Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE. 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE. 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv"

Transkript

1 Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUMÉ OG UDVALGTE KONKLUSIONER 5 2. DE UNGES UDDANNELSESVALG 9 3. DE UNGES SYN PÅ SAMFUNDSFORANDRINGERNE DE UNGES FORESTILLINGER OM SAMFUNDET ANNO DE UNGES BEHOV FOR KOMPETENCER PÅ FREMTIDENS ARBEJDSMARKED METODE OG BAGGRUNDSVARIABLE 26 Region Hovedstaden, september Layout: RegionH Design Foto: Thomas Hommelgaard Spørgsmål og kommentarer kan rettes til konsulent David Meinke, 3

3 1. RESUMÉ OG UDVALGTE KONKLUSIONER BAGGRUND Denne undersøgelse er den første undersøgelse foretaget i regi af Region Hovedstadens Dream Teamtænketank. Dream Teamet er en tænketank for unge, og tænketanken skal komme med idéer og løsninger til, hvordan uddannelsessystemet kan håndtere de udfordringer, der er for ungdomsuddannelserne i dag. Denne undersøgelse Ungdomsuddannelse i krisens skygge er en del af Dream Teamets arbejde med temaet Unges forestillinger om fremtiden. Undersøgelsen kan bruges som afsæt for en diskussion af, hvordan vi kan styrke fremtidens uddannelser, så de bedre matcher de unges drømme og arbejdsmarkedets behov. Dream Teamet drøfter i løbet af efteråret, hvordan vi i Danmark konkret ruster vores ungdomsuddannelser til at uddanne generationen af unge til et fremtidigt arbejdsmarked, som på mange punkter vil adskille sig fra arbejdsmarkedet i dag. RESUMÉ Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Epinion, som i midten af juni 2012 interviewede 508 unge mellem år. Danmarks statistik har udtrukket en stikprøve blandt alle unge i hovedstadsregionen, og respondenterne er derfor tilfældigt udvalgt. Undersøgelsen beskæftiger sig overordnet med, hvordan de unge forestiller sig Danmark i 2015, og hvordan de føler sig rustet til fremtidens arbejdsmarked. Undersøgelsen falder i fire kategorier: De unges uddannelsesvalg De unges syn på samfundsforandringerne De unges forestillinger om fremtidens samfund De unges behov for kompetencer på fremtidens arbejdsmarked 4 5

4 KONKLUSIONER OM DE UNGES UDDANNELSESVALG Det er helt entydigt afgørende for de unge at få en uddannelse 97 pct. mener, at det er vigtigt at få en uddannelse. Det er også entydigt, at de unge tager en uddannelse for at øge deres muligheder for at få et job. 87 pct. er enige i, at jobmuligheder har betydning for deres valg af uddannelse. Eventuelle forestillinger om unge, der ikke gider uddanne sig, kan manes i jorden 84 pct. giver udtryk for, at har haft betydning for deres uddannelsesvalg, at uddannelsen interesserer dem. De unge har høje ambitioner om at videreuddanne sig. 83 pct. af de unge angiver, at det har haft betydning for dem, at de efter deres ungdomsuddannelse skal tage en uddannelse, der virkelig interesserer dem. Det er næppe overraskende, at det har størst betydning for gymnasieeleverne, men for erhvervsskoleeleverne gælder det faktisk for 62 pct., at de regner med at videreuddanne sig og på trods af, at de har en uddannelse, der giver erhvervskompetence, når de er færdige på erhvervsskolen. Sammenfattende peger undersøgelsen altså på, at det er meget vigtigt for de unge at uddanne sig. Kan vi som samfund formå at tilrettelægge uddannelserne både ungdomsuddannelser og videreuddannelser så de passer til de unges behov, er der stor sandsynlighed for, at vi kan få en højtuddannet arbejdsstyrke i fremtiden. Om vennernes uddannelsesvalg er væsentligt for de unge, er mere tvetydigt. 37 pct. mener, at det har haft betydning. Men der er stor forskel på gymnasieelever og erhvervsskolelever. For eleverne på det almene gymnasium er det 46 pct., der siger, at det har haft betydning for deres uddannelsesvalg, mens det for erhvervsskoleeleverne kun er 13 pct. Konklusionen er, at det sociale aspekt af uddannelsen har betydning for uddannelsesvalget for en stor gruppe unge. Hvis det er ambitionen, at flere af de elever, der i dag vælger gymnasiet, skal tage en EUD, peger undersøgelsen på, at man ved at skabe et socialt miljø på erhvervsskolerne, der tilgodeser tætte venskaber, kan appellere til en målgruppe, der ikke i dag tager en erhvervsuddannelse. KONKLUSIONER I FORHOLD TIL NUVÆRENDE SAMFUNDSFORANDRINGER De unge er delte på spørgsmålet om, hvorvidt samfundet forandrer sig i den rigtige retning. 39 pct. mener, at det er i den rigtige retning, mens 28 pct. mener, at det er i den forkerte retning. Der er markante forskelle mellem de unge fordelt på uddannelse. Blandt gymnasieeleverne kun 22 pct., at samfundet bevæger sig i den gale retning, mens det gælder for hele 34 pct. af erhvervsskoleeleverne og for 44 pct. af de unge, der ikke er i uddannelse. At så mange af de unge mener, at samfundet bevæger sig i den forkerte retning, er tankevækkende, og det kunne tyde på, at krisen har sat sig sine spor. Resultaterne er interessante i en krisetid, hvor vi de sidste fire år har oplevet nul-vækst og stigende arbejdsløshed, særligt blandt unge. Det er en ungdomsgeneration i krisens skygge. KONKLUSIONER I FORHOLD TIL FREMTIDENS SAMFUND Den teknologiske udvikling bliver i de unges bevidsthed afgørende for samfundsudviklingen i De spår, at teknologi vil overtage mange funktioner i servicefagene, og at det får stor betydning for deres arbejdsliv. Det er værd at medtænke i skolernes udvikling af ungdomsuddannelserne. Ifølge de unge vil vi i fremtiden handle mere med resten af verden, end vi gør i dag. Samtidig anerkender de den globale finanskrise og krisen i EU som to faktorer, der får afgørende indflydelse på deres fremtidige jobmuligheder. Konklusionen peger på, at vi skal uddanne en generation til at kunne færdes hjemmevant på den globale scene. Desuden kan man argumentere, at hvis de unges forudsigelser er rigtige at den teknologiske udvikling bliver afgørende for deres fremtidige jobmuligheder og for Danmark generelt så skal vi generelt satse mere på at uddanne unge i en teknologisk retning. Det kan blive afgørende for landets konkurrencedygtighed i en global verden. KONKLUSIONER OM BEHOVET FOR KOMPETENCER PÅ FREMTIDENS ARBEJDSMARKED De unge vurderer kommunikationskompetencer, evnen til at tilegne sig ny viden og evnen til problemløsning som de tre vigtigste kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Til gengæld er evnen til at leve sundt og IT-kompetencer bundscorerne sammenlignet med de andre parametre, vi har spurgt til. Det er dog stadig flertallet af de unge, der mener, at det er vigtige evner at have. De unge vurderer deres egne færdigheder i forhold til at begå sig på fremtidens arbejdsmarked overraskende højt og generelt i overensstemmelse med de færdigheder, de har vurderet er vigtige at have. Den høje selvopfattelse kan måske give anledning til en bekymring i forhold til, om de unge undervurderer betydningen af hele tiden at dygtiggøre sig. Kommunikationsfærdigheder får meget stor betydning på fremtidens arbejdsmarked det er de unge enige om. Selvom deres vurdering af egne kommunikationskompetencer er ret høj, tyder undersøgelsen alligevel på et behov for at styrke færdighederne på dette område, så det matcher den betydning, de unge tillægger kommunikationsevner. De unges svar på, om de lærer at kommunikere på deres uddannelser, er ikke entydig. Sammenfattende tyder undersøgelsen på, at der blandt de unge vil være opbakning til, at uddannelserne i højere grad end i dag sætter kommunikation på skoleskemaet. De unge mener heller ikke, at skolerne i særlig grad ruster dem til at leve i et multikulturelt samfund, selvom de vurderer det som en kompetence, der bliver væsentlig i fremtiden. De unge mener ikke, at skolen ruster dem til at leve sundt, men vurderer heller ikke, at det bliver en væsentlig kompetence på fremtidens arbejdsmarked. 6 7

5 2. DE UNGES UDDANNELSESVALG Som baggrund for at forstå de unges forestillinger om deres fremtidige arbejdsliv, har vi bedt dem vurdere, om de er enige eller uenige i, at nedenstående udsagn har haft betydning for deres uddannelsesvalg. De er ikke blevet bedt om at rangere udsagnene i forhold til hinanden, og man kan derfor ikke med denne undersøgelse konkludere, hvad der har haft størst betydning for de unges uddannelsesvalg. Derimod kan vi sige noget om, hvad de unge generelt tillægger betydning. I analysen uddybes de konklusioner, vi har fundet mest interessante. Således er der altså nogle faktorer, vi ikke behandler i detaljen. Figur Figur 1 / HVAD HVAD HAVDE HAVDE BETYDNING BETYDNING FOR FOR DIT DIT SENESTE SENESTE UDDANNELSESVALG? UDDANNELSESVALG? Min Min uddannelse uddannelse giver giver mig mig mulighed mulighed for for for at at at tjene tjene penge, penge, mens mens jeg jeg jeg går går går i i i skole skole Fordi Fordi en en en person person i i i min min familie familie eller eller en en en nær nær ven ven har har samme samme uddannelse uddannelse Uddannelsens Uddannelsens indhold indhold interesserede interesserede mig mig Min Min uddannelse uddannelse giver giver status status Jeg Jeg kan kan godt godt lide lide at at at læse læse og og og gå gå gå i i i skole skole Mine Mine venner venner begyndte begyndte på på på samme samme uddannelse uddannelse Min Min familie familie mente, mente, at at at det det var var var den den bedste bedste uddannelse uddannelse for for for mig mig Jeg Jeg synes synes det det er er er vigtigt vigtigt at at at få få få en en en uddannelse uddannelse Min Min vejleder vejleder anbefalede anbefalede mig mig denne denne uddannelse uddannelse Jeg Jeg følte følte mig mig ikke ikke klar klar til til til at at at arbejde arbejde Jeg Jeg vil vil vil gerne gerne tjene tjene godt godt Jeg Jeg vil vil vil gerne gerne øge øge mine mine muligheder muligheder for for for at at at få få få et et et job job job Jeg Jeg vil vil vil gerne gerne have have et et et bestemt bestemt job job job (f.eks. (f.eks. mekaniker, mekaniker, frisør, frisør, advokat advokat etc.) etc.) Jeg Jeg skal skal efter efter min min ungdomsuddannelse ungdomsuddannelse tage tage en en en uddannelse, uddannelse, der der virkelig virkelig interesserer interesserer mig mig 0% 0% 20% 20% 40% 40% 60% 60% 80% 80% 100% 100% Meget Meget uenig/uenig uenig/uenig Hverken/eller Hverken/eller Enig/meget Enig/meget enig enig Ved Ved ikke ikke 8 9

6 De fire faktorer, de fleste unge tillægger betydning, er: At det er vigtigt at få en uddannelse At ungdomsuddannelsen giver mulighed for at tage en uddannelse, der interesserer de unge. At uddannelsens indhold er interessant At det øger deres mulighed for at få et job Hvis nogen skulle være i tvivl, mener de unge, at det vil være helt afgørende for dem at tage en uddannelse. Det mest overraskende er måske resultatets entydighed: 97 pct. synes, at det er vigtigt at få en uddannelse. Desuden har det betydning for deres uddannelsesvalg, at de efter deres ungdomsuddannelse kan fortsætte på en uddannelse, der virkelig interesserer dem. Tabel 2 viser, at en stor del af erhvervsskoleeleverne, 67 pct., har valgt deres uddannelse for at få et bestemt job, mens det kun gælder for 40 pct. af gymnasieeleverne. Tallene er interessante i forhold til forestillingen om unges mangel på afklaring omkring deres uddannelsesvalg. De unge på erhvervsskolerne er mere afklarede omkring deres fremtidige karriere end gymnasieeleverne. Både tabel 1 og 2 ligger fint i forlængelse af ønsket om at tage en erhvervsuddannelse, der giver elevløn under uddannelse og en direkte erhvervskompetence, der kan føre til et konkret faglært job. Der er en signifikant overvægt af erhvervsskoleelever og HHX/HTX-elever, for hvem det har betydning at tjene godt. Det har også stor betydning for de unge, at uddannelsen er interessant. 84 pct. angiver, at deres uddannelsesvalg også er betinget af, at det er noget, der interesserer dem. Tabel 3 / JEG VIL GERNE TJENE GODT Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig Forbedrede jobmuligheder betyder noget for de unge, når de vælger at uddanne sig. 87 pct. erklærer sig enige eller meget enige i, at det har betydet noget for dem i deres valg af uddannelse. FORSKELLE PÅ DE UNGE Unge på gymnasiet og unge på en erhvervsuddannelse adskiller sig på nogle områder. De mest markante er betydningen af at kunne tjene penge under uddannelse og ønsket om at få et job efter sin uddannelse. Tabel 1 / MIN UDDANNELSE GIVER MIG MULIGHED FOR AT TJENE PENGE, MENS JEG GÅR I SKOLE Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig Ved ikke STX/HF/studenterkursus 45 pct. 20 pct. 33 pct. 2 pct. HHX/HTX 42 pct. 19 pct. 36 pct. 4 pct. EUD 13 pct. 13 pct. 73 pct. 0 pct. Som det ses i tabel 1, har det betydet noget for væsentligt flere erhvevsskoleelever (73 pct.) end for gymnasieelever (ca. 33 pct.), at de fik penge under uddannelsen. Det er ikke i sig selv overraskende, idet man netop får elevløn på EUD. Omvendt kan det overraske, at det betyder noget for en tredjedel gymnasieeleverne, at de kan tjene penge, mens de går på gymnasiet. Tabel 2 / JEG VIL GERNE HAVE ET BESTEMT JOB (FX MEKANIKER, FRISØR, ADVOKAT) Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig Ved ikke STX/HF/studenterkursus 34 pct. 25 pct. 40 pct. 2 pct. HHX/HTX 28 pct. 30 pct. 38 pct. 4 pct. STX/HF/studenterkursus 14 pct. 32 pct. 54 pct. HHX/HTX 11 pct. 15 pct. 74 pct. EUD 4 pct. 16 pct. 80 pct. Man kan konkludere, at udsigten til en stor løncheck simpelthen ikke spiller helt så stor en rolle for gymnasieeleverne. Det er interessant, at en tredjedel af eleverne på gymnasiet hverken er enige eller uenige i, at det har betydning for deres uddannelsesvalg at tjene godt. Det virker, som om de nærmest er uinteresserede i deres indtjening senere i livet. VEJLEDNINGENS BETYDNING FOR UDDANNELSESVALG Undersøgelsen tegner et generelt billede af, at de unge ikke anser vejlederens anbefaling af en uddannelse for at være betydende i forhold til deres uddannelsesvalg. Tabel 4 / MIN VEJLEDER ANBEFALEDE MIG DENNE UDDANNELSE Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig STX/HF/studenterkursus 52 pct. 16 pct. 32 pct. HHX/HTX 76 pct. 9 pct. 13 pct. EUD 71 pct. 13 pct. 16 pct. Elever fra det almene gymnasium vurderer, at vejledningen har haft større betydning, end elever på andre uddannelser. For HHX-, HTX- og EUD-elever elever på erhvervsuddannelserne gælder det, at det er andre faktorer end vejledningen, der har betydning for deres valg af uddannelse. EUD 13 pct. 18 pct. 67 pct. 2 pct

7 VENNER OG FAMILIE Mens det for den samlede gruppe af unge ikke forekommer særligt afgørende for deres uddannelsesvalg, at deres venner går på samme uddannelse, er der nogle interessante udsving mellem uddannelserne. På spørgsmålet: Hvad havde betydning for dit seneste uddannelsesvalg? svarer de unge på svarmuligheden Mine venner begyndte på samme uddannelse følgende: Tabel 5 / MINE VENNER BEGYNDTE PÅ SAMME UDDANNELSE Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig STX/HF/studenterkursus 34 pct. 21 pct. 46 pct. HHX/HTX 77 pct. 6 pct. 17 pct. EUD 78 pct. 9 pct. 13 pct. Der er en klar tendens til, at det for unge på det almene gymnasium er mere betydningsfuldt at tage samme uddannelse som vennerne, end det er for unge på de øvrige uddannelser. Det kan dels skyldes, at der simpelthen er flere unge, der går i gymnasiet og derfor flere af dem, der har venner, der har gjort det samme. En forklaring kan også være, at man på STX-uddannelsen netop har ry for at prioritere det sociale liv og et studiemiljø, der handler om meget andet end at gå til time og lave lektier. Der er et aktivt socialt liv, hvor man kan fortsætte med at dyrke sine venskaber. Ønsker man på erhvervsuddannelserne at appellere til de elever, der traditionelt vælger det almene gymnasium, peger denne undersøgelse på, at man med fordel kan prioritere det sociale liv på erhvervsuddannelserne

8 3. DE UNGES SYN PÅ SAMFUNDSFORANDRINGERNE FORANDRINGSHASTIGHEDEN Vi har spurgt til tempoet i samfundsforandringerne. Der er billedet mindre foruroligende. De årige, der tager en ungdomsuddannelse i dag, har truffet deres uddannelsesvalg under finanskrisen. Derfor er det interessant at se, hvordan de opfatter samfundsudviklingen og hvordan de prioriterer i deres fremtidsplaner. Tabel 8 / GÅR FORANDRINGERNE I SAMFUNDET... For hurtigt For langsomt 12 pct. 24 pct. EN GENERATION I KRISENS SKYGGE Tabel 6 / SYNES DU AT SAMFUNDET... Forandrer sig i den rigtige retning Forandrer sig i den forkerte retning Ikke forandrer sig særligt meget 39 pct. 28 pct. 33 pct. Tilpas 63 pct. Her oplever flertallet (63 pct.) hastigheden som tilpas, mens kun 12 pct. mener, at det går for hurtigt. Sammenfattende ses et billede af en generation, hvor de fleste har let ved at følge med, men alligevel med en stor gruppe 24 pct. der oplever, at forandringerne i samfundet går for hurtigt. Der er ingen større udsving hverken på køn eller uddannelse. Overordnet tegnes et billede af en generation, hvor 28 pct. mener, at samfundet forandrer sig i den forkerte retning, mens resten mener, at det går den rigtige vej eller ikke forandrer sig særligt meget. Det giver anledning til at koble de unges holdning til forandringerne med en stor krisebevidsthed særligt, når man ser resultatet i forhold til undersøgelsens resultater omkring, hvor vigtigt det er for de unge at få en uddannelse. Det kan også være en anelse bekymrende, at så stor en del af de unge oplever et samfund på gal kurs. ET SPÆNDENDE JOB OVER PENGE OG FRITID Respondenterne er blevet spurgt til deres prioritering i deres arbejdsliv mellem et spændende job, et fokus på fritiden og muligheden for selv at bestemme over sin arbejdstid. Tabel 9 / NÅR DU TÆNKER PÅ DIT FREMTIDIGE ARBEJDSLIV, HVILKEN AF NEDENSTÅENDE TRE TING VIL VÆRE DEN VIGTIGSTE FOR DIG? Her ses dog markante forskelle i ungegruppen. Tabel 7 / SYNES DU AT SAMFUNDET... Forandrer sig i den rigtige retning Forandrer sig i den forkerte retning Ikke forandrer sig særligt meget Et spændende job At jeg kan tjene mange penge, som jeg kan bruge i min fritid At jeg selv kan bestemme over min arbejdstid 87 pct. 7 pct. 6 pct. STX, HHX, HTX 46 pct. 22 pct. 32 pct. EUD 18 pct. 34 pct. 48 pct. Videregående 44 pct. 33 pct. 22 pct. Konklusionen er, at det er afgørende for de unge, at jobbet er spændende sekundært om det giver penge eller mulighed for at disponere sin arbejdstid. Det er ikke en lønarbejdermentalitet, hvor jobbet primært er et middel til at tjene penge, man kan bruge i fritiden, der dominerer billedet. Ikke i uddannelse 26 pct. 44 pct. 39 pct. På spørgsmålet mener hele 46 pct. af gymnasieeleverne (STX, HTX og HHX), at samfundet går i den rigtige retning, mod blot hhv. 18 pct. blandt EUD-unge og 26 pct. blandt unge, der ikke er i uddannelse

9 4. DE UNGES FORESTILLINGER OM SAMFUNDET ANNO 2025 Hvordan ser verden og arbejdsmarkedet ud i 2025 ifølge de unge? For at undersøge det, at vi bedt de unge vurdere, hvordan fremtiden tegner sig ved at præsentere dem for en række mulige fremtidsperspektiver. Derefter har vi bedt dem om at vurdere, om de tror på det givne fremtidsperspektiv og i fald, det bliver en realitet hvor stor en betydning, det får for Danmark. Svaret kan aflæses i nedenstående figur. 1 Figur 2 / VURDERINGEN AF AF FREMTIDIGE TRENDS OG OG DERES BETYDNING FOR DANMARK Figur 2 / VURDERINGEN AF FREMTIDIGE TRENDS OG DERES BETYDNING FOR DANMARK Indekstal Indekstal I 2025 I I 2025 vil vil færre vil færre mennesker mennesker arbejde arbejde på på kontor på kontor Enig eller uenig Enig eller uenig Stor eller lille betydning Stor eller lille betydning I 2025 I I 2025 vil vil teknologi vil teknologi have have erstattet erstattet mennesker mennesker i mange i i mange servicefag servicefag I 2025 I I 2025 vil vil man vil man som som medarbejder medarbejder bestemme bestemme mere mere på på sin på sin arbejdsplads sin arbejdsplads I 2025 I I 2025 er er det er det ikke ikke mere mere den den vestlige vestlige verden, verden, der der udvikler udvikler den den nyeste nyeste teknologi teknologi I 2025 I I 2025 vil vil Danmark vil Danmark - som - - som de de gør de gør i dag i i dag - primært - - primært handle handle med med andre andre europæiske europæiske lande lande I 2025 I I 2025 vil vil Danmark vil Danmark handle handle mere mere med med resten resten af verden, af af verden, end end vi gør vi vi gør i dag. i i dag. I 2025 I I 2025 vil vil en vil en stor en stor del del af undervisningegen i skolen i i skolen foregå foregå over over nettet af af undervisnin- nettet I 2025 I I 2025 vil vil Danmark vil Danmark ikke ikke længere længere være være medlem medlem af EU af af EU EU I 2025 I I 2025 vil vil staten vil staten bruge bruge flere flere penge penge til uddannelse, til til uddannelse, end end vi gør vi vi gør i dag i i dag vil vil flere vil flere unge unge tage tage en en uddannelse, en uddannelse, som som de de eller de eller deres deres forældre forældre selv selv har har betalt betalt 1. Diagrammet er fremkommet på følgende måde: Udsagnet enig har fået værdien +1, udsagnet uenig har fået -1. De to tal har vi lagt sammen, hvilket giver en overordnet pejling af, om de unge er mest enige eller uenige. De unges vurdering af udsagnets betydning er skaleret meget stor betydning (+2), stor betydning (+1), hverken/eller (0), lille betydning (-1) og meget lille betydning (-2). Lagt sammen får vi på samme måde et udtryk for, om de unge overordnet tillægger et fremtidsscenarie stor eller lille betydning

10 TEKNOLOGI ERSTATTER MENNESKER Robotterne gør allerede i dag deres indtog i fx hjemmeplejen, hvor de nogle steder erstatter hjemmehjælperens støvsuger. Denne udvikling ser de unge fortsætte, og de tillægger den stor betydning for fremtiden. Tabel 10 / HVIS TEKNOLOGI I 2025 HAR ERSTATTET MENNESKER I MANGE SERVICEFAG, HVILKEN BETYDNING VIL DET SÅ FÅ FOR DANMARK Meget lille betydning Lille betydning Hverken/ eller Stor betydning Meget stor betydning Ved ikke I alt 73 pct. mener altså, at den teknologiske udvikling får stor betydning for Danmark På spørgsmålet, om det fortsat vil være den vestlige verden, der udvikler ny teknologi, svarer de unge således: 2 pct. 9 pct. 13 pct. 43 pct. 30 pct. 4 pct. Tabel 11 / I 2025 ER DET IKKE MERE DEN VESTLIGE VERDEN, DER UDVIKLER DEN NYESTE TEKNOLOGI Enig 55 pct. Hvis den forudsigelse skal undgå at blive til virkelighed, kræver det formentlig en opprioritering af de tekniske/teknologiske uddannelser i Danmark og en generel tilpasning af uddannelserne, således at vi ikke uddanner unge i brancher, som for fremtiden vil være erstattet af teknologi. HANDEL MED OMVERDENEN De unge spår, at vi i fremtiden vil handle mere med omverdenen, og de mener, at den udvikling vil få stor betydning for Danmark. Konklusionen står i kontrast til deres forestillinger om fremtidens kompetencebehov (kapitel 5), hvor det fremgår, at evnerne til at arbejde på en international arbejdsplads ikke vurderes voldsomt vigtige. De unge tror ikke meget på, at vi vil fortsætte med at have EU som primær handelspartner, som Danmark har i dag. Men de tror med stor overbevisning, at Danmark fortsætter som EU-medlem. Tabel 13 / UNGES FORHOLD TIL EUROPA I 2025 vil Danmark - som de gør i dag - primært handle med andre europæiske lande I 2025 vil Danmark ikke længere være medlem af EU Enig 58 pct. 14 pct. Uenig 34 pct. 80 pct. Ved ikke 8 pct. 6 pct. Uenig 36 pct. Ved ikke De unge er delt på spørgsmålet, men der er dog flere, der mener, at den vestlige verden om 13 år ikke mere er frontløbere i forhold til ny teknologi. Omvendt tillægger de svaret stor betydning: Tabel 12 / HVIS DET I 2025 IKKE LÆNGERE ER DEN VESTLIGE VERDEN, DER UDVIKLER DEN NYESTE TEKNOLOGI, HVILKEN BETYDNING VIL DET SÅ FÅ FOR DANMARK Meget lille betydning Lille betydning Hverken/ eller 9 pct. 3 pct. 9 pct. 20 pct. FREMTIDENS UDDANNELSE Vi har i undersøgelsen spurgt til, hvem der skal betale for de unges uddannelse. Interessant er det, at flertallet af de unge tror, at staten vil betale mere for uddannelse, men de tror ikke på, at uddannelse i fremtiden vil blive betalt af forældrene. Tabel 14 / HVEM BETALER UDDANNELSEN? I 2025 vil staten bruge flere penge til uddannelse, end vi gør i dag I 2025 vil flere unge tage en uddannelse, som de eller deres forældre selv har betalt Enig 62 pct. 43 pct. Uenig 31 pct. 50 pct. Ved ikke 7 pct. 7 pct. Stor betydning Meget stor betydning Ved ikke 39 pct. 26 pct. 5 pct. De unge vurderer, at det vil få stor betydning for Danmark, hvis det i fremtiden ikke længere er den vestlige verden, der udvikler ny teknologi det mener 65 pct. af de unge

11 4.1 Fremtidens arbejdsmarked Hvor vi før spurgte til generelle udviklingstendensers betydning for Danmark, spørger vi i det nedenstående specifikt til nogle tendensers betydning for det fremtidige arbejdsmarked. Det er tydeligt, at den teknologiske udvikling vurderes at få stor betydning for de unges jobmuligheder. Opdelt på uddannelse ser billedet således ud: HAR [DEN FOR DINE Figur 4 / HVILKEN BETYDNING HAR [DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING] FOR DINE FREMTIDIGE JOBMULIGHEDER? Figur HVILKEN BETYDNING HAR FØLGENDE UDVIKLINGER FOR DINE FREMTIDIGE JOBMULIGHEDER? Figur 3 / HVILKEN BETYDNING HAR FØLGENDE UDVIKLINGER FOR DINE FREMTIDIGE JOBMULIGHEDER? At der er fokus på forurening og klimaforandringer At der er fokus på forurening og klimaforandringer Figur 4 / HVILKEN BETYDNING HAR [DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING] FOR DINE FREMTIDIGE JOBMULIGHEDER? At der er stadigt større fokus på sundhed At der er stadigt større fokus på sundhed Dagpenge/Ingenting EUD EUD Globalisering Globalisering At der Dagpenge/Ingenting er krise EU At der er krise i EU HHX/HTX Den teknologiske udvikling Den teknologiske udvikling At andre kulturer og religioner har indflydelse på Danmark EUD At andre kulturer og religioner har indflydelse på Danmark At vi har en global finanskrise At vi har en global finanskrise At verden er blevet mere usikker og utryg HHX/HTX At verden er blevet mere usikker og utryg Meget lille/lille betydning Hverken/eller stor Stor/meget stor betydning Ved ikke Ved ikke STX/HF/studenterkurs 0% 0% 20% 40% 20% 40% 60% 80% 60% 80% 100% Meget lille/lille betydning Meget lille eller lille betydning Hverken/eller Meget lille eller lille betydning Hverken/eller Stor/meget Hverken/eller stor betydning Stor eller meget stor betydning Ved ikke Stor eller meget stor betydning Ved ikke Ved ikke 0% 0% 50% 50% 100% 100% STX/HF/studenterkurs 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er en udtalt enighed om, at betydningen bliver meget stor, men det er dog alligevel interessant, at EUDeleverne er dem, der vurderer den teknologiske udvikling mindst vigtig i forhold til de andre målgrupper. Globaliseringen og dermed også den globale finanskrise vurderes at have stor betydning for de unges jobmuligheder i fremtiden, ligesom den politiske og finansielle krise i EU har det. Den teknologiske udvikling vurderes ligeledes at have stor betydning for de unges fremtidige jobmuligheder. De unge tillægger krisen i EU stor betydning for deres fremtidige jobmuligheder. Ligeledes tillægges andre kulturer og religioners indflydelse på Danmark tillægges stor betydning

12 5. DE UNGES BEHOV FOR KOMPETENCER PÅ FREMTIDENS ARBEJDSMARKED I billedet af de unges forestillinger om fremtiden, ønsker vi også at få noget at vide om de unges forestillinger om, hvordan deres egne evner korresponderer med, hvad de tror, der bliver efterspurgt. I undersøgelsen har vi derfor spurgt til, hvordan de unge vurderer en række færdigheder efter, hvor vigtige færdighederne er på fremtidens arbejdsmarked, hvor godt rustet de føler sig, og om de mener, at skolen bidrager til at Figur styrke 5 / disse FREMTIDENS færdighederne. KOMPETENCER Det skal - VIGTIGHED, bemærkes, EGNE at KOMPETENCER de unge ikke er OG blevet SKOLENS bedt BIDRAG om at rangordne 2 færdighederne indbyrdes. Det betyder, at vi ikke kan sige noget om, hvilke færdigheder, de unge mener, er vigtigst. Nedenfor sammenholdes svarene med hinanden. 800 Indekstal Indekstal 700 Figur 5 / FREMTIDENS KOMPETENCER - VIGTIGHED, EGNE KOMPETENCER OG SKOLENS BIDRAG Figur 5 / FREMTIDENS KOMPETENCER - VIGTIGHED, EGNE KOMPETENCER OG SKOLENS BIDRAG Vigtighed Generel Generel samfundsforståelse Generel samfundsforståelse Egne kompetencer IT-kompetencer IT-kompetencer Skolen understøtter God God til til at løse at løse problemer problemer God til at løse problemer At kunne At kunne kommunikere At effektivt kunne effektivt kommunikere effektivt - skriftligt - skriftligt og og mundtligt mundtligt - skriftligt og mundtligt Etisk Etisk og og social social ansvarlighed Etisk og social ansvarlighed Stærke Stærke faglige faglige kompetencer Stærke i mit faglige i mit fag kompetencer i mit fag At kunne At kunne arbejde arbejde i et i multikulturelt et At kunne arbejde samfund samfund i et multikulturelt samfund Løbende Løbende at kunne at kunne tilegne tilegne Løbende mig mig ny at ny viden kunne viden tilegne mig ny viden At være At være i stand i stand til at til leve at At leve være sundt sundt i stand til at leve sundt At tænke At tænke kreativt kreativt og og nyskabende At tænke kreativt og nyskabende At kunne At kunne sætte sætte mig mig personlige At personlige kunne mål sætte mål mig personlige mål At kunne At kunne arbejde arbejde på på en At en kunne arbejde på en international arbejdsplads international arbejdsplads Vigtighed 2. Søjlerne Vigtighed er fremkommet ved at rate besvarelserne, der ligger på en skala fra 1-5, således at svaret 5 ganges med +2, 4 med +1, 3 ganges med 0, 2 ganges Egne med kompetencer -1 og 1 ganges med -2. På den måde kan det ses, om svaret gennemsnitligt er positivt (værdier over 0) og hvor positivt der svares. Desuden Egne kompetencer giver metoden mulighed for at sammenligne på tværs. Skolen understøtter Skolen understøtter 22 23

13 NÆSTEN ALT ER VIGTIGT Generelt bliver de foreslåede kompetencer alle vurderet som vigtige. Højest på vigtighedsskalaen ligger evnen til at kunne kommunikere effektivt, evnen til løbende at tilegne sig ny viden og stærke faglige kompetencer. Lavest ligger gode IT-kompetencer, at være i stand til at leve sundt og at kunne arbejde på en international arbejdsplads. OG DE ER GODE TIL DET De unge har meget stor tiltro til deres egne evner. De føler sig simpelthen godt rustet til fremtiden. De fleste føler sig bedst rustet til løbende at kunne tilegne sig ny viden, til at kunne agere i et multikulturelt samfund og til at kunne sætte sig personlige mål. Det er IT-kompetencer, de mener, de har mindst af, efterfulgt af generel samfundsforståelse. Men generelt tegner undersøgelsen et billede af en ungdomsgeneration, der er fuld af selvtillid og tro på egne evner. Resultaterne kunne resultere i en diskussion af, om de unge faktisk er så godt rustet til fremtidens arbejdsmarked, som de selv giver udtryk for. Og man kunne være bekymret for, hvilke konsekvenser deres selvvurdering har for deres lyst til at tilegne sig de kompetencer, vi har spurgt til. HVOR LIGGER POTENTIALET FOR SKOLEN? Vi kan tegne et billede af, hvilke kompetencer skolen med fordel kan arbejde med, ved at se på, hvor der er størst forskel mellem vurderingen af vigtighed og egne kompetencer. Der er overordnet en tydelig sammenhæng mellem vurderingerne af, hvor vigtige kompetencerne er, og de unges vurdering af, om skolen understøtter deres udvikling. Der er dog fravigelser fra denne trend. De fleste unge vurderer kommunikative kompetencer som værende meget vigtige i fremtiden. De vurderer også deres egne kompetencer ret højt, men til gengæld får skolen ikke topkarakter i deres understøttelse af elevernes kommunikationsevner. På samme måde vurderer de ikke, at skolen i særlig høj grad understøtter dem i at arbejde i et fremtidigt multikulturelt arbejdsmarked, på trods af, at de vurderer vigtigheden af den kompetence meget højt. Skolen spiller ifølge de unge en lille rolle i forhold til at lære de unge at leve sundt. Selvom de samtidig vurderer den kompetence som forholdsvis uvæsentlig i relation til resten, bør det vække skolernes nysgerrighed. Danske unge starter fx med at drikke tidligere og drikker mere end unge i de fleste andre europæiske lande

14 6. METODE OG BAGGRUNDSVARIABLE 6.1 Fordeling på køn I undersøgelsen indgår i alt 508 unge mellem år. Vi har analyseret følgende baggrundsvariable: Køn Alder Uddannelse Surveyens variable er krydset med disse baggrundsvariable for at undersøge, hvor stor en indflydelse de har på unges valg, holdninger og forestillinger om fremtiden. Vi har i rapporten alene trukket baggrundsvariablerne frem, hvor der er markant forskel i besvarelserne for de enkelte grupper. Tabel 15 / FORDELINGEN PÅ KØN Frekvens Pct. Dreng ,2 Pige ,8 Total ,0 Som det ses afviger kønsfordelingen i undersøgelsen ikke markant fra virkeligheden. I alt unge blev ringet op, hvoraf 508 unge valgte at gennemføre interviewet. Det store frafald i stikprøven har givet en vis bias i resultaterne på alder og uddannelsesbaggrund. For at vurdere, hvorvidt alder har en betydning, er korrelationsmålet Pearsons R anvendt på datasættet. For de fleste variable peger Pearsons R på, at alder ikke har en signifikant betydning for svaret. Der, hvor vi kan se, at det har signifikant betydning, har vi behandlet det særskilt. Der er i datasættet ikke den samme andel af erhvervsskole elever med, som i den faktiske andel af unge mellem år. De steder, hvor erhvervsskoleelevernes svar er markant anderledes end de øvrige målgrupper, er det derfor behandlet selvstændigt

15 6.2 Fordelingen på alder 6.3 Fordelingen på uddannelse Tabel 16 / FORDELINGEN PÅ ALDER Tabel 17 / FORDELINGEN PÅ UDDANNELSE Frekvens Pct. Frekvens Pct , , , , , , ,5 Total ,0 Som det ses, er fordelingen ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden. For at vurdere, hvorvidt alder har en betydning, er korrelationsmålet Pearsons R anvendt på datasættet. For de fleste variable peger Pearsons R på, at alder ikke har en signifikant betydning for svaret. Gymnasial (STX, HTX, HHX) ,5 EUD 50 10,4 Videregående 36 7,5 Ikke i uddannelse 89 18,5 Total ,0 Mangler* 28 Total 508 *De 28, der mangler i datasættet er folkeskoleelever (0), STU-elever (5) og produktionsskoleelever (23). Datagrundlaget vurderes for disse uddannelser at være for spinkelt til at kunne konkludere fornuftigt. Fordelingen af unge på uddannelse viser, at der er en underrepræsentation af EUD-elever. Der, hvor vi har set større forskelle på besvarelserne set i forhold til deres uddannelse, er det blevet behandlet eksplicit. 3 Der er dog en svag negativ sammenhæng mellem alder, og hvorvidt man er enig i, at ens vejleder har anbefalet ens uddannelse, hvorvidt man er glad for at læse og gå i skole, samt hvorvidt indholdet i ens uddannelse er interessant. Der ses desuden svage positive sammenhænge mellem alder, og hvorvidt ens venner har taget samme uddannelse, hvorvidt et familiemedlem/en ven, som har samme uddannelse, har haft betydning samt hvorvidt, det har betydning, at man har mulighed for at tjene penge under uddannelsen. I vurderingen af kompetencers vigtighed er der svagere sammenhænge. Der er en svag positiv sammenhæng mellem alder, og hvorvidt man mener, det er vigtigt at kunne kommunikere effektivt. I vurderingen af egne kompetencer er der en svag negativ sammenhæng mellem, hvorvidt man mener, man selv er stærkt fagligt kompetent, men en svag positiv sammenhæng mellem, om man mener, man er stærk til at nytænke og være kreativ. I vurdering af uddannelsesinstitutionens evne til at hjælpe med kompetenceudvikling, er der en svag positiv sammenhæng mellem alder, og hvorvidt man mener, at ens uddannelse kan lære én generel samfundsforståelse. Der er til gengæld svage negative sammenhænge ift. IT-kompetencer og effektiv kommunikation. 3. Ifølge Danmarks statistiks 2011-tal: Gym: 65,1pct., EUD: 26,5pct., videregående udd.: 8,4pct

16

17 Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød September 2011 Telefon:

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Hvilken klasse går ud i?

Hvilken klasse går ud i? Hvilken klasse går ud i? 2 Alle svarpersoner (=335) 167 15 113 5 49 6 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1. klasse 1/2 Angiv dit køn 25 Alle svarpersoner (=336) 211 2 15 125 5 Dreng Pige 2/2 28 29 235 Hvilke

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING

UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE- OG FORSKNING Dato: 31. oktober 2012 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 7 Medlemmer: Marianne Stendell Lars

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Drømmepanelet 2. udgave

Drømmepanelet 2. udgave Drømmepanelet 2. udgave Totale resultater METODE Data er indsamlet i maj 2015 via et online spørgeskema. ne er rekrutteret via Userneeds panel og i alt har 400 unge gennemført undersøgelsen. Datagrundlaget

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Evaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever. Rapporten

Evaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever. Rapporten Evaluering af folkeskolens afgangsprøver blandt elever Rapporten Juni 2002 1 Indledning... 1 1.1 Formål med undersøgelsen... 1 1.2 Målgrupper for undersøgelsen... 2 1.3 Undersøgelsens gennemførelse og

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Ny teknologi og nye kompetencer

Ny teknologi og nye kompetencer NOTAT 17-0150 - MAER - 27.04.2017 KONTAKT: Mads Eriksen - MAER@FTF.DK - TLF: 33 36 8820 Ny teknologi og nye kompetencer Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling,

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på.

1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på. Studiejob 1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på. Før Efter Ja 10 % 45 % Nej 90 % 55 % 35 % flere af deltagerne

Læs mere

Bilag 1: Hvad tænker du?

Bilag 1: Hvad tænker du? Bilag 1: Hvad tænker du? #1 IKKE FULDFØRT Indsamler: Web Link 1 (Weblink) Påbegyndt: 16. marts 2016 11:29:12 Sidst ændret: 16. marts 2016 11:29:31 Tidsforbrug: 00:00:18 IP-adresse: 2.109.102.1 SIDE 1:

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

FTF DOKUMENTATION NR Ny teknologi og nye kompetencer

FTF DOKUMENTATION NR Ny teknologi og nye kompetencer FTF DOKUMENTATION NR. 2 2017 Ny teknologi og nye kompetencer 2 Side 2 WELCOME TO THE MASHINE Side 3 Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling, som får stor betydning

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Omdrejningspunktet for kampagnen er, at EUD og EUX kommer med i mors og fars samtaler med de unge, der skal til at træffe et uddannelsesvalg

Omdrejningspunktet for kampagnen er, at EUD og EUX kommer med i mors og fars samtaler med de unge, der skal til at træffe et uddannelsesvalg Forældre kampagne Omdrejningspunktet for kampagnen er, at EUD og EUX kommer med i mors og fars samtaler med de unge, der skal til at træffe et uddannelsesvalg Danmark har brug for dygtige faglærte. Mennesker,

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2011

Elevtrivselsundersøgelse 2011 Elevtrivselsundersøgelse 2011 Sekretariatsnotat fra Gymnasieskolernes Lærerforening. Indhold Elevtrivselsundersøgelse 2011... 1 Opsummering af rapporten... 1 Overordnet konklusion... 2 Selve rapporten...

Læs mere

UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE AF UUH 2015

UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE AF UUH 2015 UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUGERUNDERSØGELSE AF UUH 2015 Er du dreng/pige Dreng 329 Pige 336 Ikke besvaret 2 Besvarelse fordelt på skoler Antal 10. klasseskolen 36 Dreng 14 Pige 22 Arresø Skole 84 Dreng

Læs mere

Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse

Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse December 2013 Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse I dette faktaark præsenteres resultaterne af en undersøgelse gennemført af Epinion for DeFacto i oktober 2013. Der er 1.070,

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere