Regnskabsberetning 28 INDHOLD Side
side 1 Borgmesterens forord 2 Påtegninger: Ledelsens påtegning 3 Revisionspåtegning 4 Kommunens årsberetning Ledelsens årsberetning 5 Sektorbeskrivelser 15 Hoved- og nøgletal 3 Kommunens årsregnskab 28 Anvendt regnskabspraksis 31 Driftsregnskab 38 Balancen 4 Pengestrømsopgørelse 42 Noter til driftsregnskab 43 Bilag til regnskabsberetningen 51 - personaleoversigt - regnskabsoversigt/oversigt over forbrug på bevillingsområder - budgetoverførsler fra 27 til 28 og fra 28 til 29 - kommuneoplysninger 2. udgave 13.5.9
side 2 Borgmesterens forord Skive Kommune tilstræber at have en robust økonomi der kan sikre et økonomisk råderum til iværksættelse af initiativer, der medvirker til en god udvikling af Skive Kommune. Regnskabet for 28 kan karakteriseres som et år med yderligere økonomisk konsolidering. Der er et betydeligt overskud på den ordinære drift, der bl.a. har muliggjort afholdelse af en række anlægsaktiviteter og nettoafdrag på lån. Endvidere er der en væsentlig styrkelse af kommunens gennemsnitlige likviditet som et godt afsæt for de kommende års udfordringer. 28 har i øvrigt været præget af en stram økonomistyring som følge af regerings udgiftsstyring af kommunerne. Såfremt kommunerne ikke overholdt de budgetterede service- og anlægsudgifter ville der således ske en individuel modregning i bloktilskuddet til kommunerne i 29. Skive Kommune er i 28 af Klima- og Energiministeriet udnævnt til en af landets 3 første Energibyer. Skive Kommune har således i en årrække arbejdet med bevidst implementering af energibesparende foranstaltninger i egne bygninger. Der har i 28 desuden været fokus på bl.a.: Rummelighed og it-udvikling på dagpasnings- og skoleområdet. Udvidelse af individuel støtte i eget hjem især på psykiatri- og autismeområdet. Udbygning af pleje- og omsorgsopgaver på ældreområdet, bl.a. som følge af tidligere udskrivninger fra sygehusene. Initiativer til forebyggelse på sundhedsområdet. Udbygning af bogbusbetjeningen på biblioteksområdet. Arrangering af koncerter, teaterforestillinger og andre kulturelle aktiviteter. Nedbringelse af sygefraværet for kommunens ansatte. Indsatsen er suppleret med en række anlægsaktiviteter på bl.a. følgende områder: Afslutning af renovering af Rådhustorvet og gågader i Skive by. Højvandssikring og kystsikring. Energibesparende foranstaltninger på 15 skoler i form af bl.a. solvarmeanlæg, efterisolering, zonestyringsanlæg og biobrændselsanlæg. Skive Stadion er opgraderet, så det nu efterlever DBU s krav om sikkerhed, lys, banestørrelse mv. Renovering af ældre- og handicapboliger ved Mejsevej, Jyllandsgade, Jebjerg Ældrecenter, Breum Ældrecenter og Selde Ældrecenter. Renovering af skoler: nye klasselokaler på Nr. Søby Skole, naturfagslokaler på Dalgasskolen, Brårup Skole og Resen Skole, arbejdsmiljø på en række skoler samt it-investeringer på skoler, herunder skolebiblioteker. By- og landsbyudvikling, bl.a. byforskønnelsesprojekter i Vestsalling, tilskud til landsbyprojekter f.eks. Fur Ø-Arena og Virksund Lystbådehavn. Flemming Eskildsen Borgmester
side 3 Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har d. 19.5.29 aflagt årsregnskab for 28 for Skive Kommune til byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Velfærdsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver byrådet hermed regnskabet til revisionen. Skive Kommune, den 26. maj 29 Flemming Eskildsen Borgmester Per Mathiasen Kommunaldirektør
side 4 Revisionspåtegning
side 5 Sammenfatning Kommunens årsberetning Ledelsens årsberetning Hovedresultaterne af regnskab 28 kan sammenfattes således i forhold til målene for Skive Kommunes økonomiske politik: Det ordinære driftsresultat viser et overskud på 81,5 mio. kr. mod et oprindeligt budget på 65,9 mio. kr. og et korrigeret budget efter at der er taget højde for overførslerne til 29 på 73,2 mio. kr. I henhold til den økonomiske politik skal resultatet af den ordinære drift som minimum kunne finansiere skattefinansieret anlæg og afdrag. På grund af meget store afdrag og varierende anlægsaktiviteter kan målet formentlig ikke realiseres indenfor en 4-årig periode. Målsætningen vil derfor være mindst 1. kr. pr. indbygger i perioden svarende til 48 mio. kr. Driftsresultatet på 81,5 mio. kr. kan da heller ikke dække udgifterne til anlæg på 66,1 mio. kr. samt nettoafdragene på ordinære lån (excl. ældreboliger) på 35, mio. kr., men ligger dog væsentligt over det kortsigtede mål om 48 mio. kr. Det store overskud af ordinær drift hænger bl.a. sammen med at driftsudgifterne er reduceret som følge af institutionernes forøgede opsparing og dermed overførsel til 29 med godt 2 mio. kr. Denne opsparing kan i et vist omfang formodes at være en konsekvens af den opbremsende virkning af regeringens krav om at kommunerne i 28 individuelt skulle overholde servicerammen. I henhold til den økonomiske politik skal de aftalte rammer mellem regeringen og KL om stigningen i serviceudgifterne overholdes. I det vedtagne budget for 28 er der en realvækst på,6% i forhold til 27, hvilket er,2% under det aftalte niveau. I regnskabet er der derudover et mindreforbrug på 23,5 mio. kr. i forhold til rammen svarende til yderligere 1,4% af rammen i alt en realvækst på -,8%. Anlægsniveauet har med et forbrug på 66, mio. kr. været højere end de forudsatte 29,7 mio. kr. i det vedtagne budget for 28, bl.a. som følge af bevillinger til ældreboliger og skoler. Nytænkning og udvikling kræver investeringer. Det er derfor målsætningen, at der er et gennemsnitligt anlægsniveau på ca. 4 mio. kr. over årene. Derudover er der udgifter til byggemodning og indtægter fra jordsalg. Skive kommune har i 28 haft et nettoafdrag af den ordinære gæld med 35 mio. kr. Målsætningen er, at der ikke lånefinansieres til anlægsudgifter. Dog kan låneoptagelse finde sted efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde af konkrete anlægsprojekter byggende på en forretningsmæssig og/eller energimæssig vurdering. Endvidere optages lån til jordkøb. Den langfristede gæld reduceres med minimum 1 mio. kr. netto årligt. Der har i 28 været et likviditetsforbrug på godt 22 mio. kr., hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med en afvikling af kommunens kortfristede nettogæld med 6 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet er imidlertid forøget markant fra 189 mio. kr. i 27 til 218 mio. kr. i 28. Den økonomiske handlefrihed skal opbygges og fastholdes. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal således udgøre, hvad der svarer til ½ måneds nettodriftsudgifter, hvilket svarer til 85 mio. kr. Med en gennemsnitlig likviditet på knap 218 mio. kr. ligger niveauet således væsentligt over minimums målet.
side 6 Det tilstræbes, at skatterne holdes mest mulig i ro. På længere sigt tilstræbes det, at kommunens skatteprocent ikke overstiger landsgennemsnittet. Med henblik på at stabilisere kommunens likviditet kan skatten dog i en midlertidig periode overstige landsgennemsnittet. Udskrivningsprocenten af de personlige indkomster er fastlagt til 25,5% i 28 mod 24,79% i 27 mens grundskyldspromillen er uændret 2,68. De tilsvarende gennemsnitlige skatteprocenter på landsplan er h.h.v. 24,81% og 25,53 promille. Det samlede beskatningsniveau er 25,3% for Skive Kommunes vedkommende mod 24,86% på landsplan. Forsyningsvirksomheder skal i det lange løb hvile i sig selv. Brugerafgifter fastsættes således, at den enkelte forsyningsvirksomhed over en flerårig periode hviler i sig selv, og således at forsyningsvirksomhederne under ét påvirker kommunens likviditet mindst muligt. Målet er at der i størst muligt omfang spares op til investeringer, før disse foretages. Forsyningsområdets resultat udgør i regnskab 28 8,6 mio. kr. Regnskabsåret 28 har i øvrigt været præget af implementeringen af regeringens udgiftsstyring i 28. I forlængelse af finanslovsaftalen for 28 indgået primo marts 28 er der således primo juni 28 vedtaget Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 29. I henhold til loven vil der således ske en individuel modregning i bloktilskuddet for 29, såfremt kommunerne under ét overskrider henholdsvis de budgetterede serviceudgifter og de budgetterede bruttoanlægsudgifter, excl. ældreboliger, jordforsyning og forsyningsvirksomheder. Kommunernes serviceramme er blevet korrigeret for tekniske ændringer primært de udgifter der er givet bloktilskud til. Derudover har Skive Kommune benyttet sig at lovens mulighed for dispensation for anlægsrammen, der således er forhøjet med 2 mio. kr. Loven var et af flere elementer i regeringens bestræbelser på at sikre kommunernes overholdelse af økonomiaftalerne, idet 28 budgetterne indeholdt en kommunal overskridelse af de aftalte rammer for såvel serviceudgifterne som skatterne. Medio marts 29 er der indgået aftale mellem regeringen og KL om at annullere loven, idet de foreløbige indberetninger af service- og anlægsudgifterne for 28 i januar 29 viser at kommunerne under ét har holdt sig indenfor de udmeldte rammer. Loven har imidlertid haft den tilsigtede effekt, idet der i Økonomiudvalgets og Byrådets løbende økonomistyring er udmeldt generel tilbageholdenhed. Ophævelsen af loven skal endvidere sammenkædes med at der sker et skifte i konjunkturerne fra en situation fra kapacitetspres i økonomien ved lovens vedtagelse til en situation med økonomisk afmatning. Annulleringen af loven er således kædet sammen med aftalen mellem regeringen og KL om at fremme de kommunale anlægsinvesteringer i 29. Regnskabsresultat (udgiftsbaseret) Regnskabet for 28 fremgår i oversigt af nedenstående tabel. Regnskabet er sammenholdt med det vedtagne budget og det korrigerede budget. Det korrigerede budget indeholder tillægsbevillinger givet i årets løb, herunder i forbindelse med overførte bevillinger fra 27 til 28 minus overførslerne fra 28 til 29.
side 7 Mio. kr. Det skattefinansierede område Vedtaget budget Tillægsbevillinger/ omplac. Ændring i overførsel 7/8-8/9 Korrigeret budget excl. overførsler fra 28 til 29 Regnskab 28 Indtægter Skatter 1.641,9,7, 1.642,6 1.642,6 Tilskud og udligning 532,4 19,, 551,4 55,4 Indtægter i alt 2.174,3 19,7, 2.194, 2.193, Driftsudgifter Service -1.723,7-22,7 15, -1.731,4-1.729,9 Overførselsudgifter -369,5-7,4 5,3-371,6-369,5 Driftsudgifter i alt -2.93,2-3,1 2,3-2.13, -2.99,4 Renter m.v. -15,2-6,5 3,9-17,8-12,1 Resultat af ordinær drift 65,9-17, 24,2 73,2 81,5 Anlæg Anlægsudgifter -29,9-18,5 -,2-48,6-61,3 Udgifter vedr. jordforsyning -18,7-11,9-1,9-32,5-3,2 Indtægter vedr. jordforsyning 18,9 7,1, 25,9 25,5 Nettoanlægsudgifter i alt -29,7-23,3-2,1-55,1-66, Resultat - skattefinansieret område 36,2-4,3 22,1 18, 15,5 Forsyningsvirksomheder Driftsresultat 31,2 4,5, 35,7 34,9 Anlægsresultat -27,6,7 -,7-27,6-26,3 Resultat - forsyningsvirksomheder 3,6 5,2 -,7 8,1 8,6 Resultat ialt (A+B) 39,8-35,2 21,4 26,1 24,1 Pengestrømme Resultat i alt 39,8-35,2 21,4 26,1 24,1 Afdrag på lån -33,7-14,2 3,5-44,4-46,7 Lånoptagelse 7,8 36,2 7,4 51,4 45,7 Øvrige finansforskydninger -1, -5,1 1,3-4,9-45,9 Likviditetsstyrkelse(+)/-forbrug(-) 12,9-18,3 33,6 28,2-22,8 Finansiering. Kommunens finansieringskilder består primært af skatter og indtægter fra tilskuds- og udligningsordningerne. Dertil kommer muligheden for lånefinansiering knyttet til bestemte afgrænsede anlægsaktiviteter samt muligheden for at trække på kommunens kassebeholdning. Indtægterne udgør 2.193, mio. kr. fordelt med 1.642,6 mio. kr. fra skatter og 55,4 mio. kr. fra tilskud og udligning. Det er 1, mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Mindreindtægten kan henføres til en efterregulering af moms. Der er i årets løb givet tillægsbevilling til en merindtægt fra statens bloktilskud på 19, mio. kr. Heraf vedrører 8,3 mio. kr. finansieringen af en kommunal merudgift til en lønstigning på 4,%
side 8 mod 3,3% forudsat ved budgetlægningen for 28. Desuden er der finansiering af merudgifter til lovændringer på 1,7 mio. kr. Skattefinansierede driftsudgifter. Driftsudgifterne udgør 2.99,4 mio. kr., 3,6 mio. kr. mindre end det korrigerede budget renset for overførsler. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger på 3,1 mio. kr. til bl.a. følgende formål: En række lovændringer og lignende finansieret af bloktilskud på 19, mio. kr. Det drejer sig bl.a. om 1,1 mio. kr. til den kollektive trafik i forbindelse med ophævelse af afgiftsfritagelse, 3, mio. kr. til vederlagsfri fysioterapi, 3,7 mio. kr. til kompetenceudvikling, seniorordninger mv. som følge af trepartsaftalen om kvalitetsreform samt 8,3 mio. kr. til overenskomstmæssig lønstigning. Merudgifter på 15,2 mio. kr. til en række andre opgaver, primært følgende, hvoraf nogle er vanskeligt styrbare: 4,3 mio. kr. til kollektiv trafik som følge af en justering af Midttrafiks budget, 3,5 mio. kr. til flere brugere på det sociale område ufinansieret, men aftalt udgiftsløft mellem regeringen og KL, 1,3 mio. kr. til sikrede institutioner, 2, mio. kr. til befordring af skoleelever, 1,8 mio. kr. til institutionen Oasen bl.a. som følge af flere elever, 1,3 mio. kr. til vedligeholdelse og brændstof for færgedrift. Mindreudgift på 3, mio. kr. til aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhed som følge af strejken. Der er overflyttet 8,5 mio. kr. fra driften til finansiering af anlægsudgifter. 7,4 mio. kr. netto til udgifter til overførselsindkomster primært sygedagpenge og førtidspensioner, mens der er en mindreudgift til kontakthjælp og beskæftigelse. Der er overført 75, mio. kr. fra 28 til 29 på den skattefinansierede drift fordelt med 61,5 mio. kr. på serviceudgifter og 13,5 mio. kr. på overførselsudgifter. Der er forudsat overførselsadgang på langt hovedparten af serviceudgifterne. Der er således overførselsadgang på alle institutioner og afdelinger. Endvidere er der overførselsadgang på en række fællesudgifter og indtægter, bortset fra områder der er mindre styrbare. På overførselsudgifter forudsættes overførselsadgang på projekter, mens udgifter til primært passiv forsørgelse er udenfor den økonomiske decentralisering. Overførslen fra 28 til 29 er 2,4 mio. kr. højere end året før, hvilket er udtryk for et mindreforbrug i 28. Det må formodes især at være en konsekvens af den fokus der har været i 28 på at overholde servicerammen, således at institutionerne i forlængelse af udmeldingerne fra byrådet har været tilbageholdende med at bruge af de opsparede midler og tværtimod har opsparet yderligere. Det må formodes, at en del af meropsparingen vil blive forbrugt i 29. På de enkelte serviceområder kan mer-/mindreopsparingen henføres til: På parker & veje er der en overførsel af 5, mio. kr. mere end året før, hvilket skyldes en udsættelse af aktiviteter til 29. På natur og miljø er der en overførsel af 2, mio. kr. mere end året før, hvilket bl.a. hænger sammen med en udsættelse af aktiviteter til 29. På det sociale område har der været en meroverførsel på 2,6 mio. kr. i forhold til året før primært på decentrale institutioner. På skoleområdet har der været en meroverførsel på 3,6 mio. kr. i forhold til året før, primært vedr. fællesudgifter. På dagpasningen er der et forbrug af overførslerne fra året før med 5,2 mio. kr. som følge af flere pladser i dagpleje og daginstitutioner.
side 9 På familieområdet er der et forbrug af overførslerne med 4,2 mio. kr., hvilket kan henføres til merudgifter til anbringelser af børn. På økonomiudvalgets område er der en meropsparing på 12,1 mio. kr., der kan henføres til fællesudgifter, idet de enkelte forvaltningers overførsler er uændret. Der er således tale om en meroverførsel vedr. barselspulje, kvalitetsreform, arbejdsskadeforsikring og itfællesudgifter. Renter. Nettorenteudgifterne udgør 12,1 mio. kr., svarende til 5,7 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Mindreudgiften kan henføres til: Renter af likvide aktiver er 3,6 mio. kr. højere end korrigeret budget, hvilket skyldes en større gennemsnitlig kassebeholdning og renteprocent end forudsat. Renteindtægter på 2,4 mio. kr. mere end budgetteret fra korte tilgodehavender vedr. bl.a. renteindtægter fra udlæg vedr. byggeriet af ældreboliger samt tilgodehavender i betalingskontrol. Renteudgifter vedr. den langfristede gæld er 3,3 mio. kr. mindre end korrigeret budget, bl.a. som følge af at der ikke er indregnet regnskaber fra boligselskaberne vedr. kommunens ældreboliger for 28. I den forbindelse er der overført renteudgifter på 3,9 mio. kr. til ældreboliger. Der er i 28 givet tillægsbevilling på 8,5 mio. kr. til renteudgift til ældreboliger samt mindreudgift på 2,1 mio. kr. i forbindelse med annullering af lånekonvertering. Resultat af ordinær drift. Resultatet af ordinær drift udgør herefter 81,5 mio. kr., hvilket er 8,3 mio. kr. mere end det korrigerede budget. Det historiske driftsresultat fremgår af figuren, idet perioden før 27 vedr. summen af de 4 sammenlagte kommuner. Resultat af ordinær drift, 23-28 1 75 82,1 Mio. kr. 5 25 39, 53,1 48,5 38,5-1, -25 23 24 25 26 27 28 Skattefinansieret anlæg. Nettoanlægsudgifterne udgør 66, mio. kr., 11 mio. kr. over det korrigerede budget. Excl. jordforsyning er der nettoanlægsudgifter i regnskab 28 på 61,3 mio. kr. til bl.a.: Afslutning af renovering af Rådhustorvet og gågader i Skive by. Højvandssikring og kystsikring.
side 1 Energibesparende foranstaltninger på 15 skoler i form af bl.a. solvarmeanlæg, efterisolering, zonestyringsanlæg og biobrændselsanlæg. Skive Stadion er opgraderet, så det nu efterlever DBU s krav om sikkerhed, lys, banestørrelse mv. Renovering af ældre- og handicapboliger ved Mejsevej, Jyllandsgade, Jebjerg Ældrecenter, Breum Ældrecenter og Selde Ældrecenter. Renovering af skoler: nye klasselokaler på Nr. Søby Skole, naturfagslokaler på Dalgasskolen, Brårup Skole og Resen Skole, arbejdsmiljø på en række skoler samt it-investeringer på skoler, herunder skolebiblioteker. By- og landsbyudvikling, bl.a. byforskønnelsesprojekter i Vestsalling, tilskud til landsbyprojekter f.eks. Fur Ø-Arena og Virksund Lystbådehavn. Der har i 28 været afholdt udgifter til byggemodning og jordkøb på 3,2 mio. kr. fordelt med 17,9 mio. kr. til byggemodning og 14,3 mio. kr. til jordkøb. Endvidere er der indtægter fra jordsalg på 25,5 mio. kr. Skattefinansieret resultat. Herefter kan det samlede skattefinansierede resultat opgøres til 15,5 mio. kr. mod 18, mio. kr. i det korrigerede budget. Forsyningsvirksomheder. Forsyningsområdets resultat udgør 8,6 mio. kr. mod 8,1 mio. kr. i det korrigerede budget efter overførsler til 29. Vandforsyningen er udskilt i et selvstændigt selskab i 27 og noget tilsvarende forventes at ske for spildevand og renovation fra 21. På spildevand er der et driftsoverskud på 25,5 mio. kr. og udgifter til anlæg på 25,4 mio. kr., netto et overskud på,1 mio. kr. På renovation er der et driftsoverskud på 9,4 mio. kr. og anlægsudgifter på,9 mio. kr., netto et overskud på 8,5 mio. kr. Forsyningsvirksomhederne har ultimo 28 et tilgodehavende ved kommunen på 44,9 mio. kr. fordelt med 28,7 mio. kr. på spildevand og 16,2 mio. kr. på renovation. Resultat i alt. Det samlede resultat af det skatte- og brugerfinansierede område udgør 24,1 mio. kr. mod 26,1 mio. kr. i det korrigerede budget. Lån. Nettoafdrag på lån udgør 1, mio. kr., mens det korrigerede budget viser nettolåneoptagelse på 7, mio. kr. efter overførsler til 29. Afdrag på lån viser en udgift på 46,7 mio. kr. mod et korrigeret budget 44,4 mio. kr. efter at der er taget højde for overførsel af afdrag på 3,5 mio. kr. vedr. ældreboliger til 29. Der er i 28 givet tillægsbevilling til afdrag på 14,2 mio. kr. primært som følge af byrådets beslutning om at annullere konvertering af kommunens lån, således at et højt afdragsniveau fastholdes i de nærmeste år. Afdrag på lån fordeles med 4,1 mio. kr. på ældreboliger og 42,6 mio. kr. på ordinære lån. Der er optaget lån på 45,7 mio. kr. fordelt med 38,1 til ældreboliger og 7,6 mio. kr. i ordinære lån. Lånene er optaget til:
side 11 Arealerhvervelser 2, mio. kr., energibesparende foranstaltninger 5,3 mio. kr. og byfornyelse,3 mio. kr. i alt 7,6 mio. kr. i ordinære lån. 38,1 mio. kr. til ældreboliger fordelt med 11,3 mio. kr. til Mejsevej, 26,6 mio. kr. til Jebjerg Ældrecenter, og,2 mio. kr. til Parcelvej. Der er endvidere overført 27,3 mio. kr. i låneoptagelse fordelt med 1,1 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, 19, mio. kr. til ældreboliger i Jyllandsgade og 7,2 mio. kr. til Jebjerg ældrecenter. Med en låneoptagelse på 7,6 mio. kr. på ordinære lån og afdrag på 42,6 mio. kr. er der i 28 foretaget netto afdrag på 35, mio. kr. Den langfristede gæld udgør ultimo 28 7 mio. kr. fordelt med 311 mio. kr. vedr. ældreboliger og 389 mio. kr. i ordinær gæld. Finansforskydninger. Finansforskydninger viser en nettoudgift på 45,9 mio. kr., hvilket er væsentlig mere end det korrigerede budget. Ændringen kan primært henføres til en nedbringelse af kommunens kortfristede nettogæld og kan specificeres således: Den kortfristede gæld er reduceret med 81,1 mio. kr. og vedrører mellemregninger med foregående og efterfølgende år, kort gæld til staten, pengeinstitutter og indenlandsk betalingsmodtager (borgere og leverandører) mv. De korte tilgodehavender er reduceret med 2,9 mio. kr. og vedrører tilgodehavender i betalingskontrol, hos staten, kommuner og regioner mv. Likviditetsbindingen er reduceret med 19,6 mio. kr. Der er afholdt udgifter til indskud i Landsbyggefonden på 2,2 mio. kr. Der er en udgift til kursregulering på 4,7 mio. kr. Indtægter fra øvrige finansforskydninger på 1,7 mio. kr. Likviditet. Regnskabet for 28 viser et likviditetsforbrug på 22,8 mio. kr. mod en likviditetsforbrug i det korrigerede budget efter overførslerne til 29 på 28,2 mio. kr. Forskellen kan i vid udstrækning henføres til ændringerne i finansforskydninger. Kassebeholdningen udgør pr. ultimo 28 73,2 mio. kr. mod 96, mio. kr. ultimo 27. Hertil skal lægges det det midlertidigt deponerede beløb på 37,6 mio. kr., hvorved en ultimo 28 udgør 11,8 mio. kr. Dertil skal bemærkes, at det i forbindelse med byggeriet af ældrecentre er muligt at optage korte byggelån under byggefasen lån som konverteres til lange rentetilpasningslån ved afslutningen af byggeriet. I 28 har der således pågået byggeri ved Jyllandsgade og Jebjerg Ældrecenter (5 boliger ved Odinsvej) med afholdte anlægsudgifter på i alt 22,5 mio. kr. Byggeudgifterne er finansieret af kassen. Havde der i stede været optaget en kort kredit ville det have styrket likviditeten med et tilsvarende beløb. I henhold til lovgivningen skal kommunerne efter kassekreditreglen til enhver tid over de sidste 365 dage have en gennemsnitlig likviditet der er over. Skive Kommunes gennemsnitlige likviditet udgør i 28 218 mio. kr. mod 189 mio. kr. i 27 incl. deponering. På trods af et fald i likviditeten ultimo året fra 27 til 28 er der altså sket en markant styrkelse af den gennemsnitlige likviditet i samme periode. Det understreger, at likviditeten opgjort ultimo året kun udgør et begrænset billede af den reale likviditet.
side 12 Den gennemsnitlige likviditet over 1, 3 og 12 måneder fremgår af nedenstående figur (pr. 1.1.29 er der frigivet 14 mio. kr. af likviditetsbindingen). Likviditeten jan. 27 - feb. 29, Heraf deponering på 29,2 mio fra 1.1.29 hele 1. kr. 3. 25. 2. 15. 1. 5. ja n-7 mar-7 maj-7 ju l- 7 sep-7 nov-7 jan-8 mar- 8 maj-8 ju l-8 sep-8 nov -8 ja n- 9 Gns. Likviditet, måned Gennemsnitlig likviditet 12 måneder Gennemsnitlig likviditet 3 måneder Note. Likviditet incl. deponering udgør ultimo 27: 153, mio. kr., ultimo 28: 11,8 mio. kr. Af kommunens likviditet har forsyningsvirksomhederne et tilgodehavende på 44,9 mio. kr. ultimo 28, mens kirkernes tilgodehavende er på 5,5 mio. kr. Med til billedet af likviditeten hører overførslerne af bevillinger der udgør 142,5 mio. kr. i alt fra 28 til 29, jf. tabellen nedenfor. Som det kan ses af de historiske data, er der dog ingen forventning om at beløbet vil blive brugt på kort sigt. Det skal dog bemærkes, at såvel de investeringsfremmende initiativer med Skive Kommunes vækstpakke i 29 og de store driftsoverførsler som følge af den opbremsende virkning af overholdelsen af servicerammen i 28 er faktorer der kan forventes at give anledning til et forbrug i 29 af overførslerne. Mio. kr. 24-5 25-6 26-7 27-8 28-9 Drift 55,3 47,8 58,6 54,6 75, Anlæg 68,1 93,9 1,8 89, 86,2 Drift og anlæg i alt 123,4 141,7 159,4 143,6 161,2 Låneoptagelse -22,1-8,8-6,6-34,7-27,3 Renter og afdrag 7,4 Finansforskydninger 4,3 4,6 3,7 1,3 I alt 15,6 137,5 156,5 18,9 142,5
side 13 Befolkning og ledighed. Skive Kommunes befolkningstal ligger stabilt omkring 48.3 i de seneste par år, jf. figuren. Befolkning 27-29 49. 48.8 48.6 48.4 48.2 48. Arbejdsløsheden, juni 26 - marts 29 pct. 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, jun- 6 aug okt dec f eb- 7 apr jun aug okt dec f eb- 8 apr juni aug okt dec feb Skive Region Midt Hele landet Ledigheden er efter en årrække med faldende ledighed markant stigende i de seneste par måneder. Endvidere ligger ledighedsniveauet i Skive Kommune nu over landsgennemsnittet og det er ikke tidligere registreret i perioden siden 1986, hvor der er offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
side 14 Politikområder. Skive Kommune har inddelt sine aktiviteter i nedenstående politikområder, således at alle kommunens aktiviteter er medtaget. Teknik og Miljøudvalget Parker og veje Natur og miljø Kollektiv trafik Planlægning Bygninger Spildevandsanlæg Renovation Kultur-, Erhvervs-, Fritids- og Turismeudvalget Boligstøtte Erhverv og turisme By og landsbyudvikling Kultur Idræt Folkeoplysning Biblioteket Kultur og markedsføring Borgerservice Børne- og Familieudvalget Social- og Ældreudvalget Dagtilbud Skoler Familieområdet Socialområdet/handicappede Ældre Arbejdsmarkedsudvalget Sundhedsudvalget Overførselsudgifter ekskl. boligstøtte Sundhed Økonomiudvalget Politisk organisation Administration Renter og afdrag Forskydninger i likvide aktiver Finansforskydninger Tilskud Skatter
side 15 SEKTORBEMÆRKNINGER TIL ÅRSBERETNINGEN: TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Skive Kommune har gennem en mangeårig indsats arbejdet bevidst med implementering af energibesparende foranstaltninger i egne bygninger for at reducere energiforbruget og CO 2 - udledningen. Kommunens energipolitik tager afsæt i en vision om, at den kommunale virksomhed opnår CO 2 - neutralitet i 229 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til CO 2 -neutrale og moderne energiløsninger Endvidere er fastsat en vision om, at kommunen som geografisk enhed er CO 2 -fri i 242. Indsatsen er i 28 kronet med en udnævnelse af Klima- og Energiministeriet til en af landets 3 første ENERGIBYER. Forudsætninger har bl.a. været, at kommunen via Danmarks Naturfredningsforening er blevet Klimakommune med et krav om reduktion af CO 2 -udledningen på 3 % årligt. Kommunen er også via Elsparefonden blevet Kurveknækker-kommune med et krav om en reduktion af det samlede elforbrug på mindst 2 % årligt i en 4-årig aftale-periode. Der arbejdes p.t. intensivt med kommunens egen Klima- og Energi Strategi med et katalog over forskellige initiativer, der skal virkeliggøres over de næste 2 år for at gennemføre kommunens samlede visioner på området. Væsentlige initiativer er øget anvendelse af alternative energiformer, udnyttelse af biogas, borgerinddragelse samt virksomhedsinddragelse i form af en fondsdannelse ENERGIFONDEN SKIVE. Af andre større projekter, som vi p.t. har gang i, kan nævnes i overskrifter: Debatoplæg om store vindmøller Mulige placeringer af små husstandsmøller Etablering af 3 store biogasanlæg Mikroflis og dyrkning af energipil Fyring med rapsfrø og presning af rapsolie Mikrokraftvarme på biodiesel og rapsolie Brintsamfund i Skive Kommune Generel kommunikation og formidling Kommunen har i 28 investeret ca. 8 mio. kr. til nye energibesparende foranstaltninger og til en fortsat udvikling af Klima- og Energi Strategien. Park og Vej Året 28 blev for Park og Vej igen et år med rigtigt mange gøremål. Lige fra starten af året fortsatte vi flowet fra 27 og begyndte projektering af de nye anlægsopgaver, etablering og færdiggørelse af byggemodninger og trafiksaneringsopgaver, samt koordinering, organisering og udførelse af de mange driftsopgaver. Tidligt på året kom anlægsstoppet og mange anlægsopgaver blev sat i stå indtil efteråret, hvor nogle få af opgaverne igen kunne sættes i gang, mens andre måtte vente til 29. Det
side 16 blev et år hvor vi på flere områder fik harmoniseret og effektiviseret arbejdet mellem administration og Entreprenørgård og hvor vi påbegyndte udvikling af afdelingens mange arbejdsopgaver. Byggemodninger og færdiggørelser Der blev udført byggemodning på bl.a. Hovvænget i Hem, 2. etape af Ydunsvej i Glattrup, sidste del af Bilstrupparken i Bilstrup, Tingstedet i Oddense og 2. etape af Jernbanevej i Nr. Søby. Af færdiggørelser kan nævnes 1. sidevej på Fjordbjerg Ager og 1. etape af Jernbanevej i Nr. Søby. Trafiksikkerhed En samlet Trafiksikkerhedsplan for den nye Skive Kommune blev opstartet med bl.a. en skolevejsundersøgelse og vi deltog vanen tro i flere trafiksikkerhedskampagner både i eget regi, men også i samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed og Vejdirektoratet. Vejdrift og anlæg På asfaltområdet fik vi registreret de sidste 192 km. veje, så hele vejanlæg nu er fuldt registreret i vejrenoveringsprogrammet RoSy. På baggrund af de nye registreringer blev mange landevejsstræk og pladser vedligeholdt med nye slid- og bærelag, herunder afstribning, forstærkning af rabatter, afvandingsforanstaltninger mv. Arbejdet med forstærkning af digerne i Skive fortsatte og etablering af slikbassin til opmagasinering af oprenset sediment fra Skive Jollehavn, Skive Søsportshavn og fra udløbet ved Karup Å, påbegyndt. I forbindelse med kloakrenoveringsopgaver er der udført en del fortovsrenovering, bl.a. Østervang, Teglgårdsvej og Borgergade. Derudover er der udført renoveringsopgaver på fortove og kantsten på vejstrækninger, som skulle have nyt asfalt. Der blev i 28 sat fokus på gadelysdriften. I tidligere Skive Kommune var al gadelysanlæg og drift kontraktligt overdraget til en ekstern driftsoperatør. Som en konsekvens gennemførtes i årets løb et udbud af driften af gadebelysningen i den resterende del af den nye Kommune svarende til de 3 tidligere Salling-kommuner. Der er således med virkning fra 1.1.29 indgået en 4-årig kontrakt med en driftsoperatør. Vejmyndighed Der er i løbet af året udstedt og ført kontrol med i alt 14 gravetilladelser, ligesom kommunesammenlægningen har nødvendiggjort udarbejdelsen af ny vejfortegnelse, som stort set blev færdiggjort i 28. Der fortsættes i 29 med udarbejdelse af tilsvarende stifortegnelse. Der har været arbejdet med en digitalisering af alle tilgængelige servitutdokumenter, der har relation til sagsbehandlingen efter vejlovgivningen. Dokumenterne kan nu udsøges i kommunens GIS-system. Der er desuden blevet arbejdet med ændring af adresser i forhold til lovbestemmelser om entydighed i adresseringen. Der har været sammenfald mellem mange adresser med fare for, at udrykningskøretøjer kører til forkert adresse. Arbejdet med ændringerne blev påbegyndt i 28 og forventes afsluttet i april 29. Det grønne område På det grønne område er der udover de mange driftsopgaver, udført nye stier i Skive Plantage, i Krabbesholm skov og i Gymnasieparken. I Skive Plantage blev der også genplantet ca. 8 hektar løvskov, hvor der før havde stået rødgran, samt etableret en Hundeskov, der er udvidet i 29 pga. den store benyttelse. Som noget nyt blev der desuden udplantet 45. Crocusser og 7. narcisser på forskellige lokaliteter i kommunen.
side 17 I Feldingbæk parken blev der tyndet ud i beplantningen ud mod Nørre Boulevard. I Skoven bag Nr. Søby skole er et areal på ca. 5 hektar blev tyndet kraftigt, således at skoven nu er mere åben og tilgængelig for alle dem der færdes i området. Fra violvej blev der fældet 2 udsigtskiler i beplantningen nedenfor, således at udsigten til Fjorden nu er endnu bedre. Også ved Storstenen i Rødding blev der fældet en udsigtskile mod øst. På Skive Stadion blev der i sommerpausen udlagt en specialblanding af muld og sand til finplanering af banen, hvilket har været tiltrængt siden banens anlæggelse. Natur- og Miljø Husdyrbrug Miljøgodkendelser til husdyrbrug er en stor opgave for kommunerne. Vi ønsker at løse opgaven på en sådan måde, at der tages de nødvendige hensyn til natur og miljø -herunder naboerne- således at husdyrbrugene får de optimale forhold indenfor disse rammer. Skive Kommune har et mål om, at det skal være godt at bo på landet, og at det skal være smukt at gå en tur i naturen. Og det kan godt forenes med store effektive husdyrbrug med miljøgodkendelser på de rette vilkår. Kan der være flere husdyr end harmoniarealet umiddelbart giver mulighed for? Vi mener svaret er, JA. Husdyrbrug kan være et stort aktiv i Skive Kommunes mål som Energikommune. Vi har et meget konstruktivt samarbejde med nogle store husdyrbrug og nogle energitunge virksomheder. Det er planen at forgasse gyllen, separere den i en flydende og en fast del, pilletere og tørre den faste del og bruge den som brændselspiller i nogle af kommunens meget energitunge virksomheder. Den flydende fraktion bruges som kvælstofgødning med maksimal udnyttelse, mens der af asken fra brændselspillerne genvindes fosforgødning, som er en kostbar mangelvare. Vi sammenkæder problemer med problemløsninger og skaber samlede overskud af både energi og økonomi for de enkelte parter samtidig med at natur og miljø har en gevinst.
side 18 Gylleudslip I det tidlige forår 28 var der et stort gylleuheld på Salling. Det bragte Skive Kommune i nyhederne med en rigtig kedelig historie. Men vores vilje til at foregribe problemet inden det opstår er større end lovgivningen giver os mulighed for. Derfor har der været et møde med Miljøministeren, adskillige møder i Miljøstyrelsen og et med Folketingets Miljøudvalg, hvor vi på baggrund af et stort opsamlingsarbejde af data og viden kunne bidrage med de nødvendige værktøjer indenfor lovgivningen. Vi gik efter bolden og ikke efter manden. Det er landmændene, der skal have æren for, at der ikke er sket flere skader på naturen siden, men vi har bidraget med forståelse og viden for hvorfor landmændene skal passe på naturen og hvordan de kan gøre det. Jordvarmesager Når en skøjtebane på Posthustorvet kan have en gunstig effekt på Kommunens CO2 regnskab og samtidig også være økonomisk rentabelt, så kan et jordvarmeanlæg også være det. I Skive Kommune er antallet af ansøgninger til etablering af jordvarmeanlæg steget fra 5 pr. år til 9 ansøgninger og givne tilladelser i 28. En borgers forespørgsel eller en ansøgning skal tage hensyn til mange forhold. Er der en varmeforsyningsplan eller en tilslutningspligt? Er der drikkevandsboringer eller andre beskyttelser, der skal tages hensyn til? Der er mange flere forhold, der skal belyses, før borgeren i sidste ende kan være tilfreds med den valgte løsning. Der indgår megen sagsbehandling i at kommunen skal være Energiby. Skamol miljøgodkendelse Skamol overvejede at flytte sin produktion til Rødding og der blev holdt møde med forvaltningen og virksomheden for at se på mulighederne. Når en virksomhed ønsker at etablere sig i kommunen skal der allerede i planlægningsfasen være et både klart og holdbart svar på om og indenfor hvilke rammer en miljøgodkendelse kan udarbejdes. Det forudsætter et tillidsforhold mellem kommunen og virksomheden. Det kræver også kompetente medarbejdere både i virksomheden og i forvaltningen og et godt samarbejde. Under disse forhold dukker der ingen overraskelser op for nogen af parterne. Med en miljøgodkendelse starter et forhåbenligt langt og godt samarbejde mellem myndighed og virksomhed. En miljøgodkendelse giver virksomheden en retsbeskyttelse til drive virksomheden indenfor de givne vilkår. En god miljøgodkendelse giver også naturen og miljøet -herunder naboerne- en optimal beskyttelse og således også virksomheden en god samvittighed til at drive den. Endelig er en virksomheds dokumentation for at leve op til gældende miljølovgivning en konkurenceparameter på det globale marked. Her lever vi op til vores ansvar! Vi sikrer moderne, driftige og miljøbevidste virksomheder optimale vilkår og hjælper andre på vej til at blive det. Forsyningsafdelingen Forsyningsafdelingen er bredt sammensat af alle forsyningsområder inden for vand, spildevand og renovation. Et vigtigt funktionsområde af mere intern karakter er hele den geografiske databehandling, som er placeret i et Team Kort og GIS i Forsyningsafdelingen. Endelig beskæftiger Forsyningsafdelingen sig med havn og Færgeri på Fur. Ny lovgivning har medført en selvstændig selskabsdannelse af de enkelte forsyningsområder. Det betyder, at vandforsyningen allerede er udskilt i et selvstændigt selskab, og spildevandsforsyningen samt renovation er under forberedelse til at blive selskabsgjort pr. 1/1-1.
side 19 KULTUR, ERHVERVS-, FRITIDS- OG TURISMEUDVALGET By- og landsbyudvikling Der er bevilget endeligt tilskud til ca. 15-2 projekter i 28 store som små, der alle har arbejdet med at skaffe maksimal ekstern finansiering, således at landsbyudvalget i gennemsnit medfinansierer projekterne med ca. 25 %. Landsbyudvalget har i 28 medfinansieret projekter for ca. 4, mio kr. Generelt kommer pengene først til udbetaling senere, da landsbyudvalgets tilsagn ofte er det første, så der går nogen tid fra landsbyudvalgets tilsagn til hele finansieringen er på plads - og projektet igangsættes. Kultur og markedsføring På det kulturelle område kan følgende højdepunkter fra 28 nævnes: Afholdt velgørenhedskoncert med blandt andet Anne Linnet og Zididada. Afholdt 6 anlægskoncerter. Arrangeret forestillingen Per Gynt på Skive Teater. Gennemført projektet Det er sejt at bo på landet i samarbejde med Animationsværkstedet Planlagt Sommer i Skive Startet Skive Sangskriverklub op Samarbejdet med Kulten om øvelokaler og særskilte arrangementer på Skive Teater. Også i 28 er der satset på markedsføringen. Her kan nævnes nogle af fokusområderne: Udgivelse af kogebogen Majestætiske retter. Udgivelse blev annonceret med en event hvor der blev uddelt ca. 5 smagsprøver på udvalgte retter. Udvikling og opbygning af Skive.dk. Implementering af 1. del af design manualen for Skive Kommune Udarbejdelse af magasinet Skive vi gør det med efterfølgende event på Skive Handelsskole. Igangsættelse af projektet Karriere i Skive (KIS), som handler om at gøre Skiveegnen synlig og gøre opmærksom på de mange muligheder for karriere, som Skiveegnen har. Deltagelse i Smagsdommer. Arrangeret besøg af USA s ambassadør i Danmark, James P. Cain. Arrangeret Skive Kommunes 1. fælles deltagelse i Skive løbet. Folkeoplysning De selvejende haller har i 28 får udbetalt tilskud efter Skive Kommunes nye tilskudsmodel der indebærer, at det bliver mere gennemskueligt hvad den enkelte hal modtager af tilskud. Tilskudsmodellen indeholder : et samlingstilskud