Langsigtet efterspørgsel efter transport
|
|
- Frederik Hald
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Langsgtet efterspørgsel efter transport Af Camlla Rff Brems og Thomas Chrstan Jensen, DTU Transport Abstract Der er en stgende nteresse for at dentfcere og modellere den langsgtede efterspørgsel efter transport. Artklen beskrver ndlednngsvst en del af baggrunden for denne nteresse. Efterfølgende beskrves den teoretske tlgang tl fastlæggelsen af den langsgtede efterspørgsel første verson af Landstrafkmodellen. Her skelnes mellem den første dentfkaton af sammenhænge og den efterfølgende mplementerng. Datagrundlaget beskrves, og selv om estmatonerne først skal være afsluttede sommeren 2, beskrves de første ndkatoner på sammenhænge mellem baggrundsvarable og efterspørgsel efter transport formuleret ved antal ture og transportarbejde. Baggrund Tradtonelt har mange trafkmodeller haft et operatonelt eller taktsk perspektv. I takt med, at trafkmodellerne højere grad benyttes et strategsk perspektv, blver det af afgørende betydnng at dentfcere og modellere de kausale sammenhænge efterspørgslen på langt sgt. Denne dentfkaton og modellerng stller krav tl datagrundlaget. Det er kke længere tlstrækkelgt at have data for et enkelt år, modellerngen stller krav om data over en længere perode, gerne over 2 år, så peroden bl.a. ndeholder både høj- og lavkonjunktur. Varatonerne datamateralet letter arbejdet med at dentfcere drvkræfterne for den langsgtede efterspørgsel, hvor flere af baggrundsvarablene ofte er tæt korrelerede. Den generelle stgnng anvendelsen af trafkmodeller tl analyser med et strategsk perspektv har betydet, at der forbndelse med Landstrafkmodellen er fokus på at udbygge den tradtonelle modeltlgang med et strategsk element, der prmært består af to dele. Den ene del er mulgheden for at lave analyser på et relatvt aggregeret nveau, hvor forudsætnngerne, eksempelvs trafknettene, kke skal specfceres alle detaljer, mens den anden del er nddragelsen af drvkræfterne bag den langsgtede efterspørgsel og skftene denne. Erfarngsmæssgt er udvklngen befolknngen og dens sammensætnng samt den generelle økonomske udvklng herunder beskæftgelsen blandt de væsentlgste drvkræfter. Betydnngen af drvkræfterne kan dog skfte over td, hvorfor det er vgtgt at formulere og estmere modeller, der tager højde kke kun for adfærden hos forskellge befolknngsgrupper, men også skftet denne Trafkdage på Aalborg Unverstet 2 ISSN
2 adfærd over td. Denne dentfkaton og modellerng er fokus for arbejdet med den langsgtede efterspørgsel Landstrafkmodellen og denne artkel. Teor Langsgtet efterspørgsel efter transport er som nævnt af stgende nteresse forbndelse med trafkmodeller, som ofte har haft et operatonelt eller taktsk perspektv (Brems m.fl., 27). Den stgende nteresse skyldes bl.a. det seneste -års øgede fokus på samfundsøkonom, hvor trafkmodellerne benyttes et strategsk perspektv. Tendensen er generel og gælder kke kun Danmark men kan genfndes en række europæske lande, tydelgst Holland og Sverge. I forbndelse med Landstrafkmodellen kommer det strategske perspektv bl.a. tl udtryk ved, at en af de første anvendelser af modellen blver beregnnger relaton tl de gangværende strategske analyser for Hovedstadsområdet og Jylland. Prakss Tradtonelt har trafkmodeller også de mange natonale modeller andre lande været estmeret på data for et enkelt år, modellens bassår. Det betyder oftest, at adfærden et gvet prognoseår antages at være dentsk med adfærden bassåret gvet de samme forudsætnnger. Adfærdsændrnger et fremtdsår er derfor prmært kommet tl udtryk ved modellerngen af ændrnger befolknngssammensætnngen, mens ændret adfærd nden for en befolknngsgruppe meget sjældent er nddraget. Denne tlgang lgger eksempelvs tl grund for den hollandske natonale model, der som en af de få omfatter en befolknngsgenerator, en teoretsk beskrvelse fndes bl.a. beskrvelsen af den hollandske trafkmodel fra 997, Daly m.fl. (998) og beskrvelsen for Landstrafkmodellen Rch (2a). Modellerng af dynamske effekter Tradtonelle efterspørgselsmodeller form af dskrete valgmodeller baseret på stokastsk nytteteor, bl.a. hele famlen af logt og probt modeller, er typsk estmeret på tværsntsdata for et enkelt år. Det betyder som tdlgere nævnt, at udvklngen adfærd over td kke ntegreres modellerne. Dette er dog ved at skfte dsse år, hvor nteressen for at estmere dynamske efterspørgselsmodeller på paneldata breder sg. At det er et forsknngsfelt med stgende nteresse, vser sg bl.a. ved, at der for første gang præsenteres artkler om emnet på European Transport Conference tl oktober, hvor der er en hel sesson om emnet på programmet. Stadet udvklngen af dynamske dskrete valgmodeller betyder mdlertd, at der er valgt en todelt tlgang Landstrafkmodellen: Trafkdage på Aalborg Unverstet 2 ISSN
3 I første del dentfceres den langsgtede efterspørgsel ved estmaton af dynamske modeller baseret på tradtonelle regressonsmodeller. Her er en lang tradton for at estmere modeller baseret på paneldata nden for mange forskellge fagfelter, se bl.a. Greene (997) og Deaton (2). I anden del omformuleres, reestmeres og mplementeres de dentfcerede effekter baseret på dskrete valgmodeller. Den endelge formulerng afhænger af de dentfcerede effekter, men en sandsynlg modelstruktur fremgår af Rch (2b). Med denne tlgang antages de kausale sammenhænge beskrevet ved følgende overordnede struktur. Socoøkonomske varable Antal ture Transportarbejde Trafkudbud& økonom Bopæl Beskæftgelse Blejerskab Fgur Sammenhænge langsgtet efterspørgsel På den baggrund består første del af estmatonen af følgende delmodeller, hvor alle følger strukturen nedenfor: Blejerskab, hvor der af hensyn tl efterfølgende opgørelser af omkostnnger, blrådghed og CO2-påvrknnger skelnes mellem antallet af bler og størrelsen af blen/blerne (llle, mellem eller stor). Blejerskabet bestemmes på baggrund af soco-økonomske varable, trafkudbud samt økonom og kan dermed estmeres prmært på regsterdata suppleret med netoplysnnger og generelle økonomske varable. Antal ture per dag, hvor der prmært skelnes mellem forskellge turformål. Antallet af ture bestemmes på baggrund af blejerskab, socoøkonomske varable, trafkudbud samt økonom og skal dermed estmeres på data fra Transportvaneundersøgelsen (TU) suppleret med omkostnngsvarable. Trafkdage på Aalborg Unverstet 2 ISSN
4 Transportarbejde per dag, hvor der prmært skelnes mellem forskellge turformål. Transportarbejdet bestemmes på baggrund af blejerskab, soco-økonomske varable, trafkudbud samt økonom og skal dermed estmeres på TU-data suppleret med omkostnngsvarable. Formålet med estmatonen af de tre delmodeller er at dentfcere betydnngen af forskellge soco-økonomske karakterstka (tværsntsdata) som alder, famletype og ndkomst samt kke mndst skft over td (tdsseredata) for henholdsvs blejerskab, antal ture og transportarbejde. Derudover forventes trafkudbuddet og økonom både form af omkostnngsnveau og generel økonomsk aktvtet at påvrke efterspørgslen. På længere sgt nddrages beskæftgelse samt lokalserng af bolg og arbejdsplads. Modelstruktur Det teoretske udgangspunkt er egentlg en smpel regresson af følgende form y = α + βx + ε () hvor y er den afhængge varabel, eksempelvs antal ture per dag eller transportarbejdet per dag for ndvd. Tlsvarende beskrver x de socoøkonomske og andre uafhængge varable for ndvd, mens α, β og ε er parametrene modellen. En sådan regresson kan estmeres på data for et enkelt år. Med den gvne specfkaton antages, at reaktonen på en gven socoøkonomsk varabel ( β ) er ens for alle personer, mens der er et ndvduelt konstantled. Udvdelsen af denne model tl en dynamsk model, der nddrager tdsaspektet kan være y t = α + γ + βx + ε (2) t t t med de samme varable og parametre som ovenfor blot med et tdsmæssgt konstantled udover ndvdkonstanten. I formel (2) er β gen konstant, men sgtet med estmatonerne er at dentfcere grupper af ndvder og tdspunkter med samme β. Som Greene (997) angver anvendes denne modelformulerng sjældent prakss, da der ofte ønskes en mere fleksbel formulerng af eksempelvs betydnngen af td. Modellen er dog god tl at llustrere den stgende komplekstet ved at udvde modellen og estmere den på paneldata. I transport afhænger adfærden et år dog ofte af adfærden et eller flere foregående år (laggede effekter). En dynamsk model med første ordens laggede effekter kan have følgende form Trafkdage på Aalborg Unverstet 2 ISSN
5 y t = α + βx + δy + ε (3) t t t hvor y t her angver værden af den afhængge varabel forrge perode (eksempelvs året før) med tlhørende parameter δ. Denne model blver dog straks sværere at dentfcere, da den laggede varabel y t ofte er korreleret med ε. De danske regsterdata og TU-data er dog af en sådan karakter, at de udgør noget af det bedste grundlag nden for transportområdet tl dentfkaton af modeller af ovenstående karakter. Data De dynamske modeller, der omfatter både tværsnts- og tdssere-effekter, estmeres normalt på paneldatasæt, der følger de samme personer over td. På den måde kan dentfceres effekter af såvel soco-økonomske varable som adfærd tdlgere tdsperoder. Danske regsterdata udgør et fuldt paneldatasæt. Det gælder bl.a. lokalserng, beskæftgelse og blejerskab, hvor eksempelvs blregsteret omfatter oplysnnger om blejere og bler fra og med 992. Tl fastlæggelsen af udvklng og ændrng tre meget væsentlge faktorer for den langsgtede efterspørgsel haves således regsterdata for den samlede danske befolknng. Det gver mulghed for at formulere og estmere mange forskellge modeltyper, det der relatvt frt kan formuleres forskellge gruppernger af befolknngen, lgesom der for eksempelvs blejerskab er mulghed for at nddrage blejerskab tdlgere peroder. Analyserne af udvklngen antal ture og transportarbejde baseres på TU-data. Der er ndsamlet data om danskernes rejseadfærd 975, 98 samt fra 992 og frem (undtaget 24-5). Transportvaneundersøgelsen er baseret på ntervews, og da det kke er de samme personer, der er fulgt over td, er der kke tale om et egentlgt paneldatasæt, men dermod om et såkaldt pseudopaneldatasæt. I pseudopanelet klassfceres ntervewpersonerne på baggrund af en række soco-økonomske varable, hvorefter der enten dannes gruppegennemsnt eller tldeles vægte tl den enkelte ntervewperson (relatvt tl befolknngens sammensætnng). Grupperngerne et pseudopanel omtales ofte som cohorter, hvor én cohorte eksempelvs kan betegne alle mænd mellem 9 og 29, der bor alene København eller Frederksberg kommuner. Der kan også bruges andre varable tl at nddele cohorter. Det afgøres af, hvlke varable, der har betydnng for den adfærd, der forsøges beskrevet. Pseudo-paneldatasæt egner sg kke tl estmaton af modeller med laggede varable, da oplysnngerne for forrge tdsperode typsk stammer fra andre ndvder nden for samme cohorte. Derfor kan der kke dentfceres ndvdadfærd modellerne, men udelukkende gruppeadfærd. Trafkdage på Aalborg Unverstet 2 ISSN
6 De danske regsterdata og TU-data udgør både hver for sg og tlsammen unkke datasæt tl dentfkaton af de modellerne sktserede effekter. Det er meget få lande der dels har regstre af det omfang og med de typer nformatoner, der kan fndes de danske regstre (med adgang va forskerordnngen), dels har haft en transportvaneundersøgelse kørende over så mange år som den danske. Tl analyser af udvklngen over td er det helt afgørende, at ntervewene er gennemført, så de gver så konsstent en beskrvelse af rejseadfærden som mulgt. For TU går det relatvt godt, når det handler om de generelle nformatoner som antal ture, rejsetd og transportarbejde. Det kan dermod blve sværere at skre konsstens, hvs der ønskes en detaljeret geografsk opdelng. Konsstenskrteret er en af årsagerne tl, at datandsamlngen fra 986 sjældent benyttes. Tallene Fgur 2 og Fgur 3 vser lgeledes, hvor vgtgt de konsstente ndsamlnger er for fastlæggelse af udvklngen over td. Eksempelvs vser flere af delfgurerne et faldende turantal årene lge omkrng og efter år 2. Da der mdlertd var problemer med at få alle ture med dagbøgerne denne perode kan det kke klart konkluderes, at turantallet af faldende. Tlsvarende fremgår det af de fleste fgurer, at der blev skftet spørgeplatform pausen mellem 24 og 26. Derfor kan det heller kke her klart afgøres, hvor stor en del af de observerede adfærdsændrnger, der er reelle og hvor stor en del der kan henføres tl spørgeskema og ndsamlngsprakss. I TU-data fndes soco-økonomske varable for trafkanterne, lgesom der er oplysnnger om bl.a. turlængder og rejsetder, hvormod omkostnngerne kke ndgår. Dsse skal derfor suppleres fra andre klder sammen med mere generelle varable om økonomen. De første analyser af data Som nævnt forløber estmatonen af de ovenfor beskrevne modeller og mange tlsvarende formulernger tl og med sommeren 2. I det følgende beskrves derfor udelukkende de allerførste ndledende smple analyser af data, der skal gve et overblk over hovedtendenserne udvklngen af henholdsvs antal ture og transportarbejde. Selvom analyserne er helt smple, er de med tl at kvalfcere valderngen af de senere modelestmatoner. Trafkdage på Aalborg Unverstet 2 ISSN
7 Mænd Kvnder Mænd Kvnder Enlg uden børn 2 Par uden børn Enlg med børn Par med børn Enlg uden børn 2 Par uden børn Enlg med børn Par med børn Fgur 2 Oversgt over udvklngen antal ture per dag og transportarbejde opgjort som km/dag opdelt på køn, aldersklasser og famletyper Fgur 2 vser betydnngen af forskellge soco-økonomske varable for antallet af ture og transportarbejdet. For nogle kategorer af rejsende er turantal og transportarbejde relatvt konstant, mens andre kategorer har haft en markant udvklng. De kommende modelestmatoner er med tl at afgøre hvlke socoøkonomske varable, der har (sgnfkant) betydnng, og hvor stor betydnng den enkelte varabel har, når der tages højde for de andre varable. Trafkdage på Aalborg Unverstet 2 ISSN
8 Hvs der umddelbart skal formodes noget ud fra Fgur 2, er det bl.a. at: For køn er turantallet nogenlunde det samme for mænd og kvnder, mens transportarbejdet er væsentlgt højere for mænd. Hverken for mænd eller kvnder er der markante ændrnger over td, som kke helt eller delvst kan tlskrves spørgeskema og ndsamlngsmetoder. For aldersklasser er turantallet højst for de 6-29 årge og de 3-59 årge, mens de 6-74 årge følgelg lgger markant under snttet. Samme mønster genfndes for transportarbejdet, som er højere for de 3-59 årge end for de 6-29 årge. Udvklngen over td vser, at transportarbejdet er steget med ca. km/dag for de 3-59 årge og de 6-74 årge, mens nveauet er fastholdt for de 6-29 årge. For famletyper er turantallet højest for personer, der lever parforhold, lgesom par med børn ar markant højere transportarbejde end andre famletyper. Det er der sådan set kke så meget overraskende. Det nteressante denne sammenhæng er mdlertd, at betydnngen ser ud tl at være relatvt konstant over td, det der kke er de store forskydnnger nveauet for hver famletype, hvad angår turantal. Dermod ser transportarbejdet ud tl at stge med ca. 8 km/dag for den samlede perode for famletyper med børn, hvad enten der er tale om enlge eller par. Der ser således ud tl at være en tendens tl stgende transportarbejde børnefamler. For at komme tættere på en årsag er det nødvendgt at nddrage bl.a. formål. Fgur 3 vser tlsvarende analyser for beskæftgelse og bladgang, hvor der kan være en drekte sammenhæng tl bagvedlggende soco-økonomske gruppernger. Trafkdage på Aalborg Unverstet 2 ISSN
9 Skoleelev 2 Pensonst Lønmodtager Selvstændg Skoleelev 2 Pensonst Lønmodtager Selvstændg Fgur 3 Oversgt over udvklngen antal ture per dag og transportarbejde opgjort som km/dag opdelt på udvalgte beskæftgelsestyper og bladgang Hvs der umddelbart skal formodes noget ud fra Fgur 3, er det bl.a. at: For beskæftgelse er der af formdlngsmæssge årsager kun medtaget udvalgte beskæftgelsestyper. Det fremgår at både turantal og transportarbejde afhænger af beskæftgelsen. Ikke overraskende har lønmodtagere et højt turantal, hvlket også gælder skoleelever. For transportarbejdet er der kke de store ændrnger over td for skoleelever, mens transportarbejdet for pensonster og lønmodtagere er steget med op tl 8 km/dag samt 4 km/dag snt over hele peroden for selvstændge. For blrådghed er der forskellge nveauer af både turantal og transportarbejde for personer uden og med bl. Der er dog nden markante forskydnnger for kategorerne, så stgnngen transportarbejde må høj grad tlskrves forskydnnger mellem grupperne, altså at flere får blrådghed. Trafkdage på Aalborg Unverstet 2 ISSN
10 Det vdere arbejde Identfkaton og modellerng af den langsgtede efterspørgsel efter transport er afgørende, når trafkmodeller benyttes et strategsk perspektv. Derfor gøres der en del ud af denne komponent Landstrafkmodellen. Den hdtdge gennemgang af erfarngerne fra andre trafkmodeller har vst, at dette element kke er særlgt udbredt. Det kan dels skyldes et udbredt fokus på operatonelle og taktske modeller dels at dentfkaton og modellerng af langsgtet efterspørgsel på et dsaggregeret nveau stller store krav tl datagrundlaget. Et datagrundlag der takket være regsterdata og Transportvaneundersøgelse er tl rådghed Danmark. Arbejdet med Landstrafkmodellen har foreløbgt omfattet en klarlæggelse af modeltlgangen samt dannelsen af datasæt baseret på henholdsvs regsterdata og TU-data. Selve estmatonerne af ovennævnte modeller og tlsvarende modeller skal først tl at starte nu og afsluttes med en samlet konsstent mplementerng for den langsgtede og den kortsgtede efterspørgsel sommeren 2. Referencer Brkeland M., Brems C. og Kabelmann T. (2), Analyse af personers transportarbejde , Trafkdage Aalborg. Brems C., Fosgerau M., Hansen C. og Nelsen O. (27), Trafkmodeller arbejdsnotat tl Infrastrukturkommssonen, DTF notat 3:27. Daly, A. (998), Prototypcal Sample Enumeraton as a bass for forecastng wth dsaggregate models, PTRC Proceedngs Transport Plannng Methods, Volume (Semnar D), p Deaton, A. (2), The analyss of household surveys, publshed for the World Bank, Johns Hopkns Unversty Press, London. Dutch Natonal Transport Model (997), Tourgenerate Module, Hague Consultng Group for Advesdenst Verkeer en Vervoer, Rjkswaterstaat (på hollandsk). Greene W. (997), Econometrc Analyss, Prentce Hall, New Jersey. Rch, J. (2a), Forecastng methodology n the Dansh natonal transport model, Trafkdage Aalborg. Rch J. (2b), The new Dansh natonal passenger transport model, Trafkdage Aalborg. Trafkdage på Aalborg Unverstet 2 ISSN
Beregning af strukturel arbejdsstyrke
VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste
Læs mereLuftfartens vilkår i Skandinavien
Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng
Læs mereFastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke
d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne
Læs mereKvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9
Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Introdukton af problemstllng og datasæt Gruppearbejde SAS øvelser Paneldata for tlbagetræknngsalder Ugesedlen analyserer et datasæt med
Læs merePrøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse
Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne
Læs mereValidering og test af stokastisk trafikmodel
Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har
Læs mereDLU med CES-nytte. Resumé:
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr* Grane Høegh 17. august 2006 DLU med CES-nytte Resumé: Her papret undersøges det om en generalserng af den bagvedlggende nyttefunkton DLU fra Cobb-Douglas med
Læs mereUdvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol
Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING
Læs mereBilag 6: Økonometriske
Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller
Læs mereLandbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen
Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget
Læs mereFagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00
Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt
Læs mereHVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij
HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.
Læs mereLineær regressionsanalyse8
Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret
Læs mereIndtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder
Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der
Læs mereFTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:
Læs mereEstimation af CES - forbrugssystemet med og uden dynamik: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr [udkast] Andreas Østergaard Iversen 140609 Estmaton af CES - forbrugssystemet med og uden dynamk: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts
Læs mereØkonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1
Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder I 24.november 2006 F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Paneldatametoder Sdste gang: Paneldata begreber og to-perode tlfældet (kap 13.3-4) Uobserveret effekt modellen:
Læs mereEKSAMEN I MATEMATIK-STATISTIK, 27. JANUAR 2006, KL 9-13
EKSAMEN I MATEMATIK-STATISTIK, 7. JANUAR 006, KL 9-13 [HER STARTER STATISTIKDELEN] Opgave 3 (5%): Bologsk baggrundsnformaton tl forståelse af opgaven: Dr producerer kke altd lge meget afkom af hvert køn.
Læs mereKvantitative metoder 2
y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen Kvanttatve metoder Instrumentvarabel estmaton 4. maj 007 F5: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler En regressor,
Læs mereKvantitative metoder 2
Kvanttatve metoder 2 Instrumentvarabel estmaton 14. maj 2007 KM2: F25 1 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen F25: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler
Læs mereHusholdningsbudgetberegner
Chrstophe Kolodzejczyk & Ncola Krstensen Husholdnngsbudgetberegner En model for husholdnngers daglgvareforbrug udarbejdet for Penge- og Pensonspanelet Publkatonen Husholdnngsbudgetberegner En model for
Læs mereRettevejledning til Økonomisk Kandidateksamen 2007I, Økonometri 1
Rettevejlednng tl Økonomsk Kanddateksamen 2007I, Økonometr Vurderngsgrundlaget er selve opgavebesvarelsen og blaget. Programmer og data, som er afleveret elektronsk, bedømmes som sådan kke, men er anvendt
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Devoteam Consultng A/S Lautrupsgade 13 DK-2100 Copenhagen Copenhagen, Denmark Tel +45 20 45 07 00 Fax +45 39 43 07 77 E-mal nfo@devoteam.dk www.devoteam.dk 13-08-09 Blag 1: Projektbeskrvelse Assstance
Læs mereNOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014
Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august
Læs mereKvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 10
Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 0 Program for øvelserne: Gennemgang af teoropgave fra Ugesedel 9 Gruppearbejde og plenumdskusson SAS øvelser, spørgsmål -4. Sdste øvelsesgang (uge 2): SAS øvelser,
Læs mereHandleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)
for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede
Læs mereUgeseddel 8. Gruppearbejde:
Ugeseddel 8 Gruppearbejde: 1. Ved at nkludere en dummyvarabel for et bestemt landeområde, svarer tl at konstatere, at dsse lande har nogle unkke karakterstka, som har betydnng for væksten, som kke gør
Læs mereTALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.
Følger og den knesske restklassesætnng, december 2006, Krsten Rosenklde 1 TALTEORI Følger og den knesske restklassesætnng Dsse noter forudsætter et grundlæggende kendskab tl talteor som man kan få Maranne
Læs mereOpsamling. Simpel/Multipel Lineær Regression Logistisk Regression Ikke-parametriske Metoder Chi-i-anden Test
Opsamlng Smpel/Multpel Lneær Regresson Logstsk Regresson Ikke-parametrske Metoder Ch--anden Test Opbygnng af statstsk model Specfcer model Lgnnger og antagelser Estmer parametre Modelkontrol Er modellen
Læs mereNOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013
Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august
Læs mereStatistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel
Statstk II Lekton 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgnng Større eksempel Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel 1,, k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet =( 1,, k
Læs mereVestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21
Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...
Læs mereØkonometri 1. Test for heteroskedasticitet. Test for heteroskedasticitet. Dagens program. Heteroskedasticitet 26. oktober 2005
Dagens program Økonometr Heteroskedastctet 6. oktober 005 Emnet for denne forelæsnng er heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.3-8.4) Konsekvenser af heteroskedastctet Hvordan fnder man en effcent estmator?
Læs mere10. Usikkerhed og fejlsøgning
93 10. Uskkerhed og fejlsøgnng Forbrugerprsndekset er baseret på en stkprøve af varer og tjenester og derfor behæftet med uskkerhed. Kaptlet ndledes derfor med en gennemgang af de væsentlgste klder tl
Læs mereBrugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn
Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.
Læs merePRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC
PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC MEDDELELSE NR. 1075 Vrknngsgraden (gennemslaget) tl en produktonsbesætnng for avlsværdtallet for hanlg fertltet Duroc blev fundet tl 1,50, hvlket
Læs mereIndledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]
Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER
Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger
Læs mereKulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.
Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel
Læs mereForbrugssystemet i ADAM dec09
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr* Grane Høegh 12. marts 2010 Forbrugssystemet ADAM dec09 Resumé: Dette er beskrvelsen af det nye forbrugssystem tlhørende ADAM verson dec09. GRH12310 Nøgleord:
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt
- at Mljø- Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Blag 16 Offentlgt UDVALGSSEKRETARIATET NOTAT OM FREMMØDE UNDER FORETRÆDER FOR UDVALG FOLKETINGET Præsdet har drøftet fremmødet under foretræde for udvalgene
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den
Læs mereKreditrisiko efter IRBmetoden
Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut
Læs mereForberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave
MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.
Læs mereKvantitative metoder 2
Program for dag: Kvanttatve metoder Den smple regressonsmodel 9. februar 007 Regressonsmodel med en forklarende varabel (W..3-5) Varansanalyse og goodness of ft Enheder og funktonel form af varabler modellen
Læs mereReal valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved
Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den
Læs mereØkonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1
Økonometr 1 Heteroskedastctet 27. oktober 2006 Økonometr 1: F12 1 Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.3-4) Sdste gang: I dag: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Korrekton af varansen
Læs mereØkonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006
Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder II Introdukton tl Instrumentvarabler 27. november 2006 Paneldata metoder Sdste gang: Paneldata med to eller flere peroder og fxed effects estmaton. Første-dfferens
Læs mereStatikstik II 3. Lektion. Multipel Logistisk regression Generelle Lineære Modeller
Statkstk II 3. Lekton Multpel Logstsk regresson Generelle Lneære Modeller Defntoner: Repetton Sandsynlghed for at Ja tl at være en god læser gvet at man er en dreng skrves: P( God læser Ja Køn Dreng) Sandsynlghed
Læs mereTabsberegninger i Elsam-sagen
Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot
Læs mere19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning
69 9 Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng 9. Grundlæggende nformaton om ndekset 9.. Navn Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng. 9..2 Formål Formålet med prsndeks for ndenlandsk vareforsynng er at belyse
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelkontrol
Anvendt Statstk Lekton 0 Regresson med både kvanttatve og kvaltatve forklarende varable Modelkontrol Opsummerng I forbndelse med multpel lneær regresson så v på modeller på formen E y] = α... [ 3 3 4 4
Læs mereØkonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9
Økonometr 1 Efterår 006 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Opsamlng på Ugeseddel 8 Gruppearbejde SAS øvelser Ugeseddel 9 består at undersøge, om der er heteroskedastctet vores model for væksten og så fald,
Læs mereNøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat.
Håndbog grundvandsmodellerng, Sonnenborg & Henrksen (eds 5/8 GEUS Kaptel 14 IVERS MODELLERIG Torben Obel Sonnenborg Geologsk Insttut, Københavns Unverstet Anker Laer Høberg Hydrologsk Afdelng, GEUS øglebegreber:
Læs mereImport af biobrændsler, er det nødvendigt?
Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt
Læs mereØkonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13
Økonometr 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13 Prram for øvelserne: Gruppearbejde plenumdskusson SAS øvelser Øvelsesopgave: Vækstregressoner (fortsat) Ugeseddel 13 fortsætter den emprske analyse af vækstregressonen
Læs mereFOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!
FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og
Læs mereBinomialfordelingen. Erik Vestergaard
Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk
Læs mere6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag
Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet
Læs mereMotivationseffekten af aktivering
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kanddatspecale Bran Larsen Motvatonseffekten af aktverng Vejleder: Anders Holm Afleveret den: 03/03/06 Indholdsfortegnelse 1. Indlednng... 1 2.
Læs mereStøbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005
Støbnng af plade Køreplan 01005 Matematk 1 - FORÅR 2005 1 Ldt hstorsk baggrund Det første menneske beboede Jorden for over 100.000 år sden. Arkæologske studer vser, at det allerede havde opdaget fænomenet
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelsøgning Modelkontrol
Anvendt Statstk Lekton 0 Regresson med både kvanttatve og kvaltatve forklarende varable Modelsøgnng Modelkontrol Opsummerng I forbndelse med multpel lneær regresson så v på modeller på formen E[ y] = α...
Læs mereBLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.
BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn
Læs mereKvantitative metoder 2
Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.4) Kvanttatve metoder Heteroskedastctet 6. aprl 007 Sdste gang: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Whte s korrekton af OLS varansen Test for heteroskedastctet
Læs mereTO-BE BRUGERREJSE // Tænder
TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng
Læs mereHandlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.
Læs mereØkonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)?
Dagens program Økonometr Heteroskedastctet 6. oktober 004 Hovedemnet for denne forelæsnng er heteroskedastctet (kap. 8.-8.3) Lneære sandsynlghedsmodel (kap 7.5) Konsekvenser af heteroskedastctet Hvordan
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74
DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 211 74 Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank
Læs mereSamarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet
BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem
Læs mereVejledning til udarbejdelse af forandringsteori
Afdelngen for erhvervsrettet voksen Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mal uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejlednng tl udarbejdelse forandrngsteor 1. Udarbejdelse
Læs mereStatistik II Lektion 4 Generelle Lineære Modeller. Simpel Lineær Regression Multipel Lineær Regression Flersidet Variansanalyse (ANOVA)
Statstk II Lekton 4 Generelle Lneære Modeller Smpel Lneær Regresson Multpel Lneær Regresson Flersdet Varansanalyse (ANOVA) Logstsk regresson Y afhængg bnær varabel X 1,,X k forklarende varable, skala eller
Læs mereEksamen på Økonomistudiet 2007-I. Fag: Økonometri 1. Årsprøvefag januar Tag-hjem opgave
Eksamen på Økonomstudet 2007-I Fag: Økonometr 1 Årsprøvefag 15. 17. januar 2007 Tag-hjem opgave Der er fokus på at undgå tlfælde af eksamenssnyd I tlfælde af formodet eksamenssnyd, der bemærkes af fagenes
Læs mereErhvervs- og Selskabsstyrelsen:
Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for
Læs mereVejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007
Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne
Læs mereEvaluering af vedligehold af 3-registreringen
Evaluerng af vedlgehold af 3-regstrerngen Notat fra DCE - Natonalt Center for Mljø og Energ Dato: 4. aprl 2019 Gregor Levn Insttut for Mljøvdenskab Rekvrent: Mljøstyrelsen Antal sder: 26 Faglg kommenterng:
Læs mereSERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013
SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.
Læs mereAlmindelige bemærkninger
Bemærknnger tl lovforslaget Almndelge bemærknnger l. ndlednng 2. Lovforslagets ndhold 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler 2.2. Justerng af standstl-reglerne
Læs mereAftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011
Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed
Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft
Læs mereDCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland
REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:
Læs mereInsttut for samfundsudvklng og planlægnng Fbgerstræde 11 9220 Aalborg Øst Ttel: Relatv Fasepostonerng Med bllge håndholdte GPS-modtagere Projektperode: Februar 2006 Jul 2006 Semester: 10. Projektgruppe:
Læs mereSkatter, løn og arbejdstid
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr[Udkast] Morten Werner og Rasmus H. Madsen 16. februar 2004 dajf Skatter, løn og arbejdstd Resumé: MOW Nøgleord: alsædf j Modelgruppepaprer er nterne arbejdspaprer.
Læs mereIntegrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog
Integratonspoltkkens Handleplan bruttokatalog Læsevejlednng: Første del er en skematsk oversgt. Nye ndsatser er markeret med en stjerne og fndes beskrevet mere udførlgt den sdste del af kataloget. Grøn
Læs merefaktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet
Trafkudvalget 2008-09 TRU alm. del Blag 602 Offentlgt greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune shøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune rosklde kommune solrød kommune vallensbæk
Læs mereBinomialfordelingen: april 09 GJ
Bnomalfordelngen: aprl 09 GJ Spm A 14: Sandsynlghedsregnng og statstk. Efter en kort ntrodukton af grundlæggende begreber sandsynlghedsregnng og statstk skal du skal ntroducere bnomalfordelngsmodellen
Læs mereTitel: Prøvetagning renseanlæg. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Versi on: TA. nr.: P04. Oprettet 22. nov. 2012. Forfatter: FDC Punktkilder
Dokumenttype: Teknsk anvsnng Forfatter: FDC Punktklder TA henvsnnger TA. nr.: P04 Vers on: 1 Gyldg fra: 01.01.2013 Sder: Sdst ændret: 14.11.2012 Oprettet 22. nov. 2012 0 Indhold 1 Indlednng... 2 2 Metode...
Læs mereeconstor zbw www.econstor.eu
econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publkatonsserver der ZBW Lebnz-Informatonszentrum Wrtschaft The Open Access Publcaton Server of the ZBW Lebnz Informaton Centre for Economcs Jacobsen, Johan Gustav
Læs mereErhvervs- og Selskabsstyrelsen:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.
Læs mereNim Skole og Børnehus
Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...
Læs mereInertimoment for arealer
13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme
Læs mereNote til Generel Ligevægt
Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den
Læs mereOrganisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S
Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.
Læs mereMedarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S
Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth
Læs mereHovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141
Hovedgård Skole... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 5 Indsatsområder og resultater... 5 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 8 ndsatsområder...
Læs mereØkonomisk Kandidateksamen 2005II Økonometri 1. Lønpræmier
Økonomsk Kanddateksamen 005II Økonometr 1 Lønpræmer Praktske anvsnnger tl ndvduel tag-hjem eksamen Økonometr 1: Start med at skre dg at du kan få adgang tl data og blag (se næste sde). Opgaven skal besvares
Læs mereMarco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter
Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer
Læs mereMarginale eksterne ulykkesomkostninger og personbilers vægt
Margnale eksterne ulykkesomkostnnger og personblers vægt Thomas Bue Bjørner De Økonomske Råds Sekretarat Merete Høj Kjeldsen De Økonomske Råds Sekretarat Krstan Vest Nelsen De Økonomske Råds Sekretarat
Læs mereFysik 3. Indhold. 1. Sandsynlighedsteori
Fysk 3 Indhold Termodynamk John Nclasen 1. Sandsynlghedsteor 1.1 Symboler 1.2 Boolsk Algebra 1.3 Betngede Udsagn 1.4 Regneregler 1.5 Bayes' formel 2. Fordelnger 2.1 Symboler 2.2 Bnomal Fordelngen 2.3 ultnomal
Læs mereDokumentation: Husprisanalysens andet trin: Efterspørgsel efter fravær af støj
Kop: d. 22.2.211 Kathrne Lausted Vee Dok. nr. Dokumentaton: Husprsanalysens andet trn: Efterspørgsel efter fravær af støj Notatet beskrver fremgangsmåden ved estmatonen af andet trn af husprsanalysen.
Læs mereSalg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.
Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders
Læs mere