RoSy-brugerseminar: Erik Basse Kristensen Thomas Rud Dalby. Trafiktællinger Uheld og sortpletudpegning, Trafikmodeller og ROSY. 15.

Transkript

1 RoSy-brugerseminar: Trafiktællinger Uheld og sortpletudpegning, Trafikmodeller og ROSY Erik Basse Kristensen Thomas Rud Dalby 15. September 2011

2 Trafiktællinger hvad vil du vide? Hvor mange biler kører der? Hvornår kører der flest? Hvordan fordeler de sig over ugen, over året? Hvor mange lastbiler kører der? Hvilken type lastbiler er der tale om? Hvilken totalvægt og hvilket akseltryk har de? Hvor mange cyklister er der? Hvordan er retningsfordelingen i kryds og rundkørsler? Hvor mange fodgængere er der? Hvilken hastighed kører bilerne med?

3 Trafiktællinger - opgørelsesmetoder Årsdøgntrafik Hverdagsdøgntrafik Ugedøgntrafik Månedsdøgntrafik Myldretidstrafik f.eks eller Spidstimetrafik f.eks Spidstimekvarter f.eks Ferietrafik julidøgn el.lign. Hastigheder, gennemsnitshastighed, 85 % fraktil

4 Trafiktællinger hvad kan du bruge dem til? Formål (meget bredt): Understøtter den generelle vej- og trafikplanlægning Konsekvenser af nye veje etc. Besvare klagesager / borgerhenvendelser Trafiksikkerhed Trafikkens støj- og luftforurening Kapacitet - trafikafvikling Vejvedligeholdelse Udviklingen i trafik og hastigheder

5 Trafiktællinger konkret anvendelse? Målinger på trafikken anvendes konkret i: Vejklassificering Hastighedsplanlægning Uheldsforebyggelse /-helbredelse Utryghedsvurdering Kapacitetsvurdering og -analyse Skolevejsanalyse Transportmiddelanalyser Trafikmodeller Vej- og strækningsudbygning / krydstypevalg og -udbygning Vejvedligeholdelse

6 Trafikdata er omdrejningspunktet Både visioner og faktuelle fakta er vigtige elementer i trafikplanlægningen. Hver gang vi ønsker at ændre en trafikal situation, er det nødvendigt at have et godt kendskab til den eksisterende situation. Drift og vedligehold Trafiksikkerhed Trafikdata Støj og luft Registrering af trafikale data er dermed en vigtig forudsætning i al trafikplanlægning - uanset om det drejer sig om en stor omfartsvej, en vejlukning eller ombygning af et kryds, planlægning og planudarbejdelse, uheldsbekæmpelse mm. Borgerhenvendelser Trafikmodeller

7 Trafiktællinger kommunale udfordringer Skemalagte faste trafiktællinger hvert år Foran skoler På faste tællestationer (vurdering af hastighedsudviklingen i kommunen) På lokaliteter, hvor der er lavet ombygninger / forbedringer mhp. fartsænkning (evt. kapacitetsforbedrende) og hvor effekten ønskes evalueret I knudepunkter og øvrige væsentlige strækninger, der kan medvirke til at belyse trafikfordelingen i en by (trafikmodel) Borgerhenvendelser trafiktællinger til at underbygge de borgerhenvendelser, der går på høj fart, mange tunge køretøjer, meget trafik (i forhold til vejklassen) Lokaliteter med forhøjet ulykkesrisiko (fastlægges i forbindelse med den årlige sortpletudpegning / uheldsanalyse) Andre steder? Hvornår bør almindelig trafiktælling foretages? Fastlæggelse af hvad trafiktællingen skal anvendes til og hvad der ønskes belyst Generelle tællinger i fx marts / september Undgå ferieperioder (hvis det ikke er hensigten)

8 Kommunecase Frederikshavn Kommune Uddrag fra Frederikshavn Kommunes trafiksikkerhedsplan fra afsnittet Trafiksikkerhed i dagligdagen

9 Trafiktællinger til uheldsanalyse En vigtig parameter i vurderingen af risikoen for ulykker (hændelser) på en strækning og i kryds er oplysninger om trafikmængden (eksponering). Derfor er indsamling og bearbejdning af trafiktællinger vigtig i sikkerhedsarbejdet ÅDT er den oftest benyttede trafikparameter RISIKO Hændelser Eksponering

10 Uheldsanalyse - kommunale udfordringer Analyse af uheldsforekomster og uheldstætheder Sortpletudpegning Grå strækningsanalyser / trafiksikkerhedsinspektioner Analyse af uheldssituationer Kampagner Fokusområder BAGGRUND Tematiseret uheldsanalyse Kurveuheld Landevejsuheld Spiritusuheld Mv. VIS (uheldsdatabase)

11 Kommunecase Frederikshavn Kommune Uheldsudtræk Valg af periode, uheldsgrundlag Uheldsudvikling Hvor er uheldene sket? Hvem har været involveret? Hvornår er uheldene sket? Hvordan er uheldene sket? Tematisering af uheld Hvilke trafikanter og uheldstyper skiller sig ud? Periode: Uheldsudvikling Tematisering af uheld: Unge trafikanter (16-17 år / år) Motorcykler, knallert, cyklister og fodgængere Spiritusuheld Eneuheld

12 Kommunecase Frederikshavn Kommune

13 Sortplet Lokalitet på vejnettet (kryds / strækning), hvor antallet af registrerede trafikuheld ud fra nærmere fastlagte kriterier og statistiske metoder mv. vurderes at være signifikant højere end forventet

14 Sortpletudpegning kommunale udfordringer Årlig udpegning (evt. 2-årig periode) Pga. udsving ud fra tilfældighedsprincip anvendes ulykker for 5-7-årig periode Hvilken metode for sortpletudpegning bør anvendes? Uheldsmodelmetode Tætheds-/frekvensmetode Hvilke kriterier skal lægges til grund for sortpletudpegningen vha. tætheds- /frekvensmetoden? Kryds: 5 uheld på 5 år eller 3 personskader på 5 år, Strækning: 5 uheld på 5 år på 400 meter eller Uheldshypoteser Opstilling af løsningsforslag Effekter af forskellige tiltag (fremtidige trafikulykker, økonomiske effekter)

15 Kommunecase Frederikshavn Kommune Omstændelig fremgangsmåde for sortpletudpegning Nemt tilgængelige data, men Mangler hurtigt overblik Mangler hurtig vurdering af kriterier for sortpletudpegningen og betydning af alternative udpegningskriterier Mangler hurtigt overblik over sammenhæng mellem sortplet og geografisk placering Uddrag fra Frederikshavn Kommunes Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhed i dagligdagen

16 Kommunecase Frederikshavn K. Sortplet-udpegning

17 Kommunecase Frederikshavn K. Grå stræknings-udpegning

18 Kommunecase Frederikshavn Kommune Uheldshypoteser og løsningsforslag Kurveuheld fast procedure for kurveafmærkning Eneuheld på strækninger i landzone faste genstande fjernes og der etableres rumleriller / profilerede kantlinier Højresvingsulykker / sidevejsulykker gennemførte fortove / overkørsler / tilbagetrukket stoplinje / blå cykelfelter Venstresvingsulykker bundet venstresving Generel fartdæmpning hastighedszoner / fysiske fartdæmpere Mv.

19 Uheld og sortpletudpegning i RoSy

20 Kan trafikmodellering give besparelser på vejvedligeholdelsesbudgettet? Erik Basse Kristensen RoSy brugerseminar 15/ (trafiksession) Afd.chef Plan & Trafik Visualisation: BIG Bjarke Ingels Group

21 Fra Vejlederen april 2011

22 Intro til S-Paramics Hvad er S-Paramics? S-Paramics adskiller sig fra en række andre modelkomplekser ved at anvende microsimulering på makroniveau. Det vil sige, at hvert enkelt køretøj bliver simuleret individuelt og i forhold til interaktionen med de øvrige individuelle køretøjer. En tilgang der alt andet lige giver mere præcise forudsigelser. S-Paramics er et modelkompleks, hvor det både er muligt at modellere på overordnet niveau og simulere trafik på gade- og krydsniveau. Time Meso Dynasmart Aimsun Vissim Micro Flexsyt-II Fosim Scale Visum Cube-trips Macro Omnitrans Avenue Madam Questor Source: Grontmij NL

23 S-Paramics og RoSy Som noget helt unikt for S-Paramics kan data flettes med vejforvaltningssystemet RoSy. Det er dermed muligt at beregne de trafikale konsekvenser af eksempelvis en vejomlægning, og samtidig få kendskab til de driftsmæssige omkostninger. Ved at anvende S-Paramics og RoSy kan man f.eks. opstille et scenarium, hvor én vej lukkes. S-Paramics giver nu svar på, hvor trafikken overflyttes til, hvilke konsekvenser det har for fremkommelighed, kølængder, emissioner mv. RoSy giver svaret på, hvor vedligeholdelsesbudgettet bliver påvirket såvel positivt som negativt. Man kunne i yderste konsekvens drømme om, at man ved at anvende S-Paramics i kombination med RoSy vil kunne påvise, at eksempelvis en omfartsvej kan være selvfinansieret ved besparede driftsudgifter på det aflastede vejnet. Flere oplysninger om S-Paramics kan findes her: Flere oplysninger om RoSy kan findes her:

24 RoSy Hvor kommer trafiktallene fra? For at RoSy kan beregne vejvedligeholdelsesbehovet kræver det, at RoSy kender vejenes belastning, hvor mange kører der, og hvor store er de. I dag kommer trafiktallerne fra: Trafiktællinger (de større veje) Skøn (de mindre veje) Med en trafikmodel i S-Paramics kan vi kalibrere trafiktallene og derved forbedre beregningsgrundlaget i RoSy.

25 S-Paramics og RoSy data flettes RoSy input data til S-Paramics Trafiktal Vejbredde Vejlængde Antal kørespor RoSy Nye kalibrerede trafiktal giver et bedre beregningsgrundlag for vejvedligeholdelsen RoSy S-Paramics output data til RoSy Trafiktal for alle veje i trafikmodellen Personbiler / tunge køretøjer S-Paramics RoSy input data + Trafiktællingerne Signalreguleringer Socioøkonomiske data

26 Helsingør er foregangskommune! Helsingør Trafikmodel indeholder: Alle overordnede veje + evt. andre nødvendige veje inkl. info om deres vejkategori, hastighedsgrænse og kapacitet. Alle signalreguleringer inkl. adaptive Person- og lastbiltrafik Døgnvariation inkl. spidsperioder Trafikmodellen kan udbygges med: Kollektiv trafik Fodgænger/cyklister

27 Helsingør er foregangskommune! Den færdige trafikmodel vil kunne anvendes som planlægningsværktøj til konsekvensvurderinger af forskellige planforslag. Det kan eksempelvis være konsekvensvurderinger af: Vejlukninger herunder tidsbegrænsede lukninger Ændring af eksisterende ensretninger Byudviklingsprojekter som eksempelvis Kulturværftet Byfortætningsprojekter Etablering af 30 eller 40 km/t zoner Konsekvenser for vejvedligeholdelsesbudgettet Andre scenarier Endvidere vil trafikmodellen kunne bruges til at analysere konsekvenserne af forslag til design af vejstrækninger og kryds og således være med til at vurdere og kvalificere designforslagets kapacitet etc.

28 (Tænkte) Eksempler fra Helsingør Ny parkeringsstrategi for midtbyen Ny vej til havnen Parkeringsstrategien for midtbyen ændres: - Hvor flytter trafikken hen? - Giver det sivetrafik? - Skal ensretningerne ændres? - Er der kryds der skal bygges om? - Er det bedre med et nyt P-hus? - Skal vejvedligeholdelsesplanen ændres? Ny forbindelse mellem Kongevejen og Strandvejen - Hvor flytter trafikken hen? - Aflastes Kongevejen? - Bryder trafikken på Strandvejen sammen? - Skal vejvedligeholdelsesplanen ændres? - Bliver de nye rundkørsler på Kongevejen overflødige?

29 (Tænkt) beregningseksempel fra Helsingør Ny vej til havnen: Strandvejen: (2,0) (3,0) Flynderborgvej: (1,6) (0,4) Esrumvej: (1,1) (1,1) Kongevejen : (3,5) (1,7) Ny vej: (1,8) I alt: (8,2) (8,2)

30 Hvad kræver det? Som RoSy kommune kan I få: Som RoSy kommune har I: Alle de vejdata, som skal bruges til en trafikmodel, samlet i RoSy Derudover kræver en trafikmodel kun signalgruppeplaner for krydsene. Evt. supplerende viden om trafikken En billig trafikmodel Kalibreret RoSy beregningsgrundlag Beregnet konsekvenserne af fremtidige projekter Forbedret beslutningsgrundlaget for fremtidige projekter Hvor er fordelene?

31 Spørgsmål?

32 Yderligere information 32 RoSy: Kontakt: Bjarne Bylov Jensen (Pavement Consultants) T: E: Trafikmodellering: Kontakt: Erik Basse Kristensen (Plan & Trafik) T: E: