Udviklingsbistand på Twitter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsbistand på Twitter"

Transkript

1 Udviklingsbistand på Twitter - Et speciale om brugen af Twitterhashtagget, #dkaid Et speciale i Kommunikation Roskilde Universitet, April 2015 Af Martijn Johansen Vejleder: Lisbeth Frølunde

2 Sideblad UdviklingsbistandpåTwitter #EtspecialeombrugenafTwitterhashtagget,#dkaid. SpecialeiKommunikation RoskildeUniversitet April2015 Specialeterudarbejdetaf: MartijnJohansen Studienummer,41916 Vejledtaf: LisbethFrølunde Antalanslag: Normalsider:79,9 Formidlingsartikelogbilag: Formidlingsartikelfindesbagest,mensbilagervedlagtsomsærskiltePDF#filer. 1 1

3 Abstract Thismaster sthesiscontainsanexplorationoftheuse,ofthetwitterhashtag #dkaid.thehashtagisusedforcategorizingconversationsrelatingtodanish developmentandaidwork.itwasintroducedinmay2013,andsincethenthe useofthehashtaghasseenamajorrise.thethesiswillattempttoanswera numberofquestionsregardingtwitterasacommunicationplatform,theuseof #dkaid,theusersof#dkaidandtherelationsbetweentheseusers. TheoryaboutTwitterandaboutthenetworksocietywillintroduceanumberof conceptsthatwillbediscussedinrelationtoempiricalfindings.amongthese conceptsthethesiswillintroduce,the$public$sphere,twitterasanecho$chamber,$ relationsbetweenjournalists,politiciansandtwitterandtheshiftfromthe informationsocietytothenetworksociety,asproposedbymanuelcastells. Methodicallythethesisconsistofaquantitativecontentanalysisofalloriginal tweetscontaining#dkaidfrom20 th ofoctober2014until16 th ofnovember 2014.Alltweetsaredividedintothemes,categoricaltypesandsenders.Itshows that#dkaidisbeingusedactivelybyaquitehomogeneousgroup,whichmainly consistofpeoplewithdirectrelationstodanishdevelopmentorganisations.it alsoshowsthatthethemesbeingontheagendain#dkaid,isquitesimilartothe agendainthemainstreammedia.duringtheperiodofanalysisthegovernment suggestedacutinthedanishdevelopmentaid,whichwasthemain#topicinthe periodofanalysis. Besidesthecontentanalysisthethesismethodicallyalsoconsistsofsix interviewswith6activeusersof#dkaid.theinterviewsgiveperspectivesabout thereasonsandstrategiesbehindtheuseoftwitterinthedanishdevelopment andaidcommunity. 2 2

4 3 Indholdsfortegnelse 1.Introduktion Problemfelt Problemformulering Kapitelgennemgang Motivation Kontekst:Danskudviklingsbistandogfinanslovsforhandlingerne IntroduktiontilTwitter...13 Twittersommedie...13 Twittersstruktur...16 Twitterogpressen...19 Twitterogpolitikere Forskningpåområdet Teori Hermeneutik TeoretiskeperspektiverpåbrugenafTwitter...28 Ekkokammer...28 Twittersomenoffentligsfære? Castellsognetværkssamfundet...32 Etnetværksperspektiv...33 Knudepunkter...35 Netværksbetydningforsamfundet...36 Netværkskampagner...37 Opsamlingomnetværksperspektivet Metode Indholdsanalyse...40 Hvaderenindholdsanalyse?...40 Dentolkendeindholdsanalyse...41 Udfordringervedtolkendekodning...42 Dentolkendetilgang...43 Kodningenskvalitet Fremgangsmåde Kodningsprocessen...48 Frasorteringaftweets...48 Onlineværktøjer...48 Etiskeovervejelseromkringbrugaftweets...49 Fejlkilder Interviews...50 Interviewpersoner...53 Kodningafinterviews Analyse Resultaterfraindholdsanalysen...58 Temaer...58 Kategorier...59 Oplægtildialog...64 Afsendere...65 Konklusionerpåindholdsanalysen Kvalitativanalyse

5 #Dkaidsomdiskussionsarena...67 #Dkaidsomekkokammer...69 #Dkaidsomnetværk...74 Samarbejdeimellemngo er...78 Kampagnen...80 Organisationerogprivateprofiler...83 Interaktionogdelingafnyhederpåtværsafrum...87 Pressensrollei#dkaid...91 #Dkaidogpolitikere DiskussionogKonklusion Diskussion konklusion Refleksionoverteoretiskeogmetodiskevalg Litteraturliste Akademisketekster Artiklerframedieroginternetsider Internetsider Politiskeoplæg Billeder Figurer Interviews Bilagsliste FormidlingsWartikel Overvejelseromkringartiklen Artikel:Kvidrenomudvikling

6 #1 Introduktion 5 5

7 1.1Problemfelt Detdanskebistands#ogudviklingsmiljøharmangeinteressenter;politikere, borgere,journalister,donorer,professionelleudviklingsarbejdereforbareat nævnenogle.finansieretafskattepengeviaudviklingsbistandenogviaprivate donationererdetaltidethedtemne,bådeblandtpolitikere,journalisterogi befolkningen.deteretemne,somofteerpådagsordenenbådeitraditionelle mediersomaviserogtv,nårenaktuelsagdukkeropsåsombesparelserpå udviklingsbistanden,menogsåpåsocialemediersomfacebookogtwitter.de forskelligemediersynesatblivebrugtmedforskelligeformålogmedforskellige afsendereogmålgrupper.dettespecialehartilformålatlaveendybdegående analyseafdetdanskeudviklingsmiljøsbrugaftwittermedfokuspåhashtagget #dkaid. 1 Sidenaktørerfradetdanskeudviklingsmiljøimaj2013besluttedesigforatgøre hashtagget#dkaidtildet officielle udviklingshashtag,erbrugenaftwitter stegeteksplosivthosdanskeudviklingsorganisationer 2 ogandreaktørermed interesseforfeltet.frad.4/8 3/92014,blev#dkaidbrugt1778gangepå Twitter(www.topsy.com),hvilketviserenfortsatstigningsidennedenstående graffraenartikelialtinget(dalgaard&frandsen2014). Figur1 1Idettespecialevil#dkaidomtalessometrum.Detharudelukkendeensprogligbetydning, hvilketeksempelviskommertiludtrykianalysenafhvilkeaktører,derertilstedei#dkaid. 2 Udviklingsorganisationeromtalessomngo er(nongovernmentalorganisations) 6 6

8 Mangedanskengo erharofficielletwitterprofiler,hvorderbl.a.tweetes 3 om aktuellepolitiskesager,projekteriudviklingslandeogkampagner.derudover harmangengo ermedarbejderemed private profiler,somtweeterom udviklingsrelateretstof,oftemedrelationtilorganisationen. EksempelvisharRødeKors 4921følgere(5/3 2015),somfølgerhansfærdenrundttilverdens brændpunkter,hvorfrahantweeterpersonligtomsineoplevelsermedrelation tilrødekors derimod kun 3538følgere,ogblivermestbrugttilatgøreopmærksompåRøde Kors overordnedearbejde.detoslagsprofilersynesathaveforskelligeformål, menbidragertilrødekors samledekommunikation.påforskelligemåderog vedatdækkeforskelligenuancer.jegønskerbl.a.pådennebaggrundat undersøgehvordanrelationenermellemenkeltpersonersogorganisationers kontii#dkaid,ogomdetoverhovedetgivermeningattaleomenadskillelse mellemdetprivateogprofessionellepåtwitter. Selvomdedanskengo erkæmperforetoverordnetfællesmålommindre fattigdomiverden,erdeienkonkurrencesituationomkringdonationerogplads imedierne.dererriftomdenbegrænsedemedietid,ogngo ernelaver opsigtsvækkendekampagner,foratdendanskebefolkninglæggermærketil netopdem.jegvilundersøgehvilkemålgrupper,derertilstedepåtwitter, hvordandisseadresseresogmedhvilkeformål. Påtrodsafkonkurrencesituationensynesderatværemulighederfor samarbejdeogevt.fællestwitterkampagner,foratskabeopmærksomhedom bestemtesager.jegvilundersøgeom,oghvordandersamarbejdesimellem ngo ernepåtwitterogimellemenkeltaktøreri#dkaid. Udoverngo erneogmedarbejderneherfra,findesderenrækkemedierog journalistermedfokuspåudviklingsspørgsmål,somoperererpåtwitterog 3AttweeteeretverbumforatlaveetopslagpåTwitter.Entweeperetnavneord,foren Twitterbruger. 7 7

9 bruger#dkaid.udviklingsspecifikkemediersomu#landsnyt.dkog Altinget/Udviklingeraktive,ligesombrederedanskemediersomPolitiken, Jyllands#Posten,ogjournalisterherfraogsåeraktive,nårenudviklingspolitisk sagrammerdagsordenen.althvaddertweetesersomudgangspunktoffentligt, ogdeterderforinteressantatundersøge,hvorledesderspekuleresipressens tilstedeværelsepåtwitter,ogsåsominaktiv,observerendeaktør.jegvil undersøge,hvilkenrollepressenspillerforudviklingsmiljøetsagereni#dkaid. Dererogsåenrækkepolitikeretilstedei#dkaid.Mestfremtrædendesynesat værepolitikeremedudviklingsbistandsomhovedområde,somhandels#og udviklingsminister,mogensjensen,ogudviklingspolitiskeordførerefra forskelligepartier,hvoreksempelvismettegjerskovfrasocialdemokraterneer megetaktiv.nårudviklingspolitiskeemnerrammerdenbrededagsorden,synes deratdukkeflerepolitikereop,ogsådesomikkenormaltbeskæftigersigmed udviklingsbistand.jegønskeratundersøgehvilkenrollepolitikernes tilstedeværelsespilleri#dkaid,oghvordanudviklingsmiljøetagereriforholdtil politikerne. Medudgangspunktietnetværksperspektivogvedhjælpafenindholdsanalyse, samtenrækkeinterviewsviljegidettespecialeforsøgeatbesvaredeovenfor skitseredespørgsmålsamtdanneetoverblikover,hvilkeformål,twittersynes atblivebrugttilidettemiljø.denoverordnedeproblemformuleringfordette specialeer: 1.2Problemformulering Hvordan$kan$Twitter$og$hashtagget$#dkaid$forstås$som$kommunikationsplatform$ for$det$danske$bistands<$og$udviklingsmiljø?$ Hvilke$aktører$er$til$stede,$og$hvilken$betydning$har$deres$tilstedeværelse$i$ #dkaid?$ Med$hvilke$formål$bruges$#dkaid$af$forskellige$aktører,$og$opnås$disse$ formål$efter$hensigten?$ Hvilken$rolle$spiller$Twitter$I$forhold$til$andre$medier$for$det$danske$ udviklingsmiljø?$ 8 8

10 1.3Kapitelgennemgang Problemfeltog formulering Introduktiontilspecialetsemne#ogproblemfeltmed redegørelseforarbejdsspørgsmålogproblemformuering. AktuelkontekstogintroduktiontilTwitter Præsentationafdensamfundsmæssigeogpolitiskekontekstsomvedrørerdansk udviklingsbistand,ogdermeddenrammespecialetsfokusliggerindenfor.herefter enpræsentationaftwitter,meddefinitionafmedie,strukturerogforskellige aktørersbrug. Teori Præsentationafspecialetsteoretiske udgangspunktsomudoverenkort videnskabsteoretiskbetragtningvil præsentereenrækkeperspektiverpå Twitters,samtenintroduktiontil ManuelCastells netværksperspektiv. Metodeogresultater Præsentationafmetodiskeovervejelser bagindholdsanalysen,af4ugersoriginale tweetsmed#dkaidsamt interviewundersøgelsen.bl.a.med beskrivelserafinterviewpersoner. Analyse Todeltanalysesomiførstedelvilpræsentereresultaterfraindholdsanalysen,ogi andendelvilanalyseremedudgangspunktienrækketemaersomteorien, indholdsanalysenogintervieweneharbelyst.indenforhvertafdissetemaer,viljeg påbaggrundafempirienanalysere,hvordan#dkaidbruges,ogforståsafaktørerne selv. Diskussionogkonklusion Diskussionafanalysensresultater,somførertilensamletkonklusionogbesvarelse afspecialetsproblemformulering. 9 9

11 1.4Motivation Minmotivationforatskrivedettespecialebunderieninteresseforinternational udvikling,digitalemedierogenfascinationafdissemediersindflydelsepå samfundet.jegfinderdetvigtigtatundersøge,hvorforudviklingsmiljøethar tagettwittertilsig,oghvilketpotentialebrugenafdettemediehar. Minegenindgangtiludviklingsmiljøetbunderi2,5årsstudiejobhos civilsamfundsplatformenglobaltfokus,sombl.a.stodbagkampagnenen$ politikerskabt$katastrofe.detskalnævnes,atjegintethavdemedkampagnenat gøre,menatjegimintidhosglobaltfokusharfåetetdybtindblikimiljøet. Dennerolleharindflydelsepåmintilgangtilogforståelseafempirien,ogisæri forholdtilkodningeniindholdsanalysen. Tilenrækkearrangementeriudviklingsmiljøetharjegsetskærme,hvorpå deltagernestweetsmedetellerflerebestemtehashtagserblevetvist.jeghar observeretetstortfokuspåhashtagstilmøder,menogsåikampagnerfra ngo erne.interntimiljøeterfolkbegyndtatmødesogtaleomdenfællesbrugaf mediettilsåkaldtetweet#ups(gregersen2014),hvorjegselvhardeltagetiet enkelt.hervarderdiskussioneromdenfællesbrugaftwitter,og inspirationsforedragudefra.dettestorefokuspåtwitterharpirretmin nysgerrighed,tilatdykkenedidetteemne. Dererikkelavetspecifikkeundersøgelserafdetdanskeudviklingsmiljøsbrugaf Twitterogdetermithåb,atdettespecialekanværemedtilatudfyldeet tomrumiforskningen,ogværebehjælpeligtfordedanskengo erideresbrugaf Twitter.Jeghåber,atspecialetsformidlingsartikelvilværemedtilatsprede mineresultater,ligesomjegvilpræsenteredisseresultatertilettweet#up. DerudoverskalTwitterbrugestilatsprededenviden,deropnåsidettespeciale

12 1.5Kontekst:Danskudviklingsbistandog finanslovsforhandlingerne2015 Sombaggrundfordettespecialefinderjegdetvigtigtmedetkortopridsaf vilkårenefordanskudviklingsbistandogdenaktuellesituationunderspecialets tilblivelse.finanslovsforhandlingernefor2015,sombeskriveslængerenedei detteafsnit,harhaftendirekteindflydelsepåmitindsamledeempiriogbør derfornævnesheristarten.derudovererenkortbaggrundmedtilatvise, hvorfordetervigtigtmedetspecialeomdettemiljøsbrugaftwittersatien samfundsmæssigkontekst. Danmarkharimangeårværetetafdelandeiverden,derhargivetmest udviklingsbistand.i2013vardanmarketafkun5lande,derlevedeoptilfn s målsætningomatgivemindst0,7%afbnpiudviklingsbistand(ravn#pedersen& Rahbek2014).Bistandengivesigennemforskelligeprogrammersombilateral bistand,igennemngo er,tilmiljø#ogklimabistandm.fl.(danida2014).i2015 bliverderifinanslovenlagtoptilatderskalgives16,893mia.kr.istatslig bistand,hvoraf1,103mia.kr.givesigennemngo erne. Størstedelenafstøttentilngo ernegivesigennemdensåkaldterammeaftale, hvororganisationernesiden2005selvharskulletbidragemed20%afderes samledebudget.før2005kunnedefungeresom100% statsfinansierede(danida2012).denneselvfinansieringforegårigennem donorer,privatstøtteogindsamlinger.detteændredekravtilfinansieringhar hafteneffektpångo erneskommunikation,somnuihøjgradfokuserespå fundraising. Dendanskeudviklingsbistandudgørpt.0,85%afBNPogpåtrodsafregeringens erklæredemålomatbringedenoppå1%(regeringen2011),erdetnærmere gåetdenandenvej.midtidenperiode,hvorempirientildettespecialeblev indsamlet,gikderetchokigennemudviklingsmiljøet.regeringens finanslovsforslagfor2015indeholdtetforslagomattageyderligere2,5mia.kr, udoverdeniforvejenallokeredeenemilliard,fraudviklingsbistanden,fori stedetatbrugepengenepådetøgedeantalasylansøgeresomisærkrigeni 11 11

13 Syrienharværetskyldi.Detvillebringedensamlededelafudviklingsbistanden, sombrugespåasyloppåca.20%(heinskou&klarskov2014).ifølgeoecd# reglerkanetoecd#landbrugeendelafsinudviklingsbistand,på asyludgifter(vilby2014),såpåpapiretvarderikketaleombesparelser,men omprioriteringersomregeringenogsåselvkaldtedet. Regeringensforslagstartedeenheftigdebatibådetraditionellemedier,ogpå socialemedier.enrækkengo ergiksammenomatlaveenkampagnemed budskabetom,atdettevilleendeudien$politikerskabt$katastrofe(globaltfokus).$$ Billede1 Hersammenlignedede$regeringensudspilmedstorehumanitærekatastrofer, meddetletforståeligeargument,atmindredanskudviklingsbistandvilskabe katastroferogdermedflereflygtningeogasylansøgere,somdeomprioriterede pengeellersskalbrugestil.idageneomkringd.6/ ,varngo erne massivttilstedeiaviser,tvogradiohvorgeneralsekretærerog kommunikationsfolkfraforskelligengo erspredtebudskabetombesparelsernes konsekvenser.påtwitterfyldtebesparelserneogsåmeget.senereispecialetvil jegpræsentereresultaterfraenindholdsanalyseaf1561tweets,overenperiode på4uger.herfyldtetweetsmeddirekterelationtilbesparelserne24,29%.efter etmassivtpresfrango erneogenlængereforhandlingsrundeendtedetmed,at dertilenstartvilflyttes1mia.tilasylmedmulighedforenhalvmia.mere.altså 1#1,5mia.,mindreendførstforeslået.Sombeskrevethardettespecialetil hensigt,atkommemedensamletanalyseaf,hvordantwitterog#dkaidkan forståssomenkommunikationsplatformforudviklingsmiljøet.grundet regeringensudspil,ogdettesstoreindflydelsepåminempiri,vildetteværeet 12 12

14 gennemgåendetemaigennemhelespecialet,dadetkanværemedtilat eksemplificerebrugenaftwitterienkonkretsag. 1.6IntroduktiontilTwitter Socialemediererblevetendelafhverdagenforbådeprivatedanskere, virksomheder,politikere,pressenogngo er.specieltfacebookharværet danskernesforetrukne,socialemedie,gennemetlængerestykketid,ogder findesnuover3,4millionerdanskeprofiler(haug2013).twittersynesdog,at værevedfindesitståstedidanmark,hvorantalletafdansketweepserstegetfra i2010tilover i2013. Twittersommedie IfølgeDhirajMurthy,forfattertilbogenTwitter(2013)erTwittersvigtigste karakteristika,atstrukturen,modsattraditionellemedier,læggeroptil interactive$multicasting.multicastingbetyder,atdetpåtwitterermange,som udsendertilmange.hvortraditionellemediersomradioogtv,senderfraen stationtilmangeseere,erdetpåtwittermangebrugere,derskaberogudsender indhold.twitterkankaldesetmange#til#mangemedie.deninteraktivedelligger, iatretweete,inkludereethashtag,enkortkommentarellerandettildet originaletweet,somkaninflueretweetetsviderefærd,ogmodtagelse.pådenne mådebliverindholdetskabtogændretafdetnetværk,derbefindersigpå Twitter.DenneegenskabspillerenstorrolleiTwittersbrugbarhedog popularitet,ogblivernævntifleresammenhængeigennemdettespeciale. Twitterkaldesafnogleforskereforetsocialtmedie(Murthy2013),mensandre kalderdetetsocialtnetværk(vandijck2013).dererforskelligedefinitioneraf begge,somfokusererpåforskelligeting.murthykaldereksempelvistwitteret socialtmedieogfokusererpåatalmindeligemennesker,ogikkeblot journalister,harmulighedforatproducereogpublicereindhold.tilgengæld kalderhanfacebookforetsocialtnetværk,dafokushererpåatplejepersonlige relationer.dermedikkesagt,atderikkebliverskabtbåndimellembrugereaf Twitter.Hovedfokusligger,ifølgeMurthy,bareikkepåvedligeholdelseafdisse bånd(murthy2013)

15 Denhollandskeprofessor,JosevanDijckharenandenopdelingogkaldernetop Twitterforetsocialtnetværk.HunharfokuspåTwittersevnetilatskabe netværkogopbyggeprofessionellerelationer.påtrodsafforskelligedefinitioner menerjegikke,atdeeruenige,deharblotforskelligedeleifokusogerogså enigeom,atderikkeerskarpeskelimellemkategorierne.deoverlapper hinandenpåflerepunkterogofteersocialenetværkvigtigeforatsprede nyhederskabtisocialemedier(vandijck2013).efterminmeningspillerbegge funktionerstorerolleriforklaringenpåtwitterspopularitetogbeggefunktioner vilværeicentrumidettespeciale.jegvildefineretwittersometsocialtmedie, medfokuspåbeggekvaliteter,hvilketviludmøntesigianalyseraf#dkaidsom netværkogtwittersometrumhvoralmindeligemenneskerkangenerere indhold. Murthyfortællervidere,atTwitterkankaldesenmikroblog.Enmikroblogeret tekstbaseretmedie,hvorindlægliggersigienstrømafandreindlæg.et almindeligtblogindlægkantypiskståalene,somentekstomkringenspecifik sag,mensetmikroblogindlægerendelafenkomplekssocialstruktur,hvordet enkelteindlægerisammenhængmedandreindlægomsammeemne.det enkelteindlægerderforendelafensamletsamtaleomdetteemne.påtwitter foregårdetvedkategoriseringiformafhashtags,hvor#dkaideksempelviser medtilatdefineredensamledesamtaleomkringdanskudviklingsarbejde.pået populærthashtagvilsamtalenheletidenværeigang,daallebrugerekanvære endelafdennesamtale.modsatsocialemedier,sominstagramellersociale netværksomfacebook,eraltindholdienmikroblogoffentligt,hvilketbetyderat allebrugeretilalletiderharetpotentieltstortpublikum.påtwitterkanen strategiskbrugafhashtagsellertagginghjælpeentweeptilatmålrettesit indhold,ogkandermedværemedtilatgøretweetstydeligereforspecifikke målgrupperelleretstørrepublikum(murthy2013). Twitterskriversigindienlangtraditionafmediermedfokuspåkortebeskeder, hvorgrænsenmellemdetprivateogdetoffentligeersløret.bl.a.nævnermurthy beskederskrevetpåoffentligetoiletter,radioogtelegraf.dererdogtostoreog 14 14

16 vigtigeforskellemellemtwitterogdetidligeremedier.denførsteforskelgårpå attweetserevigttilgængelige.debliverikkeslidtaf,ellerforvindernår opslagstavlenerfyldt,ogvilaltidkunnefindesigen.denandenstoreforskel handleromtilgængelighed.hvorenbeskedskrevetpåettoilet,kunkanlæsesaf etpublikum,deropholdersigidetsammefysiskerum,oghvorentelegrafer bundetaftelegrafnettet,hartwitterpotentialetilatrammelangtbredere.der skalværeinternetforbindelseforatmankanbrugetwitter,mendetkræverikke sågodtinternetellersåstærkecomputereellertelefoner,someksempelvis Facebook(Murthy2013).Twittersevnetilathaveensamtalelangtudover rumligebegrænsninger,fårmurthytilatbeskrivepublikummetpåtwitter således:$ Twitters$audience$can$be$thought$of$as$a$networked$ global$publics $ through$which$divergent$groups$and$individuals$from$around$the$world$are$ publicly$connected. (Murthy2013:19). EndvidereinddragerhanMcLuhansbegrebthe$global$village(McLuhan$1968,$i$ Murthy$2013).Ifølgedettevilteknologiskudviklingskabeglobalsamhørighedog bevidsthedmellemmennesker,somvilsamleverdenienformforglobal landsby.murthybringereteksempelom,menneskerettighedsaktivisteride mestfjerneegne,somkanrapportereomovergrebdirektetildenandensideaf kloden.begrebetomdenglobalelandsby,synesdogmeresometideal,endsom enrealitet,daikkealleerligeforbundne.vissebefolkningsgrupperog verdensdele,harstørremulighederforatværeforbundneogbevidsteomden globalesituationendandre.bl.a.grundetstrukturelle,økonomiskeog uddannelsesmæssigeforudsætninger.jegmenerdog,ligesommurthy,atverden idag,bl.a.grundetdigitalemedier,ermereforbundetendnogensindefør.ikke alleharsammemuligheder,menitaktmedatinternetogmobiltelefonerbliver udbredt,vilforbindelserimellemfolkpåtværsafklodenogsåudbredes. Twittererligesomdeflesteandresocialenetværkogmedierstyretaf kommercielleinteresser.strukturernegør,atvissetweetsogvissebrugerehar størrechanceforatblivesetendandre,altefterhvadtwittermenervilvære 15 15

17 mestpopulært.enpopulærtwitterbrugermedmangefølgerevilhavestørre mulighedforatfåeksponeretettweetendandre.detinteressanteerdog,atalle harmulighedforatbrydeigennem,hvisdertweetesnogetinteressantsom andrevildele.allekanpotentieltfåsuccespåtwitter,mendeterletterefor nogenendforandre.rentpraktiskforegårdetsådan,atalletweetsbliver indekseret.påbaggrundafenalgoritmeblivernogletweetsvist,fremfor andre(murthy2013).idettespecialeviljegikkekoncentreremigomalgoritmer ogsponsoreredetweets,damitfokusførstogfremmesterpåhashtagget#dkaid. Twittersstruktur BrugenafTwittererihøjgradbestemtafdesignogstrukturellemulighederog deterderforvigtigtmedenintroduktiontildette.twitteråbnedeimarts2006 sometsocialtmedie,dergiverbrugeremulighedforathavetids#og rummæssigeasynkronesamtaleroverinternettet.hverttweetmåhøjestfylde 140tegn,sammestørrelsesomenSMS.Twitterkanbådetilgåsfrasmartphones, tabletsogfracomputere. Timeline PåTwitterharhvertweepentimeline,hvoralaktiviteteroffentligttilgængeligt. Tweepskan lure påandretweeps timelinesogsealletweets,dissetidligere harskrevet.dethænderattweepsfortryderderestweetsogsletterdem,mende kanikkevidesigsikrepå,atdeervæk.andrebrugerekaniteorienhavetagetet billedeaftweetet,ogderfindessidersomwww.politwoops.com,dersomeneste funktionhar,atmankansøgeitweets,politikereharskrevetogsenerehar slettet. Påenbrugersegentimelinekandennetweepudoveratsesinegenaktivitet, ogsåseenstrømaftweetsfraandrebrugere,somdenneharvalgtatfølge.her kommerideenomdetprivatenyhedssiteispil.tweepsudvælgerandretweeps, somdegernevilhavenyhederfra,ogtweetsfradissedukkeropitimelinen.her kanmansammensættesit nyhedssite medtweetsfratraditionellemedier, organisationer,virksomhederogandreprivatebrugere.murthysammenligner 16 16

18 detmedatsiddemedentv#guide,hvormankanlæseetlilleudplukafhvadder foregårpådeenkeltekanaler,sommansåkanklikkesigindpåogsedenfulde kanal,pådeenkeltebrugeresprofileretpotentieltproblemvedatsammensætte sinegennyhedsstrømer,ifølgemurthy,atmandermedkanrisikerekunatfå nyheder,somunderstøttersineegneholdninger(murthy2013). Mentions Derkankommunikeresdirektetilandrebrugereved,atskrivedenanden tweeps,ellertilatgøreandretweepsopmærksommepå,atettweetellerenhel samtaleharinteressefordem.påtwittersproghedderdetenmention,menjeg vilidettespecialeomtaledetveddetmeremundrette,tagging.detkan eksempelvisværeenkommentartiludviklingspolitikken,hvor atfåetsvarfrahamellerforatgøreettweettydeligtforham.hvergangen tweeptagges,fårvedkommendeennotifikationomdette.murthybeskriver,at dennefunktionkanværemedtil,atskabeinteraktionudovernormalesociale netværk,eksempelvisvedatgivealmindeligemenneskermulighedforat interageredirektemedkendtepersonlighederellerpolitikere(murthy2013). Retweets Hvisentweeplæserettweet,somdennegernevildelemedsinefølgerekan dennevælgeatretweete,vedetklikpåetikondirekteitwitter.dermed videresendestweetettilalleretweeterensfølgere.pådennemådekanantalletaf folk,derseretenkelttweetvoksevedenformforsneboldseffekt.retweetshar storbetydningogfyldermegetpåtwitter.ifølgetalfraoverskrift.dkvar8 millionerafde27millionerdansketweetsi2013,retweets(bøgh#andersen 2013).Sefølgendeillustrationforhvilketweetsderkansesafhvem

19 Figur2 Hashtags Hashtagsbinderenkeltetweetssammenistørretemaer.Detbestårafet#tegn efterfulgtafetord,ensætningellerenforkortelse,sombeskriverhvadtemaet er.idettespecialevilmitinteresseområdeværealletweetstilføjet#dkaid.dker ligmeddanmark,ogaiderligmednødhjælps#ogudviklingsarbejde.dette hashtagomfatteraltsåtweetsomdansknødhjælps#ogudviklingsarbejde. IfølgeMurthy(2013)gørbrugenafhashtagsdetenkeltetweet,tilendelafen størresamtale,sombestårafalletweetsmeddettehashtag.idanmarker#dkpol detmestbrugtehashtag,sompåenenkeltdagkanblivebrugt2000gange,til nyheder,debatterogkommentareromkringdanskpolitik.i2014blev#dkpol brugtover gange(bøgh#andersen2014),ogifebruar2015hartv2 NEWSsågarstartetetTV#programompolitikernesbrugafsocialemediermed titlen#dkpol(elberth2015). Murthybeskriverdensamledestrømafhashtagsomkringetemnesåledes: 18 18

20 the$discourse$is$not$structured$around$directed$communication$between$ identified$interactants.$it$is$more$of$a$stream,$which$is$composed$of$a$ polyphony$of$voices$all$chiming$in. (Murthy2013:4) Densamledestrømaftweetsmedetbestemthashtagkanaltsåværemedtilat formeetbilledeafellerskabeendiskurs,omkringetbestemtemneelleren situation,derforegåriøjeblikket Twitterogpressen IfølgendeafsnitskitseresenrækkeperspektiverpåhvordanTwitterbrugesaf pressensomnyhedskilde.deterinteressantfordensenereanalyse,hvor betydningenafpressenstilstedeværelsepå#dkaidanalyseres.twittersforhold tilpressenognyhedsproduktionerkompliceret,ogderermangeaspekterat tagefatpå.murthynævnerbl.a.,citizenjournalism,delingafnyheder,fratweet tilnyhedogmulighedenforatbreakenyhedernærmestirealtid(murthy2013). JegvildogførstogfremmestkoncentreremigomTwittersrollesomkildei relationtiltraditioneljournalistik. DanskejournalistererflittigebrugereafTwitter.Påhjemmesiden ErnstPoulsensamletalledanskejournalister,somfindespåTwitter.Listenerpt. på2948(21/3 2015),hvilketsynesatværeethøjttal,ogettegnpåTwitters popularitetidennefaggruppe.ienkomparativundersøgelseafbrugenafsociale mediersomnyhedskildeiotteforskelligelandeskriverrasmuskleisnielsenog KimChristianSchrøderiintroduktionen,atdenøgedebrugafsocialemedier ændrerbådeproduktionenogkonsumptionenafnyheder.desocialemedierer medtilatændredentraditionellenyhedscyklus,tilenmerekompleks informationscyklus,hvoralmindeligemenneskerintegreresiproduktionenaf nyhederviadesocialemedier,ogdissesmulighederforproduktionaf indhold(nielsen&schrøder2014).idettespecialeerdetinteressantatsepå, hvordantwitterbrugesafjournalistersomkildetilnyheder,ogomtwitter brugesafudviklingsmiljøettilatvinklebestemtesager,eksempelvisi 19 19

21 forbindelsemedfinanslovsforslaget.jegvilikkegåiendybereudredning omkringkildebrugogagendasetting,mendeteroplagtatnævne,hvordan forskelligeteoretikereserpåtwittersrolleidennesammenhæng. $ Murthybeskriver,atjournalisterkanfølgehistorier,mensdeudfoldersigved hjælpaftwitter: Journalists$can$ sense $news$as$it$is$unfolding.$they$could$see$a$digital$ object$constituted$of$important$tweets$emerge$and$decide$to$contact$ Twitterers,$or$research$the$story$on$the$ground. (Murthy$2013:$54)$ Dererdogforskelligemeningeromihvilkengraddetbruges.Denengelske journalistogprofessoridigitalemedier,alfredhermidabeskriveriartiklen, #Journalism(2013),atkunetminimaltantalafjournalisterbrugerTwitter,tilat indhenteinformationogfindekilder.endvideremenerhanatdendiskurs,der finderstedpåtwitterometgiventemne,kunharenminimaleffektpå behandlingenafsammeemneipressen(hermida2013).hermidabyggersine pointerpåenrækkeundersøgelserfrarundtomkringiverden,ogselvomhans pointererværdathaveinmente,menerjegdetersværtatbrugehanspointer direkteiendanskkontekst.dentidligereomtalteundersøgelseafnielsen& Schrøder(2014)visertydeligeforskelligeikonsumptionenafnyhederfralandtil land,ogsammeforskelkanmegetvelværetilstedeiproduktionenafnyheder fralandtilland.jegharhaftsværtvedatfindereelleundersøgelserafhvor mangepresseklip,derkommerdirekteaftwitter,ogjegkanderforikkekomme nærmereindpå,hvormegetdetbrugesafdanskejournalistersomkildeog researchtilartikler. IsinartikelskriverHermidavidere,atstørregrupperafeksempelvisaktivister forsøgeratbrugetwittertilatvinkleemnerpåbestemtemåder,veddenstørre samtaledeerendelafpåtwitter: 20 20

22 The$research$on$the$use$of$Twitter$by$activists$points$to$how$news$frames$ are$negotiated$through$crowdsourced$practices$on$twitter. (Hermida$2013:$ 305)$ Deteridennesammenhænginteressantatsepå,hvordandensamledestrømaf tweetsomkringetemne,kanværeetforsøgpåatsætteenbestemtsagpå dagsordenen,ellerenbestemtvinkelpåenbestemtsag.murthybeskriver forholdetmellemtwitterogjournalistikvedbrugafhermidasbegrebambient$ news.detskalforståssom,attwittereretrum,hvorderaltidvilværenyhederi atmosfæren,somiltivoresatmosfære.brugeredragestilnoglenyhederfremfor andre.deterikkeenkeltetweetsderskabernyheder,mendensamledestrømaf tweetsomkringetvistemne.murthyforklarer,atingenkanfølgemedpåhele Twitterpåengang,ligesomingenkanfølgemedpåalleradiostationerpåen gang,menistedetkoncentrerersigomenenkeltkanal,etenkeltfeed,enkelte listerellerenkeltehashtags(murthy2013).derfordrejerdetsigforgruppereller personer,derønskerpressensopmærksomhedatgøresinsagsåsynligsom muligtforatfåjournalisternesopmærksomhed.pressenstilstedeværelsekan, ifølgemurthyoghermida,pådenmådehaveendirekteindflydelsepåhvordan deragerespåtwitter.idensenereanalyseviljeg,påbaggrundafinterviewene ogindholdsanalysen,diskutereomdetreeltlykkesaktørerfraudviklingsmiljøet atfåhistorieripressenvedbrugaftwitter,oghvilkeneffektpressens tilstedeværelseharpåbrugenaf#dkaid. Twitterogpolitikere IfølgendeafsnitpræsenteresenkelteperspektiverpåpolitikeresbrugafTwitter, sombringesispilidensenereanalyse. LigesomtilfældetermedjournalisterpåTwitter,forsøgerlektorvedSDU,Filip WalbergogjournalistErnstPoulsenatsamlealledanskepolitikeresomfindes påtwitterpåsidenwww.twitterpolitikere.dk.dererpt.samlet413 Twitterkonti(21/3 2015),tilhørendefolketings#,regional,ogEU#politikere.Ien undersøgelselavetafugebreveta4,omdeenkeltepartiersbrugafsociale 21 21

23 mediertyderdetpåattwittererpolitikernesforetruknesocialemedie.iløbetaf ethalvtår,november2013tilmaj2014,hardelavetenoptælling,somviserat dererlavet19.392originaletweetsafde179folketingsmedlemmer(rysgaard 2014).Tallenevisertydeligt,hvorpopulærtTwittererblandtdanskepolitikere, følgere. Jegvillegernepræsentereundersøgelserom,hvordanTwitterbrugesafdanske politikeretildialogogspredningafbudskaber,menjeghardesværreikke kunnetfindenogentalellerundersøgelserogjegmåderforgåudfra internationale,ogdermedsværtsammenligneligetal.ibogenpolitics$and$the$ Twitter$Revolution(2012)beskriverforfatterneJohnL.ParmeleeogShannonL. Bichardenstorindholdsanalyselaveti2010,somviseratTwitterbrugespå sammemådeafengelskeogamerikanskepolitikere,ogovervejendetilatfå politiskebudskaberud,snarereendtilatgåidialogmedborgere(parmelee& Bichard2012).IkonklusionenskriverParmeleeogBichardomforholdetmellem politiskeledereogbefolkningen: From$the$leaders $perspective,$the$relationship$is$based$on$using$twitter$ mainly$as$a$one<way$communication$vehicle$to$transmit$their$policies$and$ ideas.$however,$their$followers$want$to$use$twitter$as$a$forum$for$two<way$ communication$with$leaders$and$politically$interested$individuals.$as$a$ result,$many$followers$crave$engagement$with$leaders$but$often$are$left$ disappointed. (Parmelee$&$Bichard$2012:$206) IfølgeParmelee&Bicharderderaltsåforskelligeforventningertilbrugenaf Twitterhospolitikereogborgere.Omdetteertilfældetmellemdanskepolitikere ogrepræsentanterfraudviklingsmiljøetviljegvendetilbagetilidensenere analyse

24 1.7Forskningpåområdet Følgendeafsnitopridserkortandetforskningpåområdet,somikkedirekte brugesispecialet,menharfungeretsominspiration.dererlavetmange undersøgelserogforskningomkringngo erskommunikationogbrugafsociale medier.mindreerlavetspecifiktombrugenaftwitterogendnumindre analysererspecifikkehashtags. Twiplomacy(2014) TwiplomacyeretkvantitativtTwitter#studie,afdetamerikanskePR#Bureau Burson#Marsteller.Siden2012hardelavetetårligtstudieaf,hvordanTwitter brugesafverdensledereogministrepåglobaltplan$ogi2013lavededeogsåen analyseaf223twitterkonti,tilhørende101internationaleprofitognon#profit organisationer.herbeskriverdebl.a.,athalvdelenafalleanalyserede organisationer,ligesomdeflestestoredanskengo er,haroprettetpersonlige profiler,tilorganisationensledere(how$organizations$tweet).twiplomacy# studierneerudelukkendekvantitative,ogdererderforikkeanalyseretpåtypen aftweets.istudiethow$organisations$use$twitter,hardebrugtanalyseværktøjet Twitonomy,oghararbejdetmedmereend50variabler.Undersøgelsernehar fungeretsommetodiskinspirationfordettespeciale.$ CarolynBaumgarten(2011):Chirping$for$Charity:$How$U.S.$nonprofit$ Organizations$are$Using$Twitter$to$Foster$Dialogic$Communication EnandenkvantitativtilgangfinderviiCarolynBaumgartensstudieafden dialogiskedimensioniamerikanskengo ersbrugaftwitter.hunbeskriverat studiet investigates$how$nonprofits$are$making$dialogic$use$of$twitter,$and$ what$the$possibilities$of$social$media$can$present$for$nonprofits$in$the$ future (Baumgarten2011:5). Hunbeskriver5principperfordialogiskkommunikationformuleretafKent& Taylor(1998),sombl.a.byggerpåMartinBubersdialogiske kommunikationsteori.vedenindholdsanalyseafde19størsteamerikanske velgørenhedsorganisationerstwitter#profilerover14dage,kommerhunfremtil 23 23

25 tokonklusioner: 1:Ngo erskommunikationpåtwittererihøjgraddialogisk:58.8%afde analyseredetweets,indeholderenafdefemprincipperfordialogisk kommunikation 2:Specielttoafdefemprincipperfordialogiskkommunikationertilstede. The$dialogic$loop:Brugereerinviterettil,atinterageremed organisationen,hvilketkanforegåpåmangeforskelligemåder. 21.8% Conservation$of$visitors:Prøvermedlinkstilandreaf organisationensplatforme(hjemmeside,facebook,tumblrmf.l.) atfålæserentilatbliveiorganisationensunivers.23,5 %(Baumgarten2011:10) Studietsynesatkunnepåviseenhøjgradafdialogiskkommunikationblandtde undersøgteamerikanskengo er,menartiklenbeskriverikkeomderrentfaktisk harværetendialog.baumgartensundersøgelseharfungeretsominspirationfor minindholdsanalyse,ogjegharbl.a.delvistbrugthendesdefinitionafdialogisk kommunikation.mereomdetteimetodeafsnittet. AnandSheombar(2014&2014)1.$Impressions$of$social$media$use$by$Dutch$aid$ &$development$organisations(2014)$&$a$research$approach$for$investigating$social$ media$use$by$dutch$development$ngos(2013)$$ Denhollandskeforsker,AnandSheombar,harietpræstudietilsinPHD afhandlingundersøgthollandskengo ersbrugafsocialemedier.ien spørgeskemaundersøgelseblandt56ngo ersvarer91%,atdebrugertwitter, mens89%brugerfacebook.hanspørgerbl.a.tilbevæggrundeforbrugaf socialemedieroghvilkemålgrupperderarbejdesmed. IenandentekstharSheombarudvikletenmetodiskværktøjskassetilat undersøge,hvordanhollandskengo erbrugersocialemedier,sombyggerpå GroundedTheorykombineretmedCasestudy.Denstoreforskelpåhans 24 24

26 undersøgelserogminermitfokuspåetbestemthashtag,ogdeaktørerder brugerdette,menshansfokuserpångo erogderesbrugafsocialemedier. Sheombarskriveratderikkeerlavetandethollandskforskningafngo ersbrug afsocialemedier,hvilketbekræfterresultaterframinegenresearch. Selvomderermegetforskningpåområdet,erderikkemegetspecifiktom brugenaftwitterblandtngo er,ogsletikkeiforbindelsemedetspecifikt hashtag.bl.a.derforharjegvalgtatlaveenindholdsanalyse,såjegharkunnetgå udframinegenempiri

27 #2 Teori Ifølgendeafsnitpræsenteresspecialetsteoretiskegrundlag.Afsnittetstarter medenkortredegørelseafdetvidenskabsteoretiskegrundlag,hermeneutikken. HerefterbeskrivestoteoretiskebegrebervedrørendeTwitterogendelig præsenteresmanuelcastells perspektiveromnetværkssamfundet

28 2.1Hermeneutik Dettespecialesepistemologiskeståstedbyggerpåenhermeneutisk fortolkningsforståelse.detkommertiludtrykianalysenafspecialetsenkelte dele,somsættesisammenhængmedhelhedenogomvendt.detteernetop kernenidenhermeneutiskecirkel.steinarkvaleogsvendbrinkmannbeskriver detsåledes: Med$udgangspunkt$i$en$ofte$uklar$og$intuitiv$forståelse$af$teksten$som$ helhed$fortolkes$dens$forskellige$dele,$og$ud$fra$disse$fortolkninger$sættes$ delene$på$ny$i$relation$til$helheden. (KvaleogBrinkmann2008:233) Dennecirkulærefortolkningmellemdeleoghelhedkan,ifølgeKvaleog Brinkmann,giveendybereanalytiskindsigtiteksten.Idettespecialeer hensigtenatopnåengyldigforståelseafspecialetsempiri,gennemenløbende tolkningsprocesogirelationtilhelheden.jegstartedespecialeforløbetopmed enuklar,overordnetforforståelseaffeltet,menjegharvedhjælpafdeenkelte deleogderesrelationtilhelhedenformåetatskabeensamlethelhedudfra tolkningsprocessen.denhermeneutisketilgangkommerbl.a.tiludtryki indholdsanalysen,hvorjegtolkerenkeltetweetsiforholdtildenoverordnede kontekst,hvilketbeskrivesnærmereimetodeafsnittet.iforholdtilinterviewene kommerdetogsåtiludtryk,vedmådenjegfortolkerinterviewpersonernes udsagn,oghvadjegsætterfokuspåiminanalyse.forskeremedenpositivistisk tilgangvilifølgekvaleogbrinkmannmene,atdennetilgangikkeer videnskabelig,daforskelligeforskerevilkommefremtilforskelligeresultater, mendetforudsætterenideomensamletobjektivsandhed.imodsætningtil dennetænkningmuliggørenhermeneutisktænkningforskellige,menstadig legitimetolkningerafentekst.enmeningsfortolkningslutter,nårfortolkerener nåetfremtilensamletpakkeafegenskaber,somsammenermereenddeerhver forsig,ogsomerudenlogiskemodsigelser(kvaleogbrinkmann2008).udfra denneopfattelseviljegstræbeefteratskabeenmeningsfuldanalyseaf#dkaid somkommunikationsplatformfordetdanskeudviklingsmiljø.deforskelligedele afindsamletempiri,beståendeafenindholdsanalyseogenrækkeinterviews,er alleunderlagtteori,analyseogdiskussion.såledesmenerjegathaveforetaget 27 27

29 enlegitimundersøgelse,dergennemengrundigogkritisktilgangførertilen rækkevalidekonklusioner IdefølgendeafsnitviljegbeskriveteoriomTwitter,digitalemedierog netværkssamfundet,somvilværeendelafdenhelhedjeganalysererempirien udfra. 2.3TeoretiskeperspektiverpåbrugenafTwitter Ekkokammer DenamerikanskeprofessorLauraBlackbeskriver,atinternettetharpotentiale tiloggivermulighedfor,atalmindeligemenneskerkanengageresigi samfundsmæssigediskussionermedbetydningforderesegetlokalsamfund, ellerienglobalkontekst.determuligt,damangeflereharadgangtilvidenogtil fora,hvordissediskussionerkanfindested.påtrodsafdettesamlesmennesker, ifølgeblack,ofteomkringværdier,somstøtteropomderesegne: Although$information$is$everywhere,$many$political$conversations$online$ happen$in$what$lyn$carson$calls$ information$islands,$or$echo$chambers,$ where$people$interact$with$similar$others$and$seek$confirmation$of$their$ own$views. (Black$2011:$7)$ IfølgeBlackkansådanne$ekkokamreværemedtilatpolariseredenoffentlige diskursyderligere,ogvilhaveennegativeffektiforholdtilatfåfolktilat engageresigienåbendebat.dettekanhaveendirektemodsateffekt,iforhold tildenfrieogdemokratiskediskussion,somblackbeskriver.diskussionernepå nettettagesofteifora,hvorholdningernepåforhåndergivet,hvilketharen ekskluderendeeffektpåmodsatrettedeholdninger.dennepointeerinteressanti forholdtil#dkaidogdediskussioner,derfindesher.blackbeskriver,atet ekkokammerogsåkanbliveenrealitetpåtwitterogpåfacebook,vedatbrugere vælgeratfølgebestemteandrebrugere,somdermedfyldernyhedsfeedet.hun siger: 28 28

30 $ a$central$feature$of$twitter$is$that$members$choose$topics$and$people$ they$wish$to$ follow $( ).$Although$social$networking$sites$have$the$ potential$to$present$citizens$with$a$wide$range$of$opinions$and$perspectives$ on$a$topic,$these$features$make$it$easy$for$users$to$create$a$self<made$echo$ chamber$in$their$social$network$if$they$wish. (Black$2011:$8)$ $ Jegfinderdetidenneforbindelseinteressantatundersøgehvilkeaktører,derer tilstedei#dkaidoghvordansamtalenflyderiforholdtilenighedogdiskussioner aktørerneimellem.dennediskussionvilspilleencentralrolleidensenere analyse,hvorblackspointerdiskuteresiforholdtilempirien. Twittersomenoffentligsfære? Flereteoretikere,heriblandtManuelCastells,diskutererhvordanmedierneidag kanfungeresomenoffentligsfære,ogdeterderforinteressantatsenærmerepå Habermas begrebthe$public$sphere 4 $iforholdtiltwitter.dethardenøstrigske professorchristianfuchsisinbogsocial$media$ $A$Critical$Introduction(2014) beskæftigetsigmed. Fuchsstarterkapitlet,Twitter$and$Democracy,medatstillespørgsmålstegn,ved denstorebetydningtwittererblevetgivetiforholdtilfolkeligebevægelser, underdetarabiskeforår.antalletaftweepsiægyptenunderdemonstrationerne varsålavt,athanmeneratdenstorebrugaftwitterunderdetarabiskeforår,i højgradstammedefravestligetweeps.deharhjulpetmedatskabeglobal opmærksomhedomdemonstrationerne,mentwitterhar,ifølgefuchs,ikke fungeret,somdetrumforoffentligdiskussion,somførtetildemonstrationerne. Bl.a.pågrundafdettespørgerhan: Is$Twitter$a$political$public$sphere? (Fuchs 2014:181). 4Franuomtalesthe$public$sphere$somden$offentlige$sfære$ 29 29

31 Begrebet$den$offentlige$sfære,$tilskrivesdentyskefilosofogsociologJürgen Habermas,somienartikelfra1964The$Public$Sphere,startermedfølgende introduktion:$ $ By$"the$public$sphere"$we$mean$first$of$all$a$realm$of$our$social$life$in$ which$something$approaching$public$opinion$can$be$formed.$access$is$ guaranteed$to$all$citizens. (Habermas$1964:$49)$ $ Denoffentligesfæreharenmedierenderollemellemsamfundetogstaten,hvor samfundetskritikafstatenkandiskuteres,ogenenighedkanskabes,somi sidsteendekanændrestatensadfærd.foratenoffentligsfærekanfungere,skal alleborgerehaveligeadgangtilrummet,ogligeforudsætningerforatdeltagei diskussionen(habermas1964).detbetyderbl.a.atalleskalhavesamme informationertilrådighed,hvilketsomudgangspunktklingerbedremedet smallerepresseudbud,endmednutidensvældafmulighederforatfånyheder. Derer,ifølgeFuchs,flerekritikereafHabermas begreb.hannævner eksempelvisnegt&kluges(1972)arbejderklassekritik.demeneratden offentligesfærehabermasbeskæftigersigmed,udelukkendegælderforden franskemiddelklasseidet17.18.og19.århundrede,ogikkehartagethøjdefor andregrupperisamfundet,såsomarbejderklassen.feministiskekritikeregør ligeledesopmærksompå,atsfærenudelukkendeerforrige,hvidemændogat alleandreerudelukketherfra.kritikereargumentererfor,atdetgivermeningat taleomfleresfærer,hvorfraenkeltegrupperkæmperimoduretfærdighed,frem forensamletoffentligsfære.farenvedsådannepluralistiskesfærervilværeat dissealtidvilbeskæftigesigmed,deresegeninteresseogingenvilbeskæftigesig medhelheden,hvilketisidsteendekangivedårligereomstændighederforalle.$ $ EnoffentligsfæreiHabermas forstanderaltsåenfællesoffentligsfæreforhele samfundet,hvordiskussioneromkringhelesamfundetkanfindested.jeghar dogtænktmigatbrugebegrebetomenmindresfære eninteressesfære#og ikkesometudtrykforhelesamfundet

32 Habermastilkendegiver,ifølgeFuchs,atdenoffentligesfæreeretideologisk tænktfænomen,somivoreskapitalistiskesamfundikkekanladesiggøre.den offentligesfærekanudelukkendefindesietparticipatorisksamfund,hvoralle harligemulighederforatdeltage,ogikkeietkapitalistisksamfund,somskaber økonomiskogvidensmæssigulighed,ogdermeduligadgangtildenoffentlige sfære.borgereietkapitalistisksamfundharhverkensammeuddannelseeller økonomiskefrihed.begrebetkanbrugestilattesteomfrihedentilytringog deltagelseertilstede,elleromdenerbegrænsetafforskelleiuddannelseog materielrigdomisamfundet(fuchs2014).iforholdtiluligheditilgangentil TwittersigerFuchs: Stratification$patterns$that$are$created$by$age,$ethnicity$and$class$shape$ the$use$of$twitter$and$microblogs$in$general$( )$Stratification$no$longer$so$ much$concerns$physical$access$to$the$internet,$but$rather$the$use$of$this$ technology$and$the$skills$required$for$this$use.$as$long$as$there$is$a$stratified$ society,$information$inequality$will$exist. (Fuchs2014:190) DerudovererderetproblemmedsynlighedpåTwitteriforholdtilenoffentlig sfære,hvorallebørhavesammemuligheder.desmerepopulærentweeper,des flereharmulighedforatsedennestweets.dederharmestopmærksomhed,vil oftestogsåfåmereopmærksomhed.jeghartidligerenævntmurthysbeskrivelse aftwitter,somhavendeetpotentiale,hvoretenkelt,tilfældigttweetvedhjælp afretweetsetc.kanblivesetafmillioner,mendetændrerikkevedatde strukturelleforudsætningerfor,atettweetnårlangtermegetforskelligt brugerneimellem(fuchs2014). JegvilbrugeelementerfraHabermas begrebtilatanalysere,om#dkaidkan forståssomenartoffentliginteressesfære.jegvilundersøgeom#dkaidfungerer sometrumfordiskussionerafstørreudviklingsspørgsmål,ogdiskutere åbenhedeni#dkaid

33 2.4Castellsognetværkssamfundet Jegfinderdetoplagtatlæggeetnetværksperspektivoverdettespeciale,dadet kanhjælpemedatforklare,hvordanoghvorforderageressomdergørpå Twitterogi#dkaid.Detteafsnitvilbeskrive,hvordannetværksperspektivetkan fungeresomanalytiskrammeogridseenrækkeafdevigtigsteafcastellspointer op.iløbetafspecialetvilnetværksperspektivet,ogcastellspointerblivebragti spiliforholdtilempirien. ManuelCastellserenspansksociologogmedieforsker,fødti1942,somisærer kendtforsineteorieromnetværkssamfundetogdetanalytiskeperspektiv, netværksperspektivet.grundlæggendearbejdercastellsudfraenhypoteseom: at$alle$de$væsentlige$forandringstendenser,$der$konstituerer$vores$nye,$ forvirrende$verden,$er$indbyrdes$forbundne,$og$at$vi$kan$etablere$en$ forståelse$af$deres$sammenhæng. (Castells2000:3) DetmesteafCastellsteorierlavetindensmartphonesogsocialemedierstid, mendahansnetværksperspektivhandleromforbundethedialledeleaf samfundet,erdetetrelevantperspektivatbrugeomtwitterog#dkaid.som hovedlitteratur,tilatbeskrivecastellsteori,brugesphilipn.howardsbog Castells$and$the$Media (2011).HerfindesbeskrivelserafCastellsteorier omkringmedierognetværk,satienmodernekontekst,hvorhowardlaverdet direktelinkmellemnetværksperspektivetogmodernedigitalemedier. Castellsteorieromnetværkssamfundetharenklarforbindelsetilkybernetikken ogisærgregorybatesonsteorier.batesonhararbejdetmedsåforskelligegrene sompsykiatri,økologi,evolutionogkommunikation,medetoverordnetfokuspå mønstre,sammenhængeogrelationerikompleksesystemer(mathur2003).lige somcastells,arbejdedebatesonmedetfokuspåtransmissionoginteraktion snarereendpåindhold: The$universalistic$aspect$derives$from$the$fact$that$information$ $rather$ transfer$of$information $ $is$the$unit$of$cybernetic$analysis,$whereas$the$ 32 32

34 subject$matter$of$cybernetics$is$not$events$and$objects$but$the$information$ carried$by$events$and$objects. (Mathur2003:74) SommetodologibrugteBatesonkybernetikkentilatbeskrive,hvordanverdener etkompletsammenhængendesystembl.a.mellemdetbiologiskeog psykologiske,organismerogmiljøetsamtorganismerogmaskiner.det interessanteietsådantsystemerikkeenhedenisigselv,menenhedenseffekt pådenomkringliggendekontekst.intetståralene,meneraltidinflueretafandre elementerisystemet,ligesomdetselvvilinflueredeandreelementer(mathur 2003). PiyushMathurformulerermedensætningisinPh.dafhandling,hovedbudskabet ibatesonskybernetiskeframework: For,$it$is$only$in$a$resolutely$indeterminate$and$reflexive$framework$that$all$ entities$could$have$been$looked$at$as$partially$(re)creating$themselves$in$ response$to,$or$in$communication$with,$all$other$entities. (Mathur2003: 77). Etbudskabsomstemmerdirekteoverensmeddettespecialeshermeneutiske udgangspunktogcastellsnetværksteori.sammenhængenmellemenhederneog disseeffektpåhinandenerdetvæsentlige,ikkeenhederneisigselv. Etnetværksperspektiv CastellsnetværksperspektivbeskrivesafHoward,somenoverordnetanalytisk rammetilmediestudier.detkanbrugestilatgiveenforståelseafinformation# ogkommunikationsteknologiersindflydelsepådetsocialeliv,bl.a.vedat tydeliggøre,hvordandisseteknologierindeholdermagt,bådeforelitenogfor andreborgereisamfundet(howard2011)

35 Castellshartrefundamentaleantagelserforatarbejdeanalytiskmed netværksperspektivet,somhowardbeskriverpåfølgendemåde.jegharvalgtat givedetreperspektiveroverskrifterne;aktører,forbindelserogarkitektur. 1. Aktører:Enmedieanalysekanikkenøjesmedathavestoregrupperog organisationersomgenstandsfelt.enkeltpersonerharvedbrugafbillig elektronikfåetindflydelsepådetpolitiske,økonomiskeogkulturelleliv. Derudoverkandigitaleartefakterisigselv,såsomhjemmesidereller socialemedieapplikationer,giveindsigtisocialestrukturerogsocial interaktion.howardsiger: In$this$way,$studying$the$media$must$involve$studying$large$ organizations$that$build$and$manage$media$infrastructure,$the$ individuals$who$produce$and$consume$content$over$media,$and$the$ content$that$is$produced$and$consumed$over$media. (Howard2011: 2) Alledisseelementervilværetilstedeidettespecialesanalyseviaforrige afsnitsbeskrivelseaftwitter,forskelligeteoretikeressynpåsociale platformeogstrukturenitwitter,interviewsmedindividersom producererogkonsumererindhold,ogindholdsanalysenafdetweets,der udgørindholdet. 2. Forbindelser:Forbindelsermellemanalysensenhedereroftemere afslørendeendenhederneisigselv.foratforståmediet,måmanforstå hvordandeforskelligeaktørerogindholdetrelaterertilhinanden. Netværketimellemaktørerneermereinteressantendaktørerneisig selv$ $ 3. Arkitektur: the$structure$of$a$network$provides$both$capacities$and$ constraints$on$social$action. (Howard$2011:$5).$Demangeforskellige formerforforbindelserietnetværkkanbådegivefleremulighederfor individet,menkanogsåværebegrænsende,daindividetstårtilansvar 34 34

36 overfornetværketvedsinehandlinger,ogderforkanværebangeforat trædevedsidenaf.påtwitterkandeteksempelvisværeenkapacitetfor aktørerinetværket,atmankanspørgeomogfåsvarpåalt,menstanken omatderpotentielterjournalistertilstede,kanværeenbegrænsning.$ LigeledeshardenarkitektoniskeopbygningafTwittermedmuligheder forretweetsogtaggingstorbetydningfor,hvordanderageresoghvilke muligheder,derfindesidettenetværk.$ Castellstreantagelserhængersammen,ogidensenereanalyseafempirienvil dedanneenimplicitrammeforanalysen,sombådevilanalyserehvilkeaktører derertilstedei#dkaid,hvordandeagerer,hvordanforbindelsernemellemdem spillerenrolleforderesagerenoghvilkemuligheder#dkaidsomnetværkog Twittersarkitekturgiveraktørerne. Knudepunkter Howardbrugeretbilledeaftrafikkenimellemservererundtomkringiverden somenanalogipå,hvordanetsocialtnetværkfungerer.påbilledeterdetde storebyerinordamerikaogeuropa,somlyserklarest,hvorimodderkunerfå trådetilafrika,asienogsydamerika.detteskyldesikkeblot,atbyerneieuropa ognordamerikaharengodteknologiskinfrastruktur,menisæratdeterherfra derermestaktiveforbindelsertilandredeleafverden.ifølgenetværkstanken erforbindelseressentielle.dethandleromatværeetknudepunkt,ogvære linketoptilsåmangeogmegetsommuligt,foratlyseklarest.depersonerderi etnetværkerlinketoptilflestforskelligepunkter,erdemestmagtfulde.det handleraltsåikkeombyen,aktørenellerknudepunktetselv,menomdetfaktum atdenneharmangeforbindelser,somsåpegertilbageoggiverknudepunktetsin betydning(howard2011).dettekanhavereelbetydningforhvilkepersoner, tweepsvælgerathenvendesigtilpåtwitter.eksempelviskanjegfåmere opmærksomhedudafattaggeentweepmedmangefølgere,dafølgernesåhar mulighedforatse,hvadjegskriver,hvordentaggedeisigselvmåskeikkehar nogenbetydning

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289* Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech

Læs mere

Internettets Personlige Udfordringer

Internettets Personlige Udfordringer Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%

Læs mere

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!! Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester

Læs mere

ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode

ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab Q metode Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse 2. semester 2014 Roskilde Universitet Af Simon Kragh Engholm,

Læs mere

Podcasten der brød lydmuren

Podcasten der brød lydmuren Podcasten der brød lydmuren En#undersøgelse#af#forholdet#mellem#fortælling#og#e4k#i#en#radiokrimiserie# Af:$Sine$Pam$Jensen$&$Lise$Højer$ Roskilde$Universitet,$Juni$2015$ Speciale$i$JournalisDk$ Vejleder:$Maria$Bendix$Olsen$

Læs mere

!!!! OPFATTELSER!AF! EMPOWERMENT!VIA!SUNDHEDS3IT!

!!!! OPFATTELSER!AF! EMPOWERMENT!VIA!SUNDHEDS3IT! OPFATTELSERAF EMPOWERMENTVIASUNDHEDS3IT "en"teknoantropologisk"undersøgelse"af"borgeres"udbytte"af" adgang"til"personlige"sundhedsdata"via"sundhed.dk" " " " Teknoantropologisk.kandidatspeciale.fra.Aalborg.Universitet.

Læs mere

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært

Læs mere

Second screen og forbrugeraktivering

Second screen og forbrugeraktivering Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media

Læs mere

Crowdfunding+af+ computerspil+

Crowdfunding+af+ computerspil+ !!!! Crowdfunding+af+ computerspil+! 4+et+studie+af+online+relationer+!!!!!!!!! Roskilde!Universitet,!Speciale!Forår!2015,!Kommunikation!!! Af:!Anders!Kildebæk!&!Julie!Bremholm!Sørensen! Vejleder:!Lisbeth!Frølunde!!!

Læs mere

OM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING

OM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.

Læs mere

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13

Læs mere

MUSIKVIDEOER FRA FJERNSYNSSKÆRM TIL INTERNET

MUSIKVIDEOER FRA FJERNSYNSSKÆRM TIL INTERNET Abstract: Theobjectiveofthisthesisisthephenomenonoftransitionandmeaninginmusic videotransmissionandconsumptioninadigitalmediaorder. Anewmediatedcommunicationsituationformedbymerginginteractionbetween production,distributionandreceptionthatbringsnewcomplexpositionsintoplay

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Et indblik i studielivet gennem Instagram

Et indblik i studielivet gennem Instagram KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert

Læs mere

Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Resumé. Abstract. Side 1 af 81 Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.

Læs mere

Resume. Side 1 af 112

Resume. Side 1 af 112 Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads

Læs mere

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

TERRORISME PÅ TWITTER

TERRORISME PÅ TWITTER TERRORISME PÅ TWITTER Specialeafhandling om aktørtypers brug af hashtagget #cphshooting SKREVET AF: MIKKEL VANG RASMUSSEN VEJLEDT AF: LISBETH FRØLUNDE SPECIALE I KOMMUNIKATION ROSKILDE UNIVERSITET JANUAR

Læs mere

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen AUGUST 2014 Mona Jensen SPECIALE, TEKSAM VEJLEDER: JONAS EGMOSE ROSKILDE UNIVERSITET ADFÆRDSÆNDRING FOR ØGET GENANVENDELSE KILDESORTERING I HJEMMET EFFEKTEN af en flyer. Optimering af adfærdsændrende kampanger

Læs mere

Positionering på www.radikale.net

Positionering på www.radikale.net Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net

Læs mere

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.## DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! AMALIE#MUNKNER#KRISTIANSEN#&#LISE#WIEDERHOLT#CHRISTENSEN# BACHELORPROJEKT#29.5.2013# INSTITUT#FOR#STATSKUNDSKAB#

Læs mere

- En analyse af borgeres medskabelse af nyheder og betydningen for journalistens og de traditionelle nyhedsmediers funktion

- En analyse af borgeres medskabelse af nyheder og betydningen for journalistens og de traditionelle nyhedsmediers funktion Sideblad Nyhedsformidling på Twitter - En analyse af borgeres medskabelse af nyheder og betydningen for journalistens og de traditionelle nyhedsmediers funktion Enkeltfags-speciale i Dansk ved Roskilde

Læs mere

Byens Hegn Et blik på Metroselskabets

Byens Hegn Et blik på Metroselskabets Byens Hegn Et blik på Metroselskabets æstetiske kommunikation Alexandra Mauritzen Iben Lund Gravesen Julie Rebecca Zester Vejleder: Peter Allingham Gruppe 11 8. Semester ByensHegn) EtblikpåMetroselskabetsæstetiskekommunikation

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

- it s a trap! 5. semester, informationsvidenskab aauk, gruppe 1

- it s a trap! 5. semester, informationsvidenskab aauk, gruppe 1 PlayTesting irl. - it s a trap vejleder: anders drachen 5. semester, informationsvidenskab aauk, gruppe 1 Gametesting IRL. - it s a trap Aalborg Universitet København 19/12-2011 Tegn: 126957 Sider:61 Vejleder:

Læs mere

KANDIDATSPECIALE I CAND. PUBLIC, AUGUST 2016 BENEDIKTE LUNDBERG INSTITUTION: AARHUS UNIVERSITET VEJLEDER: JAKOB LINAA JENSEN STUDIENUMMER:

KANDIDATSPECIALE I CAND. PUBLIC, AUGUST 2016 BENEDIKTE LUNDBERG INSTITUTION: AARHUS UNIVERSITET VEJLEDER: JAKOB LINAA JENSEN STUDIENUMMER: KANDIDATSPECIALE I CAND. PUBLIC, AUGUST 2016 BENEDIKTE LUNDBERG INSTITUTION: AARHUS UNIVERSITET VEJLEDER: JAKOB LINAA JENSEN STUDIENUMMER: 201403332 ANTAL ANSLAG: 191.997 0.Abstract ThisthesisexaminesthesocialnetworkTwitterasaplatformforcitizenjournalismand

Læs mere

Når hensyn skal kommunikeres til cyklister En afhandling om, hvordan Københavns Kommune kan kommunikere hensyn til de københavnske cyklister

Når hensyn skal kommunikeres til cyklister En afhandling om, hvordan Københavns Kommune kan kommunikere hensyn til de københavnske cyklister DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Vejleder: Klaus Kjøller Afleveret: 04. februar 2015 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Kandidatspeciale DANSK MED FAGLIG PROFIL I KOMMUNIKATION

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 20 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014 Rettelserne er markeret med understregning. 14. Historisk formidling f. ksamen ændres

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning del 5-2014

Studieordning del 5-2014 Studieordning del 5-2014 Afsluttende eksamensprojekt IT-teknologuddannelsen AP Degree in IT Network and Electronics Technology Version 1.0 Revideret 3. september 2014 Side 0 af 8 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Oplevelsen som storyworld

Oplevelsen som storyworld Oplevelsen som storyworld - En diskussion af transmedia storytellings bidrag til forståelsen af co-creation oplevelser Kandidatafhandling Signe Grønbæk Bladt September 2015 Vejleder: Trine Susanne Johansen

Læs mere

Cecilie 21632821. Trine 30292562. Rikke 28292189 8-16 11-17 17-21.15 17-21.15 8-16 11-17 17-21.15 17-21.15 10-17.30 12-17.30 10-17-30 12-17.

Cecilie 21632821. Trine 30292562. Rikke 28292189 8-16 11-17 17-21.15 17-21.15 8-16 11-17 17-21.15 17-21.15 10-17.30 12-17.30 10-17-30 12-17. Uge 17 26/4 27/4 28/4 29/4 30/4 1/5 2/5 10-17-30 12-17.30 Uge 18 3/5 4/5 5/5 6/5 7/5 8/5 9/5 Uge 19 10/5 11/5 12/5 13/5 14/5 15/5 9/5 Uge 20 17/5 18/5 19/5 20/5 21/5 22/5 23/5 Uge 21 24/5 25/5 26/5 27/5

Læs mere

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek! Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen

Læs mere

AKADEMISK SKRIVECENTER

AKADEMISK SKRIVECENTER AKADEMISK SKRIVECENTER Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om Undervisning - vi afholder workshops i skriftlig akademisk fremstilling for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen 29.5.2015 MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati? IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier

Læs mere

Medarbejdere og Medborgerskab

Medarbejdere og Medborgerskab MedarbejdereogMedborgerskab EtspecialeommedarbejdernesstrategiskerolleiDanfoss samfundsansvarligeprofil. AalborgUniversitet August2011 Kommunikation Af CamillaStigaard Anslag:168045 Sidetal:70,02 Noteverythingthatcanbecountedcounts,and

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Titel:"Med"studiet"i"lommen" Studie:"Informationsvidenskab"&"Informationsteknologi" Semester:"6."semester" "Bachelorprojekt"

Titel:Medstudietilommen Studie:Informationsvidenskab&Informationsteknologi Semester:6.semester Bachelorprojekt Titel:Medstudietilommen Studie:Informationsvidenskab&Informationsteknologi Semester:6.semester Bachelorprojekt Sted:AalborgUniversitet Gruppemedlemmer:/ LineThygesen TineRønøBove MikkelHøyerTherkildsen

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Reglerne i skriftet er gældende for

Læs mere

Motivationsteorier#i#videnssamfundet#

Motivationsteorier#i#videnssamfundet# HA6.semester Bachelorafhandling Forfatter:NikolajWithenGrumsen 201207725 Vejleder:ChristianWaldstrøm Dato:4/5J2015 Afdeling:Badm. Anslag:109.999 Motivationsteorierividenssamfundet Executive)summery) Inthemid1900safocusonhumanmotivationsbegan.Atthistimemainlymenwere

Læs mere

Studieguide for speciale. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Studieguide for speciale. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Studieguide for speciale (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Gældende pr. 1. oktober 2015 Indhold Forudsætninger... 3 Omfang... 3 Modulets/fagets og

Læs mere

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Prøven i KS Prøvematerialer Synopsis Eksamination Bedømmelse Supplerende materiale Mindst 4 fællesfaglige forløb. Strukturen i et forløb:

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest(

Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Bachelorprojekt( Modul(14(>(Hold(12A( (Fysioterapeutuddannelsen(>(UC(Syddanmark(Esbjerg( Metode(vejleder:HeleneFuglsang+Damgaard

Læs mere

Kampagneoptimering!for!

Kampagneoptimering!for! Kampagneoptimeringfor Udarbejdet)af:) CamillaSandgreenMortensen MartinTrabergBennetzen MieBirkholmWiuff NadiaJakobsen Vejleder:) NorbertWildermuth Roskilde)Universitet) )Kommunikation) )Forår)2014) 0 Abstract

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5 PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Agenda Om PBL-modellen Principper Modellen i praksis Udvikling af et PBL-projekt Tre eksempler

Læs mere

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet-

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- -!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- - - - - - - - SPECIALE- Af-Marie-Johanne-Mørch- &-Niels-Rasmus-Rue-

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,

Læs mere

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Den kollektive vejledning. Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009

Den kollektive vejledning. Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009 Den kollektive vejledning Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009 Disposition Den kollektive vejledning som formidling - det retoriske kompas - retorikkens fem arbejdsfaser - kropssprog Den

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Camilla Rindom Cand.san. i Psykologi og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Vanløse Allé 46, 1. th. 2720 Vanløse Tlf.: 2871 4916 E-mail: camillarindom@hotmail.com

Læs mere

Administrationsbacheloruddannelsen

Administrationsbacheloruddannelsen Studieretninger 5. semester Januar 2015 Skriftlig og mundtlig del Ekstern censur 7-trins-skalaen Opgavesættet består af i alt 5 sider. Eksamen Form Skriftlig opgave og mundtlig eksamen. Eksamenen kan gennemføres

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4 Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%

Læs mere

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER! Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand

Læs mere

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Campus København Forår 2014 Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Blended Learning. Erfaringer og koncepter. Uddannelseskonsulent Peder Ohrt UNIVERSITY COLLEGE

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Blended Learning. Erfaringer og koncepter. Uddannelseskonsulent Peder Ohrt UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Blended Learning Erfaringer og koncepter Uddannelseskonsulent Peder Ohrt UNIVERSITY COLLEGE Peder Ohrt & Peder Møgelvang 2014 2 Flipped classroom Hvordan øger vi kvaliteten

Læs mere