentalitet, hvor jobbet primært er et middel til at tjene penge, man kan bruge i fritiden, der dominerer billedet. Ikke i uddannelse 26 pct. 44 pct. 39 pct. På spørgsmålet mener hele 46 pct. af gymnasieeleverne (STX, HTX og HHX), at samfundet går i den rigtige retning, mod blot hhv. 18 pct. blandt EUD-unge og 26 pct. blandt unge, der ikke er i uddannelse

9 4. DE UNGES FORESTILLINGER OM SAMFUNDET ANNO 2025 Hvordan ser verden og arbejdsmarkedet ud i 2025 ifølge de unge? For at undersøge det, at vi bedt de unge vurdere, hvordan fremtiden tegner sig ved at præsentere dem for en række mulige fremtidsperspektiver. Derefter har vi bedt dem om at vurdere, om de tror på det givne fremtidsperspektiv og i fald, det bliver en realitet hvor stor en betydning, det får for Danmark. Svaret kan aflæses i nedenstående figur. 1 Figur 2 / VURDERINGEN AF AF FREMTIDIGE TRENDS OG OG DERES BETYDNING FOR DANMARK Figur 2 / VURDERINGEN AF FREMTIDIGE TRENDS OG DERES BETYDNING FOR DANMARK Indekstal Indekstal I 2025 I I 2025 vil vil færre vil færre mennesker mennesker arbejde arbejde på på kontor på kontor Enig eller uenig Enig eller uenig Stor eller lille betydning Stor eller lille betydning I 2025 I I 2025 vil vil teknologi vil teknologi have have erstattet erstattet mennesker mennesker i mange i i mange servicefag servicefag I 2025 I I 2025 vil vil man vil man som som medarbejder medarbejder bestemme bestemme mere mere på på sin på sin arbejdsplads sin arbejdsplads I 2025 I I 2025 er er det er det ikke ikke mere mere den den vestlige vestlige verden, verden, der der udvikler udvikler den den nyeste nyeste teknologi teknologi I 2025 I I 2025 vil vil Danmark vil Danmark - som - - som de de gør de gør i dag i i dag - primært - - primært handle handle med med andre andre europæiske europæiske lande lande I 2025 I I 2025 vil vil Danmark vil Danmark handle handle mere mere med med resten resten af verden, af af verden, end end vi gør vi vi gør i dag. i i dag. I 2025 I I 2025 vil vil en vil en stor en stor del del af undervisningegen i skolen i i skolen foregå foregå over over nettet af af undervisnin- nettet I 2025 I I 2025 vil vil Danmark vil Danmark ikke ikke længere længere være være medlem medlem af EU af af EU EU I 2025 I I 2025 vil vil staten vil staten bruge bruge flere flere penge penge til uddannelse, til til uddannelse, end end vi gør vi vi gør i dag i i dag vil vil flere vil flere unge unge tage tage en en uddannelse, en uddannelse, som som de de eller de eller deres deres forældre forældre selv selv har har betalt betalt 1. Diagrammet er fremkommet på følgende måde: Udsagnet enig har fået værdien +1, udsagnet uenig har fået -1. De to tal har vi lagt sammen, hvilket giver en overordnet pejling af, om de unge er mest enige eller uenige. De unges vurdering af udsagnets betydning er skaleret meget stor betydning (+2), stor betydning (+1), hverken/eller (0), lille betydning (-1) og meget lille betydning (-2). Lagt sammen får vi på samme måde et udtryk for, om de unge overordnet tillægger et fremtidsscenarie stor eller lille betydning

10 TEKNOLOGI ERSTATTER MENNESKER Robotterne gør allerede i dag deres indtog i fx hjemmeplejen, hvor de nogle steder erstatter hjemmehjælperens støvsuger. Denne udvikling ser de unge fortsætte, og de tillægger den stor betydning for fremtiden. Tabel 10 / HVIS TEKNOLOGI I 2025 HAR ERSTATTET MENNESKER I MANGE SERVICEFAG, HVILKEN BETYDNING VIL DET SÅ FÅ FOR DANMARK Meget lille betydning Lille betydning Hverken/ eller Stor betydning Meget stor betydning Ved ikke I alt 73 pct. mener altså, at den teknologiske udvikling får stor betydning for Danmark På spørgsmålet, om det fortsat vil være den vestlige verden, der udvikler ny teknologi, svarer de unge således: 2 pct. 9 pct. 13 pct. 43 pct. 30 pct. 4 pct. Tabel 11 / I 2025 ER DET IKKE MERE DEN VESTLIGE VERDEN, DER UDVIKLER DEN NYESTE TEKNOLOGI Enig 55 pct. Hvis den forudsigelse skal undgå at blive til virkelighed, kræver det formentlig en opprioritering af de tekniske/teknologiske uddannelser i Danmark og en generel tilpasning af uddannelserne, således at vi ikke uddanner unge i brancher, som for fremtiden vil være erstattet af teknologi. HANDEL MED OMVERDENEN De unge spår, at vi i fremtiden vil handle mere med omverdenen, og de mener, at den udvikling vil få stor betydning for Danmark. Konklusionen står i kontrast til deres forestillinger om fremtidens kompetencebehov (kapitel 5), hvor det fremgår, at evnerne til at arbejde på en international arbejdsplads ikke vurderes voldsomt vigtige. De unge tror ikke meget på, at vi vil fortsætte med at have EU som primær handelspartner, som Danmark har i dag. Men de tror med stor overbevisning, at Danmark fortsætter som EU-medlem. Tabel 13 / UNGES FORHOLD TIL EUROPA I 2025 vil Danmark - som de gør i dag - primært handle med andre europæiske lande I 2025 vil Danmark ikke længere være medlem af EU Enig 58 pct. 14 pct. Uenig 34 pct. 80 pct. Ved ikke 8 pct. 6 pct. Uenig 36 pct. Ved ikke De unge er delt på spørgsmålet, men der er dog flere, der mener, at den vestlige verden om 13 år ikke mere er frontløbere i forhold til ny teknologi. Omvendt tillægger de svaret stor betydning: Tabel 12 / HVIS DET I 2025 IKKE LÆNGERE ER DEN VESTLIGE VERDEN, DER UDVIKLER DEN NYESTE TEKNOLOGI, HVILKEN BETYDNING VIL DET SÅ FÅ FOR DANMARK Meget lille betydning Lille betydning Hverken/ eller 9 pct. 3 pct. 9 pct. 20 pct. FREMTIDENS UDDANNELSE Vi har i undersøgelsen spurgt til, hvem der skal betale for de unges uddannelse. Interessant er det, at flertallet af de unge tror, at staten vil betale mere for uddannelse, men de tror ikke på, at uddannelse i fremtiden vil blive betalt af forældrene. Tabel 14 / HVEM BETALER UDDANNELSEN? I 2025 vil staten bruge flere penge til uddannelse, end vi gør i dag I 2025 vil flere unge tage en uddannelse, som de eller deres forældre selv har betalt Enig 62 pct. 43 pct. Uenig 31 pct. 50 pct. Ved ikke 7 pct. 7 pct. Stor betydning Meget stor betydning Ved ikke 39 pct. 26 pct. 5 pct. De unge vurderer, at det vil få stor betydning for Danmark, hvis det i fremtiden ikke længere er den vestlige verden, der udvikler ny teknologi det mener 65 pct. af de unge

11 4.1 Fremtidens arbejdsmarked Hvor vi før spurgte til generelle udviklingstendensers betydning for Danmark, spørger vi i det nedenstående specifikt til nogle tendensers betydning for det fremtidige arbejdsmarked. Det er tydeligt, at den teknologiske udvikling vurderes at få stor betydning for de unges jobmuligheder. Opdelt på uddannelse ser billedet således ud: HAR [DEN FOR DINE Figur 4 / HVILKEN BETYDNING HAR [DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING] FOR DINE FREMTIDIGE JOBMULIGHEDER? Figur HVILKEN BETYDNING HAR FØLGENDE UDVIKLINGER FOR DINE FREMTIDIGE JOBMULIGHEDER? Figur 3 / HVILKEN BETYDNING HAR FØLGENDE UDVIKLINGER FOR DINE FREMTIDIGE JOBMULIGHEDER? At der er fokus på forurening og klimaforandringer At der er fokus på forurening og klimaforandringer Figur 4 / HVILKEN BETYDNING HAR [DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING] FOR DINE FREMTIDIGE JOBMULIGHEDER? At der er stadigt større fokus på sundhed At der er stadigt større fokus på sundhed Dagpenge/Ingenting EUD EUD Globalisering Globalisering At der Dagpenge/Ingenting er krise EU At der er krise i EU HHX/HTX Den teknologiske udvikling Den teknologiske udvikling At andre kulturer og religioner har indflydelse på Danmark EUD At andre kulturer og religioner har indflydelse på Danmark At vi har en global finanskrise At vi har en global finanskrise At verden er blevet mere usikker og utryg HHX/HTX At verden er blevet mere usikker og utryg Meget lille/lille betydning Hverken/eller stor Stor/meget stor betydning Ved ikke Ved ikke STX/HF/studenterkurs 0% 0% 20% 40% 20% 40% 60% 80% 60% 80% 100% Meget lille/lille betydning Meget lille eller lille betydning Hverken/eller Meget lille eller lille betydning Hverken/eller Stor/meget Hverken/eller stor betydning Stor eller meget stor betydning Ved ikke Stor eller meget stor betydning Ved ikke Ved ikke 0% 0% 50% 50% 100% 100% STX/HF/studenterkurs 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er en udtalt enighed om, at betydningen bliver meget stor, men det er dog alligevel interessant, at EUDeleverne er dem, der vurderer den teknologiske udvikling mindst vigtig i forhold til de andre målgrupper. Globaliseringen og dermed også den globale finanskrise vurderes at have stor betydning for de unges jobmuligheder i fremtiden, ligesom den politiske og finansielle krise i EU har det. Den teknologiske udvikling vurderes ligeledes at have stor betydning for de unges fremtidige jobmuligheder. De unge tillægger krisen i EU stor betydning for deres fremtidige jobmuligheder. Ligeledes tillægges andre kulturer og religioners indflydelse på Danmark tillægges stor betydning

12 5. DE UNGES BEHOV FOR KOMPETENCER PÅ FREMTIDENS ARBEJDSMARKED I billedet af de unges forestillinger om fremtiden, ønsker vi også at få noget at vide om de unges forestillinger om, hvordan deres egne evner korresponderer med, hvad de tror, der bliver efterspurgt. I undersøgelsen har vi derfor spurgt til, hvordan de unge vurderer en række færdigheder efter, hvor vigtige færdighederne er på fremtidens arbejdsmarked, hvor godt rustet de føler sig, og om de mener, at skolen bidrager til at Figur styrke 5 / disse FREMTIDENS færdighederne. KOMPETENCER Det skal - VIGTIGHED, bemærkes, EGNE at KOMPETENCER de unge ikke er OG blevet SKOLENS bedt BIDRAG om at rangordne 2 færdighederne indbyrdes. Det betyder, at vi ikke kan sige noget om, hvilke færdigheder, de unge mener, er vigtigst. Nedenfor sammenholdes svarene med hinanden. 800 Indekstal Indekstal 700 Figur 5 / FREMTIDENS KOMPETENCER - VIGTIGHED, EGNE KOMPETENCER OG SKOLENS BIDRAG Figur 5 / FREMTIDENS KOMPETENCER - VIGTIGHED, EGNE KOMPETENCER OG SKOLENS BIDRAG Vigtighed Generel Generel samfundsforståelse Generel samfundsforståelse Egne kompetencer IT-kompetencer IT-kompetencer Skolen understøtter God God til til at løse at løse problemer problemer God til at løse problemer At kunne At kunne kommunikere At effektivt kunne effektivt kommunikere effektivt - skriftligt - skriftligt og og mundtligt mundtligt - skriftligt og mundtligt Etisk Etisk og og social social ansvarlighed Etisk og social ansvarlighed Stærke Stærke faglige faglige kompetencer Stærke i mit faglige i mit fag kompetencer i mit fag At kunne At kunne arbejde arbejde i et i multikulturelt et At kunne arbejde samfund samfund i et multikulturelt samfund Løbende Løbende at kunne at kunne tilegne tilegne Løbende mig mig ny at ny viden kunne viden tilegne mig ny viden At være At være i stand i stand til at til leve at At leve være sundt sundt i stand til at leve sundt At tænke At tænke kreativt kreativt og og nyskabende At tænke kreativt og nyskabende At kunne At kunne sætte sætte mig mig personlige At personlige kunne mål sætte mål mig personlige mål At kunne At kunne arbejde arbejde på på en At en kunne arbejde på en international arbejdsplads international arbejdsplads Vigtighed 2. Søjlerne Vigtighed er fremkommet ved at rate besvarelserne, der ligger på en skala fra 1-5, således at svaret 5 ganges med +2, 4 med +1, 3 ganges med 0, 2 ganges Egne med kompetencer -1 og 1 ganges med -2. På den måde kan det ses, om svaret gennemsnitligt er positivt (værdier over 0) og hvor positivt der svares. Desuden Egne kompetencer giver metoden mulighed for at sammenligne på tværs. Skolen understøtter Skolen understøtter 22 23

13 NÆSTEN ALT ER VIGTIGT Generelt bliver de foreslåede kompetencer alle vurderet som vigtige. Højest på vigtighedsskalaen ligger evnen til at kunne kommunikere effektivt, evnen til løbende at tilegne sig ny viden og stærke faglige kompetencer. Lavest ligger gode IT-kompetencer, at være i stand til at leve sundt og at kunne arbejde på en international arbejdsplads. OG DE ER GODE TIL DET De unge har meget stor tiltro til deres egne evner. De føler sig simpelthen godt rustet til fremtiden. De fleste føler sig bedst rustet til løbende at kunne tilegne sig ny viden, til at kunne agere i et multikulturelt samfund og til at kunne sætte sig personlige mål. Det er IT-kompetencer, de mener, de har mindst af, efterfulgt af generel samfundsforståelse. Men generelt tegner undersøgelsen et billede af en ungdomsgeneration, der er fuld af selvtillid og tro på egne evner. Resultaterne kunne resultere i en diskussion af, om de unge faktisk er så godt rustet til fremtidens arbejdsmarked, som de selv giver udtryk for. Og man kunne være bekymret for, hvilke konsekvenser deres selvvurdering har for deres lyst til at tilegne sig de kompetencer, vi har spurgt til. HVOR LIGGER POTENTIALET FOR SKOLEN? Vi kan tegne et billede af, hvilke kompetencer skolen med fordel kan arbejde med, ved at se på, hvor der er størst forskel mellem vurderingen af vigtighed og egne kompetencer. Der er overordnet en tydelig sammenhæng mellem vurderingerne af, hvor vigtige kompetencerne er, og de unges vurdering af, om skolen understøtter deres udvikling. Der er dog fravigelser fra denne trend. De fleste unge vurderer kommunikative kompetencer som værende meget vigtige i fremtiden. De vurderer også deres egne kompetencer ret højt, men til gengæld får skolen ikke topkarakter i deres understøttelse af elevernes kommunikationsevner. På samme måde vurderer de ikke, at skolen i særlig høj grad understøtter dem i at arbejde i et fremtidigt multikulturelt arbejdsmarked, på trods af, at de vurderer vigtigheden af den kompetence meget højt. Skolen spiller ifølge de unge en lille rolle i forhold til at lære de unge at leve sundt. Selvom de samtidig vurderer den kompetence som forholdsvis uvæsentlig i relation til resten, bør det vække skolernes nysgerrighed. Danske unge starter fx med at drikke tidligere og drikker mere end unge i de fleste andre europæiske lande

14 6. METODE OG BAGGRUNDSVARIABLE 6.1 Fordeling på køn I undersøgelsen indgår i alt 508 unge mellem år. Vi har analyseret følgende baggrundsvariable: Køn Alder Uddannelse Surveyens variable er krydset med disse baggrundsvariable for at undersøge, hvor stor en indflydelse de har på unges valg, holdninger og forestillinger om fremtiden. Vi har i rapporten alene trukket baggrundsvariablerne frem, hvor der er markant forskel i besvarelserne for de enkelte grupper. Tabel 15 / FORDELINGEN PÅ KØN Frekvens Pct. Dreng ,2 Pige ,8 Total ,0 Som det ses afviger kønsfordelingen i undersøgelsen ikke markant fra virkeligheden. I alt unge blev ringet op, hvoraf 508 unge valgte at gennemføre interviewet. Det store frafald i stikprøven har givet en vis bias i resultaterne på alder og uddannelsesbaggrund. For at vurdere, hvorvidt alder har en betydning, er korrelationsmålet Pearsons R anvendt på datasættet. For de fleste variable peger Pearsons R på, at alder ikke har en signifikant betydning for svaret. Der, hvor vi kan se, at det har signifikant betydning, har vi behandlet det særskilt. Der er i datasættet ikke den samme andel af erhvervsskole elever med, som i den faktiske andel af unge mellem år. De steder, hvor erhvervsskoleelevernes svar er markant anderledes end de øvrige målgrupper, er det derfor behandlet selvstændigt

15 6.2 Fordelingen på alder 6.3 Fordelingen på uddannelse Tabel 16 / FORDELINGEN PÅ ALDER Tabel 17 / FORDELINGEN PÅ UDDANNELSE Frekvens Pct. Frekvens Pct , , , , , , ,5 Total ,0 Som det ses, er fordelingen ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden. For at vurdere, hvorvidt alder har en betydning, er korrelationsmålet Pearsons R anvendt på datasættet. For de fleste variable peger Pearsons R på, at alder ikke har en signifikant betydning for svaret. Gymnasial (STX, HTX, HHX) ,5 EUD 50 10,4 Videregående 36 7,5 Ikke i uddannelse 89 18,5 Total ,0 Mangler* 28 Total 508 *De 28, der mangler i datasættet er folkeskoleelever (0), STU-elever (5) og produktionsskoleelever (23). Datagrundlaget vurderes for disse uddannelser at være for spinkelt til at kunne konkludere fornuftigt. Fordelingen af unge på uddannelse viser, at der er en underrepræsentation af EUD-elever. Der, hvor vi har set større forskelle på besvarelserne set i forhold til deres uddannelse, er det blevet behandlet eksplicit. 3 Der er dog en svag negativ sammenhæng mellem alder, og hvorvidt man er enig i, at ens vejleder har anbefalet ens uddannelse, hvorvidt man er glad for at læse og gå i skole, samt hvorvidt indholdet i ens uddannelse er interessant. Der ses desuden svage positive sammenhænge mellem alder, og hvorvidt ens venner har taget samme uddannelse, hvorvidt et familiemedlem/en ven, som har samme uddannelse, har haft betydning samt hvorvidt, det har betydning, at man har mulighed for at tjene penge under uddannelsen. I vurderingen af kompetencers vigtighed er der svagere sammenhænge. Der er en svag positiv sammenhæng mellem alder, og hvorvidt man mener, det er vigtigt at kunne kommunikere effektivt. I vurderingen af egne kompetencer er der en svag negativ sammenhæng mellem, hvorvidt man mener, man selv er stærkt fagligt kompetent, men en svag positiv sammenhæng mellem, om man mener, man er stærk til at nytænke og være kreativ. I vurdering af uddannelsesinstitutionens evne til at hjælpe med kompetenceudvikling, er der en svag positiv sammenhæng mellem alder, og hvorvidt man mener, at ens uddannelse kan lære én generel samfundsforståelse. Der er til gengæld svage negative sammenhænge ift. IT-kompetencer og effektiv kommunikation. 3. Ifølge Danmarks statistiks 2011-tal: Gym: 65,1pct., EUD: 26,5pct., videregående udd.: 8,4pct

16

17 Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød September 2011 Telefon:

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Forundersøgelsen til Young Skills

Forundersøgelsen til Young Skills Forundersøgelsen til Young Skills Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, 2013 Troels Barkholt-Spangsbo og Niels Egelund UDDANNELSESCENTER KØBENHAVN WEST Indhold Indledning og baggrund

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab 2 3 Indhold Baggrund................................................................................................................

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne

Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Ceveas forslag til et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne Vi ved i dag, at der er en meget tydelig sammenhæng mellem frafaldsprocenter og forældres uddannelsesbaggrund: Jo længere en uddannelse forældrene

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT

UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Region Hovedstaden UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Jobs med uddannelsesperspektiv UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Jobs med uddannelsesperspektiv Region Hovedstaden, november 2012

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sebastian. www.genvej.nu

Sebastian. www.genvej.nu Sebastian Sebastian er 16 år går i 9. klasse og interesserer sig for håndværk. Han vil gerne lave noget med byggeri og træ. Han ønsker at tage en uddannelse, der kræver en del praktisk arbejde en erhvervsuddannelse.

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere