Bilag 1. Bestillingen fra Finansudvalget
|
|
- Andrea Thøgersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fnansudvalget FIU Alm.del - lag 117 Offentlgt lag 1. estllngen fra Fnansudvalget Sammenfatnng Dette blag ndeholder en beskrvelse af bestllngen. Den 17. januar bad Fnansudvalget de økonomske konsulenter lave et oplæg om bolgskatteaftalens betydnng for bolgprserne, jf. opfølgnngsresumé fra den 17. januar Den 27. februar blev bestllngen præcseret følgende mal fra Fnansudvalgets sekretær: I har bedt de økonomske konsulenter om at lave et oplæg om bolgskatteaftalens betydnng for bolgprserne. Hvs I har bemærknnger eller kommentarer tl nedenstående afgrænsnng af opgaven, så send dem tl Kathrne.Lange@ft.dk hurtgst mulgt, gerne denne uge. olgaftalen omfatter aftalen om et nyt ejendomsvurderngssystem fra den 18. november 2016 samt aftale om Tryghed om bolgbeskatnngen fra 2. maj Fnansudvalget bad også de økonomske konsulenter forklare, hvorledes bolgskatterne påvrker lgevægten på ejerbolgmarkedet herunder tlskyndelsen tl at vedlgeholde bolger. Af forenklngshensyn vl de økonomske konsulenter alene fokusere på bolgskatteaftalens betydnng for ejerbolgmarkedet. De økonomske konsulenter har kun fundet ét stude, der kvantfcerer effekten af bolgaftalens ndvrknng på prserne på ejerbolger på landsplan: Kaptel 4 Skatteøkonomsk Redegørelse fra jun Gennemgangen vl tage udgangspunkt denne analyse, det Fnansudvalget har bedt de økonomske konsulenter lægge særlg vægt på at vurdere forudsætnngerne bag Skattemnsterets analyse. De økonomske konsulenter vl supplere oplægget med et notat, der mere detaljeret redegør for, hvorledes ejerbolgprserne påvrkes, og som mere pædagogsk forklarer ndholdet af bolgskatteaftalen. Sde 1 23
2 lag 2. Gældende regler for beskatnng af ejerbolger Sammenfatnng Ejerbolger er pålagt to former for ejendomsskatter: ejendomsværdskat og grundskyld. 1 I dette blag beskrves reglerne, ndtl bolgforlgets satsændrnger træder kraft Ejendomsværdskatten Ejendomsværdskatten betales af hele ejendomsværden. Ejendomsværdskatten har sden 2001 været underlagt et nomnelt skattestop. Det betyder, at beskatnngsgrundlaget udgør det mndste af: Gældende ejendomsvurderng 2001-ejendomsvurderngen tllagt 5 pct ejendomsvurderngen Ejendomsværdskattesatsen udgør 1 pct. af beskatnngsgrundlaget op tl en grænse på 3,04 mo. kr. og 3 pct. herover. Der gælder dog vsse nedslag for pensonster og ejere, der har købt deres bolg før 2. jul Ejendomsværdskattestoppet har reelt betydet, at ejendomsværdskatten tlknyttet en gven ejendom kke har kunnet stge forhold tl 2001-nveauet. Dermed er ejendomsværdskattens andel af ejendomsværderne (den effektve ejendomsværdskat) faldet sden Grundskyld Udover ejendomsværdskat betaler ejendomme grundskyld af grundværden. Grundskylden beregnes på baggrund af beskatnngsgrundlaget samt en kommunalt fastlagt grundskyldspromlle på mellem 16 og 34 promlle. Grundskylden har sden 2003 været underlagt en stgnngsbegrænsnngsregel, som betyder, at beskatnngsgrundlaget udgør det mndste af: Gældende grundvurderng Sdste års beskatnngsgrundlag tllagt en procentvs stgnng svarende tl stgnngen det kommunale skatteudskrvnngsgrundlag + 3 pct. op tl en øvre grænse på 7 pct. I de dele af landet, hvor grundværderne er steget mest sden 2003, har effekten af stgnngsbegrænsnngsreglen været, at grundskylden kke umddelbart har fulgt med de stgende grundvurdernger. Det vl sge, at der er skabt et efterslæb grundskyldsbetalngerne. Ved uændrede regler vlle grundskyldsbetalngerne langsomt være blevet realseret. Den effektve grundskyldsskattepromlle (dvs. den faktske betalngs andel af grundværden) på 1 Selv om tnglysnngsafgften vedr. bolghandel også kan ses sammenhæng med ejendomsbeskatnngen ses der normalt bort herfra, når der refereres tl (den løbende) ejendomsbeskatnng. Sde 2 23
3 forventet 12,6 promlle 2021, vlle dermed være steget tl den formelle sats på 26 promlle følge Skatteøkonomsk Redegørelse Sde 3 23
4 lag 3. olgskatteforlget Sammenfatnng olgskatteforlget består af to aftaler: aftalen om et nyt ejendomsvurderngssystem fra den. 18. november 2016 og aftalen om Tryghed om bolgbeskatnngen fra den 2. maj Forlget er ndgået mellem regerngen (Venstre, Lberal Allance og Det Konservatve Folkepart), Socaldemokratet, Dansk Folkepart og Radkale Venstre. Dette blag sgter mod at gve en helt kort og overordnet forklarng af elementerne de to aftaler. Om de nye ejendomsvurdernger Med Aftalen om et nyt vurderngssystem skal Skattemnsteret udvkle nye ejendomsvurdernger. Ejendomsvurderngerne blev således suspenderet 2013 på baggrund af en krtk fra Rgsrevsonen. For ejerbolgerne har det betydet, at det grundlæggende har været SKAT s 2011-vurderng (fratrukket en varerende rabat), som har dannet grundlag for opkrævnngen af bolgskatterne sden Med de nuværende regler vl det være denne vurderng, der skal danne udgangspunktet for ejerbolgskatterne tl og med Hensgten med bolgskatteforlget er at udvkle nye mere retvsende ejendomsvurdernger. Den nuværende tdsplan ndebærer, at det vl være ejerbolgens karakterstka (dvs. alle de forhold, der har betydnng for bolgprsen) pr. den , der første gang vl danne udgangspunkt for de nye ejendomsvurdernger. 2 Denne 2020-ejendomsvurderng af ejerbolgerne vl danne udgangspunkt for ejerbolgernes betalng af ejendomsværdskat og grundskyld 2021 og Derefter vl skattemyndghederne hvert andet år foretage en ny ejendomsvurderng af ejerbolgerne. Vser den nye 2020-ejendomsvurderng, at 2011-vurderngen var for høj, vl bolgejeren få penge tlbage va en såkaldt tlbagebetalngsordnng. En af grundtankerne bag den nye ejendomsvurderngslov er, at der kke er knyttet én sand eller rgtg handelsværd tl en gven ejendom: Forskellge købere vl være vllge tl at betale forskellge prser for det samme hus, mens sælgere vl have forskellge krav og forventnnger tl, hvad en god handelsprs er. Prncppet har ledt tl ntroduktonen af begrebet vurderngsnormen, jf. faktaboks 3 hovedteksten. 2 Skattemnsteret har dog senest bemærknngerne tl L115 samlng , angvet, at der er tale om et højrskoprojekt. Det betyder at det kke kan udelukkes, at vurderngerne blver (yderlgere) forsnkede. Sde 4 23
5 Med vurderngsnormen følger også et såkaldt forsgtghedsprncp, hvormed bolgerne alene skal betale bolgskatter af 80 pct. af såvel ejendoms- som grundvurderngen. Om de nye skatteregler Med bolgforlget ophæves såvel ejendomsværdskattestoppet som grundskyldsstgnngsbegrænsnngsreglen fra Derefter vl de to skatter gen følge udvklngen ejendomsvurderngerne og dermed udvklngen bolg- og grundprserne. De nye formelle satser fastsættes, så provenuet 2021 fra hhv. ejendomsværdskat (på landsplan) og grundskyld ( hver enkelt kommune) blver det samme, som det vlle have været efter gældende regler og nye vurdernger (eksklusv forsgtghedsprncppet). For ejendomsværdskatten ndebærer bolgforlget derudover, at satsen reduceres med 0,02 pct. pont, svarende tl, at ndtægterne fra ejendomsværdskatten blver ca. 0,5 ma. kr. mndre ved de nye regler end under de gamle regler. For ejendomsværdskatten fastsættes grænsen for den progressve sats, således at der betales progressv ejendomsværdskat for samme andel af ejerbolger 2021 som Den progressve ejendomsværdskattesats fastsættes tl 1,4 pct. af beskatnngsgrundlaget over progressonsgrænsen. Som ovenfor nævnt fastsættes de kommunale grundskyldspromller følge aftalen, så provenuet de enkelte kommuner er uændret forhold tl gældende regler 2021 med de nye vurdernger. De lovfastsatte promller udgør et loft for den enkelte kommune Kommunerne kan således kke øge den effektve grundskyldspromlle, men alene sænke grundskyldspromllen fra 2021 tl 2025 forhold tl deres ndvduelle loft. Endvdere fjernes den nuværende nedre grænse for grundskyldspromllen på nuværende 16 promlle, og det generelle loft, der også gælder efter 2025, sænkes fra 34 tl 30 promlle. Særlge ndefrysnngsregler også fremadrettet Med bolgskatteforlget er der ndført ndefrysnngsordnnger, der medfører, at bolgejerne kke skal betale stgnnger bolgskatterne, mens de sdder bolgen, men først, når de sælger bolgen og typsk realserer en gevnst. For peroden frem tl 2021 vl årlge stgnnger grundskylden af ejerbolger automatsk blve ndefrosset, og det vl ske uden forrentnng. Fra 2021 vl stgnnger bolgskatterne (ejendomsværdskat og grundskyld under ét) automatsk blve ndefrosset tl en rente, der svarer tl renten ved en ekssterende ndefrysnngsordnng for pensonster (der udgjorde 1,24 pct. 2017). Sde 5 23
6 Idet ndefrysnngsordnngerne bortfalder ved salg, har de som udgangspunkt kke nogen betydnng for bolgprsen. Hvs renten på 1,24 pct. er mndre end efter-skat-renten, vl ndefrysnngsordnngen mdlertd reducere den effektve ejendomsværdbeskatnng. Særlge skatterabatter ved overgangen tl det nye system Skattemnsteret vurderer, at de nye regler reducerer bolgskatterne for hovedparten af bolgejerne fra 2021 forhold tl gældende regler. 3 Samtdg vl bolgejere, som allgevel umddelbart med de nye regler og de nye vurdernger står tl at skulle betale en højere samlet bolgskat 2021 sammenlgnet med 2021 gamle regler og nye vurdernger (nkl. forsgtghedsprncppet) blve kompenseret va en skatterabat fra og med Skatterabatten/nedslaget vdereføres nomnelt og bortfalder ved salg. Skatterabatten gælder kun bolgejere, der har købt deres bolg senest den 31. december Endelg skal det bemærkes, at de nuværende nedslag ejendomsværdskatten for pensonster og ejere, der har købt før den 2. jul 1998 vdereføres de nye regler, det det dog skres, at ejendomsværdskatten kke blver drekte negatv. Tlbageførselsklausul: tlbageførsel af provenu udover det forventede Endelg lægges der op tl, at såfremt bolgskatterne med de nye regler stger mere end forventet fremtden, så skal bolgskatterne nedsættes (yderlgere). 3 Jf. Skatteøkonomsk Redegørelse 2017, kaptel 5. Sde 6 23
7 lag 4. Analysen fra Natonalbanken Sammenfatnng Natonalbanken udgav den 20 marts 2019 en analyse af bolgforlgets ndvrknng på hhv. prsen på enfamlehuse og ejerlejlgheder. I dette notat beskrves forskellen på Skattemnsterets og Natonalbankens skøn for effekten på bolgprserne. Endvdere begrundes det, hvorfor hovedteksten tager udgangspunkt Skattemnsterets analyse. Notatet er først og fremmest henvendt tl teknkere. Meget ens resultater Forskellen på Natonalbankens og Skattemnsterets vurderng af effekten på prsen på hhv. ejerlejlgheder og enfamlehuse på landsplan er meget llle. Således vurderer begge nsttutoner, at bolgforlget medfører, at prsen på ejerlejlgheder på landsplan blver 5,8 pct. lavere 2022 som følge af bolgforlget, jf. tabel 4. Tabel 4. Ændrng af bolgprs 2022 som følge af bolgforlget Samlet ejerbolgprs Enfamlehuse Alle Højere Lavere skat skat Pct. Ejerlejlgheder Skattemnsteret 0 0, ,8 Natonalbanken - 1, ,8 Anm: Tabellen opgør afvgelsen mellem bolgprsen med og uden bolgforlget opgjort forhold tl bolgprsen forløbet uden bolgforlget. Klde: Natonalbanken marts Skatteøkonomsk Redegørelse 2018, tabel 4.1. Natonalbanken er lgeledes eng med Skattemnsteret, at bolgforlget vl forøge den samlede prs på enfamlehuse på landsplan. Hvor Skattemnsteret vurderer, at effekten vl udgøre 0,8 pct., vurderer Natonalbanken mdlertd, at effekten udgør 1,4 pct. Natonalbanken skønner, at enfamlehuse, der blver belastet af en højere skat, vl opleve et prsfald på 1 pct., mens prsen på huse, der opnår en lavere belastnng, samlet set vl stge med 3 pct. Natonalbanken foretager mdlertd kke en beregnng på andre segmenter end dsse, lgesom effekten på den samlede prs på ejerbolger heller kke vurderes. Helt overordnet er der tale om samme tlgang Lgesom Skattemnsteret vurderer Natonalbanken effekten af: At de nye vurdernger vl forskyde skattebetalngen mellem forskellge segmenter særlgt forventer Natonalbanken med udgangspunkt Sde 7 23
8 tal fra Skattemnsteret, at ejerlejlgheder kommer tl at bære en større del af grundskyldsbetalngen At bolgskatteaftalen betyder, at (de geografske) forskelle den effektve ejendomsværdskattesats ophæves, det alle fremover skal betale samme effektve sats. I lghed med Skattemnsteret ser Natonalbanken også bort fra, at bolgforlget annullerede de fremtdge grundskyldskattestgnnger. Natonalbanken har oplyst, at man her er enge med Skattemnsteret: At befolknngen forventede, at de blev annulleret, jf. hovedteksten. Næsten samme data men allgevel kke helt Natonalbankens analyse er foretaget med udgangspunkt et faktaark fra Skattemnsteret fra maj 2017 og bygger således på ldt ældre tal end Skattemnsterets analyse fra jun Hertl kommer, at Natonalbankens analyse af prseffekterne kke fuldt ud ndregner effekten af de nye vurdernger. Det hænger sammen med, at fakatarket fra Skattemnsteret har den svaghed, at det kke ndeholder alle relevante oplysnnger. Således sammenlgner Natonalbanken forskellen på 1 og 2 nedenfor: 1. Skattebetalngen baseret på nye skatteregler og nye vurdernger 2. Skattebetalngen baseret på gamle 2021-skatteregler og nye vurdernger. Såfremt Natonalbanken både ønsker at kortlægge effekten af de nye vurdernger og de nye skatteregler, burde analysen deelt set stedet have taget udgangspunkt forskellen på 1 og 3: 3. Skattebetalngen under gamle 2021-regler og med gamle vurdernger. De økonomske konsulenter ønsker den forbndelse at påpege, at dette formentlg leder tl en llle undervurderng af den stgnng grundskyldsskattebetalngen, der følger med bolgforlget. Dette følger af, at de gamle vurdernger har været fastfrosset sden På grund af stgnngsbegrænsnngsreglen for grundskylden er basen dog kke stor. Natonalbanken konstruerer endvdere et samlet skøn for ændrngerne på landsplan på baggrund af faktaarket og værden af handlede bolger. Skattemnsteret opstller dermod en model på baggrund af regstrerdata. Sde 8 23
9 Heller kke helt samme metode Natonalbanken anvender en ldt mndre følsom model. Hvor Skattemnsteret opstller en såkaldt usercost-model, jf. blag 5, anvender Natonalbanken modellen MONA. Det betyder, at den semelastctet 4, som Natonalbanken mplct anvender, udgør og dermed er væsentlg lavere end den semelastctet på -19, som Skattemnsteret udleder fra deres model, jf. tabel 4A.3, sde 143, Skatteøkonomsk Redegørelse. 6 Forskellen hænger bl.a. sammen med, at MONA kke skelner mellem grunde og bygnnger. Det står kontrast tl Skattemnsteret, der forudsætter, at beskatnngen af grunde fuldt ud overvæltes grundprsen, hvormod prsen på bygnnger på sgt er bundet tl byggeomkostnngerne, jf. også blag 6. Samtdg hænger forskellen også sammen med, at Natonalbanken modsætnng tl Skattemnsteret korrgerer sne beregnnger for en såkaldt bølgeeffekt, der dækker over, at de regonale bolgmarkeder kke er adsklte, men at bolgefterspørgslen spreder sg ud fra områder med høje bolgprser. Stort set samme effekt på trods af metodemæssge forskelle På trods af de metode- og datamæssge forskelle lgger de to nsttutoners vurderng af effekten på prsen på hhv. ejerlejlgheder og enfamlehuse på landsplan bemærkelsesværdgt tæt på hnanden, jf. tabel 4. Af fremstllngsmæssge hensyn samt ud fra en vurderng af, at Skattemnsterets analyse grundlæggende bygger på nyere tal, har de økonomske konsulenter derfor valgt at tage udgangspunkt Skattemnsterets analyse hovedteksten. 4 Dvs. den procentvse ændrng bolgprserne, som ét procentpont stgnng skatterne gver anlednng tl. 5 Jf. at det af Natonalbankens analyse fremgår, at enfamlehusenes effektve skat falder med 0,14 pct., og at dette leder tl en prsstgnng på 1,8 pct. 6 Når Natonalbanken allgevel rammer samme estmat for prsfaldet på ejerlejlgheder på landsplan som Skattemnsteret, må det skyldes, at Natonalbankens estmat for ændrngen af den effektve skattesats er større end Skattemnsterets estmat. Sde 9 23
10 lag 5. Analysen fra Arbejdernes Landsbank og Nordea Sammenfatnng Dette blag ndeholder en beskrvelse af beregnnger fra Arbejdernes Landsbank og Nordea. laget er prmært henvendt tl teknkere. eregnnger fra Arbejdernes Landsbank Arbejdernes Landsbank har foretaget beregnnger af, hvordan bolgforlget påvrker bolgprserne på kommunalt nveau, jf. analysen Kg dg godt for: her rammer de nye bolgskatter, jf. Analysen blev offentlggjort januar Arbejderne Landsbank foretager beregnngen på baggrund af det samme faktaark fra Skattemnsteret fra 2017, som Natonalbanken også har anvendt, jf. blag 4 for en beskrvelse af dette. Lgesom Natonalbanken og Skattemnsteret ndregner Arbejdernes Landsbank heller kke effekten af de annullerede grundskyldsskattestgnnger. Dette følger mdlertd mere drekte af den model, som Arbejdernes Landsbank anvender, det modellen mplct forudsætter, at fremtdge forventnnger tl bolgprsen slet kke har nogen effekt på bolgprsen dag. Arbejdernes Landsbank foretager således beregnngen af prseffekten på baggrund af en såkaldt førsteårsydelsesmodel. Antagelsen bag beregnngen er, at en ny køber af et hus vl have lge så mange faste udgfter som den hdtdge ejer, og at de penge, der spares bolgskatter, stedet bruges på renter og afdrag på et fast lån med en rente på 2 pct. og et rentefradrag på 33,6 pct. Det er kke umddelbart mulgt at sammenlgne resultaterne fra Arbejdernes Landsbank med Skattemnsterets skøn. Det skyldes, at Arbejdernes Landsbank alene har foretaget prseffekten på kommunalt nveau. De økonomske konsulenter vurderer dog, at den mplctte semelastctet (der opgør den mplctte prsfølsomhed beregnngerne) er ldt højere beregnngerne fra Arbejdernes Landsbank. Hvor en skattelettelse på 1 pct. af ejendomsværden gver anlednng tl, at bolgprsen stger med 19 pct. Skattemnsterets beregnnger, gver den anlednng tl en stgnng bolgprsen på 26 pct. beregnngerne fra Arbejdernes Landsbank, jf. tabellen nedenfor. Sde 10 23
11 Tabel 5. olgprsens følsomhed over for ændrng skattesatsen Semelastcteten ygnnger Grunde olger Skattemnsteret 1) Arbejdernes Landsbank 2) -26 Klde: 1) Skatteøkonomsk Redegørelse 2018, 2) Arbejdernes Landsbank regner mere præcst med en fnanserng, der består af 80 pct. 30-årgt fastforrentet 2 pct. realkredtlån med afdrag og 20 pct. et banklån på 20 år med en rente på 5,2 pct. Endvdere forudsættes rentefradraget at udgøre 33,6 pct. Det betyder at 1. årsydelsen pr. måned er kr. per lånt mllon, heraf udgør rentebetalng kr. og ydelsen efter rentefradrag er kr. Dvs. for hver krone, der spares kan bolgprsen stge med /3756 = 26 kr. eregnnger fra Nordea Nordea har også foretaget en række beregnnger af prseffekten på kommunalt nveau, som de offentlge gjorde november 2018, jf. Nordea har mdlertd oplyst, at banken kke har udarbejdet et dokumentatonsnotat. Sde 11 23
12 lag 6. Dokumentaton af beregnngerne af prseffekterne Sammenfatnng Dette blag udgør et dokumentatonsnotat og henvender sg derfor først og fremmest tl teknkere. Hensgten med notatet er, at det skal være mulgt at genskabe de økonomske konsulenters beregnng. I appendks 4.A. Skatteøkonomsk Redegørelse fra jun 2018 opstller Skattemnsteret den model, som mnsteret anvender tl at bedømme bolgforlgets effekt på bolgprserne. I beregnngerne forudsætter mnsteret, at bolgforlget på landsplan kke har ændret befolknngens forventnnger tl udvklngen bolgskatterne. Det betyder, at bolgprsen på landsplan stort set kke ændres, jf. hovedteksten. Nedenfor dokumenteres de økonomske konsulenters beregnng af effekten af stedet at forudsætte, at befolknngen nden reformen forventede, at gældende regler blev realseret. Det vses, hvorledes bolgforlget under denne antagelse vl medføre, at prsen på bolger på landsplan blver ca. 6 pct. højere på kort sgt og knap 11 pct. højere på lang sgt, end prserne ellers vlle have været. Det skal understreges, at begge tlfælde udgør et yderpunkt. I blaget vses det også, hvorledes forudsætnngen om det langsgtede rentenveau påvrker resultatet. Overordnet om Skattemnsterets model Med udgangspunkt den model, der fremgår af Skatteøkonomsk Redegørelse fra jun 2018, appendks 4A, opstller de økonomske konsulenter nedenfor en model, der kan anvendes tl at bedømme effekten på bolgprsen på landsplan. Det er vgtg at understrege, at modellen udgør et yderpunkt. Det skyldes, at modellen mplct forudsætter, at befolknngen har fuldstændg vden om fremtdge skattesatser og effekten af dsse, samt at nye bolgkøbere kke er såkaldt kredtratonerede. Dvs. at de kan låne lge så mange penge banken, som de ønsker tl den gældende rente. Skattemnsteret beskrver lgevægten på markedet for henholdsvs grunde, =, og bygnnger, =, ved følgende lgnng. V = + g V (1) Hvor betegner usercost ved hhv. grunden eller bygnngerne (eksklusv kaptalgevnster), V symbolserer værden af hhv. grundene eller bygnngerne, er nytten/det løbende afkast her kaldet (bolg)forbruget, og g er de forventede prsstgnnger. Skattemnsteret defnerer som: Sde 12 23
13 = τ + a + + (2) Hvor τ er den gennemsntlge skatteværd af rentefradraget på tdspunkt t 7,, er bolgrenten (nkl. bdragssats), a er afskrvnngsraten,, er den effektve bolgskattesats, dvs. skatterne forhold tl værden af bolgen, og q er øvrge omkostnnger (nkl. rskopræme). Værden af beholdnngen, V,, er per defnton lg prsen, P, gange beholdnngen af hhv. grunde og bygnnger,. V = P (3) Yderlgere kan de fremtdge prsstgnnger per defnton beskrves som: g = ΔP + P = P + P P (4) Endvdere angver Skattemnsteret, at forbruget af hhv. grunde og bygnnger,, antages at udgøre en fast andel af ndkomsten, samt at ndkomsten forudsættes at vokse med en fast rate g I. Det betyder, at: = + g I (5) Endelg benytter beregnngen nedenfor, at lgnng (1) betyder, at V også kunne skrves som lgnng (6) V = g (6) Skattemnsterets forudsætnng om, at befolknngen anvender en vs andel af ndkomsten på såvel grunde som bygnnger, betyder, at lgevægten på de to markeder kan fndes hver for sg, jf. nedenfor. Lgevægt på markedet for grunde I lghed med Skattemnsteret forudsætter de økonomske konsulenter, at de danske forbrugere har besluttet at anvende en vs andel af deres ndkomst på byggegrunde. Samtdg forudsættes mængden af byggegrunde at være konstant. Ved at kalbrere modellen med G lg 1 og ndsætte lgnng (3) og (4) lgnng (1) fås lgnng (7): 7 Skattemnsteret forudsætter således fuld lånefnanserng af bolgen. Sde 13 23
14 G P G = G + P G + P G P G P G = G G + P + P G + G P G = G G + P + P G = G G + P + (7) G + Lgnng (7) kan også skrves som: P G = G G g G (8) Af lgnng 8 fremgår det, at prsen på grunde må vokse med samme konstante rate som ndkomsterne steady state, hvor alle eksogene parameter og vækstrater er konstante, dvs.: g X G = g X I (9) Denne rate sættes tl 2,8 pct. Dermed opnås samme prsstgnngstakt som Skattemnsterets model, jf. tabel 4A1 Skatteøkonomsk Redegørelse Udfordrngen ved opstllngen af modellen er, at forløbet nden reformen (kaldet baselne nedenfor) langt fra er såkaldt steady state. Det skyldes, 1) at den effektve grundskyldspromlle ved fravær af bolgforlget langsomt vlle stge fra ca. 12,6 tl 26 på sgt (ca. år 2040), og 2) at ejendomsværdskatten omvendt vlle falde margnalt. 8 Af beregnngsteknske grunde forudsættes den almndelge effektve ejendomsværdskat under progressonsgrænsen nedenfor fastholdt på det nveau, den vl have 2050, dvs. ca. 0,2 pct. Således ses der prncppet bort fra skattestoppet fra 2050 og frem. Først fndes baselne Ved opstllngen af modellen fnder de økonomske konsulenter først lgevægten baselne: En lgevægt, der først ndtræder efter 2050, hvor alle skattesatser er uændrede. I lgevægten er den effektve grundskyldspromlle 2,6 pct., og ejendomsværdskatten er 0,2 pct.. De øvrge centrale parameterværder fastsættes, så de svarer tl dem, som Skattemnsteret anvender, jf. tabel 6. 8 De økonomske konsulenter ser bort fra progressonen ejendomsværdskatten. Det trækker soleret set retnng af en llle undervurderng af skærpelsen af ejendomsværdskatten, det den progressve sats alene rammer bolger med en forventet værd på over 7,5 mo. kr., 2017 nveau. Omvendt ses dog også bort fra, at rentenveauet den såkaldte (fremtdge) ndefrysnngsordnng er forholdsvs lavt sat, hvlket trækker retnng af en overvurderng af skærpelsen af ejendomsværdskatten og en undervurderng af lempelsen af grundskyldsbeskatnngen altså den modsatte retnng. Sde 14 23
15 Tabel 6. Parameterværder Grunde ygnnger Rente nkl. bdragssats 4,5 pct. 4,5 pct. Værd af rentefradraget τ 32 pct. 32 pct. Afskrvnnger a 0 pct. 2,2 pct. Nomnel stgnng ndkomsterne I g X 2,8 pct. 2,8 pct. Øvrge omkostnnger 2 pct. 2 pct. Først fndes lgevægten steady state ( 2080) va lgnng (6). Modellen kalbreres ved at sætte lg 1, og P = + g I X. Dernæst kan G G G fndes ud fra lgnng (8) som G G G G = P g (10) Derefter anvendes lgnng (5) og (7) tl at fnde forløbet tlbage td frem mod 2017 det der tages hensyn tl ændrngerne skattesatsen. I fgur 7 er den samlede effektve beskatnng af grunde afblledet frem td, jf. den røde lnje. Det gver alt andet lge anlednng tl en faldende real grundprs frem td, jf. grå lnje. Den reale grundprs er her opgjort ved at deflatere den nomnelle grundprs med 2,8 pct., som jo udgør (den nomnelle) prsstngstakt steady state. Fgur 7. Uden bolgforlget vlle realprsen på grunde - alt andet lge - falde Modelberegnng af realprsen på grunde uden bolgreformen - gvet, at alt andet var lge 2017 = Udvklng real grundprs nden reformen (venstre akse) 86 Effektv skattesats (grundskyld + ejendomsværdskat) (højre akse) Pct. 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Klde: Egne beregnnger foretaget på baggrund af den model, der opstlles Skatteøkonomsk Redegørelse 2018, appendks 4A. Sde 15 23
16 Så fndes forløbet med bolgforlget Med bolgforlget rammes steady state allerede 2021, det skattesatsen kke ændres efter Idet v kender udvklngen G, kan steady state-værderne 2021 og frem fndes va lgnng 8. Derefter anvendes lgnng (7) tl at fnde det nye forløb tlbage td tl Med dette modelsetup vl grundprsen straks tlpasse sg det nye forløb, når reformen annonceres dvs Det skyldes, at der er antaget såkaldt perfekt forudseenhed denne model. Det betyder, at grundprsen teoren vl hoppe fra A tl og derefter fortsætte ad den grå lnje stedet for på den røde, jf. fgur 8. Fgur 8. olgforlget får - alt andet lge - prsen på grunde tl at stge Modelberegnng af realprsen på grunde med og uden bolgforlget - gvet at alt andet var lge 2017 før reform = A Udvklng real grundprs nden reformen Udvklng real grundprs efter reform, det real grundprs før reform 2017 sættes lg Klde: Egne beregnnger foretaget på baggrund af den model, der opstlles Skatteøkonomsk Redegørelse 2018, appendks 4A. På denne måde betyder den fremtdge skattelettelse, at prsen på grundene stger med godt 15 pct. på helt kort sgt og med godt 29 pct. på lang sgt forhold tl forløbet uden et bolgforlg, jf. fgur 9. Sde 16 23
17 Fgur 9. olgforlget får - alt andet lge - grundprsen tl at stge Modelberegnng af den procentvse forskel på grundprsen med og uden bolgforlget - gvet fuld forudseenhed Pct Klde: Egne beregnnger foretaget på baggrund af den model, der opstlles Skatteøkonomsk Redegørelse 2018, appendks 4A. Lgevægt på markedet for bygnnger Udregnngerne af lgevægten på markedet for bygnnger komplceres af, at det er mulgt at bygge flere og bedre bygnnger, og at lgevægten steady state samtdg forudsættes kendetegnet ved, at den reale prs på bygnnger, P, er bestemt af byggeomkostnngerne. Dermed blver det beholdnngen af bygnnger,, der clearer markedet på sgt. De økonomske konsulenter forudsætter endvdere lghed med Skattemnsteret, at byggeomkostnngerne stger med samme takt, som ndkomsterne stger steady state. Dvs. g X = g X I (11) Først fndes baselne ygnngerne er kun pålagt ejendomsværdskat. I lghed med for markedet for grunde falder ejendomsskatten frem mod 2050, hvorefter den holdes konstant. Steady state ndtræder nden 2080, men modellen opstlles med udgangspunkt dette år. Modellen kalbreres ved at sætte P lg + g I X G og lg. Dermed kan, fndes ud fra (12), der er udledt ud fra (3) og (6). = P g X (12) Sde 17 23
18 Problemet er nu, at v prncppet kke kender forholdet mellem og, det er hstorsk bestemt. Nedenfor vl det blve forudsat, at bolgbeholdnngen stadg er ved at blve tlpasset ejendomsværdskattestoppet. Dvs. at fastlægges, så bygnngsprsen overstger byggeomkostnngerne ntalt. Konkret fastsættes ud fra lgnng (13), hvor θ ntalt sæt- tes tl 0,95. = θ P g X (13) I baselne forudsættes steady state at ndtræde 2050, hvor ejendomsværdskatten fastholdes. Dvs. det forudsættes, at 5 er tlpasset lgevægtsn- veauet. Det fremgår kke klart af Skatteøkonomsk Redegørelse 2018, hvorledes funktonen for (netto)bygnngsnvesterngerne er specfceret. De økonomske konsulenter forudsætter her af forenklngshensyn, at der er tale en lneær tlpasnng 9. Dvs., at beholdnngen af bygnnger altd ændres med samme numerske værd hvert år uden for steady state: φ = + = r d rløb (14) Dermed har v at for < < gælder: For > gælder: = + φ (15) = Nu kan modellen løses: V har lgevægten = samt udvklngen såvel som. Fra lgnng (6) har v Og fra (3) har v: V = + g V (16) V = P (17) (17) ndsættes (16) og derefter ndsættes (4). Dermed fås: 9 Modellen burde specfceres, så det var afvgelsen mellem prsen på bygnnger og byggeomkostnngerne, der var afgørende. Det vl mdlertd betyde, at modellen skal løses teratvt, hvorfor de økonomske konsulenter har undladt dette. Sde 18 23
19 P = + P + + (18) Nu kan v fnde forløbet frem mod 2017 va (18). Med dsse forudsætnnger vl prsen på bygnnger overstge byggeomkostnngerne baselne frem tl 2050, hvor steady state ndtræder, jf. Fgur 10. Fgur 10. ygnngsprsen falder baselne takt med stgnng udbud Modelberegnng af forholdet mellem prsen på bygnnger og byggeomkostnngerne Prs på bygnnger fht byggeomkostnnger (venstre akse) 96 eholdnng af bygnnger 2017=100 (venstre akse) 94 Effektv skattesats (ejendomsværdskat) (højre akse) Pct. 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Klde: Egne beregnnger foretaget på baggrund af den model, der opstlles Skatteøkonomsk Redegørelse 2018, appendks 4A. Så fndes forløbet med bolgforlget olgforlget betyder, at ejendomsværdskattesatsen fastholdes på nveauet 2021 fratrukket 0,02 procentpont. Idet v kender udvklngen, kan den nye steady state fndes ved at opdatere lgnng (12). Udvklngen beholdnngen af bygnnger fndes ved at forudsætte, at beholdnngen ændres med φ uden for lgevægt. Dermed kan lgnng (18) anvendes tl at fnde prsen på bygnnger tlbage td. Fgur 11 vser, hvordan annoncerngen af bolgforlget og dermed den fremtdge skærpelse af beskatnngen af bygnnger betyder, at prsen på bygnnger falder fra A tl. På sgt vl der kke være forskel på prsen, det prsen bestemmes af byggeomkostnngerne. Sde 19 23
20 Fgur 11. ygnngsprsen falder som følge af forlg Modelberegnng af prs på bygnnger ft. byggeomkostnnger med og uden forlg yggeomkostnnger = 100 Udvklng prs på bygnnger nden reform A Udvklng prs på bygnnger efter reform Klde: Egne beregnnger foretaget på baggrund af den model, der opstlles Skatteøkonomsk Redegørelse 2018, appendks 4A. Det relatve prsfald på bygnnger er mdlertd meget mndre end prsstgnngen på grunde, jf. fgur 12. Fgur 12. olgforlget får prsen på bygnnger tl at falde Modelberegnng af den procentvse forskel på prsen på bygnnger med og uden bolgforlget Pct. 0,20 0,00-0,20-0,40-0,60-0,80-1,00-1, Klde: Egne beregnnger foretaget på baggrund af den model, der opstlles Skatteøkonomsk Redegørelse 2018, appendks 4A. Det skyldes kke kun, at den mplctte skatteændrng er meget mndre, og at den først ndtræder senere, men også at det kke alene er prsen på bygnnger, der tager tlpasnngen. På denne måde betyder bolgforlget, at en del af det bygger, der ellers vlle være blevet foretaget fremtden, aflyses. Dette er også med tl at begrænse faldet prsen på bygnnger. Ændrngen prsen på bolger Sde 20 23
21 Af Skatteøkonomsk Redegørelse 2018 fremgår det, at prsændrngen på grunde vægter med 40 pct., samt at prsændrngen på bygnnger vægter med 60 pct., jf. tabel 4A.3. Af denne grund forudsættes beholdnngen af grunde nedenfor ntalt baselne 2017 at udgøre 40 pct. af værden af bolgbeholdnngen på landsplan, mens bygnngerne forudsættes at udgøre 60 pct. af værden. Med denne forudsætnng betyder bolgforlget, at den gennemsntlge bolgprs på landsplan udgør 6,6 pct. mere 2021, end den vlle have udgjort grundforløbet, mens den 2050 vl udgøre knap 11 pct. mere, jf. tabel 7. Tabel 7. Effekten af bolgforlget en model med fuld forudseenhed Ændrng skattesats Procentpont A. Grunde 0,00-0,02-1,11. ygnnger 0,00-0,02 0,23 Procentvs ændrng prsen på Pct. C. Grunde 15,2 18,1 28,0 D. ygnnger -0,7-0,8 0,0 E. olger 5,7 6,6 10,7 Klde: Egne beregnnger parameterværder som tabel 6. Følsomhedsanalyser I hovedteksten er der redegjort for, hvorledes et rentenveau på 4,5 pct. er forholdsvs højt. Nedenfor fremgår resultaterne af et forløb, hvor renten udgør hhv. 3,5 og 3 pct. Hvs renten er 3,5 pct. fremfor 4,5 vl prsstgnngerne på kort sgt være godt 30 pct. større, mens de på sgt er ca. 20 pct. højere, jf. række F tabel 8. Tabel 8. Effekten af bolgforlget en model med rente på 3,5 pct Ændrng skattesats Procentpont A. Grunde 0,00-0,02-1,11. ygnnger 0,00-0,02 0,23 Procentvs ændrng prsen på Pct. C. Grunde 19,9 23,1 33,8 D. ygnnger -0,7-0,9 0,0 E. olger 7,5 8,6 12,8 Sde 21 23
22 F. Forhold mellem række E tabel 7 og denne tabel Klde: Egne beregnnger, nomnel rente 3,5 pct. andre parameterværder som tabel 6. Er renten stedet 3 pct. blver prsstgnngerne på kort sgt er knap 60 pct. større, mens de på sgt er godt 30 pct. større, jf. række F tabel 8. Tabel 9. Effekten af bolgforlget en model med rente på 3 pct Ændrng skattesats Procentpont A. Grunde 0,00-0,02-1,11. ygnnger 0,00-0,02 0,23 Procentvs ændrng prsen på Pct. C. Grunde 23,0 26,5 37,7 D. ygnnger -0,8-0,9 0,0 E. olger 8,8 9,9 14,3 F. Forhold mellem række E tabel 7 og denne tabel Klde: Egne beregnnger, nomnel rente 3 pct. andre parameterværder som tabel 6. I en model med såkaldt perfekt forudseenhed er det særlg forventnngerne tl det langsgtede rentenveau, der er afgørende for resultatet. Således opnås kke væsentlgt anderledes resultater, såfremt renten følger forløbet for den langsgtede rente regerngens mellemfrstede fremskrvnng, dvs. et forløb hvor renten stger fra 0,5 pct tl 4,5 pct. 2040, jf. tabel 10. Tabel 10. Effekten af bolgforlget en model med rente som den mellemfrstede fremskrvnng Ændrng skattesats Procentpont A. Grunde 0,00-0,02-1,11. ygnnger 0,00-0,02 0,23 Procentvs ændrng prsen på Pct. C. Grunde 15,9 18,6 28,0 D. ygnnger -0,7-0,9 0,0 E. olger 5,9 6,8 10,6 Sde 22 23
23 F. Forhold mellem række E tabel 7 og denne tabel Klde: Egne beregnnger, nomnel rente svarende tl IWZ den mellemfrstede fremskrvnng samt andre parameterværder som tabel 6. Sde 23 23
Beregning af strukturel arbejdsstyrke
VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste
Læs mereReal valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved
Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den
Læs mereFagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00
Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt
Læs mereLineær regressionsanalyse8
Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret
Læs mereIndtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder
Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der
Læs mereTabsberegninger i Elsam-sagen
Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot
Læs mereBilag 1a: Dagrenovationstakster 2017 scenarie 2, 3 og 4
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknk- og Mljøforvaltnngen Sekretarat (Byens Anvendelse) NOTAT 10-08-2016 Blag 1a: Dagrenovatonstakster 2017 scenare 2, 3 og 4 Dette notat ndeholder beskrvelse af, hvordan taksterne
Læs mereHVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij
HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.
Læs mereHandleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)
for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede
Læs mereTALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.
Følger og den knesske restklassesætnng, december 2006, Krsten Rosenklde 1 TALTEORI Følger og den knesske restklassesætnng Dsse noter forudsætter et grundlæggende kendskab tl talteor som man kan få Maranne
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den
Læs mereBrugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn
Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.
Læs mereForbrugssystemet i ADAM dec09
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr* Grane Høegh 12. marts 2010 Forbrugssystemet ADAM dec09 Resumé: Dette er beskrvelsen af det nye forbrugssystem tlhørende ADAM verson dec09. GRH12310 Nøgleord:
Læs mereForberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave
MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.
Læs mereDLU med CES-nytte. Resumé:
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr* Grane Høegh 17. august 2006 DLU med CES-nytte Resumé: Her papret undersøges det om en generalserng af den bagvedlggende nyttefunkton DLU fra Cobb-Douglas med
Læs merePrøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse
Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne
Læs mereDer må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen.
VEJLEDNING I OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER TIL ENERGIBESPARELSER 1. Vejlednngen skal benyttes af alle fjernvarmeværker Alle værker, der har et energsparemål, skal benytte denne vejlednng tl ndberetnng af omkostnnger
Læs mereNOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014
Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 10 - Stabiliseringspolitik på kort sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1
MAKROøkonom Kaptel 10 - Stablserngspoltk på kort sgt Vejledende besvarelse Opgave 1 I en lukket økonom med konstante prser gælder følgende relatoner for efterspørgslen på varemarkedet og pengemarkedet,
Læs mereErhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014
Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse
Læs mereBinomialfordelingen: april 09 GJ
Bnomalfordelngen: aprl 09 GJ Spm A 14: Sandsynlghedsregnng og statstk. Efter en kort ntrodukton af grundlæggende begreber sandsynlghedsregnng og statstk skal du skal ntroducere bnomalfordelngsmodellen
Læs mereNote til Generel Ligevægt
Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den
Læs mere10. Usikkerhed og fejlsøgning
93 10. Uskkerhed og fejlsøgnng Forbrugerprsndekset er baseret på en stkprøve af varer og tjenester og derfor behæftet med uskkerhed. Kaptlet ndledes derfor med en gennemgang af de væsentlgste klder tl
Læs mereUdviklingen i de kommunale udligningsordninger
Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets
Læs mereFastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke
d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne
Læs mereStatistisk mekanik 13 Side 1 af 9 Faseomdannelse. Faseligevægt
Statsts mean 3 Sde af 9 Faselgevægt Hvs hver fase et PVT-system behandles særslt, vl hver fase alene raft af mulgheden for faseomdannelser udgøre et åbent system. Ved generalserng af udtry (3.48) fås dermed
Læs mereVærktøj til beregning af konkurrenceeffekter ved udlægning af nyt butiksområde
Dato: 6. oktober 217 Sag: DIPS- 16/1631 Sagsbehandler: /SBJ/DEB/PMO/KBA Værktøj tl beregnng af konkurrenceeffekter ved udlægnng af nyt butksområde KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN ERHVERVSMINISTERIET
Læs mereFTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:
Læs mereBilag 6: Økonometriske
Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller
Læs mereLandbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen
Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget
Læs merefaktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet
Trafkudvalget 2008-09 TRU alm. del Blag 602 Offentlgt greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune shøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune rosklde kommune solrød kommune vallensbæk
Læs mereAftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011
Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,
Læs mereSamarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet
BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem
Læs mereNy Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark
Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af
Læs mereKreditrisiko efter IRBmetoden
Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut
Læs mereLuftfartens vilkår i Skandinavien
Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng
Læs mereNOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013
Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august
Læs mereklædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske
Totalrenoveret 4-værelses med bedste belggenhed Oplevelsen af denne sønne lejlghed starter allerede på gaden med de flotte gamle træer. Den klassske hovedtrappe fører dg op tl. lejlgheden, hvor man kommer
Læs mereEKSAMEN I MATEMATIK-STATISTIK, 27. JANUAR 2006, KL 9-13
EKSAMEN I MATEMATIK-STATISTIK, 7. JANUAR 006, KL 9-13 [HER STARTER STATISTIKDELEN] Opgave 3 (5%): Bologsk baggrundsnformaton tl forståelse af opgaven: Dr producerer kke altd lge meget afkom af hvert køn.
Læs mereInertimoment for arealer
13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme
Læs mereForecast Analyse. Forecasting af udviklingen i de danske regioners ejendomspriser. Emil McLeman-Hasselgaard Studie nr:
Aalborg Unverstet Forecast Analyse Forecastng af udvklngen de danske regoners ejendomsprser Eml McLeman-Hasselgaard Stude nr: 20123355 Rune Lorenz Nelsen Stude nr: 20123617 Vejleder: Lasse Bork Abstract
Læs mereFÆLLESERKLÆRING REGERINGEN, DA, LO, forøges, så der i. Økonomiske initiativer er nødvendige. Regeringen. det nye år indbyde parterne på det private
06/09/2007 15:39 35363222 ARBEJDERMUSEET SIDE 01/05 8. december 1987 FÆLLESERKLÆRING F~ REGERINGEN, DA, LO, FTF og SALA 1. på baggrund af de alvorlge udsgter for dansk Økonom er der enghed om, at konkurrenceevnen
Læs mereFakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011
Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt
- at Mljø- Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Blag 16 Offentlgt UDVALGSSEKRETARIATET NOTAT OM FREMMØDE UNDER FORETRÆDER FOR UDVALG FOLKETINGET Præsdet har drøftet fremmødet under foretræde for udvalgene
Læs mereUgeseddel 8. Gruppearbejde:
Ugeseddel 8 Gruppearbejde: 1. Ved at nkludere en dummyvarabel for et bestemt landeområde, svarer tl at konstatere, at dsse lande har nogle unkke karakterstka, som har betydnng for væksten, som kke gør
Læs mereSpændingskvalitet. Tilslutningsbetingelserne med hensyn til spændingskvalitet for forbrugsanlæg tilsluttet transmissionsnettet
Teknsk forskrft TF 3.4.1 pændngskvaltet Tlslutnngsbetngelserne med hensyn tl spændngskvaltet for forbrugsanlæg tlsluttet transmssonsnettet 02.04.2013 02.04.2013 02.04.2013 09.04.2013 DATE 1.3 PHT FBC FJ
Læs mereSalg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.
Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders
Læs mereFOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!
FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og
Læs mereBetjeningsvejledning. Trådløs motoraktuator 1187 00
Betjenngsvejlednng Trådløs motoraktuator 1187 00 Indholdsfortegnelse Om denne vejlednng... 2 Enhedsoversgt... 3 Monterng... 3 Afmonterng... 3 Spændngsforsynng... 4 Ilægnng af batter... 4 Tlstand ved faldende
Læs mereUdvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol
Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed
Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft
Læs mereKulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.
Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel
Læs mereImport af biobrændsler, er det nødvendigt?
Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt
Læs mereAlmindelige bemærkninger
Bemærknnger tl lovforslaget Almndelge bemærknnger l. ndlednng 2. Lovforslagets ndhold 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler 2.2. Justerng af standstl-reglerne
Læs mereVEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet
Advokatfrmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederkshavn TIL 98 4334 - LE/UJ Mv. Sekr. Vestermarksve 38 9900 Frederkshavn VEDTÆGTER for Andesforenngen Feddet 1. Navn og hjemsted 1.1- Forenngens
Læs mereBinomialfordelingen. Erik Vestergaard
Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk
Læs mereGulvvarmeanlæg en introduktion. af Peter Weitzmann
Gulvvarmeanlæg en ntrodukton af Peter Wetzmann Sde 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Introdukton tl gulvvarme... 4 2.1 Hstorsk gennemgang...4 2.2 Fyssk beskrvelse...4 3 Typer... 6 3.1 Tung gulvvarme...6
Læs mereHandlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.
Læs mere6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag
Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet
Læs mereBilag 1 Afrapportering af sagsbehandlingstider på erhvervsrettede sagstyper
Blag 1 Afrapporterng af sagsbehandlngstder på erhvervsrettede sagstyper hurtgere servcemål servcemål ultmo Lgger gennemsntlg sagsbehandlngstd servcemål Forklarng mangle målopfyldelse + foreløbg status
Læs mereBilag 1 Fastsættelse af effektiviseringskrav
ENERGITILSYNET Energtlsynets møde 105 den 28. september 2009 28-09-2009 GAS 4/0806-0300-0009 /CPS/KHA Blag 1 Fastsættelse af effektvserngskrav Indlednng 1. Indtægtsrammen består af fre komponenter, herunder
Læs mereMfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998
> MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets
Læs mereTO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg
TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter
Læs mereNASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010
Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 6. jul 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner m.v. (junor covered bonds) (udstedt peroden 1.
Læs mereEstimation af CES - forbrugssystemet med og uden dynamik: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr [udkast] Andreas Østergaard Iversen 140609 Estmaton af CES - forbrugssystemet med og uden dynamk: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts
Læs mereDCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland
REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:
Læs mereBLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.
BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn
Læs mereKvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9
Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Introdukton af problemstllng og datasæt Gruppearbejde SAS øvelser Paneldata for tlbagetræknngsalder Ugesedlen analyserer et datasæt med
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER
Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger
Læs mereDernæst skal det angives, hvem der vedtager taksternes beløb.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltnngen Center for Polcy NOTAT Tl Børne- og Ungdomsforvaltnngen Blag 2: REVIDERET TAKSTBILAG : Børne- og Ungdomsforvaltnngen Vejlednng tl skabelonen: Ovenstående
Læs mereSERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013
SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.
Læs mereBetjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389..
Betjenngsvejlednng Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Indholdsfortegnelse Normalvsnng på dsplayet... 3 Grundlæggende betjenng af rumtemperaturregulatoren... 3 Vsnnger og knapper detaljer... 3 Om denne
Læs mereNASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010
Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 3. december 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner mv. (junor covered bonds) (udstedt peroden
Læs mereAnna Sofie Sørensen JRG. Kære Christian Hyldahi. Tak for det fremsendte notat, TDC-investeringen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - Blag 81 Offentlgt Fra: Jakob Jensen Sendt: 22. oktober 2018 15:15 Tl: Chrstan Hyldahl - CHY Cc: Janne Rechnagel - Emne: SV: Notat fra ATP JRG
Læs mereBILAG 2 LOKALPLANER I HENHOLDSVIS BILLUND OG VEJLE KOMMUNER
VVM-redegørelse - Starter fra MIKE 2-9 BILAG 2 LOKALPLANER I HENHOLDSVIS BILLUND OG VEJLE KOMMUNER Lufthavnen er omfattet af Lokalplan nr. 94 Lokalplan for område tl Lufthavn og erhverv ved Båstlundvej/Lufthavnsvej
Læs mereVestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21
Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...
Læs mereUndersøgelse af pris- og indkomstelasticiteter i forbrugssystemet - estimeret med AIDS
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbedspapr* Mads Svendsen-Tune 13. marts 2008 Undersøgelse af prs- og ndkomstelastcteter forbrugssystemet - estmeret med AIDS Resumé: For at efterse nestnngsstrukturen forbrugssystemet
Læs mereResume af sektorernes regnskaber
Resume af sektorernes er Efterfølgende er de af Byrådet fastlagte sektorers er resumeret. Der er knyttet enkelte overordnede kommenteser tl sektorernes resultater. For en uddybende beskrvelse af sektorernes
Læs mere1~/f(_/0 REDEGØRELSE 2-03 )
~tr.,,jerlav, sogn: 7 ~ m.fl.' Stempel: kr. ( Københavnkvarter) af Ølby by. el/e;( de sønderjydske lands- Højese sogn. dele)bd. og bl. tngbogen, art., ejerlav, sogn. Købers I bopæl: Kredtors 1~/f(_/0,,
Læs mereReferat fra Bestyrelsesmøde
Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse
Læs mereFra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde
Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde
Læs mereVejledning til udarbejdelse af forandringsteori
Afdelngen for erhvervsrettet voksen Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mal uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejlednng tl udarbejdelse forandrngsteor 1. Udarbejdelse
Læs mereForbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej
Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet
Læs mere19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning
69 9 Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng 9. Grundlæggende nformaton om ndekset 9.. Navn Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng. 9..2 Formål Formålet med prsndeks for ndenlandsk vareforsynng er at belyse
Læs mereI det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.
Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af
Læs mereForberedelse INSTALLATION INFORMATION
Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.
Læs mereL EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER
S A X O L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S E R I O U S T R A D I N G. W O R L D W I D E. 1 1 1.1. v v v v v x x x x x xv DEFINITIONER - FORTOLKNING AF VILKÅR I dsse Almndelge Forretnngsbetngelser
Læs merei ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014
to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber
Læs mereEvaluering af vedligehold af 3-registreringen
Evaluerng af vedlgehold af 3-regstrerngen Notat fra DCE - Natonalt Center for Mljø og Energ Dato: 4. aprl 2019 Gregor Levn Insttut for Mljøvdenskab Rekvrent: Mljøstyrelsen Antal sder: 26 Faglg kommenterng:
Læs mereReferat fra Bestyrelsesmøde
Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet
Læs mereØkonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1
Økonometr 1 Heteroskedastctet 27. oktober 2006 Økonometr 1: F12 1 Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.3-4) Sdste gang: I dag: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Korrekton af varansen
Læs mereErhvervs- og Selskabsstyrelsen:
Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for
Læs mereOrganisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S
Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.
Læs mereMotivationseffekten af aktivering
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kanddatspecale Bran Larsen Motvatonseffekten af aktverng Vejleder: Anders Holm Afleveret den: 03/03/06 Indholdsfortegnelse 1. Indlednng... 1 2.
Læs mereKatastrofer i senmoderniteten
Katastrofer senmodernteten Husprsernes udvldng USA 2 Indeks 2c Esrg Horre Ses IVledan Prs 187 29 EACJI LUMP cet5 LEPC - - Kultur- og samfundsfagspakken - Samfundsfag Frederksberg HF 214-215 Katastrofer
Læs mereValidering og test af stokastisk trafikmodel
Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har
Læs mereTO-BE BRUGERREJSE // Tænder
TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng
Læs mereVejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007
Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne
Læs mereKædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab
Danmarks Sask Naonalregnskab 9. november 00 ædnng og sæsonkorrekon af de kvaralsvse naonalregnskab Med den revderede opgørelse af de kvaralsvse naonalregnskab 3. kvaral 007 6. januar 008 blev meoden l
Læs mere