PÆDAGOGISK PRAKSIS I SFO. Spørgeskemaundersøgelse af pædagogisk praksis i skolefritidsordninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÆDAGOGISK PRAKSIS I SFO. Spørgeskemaundersøgelse af pædagogisk praksis i skolefritidsordninger"

Transkript

1 RAPPORT PÆDAGOGISK PRAKSIS I SFO Spørgeskemaundersøgelse af pædagogisk praksis i skolefritidsordninger Projektperiode: April-august 2005 Projektnr.: Kunde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Rapporteringsmåned: Østbanegade 55, 3. September København Ø

2

3 INDHOLD 1 INDLEDNING HOVEDRESULTATER PÆDAGOGISK PRAKSIS PÅ SFO SFO OG UNDERVISNING LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNINGER SFO OG ANDRE FRITIDSTILBUD BAG OM HOLDNINGEN TIL LÆREPLANER BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM DELTAGERE METODE...43 BILAG: SPØRGESKEMAER...47 BILAG: SVARFORDELINGER...48 Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september

4 1 Indledning I de seneste år er sket en kraftig vækst i antallet af børn der går i SFO. Alligevel er området relativt ureguleret og der findes ikke noget samlet overblik over det pædagogiske indhold i SFO erne og hvad de bidrager med i børnenes liv. Der er, kort sagt, behov for mere viden om SFO erne. På den baggrund er Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, i færd med at undersøge forholdet mellem de opstillede mål for skolefritidsordninger, SFO, og den pædagogiske praksis i disse. Som en del af EVA s undersøgelse af SFO erne, er der gennemført to spørgeskemaundersøgelser, én med SFO-medarbejdere og én med SFO-ledere. Denne rapport redegør for resultaterne af disse to undersøgelser. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt SFO-ledere er at afdække: Pædagogiske målsætninger, deres udbredelse, omfang og karakter Pædagogisk praksis i dagligdagen, hvordan målsætningerne konkret realiseres Integration imellem SFO og resten af skolen Samarbejde imellem SFO andre lokale fritidstilbud SFO ernes bidrag til læring og kompetenceudvikling hos børnene Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt SFO-medarbejdere er at afdække: Kendskab til pædagogiske målsætninger Pædagogisk praksis i dagligdagen, hvordan målsætningerne konkret realiseres Samarbejde imellem SFO-medarbejdere og lærere SFO ernes bidrag til læring og kompetenceudvikling hos børnene Spørgeskemaerne til SFO-ledere og medarbejdere er blevet sendt til en stikprøve på 902 SFO er. Svarene er indsamlet i perioden 25. maj til 22. juni I alt har 510 SFO-ledere og 458 SFO-medarbejdere, fordelt på 546 forskellige SFO er udfyldt og returneret et spørgeskema. Dataindsamlingen og afrapportering er foretaget af TNS Gallup. Udformningen af spørgeskemaet er sket i samarbejde mellem Gallup og EVA. I processen er indhentet værdifuld hjælp fra i alt 28 ledere og medarbejdere der har deltaget i fokusgrupper og pilottest for at sikre et velegnet spørgeskema. Resultaterne af de to undersøgelser er gengivet i de følgende kapitler. Materialet er delt op i en række overordnede emner: Pædagogisk praksis; SFO og undervisning; læring og kompetenceudvikling; pædagogiske målsætninger; SFO og andre fritidstilbud samt baggrundsoplysninger om deltagerne i undersøgelsen. 4 Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september 2005

5 Til sidst findes et kapitel der redegør mere detaljeret for metoden bag undersøgelsen. I bilag findes både spørgeskemaer og samtlige svarfordelinger. Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september

6 2 Hovedresultater Undersøgelserne er ganske omfattende og rummer mange interessante pointer. Sammenfatningen af hovedresultaterne herunder indeholder derfor kun de mest iøjnefaldende og de mest relevante resultater i forhold til undersøgelsernes formål. For præcise spørgsmålsformuleringer og svarfordelinger henvises til selve rapporten og svarfordelingerne i bilag. Hovedresultaterne er som følger: Generelt Langt de fleste af de spørgsmål der er stillet til både ledere og medarbejdere, giver meget enslydende svar i de to grupper. Det tyder på en høj grad af konsensus mellem ledere og medarbejdere på SFO erne, og indikerer også en god kvalitet i datamaterialet. Ganske mange respondenter har benyttet muligheden for at give uddybende svar i fritekst, hvilket peger på en stor grad af engagement i undersøgelsen. Pædagogiske målsætninger Langt de fleste SFO er har udarbejdet pædagogiske målsætninger. 89 % af lederne og 87 % af medarbejderne angiver at de har målsætninger. Den største gruppe (50 % af lederne, 46 % af medarbejderne) oplyser at SFO en indgår i de fælles målsætning for skolen og desuden har udformet selvstændige målsætninger. Resten fordeler sig ligeligt mellem at have selvstændige målsætninger og målsætninger der er en del af skolens. Bevidstheden om de pædagogiske mål er stor 97 % af medarbejderne er klar over om der findes pædagogiske målsætninger på deres SFO, 49 % tænker over målene i den daglige omgang med børnene, 97 % angiver at målsætningerne formidles til omverdenen på én eller anden facon De mest almindelige indholdselementer i målsætningerne er: Mål for børnenes sociale udvikling, deres personlige udvikling og samarbejdet med forældrene. Det element der udpeges af færrest, er mål for samarbejde mellem undervisningsdelen og SFO Halvdelen af de pædagogiske målsætninger tager udgangspunkt i en eller flere bestemte pædagogiske tilgange, så som rummelighed, anerkendende praksis og de mange intelligenser Målsætningerne har flere forskellige funktioner: rettesnor for den daglige praksis, en måde at sætte ord på de ting vi praktiserer, skaber en fælles faglighed blandt personalet alle funktioner nævnes af mellem 23 % og 47 % blandt både medarbejdere og ledere 6 Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september 2005

7 Pædagogisk praksis De mest almindelige aktiviteter med børnene er de traditionelle: Spil, lege, udeaktiviteter, tegning, værksted, sport mv. Aktiviteter der er mere specielle eller kræver særligt udstyr er mere sjældne, det drejer sig om computerspil, video, musik, fælles overnatning, mv. Samtale med børnene er en vigtig del af aktiviteterne både målt på hyppighed og på hvor meget det fylder i hverdagen Børnene selv er ofte initiativtagere til aktiviteterne, og der er opbakning til at børnene spiller en aktiv rolle: Et flertal blandt både medarbejdere og ledere finder at børnene bør have mest mulig valgfrihed med hensyn til hvilke aktiviteter de deltager i. Kontaktfladen mellem SFO- og undervisningsdelen De fleste SFO er har en betydelig fysisk kontakt med undervisningsdelen 88 % ligger på samme område (matrikel), og 34 % har lokalefællesskab. Hvad angår udvekslingen af medarbejdere er situationen asymmetrisk: 80 % oplyser at SFO-medarbejdere i et eller andet omfang har timer i undervisningsdelen, mens 11 % omvendt oplyser at lærerne deltager i SFO-aktiviteter. Der finder som regel et samarbejde mellem SFO og undervisning sted. 97 % markerer at de har hyppige eller lejlighedsvise pædagogiske drøftelser med lærerne, 72 % at de ind imellem samarbejder med lærerne om fælles temaer, og 59 % har mulighed for at deltage i planlægningen af aktiviteter i undervisningsdelen. Hyppigheden af disse samarbejdsformer varierer noget fra SFO til SFO. Sammenhængen mellem SFO og resten af skolen kan ifølge ledere og medarbejdere i SFO godt blive for stor: Der er et flertal i begge grupper som finder det er vigtigt at holde SFO og undervisning adskilt. Det er formentlig en del af årsagen til at der også på de fleste skoler er en klar adskillelse mellem de to. I hvert fald er der en vis sammenhæng således at respondenter der mener at adskillelsen er vigtig, som regel også i praksis oplever en klar adskillelse I forlængelse heraf ses det, at et flertal af SFO-medarbejderne mener at børnene sjældent eller aldrig har brug for faglig støtte i SFO en, og at børnene i øvrigt skelner skarpt mellem SFO og undervisningsdelen SFO og andre fritidstilbud 44 % af SFO-lederne oplyser at de har et aktuelt samarbejde med andre lokale fritidstilbud. Det er især idrætsforeninger og fritidsklubber. Tilsyneladende har SFO erne selv været ret opsøgende for at skabe disse kontakter, det er som regel dem selv der har taget initiativet til (nogle af) samarbejdsrelationerne. Læring og kompetenceudvikling SFO erne ser det ikke som deres opgave at bidrage til den faglige udvikling der foregår i undervisningsdelen. 7 % af lederne og 9 % af medarbejderne mener understøttelse af Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september

8 aktiviteter fra undervisningen er en vigtig opgave for SFO. Tilsvarende er der 5 % af de ledere der er positivt stemt over for lærerplaner, der mener at planerne bør indeholde udvikling af faglige kompetencer. Blandt medarbejderne er tallet 11 %. Både ledere og medarbejdere er overvejende positivt stemt overfor muligheden for at indføre læreplaner og overfor hensigtsmæssigheden af dette. 65 % af lederne og 54 % af medarbejderne angiver at læreplaner i nogen eller i høj grad er mulige at udforme. Henholdsvis 57 % og 54 % mener at læreplanerne i nogen eller i høj grad er hensigtsmæssige. Der er dog stadig en vis andel (38 % af lederne, 37 % af medarbejderne) der mener læreplaner vil være mindre eller slet ikke hensigtsmæssige. Der er gennemført en grundig, statistisk analyse af hvilke forhold der går hånd i hånd med en positiv holdning til hensigtsmæssigheden af at udarbejde lærerplaner for SFO. De vigtigste faktorer er: SFO-ansatte der mener at børnene bør tilskyndes til at deltage i aktiviteter der svarer til deres behov frem for at have maksimal valgfrihed, er mere positivt stemt over for at indføre lærerplaner. Ansatte i SFO er under folkeskoleloven er mere positive over for lærerplaner end ansatte i SFO er under friskoleloven. Det mindretal som finder at én af SFO ens vigtigste opgaver er at understøtte undervisningen, er positive overfor lærerplaner. Pædagogudannede er mere positive over for lærerplaner end pædagogmedhjælpere er. SFO-ansatte med kort anciennitet er mere positive over for læreplaner end ansatte med en lang anciennitet. 8 Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september 2005

9 3 Pædagogisk praksis på SFO Dette kapitel ser på hvordan SFO erne praktiserer det pædagogiske arbejde i dagligdagen. Da det netop er den pædagogiske praksis der står i centrum for undersøgelsen, er det her en stor del af resultaterne findes. Kapitlet rummer oplysninger om hvilke konkrete aktiviteter der finder sted og hvor ofte, hvad medarbejderne og lederne finder vigtigst, hvem der sætter aktiviteterne i gang, samt nogle holdninger til konkrete problemstillinger. Tilsammen tegner tallene et ganske omfattende og nuanceret billede af den pædagogiske praksis på danske SFO er både fra medarbejdernes og fra ledernes synsvinkel. Figur 1 herunder viser hvor hyppigt medarbejderne foretager sig en række aktiviteter med børnene. Der er i alt spurgt til 18 forskellige typer af aktiviteter. Figur 1 Aktiviteternes hyppighed Aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Igangsætte spil, lege mm Længere samtaler med børnene Udeaktiviteter, natur, bål, gåture mm Tegning, maling Værkstedsaktiviteter Sport, gymnastik, dans mm (ude og inde) Udflugter Madlavning sammen med børnene Oplæsning, fortælling Computerspil og lignende Hente børn fra undervis. til SFO eller omvendt Se film og video med børnene Skoleaktiviteter, lektielæsning mm Lave teater med børnene Musik Overnatning på SFO en Andre computeraktiviteter Lave film og video med børnene 100% 80% 60% 40% 20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Sådan er der spurgt: Hvor ofte foretager du dig i SFO en følgende aktiviteter med børnene? Antal respondenter, n, er mellem 457 og 479 for de enkelte spørgsmål. Figuren viser klare forskelle i hyppigheden af de forskellige pædagogiske gøremål. Allerøverst på listen ligger spil, lege og udendørsaktiviteter, der alle sammen dækker over mange Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september

10 forskellige ting børnene kan foretage sig. 58 % af SFO-medarbejderne angiver at igangsætning af spil og lege forekommer ofte ; 50 % angiver at udeaktiviteter forekommer ofte. Længere samtaler med børnene fylder meget i SFO erne det ligger på en andenplads i hyppighed. Dermed er samtalen en ret central aktivitet (se også Figur 2). De lidt mere specifikke aktiviteter, som sport, udflugter, madlavning og oplæsning, forekommer lidt mindre hyppigt. Der er dog stadig flere som angiver nogle gange eller hyppigt frem for sjældent eller aldrig for denne gruppe af aktiviteter. De mindre hyppige aktiviteter er dels dem som man ikke nødvendigvis forventer af en SFO, dels dem som kræver særligt udstyr. Det gælder f.eks. at lave film, computeraktiviteter, overnatning, musik og teater. Blandt de mindre hyppige aktiviteter er også dem der har med undervisningsdelen at gøre: at hente/bringe børn til undervisningen, lektielæsning mv. Som vi skal se nærmere på i kapitel 4, er der betydelig forskel på hvor stor kontaktfladen er mellem undervisningsdelen og SFO. Der er visse kønsbetingede forskelle i svarene. De kvindelige medarbejdere har oftere længere samtaler med børnene, værkstedsaktiviteter samt tegning og maling. Til gengæld spiller mændene mere computer med børnene og har flere sportslige aktiviteter. Pædagoger er i øvrigt også tilsyneladende flittigere computerspillere end pædagogmedhjælpere. Figur 2 Aktiviteternes omfang Fylder mest Næstmest Tredjemest Lege og spil som børnene selv sætter i gang Konfliktløsning Samtaler med børnene Værkstedsaktiviteter Aktiviteter som medarbejderne sætter i gang, f.eks. oplæsning, kagebagning, rundbold eller lignende Lege og spil blandt børnene som medarbejderne sætter i gang Afslapning med børnene Musik, drama eller lignende som medarbejderne planlægger og styrer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sådan er der spurgt: Hvilke tre typer aktiviteter oplever du, fylder mest i hverdagen med børnene? Antal respondenter, n, er mellem 436 og 442 for de tre angivelser. 10 Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september 2005

11 En anden måde at se på omfanget af aktiviteterne på, er at dele dem op i forskellige kategorier, og spørge medarbejderne hvor meget de fylder i hverdagen. Det ses i Figur 2, hvor svarene ikke blot afspejler hyppigheden, men formentlig også varigheden og hvor meget energi der bruges på aktiviteterne. Figur 2 tyder på, at lege og spil som børnene selv sætter i gang, er det der fylder mest i dagligdagen på SFO erne. Det angiver 38 % af SFO-medarbejderne. Lege og spil som medarbejderne sætter i gang nævnes af 7 % som det der fylder mest. Det er altså børnene selv, der er de primære initiativtagere. Antageligt er der et vist overlap mellem konfliktløsning og samtaler med børnene. Begge dele ligger højt på listen over aktiviteter der fylder meget i hverdagen. Samtalen ser altså ud til at spille en central rolle i SFO ernes dagligdag (jf. også Figur 1). Et andet spørgsmål er hvilke opgaver der er de vigtigste for SFO, når man ikke blot tænker på de konkrete aktiviteter, men også hvilke formål der ligger bag dem. Denne information kan ikke umiddelbart aflæses af de foregående spørgsmål. Derfor indgår også et spørgsmål, stillet både til medarbejdere og til ledere, om hvilke opgaver der er vigtigst for SFO. Det var været muligt at give tre prioriteringer; resultatet ses i Figur 3 (medarbejdere) og Figur 4 (ledere). Først og fremmest skal det bemærkes, at der ser ud til at være god overensstemmelse mellem svarene fra medarbejdersiden og fra ledersiden i den forstand at rangordningen af opgaver ligner hinanden i de to undersøgelser. Således er de tre vigtigste opgaver for SFO en 1) at støtte børns sociale udvikling, 2) at skabe et trygt og afslappende miljø uden for skolens rammer, og 3) at give omsorg. Den samme rangordning fremkommer uanset om man spørger medarbejdere eller ledere, og uanset om man ser på hvor mange der giver de enkelte opgaver første prioritet, eller på hvor mange der i det hele taget prioriterer de enkelte opgaver. En vis forskel mellem medarbejdere og ledere ses på to opgaver, nemlig at opdrage børnene i demokratiske omgangsformer, og at integrere børn der har problemer i undervisningen eller i hjemmet. Der er 31 % af medarbejderne der prioriterer integration af børn med problemer, blandt lederne er tallet 21 %. Omvendt prioriterer 39 % af lederne en opdragelse i demokratiske omgangsformer; hos medarbejderne er det 27 % der har givet denne opgave første, anden eller tredje prioritet. Det overordnede indtryk fra Figur 3 og Figur 4 er dog stadig, at der er god overensstemmelse mellem medarbejdernes og ledernes prioriteringer af SFO ens opgaver. Det tyder på at skellet mellem ledere og medarbejdere ikke er så stort, at de to gruppers oplevelse af opgaverne og af hverdagen minder om hinanden. Endelig kan det bemærkes at udviklingen af børns kreative evner og understøttelse af aktiviteterne fra undervisningen, prioriteres af et mindretal både blandt medarbejdere og blandt ledere. Det giver et fingerpeg om, at medarbejderne og ledelsen i SFO ikke ser det som deres opgave at bidrage til en egentlig faglig udvikling der primært varetages i undervisningen. Den fortolkning støttes af andre dele af undersøgelsen, især kapitel 5: Læring og kompetenceudvikling. Dykker man ned i datamaterialet, ses der ikke ret mange iøjnefaldende forskelle i svarene for forskellige grupper af respondenter. Dog er ledere i store SFO er mere tilbøjelige end andre til at give støtte børns sociale udvikling første prioritet. Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september

12 Figur 3 De vigtigste opgaver ifølge medarbejderne 1. Prioritet 2. Prioritet 3. Prioritet Støtte børns sociale udvikling Skabe et trygt og afslappende miljø uden for undervisningens rammer Give omsorg Integrere de børn som har problemer i forhold til undervisning eller hjem Opdrage børn i demokratiske omgangsformer Udvikle børns kreative evner Understøtte aktiviteter og udvikling som foregår i undervisningen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sådan er der spurgt: Hvad vurderer du, er SFO ens tre vigtigste opgaver? Antal respondenter, n, er mellem 421 og 447 for de tre prioriteringer. Figur 4 De vigtigste opgaver ifølge lederne 1. Prioritet 2. Prioritet 3. Prioritet Støtte børns sociale udvikling Skabe et trygt og afslappende miljø uden for undervisningens rammer Give omsorg Opdrage børn i demokratiske omgangsformer Integrere de børn som har problemer i forhold til undervisning eller hjem Udvikle børns kreative evner Understøtte aktiviteter og udvikling som foregår i undervisningen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sådan er der spurgt: Hvad vurderer du, er SFO ens tre vigtigste opgaver? Antal respondenter, n, er mellem 458 og 465 for de tre prioriteringer. 12 Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september 2005

13 Selvom lege og spil som børnene selv sætter i gang fylder meget i SFO erne, betyder det ikke at medarbejderne er fritaget for at sætte aktiviteter i gang. Det ses af Tabel 1 herunder. Tabel 1 Medarbejderne som igangsættere af aktiviteter Hvor ofte oplever du at det er medarbejderne der sætter aktiviteter i gang? Medarbejdere Ofte 25 % Nogle gange 61 % Sjældent 13 % Aldrig 0 % n 458 Tabellen viser at 25 % af medarbejderne ofte oplever at det er dem selv eller deres kollegaer der sætter aktiviteter i gang. Den største gruppe, 61 %, oplever at det sker nogle gange. Figur 2 viste at det der fyldte mest, var lege og spil som børnene selv sætter i gang, men det er ikke nødvendigvis en modsigelse i forhold til Tabel 1. Selvom aktiviteter på børnenes initiativ fylder mest, kan 86 % af medarbejderne godt nogle gange eller ofte sætte aktiviteter i gang. Børnenes tilsyneladende ret aktive rolle som initiativtagere ses videre af Tabel 2; der er et flertal blandt både ledere og medarbejdere der finder at børnene bør have mest mulig valgfrihed med hensyn til hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i. Der er lidt flere blandt ledere end blandt medarbejdere der mener at medarbejderne bør tilskynde børnene til at deltage i aktiviteter der svarer til deres behov. Tabel 2 Holdning til børnenes valg af aktiviteter Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? Medarbejdere Børnene bør have mest mulig valgfrihed med hensyn til hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i Medarbejderne bør tilskynde børnene til at deltage i aktiviteter der svarer til deres behov 70 % 77 % 30 % 23 % 100 % n Tabel 3 til Tabel 5 går lidt tættere på nogle aspekter af den pædagogiske praksis. Med hensyn til fordelingen af opmærksomhed mellem de ældre og de yngre børn, er det mest almindelige svar, at opmærksomheden fordeles ligeligt. Det mener 64 % af lederne og 68 % af medarbejderne. Henholdsvis 30 % og 27 % oplyser at de små børn kræver mere. Der er altså også på dette punkt god overensstemmelse mellem medarbejdernes og ledernes oplevelse af dagligdagen. Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september

14 Tabel 3 Aktiviteter med yngre og ældre børn Oplever du at I spiller en mere aktiv rolle overfor de yngre børn til og med 1. klasse end de ældre børn i 2. og 3. klasse? Medarbejdere Ja, de små børn kræver mere 30 % 27 % Vi forsøger at dele vores opmærksomhed ligeligt mellem de yngre og de ældre børn 64 % 68 % Nej, vi har flere planlagte aktiviteter for de ældre børn 6 % 4 % 100 % n Knap halvdelen af lederne og af medarbejderne oplyser, at de ikke deler børnene op i forbindelse med planlagte aktiviteter. Når opdeling finder sted, sker det primært efter alder, eller for at skabe nye relationer mellem børnene. Se Tabel 4 nedenfor. Tabel 4 Opdeling af børnene i forbindelse med aktiviteter Hvordan deler I oftest børnene op i forbindelse med de planlagte aktiviteter? Medarbejdere Vi deler op efter alder 26 % 20 % Vi deler op efter køn 4 % 3 % Vi deler op for at skabe nye relationer 21 % 17 % Vi deler ikke børnene op 42 % 45 % Andet 12 % 19 % Total 105 % 104 % n Anmærkning: Tallene summerer til mere end 100 % fordi nogle respondenter har givet mere end ét svar på spørgsmålet. Både ledere og medarbejdere er ret splittede i spørgsmålet om hvad der er mest i centrum for indsatsen, fællesskabet eller det enkelte barn. 57 % oplyser at fællesskabet er i centrum, 43 % det enkelte barn. Jf. Tabel 5. Tabel 5 Centrum for den pædagogiske indsats Hvad oplever du er mest i centrum for jeres pædagogiske indsats? Medarbejdere Fællesskabet 57 % 57 % Det enkelte barns udvikling 43 % 43 % 100 % n Et sidste aspekt af den pædagogiske praksis er de fysiske rammer. Deri ligger blandt andet udendørs arealer, legetøj, udstyr, lokaler, mv. Tabel 6 viser tilfredsheden med de fysiske rammer, i forhold til SFO ens funktion. 14 Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september 2005

15 Tabel 6 De fysiske rammer I hvilken grad vurderer du at den SFO du arbejder i, alt i alt har passende fysiske rammer til at opfylde sine funktioner? Medarbejdere I høj grad 34 % 31 % I nogen grad 49 % 50 % I mindre grad 14 % 17 % Slet ikke 3 % 2 % 100 % n Tilfredsheden med de fysiske rammer er blandet. Der er flere som i høj grad er tilfredse, end som i mindre grad er tilfredse, både blandt ledere og medarbejdere, så der er altså en overvægt i positiv retning. Der er henholdsvis 17 % og 19 % som i mindre grad eller slet ikke er tilfredse. En nærmere analyse af datamaterialet viser at de mandlige medarbejdere er mere utilfredse med de fysiske rammer end de kvindelige. Måske tænkes der især på de udendørs rammer, mændene er nemlig som nævnt mere tilbøjelige end kvinderne til at dyrke sportslige aktiviteter med børnene. Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september

16 4 SFO og undervisning Et af formålene med undersøgelserne er at belyse samarbejdet imellem lærere og SFOmedarbejdere. Derfor indgår i spørgeskemaet en række spørgsmål om kontaktfladen mellem SFO og undervisningsdelen både om de faktuelle forhold såsom lokale- og medarbejderfællesskab, men også om holdninger til hvordan kontakten mellem de to bør være. Der er et flertal, både blandt ledere og medarbejdere, som finder at undervisningen og SFO en er klart adskilte. Det er især lederne der oplever adskillelsen. Det viser Tabel 7 herunder. Tabel 7 Overgang mellem undervisning og SFO Hvilket af de følgende udsagn passer bedst på din skole? Medarbejdere Der er en glidende overgang mellem undervisning og SFO 37 % 44 % Undervisningen og SFO en er klart adskilte 63 % 56 % 100 % n Den oplevede adskillelse mellem SFO og undervisning stemmer meget godt overens med holdningen til hvordan forholdene burde være, i den forstand at der også er et flertal som finder det er vigtigere at SFO og undervisning er klart adskilte, end at der er en sammenhæng mellem SFO og undervisning. Se Tabel 8. Tabel 8 Holdning til sammenhængen mellem undervisning og SFO Hvad synes du er vigtigst? Medarbejdere At der er en sammenhæng mellem undervisningen og SFO, så børnene oplever en rød tråd i hverdag og aktiviteter At SFO og undervisning er klart adskilte, sådan at barnet kan udfolde sig forskelligt i forskellige aktiviteter 40 % 34 % 60 % 66 % 100 % n Tabel 7 og Tabel 8 viser, at mens lederne i højere grad end medarbejderne oplever en klar adskillelse, så er det især medarbejderne der mener at en klar adskillelse er vigtig. (Den sidste forskel, i Tabel 8, er dog ikke statistisk signifikant.) For at undersøge sammenhængen mellem holdningen til adskillelse mellem SFO og undervisning, og oplevelsen af de faktiske forhold, er udarbejdet en krydstabel mellem de to spørgsmål. Denne ses i Tabel Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september 2005

17 Tabel 9 SFO kontra undervisning: Sammenhæng mellem holdning og virkelighed (ledere) Hvilket af de følgende udsagn passer bedst på din skole? Glidende overgang ml. undervisning og SFO Undervisningen og SFO klart adskilte Hvad synes du er vigtigst? Sammenhæng mellem undervisningen og SFO, så børnene oplever en rød tråd i hverdag og aktiviteter SFO og undervisning er klart adskilte, så barnet kan udfolde sig forskelligt i forskellige aktiviteter 70 % 22 % 30 % 78 % 100 % n Af Tabel 9 ses at SFO-ledere som mener der på deres skole er en glidende overgang mellem undervisning og SFO er mere tilbøjelige end andre ledere til også at foretrække en sammenhæng mellem undervisning og SFO. Årsagen til at der en klar sammenhæng mellem holdning og faktiske forhold, kan være at man påvirker dagligdagen så den svarer til ens opfattelse af hvordan tingene bør organiseres. Årsagssammenhængen kan dog også tænkes at gå den modsatte retning: At ens holdninger formes af de faktiske omstændigheder man arbejder under. I øvrigt gælder den samme tendens for medarbejdere (krydstabellen er dog udeladt). Et udtryk for den fysiske kontakt mellem SFO og undervisning er lokalefællesskabet. Det ses i Tabel 10. Tabel 10 Lokalefællesskab Har I egne lokaler i SFO en, eller har i lokalefællesskab/delelokaler med undervisningsdelen? Vi har egne lokaler 66 % Vi har lokalefællesskab/delelokaler 34 % n % af lederne oplyser at SFO en har egne lokaler, resten at der er et lokalefællesskab. Spørgsmålet er blevet besvaret af 431 ud 510 ledere i undersøgelsen, svarende til 85 %. Grunden til de manglende svar er især at en del har misforstået spørgsmålet og sat to krydser. Disse svar er ikke talt med. Lokalefællesskabet er naturligvis mest relevant i de tilfælde hvor SFO en er placeret tæt på selve skolen. Det er den i 88 % af tilfældene, viser Tabel 11. Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september

18 Tabel 11 Placering af SFO i forhold til skole Er SFO en placeret på skolens område (samme matrikel)? Ja, den er placeret på skolens område 88 % Nej, de er adskilt 12 % n 500 Et andet faktuelt aspekt af kontakten mellem SFO og undervisning, er overlappet af medarbejdere mellem de to lærernes deltagelse i SFO-aktiviteter og SFO-medarbejdernes deltagelse i undervisningsdelen. Dette belyses af Tabel 12 og Tabel 13. Tabel 12 SFO-medarbejdere i undervisningsdelen Hvor mange af SFO ens medarbejdere har timer i undervisningsdelen? Medarbejdere Alle 17 % 18 % Over halvdelen 27 % 27 % Halvdelen 10 % 12 % Under halvdelen 23 % 23 % Ingen 22 % 20 % 100 % n Tabel 13 Lærere i SFO Er der lærere som deltager i aktiviteter i SFO? Medarbejdere Ja 11 % Nej 89 % n 453 Det er betryggende for datakvaliteten at ledere og medarbejdere har stort set samme svarfordeling på et faktuelt spørgsmål som antallet af SFO-medarbejdere der har timer i undervisningsdelen i Tabel 12. I omkring halvdelen af SFO erne er det mindst halvdelen af medarbejderne der har timer i undervisningsdelen. I cirka 20 % er der slet ingen af medarbejderne der bruger timer i undervisningsdelen. (Tallene varierer en lille smule alt efter om man ser på medarbejder- eller på lederundersøgelsen.) Den modsatte vej rundt er kontakten mindre; 11 % af SFO-medarbejderne oplyser at der på deres skole er lærere som deltager i SFO-aktiviteter. Overraskende nok viser en signifikanstest (krydstabellen udeladt her) at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem om lærere deltager i SFO-aktiviteter, og om SFOmedarbejdere har timer i undervisningen. 18 Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september 2005

19 Der er derimod en sammenhæng mellem oplevelsen af en glidende overgang mellem SFO og undervisning på den ene side, og SFO-medarbejdernes deltagelse i undervisningen. Tabel 14 herunder viser at SFO er med en glidende overgang til undervisningen, typiske har flere -medarbejdere med timer i undervisningsdelen. Dette er ikke overraskende; SFOdeltagelse i undervisningen kan netop være med til at skabe en glidende overgang. Tabel 14 Overgang mellem SFO/undervisning kontra timer i undervisningen (medarbejdere ) Hvilket af de følgende udsagn passer bedst på din skole? Hvor mange af SFO ens medarbejdere har timer i undervisningsdelen? Glidende overgang ml. undervisning og SFO Undervisningen og SFO klart adskilte Alle 24 % 14 % Over halvdelen 33 % 23 % Halvdelen 15 % 10 % Under halvdelen 17 % 27 % Ingen 12 % 26 % 100 % n Tabel 15 Timer i undervisningsdelen Har du selv timer i undervisningsdelen? Medarbejdere Ja 60 % Nej 40 % n 454 Tabel 15 viser at 60 % af medarbejderne selv har timer i undervisningsdelen. Det stemmer udmærket overens med Tabel 12 som viser at i de 80 % af SFO erne der har medarbejdere i undervisningen, drejer det sig typisk om over halvdelen af medarbejderne. Hvor mange timer det drejer sig om, viser Tabel 16. Her ses at der er betydelig forskel på hvor mange timer medarbejderne bruger i undervisningsdelen 29 % bruger fire timer eller mindre, mens 20 % bruger 11 timer eller mere. Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september

20 Tabel 16 Antal timer i undervisningsdelen Hvor mange timer har du i undervisningsdelen? Medarbejdere 1-4 timer 29 % 5-7 timer 27 % 8-10 timer 24 % 11 timer eller flere 20 % n 242 Samarbejdet mellem SFO og undervisningsdelen, kan ske i forbindelse med fælles temaer, f.eks. om trafik eller natur. Hvor hyppigt det sker, ses i Tabel 17. Tabel 17 Samarbejde mellem SFO og lærerne Hvor ofte samarbejder I med skolens lærere om fælles temaer for børnene (trafik, natur eller lignende), som går igen både i undervisningen og i SFO? Medarbejdere Ofte 8 % Nogle gange 26 % Sjældent 39 % Aldrig 28 % n 455 Det temabaserede samarbejde mellem SFO-medarbejdere og lærere er ikke ukendt, 34 % af medarbejderne angiver at det forekommer ofte eller nogle gange. Men omvendt oplyser resten, et flertal på 67 %, at det sker sjældent eller aldrig. Til gengæld er det hovedparten, 59 %, af medarbejderne der har mulighed for at deltage i planlægningen af aktiviteter i undervisningsdelen. Det viser Tabel 18. Tabel 18 Deltagelse i planlægning i undervisningsdelen Har du mulighed for at deltage i planlægningen af aktiviteter i undervisningsdelen inden for tid til andet arbejde? Medarbejdere Ja 59 % Nej 41 % n 449 Det er de færreste SFO-medarbejdere der aldrig taler pædagogik med lærerne. 46 % har ofte pædagogiske drøftelser, mens en lidt større andel, 52 %, tager samtalerne når der opstår et konkret behov i forhold til bestemte børn. 20 Pædagogisk praksis i SFO. TNS Gallup, september 2005

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Skolefritidsordninger

Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger Mellem skole- og fritidspædagogik 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Skolefritidsordninger 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGINSTITUTIONER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGINSTITUTIONER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGINSTITUTIONER Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner Projektperiode: April 2007 - juli 2007 Projektnr.:

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet har besluttet,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Evaluering Forårs SFO 2017

Evaluering Forårs SFO 2017 Evaluering Forårs SFO 2017 August 2017 I Faaborg-Midtfyn Kommune blev det i efteråret 2016 besluttet, at der skulle være en Forårs SFO fra 1. april 2017. Forårs SFOen blev derefter planlagt i samarbejde

Læs mere

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune

Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune Økonomiudvalget 19.06.2012 Punktnr. 165, bilag 1 Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune J. nr. 87.15.00P20 Sag: 2011/08405 010 Indhold Indhold... 2 Trivselsmåling 2012... 3 Resume:... 3 Metode... 4 Svarprocent...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I

UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I Til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2018 UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I 2014-2018 UNDERSØGELSE AF FORÆLDREPERSPEKTIVER

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Bilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet

Bilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet 2007 Bilag til Elevplaner 2007 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

Indledning. Baggrund for undersøgelsen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Personale. En rapport baseret på resultaterne af spørgeskemaundersøgelse gennemført i april Dagtilbudsområdet.

Brugertilfredshedsundersøgelse Personale. En rapport baseret på resultaterne af spørgeskemaundersøgelse gennemført i april Dagtilbudsområdet. Brugertilfredshedsundersøgelse Personale En rapport baseret på resultaterne af spørgeskemaundersøgelse gennemført i april 2018. Dagtilbudsområdet. Indhold Personaletilfredshed... 3 Tilfredshed, personale...

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2016

Brugertilfredshed i SOF 2016 Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Byrådsservice Odder Kommune 2008 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med brugerundersøgelsen... 2 2. Design

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Forældretilfredshed 2014

Forældretilfredshed 2014 Antal svar: 22, svarprocent: 81% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede de gode erfaringer

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2011

Medlemsundersøgelse 2011 Medlemsundersøgelse 2011 September 2011 1 Indhold Sammenfatning..3 Hvordan ser det typiske skolebestyrelsesmedlem ud?...4 Skolerne 5 Skolebestyrelsernes virksomhed.7 Bistand fra Skole og Forældre 9 Hvor

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE

Læs mere

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor 15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse for modtagere af genoptræning 2018 6. marts 2019 2 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1. Baggrund... 5 2. Indkomne svar... 6 2.1. Besvarelser... 6 2.2. Om respondenterne...

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)... 4 Børnenes trivsel... 6 Børnenes sundhed... 7 SPROGVURDERING... 8 Børnenes sprog... 8 LEGE- OG LÆRINGSMILJØ...12

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF

TÅRNBY GYMNASIUM & HF TÅRNBY GYMNASIUM & HF Undervisningsmiljøvurdering 15/16 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund og metode... 3 2 Sammenfatning og anbefalinger... 4 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation... 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG

Læs mere