(Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) RÅDETS FORORDNING ( EF ) Nr. 894/97. af 29. april 1997

Transkript

1 I DA! De Europæiske Fællesskabers Tidede Nr. L 132/ 1 I (Retsakter hvis offetliggørelse er obligatorisk) RÅDETS FORORDNING ( EF ) Nr. 894/97 af 29. april 1997 om fastlæggelse af tekiske forastaltiger til bevarelse af fiskeressourcere RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ( 3 ) det er ødvedigt at skabe ligevægt mellem på de ee side de tekiske forastaltigers tilpasig til fiskeriets mageartethed og på de ade side uder hevisig til traktate om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43, ødvedighede af esartethed i bestemmelsere, så de lettere ka avedes; uder hevisig til forslag fra Kommissioe, uder hevisig til udtalelse fra Europa-Parlametet ('), uder hevisig til udtalelse fra Det Økoomiske og Sociale Udvalg ( 2 ), og (4 ) de regler for fiskeri i Skagerrak og Kattegat, der er aftalt mellem Fællesskabet og Norge og Sverige, bør idgå i dee forordig ; på baggrud af videskabelige udtalelser er det derfor ødvedigt at fastlægge sæsomæssige begræsiger for visse fiskeriaktiviteter i Skagerrak og Kattegat ; ud fra følgede betragtiger : ( 1 ) Rådets forordig ( EØF ) r. 3094/86 af 7. oktober 1986 om fastlæggelse af tekiske forastaltiger til bevarelse af fiskeressourcere ( 3 ) har ved flere lejligheder været. uderkastet omfattede ædriger; forordige bør derfor kodificeres, således at des bestemmelser ka fremtræde klart og ratioelt; ( 2 ) for at sikre beskyttelse af havets biologiske ressourcer samt e afbalaceret udyttelse af fiskeressourcere, der er i overesstemmelse med såvel fiskeres som forbrugeres iteresser, bør der fastlægges tekiske forastaltiger til bevarelse af disse ressourcer, bl. a. med hesy til maskestørrelser, bifagster og tilladte fiskestørrelser samt begræsig af fiskeriet i visse områder og perioder og med visse redskabstyper ; ( 5 ) bestemmelsere om forvaltig af fiskeriet i Østersøe bør fastsættes i De Iteratioale Østersøfiskerikommissio ; ( 6 ) det uværede omfag af geudsætig medfører et utilstedeligt spild ; forbud mod fiskeri, der foretages uder avedelse af utilstrækkeligt selektive metoder eller i områder med store ygelbestade, samt forstørrelse af maskestørrelsere og forbud mod udstyr, der bidrager til geudsætig, vil være et første skridt i retig af e edelig afskaffelse af metoder, der er uforeelige med bevarelse og korrekt avedelse af ressourcere ; det er ødvedigt at idføre e sammehægede forvaltigs- og udyttelsesordig, der begræser geudsætigere til et miimum ; (') EFT r. C 362 af , s ( 2 ) EFT r. C 30 af , s. 93. (? ) EFT r. L 288 af , s. 1. Forordige er seest ædret ved forordig ( EF ) r /95 ( EFT r. L 329 af , s. 14 ). ( 7 ) der bør fastlægges e defiitio af direkte fiskeri efter visse fiskearter samt e defiitio af bifagster og af beskyttede arter;

2 Nr. L 132/2 DA De Europæiske Fællesskabers Tidede ( 8 ) omfattede forsøg har vist, at avedelse af etstykker med kvadratiske masker i de øverste del af fagstpose i betydeligt omfag ka bidrage til at edbrige fagste af udermålsfisk;. ( 9 ) idustrifiskeri er e permaet virksomhed, og vilkåree herfor bør derfor også være stabile; ( 10 ) fagste af visse arter til produktio af fiskemel eller fiskeolie ka fide sted med e afvigede maskestørrelse uder forudsætig af, at disse fiskeaktiviteter ikke har egativ idvirkig på adre demersale arter, især torsk og kuller ; ( 11 ) der er e tedes til at avede midre og midre maskestørrelser i budsatte hildigsgar, idfiltrigset og toggergar, hvilket fører til øget dødelighed bladt ygel af de arter, som de pågældede fiskerier er rettet mod ; ( 12 ) dee tedes bør bremses, og maskestørrelsere i fastståede redskaber såsom budsatte hildigsgar, idfiltrigset og toggergar bør give e selektivitet, som er afpasset efter målarte eller gruppere af målarter ; ( 13 ) de biologiske parametre for de pågældede arter er forskellige fra det ee geografiske område til det adet; disse forskelle begruder avedelse af forskellige forastaltiger i de pågældede områder; ( 14 ) der bør fastsættes e passede overgagsperiode for at give fiskere tilstrækkelig tid til at tilpasse de eksisterede redskaber til de ye krav; ( 15 ) det bør agives, hvorda størrelse af krebs- og bløddyr skal måles; ig til eller i ærhede af havpattedyr, ka resultere i fagst af og uødvedige drab på disse dyr ; ( 19 ) fiskeri med surpeot er e effektiv metode, der gør det muligt ku at fage de øskede målarter, hvis de avedes hesigtsmæssigt og asvarligt; i så fald briges bevarelse af havpattedyr ikke i fare; ( 20 ) De Foreede Natioers Geeralforsamlig vedtog de 22. december 1989 resolutio r. 44/225 om fiskeri med store pelagiske drivgar og dets kosekveser for havees biologiske ressourcer; (21 ) Rådet har ved afgørelse 82/72/EØF ( J ) godkedt kovetioe om beskyttelse af Europas vilde dyr og plater samt aturlige levesteder ( Ber-kovetioe ); ( 22 ) Fællesskabet har uderteget De Foreede Natioers havretskovetio, som pålægger alle medlemmer af det iteratioale samfud at samarbejde om bevarelse og forvaltig af de biologiske havressourcer ; ( 23 ) de kraftige og ukotrollerede stigig i fiskeriet med drivgar ka medføre alvorlige ulemper i form af e forøgelse af fiskeriet og af bifagstere af adre arter ed målarte ; fiskeri med sådae gar bør derfor reguleres ; ( 24 ) for ikke at skabe hidriger for de videskabelige forskig bør dee forordig ikke gælde for togter, heruder lejlighedsvis sejlads, der er ødvedig for geemførelse af såda forskig ; ( 16 ) reglere for fiskeri ide for 12-sømilezoe bør udformes på e såda måde, at det er muligt at hådhæve dem; ( 25 ) hvis bevarelse af ressourcer er alvorligt truet, bør medlemsstatere kue træffe egede midlertidige forastaltiger; ( 17 ) vækstområder i medlemsstateres kystområder bør beskyttes uder hesytage til de særlige biologiske forhold i disse forskellige områder; ( 26 ) vedtagelse af dee forordig må ikke være til hider for supplerede atioale forastaltiger af ret lokal art eller medføre, at de ophæves ; ( 18 ) ikke-selektiv avedelse af surpeot ved fiskeri på stimer af tufisk og fiskearter, der lever i tilkyt (') EFT r. L 38 af , s. 1.

3 IDA! De Europæiske»Fællesskabers Tidede Nr. L 132/3 ( 27 ) der ka derfor opretholdes eller træffes sådae forastaltiger, idet de dog skal vurderes af Kommissioe med heblik på at afgøre, om de er foreelige med fællesskabsrette og i overesstemmelse med de fælles fiskeripolitik ; (28 ) dee forordig bør ikke være til hider for atioale forastaltiger, der er mere vidtgåede ed forordiges miimumskrav ; Regio 5 Alle farvade i de del af det østlige cetrale Atlaterhav, som omfatter afsit , , og uderområde i fiskeriområde 34 i FAO-CECAF-området, bortset fra de farvade rudt om De Kaariske Øer, som hører uder Spaies højhedsområde eller jurisdiktio. Regio 6 Alle farvade ud for det fraske departemet Guyaa. ( 29 ) ye bevarelsesforastaltiger og geemførelsesbestemmelser til dee forordig ka blive ødvedige ; sådae forastaltiger og bestemmelser bør vedtages efter procedure i artikel 18 i Rådets forordig ( EØF ) r. 3760/92 af 20. december 1992 om e fællesskabsordig for fiskeri og akvakultur 0 ) Regio 7 Alle farvade ud for de fraske departemeter Martiique og Guadeloupe. Regio 8 Alle farvade ud for det fraske departemet Réuio. UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING : Artikel 1 Afgræsig af områder 1. Dee forordig gælder for fagst og ladig af fiskeressourcer, der lever i alle de havområder, som hehører uder medlemsstateres højhedsområde eller jurisdiktio, jf. dog artikel 6, stk. 1, litra b ), artikel 10, stk. 17, og artikel 11, stk. 3, og som er beliggede i e af følgede regioer : Regio 1 Alle farvade ord og vest for e lije fra et pukt beliggede 48 N, 18 V, derfra ret ord til 60 N, derfra ret øst til 5 V, derfra ret ord til ' N, derfra ret øst til 4 V, derfra ret ord til 64 N og derfra ret øst til de orske kyst. Regio 2 Alle farvade ord for 48 N bortset fra farvadee i regio 1 og ICES-afsit II b, II c og III d. 2. De geografiske områder, der i dee forordig er beteget med forkortelsere» NAFO «,» ICES «og» FAO «, er de områder, som er fastlagt af heholdsvis Orgaisatioe for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlaterhav, Det Iteratioale Havudersøgelsesråd og De Foreede Natioers Levedsmiddel- og Ladbrugsorgaisatio. De er, med forbehold af seere ædriger, beskrevet i Rådets forordig ( EØF ) r. 3179/78 af 28. december 1978 om Det Europæiske Økoomiske Fællesskabs idgåelse af kovetioe om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørede fiskeriet i det ordvestlige Atlaterhav ( 2 ), og Kommissioes meddelelse 85/C 335/02 ( 3 ) og 85/C 347/05 ( 4 ). 3. De i stk. 1 omhadlede regioer ka, bl. a. på grudlag af defiitioere i stk. 2, opdeles i geografiske områder efter procedure i artikel Uaset stk. 2 afgræses Kattegat i dee forordig mod ord af e ret lije fra Skage fyr til Tistlara fyr og herfra til det ærmeste pukt på de sveske kyst samt mod syd af e ret lije fra Haseøre til Gibe Spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kulle. Regio 3 Alle farvade, IX. der svarer til ICES-uderområde VIII og Skagerrak afgræses mod vest af e ret lije fra Hastholm fyr til Lideses fyr og mod syd af e ret lije fra Regio 4 Alle farvade, der svarer til ICES-uderområde X. (*) EFT r. L 389 af , s. 1. Forordige er seest ædret ved tiltrædelsesakte af ( 2 ) EFT r. L 378 af , s. 1. Forordige er seest ædret ved forordig ( EØF ) r. 654/81 ( EFT r. L 69 af , s. 1 ). ( 3 ) EFT r. C 335 af , s. 2. ( 4 ) EFT r. C 347 af , s. 14.

4 Nr. L 132/4 HdA De Europæiske Fællesskabers Tidede Skage fyr til Tistlara fyr og herfra til det ærmeste pukt på de sveske kyst. midstestørrelse, eller som deri er markeret med e asterisk for de pågældede regio. 5. Uaset stk. 2 betragtes Nordsøe i dee forordig som omfattede ICES-uderområde IV og de tilstødede del af ICES-afsit Ha, som er beliggede syd for 64 N, samt de del af ICES-afsit III a, som ikke hører til Skagerrak efter defiitioe i stk. 4. Bestemmelsere i dette stykke fider avedelse med forbehold af de særlige bestemmelser i stk Skrabere er udtaget fra bestemmelsere i stk, 1. Det er dog forbudt at lade eller opbevare mere ed 10 % beskyttede arter om bord, år der fiskes med skrabere. AFSNIT I REDSKABER OG BETINGELSER FOR DERES ANVEN DELSE 3. De i bilag I omhadlede proceter bereges som de procetvise adel af vægte af alle fisk, krebsdyr og bløddyr, der opbevares om bord efter sorterig eller ved ladig, idet mægder, der er blevet omladet, medreges. Artikel 2 Midstemaskestørrelser 1. I de ekelte af de i bilag I ævte regioer eller geografiske områder og i givet fald for de aførte tidsrum og de aførte maskikraft er det forbudt at avede trawl, surrevod eller ligede truke redskaber, medmidre maskestørrelse i de del af redskabet, hvor maskestørrelse er midst, svarer til eller er større ed e af de midstemaskestørrelser, der er opreget i ævte bilag, i det følgede beævt referecemidstemaskestørrelse, og medmidre fagste af målarter taget med dette redskab, og som opbevares om bord, omfatter : e procetdel af tilladte målarter, der er lig med eller større ed de i bilag I fastsatte procetdel e procetdel af beskyttede arter, der ikke overstiger de i bilag I fastsatte procetdel for referecemidstemaskestørrelse. Uaset første afsit ka de midste fagstprocet for målartere opås ved e sammelægig af mægdere af alle de målarter, der er faget, uder forudsætig af: at der er tale om målarter, for hvilke de største fagstprocet af beskyttede arter er 10 % at der er tale om målarter, for hvilke referecemidstemaskestørrelse er de samme som eller midre ed maskestørrelse i det redskab, der avedes at de samlede fagstprocet for alle beskyttede arter uder ét ikke overstiger 10 % af de samlede vægt af alle målartere uder ét. I forbidelse med dee forordig defieres beskyttede arter som de arter, for hvilke der i bilag II er fastsat e Uaset første afsit ka procetere ved tobisfiskeri med redskaber med maskestørrelser uder 16 mm bereges før sorterige. Dee bestemmelse gælder ikke for Skagerrak og Kattegat. Procetere ka bereges på grudlag af e eller flere repræsetative prøver. Reglere for prøveudtagig ka vedtages efter procedure i artikel Sorterige skal foretages umiddelbart efter slæbige. Fagster af beskyttede arter, der overstiger de i bilag I fastsatte proceter, skal straks geudsættes. 5. Når der i løbet af samme fagstrejse er taget fagster med forskellige redskaber med forskellige maskestørrelser eller i forskellige regioer eller geografiske områder eller uder forskellige yderligere betigelser ( f. eks. forskellige tidsrum), og hvis disse forskellige fiskeribetigelser medfører e ædrig af referecemidstemaskestørrelsere ( samt af de dertil svarede proceter ) i bilag I, bereges procetere for hver af de dele af fagste, der er taget uder de ekelte forskellige betigelser. Alle fagster ases for at være taget med det redskab om bord, der har de midste maskestørrelse, medmidre adet fremgår af de logbog, der er ført i hehold til artikel 6 i Rådets forordig ( EØF ) r. 2847/93 af 12. oktober 1993 om idførelse af e kotrolordig uder de fælles fiskeripolitik (*) og geemførelsesbestemmelsere til samme artikel. (') EFT r. L 261 af , s. 1. Forordige er seest ædret ved forordig ( EF ) r. 2870/95 ( EFT r. L 301 af s. 1 ).

5 ' IDA De Europæiske Fællesskabers Tidede Nr. L 132/5 6. Fagstere vurderes som levede vægt. på lægdeakse for fagstpose i sæver forstad. ABretige er de retig, som er parallel med e retlijet række maskestolper fra masker, der støder op til hiade. I forbidelse med dee artikel fides vægtækvivalete for hele jomfruhummere ved, at vægte af jomfruhummerhaler gages med a ) Budsatte hildigsgar, idfiltrigset og toggergar med maskestørrelser, der ikke svarer til 7. Redskaber med midre maskestørrelse ed de redskaber, der avedes i overesstemmelse med stk. 1, må ikke og/eller VI, er forbudt og må ikke opbevares om oge af de kategorier, som er aført i bilag V forefides om bord, medmidre de er behørigt fastsurret bord på fiskerfartøjer. For så vidt agår toggergar er de maskestørrelse, der hevises til i og stuvet, således at de ikke let ka tages i avedelse. Specifikke regler for stuvig af redskaber ka vedtages dee forordig, det etstykke, som har de midste maskestørrelse. efter procedure i artikel Maskieffekte er de samlede maksimale kotiuerlige ydelse, der ka opås ved hver maskies svighjul, og som ka tjee til at drive fartøjet frem ad mekaisk, elektrisk, hydraulisk eller ade vej. Hvis der er idbygget gearkasse i maskie, måles maskieffekte ved gearkasses outputflage. Der foretages ikke fradrag for hjælpemaskieri, der drives af maskie. Maskieffekte udtrykkes i kilowatt ( kw ). De kotiuerlige maskieffekt bestemmes i overesstemmelse med de krav, der er vedtaget af De Iteratioale Stadardiserigsorgaisatio i des abefalede iteratioale stadard ISO 3046/ 1, ade udgave, oktober De ædriger, der er ødvedige for at tilpasse de i fjerde afsit omhadlede specifikatioer til de tekiske udviklig, vedtages efter procedure i artikel Det er forbudt at avede trawl, surrevod eller ligede trukket redskab, hvis midstemaskestørrelse er 90 mm eller derover, og som har mere ed 100 masker i omkredse af fagstpose i sæver forstad, sømforstærkigstov og sammeføjiger ikke idbefattet. Ethvert trawl, surrevod eller ligede trukket redskab med e maskestørrelse på 100 mm eller derover ka i de øverste halvdel af fagstpose være forsyet med et kvadratmasket etstykke ( trawldør eller -vidue ), der er fastgjort til sømforstærkigstovee eller sammeføjigere, og hvis maskestørrelse er 90 mm eller derover. Ved kvadratmasket et forstås et etstykke, som er moteret således, at maskeres AB-retig i de ee retig er parallel med og i de ade retig er vikelret b ) Når fagstere er taget i regio 1 og/eller 2 af fiskerfartøjer med budsatte hildigsgar, idfiltrigset og/eller toggergar svarede til e af de kategorier, som er omhadlet i bilag V, må de procetvise mægder, der beholdes om bord, udtrykt i levede vægt for e art eller e hvilke som helst kombiatio af arter eller grupper af arter, der er ævt i de tilsvarede maskestørrelsekategori, ikke være uder 70 %. c ) Når fagstere er taget i regio 3 af fiskerfartøjer med budsatte hildigsgar, idfiltrigset og/ eller toggergar med maskestørrelser svarede til e af de kategorier, der er omhadlet i bilag VI, må de procetvise mægder, der beholdes om bord, udtrykt i levede vægt for e art eller e hvilke som helst kombiatio af arter eller grupper af arter, der er ævt i de tilsvarede maskestørrelsekategori, ikke være uder 70 %. d ) I dee forordig forstås ved : i )» budsatte hildigsgar og idfiltrigset «: evæggede redskaber, der holdes fast ved havbude ii )» toggergar «: redskaber med to eller flere vægge, der er ophægt parallelt på é ekelt overtælle, og som holdes fast ved havbude. e ) Litra a ), b ), c ) og d ) fider ikke avedelse på fagster af laks og beslægtede arter. Geemførelsesbestemmelsere, heruder regler om maskestørrelser, vedtages seest de 31. december 1997 efter procedure i artikel 18. Artikel 3 Målig af maskestørrelse De tekiske bestemmelser for målig af maskestørrelse vedtages efter procedure i artikel 18.

6 Nr. L 132/6 [ DA De Europæiske Fællesskabers Tidede Artikel 4 Aordiger fastgjort til redskaber Det er forbudt at avede aordiger, der bevirker, at maskere i oge del af et redskab trækkes samme eller på ade måde ret faktisk formidskes. ved lægde af skjoldet målt lags med midterlije fra et pukt mellem øjehulere til bagkate af skjoldet ved de maksimale bredde af skjoldet målt vikelret på dettes midterlije ved de maksimale lægde af de to yderste led af e af kløere Dee bestemmelse udelukker dog ikke avedelse af visse aordiger, for hvilke der udarbejdes e fortegelse og tekiske beskrivelser efter procedure i artikel 18. d ) størrelse af troldkrabber måles som vist i bilag IV lags midterlije fra kate af skjoldet mellem padetoree til bagkate af skjoldet e ) størrelse af toskallede bløddyr måles som vist i bilag IV tværs over skalle, hvor dee er størst AFSNIT II MINDSTEMÅL FOR FISK, KREBSDYR OG BLØDDYR f) størrelse af blæksprutter måles lags rygges midterlije fra de bageste spids på kappe til de forreste kat af kappe for tiarmede blæksprutter og til øjeplaet for ottearmede blæksprutter. Artikel 5 1. Fisk, krebsdyr og bløddyr betragtes som udermålere, hvis de er midre ed det midstemål, der i bilag II og III er fastsat for de pågældede art og regio eller det særlige geografiske område, hvis et sådat er aført. Er mere ed é metode til målig af midstestørrelse tilladt, har fisk, krebsdyr eller bløddyr midstestørrelse, hvis midst et af målee er større ed det tilsvarede midstemål. 2. a ) Størrelse af fisk måles fra sudespids til halefies spids b ) størrelse af jomfruhummere og hummere måles som vist i bilag IV : som rygskjoldslægde målt parallelt med midterlije fra e af øjehuleres bagkat til de bageste kat af rygskjoldet som totallægde målt fra spidse af padetore til bagkate af svømmeviftes midterstykke, bortset fra hårkate. Aftage jomfruhummerhaler måles fra forkate af første haleled til bagkate af svømmeviftes midterstykke, bortset fra hårkate. Når hale måles, skal de ligge fladt og må ikke strækkes c ) størrelse af taskekrabber måles som vist i bilag IV : 3. Fisk, krebsdyr og bløddyr, som ikke opfylder midstemålee, må ikke beholdes om bord, omlades, lades, trasporteres, opbevares, sælges, frembydes eller udbydes til salg, me skal straks geudsættes. Dee bestemmelse gælder dog ikke for : a ) b ) fagster af beskyttede arter, der er taget ide for de i artikel 2, stk. 1, agive græser, ikke er sorteret fra de tilladte målarter og ikke sælges, frembydes eller udbydes til salg til kosum edeævte arter for op til 10 vægtprocet af de samlede fagster af disse arter : sild taget i alle geografiske områder makrel taget i Nordsøe de i bilag II og III aførte arter taget i Skagerrak eller Kattegat c ) hestemakrel ( Trachurus spp.), makrel ( Scomber spp.) og asjos ( Egraulis ecrasicholus ) bestemt til avedelse som levede ag. Procetdele af fisk, krebsdyr og bløddyr, der ikke opfylder midstemålee, bereges i overesstemmelse med artikel 2, stk. 3-6.

7 fda De Europæiske Fællesskabers Tidede Nr. L 132/7 4. Det er forbudt at lade hummerhaler eller -kløer, som er blevet skilt fra kroppe af hummere, som er taget i de regioer eller geografiske områder, der er omhadlet i bilag III, og for hvilke et midstemål er agivet for disse arter. Det er ku tilladt at lade hele eksemplarer af kammuslig ( Pecte spp.). 5. Midstemål for arter, der er markeret med e asterisk i bilag II eller III, vedtages efter procedure i artikel ' N, 8 20 ' V ' N, 8 20 ' V North Uist's vestkyst ved ' N, derfra lags øes ordkyst til ' 36" N, 7 20 ' 39" V ' 3 " N, 7 8 ' 6 " V derfra ordøst lags vestkyste af øe Lewis idtil udgagspuktet ( Butt of Lewis ). AFSNIT III FORBUD MOD FISKERI 2. I de i stk. 1 ævte periode er det forbudt om bord at opbevare e mægde sild, som overstiger 5 % af de samlede mægde fisk, krebsdyr og bløddyr om bord, der er taget i dette område. Procetdele bereges efter fremgagsmåde i artikel 2, stk Artikel 6 Laks og havørred 1. Fagster af laks og havørred må ikke beholdes om bord, omlades, lades, trasporteres, opbevares, sælges, frembydes eller udbydes til salg, me skal straks geudsættes, år de tages : a ) i farvade ude for e græse på 12 sømil målt fra medlemsstateres basislijer i regio 1, 2, 3 og 4 b ) ude for farvadee uder medlemsstateres højhedsområde eller jurisdiktio i regio 1, 2, 3 og 4, uaset artikel 1, stk. 1 c ) med trawl, surrevod eller ligede truke redskaber med e maskestørrelse uder 70 mm. 2. I Skagerrak og Kattegat forbydes fiskeri af laks og havørred ude for e græse på 4 sømil målt fra basislijere. 3. Fiskeri efter sild er forbudt fra de 1. juli til de 31. oktober i et område med følgede afgræsiger : Damarks vestkyst ved ' N ' N, 7 00 ' ' N, 7 00 ' 0 Damarks vestkyst ved N. 4. Fiskeri efter sild er forbudt i et område fra 6 til 12 sømil ud for Det Foreede Kogeriges østkyst målt fra basislijere, mellem ' N og ' N fra de 15. august til de 30. september, og mellem ' N og ' N fra de 15. august til de 15. september. Artikel 7 Sild 1. Fiskeri efter sild er forbudt hvert år fra de 15. august til de 30. september i et geografisk område, der afgræses af e lije geem følgede pukter : Butt of Lewis 5. Fiskeri efter sild er forbudt hele året i Det Irske Hav (ICES-afsit VII a ) i havområdet mellem Skotlads, Eglads og Wales's vestkyst og e lije trukket 12 sømil fra basislijere lags disse kyster, afgræset mod syd af ' N og mod ordvest af e lije trukket mellem Mull of Galloway ( Skotlad ) og Poit of Ayre ( Isle of Ma ). Cape Wrath ' N, 5 00 ' V ' N, 7 10 ' V 6. Fiskeri efter sild er forbudt fra de 21. september til de 31. december i de del af Det Irske Hav (ICES-afsit VII a ), der har følgede afgræsiger :

8 Nr. L 132/8 DA De Europæiske Fællesskabers Tidede a ) b ) Isle of Mas østkyst ved ' N ' N, 3 40 ' V ' N, 3 50 ' V ' N, 4 50 ' V Isle of Mas sydvestkyst ved 4 50 ' V Nordirlads østkyst ved ' N ' N, 5 15 ' V ' N, 5 50 ' V Irlads østkyst ved ' N. Damarks vestkyst ved ' N ' N, 7 00 ' ' N, 7 00 ' 0 Damarks vestkyst ved ' N b ) i ICES's statistiske rektagel 39 E8 fra 1. jauar til 31. marts og fra 1. oktober til 31. december. Ved avedelse af dee forordig afgræses dette ICESrektagel af e lije, som fra Eglads østkyst løber stik øst lags ' N til 1 00 ' V, derfra stik ord til ' N og derfra stik vest til Eglads kyst c ) fra 1. jauar til 31. marts og fra 1. oktober til 31. december i det idre af Moray Firth vest for 3 30 ' V og i det idre af Firth of Forth vest for 3 00 ' V. Fiskeri efter sild er forbudt hele året i Loga Bay ( farvadet øst for e lije trukket fra Mull of Loga, der ligger på ' N og 4 59 ' V, til Laggatalluch Head, der ligger på ' N og 4 58 ' V ). 7. Uaset stk. 6 ka fartøjer på idtil 12,2 m, som er registreret i have på Irlads og Nordirlads østkyst mellem ' N og ' N, fiske efter sild i det i stk. 6, litra b ), beskreve forbudte område. Det er ku tilladt at beytte drivgar med e midstemaskestørrelse på 54 mm. Artikel 9 Makrel 1. Det er forbudt om bord at opbevare makrel, som er taget i det geografiske område, der afgræses af følgede koordiater : et pukt på Eglads sydkyst ved 2 00 ' V 8. Fiskeri efter sild er forbudt fra de 1. jauar til de 30. april i havområdet ordøst for e lije trukket N, 2 00 V mellem Mull of Kityre og Corsewall Poit ' N, 7 00 ' V 9. De i dee artikel ævte områder og perioder ka ædres efter procedure i artikel ' N, 7 00 ' V et pukt på Wales's vestkyst ved ' N Artikel 8 Brislig medmidre vægte af makrel ikke overstiger 15 vægtprocet af de samlede ombordværede mægde af makrel og adre arter, som er taget i dette område. 1. Fiskeri efter brislig med trawl, hvis maskestørrelse er midre ed 32 mm, er forbudt hele året i Skagerrak og Kattegat. 2. Fiskeri efter brislig er forbudt : a ) fra 1. juli til 31. oktober i det område, der afgræses af følgede skærigspukter : 2. Stk. 1 gælder ikke for a ) fartøjer, der aveder edgar eller hådlier b ) fartøjer, der aveder budtrawl, surrevod eller ligede truke redskaber, såfremt de om bord opbevarer e procetvis adel af de samlede vægt af samtlige ombordværede arter på midst 75 vægtprocet :

9 PDA De Europæiske Fællesskabers Tidede Nr. L 132/9 af jumfruhummer, år disse fartøjer aveder redskaber, hvis maskestørrelse er fastsat for de i bilag I ævte regioer eller geografiske områder af jumfruhummer og af de i bilag II ævte arter, år disse fartøjer aveder redskaber, hvis maskestørrelse er fastsat for disse arter og for de i bilag II ævte regioer eller geografiske områder c ) fartøjer, som geemsejler dette område, såfremt alle fiskeredskaber er stuvet i overesstemmelse med artikel 2, stk. 7 d ) fartøjer, som ikke er udrustet til fiskeri, og til hvilke der omlades makrel. 3. Alle makreller om bord ases for at være faget ide for det område, der er omhadlet i stk. 1, udtage de mægder, for hvilke der i hehold til edeståede afsit er afgivet erklærig om, at de var om bord, ide fartøjet sejlede id i dette område. for Irlad : Departmet of Marie, telex : Dubli MRNE for Det Foreede Kogerige : Miistry of Agriculture, Fisheries ad Food, telex : Lodo Ige bestemmelse i dette stykke ka fortolkes som e tilladelse for et fartøj, der fører e medlemsstats flag eller er registreret i e medlemsstat, og som ikke har e makrelkvote af bestade i dette område, eller hvis kvote er opbrugt, til at have makrel om bord, udtage hvis der er tale om bifagster taget ved fiskeri efter hestemakrel eller sardi, og mægde af makrel ikke overstiger 10 vægtprocet af de samlede ombordværede mægde af makrel, hestemakrel og sardi, medmidre førere ka bevise, at disse makreller stammer fra e ade bestad. AFSNIT IV Førere af et fartøj, der agter at sejle id i dette område for at fiske og medfører fagst af makrel, skal uderrette kotrolmydighede i de medlemsstat, i hvis område ha agter at fiske, om det forvetede tidspukt og sted for akomste i dette område. Uderretige skal ske tidligst 36 og seest 24 timer, før fartøjet sejler id i dette område. Ved idsejlige i dette område skal ha uderrette de kompetete kotrolmydighed om de mægder makrel, ha har om bord, og som er idført i logboge. Førere skal på forlagede lade si logbog og de ombordværede fagster kotrollere på et tidspukt og sted, der fastsættes af de kompetete kotrolmydighed. Tidspuktet ka ikke ligge mere ed seks timer efter, at kotrolmydighede har modtaget meddelelse om de ombordværede mægde makrel, og stedet skal ligge så ært som muligt ved stedet for idsejlige i dette område. Førere af et fartøj, der agter at sejle id i dette område for at foretage omladig af makrel til sit fartøj, skal uderrette de kompetete kotrolmydighed i de medlemsstat, ide for hvis område omladige skal ske, om det forvetede tidspukt og sted for dee. Uderretige skal ske tidligst 36 og seest 24 timer, før omladige påbegydes. Førere skal, så sart omladige har fudet sted, give de kompetete kotrolmydighed meddelelse om de mægder makrel, som er blevet omladet til has fartøj. De kompetete kotrolmydigheder er : for Frakrig : Mimer, telex : Paris BEGRÆNSNING I UDØVELSEN AF VISSE FORMER FOR FISKERI Artikel 1 0 Begræsig i avedelse af bestemte fartøjs- og redskabstyper ved fiskeri efter bestemte arter i bestemte perioder og i visse geografiske områder 1. Det er forbudt at avede surpeot : a ) ved fiskeri efter sild i ICES-afsit VII g til k, samt i det geografiske område, der begræses : mod ord af ' N mod syd af 52 N mod vest af Irlads kyst mod øst af Det Foreede Kogeriges kyst b ) ved fiskeri efter de i bilag II opførte arter i de pågældede regio eller det pågældede geografiske område. Ved fiskeri med surpeot : må de i bilag II opførte arter højst udgøre 5 vægtprocet af alle fisk, krebsdyr og bløddyr, der er om bord i det i første afsit, første led, afgræsede område må sild højst udgøre 5 vægtprocet af alle fisk, krebsdyr og bløddyr, der er om bord.

10 Nr. L 132/ 10 DA De Europæiske Fællesskabers Tidede Procetdelee bereges som agivet i artikel 2, stk perioder, i hvilke fiskeri med bomtrawl ellers ville være forbudt. 2. a ) Det er forbudt fartøjer at avede eller have bomtrawl om bord, hvis samlede bomlægde, målt som summe af lægde af hver bom, overstiger 24 meter eller ka forlæges til mere ed 24 meter. b ) Det er forbudt at avede bomtrawl i Kattegat. 3. a ) Det er forbudt fartøjer med e lægde overalt på over 8 meter at fiske med bom - eller skovltrawl i området 12 sømil ud for Frakrigs kyst ord for ' N, samt ud for Belgies, Nederladees og Tysklads kyster og Damarks vestkyst op til Hirtshals fyr, målt fra de basislijer, der beyttes til fastsættelse af territorialfarvadee. I periode 1. april til 30. september udvides oveævte område med det geografiske område, der afgræses af e lije trukket mellem følgede skærigspukter : et pukt på Damarks vestkyst ved ' N ' N, 7 15 ' ' N, 7 15 ' ' N, 7 00 ' ' N, 7 00 ' 0 c ) Fartøjer, der er optaget på de i første afsit ævte liste, skal opfylde følgede krav : de skal være taget i brug ide 1. jauar 1987 deres maskieffekt må, bortset fra fartøjer som avedes til fiskeri efter krebsdyr, ikke overstige 221 kw, idet fartøjer med edsat maskieffekt ikke forud for effektedsættelse må have haft e maskieffekt på mere ed 300 kw. Et fartøj, der er optaget på liste, ka erstattes med et adet fartøj, hvis maskieffekt ikke er edsat og ikke overstiger 221 kw, år dets lægde overalt som defieret i stk. 13 ikke overstiger 24 meter. Maskie i et fartøj, der er optaget på liste, ka udskiftes med e maskie, hvis effekt ikke er edsat og ikke overstiger 221 kw. Det er dog forbudt at avede bomtrawl, dersom de samlede bomlægde, målt som summe af lægde af hver bom, overstiger 9 meter eller ka forlæges til mere ed 9 meter, medmidre der fiskes med udstyr, som er bereget og avedes til fagst af hesterejer ( Crago spp.) og ordsørejer ( Padalus motagui ). Dog er det tilladt fartøjer, der hovedsagelig driver rejefiskeri ( Crago spp.), at avede bomme, hvis samlede lægde overstiger 9 meter, år der fiskes efter tuge, for så vidt fartøjere er opført på e liste, der udarbejdes hvert år ' N, 7 30 ' ' N, 7 30 ' ' N, 6 00 ' ' N, 6 00 ' 'N, 5 00 ' ' N, 5 00 ' ' N, 4 15 ' ' N, 4 15 ' 0 et pukt på Nederladees kyst ved ' N. d ) Som e udtagelse fra litra a ) ka fartøjer udstyret med skovltrawl drive fiskeri i det i ævte litra omhadlede område, for så vidt fartøjeres maskieffekt ikke overstiger 221 kw, idet fartøjer med edsat maskieffekt ikke forud for effektedsættelse må have haft e maskieffekt på mere ed 300 kw. e ) Som e udtagelse fra litra a ) ka fartøjer, hvis maskieffekt overstiger 221 kw, fiske med skovltrawl i det i ævte litra omhadlede område uder forudsætig af, at fagster af rødspætte og tuge, som overstiger 5 vægtprocet af de samlede ombordværede fagst, straks geudsættes. Procetdelee bereges som agivet i artikel 2, stk b ) Uaset litra a ) må fartøjer, hvis ave og tekiske specifikatioer er optaget på e liste, som udfærdiges efter procedure i artikel 18, fortsat avede bomtrawl ved fiskeri i det ævte område i de 4. I området på 12 sømil ud for Det Foreede Kogeriges og Irlads kyster, målt fra de basislijer, der beyttes til fastsættelse af territorialfarvadee, er det forbudt alle fartøjer at fiske med bomtrawl.

11 DA De Europæiske Fællesskabers Tidede Nr. L 132/11 Dog ka fartøjer, der falder id uder følgede kategorier, fiske med bomtrawl i oveævte område : fartøjer, der er taget i brug før 1. jauar 1987, og, bortset fra fartøjer, der avedes til fiskeri efter krebsdyr, hvis maskieffekt ikke overstiger 221 kw eller, for så vidt agår fartøjer med edsat maskieffekt, 3 kw før effektedsættelse fartøjer, der er taget i brug efter de 31. december 1986, og hvis maskieffekt ikke er edsat og ikke overstiger 221 kw, år deres lægde overalt som defieret i stk. 13 ikke overstiger 24 meter fartøjer, hvis maskie efter de 31. december 1986 er blevet udskiftet med e maskie, hvis maskieffekt ikke er edsat og ikke overstiger 221 kw. Det er dog forbudt at avede bomtrawl, dersom de samlede bomlægde, målt som summe af lægde af hver bom, er mere ed 9 meter, medmidre der fiskes med udstyr, der er bereget for og avedes til fagst af hesterejer ( Crago spp.) og ordsørejer ( Padalus motagui ). Ved fiskeri med trawl i disse farvade og i dee periode ka der dog : avedes e midstemaskestørrelse på 30 mm ved fiskeri efter dybhavsrejer ( Padalus borealis ) avedes redskaber med alle maskestørrelser ved fiskeri efter ålekvabbe (Zoarces viviparus ), kutlig ( Gobiidae ) eller ulk ( Cottus spp.), bestemt til at avedes som maddig. 10. Fiskeri efter asjos med pelagisk trawl i ICES-afsit VIII c er forbudt. 11. Ide for de i dee artikel aførte områder, hvor trawl, bomtrawl, surrevod og ligede truke redskaber ikke må avedes, må sådae redskaber heller ikke forefides om bord, medmidre de er behørigt fastsurret og stuvet i overesstemmelse med artikel 2, stk Det er forbudt at avede sprægstoffer, giftige eller bedøvede stoffer samt skydevåbe ved fiskeri. Dog må tu og brugde fages med harpuskydevåbe. 5. Det er forbudt fiskerfartøjer, som ikke opfylder kriteriere for at kue optages på listere ifølge stk. 3 og 4, at udøve de fiskeriaktiviteter, der er aført i ævte stykker. 6. Geemførelsesbestemmelsere til stk. 3 og 4, heruder bestemmelser for udarbejdelse af de i stk. 3 omhadlede lister, fastsættes efter procedure i artikel Maskieffekte defieres som i artikel 2, stk. 8. Det er edvidere forbudt i Skagerrak og Kattegat at avede elektrisk strøm med heblik på fagst af adre fisk ed tu og brugde. 13. Et fartøjs lægde er lægde overalt, defieret som afstade i lige lije mellem det forreste pukt på forstæve og det bageste pukt på agterstæve. Forstæve ases for at omfatte de vadtætte skrogkostruktio, iklusive bak, forstæv samt evetuel skaseklædig, me eksklusive evetuelt bovspryd og gelæder. 8. Ibrugtagigsdatoe er de dato, på hvilke der første gag udstedes et officielt sikkerhedscertifikat. Er der ikke udstedt et officielt sikkerhedscertifikat, ibrugtagigsdatoe de dato, på hvilke fartøjet første gag er opført i et officielt register over fiskerfartøjer. For fiskerfartøjer, der er taget i brug ide de 14. oktober 1986, er ibrugtagigsdatoe imidlertid de dato, på hvilke fartøjet første gag er opført i et officielt register over fiskerfartøjer. 9. Det er i periode fra de 1. juli til de 15. september forbudt at avede trawl med e maskestørrelse uder 32 mm i farvadee ide for e græse på 3 sømil fra basislijere i Skagerrak og Kattegat. er Agterstæve ases for at omfatte de vadtætte skrogkostruktio iklusive hækspat, overbygig, trawlrampe og skaseklædig, me eksklusive gelæder, hækspryd, fremdrivigsmaskieri, ror og styregrej samt dykkerlejdere og platforme. Eægde overalt måles i meter med e øjagtighed på to decimaler. 14. Lægde af e bom i et bomtrawl måles mellem bommes yderpukter iklusive alle beslag. 15. a ) Det er forbudt at avede trawl, surrevod og ligede slæberedskaber fra 1. september til 31. december i de geografiske områder, der afgræses af e lije geem følgede skærigspukter :

12 Nr. L 132/ 12 DA De Europæiske Fællesskabers Tidede Cabo Prior på Spaies ordkyst (43 34 ' N, 8 19 ' V ) ' N, 8 19 ' V 17. Det er forbudt ved hjælp af surpeot at idkredse stimer eller grupper af havpattedyr, år der fiskes efter tu eller adre fiskearter ' N, 9 12 ' V Uaset artikel 1, stk. 1, gælder ærværede artikel for alle fartøjer, der fører e medlemsstats flag eller er Cabo Villao på Spaies vestkyst (43 10 ' N, 9 12 ' V ). registreret i e medlemsstat, i alle farvade hehørede uder medlemsstateres højhedsområde eller jurisdiktio samt ude for disse farvade. b ) Det er forbudt at avede trawl, surrevod og ligede slæberedskaber fra 1. oktober til 31. december i de geografiske områder, der afgræses af e lije geem følgede skærigspukter : Cabo Corrubedo på Spaies vestkyst (42 35 ' N, 9 05 ' V ) ' N, 9 25 ' V ' N, 9 30 ' V 18. Makrel-, brislig- og sildefiskeri med trawl og surpeot er forbudt i Skagerrak fra midat lørdag til midat sødag og i Kattegat fra midat fredag til midat sødag. 19. Det er forbudt at avede surpeot ved fiskeri efter tropisk tufisk ( bugstribet boit, storøjet tu og gulfiet tu ) i farvade hehørede uder Portugals højhedsområde eller jurisdiktio i ICES-område X ord for ' N og i CECAF-området ord for 31 N og øst for ' V. et pukt på Spaies vestkyst ved ' N. c ) Det er forbudt at avede trawl, surrevod og ligede slæberedskaber fra 1. december til de sidste dag i februar det følgede år i de geografiske områder, der afgræses af e lije geem følgede skærigspukter : et pukt på Portugals vestkyst ved ' N ' N, 9 03 ' V ' N, 9 06 ' V et pukt på Portugals vestkyst ved ' N. 16. Det er forbudt fartøjer, som aveder omslutigset eller slæberedskaber med e maskestørrelse, der er fastsat som e udtagelse i forbidelse med fiskeri efter makrel, sild eller hestemakrel, at have automatiske sorterigsapparater om bord. Artikel 11 Restriktioer i bruge af drivgar 1. Det er for ethvert fartøj forbudt at have om bord eller drive fiskeri med et eller flere drivgar, hvis idividuelle eller samlede lægde er større ed 2,5 km. 2. Når der fiskes som omhadlet i stk. 1, skal garet, hvis det har e lægde på over 1 km, til stadighed være fastgjort til fartøjet. I området idtil 12 sømil fra kyste ka fartøjet dog frigøre sig fra drivgaret, for så vidt det holder dette uder kostat overvågig. 3. Uaset artikel 1, stk. 1, fider dee artikti avedelse i alle farvade, bortset fra Østersøe, Bæltere og Øresud, der hehører uder medlemsstateres højhed eller jurisdiktio og, ude for disse farvade, på alle fiskerfartøjer, der fører e medlemsstats flag eller er idregistreret i e medlemsstat. Artikel 12 Uaset første afsit er det tilladt frysefartøjer at have automatiske sorterigsapparater om bord, forudsat at det eeste formål med disse er at foretage hadelsklassificerig af alle de fisk, der er faget, og som er bestemt til frysig. Sorterigsapparatere skal istalleres således om bord, at fagstere efter klassificerige straks fryses med heblik på afsætig og ikke let ka kastes over bord. Det er for alle fartøjer forbudt at avede drivgar ved fiskeri efter tufisk i farvade hehørede uder Portugals og Spaies højhedsområde eller jurisdiktio i ICESområde VIII, IX og X og CECAF-området, heruder, uaset artikel 1, i farvade hehørede uder Spaies højhedsområde eller jurisdiktio ud for De Kaariske Øer.

13 [ DA De Europæiske Fællesskabers Tidede Nr. L 132/ 13 Artikel 13 AFSNIT V Forarbejdig AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Det er forbudt om bord på fiskerfartøjer at foretage oge form for fysisk eller kemisk forarbejdig af fisk til fiskemel, fiskeolie eller ligede varer. Dette forbud gælder ikke forarbejdig af fiskeaffald. Artikel 14 Videskabelig forskig Dee forordig gælder ikke for fiskeri, som udelukkede drives med heblik på videskabelige udersøgelser, som udføres med tilladelse fra e eller flere medlemsstater og uder dees eller disses mydighed, og som på forhåd er meddelt Kommissioe og de medlemsstat eller de medlemsstater, i hvis farvad udersøgelsere foregår. Fisk, krebsdyr og bløddyr, der fages med det i første afsit aførte formål, må sælges, opbevares, frembydes eller udbydes til salg : hvis de opfylder de ormer, der er fastlagt i bilag II og III, og de hadelsormer, der er vedtaget i medfør af artikel 2 i Rådets forordig ( EØF ) r. 3759/92 af 17. december 1992 om de fælles markedsordig for fiskerivarer og akvakulturprodukter ('), eller hvis de sælges direkte til adre formål ed kosum. Artikel Hvis bevarelse af bestade af fisk, krebsdyr og bløddyr kræver e øjeblikkelig idsats, ka Kommissioe uaset bestemmelsere i dee forordig eller som supplemet hertil træffe alle ødvedige forastaltiger efter procedure i artikel Hvis visse arter eller fiskepladser er alvorligt truet, og e udsættelse ville medføre skade, som vaskeligt ville kue geoprettes, ka e kyststat træffe ikke-diskrimierede bevarelsesforastaltiger for de farvade, der hører uder des jurisdiktio. 3. De i stk. 2 omhadlede forastaltiger med medfølgede begrudelse meddeles Kommissioe og de øvrige medlemsstater, så sart de er vedtaget. 4. Kommissioe godkeder de i stk. 2 omhadlede forastaltiger eller kræver dem aulleret eller ædret ide for ti arbejdsdage efter modtagelse af meddelelse. Kommissioes afgørelse meddeles straks medlemsstatere. 5. E medlemsstat ka idbrige Kommissioes afgørelse for Rådet seest ti arbejdsdage efter modtagelse af de i stk. 4 omhadlede meddelelse. 6. Rådet ka med kvalificeret flertal træffe ade afgørelse ide for e måed. Artikel 17 Artikel 15 Udsætig og omplatig Bestemmelsere i dee forordig gælder ikke fiskeri, der udføres i forbidelse med udsætig eller omplatig af fisk, krebsdyr og bløddyr. Fisk, krebsdyr og bløddyr, der fages med det i stk. 1 aførte formål, må ku sælges til kosum, hvis dee forordigs øvrige bestemmelser overholdes. f 1 ) EFT r. L 388 af , s. 1. Forordige er seest ædret ved forordig ( EF ) r. 3318/94 ( EFT r. L 350 af , s. 15 ). 1. Medlemsstatere ka træffe forastaltiger til bevarelse og forvaltig af bestade : a ) b ) år det drejer sig om ret lokale bestade, som ku er af betydig for fiskere i de pågældede medlemsstat, eller i form af betigelser eller specifikke arragemeter til begræsig af fagstere ved tekiske forastaltiger : i ) som supplerer de i Fællesskabets fiskeriforskrifter fastsatte forastaltiger, eller ii ) som er mere vidtgåede ed de miimumskrav, der er fastlagt i de ævte forskrifter forudsat at disse forastaltiger ku gælder for fiskere fra de pågældede medlemsstat, at de er foreelige med fællesskabsrette, og at de er i overesstemmelse med de fælles fiskeripolitik.

14 Nr. L 132/ 14 \ DA \ De Europæiske Fællesskabers Tidede Kommissioe uderrettes om alle forslag om idførelse eller ædrig af atioale tekiske forastaltiger så betids, at de ka fremsætte sie bemærkiger. artikel 18. Træffes e såda afgørelse, fider bestemmelsere i stk. 2, tredje og fjerde afsit, tilsvarede avedelse. Såfremt Kommissioe seest e måed efter dee meddelelse amoder herom, suspederer de pågældede medlemsstat iværksættelse af de påtækte forastaltiger idtil udløbet af e frist på tre måeder fra datoe for meddelelse, for at Kommissioe ide for dee frist ka træffe afgørelse om, hvorvidt de pågældede forastaltiger er i overesstemmelse med stk. 1. Fastslår Kommissioe ved e beslutig, der meddeles alle medlemsstatere, at e påtækt forastaltig ikke er i overesstemmelse med stk. 1, ka de pågældede medlemsstat ikke iværksætte forastaltige, medmidre der foretages de ødyedige ædriger i de. De pågældede medlemsstat uderretter straks de adre medlemsstater og Kommissioe om de vedtage forastaltiger, i givet fald efter at have foretaget de ødvedige ædriger. 3. Medlemsstatere giver efter amodig Kommissioe alle de oplysiger, der er ødvedige for at kue vurdere, om deres atioale tekiske forastaltiger er i overesstemmelse med stk På Kommissioes iitiativ eller på begærig af e medlemsstat ka spørgsmålet om, hvorvidt e atioal tekisk forastaltig, der avedes af e medlemsstat, er i overesstemmelse med stk. 1, afgøres efter procedure i 5. Forastaltiger vedrørede fiskeri fra lad meddeles af de pågældede medlemsstat Kommissioe alee til dees uderretig. Artikel 18 Geemførelsesbestemmelsere til dee forordig vedtages efter procedure i artikel 18 i forordig ( EØF ) r. 3760/92. Artikel 19 Forordig ( EØF ) r. 3094/86 ophæves. Hevisiger til ævte forordig gælder som hevisiger til ærværede forordig og læses i hehold til sammeligigstabelle i bilag VII, del A. Artikel 20 Dee forordig træder i kraft på dage for offetliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidede. Dog træder artikel 2, stk. 10, og bilag V og VI i kraft de 30. december Dee forordig er bidede i alle ekeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, de 29. april På Rådets vege H. VAN MIERLO Formad

15 DA De Europæiske Fællesskabers Tidede Nr. L 132/15 B LAG / Regio Geografisk område Yderligere betigelser Midstemaskestørrelse ( mm ) Tilladte målarter Midste procet af målarter Største procet af beskyttede arter 1 og 2 Hele regioe 100 rudemasket (') Alle 100 Nordsøe, syd for 55 N 80 ( 2 ) Tuge ( Solea vulgaris ) hvoraf højst 10 % torsk, kuller og sej Vest for Skotlad og Rockali ( ICESuderområde VI ) ( 3 ) 80 Alle 100 ICES-uderområde VII 80 Alle 100 Hele regioe 70 Jomfruhummer ( Nephrops orvegicus ) ICES-uderområde II, IV, V og VI, ord for 56 N ( 9 ) 90 ( 10 ) Hvillig ( Merlagius meriagus ) 70 ( ) 100, hvoraf højst 10 % torsk, kuller og sej og højst 10 % rødspætte Hele regioe udtage Skagerrak og Kattegat 32 Makrel ( Scomber scombrus ) Hestemakrel ( Trachurus trachurus ) 50 i 50 Sild ( Clupea haregus ) Pelagisk blæksprutte eller 80 ' kumuleret 10 Sardi ( Sardia pilchardus ) 50 Blåhvillig ( 4 ) ( Micromesisius poutassou ) 50 Hele regioe udtage Skagerrak og Kattegat 35 Rejer ( Padalus spp. udtage Padalus motagui ) Skagerrak og Kattegat 32 Sild ( Clupea haregus ) Brislig ( Sprattus sprattus ) Hele regioe 30 Strømsild og guldlaks ( Argetia spp.) Hele regioe udtage Skagerrak og Kattegat 20 Rejer ( Padalus motagui og Crago spp.) 30 50

16 Nr. L 132/16 HDA! De Europæiske Fællesskabers Tidede Regio Geografisk område Yderligere betigelser Midstemaskestørrelse ( mm ) Tilladte målarter Midste procet af målarter Største procet af beskyttede arter 1 og 2 (fortsat) Hele regioe udtage Skagerrak og Kattegat 16 Brislig ( Sprattus sprattus ) Hele regioe 16 Ål ( Aguilla aguilla ) Skagerrak og Kattegat ude for 4 sømil fra basislijere 35 Rejer ( Crago spp. og Palaermo adspersus ) Skagerrak og Kattegat ide for 4 sømil fra basislijere 16 Rejer ( Crago spp. og Palaemo adspersus ) 16 Fjæsig ( Trachius draco ) Bløddyr, udtage blæksprutte ( Sepia officialis ) Horfisk ( Beloe beloe ) Grå kurhae ( Eutrigla gumardus ) Skagerrak og Kattegat 16 Blåhvillig ( Micromesistius poutassou ) Skagerrak Fra 1. ovember til de sidste dag i februar 16 Tobis ( Ammodytidae ) Kattegat Fra 1, august til de sidste dag i februar 16 Tobis (Ammodytidae ) Fra 1, marts til 31 juli Tobis ( Ammodytidae ) Hele regioe udtage sperligkasse ( 5 ) 16 Sperlig ( Trisopterus esmarkii ) 50 15, hvoraf højst 5 % torsk og kuller Nordsøe Fra 1, ovember til de sidste dag i februar 16 Tobis (Ammodytidae ) Fra 1, marts til 31. oktober Tobis ( Ammodytidae ) Hele regioe udtage Nordsøe, Skagerrak og Kattegat Tobis ( Ammodytidae )

17 IDA-] De Europæiske Fællesskabers Tidede Nr. L 132/ 17 Regio Geografisk område Yderligere betigelser Midstemaskestørrelse ( mm ) Tilladte målarter Midste procet af målarter Største procet af beskyttede arter 1 og 2 (fortsat) Skagerrak og Kattegat 90 Alle Hvillig ( Merlagius meriagus ) 35 Rejer ( Padalus borealis ) udtage hvillig Makrel ( Scomber scombrus ) Hestemakrel ( Trachurus trachurus ) 3 Hele regioe 65 Alle Makrel ( Scomber spp.) Blåhvillig ( Micromesistius poutassou ) Sild ( Clupea haregus ) Pelagisk blæksprutte Hestemakrel (Trachurus spp.) J eller 80 kumuleret 10 Selektiv trawl 65 (') 50 (") Jomfruhummer ( Nephrops orvegicus ) 30 ( 7 ) 60 Ikke-selektiv trawl 55 Jomfruhummer ( Nephrops orvegicus ) 55 Rejer ( Parapeaeus logirostris, Aristeus ateatus og Aristaeomorpha foliacea ) Cadiz-bugte ( 8 ) 40 Alle arter udtage arter, der er ævt i bilag II for regio 3 Hele regioe 20 Sardi ( Sardia pilchardus ) Ål ( Aguilla aguilla ) 30 ( 7 ) Ide for 12 sømil fra medlemsstateres basislijer 20 Rejer ( Crago spp. og Palaemo spp.) 16 Brislig ( Sprattus sprattus ) Asjos ( Egraulis ecrasicholus ) Tobis ( Ammodytidae ) 30 50

18 Nr. L 132/ 18 \ DA De Europæiske Fællesskabers Tidede Regio Geografisk område Yderligere betigelser Midstemaskestørrelse ( mm ) Tilladte målarter Midste procet af målarter Største procet af beskyttede arter 4 Hele regioe 5 Hele regioe 65 Alle Makrei ( Scomber spp.) og hestemakrel (Trachurus spp.) 20 Okseøjefisk ( Boops hoops ) Sardia ( Sardia pilchardus ) Hele regioe 100 Alle Rejer ( Peaeus subrilis, Peaeus brasiliesis, Xiphopeaeus kroyeri ) Hele regioe 8 Hele regioe (') Trawlet ka i de øverste halvdel af fagstpose være udstyret med et kvadratmasket etstykke ( trawldør eller -vidue ), fastgjort til sømforstærkigstovee eller sammeføjigere, med e maskestørrelse på midst 90 mm. ( 2 ) Det er forbudt at have trawl eller etstykker om bord med e maskestørrelse, der er midre ed maskestørrelse på det et, hvormed der fiskes. ( ') Syd for e lije mod vest fra østkyste af Soud of Jura ved ' N. ( 4 ) Blåhvillig er ikke e tilladt målart i det område, der mod ord afgræses af ' N og øst af 7 00 ' V. ( 5 ) Sperligkasse defieres som de del af Nordsøe, der hører uder e medlemsstats højhedsområde eller jurisdiktio, og afgræses mod syd af e lije stik øst fra et pukt på Skotlads østkyst beliggede 56 N til 2 0, derfra mod ord til 58 N, derfra mod vest til 0 30 ' V, derfra mod ord til ' N, derfra mod øst til 1 0, derfra mod ord til 60 N, derfra mod vest til 0 00 ' lægde, mod ord til ' N, derfra mod vest til østkyste af Shetladsøere, og mod vest fra vestkyste til Shetladsøere ved 60 N til 3 V, derfra mod syd til ' N, og derfra mod vest til de skotske kyst. ( 6 ) Selektiv trawl skal have e øvre pose med e midstemaskestørrelse på 65 mm og e edre pose med e midstemaskestørrelse på 50 mm, adskilt af et vadret stykke etvæg. ( 7 ) 25 % mellem 1. jauar og 31. marts. ( 8 ) Cadiz-bugte defieres som området i ICES-afsit IX a øst for e lije stik syd fra et pukt beliggede 7 52 ' V på Portugals sydkyst. ( 9 ) Al fagst betragtes som taget med det et om bord, der har de midste maskestørrelse. Sammesætige af fagste om bord skal efter sorterig og uder omladig eller ladig, være i overesstemmelse med kravee om midste maskestørrelse. Fisker flere fartøjer samme uder avedelse af løfteet, skal sammesætige af fagste på hvert af fartøjere være i overesstemmelse med det et, der er om bord på det fartøj, der har de midste maskestørrelse. ( U ) ) Det er forbudt at have trawl eller etstykker om bord med e maskestørrelse på uder 90 mm. (") Procetdele af hvillig bereges på grudlag af de sammelagte fagst af hvillig, kuller, sej og torsk.