Bilag til it på de gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Bilag til it på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af it-anvendelse på gymnasiale uddannelser gennemført af Epinion A/S DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Bilag til it på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af it-anvendelse på gymnasiale uddannelser gennemført af Epinion A/S 2005

3 Bilag til it på de gymnasiale uddannelser 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. Bestilles hos: Alle boghandlere eller på EVA s hjemmeside Kr. 75,- inkl. moms ISBN Bilag til it på de gymnasiale uddannelser 5

4 DI Undersøgelse af it-anvendelse på gymnasiale uddannelser HOVEDRAPPORT Epinion A/S Januar 2005

5 Side 2 ud af 88

6 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Overordnede forklaringer på integrationen af it på de fire gymnasiale uddannelser It-faciliteter og de fysiske rammer De strukturelle rammer Anvendelsesformer for it Arbejdet med at udvikle elevernes kompetencer Kompetenceudvikling for lærerne Udviklingsplaner for integration af it i undervisningen Særlige initiativer Introduktion Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsens gennemførelse Frafald og svarprocenter Tolkning af resultater Om stikprøven It faciliteter og de fysiske rammer Hovedkonklusioner Detailanalyser It-faciliteterne på skolerne Driften af skolernes it-faciliteter Computer, internetopkobling og finansiering De strukturelle rammer Hovedkonklusioner Detailanalyser Anvendelsesformer for it...45 Side 3 ud af 88

7 5.1 Hovedkonklusioner Detailanalyser Anvendelsesformer i forbindelse med forberedelsen Anvendelsesformer i forbindelse med undervisningen Arbejdet med at udvikle elevernes kompetencer Hovedkonklusioner Detailanalyser Lærernes alder krydset med formålene med it-anvendelsen Lærernes personlige vurdering af vigtigheden af at anvende it krydset med formålene med at anvende it Skolers opstilling af mål for elevernes generelle it kompetencer 69 7 Kompetenceudvikling for lærerne Hovedkonklusioner Detailanalyser Udviklingsplaner for integration af it i undervisningen Hovedkonklusioner Detailanalyser Særlige initiativer Hovedkonklusioner Detailanalyser Deltagelse i forsøg med at anvende it Deltagelse i netværk Samlet forklaringsmodel Hovedkonklusioner Detailanalyser...85 Side 4 ud af 88

8 1 Resumé 1.1 Overordnede forklaringer på integrationen af it på de fire gymnasiale uddannelser Det er forhold, som vedrører den enkelte lærer, der betyder mest for, i hvilken man anvender it i sin undervisningen. Således udgør lærernes personlige vurdering af, hvor vigtigt det er at anvende it i forbindelse med undervisningen, den vigtigste forklaringsfaktor, når man skal forklare, hvorfor nogle lærere gør mere ud af at integrere it i undervisningen end andre. Også lærernes kompetencer på it området spiller er væsentlig, når man skal forklare deres anvendelse af it i undervisningen. It-faciliteterne på de enkelte lærers skole udgør dog den næst vigtigste forklaringsfaktorer, når man skal forklare forskelle og ligheder i lærernes anvendelse af it. Lærernes køn og uddannelsestype (Hf, stx, Hhx og Htx) udgør til gengæld ikke signifikante forklaringsfaktorer, når man opstiller en samlet model over hvilke faktorer, der kan forklare lærernes anvendelse af it. 1.2 It-faciliteter og de fysiske rammer Mellem 85 % og 87 % af lærerne vurderer de forskellige forhold, der relaterer sig til it-faciliteterne på deres skole som gode (lærernes og elevernes adgang til computere, udvalget af programmer og computernes evne til at køre programmerne). Det er blandt de lærere der inden for de seneste to år har undervist flest timer inden for samfundsfaglige fag, at man finder flest, som vurderer computernes evne til at køre de forskellige programmer som god, mens man finder flest, der vurderer, at dette ikke er tilfældet blandt lærere, der underviser i andre/ kreative fag. Det er endvidere blandt lærere, som inden for de seneste to år har undervist flest timer inden for samfundsfaglige eller økonomiske fag, at man finder flest, som vurderer programudbuddet på skolens computere som gode, mens det er blandt lærere, der primært underviser inden for de naturvidenskabelige eller kreative fag, at man finder den største andel, som synes, at programudbuddet på skolens computere er dårligt. Det er for 69 % af skolernes vedkommende en systemadministrator, der tager sig af driften af it-faciliterne, mens 48 % af lærerne siger, at en it-vejleder tager sig af driften. 6 % siger, at driften varetages af en AV inspektor. Side 5 ud af 88

9 63 % af lærerne har fået en computer stillet til rådighed uden for skolen af skolen/ amtet. 97 % af lærerne har internetopkobling derhjemme. 70 % betaler selv for internetopkoblingen, mens 14 % får dækket hele omkostningen ved opkoblingen af amtet/ skolen. 13 % af lærerne betaler selv en del af opkoblingen. 1.3 De strukturelle rammer 91 % af lærerne angiver, at ledelsen dagligt eller ugentligt anvender it til formidling af praktiske og/ eller administrative informationer til lærerne på deres skole. 87 % af lærerne angiver, at it anvendes dagligt eller ugentligt til kommunikation og samarbejde mellem lærerne på deres skole. 69 % af lærerne angiver, at it anvendes dagligt eller ugentligt til kommunikation mellem lærere og elever på deres skole. 60 % af lærerne angiver, at ledelsen dagligt eller ugentligt anvender it til formidling af praktiske og/ eller administrative informationer til eleverne på deres skole. 49 % angiver, at diskussion af anvendelse af it i undervisningen ofte finder sted på deres skole, mens 39 % angiver, at diskussion foregår indimellem. Anvendelsen af it i undervisningen diskuteres hyppigst på møder for alle lærere (59 %) og på faggruppemøder (53 %), mens 6 % angiver at sådanne diskussioner ikke finder sted i nogen af de nævnte fora på deres skole. 69 % af lærerne angiver, at der i høj eller nogen er oprettet fora i relation til it så faglige, pædagogiske og/ eller tekniske hensyn tænkes sammen på deres skole, mens 31 % angiver, at det i mindre er tilfældet. Det er projektperioder og den daglige organisering af undervisningen, der i højest vurderes som understøttende for muligheden for anvendelsen af it i undervisningen. Begge forhold angives at have en positiv betydning af 74 % af lærerne, mens 58 % angiver, at dette er tilfældet for blokdage el. lignende. 71 % af lærerne vurderer, at ledelsen på deres skole i høj eller nogen spiller en aktiv rolle for anvendelsen af it i undervisningen. De yngste og de ældste lærere vurderer hyppigst, at ledelsen på deres skole spiller en aktiv rolle for anvendelsen af it. 1.4 Anvendelsesformer for it Når lærerne anvender it i deres forberedelse, anvendes det først og fremmest til informationssøgning på Internettet og i databaser, hvilket 87 % af lærerne har angivet. It anvendes dog også i vid Side 6 ud af 88

10 udstrækning til kommunikation ( og kommunikationsplatform) og til at lægge materiale til eleverne på nettet, som angivet af henholdsvis 76 % og 57 % af lærerne. Lærerne fra Hf gør mindst hyppigt brug af de tre ovenfor nævnte anvendelsesformer i deres undervisningsforberedelse. Omvendt bruger lærerne fra Hhx og Stx mindst hyppigt de tre anvendelsesformer i deres forberedelse. Jo ældre lærerne er, i jo mindre omfang: lægger de materialer til eleverne ud på nettet, bruger it til notetagning og som redskab til retning af skriftligt arbejde. Flere kvinder end mænd, nemlig 40 % mod 35 %, anvender i et stort eller vist omfang it til notetagning. Flere mænd end kvinder, nemlig 35 % mod 28 %, anvender i et stort eller vist omfang it til retning af skriftligt arbejde. Eleverne anvender først og fremmest it i undervisningen til informationssøgning på Internettet og i databaser samt til skriftlige afleveringer, hvilket er angivet til henholdsvis 84 % og 80 % af eleverne. Eleverne anvender dog også i vid udstrækning it til fagspecifikke programmer (65 %), som et redskab i processkrivning (57 %) og som præsentationsredskab i forbindelse med mundtlige oplæg (55 %). Htx-elevernes anvendelse af it på alle de undersøgte områder på nær informationssøgning ligger over gennemsnittet for samtlige uddannelsesretninger. Stx- og Hf-elevernes anvendelse af it i undervisningen ligger på alle de undersøgte områder under gennemsnittet for samtlige uddannelsesretninger. Dog ligger Stx-elevernes anvendelse af itlogbog/ portfolio på niveau med det totale gennemsnit. Der er en negativ sammenhæng mellem lærernes alder og elevernes anvendelse af it som præsentationsredskab i forbindelse med mundtlige oplæg. Flere elever, nemlig 30 % mod 26 %, anvender i et stort eller vist omfang it til notetagning, hvis de har en mandlig underviser i stedet for en kvindelig. Det samme forhold gør sig gældende for elevernes anvendelse af it til logbog eller portfolio, hvor 21 % af eleverne i et stort eller vist omfang anvender it til logbog/portfolio, hvis de har en mandlig underviser, mod 17 % hvis de har en kvindelig underviser. Lærerne har en større tendens til at anvende it på de enkeltfaglige forløb sammenlignet med de tværfaglige forløb. Således anvender 79 % af lærerne i et stort eller vist omfang it på de enkeltfaglige forløb mod 67 % på de tværfaglige forløb. Lærerne anvender først og fremmest it i forbindelse projektarbejde, hvilket er angivet af 86 % af lærerne. It anvendes også i forbindelse med elevernes selvstændige arbejde med at løse opgaver og gruppearbejde (angivet af henholdsvis 73 % og 71 % af lærerne). Side 7 ud af 88

11 Endelig angiver 40 % af lærerne, at it anvendes i forbindelse med undervisning i klasselokalet. Lærerne på Hhx og Htx anvender hyppigst it i forbindelse med klassens undervisning. 43 % af de mandlige lærere inddrager i forbindelse med undervisning i klasselokalet mod 36 % af de kvindelige lærere. 1.5 Arbejdet med at udvikle elevernes kompetencer 87 % af lærerne finder det vigtigt at der anvendes it i forbindelse med undervisningen. Anvendelsen af it med henblik på udvikling af elevernes faglige viden opnår højest placering i lærernes beskrivelse af, i hvilken de anvender it i undervisningen indenfor forskellige områder. Herefter følger anvendelsen af it i udviklingen af elevernes lyst til at lære og anvendelsen af it i udviklingen af elevernes it kompetencer. Umiddelbart herefter følger en af anvendelse af it i udviklingen af elevernes beherskelse af faglige kompetencer, almene kompetencer og personlige kompetencer. For alle områder gælder det, at det er de yngre lærere, der oftest anvender it. Samtidigt bemærkes det, at det er et flertal i alle aldersgrupper, der i høj eller nogen anvender it. De lærere, der personligt vurderer, at anvendelsen af it i undervisningen er vigtig, er også overvejende dem, der anvender it i undervisningen. Dette gælder for alle undersøgte anvendelsesområder. 1.6 Kompetenceudvikling for lærerne 82 % af lærerne har deltaget i efteruddannelse i anvendelse af it i undervisningen. Af Hf-lærerne har 92 % modtaget efteruddannelse i anvendelse af it i undervisningen, hvilket er den højeste andel for uddannelsesretningerne. Den laveste andel finder man hos Htxlærerne, hvor 64 % har modtaget efteruddannelse. 89 % af lærere i alderskategorien over 51 år har modtaget efteruddannelse, mens den tilsvarende andel for lærere i aldersgruppen år og under 35 år var henholdsvis 80 % og 61 %. Det primære formål med efteruddannelsen var at erhverve generelle it-kompetencer, idet 40 % af respondenterne angav dette som formålet med deres efteruddannelse. Erhvervelse af specifikke kompetencer for at anvende it i relation til respondentens fag og erhvervelse af PC-kørekort var med henholdsvis 25 % og 21 % de næstmest hyppige fremførte formål med efteruddannelsen. Det er især de ældre lærere som vurderer, at efteruddannelsen i høj Side 8 ud af 88

12 eller nogen har hjulpet dem med anvendelsen af it i undervisningen. Det er primært personer, som vurderer, at det i høj eller i nogen er vigtigt at anvende it i undervisningen, som i høj eller nogen vurderer, at efteruddannelsen har hjulpet dem til at anvende it i undervisningen. 1.7 Udviklingsplaner for integration af it i undervisningen 34 % af lærerne angiver, at deres skole har opstillet handleplaner om anvendelse af it i forbindelse med undervisningen. Andelen af lærere, der angiver, at de arbejder på skoler, der har opstillet handleplaner, er størst blandt Hf-lærerne (40 %) og mindst blandt Htx-lærerne (25 %) 24 % siger, at handlingsplanen omfatter it-faciliteterne på skolen, 23 %, at handlingsplanen omfatter pædagogiske mål, 22 %, at handlingsplanen omfatter faglige mål og 17 %, at handlingsplanen omfatter skolens fysiske rammer. 1.8 Særlige initiativer 33 % af lærerne har deltaget i forsøg med at anvende it i undervisningen. Andelen af lærere, som har deltaget i forsøg er størst blandt Htx- (37 %) og Hhx-lærere (37 %). På Hf og Stx er andelen på hhv. 26 % og 29 %. Det er endvidere blandt lærere, der primært underviser inden for økonomiske fag, at man finder flest, som har deltaget i forsøg med at anvende it i undervisningen (42 %). 13 % af lærerne deltager i netværk på tværs af skoler, der arbejder med anvendelse af it i undervisningen. Anden er størst blandt Hhx lærere (15 %) og mindst blandt Hf lærere (8 %). Blandt Htx og Stx lærere har hhv. 9 % og 14 %. Side 9 ud af 88

13 Side 10 ud af 88

14 2 Introduktion Denne rapport formidler resultaterne af en undersøgelse, som Epinion A/S har gennemført for EVA. Undersøgelsens resultater skal bidrage med viden om, hvor langt man er kommet med integrationen af it på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser. Undersøgelsen skal herunder belyse, hvordan it-anvendelsen konkret finder sted på såvel lærer som elevniveau ifølge lærerne. Ligeledes skal undersøgelsen give et indblik i, hvorledes itanvendelsen påvirker arbejdet med at give eleverne faglige, studieorienterede og sociale kompetencer. Analyserne er baseret på data indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af lærere på de fire ungdomsuddannelser. 2.1 Baggrund for undersøgelsen Reformen af de gymnasiale uddannelser, der træder i kraft august 2005, indeholder en række tiltag, hvor anvendelsen af it spiller en væsentlig rolle. Denne undersøgelse udgør et af flere elementer i en evaluering af, hvordan integrationen af it på nuværende tidspunkt bliver grebet an på hver af de fire ungdomsuddannelser. Konkret vil rapporten besvare følgende spørgsmål i relation til integrationen af it i undervisningen: Hvordan er skolernes fysiske rammer og it-faciliteter? Hvordan er skolernes strukturelle rammer? Hvordan anvendes it i forbindelse med hhv. forberedelse og selve undervisningen? Hvordan opfatter lærerne it-anvendelsen i forbindelse med udviklingen af elevernes kompetencer? I hvilken udstrækning har lærerne gennemgået kompetenceudvikling på it-området? I hvilken udstrækning eksisterer der udviklingsplaner for integrationen af it på skolerne? I hvilken udstrækning har lærerne deltaget i særlige initiativer for at integrere it på ungdomsuddannelserne? Hvilke forhold betyder mest, når man skal forklare, hvorfor nogle lærere gør mere for at integrere it i undervisningen end andre? Rapporten er opdelt i afsnit, der følger besvarelsen af de opstillede delspørgsmål. Endelig indeholder det sidste afsnit i rapporten en sammenfattende analyse af, hvilke faktorer der betyder mest, når man skal forklare, hvor langt man er kommet med at integrere it på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser. Side 11 ud af 88

15 Rapportens analyser er baseret på besvarelserne fra de 1223 lærere, som udgør datagrundlaget for undersøgelsen. Hvert afsnit i rapporten indeholder tabeller over de signifikante og interessante sammenhænge, som kan identificeres mellem de spørgsmål i spørgeskemaet, som berører emnet for det pågældende afsnit og følgende baggrundsvariable: Lærernes primære uddannelsessted (Hf, Stx, Hhx, Htx) Lærernes primære fagområde Lærernes køn Lærernes alder Lærernes holdning til, om det er vigtig eller ej at anvende it i forbindelse med undervisningen. Ud over tabeller med udvalgte signifikante sammenhænge indeholder rapporten også enkelte figurerer, som sammenfatter lærernes svar på flere spørgsmål, der berører samme emne. Disse figurer inddrages alle steder, hvor der er muligt for at skabe et samlet overblik over forskelle og ligheder mellem de fire uddannelsesretninger inden for de pågældende områder. I bilagsrapporten indgår alle signifikante sammenhænge mellem undersøgelsens spørgsmål og de udvalgte baggrundsvariable. 2.2 Om undersøgelsens gennemførelse Analyserne i denne rapport er baseret på data indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af lærere på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser. Spørgeskemaerne blev samlet ind i perioden 18. november til 22. december I dette afsnit præsenteres forløbet omkring hele dataindsamlingsprocessen. Afsnittet berører således også de udfordringer, som opstod i enkelte faser af dataindsamlingsprocessen, ligesom der foretages en vurdering af, hvilke konsekvenser udfordringerne har haft for anvendelsen og fortolkning af data, herunder usikkerhedsmarginer. Side 12 ud af 88

16 Figur 1: Processen i undersøgelsesforløbet Udarbejdelse af spørgeskema Pilottest Udvælgelse af Lærere Udsendelse af spørgeskema Rykkerrunder Udformning af spørgeskema EVA fremsendte et spørgeskemaudkast til Epinion. På baggrund af løbende vurderinger af, hvorledes man kan måle det, som undersøgelsen skal måle, blev der udformet et spørgeskema, som dannede grundlag for pilottesten. Skemaet blev opsat, så det kunne besvares i såvel papir- som elektronisk form. Gennemførelse af pilottest Spørgeskemaet blev udsendt til 25 tilfældigt udvalgte lærere, således at alle fire uddannelsesretninger var repræsenteret. 10 af lærerne blev bedt om at udfylde en elektronisk version af spørgeskemaet. Alle lærerne, der var blevet udvalgt til testen, blev herefter ringet op og bedt om at gennemgå hvert enkelt spørgsmål i spørgeskemaet med en af Epinions konsulenter. Da det ikke var muligt at få fat på alle 25 testpersoner, endte testen med at blive baseret på kommentarerne fra i alt 17 lærere. Skemaet blev herefter rettet til ved at sammenholde testpersonernes kommentarer op mod følende to kriterier: 1. Er undersøgelsen spørgsmål forståelige (pålidelighedsskriteriet)? Dvs. måler man det, man gerne vil måle med tilfredsstillende præcision. Side 13 ud af 88

17 2. Er undersøgelsen pålidelig og dækkende (gyldighedskriteriet) 1, Dvs. måler spørgeskemaets spørgsmål rent faktisk det, man gerne vil måle (spørgsmålene kan være forståelige uden at de afdækker de relevante forhold) Epinion udarbejdede herefter et notat over testresultaterne og foretog de ændringer i spørgeskemaet, som pilottesten viste, ville forbedre validiteten og reliabiliteten af spørgeskemaet. Efter at have været til gennemsyn hos EVA, blev det endelige spørgeskema udarbejdet. Der blev som ved spørgeskemaet i pilottesten igen udarbejdet såvel en digital som en papirversion af spørgeskemaet. Udvælgelse af lærere til stikprøven. Udvælgelsen af, hvilke lærere, der skulle indgå i undersøgelsen, blev tilrettelagt, med følgende mål for øje: 1. Belastningen af de enkelte skoler skulle minimeres 2. Skolerne skulle dække landet geografisk 3. Repræsentativiteten mht. fag, køn og alder mv. skulle sikres 4. Ledelsen inddrages i forbindelse med udlevering af skemaer 5. Den samlede usikkerhed i stikprøven skulle minimeres, hvilket betød, at der ikke nødvendigvis skulle være det samme antal respondenter for hver af de gymnasiale uddannelser På baggrund af disse kriterier og eksisterende viden om antallet af skoler og lærere inden for de fire uddannelsesretninger blev størrelsen på bruttostikprøven for de fire grupper beregnet. Tabel 1 neden for viser størrelsen på bruttostikprøverne for de fire uddannelsesretninger samt tallene, der ligger bag beregningerne over, hvor stor bruttostikprøven skal være for at sikre at usikkerhedsmarginerne ligger på mellem 4 og 6 procentpoint 2. 1 Med en lidt mere teknisk sprogbrug: Gyldighedskriteriet = validitet og pålidelighedskriteriet = reliabilitet. 2 Med en usikkerhedsmargin på 5,5 for beregninger af estimater på forhold vedrørende Htxlærerne, kan man f.eks. være 95% sikker på, at den sande værdi (den man ville finde hvis man havde mulighed for at spørge hele populationen af Htx-lærere) ligger inden for intervallet: estimatet+/- 5,5 procentpoint. Side 14 ud af 88

18 Tabel 1: Beregninger over bruttostikprøvestørrelser Antal lærere (Population) Brutto stikprøve Andel i brutto stikprøve Sikkerhedsgrænse Htx % 5,5 Hhx % 4,9 Stx % 4,8 Hf* % 5,5 I alt % *Da der ikke foreligger et præcist antal, er antallet af Hf-lærere anslået. Alle spørgeskemaer blev udsendt til rektorerne. De blev herefter bedt om at uddele skemaerne til de lærere, som Epinion gennem nedenstående udvælgelsesmetode havde fundet frem til skulle indgå i stikprøven. Selve udvælgelsen af de lærere, der skulle indgå i stikprøven foregik på to forskellige måder alt efter hvilken gruppe af lærere, der var tale om: 1. Udvælgelsen af Hf og Stx lærere På baggrund af lister over samtlige lærere, som underviser på Hf og Stx var det mulig at foretage en simpel tilfældig udvælgelse af to omgange. Først blev der foretaget en simpel tilfældig udvælgelse af det nødvendige antal skoler (jf. tabel ovenfor). Herefter blev der foretaget en simpel tilfældig udvælgelse af det i tabellen beregnede antal lærere på de pågældende skoler. Spørgeskemaerne blev endelig udsendt til rektorerne, som blev bedt om at uddele skemaerne til de udvalgte lærere. I forhold til udvælgelsen af disse to lærergrupper er det væsentlig at holde sig for øje, at størstedelen af de skoler, som har Hf lærere, er blandede Hf og Stx skoler. Til udsendelsen af de simpelt tilfældigt udvalgte lærere på de blandede skoler, er det derfor ikke muligt at sige noget om, hvor mange Hflærere, der har modtaget et spørgeskema eller hvor mange Stx lærere, der har modtaget spørgeskemaet. Dette faktum er væsentlig at holde sig for øje i forbindelse med vurderingerne af svarprocenterne for de enkelte uddannelsesretninger jf. neden for. 2. Udvælgelse af Htx og Hhx lærere Da der ikke findes lister over ansatte ved Htx og Hhx institutioner, blev udvælgelsen gennemført på en anden måde end Hf og Stx lærerne. Først blev der foretaget en simpel tilfældig udvælgelse af det beregnede antal skoler. Rektorer på disse skoler fik herefter tilsendt et brev, hvori de blev bedt om at fremsende en liste med navne over 24 (Htx) eller 36 (Hhx) Side 15 ud af 88

19 lærere. Der blev sikret tilfældighed i udvælgelsen ved at bede rektorerne om at udvælge de lærere, hvis efternavne står sidst på en alfabetisk sorteret liste. Ved at bede rektorerne om at fremsende navnene på lærerne og først derefter sende spørgeskemaer til rektorerne og bede dem om at dele dem ud, sikredes fuld kontrol over, hvilke lærere, der indgik i den endelige stikprøve. Dermed sikredes også et validt mål for den faktiske svarprocent. Udsendelse af spørgeskema Spørgeskemaerne blev udsendt i lukkede kuverter påtrykt navnene på de udvalgte lærere. Ud over spørgeskemaet indeholdt kuverten et følgebrev med en beskrivelse af formålet med undersøgelse og anvisning af et link, der gav lærerne mulighed for at udfylde spørgeskemaet elektronisk. Gennemførelse af rykkerrunder Der blev i alt foretaget tre rykkerrunder. Den første rykkerrunde rettede sig mod de rektorer på Hhx og Htx skoler, som ikke havde indsendt lister over deres lærere, en uge efter de pr. brev var blevet bedt om at indsende en sådan liste. Rektorerne blev ringet op af Epinions interviewere og mindet om opgaven. Den anden rykkerrunde blev rettet mod rektorerne for skoler med lærere, der havde fået tildelt et spørgeskema, men ikke svaret 12 dage efter at rektorerne havde modtaget spørgeskemaerne til uddeling. Rektorerne modtog et brev med spørgeskemaer og rykkerbrev til lærere, som ikke havde indsendt spørgeskemaet. Endelig blev der foretaget en tredje telefonisk rykkerrunde rettet mod rektorerne på skoler med lærere, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Rektorerne blev bedt om at minde de lærere, som endnu ikke havde besvaret skemaet om vigtigheden af at deltage i undersøgelsen. 2.3 Frafald og svarprocenter Indsamlingsprocessen var forbundet med en række udfordringer. Lærerne og skolerne var generelt villige til at deltage i undersøgelsen. Dog gav en del af skolerne udtryk for uvilje mod at deltage i undersøgelsen. Nogle af rektorerne sagde i forbindelse med de telefoniske rykkerrunder, at skolen ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Ligeledes modtog Epinion såvel skriftlige kommentarer og telefoniske opkald fra lærere, som sagde, at de ikke ville deltage i undersøgelsen, så længe de ikke fik løn for det. En anden del af frafaldet skyldes den manglende opdatering af listen over Hf og Stx lærere. Listen med lærere var fra juni Epinion modtog skriftlige og telefoniske henvendelser om lærere, der havde modtaget et spørgeskema, men som ikke længere var ansat på de pågældende skoler pga. pension, jobskifte eller andre årsager. Epinion modtog omkring 50 henvendelser af denne type. Da der med stor sandsynlighed er tale om Side 16 ud af 88

20 flere lærere end de, der har henvendt sig om problematikken, må en ikke ubetydelig del af frafaldet af Hf og Stx lærere således tilskrives listens manglende opdatering. Tabel 2 nedenfor viser svarprocenten for alle lærerne og for hver af de fire uddannelsesretninger. Tabel 2: Svarprocenter for de 4 uddannelsesretninger Uddannelse Bruttostikprøve Nettostikprøve Svarprocent Htx % Hhx % Stx % Hf % I alt % Tabellen viser, at undersøgelsen har en svarprocent på 61%. Besvarelsesprocenten blandt Hf lærere synes tilsyneladende lav sammenlignet med de tre andre uddannelsesretninger. Da der som tidligere nævnt er uvished om størrelsen af bruttostikprøven pga. de blandede Stx og Hf skoler, er det imidlertid usikkert om svarprocenten for Hf lærerne reelt er 37 % eller om den er større. Flere forhold indikerer endvidere, at den reelle svarprocent generelt er højere også for de andre uddannelsesretningers vedkommende. For det første er det som nævnt usikkert, hvor mange af de udsendte spørgeskemaer til Hf og Stx skolerne der rent faktisk er modtaget af lærere, som på nuværende tidspunkt er ansat ved skolerne. For det andet, er der en række skoler, hvor ingen lærere har returneret spørgeskemaet, hvilket tyder på, at rektorerne aldrig har givet skemaerne videre til de pågældende lærere. Antallet af lærere, der reelt har fået et spørgeskema i hænde er således med sikkerhed lavere end det antal, der fremgår af kolonnen om størrelsen på bruttostikprøverne for hver af de fire uddannelsesretninger. Det nævnte komplikationer tyder derfor på, at der nærmere er tale om en opnåelsesprocent på omkring 65 %. Epinion vurderer, at den opnåede svarprocent er tilfredsstillende. 2.4 Tolkning af resultater Det er i forbindelse med læsningen af rapporten og fortolkningen af tabellerne vigtigt at være opmærksom på spørgsmålsformuleringerne, som ligger til grund for svarfordelingerne i enkelte tabeller. Der spørges f.eks. Side 17 ud af 88

21 ind til lærernes subjektive vurderinger af it-faciliteterne på deres skole. Hvis der er forskel på lærernes vurdering af forholdene på de enkelte uddannelsesretninger, kan det f.eks. ikke entydigt tolkes som et tegn på, at der reelt er forskel på it-faciliteterne, men derimod som tegn på, at der er forskel på lærernes opfattelse af it-faciliteterne. Hvis flere Hf-lærere end Htx-lærere f.eks. synes, at deres skolers it-faciliteter er gode, er det ikke nødvendigvis tegn på, at faciliteterne også ud fra en objektiv betragtning er bedre på Hf skolerne. Forskellen kan i det pågældende eksempel skyldes, at Htx lærerne gennem mange år har været vant til at arbejde på skoler med flere og evt. bedre it-faciliteter end tilfældet er for Hf-lærerne. De vil derfor være sværere at imponere end Hf-lærerne. Figurerne, som viser svarfordelingerne på en række spørgsmål, der berører samme emne, er alle udformet således, at det er mulig at sammenligne de fire uddannelsesretninger. Figurerne er som sagt taget med for at skabe overblik. Nogle af de forskelle mellem uddannelsesretningerne, som figurerne viser, er imidlertid ikke alle signifikante. I nogle af tabellerne summerer procenten over alle lærerne til mere end. Det skyldes, at lærerne har haft mulighed for at sætte kryds ved flere svarkategorier under det pågældende spørgsmål. I forbindelse med fortolkningen af disse tabeller skal man derfor også være forsigtig med at foretage direkte sammenligninger af procentandelene på tværs af de kategorier, som holdes op mod hinanden. I udvalgte tabeller behandles lærernes vurdering som en dikotom variabel, således at vurderingerne meget god og god slås sammen og dårlig eller meget dårlig ligeledes slås sammen. Når der i teksten refereres til en positiv vurdering, menes der, at den nævnte gruppe af lærere har svaret enten meget godt eller godt/ i høj eller i nogen / stort omfang eller i et vist omfang. Under figurerne er indføjet en note, der angiver hvilke kategorier der er slået sammen i figuren. I kommentarerne til svarfordelingerne refereres til positive og negative sammenhænge. Når der i rapporten refereres til en retningsbestemt sammenhæng, er der tale om forholdet mellem to skalavariable. Med en positiv sammenhæng menes der, at undersøgelsen viser en tendens til at stigninger i den uafhængige variabel følges af stigninger i den afhængige variabel. Eksempelvis: jo ældre lærerne er, i jo højere vurderer de it forholdene som gode. Når der refereres til en negativ sammenhæng vil det modsatte forhold være på spil: jo ældre lærerne er, i jo mindre vurderer de it forholdene som gode. 2.5 Om stikprøven I dette afsnit beskrives de grundlæggende karakteristika for de lærere, der indgår i stikprøven. Tabel 3 viser respondenternes procentvise fordeling på tre aldersgrupper, nemlig under 35 år, mellem 36 og 50 år, og over 51 år, samt den samlede stikprøves kønsmæssige fordeling på hver aldersgruppe. Side 18 ud af 88

22 Den største gruppe respondenter, nemlig 51 % (55 % mænd og 46 % kvinder), er over 51 år. Den næststørste gruppe respondenter, nemlig 40 % (37 % mænd og 43 % kvinder), er mellem 36 og 50 år. Endelig er den mindste gruppe respondenter, nemlig 9 % (8 % mænd og 11 % kvinder), under 35 år. Tabel 3: Alder krydset med Køn Mand Kvinde Under 35 år år Over 51 år 8% (55) 37% (256) 55% (379) (690) 11% (59) 43% (227) 46% (243) (529) 9% (114) 40% (483) 51% (622) (1.219 ) Ser man på lærernes gennemsnitlige aldersfordeling på tværs af uddannelserne, viser tabel 4, at den største gruppe af lærere er over 51 år, mens den næststørste gruppe er mellem 36 og 50 år. Der er dog en afvigelse på Htx, hvor den største gruppe af lærere er mellem 36 og 50 år. Den mindste gruppe af lærere er under 35 år på alle uddannelser. Tabel 4: Alder krydset med På hvilke af de følgende fire uddannelser har du undervist flest timer de to seneste år? Hf Htx Stx Hhx Under 35 år år Over 51 år 6% (9) 31% (45) 63% (90) (144) 15% (36) 52% (126) 33% (81) (243) 8% (38) 32% (151) 60% (283) (472) 8% (30) 45% (161) 47% (168) (359) 9% (113) 40% (483) 51% (622) (1.218 ) Ser man på hvilket fagområde, som respondenterne samlet og kønsvist har undervist flest timer på de seneste tre år, viser tabel 5 følgende billede (den samlede kønsvise fordeling nævnes i parentes ud for hvert fagområde): Den største gruppe respondenter, nemlig 43 %, har undervist humanistiske fag (27 % mænd og 64 % kvinder), og den næststørste gruppe, nemlig 29 % (37 % mænd og 18 % kvinder), har undervist naturvidenskabelige fag. Herefter fordeler 10 % af respondenterne sig på Side 19 ud af 88

23 økonomiske fag (13 % mænd og 6 % kvinder), 9 % på samfundsvidenskabelige fag (11 % og 5 % kvinder) og 3 % på andre fag / kreative fag (3 % for begge køn). Tabel 5: Inden for hvilket fagområde har du undervist flest timer de seneste to år? krydset med Køn Mand Kvinde Humanistisk 27% (176) 64% (321) 43% (497) Samfundsvidenskabelig 11% (74) 5% (25) 9% (99) Naturvidenskabelig 37% (240) 18% (91) 29% (331) Teknisk (profilfag Htx) 8% (51) 3% (17) 6% (68) Økonomisk (profilfag Hhx) 13% (85) 6% (30) 10% (115) Andre fag / kreative fag 3% (19) 3% (16) 3% (35) (646) (500) (1.145) Tabel 6 viser, at 43 % af lærerne i stikprøven har undervist flest timer i fag, der hører under det humanistiske fagområde. Den største andel findes blandt Hf lærerne, hvor 55 % underviser flest timer i humanistiske fag. Blandt Stx lærerne er andelen på 49 %, mens den blandt Htx og Htx er på hhv. 25 % og 43 %. 9 % af lærerne i stikprøven underviser flest timer i samfundsvidenskabelige fag. 29 % af lærerne underviser flest timer indenfor naturvidenskabelige fag. For lærerne på Htx er andelen, som underviser flest timer indenfor naturvidenskabelige fag, er andelen på 44 %, mens andelen på Hf og Stx er på hhv. 29 % og 37 %. På Hhx er andelen på 9 %. 6 % af lærerne underviser flest timer inden for tekniske fag, mens 10 % underviser inden for økonomiske fag. 3 % af lærerne i stikprøven underviser inden for andre/ kreative fag. Side 20 ud af 88

24 Tabel 6: Inden for hvilket fagområde har du undervist flest timer de seneste to år? krydset med På hvilke af de følgende fire uddannelser har du undervist flest timer de to seneste år? Hf Htx Stx Hhx Alle Humanistisk 55% (77) 25% (57) 49% (217) 43% (144) 43% (495) Samfundsvidenskabelig 12% (17) 5% (11) 8% (34) 11% (36) 9% (98) Naturvidenskabelig 29% (40) 44% (100) 37% (162) 9% (30) 29% (332) Teknisk (profilfag Htx) 1% (1) 26% (59) 0% (2) 2% (6) 6% (68) Økonomisk (profilfag Hhx) 0% (0) 0% (1) 0% (0) 34% (114) 10% (115) Andre fag / kreative fag 3% (4) 0% (0) 6% (26) 2% (6) 3% (36) (139) (229) (441) (336) (1.144) Side 21 ud af 88

25 Side 22 ud af 88

26 3 It faciliteter og de fysiske rammer I dette kapital gennemgås de spørgsmål i undersøgelsen, som berører itfaciliteterne og de fysiske rammer. Der kommenteres på signifikante sammenhænge mellem de spørgsmål, der relaterer sig til dette emne og baggrundsfaktorerne alder, køn, uddannelsesretning, fagområde og holdningsspørgsmålet om, hvor vigtig det er at anvende it i forbindelse med undervisningen. Først ses der nærmere på de spørgsmål, som relaterer sig til it-faciliteterne på skolen. Dernæst undersøges, hvem der tager sig af driften af skolens it faciliteter. Endelig fokuserer den sidste del af afsnittet på hvorvidt, lærerne får stillet en computer til rådighed, om de har en internetopkobling og hvem der i givet fald betaler for opkoblingen. 3.1 Hovedkonklusioner Mellem 85 % og 87 % af lærerne vurderer de forskellige forhold, der relaterer sig til it-faciliteterne på deres skole som gode (lærernes og elevernes adgang til computere, udvalget af programmer og computernes evne til at køre programmerne). 11 % vurderer elevernes adgang til en bærbar computer, der er stillet til rådighed for dem af skolen, som god 3. Der er en positiv sammenhæng mellem lærernes alder og vurderingen af lærernes adgang til computerfaciliteter. Dvs. jo ældre lærerne er, jo mere positivt vurderer de deres adgang til computerfaciliteter. Der er en positiv sammenhæng mellem lærernes vurdering af vigtigheden af at der anvendes it i forbindelse med undervisningen og vurderingen af lærernes adgang til computerfaciliteter. Der er en positiv sammenhæng mellem lærernes vurdering af vigtigheden af, at der anvendes it i forbindelse med undervisningen og vurderingen af elevernes adgang til computerfaciliteter. Der er en positiv sammenhæng mellem lærernes alder og deres vurdering af elevernes adgang til computerfaciliteter. Det er blandt de samfundsfaglige lærere, at man finder flest, som vurderer computernes evne til at køre de forskellige programmer som god, mens man finder flest, der vurderer at dette ikke er tilfældet, blandt lærere der underviser i andre/ kreative fag. Det er endvidere blandt lærere, som primært underviser inden for samfundsfaglige eller økonomiske fag, at man finder flest, som vurderer programudbuddet på skolens computere som gode, mens 3 Her behandles lærernes vurdering som en dikotom variabel. Her refereres således til de lærere, der har angivet at elevernes adgang til at få stillet en bærbar computer til rådighed af skolen som enten meget god eller god. Side 23 ud af 88

27 det er blandt lærere, der primært underviser inden for de naturvidenskabelige eller kreative fag, at man finder den største andel, som synes, at programudbuddet på skolens computere er dårligt. Det er for 69 % af skolernes vedkommende en systemadministrator, der tager sig af driften af it-faciliterne, mens 48 % af lærerne siger, at en it-vejleder tager sig af driften. 6 % siger, at driften varetages af en AV inspektor. 63 % af lærerne har fået en computer stillet til rådighed uden for skolen af skolen/ amtet. 97 % af lærerne har internetopkobling derhjemme. 70 % betaler selv for internetopkoblingen, mens 14 % får dækket hele omkostningen ved opkoblingen af amtet/ skolen. 13 % af lærerne betaler selv en del af opkoblingen. 3.2 Detailanalyser It-faciliteterne på skolerne Figur 2 viser, hvor stor en andel af lærerne, der anser udvalgte forhold ved skolens it-faciliteter som gode. Figuren giver et samlet billede af, hvilke forhold flest lærere vurderer som gode, ligesom figuren viser forskelle og ligheder i lærernes vurdering, når man sammenligner de fire uddannelsesretninger. Side 24 ud af 88

28 Figur 2: Andel som vurderer forskellige it-forhold som gode * Elevernes adgang til computerfaciliteter 87% 88% 86% 83% 90% Lærernes adgang til computerfaciliteter Udbuddet af programmer på computere Computernes evne til at køre de forskellige programmer 86% 92% 84% 78% 91% 85% 93% 81% 85% 81% 85% 89% 82% 83% 84% HHX STX HTX HF Elevernes bærbare computere, der er stillet til rådighed under hele deres uddannelse 11% 13% 8% 18% 7% Andel som opfatter forholdene som gode * I figuren vises alene de positive besvarelser. Figuren viser således %-delen af lærere der har vurderet det udvalgte forhold som enten meget godt eller godt. Sammenholder man lærernes vurdering af samtlige forhold ved deres skoles it-faciliteter, kan der konkluderes følgende: 11 % af lærerne vurderer, at elevernes mulighed for at få stillet en computer til rådighed under hele deres uddannelse er god. Ser man bort fra elevernes adgang til en bærbar computer, kan det endvidere konkluderes, at mellem 85 % og 87 % af lærerne vurderer it-forholdene som gode. 87 % af lærerne vurderer elevernes adgang til computerfaciliteter som gode. Sammenligner man de fire uddannelsesretninger, er der en forskel på 7 procentpoint mellem Hf, hvor 91 % mener, at elevernes adgang er god, til Htx, hvor 83 % oplever elevernes adgang som god. 86 % vurderer, at lærernes adgang til computerfaciliteter er god. Andelen, som mener, at lærernes adgang er god, er størst blandt Hhx-lærerne (92 %) og mindst blandt Htx-lærerne (78 %). 85 % af lærerne synes, at udbuddet af programmer på computere er gode. 93 % af Hhx lærerne vurderer udbuddet af programmer som gode, mens andelen er 85 % blandt Htx-lærerne og 81 % blandt såvel Hf- som Stxlærerne. Side 25 ud af 88

29 Nedenstående tabeller fokuserer mere specifikt på hver enkelt af ovenstående forhold ved it-faciliteterne. Tabeller viser følgende: Tabel 7 viser, at det er blandt lærere, der er ældre end 51 år, at man finder den største andel, som vurderer, at lærernes adgang til computerfaciliteter er god. Således siger 89 % af lærerne over 51 år, at adgangen er god eller meget god, mens andelen blandt dem mellem 36 og 50 er på 84 % og andelen blandt dem under 35 på 85 % Tabel 7: Lærernes adgang til computerfaciliteter krydset med Alder Under 35 år år over 51 år Alle Meget god eller god Dårlig eller meget dårlig 85% (97) 15% (17) (114) 84% (400) 16% (79) (479) 89% (550) 11% (71) (621) 86% (1.047 ) 14% (167) (1.214 ) Tabel 8 viser, at andelen af lærere, der vurderer lærernes adgang til computerfaciliteter som meget god eller god, er størst blandt den gruppe af lærere, som synes, at det er vigtig at anvende it i forbindelse med undervisningen. Således siger 87 % af disse lærere, at deres adgang til computerfaciliteter er god, mod 85 % blandt den gruppe af lærere, som ikke synes, at det er vigtig at anvende it i forbindelse med undervisningen. Tabel 8: Lærernes adgang til computerfaciliteter krydset med Er det ifølge din personlige vurdering vigtigt, at der anvendes it i forbindelse med undervisningen? Det er vigtigt at der anvendes it Det er ikke vigtigt at der anvendes it Alle Meget god eller god 87% (907) 85% (136) 87% (1.043) Dårlig eller meget dårlig 13% (133) 15% (24) 13% (157) (1.040) (160) (1.200) Tabel 9 viser, at andelen af lærere, som vurderer elevernes adgang til computerfaciliteter som gode, bliver større, jo ældre lærerne er. Blandt gruppen af lærere under 35 år siger 17 % således, at elevernes adgang til Side 26 ud af 88

30 computerfaciliteter er dårlig. Blandt lærere mellem 36 og 50 år siger 15 %, at elevernes adgang er dårlig mod 11 % blandt lærere, der er over 51 år. Tabel 9: Elevernes adgang til computerfaciliteter krydset med Alder Under 35 år år over 51 år Meget god eller god Dårlig eller meget dårlig Ikke relevant 83% (93) 17% (19) 0% (0) (112) 85% (405) 15% (71) 0% (1) (477) 88% (544) 11% (70) 0% (1) (615) 87% (1.042 ) 13% (160) 0% (2) (1.204 ) Af tabel 10 fremgår det, at det er blandt de samfundsfaglige lærere, at man finder flest, som vurderer computernes evne til at køre de forskellige programmer som god. Således siger 90 % af de samfundsfaglige lærere, at computernes evne til at køre de forskellige programmer er god. Blandt de lærere, som primært underviser i humanistiske fag, er andelen på 84 %, blandt de naturvidenskabelige på 83 %. Det samme gør sig gældende for 86 % og 85 % og 77 % af de lærere der underviser i hhv. tekniske og økonomiske fag og andre/ kreative fag. Tabel 10: Computernes evne til at køre de forskellige programmer (hardware) krydset med Inden for hvilket fagområde har du undervist flest timer de seneste to år? Humanistisk Samfundsvidenska belig Naturvidenskabeli g Teknisk (profilfag Htx) Økonomisk (profilfag Hhx) Andre fag / kreative fag Meget god eller god Dårlig eller meget dårlig Ikke relevant 84% (405) 14% (66) 3% (13) (484) 90% (87) 8% (8) 2% (2) (97) 83% (272) 15% (50) 1% (4) (326) 86% (57) 14% (9) 0% (0) (66) 85% (98) 15% (17) 0% (0) (115) 77% (27) 14% (5) 9% (3) (35) 84% (947) 14% (155) 2% (22) (1.124 ) Side 27 ud af 88

31 Tabel 11 viser endvidere, at den positive vurdering af computernes evne til at køre de forskellige programmer er mest udbredt blandt de lærere, som mener, at det er vigtigt at anvende it i forbindelse med undervisningen. Blandt denne gruppe af lærere er der således 86 %, som vurderer computernes hardware som god, mod 77 % i gruppen af lærere, som ikke mener, at det er vigtigt at anvende it i forbindelse med undervisningen. Tabel 11: Computernes evne til at køre de forskellige programmer (hardware) krydset med Er det ifølge din personlige vurdering vigtigt, at der anvendes it i forbindelse med undervisningen? Meget god eller god Dårlig eller meget dårlig Ikke relevant Det er vigtigt at der anvendes it 86% (886) 13% (130) 1% (14) (1.030) Det er ikke vigtigt at der anvendes it 77% (118) 18% (28) 5% (7) (153) Alle 85% (1.004 ) 13% (158) 2% (21) (1.183 ) Tabel 12 viser, at det er blandt lærere, som primært underviser inden for samfundsfaglige eller økonomiske fag, at man finder flest, som vurderer programudbuddet på skolens computere som gode. Blandt lærerne, der primært underviser i økonomiske fag, vurderer 95 % programudbuddet som godt, mens det gælder for 90 % af de samfundsvidenskabelige lærere. Det er blandt de lærere, der primært underviser inden for de naturvidenskabelige eller kreative fag, at man finder den største andel, som synes, at programudbuddet på skolens computere er dårligt. Andelen, som synes, at programudbuddet er dårligt, er på 19 % blandt lærerne fra andre/ kreative fag og på 16 % blandt de naturvidenskabelige lærere. Til sammenligning er andelen, som finder udbuddet dårligt på 4 % blandt de lærere, der primært underviser i økonomiske fag og 8 % blandt de lærere, der primært underviser i samfundsfaglige fag. Side 28 ud af 88

32 Tabel 12: Udbuddet af programmer på computerne (software) krydset med Inden for hvilket fagområde har du undervist flest timer de seneste to år? Humanistisk Samfundsvidenska belig Naturvidenskabeli g Teknisk (profilfag Htx) Økonomisk (profilfag Hhx) Andre fag / kreative fag Meget god eller god Dårlig eller meget dårlig Ikke relevant 85% (412) 12% (60) 3% (14) (486) 90% (87) 8% (8) 2% (2) (97) 83% (268) 16% (51) 2% (5) (324) 88% (58) 12% (8) 0% (0) (66) 96% (109) 4% (5) 0% (0) (114) 72% (26) 19% (7) 8% (3) (36) 85% (961) 12% (139) 2% (24) (1.124 ) Tabel 13 viser, at andelen af lærere, som vurderer udbuddet af software som godt, er størst blandt den gruppe af lærere, som synes, det er vigtigt at anvende it i forbindelse med undervisningen. Således siger 88 % af disse lærere, at udbuddet af programmer er godt, mod 73 % af de lærere, som ikke synes, det er vigtigt at anvende it i forbindelse med undervisningen. Tabel 13: Udbuddet af programmer på computerne (software) krydset med Er det ifølge din personlige vurdering vigtigt, at der anvendes it i forbindelse med undervisningen? Meget god eller god Dårlig eller meget dårlig Ikke relevant Det er vigtigt at der anvendes it 88% (903) 11% (113) 1% (14) (1.030) Det er ikke vigtigt at der anvendes it 73% (112) 21% (32) 6% (9) (153) Alle 86% (1.015 ) 12% (145) 2% (23) (1.183 ) Side 29 ud af 88

33 3.2.2 Driften af skolernes it-faciliteter Tabel 14 viser, hvem der varetager driften af skolernes it-faciliteter generelt og inden for hver af de fire uddannelsesretninger. Ser man på skolerne som samlet gruppe, er det for 69 % af skolernes vedkommende en systemadministrator, der tager sig af driften af it-faciliterne. 48 % af lærerne siger, at en it-vejleder tager sig af driften, mens 6 % af lærerne siger, at driften varetages af en AV inspektor. Endelig angiver 10 %, at andre tager sig af driften. Blandt Hhx og Htx siger hhv. 91 % og 80 % af lærerne, at driften varetages af en systemadministrator. Blandt Stx og Hf lærerne ligger andelen på hhv. 50 % og 60 %. Omvendt siger 75 % af lærerne på Stx og Hf, at driften varetages af en it-vejleder, mens andelen af lærere på Htx og Hhx skoler, som siger, at driften varetages at en it-vejleder, ligger på hhv. 30 % og 15 %. Tabel 14: Hvem varetager driften af din skoles it-faciliteter krydset med På hvilke af de følgende fire uddannelser har du undervist flest timer de to seneste år? Hf Htx Stx Hhx Alle Systemadministrator It vejledere AV inspektor Andre Ved ikke 60% (88) 75% (110) 11% (16) 6% (9) 2% (3) 154% (146) 80% (195) 30% (72) 1% (3) 19% (46) 4% (9) 134% (244) 50% (234) 75% (354) 10% (49) 11% (50) 2% (10) 148% (472) 91% (327) 15% (53) 2% (7) 4% (16) 1% (3) 113% (361) 69% (844) 48% (589) 6% (75) 10% (121) 2% (25) 135% (1.223 ) Note: Tabellen summerer ikke til, da respondenten har kunnet foretage flere afkrydsninger Computer, internetopkobling og finansiering Tabel 15 viser, at 63 % af lærerne har fået en computer stillet til rådighed udenfor skolen. Det er blandt Hhx lærerne, at man finder den største andel af lærere, der har fået stillet en computer til rådighed (75 %). For Hf, Htx og Stx lærerne er andel på hhv. 56 %, 62 % og 56 %. Side 30 ud af 88

34 Tabel 15: Har du en computer, som skolen/amtet har stillet til rådighed for dig udenfor skolen? krydset med På hvilke af de følgende fire uddannelser har du undervist flest timer de to seneste år? Hf Htx Stx Hhx Ja Nej 56% (78) 44% (62) (140) 62% (143) 38% (88) (231) 56% (248) 44% (195) (443) 75% (255) 25% (83) (338) 63% (724) 37% (428) (1.152 ) Tabel 16 viser, hvor mange af lærerne, der har internetopkobling derhjemme og hvordan opkoblingen finansieres. 96 % af lærerne har internetopkobling derhjemme. 70 % betaler selv for internetopkoblingen, mens 14 % får dækket hele omkostningen ved opkoblingen af amtet/ skolen. 13 % af lærerne betaler selv en del af opkoblingen, mens amtet/ skolen betaler resten. Andelen, som får dækket alle udgifter ved at have internetopkobling derhjemme, er størst blandt Hhx lærere (28 %) og mindst blandt Hf lærer (4 %). Det er endvidere blandt Htx lærerne, at man finder den største andel af lærere, som selv betaler for opkoblingen. Tabel 16: Har du internetforbindelse derhjemme? krydset med På hvilke af de følgende fire uddannelser har du undervist flest timer de to seneste år? Hf Htx Stx Hhx Ja, skolen/amtet betaler for opkoblingen Ja, jeg betaler selv for opkoblingen ja, jeg betaler selv for noget af opkoblingen, skolen resten Nej 4% (6) 74% (103) 18% (25) 4% (6) (140) 6% (14) 82% (190) 8% (18) 4% (9) (231) 10% (43) 77% (340) 10% (42) 4% (16) (441) 28% (94) 50% (169) 18% (59) 4% (14) (336) 14% (157) 70% (802) 13% (144) 4% (45) (1.148 ) Side 31 ud af 88

35 Side 32 ud af 88

36 4 De strukturelle rammer I dette kapitel præsenteres og kommenteres undersøgelsens resultater angående de strukturelle rammer for anvendelsen af it i de gymnasiale uddannelsers undervisning. Med strukturelle rammer forstås i undersøgelsen, 1) hvilke typer af informationer som it bruges til at formidle og til hvem, 2) i hvilke fora anvendelsen af it i undervisningen diskuteres, 3) hvor ofte anvendelsen af it i undervisningen diskuteres, 4) i hvilken der er etableret fora til at tænke anvendelsen af it sammen med faglige, pædagogiske og/ eller tekniske hensyn og 5) i hvilken udvalgte forhold på skolen understøtter brugen af it i undervisningen. 4.1 Hovedkonklusioner 91 % af lærerne angiver, at ledelsen dagligt eller ugentligt anvender it til formidling af praktiske og/ eller administrative informationer til lærerne på deres skole. 87 % af lærerne angiver, at it anvendes dagligt eller ugentligt til kommunikation og samarbejde mellem lærerne på deres skole. 69 % af lærerne angiver, at it anvendes dagligt eller ugentligt til kommunikation mellem lærere og elever på deres skole. 60 % af lærerne angiver, at ledelsen dagligt eller ugentligt anvender it til formidling af praktiske og/ eller administrative informationer til eleverne på deres skole. Der er en positiv sammenhæng mellem lærernes vurdering af, hvor ofte it på deres skole anvendes til kommunikation mellem lærere og elever og lærernes alder 49 % angiver, at diskussion af anvendelse af it i undervisningen ofte finder sted på deres skole, mens 39 % angiver, at diskussion foregår indimellem. Undersøgelsen viser endvidere, at der er en moderat positiv sammenhæng mellem lærernes alder og deres vurdering af, hvor ofte anvendelse af it i undervisningen diskuteres. Anvendelsen af it i undervisningen diskuteres hyppigst på møder for alle lærere (59 %) og på faggruppemøder (53 %), mens 6 % angiver at sådanne diskussioner ikke finder sted i nogen af de nævnte fora på deres skole. 69 % af lærerne angiver, at der i høj eller nogen er oprettet fora i relation til it så faglige, pædagogiske og/ eller tekniske hensyn tænkes sammen på deres skole, mens 31 % angiver, at det i mindre er tilfældet. Der er en positiv sammenhæng mellem lærernes alder, og deres vurdering af, i hvilken deres skole har etableret fora i relation til it så faglige, pædagogiske og / eller tekniske hensyn tænkes sammen. Det er projektperioder og den daglige organisering af undervisningen, der i højest vurderes som understøttende for Side 33 ud af 88