Udviklingsbistand på Twitter

Transkript

1 Udviklingsbistand på Twitter - Et speciale om brugen af Twitterhashtagget, #dkaid Et speciale i Kommunikation Roskilde Universitet, April 2015 Af Martijn Johansen Vejleder: Lisbeth Frølunde

2 Sideblad UdviklingsbistandpåTwitter #EtspecialeombrugenafTwitterhashtagget,#dkaid. SpecialeiKommunikation RoskildeUniversitet April2015 Specialeterudarbejdetaf: MartijnJohansen Studienummer,41916 Vejledtaf: LisbethFrølunde Antalanslag: Normalsider:79,9 Formidlingsartikelogbilag: Formidlingsartikelfindesbagest,mensbilagervedlagtsomsærskiltePDF#filer. 1 1

3 Abstract Thismaster sthesiscontainsanexplorationoftheuse,ofthetwitterhashtag #dkaid.thehashtagisusedforcategorizingconversationsrelatingtodanish developmentandaidwork.itwasintroducedinmay2013,andsincethenthe useofthehashtaghasseenamajorrise.thethesiswillattempttoanswera numberofquestionsregardingtwitterasacommunicationplatform,theuseof #dkaid,theusersof#dkaidandtherelationsbetweentheseusers. TheoryaboutTwitterandaboutthenetworksocietywillintroduceanumberof conceptsthatwillbediscussedinrelationtoempiricalfindings.amongthese conceptsthethesiswillintroduce,the$public$sphere,twitterasanecho$chamber,$ relationsbetweenjournalists,politiciansandtwitterandtheshiftfromthe informationsocietytothenetworksociety,asproposedbymanuelcastells. Methodicallythethesisconsistofaquantitativecontentanalysisofalloriginal tweetscontaining#dkaidfrom20 th ofoctober2014until16 th ofnovember 2014.Alltweetsaredividedintothemes,categoricaltypesandsenders.Itshows that#dkaidisbeingusedactivelybyaquitehomogeneousgroup,whichmainly consistofpeoplewithdirectrelationstodanishdevelopmentorganisations.it alsoshowsthatthethemesbeingontheagendain#dkaid,isquitesimilartothe agendainthemainstreammedia.duringtheperiodofanalysisthegovernment suggestedacutinthedanishdevelopmentaid,whichwasthemain#topicinthe periodofanalysis. Besidesthecontentanalysisthethesismethodicallyalsoconsistsofsix interviewswith6activeusersof#dkaid.theinterviewsgiveperspectivesabout thereasonsandstrategiesbehindtheuseoftwitterinthedanishdevelopment andaidcommunity. 2 2

4 3 Indholdsfortegnelse 1.Introduktion Problemfelt Problemformulering Kapitelgennemgang Motivation Kontekst:Danskudviklingsbistandogfinanslovsforhandlingerne IntroduktiontilTwitter...13 Twittersommedie...13 Twittersstruktur...16 Twitterogpressen...19 Twitterogpolitikere Forskningpåområdet Teori Hermeneutik TeoretiskeperspektiverpåbrugenafTwitter...28 Ekkokammer...28 Twittersomenoffentligsfære? Castellsognetværkssamfundet...32 Etnetværksperspektiv...33 Knudepunkter...35 Netværksbetydningforsamfundet...36 Netværkskampagner...37 Opsamlingomnetværksperspektivet Metode Indholdsanalyse...40 Hvaderenindholdsanalyse?...40 Dentolkendeindholdsanalyse...41 Udfordringervedtolkendekodning...42 Dentolkendetilgang...43 Kodningenskvalitet Fremgangsmåde Kodningsprocessen...48 Frasorteringaftweets...48 Onlineværktøjer...48 Etiskeovervejelseromkringbrugaftweets...49 Fejlkilder Interviews...50 Interviewpersoner...53 Kodningafinterviews Analyse Resultaterfraindholdsanalysen...58 Temaer...58 Kategorier...59 Oplægtildialog...64 Afsendere...65 Konklusionerpåindholdsanalysen Kvalitativanalyse

5 #Dkaidsomdiskussionsarena...67 #Dkaidsomekkokammer...69 #Dkaidsomnetværk...74 Samarbejdeimellemngo er...78 Kampagnen...80 Organisationerogprivateprofiler...83 Interaktionogdelingafnyhederpåtværsafrum...87 Pressensrollei#dkaid...91 #Dkaidogpolitikere DiskussionogKonklusion Diskussion konklusion Refleksionoverteoretiskeogmetodiskevalg Litteraturliste Akademisketekster Artiklerframedieroginternetsider Internetsider Politiskeoplæg Billeder Figurer Interviews Bilagsliste FormidlingsWartikel Overvejelseromkringartiklen Artikel:Kvidrenomudvikling

6 #1 Introduktion 5 5

7 1.1Problemfelt Detdanskebistands#ogudviklingsmiljøharmangeinteressenter;politikere, borgere,journalister,donorer,professionelleudviklingsarbejdereforbareat nævnenogle.finansieretafskattepengeviaudviklingsbistandenogviaprivate donationererdetaltidethedtemne,bådeblandtpolitikere,journalisterogi befolkningen.deteretemne,somofteerpådagsordenenbådeitraditionelle mediersomaviserogtv,nårenaktuelsagdukkeropsåsombesparelserpå udviklingsbistanden,menogsåpåsocialemediersomfacebookogtwitter.de forskelligemediersynesatblivebrugtmedforskelligeformålogmedforskellige afsendereogmålgrupper.dettespecialehartilformålatlaveendybdegående analyseafdetdanskeudviklingsmiljøsbrugaftwittermedfokuspåhashtagget #dkaid. 1 Sidenaktørerfradetdanskeudviklingsmiljøimaj2013besluttedesigforatgøre hashtagget#dkaidtildet officielle udviklingshashtag,erbrugenaftwitter stegeteksplosivthosdanskeudviklingsorganisationer 2 ogandreaktørermed interesseforfeltet.frad.4/8 3/92014,blev#dkaidbrugt1778gangepå Twitter( graffraenartikelialtinget(dalgaard&frandsen2014). Figur1 1Idettespecialevil#dkaidomtalessometrum.Detharudelukkendeensprogligbetydning, hvilketeksempelviskommertiludtrykianalysenafhvilkeaktører,derertilstedei#dkaid. 2 Udviklingsorganisationeromtalessomngo er(nongovernmentalorganisations) 6 6

8 Mangedanskengo erharofficielletwitterprofiler,hvorderbl.a.tweetes 3 om aktuellepolitiskesager,projekteriudviklingslandeogkampagner.derudover harmangengo ermedarbejderemed private profiler,somtweeterom udviklingsrelateretstof,oftemedrelationtilorganisationen. EksempelvisharRødeKors generalsekretærandersladekarl(@andersladekarl) 4921følgere(5/3 2015),somfølgerhansfærdenrundttilverdens brændpunkter,hvorfrahantweeterpersonligtomsineoplevelsermedrelation tilrødekors arbejde.denofficiellerødekorsprofil(@danskrodekors)har derimod kun 3538følgere,ogblivermestbrugttilatgøreopmærksompåRøde Kors overordnedearbejde.detoslagsprofilersynesathaveforskelligeformål, menbidragertilrødekors samledekommunikation.påforskelligemåderog vedatdækkeforskelligenuancer.jegønskerbl.a.pådennebaggrundat undersøgehvordanrelationenermellemenkeltpersonersogorganisationers kontii#dkaid,ogomdetoverhovedetgivermeningattaleomenadskillelse mellemdetprivateogprofessionellepåtwitter. Selvomdedanskengo erkæmperforetoverordnetfællesmålommindre fattigdomiverden,erdeienkonkurrencesituationomkringdonationerogplads imedierne.dererriftomdenbegrænsedemedietid,ogngo ernelaver opsigtsvækkendekampagner,foratdendanskebefolkninglæggermærketil netopdem.jegvilundersøgehvilkemålgrupper,derertilstedepåtwitter, hvordandisseadresseresogmedhvilkeformål. Påtrodsafkonkurrencesituationensynesderatværemulighederfor samarbejdeogevt.fællestwitterkampagner,foratskabeopmærksomhedom bestemtesager.jegvilundersøgeom,oghvordandersamarbejdesimellem ngo ernepåtwitterogimellemenkeltaktøreri#dkaid. Udoverngo erneogmedarbejderneherfra,findesderenrækkemedierog journalistermedfokuspåudviklingsspørgsmål,somoperererpåtwitterog 3AttweeteeretverbumforatlaveetopslagpåTwitter.Entweeperetnavneord,foren Twitterbruger. 7 7

9 bruger#dkaid.udviklingsspecifikkemediersomu#landsnyt.dkog Altinget/Udviklingeraktive,ligesombrederedanskemediersomPolitiken, Jyllands#Posten,ogjournalisterherfraogsåeraktive,nårenudviklingspolitisk sagrammerdagsordenen.althvaddertweetesersomudgangspunktoffentligt, ogdeterderforinteressantatundersøge,hvorledesderspekuleresipressens tilstedeværelsepåtwitter,ogsåsominaktiv,observerendeaktør.jegvil undersøge,hvilkenrollepressenspillerforudviklingsmiljøetsagereni#dkaid. Dererogsåenrækkepolitikeretilstedei#dkaid.Mestfremtrædendesynesat værepolitikeremedudviklingsbistandsomhovedområde,somhandels#og udviklingsminister,mogensjensen,ogudviklingspolitiskeordførerefra forskelligepartier,hvoreksempelvismettegjerskovfrasocialdemokraterneer megetaktiv.nårudviklingspolitiskeemnerrammerdenbrededagsorden,synes deratdukkeflerepolitikereop,ogsådesomikkenormaltbeskæftigersigmed udviklingsbistand.jegønskeratundersøgehvilkenrollepolitikernes tilstedeværelsespilleri#dkaid,oghvordanudviklingsmiljøetagereriforholdtil politikerne. Medudgangspunktietnetværksperspektivogvedhjælpafenindholdsanalyse, samtenrækkeinterviewsviljegidettespecialeforsøgeatbesvaredeovenfor skitseredespørgsmålsamtdanneetoverblikover,hvilkeformål,twittersynes atblivebrugttilidettemiljø.denoverordnedeproblemformuleringfordette specialeer: 1.2Problemformulering Hvordan$kan$Twitter$og$hashtagget$#dkaid$forstås$som$kommunikationsplatform$ for$det$danske$bistands<$og$udviklingsmiljø?$ Hvilke$aktører$er$til$stede,$og$hvilken$betydning$har$deres$tilstedeværelse$i$ #dkaid?$ Med$hvilke$formål$bruges$#dkaid$af$forskellige$aktører,$og$opnås$disse$ formål$efter$hensigten?$ Hvilken$rolle$spiller$Twitter$I$forhold$til$andre$medier$for$det$danske$ udviklingsmiljø?$ 8 8

10 1.3Kapitelgennemgang Problemfeltog formulering Introduktiontilspecialetsemne#ogproblemfeltmed redegørelseforarbejdsspørgsmålogproblemformuering. AktuelkontekstogintroduktiontilTwitter Præsentationafdensamfundsmæssigeogpolitiskekontekstsomvedrørerdansk udviklingsbistand,ogdermeddenrammespecialetsfokusliggerindenfor.herefter enpræsentationaftwitter,meddefinitionafmedie,strukturerogforskellige aktørersbrug. Teori Præsentationafspecialetsteoretiske udgangspunktsomudoverenkort videnskabsteoretiskbetragtningvil præsentereenrækkeperspektiverpå Twitters,samtenintroduktiontil ManuelCastells netværksperspektiv. Metodeogresultater Præsentationafmetodiskeovervejelser bagindholdsanalysen,af4ugersoriginale tweetsmed#dkaidsamt interviewundersøgelsen.bl.a.med beskrivelserafinterviewpersoner. Analyse Todeltanalysesomiførstedelvilpræsentereresultaterfraindholdsanalysen,ogi andendelvilanalyseremedudgangspunktienrækketemaersomteorien, indholdsanalysenogintervieweneharbelyst.indenforhvertafdissetemaer,viljeg påbaggrundafempirienanalysere,hvordan#dkaidbruges,ogforståsafaktørerne selv. Diskussionogkonklusion Diskussionafanalysensresultater,somførertilensamletkonklusionogbesvarelse afspecialetsproblemformulering. 9 9

11 1.4Motivation Minmotivationforatskrivedettespecialebunderieninteresseforinternational udvikling,digitalemedierogenfascinationafdissemediersindflydelsepå samfundet.jegfinderdetvigtigtatundersøge,hvorforudviklingsmiljøethar tagettwittertilsig,oghvilketpotentialebrugenafdettemediehar. Minegenindgangtiludviklingsmiljøetbunderi2,5årsstudiejobhos civilsamfundsplatformenglobaltfokus,sombl.a.stodbagkampagnenen$ politikerskabt$katastrofe.detskalnævnes,atjegintethavdemedkampagnenat gøre,menatjegimintidhosglobaltfokusharfåetetdybtindblikimiljøet. Dennerolleharindflydelsepåmintilgangtilogforståelseafempirien,ogisæri forholdtilkodningeniindholdsanalysen. Tilenrækkearrangementeriudviklingsmiljøetharjegsetskærme,hvorpå deltagernestweetsmedetellerflerebestemtehashtagserblevetvist.jeghar observeretetstortfokuspåhashtagstilmøder,menogsåikampagnerfra ngo erne.interntimiljøeterfolkbegyndtatmødesogtaleomdenfællesbrugaf mediettilsåkaldtetweet#ups(gregersen2014),hvorjegselvhardeltagetiet enkelt.hervarderdiskussioneromdenfællesbrugaftwitter,og inspirationsforedragudefra.dettestorefokuspåtwitterharpirretmin nysgerrighed,tilatdykkenedidetteemne. Dererikkelavetspecifikkeundersøgelserafdetdanskeudviklingsmiljøsbrugaf Twitterogdetermithåb,atdettespecialekanværemedtilatudfyldeet tomrumiforskningen,ogværebehjælpeligtfordedanskengo erideresbrugaf Twitter.Jeghåber,atspecialetsformidlingsartikelvilværemedtilatsprede mineresultater,ligesomjegvilpræsenteredisseresultatertilettweet#up. DerudoverskalTwitterbrugestilatsprededenviden,deropnåsidettespeciale

12 1.5Kontekst:Danskudviklingsbistandog finanslovsforhandlingerne2015 Sombaggrundfordettespecialefinderjegdetvigtigtmedetkortopridsaf vilkårenefordanskudviklingsbistandogdenaktuellesituationunderspecialets tilblivelse.finanslovsforhandlingernefor2015,sombeskriveslængerenedei detteafsnit,harhaftendirekteindflydelsepåmitindsamledeempiriogbør derfornævnesheristarten.derudovererenkortbaggrundmedtilatvise, hvorfordetervigtigtmedetspecialeomdettemiljøsbrugaftwittersatien samfundsmæssigkontekst. Danmarkharimangeårværetetafdelandeiverden,derhargivetmest udviklingsbistand.i2013vardanmarketafkun5lande,derlevedeoptilfn s målsætningomatgivemindst0,7%afbnpiudviklingsbistand(ravn#pedersen& Rahbek2014).Bistandengivesigennemforskelligeprogrammersombilateral bistand,igennemngo er,tilmiljø#ogklimabistandm.fl.(danida2014).i2015 bliverderifinanslovenlagtoptilatderskalgives16,893mia.kr.istatslig bistand,hvoraf1,103mia.kr.givesigennemngo erne. Størstedelenafstøttentilngo ernegivesigennemdensåkaldterammeaftale, hvororganisationernesiden2005selvharskulletbidragemed20%afderes samledebudget.før2005kunnedefungeresom100% statsfinansierede(danida2012).denneselvfinansieringforegårigennem donorer,privatstøtteogindsamlinger.detteændredekravtilfinansieringhar hafteneffektpångo erneskommunikation,somnuihøjgradfokuserespå fundraising. Dendanskeudviklingsbistandudgørpt.0,85%afBNPogpåtrodsafregeringens erklæredemålomatbringedenoppå1%(regeringen2011),erdetnærmere gåetdenandenvej.midtidenperiode,hvorempirientildettespecialeblev indsamlet,gikderetchokigennemudviklingsmiljøet.regeringens finanslovsforslagfor2015indeholdtetforslagomattageyderligere2,5mia.kr, udoverdeniforvejenallokeredeenemilliard,fraudviklingsbistanden,fori stedetatbrugepengenepådetøgedeantalasylansøgeresomisærkrigeni 11 11

13 Syrienharværetskyldi.Detvillebringedensamlededelafudviklingsbistanden, sombrugespåasyloppåca.20%(heinskou&klarskov2014).ifølgeoecd# reglerkanetoecd#landbrugeendelafsinudviklingsbistand,på asyludgifter(vilby2014),såpåpapiretvarderikketaleombesparelser,men omprioriteringersomregeringenogsåselvkaldtedet. Regeringensforslagstartedeenheftigdebatibådetraditionellemedier,ogpå socialemedier.enrækkengo ergiksammenomatlaveenkampagnemed budskabetom,atdettevilleendeudien$politikerskabt$katastrofe(globaltfokus).$$ Billede1 Hersammenlignedede$regeringensudspilmedstorehumanitærekatastrofer, meddetletforståeligeargument,atmindredanskudviklingsbistandvilskabe katastroferogdermedflereflygtningeogasylansøgere,somdeomprioriterede pengeellersskalbrugestil.idageneomkringd.6/ ,varngo erne massivttilstedeiaviser,tvogradiohvorgeneralsekretærerog kommunikationsfolkfraforskelligengo erspredtebudskabetombesparelsernes konsekvenser.påtwitterfyldtebesparelserneogsåmeget.senereispecialetvil jegpræsentereresultaterfraenindholdsanalyseaf1561tweets,overenperiode på4uger.herfyldtetweetsmeddirekterelationtilbesparelserne24,29%.efter etmassivtpresfrango erneogenlængereforhandlingsrundeendtedetmed,at dertilenstartvilflyttes1mia.tilasylmedmulighedforenhalvmia.mere.altså 1#1,5mia.,mindreendførstforeslået.Sombeskrevethardettespecialetil hensigt,atkommemedensamletanalyseaf,hvordantwitterog#dkaidkan forståssomenkommunikationsplatformforudviklingsmiljøet.grundet regeringensudspil,ogdettesstoreindflydelsepåminempiri,vildetteværeet 12 12

14 gennemgåendetemaigennemhelespecialet,dadetkanværemedtilat eksemplificerebrugenaftwitterienkonkretsag. 1.6IntroduktiontilTwitter Socialemediererblevetendelafhverdagenforbådeprivatedanskere, virksomheder,politikere,pressenogngo er.specieltfacebookharværet danskernesforetrukne,socialemedie,gennemetlængerestykketid,ogder findesnuover3,4millionerdanskeprofiler(haug2013).twittersynesdog,at værevedfindesitståstedidanmark,hvorantalletafdansketweepserstegetfra i2010tilover i2013. Twittersommedie IfølgeDhirajMurthy,forfattertilbogenTwitter(2013)erTwittersvigtigste karakteristika,atstrukturen,modsattraditionellemedier,læggeroptil interactive$multicasting.multicastingbetyder,atdetpåtwitterermange,som udsendertilmange.hvortraditionellemediersomradioogtv,senderfraen stationtilmangeseere,erdetpåtwittermangebrugere,derskaberogudsender indhold.twitterkankaldesetmange#til#mangemedie.deninteraktivedelligger, iatretweete,inkludereethashtag,enkortkommentarellerandettildet originaletweet,somkaninflueretweetetsviderefærd,ogmodtagelse.pådenne mådebliverindholdetskabtogændretafdetnetværk,derbefindersigpå Twitter.DenneegenskabspillerenstorrolleiTwittersbrugbarhedog popularitet,ogblivernævntifleresammenhængeigennemdettespeciale. Twitterkaldesafnogleforskereforetsocialtmedie(Murthy2013),mensandre kalderdetetsocialtnetværk(vandijck2013).dererforskelligedefinitioneraf begge,somfokusererpåforskelligeting.murthykaldereksempelvistwitteret socialtmedieogfokusererpåatalmindeligemennesker,ogikkeblot journalister,harmulighedforatproducereogpublicereindhold.tilgengæld kalderhanfacebookforetsocialtnetværk,dafokushererpåatplejepersonlige relationer.dermedikkesagt,atderikkebliverskabtbåndimellembrugereaf Twitter.Hovedfokusligger,ifølgeMurthy,bareikkepåvedligeholdelseafdisse bånd(murthy2013)

15 Denhollandskeprofessor,JosevanDijckharenandenopdelingogkaldernetop Twitterforetsocialtnetværk.HunharfokuspåTwittersevnetilatskabe netværkogopbyggeprofessionellerelationer.påtrodsafforskelligedefinitioner menerjegikke,atdeeruenige,deharblotforskelligedeleifokusogerogså enigeom,atderikkeerskarpeskelimellemkategorierne.deoverlapper hinandenpåflerepunkterogofteersocialenetværkvigtigeforatsprede nyhederskabtisocialemedier(vandijck2013).efterminmeningspillerbegge funktionerstorerolleriforklaringenpåtwitterspopularitetogbeggefunktioner vilværeicentrumidettespeciale.jegvildefineretwittersometsocialtmedie, medfokuspåbeggekvaliteter,hvilketviludmøntesigianalyseraf#dkaidsom netværkogtwittersometrumhvoralmindeligemenneskerkangenerere indhold. Murthyfortællervidere,atTwitterkankaldesenmikroblog.Enmikroblogeret tekstbaseretmedie,hvorindlægliggersigienstrømafandreindlæg.et almindeligtblogindlægkantypiskståalene,somentekstomkringenspecifik sag,mensetmikroblogindlægerendelafenkomplekssocialstruktur,hvordet enkelteindlægerisammenhængmedandreindlægomsammeemne.det enkelteindlægerderforendelafensamletsamtaleomdetteemne.påtwitter foregårdetvedkategoriseringiformafhashtags,hvor#dkaideksempelviser medtilatdefineredensamledesamtaleomkringdanskudviklingsarbejde.pået populærthashtagvilsamtalenheletidenværeigang,daallebrugerekanvære endelafdennesamtale.modsatsocialemedier,sominstagramellersociale netværksomfacebook,eraltindholdienmikroblogoffentligt,hvilketbetyderat allebrugeretilalletiderharetpotentieltstortpublikum.påtwitterkanen strategiskbrugafhashtagsellertagginghjælpeentweeptilatmålrettesit indhold,ogkandermedværemedtilatgøretweetstydeligereforspecifikke målgrupperelleretstørrepublikum(murthy2013). Twitterskriversigindienlangtraditionafmediermedfokuspåkortebeskeder, hvorgrænsenmellemdetprivateogdetoffentligeersløret.bl.a.nævnermurthy beskederskrevetpåoffentligetoiletter,radioogtelegraf.dererdogtostoreog 14 14

16 vigtigeforskellemellemtwitterogdetidligeremedier.denførsteforskelgårpå attweetserevigttilgængelige.debliverikkeslidtaf,ellerforvindernår opslagstavlenerfyldt,ogvilaltidkunnefindesigen.denandenstoreforskel handleromtilgængelighed.hvorenbeskedskrevetpåettoilet,kunkanlæsesaf etpublikum,deropholdersigidetsammefysiskerum,oghvorentelegrafer bundetaftelegrafnettet,hartwitterpotentialetilatrammelangtbredere.der skalværeinternetforbindelseforatmankanbrugetwitter,mendetkræverikke sågodtinternetellersåstærkecomputereellertelefoner,someksempelvis Facebook(Murthy2013).Twittersevnetilathaveensamtalelangtudover rumligebegrænsninger,fårmurthytilatbeskrivepublikummetpåtwitter således:$ Twitters$audience$can$be$thought$of$as$a$networked$ global$publics $ through$which$divergent$groups$and$individuals$from$around$the$world$are$ publicly$connected. (Murthy2013:19). EndvidereinddragerhanMcLuhansbegrebthe$global$village(McLuhan$1968,$i$ Murthy$2013).Ifølgedettevilteknologiskudviklingskabeglobalsamhørighedog bevidsthedmellemmennesker,somvilsamleverdenienformforglobal landsby.murthybringereteksempelom,menneskerettighedsaktivisteride mestfjerneegne,somkanrapportereomovergrebdirektetildenandensideaf kloden.begrebetomdenglobalelandsby,synesdogmeresometideal,endsom enrealitet,daikkealleerligeforbundne.vissebefolkningsgrupperog verdensdele,harstørremulighederforatværeforbundneogbevidsteomden globalesituationendandre.bl.a.grundetstrukturelle,økonomiskeog uddannelsesmæssigeforudsætninger.jegmenerdog,ligesommurthy,atverden idag,bl.a.grundetdigitalemedier,ermereforbundetendnogensindefør.ikke alleharsammemuligheder,menitaktmedatinternetogmobiltelefonerbliver udbredt,vilforbindelserimellemfolkpåtværsafklodenogsåudbredes. Twittererligesomdeflesteandresocialenetværkogmedierstyretaf kommercielleinteresser.strukturernegør,atvissetweetsogvissebrugerehar størrechanceforatblivesetendandre,altefterhvadtwittermenervilvære 15 15

17 mestpopulært.enpopulærtwitterbrugermedmangefølgerevilhavestørre mulighedforatfåeksponeretettweetendandre.detinteressanteerdog,atalle harmulighedforatbrydeigennem,hvisdertweetesnogetinteressantsom andrevildele.allekanpotentieltfåsuccespåtwitter,mendeterletterefor nogenendforandre.rentpraktiskforegårdetsådan,atalletweetsbliver indekseret.påbaggrundafenalgoritmeblivernogletweetsvist,fremfor andre(murthy2013).idettespecialeviljegikkekoncentreremigomalgoritmer ogsponsoreredetweets,damitfokusførstogfremmesterpåhashtagget#dkaid. Twittersstruktur BrugenafTwittererihøjgradbestemtafdesignogstrukturellemulighederog deterderforvigtigtmedenintroduktiontildette.twitteråbnedeimarts2006 sometsocialtmedie,dergiverbrugeremulighedforathavetids#og rummæssigeasynkronesamtaleroverinternettet.hverttweetmåhøjestfylde 140tegn,sammestørrelsesomenSMS.Twitterkanbådetilgåsfrasmartphones, tabletsogfracomputere. Timeline PåTwitterharhvertweepentimeline,hvoralaktiviteteroffentligttilgængeligt. Tweepskan lure påandretweeps timelinesogsealletweets,dissetidligere harskrevet.dethænderattweepsfortryderderestweetsogsletterdem,mende kanikkevidesigsikrepå,atdeervæk.andrebrugerekaniteorienhavetagetet billedeaftweetet,ogderfindessidersomwww.politwoops.com,dersomeneste funktionhar,atmankansøgeitweets,politikereharskrevetogsenerehar slettet. Påenbrugersegentimelinekandennetweepudoveratsesinegenaktivitet, ogsåseenstrømaftweetsfraandrebrugere,somdenneharvalgtatfølge.her kommerideenomdetprivatenyhedssiteispil.tweepsudvælgerandretweeps, somdegernevilhavenyhederfra,ogtweetsfradissedukkeropitimelinen.her kanmansammensættesit nyhedssite medtweetsfratraditionellemedier, organisationer,virksomhederogandreprivatebrugere.murthysammenligner 16 16

18 detmedatsiddemedentv#guide,hvormankanlæseetlilleudplukafhvadder foregårpådeenkeltekanaler,sommansåkanklikkesigindpåogsedenfulde kanal,pådeenkeltebrugeresprofileretpotentieltproblemvedatsammensætte sinegennyhedsstrømer,ifølgemurthy,atmandermedkanrisikerekunatfå nyheder,somunderstøttersineegneholdninger(murthy2013). Mentions Derkankommunikeresdirektetilandrebrugereved,atskrivedenanden tweeps,ellertilatgøreandretweepsopmærksommepå,atettweetellerenhel samtaleharinteressefordem.påtwittersproghedderdetenmention,menjeg vilidettespecialeomtaledetveddetmeremundrette,tagging.detkan eksempelvisværeenkommentartiludviklingspolitikken,hvor atfåetsvarfrahamellerforatgøreettweettydeligtforham.hvergangen tweeptagges,fårvedkommendeennotifikationomdette.murthybeskriver,at dennefunktionkanværemedtil,atskabeinteraktionudovernormalesociale netværk,eksempelvisvedatgivealmindeligemenneskermulighedforat interageredirektemedkendtepersonlighederellerpolitikere(murthy2013). Retweets Hvisentweeplæserettweet,somdennegernevildelemedsinefølgerekan dennevælgeatretweete,vedetklikpåetikondirekteitwitter.dermed videresendestweetettilalleretweeterensfølgere.pådennemådekanantalletaf folk,derseretenkelttweetvoksevedenformforsneboldseffekt.retweetshar storbetydningogfyldermegetpåtwitter.ifølgetalfraoverskrift.dkvar8 millionerafde27millionerdansketweetsi2013,retweets(bøgh#andersen 2013).Sefølgendeillustrationforhvilketweetsderkansesafhvem

19 Figur2 Hashtags Hashtagsbinderenkeltetweetssammenistørretemaer.Detbestårafet#tegn efterfulgtafetord,ensætningellerenforkortelse,sombeskriverhvadtemaet er.idettespecialevilmitinteresseområdeværealletweetstilføjet#dkaid.dker ligmeddanmark,ogaiderligmednødhjælps#ogudviklingsarbejde.dette hashtagomfatteraltsåtweetsomdansknødhjælps#ogudviklingsarbejde. IfølgeMurthy(2013)gørbrugenafhashtagsdetenkeltetweet,tilendelafen størresamtale,sombestårafalletweetsmeddettehashtag.idanmarker#dkpol detmestbrugtehashtag,sompåenenkeltdagkanblivebrugt2000gange,til nyheder,debatterogkommentareromkringdanskpolitik.i2014blev#dkpol brugtover gange(bøgh#andersen2014),ogifebruar2015hartv2 NEWSsågarstartetetTV#programompolitikernesbrugafsocialemediermed titlen#dkpol(elberth2015). Murthybeskriverdensamledestrømafhashtagsomkringetemnesåledes: 18 18

20 the$discourse$is$not$structured$around$directed$communication$between$ identified$interactants.$it$is$more$of$a$stream,$which$is$composed$of$a$ polyphony$of$voices$all$chiming$in. (Murthy2013:4) Densamledestrømaftweetsmedetbestemthashtagkanaltsåværemedtilat formeetbilledeafellerskabeendiskurs,omkringetbestemtemneelleren situation,derforegåriøjeblikket Twitterogpressen IfølgendeafsnitskitseresenrækkeperspektiverpåhvordanTwitterbrugesaf pressensomnyhedskilde.deterinteressantfordensenereanalyse,hvor betydningenafpressenstilstedeværelsepå#dkaidanalyseres.twittersforhold tilpressenognyhedsproduktionerkompliceret,ogderermangeaspekterat tagefatpå.murthynævnerbl.a.,citizenjournalism,delingafnyheder,fratweet tilnyhedogmulighedenforatbreakenyhedernærmestirealtid(murthy2013). JegvildogførstogfremmestkoncentreremigomTwittersrollesomkildei relationtiltraditioneljournalistik. DanskejournalistererflittigebrugereafTwitter.Påhjemmesiden ErnstPoulsensamletalledanskejournalister,somfindespåTwitter.Listenerpt. på2948(21/3 2015),hvilketsynesatværeethøjttal,ogettegnpåTwitters popularitetidennefaggruppe.ienkomparativundersøgelseafbrugenafsociale mediersomnyhedskildeiotteforskelligelandeskriverrasmuskleisnielsenog KimChristianSchrøderiintroduktionen,atdenøgedebrugafsocialemedier ændrerbådeproduktionenogkonsumptionenafnyheder.desocialemedierer medtilatændredentraditionellenyhedscyklus,tilenmerekompleks informationscyklus,hvoralmindeligemenneskerintegreresiproduktionenaf nyhederviadesocialemedier,ogdissesmulighederforproduktionaf indhold(nielsen&schrøder2014).idettespecialeerdetinteressantatsepå, hvordantwitterbrugesafjournalistersomkildetilnyheder,ogomtwitter brugesafudviklingsmiljøettilatvinklebestemtesager,eksempelvisi 19 19

21 forbindelsemedfinanslovsforslaget.jegvilikkegåiendybereudredning omkringkildebrugogagendasetting,mendeteroplagtatnævne,hvordan forskelligeteoretikereserpåtwittersrolleidennesammenhæng. $ Murthybeskriver,atjournalisterkanfølgehistorier,mensdeudfoldersigved hjælpaftwitter: Journalists$can$ sense $news$as$it$is$unfolding.$they$could$see$a$digital$ object$constituted$of$important$tweets$emerge$and$decide$to$contact$ Twitterers,$or$research$the$story$on$the$ground. (Murthy$2013:$54)$ Dererdogforskelligemeningeromihvilkengraddetbruges.Denengelske journalistogprofessoridigitalemedier,alfredhermidabeskriveriartiklen, #Journalism(2013),atkunetminimaltantalafjournalisterbrugerTwitter,tilat indhenteinformationogfindekilder.endvideremenerhanatdendiskurs,der finderstedpåtwitterometgiventemne,kunharenminimaleffektpå behandlingenafsammeemneipressen(hermida2013).hermidabyggersine pointerpåenrækkeundersøgelserfrarundtomkringiverden,ogselvomhans pointererværdathaveinmente,menerjegdetersværtatbrugehanspointer direkteiendanskkontekst.dentidligereomtalteundersøgelseafnielsen& Schrøder(2014)visertydeligeforskelligeikonsumptionenafnyhederfralandtil land,ogsammeforskelkanmegetvelværetilstedeiproduktionenafnyheder fralandtilland.jegharhaftsværtvedatfindereelleundersøgelserafhvor mangepresseklip,derkommerdirekteaftwitter,ogjegkanderforikkekomme nærmereindpå,hvormegetdetbrugesafdanskejournalistersomkildeog researchtilartikler. IsinartikelskriverHermidavidere,atstørregrupperafeksempelvisaktivister forsøgeratbrugetwittertilatvinkleemnerpåbestemtemåder,veddenstørre samtaledeerendelafpåtwitter: 20 20

22 The$research$on$the$use$of$Twitter$by$activists$points$to$how$news$frames$ are$negotiated$through$crowdsourced$practices$on$twitter. (Hermida$2013:$ 305)$ Deteridennesammenhænginteressantatsepå,hvordandensamledestrømaf tweetsomkringetemne,kanværeetforsøgpåatsætteenbestemtsagpå dagsordenen,ellerenbestemtvinkelpåenbestemtsag.murthybeskriver forholdetmellemtwitterogjournalistikvedbrugafhermidasbegrebambient$ news.detskalforståssom,attwittereretrum,hvorderaltidvilværenyhederi atmosfæren,somiltivoresatmosfære.brugeredragestilnoglenyhederfremfor andre.deterikkeenkeltetweetsderskabernyheder,mendensamledestrømaf tweetsomkringetvistemne.murthyforklarer,atingenkanfølgemedpåhele Twitterpåengang,ligesomingenkanfølgemedpåalleradiostationerpåen gang,menistedetkoncentrerersigomenenkeltkanal,etenkeltfeed,enkelte listerellerenkeltehashtags(murthy2013).derfordrejerdetsigforgruppereller personer,derønskerpressensopmærksomhedatgøresinsagsåsynligsom muligtforatfåjournalisternesopmærksomhed.pressenstilstedeværelsekan, ifølgemurthyoghermida,pådenmådehaveendirekteindflydelsepåhvordan deragerespåtwitter.idensenereanalyseviljeg,påbaggrundafinterviewene ogindholdsanalysen,diskutereomdetreeltlykkesaktørerfraudviklingsmiljøet atfåhistorieripressenvedbrugaftwitter,oghvilkeneffektpressens tilstedeværelseharpåbrugenaf#dkaid. Twitterogpolitikere IfølgendeafsnitpræsenteresenkelteperspektiverpåpolitikeresbrugafTwitter, sombringesispilidensenereanalyse. LigesomtilfældetermedjournalisterpåTwitter,forsøgerlektorvedSDU,Filip WalbergogjournalistErnstPoulsenatsamlealledanskepolitikeresomfindes påtwitterpåsidenwww.twitterpolitikere.dk.dererpt.samlet413 Twitterkonti(21/3 2015),tilhørendefolketings#,regional,ogEU#politikere.Ien undersøgelselavetafugebreveta4,omdeenkeltepartiersbrugafsociale 21 21

23 mediertyderdetpåattwittererpolitikernesforetruknesocialemedie.iløbetaf ethalvtår,november2013tilmaj2014,hardelavetenoptælling,somviserat dererlavet19.392originaletweetsafde179folketingsmedlemmer(rysgaard 2014).Tallenevisertydeligt,hvorpopulærtTwittererblandtdanskepolitikere, følgere. Jegvillegernepræsentereundersøgelserom,hvordanTwitterbrugesafdanske politikeretildialogogspredningafbudskaber,menjeghardesværreikke kunnetfindenogentalellerundersøgelserogjegmåderforgåudfra internationale,ogdermedsværtsammenligneligetal.ibogenpolitics$and$the$ Twitter$Revolution(2012)beskriverforfatterneJohnL.ParmeleeogShannonL. Bichardenstorindholdsanalyselaveti2010,somviseratTwitterbrugespå sammemådeafengelskeogamerikanskepolitikere,ogovervejendetilatfå politiskebudskaberud,snarereendtilatgåidialogmedborgere(parmelee& Bichard2012).IkonklusionenskriverParmeleeogBichardomforholdetmellem politiskeledereogbefolkningen: From$the$leaders $perspective,$the$relationship$is$based$on$using$twitter$ mainly$as$a$one<way$communication$vehicle$to$transmit$their$policies$and$ ideas.$however,$their$followers$want$to$use$twitter$as$a$forum$for$two<way$ communication$with$leaders$and$politically$interested$individuals.$as$a$ result,$many$followers$crave$engagement$with$leaders$but$often$are$left$ disappointed. (Parmelee$&$Bichard$2012:$206) IfølgeParmelee&Bicharderderaltsåforskelligeforventningertilbrugenaf Twitterhospolitikereogborgere.Omdetteertilfældetmellemdanskepolitikere ogrepræsentanterfraudviklingsmiljøetviljegvendetilbagetilidensenere analyse

24 1.7Forskningpåområdet Følgendeafsnitopridserkortandetforskningpåområdet,somikkedirekte brugesispecialet,menharfungeretsominspiration.dererlavetmange undersøgelserogforskningomkringngo erskommunikationogbrugafsociale medier.mindreerlavetspecifiktombrugenaftwitterogendnumindre analysererspecifikkehashtags. Twiplomacy(2014) TwiplomacyeretkvantitativtTwitter#studie,afdetamerikanskePR#Bureau Burson#Marsteller.Siden2012hardelavetetårligtstudieaf,hvordanTwitter brugesafverdensledereogministrepåglobaltplan$ogi2013lavededeogsåen analyseaf223twitterkonti,tilhørende101internationaleprofitognon#profit organisationer.herbeskriverdebl.a.,athalvdelenafalleanalyserede organisationer,ligesomdeflestestoredanskengo er,haroprettetpersonlige profiler,tilorganisationensledere(how$organizations$tweet).twiplomacy# studierneerudelukkendekvantitative,ogdererderforikkeanalyseretpåtypen aftweets.istudiethow$organisations$use$twitter,hardebrugtanalyseværktøjet Twitonomy,oghararbejdetmedmereend50variabler.Undersøgelsernehar fungeretsommetodiskinspirationfordettespeciale.$ CarolynBaumgarten(2011):Chirping$for$Charity:$How$U.S.$nonprofit$ Organizations$are$Using$Twitter$to$Foster$Dialogic$Communication EnandenkvantitativtilgangfinderviiCarolynBaumgartensstudieafden dialogiskedimensioniamerikanskengo ersbrugaftwitter.hunbeskriverat studiet investigates$how$nonprofits$are$making$dialogic$use$of$twitter,$and$ what$the$possibilities$of$social$media$can$present$for$nonprofits$in$the$ future (Baumgarten2011:5). Hunbeskriver5principperfordialogiskkommunikationformuleretafKent& Taylor(1998),sombl.a.byggerpåMartinBubersdialogiske kommunikationsteori.vedenindholdsanalyseafde19størsteamerikanske velgørenhedsorganisationerstwitter#profilerover14dage,kommerhunfremtil 23 23

25 tokonklusioner: 1:Ngo erskommunikationpåtwittererihøjgraddialogisk:58.8%afde analyseredetweets,indeholderenafdefemprincipperfordialogisk kommunikation 2:Specielttoafdefemprincipperfordialogiskkommunikationertilstede. The$dialogic$loop:Brugereerinviterettil,atinterageremed organisationen,hvilketkanforegåpåmangeforskelligemåder. 21.8% Conservation$of$visitors:Prøvermedlinkstilandreaf organisationensplatforme(hjemmeside,facebook,tumblrmf.l.) atfålæserentilatbliveiorganisationensunivers.23,5 %(Baumgarten2011:10) Studietsynesatkunnepåviseenhøjgradafdialogiskkommunikationblandtde undersøgteamerikanskengo er,menartiklenbeskriverikkeomderrentfaktisk harværetendialog.baumgartensundersøgelseharfungeretsominspirationfor minindholdsanalyse,ogjegharbl.a.delvistbrugthendesdefinitionafdialogisk kommunikation.mereomdetteimetodeafsnittet. AnandSheombar(2014&2014)1.$Impressions$of$social$media$use$by$Dutch$aid$ &$development$organisations(2014)$&$a$research$approach$for$investigating$social$ media$use$by$dutch$development$ngos(2013)$$ Denhollandskeforsker,AnandSheombar,harietpræstudietilsinPHD afhandlingundersøgthollandskengo ersbrugafsocialemedier.ien spørgeskemaundersøgelseblandt56ngo ersvarer91%,atdebrugertwitter, mens89%brugerfacebook.hanspørgerbl.a.tilbevæggrundeforbrugaf socialemedieroghvilkemålgrupperderarbejdesmed. IenandentekstharSheombarudvikletenmetodiskværktøjskassetilat undersøge,hvordanhollandskengo erbrugersocialemedier,sombyggerpå GroundedTheorykombineretmedCasestudy.Denstoreforskelpåhans 24 24

26 undersøgelserogminermitfokuspåetbestemthashtag,ogdeaktørerder brugerdette,menshansfokuserpångo erogderesbrugafsocialemedier. Sheombarskriveratderikkeerlavetandethollandskforskningafngo ersbrug afsocialemedier,hvilketbekræfterresultaterframinegenresearch. Selvomderermegetforskningpåområdet,erderikkemegetspecifiktom brugenaftwitterblandtngo er,ogsletikkeiforbindelsemedetspecifikt hashtag.bl.a.derforharjegvalgtatlaveenindholdsanalyse,såjegharkunnetgå udframinegenempiri

27 #2 Teori Ifølgendeafsnitpræsenteresspecialetsteoretiskegrundlag.Afsnittetstarter medenkortredegørelseafdetvidenskabsteoretiskegrundlag,hermeneutikken. HerefterbeskrivestoteoretiskebegrebervedrørendeTwitterogendelig præsenteresmanuelcastells perspektiveromnetværkssamfundet

28 2.1Hermeneutik Dettespecialesepistemologiskeståstedbyggerpåenhermeneutisk fortolkningsforståelse.detkommertiludtrykianalysenafspecialetsenkelte dele,somsættesisammenhængmedhelhedenogomvendt.detteernetop kernenidenhermeneutiskecirkel.steinarkvaleogsvendbrinkmannbeskriver detsåledes: Med$udgangspunkt$i$en$ofte$uklar$og$intuitiv$forståelse$af$teksten$som$ helhed$fortolkes$dens$forskellige$dele,$og$ud$fra$disse$fortolkninger$sættes$ delene$på$ny$i$relation$til$helheden. (KvaleogBrinkmann2008:233) Dennecirkulærefortolkningmellemdeleoghelhedkan,ifølgeKvaleog Brinkmann,giveendybereanalytiskindsigtiteksten.Idettespecialeer hensigtenatopnåengyldigforståelseafspecialetsempiri,gennemenløbende tolkningsprocesogirelationtilhelheden.jegstartedespecialeforløbetopmed enuklar,overordnetforforståelseaffeltet,menjegharvedhjælpafdeenkelte deleogderesrelationtilhelhedenformåetatskabeensamlethelhedudfra tolkningsprocessen.denhermeneutisketilgangkommerbl.a.tiludtryki indholdsanalysen,hvorjegtolkerenkeltetweetsiforholdtildenoverordnede kontekst,hvilketbeskrivesnærmereimetodeafsnittet.iforholdtilinterviewene kommerdetogsåtiludtryk,vedmådenjegfortolkerinterviewpersonernes udsagn,oghvadjegsætterfokuspåiminanalyse.forskeremedenpositivistisk tilgangvilifølgekvaleogbrinkmannmene,atdennetilgangikkeer videnskabelig,daforskelligeforskerevilkommefremtilforskelligeresultater, mendetforudsætterenideomensamletobjektivsandhed.imodsætningtil dennetænkningmuliggørenhermeneutisktænkningforskellige,menstadig legitimetolkningerafentekst.enmeningsfortolkningslutter,nårfortolkerener nåetfremtilensamletpakkeafegenskaber,somsammenermereenddeerhver forsig,ogsomerudenlogiskemodsigelser(kvaleogbrinkmann2008).udfra denneopfattelseviljegstræbeefteratskabeenmeningsfuldanalyseaf#dkaid somkommunikationsplatformfordetdanskeudviklingsmiljø.deforskelligedele afindsamletempiri,beståendeafenindholdsanalyseogenrækkeinterviews,er alleunderlagtteori,analyseogdiskussion.såledesmenerjegathaveforetaget 27 27

29 enlegitimundersøgelse,dergennemengrundigogkritisktilgangførertilen rækkevalidekonklusioner IdefølgendeafsnitviljegbeskriveteoriomTwitter,digitalemedierog netværkssamfundet,somvilværeendelafdenhelhedjeganalysererempirien udfra. 2.3TeoretiskeperspektiverpåbrugenafTwitter Ekkokammer DenamerikanskeprofessorLauraBlackbeskriver,atinternettetharpotentiale tiloggivermulighedfor,atalmindeligemenneskerkanengageresigi samfundsmæssigediskussionermedbetydningforderesegetlokalsamfund, ellerienglobalkontekst.determuligt,damangeflereharadgangtilvidenogtil fora,hvordissediskussionerkanfindested.påtrodsafdettesamlesmennesker, ifølgeblack,ofteomkringværdier,somstøtteropomderesegne: Although$information$is$everywhere,$many$political$conversations$online$ happen$in$what$lyn$carson$calls$ information$islands,$or$echo$chambers,$ where$people$interact$with$similar$others$and$seek$confirmation$of$their$ own$views. (Black$2011:$7)$ IfølgeBlackkansådanne$ekkokamreværemedtilatpolariseredenoffentlige diskursyderligere,ogvilhaveennegativeffektiforholdtilatfåfolktilat engageresigienåbendebat.dettekanhaveendirektemodsateffekt,iforhold tildenfrieogdemokratiskediskussion,somblackbeskriver.diskussionernepå nettettagesofteifora,hvorholdningernepåforhåndergivet,hvilketharen ekskluderendeeffektpåmodsatrettedeholdninger.dennepointeerinteressanti forholdtil#dkaidogdediskussioner,derfindesher.blackbeskriver,atet ekkokammerogsåkanbliveenrealitetpåtwitterogpåfacebook,vedatbrugere vælgeratfølgebestemteandrebrugere,somdermedfyldernyhedsfeedet.hun siger: 28 28

30 $ a$central$feature$of$twitter$is$that$members$choose$topics$and$people$ they$wish$to$ follow $( ).$Although$social$networking$sites$have$the$ potential$to$present$citizens$with$a$wide$range$of$opinions$and$perspectives$ on$a$topic,$these$features$make$it$easy$for$users$to$create$a$self<made$echo$ chamber$in$their$social$network$if$they$wish. (Black$2011:$8)$ $ Jegfinderdetidenneforbindelseinteressantatundersøgehvilkeaktører,derer tilstedei#dkaidoghvordansamtalenflyderiforholdtilenighedogdiskussioner aktørerneimellem.dennediskussionvilspilleencentralrolleidensenere analyse,hvorblackspointerdiskuteresiforholdtilempirien. Twittersomenoffentligsfære? Flereteoretikere,heriblandtManuelCastells,diskutererhvordanmedierneidag kanfungeresomenoffentligsfære,ogdeterderforinteressantatsenærmerepå Habermas begrebthe$public$sphere 4 $iforholdtiltwitter.dethardenøstrigske professorchristianfuchsisinbogsocial$media$ $A$Critical$Introduction(2014) beskæftigetsigmed. Fuchsstarterkapitlet,Twitter$and$Democracy,medatstillespørgsmålstegn,ved denstorebetydningtwittererblevetgivetiforholdtilfolkeligebevægelser, underdetarabiskeforår.antalletaftweepsiægyptenunderdemonstrationerne varsålavt,athanmeneratdenstorebrugaftwitterunderdetarabiskeforår,i højgradstammedefravestligetweeps.deharhjulpetmedatskabeglobal opmærksomhedomdemonstrationerne,mentwitterhar,ifølgefuchs,ikke fungeret,somdetrumforoffentligdiskussion,somførtetildemonstrationerne. Bl.a.pågrundafdettespørgerhan: Is$Twitter$a$political$public$sphere? (Fuchs 2014:181). 4Franuomtalesthe$public$sphere$somden$offentlige$sfære$ 29 29

31 Begrebet$den$offentlige$sfære,$tilskrivesdentyskefilosofogsociologJürgen Habermas,somienartikelfra1964The$Public$Sphere,startermedfølgende introduktion:$ $ By$"the$public$sphere"$we$mean$first$of$all$a$realm$of$our$social$life$in$ which$something$approaching$public$opinion$can$be$formed.$access$is$ guaranteed$to$all$citizens. (Habermas$1964:$49)$ $ Denoffentligesfæreharenmedierenderollemellemsamfundetogstaten,hvor samfundetskritikafstatenkandiskuteres,ogenenighedkanskabes,somi sidsteendekanændrestatensadfærd.foratenoffentligsfærekanfungere,skal alleborgerehaveligeadgangtilrummet,ogligeforudsætningerforatdeltagei diskussionen(habermas1964).detbetyderbl.a.atalleskalhavesamme informationertilrådighed,hvilketsomudgangspunktklingerbedremedet smallerepresseudbud,endmednutidensvældafmulighederforatfånyheder. Derer,ifølgeFuchs,flerekritikereafHabermas begreb.hannævner eksempelvisnegt&kluges(1972)arbejderklassekritik.demeneratden offentligesfærehabermasbeskæftigersigmed,udelukkendegælderforden franskemiddelklasseidet17.18.og19.århundrede,ogikkehartagethøjdefor andregrupperisamfundet,såsomarbejderklassen.feministiskekritikeregør ligeledesopmærksompå,atsfærenudelukkendeerforrige,hvidemændogat alleandreerudelukketherfra.kritikereargumentererfor,atdetgivermeningat taleomfleresfærer,hvorfraenkeltegrupperkæmperimoduretfærdighed,frem forensamletoffentligsfære.farenvedsådannepluralistiskesfærervilværeat dissealtidvilbeskæftigesigmed,deresegeninteresseogingenvilbeskæftigesig medhelheden,hvilketisidsteendekangivedårligereomstændighederforalle.$ $ EnoffentligsfæreiHabermas forstanderaltsåenfællesoffentligsfæreforhele samfundet,hvordiskussioneromkringhelesamfundetkanfindested.jeghar dogtænktmigatbrugebegrebetomenmindresfære eninteressesfære#og ikkesometudtrykforhelesamfundet

32 Habermastilkendegiver,ifølgeFuchs,atdenoffentligesfæreeretideologisk tænktfænomen,somivoreskapitalistiskesamfundikkekanladesiggøre.den offentligesfærekanudelukkendefindesietparticipatorisksamfund,hvoralle harligemulighederforatdeltage,ogikkeietkapitalistisksamfund,somskaber økonomiskogvidensmæssigulighed,ogdermeduligadgangtildenoffentlige sfære.borgereietkapitalistisksamfundharhverkensammeuddannelseeller økonomiskefrihed.begrebetkanbrugestilattesteomfrihedentilytringog deltagelseertilstede,elleromdenerbegrænsetafforskelleiuddannelseog materielrigdomisamfundet(fuchs2014).iforholdtiluligheditilgangentil TwittersigerFuchs: Stratification$patterns$that$are$created$by$age,$ethnicity$and$class$shape$ the$use$of$twitter$and$microblogs$in$general$( )$Stratification$no$longer$so$ much$concerns$physical$access$to$the$internet,$but$rather$the$use$of$this$ technology$and$the$skills$required$for$this$use.$as$long$as$there$is$a$stratified$ society,$information$inequality$will$exist. (Fuchs2014:190) DerudovererderetproblemmedsynlighedpåTwitteriforholdtilenoffentlig sfære,hvorallebørhavesammemuligheder.desmerepopulærentweeper,des flereharmulighedforatsedennestweets.dederharmestopmærksomhed,vil oftestogsåfåmereopmærksomhed.jeghartidligerenævntmurthysbeskrivelse aftwitter,somhavendeetpotentiale,hvoretenkelt,tilfældigttweetvedhjælp afretweetsetc.kanblivesetafmillioner,mendetændrerikkevedatde strukturelleforudsætningerfor,atettweetnårlangtermegetforskelligt brugerneimellem(fuchs2014). JegvilbrugeelementerfraHabermas begrebtilatanalysere,om#dkaidkan forståssomenartoffentliginteressesfære.jegvilundersøgeom#dkaidfungerer sometrumfordiskussionerafstørreudviklingsspørgsmål,ogdiskutere åbenhedeni#dkaid

33 2.4Castellsognetværkssamfundet Jegfinderdetoplagtatlæggeetnetværksperspektivoverdettespeciale,dadet kanhjælpemedatforklare,hvordanoghvorforderageressomdergørpå Twitterogi#dkaid.Detteafsnitvilbeskrive,hvordannetværksperspektivetkan fungeresomanalytiskrammeogridseenrækkeafdevigtigsteafcastellspointer op.iløbetafspecialetvilnetværksperspektivet,ogcastellspointerblivebragti spiliforholdtilempirien. ManuelCastellserenspansksociologogmedieforsker,fødti1942,somisærer kendtforsineteorieromnetværkssamfundetogdetanalytiskeperspektiv, netværksperspektivet.grundlæggendearbejdercastellsudfraenhypoteseom: at$alle$de$væsentlige$forandringstendenser,$der$konstituerer$vores$nye,$ forvirrende$verden,$er$indbyrdes$forbundne,$og$at$vi$kan$etablere$en$ forståelse$af$deres$sammenhæng. (Castells2000:3) DetmesteafCastellsteorierlavetindensmartphonesogsocialemedierstid, mendahansnetværksperspektivhandleromforbundethedialledeleaf samfundet,erdetetrelevantperspektivatbrugeomtwitterog#dkaid.som hovedlitteratur,tilatbeskrivecastellsteori,brugesphilipn.howardsbog Castells$and$the$Media (2011).HerfindesbeskrivelserafCastellsteorier omkringmedierognetværk,satienmodernekontekst,hvorhowardlaverdet direktelinkmellemnetværksperspektivetogmodernedigitalemedier. Castellsteorieromnetværkssamfundetharenklarforbindelsetilkybernetikken ogisærgregorybatesonsteorier.batesonhararbejdetmedsåforskelligegrene sompsykiatri,økologi,evolutionogkommunikation,medetoverordnetfokuspå mønstre,sammenhængeogrelationerikompleksesystemer(mathur2003).lige somcastells,arbejdedebatesonmedetfokuspåtransmissionoginteraktion snarereendpåindhold: The$universalistic$aspect$derives$from$the$fact$that$information$ $rather$ transfer$of$information $ $is$the$unit$of$cybernetic$analysis,$whereas$the$ 32 32

34 subject$matter$of$cybernetics$is$not$events$and$objects$but$the$information$ carried$by$events$and$objects. (Mathur2003:74) SommetodologibrugteBatesonkybernetikkentilatbeskrive,hvordanverdener etkompletsammenhængendesystembl.a.mellemdetbiologiskeog psykologiske,organismerogmiljøetsamtorganismerogmaskiner.det interessanteietsådantsystemerikkeenhedenisigselv,menenhedenseffekt pådenomkringliggendekontekst.intetståralene,meneraltidinflueretafandre elementerisystemet,ligesomdetselvvilinflueredeandreelementer(mathur 2003). PiyushMathurformulerermedensætningisinPh.dafhandling,hovedbudskabet ibatesonskybernetiskeframework: For,$it$is$only$in$a$resolutely$indeterminate$and$reflexive$framework$that$all$ entities$could$have$been$looked$at$as$partially$(re)creating$themselves$in$ response$to,$or$in$communication$with,$all$other$entities. (Mathur2003: 77). Etbudskabsomstemmerdirekteoverensmeddettespecialeshermeneutiske udgangspunktogcastellsnetværksteori.sammenhængenmellemenhederneog disseeffektpåhinandenerdetvæsentlige,ikkeenhederneisigselv. Etnetværksperspektiv CastellsnetværksperspektivbeskrivesafHoward,somenoverordnetanalytisk rammetilmediestudier.detkanbrugestilatgiveenforståelseafinformation# ogkommunikationsteknologiersindflydelsepådetsocialeliv,bl.a.vedat tydeliggøre,hvordandisseteknologierindeholdermagt,bådeforelitenogfor andreborgereisamfundet(howard2011)

35 Castellshartrefundamentaleantagelserforatarbejdeanalytiskmed netværksperspektivet,somhowardbeskriverpåfølgendemåde.jegharvalgtat givedetreperspektiveroverskrifterne;aktører,forbindelserogarkitektur. 1. Aktører:Enmedieanalysekanikkenøjesmedathavestoregrupperog organisationersomgenstandsfelt.enkeltpersonerharvedbrugafbillig elektronikfåetindflydelsepådetpolitiske,økonomiskeogkulturelleliv. Derudoverkandigitaleartefakterisigselv,såsomhjemmesidereller socialemedieapplikationer,giveindsigtisocialestrukturerogsocial interaktion.howardsiger: In$this$way,$studying$the$media$must$involve$studying$large$ organizations$that$build$and$manage$media$infrastructure,$the$ individuals$who$produce$and$consume$content$over$media,$and$the$ content$that$is$produced$and$consumed$over$media. (Howard2011: 2) Alledisseelementervilværetilstedeidettespecialesanalyseviaforrige afsnitsbeskrivelseaftwitter,forskelligeteoretikeressynpåsociale platformeogstrukturenitwitter,interviewsmedindividersom producererogkonsumererindhold,ogindholdsanalysenafdetweets,der udgørindholdet. 2. Forbindelser:Forbindelsermellemanalysensenhedereroftemere afslørendeendenhederneisigselv.foratforståmediet,måmanforstå hvordandeforskelligeaktørerogindholdetrelaterertilhinanden. Netværketimellemaktørerneermereinteressantendaktørerneisig selv$ $ 3. Arkitektur: the$structure$of$a$network$provides$both$capacities$and$ constraints$on$social$action. (Howard$2011:$5).$Demangeforskellige formerforforbindelserietnetværkkanbådegivefleremulighederfor individet,menkanogsåværebegrænsende,daindividetstårtilansvar 34 34

36 overfornetværketvedsinehandlinger,ogderforkanværebangeforat trædevedsidenaf.påtwitterkandeteksempelvisværeenkapacitetfor aktørerinetværket,atmankanspørgeomogfåsvarpåalt,menstanken omatderpotentielterjournalistertilstede,kanværeenbegrænsning.$ LigeledeshardenarkitektoniskeopbygningafTwittermedmuligheder forretweetsogtaggingstorbetydningfor,hvordanderageresoghvilke muligheder,derfindesidettenetværk.$ Castellstreantagelserhængersammen,ogidensenereanalyseafempirienvil dedanneenimplicitrammeforanalysen,sombådevilanalyserehvilkeaktører derertilstedei#dkaid,hvordandeagerer,hvordanforbindelsernemellemdem spillerenrolleforderesagerenoghvilkemuligheder#dkaidsomnetværkog Twittersarkitekturgiveraktørerne. Knudepunkter Howardbrugeretbilledeaftrafikkenimellemservererundtomkringiverden somenanalogipå,hvordanetsocialtnetværkfungerer.påbilledeterdetde storebyerinordamerikaogeuropa,somlyserklarest,hvorimodderkunerfå trådetilafrika,asienogsydamerika.detteskyldesikkeblot,atbyerneieuropa ognordamerikaharengodteknologiskinfrastruktur,menisæratdeterherfra derermestaktiveforbindelsertilandredeleafverden.ifølgenetværkstanken erforbindelseressentielle.dethandleromatværeetknudepunkt,ogvære linketoptilsåmangeogmegetsommuligt,foratlyseklarest.depersonerderi etnetværkerlinketoptilflestforskelligepunkter,erdemestmagtfulde.det handleraltsåikkeombyen,aktørenellerknudepunktetselv,menomdetfaktum atdenneharmangeforbindelser,somsåpegertilbageoggiverknudepunktetsin betydning(howard2011).dettekanhavereelbetydningforhvilkepersoner, tweepsvælgerathenvendesigtilpåtwitter.eksempelviskanjegfåmere opmærksomhedudafattaggeentweepmedmangefølgere,dafølgernesåhar mulighedforatse,hvadjegskriver,hvordentaggedeisigselvmåskeikkehar nogenbetydning