Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II
Arbejdspapir II - Ændre opsparingsadfærd Indledning...1 Ensarning af beskaningen på e ny lavere niveau... 2 Virkningen på den privae sekors opsparing...3 Effeken er sørre jo længere husholdningernes idshorison er... 5 Andre forhold aler for en mindre effek...6 Ingen esimaer a holde sig il...8 Der skal skelnes mellem de kore og de lange sig...8 En model il bedømmelse af provenueffeker af ændre formue...9 Virkninger på sammensæningen af formuen... 13 Beregningerne af ensarningen af beskaningen...13 Lieraur...19 Bilag 1 Korlægning af husholdningernes formue...20 Korlægning af den finansielle formue...21 Beskrivelse af meoden...24 Korlægning af husholdningernes realkapial... 26 Tal fra Danmarks Saisik...26 Opgørelse af markedsværdien af ejerboliger...27 Underbilag 1. Kilder il korlægning af den finansielle formue...33 Bilag 2 HBIeffeken af sørre priva formue...35 Problemer med Frederiksens (2003) meode...35 En model for opsparingsadfærden...39 Kalibrering af modellen...40 Vurderingen af effeken af en rendyrke dual kapialindkomsbeskaningsmodel...45 Bilag 3 Forvene afkas fra akier og obligaioner...48 Afkase fra obligaioner...48 Afkase fra akier...49 Bilag 4. Den neurale ejendomsværdiska... 51 De nuværende skaeregler...51 Indledning Indførelse af e mere rendyrke dual indkomsskaesysem på linie med vores nordiske naboer, vil indebære en ensarning af beskaningen af opsparing på e ny lavere niveau. De vil dels medføre en sørre priva formue på længere sig og dels en ændring af sammensæningen af formuen. I dee arbejdspapir beskrives virkningerne på opsparingen, ide der fokuseres på beydningen for de offenlige provenu. I arbejdspapir I præsene- - 1 -
res de overordnede provenumæssige konsekvenser af den skiserede model. Modellen er beskreve i arbejdspapir I. I arbejdspapir III beskrives effekerne på ejerboligpriserne, mens de fordelingsmæssige virkninger beskrives i arbejdspapir IV. Ensarning af beskaningen på e ny lavere niveau Korrigeres for udskude skaer i pensionssekoren, skønnes husholdningernes formue a udgøre knap 230 pc. af BNP, heraf skønnes 76 pc. a dække over beholdningen af ejerboliger svarende il 172 pc. af BNP, mens den øvrige formue samle se alene udgør 54 pc. af BNP. Tabel. 1. Husholdningernes formue 2004 Andel af BNP Nominel beskaning 1) Real efer-ska afkas 1) Forøgelse af realafkas Før efer Før efer Pc. Fri opsparing -31 37,0 14,7 1,3 2,4 90 Pensionsformue 57 15,0 15,0 2,8 2,8 0 Ejerboliger 2) 172 9,2 10,0 2,5 2,5-2 Kapial i virksomhedsskaeordningen (Realkapial, ikke boliger) 27 44,9 33,1 1,8 2,6 45 I al 227 25,2 14,5 1,9 2,5 28 I al, ekskl. Ejerboliger 54 33,4 16,9 1,6 2,5 55 Noe: 1) Opgjor som var der for alle akiver ale om lagerbeskaning. 2) Ved opgørelsen af værdien af beholdningen af ejerboliger ages udgangspunk i 2007 beholdningen, ide de senese års prissigninger inkluderes, jf. bilag 1. Der ages ikke hensyn il de prisfald, der måe komme som følge af reformen. Ved udregning af den effekive beskaning ages ikke hensyn il, a en del af grundværdibeskaningen belaser de løbende afkas fra ejerboligen. Før ska afkase fra ejerboliger forudsæes a svare il afkase fra obligaioner. Skaesasen faslægges som ejendomsværdiskaen i pc. af ejendomsværdien dividere med hhv. de nominelle og de reale afkas. 3) Marginalskaerne ved negaive indkomsyper sammenvejes med marginalskaerne ved posiive indkomsyper på baggrund af indkomsgrundlages nominelle værdi. Kilde: Egne beregninger se i øvrig senere. Indførelse af en ensare proporional skaesas på 15 pc. for kapialindkoms vil reducere marginalbeskaningen af fri-opsparing og realkapial, dvs. kapial beskae efer virksomhedsordningen. Derimod vil beskaningen af ejerboliger sor se være uændre, ligesom pensionsbeskaningen sle ikke ændres, jf. også senere hvor beregningerne forklares. - 2 -
En ensare proporional skaesas på 15 pc. for kapialindkoms vil lede il, a de reale afkas efer ska af opsparing siger med henholdsvis 28 og 55 pc. al efer om boligformuen inkluderes, jf. abel 1. Resulae fremkommer fordi efer-ska-afkase fra fri-opsparing og realkapial nærmere sig afkase fra pensionsformuen. Virkningen på den privae sekors opsparing E dual skaesysem med en ensare skaesas på 15 pc. for kapialindkoms vil ifølge økonomisk eori umiddelbar føre il en signing i opsparingen og dermed på sig il en forøgelse af den privae sekors formue. Indledningsvis skal nævnes, a visse såkald adfærdseoreikere sle ikke mener, a der er grundlag for a anvende økonomisk eori i forbindelse med opsparingsbesluninger. De skyldes, a økonomisk eori har særlig sor forklaringskraf, når 1) Konsekvenserne af den enkeles handling er gennemskuelige, 2) Handlingen genages ofe, og 3) De besluninger, der ages af andre individer såvel som de konsekvenser, de har, er observerbare og gennemskuelige. Igen af delene kendeegner umiddelbar opsparingsbesluningen. På den anden side er neop opsparingsbesluningen og formueopbygningen e område, hvor der indhenes professionel hjælp. Hvilke neop hjælper den enkele il a gennemskue de økonomiske konsekvenser. Dee aler for, a økonomisk eori har en vis forklaringsværdi, hvilke vil blive lag il grund i de følgende. Økonomisk eori begrunder radiionel den privae sekors opsparing med e ønske om forbrugsudjævning over livsforløbe (den såkald livscykluseori): Indkomsens sørrelse varierer ypisk over e livsforløb. I de unge og ældre år modager de flese indkomsoverførsler. Den årlige indæg er dermed ypisk lang mindre end den, der oppebæres i de erhvervsakive år, jf. figur 1A. - 3 -
Figur 1A. Indkoms, forbrug og alder Fase priser 250 Figur 1B. Opsparing, formue og alder Fase priser 60 Fase priser 900 200 150 100 50 0 Alder 18 23 28 33 38 43 48 53 58 63 68 73 78 Indkoms Forbrug 40 20 0 18 28 38 48 58 68 78-20 -40-60 Opsparing (vensre akse) Formue (højre akse) Noe: Der er alene ale om en illusraion. De forudsæes, a alle er økonomisk uafhængige af forældre, når de fylder 18 år, og dør, når de er 80 år. Kilde: Egne beregninger. 600 300 0-300 -600 Såfrem den enkele ikke ønsker samme variaion i forbruge over livsforløbe, må der spares op i de erhvervsakive år, for på denne måde a finansiere merforbruge i de unge og ældre år, jf. figur 1B. Typisk vil ønske om forbrugsudjævning være påvirke af de efer-skaafkas, der opnås ved a udskyde forbrug fra unge il ældre år. Jo sørre e afkas, der opnås, jo mere ilbøjelig, vil befolkningen være il a udskyde forbrug. En generel lavere beskaning af opsparing har neop den effek, a eferska-afkase fra opsparing øges. I en lille åben økonomi med fuldkommen inegrerede kapialmarkeder (som den danske) har de indenlandske opsparingsniveau umiddelbar ikke beydning for reneniveaue på de inernaionale kapialmarkeder, jf. også ande sed. En lavere beskaning af opsparing vil dermed enydig øge afkase efer ska og på denne måde gøre de mere gunsig a spare op. Dee leder il, a forbrugerne subsiuerer over imod forbrug i morgen, der jo er bleve billigere i forhold il forbrug i dag, og opsparingen siger således. Denne effek kaldes for subsiuionseffeken. Subsiuionseffeken er imidlerid ikke den enese effek. Umiddelbar fremkommer der også en indkomseffek. Der er forskel på, hvorledes indkomseffeken påvirker kredior og debior. Er personen kredior, dvs. neoopsparer, vil redukionen af beskaningen af opsparing øge indægerne fra opsparing. På denne måde bliver personen rigere. De rækker i rening af en forøgelse af såvel forbruge i dag som forbruge i morgen. Hvor subsiuionseffeken reducerer forbruge i dag, øges de alså for krediors vedkommende af indkomseffeken. - 4 -
Effeken på krediors forbrug i dag og dermed på dennes opsparing er således ikke enydig, men afhænger af den konkree siuaion, jf. abel 2. Tabel 2. Effeken af en redukion af beskaning af opsparing Forbrug i dag Långiver (kredior) Forbrug i morgen Opsparing Forbrug i dag Lånager (debior) Forbrug i morgen Opsparing Subsiuionseffek - + + - + + Indkomseffek + + - - - + Samle effek? +? -? + Debiors opsparing påvirkes derimod på samme måde af subsiuions- og indkomseffeken. Med redukionen af beskaningen øges låneomkosningerne: Indkomseffeken gør i princippe lånageren faigere, og rækker dermed i rening af en redukion af forbruge i begge perioder. Da indkoms og subsiuionseffeken rækker i samme rening, vil lånager enydig reducere lånopage. En ensare beskaning af kapialindkoms med 15 pc. indebærer umiddelbar, a opsparingen øges af såvel subsiuions- som indkomseffeken: Selvom de generelle niveau for beskaning af opsparing reduceres, medfører ilage særlig på sig umiddelbar e merprovenu. De skyldes, a ilage via redukionen af renefradrage i højere grad rammer lånagere end långivere. Dermed rækker indkomseffeken i rening af, a befolkningen som helhed bliver faigere, hvilke umiddelbar simulerer opsparingen. Provenue kan imidlerid anvendes il personskaeleelser og på denne måde kanaliseres ilbage il befolkningen. Derfor vil indkomseffeken - i hver fald il dels - blive eliminere, og effeken på opsparingen på makroniveau vil hovedsaglig samme fra subsiuionseffeken. Da subsiuionseffeken enydig rækker i rening af en forøgelse af opsparingen, jf. abel 1, forøges den samlede opsparing. 1 Spørgsmåle er imidlerid, hvor sor effeken er? Effeken er sørre jo længere husholdningernes idshorison er Jo længere idshorison husholdningerne har, jo sørre beydning har beskaning af opsparingen. De skyldes, a beskaning af opsparing i princippe er en ska på forbrug i fremiden: Jo længere ude i fremiden de planlage forbrug ligger, jo mere falder prisen på dee (mål i nuidig for- 1 Heril kommer, a forøgelsen af efer-ska-afkase indebærer, a fremidige indæger ilbagediskoneres med en højere rae, når de skal sammenlignes med nuidige indæger. Dermed reduceres (nuids)værdien af fremidige indæger, hvilke også rækker i rening af en forøgelse af opsparingen. Selv i de ilfælde, hvor indkomseffeken opvejer subsiuionseffeken, vil opsparingen således sige. - 5 -
brug), når beskaningen reduceres. Da en relaiv sor prisændring al ande lige vil påvirke befolkningens adfærd mere end en mindre, indebærer en ensare lavere beskaning af kapialindkoms en relaiv sørre signing i opsparingen, såfrem husholdningernes planlægningshorison er lang, jf. også boks 1, der giver en mere eknisk forklaring. Boks 1. Jo længere idshorisonen er jo sørre effek En ska på normalafkase fra opsparing øger den mængde forbrug, der skal gives afkald på i dag for a opnå en enhed forbrug i fremiden. På denne måde kan beskaning af opsparing anskues som en indireke beskaning af fremidig forbrug. Generel kan den mængde forbrug, der skal gives afkald på i dag for a opnå én enhed forbrug om T år, skrives som formel 1, ide r er realrenen, og ax er den reale beskaning af opsparing. T 1 (1) 1+ r( 1 ax) Den relaive ændring af prisforholde, som beskaning af opsparing medfører, bliver sørre jo længere ude i fremiden de forbrug, der spares op il, ligger. De kan indses ved a berage formel (2), der neop viser, a den procenvise ændring af prisforholde ved en procenvis ændring af skaen (den såkalde priselasicie mh. skaen) går imod uendelig, når idshorisonen går imod uendelig T dp T rt (2) ε = P = for T P T, ax dax 1+ r(1 ax ) ax De beyder, a e fald i beskaningen af opsparing vil reducere prisen på fremidig forbrug relaiv mere, jo længere idshorisonen er. Som udgangspunk må de formodes, a den enkeles planlægningshorison alene svarer il den forvenede resleveid. Dermed påvirkes ældre menneskers opsparing kun relaiv lid af en redukion af beskaningen af opsparing. På den anden side kan e moiv som arv neop indebære, a planlægningshorisonen rækker udover den forvenede leveid. Teoreisk se kan idshorisonen gå imod uendelig, såfrem nuværende generaioner bekymrer sig om alle fremidige eferkommere. I dee ilfælde bliver den forvridning af forbrugsbesluningen, som beskaning af opsparing medfører, uendelig sor. 2 Andre forhold aler for en mindre effek Forhold som likvidiesbegrænsninger og afdækning af risiko begrænser imidlerid effeken på opsparingen af ændringen i efer-ska-afkase. 2 Neop dee argumen leder visse økonomer il hel a fraråde beskaning af opsparing på lang sig. - 6 -
Med likvidiesbegrænsninger vil opsparingsbesluning for neolånagere være besem af, om der overhovede kan lånes flere penge i banken. I dee ilfælde vil de være bankens låneilladelse snarere end efer-skarenen, der har beydning for debiors gældssæning. Med liberaliseringen af kapialmarkederne er de dog for lang de flese mulig a opage lån. På rods af dee kan likvidieslignende begrænsninger imidlerid alligevel reducere opsparingens følsomhed overfor ændringer af efer-skaafkase. De skyldes, a likvidiesbegræsninger kan medføre, a forrenningen af e lån siger, såfrem der ikke kan silles sikkerhed (i form af f.eks. fas ejendom). Dermed opsår der siuaioner med såkalde hjørneløsninger: Der lånes neop de beløb, der kan silles sikkerhed for. Selv med en relaiv sor ændring af beskaningen vil de dermed ikke være arakiv a ændre de eksiserende lånopag hverken i nedadgående eller opadgående rening. En del af befolkningen herunder særlig unge boligejere befinder sig i denne siuaion. Denne gruppe vil alene ændre opsparingsadfærd, såfrem beskaningen ændres ganske beydelig. På denne måde reduceres opsparingens følsomhed overfor ændringer i efer-ska afkase. På den anden side kan denne gruppes lånopag blive påvirke via en mere indireke kanal: Signingen i efer-ska-afkase vil reducere prisen på ejerboliger og dermed gruppens mulighed for a sille sikkerhed. Således kan en signing i efer-ska-renen selv i dee ilfælde reducere lånopage og dermed øge opsparingen. Effeken fremkommer imidlerid ikke på grund af ændringen i prisforholde mellem nuidig og fremidig forbrug, men alene som følge af ændringen af prisen på ejerboliger. E ande forhold, der kan begrænse effeken af en signing i efer-skarenen er de såkalde forsigighedsmoiv. Besemmes en sor del af opsparingen alene af e ønske om a have en vis buffer il siuaioner med uforudsee hændelser, vil en ændring af efer-ska-renen også have mindre beydning, ide de jo neop ikke er en afvejning af prisen på forbrug i dag og i morgen, der besemmer opsparingen, men snarere risikoen for a blive ram af arbejdsløshed mv. - 7 -
Ingen esimaer a holde sig il De er ikke lykkedes, a finde nyere økonomeriske esimaer for den privae opsparings eller alernaiv de privae forbrugs følsomhed overfor ændringer i efer-ska-afkase. 3 Spørgsmåle er i de hele age, om der eksiserer en veldefinere reneelasicie for den privae opsparing/de privae forbrug: Ændringer i beydningen af arv, likvidiesbegrænsninger og opsparing il afdækning af risiko over id giver i hver fald grund il a ro, a sådanne esimaer må variere over id og i de hele age være mege koneksafhængige. Heril kommer, a der er sor forskel på effeken på kor og på lang sig Der skal skelnes mellem de kore og de lange sig Særlig når de drejer sig om opsparings- og formueeffeker er de væsenlig a skelne mellem de kore og de lange sig. Den korsigede opsparingseffek er ypisk sørre end den langsigede, mens de omvende gælder for effeken på formuen. I visse ilfælde vil en ændring af efer-ska-afkase sle ikke påvirke opsparingen på lang sig. Dee kan indses ved a berage livscykluseksemple fra figur 1. Forudsæes, a der ikke er nogen produkivies- eller befolkningsvæks i økonomien, vil summen over opsparingen (disponible indkoms frarukke priva forbrug) på de forskellige aldersrin neop svare il den samlede opsparing i hele økonomien, der pr. definiion dermed vil være nul, jf. skravere areal i figur 2A. Figur 2.A. Aldersgruppernes opsparing Fase priser Figur 2.B. Aldersgruppernes formue Fase priser 60 40 20 0 18-20 28 38 48 58 68 78-40 -60 1000 800 600 400 200 0-200 18 28 38 48 58 68 78-400 -600 Noe: Der er alene ale om en illusraion. De forudsæes, a alle er økonomisk uafhængige af forældre, når de fylder 18 år, og dør, når de er 80 år. Kilde: Egne beregninger. 3 De er snarere den såkalde ineremporale subsiuionselasicie, der indgår i den enkeles nyefunkion, der er bleve esimere. Hvis esimaer for den ineremporale subsiuionselasicie skal anvendes, må der imidlerid udvikles en model, hvor de enkele individs opsparingsbesluning modelleres fra grunden. - 8 -
Den samlede formue i økonomien vil derimod være posiiv, jf. summen af de skraverede areal i figur 2.B. I denne lid simplificerede økonomi vil den samlede opsparing definere som den disponible løn- og overførelsesindkoms frarukke de privae forbrug alid gå i nul på sig, når alle generaioner har leve hele live under samme skaeregler. Dermed vil en ændring af skaerne aldrig ændre opsparingen på sig, men i sede slå ud i en ændring af den privae sekors formue. Eksemple er for simpel, ide der forekommer befolkningsændringer og produkiviesvæks, hvorfor den samlede opsparing ikke nødvendigvis går i nul på sig. Eksemple illusrerer imidlerid beydningen af a skelne mellem kor og lang sig. En model il bedømmelse af provenueffeker af ændre formue Der er bleve opsille en model il fremskrivning af beydningen af en langsige ændring i den privae formue. Nedenfor følger en verbal beskrivelse af modellen og dens resulaer. For en mere formel og dealjere beskrivelse henvises il bilag 2. Ved opsilling af modellen er age udgangspunk i de senese naionalregnskabsår, dvs. 2004. Med udgangspunk i den privae sekors disponible løn- og overførselsindkoms, de privae forbrug og den privae sekors formue skønnes over, hvorledes en given ændring i den såkalde forbrugsilbøjelighed påvirker den finanspoliiske holdbarhed, jf. boks 2 og bilag 2. - 9 -
Boks 2. En model il bedømmelse af HBIeffeken af ændre opsparing En signing i efer-ska-afkase fra opsparing vil reducere den såkalde forbrugsilbøjelighed. Forbrugsilbøjeligheden defineres som den andel, de privae forbrug udgør af summen af den privae sekors formue plus den såkalde humankapial. Humankapialen defineres som nuidsværdien af de nulevende generaioners fremidige efer-ska lønninger og overførselsindkomser, jf. også bilag 2. Den model, der opsilles ager udgangspunk i en såkald overlappende generaionsmodel, jf. Blanchard og Fisher 1988, kap 3. Dermed forudsæes følgende sammenhæng mellem de privae forbrug periode, C, husholdningernes formue primo periode, F, og den såkalde humankapial periode, H, jf. formel 1. (1) C = Δ i ( H + F ) i = 1,2 Ide Δ1 er forbrugsilbøjeligheden inden ændringen mens Δ2 er forbrugsilbøjeligheden efer ændringen. Humankapialen forudsæes a udgøre en konsan gange den disponible løn- og overførselsindkoms efer ska, Y Disp, jf. formel (2) (2) H = σ Y Disp I modellen forudsæes de disponible lønninger og overførselsindkomser a udgøre en konsan andel af BNP. Andelen faslægges ud fra niveaue i de senese naionalregnskabsår, dvs. 2004. Ligeledes ages udgangspunk i den privae sekors formue og forbrug i 2004, ide boligformuen dog opgøres inklusiv de sore prissigninger frem il 2007. Sørrelserne opgjor som andel af BNP vil dog selv ved uændrede skaer ændre sig over id. De skyldes, a forskellen på den privae sekors disponible indkoms (løn, overførsler og afkas fra kapial) og de privae forbrug er mindre end væksen i BNP i 2004. Ved faslæggelsen af den iniiale forbrugsilbøjelighed siges dog på, a formuen i den langsigede ligevæg før skaeændringen sor se svarer il udgangspunke, jf. også bilag 2. Som udgangspunk anvendes samme opsparingsfølsomhed som i Frederiksen (2003). Dermed forudsæes den privae opsparing forsåe som den disponible arbejds- og lønindkoms frarukke de privae forbrug a sige med 0,5 pc. poin af BNP iniial, når efer-ska realafkase siger med 1 pc. poin. Projekgruppens anbefalinger leder il, a efer-ska real- - 10 -
afkase fra den privae sekors formue eksklusiv ejerboliger siger med 0,9 pc. poin fra 1,6 pc. il 2,5 pc. 4 Dermed siger opsparingen iniial med 0,45 pc. Ifølge beregningerne i bilag 2 giver dee anledning il, a forbrugsilbøjeligheden falder fra 18,1 pc. il 17,9 pc. Den privae formue fremskrives give denne nye forbrugsilbøjelighed og de nye beskaningsniveau. Derefer sammenlignes udviklingen med forløbe ved fravær af ændringer. De skønnes, a formuen siger med knap 14 pc. poin af BNP på sig, jf. figur 4. 0,0-0,5-1,0-1,5 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Figur 4. Ændre opsparing og formue - udgangspunk Pc. af BNP 1,0 0,5 Pc. af BNP 16,0 14,0-2,0-2,5 2,0 0,0 Kilde: Egne beregninger. Priva opsparing (Disponibel indkoms - Priva forbrug) (Vensre akse) Priva formue (Højre akse) Signingen i formuen implicerer en langsige formue kvasi-elasicie på 0,07 svarende il, a 1 pc. poin signing i efer-ska realafkase medfører 7 pc. signing i formuen på sig. Den effek, som formueændringen har på de offenlige provenu, beregnes dernæs ud fra formueændringen, afkase fra formuen og de nye beskaningsniveau. Beydningen for de offenlige provenu omregnes il en såkald varig effek: De udregnes, hvor mege nuidsværdien af de samlede merprovenu over id svarer il, såfrem de fordeles på alle fremidige år med samme konsane andel af BNP. I 2006 priser udgør denne effek 1,8 mia. kr. 4 Give, a boligomkosningerne faslægges udfra de såkalde usercosbegreb, og forskellen på beskaningen af ejerboliger og den generelle beskaning af kapial dermed opfanges i den indireke beskaning af forbrug, er de dee afkas, der er af beydning for formueakkumuleringen, jf. også bilag 2. - 11 -
Signingen i den privae formue leder også il merindæger fra de indireke skaer. Den sørre formue medfører, a de privae forbrug siger på sig. Således opvejes falde i forbrugsilbøjeligheden på sig af en sørre formue, hvorfor falde i de privae forbrug på kor sig afløses af en signing på lang sig. Dermed siger provenue fra den indireke beskaning af de privae forbrug også på sig. Den langsigede signing i provenue mere end opvejer de korsigede fald. Dermed bidrager udviklingen i de indireke skaer også med e merprovenu. De anslås a udgøre 6,9 mia. kr. opgjor som varig effek i 2006-priser. Den samledes effek af forøgelsen af den privae formue og de privae forbrug skønnes dermed a svare il e permanen merprovenu på 8,8 mia. kr., jf. abel 3. Tabel 3. Elasicie og signing i provenu som følge af ændre adfærd Ændring i opsparing iniial Relaiv Realiv HBI effek Kvasi formueelasicie lang sig Kvasi forbrugselasicie kor sig ændring i formue lang sig ændring i priva forbrug kor sig Ændre formue Ændre priva forbrug Effek i al Pc. af BNP Pc. Pc. Mia. 2006 priser Udgangspunk som NKF 0,45 0,07-0,01 6,4-0,9 1,8 6,9 8,8 Mindre følsom 0,30 0,07-0,01 6,0-0,6 1,7 7,0 8,7 0,20 0,06 0,00 5,8-0,4 1,6 7,0 8,7 0,00 0,06 0,00 5,2 0,0 1,5 7,1 8,6-0,40 0,05 0,01 4,2 0,8 1,2 7,3 8,4-0,80 0,04 0,02 3,1 1,6 0,9 7,4 8,3 Mere følsom 0,60 0,08-0,01 6,9-1,2 1,9 6,9 8,8 1,00 0,09-0,02 8,0-2,0 2,3 6,7 9,0 2,00 0,12-0,05 10,8-4,0 3,1 6,3 9,4 5,00 0,23-0,11 20,2-10,1 5,6 5,0 10,6 Kilde: Egne beregninger, jf. bilag 2. Jo mere følsom opsparingen er overfor ændringer i efer-ska realafkase dvs. jo mere forbrugsilbøjeligheden falder jo sørre bliver signingen i den privae sekors formue på sig, og dermed bliver provenueffeken også sor, jf. abel 3. Vurderingen af effeken vanskeliggøres af, a der ikke er funde nogen nuidige esimaer, jf. idligere. Derfor anvendes samme opsparingsfølsomhed som i Frederiksen (2003). De implicerer som allerede nævn - 12 -
en langsige formue kvasi-elasicie på 0,07, hvilke vurderes a være forholdsvis lav. Virkninger på sammensæningen af formuen Indførelse af e rendyrke dual indkomsskaesysem med en generel skaesas for kapialindkoms på 15 pc. reducerer generel se beskaningen af fri opsparing, jf. abel 1. Dermed vil den privae sekors opsparing i højere grad blive placere i fri opsparing og i mindre grad i pensionsopsparing og ejerboliger. Med ensarningen af beskaningen vil en omlægning af formuen imidlerid ikke i sig selv få provenumæssige konsekvenser. Er fradrage for pensionsindbealinger generel se mindre end den sammensae beskaning af pensionsudbealinger (dvs. skaen sam redukionen af overførelsesindkomser), kan der ligefrem argumeneres for e lille provenuab, såfrem en del af pensionsformuen omlægges il fri opsparing. På den anden side inkluderer beregningerne heller ikke en række forhold, der rækker i modsa rening: Således vil den sørre grad af symmeri, overgangen il lagerbeskaning for noerede akier sam den generelle redukion af ilskyndelsen il placering af formue i lavskaelande resulere i en posiiv provenueffek, der heller ikke medregnes. En sørre grad af symmeri dvs. samme skaemæssige behandling af ab og gevinser vil resulere i sørre risikovillighed og dermed såfrem risikovilligheden belønnes med en vis risikopræmie i e højere afkas og sørre provenu. Ligeledes vil ophævelsen af realisaionsbeskaning af noerede akier reducere indlåsningseffeker og dermed sikre e sørre afkas fra den privae sekors formue. Endelig må de formodes, a den lavere ska generel se vil reducere (lovlig og ulovlig) skaearbirage og dermed også ilskyndelsen il placering af formue i lavskaelande. Selvom de ikke i sig selv illægges nogen provenumæssige konsekvenser redegøres i de følgende for, hvorledes en lav proporional beskaning af kapialindkoms reducerer spænde mellem beskaningen af forskellige akiver og passiver. Beregningerne af ensarningen af beskaningen Under de nuværende regler beskaes kapialindkoms med hel op il 59 pc. Med den mes vidgående indførelse af e dual indkomsskaesysem sænkes dee il 15 pc. Tages hensyn il skaesysemes nominelle karaker, dvs. a den del af afkase, der blo kompenserer for inflaionens udhulning af de nominelle akivs realværdi, også beskaes, reduceres den reale beskaning dermed fra a udgøre 98 pc. il a udgøre 25 pc. give e nominel afkas på 5 pc. og en inflaion på 2, jf. boks 4. - 13 -
Boks 4. Fra den nominelle il den reale beskaning I e nominel basere indkomsskaesysem bliver hele de nominelle kapialafkas beskae, herunder også den del, der blo kompenserer for inflaionens udhulning af de nominelle akivs realværdi. De nominelle marginale skaeraer skal korrigeres for dee forhold. I de skaen forudsæes beal ulimo åre, kan den (reale) marginale skaesas, marignal udregnes som: no min nel marignal i * = r * (1 + π ) Hvor i er den nominelle forrenning, r er den reale forrenning, π er inflaionen, no min el og er den marginale beskaning af de nominelle afkas. De er imidlerid kun en lille del af befolkningen, der har posiiv kapialindkoms, som beskaes med 59 pc. Således er den effekive marginale beskaning af posiiv kapialindkoms lang fra 59 pc. På baggrund af lovmodelberegninger skønnes den marginale beskaning af posiiv kapialindkoms i dag ikke a afvige mege fra niveaue ved mellemskaen på 44 pc. Således beskaes de re posiive kapialindkomsyper : Indskud i pengeinsiuer, Kapialafkas fra virksomhedsskaeordningen og Anden posiiv kapialindkoms samle se marginal med hhv. 43, 44,9 og 47,1 pc., jf. boks 5. - 14 -
Boks 5. De marginale skaesaser fra Lovmodellen Den marginale beskaning af en given indkomsype udregnes på baggrund af marginalskaen for skaeydere med den pågældende indkomsype. Marginalskaen for den enkele skaeyder udregnes med udgangspunk i Lovmodelen, ide der skelnes mellem akieindkoms og kapialindkoms: 1) Den marginale skaesas for akieindkoms udregnes ved a give skaeyderen 100 kr. eksra i akieindkoms. Dernæs sæes merskaebealingen i forhold il de 100 kr. 2) Den marginale beskaning af kapialindkoms udregnes derimod ved a give skaeyderen 100 kr. eksra i kapialindkoms. Herefer udrenges marginalskaer for 7 forskellige yper af akiver. Beregningen af den samlede marginale beskaning af afkase fra e given akiv foreages ved a væge den enkele skaeyders marginale skaesas med vedkommendes andel af de samlede indæger (eller udgifer) fra de givne akiv, jf. abel 4. Tabel 4. Resulae fra lovmodellen Nominel marginalska, pc. Realkredirener 33,68 Reneudgifer pengeinsiu, SU, øvrige reneudgifer 33,62 Erhvervsreneudgifer (ikke virksomheds- eller kapi- 27,50 Reneindæger bank 42,97 Kapialafkas- eller virksomhedsskaeordningen 44,91 INNL lejeindæg 40,59 Anden kapialindkoms 47,12 Akieindkoms 42,40 Kilde: Beregninger foreage på baggrund af Lovmodellen Udregningerne foreages på baggrund af 2005-regler. De rækker i rening af en (lille) overvurdering af marginalbeskaningen af akier, ide en del af afkase dermed beskaes som kapialindkoms. Ved udregningen af den reale marginale beskaning korrigeres som ovenfor nævn for skaesysemes nominelle karaker. Her får de beydning, a de nominelle afkas fra akier/ realkapial forudsæes a udgøre 7 pc. fremadree, mens de nominelle afkas fra obligaioner forudsæes a udgøre 5 pc., jf. bilag 3. Dermed bliver den reale forrenning af de o akivyper hhv. knap 5 og knap 3 pc. Forskellen mh. afkase leder il, a samme nominelle skaesas belaser obligaioner relaiv mere end akier, dvs. medfører en sørre realbeskaning. De skyldes, a beskaningen af inflaionssigningen udgør en sørre andel af de reale afkas, når dee er mindre. - 15 -
Forskellen i forudsæningerne vedrørende afkase er eksempelvis grunden il, a den reale beskaning af akier placere i pensionsopsparing er sørre end den reale beskaning af obligaioner placere i pensionsopsparing. Dee på rods af, a den nominelle beskaning er ens og lig 15 pc. såvel før som efer ilage, jf. abel 5. Tabel 5. Beskaning af afkase fra forsk. akiver og passiver, før og efer Beholdninnel Nomi- Nominel Real beska- For- beskaning ning 1) øgel Før Efer Før Efer Pc. pc. af Pc. Samle formue (A+ B+C+D-E-F-G+H+I) 227 5,3 25,2 14,5 39,5 22,6 28 Finansielle akiver i al (A+ B+C+D) 147 5,6 31,7 14,6 50,8 23,3 50 A. Pensionsreserver i al, neo efer udskud ska 57 5,7 15,0 15,0 23,6 23,6 0 A.1 Pensionsreserver obligaioner 37 5,0 15,0 15,0 25,0 25,0 0 A.2 Pensionsreserver akier 21 7,0 15,0 15,0 21,0 21,0 0 B. Beskaes i dag som akieind- 23 7,0 34,6 12,4 48,4 17,4 60 B.1.Noerede akier og akiebaserede IF 9 7,0 37,4 15,0 52,4 21,0 66 B.2 Unoerede akier 14 7,0 32,8 10,7 45,9 15,0 57 C. Indskud i pengeinsiuer 34 5,0 43,0 15,0 71,6 25,0 164 D. Anden posiiv kapialindkoms 33 5,0 47,1 15,0 78,5 25,0 249 Finansielle passiver i al (E+F+G) 120 5,0 33,0 15,0 55,1 25,0 67 E. Realkredilån 79 5,0 33,7 15,0 56,1 25,0 71 F. Andre lån. 29 5,0 33,6 15,0 56,0 25,0 71 G. Øvrig negaiv kapialindkoms 12 5,0 27,5 15,0 45,8 25,0 38 Neo realformue (H+I) 200 5,3 14,1 13,2 21,9 20,7 3 H. Ejerboliger 2) 172 5,0 9,2 10,0 15,3 16,7-2 I. Kapialafkas fra virksomhedsskaeordningen (Erhvervsbygninger og andre arer end bygninger ) 27 7,0 44,9 33,1 62,9 46,3 45 Samle formue eksklusiv ejerboliger (A+ B+C+D-E-F-G+I) 54 5,5 33,4 16,9 52,6 26,6 55 Noe: 1) Opgjor som var der for alle akiver ale om lagerbeskaning. 2) Ved opgørelsen af værdien af beholdningen af ejerboliger ages ikke hensyn il de prisfald, der måe komme som følge af reformen. Ved udregning af den effekive beskaning ages ikke hensyn il, a en del af grundværdibeskaningen belaser de løbende afkas fra ejerboligen. Før ska afkase fra ejerboliger forudsæes a svare il afkase fra obligaioner. Skaesasen faslægges som ejendomsværdiskaen i pc. af ejendomsværdien dividere med hhv. de nominelle og de reale afkas. 3) Marginalskaerne ved negaive indkomsyper sammenvejes med marginalskaerne ved posiive indkomsyper på baggrund af indkomsgrundlages nominelle værdi. Kilde: Egne beregninger, se i øvrig bilag 1. - 16 -
Forskellen i forudsæningerne leder også il, a den marginale reale beskaning af Indskud i pengeinsiuer bliver sørre end den reale beskaning af Kapialafkas fra virksomhedsskaeordningen på rods af, a den nominelle beskaning er mindre, jf. abel 5. De skyldes neop, a de o akiv yper forudsæes forrene med hhv. 5 og 7 pc. nominel. Beregningerne ager også højde for, a beskaning ved realisaion frem for lager reducerer den effekive beskaning. I abel 5 er saserne opgjor efer lagerprincippe. For noerede og unoerede akier i frie midler før indgrebe sam for unoerede akier efer indgrebe omregnes den nominelle sas ved realisaion dermed il en ilsvarende lagerbeskaningssas, jf. boks 6. Boks 6. Omregning fra realisaion il lager Ved omregningen af realisaionsbeskaning il lagerbeskaning ages udgangspunk i e eksempel, hvor invesor indskyder e given beløb i akier over en vis årrække. Den lagerbeskaning, der neop ækvivalerer realisaionsbeskaning, besemmes derefer som den skaesas, der sikrer, a invesor neop sår med samme formue efer denne årrække give, a han hverken har rukke midler ud af inveseringen elle ilfør inveseringen midler. De udloddede overskud forudsæes således løbende geninvesere. Ved lagerbeskaning forudsæes den løbende beskaning enen dække af de udloddede overskud eller ved frasalg af dele af akive. Resulae afhænger i høj grad af forudsæningerne om inveseringens idshorison, der forudsæes a udgøre hhv. 10 og 20 år for noerede og unoerede akier, jf. også bilag 4. E indkomsskaesysem hvor kapialindkoms beskaes med 15 pc. leder il, a den nominelle beskaning af den privae sekors formue inklusiv ejerboliger reduceres fra 25,2 pc. il 14,5 pc., jf. abel 5. A den nominelle beskaning gennemsnilig bliver lid mindre end 15 pc., skyldes behandlingen af unoerede akier og ejerboliger. De forudsæes, a realisaionsprincippe for unoerede akier fasholdes. 5 Dermed bliver den effekive nominelle sas (lagerbeskaningssas) 10,7 pc. og ikke 15 pc. De skyldes neop, a realisaion frem for lager reducerer den formelle ska med god 4 pc. poin, når idshorisonen er 20 år. Der er sor usikkerhed forbunde med a fasslå den præcise sørrelse for den neurale ejendomsværdiskaesas. De skyldes dels afhængigheden af 5 De begrundes med problemerne ved løbende a foreage en opgørelse af værdien af unoerede akier, jf. kapile om realisaion konra lager. - 17 -
rene- og inflaionsniveaue dels usikkerhed mh., hvor sor en andel af grundskylden, der præcis overvæles i grundprisen., jf. bilag 4. På denne baggrund fassæes den neurale ejendomsværdiskaesas il 0,5 pc. af ejendomsværdien. Dee er isolere se lige i underkanen særlig, når beregningerne som i abel 5 ikke inkluderer den andel af grundskylden, der belaser de løbende afkas fra ejerboligen. Således er værdien for beskaningen af ejerboligen i abel 5 e minimumsskøn. Hvor behandlingen af unoerede akier og ejerboliger reducerer den generelle sas il under 15 pc., rækker reformskisen vedrørende hånderingen af kapialafkase fra virksomhedsskaeordningen i modsarening. Ligesilling af beskaningen af kapial i virksomhedsskaeordningen med beskaningen af afkase fra realkapial placere i (unoerede)selskaber, kan opfyldes ved, a der svares selskabsska af kapialafkase på 25 pc. Derefer beskaes kapialafkase med 15 pc. ved udlodning dvs. ved realisaion. Således bliver den effekive lagerbeskaningssas 10,7 pc., ide de forudsæes, a inveseringens idshorison udgør 20 år svarende il forudsæningen for unoerede akier. Den effekive nominelle (lagerbeskanings)sa bliver dermed 33,1 pc. (25 pc. + 10,7 pc. *(1-0,25)), jf. abel 5. - 18 -
Lieraur Blanchard og Fisher (1988): Lecures on Maroeconomics, 1988. B. Doulgas Bernheim (2002): Taxaion and Saving, Handbook of Public Economics, Volume 3, 2002. Niels Kleis Frederiksen (2003): Esimaing he Gains From Wage and Capial Income Tax Cus, Arbejdsnoa Finansminiserie, 2003. S. Nielsen og O. Risager (2001): Sock reurns and bond yields in Denmark, 1922-99, Working paper 3-2001 Handelshøjskolen, 2001. Peer B. Sørensen (2006): Can Capial Income Taxes Survive? And Should They?, EPRU Working Paper Series, 2006-06. - 19 -
Bilag 1 Korlægning af husholdningernes formue Med henblik på a faslægge ændringen i den marginale beskaning af afkase fra husholdningernes formue er husholdningernes finansielle og reale formue bleve korlag, jf. abel 1. Tabel 1. Korlægning af husholdningernes formue Beholdning i pc. af BNP Samle formue (A+ B+C+D-E-F-G+H+I) Finansielle akiver i al (A+ B+C+D) 227 147 A. Pensionsreserver i al, neo efer udskud ska 57 A.1 Pensionsreserver obligaioner 37 A.2 Pensionsreserver akier 21 B. Beskaes i dag som akieindkoms 23 B.1.Noerede akier og akiebaserede IF 9 B.2 Unoerede akier 14 C. Indskud i pengeinsiuer 34 D. Anden posiiv kapialindkoms 33 Finansielle passiver i al (E+F+G) 120 E. Realkredilån 79 F. Andre lån. 29 G. Øvrig negaiv kapialindkoms 12 Neo realformue (H+I) 200 H. Ejerboliger 172 I. Kapialafkas fra virksomheds- og kapialafkasskaeordningen (Erhvervsbygninger og andre arer end bygninger ) 27 Samle formue eksklusiv ejerboliger (A+ B+C+D-E-F-G+I) 54 Kilde: Egne beregninger. Niveaue for den srukurelle formue faslægges med udgangspunk i formuen i 2004. Værdien af ejerboligerne faslægges dog ud fra (den forvenede) værdi i 2007, ide de eksraordinære prissigninger fra 2004 il 2006, dermed inkluderes. I dee bilag dokumeneres korlægningen - 20 -
Førs dokumeners korlægningen af den finansielle formue og derefer beregningen af den reale formue. Korlægning af den finansielle formue Husholdningernes finansielle formue er bleve korlag. I de omfang Skaeminiserie selv har al for en given pos, er dee al bleve anvend. For de poser, hvor Skaeminiserie ikke akuel ligger inde med oplysninger er opgørelsen fra Danmarks Saisik herunder ADAM-gruppen bleve anvend. Nedenfor følger førs en beskrivelse af husholdningernes finansielle formue og dennes sammensæning. Dernæs gives en mere dealjere redegørelse. For en beskrivelse af, hvorledes Danmarks Saisik har konsruere deres al henvises il Saisiske Eferreninger, Naionalregnskab og bealingsbalance 2006:11. Den finansielle formue i abel 1 er konsruere ud fra abel 2. - 21 -
Tabel 2. Husholdningernes finansielle formue og fordelingen af denne Beskaes som 1999 2002 2003 2004 2005 Pc. af BNP Neo finansiel formue 28 12 19 27 40 1. Pensionsreserver i al, neo efer udskud ska Pension 47 51 54 57 63 2. Akiver udenfor pensionsordninger 73 71 79 90 105 2.1. Sedler, møner og andre indskud sam puljeordninger KI 26 30 32 34 37 2.2. Korfrisede værdipapirer undagen akier udenfor pensionsordninger KI 0 0 0 0 1 2.3. Langfrisede værdipapirer undagen akier udenfor pensionsordninger KI 8 8 8 9 6 2.4. Noerede akier AI 12 12 6 7 10 2.5. Inveseringsforeningsbeviser - - 10 10 12 2.5.1 Akiebaserede IF AI - - - 2 3 2.5.2. Ikke akiebaserede IF KI - - - 8 9 2.6. Ikke-noerede akier AI 14 6 10 14 21 2.7. Andre ejerandele KI 9 10 10 12 16 2.8 Øvrige akiver 2) KI 3 3 3 3 3 Finansielle akiver i al (1+ 2) 120 122 133 147 168 3. Langfrisede værdipapirer undagen akier KI 1 1 1 1 1 4. Lån i al 82 98 102 108 116 4.1. Korfrisede lån KI 5 6 6 6 7 4.2. Langfrisede, realkredilån KI 59 73 76 79 83 4.3. Langfrisede, andre KI 18 19 20 23 26 5. Øvrige passiver 2) KI 9 11 10 11 11 Finansielle passiver i al (3 + 4 + 5) 92 110 114 120 128 ilde: Egne beregninger, jf. senere Noe: 1) Udsedelser af andelsselskaber, kommandiselskaber og ineressenselskaber.,2) Handels kredier, derivaer. Kaegorien indeholder generel insrumener, der ikke har kunne placeres andre seder. Sammenhængen mellem abel 1 og abel 2 er gengive i abel 3. - 22 -
Tabel 3. Sammenhæng mellem abel 1 og abel 2 Samle formue Finansielle akiver i al (A+ B+C+D) A. Pensionsreserver i al, neo efer udskud ska Opdelingen af denne på hhv. akier og obligaioner foreages med udgangspunk i oplysninger fra ADAM. B. Beskaes i dag som akieindkoms Noerede akier (2.4 i abel 1) Ikke-noerede akier (2.6 i abel 1) Akiebaserede IF (2.5.1 i abel 1) C. Indskud i pengeinsiuer (2.1 i abel 1) D. Anden posiiv kapialindkoms Værdipapirer undagen akier udenfor pensionsordninger (2.2 og 2.3 i abel 1) Ikke akiebaserede IF (2.5.2) Andre ejerandele (2.7 i abel 1) Øvrige akiver (2.8. i abel 1) Finansielle passiver i al (E+F+G) E. Realkredilån (4.2 i abel 1) F. Andre lån. Korfrisede lån (4.1 i abel 1) Langfrisede, andre (4.3 i abel 1) G. Øvrig negaiv kapialindkoms Øvrige passiver (5 i abel 1) Langfrisede værdipapirer undagen akier (3 i abel 1) Den finansielle formue er alene opgjor for de fem år 1999 sam 2002 il 2005, jf. abel 2. De skyldes, a der for noerede akier og inveseringsforeningsbeviser anvendes al fra Skaeminiserie, der kun foreligger for de fem år. Ved opgørelsen af den finansielle formue er der søg korrigere for de udskude skaer, der ligger i pensionsformuen: Indbealinger fradrages, mens udbealinger beskaes. Dermed skønnes ca. 43 pc. af husholdningernes pensionsreserver a ilhøre de offenlige i form af udskude skaer. Efer korrekion for denne udskude ska skønnes husholdningernes finansielle formue alene a udgøre ca. 40 pc. af BNP i 2005, hvilke er forholdsvis beskeden. Den beskedne formue dækker primær over, a husholdningssekoren finansierer ejerboliger ved opagelse af realkredilån. Således er husholdningernes realkredilån sege fra a udgøre 59 pc. i 1999 il i 2005 a udgøre 83 pc., jf. abel 2. En redukion af renefradragsreen vil neop dæmme op for denne udvikling. Signing i de finansielle passiver mere end opvejes dog af en signing i de finansielle akiver igennem perioden. Såvel pensionsformuen som den frie opsparing er sege i forhold il BNP. Signingen i den frie opsparing - 23 -
skyldes de særlig sore værdisigninger på noerede og unoerede akier, der fremkom fra 2004 il 2005. Beskrivelse af meoden Ved korlægningen af den finansielle formue er følgende kilder anvend: Skaeminiseries al for børsnoerede akier og IF beviser i individuelle depoer udenfor pensionsordninger (Underbilag 1 abel A) Tal fra Finansilsyne vedrørende særlige indlånsformer (Underbilag 1 abel B) Oplysninger vedrørende husholdningernes formue fra Danmarks Saisik (Underbilag 1 abel C) Korlægningen af formuen ager udgangspunk i oversigsabel 1 i Saisiske eferreninger. Probleme med denne opgørelse er imidlerid, a pensionsopsparingen ikke er fuldsændig udskil fra de frie midler. Således referer kaegorien Pension mv., jf. abel C bilag 2, alene il kollekive ordninger. Pensionsformuen udskilles ved a udskille pensionsopsparingen fra kaegorierne: Indskud inkl. (Sedler og møner), Værdipapirer undagen akier sam Akier mv., jf. abel C bilag 2. Nedenfor forklares korrekionerne. Foruden disse re korrekioner korrigeres for den del af pensionsopsparingen, der alene dækker over udskude skaer, jf. nedenfor. Korrekion 1. Udskillelse af pensionsopsparing fra Indskud inkl. (Sedler og møner) Fra Finansilsynes hjemmeside indhenes oplysninger om puljeordninger, konane indskud på pensionsopsparinger sam indekskoni. Derefer kan den del af midlerne, der ikke vedrører pensionsopsparing udskilles residual fra DSTs al. Korrekion 2. Udskillelse af pensionsopsparing fra Akier mv. Til og med 2005 kan unoerede akier ikke indgå i en pensionsordning. Dermed er de alene en del af noerede akier sam inveseringsforeningsbeviser, der skal udskilles. Til dee brug anvendes Skaeminiseries al for børsnoerede akier og IF beviser i individuelle depoer, ide disse oplysninger neop ikke inkluderer pensionsopsparing. Dermed kan pensionsdelen udskilles residual fra DST s al. Korrekion 3. Udskillelse af pensionsopsparing fra Værdipapirer undagen akier Ved udskillelse af pensionsdelen fra denne kaegori udnyes, a summen af Finansilsynes kapialpensionsdepoer, raepensionsdepoer sam selv- - 24 -
pensionsdepoer udgør værdien af akier og andre værdipapirer i pensionsdepoer. Da den andel af disse depoer, som udgøres af akier, allerede er udskil ovenfor, kan andelen af Værdipapirer undagen akier, der er placere i pensionsopsparing, findes residual. En lille fejl - sammenligning med al fra Danmarks Saisik Med den ovenfor anføre meode forudsæes alle individuelle ordninger implici placere i pengeinsiuer. Således svarer summen af pensionsopsparing under Indskud inkl. (Sedler og møner), Værdipapirer undagen akier sam Akier mv. il Finansilsynes opgørelse af pensionsreserver placere i pengeinsiuer. Ved a sammenligne den pensionsreserve, der dermed fremkommer med ADAMgruppens pensionsreserve ses imidlerid, a fejlen er mege begrænse, hvorfor der ikke gøres noge for a udbedre denne, jf. abel 4. Tabel 4. Husholdningernes pensionsreserver i ADAM og her Mio. kr. 1999 2002 2003 2004 2005 A. her 1237759 1352486 1461219 1622081 1909073 B. Ifølge ADAM 1206256 1382058 1471198 1627722 1875418 Forskel i pc. -2,5 2,2 0,7 0,3-1,8 Korrekion 4. Udregning af udskude skaer i pensionssekoren Ud fra pensionsformuens fordeling på engangs- og løbende ydelser konsrueres e skøn for udskude skaer, jf. abel 5. - 25 -
Tabel 5. Skøn over udskude skaers andel af pensionsformuen 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Ulimo balance, Mio. kr. Pensionsformuen i al (A+B) 1.408.700 1.499.402 1.501.520 1.507.056 1.645.224 1.818.923 2.104.214 A. Engangsydelser 344.363 360.645 329.437 293.550 311.487 341.087 394.085 A.1. Formue, engangs ydelser, 131137 134933 128946 122572 129198 139407 159381 privae ordninger (Wphpk) A.2. Formue, engangs ydelser, 213226 225712 200491 170978 182289 201680 234704 kollekive ordninger (Wpspk) B. Løbende ydelser 1.064.337 1.138.757 1.172.083 1.213.506 1.333.737 1.477.836 1.710.129 Pc. Skaesas engangsydelser 40 40 40 40 40 40 40 Skaesas løbende ydelser *) 43 43 43 43 43 43 43 Effekiv gennemsnilig beskaning 42 42 42 43 43 43 43 Kilde: Oplysninger fra ADAM sam Lovmodel-skøn for beskaning af udbealinger 2007. Således ses bor fra a indkomsfordelingen kan ændre sig i fremiden. Korlægning af husholdningernes realkapial Husholdningernes beholdning af realkapial skønnes a udgøre 200 pc. af BNP på sig. Lang den sørse del 172 pc. af BNP er ejerboliger, jf. abel 6. Tabel 6. Husholdningernes realkapial Ulimo neobeholdning 2005 2006 2007 Efer 2007 Ejerboliger 145,7 169,1 172,4 172,4 Erhvervsbygninger og andre arer end bygninger 27,5 27,5 27,5 27,5 I al 173,2 196,6 199,9 199,9 Den reserende del dvs. 27,5 pc. af BNP dækker hovedsaglig over selvsændige erhvervsdrivenes (dvs. uden for selskabsformen) realkapial. De skal i den forbindelse fremhæves, a andre varige forbrugsgoder så som biler ec. ikke indgår i opgørelsen. Nedenfor forklares, hvorledes skønne er bleve konsruere. Tal fra Danmarks Saisik Danmarks Saisik opgør markedsværdien af husholdningernes realkapial primo en given periode. For a sikre konsisens med al for de finansielle koni ransformeres disse il værdien ulimo en given periode. Der ages udgangspunk i neobeholdningen, ide de neop er dee begreb, der referer il markedsværdien, jf. abel 7. - 26 -
Tabel 7. Husholdninger inkl. NIPISH beholdning af realkapial, markedsværdi Pc. af Ulimo neobeholdning 1999 2000 2001 2002 2003 2004 BNP Mia. kr. Pc. Boligbyggeri 1031,1 1060,6 1096,4 1125,7 1159,3 1190,0 81,1 Erhvervsbygninger 215,6 238,8 253,0 255,6 263,2 271,2 18,5 Andre arer end bygninger 129,3 132,8 139,1 140,7 141,7 145,4 9,9 I al 1376,0 1432,2 1488,5 1522,0 1564,3 1606,7 109,5 Kilde: Saisik Banken svarer il Saisiske Eferreninger Naionalregnskab og bealingsbalance 2006:1. Der er en række problemer med opgørelsen. For de førse inkluderes NI- PISH sekoren dvs. non-profi sekoren ree mod husholdningerne. De indebærer bland ande, a kaegorien boligbyggeri foruden ejer- og andelsboliger også indeholder almene boliger. Endvidere er der generel de problem mh. Danmarks Saisik opgørelse af boligformen, a denne ikke inkluderer grundværdierne. Derfor konsrueres e alernaiv esima for boligformuen. Husholdningernes boligformue burde beså af markedsværdien af ejerboligerne og markedsværdien af andelsboligerne. De er imidlerid ikke mulig a opgøre markedsværdien af andelsboligbeholdningen, hvorfor den udelades. Husholdningernes boligformue forudsæes således alene a beså af ejerboliger, der på sig udgør knap 173 pc. af BNP, jf. næse afsni. De er derimod nødvendig a anvende DST al for erhvervsbygninger sam andre arer end bygninger. DST har imidlerid levere e skøn over NIPISH sekorens andel af denne. DST skønner, a den udgør 13,5 mia. kr. primo 2005/ ulimo 2004. Dermed skønnes husholdningernes beholdning af erhvervsbygninger og andre arer a udgøre 403,2 mia. kr. eller 27,5 pc. af BNP. Da der endnu ikke findes al længere fremme end dee, forudsæes andelen a være konsan fra og med ulimo 2004. Opgørelse af markedsværdien af ejerboliger I de følgende korrigeres allene for værdien af boligbyggerie med udgangspunk i oplysninger fra SKAT og Lovmodellen. Til brug for beregning af ejerboligformuen er ejerboligbeholdningen bleve inddel i femen kaegorier al efer den gennemsnilige årlige prissigningsak i den relevane kommune sam ypen af bolig (enfamilie- eller rækkehus, ejerlejligheder og sommerhuse) 6, jf. abel 8. 6 Oplysningerne og prissigninger i den enkele kommune henes fra Realkredirådes hjemmeside. - 27 -
Tabel 8. Ejerboligerne i 2004 inddel efer prissigningsak 2001 il primo 2006 Gennemsnilig årlig prissigningsak 1 kvaral 2001 il 1. Kvaral 2006, pc. Under 2 Mellem 2 og 4 Mellem 4 og 7 Mellem 7 og 10 Over 10 I al Oplysninger fra DST/ SKAT Ejendomsværdi 2004, mia. kr. En familie og rækkehuse 17,5 65,5 227,1 318,7 612,1 1240,8 1309,8 Ejerlejligheder og flerfamiliehuse 0,2 2,2 14,6 16,9 132,1 166,0 213,6 Sommerhuse 3,2 12,1 34,1 31,1 64,4 144,8 143,0 I al 20,9 79,7 275,7 366,7 808,5 1551,6 1666,4 Gennemsnilig årlig signing fra 1. Kvaral 2001 il 1. Kvaral 2006, pc. 1) En familie og rækkehuse 1,4 3,1 5,6 8,4 12,1 9,4 9,5 Ejerlejligheder 1,4 3,4 5,8 8,5 13,3 12,0 13,8 Sommerhuse 1,4 3,1 5,7 9,1 16,8 11,1 14,6 I al 1,4 2,7 5,6 8,5 12,7 9,8 Noe: 1) Simpel gennemsni. I de omfang, der for en given kommune ikke findes oplysninger om prissigningsaken på sommerhuse eller ejerlejligheder, forudsæes prissigningsaken a svare il værdien for en familie og rækkehuse i kommunen. Gule feler referer il kaegorier, hvor der ifølge Realkrediinsiuionerne ikke findes anvendelige oplysninger om prissigningsaken. Når der alligevel er bleve placere boliger i disse kaegorier, skyldes de neop ovensående princip, hvor der i sådanne ilfælde forudsæes prissigningsaker svarende il enfamiliehuse i kommunen. Af abellen ses, a 52 pc. af ejerboligmassen i 2004 (808,5 mia. kr.) dækker over boliger, der har opnåe prissigninger på gennemsnilig over 10 pc. årlig fra 2001 il 2006. 76 pc. har opnåe prissigninger på over 7 pc. Endvidere ses, a de gennemsnilige landsmæssige prissigninger, der fremkommer ved a anvende Realkredirådes al sor se svarer il oplysningerne fra DST. Således er den gennemsnilige prissigning på ejerboliger væge med ejerboligmassen i 2004 9,4 pc., mens den var 9,5 ifølge DST. 7 Signingsaken for ejerboliger og i særlig grad sommerhuse er dog noge lavere end DSTs skøn. Da lang den sørse del af boligmassen udgøres af en familie- og rækkehuse vurderes dee dog a være af mindre beydning. 7 Beregningen kan ikke hel foreages på den måde, men skal alene give en idé om, a man ved a anvende Realkredirådes al ikke bevæger sig for lang væk fra DST. - 28 -
Endelig er de oale ejendomsværdier sammenhold med SKAT s 2004 ejendomsvurdering. Da de ikke direke er mulig a udsondre ejerboliger fra SKAT s al er de ikke umiddelbar sammenlignelige, men niveauerne passer nognelunde bemærk dog en vis afvigelse for ejerlejligheder. Da ejendomsvurderingerne afviger fra konanprisen, kan udrække fra Lovmodellen ikke umiddelbar anvendes. Fra Danmarks Saisik indhenes oplysninger om forholde mellem konanprisen og vurderingen i 2001. Tabel 9. Forholde mellem konanpris og vurdering 2001 Enfamiliehuse 1,119 Ejerlejligheder fri 1,165 Sommerhuse 1,148 Endvidere kan 2001 ejendomsvurderingen konsrueres udfra oplysninger om ejendommenes skaesops ejendomsværdi. Dermed kan 2001 konanprisen beregnes, jf. abel 10. - 29 -
Tabel 10. Konsrukion af 2001 konanprisen Gennemsnilig årlig prissigningsak 1 kvaral 2001 il 1. Kvaral 2006, pc. Under Mellem Mellem Mellem Over I al Oplysninger 2 2 og 4 4 og 7 7 og 10 10 fra DST/ SKAT A. Skaesopsejendomsværdi, mia. kr. En familie og rækkehuse 16,7 62,9 218,3 300,6 538,5 1137,0 Ejerlejligheder og flerfamiliehuse 0,2 2,0 13,7 15,0 106,9 137,8 Sommerhuse 3,0 10,8 28,8 24,2 49,4 116,2 I al 19,9 75,7 260,9 339,8 694,8 1391,1 B. Konsruere ejendomsværdi 2001, mia. kr. A/1,05 En familie og rækkehuse 15,9 59,9 207,9 286,3 512,9 1082,9 1143,5 Ejerlejligheder og flerfamiliehuse 0,2 1,9 13,0 14,3 101,8 131,2 159,7 Sommerhuse 2,8 10,3 27,5 23,1 47,0 110,7 105,3 I al 19,0 72,1 248,4 323,6 661,7 1324,8 1408,5 C. Forholde mellem konanpris og vurdering En familie og rækkehuse 111,9 Ejerlejligheder og flerfamiliehuse 116,5 Sommerhuse 114,8 D. Konanpris 2001, mia. kr. B*C En familie og rækkehuse 17,8 67,0 232,7 320,4 573,9 1211,8 Ejerlejligheder og flerfamiliehuse 0,2 2,2 15,2 16,7 118,6 152,9 Sommerhuse 3,2 11,8 31,5 26,5 54,0 127,1 I al 21,3 81,1 279,4 363,5 746,5 1491,7 Fremskrivningen kompliceres af, a de fremidige forudsae prissigninger på 15,6 pc. i resen af 2006 8 og 6 pc. i 2007 må fordeles. Dee gøres ved a forudsæe den samme relaive fordeling mellem prissigningerne som i perioden fra 1. kvaral 2001 il 1 kvaral 2006, og derefer væge prissigningen i en given kaegori med den samlede ejerboligmasse i 2004 i kaegorien, jf. abel 11. 8 Priserne forudsæes a sige med 22 pc. i 2006. I 1. kvaral var de ifølge Realkrediråde sege med gennemsnilig 5,5 pc. Dermed skal de sige med 15,6 pc. i resen af 2006. - 30 -
Tabel 11. Prissigninger 2006 il 2007 Gennemsnilig årlig prissigningsak siden 1 kvaral 2001 1. Kvaral 2006, pc. Under 2 Mellem 2 og 4 Mellem 4 og 7 Mellem 7 og 10 Over 10 Procenvissigning fra 1. Kvaral 2006 il 4 kvaral 2006 En familie og rækkehuse 4,9 8,7 13,2 19,0 14,6 15,0 Ejerlejligheder 5,2 9,0 13,3 20,8 18,8 18,4 Sommerhuse 4,9 8,9 14,2 26,3 17,3 17,6 I al 4,9 8,7 13,3 19,7 15,5 15,6 Procenvissigning 2007 En familie og rækkehuse 0,9 2,0 3,5 5,2 7,5 5,8 Ejerlejligheder 0,9 2,1 3,6 5,3 8,3 6,2 Sommerhuse 0,9 2,0 3,5 5,6 10,5 7,4 I al 0,9 2,0 3,5 5,3 7,9 6,0 Derefer kan ejendomsværdierne 2006 il 2007 beregnes, jf. abel 12. Tabel 12. Konsrukion af ulimo 2006 og ulimo 2007 konanprisen Gennemsnilig årlig prissigningsak 1 kvaral 2001 il 1. Kvaral 2006, pc. Under 2 Mellem 2 og Mellem 4 og Mellem 7 og Over 10 I al 4 7 10 A. Konanpris 1. kvaral 2006, mia. kr. En familie og rækkehuse 19,1 78,2 304,9 480,3 1017,3 1899,9 Ejerlejligheder 0,3 2,6 20,1 25,1 221,3 269,4 Sommerhuse 3,5 13,8 41,6 40,9 117,6 217,3 I al 22,9 94,7 366,6 546,2 1356,3 2386,6 B. Konanpris ulimo 2006, mia. kr. En familie og rækkehuse 20,1 85,0 345,1 571,4 1166,2 2187,9 Ejerlejligheder 0,3 2,9 22,8 30,3 262,9 319,1 Sommerhuse 3,7 15,0 47,5 51,7 137,9 255,8 I al 24,0 103,0 415,4 653,4 1567,1 2762,9 Pc. Pc. af BNP 1,5 6,3 25,4 40,0 95,9 169,1 C. Konanpris ulimo 2007, mia. kr. En familie og rækkehuse 20,3 86,7 357,0 601,4 1254,1 2319,5 Ejerlejligheder 0,3 2,9 23,6 31,9 284,6 343,4 Sommerhuse 3,7 15,3 49,2 54,6 152,4 275,2 I al 24,2 105,0 429,8 687,8 1691,1 2938,0 Pc. Pc. af BNP 1,4 6,2 25,2 40,4 99,2 172,4 I al Dermed forvenes husholdningernes ejerboligformue knap 173 pc. af BNP ulimo 2007. I fremskrivningen forudsæes denne andel konsan. - 31 -
Af abel 13 fremgår boligformuen og dennes andel af BNP fra 2005 il 2007. Tabel 13. Husholdningernes ejerboligformue 2005 il 2007 2005 2006 2007 Mia. kr. 2264,6 2762,9 2938,0 Pc. af BNP 145,7 169,1 172,4-32 -
Underbilag 1. Kilder il korlægning af den finansielle formue Tabel A. Skaeminiseries al for børsnoerede akier og alle IF-beviser Ulimo beholdning mio. kr. 1999 2002 2003 2004 2005 Børsnoerede akier og alle IF-beviser, i al 162.000 171.000 219.000 254.000 331.658 Heraf A. Børsnoerede akier og børsnoerede IF-beviser 102.000 80.000 108.000 131.000 189.046 A.1. Børsnoerede akier 85.391 103.566 149.303 A 2. Børsnoerede IF-beviser 23.035 26.968 39.743 A.2.1 heraf akiebasserede 24.840 39.012 A.2.2 heraf ikke-akiebasserede 2.128 732 B. Unoerede IF-beviser 60.000 91.000 111.000 123.593 142.612 B.1 Her af akiebasserede 1.348 2.302 B.2 Her af ikke akienbasserede-beviser 122.245 140.310 Tabel B. Tal fra Finansilsynes hjemmeside 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 1. Indekskoni 15.955 15.590 15.299 14.659 14.032 13.285 12587,31 2. Kapialpensionskoni 87.232 86.135 83.385 74.294 74.018 74.877 78.217 2.1 Heraf puljeordninger 59.572 62.885 57.713 50.696 51.533 52.705 56.490 2.2 Heraf konane indskud 27.660 23.251 25.672 23.598 22.485 22.172 21.726 4. Selvpensioneringskoni 7.695 6.412 5.866 5.111 4.814 4.542 4.397 4.1 Heraf puljeordninger 3.731 3.508 3.175 2.649 2.533 2.480 2.529 4.2 Heraf konane indskud 3.965 2.904 2.692 2.462 2.282 2.062 1.868 8. Raepensionskoni 13.721 16.531 19.553 21.035 25.670 31.955 41.933 8.1 Heraf puljeordninger 9.231 11.784 13.410 13.559 16.468 20.673 28.011 8.2 Heraf konane indskud 4.490 4.747 6.143 7.476 9.202 11.282 13.922 Depoer eablere i forbindelse med særlige indlånsformer (kursværdi) Kapialpensionsdepoer 67.755 73.462 66.439 59.804 60.855 63.065 92.956 Raepensionsdepoer 18.467 22.449 22.876 22.372 34.280 32.421 65.893 Selvpensionsdepoer 1.093 1.111 1.121 1.114 1.411 1.803 2.314 i al 211.918 221.690 214.539 198.389 215.080 221.948 298.297-33 -
Tabel C. Ulimo balance, oplysninger fra DST 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Mio. kr. løbende priser kursværdi ulimo åre Indskud inkl. (Sedler og møner) 394803 411970 447143,6 470272,1 478345,8 492938 504954,7 531742,5 575493,3 623053,1 Værdipapirer undagen akier - Korfrisede 3252,689 3933,619 3756,819 3742,881 3228,968 3913,692 5834,362 5957,068 3930,574 4973,64 - Langfrisede 190400,2 184494 174440,2 160089,3 147587,7 148736,3 145828,8 141190,6 134479 138344,6 Akier mv. - Noerede 49812,5 65150,19 87238,75 80742,23 92921,32 96121,47 84903,48 70760,3 101097,6 129240,7 - Ikke-noerede 99274,14 131183,2 137712 125353,6 186625,8 166730,6 125212,7 82791,18 137146,3 204328,5 - Andre ejerandele 48445,29 54471,91 64916,21 87176,23 122594,7 123169,1 135295,1 142461,9 143100,3 175664,8 - Inveseringsforeningsbeviser 24714,89 37925,86 61372,47 87061,94 120209,4 139641,2 142630,6 154296,8 189186 212866 Pension mv. 689686,3 760319,9 877205 923599,1 1025840 1102116 1122190 1154097 1246138 1400133 Øvrige akiver 32293,47 34825,65 36444,29 38155,07 40091,83 42279,98 45471,55 43498,74 45233,78 46898,55 Finansielle akiver i al 1532682 1684274 1890229 1976193 2217445 2315646 2312321 2326797 2575805 2935503 Værdipapirer undagen akier - Korfrisede 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Langfrisede 18865 16981 15652 16337 17198 18272 19281 19857 18655 17645 Lån - Korfrisede 43976,58 46582,11 50551,41 54146,82 67896,11 76784,71 87181,93 83589,56 81459,24 88142,53 - Langfrisede, realkredilån 580349,5 639267,5 704177,8 770500,2 792443 844447,2 909318,8 1002044 1077783 1156028 - Langfrisede, andre 187331,7 203091,2 218125,1 233729,2 238315,9 254365,3 255175,1 264288,4 284518,8 341715,5 Øvrige passiver 96562,13 95819,41 103939,8 105918 114310,2 131964,3 150684,6 145119,1 142424,2 158256,4 Finansielle passiver i al 927084,9 1001741 1092446 1180631 1230163 1325834 1421641 1514898 1604840 1761787 Finansiel neoformue 605597,6 682533,2 797783,2 795561,4 987282 989812,6 890680 811898,4 970964,8 1173715-34 -
Bilag 2 HBIeffeken af sørre priva formue Ovenfor er opsille en model il bedømmelse af provenueffeken af en signing i den privae formue. Indledningsvis forklares, hvorfor de ikke har age afsæ i den model, der anvendes af Niels Kleis Frederiksen i noae Esimaion he Gains From Wage And Capial Income Tax, 2003. Problemer med Frederiksens (2003) meode Frederiksen (2003) ager udgangspunk i en såkald overlappende genraionsmodel. Dermed forudsæes følgende sammenhæng mellem de privae forbrug periode, C, husholdningernes formue primo periode, A, den såkalde humankapial periode, H og forbrugsilbøjeligheden, Δ. jf. formel 1a. (1a) C = Δ( H + A ) På baggrund af den såkalde Blanchard-Yaari-Weil model opsilles humankapialen som en funkion af den disponible indkoms, Y Disp, jf. formel (2a) (2a) H = Y p + r Disp ( γ δ ) Hvor p er dødssandsynligheden, r er realrenen, γ er produkiviesvæksen, og δ beskriver den vækskorrigerede signing i arbejdsindkomsen over live. Den disponible indkoms anages a vokse med væksen i BNP, g, der forudsæes konsan, jf. formel (3) og (4). ( ) (3) BNP + 1 = BNP 1+ g (4) Y g) Y Disp + 1 = (1 + Disp Dermed udgør den disponible indkoms en konsan andel af BNP, beegn denne y Disp. - 35 -
Der er følgende sammenhæng mellem husholdningernes formue periode +1 og periode. Ide i er forrenningen af den privae formue, ogτ er beskaningen af formuen, jf. formel (5a) Disp (5a) A = A ( 1+ i( 1 )) + Y C + 1 τ Frederiksen (2003) udleder nu den finanspoliiske holdbarhedseffek af e permanen fald i den andel af den disponible opsparing, der forbruges, men hvor forbrugsandelen af formuen ikke ændres. Dee forklares nedenfor. Opsparingen, S, defineres som forskellen på den disponible indkoms og de privae forbrug, jf. (6). Disp (6) S = Y C Forbruge kan inddeles i den andel, der sammer fra formuen, og den andel, der sammer fra den disponible indkoms. Ide små bogsaver refererer il variablen som andel af BNP, kan (6) dermed også skrives som: (7) s s s Y A = s Y + s = 1 = Δa A Δ y p + r ( γ δ ) Disp De, Frederiksen (2003) undersøger, er effeken af en permanen signing i Y s, dvs. ds Y A = k, mens s derimod forudsæes uændre. Dermed holdes Δ uændre, mens de er p + r ( γ δ ), der ændres. Give modellen kan beydningen for den finanspoliiske holdbarhed mål som andel af BNP skrives som (8), jf. bilag 2A 9 : iτ 1+ i (8) HBI = k iτ + Δ 1+ g Frederiksen (2003) anvender modellen il undersøgelse af effeken af en reform, der reducerer kapialindkomsbeskaningen il 25 pc. og akieindkomsbeskaningen il 20 pc. Frederiksen (2003) udleder, a en signing i 9 Udrykke varierer marginal fra de udryk, som NKF udleder. - 36 -
efer-ska realafkase på 0,74 pc. poin svarende il ca. 80 pc. af den signing, som reformskisen implicerer medfører en iniial signing i opsparingen svarende il 0,369 procen af BNP og en HBIeffek på 0,134 pc. af BNP svarende il 2,2 mia. kr. i 2006 priser. Der er imidlerid en række problemer med meoden. For de førse forudsæes forbrugsilbøjeligheden som allerede nævn uændre på rods af ændringen i realafkase efer ska. De kan kun være ilfælde, såfrem indkomseffeken hel opvejer subsiuionseffeken, jf. selve hovedeksen, og den såkalde ineremporale subsiuionselasici dermed er lig én. De beyder imidlerid, a signingen i opsparingen fremkommer, fordi nuidsværdien af fremidige indkomser bliver mindre, når kapialindkomsbeskaningen reduceres. Dvs. de er nævneren i ligning 2a, der ændres. En ændring af realafkase implicerer imidlerid en hel besem ændring af nævneren i 2a. Dermed implicerer modellen en hel besem opsparingsfølsomhed overfor ændringer i efer-ska realafkase - hvilke er al for resrikiv. På rods af dee faslægger Frederiksen (2003) opsparingsfølsomheden hel eksogen. Frederiksen (2003) anvender en opsparingselasicie, der implicerer, a opsparingen iniial siger svarende il 0,5 pc. af BNP, når de reale afkas efer-ska siger med 1 pc. poin. En anden indvending er, a de er realrenen før ska, der anvendes i ligning (2). De bør være realrenen efer ska, ide de er denne rene, der udgør husholdningernes diskoneringsrene. E redje problem med beregningen er, a der er brug for lid id på a faslægge de cenrale paramere. Dee medgives af NKF. Således er de vanskelig a genkende esimae for hhv. den disponible indkoms, den finansielle formue og forbruge, jf. abel 1. - 37 -
Tabel 1. Cenrale parameerværdier i Frederiksens model Variabel Beegnelse Værdi Den disponible indkomss andel af BNP Den privae sekors finansielle formues iniiale andel af BNP De privae forbrugs iniiale andel af BNP Disp y Pc. 75 a 160 0 c 60 0 Dødssandsynligheden p 2 Realrenen r 4 Produkiviesvæksen real γ 1,5 Inflaion π 2 Den vækskorrigerede signing i arbejdsindkomsen over δ 0,5 live Den nominelle rene i 6 => Forholde mellem H og Disp Y 1 p + r ( γ δ ) => fra ligning (1a) og (2a) bliver forbrugsilbøjeligheden Δ 3,6 Kilde: Niels Kleis Frederiksen (2003). De beyder bland ande, a modellen kalibreres, så den implicerer mere end en firedobling af den finansielle formue på sig ved uændre adfærd. Den finansielle formue siger således fra a udgøre 160 pc. af BNP iniial il a udgøre knap 660 pc. af BNP på sig, jf. figur 1. Figur 1. Udviklingen i husholdningernes finansielle formue Andel af BNP pc. 700 2000 600 500 400 300 200 100 År efer 0 udgangspunk 0 25 50 75 100 125 150 Kilde: Egne beregninger foreage med udgangspunk i ligning 1a, 2a sam 3 il 5a og oplysningerne i abel 1. Når formuen vokser så krafig, skyldes de grundlæggende, a forbrugsilbøjeligheden er forholdsvis lav. Probleme opsår, fordi humankapialen - med faslæggelsen af nævneren i ligning 2a bliver mege sørre end den - 38 -
disponible indkoms. Dermed er de primær humankapialen og ikke de akuelle niveau for den finansielle formue der bliver besemmende for de iniiale niveau for de privae forbrug. Dee kombinere med, a forbruge iniial er mindre en den disponible indkoms, beyder, a forbruge ikke vokser så krafig, når væksen i økonomien øger den finansielle formue. Derfor er økonomien iniial se mege lang fra ligevægen. Dee er i høj grad e problem, fordi de påvirker resulae. Forbrugsilbøjeligheden indgår i den ligning, der besemmer HBIeffeken, jf. ligning 8. Der er en omvend proporional sammenhæng mellem forbrugsilbøjeligheden og HBIeffeken. Kalibreringen af modellen og den forholdsvis lave forbrugsilbøjelighed medfører således, a HBIeffeken give modellen bliver forholdsvis sor. På denne baggrund er de valg a opsille en ny model. En model for opsparingsadfærden Ligesom ved Frederiksens (2003) model ages afsæ i en overlappende generaionsmodel. Dermed forudsæes følgende sammenhæng mellem de privae forbrug periode, C, husholdningernes formue primo periode, F og den såkalde humankapial periode, H, jf. formel 1b. = Δ i + = 1,2. (1b) C ( H F ) i dvs før og efer Ligning 1b svarer sor se il ligning 1a ovenfor borse fra, a forbrugsilbøjeligheden varierer før og efer ilage. Δ 1 er forbrugsilbøjeligheden inden ændringen, mens Δ 2 er forbrugsilbøjeligheden efer ændringen. 10 Humankapialen forudsæes a udgøre en konsan gange den disponible løn- og overførselsindkoms efer ska, jf. formel (2b) (2b) H = σ Disp Y. De vurderes imidlerid, a 2a ikke umiddelbar kan anvendes, jf. diskussionen ovenfor med faslæggelsen af forbrugsilbøjeligheden. Bemærk, a 2b svarer il 2a, såfrem σ = 1 ( p + r ( γ δ )) En anvendelig præcisering af σ forudsæer e beydelig modelarbejde, hvilke der ikke har være id il. Af denne grund forudsæes σ konsan 10 En mindre væsenlig forskel er, a husholdningernes formue her beegnes F. De har ingen beydning, men skyldes alene, a de er denne beegnelse, der er anvend i bilag 2b - 39 -
og ikke påvirke af skaereformen. Dee kan kriiseres, men så længe der ikke er udled e anvendelig udryk for σ, kan påvirkningen af σ heller ikke anslås. Resen af modellen svarer il Frederiksens (2003) model. Således forudsæes den disponible indkoms a vokse med væksen i BNP, g, der forudsæes a være konsan, jf. formel (3) og (4) ovenfor. Nu kan HBIeffeken af signingen i formuen findes. Give, a økonomien iniial se befinder sig i ligevæg, kan HBIeffeken af merprovenue fra en ændring af skaen og forbrugsilbøjeligheden findes som (9), jf. bilag 2b. (9) 2 2 1 Δ σ HBI = iτ g i off i g Ψ = 1 1+ g i 1 1 Δ σ 1 y + Δ 2 2 1 ( 1 τ ) + Δ g i( 1 τ ) 2 2 1+ i( 1 τ ) Δ off 2 2 i( 1 τ ) + Δ Disp * Ψ Ide der i modellen er mulighed for a lade den offenlige nominelle rene, off i, afvige fra husholdningernes nominelle rene før ska, i. I de ilfælde, hvor økonomien ikke iniial er i ligevæg, bliver udrykke lid mere komplicere, jf. bilag 2b. I de regneark, der udgør modellen, udregnes HBIeffeken ved a fremskrive formuen under den gamle og den nye ska og ilhørende forbrugsilbøjeligheder. Derefer findes merprovenue som følge af formueændringen give den nye skaesas og il sids udregnes HBIeffeken af dee. Foruden provenueffeken af en sørre formue medregnes merprovenue fra moms og afgifer som følge af ændringen i de privae forbrug. Signingen i efer-ska realafkase reducerer forbrugsilbøjeligheden og dermed de privae forbrug på kor sig. Med iden vil den akkumulering af den privae formue, der dermed opsår imidlerid mere end opveje falde i forbrugsilbøjeligheden, hvorfor de privae forbrug igen siger. Samle se leder redukionen i beskaningen af opsparing il en signing i nuidsværdien af de fremidige privae forbrug, hvorfor nuidsværdien af de fremidige provenu fra moms- og punkafgifer også siger. Kalibrering af modellen Modellen fremskriver husholdningernes formue inklusiv ejerboliger. Samidig opgøres boligforbruge, som den ydelse en bolig løbende afkaser. De beyder, a omkosningerne ved boligforbruge opgøres ud fra de så- - 40 -
kalde usercosbegreb; dvs. omkosningerne ved a besidde en bolig i en given periode. I bilag 2b vises, a de dermed er ændringen i realafkase af formuen eksklusiv ejerboliger der har beydning for formueakkumuleringen. Provenue fra beskaningen af formuen udregnes som den samlede formue (inkl. ejerboliger) gange afkase fra formuen eksklusiv ejerboliger gange beskaningen af formuen eksklusiv ejerboliger, jf. ligning (10). F _ i i i (10) R = F * τ * i i = 1,2 dvs. før og efer De forhold, a beskaningen af ejerboliger kan afvige fra den generelle kapialbeskaning, opfanges i sede i provenue fra den indireke beskaning af de privae forbrug, R _, der er en funkion af de privae C i forbrug indireke og den indireke beskaning af de privae forbrug, τ, jf. ligning (11). (11) R C_ i = τ C indireke i E evenuel subsidie il ejerboligen i form af lavere ejendomsværdi end den generelle kapialbeskaning reducerer provenue fra den indireke beskaning af de privae forbrug. De samlede offenlige provenu i modellen, R, besår således af provenue fra beskaningen af formuen og pro- i venue fra beskaningen af de privae forbrug, jf. ligning (12). (12) i R = R F _ i + R C_ i En nedsæelse af renefradragsreen il 15 pc. reducerer subsidie il ejerboligen, dvs. spænde mellem beskaningen af ejerboligen og den øvrige kapialbeskaning. Dermed rækker forslage i rening af en forøgelse af den indireke beskaning af de privae forbrug, τ indireke. Denne effek medregnes imidlerid ikke mes fordi de kræver mere id il kalibreringen af modellen. I sede anvendes de skøn for τ indireke på 24,5 pc. som Skaeminiserie normal anvender, jf. abel 2. - 41 -
Tabel 2. Cenrale parameerværdier i modellen Variabel Pc. Nominel rene før ska 1) i 5,5 Saens nominelle rene 2) off i 6,5 Væks i BNP pr. periode 2) g 3,8 Indireke beskaning pr. krones forbrug, 3) Beskaning af opsparing inden ændring 1) 1 indireke τ 24,5 τ 33,4 Beskaning af opsparing efer ændring 1) 2 τ 16,9 Priva forbrugs andel af BNP iniial 4) Disponibel arbejds- og overførselsindkomss andel af BNP 5) Priva formues andel af BNP iniial c 0 49,6 Disp y 47,6 f 226,7 0 Forholde mellem humankapial og disponibel indkoms 7) σ 100,0 Forbrugsilbøjelighed inden ændring 6) Δ 1 18,1 Forbrugsilbøjelighed efer ændring 8) Anm: 1) Faslægges udfra egne beregninger, jf. hovedeksen. 2) Jf. FM s forudsæninger om rene og værkskorrigere rene. 3) Jf. Søvprojeke 4) Faslægges som angive i abel 3. 5) Faslægges som angive i abel 4. Δ 2 17,9 Disp 6) Faslægges som ( c 0 /( y *σ + f 0 )) 7) Faslægges eksogen. 8) Faslægges eksogen, værdi som ved Frederiksens opsparingsfølsomhed. 1 2 τ, τ sam i faslægges udfra værdien for formuen eksklusiv ejerboliger, jf. abel 5 i hovedeksen. Niveaue for de privae forbrug faslægges ikke direke udfra ADAM, ide boligformuen i modellen opgøres inklusiv de senese års prissigninger. Af denne grund kalibreres ejerboligforbruge på baggrund af modellens forudsæninger. De samlede privae forbrug inklusiv boligforbruge opgjor som ydelse bliver dermed 49,6 pc. af BNP iniial, jf. abel 3. Til sammenligning udgjorde de 48,6 pc. af BNP i 2004 ifølge ADAM 11. 11 (CP4xh1+ pchl*fchl+ che)y. - 42 -
Tabel 3. Kalibrering af de privae forbrug Findes som Pc. A. Priva forbrug i ADAM, i al undagen boligydelser og hvor bilforbruge er formulere som ydelse som Cp4xhl/y i ADAM 38,7 andel af BNP B. Boligforbrug lejere i pc. af BNP pchl*fchl/y i ADAM 3,0 C. Inflaion 1) 2,0 D. Afskrivning 2,0 E. Effekiv ejendomsværdiska i 2004 1) 0,01* phk(2004)/phk(200 1) 0,9 F. Nominel rene 1) i 5,5 G. Beskaning af opsparing inden ændring 1) 1 τ 33,4 H. Usercos pr. krone (F*(1-G)+E+D(1+C)-C) 4,5 I. Ejerboligforbrug i pc. af BNP 1) 172,4 J. Priva forbrug i al (A+B+I) c 0 49,6 Anm:1) Faslægges udfra egne beregninger, jf. hovedeksen. Tilsvarende kan den disponible arbejds- og overførselsindkoms ikke henes direke fra ADAM. Den faslægges i sede som angive i abel 4. - 43 -
Tabel 4. Disponibel arbejds- og overførselsindkoms Faslægges ud fra Den samlede lønsum ( YW1), ide denne dog illægges den del af resindkomsen (YRP), der A. Lønsum i al dækker over selvsændiges arbejdsindkoms. B. Lønninger og arbejdsgiverbidrag fra udlande, neo TWEN Indkomsoverførsler il husholdningerne i al TY C. Sociale ydelser undagen sociale overførsler i nauralier fra TYEN udlande, neo D: Udbealinger fra pensionskasser og livsforsikringsselskaber TYPSHP il husholdninger, kollekive ordninger E. Andre løbende overførsler, neo, il husholdninger TAPHN F. Skaer Disponibel arbejdsindkoms og overførsler Faslægges med udgangspunk i de implicie skaeraer for arbejdsindkoms fra arbejdsgruppe under EU, jf. srucures of he axaion sysems in he EU. (A+B+C+D+E-F) Forbrugsilbøjeligheden inden ændringen og forholde mellem humankapialen og den disponible arbejds- og overførselsindkoms faslægges, så udgangspunke for de privae forbrug, den privae formue og den disponible arbejds- og overførselsindkoms nås. Endvidere forsøges modellen kalibrere, så de langsigede niveau for formuen ved fravær af ændringer ikke afviger mege fra de iniiale niveau. Samidig vurderes de, a forholde mellem humankapialen og den disponible arbejds- og overførselsindkoms som minimum må udgøre 1, dvs. 100 pc. Kalibreringen indebærer, a formuen reduceres fra a udgøre knap 227 pc. af BNP iniial il a udgøre god 214 pc. af BNP på sig, jf. figur 2a. - 44 -
Figur 2a. Udviklingen i formuen Pc. af BNP 228 226 224 222 220 218 216 214 212 210 208 0 5 10 15 20 Perioder fra udgangspunk Figur 2a. Udviklingen i forbruge Pc. af BNP 50,0 49,5 49,0 48,5 48,0 47,5 47,0 46,5 46,0 0 5 10 15 20 Perioder fra udgangspunk Tilsvarende reduceres forbruge fra a udgøre god 49,5 pc. af BNP il a udgøre knap 47,5 pc. af BNP. De forhold, a såvel den privae formue som de privae forbrug reduceres på sig, rækker i rening af en redukion af provenueffeken. Hvorfor de ikke vurderes a være e problem. Vurderingen af effeken af en rendyrke dual kapialindkomsbeskaningsmodel Den model for e dual kapialindkomsbeskaningssysem som er beskreve ovenfor indebærer, a efer-ska realafkase fra den del af formuen, der ikke er placere i ejerboliger siger med 0,9 pc. poin fra 1,6 pc. il 2,5 pc., jf. abel 1 i hovedeksen. Der anvendes som udgangspunk samme opsparingsfølsomhed som Frederiksen (2003). Dvs. en følsomhed, der implicerer, a den privae opsparing (definere som disponibel arbejds- og overførselsindkoms frarukke de privae forbrug) siger med 0,5 pc. af BNP, når efer-ska realafkase siger med 1 pc. poin. Dee leder il, a den privae formue siger med god 13 pc. poin af BNP på sig, hvilke igen får forbruge il a sige og opsparingen il a falde på sig, jf. figur 3. - 45 -
0,0-0,5-1,0-1,5 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Figur 3. Ændre opsparing og formue udgangspunk Pc. af BNP 1,0 0,5 Pc. af BNP 16,0 14,0-2,0-2,5 2,0 0,0 Priva opsparing (Disponibel indkoms - Priva forbrug) (Vensre akse) Priva formue (Højre akse) Den samlede provenueffek af ændre priva formue og forbrug skønnes a svare il en permanen merindæg på 8,6 mia. kr. opgjor i 2006 priser. Heraf sammer 6,8 fra merindæger fra den indireke beskaning af de privae forbrug, mens 1,8 mia. kr. sammer fra beskaningen af signingen i afkase fra den privae formue, jf. abel 5. Tabel 5. HBIeffeken af ændre formue og forbrug Ændring i Relaiv Realiv opsparing iniial Kvasi formueelasicie lang sig Kvasi forbrugselasicie kor sig ændring i formue lang sig ændring i priva forbrug kor sig Ændre formue HBI effek Ændre priva forbrug Effek i al Pc. af BNP Pc. Pc. Mia. 2006 priser Udgangspunk som Frederiksen 0,45 0,07-0,01 6,4-0,9 1,8 6,9 8,8 Mindre følsom 0,30 0,07-0,01 6,0-0,6 1,7 7,0 8,7 0,20 0,06 0,00 5,8-0,4 1,6 7,0 8,7 0,00 0,06 0,00 5,2 0,0 1,5 7,1 8,6-0,40 0,05 0,01 4,2 0,8 1,2 7,3 8,4-0,80 0,04 0,02 3,1 1,6 0,9 7,4 8,3 Mere følsom 0,60 0,08-0,01 6,9-1,2 1,9 6,9 8,8 1,00 0,09-0,02 8,0-2,0 2,3 6,7 9,0 2,00 0,12-0,05 10,8-4,0 3,1 6,3 9,4 5,00 0,23-0,11 20,2-10,1 5,6 5,0 10,6-46 -
Modelleres opsparingsfølsomheden mindre følsom bliver HBIeffeken mindre, mens den bliver sørre såfrem, opsparingsfølsomheden modelleres mere følsom, jf. abel 5. Bemærk, a formuen også siger, selvom opsparingen definere som den disponible indkoms frarukke de privae forbrug sle ikke ændres. De skyldes falde i beskaningen, der ved uændre forbrug i sig selv medfører en sørre formue. Signingen i formuen ved fravær af adfærdsændringer afspejler en af modellens svagheder. I modellen skelnes ikke mellem den gennemsnilige og den marginale beskaning af forskellige formuegoder. Således opfanges ikke, a reformskisen på en gang reducerer den marginale beskaning og samidig på grund af redukionen af renefradrage som udgangspunk belaser husholdningerne særlig i fremiden. Af denne grund bør de snarere være den langsigede kvasi formue elasicie dvs. den procenvise ændring i formuen ved 1 pc. poin ændring i efer-ska realafkase der siges mod. Denne elasicie forudsæes som udgangspunk a være 0,07 svarende il, a 1 pc. poin ændring i realafkase medfører 7 pc. signing i formuen på lang sig. - 47 -
Bilag 3 Forvene afkas fra akier og obligaioner Der skal ages silling il hvilke afkasraer, der skal anvendes i konsekvensberegningerne. De indsilles, a der for obligaioner forudsæes en fremidig forvene afkasrae på 5 pc., mens den for akier fassæes il 7 pc. Afkase fra obligaioner De gennemsnilige årlige afkas fra sas- og realkredi obligaioner er falde med over 7 pc. poin fra 1988 il i dag, jf. figur 1. Figur 1. Årlig gennemsnilig rene, sas- og realkredi obligaioner Pc. 12 10 8 6 4 2 0 2010 2008 2006 2004 2002 2000 1998 1996 1994 1992 1990 1988 Kilde: Til og med 2005 Danmarks Saisik. Efer 2005 Finansminiserie Selvom falde i reneniveaue er e srukurel fænomen og dermed af permanen karaker, forvenes den nuværende hisorisk lave rene a sige en smule i fremiden. Således forvener Finansminiserie, a renen siger fra 3,5 pc. i 2005 il 6,5 pc. i 2010. De er Skaeminiseries vurdering, a dee er e forholdsvis høj skøn for de fremidige reneniveau. De Økonomiske Vismænd forvener da også alene, a renen siger il knap 5 pc. i 2008 på en 10-årig obligaion, jf. abel 1. - 48 -
Tabel 1. DØRS og FMs forvenninger il obligaionsrenen Pc. 2005 2006 2007 2008 2009 2010 DØRS 10-årig obligaion 3,4 4,1 4,6 4,9 - - FM (Iwbz) 3,5 4,1 4,5 5,6 6,5 6,5 Kilde: ADAMbanken augus 2006, og DØRs rappor foråre 2006. På denne baggrund forudsæes i beregningerne en fremidig gennemsnilig obligaionsrene på 5 pc. Afkase fra akier Invesering i akier har hisorisk se give e merafkas i forhold il inveseringer i sas- og realkrediobligaioner. Ole Risager og Seen Nielsen foreog i 2001 en undersøgelse af de hisoriske akieafkas fra akier. 12 Undersøgelsen vise, a de reale akieafkas fra 1922-1999 i gennemsni udgjorde 5,7 pc. årlig, jf. abel 2. Tabel 2. Gennemsnilig årlig akieafkas Pc. Nominel Udlodde Kapialgevins afkas udbye I al Geomeriske gennemsni, pc. pr. år 1922-99 *) 4,6 5,1 9,8 (22,9) 1922-82 *) 5,4 3,0 8,4 (17,5) 1983-1999 *) 1,8 13,3 14,7 (36) Real afkas 5,7 4,3 11,1 1999-2005 **) 1,8 9,5 11,3 Kilde: *) Ole Risager 2001, **) Andel af udlodde udbye svarer il værdien i 1983-.99 mens kapialgevinsen er beregne ud fra udviklingen i OMXC, jf. DST. Noe: Geomeriske gennemsni Undersøgelsen vise endvidere, a de gennemsnilige afkas har være sørs i de senere år (dvs. siden 1983), sam a der er en beydelig usikkerhed forbunde med inveseringer i akier. Således har den såkalde sandardafvigelse udgjor 22,9 pc. i gennem hele perioden. 13 De ses endvide- 12 Seen Nielsen, Ole Risager, 2001, Sock reurns and bond yields in Denmark, 1922-99 Working Paper, Insiu for Naional Økonomi. 13 Variaion i afkase ages ypisk som udryk for risikoen ved en invesering. E mål for dee er sandardafvigelsen. Ved en lav sandardafvigelse vil afkase i hver periode ligge æ på de gennemsnilige afkas, ved en høj sandardafvigelse varierer afkase mege omkring gennemsnie. Sandardafvigelsen kan forolkes som den gennemsnilige afvigelse fra de gennemsnilige afkas. - 49 -
re, a usikkerheden har være sigende, ide sandardafvigelsen er sege i løbe af perioden. De eksra ordinære høje afkas fra 1983 il i dag forvenes ikke a være af permanen karaker. Således nævner Ole Risager og Seen Nielsen bland ande de faldende reneniveau og liberalisering af kapialmarkeder som årsag il de eksraordinære sore kurssigninger siden 1983. Af denne grund ager beregningerne ikke udgangspunk i de hisoriske akieafkas. I sede ages udgangspunk i e skøn for den såkalde risiko præmie ved invesering i akier frem for obligaioner. Akieafkase findes herefer som summen af denne risikopræmie og de forvenede afkas på obligaioner, dvs. de 5 pc., jf. idligere. Risager og Nielsen finder, a den gennemsnilige risikopræmie i perioden 1922-99 var 4,1 pc. De dækker imidlerid over en beydelig variaion. Således var risikopræmien alene god 2 pc. frem il 1982, mens den herefer udgjorde mere end 11 pc., jf. abel 3. Tabel 3. Risagers og Nielsens esimaion af risikopræmien Pc. Risikopræmie Sandard afvigelse 1922-99 *) 4,1 22,6 1922-82 *) 2,1 16,6 1983-1999 *) 11,2 36,4 Kilde: Seen Nielsen, Ole Risager, 2001, Sock reurns and bond yields in Denmark, 1922-99 Working Paper, Insiu for Naional Økonomi. Ide afkase i den sidse del af perioden har være eksraordinær høj, synes de urealisisk a arbejde med en risikopræmie på 4 pc. Skaeminiserie plejer a fassæe risikopræmien il 2 pc. svarende il værdien fra 1922 il 1982. Selvom dee niveau vurderes a være forholdsvis lav, er de valg a arbejde videre med dee dee fordi niveaue ikke direke kan afvises ud fra Ole Risagers og Seen Nielsens undersøgelse. De forvenede akieafkase fassæes således il 7 pc. Af disse 7 pc. forudsæes 2 pc. udlodde som udbyer de svarer il Risagers og Nielsens observaioner for perioden 1983-99, jf. abel 1 mens de reserende 5 pc. forudsæes a fremræde i form af kurssigninger og dermed som en kapialgevins. - 50 -
Bilag 4. Den neurale ejendomsværdiska Hvis der indføres en ensare proporional beskaning af kapialindkoms på 15 pc., vil den formelle ejendomsværdiska som sikrer neuralie udgøre 0,5 pc.. De forudsæes i de følgende desuden a bealingen fra 2013 og frem igen knyes il de akuelle vurderinger. Med en ejendomsværdiskaesas på 0,5 pc. og en ensare skaesas for kapialindkoms på 15 pc., vil skaesyseme hverken favorisere eller diskriminere inveseringer i ejerboliger. Dee argumeneres der for i de følgende. De nuværende skaeregler Kapialgevinser fra ejerboligen beskaes som udgangspunk ikke. Ejerboligen er derimod ligesom alle andre ejendomme beliggende i Danmark pålag bealing af den såkalde grundskyld, der udgør mellem 16 og 34 promille. Endvidere beskaes boligforbruge fra ejerboligen via ejendomsværdiskaen. Ejendomsværdiskaen er en ska, der før 2002 blev påligne ejendomsværdien med 1 pc. Med skaesoppes indførsel er ejendomsværdiskaen imidlerid fasfrosse il 2001-niveaue plus 5 pc. Ejendomsværdiskaen udregnes således på baggrund af den ejendomsværdi, boligen ville have anage i 2001. Dee gælder også selvom ejerboligen sælges, eller der opføres en ny bolig. Med skaesoppe er ejendomsværdiskaebealingen dermed ikke længere knye il den akuelle ejendomsvurdering. Ejendomsværdiskaen siger således ikke, når ejendomsvurderingerne siger. Skaesoppe udgør imidlerid alene en øvre grænse for ejendomsværdiskaebealingerne. Såfrem ejendomsvurderingen falder under 2001-niveaue plus 5 pc., reduceres ejendomsværdiskaen. Neural ejendomsværdiska ved en kapialska på 15 pc. Grundlage for ejendomsværdiskaen er boligforbruge. Den privae udlejer skal beskaes af de neoindæger, vedkommende opnår som følge af udlejningen. Da man som udgangspunk er skaepligig af indkoms og afkas, hvad enen de er i penge eller nauralier, bør boligforbrugsafkase fra ejerboligen også beskaes, jf. boks 1. - 51 -
Boks 1: Sammenhængen mellem ejer- og lejerboligbeskaningen Hr. Hansen har en formue på 1. mill. kr. og sår nu overfor valge mellem a flye ind i en ejerbolig il 1 mill. kr. eller invesere i obligaioner og flye ind i en lejerbolig med en værdi af 1 mill. kr. Hvis han vælger a købe ejerboligen konan, og ejerboligen i dee fikive eksempel hel er friage for ska, vil han ikke have yderligere udgifer il finansieringen af si boligforbrug. Vælger han i sede a invesere pengene i finansielle akiver, vil han kunne opnå e årlig afkas svarende il den reale forrenning efer ska. Er de nominelle afkas 5 pc., inflaionen 2 pc., og beskaes han med eksempelvis 15 pc. af afkase, kan han i sluningen af åre se frem il e real efer-ska-afkas svarende il 41.667 kr. (1.000.000* (1-0.15)*0,05/1,02). Samidig skal han så beale husleje. Den privae udlejer vil forlange en husleje svarende il den reale forrenning af udgiferne før ska, dvs. 49.020 kr. (1.000.000*0,05/1,02). Denne udgif kan hr. Hansen ikke dække med efer-ska afkase fra den finansielle invesering, dvs. de 41.667 kr. De vil alså være en fordel for Hr. Hansen a købe ejerboligen. På denne måde vil skaereglerne favorisere ejerboligen, hvis ikke den løbende ejendomsydelse fra ejerboligen også beskaes svarende il afkase af finansielle akiver for privae. Hvorvid ejerboligen subsidieres af skaesyseme, afhænger af forholde mellem beskaningen af de løbende afkas fra ejerboligen og beskaningen af afkase fra de akiv, som boligejeren alernaiv havde placere sine midler i. Ejendomsværdiskaen bør anage e niveau, der neop neuraliserer effeken af de øvrige skaesysem. Med e rene- og inflaionsniveau på hhv. 5 og 2 pc. reducerer en kapialafkasbeskaning på 15 pc. ejerboligens finansieringsudgifer med 0,7 pc. af ejendomsværdien. Skal skaesyseme neuralisere effeken af de øvrige skaesysem, skal ejerboligen således beskaes med 0,7 pc., jf. også boks 2. - 52 -
Boks 2: Den neurale ejendomsværdiska Berag igen hr. Hansen fra boks 1. Såfrem skaesyseme ikke skal påvirke besluningen om a købe en lejerbolig, må skaen på ejerboligen svare il den ska, han alernaiv skal beale, såfrem han inveserer i obligaioner og il gengæld bor il leje. Dermed skal skaen udgøre 7.352 kr. (= 49.020 41.667 kr.) eller 0,7 pc. af ejendomsværdien, jf. boks 1. Da ejendomsværdiskaen pålignes selve ejendomsværdien, mens den øvrige kapialbeskaning pålignes kapialafkase, afhænger den neurale ejendomsværdiska af de generelle kapialafkas. Generel er der en proporional sammenhæng mellem de (reale)afkasniveau og den neurale ejendomsværdiska. Med de akuelle rene- og inflaionsniveau er den neurale ejendomsværdiska 0,7 pc., når den alernaive beskaning af kapialafkas er 15 pc. Siger realrenen imidlerid fra knap 3 pc. il 4 pc., siger den neurale sas il 0,9 pc., hvorimod den alene udgør 0,6 pc., såfrem realrenen er 2 pc., jf. abel 1. Tabel 1: Neural ejendomsværdiska under forskellige forudsæninger Benchmark Eksempel Eksempel 1 2 -------------Pc.------------- Nominelrene 5,0 6,0 4,0 Inflaion 2,0 2,0 2,0 Realrene 2,9 3,9 2,0 Alernaiv beskaning af kapialafkase 15,0 15,0 15,0 Neural ejendomsværdiskaesas 0,7 0,9 0,6 Anm.: Der er følgende sammenhæng mellem den nominelle rene, i, realrenen, r, sam inflaionen, π, (1+i)=(1+π)*(1+r). Kilde: Egne beregninger. Den neurale sas afhænger også af effeken af grundskyldsbeskaningen. Udover ejendomsværdiskaen er ejerboligen pålag grundskyld, jf. boks 1. Grundskylden, der i gennemsni udgør 2,4 pc., påhviler grundværdien, der i gennemsni udgjorde 24 pc. af ejendomsværdien i 2004. 14 Dermed bealer boligejeren i gennemsni knap 0,6 pc. af værdien af ejendommen i grundskyld. Andelen må forvenes a sige i fremiden, hvor grundvurderingernes andel af ejendomsværdien siger, jf. arbejdspapire om ejerboligpriseffeker. På dee grundlag kan de fremføres, a ejendomsværdiskaen skal illægges 0,6 pc. for a få e korrek billede af den egenlige beskaning af ejerboligen som inveseringsakiv. Dermed bliver den formelle neurale ejen- 14 Jf. oplysninger fra Lovmodellen. - 53 -
domsværdiska ikke 0,7 pc. men mere end 0,6 pc. poin lavere dvs. lavere end 0,1 pc., således a summen af den effekive grundskyldsbeskaning og ejendomsværdiskaen udgør 0,7 pc. Heril kan imidlerid indvendes, a grundskyldsbeskaningen ikke fuld ud belaser boligejernes løbende omkosninger: En sor andel af skaen nedvæles i grundprisen, jf. boks 3. Således er de kun en del af grundskyldsbeskaningen, der de faco belaser de nuværende boligejeres løbende boligudgif. Boks 3: En sor del af grundskyldsbeskaningen nedvæles Der kan argumeneres for, a beskaningen af grunde sle ikke påvirker den løbende boligudgif. De skyldes, a udbudde af grunde umiddelbar er give: De er ikke illad a bygge hvor som hels, ligesom der er faslag regler for byggeinensieen på de forskellige grunde. Er udbudde af grunde give, vil en forøgelse af grundskyldsbeskaningen alene lede il, a prisen på grunde giver sig, så udgifen for fremidige boligejere ved a besidde en grund ikke siger, og eferspørgslen efer grunde dermed ikke falder. På denne måde kapialiseres grundskyldsbeskaningen, og den belaser dermed sle ikke fremidige boligejeres løbende boligudgif. Ovensående ræsonnemen ser imidlerid bor fra, a udbudde af grunde ikke er fuldsændig give. Grunde anvendes ikke udelukkende il boliger, men også il erhvervsformål. I områder af lande, hvor byggeinensieen er lav, kan udbudde af grunde således god give sig. Dermed vil de kun være en andel af grundskyldsbeskaningen, der kapialiseres, hvorfor den finansielle brugeromkosning vil blive påvirke af grundskyldsbeskaningen. Grunde den neurale ejendomsværdiskaesas afhængighed af rene- og inflaionsniveaue sam usikkerhed mh., hvor sor en andel af grundskylden, der præcis overvæles i grundprisen, fassæes den neurale ejendomsværdiskaesas il 0,5 pc. af ejendomsværdien ved en generel beskaning af kapialafkas på 15 pc. - 54 -