MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 D e t s to re s p r in g fr e m e fte r -? Major N. L. Tholstrup, Hærens Materielkommando, gennemgår i denne og en følgende artikel den seneste udvikling inden for infanterivåben.»infanteristen af i dag råder over seks gange så stor en ild k ra ft som hans kam m erater fra K o re a k rig e n «. Således s k riv e r det a m e rika n sk e tid s s k rift T I M E den 18. n o vem ber 1966 om de in fan terivåb en, der i dag er i anvendelse i V ietnam krigen. F o r en dansk o ffic e r rejse r sig n a tu rlig t spørgsm ålet: H v a d s k ju le r d e r sig bag disse lin ie r -? E lle r fo r at b rug e en a k tu e l, k in e s is k v ersio n : E r d e r tale om det store s p rin g fre m e fte r -? D en n e a rtik e ls e rie sig ter ik k e på en dyb tgåen de v id e n s k a b e lig analyse a f p ro b le m s tillin g e n v ed rø ren d e frem tid e n s in fa n te r i våben. D e rim o d er den et fo rsø g på at fo rtæ lle lø s t og fa st om den u d v ik lin g, d e r e r sket sid e n an den v e rde n sk rig, og som n u h a r k o n k re tis e re t sig i n y e våben i V ietnam. H erigennem er der søgt at pege på visse tilsyneladende karakteris tis k e s trø m p ile u d e n tils ig te t at drage fo r a b so lu tte k o n k lu s io n e r. M e n m åske a llig e v e l i h å b om, at denne d e lv is p o p u læ re red eg ø relse v il v irke som en katalysator t il en proces, der gerne sk u lle fø re t il en m ere m o derne dansk infanteribevæ bning i alm in d elig h ed - og en m ere tidssvarende og e ffe k tiv håndvåbenbevæ bning i særdeleshed. F o r nægtes k a n d et in d le d n in g s v is ik k e, a t s p e c ie lt u d v ik lin g e n in d e n fo r arm égevæ rom rådet rum m er m eget tan kevæ kken d e asp ekter ik k e m in d s t fo r da nsk la n d fo rs v a r, d e r e r u d rustet m ed arm égevæ r fr a fø rste og anden verdenskrig ( M 53 /(17 ) og M /5 0 ). U dgangspunktet - e lle r om m an v il nøgleordet - synes i denne fo rb in delse at være gem t i den nye am erikanske in fa n te rip a tro n, prosaisk benæ vnt»5,56 mm B a ll C artrid ge M 193«(cal..223) og de våben, der er bygget op om denne.

6 386 Det store spring fremefter? H isto rie n, der lig g e r bag ved in d føre lsen af denne overladede» salonpatron«- e lle r»svage«in fa n te rip a tro n - er i m ilitæ r henseende n o k så spæ ndende og tan kevæ kken d e som m angen en n u tid ig rom an, h v o rfo r den v il b liv e næ rm ere uddybet i en sæ rskilt artik el. P å dette tid s p u n k t sk a l jeg, fo r at give en passende in tro d u k tio n, n øjes m ed at præ sentere det våben, d e r i m ange u d e n la n d sk e re p o rtag e r fra V ietn am er blevet døbt:»d et lille, sorte gevær«, e lle r m åske nok så ram m ende«- a f V ie tco n g :» L ille, so rt r if f e l m ed lille k u g le, som la v e r stort h u l«. M e re p ro sa isk og i o ffic ie lt sp rog fin d e s»det lille, sorte gevær«i to v ersio n e r, n e m lig i bæ ren u n d e r betegnelsen: X M 1 6 E 1 e lle r M 1 6 A 1 og i fly v e v å b n e t: M 1 6, m ens det i a lm in d e lig o m tale er benæ vnt m ilitæ rt M 1 6 e lle r c iv ilt A R -1 5 (» A rm a lite«). Fig. 1: 5,56 mm M16A1 D et, der straks fa ld e r i øjnene, er, at M 1 6 stort set ik k e er større end en» ju n io rs a lo n riffe l«. M e d denne størrelse og m ed en væ gt på k u n 3 k g er det forståebgt, at det er blevet meget væ rdsat af de am erikanske soldater i V ie tn a m. H e r t il ko m m er det fo r den en k e lte so ld a t ik k e uvæ sentlige - den lave patronvæ gt (11,2 gr.). F o r liv o r fin des v el den soldat, der f r i v illig t slæ ber på m ere, en d han sk ø n n e r n ø d v e n d ig t fo r at k u n n e bevare s in m o b ilite t i k a m p? E lle r som k a n o p n å den sam m e sk y d e fæ rd ig h ed på den h a lv e u d d a n n e lse stid? V e d et fo rsø g a fh o ld t ved et rek ru tc e n ter v iste det sig således, at e fter 3 ugers træ n in g k la re d e h a lv d e le n a f rek ru tte rn e d u e lig h e d sp røv e n t il» E xp ert«ved anvendelsen a f M 1 6, m ens k u n m in d re en d en fje rd e d e l a f soldaterne udrustet m ed M 14 bestod. L a d os a lle re d e o p s tille fø lg e n d e sa m m e n lig n in g m ed b e tin g e lserne fo r nutidens danske og am erikanske soldat vedrørende ild k ra ft.

7 Det store spring fremefter? 387 M / 5 0 M 1 6 V æ g t a f v å b e n... 4,3 k g 2,9 k g P a tro n e r (vægt a f 100/360 stk.)... 2,6 < 4,0 «6,9 k g 6,9 k g H e ra f kan d irekte udledes, at m ed samme totalvæ gt og m ed netto patronvæ gt som ba sis v il den a m erika n sk e so ld a t lia v e 3 p a tron e r fo r h v er gang, hans danske k o lle g a k u n rå d e r o ver 1. E lle r sagt m ed a n d re o rd - ild k ra fte n e r m in d st tred o b le t, såfrem t tid e n fo r g e n la d n in g, fo rn y e t sigte, fo ren k let valg af retningspunkt o.s.v. indregnes. D ette fo rh o ld b a r da også a lle re d e sat sin e tyd e lig e sp o r i statistik k e n. I K o re a, h v o r den a m erika n sk e so ld a t e n d n u v a r u d rustet m ed G arandgeværet, anvendte k u n ca. 25 % deres gevær. I V ietn am påstås anvendelsesprocen ten m ed M 1 6 at være næsten 100 %. T i l disse fa k to re r s k a l der tillæ g g es den b e tyd e lig t fo rstæ rk ed e v irkn in g i det fje n d tlig e»mål«som følge af.223 patronens sæ rlige hydrodynam iske effekt. E fte r denne in tro d u k tio n a f M 1 6 og m ilitæ rpa tron e n s»nye gen eratio n«, v il v i m id le rtid ig t fo rla d e»det lille sorte gevær«og kaste et s tre jfly s over de øvrige in fan terivåb en m ed udgangspunkt i deres anvendelse og h id tidige erfarin g er fra V ietnam krigen. Arm égevæ r M14. D e t an det a m e rika n sk e gevær, som v i fin d e r i V ie tn a m, er M 1 4 (M 1 4 E 1 og M 14E2) - Garandgevæ rets afløser. S kjules skal det ik k e, at dette gevær, der in d ire k te var årsag t il in d fø relsen a f N A T O -p a tro n e n i k a lib e r 7,62 m m i U S A, h a r g ive t a m erika n e rne så store sk y d e tek n isk e sk u ffe lse r, at p ro d u k tio n e n i s k riv e n d e stun d er in d s tille t. D en n e u d v ik lin g k ræ ver en næ rm ere fo rk la rin g, der v il b liv e y d e rlig e re uddybet i fo rb in d else m ed» historien om det lille, sorte gevær«. Som det er i fo d b o ld - således er det også v ed røren d e h ån dskyd evåben. M o d stan d e re n er in d irek te m ed t i l at bestem m e e lle r k a n a lis e re u d v ik lin gen. I dette tilfæ ld e den u d v ik lin g, d e r b le v startet a f tysk erne u n d e r anden v e rde n sk rig m ed in d fø re ls e n a f den k o rte 7,92 m m p a tron t i l det tyske storm gevæ r (M P 4 4 ). R u sserne p e rfek tio n e red e denne p a tron typ e og byggede et tre d e lt sæt h ån dskyd evåben op, bestående a f et arm egevær (S IM O N O V -S K S ), et storm gevæ r ( A V T O M A T K A L A S H M 1 K O V A K ) og et le t m askingevæ r ( D E G T Y A R E V - R P D ).

8 388 Det store spring fremefter? P å denne b a g g run d in d så a m e rika n e rne i begyn delsen a f h a lv tred serne, at u d v ik lin g e n v a r ved at lø b e fra dem, h e run d e r at fre m tid e n s arm e gevær sa n d sy n lig v is m åtte fin d e s i et enhedsvåben - i dette tilfæ ld e en autom atkarabin, der kan skyde såvel enkeltskud som halv- og helautom a tis k - bygget o p over en standardpatron. A m e rik a n e rn e v a r fa st o v erbev ist om, at fre m tid e n s arm egevær h ed M l4 m ed storeb ror M 15 som en e rstatnin g fo r det le tte m askingevæ r. 7,62 m m N A T O -p a tro n e n b le v på denne b a g g run d in d fø r t som stan d a rdp a tro n i N A T O - efter stæ rk pression fra am erikansk side. M 1 5 b le v im id le r tid h u rtig t fo rla d t t i l fo rd e l fo r M 1 4, der t illig e sk u lle anvendes som le t m askingevæ r forsynet m ed støtteben. M en h e lle r ik k e dette var nogen ubetinget succes. I 1963 b lev M 14 standardiseret som le t m askingevæ r under betegnelsen M 14E2. M e n sandheden e r n o k den, at sk u d k a d en cen (750 sk/m in ) er fo r h ø j, n å r det d re je r sig om at a fg iv e b y g e ild m ed et 4,3 k g tu n g t våben, h v o r p å v irk n in g e rn e forøges på m askingevæ rskyttens k ro p i h u rtig ræ k k e fø lg e (2 kgm pr. skud. F o r at bøde på de skuffelser, som M 14 h ar beredt, in d førtes i 1964 bem æ rkelsesvæ rdigt en n y p a tron m ed et to-de lt p r o je k til benæ vnt:»cartrid g e 7,62 m m B a ll Du p le x N A T O, M198«. P a tro n e n h a r m e d fø rt m ellem % forøgelse a f træ fningssandsynligheden i fo rh o ld t il N A T O - p a tron e n - afh æ n gig a f k a m p situ a tio n e n, id e t m an - u d e n a t fo røg e våbnets kadence - kan affyre dob belt så m ange p ro je k tile r som m ed den konventio n e lle N A T O a m m u n itio n. D o b b e ltp a tro n e n be står a f to k o b b e rp le tte re d e s tå lp ro je k tile r, d e r h v er vejer 5,2 g. I bunden af det forreste p ro je k til findes en u d h u ln in g svarende t il spidsen a f det bagved liggende p ro je k til. M e d det fo rre ste p r o je k til opnås o m tre n t sam m e p ræ cisio n som m ed den norm ale N A T O patron, mens det bageste p ro je k tils spredning er væs e n tlig forøget. D ette in d ic e re r, at p a tro n e n e r m eget a n v e n d e lig i k a m p h a n d lin g e r, d e r k ræ ver stor ild h a s tig h e d på k o rt afstand. D e rim o d v il det m odsatte være tilfæ ld e t på den la n g e a fstan d, h v o r skytten teo re tisk, d.v.s., h v is han ik k e begår s k y ttefe jl, v il ram m e m ed det fø rste p r o je k til og få en fo rb ie r m ed det næste. E n p ra k tis k u d lig n in g a f svig ten de afstandsbedøm m else e lle r fo rk e rt v a lg t v isé r synes tviv lso m, n å r m an betæ nker, h v o r lill e en fe jl, der skal til, fø r fo rb ie ren er en kendsgerning. D obbeltpatronen er dog en interessant nyskabelse, der viser den ame-

9 Det store spring fremefter? 389 rik a n s k e v ilje t i l at betræ de n ye veje. H v o rv id t den e r frem tid e n s p a tron, e r det n o k fo r t id lig t at spå om. A le n e den 5-6-d o b b e lte p ro d u k tio n s p ris k a n jo n o k på fo rh å n d v irke a fk ø le n d e på et fo rsv a r, h v o r b u d g e ttet er begræ nset. Maskingevæ rer. V anskelighederne m ed M 14 og M 15 h ar bevirket, at hovedvæ gten i m a skingevæ rstøtten e r b le v e t la g t på m askingevæ r M lig e le d e s in d fø r t i M 6 0 er et b å n d fø d e t, lu fta fk ø le t gastryksm askingevæ r m ed en sk u d kaden ce o m k rin g 550 sk./m in. D e r anvendes 7,62 m m N A T O p a tron m ed og u d e n lyssp or. T i l storm b rug k a n det fo rsyn es m ed et læ rredsm agasin, d e r in d e h o ld e r et bæ lte m ed 100 p a tron er. K a ra te ris tis k fo r M 6 0 e r dens h u rtig t u d s k iftelige vekselpibe sam t den sæ rlige flam m eskjuler. Fig. 2: Maskingevær 7,62 mm, M60 M e n s v i b e fin d e r os i m askin gevæ rgrup pen, g e n fin d e r v i en gam m el k e n d in g tu n g t m askingevæ r M 2 m ed k a lib e r.50 (12,7 m m da n sk M /50). F o rts a t an ven d t som et p å lid e lig t våben m od lavtgåen de fly, pansrede m andskabsvogne og t il spæ rreild over lange afstande, in d til det netop in d fø rte H S 820 i 20 m m og» V ulcanpiecen M61«i luftvæ rnsaffutage er kom m et in d i systemet.

10 390 Det store spring fremefter? Pistoler. Også h e r fin d e s en gam m el k e n d in g b la n d t de a m erika n sk e våben - n e m lig Jo b n B ro w n in g s gam le k le n o d ie i ca l..45 (11,4 m m ) m ed et 13,0 gr p ro je k til og m ed en V 0 på 830 feet pr. sekund (250 m /sek.). A m erikan ern e elsker dette våben - selv om de under m ere private fo r m er erkender, at n av n lig k a lib e re t synes vel overdim ensioneret. Pistolen s betydning h a r siden anden verdenskrig væ ret meget hedt diskuteret. M angen en stemme h a r rejst sig fo r at afskaffe den som k rig s våben - under påberåbelse af, at det var et nytteløst våben. S andheden er v e l den m eget en k le, at en p is to l n o k er det våben, h vo rm ed d e r u n d e r k a m p fo rh o ld e r a ffy re t fæ rrest a n tal sku d - m en som so ld a ten i k r ig a llig e v e l m eget n ø d ig v il undvæ re som liv s fo rs ik rin g. D ette endog på tro d s af, a t p is to le n e r svær at m estre. F o rk la rin g e n er s ik k e rt at fin d e i det p s y k o lo g isk e p la n. M a n m å ik k e u n d e rv u rde re b e tyd n in g e n af, at pistolen er et næ rforsvarsvåben, som kan m edføres overalt, kan læ g ges u n d e r h o v ed p u d e n e lle r fo r b liv e i h å n d e n på so ld aten, m ens h an h viver. U d e n at v irke sæ rlig t hæ m m ende p å den fy sisk e a k tiv ite t k a n p is tole n a f so ld a ten m edføres, såvel i det eg en tlig e k a m p o m rå d e som på orlovsrejser. K o r t sagt lig eso m fly v e re n s fa ld sk æ rm - et sidste h åb, n å r a lt andet g lip p e r. E t fin g e rp e g om, h v ilk e n b e tyd n in g, d e r fo rtsa t tillæ gg es p istole n, få r m an i den tan kevæ kken d e ken d sg ernin g, at W arszaw apagten s la n d e n y lig i deres fo rsv a r h a r in d fø r t to n y e typ e r - n e m lig» M akarov«( P M ) og»stechkin«(a P S ). B egge anvendende en n y sovjetrussisk 9 m m p a tron,»m akarov«. E n p a tron, d e r i ydeevne lig g e r m e lle m.380 A C P (9 m m k o rt) og 9 m m (P a ra b e llu m ). M a k a ro v p is tole n er stort set en k o p i a f den tyske W a lth e r P P p is to l - m ens A P S S tech k in lig n e r den tyske M a u s e rp is to l fra fø rste v erde n sk rig, id et den i kam p bæres i en rem over skulderen og er anbragt i et træ h y lster, d e r k a n anvendes som sku lderskæ fte. S idstnæ vnte h a r et m agasin t il 20 patroner og h ar o m stille r t il enkeltskud og byger. Trod s de mange forsøg på at afskaffe pistolen i rationaliseringens h e l lig e navn - synes det, som om pistolen e lle r revolveren som næ rforsvarsvåben le v e r i bedste velgående - ik k e m in d st, h v o r k a m p fo re står e lle r er en d e l a f hverdagen. Finskydningsgevæ rer. Som bekendt er det i det danske forsvar kun lykkedes Hjem m evæ rnet

11 Det store spring fremefter? 391 at få in d fø r t en a rt fin sk y d n in g sg e v æ r - og m åske endog k u n d e lv ist, id e t m an m ed 7,62 m m gevær M /66 stort set k u n li ar fået et m oderne skarpskyttegevæ r med kikkertsigte. D ette fo rh o ld skyldes m åske, at v i her h ar søgt at ko p ie re det am erikanske våbensystem og de taktiske p rin cip p er. U n d re m å det d e rfo r ik k e, at den a m erika n sk e so ld a t» o ffic ie lt«h a r m åttet basere den - e fte r an den v erden sk rig s og K o re a k rig e n s e rfa rin g e r - ik k e uvæ sentlige d e l a f in fa n terie ts k a m p på det fo ræ ld e d e og t i l dette fo rm å l lid e t anvendelige Garandgevæ r i versionerne M IC og M 1 D (m odsvarende vort 7,62 m m gevær M /50)). B e g run d e lse n h e rfo r er at fin d e i den ken d sg ernin g, at m a terie lle t ik k e svarer t il de krav, der i sagens natu r må stilles t il et m oderne fin sk y d ningsgevæ r i re tn in g a f træ fsik k e rh e d m ed fø rste sku d o p t i l m in im u m 600 m. R e a k tio n e n på dette u tilfre d s s tille n d e fo r h o ld b le v, at U S M a rin e C o rps h e lt u tra d itio n e lt (og m an fristes t i l h e r at a n fø re b e frie n d e u reg lem e n teret) fr a U S A t il V ie tn a m lo d o v e rfø re et a n tal c iv ile» W in ch e ster M 7 0 M a tc h r ifle r«(7,62 m m la n g p a tron ) og m on terede k ik k e rts ig te på disse. P a r a lle lt h erm ed oprettedes i V ie tn a m en sn ig sk yttesk o le (»snipersch o o l«). E n d e l a f in s tru k tø re rn e fra denne sk o le e r n u sendt t i l U S A fo r h e r på M a rin e k o rp s e ts skole at in s tru e re i de m etoder, d e r er baseret på de sidste erfarin g er fra V ietnam. E n d v id e re h a r U S M a rin e C o rps p la n e r om at su p p le re denne u trad io - n e lle» civ ile«fin sk y tte-u d ru stn in g m ed en c iv il» R e m in g ton riffe l«o m p ib e t t i l c a l 7,62 m m la n g p a tron og mo n teret m ed ja g ts ig te k ik k e rt (» R e d fie ld «3 X 9 ), id e t fo rsø g m ed denne r iffe lty p e h a r h a ft et tilfre d s s tille n d e resultat. E n d n u en gang et bevis på, at»nød læ rer nøgen k v in d e at spinde«e lle r, at h is to rie n gentager sig, id e t der h e r k a n træ kkes en p a r a lle l t i l fin n e rne s frem gangsm åde u n d e r v in terk rig e n i 1939/40, h v o r m an m ed stort h e ld u d n y tted e den c iv ile skytteverden s e rfa rin g og h erm ed dannede basis fo r frem tidens in tim e og fru gtb ringende sam arbejde m ellem de civ ile, fr iv illig e skytteorganisationer og forsvaret. R a p p o rte r fra V ie tn a m la d e r sam stem m ende forstå, at V ie tc o n g h a r stor resp ek t fo r den skytte, som m ed næsten u sv ig e lig sik k e rh e d ram m er a lt, h v a d d e r bevæger sig i»slagm arkens øde«, m ens d e r k u n e r fo ra g t og hånsord overfor de am erikanske skytter, der skyder - b lo t fo r igennem

12 392 Det store spring fremefter? k n a ld e t at d u lm e deres oprevn e nerver. L æ re n fra K o re a k rig e n om, at»kun det dræ bende skud h ar effekt«er således blevet y derligere bekræ ftet. L a d e r v i ig e n et s tre jftog gå tilb a g e t il det danske fo rsv a r, så er det, som tid lig e re næ vnt, fo re lø b ig t k u n d e lv is t ly k k e d e s fo r H je m m evæ rnet at lø se fin sk y d n in g sg e v æ rprob le m e t - n e m lig ved in d fø re ls e a f 7,62 m m gevær M /66 ( A K 4, der er en videre u d v ik lin g af G-3). V alg e t af netop A K 4 m onteret m ed sig tek ik k ert kan vel nok give anle d n in g t i l visse re fle k tio n e r. A l den stund, at A K 4 n o k er et udm æ rket m oderne armégevær, m en ik k e noget decideret finskydningsgevæ r - hovedsagelig m åske p.g.a. N A TO -p atronens ydre d å rlig e b a llistisk e egenskaber. U d e n o v e rdriv e lse k a n det n o k fo rs ig tig v is antydes, at spørgsm ålet om et dansk fin sk y d n in g sg ev æ r en d n u ik k e b a r fu n d e t sin e n d e lig e lø sn in g - lig eso m m an n o k ved valget a f fre m tid e n s fin sk y d n in g sg ev æ r m ed fo rd e l k a n u d n y tte e rfa rin g e rn e dels fra V ie tn a m, dels fra de store sk y tten a tio ners sam arbejde m ed deres forsvar. M orterer. In d e n fo r m o rtersek toren fin d e s ik k e de store fo ra n d rin g e r - ligesom m orteren s b e tyd n in g i in fa n terie ts k a m p på g run d a f dens store fle x ib ilitet synes uform indsket e lle r m åske endog forstæ rket. 60 m m m o rteren e r a fsk a ffe t som k o m p a g n im o rter i den a m erikan ske hær. T ilb a g e e r 31 m m og 107 m m (4,2 ) m o rtererne. D en m ellem tun g e m orter, M 29, findes i en forbedret udgave m ed et letvæ gts rør, kom bineret m ed letvæ gts støtteben og støtteplade. A fstanden er forøget t il ca m (4000 yards) ligesom træ fsikkerheden rapporteres forbedret. D en tunge m orter, M 30, er næ rm est u fo r andret. D e n m a k sim a le sk u d a fstan d er 5500 m (600 y a rds). I m odsæ tning t i l v o r 120 m m M T er M 3 0 forsy n e t m ed r if le t lø b. D ette fo rh o ld m edfø re r im id le r tid, at h ø jd e v in k le n e r begræ nset t il 65, id e t en større v in k e l b e v irk e r, at granaten p. gr. a. den stab ilise ren d e r if lin g i m o rterrøret ik k e v il vende i banen. Næ rkam pvåben. D e n gam le»ananasliåndgranat«a f» M ills typen«er b le v e t erstattet a f en fo rb e d re t ty p e M 26. D en n e e r bem æ rkelsesvæ rdig derved, at den dels in d eh o ld e r» Com position B «m ed øget brisans, dels h ar en tynd glat overfla d e, id e t d e r h e run d e r e r o m v ik le t en firka n te t ståltråd, d e r ved in d s n it (hak) er in d ice re t t il brud. V irk n in g e n rapporteres t il at være overvæl-

13 Det store spring fremefter? 393 dende, id e t de over tu sin d b ru d s tyk k e r udslynges m ed en h a stig h e d a f ca m /sek. E n anden bem æ rkelsesvæ rdig nyhed er, at den h id tid ig e forsinkelsessats på 4-5 seku n d er e r erstattet m ed en k o m b in e re t tids- og stød -an ordn in g. H e rve d opnås, at granaten e k sp lo d e re r, såvel ved b e rø rin g a f et fast legem e, som i lu ften, hvis dette ønskes af kasteren. E n h v e r h å n d g ra n a tka sters m a re rid t om a t få h å n d g ra n a ten tilb a g e som en boo m eran g - e fte r eksem pelvis at have ra m t en træ stam m e - er n u elim in eret fo r den am erikanske soldat. T il supplem ent af håndgranaten t il næ r fo rsv a ret fin d e r v i den så k a ld te»claym ore«a n tip e rso n e l m in e, som i p rin c ip p e t er beslæ g tet m ed den nye M 26 h ån dg ran at.»c laym orem inen«er an bragt på et tre b e n og be står a f en k e rne a f spræ ngstof, der p å den kru m m e yderside er foret m ed små stålkug ler på samme m åde som brisantgranaten t il» C arl G u stav«. E k s p lo s io n e n sly n g e r k u g le rn e u d og F ig. 3: Claymore anti-personel mine dæ kker fo r terra in e t, som va r de u d s k u d t m ed et haglgevæ r. M in e n k a n rettes in d ved h jæ lp a f sig tem id le r og b rin g es t il eksplosion ved fjernstyring. E n anden n y h ed, der a n ven d er h a g lg e v æ rprin cip p e t, er M 79 - en 40 m m gevæ rgranatkaster (jf. fig. 4). U dseen det m in d e r m eget om et k o rt, tykt, afsavet krybskyttegevæ r. D er anvendes en speciel granat, der i p rin c ip p e t består a f en k u g le, ca. 1 *4 i d ia m eter, fo rm e t a f fla d t, savtakket ståltråd, som i M 26 håndgranaten. P ib e n er af alum inium. Begyndelsesh a stig h ed en er la v, ca. 75 m /sek., h v o rfo r M 79 fo re k o m m e r m ere b e h a g e lig F ig. 4. M 79 og 40 mm patron M P XM576E1

14 394 Det store spring fremefter? at afskyde end et jagtgevæ r. D en effek tiv e skudafstand er 350 m, og granaten h a r en d ø d e lig e ffe k t in d e n fo r en om kred s a f 6 m. S ku d h a stig h e d 16 sk u d i m in u ttet fo r en e rfa re n skytte. R a p p o rte r fr a V ie tn a m a n g ive r, at p ræ cisio n og e ffe k t er så tilfre d s s tille n d e, at m an a rb e jd e r v id e re på et p ro je k t (» A V R O C «)» h v o r m a sse v irk n in g e rne i fo rm a f sp ræ n gstykker fra en gevæ rgranat tæ nkes som h e l e lle r d e lv is a flø s n in g a f de k o n v e n tio n e lle h ån dskyd evåben. V æ g t og d im e n sio n k o m m er dog h e r i k o n flik t m ed ø n sket om størst m u lig m o b ilite t fo r en keltkæ m peren. E n a f m an glerne ved M 79 i n æ rkam p e r dog, a t gra na ten fø rs t b liv e r arm eret i 30 m eters a fstan d fra skytten. D en n e fo rh o ld s re g e l s ik re r im id le r tid so ld aten m od at b liv e ram t a f sp lin tern e fra sit eget våben. M 79 er på m ange m å d e r en gen eraln æ vn er fo r, h v o rle d e s u d v ik lin g e n i V ie tn a m h a r tvu n g e t a m e rik a n e rne t i l at æ ndre anskuelse og sig n a le r i m angt og m eget ik k e m in d st, h v a d angår in fa n te r i våben. M a n g e u tra d itio n e lle sy n sp u n k ter h a r i forsøgsm æ ssig henseende været an ven d t fo r a t søge at e ffe k tiv is e re in fa n terie ts kam p. E n d e l a f disse forsø g e r ifø lg e sagens n a tu r slået fe jl. - E t eksem pel h e rpå sk a l frem drages, fo r d i fo rve n tn in g e rne om et n y t su p erhå n d vå h en h a r været store - også h erhjem m e - i fo rb in d e ls e m ed det så k a ld te S P IW -p ro g ra m (»S p e cia l P u rp o s e In d iv id u a l W e a p o n «). M a n g e røster i fo rb in d e ls e m ed debatten om det fre m tid ig e danske in fa n terie n h e d s v å b e n h a r re jst sig t il gunst fo r resultatet a f S P IW projektet, id e t m an, baseret på de tilsyn e la d e n d e o p tim is tis k e fo rh å n d s ra p p o rter, m ente, a t m an h e r stod o v e rfo r et supervåben, der lo d a lle kon ven tion elle håndvåben bag sig. S P IW p ro gram m et v a r i 3it o plæ g d ris tig t og tilta le n d e, id e t m an i ét h å n d sky d e våben h a r søgt at k o m b in e re en gevæ rgranatkaster m ed et k o n v e n tio n e lt gevær fo r h erm e d at være i stand t i l at nedkæ m pe såvel e n k e ltm å l som fladem ål. R esultatet af forsøget rapporteres im id le rtid t il at være m in dre v e lly k k et, id e t p ræ cisio n e n og derm ed v irkn in g e n - t i l tro d s fo r de lo ven d e aspekter - er uforholdsm æ ssig fo r ring e på afstande udover 200 m. P ro gram m et er d e rfo r in d s tille t og v il næ ppe i s in nuvæ rende fo rm b liv e genoptaget. Som delvis afløser af S P IW er fo r n y lig in d fø rt en 40 mm gevæ rgranatk a ster i hæ ren benæ vnt»40 m m G ren a d e L a u n c h e r X M E 1 «. D e n an v en d er sam m e a m m u n itio n som M 7 9, m en er k a ra k te ris tis k ved, at den ik k e er et separat våben, m en et aggregat bestående a f pibe, a ffyrin g s m ekanism e og sig tem id ler fæ stet t il et M 16A 1 gevær ( jf. fig. 5).

15 Det store spring fremefter? 395 H e rv e d opnås det, som m an tils ig te d e igennem S P IW p rog ra m m et - n em lig en kom b in ation af en granatkaster og et armégevær. I denne versio n dog m ed bevarelse a f arm égeværets g e n e re lle skydeegenskaber og præ cision udover 200 m. D e n u d strak te anvendelse a f M 7 9 og X M E 1 m e d fø rte im id le r tid ønsket om at få en g ra na t m ed større k a rtæ sk e e ffe k t en d den h id tid ig e granat, d e r v a r baseret på at e k sp lo d e re ved anslaget. E n frem gangsm åde, d e r er tils træ k k e lig e ffe k tiv, n å r m an k e n d e r fje n d e n s lo k a tio n, m en d e r im o d m in d re a n v e n d e lig u n d e r k a m p fo rh o ld som p a tru lje, b a g h o ld sa n g reb e lle r u n d e r k a m p i m ø rke, h v o r m an k u n h a r en fornem m else af, i h v ilk e t o m råde fje n d e n m åtte b e fin d e sig. T i l sidstnævnte fo rm å l ko n strueredes»40 m m M P C a rtrid g e X M E 1 «, h v o r»m P «står fo r» m u ltip le p roje k- Fig. 5: M 16 med XMI48E1 tile «( jf. fig. 4 ). D en stum pe, c y lin d ris k e grana t m in d e r i udseende m eget om v o r gam le gevæ rgranat t il gevær 89. D e n in d e h o ld e r et a n tal p ro p e k tile r, som e r in d la g t i en p la s tis k m asse, og som a ffy re t giv e r sam m e e ffe k t som de»ureglem enterede c iv ile haglbøsser«, som en overgang blev anvendt i V ie t nam fo r at e ffe k tiv is e re kam pen på k o rt h o ld. D e n n y e g ra na t e r samm en m ed X M E 1 b le v e t v e l m odtaget a f de a m e rika n sk e so ld a ter i V ie tn a m, h v o r e rfa rin g e n h a r v ist, at anvendelsen a f M P X M E 1 grana ten h a r gjort det m u lig t lig efrem at blæ se løvhang b o rt og derved i m ange t ilfæ lde erkende V ietcongs v el sk ju lte e lle r slørede stillin g e r. M en der tegner sig dog et b ille d e af, at erfaring erne fra V ietn am tend e rer i re tn in g a f at søge våbn en e t i l at fø re ka m p e n på k o rt afstan d gjort m ere effektive og overlade bekæ m pelsen af m ål på de lange afstande t il»specialisterne«(fin skytter, m askingevæ rskytter o. lig n.). S elv om u d v ik lin g e n fortsæ tter, og v e l få en d n u k a n overse slu tresu ltatet e lle r h v o r m eget, d e r er baseret på V ie tn a m k rig e n s sp e c ie lle v ilk å r, e r de n ye in fa n teriv å b e n og i fo rb in d e ls e h erm ed a lle re d e in d v u n d n e e rfa rin g e r n o k et stud ie værd.

16 396 Det store spring fremefter? D e tte ik k e m in d st i en tid, h v o r det u d e n større o v e rdriv e lse k a n påstås, at m ere end eet a f vo re in fa n teriv å b e n h a r n ået den græ nse, h v o r de er tje n lig e t i l u d s k iftn in g, og eksem pelvis fo r H jem m evæ rnets vedkom m ende b e v irk e r, at m ange c iv ile sk y tter ik k e m e ld e r sig - sim p e lt hen, fo r d i de fin d e r, at fo rs k e lle n e r fo r stor im e lle m det c iv ile feltskytteg evæ r og hjem m evæ rnsgevæ ret. M e n m an ved, h vad m an h a r - m en sjæ ld en t, hvad m an få r. E rfa rin g e n s sk o le e r h e r god at gæste. D a n m a rk e r således m eget sn a rt d et eneste nordeuropæ iske la n d m ed en arm ébevæ bning, h id røren d e fra 1. verdensk r ig (M /53 (17 )) og 2. v e rde n sk rig (M /5 0 ) - og v e l at m æ rke u den, a l der synes noget tegn på fo rb e d rin g i sigte in d e n fo r den næ rm este fre m tid. U d v ik lin g e n in d e n fo r h å n d skyd evå b n en e er såvel i den ø stlig e som i den v e stlig e v erden gået h u rtig t og la n g t fo r b i os. S pørgsm ålet er, om der ik k e i dag, h v is v i tag er v o rt u d g a n g sp u n k t i m id d e lv æ rdie n a f vore arm égevæ rers ydeevne in d e n fo r v o rt forsv a r, e r b e tyd e lig t større fo rs k e l i re la tio n t il om verdenens m ilitæ re h ån dskyd evåben, en d d e r v a r i 1864 m ellem det danske glatløbede forladegevæ r og den tyske b a g la d e riffe l -? Ing en k a n m ed rette påstå, at v o r danske so ld a t i re la tio n t i l arm égeværbevæ h n in gen h a r lig e v ilk å r o v e rfo r en p o te n tie l m odstander. D en n e om stæ ndighed parret m ed en konstatering af, at vor nationale skydefæ rdigh ed såvel c iv ilt som m ilitæ rt er b le v e t re la tiv t fo rrin g e t - c iv ilt ik k e m indst i fo rh o ld t il østbloklandenes - kan n ok give stof t il eftertanke. N. L. Tholstrup.