Evaluering af Madkamp

Transkript

1 Evaluering af Madkamp DM i madkundskab Juni 2016 Forfattere: Anne Marie Dahler og Helle Munkholm Davidsen Foto: Colourbox

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Evalueringens opbygning og delelementer... 5 Spor 1. Madkundskabsfagets status... 5 Spor 2. Kvaliteten af lærerkurserne... 6 Spor 3. Forankring af Madkamp... 6 Afrapportering... 6 Spor 1 - Madkundskab fagets status... 8 Indledning... 8 Undersøgelser af hjemkundskabsfaget... 8 Hjemkundskabslærerforeningens spørgeskemaundersøgelse fra Kortlægning af de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen Rammebetingelser Pædagogisk praksis Evaluering og læring Kvalitetsudvikling Evalueringer af Madkamp Evaluering af pilotprojektet Evaluering: Madkamp DM i madkundskab Opsamling fagets status og udfordringer Spørgeskemaundersøgelse Baggrundsspørgsmål Betydningen af Madkamp Åbne svar: Hvordan mener du, at Madkamp har eller ikke har været med til at styrke faget madkundskabs status i skolen? Opsummerende - statusundersøgelsen Interviews Resultat af interviews med skoleledere Resultat af interviews med lærere Opsummerende - interviewundersøgelse Spor 2. Kvaliteten af lærerkurserne Om spørgeskemaundersøgelsen Evaluering af lærerkurser Beskrivelse af baggrundsvariabler Beskrivelse af svar på evalueringsspørgsmål Tre gode ting og ting der kunne være anderledes Anbefalinger Undervisningen i Madkamp i skolerne - observationer Resultat af observationerne - Hovedkonklusion Resultater i forhold til: Elevdeltagelse Resultater i forhold til: Innovative læreprocesser Resultater i forhold til: Samarbejde Evaluering af lærerkurserne Beskrivelse af baggrundsvariabler Beskrivelse af svar på evalueringsspørgsmål Tre gode ting og ting der kunne være anderledes Anbefalinger Spor 3: Kvalitative interviews om forankring af Madkamp Formål

3 Interviewstruktur UC- interviews Resultater af UC-interviews med uddannelseschefer Resultater af UC-interviews med UC-lektorer Konklusion på UC-interviews Skole-interviews Resultater af skole-interviews med skoleledere Resultater af skole-interviews med lærere Konklusion på skole-interviews Samlet konklusion på rapporten Spor 1 Fagets status og udfordringer Tidligere undersøgelser af hjemkundskabsfaget Fagets status nu: Spørgeskemaundersøgelse og interviews Spor 2 Kvaliteten af lærerkurserne Evaluering af lærerkurser Observation af undervisningen i skolen Spor 3 Forankring af Madkamp Konklusion på UC-interviews Konklusion på skole-interviews Konkrete forslag til videreførelse af Madkamp-projektet

4 4

5 Indledning Som del af projektet Madkamp DM i madkundskab laves der en evaluering, som undersøger om projektet har den ønskede effekt. Formålet med projektet Madkamp DM i madkundskab er at styrke madkundskabsfagets position og status, så danske grundskoleelevers madkultur fremmes. Madkamp er kendetegnet ved en eksperimenterende tilgang til madkundskabsundervisningen, hvor der er fokus på kreativitet, innovation og elevinddragelse. Dette udfolder sig i projektets tre årlige faser: 1. Lærerkurser, der uddanner madkundskabslærere til at gennemføre innovative og elevinddragende undervisningsforløb 2. Undervisningsforløb i grundskolen, hvor der arbejdes eksperimenterende, undersøgende og elevinddragende med madkundskab 3. Konkurrencen, et danmarksmesterskab i madkundskab, som består af seks regionale semifinaler og en national finale Formålet med evalueringen er at afdække, om lærerkurser og undervisning har den intenderede effekt, og om projektet bidrager til at øge madkundskabsfagets status. Evalueringens opbygning og delelementer Opdragsgiver til evalueringen af projekt Madkamp DM i madkundskab er Madkulturen, som har udpeget evalueringens fokusområder. Evaluator er University College Lillebælt (UCL), Området for Forskning og Udvikling (Anne Marie Dahler og Helle Munkholm Davidsen), som i samarbejde med Madkulturen har skitseret evalueringens delelementer. Evalueringen løber fra efteråret 2014 til foråret 2016 og dækker de 2 sidste projektforløb i projektet Madkamp, dvs. forløbet og forløbet Evalueringen omfatter tre spor, der skal belyse: 1) Hvorvidt Madkamp DM i hjemkundskab har medvirket til at styrke madkundskabsfagets status 2) Kvaliteten af lærerkurserne, og hvorvidt de ruster lærerne til at gennemføre Madkamp efter intentionen, herunder evaluering af undervisningsforløb i skolen 3) Forankring af Madkamp efter projektperioden Spor 1. Madkundskabsfagets status Denne del af evalueringen skal bidrage til at vurdere, om der er sket ændringer i madkundskabsfagets status som følge af Madkampsprojektet. Der gennemførtes i efteråret 2014 et review af eksisterende undersøgelser, dels af faget hjemkundskab (Hjemkundskabslærerforeningens spørgeskemaundersøgelse fra 2010; Rapport om de praktiske/musiske fag udarbejdet af Rambøll for Undervisningsministeriet 2011) og dels af Madkamp (fx Living Plus Food; Madkulturens egne evalueringer; Jacob Christensens notater). På baggrund af disse rapporter blev der tegnet et billede af fagets status og udfordringer, som skulle indgå som et grundlag for en spørgeskemaundersøgelse blandt alle skoler, der deltog i Madkamp. Spørgeskemaundersøgelsen gennemførtes ved Madkamps afslutning i foråret 2016 og havde fokus på målbare forhold som økonomi, tid, kvalitet af faglokale, klassetrin, tilvalgshold etc. Spørgeskemaundersøgelsen suppleredes af kvalitative interviews på udvalgte skoler og havde fokus på forhold som fagets anerkendelse hos resten af lærerkollegiet og skoleleder, fagets status ved forhandling af ressourcer, uddannelse af dem, der varetager undervisningen, faglokalets brug og betydning, om der var skrevet lærerplaner og elevplaner for faget, og om faget var tænkt ind i temauger eller andre aktiviteter på skolen. 5

6 Review af eksisterende undersøgelser blev gennemført i efteråret Spor 2. Kvaliteten af lærerkurserne I dette spor blev det undersøgt, hvem det var, der deltog på lærerkurserne (om det var linjefags- eller ikkelinjefagslærere og fra hvilke skoler) og efterfølgende blev materiale sendt til semifinalerne, samt hvorvidt kurserne formåede at ruste lærerne til at gennemføre Madkamp og forberede og kvalificere dem til den særlige didaktiske og faglige tilgang, der var tænkt med undervisningsforløbene ude på skolerne. Det blev undersøgt, om lærerne oplevede kurset som et reelt efteruddannelsesforløb, der rustede dem fagligt og didaktisk til at arbejde med Madkamp. Herunder blev det undersøgt om undervisningsmaterialet var anvendeligt, og det blev vurderet, om kurset og undervisningsmaterialet bidrog til den didaktiske tilgang, der var tænkt for Madkamp. Det centrale spørgsmål var, i hvilket omfang lærerkurserne inspirerede lærerne til varierede undervisningsforløb med en undersøgende og eksperimenterende tilgang samt øget elevinddragelse i timerne. Der gennemførtes i forvejen løbende evaluering af lærerkurserne. For ikke at overbebyrde de deltagende lærere med evalueringsskemaer, kobledes den kvantitative del af evalueringen sammen med den løbende evaluering, således at evalueringsskemaerne blev udfyldt i tilknytning til afviklingen af kurserne. Evalueringsskema blev udarbejdet i august 2014, og revideret (et spørgsmål er udeladt) i I tilknytning til kurserne afvikledes der observationsstudier og fokusgruppeinterviews. Der gennemførtes desuden observationsstudier på udvalgte skoler i forbindelse med gennemførelse af undervisningsforløb. Data blev løbende bearbejdet i projektperioden og afrapporteret til Madkulturen. Spor 3. Forankring af Madkamp Det sidste spor i evalueringen satte fokus på forankringen af projekt Madkamp på de niveauer, der kunne have betydning for dets videre eksistens: - UC erne, herunder ledelsen, lektorerne og de studerende - Grundskolerne, herunder skolelederne og lærerne Der gennemførtes en undersøgelse af, hvorvidt det lykkedes at forankre projektet på de forskellige niveauer, og hvad der skulle til for at sikre dets fortsatte eksistens og succes. Dette omfattede blandt andet, om der var blevet tildelt ressourcer på UC niveau til lektorer og studerende, og om hvorvidt lærere mødte opbakning til deres deltagelse og fik mulighed for at deltage på lærerkurser og til konkurrencedelen. Der gennemførtes en kvalitativ interviewundersøgelse med UC ere og udvalgte skoler. Både ledere, lektorer og studerende blev inddraget. Undersøgelsen baseredes på en sneboldestrategi, hvor centrale informanter inkluderedes på baggrund af forudgående interviews. Der blev taget afsæt i interview med en UC rektor, som havde været en central aktør i Madkamp. Der blev gennemført interviews med en rektor og med 3 læreruddannelseschefer fra UC-sektoren, og resultatet fra disse interviews blev afrapporteret i juni I nærværende rapport suppleres de med interviews med skoleledere og lærere. Afrapportering Der er udarbejdet en delrapport i juni 2015 og en afsluttende rapport ved projektets afslutning i juni I delrapport juni 2015 blev der afrapporteret i forhold til de tre spor: 6

7 1) Hvorvidt Madkamp DM i hjemkundskab havde medvirket til at styrke madkundskabsfagets status a. Review af eksisterende undersøgelser, der vedrørte madkundskabsfagets status 2) Kvaliteten af lærerkurserne og hvorvidt de rustede lærerne til at gennemføre Madkamp efter intentionen, herunder evaluering af undervisningsforløb i skolen a. Spørgeskemaundersøgelsen og observationer i forbindelse med lærerkurser efterår 2014 b. Observationer af undervisning i skolerne i foråret ) Forankring af Madkamp efter projektperioden a. Interview med UC-rektor og med 3 læreruddannelseschefer om forankring af Madkamp I denne afsluttende rapport i juni 2016 afrapporteredes der derudover i forhold til de tre spor: 1) Hvorvidt Madkamp DM i hjemkundskab havde medvirket til at styrke madkundskabsfagets status a. Spørgeskemaundersøgelse og interview om Madkamps status 2) Kvaliteten af lærerkurserne og hvorvidt de rustede lærerne til at gennemføre Madkamp efter intentionen, herunder evaluering af undervisningsforløb i skolen a. Spørgeskemaundersøgelsen og observationer i forbindelse med lærerkurser efterår ) Forankring af Madkamp efter projektperioden a. Interview med UC-lektorer, skoleledere og lærere om forankring af madkamp 7

8 Spor 1 - Madkundskab fagets status Indledning I dette spor af den samlede evaluering var intentionen at vurdere, om der var sket ændringer i madkundskabsfagets status som følge af Projekt Madkamp. Denne del af evalueringen var dels baseret på et review af eksisterende undersøgelser samt notater udarbejdet i tilknytning til Madkamp og dels på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle deltagere i Madkamp, gennemført i foråret Det eksisterende materiale, der gennemgås nedenfor, er: Hjemkundskabslærerforeningens spørgeskemaundersøgelse fra 2010 Rapport om de praktiske/musiske fag udarbejdet af Rambøll, AKF og DPU for UVM 2011 Living Plus Food evaluering af Madkamp 2012 Madkulturens interne evalueringer i 2012 og 2014 På baggrund af disse undersøgelser tegnedes der et billede af fagets status og udfordringer, før og under Madkamp. Dette billede skulle indgå i en vurdering af, om fagets status havde ændret sig som følge af eller i løbet af den periode, Madkamp havde eksisteret. Der var ikke tale om en før/efter undersøgelse, eftersom undersøgelsen blev lavet retrospektivt. De eksisterende undersøgelser dannede grundlag for udarbejdelsen af den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt alle skoler, der deltog i Madkamp. Undersøgelser af hjemkundskabsfaget Hjemkundskabslærerforeningens spørgeskemaundersøgelse fra 2010 Hjemkundskabslærerforeningen fik i 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne. Den er så vidt vides ikke bearbejdet til en rapport, så følgende gennemgang baserer sig alene på en beskrivelse af datamaterialet/tal (det har således ikke været muligt at analysere datamaterialet). Spørgeskemaet blev besvaret af 439 medlemmer, og spørgsmålene rettede sig mod timetal, klassetrin, antal elever på hold, indkøb, Fælles Mål, udfordringer og prioritering af faget. Rammebetingelser for undervisningen Lærerne blev spurgt, om de havde hjemkundskab som linjefag. 57,9 % af de 437 medlemmer, der havde besvaret dette spørgsmål, angav at have hjemkundskab som linjefag. 41,6 % svarede nej til spørgsmålet; Disse 41,6 % omfattede 35,5 %, der svarede, at de underviste, fordi de selv ønskede det, og 2,7 % (12 medlemmer) der svarede, at de underviste i faget for at få skemaet til at gå op. Hertil kom 3,4 % der svarede andet og en halv procent, der svarede ved ikke. Lærerne blev endvidere spurgt, hvor mange timer de underviste i hjemkundskab om ugen. Næsten 40 % angav, at de undervist i hjemkundskab 3-4 timer om ugen og knap 25 % at de underviste 5-6 timer om ugen. 18,5 % underviste 1-2 timer om ugen. Hhv. 8,2 % og 6,3 % underviste 7-8 timer om ugen og 9-10 timer om ugen. Ganske få underviste i faget i mere end 10 timer om ugen. 8

9 Det var helt overvejende i 6. klasse, der blev undervist i hjemkundskab. Medlemmerne blev spurgt om, på hvilke klassetrin der på deres skole undervistes i faget. 71,9 % af de 427 medlemmer, der har besvaret dette spørgsmål underviste i 6. klasse. 16,9 % angav, at der undervistes på 7. klassetrin, 7 % på 5. klassetrin og enkelte på fjerde, ottende, niende og tiende klassetrin (spørgsmålet så ud til at være konstrueret, så det kun var muligt at angive et enkelt klassetrin, eftersom der summedes op til 100 %. Hvis man havde kunnet angive flere klassetrin, ville summen have oversteget 100 %). 52,2 % af medlemmerne angav, at der på deres skole var obligatorisk hjemkundskabsundervisning i 1 år, 7,5 % i halvandet år, 35,4 % i 2 år og ganske få procent i 3 år og derover. 45,7 % af medlemmerne angav, at der var elever på holdet, og 34,3 % at der var elever på holdet. 7,9 % havde færre end 11 elever på holdet og 12,1 % mere end 20 elever på holdet. Medlemmerne blev spurgt, hvor mange kr. der var til rådighed til den enkelte elev pr. undervisningsgang. Knap 2 % havde under 5 kr. til rådighed. 38 % havde 6-10 kr. til rådighed og 36,8 % havde kr. til rådighed. 13,4 % havde kr. til rådighed pr. elev, og knap 10 % havde mere en 21 kr. til rådighed; enkelte af dem havde mere end 40 kr. til rådighed pr. elev. 59,3 % af de adspurgte medlemmer angav, at de selv købte ind til undervisningen, mens 33,3 % angav, at de afleverede en bestillingsseddel, og at varerne kom med bud. 7,4 % angav, at der blev købt ind på anden vis. Ovenstående besvarelser viste, at der var store variationer i rammebetingelserne for at undervise i hjemkundskab på forskellige skoler; både med hensyn til hvilke klassetrin, der blev undervist på, hvor lang tid undervisningen i hjemkundskab var obligatorisk på de enkelte skoler og især på tildelingen af midler til afviklingen af undervisningen/indkøb af madvarer. Fælles Mål Medlemmerne blev spurgt om, hvordan de vurderede muligheden for at leve op til Fælles Mål med det antal lektioner, der var til rådighed, med de økonomiske ressourcer der var til rådighed, med de fysiske rammer, der var til rådighed, og ligeledes hvad de vurderede som den/de største udfordringer i forhold til at leve op til Fælles Mål for hjemkundskab. Med hensyn til antallet af lektioner fandt 5 %, at antallet af lektioner var meget tilfredsstillende. Lidt over 40 % fandt antallet af lektioner tilfredsstillende, 26,7 % angav hverken/eller, 23,4 % fandt antallet af lektioner utilfredsstillende og 3,7 % var meget utilfredse. Når det gjaldt de økonomiske ressourcer, der var til rådighed til indkøb, var der 4 %, der var meget tilfredse, 42,3 % tilfredse og 23,1 % hverken/eller. 24,5 % fandt de økonomiske rammer utilfredsstillende, og 6,1 % fandt dem meget utilfredsstillende. En lidt større andel af medlemmerne fandt de fysiske rammer tilfredsstillende i forhold til at indfri Fælles Mål. Her angav 15,5 %, at rammerne var meget tilfredsstillende, 58,6 % at rammerne var tilfredsstillende, og 16,4 % at de var hverken/eller. 16 % fandt de fysiske rammer utilfredsstillende, og 3,5 % fandt dem meget utilfredsstillende. Antallet af lektioner blev angivet som den største udfordring i forhold til at indfri Fælles Mål. 35,9 % af medlemmerne angav, at antallet af lektioner var en af de største udfordringer, 22,6 % at økonomien var en af de største udfordringer, og 20,2 % at holdstørrelser var blandt de største udfordringer. 13,5 angav de fysiske rammer og 7,8 % andet som udfordringer mod at indfri Fælles Mål (der var tale om lukkede svarkategorier). 9

10 Det bedste ved at undervise i hjemkundskab Medlemmerne ble spurgt om, hvad de syntes bedst om ved at undervise i hjemkundskab. Samvær med eleverne og interesse for faget blev angivet af 54,9 % som det bedste. 46,3 % angav undervisningens vekslen mellem teori og praksis som det bedste, 41, 9 % fagets mulighed for at gøre noget ved folkesundheden, og 3,7 % satte kryds ved andet (lukkede svarkategorier). Prioriteringen af hjemkundskab på egen skole Slutteligt blev medlemmerne spurgt om, hvorledes de vurderede prioriteringen af hjemkundskab på egen skole. 9 % fandt prioriteringen meget tilfredsstillende, 54,4 % tilfredsstillende og 26 % hverken/eller. 9,9 % var utilfredse med prioriteringen, og 0,7 % fandt prioriteringen meget utilfredsstillende. Undersøgelsen var baseret på 15 lukkede spørgsmål, og fokusområderne var således udpeget af undersøgelsens opdragsgiver. Opsummerende viste den følgende: Færre end 60 % af Hjemkundskabslærerforeningens medlemmer var linjefagsuddannede 60 % underviste i faget i mindre end 5 timer om ugen Der undervistes overvejende i faget på 6. klassetrin (knap 80 %) På langt de fleste skoler undervistes der kun i hjemkundskab dette ene år På spørgsmål, der vedrørte, om Fælles Mål kunne indfries med de rammebetingelser, der var givet, svarede mellem 16 % og 27 % hverken/eller, hvilket kunne indikere, at de ikke forholdt sig til Fælles Mål Lidt mere end 10 % af medlemmerne fandt, at prioriteringen af hjemkundskab på deres skoler var utilfredsstillende/meget utilfredsstillende, mens lidt mere end 63 % fandt, at prioriteringen var tilfredsstillende/meget tilfredsstillende Det bedste ved at undervise i faget var samværet med eleverne, interesse for faget, undervisningens vekslen mellem teori og praksis samt fagets mulighed for at gøre noget ved folkesundheden Kortlægning af de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen I 2011 gennemførte Rambøll, AKF og DPU en kortlægning af de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen, herunder hjemkundskabsfaget. Kortlægningen udgjorde et af flere initiativer i en handlingsplan fra Undervisningsministeriet, offentliggjort i 2009 og hade til formål at tilvejebringe opdateret viden om de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen. Forfatterne betonede, at der var tale om en kortlægning, hvor fortolkninger og analyser var begrænset til et minimum, og beskrev kortlægning som en systematisk og statistisk dækkende undersøgelse af fagenes status og vilkår (Rambøll et al 2011: 1). Kortlægningens datagrundlag var registerdata, spørgeskemaundersøgelser samt symposier. Registerdata blev anvendt til afdækning af 1) skolernes timetildeling, og 2) lærernes linjefagsmæssige forudsætninger/linjefagsdækning. Der blev gennemført tre spørgeskemaundersøgelser til hhv. skolechefer, skoleledere og lærere, som tilsammen betegnedes som de centrale aktører i styringskæden i folkeskolen. 10

11 Som supplement til spørgeskemagenererede data blev der afholdt tre symposier med skoleledere og lærere med sigte på at få deltagernes fortællinger og oplevelser fra praksis med i undersøgelsen. De tre hovedtemaer, der blev beskrevet i kortlægningen var rammebetingelser, pædagogisk praksis og evaluering. I kortlægningen var nogle resultater slået sammen for alle de musiske fag, mens nogle var fordelt på de enkelte fag inden for fagpakken. I de følgende afsnit opsummeres overvejende de resultater af kortlægningen, der gjorde sig gældende for faget hjemkundskab i forhold til de tre hovedtemaer. Rammebetingelser Rammebetingelser dækkede i undersøgelsen over fagenes vilkår, status, og i hvilken grad fagene tildeltes politisk opmærksomhed. Fagenes vilkår Der var kun få kommuner, der eksplicit havde formuleret en politik eller målsætninger for de praktiske/musiske fag, og kun i en ud af fire kommuner var der kommunalt ansatte, som havde fokus på fagene. Den økonomiske prioritering af midler til fagene var begrænset, og efter- og videreuddannelse inden for de praktiske/musiske fag prioriteredes ikke. Størstedelen af de skoler, der var med i undersøgelsen planlagde timetal i fagene i overensstemmelse med minimumstimetal, men i forhold til vejledende timetal var der udfordringer for flere fag, herunder hjemkundskab. Udbud af valgfag i de praktiske/musiske fag var begrænsede. Kun 17 % af skolerne havde valgfag i fagene, de fleste af disse i hjemkundskab. Skolelederne (54 %) vurderede i højere grad end lærerne (37 %), at det var muligt at indfri fagenes mål med det planlagte timetal. 39 % af lærerne mente ikke, at timetallet var tilstrækkeligt. Dog var sløjd- og hjemkundskabslærere i højere grad enige i, at det var muligt at nå fagenes mål, mens billedkunst- og musiklærere ikke var enige. Hver fjerde af lærerne oplevede udfordringer med tilstrækkelige materialer, herunder især lærere indenfor hjemkundskab og musik. Ca. en fjerdel oplevede udfordringer med faglokalefaciliteter. Mere end halvdelen af lærerne var uenige eller meget uenige i, at der var gode muligheder for at efteruddanne sig inden for faget; der pegedes her på manglende ressourcer og mangel på udbud af relevant efteruddannelse. Status Jvf. kortlægningen var der begrænset politisk opmærksomhed på fagene på kommunalt niveau. Næsten halvdelen af de kommunale chefer angav, at der ikke var eller i mindre grad var fokus på de praktiske/musiske fag. Billedet var mere positiv på skoleniveau, hvor størstedelen af skolelederne vurderede, at fagene prioriteredes højt, mens 44 % af lærerne vurderede, at deres fag prioriteredes. Indenfor rammerne af skolen vurderede både skoleledere og lærere, at fagene havde stor opbakning fra forældrenes side, og at fagene kunne bidrage positivt til læring i andre fag. Ifølge størstedelen af skolelederne havde de praktiske/musiske fag samme status og synlighed som andre fag, men næsten halvdelen af lærerne var uenige heri (43 %). Skolelederne kædede ikke fagenes status sammen med, om de var prøvefag; det 11

12 gjorde derimod lærerne, hvoraf godt en fjerdedel sammenkoblede lav prioritering af fagene med, at de ikke var prøvefag. Symposierne gav et mere negativt billede af fagenes status end spørgeskemaundersøgelserne. Her var indtrykket, at de praktiske/musiske fag prioriteredes lavt i folkeskolen, og der pegedes i kortlægningen på, at der var behov for at øge status og anseelse af de praktiske/musiske fag. Pædagogisk praksis I kortlægningen var lærerne blevet spurgt til de overordnede formål med de praktiske/musiske fag på baggrund af en række givne svarmuligheder. I alle fagene angav næsten alle lærere, at det i høj grad eller i meget høj grad var et mål med deres fag at give succesoplevelser for praktisk orienterede elever. I hjemkundskabsfaget angav 96 % af lærerne, at formålet med faget var at styrke evnen til at samarbejde, 72 % at fagets formål var knyttet til evnen til at arbejde individuelt og selvstændigt, og 71 % at fagets mål var at give pusterum for praktisk orienterede elever. Der var stor forskel på lærernes brug af Fælles Mål i undervisningen. I hjemkundskab anvendte 53 % altid eller ofte Fælles Mål, mens 42 % sjældent eller aldrig inddraget Fælles Mål. Som udfordringer ift. at benytte Fælles Mål pegede kortlægningen på, at Fælles Mål var for omfattende og svære at omsætte til praksis. Årsplaner anvendtes i vid udstrækning, især i billedkunst, håndarbejde og hjemkundskab. For alle fagene gjaldt det, at lærerne oplevede, at eleverne overvejende var motiverede for at deltage i undervisningen, og at muligheden for at inddrage eleverne i fagene var stor, hvilket bl.a. hang sammen med, at undervisningen var baseret på en inddragende og spørgende tilgang. Evaluering og læring I dette hovedtema differentieredes der ikke i kortlægningen mellem de enkelte fag i den praktiske/musiske fagblok. Kortlægningen viste, at der langtfra altid gennemførtes løbende evalueringer af elevernes udbytte af undervisningen. Det tolkedes ikke som modstand mod evaluering, men derimod fremgik det af udsagn fra symposierne, at evaluering gled i baggrunden pga. tidspres. Lærerne vurderede, at eleverne først og fremmest tilegnede sig udførende og/eller håndværksmæssige kompetencer i fagene. Det vurderedes ikke, at fagene i udbredt grad gav eleverne kreative kompetencer eller kompetencer til at benytte færdigheder på andre måder. I forhold til evaluering af undervisningen anvendte lærerne oftest mundtlig feedback fra eleverne. I kortlægningen konkluderedes det, at lærerne på de enkelte skoler syntes at arbejde meget isoleret, og på symposierne efterspurgtes der i tilknytning hertil, forskellige fora til videndeling og udvikling. Kvalitetsudvikling I tillæg til de tre hovedtemaer, som var anslået i evalueringen, kom der på symposierne bud på, hvilke områder de praktiske/musiske fag kunne udvikles og bidrage til kvalitetsudvikling. Følgende er beskrevet i kortlægningen Kvalitetsudvikling gennem tværfaglige samarbejder Sammentænkning af fag 12

13 Fora til videndeling Behov for viden og undersøgelser Kontinuitet i undervisningsforløb Udfordringer i relation til ministeriet Elever med særlige behov sammentænkning med specialpædagogikken Evalueringer af Madkamp 2012 Evaluering af pilotprojektet I 2012 blev pilotprojektet Madkamp DM i Hjemkundskab 2012 evalueret med Living Plus Food, som ekstern evaluator for Madkulturen og Nordea-fonden. Evalueringens metode blev beskrevet som etnologisk og baseredes på dataoparbejdning på 4 skoler. Der var på disse skoler gennemført gruppeinterviews med elever, observation af undervisning, dybdeinterviews med lærere, observation af to lærerkurser, observation af en regional semifinale og dybdeinterviews med projektets fem regionale tovholdere. Der var gennemført supplerende spørgeskemaundersøgelser, men data var formentlig ikke analyseret og indgik ikke i rapporten. Kun 3 af 4 interviewede lærere i undersøgelsen havde deltaget på inspirationskurserne, og det var vanskeligt at gennemskue, hvordan data var analyseret og havde underbygget rapportens konklusioner. Evalueringen havde dog ikke direkte fokus på projektets betydning for fagets status, men der pegedes på som en af evalueringens indsigter, at især konkurrencen havde højnet de deltagende skolers status i det skolefaglige miljø fx blandt hjemkundskabslæreres kolleger (andre faglærer) samt i lokalmiljøet omkring de enkelte skoler (side 8). I rapportens konklusion, som var baseret på det generelle indtryk evaluator havde erhvervet sig gennem feltarbejde, blev det dog sagt om projektets potentiale i forhold til at give hjemkundskabsfaget et statusløft, at pilotprojektet ved at afprøve og fremvise fag-faglig fornyelse, der raktke videre end selve pilotprojektet, åbnede vejen for et statusløft af faget. Der henvistes til et citat fra en skoleleder, som pegede på, at faget var blevet mere populært blandt eleverne, og at det hang sammen med lærerens engagement (side 54). Der konkluderedes som en anbefaling til at videreføre Madkampsprojektet at:.. alene det faktum, at Madkulturen havde peget på hjemkundskab som satsningsområde og tilbudt ny undervisningsmateriale og populære inspirationskurser gav genklang på skolerne og blandt lærerne, der hade følt sig inkluderet i fagets højnede status. Med udgangspunkt især i konkurrencen og semifinalerne havde det skolefaglige miljø og miljøet omkring de enkelte grundskoler endvidere kunnet iagttage det engagement, som elever og lærere havde fået især som konsekvens af konkurrencen. Den højnede faglighed havde været tydelig og var blevet repræsenteret i den eksperimenterende tilgang til undervisningen, kobling af teori og praksis samt elevernes formidling (side 54). Evaluering: Madkamp DM i madkundskab 2014 Madkulturen havde i forbindelse med gennemførelsen af Madkamp i 2014 udarbejdet en evaluering af de forløb, lærere og elever var igennem ved deltagelse i Madkamp DM i madkundskab. Undersøgelsen havde fokus på den didaktiske tilgang til undervisningen, aktiviteter i forbindelse med Madkamp, strukturelle udfordringer og rammefaktorer samt lærere og elevers opfattelse af og ønsker til udvikling af Madkamp. 13

14 Undersøgelsen var designet som en virkningsevaluering, der tog afsæt i en indsatsteori, som Madkulturen havde udarbejdet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut. Der var gennemført observationsstudier på 9 skoler, interviews med lærere på 7 skoler og samtaler med elever på samtlige skoler. Herudover havde man gennemført telefonsamtaler med ca. 20 lærere. I denne sammenhæng, hvor målet var at tegne et billede af fagets status og udfordringer, hæftede vi os især ved forhold vedrørende fagets rammebetingelser, som blev fremskrevet i rapporten. Forskel på hjemkundskabslæreres kompetencer, baggrund og teoretiske ståsted I undersøgelsen fandt evaluator, at der var store forskelle på lærernes kompetencer, både i forhold til om de var linjefagsuddannede, med hensyn til hvilke fag de ellers underviste i, erfaring samt motivation. Forskellene så ud til at komme til udtryk i deres tilgang til lærerkurser på den måde, at nogle fandt lærerkurserne for tunge/teoretiske, og nogle fandt den eksperimenterende og innovative tilgang til undervisning interessant. I tillæg hertil var der forskel på i hvilket omfang, de fandt den didaktiske tilgang i Madkamp brugbar; nogle fandt de innovationsdidaktiske tilgang inspirerende, men der var også lærere, der forfægtede en anden didaktisk tilgang og havde et andet billede af, hvad formålet med undervisningen var. Der blev givet eksempel på en lærer, der følger opskrifter stringent. Økonomi Forskellige økonomiske rammer blev tematiseret på den måde, at nogle lærere i undersøgelsen fandt Madkampskonceptet/tovholdernes oplæg for elitært. Det modsvarede ikke virkeligheden i folkeskolen budgetmæssigt og holdningsmæssigt. De fleste lærere havde et beskedent beløb pr. elev til rådighed til gennemførelse af hjemkundskabsundervisning de fleste mellem kr. pr. elev, men enkelte helt ned til 5 kr. pr. elev pr. undervisningsgang. De kr. opfattedes af nogle lærere som en udfordring og af andre som et privilegium. Fysiske faciliteter Der var stor variation i de fysiske rammer om undervisningen på de forskellige skoler, både med hensyn til størrelse af lokaler, udformning, indretning og faciliteter. Der pegedes i evalueringen på, at undervisningen fungerede bedst, når der var god plads, og køkkenerne gav mulighed for inddeling i små grupper, hvor eleverne havde mulighed for både at arbejde individuelt og i grupper. Flere køkkener var tilbage fra, da skolerne blev bygget i 60 erne og 70 erne og trængte til renovering. Overordnet fandt evaluatorerne store forskelle på de enkelte læreres forudsætninger for at undervise, når det kom til strukturelle udfordringer så som skolekøkkener, økonomi, timetal osv. (Side 16) Opsamling fagets status og udfordringer Madkundskabsfagets status og udfordringer kan på baggrund af ovenstående undersøgelser og evalueringer samles under følgende overskrifter: - Lærerkompetencer: Knap 60 % af lærerne var linjefagsuddannede; der fandtes store forskelle på, hvordan de forholdte sig til didaktik, materialer mm., og hvor motiverede de var for at deltage i 14

15 Madkamp. Det havde stort set ikke tidligere været muligt at opdrive efter- og videreuddannelse inden for faget. - Opfattelser af fagets mål: En forholdsvis stor andel af lærerne havde ikke fokus på fagets formelle mål i form af Fælles Mål. Nogle opfattede faget som et praktisk fag, der fx havde som overordnet mål at give succesoplevelser til praktisk orienterede elever. Her til kom at faget skulle styrke elevernes evne til at samarbejde, til at arbejde selvstændigt, og at faget skulle være et pusterum for praktisk orienterede elever. - Kommunale politikker og prioriteringer: Der var ikke fokus på faget i kommunale politikker og prioriteringer. Dette afspejlede sig i skolepraksis på den måde, at der helt overvejende blev tilbudt obligatorisk undervisning i faget på 6. klassetrin. - Økonomi til gennemførelse af undervisning: Der var stor variation i, hvor mange penge den enkelte skole afsatte til undervisning i hjemkundskab. Langt de fleste lærere havde et beløb på kr. til rådighed pr. elev pr. gang. Nogle opfattede det som et privilegium, andre som en udfordring. Især var det en udfordring ift. Madkamp (der af nogle opfattedes som elitær). - Fysiske rammer køkkenfaciliteter: Der var stor variation i, hvorledes de fysiske rammer for undervisningen var. Nogle steder var køkkenerne rummelige og moderniserede, andre steder var køkkenerne tilbage fra 60 erne/ 70 erne; pladsen var trang, og køkkenerne havde ikke været moderniseret. Undersøgelserne tegnede således et billede af et lille fag, der ikke havde megen bevågenhed og ikke tildeltes opmærksomhed i form af lokale politikker; der var stor variation i kvaliteten af køkkenfaciliteter og tildeling af penge til indkøb af mad. Madkamp havde haft god klangbund blandt lærere, der ikke havde været forvænt med efteruddannelse, og som helt overvejende havde fundet stor inspiration ved at deltage i Madkamp. I den spørgeskemaundersøgelse vedr. fagets status, der løb af stablen i foråret 2016, blev der bl.a. stillet spørgsmål vedrørende disse forhold, ligesom der ville være fokus på forståelse af forandringer i status, som følge af Madkampsprojektet. 15

16 Spørgeskemaundersøgelse 2016 På baggrund af de gennemgåede undersøgelser, er der udarbejdet og gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedr. madkundskabsfagets status i april og maj Spørgeskemaet er sendt elektronisk til de 310 lærere, der har deltaget i lærerkurserne Der er blevet rykket for besvarelser to gange. 64 lærere har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til 20,6 % af de lærere, som har deltaget i lærerkurserne. Ikke alle lærere, der har besvaret spørgeskemaet, har besvaret alle spørgsmål. Spørgeskemaundersøgelsen suppleredes med kvalitative telefoninterviews med 4 lærere og 4 skoleledere. Spørgeskemaet omfattede dels nolge baggrundsspørgsmål og dels nogle evaluerende spørgsmål, hvor lærerne bedtes forholde sig til betydningen af Madkamp i forhold til forskellige dimensioner af fagets status. Baggrundsspørgsmål Deltagelse i kursus, semifinale og finale Af de lærere, der har deltaget i lærerkurserne, har knap 60 % alene deltaget i selve kurset, mens 20 % (12) har deltaget i lærerkursus og semifinale og 20 % (12) har deltaget i både lærerkursus, semifinale og finale. En enkelt svarede, at han/hun som studerende har deltaget delvist i lærerkursus samt finale med praktikklasse, og en enkelt at han/hun har modtaget og anvendt materialet, men ikke deltaget i hverken kursus eller finaler. Linjefag og ønske om at undervise i madkundskab 67 % af de som har besvaret spørgeskemaet, havde madkundskab som linjefag, mens 33 % ikke havde. Vi ved fra evalueringen af lærerkurserne, at % af deltagerne var linjefagsuddannede, hvilket betød, at de linjefagsuddannede hjemkundskabslærere var en anelse overrepræsenterede i statusundersøgelsen. Til gengæld ved vi også, at linjefag/ikke linjefag ikke påvirkede svarfordelingerne synderligt, og gik ud fra at det samme gjorde sig gældende her (se evaluering af lærerkurser, næste kapitel). Lærerne er blevet spurgt om, hvorvidt de underviste i madkundskab, fordi de ønskede det, for at få skemaet til at gå op, eller af andre grunde. 93 % (53) svarede, at de underviste i madkundskab, fordi de ønskede det. 4 % (2) svarede, at de gjorde det, for at få skemaet til at gå op, og de sidste 4 % (2) svarede andet (fx er en på orlov). Antal undervisningstimer om ugen Lærerne er blevet spurgt, hvor mange timer de underviste i madkundskab om ugen. Som det fremgår af figur 1 underviste næsten to tredjedele mellem 3 og 6 timer om ugen. 16 % underviste mindre og godt 20 % underviste mere en 7 timer om ugen i madkundskab. Denne timefordeling modsvarede nogenlunde fordelingen i Hjemkundskabslærerforeningens undersøgelse i

17 Figur 1. Antal undervisningstimer om ugen (i gennemsnit i løbet af et skoleår). Klassetrin lektioner til rådighed pr. uge Lærerne er blevet spurgt, hvor mange lektioner, der var til rådighed på de enkelte klassetrin. Gennemsnitligt var der mellem 2,4 og 2,6 timer til rådighed på de respektive klassetrin, men inden for hvert enkelt klassetrin varierede timetallet fra 1 til 6, jf. nedenstående tabel. Klassetrin Gennemsnitligt timetal Minimum - maximum 4. klassetrin Halvdelen har 2 timer 5. klassetrin 2,4 1-6 Langt de fleste mellem 2 og 3 timer 6. klassetrin 2,6 1-5 Langt de fleste har 2 timer 7. klassetrin 2,6 1-6 Langt de fleste har 2 timer klassetrin 2,4 1-6 Langt de fleste har 2 timer Tabel 1. Timetal for madkundskab på de respektive klassetrin Beløb til rådighed i undervisningen Lærerne er blevet spurgt, hvor mange kroner de havde til rådighed pr. elev pr. time til undervisning i madkundskab. Næsten 80 % (44) havde mellem 6 og 15 kroner til rådighed: Nogle få havde under 5 kroner til rådighed, mens 18 % havde mere end 16 kroner til rådighed, heraf halvdelen mere end 21 kroner. Spredningen i de beløb lærerne havde til rådighed var således overordentlig stor, og modsvarede nogenlunde fordelingen fra Hjemkundskabslærerforeningens undersøgelse i

18 Figur 2. Beløb til rådighed i undervisningen i madkundskab. Kroner pr. elev pr. undervisningstime. 56 respondenter. Betydningen af Madkamp I de følgende spørgsmål blev lærerne spurgt om, hvorvidt deltagelse i Madkamp har ændret rammebetingelser for deres arbejde på den måde, at der fx tildeltes flere timer til faget, at der var oprettet flere tilvalgshold, at der tildeltes flere penge osv. Som det ses af nedenstående diagram, har deltagelsen jf. lærerne haft positiv betydning. 7 9 % svarede ja til, at der tildeltes flere timer til faget, at der er oprettet flere tilvalgshold, at der tildeltes flere penge til madlavning til faget og at kvaliteten af faglokalet er blevet bedre. Næsten halvdelen af lærerne angav, at faget har fået mere opmærksomhed på skolen, og 27 % angav at deltagelse i Madkamp har foranlediget, at der blev samarbejdet mere med andre fag. Figur 3. Lærernes angivelse af, om deltagelse i Madkamp har foranlediget ændring af rammebetingelserne for faget. Lærerne var endvidere blevet bedt om på en Likert-skala fra 1 til 5 - at angive i hvilket omfang deltagelse i Madkamp har haft betydning for forskellige aspekter af faget. 1 = ingen, 2 = i mindre, grad 3 = i nogen grad, 4 = i høj grad, 5 = i meget høj grad. Næsten halvdelen angav, at deltagelse i Madkamp i høj grad eller i meget høj grad (de to grønne farver) har haft betydning for den faglige kvalitet i undervisningen. 42 % angav, at deltagelse har haft nogen betydning (gul), mens 9 % angav, at deltagelse har haft ingen betydning eller mindre betydning (rød og orange) for kvaliteten af undervisningen. 40 % af lærerne angav, at deltagelse i Madkamp har styrket hans eller hendes 18

19 didaktiske kompetencer i høj grad eller i meget høj grad. 42 procent i nogen grad og 18 procent angav, at deltagelse ikke eller i mindre grad har styrket hans/hendes didaktiske kompetencer. 29 % af lærerne angav, at deltagelse i Madkamp i høj grad eller i meget høj grad har haft betydning for forældrenes opbakning til faget. 18 % angav, at deltagelsen i nogen grad har haft betydning, mens 16 % angav, at deltagelsen i mindre grad har haft betydning, og 36 % angav, at deltagelse i Madkamp ikke har haft nogen betydning. 38 % af lærerne angav, at deltagelse i Madkamp i høj grad eller i meget høj grad har haft betydning for skolelederens opbakning til faget. 15 procent i nogen grad og 47 procent angiver, at deltagelse ikke eller i mindre grad har haft betydning for skolelederens opbakning til faget. 26 % angav at deltagelse i Madkamp i høj grad eller i meget høj grad har haft betydning for kollegernes anerkendelse af faget. 31 % angav at deltagelse har haft nogen betydning, mens 44 % angav, at deltagelse ikke eller i mindre grad har haft betydning for kollegernes anerkendelse af faget. Deltagelse i Madkamp vurderedes således af lærerne overvejende at have haft indflydelse på kvaliteten af undervisning i faget, på underviserens didaktiske kompetencer og på skolelederens opbakning til faget. Figur 4. Lærernes angivelse af, betydningen af deltagelse i Madkamp på faglig kvalitet i undervisningen, egne didaktiske kompetencer, forældrenes opbakning til faget, skoleleders opbakning til faget samt kollegers anerkendelse af faget. Åbne svar: Hvordan mener du, at Madkamp har eller ikke har været med til at styrke faget madkundskabs status i skolen? Lærerne var blevet bedt om at svare på spørgsmålet: Hvordan mener du, at Madkamp har eller ikke har været med til at styrke faget madkundskabs status i skolen? Lærernes besvarelser kan opdeles under overskrifterne positiv opmærksomhed på faget, eleverne samt ressourcer. Positiv opmærksomhed på faget Lærerne pegede i deres udsagn på, at faget har fået mere positiv opmærksomhed fra alle side, at forståelsen for faget som mere end et frikadelleværksted, er blevet øget, samt at fagets status er øget som følge af Madkamp. Herunder listes svarene. Større positiv opmærksomhed fra både elever, kolleger og forældre. Det har åbnet læreres, forældres, ledelses, og elevers øjne for at madkundskab ikke bare handler om at lave mad. 19

20 Opmærksomhed fra andre Et tiltag som Madkamp er med til at udvide forståelsen af faget, så det ikke bare er et "frikadelleværksted. Det sanselige, oplevelsesmæssige og eksperimenterende føjes til. Der er kommet mere fokus på, hvad faget kan og bidrager med. At det netop er et fag, hvor teori og praksis kan smelte sammen på et højt niveau, som giver eleverne motivation til at lære. Det tager lang tid at ryste det gamle image af et fag, men det er ved at lykkes nu. Dvs. at både kolleger og forældre har fået øjnene op for, at faget ikke kun er et rekreationsfag, hvor man lærer at stege frikadeller og bage kage. Jeg har kun deltaget i lærerkursus. Det var rigtig godt: Inspirerende og høj faglig standard på det specifikke område (mælk). Det har suppleret mine faglige kompetencer godt. Hvis klassen havde deltaget, ville det klart have øget opmærksomheden på faget, både hos forældre, leder og kollegaer. At jeg vurderer det til 2, er fordi der skal markeres. Opmærksomheden på faget er rimelig høj på vores skole, da eleverne driver skoleboden i den periode, de har madkundskab (et ½ år i 5. kl. og et ½ år i 6. klasse med 4 lektioner om ugen i hver periode. NB: Da jeg afslutter et hold i uge 3 og begynder et nyt hold her. Kan jeg kun deltage med den klasse, der har afsluttet, det kræver at kollegaer også brænder for det, og eleverne brænder for det. De var "mættet" af projekter både i madkundskab og andre fag. Den faglige og didaktiske baggrund for Madkamp har været med til at styrke opmærksomheden om de mange kvaliteter, der er i faget. En vikar deltog i Madkamp i stedet for mig. Hun syntes, det var et godt arrangement. Eleverne Lærerne angav, at deltagelse i Madkamp har øget elevernes opmærksomhed og engagement i faget, samt deres udbytte af faget i den forstand, at de tør afprøve mere og tager mere ansvar for undervisningen. Nogle af lærernes udsagn er listet nedenfor: Det har været med til at gøre eleverne mere selvtænkende, undrende, modige og kreative i køkkenet. De tør give sig i kast med flere opgaver, som ikke lige står på et stykke papir eller i en opskrift. Jeg kan mærke på mine elever, at de er blevet meget mere selvstændige i køkkenet, og de stoler på deres egne kompetencer Jeg synes, at dette års tema om mælk har været for svært og rettet mod de ældste elever. Der er kommet mere fokus på teoriens sammenhæng og betydning for de enkelte fødevarer. Det er ikke længere frikadellesløjd, det er nu et mere respekteret fag med fokus på en højere faglighed. At eleverne arbejder innovativt, gør også faget langt mere interessant. Elevers lyst til at gå i skole - specielt de bogligt svage. Opmærksomheden er styrket. Børnene er vilde med Madkamp. Madkamp er fantastisk for både elever og lærere. Materialet er lige til at gå til. Det hjælper til at sætte mål for undervisning - eleverne tager mere ansvar og kan se meningen. Jeg håber det fortsætter! Ressourcer Nogle af lærernes udsagn knyttede sig til manglende ressourcer til faget og til prioritering af faget på skole og hos forældre. 20

21 Der mangler ressourcer - tid og penge + forældreopbakning. Har kun deltaget i kurset. Med to lektioner tør jeg ikke deltage med elever. Praktisk-musiske fag har generelt trange kår både time- og ressourcemæssigt på grund af knappe ressourcer på skolen generelt. Andre mere boglige fag har højere prioritet. Det var desværre ikke muligt for mig at deltage med eleverne i Madkamp pga. forskellige faktorer. Det er nok derfor, Madkamp ikke var så meget med til at styrke faget. Opsummerende - statusundersøgelsen Spørgeskemaet vedr. madkundskabs status, som er udsendt pr. mail til alle deltagere i lærerkurserne er besvaret af 64 deltagere, svarende til 20,6 %. Den relativt lave svarprocent er ikke usædvanlig for skoleområdet, eftersom der foretages mange undersøgelser/forskning, som tager lærernes tid. Linjefagsuddannede lærere er let overrepræsenterede i undersøgelsen i forhold til deltagerne på lærerkurserne i , men betydningen heraf vurderes at være begrænset for svarfordelingen. Næsten 80 % af lærerne, der har besvaret spørgeskemaet, underviste i faget i 6 timer om ugen eller derunder, og knap 10 % underviste i faget i mere end 10 timer om ugen, en fordeling, der nogenlunde modsvarede fordelingen fra Hjemkundskabslærerforeningens undersøgelse i Det gennemsnitlige ugentlige timetal for undervisningen i madkundskab svingede mellem 2,4 og 3 timer på de forskellige klassetrin, med minimum på 1 time og maksimum på 6 timer. Langt de fleste elever havde to ugentlige timers madkundskabsundervisning. Næsten 80 % af deltagerne havde mellem 6 og 15 kr. til rådighed pr. elev pr. lektion i madkundskab og 18 % mere, mens få havde under 5 kr. til rådighed. Med det forbehold, at vi ikke havde adgang til rådata i Hjemkundskabslærerforeningens undersøgelse, ser det ud til, at disse beløb modsvarede nogenlunde beløb og fordeling i deres undersøgelse. Rammebetingelserne for undervisningen i madkundskab syntes således at være nogenlunde uændrede, siden Hjemkundskabslærerforeningen gennemførte deres undersøgelse i Imidlertid viste anden del af statusundersøgelsen, at de deltagende lærere vurderede, at Madkamp har haft betydning for fagets status på en række områder. Først og fremmest angav næsten halvdelen af lærerne, at faget har fået mere opmærksomhed på skolen. Hertil kom, at 27 % af deltagerne angav, at der som følge af Madkamp samarbejdedes mere med andre fag og mellem 7 og 9 % angav, at der tildeltes flere timer til faget, at der var oprettet flere tilvalgshold i madkundskab på skolen, og at kvaliteten af faglokalet var øget. Næsten halvdelen af lærerne angav, at Madkamp har betydet et løft i den faglige kvalitet i høj grad eller i meget høj grad, og yderligere 42 % angav, at Madkamp i nogen grad har givet et løft til den faglige kvalitet. 40 % angav, at Madkamp i høj grad eller i meget høj grad har styrket deres didaktiske kompetencer, og yderligere 42 % angav, at deres didaktiske kompetencer i nogen grad er blevet styrket. Knap 30 % angav, at forældrenes opbakning til faget i meget høj grad eller i høj grad er styrket og 18 %, at opbakningen i nogen grad er styrket. Over halvdelen fandt at skoleleders opbakning i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad er styrket, og 47 % at kollegernes anerkendelse af faget er styrket. Der tegnede sig således et billede af, at rammebetingelserne for at undervise i madkundskab er nogenlunde uændrede, men at Madkamp havde betydning dels for kvaliteten af undervisningen, og dels for skoleleders, kollegers og i mindre grad forældres opbakning til faget. De åbne besvarelser viste i tillæg hertil, at lærerne vurderede, at eleverne motiveredes af Madkamp, og at faget bevægede sig væk fra at være et frikadelleværksted til et interessant fag, der kunne en hel masse. Interviews Spørgeskemaundersøgelsen var suppleret med kvalitative telefoninterviews med 4 lærere og 4 skoleledere. 21

22 De kvalitative telefoninterviews bekræftede i store træk det billede, som spørgeskemaundersøgelsen tegnede, men pegede samtidig mere entydigt på en enkelt sammenfattende konklusion, nemlig at Madkamp ubetinget har bidraget til at øge fagets madkundskabs status. Udsagnene i interviewene med 4 lærere og 4 skoleledere var desuden sammenfaldende og skabte et ensartet billede, der kan sammenfattes i følgende begrundelser for, hvorfor Madkamp har hævet madkundskabsfagets status. Sammenfatning: Madkamp har hævet faget status, fordi Madkamp har Skabt meget positiv opmærksomhed til faget og gjort det mere synligt. Både hos forældre og ledelse Motiveret elever Givet faget en langt stærkere faglig identitet Givet faget opmærksomhed hos forældrene (de tager det alvorligt som et fagligt fag) Fået kollegaerne til at tage faget alvorligt Skabt god PR. Ledelsen er derfor glad for faget, og der er stor opbakning fra ledelsen Givet 3 ud af 4 skoler flere ressourcer Motiveret lærernes indsats og engagement. Udsagnene i interviewene med lærere og skoleledere mindede om og bekræftede hinanden, men de gengves også her hver for sig i opsummeret form for at dokumentere både sammenfald, nuancer og mere detaljerede svar. Det vil også fremgå, at lærernes svar var mere detaljerede end skolelederernes. Af lærerinterviewene fremgik det endvidere, at en lærer på et punkt syntes, at Madkamp har svækket fagets faglige status, i og med at det for nogle forældre blev vanskeligere at forstå og se, hvad de lavede i faget (hvor det før var klart, at de lærte at lave mad, fx boller i karry). Det gennemgående indtryk var dog, også hos denne lærer, at Madkamp har bidraget positivt til fagets status. Resultat af interviews med skoleledere I det følgende angives de 4 skoleleders svar i interviewene i opsummeret form. Skolelederne gav gennemgående udtryk for, at Madkamp ubetinget har hævet fagets status. Madkamp har Skabt meget positiv opmærksomhed til faget Motiveret elever o De bemærkede dog, at faget i forvejen har en høj status hos eleverne o En skoleleder bemærkede dog, at det faglige projekt ikke måtte overskygge elevernes engagement og processer, hvilket vedkommende mente kunne ske, hvis læreren blev for faglig ambitiøs på fagets vegne på baggrund af Madkamp Givet faget en langt stærkere faglig identitet. Givet faget opmærksomhed hos forældrene (de tog det alvorligt som et fagligt fag). Fået kollegaerne til at tage faget alvorligt (på en skole byggede kemilæreren på eget initiativ mælkemolekyler med eleverne). Desuden fremgik det i et interview, at Madkamp var tilvalgt, som noget skolen skulle. Dette var besluttet i forældrebestyrelsen på baggrund af forældrenes oplevelse af elevernes øgede engagement i at lave mad på nye måder (ud fra kål-temaet). 22