KonjunkturNYT - uge 41

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 1. oktober 1. oktober 1 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Firmaernes salg steg svagt i august Olie gav stort fald i vareeksporten i august (tallene er revideret siden første offentliggørelse d. 9. oktober) Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i august Fald i bilsalget i 3. kvartal Flere varslede afskedigelser Inflationen fortsat lav i september Uændrede kreditvilkår og faldende andel af nedskrivninger Antallet af tvangsauktioner fortsat lavt trods stigning i september Faldende tendens i antallet af konkurser DØR s efterårsprognose Internationalt IMFs World Economic Outlook, oktober 1 USA: Fald i ledigheden og erhvervstilliden Tyskland: Fald i industriproduktionen Storbritannien: Uændret industriproduktion Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den japanske centralbank (BOJ) og den engelsk centralbank (BOE) fastholder styringsrenterne Faldende aktiekurser på danske og internationale markeder Fald i olieprisen i USD Udviklingen i den danske kronekurs Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Industriproduktionen (faste priser) steg med, pct. i august efter et fald på, pct. i juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. I tremåneders perioden juni til august lå industriproduktionen,8 pct. lavere end i de forudgående tre måneder. Ses der bort fra de store månedlige udsving, er der fortsat underliggende en opadgående tendens for industriproduktionen, som lå,1 pct. højere i januar-august i år sammenlignet med samme periode sidste år. De store udsving i industriproduktion de seneste måneder skal i særdeleshed ses i sammenhæng med udviklingen i produktionen inden for medicinalindustri, hvor udsvingene har været på mere end 3 pct. hver måned de seneste tre måneder. Det hænger sammen med store udsving i prisindekset for produktionen af medicinalprodukter. Danmarks Statistik vurderer ikke, at det er retvisende med så store månedlige ændringer og planlægger derfor en revision af de bagvedliggende beregningsmetoder. Ses der bort fra medicinalindustri, steg industriproduktionen med 1, pct. i august, men faldt med 1, pct. i tremåneders perioden juni-august. Industriens omsætning (løbende priser, ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler) faldt med, pct. i juni-august i forhold til de forudgående tre måneder, især som følge af lavere omsætning på eksportmarkedet, jf. figur 1.. Den nedadgående tendens skal ses i lyset af faldende producentpriser for industrivarer. I året første otte måneder lå industriomsætningen,3 pct. lavere end i den tilsvarende periode sidste år. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1. Industriomsætningen (3 mdr. glidende gns.) Indeks (1=1) Indeks (1=1) Indeks (1=1) Indeks (1=1) Industriproduktion Ekskl. medicinalindustri Eksportmarked Hjemmemarked Anm. Omsætningen i figur er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Firmaernes salg steg svagt i august Firmaernes salg (ekskl. energi, løbende priser) steg, pct. i august, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving, jf. figur 1.3. Det kommer efter en tilsvarende stigning måneden forinden. I juni faldt salget dog, og set over tremåneders perioden juniaugust er salget faldet knap 1 pct. i forhold til de forudgående tre måneder. Der er traditionelt store månedlige udsving i firmaernes salg, men siden april 13 har salget ligget stabilt omkring 8 mia. kr. om måneden. Faldet i firmaernes salg (ekskl. energi, løbende priser) i tremåneders perioden juniaugust dækker over modsatrettede bevægelser på erhvervshovedgrupper. Der var tilbagegang inden for bygge og anlæg, industrien samt transport. Omvendt steg salget inden for en række serviceerhverv, herunder finansiering og forsikring samt ejendomshandel og udlejning. Salget til både eksportmarkederne og det indenlandske salg faldt med omtrent 1 pct. i tremåneders perioden juni-august. Generelt har salget til eksportmarkederne og det indenlandske salg udviklet sig ret parallelt i år efter en kraftigere fremgang i eksporten sidste år, jf. figur 1.. Den langsomme udvikling i firmaernes salg skal ses i sammenhæng med meget begrænsede prisstigninger. Fx kan en svag udvikling i fragtraterne have medvirket til at trække omsætningen af søtransport ned. Der findes ikke et prisindeks for firmaernes samlede salg, men deflateres med forbrugerprisindekset (ekskl. husleje) faldt det samlede salg med, pct. i tremåneders perioden juni-august. Figur 1.3 Firmaernes salg i alt Figur 1. Firmaernes salg i alt (3 mdr. glidende gnst.) 9 9 Indeks (1=1) Indeks (1=1) I alt Indenlandsk salg Eksport Anm: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Alle serier er sæsonkorrigerede og ekskl. energi (råstofudvinding og forsyning). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3

4 Olie gav stort fald i vareeksporten i august I august faldt eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly) med 1¾ pct. Faldet var udelukkende trukket af energi, da eksporten ekskl. energi lå stort set uændret, jf. figur 1.. Det dækker over et fald i eksporten af kemikalier og kemiske produkter, og en stigning i eksporten af råstoffer. Generelt har udviklingen i eksporten (ekskl. energi) været træg det seneste par måneder. Årsagen er primært et dyk i eksporten af maskiner undtagen transportmidler til Sverige, hvilket dog skal ses på baggrund af en stærk eksport heraf i den første del af året, især til Tyskland. Det har bidraget til at trække vareeksporten (ekskl. energi) op med knap 3 pct. i årets første otte måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Udviklingen skal dog også ses i lyset af, at årets første syv måneder er opjusteret med ½ mia. kr. Den samlede vareeksport (inkl. energi) er steget knap ½ pct. i årets første otte måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Det kraftige fald i eksporten af energi er dermed den primære årsag til, at den samlede vareeksport i nationalregnskabet også har været træg. Importen af varer faldt godt ¼ pct. i august, i høj grad trukket af et meget stort fald i importen af olie. Eksporten af tjenester (værdier, sæsonkorrigeret) steg 1½ pct. i august, mens importen steg med pct. Set som et tre-måneders glidende gennemsnit steg eksporten ¾ pct., jf. figur 1.. Figur 1. Udenrigshandlen, varer (ekskl. energi, skibe og fly) Figur 1. Udenrigshandlen med tjenester Eksport Import Eksport Import Anm.: I figur er det egen sæsonkorrektion og figuren er i et 3-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik.

5 Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i august For august viser den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster et overskud på knap 1 mia. kr., jf. figur 1.7. Dermed var overskuddet i august mia. kr. større end i juli. Stigningen skal i høj grad ses i lyset af en faldende import af varer, specielt af energi. De historiske tal er ved denne offentliggørelse også blevet revideret. Importen er opjusteret kraftigere end eksporten, hvilket betyder, at overskuddet på betalingsbalancen er blevet nedjusteret med 3½ mia. kr. For året til dato er overskuddet på betalingsbalancen 7 mia. kr., hvilket er 7½ mia. kr. lavere end i de første 8 måneder af 13, jf. figur 1.8. Det lavere overskud kan især tilskrives et mindre overskud på varebalancen. Løn- og formueindkomst fortsatte i august takterne fra de seneste par år med relativt store overskud. Overskuddet for de seneste 1 måneder er nu på ¼ mia. kr. Til sammenligning var overskuddet i 13 som satte rekord på 7½ mia. kr. Figur 1.7 Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1.8 Saldo på betalingsbalancens løbende poster Varer og tjenester Overførsler Løn- og formueindkomst Løbende poster År til dato Resterende måneder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Fald i bilsalget i 3. kvartal I september udgjorde det samlede antal nyregistrerede personbiler knap 1., når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.9. Det er 8¾ pct. lavere end bilsalget i august, hvilket dækker over et fald i salget til både husholdninger og erhverv. Der har generelt været en faldende tendens i det samlede personbilsalg siden marts, og niveauet i 3. kvartal 1 er knap pct. lavere end. kvartal 1. Det dækker dog over modsatrettede tendenser for salget til husholdninger og erhverv. Salget til husholdninger faldt med knap pct. i 3. kvartal, mens salget til erhverv steg med knap 1½ pct. En medvirkende årsag til den udvikling er tiltagende brug af leasing blandt husholdningerne. Det seneste år er antallet af leasingbiler til husholdningerne steget. Privatleasing har det seneste år udgjort 8 pct. af den samlede tilgang af personbiler til husholdningerne og udgør således fortsat en begrænset andel af husholdningernes bilforbrug. Den seneste stigning i leasingaktiviteten gør dog, at der er en lille stigning på 1½ pct. i husholdningernes bilanskaffelse inkl. leasing mod et fald på 3¼ pct. ekskl. leasing, når man sammenligner bilanskaffelsen de seneste 1 måneder med de foregående 1 måneder, jf. figur 1.1. Figur 1.9 Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigeret Figur 1.1 Nyregistrerede personbiler til husholdninger fordelt på køb og leasing fra oktober-september 1. biler 1. biler 1. biler 1. biler Personbiler i husholdningerne Personbiler i erhvervene Personbiler i alt Kilde: Danmarks Statistik Privatleasing Køb

7 Tusinde Flere varslede afskedigelser, men også flere ledige stillinger i september Antallet af varslede afskedigelser steg i september til ca. 9 personer, når der korrigeres for sæsonudsving, jf. figur Det er knap flere end i august. I faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal udgjorde antallet af varslede afskedigelser ca. 1.7 personer. De varslede afskedigelser var stort set alle i den private sektor. Over halvdelen af varslingerne var inden for handel og transport, men der var også forholdsvis mange varslede afskedigelser inden for industrien og information og kommunikation. Varslingerne svinger en del fra måned til måned, men har generelt ligget lavt i 1. Der har i gennemsnit været ca. varslede afskedigelser (ikke sæsonkorrigeret) om måneden i årets første ni måneder, hvilket er det laveste siden 7. Der er også kommet flere ledige stillinger siden årsskiftet. Der har indtil videre i gennemsnit været ca.. ledige stillinger om måneden i 1 (ikke sæsonkorrigeret), hvilket er det højeste antal siden 8. I september var der godt. ledige stillinger korrigeret for sæsonudsving, jf. figur 1.1. Det er knap 1. flere end i august. Antallet af varslede afskedigelser og ledige stillinger er ikke præcise indikatorer for udviklingen i ledigheden, men afspejler tendenser på arbejdsmarkedet. Det lave antal varslinger og den stigende tendens i antallet af ledige stillinger bestyrker sammen med fremgangen i beskæftigelsen indtrykket af, at arbejdsmarkedet er i bedring. Figur 1.11 Antal varslede afskedigelser Figur 1.1 Antal stillinger slået op på Jobnet 1. personer 1. personer 1. stillinger 1. stillinger Antal varslinger - faktisk Antal varslinger - sæsonkorrigeret Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Jobindsats.dk. 7

8 Inflationen fortsat lav i september Forbrugerprisinflationen var uændret på, pct. i september. Prisudviklingen igennem 1 har således været lidt svagere end sidste år, hvor priserne ellers steg ganske beskedent jf. figur Den fortsat lave inflation dækker over et årligt prisfald på varer på,7 pct., jf. figur 1.1. Tjenesteinflationen lå uændret på 1,8 pct. i september, hvilket også er lavt i et historisk perspektiv. Det aktuelt lave niveau for tjenesteinflationen skyldes blandt andet afdæmpede huslejestigninger i begyndelsen af året, men skal også ses på baggrund af de fortsat relativt lave lønstigninger. Der lå en række modsatrettede bevægelser bag den uændrede forbrugerprisinflation i september. Prisudviklingen på fjernvarme og sodavand trykkede således inflationen ned, mens priserne på beklædning og bøger virkede den modsatte vej. Figur 1.13 Forbrugerprisindeks Figur 1.1 Vare- og tjenesteinflation Indeks (Dec.=1) Indeks (Dec.=1) Pct. Pct D J F M A M J J A S O N D Vareinflation Tjenesteinflation Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 8

9 Uændrede kreditvilkår og faldende andel af nedskrivninger og tab på udlån Danmarks Nationalbanks udlånsundersøgelse viser, at penge- og realkreditinstitutternes kreditvilkår for både husholdninger og erhverv samlet set var omtrent uændrede i 3. kvartal 1 i forhold til. kvartal, jf. figur 1.1. Det dækker dog over forskelle institutterne imellem. Således har de mellemstore pengeinstitutter lempet deres kreditvilkår for både husholdninger og erhverv, mens de store pengeinstitutter og realkreditinstitutterne i store træk har holdt deres kreditvilkår uændrede. De mellemstore pengeinstitutter angiver, at lempelserne primært er sket i form af prisnedsættelser og lempede krav til sikkerhedsstillelse, og de begrunder dem med stigende konkurrence om kunderne. Penge- og realkreditinstitutterne giver udtryk for, at andelen af nedskrivninger og tab på udlån til både husholdninger og erhverv samlet set er faldet i 3. kvartal, jf. figur 1.1. Faldet i andelen af nedskrivninger og tab på erhvervsudlån er bredt funderet på tværs af både pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Den lavere andel af nedskrivninger og tab på udlån til husholdninger dækker over et fald for realkreditinstitutternes vedkommende, men også over en stigning for både de store og mellemstore pengeinstitutter. Den samlede efterspørgsel efter lån udviklede sig lidt blandet i 3. kvartal. Således oplevede penge- og realkreditinstitutterne en bredt funderet stigning i husholdningernes efterspørgsel fra både nye og eksisterende kunder. Omvendt var der overordnet set faldende efterspørgsel fra virksomhederne, om end pengeinstitutterne rapporterede om stigende efterspørgsel fra nye kunder. Figur 1.1 Ændring i kreditvilkår Figur 1.1 Ændring i andelen af nedskrivninger og tab Nettotal Lempelse af kreditpolitik 1 Nettotal 1 Nettotal 8 Øgede nedskrivninger og tab Nettotal Stramning af kreditpolitik Reducerede nedskrivninger og tab Erhverv Husholdninger Erhverv Husholdninger Anm.: Udlånsundersøgelsen er en rundspørge blandt danske penge- og realkreditinstitutter. Spørgsmålene har fem svarmuligheder: -1 (strammet/faldet en del), - (strammet/faldet lidt), (uændret), + (lempet/steget lidt), +1 (lempet/steget en del). Kilde: Danmarks Nationalbank. 9

10 Antallet af tvangsauktioner fortsat lavt trods stigning i september Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner steg i september, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Det kommer dog efter en måned med det laveste antal siden 8, og antallet af tvangsauktioner har da også generelt udvist en faldende tendens siden starten af 1. Sammenlignes 3. kvartal 1 med samme periode sidste år, er antallet af tvangsauktioner faldet med 1 pct. og er nu på det samme niveau som i sommeren 8. Det færre antal tvangsauktioner i 3. kvartal er bredt funderet geografisk. Der har således været et fald i samtlige regioner i løbet af det seneste år og en nedadgående trend igennem længere tid. Den faldende tendens i antallet af tvangsauktioner skal blandt andet ses i lyset af de for tiden historisk lave boligrenter, som har presset terminsydelserne på husejernes realkreditlån meget ned de seneste år, jf. figur Figur 1.17 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.18 Boligrenter Antal Antal Pct. Pct Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst. Tvangsauktioner Lang realkreditrente Kort realkreditrente Anm: Antallet af tvangsauktioner er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet og egne beregninger. 1

11 Faldende tendens i antallet af konkurser I september blev 338 virksomheder erklæret konkurs, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Der er tale om en stigning i forhold til august, hvor niveauet var faldet til det laveste i godt seks år. Der er betydelige udsving i antallet af konkurser fra måned til måned. I forhold til september sidste år ligger antallet af konkurser 9 pct. lavere, mens der for perioden juliseptember er tale om et fald på pct. i forhold til samme periode sidste år. Derved synes tendensen med faldende antal konkurser at fortsætte. Antallet af konkurser er nu på niveau med sommeren 8, jf. figur 1.. Den faldende tendens i antallet af beskæftigede berørt af konkurser forsætter, jf. figur I de seneste tre måneder har det i gennemsnit drejet sig om knap 8 personer. Figur 1.19 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1. Erklærede konkurser, 3-måneders glidende gennemsnit, sæsonkorrigeret Antal 7 Antal.8 Antal Antal Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 11

12 DØR s efterårsprognose Skønnet for BNP-væksten i år er i DØR s efterårsprognose nedjusteret fra knap 1½ pct. i foråret til nu ½ pct. Det skal ses i sammenhæng med en svag udvikling i. kvartal kombineret med usikkerhed om den internationale situation. Det bemærkes i prognosen, at konjunktursituationen ikke er forværret i det omfang, som nedjusteringen af BNP-væksten giver indtryk af. Udviklingen i værditilvæksten i de private byerhverv, der står for størstedelen af den private beskæftigelse, har været mere positiv i første halvår, og nedjusteringen er her ubetydelig. Den afdæmpede vækst i BNP forudsættes at være relativ kortvarig. I 1 ventes en vækst på 1½ pct. og i 1 på godt ½ pct. Fremgangen ventes især at blive trukket af privatforbruget og investeringerne. Sammenholdt med Økonomisk Redegørelse, august 1, ser DØR noget mere negativt på udviklingen i eksporten, mens vurderingen af den indenlandske efterspørgsel er nogenlunde på linje med ØR endda lidt mere positiv i 1. DØR s vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet er også omtrent på linje med ØR, om end der forventes et noget højere ledighedsniveau i 1. DØR skønner et faktisk offentligt underskud på 3, pct. af BNP i 1 og dermed over 3 pct. s grænsen, men de forventer ikke, at Danmark vil få en ny EU-henstilling. Tabel 1.1 Seneste vækstskøn for Danmark ØR DØR ØR DØR DØR Realvækst, pct. BNP 1,,, 1,, Privat forbrug 1,3 1,1,1 1,9,8 Offentligt forbrug 1,3 1,3,8,8, Offentlige investeringer 1,8 1,8 -, -, -, Boliginvesteringer 3,3,,,3,1 Erhvervsinvesteringer 1,,8,, 9, Lagerinvesteringer,,3,1,,1 Eksport,3 1,8,8,8, Import,8,,3,3,9 Indenlandsk efterspørgsel i alt 1, 1,8,1,,9 1. personer Beskæftigelse 1, ændring 18 8 Bruttoledighed, niveau Pct. af BNP Betalingsbalance 7,,8 7,1, 3, Offentlig saldo -1, -1,7-3, -3, -,7 Strukturel offentlig saldo -,8 -, -, -, -, Pct. Forbrugerpriser,8,7 1, 1,3 1,7 Kontantpris på enfamiliehus 3, 3,1 3, 3, 1,8 1) Inkl. effekten af lærerkonflikten i foråret 13. ) DØR s skøn ifølge FM s metode. Kilder: Økonomisk Redegørelse, august 1, og De Økonomiske Råd efterårsrapport 1 1

13 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT IMFs World Economic Outlook, oktober 1 I IMF s efterårsudgave af World Economic Outlook (WEO) er skønnet for den globale vækst omtrent uændret sammenlignet med prognoseopdateringen fra juli. IMF forventer en stigning i global BNP på 3,3 pct. i 1 og 3,8 pct. i 1, jf. tabel.1. Grundlæggende set er den globale økonomi i bedring, og væksten ventes at tage til over prognoseperioden, blandt andet understøttet af den fortsat lempelige pengepolitik og mindre modvind fra finanspolitikken. Genopretningen er dog fortsat ujævn, med store forskelle landene imellem. Det samlede skøn dækker således over en opjustering i USA, mens udsigterne for euroområdet og Japan er nedjusteret. For Danmark skønner IMF en BNP-vækst på 1, pct. i 1 og 1,8 pct. i 1. I Økonomisk Redegørelse, august 1, blev BNP-væksten skønnet til 1, pct. i 1 og, pct. i 1. I forbindelse med den netop overståede artikel IV mission til Danmark blev det imidlertid tilkendegivet, at IMF ser mere negativt på dansk økonomi end nedenstående WEO skøn indikerer, blandt andet som følge af det svagere end ventede. kvartal. Disse forhold bliver, sammen med hovedrevisionen af nationalregnskabet, imidlertid først indarbejdet i IMF s officielle skøn for Danmark over de kommende måneder. Tabel.1 Skøn for BNP-vækst fra IMF s World Economic Outlook, oktober 1 Prognose Ændring ift. tidligere prognose 1 Pct Verden 3,3 3,3 3,8 -,1 -, Industrialiserede økonomier 1, 1,8,3, -,1 USA,, 3,1,, Euroområdet -,,8 1,3 -,3 -, Tyskland, 1, 1, -, -, Frankrig,3, 1, -, -, Italien -1,9 -,,8 -, -,3 Spanien -1, 1,3 1,7,1,1 Japan 1,,9,8 -,7 -,3 Storbritannien 1,7 3,,7,, Canada,,3,,1,1 Danmark, 1, 1,8,,1 Emerging markets og udviklingslande,7,, -, -, Kina 7,7 7, 7,1,1, 1) Ændring i forhold til WEO update, juli 1. ) Ændring i forhold til WEO, april 1, idet prognoseopdateringen fra juli kun indeholder skøn for de største økonomier. Kilde: IMF, World Economic Outlook, oktober 1 13

14 USA Ledigheden faldt fra august til september med, pct.-point til,9 pct. af arbejdsstyrken, mens antallet af beskæftigede steg med 8. personer, jf. figur.1. Fremgangen i beskæftigelsen skyldes en stigning i den private beskæftigelse på 3. personer, mens den offentlige beskæftigelse steg med 1. personer. Erhvervstilliden i serviceerhvervene målt ved ISM-indikatoren faldt i september til indeks 8,, jf. figur.. Samlet set peger indikatoren imidlertid fortsat på vækst i amerikansk økonomi i. halvår, og indekset for både service- og fremstillingserhvervene ligger fortsat betydeligt over, hvilket indikerer fremgang. Figur.1 Ledighed, USA Figur. Erhvervstillid, USA Pct. af arbejdsstyrken 1. personer Indeks Indeks Ændring (m/m) i beskæftigelse (h. akse) Ledighed Fremstilling Service Kilde: Reuters Ecowin. Tyskland Industriproduktionen faldt med pct. fra juli til august, jf. figur.3. Tilbagegangen i august skal blandt andet ses i lyset af, at skoleferien i en række tyske delstater er forrykket sammenlignet med tidligere år. Der var således færre arbejdsdage i august i år sammenlignet med sidste år, hvilket leder til en forskydning af sæsonmønstrene. Ses sommermånederne under ét, er der dog stadig tegn på en vis svaghed i industriproduktionen. Figur.3 Industriproduktion, Tyskland Indeks (7M1=1) 11 Indeks (7M1=1) Kilde: Reuters Ecowin. 1

15 Storbritannien Industriproduktionen var uændret fra juli til august, jf. figur.. Industriproduktionen er steget med, pct. i forhold til august sidste år, men har generelt ligget fladt igennem 1 og ligger fortsat på et lavt niveau set i et længere historisk perspektiv. Figur. Industriproduktion, Storbritannien Indeks (7M1=1) 11 Indeks (7M1=1) Kilde: Reuters Ecowin 1

16 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Efter rentemødet tirsdag d. 7. oktober valgte Bank of Japan at fastholde styringsrenten på,1 pct. Bank of England valgte ligeledes at fastholde renten på, pct. ved rentemødet d. 9. oktober. Siden sidste fredag er det danske og de ledende internationale aktiekursindeks svækket. Olieprisen (målt i USD) er faldet i løbet af ugen. Siden sidste fredag er den danske krone blevet styrket overfor det britiske pund, den amerikanske dollar og den svenske og norske krone, mens den blev svækket overfor den japanske yen. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Freda 1/1 sidste fredag 1/1 Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: Ledende renter, pct. p.a.: 3-md.,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point pengemarkedsren Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig,9 -, pct.point Sverige (repo),, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (refinansieringsrenten),, pct.point Kort realkreditlån,1 -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,83 -,9 pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA,33 -,11 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,9 -,3 pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland,9 -,3 pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien, -,1 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (3-mdr.), -,1 pct.point USD/JPY 3 17,83-1,7 pct. Langt (1-årigt):,8 -,1 pct.point GBP/USD, -,97 pct. EUR/USD 1,9 1,39 pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (3/7-89 = 1 717,7 -,1 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P 198 -, pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 131 -, pct. EUR/DKK 7, -,3 pct. USD/DKK 8,3-1, pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 3 -,77 pct. SEK/DKK 81, -, pct. Storbritannien, FTSE 1 3-1,7 pct. NOK/DKK 9, -,8 pct. GBP/DKK 9,19 -, pct. Oliepriser: JPY/DKK,,31 pct. Brent (USD) 88,9-3,9 USD Effektiv kronekurs- Brent (DKK) 19 -,7 DKK indeks (198 = 1,,7 point 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank. 1

17 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 7 Pct. 7 Pct., Pct.-point,, 1,,, 3 3 1,, USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin 1-1, -,, -, -, -, dec 1 apr 13 aug 13 dec 13 apr 1 aug 1 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point 3 Pct.-point 3 Euro 1 Dollar okt 1 feb 13 jun 13 okt 13 feb 1 jun 1 Italien Spanien Portugal Irland Frankrig Grækenland 8 okt 1 feb 13 jun 13 okt 13 feb 1 jun 1 okt 1 Euro Dollar (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3. Udvalgte valutakurser Indeks (=1) Indeks (=1) okt 1 feb 13 jun 13 okt 13 feb 1 jun 1 okt 1 USD/EUR USD/JPY,9 11,9 1,8 1,8 9,7 9,7 8, 8, 7 okt 1 feb 13 jun 13 okt 13 feb 1 jun 1 okt 1 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse) 17