Overvågningssystem for levnedsmidler Del 1.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågningssystem for levnedsmidler 1993-1997. Del 1."

Transkript

1 Næringsstoffer Overvågningssystem for levnedsmidler Del 1. Udrejdet f: Toren Leth Pi Knuthsen Erik Huusfeldt Lrsen Institut for Fødevreundersøgelser og Ernæring Overvågningssystem for levnedsmidler omftter fem delrpporter: Del 1: Næringsstoffer Del 2: Kemiske forureninger Del 3: Produktionshjælpemidler (pesticider og veterinære lægemidler) Del 4: Tilsætningsstoffer Del 5: Mikroiologiske forureninger Ministeriet for Fødevrer, Lndrug og Fiskeri Fødevredirektortet

2 2

3 FORORD I 1983 lev der etleret et system til overvågning f næringsstoffer og kemiske forureninger i levnedsmidler; dette system fører Fødevredirektortet nu videre inden for et udvidet fgområde. Resultterne rpporteres for hver 5-årsperiode; denne rpport dækker således den tredje periode: Rpporteringen f overvågningssystemets tredje periode estår f følgende delrpporter: Del 1: Næringsstoffer Del 2: Kemiske forureninger Del 3: Produktionshjælpemidler (pesticider og veterinære lægemidler) Del 4: Tilsætningsstoffer Del 5: Mikroiologiske forureninger Undersøgelserne er koordineret f Fødevredirektortet. Hovedprten f de kemiske nlyser er udført f lndsdelslortorierne i Køenhvn, Odense, Alorg og Århus; dog er nlyserne for veterinære lægemidler hovedsgeligt udført f Fødevredirektortet. De mikroiologiske nlyser er foretget f Fødevredirektortet og de kommunle miljø- og levnedsmiddelkontrolenheder. Rpporteringen er koordineret f Gudrun Hilert, Institut for Fødevreundersøgelser og Ernæring. Fødevredirektortets overvågningssystem for levnedsmidler inkluderer ikke undersøgelser f rdionuklider, d disse vretges f Forskningscenter Risø, som også pulicerer resultterne. I rpportens tekst er ikke tget hensyn til, t nogle ktiviteter hvde en nden orgnistorisk plcering før Fødevreministeriets omorgnisering i 1997, hvor Veterinærdirektortet (VD) og Levnedsmiddelstyrelsen (LST) lev smmenlgt i Veterinær- og Fødevredirektortet, nu Fødevredirektortet. Resultter f rejdet i VD og LST refereres lle som resultt f Fødevredirektortets rejde. Decemer 1999 Ole Kopp Christensen Direktør Fødevredirektortet 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERVÅGNINGSSYSTEM FOR LEVNEDSMIDLER INDLEDNING Gennemgng f næringsstoffer Oversigter over stoffer/ntl nlyser/ntl levnedsmidler Anlysemetoder, kvlitetssikring og prøveudtgning Sttistiske metoder VITAMINER A-vitmin D-vitmin Thimin Rioflvin B6-vitmin Folt C-vitmin MINERALER Clcium Mgnesium Jern Zink Jod Ntrium Klium Krom Selen ENERGIGIVENDE STOFFER OG KOSTFIBER Fedt Kostfier Protein SAMMENFATNING OG KONKLUSION Indledning

5 6.2 Vitminer Minerler Energigivende stoffer og kostfier REFERENCER NÆRINGSSTOFINDHOLD I UDVALGTE LEVNEDSMIDLER A-vitmin D-vitmin Thimin Rioflvin B6-vitmin Folt C-vitmin Clcium Mgnesium Jern Zink Jod Ntrium Klium Krom Selen Fedt Kostfier Protein

6 1. OVERVÅGNINGSSYSTEM FOR LEVNEDSMIDLER Formålet med overvågningssystemet er, ved hjælp f systemtiske undersøgelser f fødevrer smt dnskernes kost, t: konsttere, om der gennem en længere årrække sker ændringer f vore fødevrer med hensyn til indhold f ønskede og uønskede stoffer/mikroorgnismer vurdere den sundhedsmæssige etydning f sådnne ændringer smmenholdt med væsentlige ændringer i kostvnerne fdække mulige prolemer inden for området smt tilvejeringe ggrundsmterile og eslutningsgrundlg til fhjælpning f muligt opståede prolemer. Det tilvejergte mterile kn tillige tjene som dokumenttion f dnske fødevrers sundhedsmæssige kvlitet smt ruges til t opdtere Fødevredirektortets levnedsmiddeldtse. Overvågningsresultter indgår også i ndre smmenhænge, f.eks. rpporteres mikroiologiske resultter til Dnsk Zoonosecenter, mens resultter for pesticid- og veterinære lægemiddelrester rpporteres til EU. Arejdet med overvågningssystemet estår i: gennem nlyser t følge udvlgte fødevrers indhold f ønskede og uønskede stoffer/mikroorgnismer t undersøge dnskernes kostvner t foretge indtgsestimter (hvor det er relevnt) ved t kominere fødevrernes indhold med oplysninger om dnskernes kost. Herefter kn mn foretge en ernæringsmæssig og/eller toksikologisk vurdering. En sådn vurdering vil være særlig ktuel, når der konstteres ændringer. D ændringer i fødevrernes indhold smt ændringer i vore kostvner som regel sker lngsomt, løer undersøgelserne over en længere årrække. Hvert femte år gøres resultterne op, og nlyseresultterne for fødevrerne smmenholdes med kostvnerne i perioden. Herved er det muligt t vurdere, om indtget f ønskede stoffer er tilstrækkeligt, og om indtget f uønskede stoffer eller mikroorgnismer er cceptelt lvt. De fundne indhold og estimerede indtg smmenholdes med ældre resultter. Herved er det muligt t vurdere udviklingen i tid f indhold og indtg. Undervejs i overvågningsperioden evlueres resultterne løende, således t der kn regeres på overskridelser f gældende grænseværdier, fvigelser fr det deklrerede indhold eller ndre emærkelsesværdige resultter. 6

7 Overvågningssystemet estår f fem delområder: Næringsstoffer, herunder vitminer, minerler, energigivende stoffer og kostfier. Kemiske forureninger, herunder sporelementer, nitrt, orgniske miljøforureninger og mykotoksiner. Produktionshjælpemidler, herunder rester f pesticider og veterinære lægemidler. Tilsætningsstoffer. Mikroiologiske forureninger. Af disse fem områder vr kun næringsstoffer og kemiske forureninger inkluderet i det oprindelige overvågningssystem; de øvrige tre områder er som noget nyt inddrget under egreet overvågning. Dette gælder produktionshjælpemidler (pesticider og veterinære lægemidler), som igennem flere årtier er rpporteret løende, og som i de senere år hr fået stigende interesse i det interntionle smrejde og i offentligheden, tilsætningsstoffer, som ifølge tre EF-direktiver fremover skl følges med henlik på nvendelse og indtg, og endelig mikroiologiske forureninger, hvor der er registreret et stigende ntl sygdomstilfælde, som kn henføres til ptogene kterier i levnedsmidler. Med smmenlægningen f Levnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirektortet til det nye Veterinær- og Fødevredirektort i 1997 (nu Fødevredirektortet) er det levet muligt t smle dtmterilet, især på områderne mikroiologiske forureninger og veterinære lægemiddelrester. I modsætning til de to første overvågningsperioder ( og ), der hver lev rpporteret som en helhed [1, 2], er rpporteringen f tredje periode opdelt efter emne i fem delrpporter. Hver delrpport omftter en række undersøgelser, som fhængigt f området foretges en eller flere gnge i løet f en 5-årsperiode. Således undersøges eksempelvis vitminer i kød én gng, medens pesticidrester i frugt og grønt undersøges årligt. Forskellen fspejler, t vitminindholdet i kød erfringsmæssigt ikke ændres på kort sigt, hvorimod overvågningen f pesticidrester hr indygget et væsentligt element f kontrol, og mønstret for pesticidnvendelsen er underkstet større svingninger. I 1996 lev overvågningssystemet (næringsstoffer og kemiske forureninger) evlueret interntionlt [3]. Hovedkonklusionen vr, t overvågningssystemet vr godt, men kunne foredres på nogle områder. Indsmling f kostdt urde udvides til t omftte flere metoder og gennemføres løende, og rugen f sttistisk ekspertise urde optimeres specielt til prøveudtgning og ehndling f resultter. Derudover lev en række forslg på mere specifikke områder nævnt. Erfringerne fr evlueringen er inddrget i rpporteringen f tredje periode og plnlægningen f fjerde periode. Fødevreministeriet skl kende den øjelikkelige sitution for dnske fødevrer og den sundhedsmæssige etydning for dnske forrugere smt udviklingsretningen. Overvågningssyste- 7

8 met kn i den forindelse tilvejeringe ggrundsmterile og eslutningsgrundlg for indgre i form f ntionl eller interntionl regulering. 8

9 2. INDLEDNING 2.1 Gennemgng f næringsstoffer Gennemgngen f næringsstoffer seres på smmenligning f indholdet mellem 1., 2. og 3. overvågningsperiode. Efter 1. og 2. periode lev ændringerne i næringsindtg vurderet ved hjælp f det såkldte nøgletl. Nøgletllet ngiver for hvert næringsstof indtget f det pågældende næringsstof fr de udvlgte levnedsmidler, som indgår i overvågningens nlyseprogrm. Nøgletllet udtrykker således en delmængde f det smlede indtg fr hele kosten. Nøgletllet eregnes som et sumprodukt f gennemsnitligt levnedsmiddelindtg og nlyserede næringsstofindhold. Som estimt for indtget lev nvendt dt fr Dnmrks Sttistiks forrugsundersøgelser i 1981 og Denne type dt er ikke tilgængelige mere, og tllene nses for uktuelle. I stedet kn resultter fr kostundersøgelsen i 1995 [11] nvendes. Imidlertid vil nøgletllet være følsomt for ændringer i indtgsestimter, som skyldes metodiske forskelle mellem forrugsundersøgelserne og kostundersøgelsen 1995 snrere end reelle ændringer i kostvner. Det er derfor esluttet t forlde nøgletlsegreet til fordel for en fremtidig totleregning f indtget fr hele kosten. Herved kn resultterne også smmenlignes direkte med næringsstofneflingerne [12]. I denne rpport er indtgseregningen og den tilhørende ernæringsmæssige vurdering udeldt, fordi resultterne vurderes ikke t ville fvige i nævneværdig grd fr de tidligere pulicerede [11]. D indholdet f kostfier og zink tilsyneldende viser nogle forskelle fr 2. periode, er der foretget indtgseregning åde f nøgletllet, som smmenlignes med nøgletllet for 1. og 2. periode, og en eregning f totlindtget, som smmenlignes med Kostundersøgelsen Kostundersøgelsen 1995 omfttede 3098 repræsenttivt udvlgte personer fordelt på 1261 ørn (1-14 år) og 1837 voksne (15-80 år). Deltgerne (eller deres forældre) registrerede løende deres kost i 7 dge. Dt lev indsmlet i tre perioder fordelt over året for t tilgodese årstidsvritioner i kostvnerne. Til registreringen lev nvendt et skem med forkodede svrktegorier komineret med muligheden for også t notere mdvrer, som ikke fndtes lndt de forkodede svrmuligheder. Skemet vr opdelt på dgens måltider, og mængder lev opgivet i husholdningsmål, f.eks. gls, skive, tllerken, stk. De opgivne mængder lev omregnet til grm ved hjælp f stndrdportionsstørrelser for de enkelte husholdningsmål. Mdretter omregnedes til ingrediensniveu ved hjælp f stndrdopskrifter. Resulttet f disse omregninger lev udtrykt for hver deltger som et dgligt gennemsnit f de 7 dges kostregistrering. Med dt på individniveu vr det muligt t eskrive indtgsfordelingen i efolkningen eller grupper f denne, f.eks. ørn og voksne eller kvinder og mænd. På grund f den forenklede opygning f kostregistreringsskemerne eskrives den smlede kost ved hjælp f 207 råvrer/hlvfrikt. Ved eregninger f indtget f zink og kostfier i denne rpport er gennemsnitsindtget f hvert f de 207 levnedsmidler multipliceret med et kvlificeret estimt for indholdet f zink/kostfier i det pågældende levnedsmiddel. Efter- 9

10 følgende fås det gennemsnitlige dglige indtg ved t summere produkterne over lle 207 levnedsmidler. Beregningerne er seret på de voksnes kost. På grund f denne forenklede eregningsmetode kn resultterne fvige fr de tidligere pulicerede hovedresultter [11]. Forklringen er primært, t der her er eregnet et uvægtet gennemsnit f stikprøven, medens hovedresultterne er vægtet i forhold til køn og ldersfordelingen i efolkningen. Kriterier for udvælgelse f næringsstoffer til overvågning er, t det dglige indtg f næringsstoffet i Dnmrk er mindre end eller omkring det neflede, t næringsstoffet kun indgår i få levnedsmidler, eller t næringsstoffet udviser stilitetsprolemer. Dette kn skyldes særlig følsomhed over for luftens ilt, over for UV-stråling eller over for vrme. De energigivende næringsstoffer er medtget som mrkører for levnedsmidlernes identitet og kvlitet. Det er især de levnedsmidler, der spises i størst mængde i Dnmrk, der overvåges for næringsstoffer. Endvidere undersøges de levnedsmidler, der idrger væsentligt til indtgelsen f et næringsstof. I lt liver det til omkring 40 sle levnedsmidler med 8-20 vrerter i hver f de fem store levnedsmiddelgrupper frugt og grøntsger, cerelier, mejeriprodukter, fisk og kød. For t gøre prøverne så repræsenttive som muligt for forruget i Dnmrk, udtges flere prøver f smme vrert. Der kn f.eks. være tle om vrition i næringsstofindhold henover året, regionle forskelle og sortsforskelle for frugt og grønt. Herved når mn op på c prøver i hver f de fem levnedmiddelgrupper [4, 5, 6, 7, 8]. I overvågningssystemet tilstræes det t undersøge de smme produkter i hver overvågningsperiode, dog vurderes det før hver periode, om nye produkter og/eller næringsstoffer skl medtges for t tge højde for eventuelle ændringer i forruget. F.eks. er der i 3. periode inddrget tre nye produkter, letmælk, piskefløde og Kærgården under mejeriprodukter. I tel 1 og 2 er vist smlet oversigt over prøveudtgningspln (ntl prøver f hver vrert inden for de fem levnedmiddelgrupper og ntl vrerter og nlyser for hvert næringsstof) for 3. periode f overvågningssystemet. Nogle ændringer i prøveudtgningen kn give nledning til ændringer i det eregnede gennemsnitlige stofindhold og skl derfor nævnes her. Okselever stmmede i 1. og 2. periode fr dyr uden ldersopgivelse, hvilket medførte, t leverprøverne kom fr klve til meget ældre dyr. I 3. periode er det levet specificeret, t leverprøverne skulle komme fr klve, dvs. dyr mindre end 2 år gmle. Oksespidsryst er levet erstttet f hkket oksekød med deklreret 16-20% fedt, og det er også tllene for hkket oksekød, der nvendes til ndet oksekød. Sortimentet f morgenrød, eller små hvederød, er levet udvidet med miniflutes, pitrød og pølserød, som lle er inddrget ved eregning f gennemsnitsindhold. Desuden er forrugsmønstret ændret så meget, t sigterød i gruppen sigterød m.v. nu kun udgør en mindre del f prøverne, medens der er lgt større vægt på hvederød med kerner. I rugrødsgruppen dler etydningen f lyst rugrød, hvor der i 3. periode kun kunne findes to prøver mod 4 prøver i 2. periode. 10

11 2.2 Oversigter over stoffer/ntl nlyser/ntl levnedsmidler Tel 1. Oversigt over ntl levnedsmidler. Frugt og Grøntsger Antl prøver Brød og cerelier Antl prøver Mejeriprodukter Antl prøver Fisk Antl prøver Kød og Kødprodukter Antl prøver Krtoffel 16 Rugrød, kerne 20 Sødmælk 24 Sild, Svinemørrd 20 Gulerod 9 Rugrød, mørkt 10 Letmælk 24 fersk 32 Nkkefilet 20 Hvidkål 12 Rugrød, lyst 2 Piskefløde 24 mrineret 10 Oksemørrd 20 Blomkål 17 Ymer 24 Mkrel, Hkket kød 20 Tomt 17 Frnskrød 10 Yoghurt 24 fersk 9 Kylling Agurk 11 Grhmsrød 4 røget 6 m. skind 20 Kerne- Smør 20 i tomt 8 Æle 21 hvederød 18 Blndings- i vnd 8 Lever, Appelsin 10 Sigterød 4 produkter 20 Ørred 11 Svine- 40 Klve- 20 Birkes 4 Kyllinge- 12 Croissnt 4 Ost, Rødspætte 11 Grovolle 4 Dno Skrue 11 Pølser, Miniflutes 7 Brie Torsk 26 Wiener-/ Pitrød 3 Cmem- Torskerogn 9 yerske 8 Burgerolle o.l. 2 ert Tun I vnd 8 Hot dog 8 Rundstykke 8 Medister 16 Spnsk rund- Leverpostej 16 stykke 4 Spegepølse 8 Slmi 8 Hvregryn 7 Kødpølse 8 Cornflkes 5 Kødpølse 8 Mysli 6 Cerveltpølse 8 Fierrodukter 2 Pølser m. lvt Cerelier, ndre 6 fedtindhold 15 11

12 Tel 2. Oversigt over stoffer, ntl vrerter og ntl nlyser. Stof Frugt og grønt Mejeriprodukter Brød og cerelier Fisk Kød Antl i lt Arter Anlyser Arter Anlyser Arter Anlyser Arter Anlyser Arter Anlyser Arter Anlyser A-vitmin D-vitmin C-vitmin Thimin Rioflvin B6-vitmin Folt Kostfier Protein Fedt Tørstof Aske Clcium Mgnesium Jern Zink Ntrium Klium Jod Phosphor Selen Krom Anlysemetoder, kvlitetssikring og prøveudtgning De kemiske nlyser til estemmelse f indholdet f næringsstoffer er udført med nerkendte og nu kkrediterede metoder og for næsten lle stoffer med smme metodeprincip gennem lle overvågningssystemets 3 perioder. Principperne i de enkelte nlysemetoder er eskrevet i ilg til delrpporterne om overvågning for hver f de fem levnedsmiddelgrupper [4, 5, 6, 7, 8]. Der hr i mnge år været stillet specifikke krv til kvliteten f nlyserne på lndsdelslortorierne. Disse krv hr været forskelligt formuleret, men kn i store træk eskrives som nedenfor. Det skl i øvrigt emærkes, t lndsdelslortorierne i løet f 5-årsperioden er levet kkrediteret til lle de nvendte nlysemetoder. 12

13 Anlyserne er udført som doeltestemmelser på smme prøvehomogenist eller for frugt og grønt på to prøver fr smme vreprti. Dog er visse minerlnlyser udført ved enkeltestemmelse. Kvliteten f det nlytiske rejde er løende sikret gennem udførelse f nlysecheck. Dette er sket i form f genfindelsesforsøg, nlyse f kontrol- og referenceprøver, nlyse f lindprøver og eventuelt flere gentgne estemmelser. Den udførte kvlitetssikring viser, t nlyserejdet er forløet tilfredsstillende. I overvågningssystemet nlyseres på enkeltprøver, idet det giver informtion med en høj detljeringsgrd, hvilket tillder eregninger på en gennemsnitskost så vel som på en kost, der fviger fr den normle dnske kost. Brugen f enkeltprøver giver også mulighed for t levere dtmterile til Fødevredirektortets levnedsmiddeldtse og levnedsmiddeltel. Prøverne er let rengjort og fpudset, men ikke køkkenmæssigt tileredt. Prøver f såvel dnsk som udenlndsk oprindelse udtges med specielt henlik på de dnske kostvner. Fødevredirektortet, Fiskeridirektortet, Plntedirektortet og de lokle levnedsmiddelkontrolenheder hr deltget i prøveudtgningen. For de forskellige stofområder hr der ligget forskellige kriterier til grund for prøvetgningen. Dette er eskrevet i de respektive fsnit i rpporten. 2.4 Sttistiske metoder Resultterne fr de tre perioder er smmenlignet ved hjælp f ensidet vrinsnslyse, hvis der foreligger resultter fr lle tre perioder eller t-test, hvis der kun foreligger resultter fr to perioder. I tilfælde f, t signifiknte forskelle er fundet ved vrinsnlysen, er gennemsnittene smmenlignet med Duncn s Multiple Rnge Test med α=0,05. Signifiknte forskelle er etegnet med forskellige ogstver i søjledigrmmerne. Ikke signifiknte forskelle er etegnet med smme ogstv eller intet ogstv overhovedet. 13

14 3. VITAMINER 3.1 A-vitmin Retinol (A-vitmin) og dets derivter regulerer fostrets udvikling og tilvækst. Retinl er nødvendigt for synsprocessen. Høje indtg f A-vitmin giver symptomer som hovedpine, mundtørhed og leverskder. Desuden hr A-vitmin i høje doser fosterskdende effekt. Indtget på i gennemsnit 1430 RE/dg er højt i forhold til de neflede RE/dg [11, 12]. RE = retinolækvivlenter (1 RE svrer til 1 µg retinol). Lever, leverprodukter (især leverpostej), smør og mrgrine er de mest mrknte levnedsmiddelgrupper f etydning for indtget f A-vitmin. Også mælkeprodukter er medtget i overvågningssystemet, men der er her tle om et nderledes lille idrg til indtget. Der findes smme forskel mellem mejeriprodukter fr forskellige egne f lndet som i 1. og 2. periode med højest indhold f A-vitmin i den jyske mælk og lvest indhold i den sjællndske mælk, hvilket kn tilskrives forskelligt grovfoder til køerne i forskellige egne f lndet. I figur 1 ses en tendens til fld f A-vitmin i okselever, som kunne tilskrives, t der som nævnt i 3. periode udelukkende er udtget lever fr dyr, der er under 2 år gmle. Fldet er dog ikke signifiknt. I svinelever er der fldende tendes f A-vitminindholdet fr µg/100 g i 1990 til µg/100 g i 1992 og nu µg/100 g i Fldet er dog ikke signifiknt. Der er også tendens til indsnævring f vritionen i de udtgne prøver i 3. periode, idet fordelingens stndrdfvigelse er levet næsten 50% reduceret fr 2. til 3. periode. Rådgivningen til lndmændene om t nedsætte A-vitmintilsætningen til foder hr således i et vist omfng året frugt, men yderligere nedgng i A-vitminindholdet i svinelever kn næppe forventes. Det må således stdig frrådes grvide kvinder t spise måltider med hel lever, men ikke leverpostej. I leverpostej er der tendens til et fld i indholdet f A-vitmin om end ikke signifiknt, og vritionsredden er krftigt indsnævret, idet det mksimle A-vitminindhold i 3. periode er fundet til 7600 µg/100 g mod µg/100 g i 2. periode. 14

15 Smør Mrgrine Okselever 1. periode 2. periode 3. periode Svinelever Leverpostej µg/100 g Figur 1. A-vitmin. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 15

16 3.2 D-vitmin Ved t idrge til norml koncentrtion f klcium og fosft i lod og ekstrcellulær væske er D-vitmin nødvendigt for norml minerlisering f skelettet. D-vitmin omdnnes i leveren til 25-hydroxy-D-vitmin, der igen omdnnes i nyrerne til 1,25-dihydroxy-D-vitmin, som er det ktive hormon. Det gennemsnitlige indtg på 3,3 µg/dg er lvt i forhold til de neflede 5 µg /dg [11,12]. Fisk er den væsentligste idrgyder til indtget f D-vitmin og derfor den eneste levnedsmiddelgruppe, der er medtget i overvågningssystemet. D-vitminindholdet i ørred er signifiknt højere i 3. periode end i 2. periode, se figur 2. Indtget f ørreder er lvt, så stigningen hr næppe nogen sundhedsmæssig etydning. Der produceres dog et meget stort ntl ørreder i dmrug, og lks og ørreder liver mere og mere populære og illige som spisefisk. Der er stigende tendens i frisk mkrel, men stigningen er ikke signifiknt. I røget mkrel er indholdet i 2. og 3. periode signifiknt lvere end i 1. periode, og i mkrelkonserves er indholdet steget signifiknt i 3. periode i forhold til 2. periode op til 1. periodes niveu. Der er sket et signifiknt fld i frisk sild i 3. periode. Der forekommer dog store svingninger fr periode til periode, så der synes ikke t være tle om systemtiske ændringer i D-vitminindholdet i fisk. Sild Sild, konserves Mkrel, frisk Mkrel, røget Mkrel, konserves 1. periode 2. periode 3. periode Ørred ug/100 g Figur 2. D-vitmin. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 16

17 3.3 Thimin Thiminmngel giver nledning til eri-eri. Hos voksne opstår symptomer på forstyrrelser i nervesystem og hjertefunktion. Hos ørn opstår symptomerne mere pludseligt og er sædvnligvis mere lvorlige, f.eks. hjertesvigt. Det gennemsnitlige indtg på 1,2 mg/dg svrer til de neflede 1,0-1,4 mg/dg [11, 12]. Thiminindtget stmmer fr mnge forskellige levnedsmidler. Derfor er mnge levnedsmidler nlyseret for dette vitmin i overvågningssystemet. Af figur 3 ses, t der ikke er sket signifiknte forndringer i forhold til 2. periode. Dvs. t den signifiknte stigning i svinekød fr 1. til 2. periode ikke er fortst, og t nedgngen i rød og cerelier er stoppet, hvilket formentlig skyldes, t indflydelsen f vitminisering nu helt er forsvundet. Stigningen i indholdet i cornflkes fr 1. til 2. periode er ikke signifiknt, idet gennemsnitsværdierne er seret på gnske få prøver, hvorf nogle endd ikke er vitminiseret. Rugrød Frnskrød Sigterød m.v. Morgenrød m.v. Cornflkes Hvregryn Sødmælk Letmælk 1. periode 2. periode 3. periode Kylling Andet svinekød Krtofler 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 mg/100 g Figur 3. Thimin. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 17

18 3.4 Rioflvin Metoliske effekter f rioflvinmngel er omfttende, men svære t dignosticere. Kliniske symptomer på mngel er forskellige typer hudforndringer, som f.eks. sprækker i mundvigene. Det gennemsnitlige indtg på 1,8 mg/dg er højt i forhold til de neflede 1,2-1,6 mg/dg [11, 12]. Rioflvin findes i mnge forskellige levnedsmidler, der hver idrger til det smlede indtg. Derfor er mnge levnedsmidler nlyseret for indhold f rioflvinindholdet i overvågningssystemet. Af figur 4 fremgår, t fldet f rioflvin i cornflkes næsten ned til 1. periodes niveu ikke er signifiknt. Det skyldes, t der kun er 5 vremærker i 3. periode, hvorf 2 ikke vr vitminiseret med rioflvin. Indholdet f rioflvin i rugrød flder signifiknt gennem perioderne, og også i frnskrød er indholdet fldet signifiknt i forhold til 1. periode, men ikke fr 2. til 3. periode, som tegn på, t vitminisering f mel nu helt er ophørt. I svinekød ses et mindre signifiknt fld i 3. periode i forhold til 1. og 2. periode, men ellers ændres rioflvinindholdet ikke meget hverken op eller ned. Rugrød Frnskrød Sigterød m.v. Morgenrød m.v. Cornflkes c Sødmælk Letmælk Surmælksprodukter 1. periode 2. periode 3. periode Kylling Andet svinekød Andet/hkket oksekød 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 mg/100 g Figur 4. Rioflvin. Smmenligning mellem 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 18

19 3.5 B 6 -vitmin B6-vitminmngel ses sjældent, men kn hos ørn føre til epileptiske krmper, vægtt, mvetrmesvær og hyperirrittion, medens voksne kn få forskellige typer hudforndringer i nsigtet. Det gennemsnitlige indtg på 1,5 mg/dg svrer til de neflede 1,1-1,5 mg/dg [11, 12]. B6-vitmin findes i mnge forskellige levnedsmidler, ligesom thimin og rioflvin. I figur 5 ses, t der ikke er store forskelle fr 2. periode. Heller ikke for rød og cereliegruppen findes forskelle fr 2. periode, hvor gruppen vr medtget for første gng. Kun i oksekød, kylling og lomkål svinger indholdet signifiknt lidt op og ned gennem perioderne. Blomkål Hvidkål Andet oksekød Oksemørrd Andet svinekød 1. periode 2. periode 3. periode Svinemørrd Kylling 0 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 0,35 0,4 0,45 mg/100 g Figur 5. B6-vitmin. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 19

20 3.6 Folt Mngel på folt fører til forstyrret celledeling, hvilket hr størst effekt på hurtigtvoksende væv som lodlegemednnelsen i knoglemrven. Både mono- og polyglutmtformerne f vitminet kn udnyttes f mennesker, men i forskellig grd. Det gennemsnitlige indtg på 275 µg/dg er i underknten f de neflede 300 µg/dg [11, 12]. Mejeriprodukter, kornprodukter og frugt og grøntsger idrger hver med omkring en fjerdedel f foltindtget, men også kødprodukter hr etydning som foltkilde. Alle disse levnedsmiddelgrupper er nlyseret for folt, men kun i 2. og 3. periode f overvågningssystemet. Af figur 6 fremgår det, t indholdet f folt med undtgelse f lomkål er steget krftigt fr 2. til 3. periode. Stigningen skyldes formentlig snrere en systemtisk forskydning forårsget f nlysemetoden end en reel stigning i indholdet i levnedsmidlerne. Indholdene er derfor ikke ngivet t være signifiknt forskellige. Dette forhold vil live undersøgt nøje. Rugrød Frnskrød Sigterød m.v. Morgenrød Hvregryn Sødmælk Surmælksp. Kylling 2. periode 3. periode Blomkål Hvidkål Agurker Tomter Gulerødder Krtofler µg/100 g Figur 6. Folt. Smmenligning mellem indhold i 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 20

21 3.7 C-vitmin C-vitmin eskytter kropsvæv mod oxidtion, og det kn i mvesækken hæmme dnnelsen f nitrosminer, hvilket måske kn mindske forekomsten f mvekræft. Ved t reducere jern stimulerer C-vitmin desuden sorptionen f ikke-hæmjern, hvis egge stofferne findes smtidig i trmindholdet. Det gennemsnitlige indtg på 77 mg/dg er lidt højere end de neflede 60 mg/dg [11, 12]. Over 90% f C-vitminindtget stmmer fr frugt og grøntsger, inkl. krtofler. Anlyserne for C-vitmin ligger derfor inden for disse levnedsmiddelgrupper. Af figur 7 ses det, t der ikke er sket de store forskydninger hverken op eller ned i C-vitminindholdet over de tre perioder. Der er dog en svgt stigende tendens i krtofler, hvilket godt kunne få etydning for C-vitminindtget, hvor krtofler er den største kilde overhovedet. Der ses også en svgt signifiknt stigning i indholdet i æler, medens den signifiknte stigning i indholdet i lomkål og gurker fr 1. til 2. periode ikke er fortst i 3. periode. Appelsiner Æler Blomkål Hvidkål Agurker Tomter 1. periode 2. periode 3. periode Gulerødder Krtofler mg/100 g Figur 7. C-vitmin. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 21

22 4. MINERALER 4.1 Clcium Clcium er f etydning for minerlisering f skelettet. Ved mindsket indtg reguleres dptionen f clciumsorptionen opd f D-vitminhormonet 1,25-dihydroxy D-vitmin, som også er vigtigt for clciumhomeostsen, ltså det forhold t koncentrtionen f clcium i plsm holdes konstnt inden for snævre grænser. Det gennemsnitlige indtg på 1010 mg/dg er højt i forhold til de neflede mg/dg [11, 12]. Mælkeprodukter og ost er de mest etydende levnedsmiddelgrupper for indtget f clcium. Også rød og cerelier er medtget i overvågningssystemet, idet den før 1987 lovpligtige tilsætning f l.. clcium til hvedemel og rugmel gjorde disse levnedsmidler etydningsfulde som clciumkilde. Det ses f figur 8, t clciumindholdet i rød holder sig konstnt fr 2. til 3. periode, hvilket viser, t indflydelsen f clciumtilsætningen nu er ophørt. Der er tendens til nedgng, dog ikke signifiknt, i clciumindholdet i hvregryn, hvilket kunne tyde på, t der stdig hr været clciumtilsætning i 2. periode. Den signifiknte stigning i ost fr 1. til 2. periode er ikke er fortst i 3. periode. Ost, 45+ Surmælksprod. Letmælk Sødmælk Hvregryn Cornflkes Anden morgenmd Morgenrød 1. periode 2. periode 3. periode Sigterød m.v. Frnskrød Rugrød mg/100 g Figur 8. Clcium. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 22

23 4.2 Mgnesium Et stort ntl iokemiske og fysiologiske processer reguleres f mgnesium. Mgnesium er f.eks. nødvendigt for energi-eroende memrntrnsport, for oversættelse f den genetiske kode, for opretholdelse f det elektriske potentile i nerver og cellememrner og for overføring f neuro-muskulære impulser. Det gennemsnitlige indtg på 340 mg/dg er i overensstemmelse med de neflede mg/dg [11, 12]. Det er fr kornprodukter, t det højeste idrg f mgnesium i kosten kommer, men også fr mælkeprodukter og ost kommer der et væsentligt idrg. I figur 9 ses ikke nogen større forskelle mellem 1., 2. og 3. periode. Der er dog sket et signifiknt fld i indholdet i hvregryn i 3. periode i forhold til 1. og 2. periode, medens fldet fr 1. til 2. periode i sigterød og frnskrød er ophørt i 3. periode. Indholdet i rugrød er fldet til 1. periodes niveu. Andet oksekød Andet svinekød Kylling Surmælksprod. Ost, 45+ Letmælk Sødmælk Hvregryn Morgenrød Sigterød m.v. Frnskrød Rugrød mg/100 g 1. periode 2. periode 3. periode Figur 9. Mgnesium. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 23

24 4.3 Jern Mngel på jern kn føre til træthed, hovedpine, søvnløshed og leghed. Udtlt jernmngel med næmi giver formindsket rejdsevne. Jernmngel er den lmindeligste mngelsygdom i verden, og det gælder også for Norden. Jernmngel forekommer hovedsgelig lndt ørn fr 12 til 24 måneder, teengere og fertile kvinder. Det gennemsnitlige indtg for drenge og mænd på 10,5-11,8 mg/dg er tæt på de neflede mg/dg, medens det gennemsnitlige indtg for piger og kvinder på 8,7-8,9 mg/dg er mindre end de neflede mg/dg [11, 12]. I de undersøgte levnedsmidler findes de højeste jernindhold i lever og leverpostej, hvilket fremgår f figur 10. Også hvregryn hr et etydeligt indhold. Jernindholdet i rugrød er fldet signifiknt fr 2. til 3. periode, og også i hvregryn er der et signifiknt fld fr 1. til 3. periode, uden dog t 2. periodes indhold fviger fr 1. eller 3. periodes indhold. I svinelever er det signifiknte fld i 2. periode fløst f en signifiknt stigning i 3. periode næsten op til 1. periodes niveu. En tilsvrende stigning ses dog ikke i leverpostej. Leverpostej Svinelever Andet oksekød Andet svinekød Hvregryn Morgenrød Sigterød m.v. 1. periode 2. periode 3. periode Frnskrød Rugrød mg/100 g Figur 10. Jern. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 24

25 4.4 Zink Udtlt zinkmngel giver væksthæmning, forsinket seksuel modenhed, hudforndringer omkring kropsåninger og hårt. Dette er først og fremmest oserveret ved indtg f en cerelieseret kost med lvt indhold f nimlsk protein smt ved en medfødt defekt i zinkmetolismen. Det gennemsnitlige indtg på 11,5 mg/dg er i overensstemmelse med de neflede 7-12 mg/dg [11, 12]. Mejeriprodukter, kornprodukter og kødprodukter idrger tilsmmen med c. 75% f gennemsnitsdnskerens zinkindtg [11]. Af figur 11 ses det, t zinkindholdet flder i ost. Der er signifiknt forskel mellem lle tre perioder. Et tilsvrende fld ses dog ikke i mælkeprodukter. Også i svinekød er der et signifiknt fld i zinkindholdet i 3. periode. Nedgngen i zinkindholdet i hvregryn er derimod ikke signifiknt, medens indholdet i rugrød er fldet signifiknt i 3. periode næsten ned til 1. periodes niveu. I frnskrød ses en mindre stigning, og indholdet er nu ikke længere signifiknt forskelligt for 1. periodes indhold. Den signifiknte stigning i ndet oksekød kn skyldes, t der i 3. periode er tle om hkket oksekød, medens der i 1. og 2. periode vr tle om oksespidsryst. Andet oksekød Andet svinekød Kylling Ost, 45+ Surmælksprod. c Letmælk Sødmælk Hvregryn Morgenrød 1. periode 2. periode 3. periode Sigterød m.v. Frnskrød Rugrød 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 mg/100 g Figur 11. Zink. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 25

26 Ved eregning f nøgletllet (se fsnit 2.1) med nvendelse f dt fr kostundersøgelsen 1995 fås 7,2 mg zink/dg mod 6,2 mg i 1. periode og 5,7 mg i 2. periode. Et højere nøgletl - på trods f t indholdstllene ntyder en fldende tendens - ekræfter vnskelighederne ved t skifte kostundersøgelsesmetode som omtlt i fsnit 2.1. Perspektivet f de fundne ændringer i levnedsmidlernes zinkindhold illustreres ved t eregne det gennemsnitlige zinkindtg dels seret på levnedsmiddeltellens [14] tl, dels på overvågningsdt suppleret med teltl for de mdvrer, der ikke er overvåget. Førstnævnte giver et indtg på 11,5 mg/dg mod 10,5 mg/dg, når der nvendes nye overvågningsdt. Forskellen på 1,0 mg/dg er en sum f idrg fr hovedsgelig rugrød, ost og svinekød, hvor der er sket et signifiknt fld i indholdet f zink, smt fr oksekød. Det er ikke muligt t drge sikre konklusioner om, hvorvidt efolkningens zinkindtg er fldende, men den vigende tendens som tllene viser, må følges opmærksomt i næste overvågningsperiode. 4.5 Jod Mngel på jod giver nledning til strum, dvs. forstørret skjoldruskkirtel og ved mere udtlt mngel nedst produktion f hormoner i skjoldruskkirtlen. For meget jod kn også være toksisk og medføre strum med øget produktion f hormoner fr skjoldruskkirtlen. Strum forårsget f mngel på jod er et stort prolem i Dnmrk, og i visse områder f lndet hr mere end 10% f kvinderne strum. Det er derfor for nylig levet tilldt t tilsætte jod til slt åde til hjemme- og industriel rug med 8 mg/kg slt. Det gennemsnitlige indtg hos voksne på 88 µg/dg (fr [11] korrigeret) er lvt i forhold til det neflede indtg på 150 µg/dg [12]. Mejeriprodukter (c. 35% f indtget), drikkevrer (vnd) (godt 20% f indtget) og fisk (c. 20% f indtget) er de vigtigste kilder til dnskernes jodindtg. Vnd er ikke omfttet f overvågningssystemet, men det vides, t jodindholdet i vnd kn udvise store forskelle fr egn til egn. Det gennemsnitlige jodindhold i vnd er 6 µg/l i Jyllnd og 19 µg/l på Sjællnd [13]. En voksen dnsker indtger i gennemsnit 1500 ml vnd (kffe, te, drikkevnd, frugtjuice) om dgen. Det etyder, t forskellen i jodindtg fr disse kilder er omkring 20 µg/dg for en gennemsnitlig jyde og sjællænder [13]. Indholdet i åde sødmælk og ost er i 3. periode signifiknt højere end i 2. periode. Indholdet i de fleste undersøgte fiskerter er også steget signifiknt fr 2. til 3. periode - det drejer sig om: tunkonserves, torskerogn, torsk, ørred, mkrelkonserves, røget mkrel, frisk mkrel og sildekonserves. Derimod er indholdet i frisk mkrel lvere i 3. og 1. periode end i 2. Dette må tilskrives nturlig vrition (se figur 12). At indholdene i 3. periode generelt findes højere end tidligere, kn til dels skyldes, t nlysemetoden er ændret. 26

27 Tun, konserves Torskerogn Torsk Skrue Rødspætte Ørred Mkrel, konserves Mkrel, røget Mkrel, frisk Sild, konserves Sild, fersk Ost, 45+ c 1. periode 2. periode 3. periode Sødmælk µg/100 g Figur 12. Jod. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 27

28 4.6 Ntrium Ntriumionen er essentiel for mennesker og hr etydning for regulering f l.. væskelncen, syre-selncen, for muskel- og nervefunktion smt for optg f visse næringsstoffer. Det gennemsnitlige indtg på 3,4 g/dg er meget højere end de ønskelige 2 g/dg, som svrer til målsætningen om t reducere sltindtget til 5 g slt/dg [11, 12]. De vigtigste kilder til indtget f ntrium er kornprodukter, kødprodukter og slt nvendt i husholdningen. Af figur 13 fremgår det, t der ikke er sket større forndringer fr 2. periode. Tendensen til fld i ntriumindholdet i slmi og spegepølse smt i wienerpølse er ikke signifiknt. Derimod ses et signifiknt fld i ntriumindholdet i ost, således t indholdet nu er lvere end i åde 1. og 2. periode. Også i rugrød ses et signifiknt fld ned til 1. periodes niveu. Slmi+spege Wienerpølse m.m. Medisterpølse Leverpostej Smør Ost, 45+ c Letmælk Sødmælk Morgenrød 1. periode 2. periode 3. periode Sigterød m.v. Frnskrød Rugrød mg/100 g Figur 13. Ntrium. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 28

29 4.7 Klium Hovedprten f kroppens klium findes i cellerne, og klium er den kvntittivt vigtigste f de intrcellulære ktioner. Extrcellulært klium er vigtigt for regulering f cellernes memrnpotentile og dermed for nerve- og muskelfunktion, lodtryksregulering m.m. Kliumindtget påvirker kroppens ntriumlnce, og et lvt kliumindtg mindsker kroppens evne til t håndtere overskud f ntrium. Det gennemsnitlige indtg på 3,4 g/dg ligger på niveu med de neflede 3,1-3,5 g/dg [11, 12]. Krtofler, rødprodukter, mælkeprodukter og visse kødprodukter er nlyseret for klium i overvågningsprogrmmet. I figur 14 ses, t kliumindholdet i rugrød er signifiknt lvere i 3. periode end i 1. og 2. periode. Der ses også et signifiknt fld i hvregryn ned til 1. periodes niveu. Ellers er der ikke de store forndringer fr 1. og 2. periode. Krtoffel Surmælksprod. Letmælk Sødmælk Hvregryn Anden morgenmd Morgenrød Sigterød m.v. Frnskrød Rugrød periode 2. periode 3. periode mg/100 g Figur 14. Klium. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 29

30 4.8 Krom Kroms rolle som essentielt sporstof er uklr. Der mngler således metoder til vurdering f menneskers kromsttus, og det er usikkert, hvordn krommngel ytrer sig. Kroms fysiologiske rolle formodes t være knyttet til kroppens tolernce overfor glucose. Forskellige kemiske forindelser f krom menes t esidde vidt forskellig iologisk virkning, og den såkldte glucosetolernce-fktor, der er en kromholdig orgnisk kemisk forindelse med høj iotilgængelighed, er påvist i gær. Dt vedrørende den iologiske værdi f kromforindelser i ndre levnedsmidler er ikke tilgængelige. Behovet for krom er derfor ikke kendt, men der nefles i følge meriknske normer foreløigt et dgligt kromindtg på µg. Dette niveu er ernæringsmæssigt tilstrækkeligt og er smtidig uden sundhedsmæssig risiko. I lt 25 levnedsmidlers indhold f krom er undersøgt og resultterne er vist i ilg De undersøgte levnedsmidler omftter kun grupperne kød, indmd, æg og fisk. Kromindholdet i de undersøgte levnedsmidler er stærkt vrierende og generelt meget lve. D de fundne kromkoncentrtioner i mnge tilfælde ligger tæt på nlysemetodens detektionsgrænse, kn der på grund f usikkerheden på resultterne ikke siges t være tle om et fld i koncentrtionen i de fleste f levnedsmidlerne. Krom kn desuden optræde som en forureningskomponent i miljøet på grund f nvendelse f stoffet ved f.eks. trykimprægnering f træ, grverivirksomhed og glvnisering. Imidlertid er den iologiske tilgængelighed f krom fr jord til fgrødeplnter generelt ringe, hvorfor en forurening f levnedsmidler ikke er noget levnedsmiddelhygiejnisk prolem. D kun 25 levnedsmidlers kromindhold er estemt i 3. periode f overvågningssystemet, hr det ikke været muligt t gennemføre en eregning f det totle indtg med helt ktuelle dt. Smmenholdt med, t en ændring f kromindholdet i de undersøgte levnedsmidler fr 3. periode ikke kn konstteres, er det edste ud på vores kromindtgelse vi levnedsmidler fortst det eregnede estimt fr 2. periode. Dette viste et kromindtg på gennemsnitligt 38 µg/dg og på 22 µg/dg eller mindre for den tiendedel f efolkningen, der indtger mindst krom vi kosten [2]. D kroms ernæringsmæssige rolle som ovenfor nævnt er uklr, kn det ikke på det nuværende vidensgrundlg vurderes, om der kn være tle om nogen mngeltilstnd i den dnske efolkning. Det må således konstteres, t der er ehov for en grundlæggende fklring f, hvordn menneskers kromsttus vurderes smt edre forståelse f kroms iokemiske og fysiologiske etydning. 30

31 4.9 Selen Selen findes i lle kroppens celler og væv hovedsgeligt i proteiner indeholdende minosyrer, der er selennloger til de svovlholdige minosyrer. En del f vævsselenet er selenocystein, som l.. indgår i enzymet glutthionperoxidse. Dette enzym eskytter smmen med ndre metlloenzymer cellerne mod oxidtive skder. Svær selenmngel kn hos mennesker medføre hjertemuskelsygdom. De gennemsnitlige dglige indtg på 47 µg (mænd) og 38 µg (kvinder) er tæt på de neflede henholdsvis 50 og 40 µg/dg [11, 12]. I lt 55 vrerters selenindhold er undersøgt i overvågningssystemets 3. periode, og resultterne herf er ngivet i ilg Bilget indeholder desuden oplysning om det gennemsnitlige indhold f selen i de smme levnedsmidler fr overvågningssystemets 2. periode En smmenligning mellem de to perioder viser, t selenindholdet på trods f en række mindre stigninger og fld, gennemgående er uændret. Dette kn l.. forklres ved, t mn i det konventionelle husdyropdræt enytter et tilskud f selen til dyrenes foder. Dette forklrer, hvorfor kød, indmd smt æg er gode kilder til selen. Der er gennemført en eregning f det totle selenindtg vi kosten. Beregningen er udført som eskrevet i fsnit 2.1. Ved t udføre eregningen med forskellige kostmodeller opnår mn informtion om fordelingen f indtget i efolkningen. Dt for indhold f selen i levnedsmidler til eregningen stmmer hovedsglig fr overvågningssystemet, men d dette ikke dækker selenindholdet i lle levnedsmidler er der suppleret med dnske dt fr ndre kilder. Dette supplement modsvrer c. en trediedel f det totle indtg. Det totle gennemsnitlige selenindtg i 3. periode f overvågningssystemet er 48 µg/dg. De tilsvrende indtg fr 1. og 2. periode er på henholdsvis 49 µg og 51 µg/dg [1, 2]. Disse værdier viser, t det gennemsnitlige indtg prktisk tlt er uforndret over de sidste 3 perioder svrende til 15 års overvågning. Selenindtget fr de enkelte levnedsmiddelgrupper er vist i figur 15. Det fremgår, t kornprodukter, kød og indmd smt fisk er de væsentligste kilder til vores indtg f selen. 31

32 Mælkeprodukter Osteprodukter Kornprodukter Grønsger Frugt Kød og indmd Fisk Fjerkræ Æg Fedtstoffer Sukkervrer Drikkevrer Selenindtg, µg/dg Figur 15. Selenindtgelse fr de enkelte levnedsmiddelgrupper for en gennemsnitsperson. 32

33 5. ENERGIGIVENDE STOFFER OG KOSTFIBER 5.1 Fedt Fedtet i kosten idrger ikke lot med en stor del f kroppens dglige energiindtg - ofte for meget - men også til t kroppens ehov for fedtopløselige vitminer og essentielle fedtsyrer opfyldes. Det gennemsnitlige indtg på 38-39% f energien, hvis lkohol ikke inkluderes, ligger væsentligt højere end det neflede mksimum på 30% f energien [11, 12]. De væsentligste idrg til fedtindtget kommer fr sepreret fedt (smør, mrgrine m.v.) og fr kød- og mejeriprodukter. Bidrget fr de udvlgte levnedsmidler udgør knpt hlvdelen f det totle fedtindtg, hvilket primært skyldes, t mrgrine, som idrger med c. 30% f indtget, ikke er med i overvågningsprogrmmet, d fedtindholdet er stndrdiseret. I figur 16 ses, t der ikke er sket de store forndringer i fedtindholdet. Fedtindholdet er steget en smule i leverpostej, således t indholdet nu ikke længere er signifiknt forskelligt fr i 1. periode, og fldet en smule i kylling, således t indholdet heller ikke her er forskelligt fr i 1. periode. Det signifiknt lvere fedtindhold i ost i 2. periode findes igen i 3. periode. Slmi+spege Wienerpølse m.m. Medisterpølse Leverpostej Kylling Ost, 45+ Surmælksprod. 1. periode 2. periode 3. periode Letmælk Sødmælk Frnskrød Rugrød g/100 g Figur 16. Fedt. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 33

34 5.2 Kostfier Kostfier omftter ufordøjelige polyscchrider, som i vrierende omfng omsættes f tyktrmens kterier gennem fermentering. Der dnnes orgniske syrer, som optges i tyktrmen. Flere og flere undersøgelser tler for, t fermenteringsprodukterne er væsentlige for tyktrmens sundhedstilstnd og muligvis eskytter mod kræft. Det gennemsnitlige indtg på 19 g/dg ligger for lvt i forhold til de neflede 30 g/dg [11, 12]. Kostfierindtget stmmer udelukkende fr kornprodukter og frugt og grøntsger, inkl. krtofler. Kostfier er levet estemt med den vægtnlytiske AOAC-metode. Andre metoder til estemmelse f kostfier kn give forskelle for nogle typer produkter. Af figur 17 ses det, t kostfierindholdet i hvregryn er signifiknt lvere i 3. periode end i 2. periode, men dog ikke signifiknt lvere end i 1. periode. Det signifiknt lvere kostfierindhold i morgenrød og sigterød i 3. periode i forhold til 2. periode skyldes formentlig, t produktudvlget er ændret i forhold til 1. og 2. periode. Indholdet i rugrød er fldet en smule, således t det nu er signifiknt lvere end i 1. periode. Indholdet f kostfier i gulerødder er signifiknt lvere i 3. periode end i 1. og 2. periode, og også indholdet i tomter er signifiknt lvere end i 1.periode. Æler Tomter Gulerødder Krtofler Hvregryn Anden morgenmd Morgenrød Sigterød m.v. Frnskrød Rugrød g/100 g 1. periode 2. periode 3. periode Figur 17. Kostfier. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 34

35 Ved eregning f nøgletllet (se fsnit 2.1) med nvendelse f dt fr kostundersøgelsen 1995 fås 15,6 g kostfier/dg mod 17 g i 1. periode og 14 g i 2. periode. Den vigende tendens, som kn flæses på figur 16, kn ikke umiddelrt ekræftes ved udviklingen i nøgletl, men forskellene fspejler den usikkerhed, der er ved t eregne indtget med forskellige modeller for kostindtgsestimter. De fundne ændringer i levnedsmidlernes kostfierindhold kn også illustreres ved t eregne det gennemsnitlige indtg f kostfier dels seret på levnedsmiddeltellens tl [14], dels på overvågningsdt suppleret med teltl for de mdvrer, der ikke er overvåget. De to eregninger giver henholdsvis 19,0 og 18,5 g/dg, ltså en reduktion på 0,5 g/dg, når kostfiertl fr 3. overvågningsperiode enyttes. Der er muligvis tle om en lille vigende tendens, som ikke kn tilskrives nogle enkelte levnedsmidler men er smmenst f små idrg fr flere levnedsmidler. Forruget f forskellige typer rugrød og disses smmensætning hr skiftet krkter i de senere år. Der er sket en flytning f forruget fr trditionelt mørkt rugrød og fuldkornsrugrød til rød med ilndet hvedemel, mere fedt og forskellige kerner. Selv om kostfierindholdet i rugrød ikke er fldet signifiknt fr 2. til 3. periode, giver det lligevel et generelt ehov for en tættere overvågning f rødmrkedet, fordi rød er et f de vigtigste sislevnedsmidler. Det dglige indtg er reltivt højt for de fleste mennesker, og derfor kn selv mindre forskydninger i næringsindholdet hve store ernæringsmæssige konsekvenser. 35

36 5.3 Protein Kostens proteiner spltes til minosyrer under fordøjelse og sorption. I kroppen syntetiseres vævsproteiner og ndre kvælstofforindelser f minosyrerne, hvorfor ehovet for protein egentlig er et ehov for minosyrer. Det gennemsnitlige indtg på 14-15% f energien er i overensstemmelse med de neflede 10-15% f energien [11, 12]. De levnedsmidler, der idrger mest til proteinindtget, er kød-, mejeri- og kornprodukter. Af figur 18 fremgår det, t der ikke er sket de store forndringer i proteinindholdet fr 1. til 3. periode. Indholdet er dog steget en smule i kylling, således t proteinindholdet nu ikke er signifiknt forskelligt fr indholdet i 1. periode. I ost er proteinindholdet signifiknt højere i 3. periode end i 2. periode men stdig signifiknt lvere end i 1. periode. Medisterpølse Leverpostej Nkkefilet Kylling Ost, 45+ Surmælksprod. c Letmælk Sødmælk Hvregryn Morgenrød 1. periode 2. periode 3. periode Sigterød m.v. Frnskrød Rugrød g/100 g Figur 18. Protein. Smmenligning mellem indhold i 1. ( ), 2. ( ) og 3. periode ( ). Søjler med smme eller intet ogstv er ikke signifiknt forskellige. Søjler med forskellige ogstver er signifiknt forskellige. 36

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Vitminer, minerler og foderværdi f græsmrksrter Kren Søegrd, Søren K. Jensen og Jko Sehested Det Jordrugsvidenskelige Fkultet, Arhus Universitet Smmendrg Med det formål t undersøge mulighederne for selvforsyning

Læs mere

International økonomi

International økonomi Interntionl økonomi Indhold Interntionl økonomi... 1 Bilg I1 Oversigt over smmenhæng mellem kompetencer og kernestof i 3 skriftlige eksmensopgver i Interntionl økonomi A.... 2 Bilg I2 Genrer i IØ fr oplæg

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne?

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne? Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS www.ntln.dk I det følgende eskrives: Opsummering

Læs mere

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie Dødelighed og kræftforekomst i Avnersuq. Et registerstudie Peter Bjerregrd, Anni Brit Sternhgen Nielsen og Knud Juel Indledning Det hr været fremført f loklbefolkningen i Avnersuq og f Lndsstyret, t der

Læs mere

Analyse 30. januar 2015

Analyse 30. januar 2015 30. jnur 2015 Større dnsk indkomstulighed skyldes i høj grd stigende kpitlindkomster Af Kristin Thor Jkosen Udgivelsen f Thoms Pikettys Kpitlen i det 21. århundrede hr fstedkommet en del diskussion f de

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 057 Med % benzoesyre i foder til smågrise er det muligt t nedbringe niveuet f kobber i foderet mrknt og smtidig bevre smme produktivitet

Læs mere

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner Plntehoteller 1 Resultter og konklusioner Hvid mrguerit 1. Umiddelrt efter kølelgring i op til 14 dge vr den ydre kvlitet ikke redueret 2. Mistede holdrhed llerede efter 7 dges kølelgring ved 4ºC og lv

Læs mere

Spil- og beslutningsteori

Spil- og beslutningsteori Spil- og eslutningsteori Peter Hrremoës Niels Brock 26. novemer 2 Beslutningsteori De økonomiske optimeringssitutioner, vi hr set på hidtil, hr været helt deterministiske. Det vil sige t vores gevinst

Læs mere

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C Mihel Mndix (07) Sinusreltionen Nott Side f 9 Sinusreltionen Indtil videre, er der kun eskrevet, hvordn mn eregner på retvinklede treknter. Men desværre er det lngtfr lle treknter, som er retvinklede.

Læs mere

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Oversigt over forskellige tper f funktioner Omvendt proportionlitet og hperler.grdsfunktioner og prler Eksponentilfunktioner Potensfunktioner Lektion 7s Side

Læs mere

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP... 2 1.Bggrund... 2 2.Køekrftpritet hvd er det?... 2 3.Formål og orgnistion... 3 4.Brugere og nvendelsesområder... 3

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion) Mere end lot lektiehjælp Få topkrkter i din SRP 12: Hovedfsnittene i din SRP (Redegørelse, nlyse, diskussion) Hjælp til SRP-opgven Sidste år hjlp vi 3.600 gymnsieelever med en edre krkter i deres SRP-opgve.

Læs mere

114 Matematiske Horisonter

114 Matematiske Horisonter 114 Mtemtiske Horisonter Mtemtik i medicinudvikling Af Ph.d-studerende Ann Helg Jónsdóttir, Ph.d-studerende Søren Klim, Ph.d-studerende Stig Mortensen og Professor Henrik Mdsen, DTU Informtik Hovedpinen

Læs mere

SLRTV Beretning 2009. Dagsorden side 2. Forslag til forretningsorden side 3. Politisk beretning side 4. Organisatorisk beretning side 12

SLRTV Beretning 2009. Dagsorden side 2. Forslag til forretningsorden side 3. Politisk beretning side 4. Organisatorisk beretning side 12 Indhold Dgsorden side 2 Forslg til forretningsorden side 3 Politisk eretning side 4 Orgnistorisk eretning side 12 Vedtægter side 13 1 Dgsorden 1 Vlg f dirigent(er) og referent(er) 2 Godkendelse f forretningsorden

Læs mere

Regneregler for brøker og potenser

Regneregler for brøker og potenser Regneregler for røker og potenser Roert Josen 4. ugust 009 Indhold Brøker. Eksempler......................................... Potenser 7. Eksempler......................................... 8 I de to fsnit

Læs mere

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1 Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt

Læs mere

Bilag 1. Frafaldsanalyse elever. Generelle oplysninger:

Bilag 1. Frafaldsanalyse elever. Generelle oplysninger: Bilg Frfldsnlyse elever Generelle oplysninger: Skole Frekvens AMU Center Århus Dnsk Center Jordrugsuddnnelse Den Jyske Hndværkerskole Djurslnd ES ES Års Esjerg TS EUC Midt EUC SYD Frederici-Middelfrt TS

Læs mere

15 Købekraftpariteter

15 Købekraftpariteter 39 5 Køekrftpriteter 5. Grundlæggende informtion om indekset 5.. Nvn Køekrftpriteter. 5..2 Formål Køekrftpriteter (Purchsing Power Prities - PPP) nvendes til interntionle smmenligninger f fx BNP (ruttontionlproduktet)

Læs mere

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejeog med eksempler Lyngy Tekniske Gymnsium Introduktion Lyngy Tekniske Gymnsium, HTX, hr i smrejde med Udviklingslortoriet for pædgogisk og didktisk prksis

Læs mere

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a Bogstvregning for gymnsiet og hf 010 Krsten Juul Til eleven Brug lynt og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt t slå op i under dit videre rejde med

Læs mere

Formelsamling Matematik C Indhold

Formelsamling Matematik C Indhold Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på esvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 9 Funktioner og modeller... Lineær funktion... Procentregning...

Læs mere

Tolkningsrapport. Ella Explorer. October 15, 2008 FORTROLIGT

Tolkningsrapport. Ella Explorer. October 15, 2008 FORTROLIGT Tolkningsrpport Ell Explorer Otoer 1, 2 FORTROLIGT Tolkningsrpport Ell Explorer Introduktion Otoer 1, 2 Introduktion Anvendelse Denne rpport må udelukkende tolkes f kvlifierede rugere under overholdelse

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17 Mtemtisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rsmussen 8. november, 1 1 Numerisk integrtion og differentition [Bogens fsnit 19. side 84] 1.1 Grundlæggende om numerisk integrtion Vi vil

Læs mere

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper gudmndsen.net Dette dokument er publiceret på http://www.gudmndsen.net/res/mt_vejl/. Ophvsret: Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution

Læs mere

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme. TAL OG REGNEREGLER Inden for lgeren hr mn indført egreet legeme. Et legeme er en slgs konstruktion, hvor mn fstsætter to regneregler og nogle sætninger (ksiomer), der gælder for disse. Pointen med en sådn

Læs mere

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen, INTRO Alger er lngt mere end ogstvregning. Alger kn være t omskrive ogstvtrk, men lger er f også t generlisere mønstre og smmenhænge, t eskrive smmenhænge mellem tlstørrelse f i forindelse med funktioner

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsmling... side 2 Uddbning f visse formler... side 3 2 Grundlæggende færdigheder... side 5 2 Finde konstnterne og b i en formel...

Læs mere

Integralregning. 2. del. 2006 Karsten Juul

Integralregning. 2. del. 2006 Karsten Juul Integrlregning del ( ( 6 Krsten Juul Indhold 6 Uestemt integrl8 6 Sætning om eksistens stmunktioner 8 6 Oplæg til "regneregler or integrl"8 6 Regneregler or uestemt integrl 9 68 Foreredelse til "integrtion

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel. side Institut for Mtemtik, DTU: Gymnsieopgve Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel Littertur: H. Elrønd Jensen, Mtemtisk nlyse, Institut for Mtemtik,

Læs mere

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal. Regneregler. Simple regler for regning med tl. Vi rejder l.. med følgende fire regningsrter: plus (), minus ( ), gnge () og dividere (: eller røkstreg, se senere), eller med fremmedord : ddition, sutrktion,

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1 for udrejdelse f dokumenttion til rug for registrering efter ilg 8 i registreringsekendtgørelsen 1 Af nedenstående skemer fremgår, hvilke oplysninger Plntedirektortet hr rug for ved vurdering f, om virksomheden

Læs mere

Potens regression med TI-Nspire

Potens regression med TI-Nspire Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Potens regression med TI-Nspire Vi tger her udgngspunkt i et eksempel med tovværk, hvor mn får oplyst en tbel over smmenhængen mellem dimeteren (xdt) i millimeter

Læs mere

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.

Læs mere

Center for Kvalitet Region Syddanmark

Center for Kvalitet Region Syddanmark Version 4.0 Side 1 f 64 Forftter Udgivelsesdto 27-03-2014 Version Version 4.0 Historik Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Version 1.0 fr14-06-2013: Dele f indholdet i dette nott fndtes i en version 7.0 f et

Læs mere

Lektion 6 Bogstavregning

Lektion 6 Bogstavregning Lektion Bogstvregning Formler... Reduktion... Ligninger... Lektion Side 1 Formler En formel er en slgs regne-opskrift, hvor mn med bogstver viser, hvorledes noget skl regnes ud. F.eks. formler til beregning

Læs mere

3. Vilkårlige trekanter

3. Vilkårlige trekanter 3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke

Læs mere

Alternative metoder til køling af løg

Alternative metoder til køling af løg inspire demoprojekt Alterntive metoder til køling f løg Af Merete Edelenbos, Arhus Universitet Anne Drre-Østergrd og Bstin Junker, AgroTech November 2013 1 Energiforbruget ved lngtidslgring f løg er højt,

Læs mere

School of the Future : Gennemgribende energirenovering af Hedegårdsskolen i Ballerup

School of the Future : Gennemgribende energirenovering af Hedegårdsskolen i Ballerup School of the Future : Gennemgriende energirenovering f Hedegårdsskolen i Bllerup Forfttere: Ove Mørck, Kirsten Engelund Thomsen, Birgit Elley Jørgensen c Cenergi Rådgivende Ingeniører, Herlev Hovedgde

Læs mere

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND. Cross Boule

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND. Cross Boule DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND Cross Boule 1 Forord Cross Boule når som helst og hvor som helst Dnsk Arejder Idrætsforund er glde for t kunne præsentere Cross Boule - et oldspil, hvor lle kn være med. Spillet

Læs mere

SAMLEANVISNINGER. Multi Line 6 x10 315x193x203cm / 124 x76 x80. Danish - 68463. web site: www.jemfix.com e-mail: info@jemfix.com

SAMLEANVISNINGER. Multi Line 6 x10 315x193x203cm / 124 x76 x80. Danish - 68463. web site: www.jemfix.com e-mail: info@jemfix.com SAMLEANVISNINGER Multi Line 6 x10 315x193x203cm / 124 x76 x80 Dnish - 68463 we site: www.jemfix.com e-mil: info@jemfix.com VIGTIGT Læs instruktionerne omhyggeligt, inden du egynder t smle dette drivhus.

Læs mere

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Silkeorg -0- MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) FACITLISTE Udrejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger

Læs mere

Formelsamling Matematik C Indhold

Formelsamling Matematik C Indhold Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på besvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 0 Funktioner og modeller... 3 Lineær funktion... 3 Procentregning...

Læs mere

Vores fælles hukommelse

Vores fælles hukommelse Vores fælles hukommelse 1 2 3 4 5 Præmel side 2 Mission side 3 Vision side 3 Rigsrkivets strtegiske mål side 4 Arkiverne ringes i spil til flere side 4 Bidrg til effektivisering f den offentlige sektor

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS INTERNATIONAL KLASSIFIKATION AF FUNKTIONSEVNE, FUNKTIONSEVNENEDSÆTTELSE OG HELBREDSTILSTAND Udrbejdet f MrselisborgCentret, 2005 En spørgeskemundersøgelse

Læs mere

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC UGESEDDE 52 Opgve 1 Denne opgve er et mtemtisk eksempel på Ricrdo s én-fktor model, der præsenteres i Krugmn & Obstfeld kpitel 2 side 12-19. Denne model beskriver hndel som et udslg f komprtive fordele

Læs mere

SLRTV Beretning 2004. Dagsorden..side 2. Forslag til forretningsorden...side 3. Politisk beretning...side 4

SLRTV Beretning 2004. Dagsorden..side 2. Forslag til forretningsorden...side 3. Politisk beretning...side 4 Indhold Dgsorden..side 2 Forslg til forretningsorden...side 3 Politisk eretning...side 4 - Lex Osen og dens konsekvenser...side 4 - De ikke-kommercielle medier konference..side 10 - Forstærket smrejde...side

Læs mere

Øvelse 2: Risikoen for alle 3 sygdomme som forårsager halthed halveres

Øvelse 2: Risikoen for alle 3 sygdomme som forårsager halthed halveres Svrene Herned vises svrene på de forskellige spørgsmål. Svrene kn godt fvige fr jeres egne resultter som I hr fået ud f modellen. Afvigelserne skyldes vrition i modellen (stokstisk model!) og ændringer

Læs mere

JAGTEN POST 4: BØRNENES MAGASIN I BADSTUEGADE

JAGTEN POST 4: BØRNENES MAGASIN I BADSTUEGADE HISTORIEJAGTEN Kære lærere Tusind tk, fordi I vil deltge i Historiejgten. Her følger en kort vejledning til, hvordn Historiejgten kn ruges. Denne PDF indeholder ud over introduktionen: - Et rk med spørgsmål

Læs mere

RAPPORT NR. 17. GUDENÅUNDERSØGELSEN Regnvandsundersøgelser

RAPPORT NR. 17. GUDENÅUNDERSØGELSEN Regnvandsundersøgelser RAPPORT NR. 17 ^ ^ ^ ^ " " " ^. UDENÅUNDERSØELSEN Regnvndsundersøgelser UDENAUNDERSØELSE 1973-1975 RENVANDSUNDERSØELSER VANDKVALITETSINSTITUTTET. ATV Agern Allé 11, 2970 Hørsholm Sgsbehndlere: Sgsnr,:

Læs mere

INTEGRALREGNING. Opgaver til noterne kan findes her. PDF. Facit til opgaverne kan hentes her. PDF. Version: 5.0

INTEGRALREGNING. Opgaver til noterne kan findes her. PDF. Facit til opgaverne kan hentes her. PDF. Version: 5.0 INTEGRALREGNING Version: 5.0 Noterne gennemgår egreerne: integrl og stmfunktion, og nskuer dette som et redsk til estemmelse f l.. reler under funktioner. Opgver til noterne kn findes her. PDF Fcit til

Læs mere

MEKANISK UKRUDTSBEKÆMPELSE I KARTOFLER

MEKANISK UKRUDTSBEKÆMPELSE I KARTOFLER MekniskUkrudt.doc Meknisk ukrudtsekæmpelse i Projektet MEKNISK UKRUDTSEKÆMPELSE I KRTOFLER FINNSIERET F KRTOFFELFGIFTSFONDEN Projektleder Krsten Rsmussen Dnmrks JordrugsForskning, fd. for Plnteeskyttelse

Læs mere

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet. !#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen 016. runde Besvrelser som flder uden for de løsninger som ligger til grund for pointskemerne, bedømmes ved nlogi så skridt med tilsvrende vægt i den

Læs mere

Pointen med Integration

Pointen med Integration Pointen med Integrtion Frnk Nsser 20. pril 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en

Læs mere

Eksponentielle Sammenhænge

Eksponentielle Sammenhænge Kort om Eksponentielle Smmenhænge 011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder pensum i eksponentielle smmenhænge for gymnsiet og hf. Indhold 1. Procenter på en ny måde... 1. Hvd er en eksponentiel smmenhæng?....

Læs mere

PROGRAMKATALOG. RULL-PROJEKT I OMRÅDE Skanderborgvej. Ny institution på Vestermarken. Sommer 2013 13.06.2013

PROGRAMKATALOG. RULL-PROJEKT I OMRÅDE Skanderborgvej. Ny institution på Vestermarken. Sommer 2013 13.06.2013 PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT I OMRÅDE Sknderborgvej Ny institution på Vestermrken Sommer 2013 136.2013 PROGRAMKATALOG Indhold Byrådsbeslutning...3 Arhus Kommunes Pædgogiske Rmmesætning...4 De 6 tænketnksprincipper...

Læs mere

Tlf.: 96 17 02 02 info@artof.dk www.artof.dk

Tlf.: 96 17 02 02 info@artof.dk www.artof.dk Vielsesringe Designer og guldsmed Jn Jørgensen Siden 1995 hr Jn Jørgensen hft egen virksomhed, hvor nturen i det rske og åne Nordjyllnd hr givet inspirtion til det meste f designet. Smykker i de ædleste

Læs mere

Ftalater i produkter, som børn har direkte kontakt med. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut

Ftalater i produkter, som børn har direkte kontakt med. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Ftlter i produkter, som ørn hr direkte kontkt med Kthe Tønning, Ev Jcosen, Ev Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Kortlægning f kemiske stoffer i forrugerprodukter Nr. 109 2010 Miljøstyrelsen

Læs mere

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt

Læs mere

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI 2013 RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI INDHOLDSFORTEGNELSE 02 Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Resumé 04 Oversigt over målopfyldelse

Læs mere

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum Mttip om Vinkler 2 Du skl lære om: Polygoner Kn ikke Kn næsten Kn Ligesidede treknter Grdtl og vinkelsum Ligeenede og retvinklede treknter At forlænge en linje i en treknt Tilhørende kopier: Vinkler 2-3

Læs mere

Ftalater i produkter med store overflader. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut

Ftalater i produkter med store overflader. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Ftlter i produkter med store overflder Kthe Tønning, Ev Jcosen, Ev Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Kortlægning f kemiske stoffer i forrugerprodukter Nr. 108 2010 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Hvad skal vi spise for at få mere jern!

Hvad skal vi spise for at få mere jern! Hvad skal vi spise for at få mere jern! Denne pjece giver råd og vejledning om, hvordan du ved hjælp af kosten kan øge din daglige indtagelse af mineralet jern. Hvornår er der brug for mere jern Efter

Læs mere

Tlf.: 96 17 02 02 info@artof.dk www.artof.dk

Tlf.: 96 17 02 02 info@artof.dk www.artof.dk Vielsesringe Designer og guldsmed Jn Jørgensen Det rå mod det løde, det vrme mod det kolde - og den smukke løende forndring når tingene lndes. Det er ofte mest tydeligt, der hvor hvet møder lndet - og

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kom godt i gang med Insemineringsplaner i DMS

Kom godt i gang med Insemineringsplaner i DMS Kom godt i gng med Insemineringsplner i DMS 1 OPRET NY INSEMINERINGSPLAN... 2 2 GRUNDINDSTILLINGER... 3 2.1 SÆDBEHOLDERKODE... 4 2.2 PRIORITEREDE EGENSKABER... 5 2.3 GÅRDINDEKS... 5 3 HUNDYRGRUPPER...

Læs mere

Installationsvejledning

Installationsvejledning Dikin Altherm lvtempertur monolok ekstrvrmer EKMBUHCAV EKMBUHCA9W Dikin Altherm lvtempertur monolok ekstrvrmer Dnsk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Om dokumenttionen. Om dette dokument... Om kssen.

Læs mere

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c Kompendium i fget Mtemtik Tømrerfdelingen 1. Hovedforlø. Trigonometri nvendes til eregning f snd længde og snd vinkel i profiler. Sinus Cosinus Tngens 2 2 + 2 2 os A os A 2 + 2-2 2 Svendorg Erhvervsskole

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi 2 En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Energy Efficiency Energieffektivitet hndler ikke kun

Læs mere

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009.

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009. Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk Erik Vestergrd, 009. Billeder: Forside: Collge f billeder: istock.com/titoslck istock.com/yuri Desuden egne fotos og illustrtioner Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE Snseredskber til byens psykiske og fysiske miljø f Softhook Design Projektets idé Kunstner og leder f Softhook Design, Christin Nold, er stolt over t kunne præsentere Sns Fremtiden

Læs mere

Udtalelse om æglæggende høner

Udtalelse om æglæggende høner Det Dyreetiske Råd Udtlelse om æglæggende høner ustitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgde 10 1216 Københvn K uni 2001 Udtlelse om æglæggende høner 2001 Det Dyreetiske Råd Københvn Grfisk tilrettelægning:

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Bogstavregning. En indledning for stx og hf 2. del. 2008 Karsten Juul

Bogstavregning. En indledning for stx og hf 2. del. 2008 Karsten Juul Bogstvregning En indledning for st og f. del 008 Krsten Juul ) )( ( ) ( ) ( Indold 0. Gnge to prenteser....,, osv... 7. Kvdrtsætninger... 0. Brøer. del... Bogstvregning. En indledning for st og f.. del.

Læs mere

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Silkeborg 09-0-0 MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Udrbejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger fejl i

Læs mere

Brug og anerkendelse af dansksprogede dokumenter ved forvaltningsmyndigheder og domstole

Brug og anerkendelse af dansksprogede dokumenter ved forvaltningsmyndigheder og domstole Jørgen Kühl Brug og nerkendelse f dnsksprogede dokumenter ved forvltningsmyndigheder og domstole Bggrund Det dnske mindretl i Sydslesvig er et nerkendt ntionlt mindretl i Forundsrepulikken Tysklnd og Slesvig-Holsten.

Læs mere

Kort om Potenssammenhænge

Kort om Potenssammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Potenssmmenhænge 2011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder bl.. mnge småspørgsmål der gør det nemmere for elever t rbejde effektivt på t få kendskb til emnet. Indhold 1. Ligning

Læs mere

Matematikkens sprog INTRO

Matematikkens sprog INTRO Mtemtikkens sprog Mtemtik hr sit eget sprog, der består f tl og symboler fx regnetegn, brøkstreger bogstver og prenteser På mnge måder er det ret prktisk - det giver fx korte måder t skrive formler på.

Læs mere

Micro-USB-kabel SD-hukommelseskort Hurtig installationsvejledning Dvd-rom

Micro-USB-kabel SD-hukommelseskort Hurtig installationsvejledning Dvd-rom Hurtig instlltionsvejledning DSmoile 820W Strt her DSmoile 820W DSmoile 920DW Tk, fordi du hr vlgt t køe et Brother-produkt. Inden du ruger din mskine, skl du læse denne Hurtig instlltionsvejledning for

Læs mere

Installatørvejledning

Installatørvejledning Instlltørvejledning Dikin Altherm jordvrmepumpe Instlltørvejledning Dikin Altherm jordvrmepumpe Dnsk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Generelle sikkerhedsfornstltninger 3 1.1 Om dokumenttionen...

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning

1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning , i 1. Honningpriser Skemet viser vregt og priser pi dnsk og udenlndsk honning. o Hvor stor er prisen i lt for 2 brgre lynghonning og 3 bregre okologisk honning. o Hvor stor er forskellen i pris pi den

Læs mere

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri Mtemtikkens mysterier - på et oligtorisk niveu f Kenneth Hnsen 2. Trigonometri T D Hvd er fstnden fr flodred til flodred? 2. Trigonometri og geometri Indhold.0 Indledning 2. Vinkler 3.2 Treknter og irkler

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi Stort energi- og stndby forbrug? En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Sluk for det hele......

Læs mere

Fejlforplantning. Landmålingens fejlteori - Lektion 9 - Repetition - Fejlforplantning. Kovariansmatrix. Kovariansmatrix

Fejlforplantning. Landmålingens fejlteori - Lektion 9 - Repetition - Fejlforplantning. Kovariansmatrix. Kovariansmatrix Fejlforplntning Lndmålingens fejlteori Lektion 9 Repetition - Fejlforplntning Ksper K Berthelsen - kk@mthudk http://peoplemthudk/ kk/undervisning/lf11 Institut for Mtemtiske Fg Alorg Universitet Lndmåling

Læs mere

Bestyrelsesmøde lørdag d. 10. april 2010 på Hotel Hedegaarden i Vejle Kl. 09:30 16:30. Pkt. Deltagere med stemmeret: (6)

Bestyrelsesmøde lørdag d. 10. april 2010 på Hotel Hedegaarden i Vejle Kl. 09:30 16:30. Pkt. Deltagere med stemmeret: (6) Pkt Bestyrelsesmøde lørdg d. 10. pril 2010 på Hotel Hedegrden i Vejle Kl. 09:30 16:30 Deltgere med stemmeret: (6) Afud: (1) Heinz Dhl (FU), Alln Olesen (FU), Birthe Mikkelsen (FU), Jens Andresen (region

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Bruun-Petersen, J.: Det brune grundvand i Ribe amt. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1987-89, side 103-107, København 15. januar 1990.

Bruun-Petersen, J.: Det brune grundvand i Ribe amt. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1987-89, side 103-107, København 15. januar 1990. et brune grundvnd i Ribe mt JENS BRUUN-PETERSEN GF Bruun-Petersen, J.: et brune grundvnd i Ribe mt. nsk geol. Foren., Årsskrift for 1987-89, side 103-107, Københvn 15. jnur 1990. Ground-wter from deep

Læs mere

- 77 - i stedet for ( f ), så vi har, at f (x) = 6x, x R. Funktionen f

- 77 - i stedet for ( f ), så vi har, at f (x) = 6x, x R. Funktionen f - 77 - Appendi : Den delt fledede f en funktin. Sm eken gælder der, t funktinen f() 3 er differentiel fr lle R, g t f () 3. Vi kn derfr til et vilkårligt punkt tilrdne differentilkvtienten f f i, hvrved

Læs mere

Diverse. Ib Michelsen

Diverse. Ib Michelsen Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere