Vandsektorloven L Definitioner Kan udvalget oplyse, hvad baggrunden er for, at der ikke er indsat en definition af serviceselskaber

Transkript

1 Miljø- og Plnlægningsudvlget L 150 Bilg 5, L 151 Bilg 5 Offentligt DANVA Folketingets Miljø- og Plnlægningsudvlg Sknderorg, den 1. pril 2009 sv Fortolkningsprolemer i forhold til L 150 og L 151, DANVA, tillder sig t fremsende en række spørgsmål, som hr tilknytning til L 150 og L 151. Spørgsmålene er hovedsgeligt udtryk for fortolkningsprolemer. Det er vores edste vurdering, t officielle og let tilgængelig svr vil være yderst nyttige for lle prter, når der skl dministreres efter de foreslåede regelsæt. Vndsektorloven L Definitioner Kn udvlget oplyse, hvd ggrunden er for, t der ikke er indst en definition f serviceselsker i lovforslgets 2, stk. 6? 6 - Prisloft Kn udvlget oplyse, om tømningsordningerne indgår i fstsættelse f prisloftet - og i givet fld hvorledes? 12 Forrugerindflydelse Multiforsyningsselsker i Dnmrk hr oftest ikke geogrfisk smmenfld mellem forrugere f de enkelte forsyningsrter, ligesom en kommune ikke hr geogrfisk smmenfld for orgere, der modtger evt. kommunl fjernvrme, rugere f kommunle folkeskoler mv. Kommunlestyrelsen udpeger som øverste myndighed estyrelsen til kommunle fjernvrmeselsker, ligesom mulitforsyningsselskernes øverste myndighed udpeger estyrelsen til et vndselsk i koncernen, således t forrugereskyttelsen sker på helt tilsvrende vis ved forrugernes vlg til selskets øverste myndighed hos kommunen eller multiforsyningsselsket. Er det udvlgets opfttelse og i ekræftende fld hvordn - t der er større demokrtisk eskyttelse f forrugerne for et kommunlt fjernvrmeselsk/vndselsk, som ledes f en estyrelse, der er udpeget f kommunen som ejer, dvs. f kommunlestyrelsen - i forhold til forrugerne i et privt vndselsk i en koncern f multiforsyningsselsker, som ledes f en estyrelse, der er udpeget f ejerne f selsket, dvs. f.eks. repræsentntsket? 14 - Offentlighed Kn udvlget ekræfte, t 14 i lovforslget skl forstås sådn, t serviceselsker oprettet i henhold til lovforslgets 19, stk. 3, ikke er omfttet f Offentlighedsloven? 15 Tvungen selsksgørelse Side 1 f 11 Mil: dnv@dnv.dk T:\POLITIKERKONTAKT\Folketingets udvlg\m og P-udvlg\VSL og Smlelov - spørgerev \l 150 L151 - spørgerev.doc

2 Den tvungne selsksgørelse vil tydeliggøre, t der er prolemer og store uhensigtsmæssigheder for de kommunle ktieselsker i forhold til den nye Inddrivelseslov. Kn udvlget ekræfte, t der reelt er et prolem for de kommunle selsker (llerede i dg) i forhold til t kunne inddrive restncer? Se evt. uddyningen senere i revet i forhold til L151. I forindelse med udskillelse f kommunle forsyningsvirksomheder, herunder el-, vrme, vnd- og spildevndsforsyninger på henholdsvis lovestemt og ulovestemt grundlg, hr det været fst prksis, t kommunerne efter udskillelserne kn vretge servicektiviteter for de udskilte selsker. Der hr således været etleret ordninger, hvor kommunerne hr istået selskerne med eksempelvis løndministrtion, IT og inksso i nogle tilfælde lot i en overgngsperiode. For så vidt ngår el- og vrmeforsyningerne er det forudst i Bekendtgørelse nr. 1297/2008 om kommuners inderetninger og erklæringer efter Elforsyningslovens 37 og 37 og Vrmeforsyningslovens 23 l og 23 m, t kommuner lovligt kn udføre servicefunktioner for de udskilte selsker, jf. ekendtgørelsens 8. Det er ikke direkte nført i forslg til Lov om vndsektorens orgnisering og økonomiske forhold, hvorvidt det er hensigten, t kommunerne efter udskillelsen f vnd- og spildevndsforsyningerne lovligt skl kunne udføre servicefunktioner for vndselskerne. Byog Lndsksstyrelsen hr tilkendegivet, t det ikke i forindelse med formuleringen f lovforslgets 15 direkte er drøftet, hvilke ktiviteter, der er omfttet f selsksudskillelseskrvet, men t det er styrelsens opfttelse, t det følger f de kommunlretlige regler, t kommunerne efter udskillelserne ikke lovligt vil kunne vretge nogen form for servicefunktioner for de udskilte selsker. Styrelsen henviste dog til t fortolkningen f de kommunlretlige regler henhører under Velfærdsministeriet. På ggrund f ovenstående er det meget væsentligt t få fklret, i hvilket omfng kommunerne efter udskillelse f vnd- og spildevndsforsyningerne lovligt kn udføre servicefunktioner for vndselskerne. Det emærkes, t hvis en sådn dgng helt udelukkes, vil det give væsentlige udfordringer for især mindre vnd- og spildevndsforsyninger, fx i form f uhensigtsmæssigt store omkostninger til indkø f IT-systemer, etlering f lønogholderi m.v. Der nmodes om en esvrelse f, hvilke servicektiviteter, der er omfttet f selsksudskillelseskrvet i lovforslgets 15, smt f hvorvidt det vil være lovligt for kommunerne efter udskillelsen mod etling t vretge opgver, der ikke direkte vedrører vnd- og spildevndsktiviteter, fx lønogholderi og IT-funktioner for vndselskerne? 16 Kommuners grntistillelse Bemærkningerne er ikke entydige, og emærkningerne efterlder tvivl om de kommunlt ejede selsker undtges fr Låneekendtgørelse. Side 2 f 11

3 Kn udvlget oplyse, om det er hensigten t ophæve Låneekendtgørelsen, således t den ikke omftter kommunlt ejede selsker, og estemmelsen dermed gives kommuner dgng til t stille sikkerhed for lån? 19 Serviceselsker m.v. Kn serviceselsker oprettet i henhold til lovforslgets 19, stk. 3, vretge service opgver for: - selsker, der udfører ktiviteter forundet med ffldshåndtering efter lov om miljøeskyttelse, og - selsker der er oprettet med hjemmel i de uskrevne grundsætninger om kommunlfuldmgten? Det fremgår f emærkninger til lovforslgets 19, stk. 3, t der kn etleres serviceselsker, der etjener koncernforundne vndselsker. Er 19, stk. 3 til hinder for, t et serviceselsk, der ejes f to kommuner i fællessk, kn etjene vnd- og spildevndsforsyningsselsker, der ejes seprt f de to kommuner (serviceselsket er således ikke koncernforundet med de selsker, som det udfører ktiviteter for)? c Ifølge lovforslgets 19, stk. 5 skl vndselskernes ftler indgås på mrkedsmæssige vilkår. Dette princip frviges imidlertid ifølge lovemærkningerne, når vndselskerne køer ydelser fr et serviceselsk i kommunl koncernstruktur, idet der så lene kn etles kostprisen og ikke mrkedsprisen for serviceydelserne. Det emærkes i den smmenhæng, t krvet om ftleindgåelse på mrkedsmæssige vilkår også gælder på el- og vrmeforsyningsområdet (elforsyningslovens 46 og vrmeforsyningslovens 28, stk. 5), hvor der imidlertid hverken i selve lovteksterne eller i de tilhørende lovforrejder gælder en tilsvrende undtgelse for prisfstsættelsen f serviceydelser fr serviceselsker i en kommunl koncernstruktur. Tværtimod fremgår det f Bekendtgørelse nr. 1297/2008 om kommuners inderetninger og erklæringer efter elforsyningslovens 37 og 37 og vrmeforsyningslovens 23 l og 23 m (Inderetningsekendtgørelsen), t fktureringen i en fælles servicevirksomhed skl seres på mrkedsmæssige vilkår, som dog også kn forstås som en omkostningsdeling efter de enkelte ktiviteters fktiske forholdsmæssige forrug opgjort efter driftsøkonomiske principper svrende til estemmelserne i årsregnsksloven, jf. Inderetningsekendtgørelsens 11, stk. 1, nr. 2. Smme estemmelse fstslår endvidere, t servicevirksomheden skl dokumentere størrelsen og grundlget for den enkelte fkturering, herunder t den fkturerede pris svrer til mrkedsprisen eller de fktiske omkostninger, dog mksimlt mrkedsprisen. Ifølge Inderetningsekendtgørelsen kn servicevirksomheden således fregne til mrkedsprisen, selvom denne overstiger de fktiske omkostninger, men kn ikke fregne til de fktiske omkostninger, såfremt disse overstiger mrkedsprisen. Side 3 f 11

4 Udover t det er uklrt, om kostprisen i lovemærkningerne til lovforslget på vndsektorområdet og de fktiske omkostninger i Inderetningsekendtgørelsen dækker over det smme egre, indeholder krvet om fregning til kostpris således også en væsentlig frvigelse fr Inderetningsekendtgørelsens krv til prisfstsættelsen, idet Inderetningsekendtgørelsen giver mulighed for (og kræver det, hvis de fktiske omkostninger er højere), t den fælles servicevirksomhed prisfstsætter serviceydelserne til mrkedsprisen. Det skl herudover emærkes, t inderetningsekendtgørelsen efter sin nugældende formulering finder nvendelse generelt for fælles servicevirksomheder, der indgår i en koncernstruktur med el- og/eller vrmeforsyningsvirksomhed, dvs. også for den pågældende fælles servicevirksomheds slg f serviceydelser til vndselsker, der indgår i koncernen. Såfremt den nuværende omtle i lovemærkningerne til forslget til vndsektorloven fstholdes, må det for t undgå modstridende regulering forudsættes, t inderetningsekendtgørelsens 11 ændres i hvert fld således, t den ikke gælder for serviceydelser til vndselsker. Det forekommer imidlertid uhensigtsmæssigt og dministrtivt tungt med forskelligrtet regulering for en fælles servicevirksomhed i en multiforsyningskoncern fhængig f hvilket selsk inden for koncernen, der er ftger f den enkelte ydelse. Dette ville heller ikke være i overensstemmelse med de hidtidige tilkendegivelser om, t vndsektorloven ikke skl forhindre etleringen f multiforsyningskoncerner, idet en effektiv fælles servicevirksomhed netop er en f de åenlyse synergieffekter ved en multiforsyningskoncern. Endelig skl det emærkes, t princippet om fregning til kostpris også forekommer t være i strid med det sktteretlige rmslængde princip (trnsfer pricing), jf. Ligningslovens 2. Såfremt dette princip ønskes frveget, ør det fremgå direkte f Vndsektorloven og ikke lot f lovemærkningerne. Som følge f ovenstående nmodes om en esvrelse f: Hvd er ggrunden for, t der på vnd- og spildevndsområdet er ehov for regulering på dette punkt, der fviger fr el- og vrmeforsyningsområdet? Dækker kostpris i emærkningerne til forslget til Vndsektorlov over smme egre som fktiske omkostninger i Inderetningsekendtgørelsen? Er det overvejet, hvilke impliktioner et krv om fregning til kostpris til vndselskerne kn få for multiforsyningskoncerner med fælles serviceselsk, der leverer serviceydelser til ndre forsyningsselsker i koncernen? Er det hensigten, t det pågældende multiforsyningsserviceselsk skl/kn fregne de smme ydelser (fx løndministrtion) til forskellige priser fhængig f, om det fx er koncernens elselsk eller vndselsk, der køer ydelsen? Side 4 f 11

5 (I ekræftende fld vil det være hensigtsmæssigt, t det sker efter en udtrykkelig hjemmel og ikke på grund f en omtle i lovforslgets emærkninger lndt ndet set i lyset f snktionerne (modregning i loktilskuddet) forundet med overførsel f midler fr eksempelvis elforsyningsområdet til vndforsyningsområdet, som muligvis kn finde nvendelse, hvis vndselskerne køer tilsvrende ydelser til lvere priser end elselsket.) Det fremgår f 19 stk.7, t overholdelsen f ovennævnte estemmelser der som nævnt genfindes i El- og Vrmeforsyningslovene om end med en nden etydning skl sikres ved en meget kompliceret progrm for "intern overvågning". Det skl i den forindelse oplyses, t det følger f Aktieselskslovens estemmelser, t estyrelsen for selsket er forpligtet til t vretge selskets interesser snktioneret ved estyrelsesnsvr. Endvidere vil der for vndselsker omfttet f Vndsektorloven og orgniseret som en del f en koncern gælde de dnske sktteretlige regler i skttekontrollovens 3 B og Told- og skttestyrelsens dokumenttionsvejledning fr decemer 2002 om trnsfer pricing, herunder ikke mindst rms length -princippet, som medfører forpligtelser til t indgå ftler på mrkedsvilkår. Et princip som påses overholdt f såvel selskets revision og skttemyndighederne. Hvilke selvstændige forhold ønsker udvlget t forslget om intern overvågning, skl regulere og sikre, som ikke llerede er reguleret i den gældende lovgivning for vndselskerne? Er der specielle forhold indenfor vndsektoren, der gør det nødvendigt t sikre lovens overholdelse med yderligere tiltg ud over den nturlige forventning t den nsvrlige ledelse og estyrelsens tilsyn smt revisionen sikrer t driften er lovmedholdelig Formuleringen "intern overvågning" genfindes i Elforsyningsloven og Nturgsforsyningsloven, se Bekendtgørelse nr. 1358/2006, men her hr den til formål t sikre t monopolselsket (netejeren) ikke foretger diskriminerende dfærd overfor mrkedets frie ktører (hndelsselskerne). Der er ikke forudset fire ktører i Vndsektorloven. Det leder til spørgsmålet om, formålet med t indføre egreet intern overvågning, når der ikke er mulighed for t udvise diskriminerende dfærd? Er det endvidere hensigtsmæssigt t smme egre (intern overvågning) i forskellige sektorlovgivninger hr vidt forskellige etydninger, specielt inden for sektorlovgivninger som vil finde nvendelse indenfor smme koncernstruktur? 19 / 20 m.fl Stop-lov, revisionsinstruks Til El- og Vrmeforsyningsloven er der udstedt Bekendtgørelse nr. 1297/2008, som regulerer forskellige forhold i reltion til registrering og inderetning f uddelinger m.v. Det fremgår f denne ekendtgørelse t kommunlt ejede selsker ikke må indgå i csh pool ordninger. Det følger imidlertid positivt, t selskerne på etingelse f t der ikke er fælles hæftelse gerne må indgå ftler om rentenetting. Vil dette også gælde for vndselsker? Hvis det ikke skl være tilfældet, hvd er i givet fld egrundelsen herfor? Side 5 f 11

6 32 Ikrfttrædelse L 150/Vndsektorloven foreslås t træde ikrft med nogle eksplicitte undtgelser. Prisloftsestemmelsen, 6, indgår ikke direkte i oplistningen f ktiviteter, som skl træde i krft senere. Kn udvlget ekræfte f prisloft ikke gælder fr og evt. overveje om der skl ske en præcisering f ikrfttrædelsestidspunktet for denne ktivitet? 34 - Tjenestemænd Det fremgår f emærkningerne til 34, t tjenestemænd er forpligtet til t gøre tjenest i de vndselsker, der fortsætter forsyningsktiviteterne, og t vndselskerne skl tilyde de pågældende tjenestemænd nsættelse. Omftter lovforslgets 34 tjenestemænds forhold også udlån til serviceselsker, der etleres i henhold til lovforslgets 19, stk. 3? Smleloven L 151 Betlingslov Skl loven ikke fspejle, t spildevndsforsyningers udgifter til Forsyningssekretritet også kn indeholdes i spildevndsidrgene jf. lovforslgets 3 nr. 3/ny BL 1 stk. 4? Ved fusion eller øvrige former for smmenlægning f eksempelvis to forsyninger på spildevndsområdet til én forsyning vil det normlt være nødvendigt, t der i en overgngsperiode nvendes to tkstlde gældende for hvert f de to tidligere forsyningsområder for t tge højde for de store forskelle, der kn være på rensenlæg og ledningsnet. I L 150, 6 fstslås, t der skl fstlægges et prisloft for vndforsyning og et prisloft for spildevndsforsyning. Smmenholdes L 150, 6, med de foreslåede ændringer i L 151, 3 vedr. lov om etlingsregler for spildevndsnlæg fremgår det ikke klrt, om og i givet fld under hvilke forudsætninger det vil være muligt for ét selsk t nvende to tkstlde gældende for hvert sit forsyningsområde. Der synes t være risiko for, t der som konsekvens f formuleringerne skl etleres to selsker for t kunne nvende to tkstlde. Dette vil medføre, t det liver dyrere og mere ureukrtisk t smmenlægge forsyninger og dermed hæmme en fornuftig strukturudvikling i sektoren. Udvlget nmodes derfor om, t det præciseres i lovtekst og emærkninger, t det vil være muligt t fusionere og smmenlægge selsker i vndsektoren uden t dette i sig selv kræver etlering f yderligere selsker. Vndforsyningsloven I forslg til ny Vndsektorlov, kpitel 3, indføres en ny omfttende og målrettet regulering f vndselskernes prissætning vi Forsyningssekretritets regulering og udmelding f prisloft for hvert enkelt selsk. Et prisloft, som fstsættes ud fr enchmrkingresultter i forhold til vndselskernes ehov for vedligeholdelse og investering, opfyldelse f service og miljømål smt hensynet til forrugerne og effektiviseringsgrd. I Side 6 f 11

7 53 i Lov om vndforsyning er ikke desto mindre fstholdt en yderligere kommunl godkendelse f vndselskernes tkster og regultiver. Med hvilket selvstændigt formål ønsker udvlget denne kommunle godkendelse fstholdt, d den kommunle godkendelse skl ske i overensstemmelse med det udmeldte prisloft? Det foreslås i den nye Vndforsyningsloven 53, stk. 1, t vndselskernes tkster årligt skl godkendes i den kommune, hvor det lmene vndforsyningsnlæg er eliggende. Et vndselsk kn omftte en række forskellige lmene vndforsyningsnlæg, f.eks. er en del vndværker plceret i flere forskellige kommuner. Kn udvlget ekræfte, t vndforsyningslovens egre lmene vndforsyningsnlæg i denne smmenhæng skl opfttes som et vndselsk som juridisk enhed og defineret i vndsektorloven. Med en sådn tolkning skl et vndselsks tkster kun godkendes i selskets hjemkommune? Inddrivelse f restncer Ifølge L151 skl offentlige spildevnds- og vndforsyningsvirksomheder fremover ikke hve fortrinsret for sine krv, men skl inddrive fordringer efter smme regler som ndre selsker. Bestemmelserne er tilsyneldende l.. indst for t sidestille offentlige og privte spildevnds- og vndforsyningsvirksomheder. I dg hr offentlige vnd- og spildevndsvirksomheder fortrinsret og udpntningsret, hvilket de privte virksomheder ikke hr. Ønsket om t sidestille de privte og de offentlige virksomheders muligheder for inddrivelse hindres dog f den nyligt vedtgne Inddrivelseslov, i henhold til hvilken de offentlige virksomheder fortst vil hve udpntningsret. Herudover skl disse virksomheders krv ifølge sktteministerens fortolkning f loven inddrives f SKAT. Nogle f de offentlige forsyningsvirksomheder, der tidligere er udskilt i selsker foretger i dg selv inddrivelse, men skl nu efter den nye Inddrivelseslov tilsyneldende overdrge denne opgve til SKAT. De virksomheder som liver selsksudskilt som følge f L150 vil også skulle hve SKAT til t inddrive deres fordringer. Udover t påpege t offentlige og privte spildevndsvirksomheder ltså ikke vil live sidestillet, ønsker DANVA også t påpege følgende prolemstillinger for de kommunle selsker, der i henhold til inddrivelsesloven skl hve SKAT til t inddrive sine fordringer: - Der mngler ed-mæssige muligheder for t forinde de kommunle virksomheders økonomisystemer med SKAT s systemer. - SKAT mngler ressourcer til t inddrive midlerne for virksomhederne, hvilket l.. etyder, t der llerede i dg er eksempler på offentlige forsyninger, som Side 7 f 11

8 hr risiko for t restncer på op til 10 mil. kr. forældes og dermed ikke kn inddrives. - De kommunle selsker kn f juridiske grunde ikke kræve cpr-oplysninger på forrugerne, hvilket er et prolem, d SKAT kræver CPR-numre for t kunne gere inddriver. Kn udvlget ekræfte t ophævelsen f fortrinsstillingen i Betlingsloven og Vndforsyningsloven er foreslået mhp. t sidestille offentlige og privte spildevnds- og vndforsyningsvirksomheder? D de ovenstående nævnte prolemstillinger ikke kn løses umiddelrt, vil udvlget så rejde for t rette lovgivningsforum sikrer, t offentlige selsker får mulighed for t vælge selv t inddrive deres fordringer. DANVA hr i ferur i år påpeget prolemerne og mulige løsninger overfor såvel sktteministeren som miljøministeren. Besktning f forsyninger De efterfølgende spørgsmål til udvlget vedrører i første række privt og kommunl vndforsyning, men vedrører tillige spildevndsforsyninger. Er udvlget enig i, t de privte og kommunle vndforsyninger, der i dg er skttefri, i det omfng vndforsyningens indtægter, ortset fr norml forrentning f en eventuel indskudskpitl, udelukkende nvendes til vndforsyningens formål, eller fordi der er tle om kommunl virksomhed, ved tvngsmæssig overgng til orgnisering som ktieselsker, lt ndet lige fremover i modsætning til tidligere - vil live eskttet med 25% f den del f vndforsyningens tkster, der henlægges (opspres) til vndforsyningens fremtidige renoveringer og nynlæg, selv om lle vndforsyningens midler også fremover nvendes til vndforsyningens formål? Er udvlget enig i, t der med det foreliggende lovforslg ikke er mulighed for t give fremtidigt ktieselsksgjorte forsyninger frdrg for de elø, der henlægges (opspres) til forsyningens fremtidige renoveringer og nynlæg ved opgørelsen f den skttepligtige indkomst, og t den del f tksterne, der opkræves med henlik på sådnne nyinvesteringer, lt ndet lige effektivt vil live eskttet med 25% med den virkning, t den del f tksterne, der opkræves med henlik på sådnne nyinvesteringer, lt ndet lige over for forrugerne må forhøjes med den nævnte esktning f opspringen (henlæggelsen)? Side 8 f 11

9 c Er udvlget enig i, t såfremt de privte og kommunle vndforsyninger ikke tvngsmæssigt fremover skl drive virksomhed i ktieselsksform, men fx som fonde, hvilket henset til den kommende lovgivnings krv om, t vndforsyningens midler skl nvendes til vndforsyningens formål, ville være den nturlige selsksform, ville kunne frdrge hensættelser (opspring) til opfyldelse f vndforsyningsformålet, og t den tvngsmæssige ktieselsksgørelse derfor ikke tjener vndforsyningens formål, men sttens fiskle interesser? d Er udvlget enig i, t privte og kommunle vndforsyninger, der er levet ktieselsksgjort således som det tidligere vr tilfældet med de skttefrie vndforsyninger kn nvende midler til t vederlægge ejerne (ktionærerne) med forrentning (udytte) f den indskudte kpitl? e Er udvlget enig i, t kommuner ikke kn drive virksomhed direkte eller i ktieselsksform som ikke ud fr en lmen opfttelse i efolkningen kn etegnes som lmennyttig? f Er udvlget enig i, t en f de etingelser, der efter kommunlfuldmgten er gældende for, t en kommune kn deltge i et ktieselsk, er, t det pågældende selsk ikke hr et erhvervsøkonomisk formål, det vil sige t ktieselsket ikke må rives med henlik på t tjene penge, men i stedet hr et lmennyttigt formål? g Er udvlget enig i, t en vndforsyning, der efter de gældende regler er orgniseret som en forening omfttet f foreningsesktningsreglerne i selsksskttelovens 1, stk. 1, nr. 6, og som lene hr omsætning med medlemmerne f foreningen (vndforrugerne), ikke skl opgøre et skttepligtigt overskud ved denne virksomhed? h Er udvlget enig i, t lmennyttige virksomheder kn eskrives som virksomheder, der ud fr en lmindelig opfttelse i efolkningen nses for lmennyttige, og l.. er kendetegnet ved, t en virksomheds midler nvendes til det lmennyttige formål og ikke kn udloddes til ejerkredsen? Side 9 f 11

10 i Er udvlget enig i, t lmennyttige virksomheder kn foretge henlæggelser (opspring) til opfyldelse f det lmennyttige formål, og t disse henlæggelser (opspring) kn frtrækkes ved opgørelsen f den lmennyttige virksomheds skttepligtige indkomst? j Er udvlget enig i, t den sktteelstning, vndforrugerne over tksterne vil live udst for vedrørende den del f tksterne, der opkræves til dækning f hensættelser til senere renovering eller nynlæg, vil kunne undgås, såfremt der på smme måde, som det er tilfældet for fonde og lmennyttige foreninger, kn foretges frdrg ved opgørelsen f den skttepligtige indkomst for hensættelser (opspring) til opfyldelse f vndforsyningsformålet? k Er udvlget enig i, t skttemæssige fskrivninger efter fskrivningsloven på fskrivningserettigede ktiver ikke nødvendigvis er f en størrelse, der indeærer, t opkrævningen over tksterne f midler til senere nyinvesteringer ikke ville kunne indeære en øjelikkelig sktteelstning, der finnsieres f de vndforrugere, som over tksterne skl deltge i den nødvendige opspring til nyinvesteringer, mens sktteværdien f de skttemæssige fskrivninger på nynlæggene først vil komme forrugerne til gode over en 25-årig periode, og t de forrugere, der må tåle sktteelstningen, ofte ikke vil få glæde f sktteværdien f de skttemæssige fskrivninger, der kn foretges i en ofte fjern fremtid. Skttemæssige forhold i øvrigt Fstlæggelse f skttemæssige indgngsværdier. Kn selskerne nvende nedskrevne gennskffelsespriser som skttemæssige indgngsværdier? Hvis ikke, hvorledes skl henvisningerne i emærkningerne til 9 i Smleloven til en skttemæssig opdeling i city/y/lnd m.v. forstås? De forsyninger som er udskilt inden den kn være skttepligtige fr og med udskillelsesdtoen (spildevnd er ltid og vnd hvis der er sideordnede ktiviteter) Disse udskillelser sker til hndelsværdier på den fktiske udskillelsesdto, kn selskerne lægge til grund, t hndelsværdien kn opgøres efter smme principper, som hvis de vr levet stiftet efter den ? Omstruktureringer m.v. Vederlgsfri overdrgelse f vndforsyningsvirksomhed. Forslget giver lene mulighed for overdrgelse fr en kommune til en forrugerejet forsyningsvirksomhed. Af hensyn Side 10 f 11

11 til en strukturel udvikling i rnchen ør det overvejes t give dgng til vederlgsfri overdrgelser mellem to forrugerejede og fr en forrugerejet til en kommunlt ejet. Hvd mener udvlget tler imod en slgs "mnesti-regel" mhp. omstrukturering i en periode på 1 år efter lovens ikrfttrædelse? Den særlige overgngsregel, 20, om skttefri overdrgelse f forsyningsvirksomheder gælder i Bestemmelsen finder kun nvendelse hvis det indskydende selsk er overgået fr skttefrihed efter Aktieselskslovens 3 stk. 1 nr. 4, til skttepligt efter den foreslåede 1 stk. 1 nr. 2h. Mnge selsker vil ikke være omfttet f 3, stk. 1 nr. 4 hvis selsket kigges efter i vedtægterne. Dette tler også for en slgs mnestiregel". Hvd tler imod en sådn regel i forhold til den eskrevne sitution? Derudover stilles der i 20 krv om et vederlg; overgngsreglen er således skttefri men ikke vederlgsfri. Dette kn også give prolemer: Bestemmelsen kræver nemlig, t der gennemføres en overdrgelse til hndelsværdier, og t estemmelsen ikke er seret på en vederlgsfri overdrgelse. Dette medfører, t det indskydende selsk efter overdrgelsen f vndforsyningen, lt ndet lige, indeholder værdier, kontnter m.v. svrende til hndelsværdien f den overdrgne vndforsyning. Spørgsmålet er herefter hvd der skl ske med de værdier som ligger i det tidligere vndforsyningsselsk. Vælger ejerkredsen t udlodde værdierne til sig selv vil de skulle eskttes herf. Nogle selsker kn dog hve vedtægter, som indeholder estemmelser om, t værdierne skl overdrges til det selsk som viderefører vndforsyningsktiviteten, det vil sige det selsk som hr køet vndforsyningen. Overføres værdierne til det "videreførende selsk" vil det formentlig skulle eskttes f det modtgne ud fr en tilskudsetrgtning. Ser udvlget en mulighed i, t der gives hjemmel til, t en privtejet vndforsyning overdrger sin vndforsyning vederlgsfrit? På forhånd tk Med venlig hilsen Crl-Emil Lrsen Side 11 f 11