KonjunkturNYT - uge 51

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 7. december. december Danmark Fremgang i dansk økonomi i. kvartal Fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal Lille fald i forbrugertilliden i december Underskud på de offentlige finanser i. kvartal Stigning i detailomsætningsindeks i november Stabil udvikling i huspriserne i. kvartal ifølge Boligmarkedsstatistikken Uændrede huspriser i. kvartal ifølge Danmarks Statistik Fald i det harmoniserede forbrugerprisindeks i november Olieprisen trækker engros- og råvareprisindekset ned i november Danmarks nettoaktiver over for udlandet fortsatte med at stige i. kvartal Svag udvikling i udlånene til husholdninger og erhverv Ny prognose fra Danske Bank Internationalt USA: lille fald i inflationen, stigning i industriproduktion, BNP og boligpriser Euroområdet: Fremgang i forbrugertilliden Tyskland: Stigning i erhvervstilliden (IFO) Storbritannien: Nedjustering af BNP-væksten i. kvartal ifølge ny opgørelse af nationalregnskabet Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Sveriges Riksbank sænker den pengepolitiske rente, mens Bank of Japan fastholder deres Stigning i de internationale aktiekurser, fald i det danske C Stigning i olieprisen Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Fremgang i dansk økonomi. kvartal Danmarks Statistiks reviderede (men stadig foreløbige) opgørelse af nationalregnskabet frem til. kvartal viser en stigning i realt BNP på, pct. i forhold til. kvartal, jf. tabel. og figur.. Det er en opjustering på, pct.-point i forhold til den første offentliggørelse. Fremgangen i bruttoværditilvæksten (BVT) blev opjusteret endnu mere, og BVT-væksten i. kvartal er nu opgjort til, pct. i. kvartal. Tabel. Det kvartalsvise nationalregnskab og Økonomisk Redegørelse, december (sk.) Kvt./kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. ) År til. kvt. Dato ) År/år (ØR) Realvækst i pct BNP,, -,7, (,) -, -, (-,) -, BVT -,, -,6, (,), -, (-,) -, Privat forbrug,,, -, (-,),,8 (,), Offentligt forbrug -,,,, (,),8 -, (-,), Faste bruttoinvesteringer,,6 -,,8 (,) -,, (,),6 - Boligbyggeri,6-8, -, -,7 (-,8) -,6-8, (-8,) -8, - Erhvervsinvesteringer,7 6, -,8, (,),7,6 (6,8), - Offentlige investeringer, -,8 7,6 -,7 (-,8),6, (,) 6,7 Lagerinvesteringer, pct. af BNP -,8,6 -,, (,) -,6 -,6 (-,8) -,6 Indenlandsk anvendelse i alt,,9 -,, (,7) -,, (,), Eksport -,,, -, (-,8),,8 (,8),6 Import -,9,9,7, (,),9, (,), Samlet efterspørgsel -,,7 -,, (,),,6 (,7), Ændring i. personer Beskæftigelse (ekskl. orlov) (-) - - (-) - - privat (-) - - (-) - - offentlig forvaltning og service (-) -9 - (-) -7 Arbejdsstyrke ) () - (-) - Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. Tallene i parentes angiver tallet for. kvartal i den første offentliggørelse af nationalregnskabet. ) Beregnet på grundlag af den registrerede nettoledighed. ) Årsvækstrater er beregnet på sæsonkorrigerede tal og kan afvige fra tal i Danmarks Statistiks NYT-notits. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fremgangen i BNP i. kvartal afspejler en stigning i den samlede efterspørgsel af samme størrelsesorden. Efterspørgselen blev trukket op af det offentlige forbrug og investeringerne. Modsat trækker et fald i eksporten og privatforbruget ned. Beskæftigelsen (ekskl. orlovsmodtagere) faldt med knap. personer i. kvartal. Det dækker over et fald i den offentlige beskæftigelse på knap. personer, mens den private beskæftigelse steg med knap personer. Set i forhold til.-. kvartal er beskæftigelsen faldet med knap. personer i.-. kvartal, heraf knap. personer i den offentlige sektor og knap. i den private sektor, jf. figur.. Den private beskæftigelse er blevet opjusteret med henholdsvis knap. og. personer i. og. kvartal i forhold til den første offentliggørelse af nationalregnskabet for. kvartal.

3 Det private forbrug faldt med, pct. i. kvartal efter at være steget tre kvartaler i træk. Udviklingen i. kvartal dækker over et fald i såvel forbruget af øvrige varer (på godt pct.) og forbruget af tjenester mv. (på,7 pct.). Anskaffelsen af køretøjer steg derimod kraftigt med 8½ pct. i kvartalet. Privatforbruget er set over de tre første kvartaler af i år,8 pct. højere end de tilsvarende kvartaler sidste år. Det er knap ½ pct.- point mindre end i den første offentliggørelse. Eksporten af varer og tjenester faldt i. kvartal med, pct. i forhold til. kvartal. Faldet skal ses i lyset af en betydelig fremgang i. kvartal. Eksporten er i.-. kvartal under ét,8 pct. større end de tre første kvartaler af. Importen voksede med, pct. i. kvartal som følge af en stigning i importen af tjenester på knap pct. Importen af varer faldt med, pct. Det reale offentlige forbrug steg i. kvartal med, pct. en opjustering med, pct.- point i forhold til den første offentliggørelse. Det offentlige forbrug er steget gennem de første tre kvartaler af, men set i forhold til samme periode sidste år er forbruget reduceret med, pct. i.-. kvartal under ét. De faste bruttoinvesteringer steg i. kvartal med knap pct. Det er knap halvt så meget som i den første opgørelse. Fremgangen afspejler en stigning i erhvervsinvesteringerne på pct. Det afspejler en stigning i erhvervsinvesteringerne i maskiner, transportmidler, software mm. på godt ¼ pct., særligt trukket af investeringer i transportmidler, herunder fly, som voksede med 9½ pct., mens erhvervsinvesteringerne i byggeri og anlæg faldt med godt ½ pct. Boligbyggeriet og de offentlige investeringer faldt i. kvartal. Lagerinvesteringerne voksede med, pct. af BNP i. kvartal. Det kommer imidlertid efter et betydeligt fald kvartalet inden. Set over de tre første kvartaler af i forhold til samme kvartaler sidste år er lagerinvesteringerne i forhold til BNP reduceret med,6 pct.-point. Nationalregnskabets foreløbige opgørelse af de første tre kvartaler af peger på en udvikling i BNP på linje med det, der er lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, december. Figur. Bruttonationalprodukt (sk) Figur. Privat beskæftigelse.6.6. personer. personer k k k k k k k.9 NR. kvt. -rev NR. kvt. -flash Anm.: Den mørkeblå linje i figur. viser udviklingen, som den forelå ved udarbejdelsen af Økonomisk Redegørelse, december. Ved decembervurderingen forelå der nationalregnskabstal frem til og med. kvartal. De vandrette linjer angiver tilhørende årsniveauer samt decembervurderingens skøn for til. Prikkerne viser tal fra det seneste nationalregnskab frem til. kvartal. Beløbene ( mia. kr. ) er -priser, kædede værdier. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal Den sæsonkorrigerede beskæftigelse i offentlig forvaltning og service faldt med personer i. kvartal i forhold til. kvartal. Den offentlige beskæftigelse har været faldende siden tredje kvartal og var i. kvartal på niveau med beskæftigelsen i slutningen af 8, jf. figur.. Faldet i. kvartal skyldes et fald i den kommunale beskæftigelse på. personer, mens beskæftigelsen steg med 6 personer i staten og personer i regionerne, jf. figur.. Sammenlignet med tilsvarende kvartal sidste år er beskæftigelsen faldet med 7. personer (sk.). Beskæftigelsen er faldet på alle tre store velfærdsområder. Størst har faldet været inden for social beskyttelse, hvor beskæftigelsen er reduceret med ca. 7. personer inden for det seneste år, mens der inden for undervisning og sundhedsvæsenet var et fald på henholdsvis ca. 7 og ca. 6 personer. Udviklingen i den offentlige beskæftigelsesstatistik stemmer overens med arbejdstidsregnskabet som viser et fald på godt personer fra. til. kvartal, mens nationalregnskabet peger på et lidt større fald på knap. personer i. kvartal. I Økonomisk Redegørelse, december, skønnes der et fald i den offentlige beskæftigelse på 7. personer i. Figur. Offentlig fuldtidsbeskæftigelse Figur. Offentlig fuldtidsbeskæftigelse, fordelt på sektorer. personer. personer personer. personer Stat Regioner Kommuner (h. akse) Anm.: Antal fuldtidsbeskæftigede opgjort på basis af offentlige lønindberetninger (aftalt arbejdstid samt overtid). Kilde: Danmarks Statistik.

5 Lille fald i forbrugertilliden i december Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra -, i november til -,7 i december. Forbrugertilliden ligger under både det neutrale niveau og det historiske gennemsnit siden 97, jf. figur.. Alle de delkomponenter i forbrugertilliden faldt fra november til december. Vurderingerne af både familiernes egen og Danmarks nuværende økonomiske situation er negative, mens forbrugerne fortsat forventer, at familiens og Danmarks fremtidige økonomiske situation bliver bedre end nu. Der var i december et (vægtet) flertal af de adspurgte, der forventede, at arbejdsløsheden vil være højere om et år sammenlignet med i dag, jf. figur.6. Det seneste år har forbrugerne generelt forventet højere ledighed, bortset fra en kort periode i foråret. Figur. Forbrugertillidsindikatoren Figur.6 Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Forbrugertillidsindikatoren Gennemsnit siden 97 Anm.: I figur.6 betyder et negativt tal, at forbrugerne forventer et fald i ledigheden over de næste måneder. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den nuværende situation sammenlignet med situationen for ét år siden. Den forventede situation om ét år sammenlignet med i dag.

6 Underskud på de offentlige finanser i. kvartal Underskuddet på den offentlige saldo var 9 mia. kr. i. kvartal, hvilket er mia. kr. lavere end det forrige kvartal, jf. figur.7. De store underskud de to seneste kvartaler afspejler primært udbetalingen af efterlønsbidrag. I forhold til. kvartal er underskuddet på de offentlige finanser steget med mia. kr. De samlede offentlige udgifter blev i. kvartal opgjort til knap 6 mia. kr., hvilket er en stigning på godt mia. kr. i forhold til. kvartal. Stigningen dækker hovedsagligt over en stigning i kapitaludgifterne på knap 7 mia. kr., blandt andet som følge af efterlønsudbetalinger. Der er i alt udbetalt efterlønsbidrag for 6 mia. kr. i. og. kvartal. Tilbagebetalingen af efterlønsbidrag er foreløbigt opgjort til 8½ mia. kr., hvilket også indbefatter udbetalinger i oktober (. kvartal). Det samlede provenu fra skatter og afgifter steg med knap mia. kr. i kvartal sammenlignet med det tilsvarende kvartal sidste år. Provenuet fra personlig indkomstskat og selskabsskat var godt mia. kr. højere, mens provenuet fra pensionsafkastskatten var godt mia. kr. højere end i. kvartal. Den offentlige nettogæld steg med mia. kr. på kvartalsbasis i. kvartal, jf. figur.8. Nettogælden udgjorde ved udgangen af september mia. kr., svarende til,6 pct. af BNP. Stigningen skyldes underskuddet på den offentlige saldo på 9 mia. kr. samt kurstab på aktier og obligationer mv. på mia. kr. Den offentlige ØMU-gæld steg med mia. kr. og udgjorde 7 pct. af BNP ved udgangen af. kvartal. Figur.7 Den offentlige saldo Figur.8 Den offentlige nettogæld Kilde: Danmarks Statistik. 6

7 Stigning i detailomsætningsindekset i november Mængdeindekset for detailomsætningen steg i november med,6 pct. i forhold til oktober, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Indekset har udvist en faldende tendens de senere år, mens detailsalget i nationalregnskabet til sammenligning har været ret stabilt, jf. figur.9. Ifølge Danmarks Statistik er sæsonkorrektionen for øjeblikket mere usikker end normalt, fordi det er vanskeligt at identificere effekten af den nye lukkelov. Stigningen i detailomsætningen i november afspejler en stigning i underkomponenterne beklædning mv. og andre forbrugsvarer på henholdsvis,7 pct. og, pct.. Varegruppen fødevarer og andre dagligvarer var derimod, pct. lavere end måneden forinden. Siden detailomsætningsindekset toppede i september 7 er det underkomponenten beklædning mv., der er faldet mest, jf. figur.. Detailomsætningen var i perioden september-november uændret sammenlignet med den foregående tre-måneders periode. Til sammenligning steg dankortomsætningen med,8 pct. i samme periode (egen sæsonkorrektion og deflateret med forbrugerprisindekset). Figur.9 Mængdeindeks for detailomsætning og detailsalg i nationalregnskabet Figur. Detailomsætningens underkomponenter Indeks (6=) Indeks (6=) Indeks (6=) Indeks (6=) Detailomsætningindeks Detailsalg - nationalregnskabet Fødevarer o. a. dagligvarer Andre forbrugsvarer Beklædning mv. Anm.: Figur. viser måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. 7

8 Stabil udvikling i huspriserne for. kvartal ifølge Boligmarkedsstatistikken De gennemsnitlige kvadratmeterpriser på parcel- og rækkehuse steg ifølge Boligmarkedsstatistikken i. kvartal med, pct. i forhold til kvartalet før (egen sæsonkorrektion), jf. figur.. Tallene fra Boligmarkedsstatistikken skal tages med et vist forbehold, da statistikken løbende bliver revideret. Priserne på parcel- og rækkehuse faldt i to af landets fem regioner i. kvartal. Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark oplevede derimod prisstigninger, hvor den største ændring var i Region Syddanmark med en stigning på godt ¼ pct. Afslaget, der viser den procentvise forskel mellem sidste udbudspris og realiseret salgspris for parcel- og rækkehuse, aftog til godt 6½ pct. i. kvartal, jf. figur.. Den faldende forskel mellem udbuds- og salgspriser peger i retning af nogen grad af stabilisering på boligmarkedet. Kvadratmeterpriserne på ejerlejligheder steg i. kvartal ½ pct., mens priserne på fritidshuse faldt godt ½ pct. sammenlignet med det foregående kvartal. Region Hovedstaden står for godt 6 pct. af alle ejerlejlighedshandler, og her steg kvadratmeterprisen på ejerlejligheder. kvartal med. pct. i forhold til kvartalet før. Figur. Kvadratmeterpris (sk.) Figur. Udvikling i priser for parcel- og rækkehuse i salgsperioden, (sk.). kr. pr. kvm.. kr. pr. kvm.. kr. pr. kvm Parcel- og rækkehuse Ejerlejligheder Fritidshuse Afslag (h. akse) Salgspris Første udbudspris Sidste udbudspris Anm.: Egen sæsonkorrektion. I figur. er afslaget beregnet som den procentvise forskel mellem sidste udbudspris og den faktiske salgspris for parcel- og rækkehuse. Kilde: Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Finansrådet, og egne beregninger. Boligmarkedsstatistikken udgives af Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen og Finansrådet. 8

9 Uændrede huspriser i. kvartal ifølge Danmarks Statistik Priserne på enfamiliehuse var uændrede fra. kvartal til. kvartal, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur.. Niveauet i. kvartal lå knap ¾ pct. lavere end i samme kvartal. Det afspejler primært betydelige fald i slutningen af, mens udviklingen har været mere stabil i de første tre kvartaler af. Huspriserne steg lidt i tre ud af fem regioner i. kvartal, omvendt faldt priserne i Region Sjælland og Region Nordjylland med knap ½ pct., jf. figur.. Priserne på ejerlejligheder steg pct. på landsplan i. kvartal efter et fald på knap ½ pct. i kvartalet før. Priserne lå i. kvartal knap ½ pct. over niveauet i samme kvartal året før. Ejerlejlighedspriserne steg i alle regioner på nær Region Sjælland og Region Nordjylland. Den største prisstigning var i Region Syddanmark (knap 7½ pct). Priserne på sommerhuse faldt i. kvartal i forhold til kvartalet før. Prisniveauet var i. kvartal knap ½ pct. under niveauet i samme kvartal året før. Figur. Boligpriser Figur. Priser på enfamiliehuse fordelt på regioner Indeks (6=) Indeks (6=) Indeks (6=) Indeks (6=) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Sommerhuse Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 9

10 Lavere energipriser trækker fortsat inflationen ned i Danmark og euroområdet i november Inflationen (HICP ) var, pct. i både Danmark og euroområdet i november, jf. figur.. Det er et fald på, pct.-point i forhold til måneden før i Danmark, hvilket blandt andet afspejler lavere energipriser. I euroområdet kan lavere priser på energi, og især på benzin, forklare størstedelen af faldet på, pct.-point. Det er tredje måned i træk med aftagende inflation, som i alt er faldet med knap ½ pct.-point i både Danmark og euroområdet i perioden. Prisudviklingen på energi kan forklare godt halvdelen af faldet i den samlede inflation i Danmark og godt ¾ i euroområdet. Den aktuelle inflation er forholdsvis høj i euroområdet og Danmark, særligt i lyset af den relativt lave kapacitetsudnyttelse og svage økonomiske vækst. I euroområdet er en af årsagerne prisudviklingen på energi, selvom den er aftaget de seneste måneder, og inflationen renset for energi var,7 pct. i november. Energiprisen øgede dermed inflationen i euroområdet med, pct.-point, mens den trak lidt ned i Danmark. Afgifter bidrager derimod til en højere inflation i både Danmark og euroområdet. Inflationen opgjort ved konstante afgifter (HICP-CT ) var, pct.-point lavere i Danmark og, pct.-point lavere i euroområdet end HICP i oktober, jf. figur.6. Figur. Forbrugerprisinflation (HICP) Figur.6 Inflation ved konstante afgifter (HICP-CT) Euroområdet Danmark Euroområdet Danmark - Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Forbrugerprisinflationen målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). Ifølge Danmarks Statistik beregnes HICP-CT ved, at Eurostat fastholder de indirekte skatte- og afgiftssatser på niveauet fra december året før i beregningen. I en given måned fratrækkes de aktuelle skattesatser fra forbrugerprisen og i stedet tillægges skattesatserne fra december året før. HICP-CT offentliggøres en måned senere end HICP for euroområdet.

11 Olieprisen trækker fortsat priserne på engros- og råvarer ned Engrosprisindekset (prisindeks for indenlandsk vareforsyning 6 ) faldt med, pct. fra oktober til november, jf. figur.7. Det er anden måned i træk med faldende priser. Faldet i både oktober og november afspejler primært lavere priser på produktionsmidler, herunder brændstoffer og smøreolier, som blandt andet afhænger af udviklingen i olieprisen. Fordelt på oprindelse afspejler faldet i engrosprisindekset i november fortsat lavere priser på importvarer, mens prisen på danske varer derimod steg. Årsstigningstakten i engrosprisindekset aftog med, pct.-point til, pct. i november. Råvareprisindekset 7 (prisindeks for importerede uforarbejdede råvarer) faldt med pct. fra oktober til november efter et fald på ¼ pct. måneden før, jf. figur.8. Det afspejler også lavere priser på blandt andet brændstoffer og smøreolier. Årsstigningstakten i råvareprisindekset var 6 pct. i november, hvilket er pct.-point lavere end måneden før. Råvare- og engrospriserne har generelt udviklet sig parallelt over tid, men med markant større udsving i råvarepriserne. Figur.7 Engrosprisindeks (prisindeks for indenlandsk vareforsyning) Figur.8 Råvareprisindeks (prisindeks for importerede uforarbejdede råvarer) Indeks (M=) Indeks (M=) Årsstigningstakt Prisindeks (h. akse) Årsstigningstakt Prisindeks (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6 Prisindekset for indenlandsk vareforsyning måler prisudviklingen i første omsætningsled ekskl. afgifter. Indekset måler prisudviklingen for danske varer til hjemmemarkedet målt ved producenternes salgspriser samt importprisudviklingen målt ved importørens købspris. 7 Råvareprisindekset er et underindeks til prisindekset for indenlandsk vareforsyning. Det måler prisudviklingen i de importvarer, som er uforarbejdede råvarer.

12 Danmarks nettoaktiver over for udlandet fortsatte med at stige i. kvartal Danmarks nettoaktiver over for udlandet udgjorde 89 mia. kr. ultimo. kvartal svarende til, pct. af BNP, jf. figur.9. Nettoaktiverne over for udlandet er dermed steget med mia. kr. i forhold til. kvartal. Stigningen i nettoaktiverne i. kvartal kan dels henføres til et betydeligt overskud på betalingsbalancens løbende poster og dels til værdiændringer, jf. figur.. Overskuddet på betalingsbalancen i kvartalet bidrog med mia. kr. til den samlede stigning i nettoformuen, mens værdiændringer bidrog med mia. kr. Værdiændringerne skal blandt andet ses i sammenhæng med, at værdien af danskernes beholdning af udenlandske obligationer og pensionsselskabernes renteafdækningskontrakter stiger, når renten falder. Samtidig er særligt nettoaktiverne opgjort i amerikanske dollar og svenske kroner steget som følge af en svækket krone. I Økonomisk Redegørelse, december forventes nettoaktiverne at udgøre, pct. af BNP ved udgangen af, jf. figur.9. Figur.9 Danmarks nettoaktiver over for udlandet Figur. Bidrag til ændringer i nettoaktiverne af BNP af BNP ØR december. kvartal Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Betalingsbalancen Nettoformue (h. akse) Værdiændringer

13 Svag udvikling i udlånene til erhverv og husholdninger er stadig svag Den konsoliderede MFI-sektor har i løbet af det seneste år øget sit samlede udlån med godt ¾ pct. Det dækker dog over en forskelligartet udvikling i penge- og realkreditinstitutternes udlån til forskellige sektorer. Der er således sket en betydelig stigning i udlånene til andre finansielle virksomheder, mens udviklingen i udlånene til den øvrige private sektor, særligt fra pengeinstitutterne 8, fortsat er svag. De historisk lave realkreditrenter har gjort denne låneform relativt mere attraktiv, og det medvirker til, at der en modsatrettet tendens i penge- og realkreditinstitutternes udlån. Det samlede udlån til erhverv var i november knap pct. lavere end samme måned sidste år, jf. figur.. Udviklingen skal ses i lyset af fortsatte fald i pengeinstitutternes udlån til erhverv, der ikke opvejes af vækst i realkreditinstitutternes udlån. Det afspejler en kombination af strammere kreditvilkår og svag efterspørgsel efter lån. De samlede udlån til husholdninger var i november omtrent uændret i forhold til oktober (sæsonkorrigeret), og sammenlignet med samme måned sidste år steg det med knap ¾ pct., jf. figur.. For husholdningernes vedkommende skal udviklingen også ses i lyset af strammere kreditvilkår og svag efterspørgsel. Figur. Udlån til erhverv Figur. Udlån til husholdninger Pengeinstitutter Realkreditinstitutter I alt (h.akse) Pengeinstitutter Realkreditinstitutter (h.akse) I alt (h.akse) Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede. Udlån i alt er summen af penge- og realkreditinstitutternes udlån til erhverv og husholdninger. Kilde: Danmarks Nationalbank. 8 8 Pengeinstitutternes udlån kan i perioder være påvirket i nedadgående retning som følge af overflytninger af lån til enheder, som fx Finansiel Stabilitet, uden for MFI-sektoren.

14 Ny prognose fra Danske Bank Danske Bank (DB) har offentliggjort en ny prognose for dansk økonomi. I prognosen skønnes BNP at være faldet med, pct. i år, men der ventes en vækst på,7 pct. og,6 pct. i henholdsvis og, jf. tabel.. DB er dermed omtrent på linje med skønnene for og i Økonomisk Redegørelse (ØR), december, men venter en noget lavere vækst i. Det lavere vækstskøn i i DB s prognose afspejler særligt svagere vækst i det offentlige forbrug, de private investeringer og eksporten. DB venter først, at virksomhedernes investeringer vil begynde at stige hen imod slutningen af, hvor investeringsvinduet udløber. Omvendt ventes på linje med ØR en behersket fremgang i privatforbruget næste år og i, understøttet i af fremgang i de reale disponible indkomster som følge af skattereformen og i af stigende huspriser og beskæftigelsesfremgang. DB forventer en svækkelse af arbejdsmarkedet frem til midten af og en efterfølgende stabilisering. DB forventer et lille overskud på den offentlige saldo i på, pct. af BNP. Det skyldes helt overvejende, at DB har forudsat et provenu fra fremrykket beskatning af eksisterende kapitalpensioner på mia. kr., mod mia. kr. i ØR. Tabel. Seneste vækstskøn for Danmark ifølge Danske Banks prognose Realvækst, pct. DB ØR DB ØR DB ØR BNP -, -,,7,,6,6 Privat forbrug,,,,,, Offentligt forbrug,,,6,6,8,8 Faste bruttoinvesteringer,8,6,, -,,6 - Boliginvesteringer -9, -8, -,,,,8 - Erhvervsinvesteringer 6,7,, 6,8 -,8, - Offentlige investeringer, 6,7 -,8-9, -, -,7 Lagerinvesteringer ) -,6 -,6,,,, Eksport,8,6,6,,6,9 Import,,,9,,, af BNP Betalingsbalance,9,,8,6,9,9 Offentlig saldo -, -,9, -, -,8 -,8 Bruttoledighed (. pers.) ) Ændring i lagerinvesteringer i pct. af BNP Kilde: Danske Bank, Nordic Outlook, december og Økonomisk Redegørelse, december.

15 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA I november var inflationen,8 pct., hvilket er et lille fald i forhold til oktober, jf. figur.. Det er første gang siden juli, at inflationen er faldet. Kerneinflationen, defineret som forbrugerprisindekset eksklusive fødevare- og energipriser, er også svagt faldende og lå på,9 pct. i november. Industriproduktionen steg, pct. i november sammenlignet med måneden forinden, jf. figur.. Stigningen kommer efter, at industriproduktionen har udvist en svagt faldende tendens fra august til oktober. På årsbasis steg industriproduktionen med, pct. Figur. Forbrugerpriser, USA Figur. Industriproduktion, USA (å/å) (å/å) Forbrugerpriser Kerneinflation Indeks (=) Indeks (=) Kilde: Reuters Ecowin. Ifølge den anden revision af nationalregnskabet steg BNP med,8 pct. i. kvartal i forhold til kvartalet forinden, jf. figur.. Det er en opjustering på, pct.-point i forhold til den første revision. Det var især privatforbruget, det offentlige forbrug samt lagerinvesteringer, der bidrog positivt til efterspørgselsfremgangen i kvartalet. Sammenlignet med. kvartal sidste år steg BNP med,6 pct. Figur. Kvartalsvis BNP-vækst, USA Figur. Boligpriser, USA Indeks (jan. =) Indeks (jan. =) FHFA Case Shiller C Kilde: Reuters Ecowin.

16 Ifølge FHFA-indekset, der måler priserne på huse solgt med realkreditlån fra Freddie Mac og Fannie Mae, steg boligpriserne i oktober med, pct., jf. figur.. Boligpriserne har med undtagelse af januar været stigende gennem hele året. I forhold til samme måned sidste år er huspriserne steget med,6 pct. Euroområdet Forbrugertilliden i euroområdet steg med, point i december til indeks -6,6 ifølge den foreløbige opgørelse fra DG ECFIN (Directorate General for Economic and Financial Affairs), jf. figur.. Fremgangen kommer efter en periode med faldende tillid henover sommeren. Indekset ligger fortsat under det historiske gennemsnit. Tyskland I december steg erhvervstilliden målt ved IFO-indikatoren med point til indeks,, jf. figur.6. Det er anden måned i træk med fremgang efter en periode med fald siden maj. Bag fremgangen ligger en forbedring af forventningerne til fremtiden, mens vurderingen af den nuværende situation faldt. Figur. Forbrugertillid, euroområdet Figur.6 Erhvervstillid (IFO), Tyskland Indeks Indeks Indeks (=) Indeks (=) IFO samlet IFO forventninger IFO tilstand Anm.: Den stiplede linje i figur. angiver det historiske gennemsnit. Kilde: Reuters Ecowin. Storbritannien Ifølge det reviderede nationalregnskab steg BNP med,9 pct. i. kvartal i forhold til kvartalet før, jf. figur.7. Væksten blev dermed nedjusteret med, pct.-point i forhold til tidligere estimater. Det var særligt privatforbruget der blev nedjusteret i forhold til den tidligere offentliggørelse. Det er første gang, Storbritanniens BNP stiger siden. kvartal. 6

17 Figur.7 Kvartalsvis BNP-vækst, Storbritannien Figur.8 Verdenshandlen, Indeks (jan. 8=) Indeks (jan. 8=),, 9 9 -, , , Indeks mdrs. glid. gns. Kilde: Reuters Ecowin. Verdenshandlen Ifølge CPB (Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis) steg verdenshandlen med, pct. i oktober, jf. figur.8. På årsbasis var der en fremgang på, pct. 7

18 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKEDET Sveriges Riksbank valgte på deres møde den 8. december at sænke den pengepolitiske rente med, pct.-point, så den nu er på pct., jf. tabel.. Bank of Japan besluttede på mødet den. december at fastholde den pengepolitiske rente i intervallet mellem og, pct. De internationale aktiekursindeks er steget siden sidste fredags, mens det danske er faldet, jf. figur.. Olieprisen (i USD) er steget med pct. siden sidste fredag. Tabel. Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag / sidste fredag / Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: - md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. - årig,8,6 pct.point Sverige (repo),, pct.point Re a lkre ditre nte r : Euroområdet (min. bid),7, pct.point Kort realkreditlån, -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,7 -, pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto,, pct.point p.a.: USA,8,9 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,77, pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland,,6 pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,9,8 pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r : Kort (- md.) -,, pct.point USD/JPY 8,6,7 pct. Langt (- årigt),6, pct.point GBP/USD 6, -,69 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD,,6 pct. OMXC (/7-89 = ) 9,7 -,6 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P, pct. V a luta kurse r : Japan, Nikkei 99,8 pct. EUR/DKK 76,8, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 6,7 -,6 pct. indeks 6,8 pct. SEK/DKK 86,6, pct. Storbritannien, FTSE 98,6 pct. NOK/DKK,,6 pct. GBP/DKK 97,, pct. Olie prise r: JPY/DKK 6,68 -,66 pct. Brent (USD),9, USD Effektiv kronekursindeks (98 = ),98, point Brent (DKK) 6, DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 8

19 Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin -point,,8,6,,, -, -, -,6 -,8 -, jan maj sep jan maj sep jan -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point - - jan sep maj jan Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar jan maj sep jan maj sep jan Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur.6 Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) jan maj sep jan maj sep jan USD/EUR USD/JPY,9,9 9,8 9,8 8,7,7 8,6 7 jan maj sep jan maj sep jan Eurostoxx OMX C Nikkei S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse) 9