Åbent referat til. Udvalget for Arbejdsmarked og Integration

Transkript

1 Varde Kommune Åbent referat til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: Onsdag den 7. maj 2014 Mødetidspunkt: 8:00-10:30 Mødested: Jobcentret, Mødelokale 9 Deltagere: Fraværende: Referent: Keld Jacobsen, Søren Laulund, Peder Foldager Hansen, Poul Rosendahl, Holger Grumme Nielsen Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen Lena Andersen

2 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Indholdsfortegnelse Side 42. Godkendelse af dagsorden Digital Post - delegering af kompetence i forbindelse med fritagelser Temamøde om digitalisering Beskæftigelsesplan overordnede mål for Udkast til Resultatrevision Visionspolitik for erhverv og beskæftigelse Familieguider i Integrationsgruppen Orientering - Status Integration Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 81

3 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 5157 Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen Godkendt. Side 82

4 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Digital Post - delegering af kompetence i forbindelse med fritagelser Dok.nr.: 5135 Sagsid.: 14/4524 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Den 1. november 2014 bliver det obligatorisk for borgerne at være tilmeldt Digital Post - jævnfør lov om Offentlig Digital Post. Borgere, som 1. november 2014 ikke er tilmeldt Digital Post, bliver automatisk tilmeldt og modtager herefter deres post fra offentlige myndigheder digitalt via borger.dk eller e-boks. Ved lovbekendtgørelse nr af 18. december 2013 har borgere fra 1. marts 2014 mulighed for at søge fritagelse for tilslutning til Digital Post, der træder i kraft den 1. november 2014 gældende for alle borgere fra 15 år eller derover. For at kunne søge fritagelse skal borgeren på tro og love skrive under på, at det ikke er muligt at opfylde tilslutning til Digital Post. Fritagelseskriterierne er jf. 3: Kognitiv og fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer borgeren i at modtage sin post digitalt. Det kan f.eks. være lettere demente eller udviklingshæmmede. Manglende adgang til computer i eget hjem eller opholdssted. Det betyder, at borgerne ikke skal tvinges ned på biblioteket eller på borgerservice for at læse deres post. Udrejse af Danmark eller ophør af fast ophold i Danmark. Sproglige barrierer. Det kan være en borger, som ikke behersker dansk eller er ordblind, og derfor har svært ved at tilgå den digitale postkasse på grund af problemer med at tilegne sig teksterne i Digital Post. Praktiske vanskeligheder med at skaffe Nem-ID. Det kan være en borger, der midlertidigt opholder sig i udlandet og har langt til en dansk repræsentation, hvor Nem-ID kan udleveres. Ansøgningen om fritagelse skal afleveres personligt på en blanket, der er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen, og der skal fremvises legitimation. Der kan gives fuldmagt til at en anden kan indgive anmodningen om fritagelsen på fuldmagtgiverens vegne. Borgeren er ikke forpligtet til at oplyse, hvilken af fritagelsesgrundene borgeren er omfattet af, når borgeren søger fritagelse. Varde Kommune skal ikke foretage prøvning af eller forlange dokumentation for, om en borger lever op til kriterierne for fritagelse. Borgerne kan fritages for en periode på 2 år eller permanent. Borgeren har mulighed for at give andre læseadgang til den digitale postkasse, hvilket kan være et alternativ til at søge fritagelse. På landsplan forventes 20 % af borgerne over 15 år at skulle fritages for Digital Post. I Varde Kommune svarer det til ca Ambitionen i Varde Kommune er dog at hjælpe og inspirere flest mulige til at tilmelde og håndtere deres post via Digital Post. I bekendtgørelsens 6 står der, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om fritagelse, såfremt blanketten med anmodningen er udfyldt korrekt, og der er fremvist den fornødne legitimation. Side 83

5 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Der er ikke i bekendtgørelsen om fritagelse for Digital Post for borgere regler om delegation af opgaven. Det er derfor op til den enkelte kommunalbestyrelse at tage stilling til dette spørgsmål. Forvaltningens vurdering Det foreslås, at kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til at meddele fritagelse for Digital Post til borgere til forvaltningsenheden Borger og Arbejdsmarked, hvorefter opgaven placeres i Borgerservice. Det foreslås desuden, at afdelings- og institutionsledere på ældre-, special- og evt. skoleområdet bemyndiges til at indstille borgere, som selv har svært ved at møde op i Borgerservice, til fritagelse via en blanket og screening af, om borgeren skal fritages jævnfør fritagelseskriterierne. Indstillingen afleveres til Borgerservice, som behandler indstillingen. Retsgrundlag Lov om offentlig Digital Post. Bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post. Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådets godkendelse, at kompetencen til at meddele fritagelse for Digital Post til borgere delegeres fra kommunalbestyrelsen til forvaltningsenheden Borger og Arbejdsmarked, hvorefter opgaven placeres i Borgerservice, og at afdelings- og institutionsledere på ældre-, special- og evt. skoleområdet screener borgere, som har svært ved at møde op i Borgerservice, i forhold til fritagelseskriterierne og på baggrund heraf indstiller borgere til fritagelse i Borgerservice. Beslutning Direktionen den Fraværende: Ingen Sagen fremsendes til Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations behandling med anbefaling. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen Anbefalingen blev godkendt. Side 84

6 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Temamøde om digitalisering Dok.nr.: 5211 Sagsid.: 13/3017 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Digitalisering er et tema, som får stadig større betydning for såvel borgere, erhvervsliv og ansatte i Varde Kommune. Rammerne for digitalisering i Varde Kommune udgøres af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, den fælleskommunale digitaliseringsstrategi samt en række lokale digitaliseringstiltag. Udviklingskonsulent Rune Olesen deltager under drøftelsen. Forvaltningens vurdering De væsentligste emner i relation til digitalisering på udvalgets område er dels, at kommunikationen mellem den offentlige sektor og borgere og erhvervsliv digitaliseres gennem Digital Post på borger.dk og eboks samt en lang række områder, hvor det er blevet/bliver obligatorisk for borgerne, at betjene sig selv digitalt via Varde Kommunes hjemmeside eller borger.dk. Et andet væsentligt emne er implementering af nye systemer på sygedagpenge- og ydelsesområdet samt vedrørende sagsoverblik. På mødet præsenteres Varde Kommunes status, indsatser og overvejelser vedrørende disse områder. Sundhedskonsekvensvurdering Ingen Retsgrundlag Lov om offentlig Digital Post. Lov om obligatorisk digital selvbetjening. Økonomi - Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at oplægget om digitalisering i Varde Kommune tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen Taget til efterretning. Side 85

7 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Beskæftigelsesplan overordnede mål for 2015 Dok.nr.: 5150 Sagsid.: 14/2573 Initialer: birg Åben sag Sagsfremstilling Beskæftigelsesministeren har den 11. april 2015 udmeldt de fire beskæftigelsespolitiske mål for De beskæftigelsespolitiske mål for 2015 sætter den overordnede ramme og retning for arbejdet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. De fire mål er en videreførelse af målene for 2014, da de nuværende mål, efter ministerens mening, sætter fokus på områder, hvor der også i 2015 er et særligt behov for en styrket indsats, ligesom målene understøtter implementeringen af de reformer, som regeringen har iværksat og vil iværksætte på beskæftigelsesområdet. De fire beskæftigelsespolitiske mål: 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at den unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelse af langtidsledighed, ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Side 86

8 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere, fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Ministeren har, for 2015, besluttet at afbureaukratisere processen for de kommunale beskæftigelsesplaner og give kommunerne et større råderum til at bruge ressourcerne på at tilrettelægge en indsats med udgangspunkt i målene. Der vil derfor ikke blive stillet formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i de kommunale beskæftigelsesplaner for 2015 med udgangspunkt i landsdækkende kvantitative målsætninger, som det har været tilfældet de tidligere år. Forvaltningens vurdering Det er vurderingen, at indholdet i ministerens mål ligger i god tråd med udvalgets hidtidige drøftelser. Det vurderes endvidere som positivt, at der ikke i 2015 stilles formkrav til fastlæggelse af kvantitative mål, da kvaliteten i selve indsatsen må have højeste prioritet. Kommunen har dog mulighed for fortsat at opstille kvantitative mål, inden for et eller flere af målene, såfremt der ønskes en mere specifik opfølgning på indsatsen. Det er dog vurderingen, at der løbende foretages opfølgning via den månedlige Ledelsesinformation for jobcenter Varde. Sundhedskonsekvensvurdering Hovedparten af målene har fokus på det sundhedsfaglige: Helbredsmæssige problemstillinger hos unge Tidlig indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job Fastholdelse af medarbejdere i forbindelse med længevarende sygemelding Der vil derfor i beskæftigelsesplanen for 2015 også skulle sættes fokus på en beskrivelse af indsatsen i forhold til ovennævnte områder. Retsgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben VS: Beskæftigelsesministerens udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015.pdf 55337/14 Side 87

9 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager ministerens udmelding til efterretning, samt at der nu arbejdes videre med at kvalificere de enkelte mål i planen til endelig indstilling og godkendelse. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen Anbefalingen blev godkendt. Side 88

10 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Udkast til Resultatrevision 2013 Dok.nr.: 5129 Sagsid.: 14/3762 Initialer: birg Åben sag Sagsfremstilling Jobcentret skal hvert år udarbejde en resultatrevision for det foregående år. Forvaltningen har således udarbejdet et udkast til resultatrevision for Udkastet skal, i henhold til udmeldt årshjul fra Beskæftigelsesregionen, sendes i høring hos Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Syddanmark. Selve dagsordenspunktet er tænkt som en orientering til udvalget om, at resultatrevisionen er udarbejdet og sendt i høring. Resultatrevisionen vil således blive gennemgået på førstkommende udvalgsmøde efter endt høringsfrist. Udkast til resultatrevision er sendt til høring den 8. april Centralt fastsat høringsfrist er senest den 21. maj Herefter skal udvalget indstille resultatrevisionen, med tilhørende bemærkninger, til godkendelse i byrådet senest den 30. juni Resultatrevisionen for 2013 indeholder følgende elementer: 1. En resultatoversigt over jobcentrets resultater den seneste måned og det seneste år (december 2013) for ministermål, forskellige målgrupper og indsatsområder, sammenholdt med udviklingen i den klynge, som Jobcenter Varde sammenligner sig med, for så vidt angår denne måling. 2. Et besparelsespotentiale for 1. kvartal 4. kvartal Hvor meget kan Varde spare på forsørgelsesydelser, hvis jobcentret nedbringer antallet af personer på forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i kommuner med samme rammevilkår. 3. Opfølgning på de mål og resultatkrav, der er opstillet for indsatsen i forbindelse med tildelingen af midler fra Puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vil på udvalgets møde i juni 2014 gennemgå jobcentrets bemærkninger og konklusioner til resultatrevisionens enkelte delelementer. Udfordringerne vil indgå i overvejelserne om indsatser i Beskæftigelsesplan Retsgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni Økonomi Ingen Side 89

11 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Høring Udkast til resultatrevision 2013 er sendt til høring i LBR og Beskæftigelsesregion Syddanmark. Centralt fastsat høringsfrist er senest 21. maj Bilag: 1 Åben Resultatrevision /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen Taget til efterretning. Side 90

12 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Visionspolitik for erhverv og beskæftigelse Dok.nr.: 5161 Sagsid.: 14/1077 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling I efteråret 2013 besluttede Byrådet, at der skal udarbejdes 12 overordnede visionspolitikker, som skal være tværgående og helhedsorienterede. Én af de 12 visionspolitikker er en Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik, og det er besluttet, at politikken skal udarbejdes i første kvartal af Økonomiudvalget godkendte den 29. januar 2014 projektplanen for arbejdet med visionspolitikken for erhverv- og beskæftigelse. Projektplanen er vedhæftet som bilag dok.nr Projektets formål Projektets formål er at udarbejde en visionspolitik for erhverv og beskæftigelse, som skaber rammerne for vækst og udvikling hos det private erhvervsliv, og dermed fundamentet for en fortsat god levestandard og fastholdelse af de offentlige velfærdsservices i Varde Kommune. Politikken skal indeholde en overordnet vision for erhvervs- og beskæftigelsesområdet og udpege indsatsområder med selvstændige målsætninger. Forslag til visionspolitik for erhverv og beskæftigelse Forslaget til en visionspolitik for erhverv og beskæftigelse indeholder følgende vision og målsætninger: Vision for området: Varde Kommune er en erhvervsvenlig kommune, der gennem dialog og samarbejde med erhvervslivet skaber vækst og beskæftigelse i vores lokalområde. Dette betyder, at enhver henvendelse fra erhvervslivet er et ønske om vækst til gavn for alle. Varde Kommune er en væsentlig medspiller i det sydvestjyske vækstområde, hvor den erhvervsvenlige kommune, den kvalificerede arbejdskraft samt vækst og udvikling i de lokale virksomheder er hinandens forudsætninger. Målsætninger: Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken består af tre overordnede målsætninger med underliggende delmål. De tre overordnede målsætninger er: Målsætning 1: Sammen skaber vi en erhvervsvenlig kommune Målsætning 2: Sammen sikrer vi kvalificeret arbejdskraft Målsætning 3: Sammen skaber vi vækst og udvikling i de lokale virksomheder Forslaget til visionspolitikken for erhverv og beskæftigelse er vedhæftet som bilag dok.nr Side 91

13 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Tidsplan Forslaget til visionspolitikken for erhverv og beskæftigelse behandles i Direktionen den 30. april, i Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den 7. maj, i Økonomiudvalget den 28. maj samt i Byrådet den 3. juni. Den 18. juni vil der være et offentligt høringsarrangement om visionspolitikken, og politikken sendes i offentlig høring fra uge 24 til uge 32 i Det forventes, at visionspolitikken for erhverv og beskæftigelse kan godkendes endeligt i oktober Den samlede tids- og handleplan for projektet er vedhæftet som bilag. Forvaltningens vurdering Den fremtidige erhvervs- og beskæftigelsesindsats er af afgørende betydning for Varde Kommunes udvikling, og det er forvaltningens vurdering, at den nye visionspolitik for erhverv og beskæftigelse vil bidrage til at skabe fælles retning og skabe rammerne for en styrket og mere målrettet erhvervs- og beskæftigelsesindsats. Det vurderes, at forslaget til projektorganisering, den politiske behandling og interessentmøderne har sikret inddragelse af og indflydelse til de væsentligste eksterne og interne interessenter på henholdsvis erhvervs- og beskæftigelsesområdet. Retsgrundlag Lov om erhvervsfremme og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Økonomi Der er afsat kr. til gennemførelse af projektet, som primært vil gå til mødeudgifter og grafisk opsætning. Det forventes, at de samlede udgifter kan afholdes inden for den afsatte ramme. Høring Det færdige udkast til Visionspolitik for erhverv og beskæftigelse sendes i offentlig høring fra uge 24 til uge 32 i Bilag: 1 Åben Visionspolitik for erhverv og beskæftigelse 56317/14 2 Åben Projektplan: Udarbejdelse af visionspolitik for Erhverv og /13 beskæftigelse 3 Åben Tids- og handleplan - Visionspolitik for erhverv og beskæftigelse /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at visionspolitikken for erhverv og beskæftigelse sendes i høring. Beslutning Direktionen den Fraværende: Ingen Sagen fremsendes til Udvalget for Arbejdsmarkeds og Integration, Økonomiudvalget og Byrådets behandling med anbefaling. Side 92

14 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen Anbefalingen blev godkendt. Side 93

15 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Familieguider i Integrationsgruppen Dok.nr.: 4193 Sagsid.: 13/6852 Initialer: pimn Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommunes kvote af flygtninge er de senere år steget fra 23 til 48 i Det har længe været et ønske at kvalificere modtagelsen, således at der kunne etableres en håndholdt indsats overfor flygtningefamilier fra ankomsten. Med virkning fra 1. oktober 2013 er det jf. SL 181 stk. 2 muligt at anvende servicelovens 11, stk. 3 til opgaver på integrationsområdet og dermed få statsrefusion til opgaven med 100 % i optil 3 år. Den Administrative Styregruppe for tværgående koordinering af integration besluttede i sit møde den 13. januar 2014 at indføre familieguider. Endvidere blev det besluttet at placere familieguideordningen i Jobcentrets integrationsgruppe. Formålet med indførelse af familieguideordningen er, at sikre, at der bliver taget hånd om nytilkomne flygtningefamilier med børn, som er omfattet af integrationsloven og målgruppen for Servicelovens 11, stk. 3 for at danne grundlag for en god integration, at sikre, at der hurtigt sættes ind overfor børn og unge, der har behov for særlig støtte, men ikke behov for egentlige foranstaltninger efter Serviceloven. Succeskriterierne for Familieguideordningen er, at forældrene er selvhjulpne, herunder at de har styr på praktiske ting i hverdagen, kan styre egen økonomi, forstår at benytte det elektroniske Danmark og har viden om relevante tilbud i det offentlige, private organisationer og foreninger, at forældrene har indsigt i - og forståelse for det danske samfund og de danske værdier og love, der vedrører børne- og familieliv, herunder lovsatte værdier for børneopdragelse i Danmark, at børnene er integreret i institution, skole eller ungdomsuddannelse at børnene deltager i fritidsaktiviteter, og hvis ikke, at det er på baggrund af et aktivt og begrundet fravalg. Målgruppe Målgruppen for Familieguideordningen er flygtningefamilier og familiesammenførte (ægtefælle/samlever eller børn) til flygtninge med børn under 18 år, hvor det vurderes, at der er et særligt behov for støtte. Familierne har enten fået asyl i Danmark, eller hvis de har fået afslag på asyl, en humanitær opholdstilladelse eller en opholdstilladelse af ganske særlige grunde, og de derfor er omfattet af Integrationsloven i en 3 års periode. Indhold og opgaver Familieguidens arbejdsopgaver favner bredt og vil være meget forskelligartede i de enkelte familier, da familiernes baggrund og erfaringer i Danmark er meget varierende. Indsatsen skræddersys til den enkelte familie, da det er vigtigt for en vellykket integration, at indsatsen for hver familie målrettes i forhold til fx etnicitet, position i hjemlandet, familiemæssige forhold, flygtningehistorik mv. Endvidere er det vigtigt, at familieguiden observerer familiens og børnenes trivsel med det formål tidligt at spotte et eventuelt behov for en forebyggende indsats. Side 94

16 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Organisering Familieguiden organiseres i Jobcentrets Team Udvikling, Integrationsgruppen. Børn, Unge og Familie og Jobcentret vil sikre koordineringen mellem afdelingerne ved at nedsætte en lille koordineringsgruppe. Evaluering Den Administrative Styregruppe for tværgående koordinering af integrationsområdet evaluerer ordningen, herunder placeringen efter 1 år. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at de intentioner Varde Kommune længe har haft med en God Modtagelse af nye flygtningefamilier nu kan realiseres. Familieguiden vil lette integrationsprocessen for familierne samt understøtte de af målgruppens behov, der ikke tidligere har været mulighed for at tilgodese. Det bemærkes, at SL 181 giver mulighed for statsrefusion med den fulde udgift de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen. Sundhedskonsekvensvurdering Det vurderes, at indførelsen af Familieguide straks efter ankomsten af nye flygtningebørn vil øge sandsynligheden for tidlig opsporing af sygdomme og forebygge kommende livsstilssygdomme. Retsgrundlag Servicelovens 11, stk. 3, Konsulentbistand samt Servicelovens 181 vedr. refusion til flygtninge. Servicelovens 181 stk. 2 Økonomi Ansættelse af 1 årsværk kr Med forventet ansættelse fra den bliver udgiften i 2014 kr Der indhentes 100 % statsrefusion til udgifterne. Høring Til orientering i Udvalget for Børn og Undervisning samt Integrationsråd. Bilag: 1 Åben Refusion Servicelovens 11, /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at beslutningen om iværksættelse af familieguider til børn af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge godkendes, og at sagen oversendes til Udvalget for Børn og Undervisning samt Integrationsrådet til orientering. Side 95

17 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Beslutning Direktionen den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen Anbefalingen blev godkendt. Side 96

18 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Orientering - Status Integration 2013 Dok.nr.: 5179 Sagsid.: 13/15301 Initialer: pimn Åben sag Sagsfremstilling Integrationsstatus 2013 bestående af årshjul, projektoversigt samt Fakta og Nøgletal på integrationsområdet i Varde Kommune fremgår af bilagene. Udviklingen i de kommunale nøgletal de senere år vil blive udleveret på mødet. Projektoversigten indeholder 12 tiltag igangsat i 2013: Etablering af koordinerende Borger Integrationsforvaltning Integrationsplan Helbredsmæssig vurdering Kommunalt ledernetværk for integration Pilotprojekt med Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Alles valg 2013 Facilitering af cykelhold for veteraner Administrativ styregruppe for tværgående koordinering af integration Startpakke for flygtningebørn i dagtilbud Oplæg som foregangskommune i forhold til sundhed og udsatte grupper: Indvandrermedicinsk Klinik, jubilæum Dansk Socialrådgiverforening, socialrådgiverdage Konsulentfirmaet L. G. Insight, udsatte grupper. Endvidere indeholder projektoversigten 8 løbende tiltag, som har haft betydning for integrationen i 2013, 7 ophørte tiltag samt 9 kommende tiltag i Sundhedschef Kirsten Myrup og Udviklingskonsulent for Integration og Sundhed Pia Maria Kirkgaard Nielsen deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at årets vigtigste integrationsbegivenhed var lovændringen pr. 1. juli 2013 om etablering af koordinerende Borger Integrationsforvaltning, Integrationsplan samt helbredsmæssig vurdering. Varde Kommunes model for Screening af ny ankomne flygtninge, og som gav Varde Kommune Integrationsprisen 2012 som årets medarbejder, har været inspirationen for loven om helbredsmæssig vurdering. Sundhedskonsekvensvurdering Det vurderes, at fortsat fokus på lighed i sundhed i forhold til etniske minoriteter vil styrke den tidlige opsporing af sygdomme og dermed mindske risikoen for langvarige indlæggelser, kroniske sygdomme og livsstilssygdomme. Retsgrundlag Integrationsloven, Lov om aktiv Socialpolitik. Side 97

19 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Økonomi Indsatserne er afholdt indenfor den økonomiske ramme. Høring Til orientering for udvalget for Arbejdsmarked og Integration samt Integrationsrådet. Bilag: 1 Åben Projektoversigt docx 11262/14 2 Åben Cirkeldiagram_2014.pdf 32781/14 3 Åben Fakta og Nøgletal på integrationsområdet - Varde Kommune /14 4 Åben Slides til Status integration /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Direktionen den Fraværende: Max Kruse Orienteringen blev taget til efterretning. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen Taget til efterretning. Udvalget ønsker en tilbagemelding med bud på udfordringerne samt ønsker særlig fokus herpå i forbindelse med beskæftigelsesplanen. Side 98

20 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Gensidig orientering Dok.nr.: 5158 Sagsid.: 14/53 Initialer: LEAN Åben sag Orientering v/formanden Håndbog for beskæftigelsesområdet for Esbjerg Kommune Orientering fra Beskæftigelseskonferencen den 5/5. Projekt med Skov og Naturstyrelsen vedr. aktiveringstilbud. Møde i LBR den 12/5. Kaffekoppen /Igenbrug budgetønske til næste udvalgsmøde. Orientering v/direktøren Nye flygtninge status siden 1. juli 2013 Nye ægtefælleforsørgede status siden 1. juli 2013 Ny Lovgivning Lov om social Service og Repatrieringsloven Gensidig orientering Bilag: 1 Åben Esbjergs håndbog for beskæftigelsesområdet 57606/14 Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen Taget til efterretning. Side 99

21 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Bilagsliste 45. Beskæftigelsesplan overordnede mål for VS: Beskæftigelsesministerens udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015.pdf (55337/14) 46. Udkast til Resultatrevision Resultatrevision 2013 (46538/14) 47. Visionspolitik for erhverv og beskæftigelse 1. Visionspolitik for erhverv og beskæftigelse (56317/14) 2. Projektplan: Udarbejdelse af visionspolitik for Erhverv og beskæftigelse (176172/13) 3. Tids- og handleplan - Visionspolitik for erhverv og beskæftigelse (176718/13) 48. Familieguider i Integrationsgruppen 1. Refusion Servicelovens 11,3 (177832/13) 49. Orientering - Status Integration Projektoversigt docx (11262/14) 2. Cirkeldiagram_2014.pdf (32781/14) 3. Fakta og Nøgletal på integrationsområdet - Varde Kommune 2013 (39920/14) 4. Slides til Status integration 2013 (39938/14) 50. Gensidig orientering 1. Esbjergs håndbog for beskæftigelsesområdet (57606/14) Side 100

22 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Underskriftsblad Lisbet Rosendahl Marianne Bruun Kristiansen Keld Jacobsen Søren Laulund Peder Foldager Hansen Poul Rosendahl Holger Grumme Nielsen Side 101

23 Bilag: VS: Beskæftigelsesministerens udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015.pdf Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 07. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55337/14

24

25

26 Bilag: Resultatrevision 2013 Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 07. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46538/14

27 Resultatrevision for Varde

28 Indhold Resultatrevision 2013 Jobcenter Varde har udarbejdet nedenstående resultatrevision, der indeholder følgende elementer: 1. En resultatoversigt over jobcentrets resultater den seneste måned og det seneste år (december 2013) for ministermål, forskellige målgrupper og indsatsområder sammenholdt med udviklingen i den klynge, som jobcenter Varde sammenligner sig med, for så vidt angår denne måling. Klyngen omfatter: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen, Næstved. 2. Besparelsespotentialet (1. kvartal 4. kvartal Hvor meget kan Varde spare på forsørgelsesydelser, hvis jobcentret nedbringer antallet af personer på forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i klyngen. 3. Opfølgning på de mål og resultatkrav, der er opstillet for indsatsen i forbindelse med tildelingen af midler fra puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering. 2

29 Data opdateret den Data opdateret den Resultatoversigt - Varde Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Grad i pct./antal 2 Ift. perioden før, pct. 2 Ift. samme periode året før, pct. 2 Bedste udvikling i klyngen ift. perioden året før, pct. 2 Gnsn. udvikling i klyngen ift. perioden året før, pct. 2 Uddannelsesgrad 1 Jan-apr A-dagpenge Jan-apr Kontanthjælp Jan-apr Tilgang til førtidspension 3 Dec Antal langtidsledige personer Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp (jobklar) Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Antal Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec

30 Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontanthjælp, jobklar Dec Kontanthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Uddannelsesgrad er en år-til-dato måling, som opgøres for alle måneder samlet set i den angivne periode. 2: Niveau i uddannelsesgrad er opgjort i procent, og udviklingen for jobcenteret og i forhold til sammenligningsgrundlaget er opgjort i procentpoints. For Tilgang til førtidspension og Antal langtidsledige personer vises hhv. antal hhv. procentvis udvikling i antallene. 3: Tilgang til førtidspension viser tilgangen de seneste 12 måneder dvs. den angivne måned samt de 11 forudgående måneder. 4: Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. 4

31 Bemærkninger: Jobcentrets resultater den seneste måned og det seneste år (december 2013). Kommentarerne knytter sig til udviklingen det seneste år i forhold til ministerens mål (Ungemålet undtages i 2013 p.g.a. manglende validitet i resultatmålingen), antal forsørgede på forskellige ydelser og rettidighed. Førtidspension: Af resultatoversigten fremgår det, at jobcentret i 2013 har haft en tilgang på 64, svarende til et fald på 60% i forhold til samme periode året før. Reelt er der tale om en ophobning fra Tallet 64 dækker over antal godkendelse i 2013, hvor 14 er efter ny 2013-lovgivning. Reelt er der således tale om et større fald. Faldet har umiddelbart sin årsag i ny lovgivning og en kompliceret opstart af rehabiliteringsteam og må derfor dog vurderes at være kunstigt lavt, da et antal borgere først nu er nået så langt, at der kan forelægges sager i rehabiliteringsteamet. Langtidsledige: Antallet af langtidsledige på a-dagpenge er faldet med 24%, hvilket er noget over gennemsnittet for klyngen. Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er derimod steget med 121%. Klyngen har generelt haft en stigning men Varde ligger dog noget over gennemsnittet. I forhold til faldet på a-dagpenge er det vurderingen, at indsatsen med en personlig jobformidler har bidraget til at minimere målgruppen. Jobcentret har prioriteret at fortsætte denne indsats i 2014 ved 15 måneders ledighed. Samtidig har jobcentrets ændring af kontaktforløbet været medvirkende hertil. Faldet kan dog også relateres til stigningen i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere idet jobcentret i 2013 har haft mellem 40 og 60 personer, som er overgået til den særlige uddannelsesydelse. Jobklare ledige: For hovedparten af målgrupperne er der tale om et markant fald. Faldet i ledigheden for a-dagpenge udgør 23% og ligger på niveau med klyngen. Tallet afspejler en mere positiv beskæftigelsesudvikling inden for udvalgte brancher. Jobcentret har også øget antallet af jobrotationsprojekter, med ansættelse af jobrotationsvikarer, opkvalificering og efterfølgende ordinær ansættelse. For personer på revalidering udgør faldet 56%, hvilket er langt over gennemsnittet i klyngen mens ledighedsydelse udgør 25%. Jobcentret har signaleret en prioritering af revalideringsredskabet, men på trods af dette falder brugen af redskabet stadig. Det er vurderingen, at dette kan skyldes tre ting: At jobcentret har implementeret Ankenævnets praksis på området, at der iværksættes alternative tilbud og aktiviteter samt et øget brug af kompenserende ordninger (hjælpemidler/personlig assistance). 5

32 Faldet på ledighedsydelse skyldes en massiv kampagneindsats samt fleksjobambassadørordningen. Personer på ledighedsydelse med lang anciennitet er kommet i fleksjob. I slutningen af året 2013 er der høstet erfaringer med placering i mini-fleksjob efter den nye reform. Der er ydermere etableret 50 flere fleksjob i Indsatsklare ledige: Antallet af svage kontanthjælpsmodtager med lange forløb er steget med 14%. Stigningen i løbet af 2013 hænger til dels sammen med førtidspensionsreformen, fordi færre kontanthjælpsmodtagere tilkendes førtidspension end tidligere. Et mere stramt arbejdsmarked samt en kompliceret opstart ved overgang til ressourceforløb og fleksjob har også været medvirkende. Jobcenter Varde har stort fokus på, at kontanthjælp ikke bliver til en passiv erstatning for førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. Jobcenter Varde har haft en stigning i længevarende sygedagpengesager. Stigningen kan kun i begrænset omfang tilskrives opstarten af et rehabiliteringsteam. En af mange årsager kan også være et langsommere flow i de enkelte sager. Der er nu etableret en task-force, der skal se på disse sager. Opfyldelse af minimumskrav: I forhold til opfyldelse af minimumskrav ligger jobcentret på niveau med de bedste i klyngen på alle målepunkter. 6

33 Varde jobcenter (2013QMAT04) - Rapport udarbejdet den 11/03/2014 Besparelsespotentiale Varde jobcenter Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2013 Fuldtidsperson er i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidsperson er i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidsperson er Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,39 3, ,8 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 3,48 3,48 4 0,3 Sygedagpenge 2,43 2, ,0 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 9,09 8, ,4 I alt 17,38 18, ,7 Kilde: Anm.:Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion)ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen ijobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en 7

34 større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. Bemærkninger: Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår) tilsiger. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale jobcentret bruger færre penge en rammevilkårerne tilsiger. Sidstnævnte regnes ikke med i besparelsespotentialet. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets vilkår tilsiger og at jobcentret dermed har potentiale for at spare penge på den givne ydelse. Konklusionen for jobcenter Varde er, at besparelsespotentialet er på i alt 4,7 mio. kr. Fordelt på kr på kontanthjælp og kr. 4,4 mio. på permanente ydelser. Besparelsespotentialet på kontanthjælp er begrænset, vurderes at holde niveauet og har ikke skadet jobcentrets position i forhold til rammevilkåret. Jobcentret har en højere grad af borgere på permanente ydelser end rammevilkårerne. Der er dog sket et fald i ydelserne for så vidt angår ledighedsydelse og førtidspension. Det skal dog bemærkes, at antallet af personer på ledighedsydelse og fleksjob fremadrettet vil være stigende. Det skal endvidere bemærkes, at indsatsen på øvrige områder sparer 38,8 mio. kr. i forhold til rammevilkårerne. 3. Opfølgning på de mål og resultatkrav, der er opstillet for indsatsen i forbindelse med tildelingen af midler fra puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering. Målgruppe: Unge dagpenge-, kontanthjælpsmodtagere under 30 år med mere en 12 måneders sammenhængende forsørgelse. Strategi: At øge andelen af unge i virksomhedsrettede tilbud, kombineret med opkvalificering og uddannelse uden at dette går ud over øvrige målgrupper i jobcentret. 8

35 Øget indsats for at etablere job, som for nogle målgrupper indeholder mindre opgaver end øvrige job Brancherettet indsats Opsøgende virksomhed Udvidelse af rammen for praktikpladser Udvidelse af rammen for løntilskudspladser Job- og opfølgningssamtaler med ledige, der er udplaceret i praktik og løntilskud Etablering af jobklubber/netværk Bemærkninger: Udgangspunktet har været, at målgrupperne har skullet være faldende. Måltallene er fastsat med afsæt i 2010 og revurderet i 2011 og Det må dog konstateres, at konjunkturerne på arbejdsmarkedet har bevirket, at jobcentret har fået flere i målgruppen end forudsat og forudsætningerne derfor har ændret sig. Dog kan konstateres, at det med den fortløbende indsats er lykkedes at etablere en omfattende database med virksomhedspraktikker og løntilskud, som kan bruges til målgruppen, at kampagnebesøg har medført ordinære ordrer og at der er etableret jobklubaktiviteter for målgruppen. Antallet af virksomhedsvendte tilbud er således steget kraftigt siden Ses på udviklingen i forhold til kontanthjælpsmålgruppen har der i forhold til løntilskud været en stigning fra 12 i 2009 til 59 i 2013, mens virksomhedspraktik er steget fra 121 i 2009 til 282 i Stigningen i forhold til anvendelse af løntilskud må siges at være positiv, idet det har været ambitionen. For A-dagpenge har udviklingen i forhold til virksomhedspraktik været følgende: fra 12 i 2009 til 128 i 2013, mens løntilskud fra 2009 til 2013 ligger på niveau 95 til 103 med en kraftig stigning i 2011 på 262. Der er således her sket et skift fra brugen af løntilskud til brug af virksomhedspraktik, bl.a. begrundet i en kortere dagpengeperiode. En længerevarende virksomhedsvendt aktivering uden jobsikkerhed er således fravalgt til fordel for korte praktikperioder. Konklusion: Resultatrevisionen viser, at jobcenter Varde har særlige udfordringer på følgende områder: Lange sygedagpengesager Antallet af kontanthjælpssager Flow i forhold til rehabiliteringsteam 9

36 Bilag: Visionspolitik for erhverv og beskæftigelse Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 07. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56317/14

37 VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1

38 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde med Varde Erhvervs- og Turistråd samt øvrige relevante partnere. I målsætningerne nedenfor henviser ordet vi således både til organisationen Varde Kommune og til samarbejdet om erhverv og beskæftigelse med vore partnere. Varde Kommune er med sin geografiske placering en integreret del af det sydvestjyske vækstområde med Esbjerg i front. Visionspolitikken for erhverv og beskæftigelse lægger op til et samarbejde med alle, der kan fremme vækst og beskæftigelse i Varde Kommune lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Erhverv og beskæftigelse har traditionelt været to adskilte politikområder. Erhvervslivet i Varde Kommune er kendetegnet ved få store og mange små og mellemstore virksomheder. Branchemæssigt er der industri, håndværk, landbrug, turisme og øvrige serviceerhverv. Kommunen er den offentlige myndighed, som hyppigst kommer i kontakt med erhvervslivet herunder både som myndighed, serviceudbyder, rådgiver, kunde og igangsætter. Kommunens ageren i disse roller har således stor betydning for erhvervslivets vækstbetingelser. På beskæftigelsesområdet har kommunerne ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, som varetages af de kommunale jobcentre i samspil med Det Lokale Beskæftigelsesråd og Det Regionale Beskæftigelsesråd. Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken samler indsatserne inden for erhverv og beskæftigelse i én visionspolitik, fordi der er klare synergieffekter at hente. Vækst og udvikling i de lokale virksomheder er en forudsætning for en positiv udvikling i beskæftigelsen. Dertil kan en stærk beskæftigelsesindsats, herunder rekruttering og opkvalificering af den rette arbejdskraft, bidrage til udvikling i virksomhederne, hvilket har en afgørende betydning for finansieringen af den kommunale velfærd. 2

39 3

40 1.1 Vision for området Varde Kommune er en erhvervsvenlig kommune, der gennem dialog og samarbejde med erhvervslivet skaber vækst og beskæftigelse i vores lokalområde. Dette betyder, at enhver henvendelse fra erhvervslivet er et ønske om vækst til gavn for alle. Varde Kommune er en væsentlig medspiller i det sydvestjyske vækstområde, hvor den erhvervsvenlige kommune, den kvalificerede arbejdskraft samt vækst og udvikling i de lokale virksomheder er hinandens forudsætninger. 4

41 1.2 Afgrænsning af politikområdet Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken er én af Varde Kommunes 12 overordnede visionspolitikker. Den er tværgående og har snitflader til flere af de øvrige visionspolitikker eksempelvis bosætningspolitikken og infrastrukturpolitikken. Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens øvrige politikker. 1.3 Målgruppe Målgruppen for erhvervs- og beskæftigelsespolitikken er både ekstern og intern. Eksternt danner politikken rammen for samarbejdet med Varde Erhvervs- og Turistråd og alle andre relevante partnere. Internt er politikken udtryk for, hvilke forventninger Byrådet har til kommunens ledere og medarbejdere i forhold til erhvervs- og beskæftigelsesområdet. Målet er, at erhvervs- og beskæftigelsespolitikken skal have betydning for alle ansatte i Varde Kommune fra yngste elev til borgmesteren. 5

42 6

43 2. MÅLSÆTNINGER Byrådets politiske mål for erhvervs- og beskæftigelsesområdet Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken består af tre overordnede målsætninger med underliggende delmål. Målsætning 1: Sammen skaber vi en erhvervsvenlig kommune Vi finder i dialog med virksomhederne de gode løsninger, der skaber værdi for den enkelte og for fællesskabet. Alle vore services understøtter og faciliterer erhvervslivets behov. Målsætning 2: Sammen sikrer vi attraktiv arbejdskraft Sammen med erhvervslivet skaber vi attraktive levevilkår med særlig fokus på at sikre lokal tilstedeværelse af kvalificeret arbejdskraft. Vi styrker indsatsen for at tiltrække højtuddannede til Varde Kommune, herunder også i studiejob og praktik. Vi samarbejder med virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne om at sikre kvalificeret arbejdskraft gennem uddannelse og opkvalificering. Vi forbereder børn og unge på fremtidens arbejdsmarked. Målsætning 3: Sammen skaber vi vækst og udvikling i de lokale virksomheder Vi fremmer virksomhedernes vækst- og udviklingspotentiale. Vi skaber attraktive vilkår og rammer for iværksættere og har særligt fokus på virksomheder med vækstpotentiale. Vi arbejder offensivt på at tiltrække virksomheder og gøre det enkelt at flytte til Varde Kommune. I forlængelse af de politiske målsætninger vil vi udarbejde strategier og handleplaner, der udfolder og beskriver de enkelte indsatser. 7

44 VK 0414 CADA

45 Bilag: Projektplan: Udarbejdelse af visionspolitik for Erhverv og beskæftigelse Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 07. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

46 Udkast til projektplan: Udarbejdelse af Visionspolitik for Erhverv og beskæftigelse Dato Dok.nr /13 Sagsnr. 13/16325 Ref Titel Udarbejdelse af Visionspolitik for Erhverv og beskæftigelse Baggrund I efteråret 2013 besluttede byrådet i Varde Kommune, at der skal udarbejdes 12 overordnede visionspolitikker, som skal være tværgående og helhedsorienterede og indeholde delvisioner for de politikområder, politikken berører. En af de 12 visionspolitikker er en Erhvervs- og beskæftigelsespolitik og det er besluttet, at politikken skal udarbejdes i første kvartal af I november 2010 vedtog byrådet Erhvervsstrategien for Varde Kommune. Erhvervsstrategien løber frem til 2022, med revisioner som følger kommuneplanstrykturen. Den kommende visionspolitik skal fungere som en overligger for Erhvervsstrategien og visionspolitikkens målsætninger skal bidrage til fornyet prioritering og eventuelt revision/tilretning af de tiltag og handlinger der ligger i strategien. Visionspolitikken for erhverv og beskæftigelse vil også fungere som en overligger for Varde Kommunes Turismestrategi, som blev vedtaget i byrådet i juli 2013 og løber frem til Varde Kommune beskæftigelsespolitik som blev vedtaget i 2008 giver rammer og retning til udarbejdelse af den årlige beskæftigelsesplan for Varde Kommune. Visionspolitikken skal danne grundlag for en revitalisering af beskæftigelsespolitikken, hvilket igen vil have indflydelse på beskæftigelsesplanerne. I første halvår af 2014 skal der også udarbejdes en visionspolitik for infrastruktur. Da infrastruktur spiller en vigtig rolle i forhold til erhvervs og beskæftigelsesområdet, er det besluttet at arbejdet med infrastrukturpolitikken koordineres med visionspolitikken for erhverv og beskæftigelse. Formål Projektets formål er at udarbejde en visionspolitik for erhvervs og beskæftigelse, som skaber rammerne for vækst og udvikling hos det private erhvervsliv, og dermed fundamentet for fortsat god levestandard og opretholdelse af de offentlige velfærdsservices i Varde Kommune. Politikken skal indeholde en overordnet vision for erhvervs- og beskæftigelsesområdet i Varde Kommune. Politikken skal udpege indsatsområder med selvstændige målsætninger. Visionen, indsatsområderne og målsætningerne skal gerne vedrøre: - kvalitetsudvikling af den kommunale erhvervsservice - gode rammer for vækst og erhvervsudviklingen i Varde Kommunen - beskæftigelsesindsats til gavn for kommunens borgere og virksomheder Mål Visionspolitikken skal altså være rammen om for den erhvervsservice og beskæftigelsesindsats Varde Kommune leverer. Samtidig skal visionspolitikken være retningsgivende for den planlægning, vi ønsker i forhold til den fremtidige erhvervsudvikling kommunen. Projektets mål er: 1. at udarbejde en visionspolitik, der lever op til projektets formål 1/5

47 2. at bruge viden om samt sikre medindflydelse fra og opbakning hos de private erhvervsdrivende og øvrige interessenter 3. at sikre politisk indflydelse i processen og opbakning til resultatet Indhold Organisering Projektet indhold tager udgangspunkt i de tre mål. 1. Udarbejdelse af selve visionspolitikken for erhvervs og beskæftigelse. Følgende elementer vil indgå i arbejdet: - Samlet analyse for erhvervs- og beskæftigelsesområdet baseret på megatrends og muligheder/udfordringer fra beskrivelsen/analysen og kvalificeret med de input vi får på branchemøderne med brancherne - Udarbejdelses af oplæg med uddrag fra analyse og bud på indsatsområder. - Den færdige visionspolitik skal indeholde en overordnet vision for erhvervs- og beskæftigelsesområdet. Herunder 4-8 udvalgte indsatsområder, som hver har en selvstændig målsætning. Visionspolitikken skal være genkendelig og relevant i forhold til området og det erhvervsliv og de beskæftigelsesudfordringer vi har. Politikken skal være visionær og udpege de vækstmæssige udviklingsmuligheder, der tegner sig for området. Satsninger i den regionale erhvervsudviklingsstrategi og i handlingsplanen fra Syddansk Vækstforum vil blive inddraget i arbejdet med erhvervs og beskæftigelsespolitikken. Det samme vil viden og ambitioner fra den nationale og regionale beskæftigelsesindsats. 2. Hente viden samt skabe medindflydelse og opbakning fra det private erhvervsliv og øvrige interessenter Arbejdsgruppen udarbejder en interessentanalyse, der identificerer og afdækker håndteringen af projektets forskellige interessenter og deres interesse i processen og politikken. Der afholdes møder med grupper af interessenter i løbet af projektperiode. Formålet med møderne er at indhente viden om erhvervslivets udfordringer og vækstmuligheder samt at skabe medindflydelse for og opbakning hos erhvervet. Infrastruktur vil indgå som et af temaerne på møderne med erhvervslivet. I høringsperioden afholdes et høringsarrangement, hvor alle interesserede præsenteres for det færdige resultat. 3. Sikre politisk indflydelse og opbakning i processen og til resultatet For at sikre den politiske inddragelse og indflydelse undervejs i processen afholdes der et tema-møde for hele byrådet, hvor de præsenteres for oplægget med uddrag fra analyse og bud indsatsområder, som er blevet kvalificeret på branchemøderne. Her har byrådsmedlemmer direkte mulighed for at komme med spørgsmål, forslag og indsigelser, derved præge politikkens indhold og sigte. I høringsperioden sendes politikken til udtalelse udvalgene Plan og Teknik, Kultur og Fritid, Social og Sundhed samt Børn og Undervisning. Projektet er organiseret på følgende måde: 2/5

48 Styregruppe: Kommunaldirektør Max Kruse (leder af styregruppen) Borgmester Erik Buhl Direktør for Plan, Kultur og Teknik Bent Peter Larsen Direktør for Varde Erhvervs- og turistråd Per Rask Jensen Direktør for Social og Sundhed Erling S. Pedersen Borger og Arbejdsmarkedschef Erik Schultz Sekretariatschef Frants Bilde Kjeldsen Udviklingschef Jørgen Nielbæk Styregruppen opgaver: drøfte og træffe overordnede beslutninger ud fra projektplanen justere projektplanen, hvis der er behov herfor følge op på projektet og bane vej for det i organisationen bidrage til at skabe opbakning hos erhvervslivet bidrage med indspark til og prioritering i politikken sikre ressourcer til arbejdet i projektet ansvarlig for at stoppe projektet, hvis forhold taler herfor Der forventes at der holdes tre-fire styregruppemøder Projektgruppe: Projektleder: Jørgen Nielbæk, Udviklingschef, Kommunikation og Udvikling Projektsekretær: Tina Christensen, Udviklingskonsulent, Kommunikation og Udvikling/afløser i forbindelse med barsel Peter Petersen, Jobcenterchef, Jobcenter Varde Mette Christensen, Teknik og Miljøchef Lars Tanghøj, leder af Team Erhverv Lars Buch, Erhvervschef, Varde Erhvervs- og Turistråd Projektgruppen har til opgave at indsamle viden, udarbejde oplæg, afholde møder med interessenter og skrive visionspolitikken for erhverv og beskæftigelse Projektgruppen holder løbende arbejdsmøder. Udarbejdelse af en politik er en dynamisk proces og der kan være behov for at afholde flere møder med hele projektgruppen eller enkelte medlemmer. Koordineringsopgaver varetages af en mindre arbejdsgruppe: Jørgen Nielbæk, Udviklingschef, Kommunikation og Udvikling Tina Christensen, Udviklingskonsulent, Kommunikation og Udvikling/afløser i forbindelse med barsel Jeanette Johansen, Udviklingskonsulent, Kommunikation og Udvikling Koordineringsopgaver: - Planlægning af styregruppe- og projektgruppemøder 3/5

49 - Planlægning af møder med eksterne interessenter - Opfølgning og koordinering af arbejdet i projektgruppen - Tiltag i forbindelse med høringsperioden Tidsplan Projektet startes op i januar 2014 og det forventes at det endelige udkast til visionspolitikken for erhverv og beskæftigelse behandles i byrådet primo juni og sendes i offentlig høring. Det forventes, at visionspolitikken for erhverv og beskæftigelse kan godkendes endeligt i oktober Der er udarbejdet et forslag til tidsplan for projektet, som er vedhæftet som bilag dok.nr Kommunikation Intern kommunikation: Dagsordner, møder, mødereferater, notater, oplæg, sagsfremstillinger osv. skal sikre den interne kommunikation i projektgruppe, styregruppe og arbejdsgruppe og mellem de forskellige grupper. Kommunikation rettet mod det politiske niveau: Der afholdes et tema-møde for hele byrådet, hvor udkast til vision, målsætninger og indsatsområder. I høringsperioden sendes strategien til udtalelse i alle politiske udvalg. Kommunikation med erhvervslivet og øvrige interessenter: Varde Erhvervs- og Turistråd har i samarbejde med Varde Kommune til opgave at kommunikere med og informere erhvervslivet i kommunen. De erhvervsdrivende vil bl.a. blive informeret via VETR s nyhedsbreve, på VETR s bestyrelsesmøder, på møder afholdt med grupper af erhvervsinteressenter og afslutningsvis på det høringsarrangement, der afholdes i høringsperioden. Projektets økonomi og ressourcer Øvrig økonomi Afslutning Evaluering Udarbejdelse af en visionspolitik kræver at de medarbejdere, der deltager i projektgruppen og styregruppe har tid til mødedeltagelse og indhentning af informationer fra bagland. Deltagerne i projektgruppen afsætter tid til research, interessentmøder, udarbejdelse af oplæg og tekst til strategien. Det er behov for tre-fire møder i styregruppen. Projektgruppen mødes også tre-fire gange. Derudover vil der være møder hvor interessenter høres og inddrages. Der afsættes kr. til projektet, som vil gå til: Grafisk arbejde Mødeudgifter Der vil ikke være væsentlige afledte udgifter forbundet med projektet. Projektet løber fra januar 2014 til oktober 2014, hvor byrådet forventes at sende politikken i offentlig høring d. 3. juni Efter projektets afslutning vil der blive udarbejdet en implementeringsplan, så de vedtagne handlingerne og projekter bliver igangsat eller overdraget til den almindelige drift. Der vil ske en opfølgning på den vision og de målsætninger der indgår i den færdige 4/5

50 visionspolitik. Som det fremgår under punktet baggrund skal visionspolitikken fungere som overordnet ramme i forhold andre politikker og strategier og kan medføre revisioner af og/eller fornyet prioritering af indsatserne. Efter projektets afslutning vil styregruppen, projektgruppe og arbejdsgruppen drøfte forløbet samt hvilke eventuelle læringspunkter man med fordel kan tage med sig videre til andre projekter. 5/5

51 Bilag: Tids- og handleplan - Visionspolitik for erhverv og beskæftigelse Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 07. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

52 Tidsplan og handleplan Dok.nr Sagsnr Udarbejdelse af visionspolitik for erhverv og beskæftigelse Intern opstart - Kontakt til nøglepersoner omkring interessent-møder Projektplan og tidsplan på direktionen Projekt-og tidsplan på ØK-møde 29/1 Projekt-og tidsplan på AI-møde 5/2 Opstarts møde styregruppen og projekt gruppe Interessentmøde med Landbrug Interessentmøde med håndværkere møde med VETRs bestyrelse Interessentmøde med Handel / service Interessentmøde med LBR Møde med styregruppen og projekt gruppe Evaluation 6 8 only Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Temamøde for byrådet Skrive-fase Behandles i projektgrupp e Endelig tilretning Behandles i direktione n Behandles på ØK-møde 28/ Høringsarrangement Møde i styregruppe Behandles i direktionen Interessentmøde med industrivirksomheder Påske (16) ,38,40,41 Redigering og opsætning Behandles i styregruppe Behandles på A og 1 7/ Behandles på byrådsmøde 3/ Høringsfas e Møde i projektgrupp e Politisk godkendels e i AI, ØK og Byrådet

53 Bilag: Refusion Servicelovens 11,3 Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 07. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

54 Konsulentbistand m.v., servicelovens 11, stk. 3 Senest revideret den 9. juli 2013 (Lovguide Social Service) Det er hensigten med muligheden for konsulentbistand, jf. 11, stk. 3, at der hurtigt kan sættes ind over for børn og unge, der har behov for særlig støtte, men ikke behov for egentlige foranstaltninger efter servicelovens kap. 11. Det betyder, at der ikke er krav til en forudgående børnefaglig undersøgelse eller handleplan. Ud over konsulentbistand indeholder bestemmelsen også rådgivning om familieplanlægning. Se bemærkningerne til Barnets Reform, LF /10. I det følgende redegøres for: Konsulentbistand efter 11, stk. 3, nr. 1: Konsulentbistand efter 11, stk. 3, skal tilbydes børn og unge, når det anses for at være af væsentlig betydning for et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Støtten gives uafhængigt af, om der har været foretaget en børnefaglig undersøgelse efter lovens 50, og støtten er ikke betinget af udarbejdelse af en handleplan efter lovens 140. Konsulentbistand ydes til forældre og børn og unge, som har behov for et længerevarende og mere konkret rådgivningstilbud, end hvad der kan ydes som rådgivning efter 11, stk. 1 og 2, se menuvalg Rådgivning, servicelovens Rådgivningen kan således i højere grad målrettes de konkrete problemer, der søges om hjælp til, og der kan ydes støtte over en længerevarende periode, hvis der er behov herfor. Konsulentbistanden kan tilbydes, hvor det må antages, at bistanden er relevant i forhold til at løse konkrete, afgrænsede problemstillinger, som giver sig udslag i et særligt støttebehov hos barnet eller den unge. Som eksempler nævnes i bemærkningerne til LF /10: Rådgivning og vejledning om samlivsproblemer, opdragelsesproblemer, sociale eller psykiske problemer eller kriminalitet. Som udgangspunkt vil der ikke være tale om problemer, der er så store, at der er behov for særlige foranstaltninger efter servicelovens kap. 11. Hvis de problemer, som forældrene, barnet eller den unge beskriver, er af en sådan karakter, at der er anledning til bekymring for barnets eller den unges udvikling, er kommunen forpligtiget til at gribe ind, og de almindelige regler efter kap. 11 er gældende. Her vil konsulentbistand imidlertid kunne iværksættes samtidig med, at der fx foretages en børnefaglig undersøgelse jf. 50. Konsulentbistand vil også kunne ydes som opfølgning på en børnefaglig undersøgelse, selv om undersøgelsen viser, at der ikke er grundlag for at iværksætte støtte efter 52. Der træffes ikke afgørelse om konsulentbistand efter 11, stk. 3, og dermed er der heller ikke adgang til at klage over tilbuddet. Udgifter til udlændinge 181 i Serviceloven Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens 7 eller 8, 2) udlændingelovens 9 b, 3) udlændingelovens 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens

55 9 b, 4) udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) udlændingelovens 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) udlændingelovens 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) udlændingelovens 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8) udlændingelovens 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 eller 9 c, eller 9) udlændingelovens 9 e. Stk. 2. Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp efter 11, stk. 3, 41 og 42, 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, 52 a, 54, 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og 96, 98 og 100 i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til 1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og 2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet. Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.496 (LF ), 16/ ved ÆL.629 (LF ), jf. dog ikrafttrædelsesbestemmelserne, og 1/ ved ÆL.628 (LF ).

56 Bilag: Projektoversigt docx Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 07. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11262/14

57 Sag Dok.nr Udviklingskonsulent Integration og Sundhed Pia Maria K. Nielsen Status Integration 2013 Projekter/tiltag i 2013 Emne Tidshorisont Drift Økonomi Etablering af Koordinerende Ændring af Lov om Permanent Jobcenter, Ingen Forvaltning Integration pr. 1. juli 2013 Integrationsgruppen Iværksættelse af Integrationsplan Ændring af Lov om Integration pr. 1. juli 2013 Permanent Jobcenter, Integrationsgruppen Tilførsel budget kr svarende til DUT-midler Iværksættelse af Helbredsmæssig vurdering Det kommunale Ledernetværk for Integration Pilotprojekt med Indvandrermedicinsk Klinik og almen praksis Deltagelse i Alles Valg 2013 Facilitering af cykelhold for krigsveteraner Oplæg til Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Oplæg for Dansk Socialrådgiverforening [Skriv tekst] Ændring af Lov om Integration pr. 1. juli 2013 I samarbejde med Integrationsnet og LG Insight Screening af 15 flygtninge med komplekse sygehistorier via videokonference Tiltag for at øge stemmeprocenten for etniske minoriteter i Varde Kommune I samarbejde med projektgruppe bestående af krigsveteraner samt KFUMs soldaterhjem Inspirationsseminar, emne Det effektive samarbejde i Varde Kommune Socialrådgiverdage 2013, emne: Videndeling på Permanent Foråret 2013 Juni 2013 januar 2014 Efteråret 2013 Efteråret 2013 og løbende Fælles kommunalt dokument, ansvarlig Jobcenter, Integrationsgruppen Social og Sundhedsafdelingen Social og Sundhedsafdelingen Social og Sundhedsafdelingen Social og Sundhedsafdelingen 18. september 2013 Social og Sundhedsafdelingen November 2013 Social og Sundhedsafdelingen Overført budget fra Sundhedsmæssig screening kr Tilførsel budget kr , svarende til DUT midler Transport til møder Ingen Bevilling til forplejning og bustransport fra Integrationsministeriet Transport til møder Transport til møder Transport til møder

58 Sag Dok.nr Udviklingskonsulent Integration og Sundhed Pia Maria K. Nielsen Oplæg til Konsulentfirmaet LG Insight Adm. styregruppe for tværgående koordinering af integration [Skriv tekst] integrationsområdet - En styrket integrationsindsats, helbredsmæssig vurdering Varde Kommunes effektive indsats omkring udsatte flygtninge Løbende koordinering på lederniveau Efteråret 2013 Social og Sundhedsafdelingen Ingen Efteråret 2013 og løbende Ansvarlig Borger og Arbejdsmarked Tovholder Social og Sundhedsafdelingen Transport til møder 1. juli 2013 Børn og Unge, Dagtilbud? Startpakke for flygtningebørn Fortsatte projekter i 2013 Emne Tidshorisont Drift Økonomi Deltagelse i KL-netværk Udviklingskonsulent for 1. oktober 2012 og løbende Social og Mødetransport Integration deltager og Sundhedsafdelingen giver indspil og høringssvar til KL Sekretariat Monitorering integration i 1. januar Social og Ingen Boulevardbebyggelsen helhedsplan december 2015 Sundhedsafdelingen Udvalget for Frivilligt Social Styrkelse og samordning af Oktober 2012 og løbende Social og Ingen Arbejde det frivillige arbejde samt indstilling om 18 midler Sundhedsafdelingen Drift: Fritid og Kultur NUSSA Forebyggende indsats for at undgå sekundær 1. januar december 2014 Afdelingen Skoler 3 Mio fra Sundhedsstyrelsen traumatisering hos 6-11 årige børn af etniske minoritetsforældre og krigsveteraner Traumenetværk Erfaringsudveksling og April 2011 og løbende Social og Ingen opsamling af viden for ansatte og eksterne der arbejder med traumatiserede flygtninge Sundhedsafdelingen Udbud af Monitorering af 1. januar Social, Sundhed og Transport til møder

59 Sag Dok.nr Udviklingskonsulent Integration og Sundhed Pia Maria K. Nielsen danskuddannelse/kontrakt med Esbjerg Kommune Kontaktperson for behandling af traumatiserede flygtninge og krigsveteraner UIP administrator [Skriv tekst] kontrakten december 2015 Beskæftigelse Formidling af kontakt fra borgere og samarbejdspartnere til Varde Kommune Administration af Udlændingeservices informationsportal Efteråret 2012 og løbende Januar 2007 og løbende Social, Sundhed og Beskæftigelse Social, Sundhed og Beskæftigelse Ophørte projekter i 2013 Emne Tidshorisont Drift Økonomi Screening af nye flygtningefamilier og familiesammenførte Rekvisition af lægevurdering hos almen praksis. Honorar kr ,- 1. juni juni 2013 Social og Sundhedsafdelingen Finansieret af tolkebudgettet 2012 Budget 2013 kr Den Gode Modtagelse Etnisk Team Etnisk Netværk Kursus for praktiserende Læger om mødet med den Etniske Minoritetspatient i Koordinering og vidensformidling ifm modtagelse af nye flygtninge Koordinering og vidensformidling på tværs af arbejdsmarkedsområdet. Ophørt i forbindelse med indføring af koordinerende Forvaltning. Koordinering og vidensformidling på tværs af afdelinger i Varde Kommune samt eksternt Ophørt i forbindelse med indføring af koordinerende Forvaltning. Med indvandrermedicinsk tilgang 1. november 2011 juni 2013 Januar 2007 og løbende Januar 2007 og løbende Tidl. Social, Sundhed og Beskæftigelse, nu Psykiatri og Voksenservice, Modtagelsen Social og Sundhedsafdelingen Social og Sundhedsafdelingen 27. marts og 23. april 2013 Social og Sundhedsafdelingen i samarbejde med Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Forplejning og lokaler

60 Sag Dok.nr Udviklingskonsulent Integration og Sundhed Pia Maria K. Nielsen almen praksis Kursus Tværfagligt arbejde omkring etniske minoritetsbørn for 27 ansatte Videotolkning Kommende projekter/tiltag i 2014 Kompetenceudvikling af 15 ansatte, der arbejder med voksne udsatte med etnisk Minoritetsbaggrund Kursus i æresrelaterede konflikter og social kontrol Udvidet screening af flygtninge og indvandrere i samarbejde med Indvandrermedicinsk Klinik, OUH National følgegruppe for indførelse af videotolkning og videokonferencer i kommuner og sundhedsområdet Audit af samarbejdsaftale omkring behandling af traumatiserede flygtninge og Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Rekvireret kursus fra COK 6. og 7. marts 2013 Social og Sundhedsafdelingen Videotolkning på BCV samt 2 børnehaver, Kompetencecenter og 1 skole Efteråret april 2012 Social og Sundhedsafdelingen. Nu i drift af Psykiatri og Voksenservice Emne Tidshorisont Drift Økonomi Del af social diplomuddannelse på UCSyd Kursus for ansatte bredt i Varde Kommune Med komplekse sygehistorier 4 screeningsdage i Varde Etableret af Digitaliseringsstyrelsen Foråret 2014 Social og Sundhedsafdelingen 24 og 25. februar 2014 Social og Sundhedsafdelingen i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet Juni, september, november 2013 og januar 2014 Januar 2014 maj 2014 Social og Sundhedsafdelingen i samarbejde med Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Social og Sundhedsafdelingen, udpeget af KL Region Syddanmark Januar 2014 maj 2014 Social og Sundhedsafdelingen, udpeget af Psykiatriforum, Forplejning og lokaler Indkøb af 10 webkameraer og 3 højttalere er finansieret af tolkebudgettet, som var i balance i 2012 Forplejning og Lokaler Ingen Forplejning, lokaler og videoudstyr Foregår pr. videokonference Transport til møder [Skriv tekst]

61 Sag Dok.nr Udviklingskonsulent Integration og Sundhed Pia Maria K. Nielsen krigsveteraner Deltagelse i netværksmøder og veterankaffe Koordineringsgruppe for tværgående integration under styregruppen Etablering af Familieguider i Integrationsgruppen I samarbejde med netværksgruppe etableret af forsvaret og andre interessegrupper i Varde Løbende koordinering på praktikerniveau Konsulent bistand til ny ankomne flygtningebørn og deres familier Februar 2014 og løbende Foråret 2014 og løbende Foråret 2014, evalueres efter 2 år Syddanmark Social og Sundhedsafdelingen Ansvarlig Jobcenter Tovholder Social og Sundhedsafdelingen Ansvarlig Jobcenter Tovholder Social og Sundhedsafdelingen Styrk Sproget Efteråret 2014 Børn og Unge Dagtilbud Skoler Transport til møder Transport til møder Ingen, 100 % statsrefusion [Skriv tekst]

62 Bilag: Cirkeldiagram_2014.pdf Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 07. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32781/14

63 Projekter Dagtilbud Startpakke Børn og Unge Koordinerende forvaltning Nyheder vurdering Helbredsmæssig Social og Sundhed Integrationsplan Screening-samarbejde med almen praksis Kommunalt ledernetværk Social og Sundhed Oplæg dansk socialrådsforening Fokusområde 2013: Sundhed Indvandrermedicinsk klinik Kommunekvoten Integration 2013 Varde Kommune Integrationsbarometer Cykelhold for veteran Landsplan Social og Sundhed Alles valg 2013 Nøgletal VK 0213 CADA

64 Bilag: Fakta og Nøgletal på integrationsområdet - Varde Kommune 2013 Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 07. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39920/14

65

66 Bilag: Slides til Status integration 2013 Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 07. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39938/14

67 Status Evaluation Integration only Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Direktion den 30. april 2014 Udvalget for Arbejdsmarked og Integration 7. maj 2014 Integrationsrådet maj 2014

68 Status Varde 1. januar 2013 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Udgør 3 % af Varde Evaluation kommunes only. borgere Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile På landsplan 7 % Copyright Aspose Pty Ltd. 4 % flere i aldersgruppen 0-15 år end øvrige borgere Der er flere i arbejdsstyrken end øvrige borgere (64 mod 55 %)

69 Status Varde ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Bosnierne er største Evaluation gruppe ikke-vestlige only. siden 2009 Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Anden største gruppe Ukraine (tidligere Tyrkiet) Copyright Aspose Pty Ltd. Tredjestørste gruppe tidligere, Irak og Libanon nu Burma Andelen af grundskoleelever 4 % mindre end landsgennemsnittet Modtagne kvoteflygtninge svarede i 2013 til udmeldingen. Færre i 2010, 2011 og 2012

70 Udvikling i nøgletallene siden 2009 Flere indvandrere Evaluation og efterkommere only. er i gang med en Created videregående with Aspose.Slides uddannelse for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. (dog fald for efterkommere i 2011) 80 % har bestået en danskuddannelse indenfor integrationsperioden på 3 år Kriminaliteten er faldet med 2 %

71 Status Varde Arbejdsmarkedstilknytning Evaluation faldet only. fra 58 % til 47 % Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Beskæftigelsesgabet mellem ikke-vestlig og dansk Copyright Aspose Pty Ltd. oprindelse er steget med 3 % Færre årige i gang med ungdomsuddannelse 7 % under landsgennemsnit for indvandrere og -2 % for efterkommere Forsørgelsesgabet mellem ikke-vestlig og dansk oprindelse er steget med 2 %

72 Befolkningssammensætning Varde og landsplan Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

73 Aldersfordeling Varde i perioden Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

74 Fordeling på befolkningsgrupper i perioden Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

75 Arbejdsmarkedstilknytning årige i perioden i varde og 2012 i Varde og på landsplan i procent Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

76 Uddannelse og Beskæftigelse årige uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse i Varde samt 2013 i Varde og på landsplan Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

77 Andel elever med udenlandsk baggrund i grundskolen i perioden sammenlignet med landsplan Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

78 Andel årige i gang med en ungdomsuddannelse fra i Varde og på landsplan Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

79 Andel af årige, der er i gang med en videregående uddannelse i Varde og på landsplan Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

80 Varde kommunes kvote for flygtninge i perioden Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

81 Integrationsbarometer.dk Beskæftigelsesgab Varde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd.

82 Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse Integrationsbarometer.dk Andelen af årige indvandrere (ankommet som 0-12 årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der mindst har gennemført en ungdomsuddannelse Uddannelse i Varde Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Andelen af årige indvandrere (ankommet som 0-12 årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse Udvikling 31 pct. -5 pct.point Udvikling 14 pct. -4 pct.point

83 Flere indvandrere skal lære dansk Integrationsbarometer.dk Danskkundskaber Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet, der består en danskuddannelse indenfor Copyright den 3- årige integrationsperiode Aspose Pty Ltd pct.

84 Færre indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse på offentlig forsørgelse Integrationsbarometer.dk Forsørgelse i Varde Forsørgelsesgabet mellem Evaluation årige fuldtidspersoner på offentlig only. forsørgelse blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer Created with med Aspose.Slides dansk oprindelse for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd Udvikling 20 pct. Point 2 pct. Point

85 Færre indvandrere og efterkommere begår kriminalitet Integrationsbarometer.dk Kriminalitet i Varde Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd Udvikling 5 pct. -2 pct.

86 Bilag: Esbjergs håndbog for beskæftigelsesområdet Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 07. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 57606/14

87 Håndbog for beskæftigelsesområdet Januar 2014

88 Indledning Beskæftigelsesområdet har som mange andre fagområder sit eget sprog. Her er ord, som man ikke genfinder andre steder og ord, som i det øvrige samfundsliv har en anden betydning. Og så er der ikke mindst forkortelser - tre bogstaver kan sættes sammen på mange måder, og de kan også for folk med mange års erfaring indenfor området være vanskelige at tyde. Hensigten med denne håndbog er, at den kan fungere som et opslagsværk for personer, som er ved at lære beskæftigelsessproget. For at gøre denne håndbog let at læse, er beskrivelserne af de enkelte områder forenklet en del. Håndbogen kan derfor kun bruges til at danne sig et generelt overblik over beskæftigelsesområdet. Håndbogen er opbygget således: Håndbogen består af en række meget korte artikler om forskellige dele af beskæftigelsessystemet og beskæftigelsesindsatsen. Artiklerne er samlet i en række overordnede kapitler. Kapitlerne fremgår af nedenstående indholdsfortegnelse. Bagest i håndbogen findes en alfabetisk stikordsoversigt med sidehenvisninger. Redaktionen er afsluttet i januar 2014 Indhold: Indledning Beskæftigelsessystemet a Beskæftigelsessystemets samarbejdspartnere herunder uddannelsesinstitutioner Jobcentrets organisation Jobcentrets målgrupper Aktiveringsredskaber og formidlingsredskaber Styring og opfølgning Økonomi Lovgivning IT redskaber Ydelser Handicappede på arbejdsmarkedet Statistik Uddannelser Andre begreber...25 Stikordsregister

89 1. Beskæftigelsessystemet Forkortelse for AMU centre og arbejdsmarkedsuddannelser. Arbejdsskadestyrelsen Træffer afgørelse i sager om arbejdsskader og behandler klager over a-kassernes afgørelser om optagelse og medlemskab, ret til arbejdsløshedsdagpenge for lønmodtagere og selvstændige, efterløn, feriedagpenge m.m. Vi vejleder også a-kasserne og borgere om reglerne. Ifølge lovgivningen har kommunerne ansvaret for beskæftigelsesindsatsen den indsats, som skal skaffe virksomhederne arbejdskraft og hjælpe borgere med at komme i beskæftigelse. Indsatsen varetages af jobcentret. Love, bekendtgørelser og centralt fastsatte mål udstikker de overordnede rammer for indsatsen. Den kommunale indsats bliver påvirket af en lang række aktører. På lokalt plan påvirkes indsatsen af: Det Lokale Beskæftigelsesråd LBR, som har til opgave at rådgive kommunen om indsatsen Beskæftigelsesregionen, som har til opgave at overvåge om resultaterne af indsatsen er tilfredsstillende og drøfte muligheder for en mere effektiv indsats Det Lokale A-kasseudvalg, LAU, hvor repræsentanter for a-kasserne og jobcentret drøfter indsatsen for de forsikrede ledige Byråd og Arbejdsmarkedsudvalg udstikker de økonomiske rammer og de lokale mål og retningslinjer Derudover påvirkes indsatsen af samarbejdspartnere som andre udvalg, leverandører mv. Nedenfor er oplistet en række aktører i beskæftigelsessystemet. A-kasser Arbejdsløshedskasser. AMS Arbejdsmarkedsstyrelsen - AMS - har det overordnede ansvar for at gennemføre og følge op på den arbejdsmarkedspolitiske indsats i jobcentrene. AMU Beskæftigelsesankenævn Nævnet behandler afgørelser, der er truffet af jobcentrene om borgeres rettigheder og pligter efter sociallovgivningen og arbejdsmarkedslovgivningen. Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for den samlede indsats over for alle typer af ledige. Det gælder både ledige på kontanthjælp og ledige på arbejdsløshedsunderstøttelse. Derudover har Beskæftigelsesministeriet ansvaret for regler og rammer for ansættelses- og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og arbejdsskader, for forsørgelsesydelser til alle med fuld eller delvis arbejdsevne og for jobformidling, virksomhedsservice og aktiveringstilbud. Beskæftigelsesregionen Beskæftigelsesregionen har til opgave at følge op på resultaterne af jobcentrenes indsats samt understøtte jobcentrene i at opnå gode resultater. Beskæftigelsesregionen udarbejder derfor nøgletal, analyser m.m. om jobcentrenes resultater. Herudover gennemfører beskæftigelsesregionen analyser af det regionale arbejdsmarked og overvåger udviklingen i ledighed. Beskæftigelsesregionen administrerer de midler, der er afsat til at afhjælpe mangel på arbejdskraft og til at forebygge de problemer, der kan opstå, når virksomheder afskediger mange mennesker. Beskæftigelsesråd, det lokale (LBR) forkortes LBR. Det overvåger resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret og rådgiver om tiltag, der kan forbedre indsatsen. LBR gennemfører initiativer, der kan styrke det 3

90 forebyggende arbejde for personer, der har en udsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Rådet er sammensat af repræsentanter fra: 3 medlemmer udpeget af LO 3 medlemmer udpeget af DA 1 medlem udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling 1 medlem udpeget af FTF 1 medlem udpeget af AC 2 medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer 1 medlem udpeget af De Praktiserende Lægers Organisation 1 medlem udpeget af Integrationsrådet i Esbjerg 1 medlem udpeget af Det Lokale A- kasseudvalg 1 medlem udpeget af hhv. Fanø og Esbjerg Kommuner Beskæftigelsesråd, det landsdækkende (BER) BER, rådgiver beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesråd, det regionale (RBR) RBR, har bl.a. til opgave at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og medvirke til at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesrådet har også ansvaret for at koordinere den regionale uddannelses- og erhvervsvejledning. EURES EURES er Jobcentrets internationale afdeling, der samarbejder med arbejdsformidlingerne i EUlandene samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Eures er en forkortelse for European Employment Services og blev oprettet i 1994 af Europa Kommissionen med det formål at lette arbejdskraftens frie bevægelighed. LAU Det Lokale A-kasse Udvalg. Udvalg med repræsentanter for a-kasser og jobcentret. Udvalget drøfter samarbejdet om de forsikrede ledige. Styrelsen for fastholdelse og rekruttering Styrelsen for fastholdelse og rekruttering er en styrelse under beskæftigelsesministeriet. Dens formål er at bidrage til fastholdelsen af borgere der har risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, samt understøtte international rekruttering. UDK - Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark har ansvar for udbetaling af en række offentlige ydelser til borgerne: Familieydelser og barseldagpenge, boligstøtte, folkepension og førtidspension. Work in Denmark Work in Denmark er både en hjemmeside for international rekruttering og jobsøgning og en betegnelse for 3 centre i Odense, Århus og Høje Taastrup -, hvor medarbejderne kan besvare spørgsmål og hjælpe med rekruttering og jobsøgning. 4

91 1.a Beskæftigelsessystemets samarbejdspartnere herunder uddannelsesinstitutioner AOF Arbejderbevægelsens oplysningsforbund. Leverandør til jobcentret af kurser og vejledningsforløb for ledige. AMU har flere betydninger: Arbejdsmarkedsuddannelser korterevarende uddannelser, som giver landsdækkende kompetence og har til formål at imødekomme ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettet voksenuddannelse og efteruddannelse. AMU centre, som tilbyder kurser for ufaglærte og faglærte. Andre aktører Jobcentrene kan udbyde dele af beskæftigelsesindsatsen til andre aktører, som kan være private virksomheder, vikarbureauer, konsulentfirmaer og a-kasser. Jobcenter Esbjerg har aftaler med bl.a. Reva, Daghøjskolen Sydvestjylland og Job In Vest om at fungere som andre aktører for udvalgt målgrupper. CIRIUS CIRIUS har skiftet navn se Styrelsen for International Uddannelse. CSV - Center for Specialundervisning af Voksne Unge og voksne med funktionsnedsættelse / særlige undervisningsbehov kan få specialundervisning hos CSV. Erhvervsakademi Sydvest Erhvervsakademi SydVest er en fusion mellem Erhvervsakademi Vest i Esbjerg og Syddansk Erhvervsakademi i Sønderborg. Akademiet udbyder videregående uddannelser inden for det tekniske område. EEU - Esbjerg Erhvervs Udvikling Sammenslutning af virksomheder, erhvervsrelaterede foreninger og institutioner med henblik på at fremme udviklingen af erhverv og turisme i Esbjerg Kommune. EUC Vest - Erhvervs Uddannelses Center Vest Tidligere teknisk skole. Udbyder erhvervsuddannelser inden for et bredt spekter af fag FOF Folkeligt oplysningsforbund Jobcentret samarbejder med FOF om depressionsprojekter for sygedagpengemodtagere. Handicapråd Der er i Esbjerg Kommune nedsat et Handicapråd. Handicaprådet er sammensat af: 1. 3 medlemmer udpeget blandt byrådets medlemmer 2. 6 medlemmer udpeget efter indstilling fra DH 3. 1 medlem udpeget efter indstilling fra lokale handicaporganisationer/grupperinger uden for DH medlemmer udpeget fra forvaltningen For medlemmerne er der udpeget personlige suppleanter. Handicaprådet rådgiver byrådet i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og byrådet om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Integrationsråd Integrationsrådet i Esbjerg Kommune består af: repræsentanter fra flygtninge- og indvandrergrupperne 1 repræsentant fra LO (Landsorganisationen) 1 repræsentant fra DI/DA (Dansk Industri/Dansk Arbejdsgiverforening) 1 repræsentant fra uddannelsesinstitutionerne i Esbjerg Kommune 3 repræsentanter fra Esbjerg Kommune Integrationsrådet har til formål at medvirke til at kommunens integrationsindsats er effektiv og sammenhængende samt egnet til at fremme etnisk ligestilling. 5

92 Integrationsrådet kan af egen drift eller efter anmodning afgive vejledende udtalelser om kommunens integraqtionsindsats. Produktionsskole Et ophold på en produktionsskole er for unge under 25 år, der har brug for en afklaring af deres interesser og evner, inden de skal vælge uddannelse eller job. På produktionsskolen er vægten lagt på praktisk arbejde kombineret med skolefag efter behov. Der er også muligheder for at følge undervisning i fag som samfundsfag, matematik og dansk. Der er to produktionsskoler i Esbjerg Kommune Esbjerg Produktionsskole og Produktionsskolen Lustrupholm. Rybners Handelsskole og gymnasium. Handelssskolen udbyder uddannelser og kurser inden for handel, kontor, edb og administration. I Esbjerg Kommune er der to handelsskoler - Esbjerg Handelsskole og Ribe Handelsskole. Seniornetværk Forening af aktivt jobsøgende seniorer, hvor formålet er at skaffe ordinære job til medlemmerne. For at være med i et seniornetværk skal man være ledig, over 50 år og tilmeldt Jobcentret som arbejdssøgende. Typiske aktiviteter i seniornetværkene er gensidig hjælp med cv'er, edb-hjælp, virksomhedsbesøg, besøg hos organisationer, erhvervschefer m.v. SOSU skolen SOSU udbyder erhvervsrettet social- og sundhedsuddannelser, herunder social og sundhedshjælper, social og sundhedsassistent og pædagogisk assistent. Styrelsen for international uddannelse Styrelsen for international uddannelse er en styrelse under Undervisningsministeriet, hvis formål er at lette adgangen til det danske arbejdsmarked og videreuddannelse for personer med udenlandske uddannelser. Styrelsen hed tidligere CIRIUS UC Syd University College Syddanmark, Professionshøjskolen som uddanner pædagoger, lærere, socialrådgivere, administrationsbachelorer mm. Udsatteråd Udsatterådet har til formål, at rådgive Byrådet omkring udsatterådet og være et samlet talerør for udsatte grupper i kommunen give Byrådet adgang til erfaringer og specialviden omkring udsatteområdet og dermed få et mere kvalificeret grundlag at træffe beslutninger på at give udsatte grupper en kommunikationskanal til Byrådet og kommunens administra tion, hvorigennem der kan rejses spørgsmålsamt bringes forslag til initiativer frem. Børn & Familieudvalget udpeger efter indstillinger fra bruger- og interesseorganisationer i Esbjerg medl. Ungdomsskolen Leverer dagundervisning til unge, der har behov for et andet tilbud end folkeskolen og fritidsundervisning til alle. UU Ungdommens Uddannelsesvejledning Unge under 25 år, kan få vejledning om uddannelse og job hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Vejlederne i UU-centrene giver personlig vejledning til elever i folkeskolens klasse og andre unge under 19 år. UU har ansvaret for at kontakte unge under 25 år, der af en eller anden grund har droppet sin uddannelse eller på anden måde er inde i en ustabil periode job- eller uddannelsesmæssigt. UU har til huse i Uddannelseshuset sammen med Jobcentret. VUC Voksen-Uddannelses-Centre. VUC udbyder primært hf for voksne, almen voksenuddannelse (AVU) og forberedende voksenundervisning (FVU). 6

93 2. Jobcentrets organisation 7

94 3. Jobcentrets målgrupper Jobcentrets målgrupper er fastlagt i Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats 2. Forsikrede ledige, der modtager A-dagpenge (LAB 2.1) Personer på kontanthjælp alene på grund af ledighed. (LAB 2.2) Personer på kontanthjælp med problemer ud over ledighed. Ikke arbejdsmarkedsparate. (LAB 2.3) Revalidender. Har begrænsninger i arbejdsevnen. (LAB 2.4) Personer på sygedagpenge. Beskæftigede, selvstændige, forsikrede ledige, der er sygemeldte. (LAB 2.5) Førtidspensionister ansat med løntilskud (tidligere skånejob). (LAB 2.6) Personer omfattet af fleksjobordningen. Har begrænsninger i arbejdsevnen. (LAB 2.7) Nyuddannede personer med handicap (jfr. lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.), der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en a-kasse. Har ikke opnået job 2 år efter uddannelsens afslutning. Mangler erhvervserfaring inden for det område, hvor personen er uddannet. (LAB 2.8) Særligt udsatte unge under 18 år, der har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats (LAB 2.9) Ledige selvforsørgende er ikke i beskæftigelse. Opfylder ikke betingelserne for at modtage a-dagpenge eller kontanthjælp mv. Det kan fx være personer, der ikke kan få kontanthjælp på grund af ægtefællens indkomst (LAB 2.10) Personer på ressourceforløbsydelse. (LAB 2.11) Uddannelsesparate under 30 år (LAB 2.12) Aktivitetsparate ledige under 30 år (LAB 2.13) Jobcentret får dagligt henvendelser fra borgere om mulighederne for job eller støttet beskæftigelse / uddannelse. Mange af disse henvendelser håndteres uden at borgeren bliver en sag i systemet. 8

95 4. Aktiveringsredskaber og formidlingsredskaber Aktive tilbud/aktiveringstilbud Ledige har ret og pligt til aktivering på forskellige tidspunkter i ledighedsforløbet. Aktiveringen kan være praktik i en virksomhed, ansættelse med løntilskud, vejledning eller opkvalificering/uddannelse. Aktiveringen skal tage udgangspunkt i den enkelte lediges ønsker og forudsætninger og i arbejdsmarkedets behov. Aktiveringsandel aktiveringsprocent Antallet af aktiverede i procent af antallet af ledige i målgruppen. Aktiveringsandelen eller procenten bruges typisk, når kommunernes beskæftigelsesindsats skal sammenlignes eller når man fastsætter et mål for aktiveringsindsatsen for en bestemt målgruppe. Aktiveringsgrad Aktiveringsprocent målt i antal af timer med aktivering i procent af antal mulige timer. I databanken Jobindsats.dk regnes med aktiveringsgrader i stedet for aktiveringsprocenter. For eksempel tæller en person, som er aktiveret i 20 timer med som 20/37 dele. Ansættelse med løntilskud Ledige og modtagere af sygedagpenge kan blive ansat med løntilskud i en privat eller en offentlig virksomhed. Ansættelsen sker som led i en jobplan og har til formål at give den ledige arbejdserfaring og rutine. For forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere aftales typisk en periode på 6 mdr. Varigheden kan maksimalt være 1 år hos den samme private arbejdsgiver. Hos en offentlig arbejdsgiver kan varigheden maksimalt være 6 mdr. Arbejdspraktik se virksomhedspraktik. Arbejdsprøvning afprøvning af arbejdsevne Afprøvning af arbejdsevnen foretages typisk i forbindelse med bevilling af revalidering, fleksjob eller førtidspension. Formålet er at afklare den lediges muligheder for at varetage et job. Arbejdsprøvningen foregår formelt som en virksomhedspraktik se virksomhedspraktik Fleksjob Stillinger på særlige vilkår for borgere med nedsat arbejdsevne. 9 Ved fleksjob etableret før 2013 udbetales et tilskud til arbejdsgiveren, som betaler fuld løn til den ansatte. Ved fleksjob etableret efter 2013 betaler arbejdsgiveren løn for det arbejde, den fleksjobansatte arbejder. Kommunen supplerer lønnen med et fleksløntilskud, der bliver reguleret på baggrund af lønindtægten fra arbejdsgiveren. Den fleksjobansattes indtægt i fleksjobbet består således af løn fra arbejdsgiveren og et tilskud fra kommunen. Selvstændigt erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne for fleksjob kan få udbetalt et tilskud, som skal kompensere for den ekstra udgift, den selvstændige har ved at få udført de opgaver, pågældende ikke selv vil kunne udføre. Formidlingssamtale Samtale om et ledigt job mellem en ledig og en Jobcentermedarbejder med henblik på at udvælge til jobsamtale i en virksomhed. Forrevalidering Forrevalidering. Er en periode inden den egentlige revalideringsindsats går i gang. Herunder afklares, hvilke jobs, der sigtes på. Indeholder som regel en arbejdsprøvning. Foregår typisk på sygedagpenge eller kontanthjælp. Førtidspension Førtidspension ydes til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen. Fra januar 2013 er der trådt en ny lovgivning i kraft, der begrænser tilgangen til førtidspension. Førtidspension bevilliges, når arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat og alle andre muligheder for at forbedre arbejdsevnen er afprøvet. Som udgangspunkt er det ikke muligt for personer under 40 år at få tilkendt førtidspension. Der tilbydes i stedet et ressourceforløb, medmindre det er åbenlyst, at arbejdsevnen under ingen omstændigheder kan forbedres. Personer over 40 år skal ligeledes deltage i et ressourceforløb med henblik på at forbedre arbejdsevnen, med mindre det er åbenlyst at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Hotline

96 Er en direkte linje til Jobcenter Esbjerg for virksomheder, der ønsker at benytte sig af en af Jobcentrets serviceydelser. Tlf. nr. er: Jobformidling Jobcentret henviser kvalificerede jobsøgere til ledige job i virksomheder. Jobsøgere kan være ledige eller beskæftigede, som søger nyt job. Det er virksomhederne, som afgør, hvem de vil ansætte. Jobafklaringsforløb Efter den sygedagpengemodel, som træder i kraft den , iværksættes et jobafklaringsforløb for sygemeldte, der efter 5 måneder på sygedagpenge ikke opfylder betingelserne for at få forlænget perioden på sygedagpenge. jobafklaringsforløbet er en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsat med henblik på, at udvikle den sygemeldtes arbejdsevne. Jobtræning Se ansættelse med løntilskud. Jobmarked/jobbørs/jobmesse Er et arrangement, som jobcentre afholder for jobsøgende og virksomheder, hvor disse kan møde hinanden. Typisk inviteres en række virksomheder til at fortælle om ledige jobs og uddannelsesinstitutioner om mulige uddannelser. Jobcenter Esbjerg har gode erfaringer med afholdelse af brancherettede jobbørser, hvor der fokuseres på enkelte brancheområder, f.eks. rengøring og landbrug. Jobplan Når en ledig skal aktiveres, udarbejdes en jobplan, som beskriver målet med og indholdet i aktiveringen. Jobplanen er en forpligtende aftale, som underskrives af både den ledige og jobcentret. Jobrotation Jobcentret laver aftaler om jobrotation med virksomheder, som ønsker at få opkvalificeret en gruppe af ansatte. Mens de er på uddannelse, passer ledige deres arbejde. Kontaktforløb Den række af formelle kontakter som den ledige har med sit lokale jobcenter (eller de private aktører, som udfører opgaven for jobcentret). Ledige skal som minimum have en kontakt med jobcentret hver 3. måned, hvor indholdet blandt andet er at tilbyde job og at fastlægge en plan for, hvordan den ledige hurtigst muligt kommer i arbejde igen. Løntilskud Se "Ansættelse med løntilskud". Mentorfunktionen Afhængig af borgerens behov kan mentoren have flere funktioner: En mentor kan være en person som i en periode har til opgave at indføre en ny medarbejder i dennes kommende funktioner. Mentoren kan være en af virksomhedens faste medarbejdere, der frikøbes for et tidsrum, eller det kan være en ekstern konsulent. Mentoren fungerer som bindeled mellem ledig, virksomhed og jobcenter. Mentorer kan også anvendes som hjælp til at en borger kan gennemføre en uddannelse. Mentorer kan træde i stedet for et aktiveringstilbud til borgere, der på grund af personlige forhold ikke er i stand til at deltage i et tilbud. Nytteindsats Nytteindsats består i udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal regional eller statslig virksomhed. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Målgruppen for nytteindsats er uddannelsesparate unge og jobparate ledige. Den enkelte nytteindsats kan have en varighed på op til 13 uger. Ordinære ordrer Jobordrer, som en virksomhed ønsker, at Jobcentret skal hjælpe med at besætte via henvisning af kvalificeret arbejdskraft. Ordrer Henvendelser til Jobcentret fra arbejdsgivere med henblik på rekruttering af arbejdskraft. Partnerskabsaftale Partnerskabsaftale er en aftale med en virksomhed om at rekrutteringsforløb for ledige i 10

97 form af virksomhedspraktik eller et projekt med praktik kombineret med opkvalificering. Rehabiliteringsplan Rehabiliteringsplanen udarbejdes sammen med borgeren i sager, der skal forelægges for rehabiliteringsteamet (se nedenfor). Planen består af to dele en forberedende del og en indsatsdel. Den forberedende del beskriver borgerens ressourcer og barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse og anvendes til at give rehabiliteringsteamet indsigt i borgerens udgangspunkt. Indsatsdelen udarbejdes sammen med de borgere, der bevilges et ressourceforløb. Planen beskriver den samlede indsats, som skal iværksættes. Rehabiliteringsteams Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en anbefaling i sager, der behandles i teamet. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Ressourceforløb Ressourceforløb er individuel og helhedsorienteret indsats, der skal udvikle borgeres arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet. Ressourceforløbet skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Et ressourceforløb varer fra et til fem år. Personer under 40 år kan få tilbudt flere ressourceforløb Ret og pligt Personer, der modtager a-dagpenge eller kontanthjælp har ret og pligt til at tage imod et aktiveringstilbud i hele ledighedsperioden. Der er dog visse muligheder for undtagelser. Det gælder: Forsikrede ledige, der er i gang med 6 ugers selvvalgt uddannelse. Ledige i deltidsbeskæftigelse, der arbejder over 20 t/uge. Får supplerende ydelser. Kontanthjælpsmodtagere, der har en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsevne. Det kan f.eks. være på grund af barsel, sygdom/risiko for helbredsforringelse, manglende børnepasning. Revalidering Revalidering er en hjælp, der kan gives til personer med begrænsninger i arbejdsevnen af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Målet med revalideringen er at give mulighed for, at personen kan blive på arbejdspladsen eller komme videre i et job, der passer til skånebehovene. Revalidering kan både være virksomhedsrettet i form af løntilskud/virksomhedspraktik eller via uddannelse. Målet med revalideringen er, at den pågældende bliver (helt eller delvist) selvforsørgende. Skånejob (løntilskud til førtidspensionister) Skånejob er stillinger på særlige vilkår. Skånejob med tilskud er for personer, der: modtager social pension; er under 65 år, (for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år dog 67 år) og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på deltid på normale vilkår. Kommunen bevilger skånejob med løntilskud, herunder løntilskuddet til arbejdsgiveren. Arbejdsgiver modtager et løntilskud, der svarer til halvdelen af lønnen, dog max. 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på ansættelsesområdet. STU- Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Uddannelsen er for unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Uddannelsen henvender sig til unge under 25 år og indeholder undervisning på skole, praktisk træning og praktikophold i virksomheder eller institutioner. Tilbudsvifte En betegnelse for den samlede mængde af forskellige tilbud, som anvendes som led i aktiveringsindsatsen. Tilbudstrappen Tilbudstrappen viser den fremgangsmåde der 11

98 bliver anvendt i forhold til den mindst indgribende foranstaltning. Ordinært arbejde Revalidering Hjælpemidler Fleksjob Førtidspension Uddannelse køb af uddannelse Jobcentret kan inden for visse rammer aftale med en borger, at borgeren skal gennemføre en uddannelse af kortere eller længere varighed. Når der ikke er tale om uddannelsespålæg se nedenfor skal jobcentret købe uddannelsespladsen af uddannelsesinstitutionen efter et taksameter, som er fastsat af Undervisningsministeriet. Uddannelsespålæg Jobcentret kan pålægge unge forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, at den unge skal gå i gang med og gennemføre en uddannelse. (Unge forsikrede ledige med forsørgerpligt kan dog ikke pålægges uddannelse) Unge-indsatsen Jobcentrets indsats over for ledige under 30 år. Vejledning og opkvalificering Uddannelse, afklaringsforløb, jobsøgningskurser og beskæftigelsesprojekter benævnes i beskæftigelseslovgivningen som vejledning og opkvalificering Virksomhedscentre Virksomhedscenter er en aftale med en virksomhed om pladser for de svageste ledige. Virksomhedsnær aktivering Fælles betegnelse for virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Virksomhedspraktik Som et led i aktivering kan ledige komme i virksomhedspraktik i en privat eller en offentlig virksomhed. Virksomheden betaler ikke løn under praktikken, praktikanten fortsætter med sin hidtidige forsørgelse. Åbne ordrer Virksomhedernes annoncering af job på Jobnet.dk, hvor arbejdsgiveren selv forestår udvælgelsen af ansøgere, der skal til samtale. Der er ingen formidlingsaftale. 12

99 6. Styring og opfølgning Beskæftigelsesplan Jobcentrene laver hvert år en beskæftigelsesplan, der er en plan for, hvad jobcentret vil sætte fokus på i det kommende år. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og prioriteringer for indsatsen. Beskæftigelsesplanen skal som minimum indeholde: Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Strategi og mål for den borgerrettede indsats Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats Kvartalsopfølgning Beskæftigelsesregionen udarbejder hvert kvartal en rapport om jobcentrets resultater i forhold til ministerens mål (se nedenfor) og rettidigheden i forhold til samtaler og aktivering. Rapporten danner baggrund for dialog med beskæftigelsesregionen om, hvordan resultaterne kan forbedres. LBRs handleplan LBR udarbejder årligt en plan, som beskriver mål og indsatsområder for det kommende år. Ministermål Beskæftigelsesministeren fastsætter hvert år i februar nogle mål for beskæftigelsesindsatsen, som er bindende for alle kommuner. Ministeren har hidtil fastsat mål inden for 4 områder: 1. Antallet af ledige unge uden uddannelse skal begrænses 2. Antallet af førtidspensionister skal begrænses 3. Antallet af langtidsledige skal begrænses 4. Samarbejdet med de lokale virksomheder skal styrkes Resultatrevision Jobcentrene laver hvert år en resultatrevision. I resultatrevisionen gør jobcentrene status over deres resultater for det sidste år. Formålet er at vise resultaterne af deres indsats, herunder: Hvordan jobcentret klarer sig i forhold til sidste år og andre jobcentre. Om jobcentret kan spare penge ved at ændre på indsatsen. Om der er områder, hvor jobcentret kan forbedre indsatsen. Datagrundlaget for resultatrevisionen findes på jobindsats.dk. Resultatoversigt Resultatoversigten samler de nyeste data for de vigtigste målinger af indsats og resultater på beskæftigelsesområdet på én enkelt A4 side. I resultatoversigten sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater over det seneste år med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige jobcentre (klyngen). Årshjulet Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats indeholder en række tidsfrister for processen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Med udgangspunkt i disse frister og Arbejdsmarkedsudvalgets mødeplan udarbejder jobcentret hvert år et årshjul for processen. 13

100 7. Økonomi Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskud er en kompensation kommunerne modtager i forbindelse med overtagelsen af finansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Bevilling En bevilling er en bemyndigelse fra Byrådet til at afholde udgifter inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, der er knyttet til bevillingen. Bloktilskud Bloktilskud er statens generelle tilskud til kommunerne. Størrelsen af bloktilskuddet fastlægges i den årlige økonomiaftale mellem KL og staten. Budgetgaranti Budgetgarantien indebærer, at hvis udgifterne til fx kontanthjælp og kommunal aktivering stiger i landet som helhed, får kommunerne under ét dækning for denne merudgift gennem regulering af det kommende års bloktilskud. DUT DUT står for Det Udvidede Totalbalanceprincip. DUT-princippet indebærer, at når Folketinget og regeringen gennemfører regelændringer eller lignende af bindende karakter for kommunerne, skal det statslige bloktilskud justeres svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under ét. Konto 5 - konto 6 Jobcentrets bevilling er fordelt på to konti i daglig tale konto 5 og konto 6. Konto 5 indeholder som udgangspunkt udgifter til forsørgelse og tilbud til jobcentrets målgrupper. Det kan være betaling til leverandører fx uddannelsesinstitutioner eller det kan være løn, husleje og redskaber til de medarbejdere ved Jobaktiv, som udelukkende er beskæftiget med aktiveringstilbud. Konto 6 indeholder udgifter til drift af jobcentret myndighedsudøvelse, løn, husleje mv. Refusion Staten yder refusion til to typer af udgifter: Driftsudgifter til tilbud Udgifter til forsørgelse af borgere Driftsudgifter: Staten yder som udgangspunkt tilskud på 50 % af den del af driftsudgifter, der ligger under et rådighedssloft (også kaldet driftsloft), som beregnes ud fra antallet af borgere på kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse. Som noget nye deles driftsloftet op i to dvs. det bliver sværere for kommunerne at udnytte loftet fuldt ud og der er lagt op til en sænkning af loftet. Driftsloftet fastlægges endeligt med finansloven. Kontanthjælpsreformen giver mange kontanthjælpsmodtagere ret til en mentor og staten yder 50 % tilskud indenfor en ramme, som udmeldes til alle kommuner. Mentorer til borgere, der er i ressourceforløb, er udenfor denne ramme. Der ydes ikke tilskud til driftsudgifter til: Ordinær uddannelse til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate de første 9 måneder af deres ledighedsperiode Anden uddannelse og projekter til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate de første 24 måneder af deres ledighedsperiode Mentorer til jobparate over 30 år Udgifter til forsørgelse: Staten refunderer en del af kommunens udgifter til forsørgelse af målgrupperne. Generelt belønner refusionssystemet kommunerne for at aktivere borgerne i virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller ordinær uddannelse. Refusionen af forsørgelsen reduceres, når personer ikke er i aktivering eller er i et beskæftigelsesprojekt og kan falde helt væk, hvis en sygedagpengesag bliver langvarig eller en borger venter længe på et fleksjob. Rådighedsloft Kaldes også driftsloftet. Rådighedsloftet er knyttet til kommunens udgifter til beskæftigelsestilbud / aktiveringstilbud. Det angiver en ramme for hvor meget af kommunens udgifter til beskæftigelsestilbud, der kan tages refusion hjem på. Rådighedsloftet svinger med antallet af personer på offentlig forsørgelse, dvs. det reguleres i forhold til konjunkturerne. Serviceudgifter 14

101 De kommunale serviceudgifter er nettodriftsudgifter ekskl. forsørgelsesydelser, udgifter omfattet af budgetgarantien og de brugerfinansierede områder. På beskæftigelsesområdet er det driftsudgifter til jobcentret, ydelsesservice, sygedagpenge og den centrale administration. Udviklingen i kommunernes serviceudgifter aftales gennem forhandlinger mellem KL og staten, hvor staten i de senere år har lagt en ramme for, hvor meget serviceudgifterne må vokse for alle kommunerne under ét. 15

102 8. Lovgivning De mest anvendte love på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv socialpolitik Aktivloven Loven beskriver muligheder og betingelser for at få hjælp til forsørgelse Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats LAB loven Loven beskriver muligheder og betingelser - ret og pligt - for at få hjælp til at komme i arbejde eller støtte til personer med nedsat erhvervsevne Lov om sygedagpenge - Sygedagpengeloven Loven beskriver muligheder og betingelser for at få økonomisk kompensation i forbindelse med sygefravær og hjælp til at den sygemeldte hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Virksomheder kan få refusion til løn til sygemeldte medarbejdere efter de første 4 uger arbejdsgiverperioden. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Loven beskriver rollefordelingen mellem kommuner, centralt, regionale og lokale beskæftigelsesråd, beskæftigelsesankenævn samt procedurer for udarbejdelse af den årlige beskæftigelsesplan Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - Retssikkerhedsloven Loven sikrer borgernes rettigheder og indflydelse når de sociale myndigheder behandler sager på det sociale område. 9. IT redskaber Arbejdsmarkedsbalancen Anvendes til at give et overblik over inden for, hvilke områder, der er: Rigtig gode Gode Ikke gode jobmuligheder Arbejdsmarkedsbalancen regulerer en række ordninger, herunder voksenlærlingeordningen og tilskud fra Beskæftigelsesregionens flaskehalspulje. Arbejdsmarkedsbalancen administreres af Beskæftigelsesregionerne. For Region Syddanmark kan den ses på EURES EURES er Jobcentrets internationale afdeling, der samarbejder med arbejdsformidlingerne i EUlandene samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Eures er en forkortelse for European Employment Services og blev oprettet i 1994 af Europa Kommissionen med det formål at lette arbejdskraftens frie bevægelighed. Jobindsats.dk samler en række data fra alle landets kommuner om indsatsen på beskæftigelsesområdet, herunder aktiveringsgrad, rettidighed, antalsopgørelser. Herudover kan jobcentrenes målopfyldelse på ministermål og resultatrevision trækkes i jobindsats.dk Jobnet er en landsdækkende job- og CVbank. Her kan ledige søge jobs og virksomheder kan søge efter arbejdskraft. Jobnet indeholder desuden en række beskrivelser af jobcentrenes serviceydelser og gode råd til jobsøgere og virksomheder. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige skal bekræfte deres jobsøgning på jobnettet hver uge. Jobportaler Er et samlet begreb for IT-portaler, der indeholder jobs. F.eks