Indledning. Møder. Teknisk gennemgang. Politiske bemærkninger

Transkript

1 blag Eng- Forsynngs- Klmaudvalget EFK Alm.del Blag 309 Offentlgt FOLKETINGET Eng- forsynngs- klmamnst Lars Chrstan Llleholt Eng-, Forsynngs- Klmamnstet Stormgade 2-6 Eng-, Forsynngs- Klmaudvaget Chrstansborg DK-1240 København K Tlf København K Fax ft@ft.dk Udtalelse ov redegørelse vedrørende ndkaldelse ansøgnng om 22. jun 2018 tlladelse tl eftforsknng ndvndng kulbrnt 8. udbudsrunde Indlednng Eng-, Forsynngs- Klmaudvalget har fra eng-, forsynngs- klmam- nsten med brev 14. maj 2018 modtaget en redegørelse henhold tl un dgrundslovens 12, stk. 2, for regngens plan om offentlg ndkaldelse ansøgnng om tlladelse tl eftforsknng ndvndng kulbrnt 8. udbudsrunde, jf. EFK alm. del blag 252. I redegørelsen redegjort for, hvlke områd ell blokke d agtes udbudt, de genelle vlkår, hvorun d tlladels agtes meddelt. Som blag tl redegørelsen vedlagt et kortb lag, en modeltlladelse for eftforsknng ndvndng kulbrnt, en vejled nng om skkhedsstllelse forskrng for selskab, som har tlladelse tl eftforsknng ndvndng henhold tl undgrundslovens bestemmels, en vejlednng om teknsk kapactet vedrørende anvendelse udnyttelse Danmarks undgrund. Ref. EFK alm. del Kontakt Jan Rasmussen Udvalgssekretær Dr. tlf jan.rasmussen@ft.dk 252 Mød Eng-, Forsynngs- Klmaudvalget har eft modtagelsen redegørelsen behandlet denne 2 mød. Teknsk gennem Eng-, forsynngs- klmamnsten medarbejde fra mnstet har den 6. jun 2018 forestået en teknsk gennem redegørelsen ov for udvalget, jf. EFK alm. del blag 278. Poltske bemærknng Et fltal udvalget (udvalget med undtagelse EL ALT) tlkendegv, at man kan tage eng-, forsynngs- klmamnstens redegørelse tl eftret nng. Socaldemokratets SF s medlemm udvalget bemærk, at ndvndn gen ole- gas fra Nordsøen bdrag tl de offentlge fnans, det vl 8. udbudsrunde så gøre. Samtdg d ngen grund tl at tro, at et ensdgt 1/5

2 dansk stop for ndvndng ole gas vl gavne klmaet. Dfor S SF for 8. udbudsrunde. Brugen fossle brændstoff nemlg bestemt kke udbuddet, men eftspørgslen eft dsse, hund de reduktonsforplgtels landene påtag sg henhold tl Parstalen, h ønsk S SF som be kendt, at Danmark EU påtag sg langt større forplgtels. Hvs Danmark stopp ell reduc produktonen ole gas, vl andre lande udvde des produkton tlsvarende med rsko for større C02-udlednng m.v. forbn delse med selve ndvndngen, lgesom d en vs rsko for, at dansk natur gas stattes kulbrændng. Htl komm, at statens betydelge ndtægt fra ndvndngen ole- gas fra Nordsøen vl gøre det lette at fnanse den grønne omstllng dmed nedbrnge klmorurenngen. Et mndretal udvalget (EL ALT) kan kke tltræde eng-, forsynngs- klmamnstens redegørelse. Enhedslstens medlemm udvalget men, at den accelende globale opvarmnng gør, at ndvndng fossle brændsl skal bremses kke udv des. På nuværende tdspunkt kloden på vej mod en opvarmnng på op tl 4 grad dette århundrede, førende forske har konkludet, at op tl 80 pct. allede kendte fossle resv skal forblve jorden, hvs Parstalens målsætnng om at begrænse de globale tempaturstgnng tl 1,5-2 grad skal ovholdes. Enhedslsten dfor stærkt krtsk ovfor, at regngen et folketngsfl tal vl udvde den danske oleprodukton på et tdspunkt, hvor v langt høje grad burde fokuse på en vklng olendvndngen. Det klar modstrd med Parstalen undmn ndsatsen bremse klmorandrng ne. Det desuden udtryk for en lgegyldghed ov for de voldsomme om væltnng, kloden står ovfor, som allede. Folketngsfltallet sættet kortsgtede økonomske ntess ov mljøet, klmaet hensynet tl vores eftkommes fremtd. Enhedslsten fnd, at Danmark klart entydgt bør gå foran fralægge sg mulghedne jagte ydlge fossle brændsl. V har brug for lande, som hæv ambtonsnveauet nspr med det gode eksempel. I dette endnu et skrdt retnng, at Danmark smd sn hstorske rolle som klmoresland ov bord desværre med rette mst sn mulghed udøve postv ndflydelse de ntnatonale klmorhandlng fremad rettet. Dfor står Enhedslsten uden for Nordsøtalen kan kke støtte den 8. udbudsrunde. Altnatvets medlemm udvalget bemærk, at klmakrsen den største trussel mod lvet på jorden, som v kend det. Omstllngen fra fossle brænds tl vedvarende eng helt gørende for, at v skr betngels- 2/5

3 ne for lv på jorden nu fremtden. Dfor kan Altnatvet kke støtte, at d gves nye tlladels tl at eftforske fossle brændsl Folketnget vl starte en proces, hvor v åbn for nye ole- gas drekte strd med Parstalen de globale udbudsrund, vores optk At et fltal bestræbels på at bremse klmakrsen, nden den får fatale konsekvens. Det på tde at ndse, at engpoltk så handl om etk. Det, v som sam fund gør dag ell kke gør dag, gørende for mennesks lv på jorden fremtden. Spørgsmålet kke længe, om v gør net løse problemne, men om v gør nok. Som et vdens rgeste, mest veludvkle de mest nnovatve lande har Danmark mulgheden for en etsk forplg telse tl at yde en ekstra ndsats. V kan vælge at være en del løsnngen være en del problemet. Når v vl gve tlladelse tl at lede eft Nordsøen, mens v ved, at langt størstedelen de allede kendte fossle resv skal blve undgrunden, handl v kke blot mod bedre vdende men så etsk uforsvarlgt. ny ole gas Vden styr lge nu mod en global opvarmnng langt større end de 1,5 gra d, v med Parstalen blev enge om at stræbe eft. Hvs v ovhovedet skal gøre os nle forhåbnng om at nå at bremse tn paturstgnngen nden 2 grad, skal langt størstedelen de allede kendte fossle resv blve undgrunden. Det dfor et drekte brud på Parstalens mål at gve tlladelse tl at lede eft ny ole gas. Det fuldstændgt at gnore klmavdenskaben. Det at handle mod bedre vdende. Det kommende årt menneskehedens sdste chance de skabe tltag, d skal gøre os stand tl at undgå et reelt klmasammenbrud. D brug for, at v hurtgst mulgt lægg den sorte eng graven, tag ansvar bremse klmorandrngne sætt den nødvendge fart und omstllngen tl vedvarende eng. Parstalens klmamål skal kan nås. Det kun mu lgt, hvs v ovalt vden for alvor går med at ovsætte målene tl natonale poltske plan rncpp. Den største trussel mod Parstalen uovensstemmelsen mellem vdenskabens anbefalng tl, hvordan v når at bremse klmakrsen, de enkelte lande regons utlstrækkelge ku maplan. Ifølge FN lev de handlngsplan, v har lge nu, kun en tredje del de nødvendge red ukton, hvs v skal holde den globale opvarmnng et godt stykke und 2 grad. Det hast altså med handlng: Parstalen skal omsættes tl poltk, en tlladelse tl at lede eft nye fossle brændsl uforenelg med mulgheden bremse klmakrsen. V skal planlægge vklngen den foss1e produkton hurtgst mulgt, mens jagten på nye foss le brændsl skal stoppes rabatt tl oleselskab nye udbudsrund dag kke forlænges på med skatte 3/5

4 forsknngs- mulgheden I for nye ole- vl Altnatvet vl ny grundslov, som mnmum klmaloven, sg, at Danmark skal et som alle om. Altnatvet men tden for et forbud mod nye tl fossl nu. Altnatvet vl fjne lave for alle 10- årg Da typsk 30 ud Hvs for fossl ndvnd ng v kke fnd nye vl v op 18 år, vl Dfor skal Folketnget at kke skal ny ole vklng Folketnget d vklngsplan pode. enge 2050 bejd de ntentonne nuværende tempo ressourc, gasudbudsrund undstøtt målsætnngne være ndvndngstlladels forlænge eksstende lcens lavemssonssamfund, eng Nordsøen have en eksstende kulbrntendvndngsanlæg ov en udbudsrundne hvoreft resvne Danmark lede eft produktonen. planlagte rækk de tdsmæssge ramm år und d part eft fremtden, modar Parstalen. Nordsøen fortsætt kunne fortsætte med at hve ole være tømte. gas, men gas gå det de næste beslutte, med den Behovet vklng ole, kul poltske globalt brug for på, at v skal med at vklngen kke på at strs levetd ved at gve nye tl at ole planlægge den fossle gas ovses den på at sætte fokus sort eng, tlladels debat eftsøge dmed begrænse udbuddet Danmark. D planlægge forlænge den fossle gas ndu Altnatvet men, at hurtg handlng, at skal en om fossl vklng, Altnatvet som poltske part tltrådt med at vklng en hvl som for en omstllng fra fossl Rge har forplgtelse hstorsk mod klmakrsen, som vl forvejen ved at tlslutte sg på rng skal fossl vklng en mulghed fremfor en byrde. Danmark planlagt brændsl. foten-deklaratonen. At opgave, d bedste forudsætnng eng. ledskab mest udsatte, regngen lande kampen klmaledskab kræv tltræde Lofoten-deklaratonen, som d arbejdet har gå det første særlgt på lande, regon at foretage en etsk vrksomhed, som at forlænge vdens lande lav plan se ambtøs begrænse udbuddet deklaraton fossle vden planlægge den fossle ambtøs et vrksomhed, ramme de væk ansvar deklaratonen lægg man gasjagten klmakonfencen C0P24 udfasnng som I for ole- tl nden at sg for kul-, ole- blv del nden skre, vklngsplan del alle klmaplan. dsse 2020 en morhandlng mplementngen at fossle landes række andre lande allede brændsl, En det ubegrbelgt, at pres Lo har de fattge udvse rege Nordsøen opfordr Altnatvet sætte spdsen gasprodukton, Parstalen. På den måde en med at kke Danmark for, at alle at vl v de ntnatonale kl begrænse udbuddet en del denne kamp. fossle 4/5

5 Vden Danmark har brug for lede, d press på, vklngen produkton fossle brændsl blv en central del engtal, klmapla net ntnatonale klmorhandlng. V bør tage hånd om den prmære klde tl den galopende klmakrse: Produktonen ole, kul gas. Allede engtalen for burde man have ndført forbud mod nye fossle eftforsknng stoppe eftforsknng ket en vlje tl skrdt bør være et stop VLAK-regngen har med beslutnngen om at t lands Danmark taget første skrdt symbolsk mar at udfase eftforsknng ndvndng fossl eng. Næste Spørgsmålet om, hvordan v nvest vores penge prvate skal v nveste både de offentlge gørende. Hvs v skal bremse klmakrsen, nden det for sent, om at arbejde for, kke kke sort. det. V skal nveste den fremtd, v ønsket os enge den, v prøv at undgå. V skal nveste grønt Værd en de danske fossle resv ret mellem nuværende prs blev næsten halve Altnatvet opfordret regngen på økonomske parametre tl at ovveje, om det kan betale sg at nveste en masse penge, hvs v så en s tuaton, hvor v på vdensplan skal udfase brugen fossle brænds relatvt hurtgt. Danmark har tradton være et foresland, når det gæld nvestng rundt omkrng At place sne penge klmaløsnng. Det skal v kke gå væk fra nu, hvor så mange vden bevæg sg væk fra at nveste stranded assets. fossle brændsl udov at være poltsk etsk uforsvarlgt så en rgtg dårlg økonomsk forretnng. Fortrolghed Udvalgets medlemm eft 12, stk. 2, bevare tavshed om, hvad de faret undgrundsloven forplgtet udvalget med hensyn tl tl at de vlkår, hvor und tlladels agtes meddelt, ndtl det tdspunkt, hvor d foretages offentlg ndkaldelse ansøgnng. Udvalget vl på den baggrund anmode eng-, fotsynngs- klmamnsten om at modtage undretnng, når d foretages offentlg ndkaldelse ansøg nng. Med venlg hlsen Tlomas Danelsen, formand 5/5