BIDRAG TIL UDVIKLING AF ITEMS OMHANDLENDE POSITIVE DIMENSIONER AF PSYKISK TRIVSEL Malene Kubstrup Nelausen December 2013
Indhld Indledning... 3 Teretisk g begrebsmæssig rammesætning... 4 The Mental Health Cntinuum Shrt Frm (MHC-SF)... 4 The Warwick-Edinburgh Mental Well-being Scale... 5 Virke: deltagelse, initiativ g engagement... 6 Metde... 7 Rekruttering af interviewpersner... 7 Undersøgelsens empiriske grundlag... 7 Analysestrategi... 7 Analyser af fkusgruppeinterview... 8 Vækst g virke... 8 Om at ændre g frbedre... 8 Betydningen af at være flere... 9 Vksne... 10 Elevråd... 11 Flurishing... 13 Selvtillid... 15 WEMWBS... 15 Tentative frslag til items... 17 Vækst g virke... 17 Flurishing... 17 Referencer... 19 Bilag 1: The Warwick-Edinburg Mental Well-being Scale... 20 Bilag 2: Interviewguide... 21 Bilag 3: Brev til elever... 22 Bilag 4: Referater af fkusgruppeinterviews... 23 2
Indledning Det har længe været en ambitin fr Psykisk sundhedsgruppen på Statens Institut fr Flkesundhed at udvikle mål g items, der kan indfange aspektet virke; det frehld at individet deltager g bidrager i de sciale kntekster, det er en del af. I frbindelse med Metdeundersøgelsen 2012 udviklede gruppen en række spørgsmål sm et frsøg på at måle elevernes virke: Har du været med til at arbejde fr at frbedre eller ændre på nget, f.eks. i sklen eller der, hvr du br? Ja Skriv hvad: Nej Hvis ja: Var det dig der startede det? Ja, jeg startede det alene Ja, jeg startede det sammen med andre Nej I frbindelse med pilttestningen af spørgeskemaet til Metdeundersøgelsen blev der fretaget en række fkusgruppeinterview. Disse viste, at eleverne fandt spørgsmålene vanskelige at frstå g svare på (Samlet Referat Af Fkusgruppeinterviews 2012). Mange af elevernes frtællinger tg udgangspunkt i hjemmelige eller individuelle frhld sm at gå ned med skraldespanden, flytte rundt på møbler i hjemmet, begynde at tage bussen g at tale rdentligt til sin søster. Frhld der ikke ligger inden fr rammerne af, hvad der ønskes undersøgt. Spørgsmålet blev på baggrund af pilttestningen mfrmuleret til Ngle skleelever går frivilligt sammen med andre m at frbedre nget i deres skle eller i det mråde, hvr de br. Har du været med til sådan nget? Hvis ja: Var det dig der startede det? Ja, jeg startede det alene Ja, jeg startede det sammen med andre Nej Den nye spørgsmålsfrmulering er ikke valideret. Nærværende rapprt er således afstedkmmet af et behv fr en kvalitativundersøgelse af, hvrdan elever i alderen 11-15 år begrebsliggør venstående tematikker, der danne baggrund fr udvikling af frståelige spørgsmål til målgruppen fr spørgeskemaet. Det er samtidig blevet et strt ønske at lade flere psitive dimensiner af elevers psykiske trivsel få plads i gruppens undersøgelser. Frmålet med denne rapprt er derfr gså at indkredse 11-15åriges frståelser g begrebsliggørelser af psykisk trivsel. 3
Teretisk g begrebsmæssig rammesætning Det begrebsmæssige g teretiske arbejde, sm psykisk sundhedsgruppen er inspireret af, tager sit afsæt i frskellige bidrag til frskning i mental sundhed. I det følgende vil disse inspiratiner blive fremskrevet i krt frm. The Mental Health Cntinuum Shrt Frm (MHC-SF) I artiklen Prmting and Prtecting Psitive Mental Health: Early and Often Trughut the Lifspan af Keyes (Keyes 2013), præsenteres The Mental Health Cntinuum Shrt Frm (MHC-SF). Skalaen er udviklet med det frmål at kunne måle individers subjective well-being. På baggrund heraf kan respndenterne kategriseres sm havende flurishing mental health, mderate mental health eller languishing mental health. De tre kategrier defineres således: The mental health cntinuum cnsists f cmplete and incmplete mental health. Adults with cmplete mental health are flurishing in life with high levels f well-being. T be flurishing, then, is t be filled with psitive emtin and t be functining well. Adults with incmplete mental health are languishing in life with lw well-being. Thus, languishing may be cnceived f emptiness and stagnatin, cnstituting a f quiet despair that parallels accunts f individuals wh describe themselves and life as "hllw," "empty," "a shell," and "a vid" (Keyes 2002) Skalaen indehlder 14 items, der dækker tre frskellige dimensiner af subjective well-being: emtinal wellbeing (items 1-3), scial well-being (items 4-8) g psychlgical well-being (items 9-14). Svarkategrierne er never, nce r twice, abut nce a week, tw r three times a week, almst every day samt every day. 1. Happy 2. Interested in life 3. Satisfied 4. That yu have smething imprtant t cntribute t sciety 5. That yu belnged t a cmmunity (like a scial grup, yur schl r yur neighburhd) 6. That ur sciety is becming a better place fr peple like yu 7. That peple are basically gd 8. That the way ur sciety wrks mad sense t yu 9. That yu liked mst parts f yur persnality 10. Gd at managing the respnsibility f yur daily life 11. That yu had warm and trusting relatinships with thers 12. That yu had experiences that challenged yu t grw and becme a better persn 13. Cnfident t think r express yur wn ideas and pinins 14. That yur life had a sense f directin r meaning t it Inddelingerne fretages således: Flurishing mental health T be diagnsed with flurishing mental health, individuals must experience every day r almst every day at least ne f the 3 signs f hednic wellbeing (items 1-3) and at least 6 f the 11 signs f psitive functining (items 4-14). 4
Mderate mental health Neither flurishing nr languishing mental health. Languishing mental health Individuals wh exhibit lw levels ( never r nce r twice ) n at least ne measure f hednic wellbeing and lw levels f at least 6 measures f psitive functining. The Warwick-Edinburgh Mental Well-being Scale The Warwick-Edinburg Mental Well-being Scale(Tennant et al. 2007) er en skala, der har til frmål at måle respndenternes psitive affect and psychlgical functining (autnmy, cmpetence, self acceptance, persnal grwth) and interpersnal relatinships. Alle spørgsmålene er frmuleret i psitive vendinger. Skalaen indehlder 14 items, der dækker både hedniske g eudniske aspekter af mental well-being (se bilag 1 fr den fulde skala på engelsk). Der anvendes en Likertskala med fem gradueringer (nne f the time, rarely, sme f the time, ften, all f the time). Der kan scres fra 1 (nne f the time) til 5 (all f the time) på hvert item. J højere scre j højere niveau af mental well-being. I dansk versættelse indehlder skalaen følgende items: Jeg har følt mig ptimistisk i frhld til fremtiden Jeg har følt mig nyttig Jeg har følt mig afslappet Jeg har været interesseret i andre mennesker Jeg har haft verskud af energi Jeg har klaret prblemer gdt Jeg har tænkt klart Jeg har haft det gdt med mig selv Jeg har følt mig tæt på andre mennesker Jeg har følt mig selvsikker Jeg har været i stand til at danne min egen mening m ting Jeg har følt mig elsket Jeg har været interesseret i nye ting Jeg har følt mig munter The Warwick-Edinburgh Mental Well-being Scale er gså udviklet i en frkrtet versin med kun syv items: Her kmmer ngle udsagn m følelser g tanker. Sæt kryds ud fr det svar, sm bedst beskriver, hvrdan du har haft det i løbet af de sidste 2 uger Aldrig Næsten aldrig En gang imellem Jeg har følt mig ptimistisk i frhld til fremtiden Jeg har følt mig nyttig Ofte Meget fte 5
Jeg har følt mig afslappet Jeg har klaret prblemer gdt Jeg har tænkt klart Jeg har følt mig tæt på andre mennesker Jeg har været i stand til at danne min egen mening m ting Virke: deltagelse, initiativ g engagement Inspireret af Byce (Byce 2001) freslår lektr Mgens Trab Damsgaard, at en kmbinatin af begrebet deltagelse g begreberne initiativ/engagement kan bidrage til en indkredsning af begrebet virke. Byce pdeler deltagelse i tre dimensiner: Deltagelse sm bidrag (deltagelse sm et middel) Frivilligt bidrag, sm typisk er initieret g styret venfra, dvs. rganiseringen er lagt fast Deltagelse sm rganisering (deltagelse sm mål g middel) Organiseringen af aktiviteter g initiativer er en del af deltagelse. Kan være initieret både venfra g nedenfra Deltagelse sm empwerment (deltagelse med frandring sm frmål) Indebærer udvikling af lkale kmpetencer til styring g frmåenhed til at træffe beslutninger, der påvirker ens eget liv Initiativ/engagement Har været med til at arbejde fr nget sammen med andre Har været med til at starte det sammen med andre Har selv startet det eller taget initiativ til at starte det Med denne kmbinatin g frståelse af deltagelse, initiativ g engagement bliver virke et frhld, sm kan gradueres g udføres mere eller mindre selvstændigt g på mere eller mindre eget initiativ. 6
Metde Sm følge af behvet fr at lade 5., 7. g 9. klasseelever være deltagende i arbejdet med at udvikle items, er studiet tilrettelagt eksplrativt. Interviewguiden indehlder således spørgsmål, der appellerer til, at elevernes egne frståelser bliver mdrejningspunktet fr interviewene (se bilag 1 fr interviewguide). Rekruttering af interviewpersner Alle fkusgruppeinterviewene er fretaget på Katrinedal skle i Vanløse. Sklen har deltaget i Prjekt Optur i skleåret 2010/2011. Den er udvalgt på baggrund af, at sklen i 2013 planlagde g gennemførte et indsamlingsprjekt til frdel fr et sklebyggeri i Tanzania. Tanken har således været, at eleverne på denne skle har knkret erfaringer med at tage initiativ, deltage g rganisere. Ligeledes har det været muligt at spørge til elevernes knkrete plevelser på baggrund af viden m sklens indsamlingsprjekt. De deltagende interviewpersner på 5. g 9. årgang er rekrutteret via et brev, sm klassens lærer har læst p fr eleverne (se bilag 2). Eleverne har på baggrund heraf selv meldt sig til at deltage. Interviewpersnerne fra 7. klasse er alle medlemmer af årgangsrådet. Begrundelsen herfr var, at 7. årgang ved undersøgelsens gennemførelse havde travlt, g det derfr var den letteste løsning fr sklen. Undersøgelsens empiriske grundlag Undersøgelsen baserer sig på fem fkusgruppeinterview. Nedenfr ses en tabel ver de gennemførte interviews. Klassetrin Antal fkusgruppeinterview Antal elever i hver fkusgruppe 5. klasse 2 4 7. klasse 1 6 9. klasse 2 4 Der er udarbejdet referater af alle fkusgruppeinterviewene (se bilag 3). Endvidere er der fretaget transskriptiner af udvalgte passager, der er fundet særlig relevante i frhld til undersøgelsen. Analysestrategi Interviewmaterialet er behandlet med afsæt i følgende spørgsmål: - Hvilke begreber anvender interviewpersnerne m at bidrage, deltage g tage initiativ til at skabe frandringer g frbedringer? - Hvilke frudsætninger taler interviewpersnerne frem sm betydningsfulde i frhld til at deltage, bidrage g tage initiativ til at skabe frandringer g frbedringer? - Hvilke frhld taler interviewpersnerne frem, sm nget børn g unge kan påvirke? - Hvad finder interviewpersnerne væsentligt at engagere sig i med henblik på frandringer g frbedringer? - Hvilke begreber anvender interviewpersnerne m at have det gdt med sig selv, g hvilke frståelser kmmer til udtryk af at have det gdt med sig selv? 7
Analyser af fkusgruppeinterview Vækst g virke Fr at åbne fr dialg g skabe appel til frtælling er alle fem interviews indledt med spørgsmål til sklens indsamlingsprjekt til frdel fr et sklebyggeri i Tanzania. Jeg har således spurgt til frmål, rganisering, hvrdan prjektet begyndte g hvrdan, det var at være med i. Det er bemærkelsesværdigt, hvr frskellige frtællingerne m sklens indsamlingsprjekt tager sig ud. Ngle elever frtæller, at prjektet var initieret af en lærer på sklen. Andre frtæller, at prjektet var elevrådets idé, mens der gså er en elev, der frtæller, at det var faktisk mig g Anna, der planlagde det. Ejerskabet fr prjektet synes - måske ikke verraskende - i høj grad at afhænge af, hvr tæt eleverne har været på arbejdet med at planlægge prjektet g træffe afgørende beslutninger m prjektets rammer. Udvikling g planlægning har altså en anden status end det blt at deltage. Men man kan frestille sig, at det har betydning fr i, hvilket mfang de respektive elever får erfaringer med det at virke g dermed måske gså deres gnist i frhld til fremtidige initiativer. Særligt 7. klasseeleverne, der deltager i interviewet, frtæller m prjektet med høj grad af ejerskab. Denne gruppe elever reflekterer endvidere ver de psitive knsekvenser, indsamlingsprjektet har haft på elevernes relatiner til hinanden: E: det var gså meget hyggeligt, frdi vi sådan blev gså bedre venner med dem fra elevrådet, både det større E: vi fik ligesm talt sammen, frdi det var vigtigt, frdi vi blev nødt til at udveksle idéer g sådan nget E: altså jeg std nede i det der lppemarked sammen med Line fra 9. g sådan, vi blev bare gde venner, dem man nrmalt ikke snakker med, dem der er mindre eller større end en. Vi var sådan et hld sammen så. Vi blev nødt til at være venner g det er j gså meget gdt En del af eleverne fremhæver, at de ser frem til at få tilsendt billeder fra sklebyggeriet jeg glæder mig gså til at vi skal billederne dernedefra, før g efter, så kan man virkelig se, hvad man har gjrt g ngle af 9. klasseeleverne kmmer sammen frem til, at grunden til, at de har et distanceret frhld til prjektet, er, at de ikke har set resultatet af indsamlingen, sm det tager sig ud i Tanzania. Dette peger på, at et tydeligt resultat sm afslutning er vigtigt fr plevelsen af at handle g gøre en frskel. Om at ændre g frbedre Efter dialgerne mkring sklens indsamlingsprjekt har jeg stillet spørgsmålet: Hvis der er nget, man er utilfreds med, eller man gerne vil have skal være anderledes hvad kan man så gøre?. Spørgsmålet fremstd umiddelbart svært at frstå på alle tre klassetrin særligt i frhld til i hvilken kntekst, der kunne være tale m at gøre nget. Muligvis pga. at spørgsmålet ikke var knyttet an til en case, g eleverne ikke selv frbandt spørgsmålet med en case. Jeg har derfr selv måttet pstille frskellige cases sm f.eks. fdbldmål i sklegården, en juleafslutning i sprtsklubben, g hvad man kan gøre ved, at der efter kl. 18 er meget mørkt, når man skal gå hjem fra klub eller sprt. Med disse initieringer udfldede sig dialger mkring det at ændre g frbedre frhld. I det følgende vil gennemgående træk i dialgerne blive behandlet g enkelte aldersspecifikke frhld ptegnes. Fr at få greb m hvilke rd g begreber eleverne selv bruger m initiativ, bidrag, engagement g deltagelse i frhld til at ændre g frbedre, er interviewmaterialet gennemlæst med snævert blik på interviewpersnernes egne frmuleringer. Gennemlæsningen har generet følgende liste ver frmuleringer: 8
At gøre nget At gøre nget ved nget At starte nget At tage nget p At planlægge nget At tage beslutninger m nget At lave nget At lave et prjekt At sørge fr nget At ville nget At have indflydelse på nget At gå sammen med ngen At være medlem af nget At stille p til nget At udføre nget Sm nævnt i indledningen har nedenstående spørgsmål tidligere været anvendt i frsøget på at måle graden af elevernes virke. Har du været med til at arbejde fr at frbedre eller ændre på nget, f.eks. i sklen eller der, hvr du br? Ngle skleelever går frivilligt sammen med andre m at frbedre nget i deres skle eller i det mråde, hvr de br. Har du været med til sådan nget? I interviewene bruger eleverne hverken begrebet at arbejde fr nget eller frivilligt. Til gengæld fremgår at gå sammen med ngen på listen. At gøre nget g at lave nget synes at være de mest gennemgående frmuleringer. Betydningen af at være flere Interviewmaterialet indehlder flere eksempler på, at interviewpersnerne frbinder deres gennemslagskraft g indflydelse med en nødvendighed af at være flere. I det ene af interviewene med 9. klasseelever bliver samtalen mkring initiativ bundet p på at ville tage initiativ til arrangementer i det lkale kulturhus, hvr man kan snakke med de flk, der er der med sine idéer. Adspurgt m, hvrvidt man kan gå sammen med andre m at kntakte kulturhuset udspiller denne lille sekvens sig: E: det kunne man vel gdt. Det ville måske betyde lidt mere, hvis man var flere. E: ja, det ville nk have en større indflydelse på ledelsen f.eks. der ppe i kulturhuset, hvis man var sådan en str gruppe der kmmer sådan På lidt anden vis frtæller en elev fra 9. klasse, at såfremt alle tager ansvar, kan man kmme igennem med nget: Jeg trr bare, at der er mange, der ikke gider at tage det ansvar, men hvis alle tager det ansvar, så trr jeg sagtens, at man kan kmme igennem med nget Her bliver det nærmest en frudsætning, at det ikke kun er enkelte, der tager ansvar. Der er flere, der må tage ansvar, hvis det skal lykkes at kmme igennem med nget. I citatet frbindes ansvar med nget, man skal gide at tage. Interviewpersnen giver udtryk fr, at der generelt er mange, der ikke gider. Og dermed sker der heller ingen ændringer eller frbedringer. 9
Adspurgt m, hvrvidt det kræver nget bestemt, at man får lyst til at ændre på nget eller være med til at bestemme, kmmer frhldet mellem at være alene m nget g flere m nget gså i spil. En 9. klasselev svarer således: E: jamen, jeg trr man skal have et eller andet specielt fr, at du kan sætte igennem, nu siger jeg det bare sm byen. Hvis man virkelig hvis man gerne vil have nget mere, så kræver det gså, at man er en speciel persn, frdi, speciel på en gd frstand, frdi at det kræver meget af en, hvis man er alene m det. At man skal først g fremmest få startet nget, hvr du skal have andre med på idéen. Du skal lægge rigtig meget tid i det. Så der er mange, der bare tænker, g der er gså ngen, jeg er ikke engang vksen, hvrfr skulle de høre på mig. Altså det er sjældent at der er ngen der gør sådan ngle ting, men når der er ngen der gør, så er det gså fedt, at der er ngen, der tager initiativ til sådan nget. I dette citat frbindes initiativ med at være af en særlig støbning, hvis man tager det alene. Man skal være i stand til at sætte sig igennem, have andre med på idéen g være villig til at priritere initiativet tidsmæssigt højt. Med en sådan frståelse er det frbehldt de få at kunne tage initiativ. Samtidig bliver initiativ talt frem sm et psitivt frhld, sm ikke kun initiativtager lukrerer på men gså vedkmmendes mgivelser. På samme spørgsmål i interviewet med 7. klasseleverne udspiller følgende dialg sig: E: man skal have en mening m ting E: man er nødt til at have ngle meninger fr ellers, g man er nødt til at ville I: at ville nget? E: jeg præcis. Ville lave nget m g ville have ens stemme hørt, fr ellers så du sådan, hvis du har det egentlig meget fint med tingene g du tænker ikke så meget ver det, så ja, sker der ikke nget E: man kan sige, det er mest s der er i elevrådet, der sådan altså der sådan, der får tingene udført fr der er ret mange, man kan sige, der er mange der går bare i skle g tænker, det er ikke særlig fedt bm bm, det synes jeg ikke. Så er der ikke mere. Her bliver det at have en mening, det at ville nget g ønske indflydelse (have sin stemme hørt) gjrt betydningsfulde. Vksne I interviewene med 5. klasseeleverne, henvises i strt mfang til vksne i frbindelse med at ville ændre på frhld eller tage initiativ, hvilket kun gøres et par enkelte gange i interviewet med 7. klasseeleverne g slet ikke med 9. klasseeleverne. 5. klasseeleverne g til dels 7. klasseeleverne taler en distinktin frem mellem børn/unge g vksne, der har betydning fr, hvrdan g hvr meget der ser sig i stand til at ændre ved frhld i g mkring deres liv. F.eks. svarer en elev man kan sige det til en vksen til mit spørgsmål m, hvad man kan gøre, hvis man er utilfreds med nget eller gerne vil have at nget skal være anderledes. En 7. klasseelev freslår, at de vksne hjælper sådan lidt med at tage beslutningerne. Samtidig er der mange ting, sm ikke kan lade sig gøre pga. de vksne, g der henvises til at selvfølgelig så er der gså ngle vksne, der tager stilling til det er en helt vildt dum idé, frdi vi er j bare børn ikke? g jeg ved ikke, hvis de skriver klager, hvr seriøst de så vil tage dem, når det er børn. De vksne kmmer til at fremstå sm en mur, der nærmest er internaliseret i elevernes frståelse af sig selv sm handlende individer. Hvrved bliver de vksne 10
en stpklds eller en barriere fr initiativ. Samtidig synes distinktinen at kategrisere børn g unge sm mindre kmpetente i frhld til at trække (frnuftige) beslutninger. Da jeg i et af interviewene med 5. klasseelever spørger til, hvad man sm barn g ung kan være med til at bestemme, udspiller følgende sekvens sig: E: man kan ikke rigtig bestemme E: man kan give frslag til ting, men det er nk ikke en, der kmmer til at sige det sidste rd E: hvis det er gdt måske E: hvis det er mega gdt måske I: hvis det man freslår er rigtig gdt? E: men så er det j nk en vksen eller en større persn, der får det til at kmme igennem E: det er fr det meste vksne, sm bestemmer hvad der skal ske g hvad der ikke skal ske I det andet interview med 5. klasseelever bringer eleverne gså vksne (i dette tilfælde lærere) p sm stpkldser fr initiativ. I klassen har de i mange år ønsket sig at få nissevenner 1 i december. Det er dg først nu i 5. klasse, at de har fået lv, idet lærerne har afvist det tidligere år. Jeg spørger til, hvrdan de i år har fået lv at have nissevenner. Til dette svarer en elev: vi har plaget så meget. Eleverne har altså fået deres ønske pfyldt, men har måttet tage en strategi i brug, sm de navngiver at plage. Elevernes initiativ til en leg i klassen er hermed afhængigt af lærerens billigelse g accept. Det er ikke nget de iværksætter, når læreren har sagt nej. Elevråd Det er lvmæssigt bestemt, at en skles leder er frpligtet til at pfrdre sklens elever til at nedsætte et elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ til det (Undervisningsministeriet 2001). Elevrådet g elevrådets arbejde har en meget central plads i interviewmaterialet fr 5. g 7. klasseleverne, mens det helt udebliver i 9. klasseelevernes frtællinger med undtagelse af deres frklaringer på, hvem der tg initiativ til indsamlingsprjektet. Der er dg str frskel på, hvrdan eleverne taler m elevrådet g i hvr høj grad, de tillægger elevrådet betydning i frhld til beslutningsprcesser på sklen. Særligt elever der sidder eller har siddet i elevrådet taler elevrådet frem sm et betydningsfuldt g indflydelsesrigt rgan på sklen. I denne frståelse af elevrådet bliver elevernes arbejde g engagement i elevrådet meningsfuldt, g interviewpersnerne plever g har plevet, at deres initiativer har båret frugt. Dette kan tyde på, at elever, der har erfaringer g plevelser med at deltage i elevrådsarbejde, har en anden frståelse af sig selv sm virkende individer. Man kan frestilles sig, at det har indvirkning på, hvrvidt eleverne har en tr på, at hvis de er i stand til vil ændre på frhld i deres liv, hvis de ønsker det. Nedenfr præsenteres en række citater fra elever, der har frskellige pfattelser af, hvad elevrådet er, hvad kan bruges til g i hvilken grad, elevrådet har indflydelse. I et af interviewene med 5. klasseeleverne udspiller sig følgende dialg: 1 Nissevenner er en juleleg, hvr eleverne ved ldtrækning tildeles en klassekammeret, de i hemmelighed skal nisse fr med små gaver, drillerier g pmærksmheder i løbet af december. Sidste skledag inden jul gætter eleverne, hvem der har været deres nisse. 11
E: Ja, altså vi har nget, der hedder et elevråd. Stre elever g lille. Og der snakker vi j m, m der er nget nyt på sklen, vi skal have, men det er mere m vi skal have nget E: sm møbler E: ja E: men det er ikke så tit, der bliver gjrt nget ved det, vil jeg så sige. Altså jeg synes det er mere sådan altså, det eneste jeg har set, sm er blevet til nget, det er frdi vi har nget fr de mindre, der hedder bytte legetøjsdag. Og det der laver man gså sådan ngle plancher, sm det eneste, sm der bliver til nget, hvert år. Men altså hvis man kmmer med et frslag, så er det ikke særlig tit, det bliver til nget, synes jeg. I: hvrfr trr du det er sådan, at det ikke bliver til nget? E: mange ting kan j kste mange penge g sådan nget, men g det er besværligt måske. Ja. Frdi de har andre, mange ting de skal lave E: jeg synes bare tit, der er blevet freslået en masse ting, det kan gdt være, men der er bare ikke, men jeg synes ikke det nytter så meget I denne dialg bliver elevrådet fremstillet sm et nyttesløst rgan, hvr der bliver freslået en masse ting, der aldrig bliver til nget. I det andet interview med 5. klasseelever bliver elevrådet fremtalt sm mere indflydelsesrigt: E: jeg har været med til at sørge fr at vi fik, at vi måske kmmer til, at vi får sådan ngle skærme, hvr der står sådan, hvr vi ved m vres lærer er syg eller sådan nget E: m vi skal have vikar g hvem vi skal have. Ligesm hvilke timer vi skal have, g så kan man lige gå ind g så hænger de sådan ppe g sådan, sådan ligesm i lufthavnen I: hvrdan har du været med til at sørge fr det? E: vi fik det p i det lille elevråd g så begyndte vi så at tale m det g det var så en rigtig gd idé, fr alle var enige med det, g så km det så gså p til streelevråd g de synes gså at det lød sm en rigtig gd idé, så når vi lige får råd til det, så skal vi have det En elev fra 7. klasse frtæller: E: jeg er i elevrådet fr min klasse, men så, vi har sådan en klassenstimeagtig ting, hvr vi hlder klassemøde, sm vi så kalder basismøde, frdi vi har nget andet end de andre. Så hvis de har et eller andet de kan sige, så har jeg min elevrådsmappe, sm jeg har, g så beder de mig lige m at skrive det i elevrådsmappen så jeg kan tage det med til elevrådet. Og så kan man føre det videre På ngenlunde samme vis frtæller en elev fra 5. klasse: 12
E: hvis det nu var på sklen [at eleverne ønsker sig fdbldmål, MKN], så kunne man j gså starte med til at sige det til dem, der er i elevrådet g så kunne de få det ned i elevrådet, så man kunne, så kunne det være at sklen kunne finde ud af, at vi kunne få ngen Her bliver elevrådet til elevernes talerør. Et rgan man kan henvende sig til, hvis man har frslag til frhld der skal frbedres, ændres eller laves m. Elevrådet bliver på den vis en samling af elever, der har til pgave at repræsentere resten af sklens elever g handle på elevernes vegne. Flurishing Sm indgang til at tale m frhld relateret til flurishing har jeg i alle interviewene stillet spørgsmålet hvrnår har man det rigtig gdt med sig selv?. Spørgsmålet afstedkm flere frskellige bud, der kan pdeles i t frhld. Det ene mhandler støttende mgivelser samt relatiner til andre, g det andet mhandler at synes gdt m sig selv. De t frhld er tæt frbundne, idet at synes gdt m sig selv bliver fremstillet sm et prdukt af relatiner til mgivelserne. I det følgende fremstilles citater, der er eksemplariske fr elevernes udtaleser frdelt på aldersgruppe. Elever i 5. klasse E: når man føler, at man bliver inviteret med. Altså at man ikke, hvis der er ngen der laver et eller andet, at de så inviterer en med, så man ikke står tilbage, g skal selv spørge, m man ikke gdt må være med E: det er det, der er str frskel på, m der er en, der spørger, m man vil være med til et eller andet, end at man selv gør det I: ja E: fr hvis der er en der spørger, så føler man selv, at så vil de sikkert gerne have en med, frdi man føler at man er sød, men hvis man selv skal gå ver g spørge, så tænker de sikkert, sådan vi ville ikke selv have spurgt dig m du vil være med. Så det er der rimelig str frskel på. E: ja, så får man det j gså rart g tænker at hvis han synes jeg er sød, så er jeg vel et gdt menneske. E: hvis andre synes man er sød, så tænker man har man har gjrt det gdt g så bliver sådan glad E: fr hvis nu man, hvis nu jeg gerne ville være helt sm Ella, ville jeg lige sm, ej jeg er bare så grim g det ene g det andet så, mister man gså selvtillid selvm man gdt kan have venner. Så kan man gdt være lidt trist ver, hvis der er nget ved en selv, sm man gerne vil lave m. Sm man ikke kan. Men så er det j bare gdt, hvis man finder ud af, at man gdt kan være den man er, g ikke behøver at være en anden. E: det handler vel gså bare m at acceptere sig selv fr den man er g ikke sådan blive ved med at, ej jeg hader min næse eller sådan et eller andet, frdi altså man har den næse sm man har, g så må man vel bare sige 13
Elever i 7. klasse E: når man ikke skal leve p til flks krav hele tiden E: Når jeg synes man har det gdt med sig selv, når man har ngen, man kan tale med. Bare det i det hele taget at have ngen gde veninder g gde venner, sm du kan, sm du kan være helt dig selv, hvr du kan slappe af g bare føle, at du er helt perfekt g du er helt kay, frdi det kan man, frdi der er mange krav på en skle g på en årgang, frdi alle er så frskellige, g ngen er meget sådan, jamen det her det er det rigtige eller det her det rigtige. Og der føler man sig aldrig rigtig gdt tilpas Elever i 9. klasse E: altså jeg trr bare at man skal føle sig tilpas, der hvr det er man er I: ja E: at man bare kan være sig selv. Og ja, jeg får nget af min selvtillid fra mine venner I: uhm. Hvrdan kan de give dig selvtillid? E: ved at jeg har det gdt sammen med dem g hygger mig med dem. Og man kan lave sjvt sammen med dem g sådan nget E: Når man føler at man bare har det gdt når flk er, når man bliver set, når man bliver hørt på, når flk tager en seriøst, når flk tager det seriøst man mener gså g ja, det trr jeg er det vigtigste. Frdi det er j gså det, man kan j sagtens have masser af venner, men det dejlige er j gså at have rigtige venner, der gså bakker en p i det man selv mener g sådan nget. De behøver ikke at gå ind fr det samme, men stadig kan se ens idéer g kan frstå en g man kan snakke med persnen, hvis man har det svært g sådan nget. Så trr jeg man har det gdt. I frbindelse med det, at synes gdt m sig selv, kmmer flere at interviewpersnerne ind på, at det kan være prblematisk at give udtryk fr at man er glad fr sig selv. Det er en balanceakt ikke at blive betragtet sm fr glad fr sig selv, idet man så kan risikerer at blive kørt på eller blive betragtes sm ttalt selvglad. Det er ikke scialt legitimt at at gå g prale med, at man er glad fr sig selv g hvis man tænker at man er bedre end andre, så kan man, så kan man være lidt egist g selvglad. Om end man siger til sig selv, at man er gd nk, er det bare ikke nget, man skal gå rundt g sige g skal ikke verdrive alt fr meget. Ngle af 9. klasseeleverne vigtigheden af annymitet, hvis vi ønsker ærlige svar. 14
Selvtillid I frlængelse af samtalerne mkring, hvrnår g hvilke frhld der har betydning fr, at interviewpersnerne har det gdt med sig selv, har jeg spurgt ind til, hvad det vil sige at have selvtillid, g hvrnår man plever at have selvtillid. Eleverne begrebsliggør selvtillid på følgende måder: Når man bliver respekteret, hørt g taget seriøst Når man bliver bekræftet Når man bliver accepteret Når man har udført nget gdt Når man har gennemført nget Når man sætter sig nget fr g det lykkes Når man prøver sig frem på trds af, at tingene er svære Når det kører fr en Når man klarer sig gdt Når man ikke har prblemer I frlængelse af disse begrebsliggørelser kan elevernes frståelser af selvtillid inddeles i tre frståelesrammer. Den første frståelsesramme refererer til støttende mgivelser g relatiner til andre individer. Den anden frståelsesramme frbinder selvtillid med det at udføre, gennemføre g sætte sig nget fr, sm har et resultat sm udfald. På den måde synes selvtillid at blive resultatet af at virke. Den tredje frståelsesramme er lidt svære definerbar, men kan begribes sm det at have et ukmpliceret liv. WEMWBS Fkusgruppeinterviewene med 9. klasseeleverne udviklede sig anderledes end fkusgruppeinterviewene med 5. g 7. klasseeleverne. Det blev undervejs i interviewene med 9. klasseleverne plagt at gå i dialg med dem mkring vres versatte spørgsmålsfrmuleringer af items fra WEMWBS. Grundet tidsrammen fr interviewene er det ikke alle items behandlet ligesm ngle kun er behandlet i et af interviewene. I det følgende fremstilles de rd g begreber interviewpersnerne anvender i frbindelse med spørgsmålene: At have haft verskud af energi At have været aktiv At have svet en masse At være dven, idet man har verskud af energi. Energi sm man ikke har brugt Humøret er højt At føle sig meget glad At have følt man kunnen verskue det hele Tingene fungerer At have det gdt Glad g psitiv At kunne hlde verblikket At føle sig nyttig At man har hjulpet andre At man har været til gavn fr andre At man har gjrt nget nyttefyldt At have været der fr andre mennesker 15
At føle sig elsket At blive respekteret Får lv til at have sine egne rammer At ens frældre ikke siger nej At frældre giver frie tøjler At frældre værdsætter en At flk har været der At andre har været nærværende At andre støtter m ens hldninger At andre hjælper med ting, der ikke er så lette At andre er der både i svære g gde tider At andre spørger ind til dig At være i stand til at danne min egen mening m ting At man kan sige sin hldning g andre mdtager det psitivt At lytte lidt mere til sig selv end at tage samme hldninger sm så mange andre Føle sig klar til at stå p fr sig selv (at gøre nget, man ikke føler sikker på, men stadig gør det. At føle at man har ret g plads til at være der g gå imd gruppepres) Føle at ens egne hldninger gså har plads til at være der At tænke klart At have et gdt verblik At være målrettet Ikke at lade sig distrahere At være fkuseret At kunne tænke hurtigt At man ikke har været i sine følelser At man kan få r på g meditere Mulighed fr at fkusere på de frskellige ting, man har pririteret vigtigst Mentalt at kmme lidt væk fra situatinen g se tingene venfra. At reflektere ver m tingene er så slemme, sm man umiddelbart synes de er Tr på at livet bliver gdt/ ptimistisk mkring fremtiden 2 At have håb Psitivitet At have drømme At have mål Villighed g vilje i frhld til at kæmpe fr sine mål At have held. Være der på det rigtige sted At tingene kører, man ikke har ngen prblemer g man ikke er usikker Prøver at tænke psitivt At hlde alle muligheder åbne g have nget at falde tilbage på, hvis det man sætter sig fr ikke bliver en realitet Interesseret i nye ting At være ptaget af nye gadgets g fashin At man ikke er knservativ At man er åben fr nye ting g nye veje. At man ikke hlder fast i nget 2 Jeg har i stedet fr at bruge vendingen at være ptimistisk i frhld til fremtiden spurgt til tren på, at en liv bliver gdt 16
Jeg har klaret prblemer gdt At man er kmmet gdt igennem g har løst et persnligt prblem Et prblem sm er gået ver, hvr man er glad fr resultatet (det behøver ikke nødvendigvis være den løsning man havde frventet det ville blive) At kmme ud af prblem med en psitiv indstilling, hvr man er glad bagefter At være interesseret i andre mennesker Opdaget nye interesser fr ting, man har fået at vide At have snakket med andre rundt mkring Der er særligt t items, der springer i øjnene: at være interesseret i nye ting samt at være fyldt med energi. Her synes der at være frståelsesvanskeligheder, idet interesse i nye ting af enkelte frbindes med gadgets g at være fuld af energi frbindes med phbning af energi grundet dvenskab. Dialgen mkring de øvrige items tegner er billede af, at interviewpersnerne både fremhæver støttende mgivelser, indre tilstand (emtiner, selvfrhld g selvknstituering) samt kntekstuelle frhld i deres beskrivelser. Dette lægger sig rigtig fint i frlængelse af de knceptualiseringer, psykisk sundhedsgruppen har udviklet. Tentative frslag til items På baggrund af venstående analyser freslås nedenstående spørgsmålsfrmuleringer. Det skal bemærkes at en del af de freslåede frmuleringer berører g lapper ind ver eksisterende items i Sklebørnsundersøgelsen. Vækst g virke Jeg har taget nget p, frdi der var nget, jeg gerne ville ændre eller frbedre Jeg er gået videre med nget, frdi der var nget, jeg gerne ville ændre eller frbedre Jeg er gået sammen med andre, frdi der var nget, vi gerne ville ændre eller frbedre Jeg har en mening m tingene Jeg siger min mening m tingene Hvis der er nget, jeg er utilfreds med, gør jeg nget ved det Idet flere af eleverne fremstiller elevrådet, sm et rgan der har (i hvert fald ngen grad af) indflydelse, kan det synes relevant at stille spørgsmål hertil. Evt. sammen med spørgsmålene m scial kapital i sklen. Sm antydet i analyserne synes der umiddelbart at være en sammenhæng mellem gnist, vækst g virke g de erfaringer eleverne har gjrt sig med at deltage i elevrådsarbejdet. Dette frhld kunne være interessant at undersøge nærmere. Således kan der spørges: Er du eller har du været med i elevrådet? Elevrådet på min skle er med til at bestemme Hvis der er nget, jeg gerne vil have lavet m, kan jeg sige det til elevrådet Flurishing Mine venner er der fr mig, når jeg har brug fr dem Min familie er der fr mig, når jeg har brug fr dem Jeg har ngen, jeg kan tale med, hvis jeg har det svært Andre synes, jeg er gd nk, sm jeg er Jeg synes selv, jeg er gd nk, sm jeg er 17
Jeg føler mig glad Jeg kan klare de ting, jeg sætter mig fr Jeg kan være mig selv henne i sklen Andre mennesker respekterer mig Andre mennesker tager mig seriøst Andre mennesker lytter til mig, når jeg siger nget Jeg siger min mening m tingene, selvm jeg ved, at andre mener nget andet Jeg synes, jeg har et gdt liv Jeg trr, at mit liv bliver gdt 18
Referencer Byce, William F 2001 Disadvantaged Persns Participatin in Health Prmtin Prjects: Sme Structural Dimensins. Scial Science & Medicine 52(10): 1551 1564. Keyes, Crey L. M. 2002 The Mental Health Cntinuum: Frm Languishing t Flurishing in Life. Jurnal f Health and Scial Behavir 43(2): 207 222. 2013 Prmting and Prtecting Psitive Mental Health: Early and Often Thrughut the Lifespan. In Mental Well-Being. Crey L. M. Keyes, ed. Pp. 3 28. Springer Netherlands. http://link.springer.cm/chapter/10.1007/978-94-007-5195-8_1, accessed December 16, 2013. Samlet Referat Af Fkusgruppeinterviews 2012. O:\Børneprgrammet\HBSC Metdeundersøgelsen 2012\Fkusgruppeinterviews. Tennant, Ruth, Luise Hiller, Ruth Fishwick, et al. 2007 The Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale (WEMWBS): Develpment and UK Validatin. Health and Quality f Life Outcmes 5(1): 63. Undervisningsministeriet 2001 Bekendtgørelse Om Elevråd I Flkesklen Og I Ungdmssklen. BEK Nr 26 Af 15/01/2001 Gældende. 19
Bilag 1: The Warwick-Edinburg Mental Well-being Scale The Warwick-Edinburgh Mental Well-being Scale (WEMWBS) Belw are sme statements abut feelings and thughts. Please tick the bx that best describes yur experience f each ver the last 2 weeks STATEMENTS Nne f the time Rarely Sme f the time Often All f the time I ve been feeling ptimistic abut the future 1 2 3 4 5 I ve been feeling useful 1 2 3 4 5 I ve been feeling relaxed 1 2 3 4 5 I ve been feeling interested in ther peple 1 2 3 4 5 I ve had energy t spare 1 2 3 4 5 I ve been dealing with prblems well 1 2 3 4 5 I ve been thinking clearly 1 2 3 4 5 I ve been feeling gd abut myself 1 2 3 4 5 I ve been feeling clse t ther peple 1 2 3 4 5 I ve been feeling cnfident 1 2 3 4 5 I ve been able t make up my wn mind abut things 1 2 3 4 5 I ve been feeling lved 1 2 3 4 5 I ve been interested in new things 1 2 3 4 5 I ve been feeling cheerful 1 2 3 4 5 Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale (WEMWBS) NHS Health Sctland, University f Warwick and University f Edinburgh, 2006, all rights reserved. 20
Bilag 2: Interviewguide Jeg har hørt, at I på sklen har samlet ind til at bygge en skle i Tanzania. Vil I ikke begynde med at frtælle m det? - Hvrdan begyndte det? - Hvem fik idéen? - Hvrdan blev det til nget? - Hvrfr lavede I indsamlingen? - Når man laver sådan en indsamling g det lykkes at samle så mange penge ind, at der kan bygges en skle, hvad føler man så? Hvis der er nget, man er utilfreds med eller man gerne vil have skal være anderledes hvad kan man så gøre? - Hvrdan kan man gøre? - Hvad kan børn g unge være med til at bestemme? - Kræver det nget bestemt, at man får lyst til at ændre på nget g være med til at bestemme? - Hvis I skulle frandre nget, hvad skulle det så være? Hvad er et elevråd fr nget? - Hvad laver et elevråd? - Hvem sidder i et elevråd? Hvad er et årgangsråd? - Hvad laver et årgangsråd? - Hvem sidder i et årgangsråd? Hvrnår har man det rigtig gdt med sig selv? Hvad vil det sige at have selvtillid? Hvad skal der til fr at man har selvtillid? 21
Bilag 3: Brev til elever København, d. 25. nvember 2013 VIL I HJÆLPE MIG? Kære elever i 5., 7. g 9. klasse på Katrinedals skle Hvert fjerde år laver Statens Institut fr Flkesundhed en spørgeskemaundersøgelse, hvr elever i 5., 7. g 9. klasse i Danmark svarer på spørgsmål, der handler m sundhed, g hvrdan de har det. Vi er blevet rigtig gde til at måle, når børn g unge ikke har det gdt. Når de f.eks. føler sig ensmme, når de bliver mbbet eller ikke rigtig har ngen af tale med. Men vi er ikke særlig gde til at måle, hvrnår børn g unge har det gdt. Derfr vil jeg meget gerne have jeres hjælp. Jeg vil meget gerne tale med ngen af jer m, hvrdan vi kan stille ngle spørgsmål i vres spørgeskema, der handler m at have det gdt. Jeg vil gerne tale med tte fra jeres klasse. I kmmer ind i grupper med fire i hver. Det varer ca. en lektin. Man skal ikke frberede nget inden, jeg kmmer. Det vigtigste er, at man har lyst til at frtælle, svare på spørgsmål g hjælpe mig. Jeg håber, der er ngen af jer, der har lyst til at hjælpe s. Med venlig hilsen Malene Kubstrup Nelausen 22
Bilag 4: Referater af fkusgruppeinterviews 5. klasse, a Om Tanzania-prjektet Eleverne taler meget knkret m, hvad de har lavet (nøgleringe, danset, trmmet, hørt fredrag). De ved ikke, hvrdan prjektet begyndte. Frtæller at det er en lærer, der har bestemt, at prjektet skulle gennemføres. De bruger rdene Vi lavede nget m de aktiviteter, der fregik under prjektet. Man får det gdt af at hjælpe andre. Om at ændre g frandre I: Hvis der nu er nget, sm man gerne vil ændre, frdi man ikke synes, at det er helt sådan sm man gerne vil have det, nget man er lidt utilfreds med eller nget man gerne vil have skal være anderledes her på sklen, hvad kan man så gøre? E: Ja, altså vi har nget, der hedder et elevråd. Stre elever g lille. Og der snakker vi j m, m der er nget nyt på sklen, vi skal have, men det er mere m vi skal have nget E: sm møbler E: ja E: men det er ikke så tit, der bliver gjrt nget ved det, vil jeg så sige. Altså jeg synes det er mere sådan altså, det eneste jeg har set, sm er blevet til nget, det er frdi vi har nget fr de mindre, der hedder bytte legetøjsdag. Og det der laver man gså sådan ngle plancher, sm det eneste, sm der bliver til nget, hvert år. Men altså hvis man kmmer med et frslag, så er det ikke særlig tit, det bliver til nget, synes jeg. I: hvrfr trr du det er sådan, at det ikke bliver til nget? E: mange ting kan j kste mange penge g sådan nget, men g det er besværligt måske. Ja. Frdi de har andre, mange ting de skal lave E: jeg synes bare tit, der er blevet freslået en masse ting, det kan gdt være, men der er bare ikke, men jeg synes ikke det nytter så meget E: det der mål nget, det der fdbldmål, der km der ikke ngen nye E: nej E: det nytter ikke, det blev taget p t år i træk eller sådan nget E: ja E: det blev aldrig til nget E: ja, var der ikke gså ngen der snakker m en fdbldturnering på et tidspunkt 23
E: j, den blev faktisk til nget et år E: blev det? E: jamen, der måtte vi ikke være med frdi vi var fr små E: nå kay E: men ellers sker der ikke så meget der E: nej kay. Så der sker ikke så meget i det der elevråd. I: hvad kan børn g unge egentlig være med til at bestemme? E: altså på sklen? I: f.eks. på sklen, men det kunne gså gdt være uden fr sklen E: vi kan, når man er ver 18 kan man stemme. Det er j at være med til at bestemme, hvem der E: men så er man j gså blevet vksen kan man sige I: men hvad hvis man er barn? E: man kan E: man kan ikke rigtig bestemme E: man kan give frslag til ting, men det er nk ikke en, der kmmer til at sige det sidste rd E: hvis det er gdt måske E: hvis det er mega gdt måske I: hvis det man frslår er rigtig gdt? E: men så er det j nk en vksen eller en større persn, der får det til at kmme igennem E: det er fr det meste vksne, sm bestemmer g så på hvad der skal ske g hvad der ikke skal ske E: ja. Sådan på sklen i hvert fald I: hvad med uden fr sklen? E: det ved jeg ikke E: det er, altså man E: der bestemmer man lidt hver fr sig E: altså man bestemmer nk lidt sådan hjemme hs én selv, der bestemmer man E: man bestemmer ikke ver andre E: man bestemmer vel gså ver sin egen ting E: man bestemmer selv m man vil købe 24
E: altså man bestemmer selv ver sine egne ting I: hvis man nu går til badmintn i en eller anden i en sprtsklub g der er nget man er utilfreds med der, hvad kunne man så gøre? E: altså man kunne sige det til træneren eller gså kunne man bede sine frældre m at sende en mail frdi de har tit mailen til bestyrelsen af sprstklubben E: det kmmer lidt an på hvr strt det er, hvis det er et meget strt prblem med at ja alle er utilfredse så er det nk ens frældre, der skal skrive til bestyrelsen, men hvis det bare er sådan nget med E: at kan vi ikke lige gøre i stedet fr det? E: kan vi ikke lige lave en anden øvelse så kan man nk bare spørge træneren E: hvis man bare skal lave halvtreds armbøjninger I: hvis man nu gerne vil lave en juleafslutning? E: så er det ikke al tid jeg trr, at man bare kan bestemme det E: plage (latter) E: altså det er j deres, klubbens penge, der ligesm skal bruges på den der juleafslutning, så hvis det er klubben der hlder den, så kan det gdt være at de E: g så er der bare ngle vksne sm ikke gider E: ja E: man kan j altid starte med at spørge en træner, men han nu siger nej så, sådan er det vel I: hvis nu træneren siger nej, kunne man så gøre det alligevel? E: naj E: man kunne j sige, at der var ngen der tg ini, inta, de gør det bare sådan de, så går de ud g køber nget pebernødder g sådan nget g så hlder de det bare dernede. Og så kan de invitere træneren med. Det ved jeg så ikke m er lidt ulvligt at hlde det på en badmintnbane E: eller hvis man bare er hjemme hs en eller anden E: ja, det kunne man gdt E: fr ens badmintnvenner. Det kunne man gdt E: eller gså kunne man bare være søde at sige ja Flere: ja I: hvis I nu skulle lave nget m her på sklen, hvad skulle det så være? E: det ved jeg ikke 25
E: vi har heldigvis, nget der så er kmmet p, sm vi faktisk har fået, vi har faktisk fået nye tiletter. Og det er nget vi rigtig gerne ville have haft i rigtig lang tid. Vi har haft sådan ngen, hvr der bare var, det har så gjrt det at de har malet ngle fisk g sådan nget, sådan mørkeblå farver, så det var ikke så pænt at se på, meget mørkt tilet frdi de havde malet, g så tænkte de, hvis vi nu maler nget fint på væggene, så vil flk j ikke strege det ver med tusch, vel. Men det hjalp altså verhvedet ikke. Og det blev bare mørkt g ulækkert g sådan nget. Men vi har fået nye tiletter E: g dem prøver vi at passe lidt mere på. Frdi på de gamle tiletter, std der alt muligt med tusch på væggene g sådan nget E: jeg synes gså, der er ikke, der er nærmest ikke ngen der har tegnet på væggene g sådan nget E: jeg gad ikke at bruge de gamle tiletter, men jeg trr, at de nye er meget bedre (dialg m tiletter g mbygning af sklen) E: men tilbage til emnet, hvis der var nget, der skulle laves m, det ved jeg virkelig ikke E: jeg vil de der, ngen af dem man går i klasse med kan gdt være ret irriterende. Måske kunne de blive søde E: nå altså, de persner i klasserne? Men det kan man ikke rigtig lave m E: til at blive søde E: det kan man bare E: man kan prøve at være søde md dem g så I: men da tiletterne skulle laves m, var det så, var det jer elever, sm sagde at I gerne ville have nye tiletter? E: ja, frdi, vi var ret utilfreds med dem frdi de har altid været vildt ulækre g så, ja, de har bare ikke været særlig lækre. De var gså ret små E: men det er j en del af mbygningen E: ja især drengetilettet, det var sindssyg klamt. Alle tissede bare på spejlene E: ej! I: hvrdan gjrde eleverne så, da de gerne ville have nye tiletter? E: øm, altså jeg trr det var taget p i elevrådet mange mange gange, g gså bare har sagt det frskellige, det har bare været sådan E: altså det er ikke ngen her sm er i elevrådet E: jeg har været der E: har du? E: ja, det var med Kristian E: Kristian er min tvillingebrr E: søskendekærlighed 26
I: så det er mest elevrådet der kan gøre nget? E: ja, altså vi, det kan vi sikkert gdt hvis vi har nget til det g vi kan sige det til Karen, men altså E: klassen kan j gså freslå dem der er i elevrådet hvad de skal sige. Men det har de bare ikke så tit gjrt. E: Klassen kan gså sige til læreren, hvad der gdt kunne blive bedre g så læreren måske siger det videre, g så måske kmmer det p til ngle møder, g så bliver det sådan stemt m det eller sådan Om at have det gdt med sig selv I: hvrnår har man det rigtig gdt med sig selv? E: f.eks. der da vi lavede det der med at give penge til ngle fattige i Afrika E: det der nødhjælpsdag I: hvrfr fik man det gdt med sig selv E: sm jeg sagde før, så får man det j gdt med at man har hjulpet andre I: er der andre ting, der kunne gøre at man havde det gdt med sig selv? E: ja, selvfølgelig hvis man hjælper hinanden i klasserne med pgaver g sådan nget, ja, hjælper hinanden med fagene g hvis der er nget, man ikke er så gd til I: uhm E: ja, hjælpe hinanden til alt, det er j lige meget hvad det er I: kay. Tænker I andre det samme eller der ngle flere ting, der kunne gøre, at man havde det gdt med sig selv? E: det ved jeg ikke rigtigt E: jeg tænker lidt det samme I: ja E: når man hjælper andre g frdi at så tænker man bare at man har gjrt nget, g ikke bare tænker på sig selv I: uhm E: altså sklen i Tanzania, de var ikke særlig gde, så hvis man giver lidt flere penge, så kan de lave nget m, g så kan de måske blive bedre E: de har j heller ikke ngen møbler dernede E: de har j hverken papir eller stle, de sidder på gulvet på sten E: eller blyanter, det havde de ikke så meget E: g så er det bare gdt at man hjælper med ngle penge I: hvad med sådan nget med at andre synes man er gd nk sm man er? 27
E: ja, så får man det j gså rart g tænker at hvis han synes jeg er sød, så er jeg vel et gdt menneske. E: hvis andre synes man er sød, så tænker man har man har gjrt det gdt g så bliver sådan glad I: ja E: uhm, ja I: hvad vil det egentlig sige at have selvtillid? E: er det ikke at tr på sig selv? E: man stler på sig selv, man trr på sig selv E: altså man er ikke sådan, tænker, det her kan jeg ikke E: det kan jeg i hvert fald ikke, fr jeg er ikke gd nk I: uhm E: f.eks. hvis der er nget, man ikke har prøvet før g man så tænker, at det er sikkert svært g så man alligevel prøver sig frem I: ja E: så får man gså selvtillid E: ja I: når man prøver sig frem g tingene så lykkes fr en E: men hvis det bare lykkes så kan det gdt E: ja, jeg kan ikke, jeg kan ikke, jeg gider ikke E: altså hvis det i det hele taget bare går gdt fr en, ja, får lidt selvtillid I: er selvtillid det samme sm at føle sig selvsikker? E: øh, nej ikke rigtig, fr hvis man er selvsikker så er man sådan E: så er man sådan E: så er man sikker på at man vil gøre det rigtigt, så ved man at man gør det rigtigt E: man kan gså gdt blive fr selvsikker, hvis man bare trr, man kan alt E: man trr det hele er alt fr let E: ja E: g man tænker, at man er bedre end andre E: så er det når man tænker E: hvis man tænker at man er bedre end andre, så kan man, så kan man være lidt egist g selvglad 28