KULTURENS BYGNINGER. Analyse af potentialer og udfordringer på ejendomsområdet SEPTEMBER 2014

Transkript

1 KULTURENS BYGNINGER Analyse af ptentialer g udfrdringer på ejendmsmrådet SEPTEMBER 2014

2 Kulturens bygninger RAPPORT Udgivet 2014 Kulturstyrelsen H.C. Andersens Bulevard København V Bygherrefreningen Brgergade København K 2

3 Indhld 1 Frrd Frmål Sammenfatning Terien: strt besparelsesptentiale Prces g metde Empirien Et billede af kulturens bygninger Sådan ser nøgletal ud i analysen Bygningernes tilstand Nøgletal Bygningsdrift Udgifter til bygningsdrift g energi Kvalitative data Det strategiske fundament Ejendmsstrategier lægger linjerne Opbyg g analyser datagrundlag Skab langsigtet værdi med helhedstænkning Frmulér masterplan g businesscase Organiser ejendmsmrådet Inddrag brugerne Handlingsinitiativer - Før strategien ud i livet Reducere mkstninger til bygningsdrift Energibesparende franstaltninger frbrug, teknlgi g brugeradfærd Bygningsfrbedringer Helhedsrenvering Sælge, rive ned, bygge nyt Nye frretningsmdeller kan øge indtægter Mdel 1: Flere betalende gæster Mdel 2: Samarbejdspartnere kan skabe nye indtægter Mdel 3: Flere brugere giver indirekte indtægter Bedre udnyttelse af bygningsmassen Arealptimering - Bedre udnyttelse af eksisterende kvadratmeter Tilgængelighed hele døgnet Samlkalisering Flere aktiviteter under ét tag Bedre udnyttelse af uderum Kilder Bilag Baggrund g visin fr museumsbygningerne Knstitutin fr de fem museer Museernes besøgstal Bilagsrapprt: Kulturens Bygninger, Datagrundlag Cases g inspiratin Dialgprcesser Renvering g energi Frretningsmdeller g inspiratin til alternativ brug Værktøjer Energiberegningsværktøjer Kvalitative data Spørgeguide til Kulturens Bygninger Standard fr tilstandsvurderinger - Kulturens Bygninger Datasystematik

4 1 Frrd Kulturstyrelsen har i samarbejde med Bygherrefreningen gennemført et prjekt med henblik på at undersøge mulighederne fr ptimering af bygninger med kulturelle frmål. Prjektet er gennemført i tæt dialg g samarbejde med tre kmmuner g t museer, sm har deltaget i henhldsvis en styregruppe g en prjektgruppe g har bidraget med cases g data. Kulturstyrelsens arbejde med bygninger til kulturelle frmål dækker flere felter. Dels finansieres en række kulturelle frmål i kmmunerne med støtte fra Kulturstyrelsen, dels fretages kvalitetsvurderinger af museer. Dels er mange af bygningerne fredede g derfr underlagt særlige rammer. Bygherrefreningen samarbejder med arkitektfirmaet Mutpia m at udarbejde et inspiratinskatalg baseret på rapprten. Inspiratinskatalget ffentliggøres på Kulturstyrelsens årsmøde den 23. september

5 2 Frmål Kulturstyrelsen har i samarbejde med Bygherrefreningen gennemført et prjekt med henblik på at undersøge bygningsøknmi på bygninger med kulturelle frmål. Undersøgelsen skulle afklare, m der kan ptimeres på bygningsdrift samt eventuelt allkeres midler fra bygningsdrift til udvikling af kulturen g give eksempler på dette. Frmålet har derudver været at kmme med gde eksempler på løsningsmdeller, sm kan anvendes i arbejdet med at ptimere g nytænke de fysiske rammer fr kulturelle frmål. Prjektet skulle desuden afdække følgende mråder: Bedre grundlag fr pririteringer på bygningsmrådet Optimere udnyttelse af de eksisterende investeringer Optimere kulturprduktinen ift. ressurcefrbruget Inspiratin g idéer til at kvalificere grundlaget fr nye investeringer fr kmmuner, reginer g statslige aktører Det har derfr været prjektets pgave at identificere data, sm kan give indsigt i ressurcefrbruget på bygninger til kulturelle frmål, men gså at afdække, hvrdan man kan generere data, sm beskriver de kvalitative værdier, g at pege på muligheder fr at kunne priritere på tværs af øknmiske g kvalitative nøgletal. Rapprten kmmer med anbefalinger til: Bedre pririteringer på bygningsmrådet Optimering af investeringerne Mere kultur g mindre drift fr de samme midler Inspiratin g idéer til kvalificerede investeringer fr kmmuner, reginer g statslige aktører Prjektets prdukter: Denne rapprt Rapprten beskriver muligheder g metder til ptimering af brugen af kulturens bygninger Et inspiratinskatalg Katalget skal give landets kmmuner g museer inspiratin til at udvikle bygninger til kulturelle frmål g bygger på knklusiner g anbefalinger fra rapprten. Ligeledes tilbyder katalget metdeværktøjer g en række cases. 5

6 3 Sammenfatning Prjektet Kulturens bygninger blev i gangsat med henblik på at bidrage til et bedre grundlag fr pririteringer på bygningsmrådet g afklare, m der kan ptimeres på driften af kulturbygninger i Danmark. Resultaterne har peget på frskellige udfrdringer, g derigennem er der identificeret mulige metder g værktøjer. Bygninger udgør en væsentlig værdi i det danske samfund. Den kmmunale bygningsmasse er pgjrt til en værdi på mkring 190 mia. kr. g selv prcentmæssige små besparelser bliver til stre summer, da der årligt bruges mtrent 2,62 mia. kr. på vedligehldelse af kmmunale ejendmme. Ligesm data viser, at der er et besparelsesptentiale på ejendmmene i hver kmmune på mellem 9 g 13 mi. kr. 1 Kulturens bygninger i tal I analysen er indsamlet g analyseret empiri fra 42 kulturbygninger fra tre kmmuner g t museer 2. Resultaterne viser, at kulturens bygninger gennemsnitligt har flere lighedspunkter med den generelle ffentlige bygningsmasse. Der er et sammenligneligt udgiftsniveau til drift af bygninger g energi g en sammenlignelig tilstand på ejendmme med deraf følgende besparelsesptentiale g renveringsefterslæb. Analyseresultaterne peger på, at kulturens bygninger gennemsnitligt har samme udgifts- g tilstandsniveau, sm andre typer bygninger, g at besparelsesptentialet ligeledes er sammenligneligt med andre ffentlige bygninger Udsvingene er stre i analysen, g enkelte ejendmme har stre vedligehldelses- g energiudgifter Der er ikke ngen klar krrelatin mellem bygningens alder g udgiftsniveau. Det vil kræve en større datamængde at få et tydeligere billede af en sådan sammenhæng. Det vil fremadrettet være interessant at undersøge fr eksempel de reelle brugsarealer ift. det samlede areal Kvalitative data supplerer tekniske data g giver en indikatin af udviklingsptentialer, fr eksempel på tilgængelighed Læs mere i kapitel 6. Strt ptentiale fr besparelser gennem strategiarbejde Analysen viste, at ingen af de undersøgte kmmuner g museer har udarbejdet egentlige strategier fr ejendmsarbejdet, g ingen af dem indsamler systematisk nøgletal. Det stemmer verens med det generelle billede, sm Bygherrefreningen plever blandt sine medlemmer. Det strategiske arbejde er vigtigt fr at danne sig et verblik ver de indsatsmråder, der kan generere de mest rentable besparelser. Metderne hertil er, at pbygge data g nøgletal, at arbejde med businesscases g masterplaner, at priritere på tværs af brugere g frvaltninger, g at tænke ttaløknmisk, hvr knsekvenserne af en investering ses ver en peride på år. Men det handler gså m at se helhedsrienteret på bygninger sm ramme fr den værdiskabelse, sm sker i bygningerne. Bygningsmkstninger udgør 1/10 eller mindre af de samlede mkstninger i en bygning, g derfr bør beslutninger m bygninger gså træffes ud fra et værdiperspektiv, herunder både kvantitative g kvalitative data. Både nøgletal g kvalitative interviews med nøglepersner g brugere af bygningerne bidrager til et helhedsbillede af en bygning g gør, at der kan pririteres på flere niveauer end alene øknmiske. 1 Analyse fra Indenrigs- g Øknmiministeriet udarbejdet af KORA 2 Bemærk, at der er en række usikkerheder i empirien pga. det relativt lille antal analyserede bygninger g frskelligheden blandt disse. 6

7 Udarbejd strategier g sæt mål på tværs af ejendmme g fagmråder Opbyg g analysér datagrundlag start med de nødvendige data g udbyg herefter Få styr på pririteringerne langsigtede g helhedsrienterede budgetter i en egnet budgetstruktur Priritér investeringer i dialg med beslutningstagere g brugere. Lav masterplanning g businesscases før beslutninger Organiser ejendmsmrådet pbyg kmpetencerne g nedbrud barriererne fr samarbejde g priritering på tværs Inddrag brugerne de udgør en ressurce. Brug dialgværktøjer til at håndtere frandringsprcesser Læs mere i kapitel 7. Mulige handlingsinitiativer Handlingsinitiativerne er peratinaliseringen af strategierne. I dette prjekt er der blevet identificeret tre indsatsmråder med en række handlingsinitiativer, der er karakteriseret ved, at der fretages investeringer fr at pnå fremtidige besparelser, g/eller ændres på rganiseringen fr at pnå højere kvalitet g flere aktiviteter. Initiativerne er: Reduktin af mkstningerne til bygningsdrift Analysen viser eksempler på, at reduktin af mkstninger til bygningsdrift kan ske gennem energibesparende tiltag, fx ved adfærdsændringer, energirenveringer g helhedsrenveringer. Når det ikke længere giver mening at bevare bygningen eller ejerskabet af bygningen, er der gde eksempler på, hvrdan salg eller nedrivning kan løses i samspil med brugere g brgere. Data g nøgletal giver afgørende viden m bygninger. Derfr Udarbejd energimærkninger af ejendmme Udvid antallet af SAVE-registreringer, g sm minimum vurder den arkitektniske kvalitet på enkelte bygninger. Etabler flere bimålere, så man får et mere detaljeret indblik i energifrbruget. Derudver kan der med frdel synliggøres strategier fr enkelte ejendmme gennem business cases. Når man afhænder eller river ned, kan det have str effekt fr brugere g lkalsamfund. Inddrag derfr brugerne fr at finde værdiskabende løsninger i et samarbejde. Nye frretningsmdeller nye indtægter I udviklingen af nye frretningsmdeller fr kulturens bygninger er der blevet identificeret g inddraget cases g gde eksempler fra hele landet 3. De mråder, der har været særligt fkus på, er: Flere betalende gæster nye frretningsaktiviteter Samarbejdspartnere kan skabe nye indtægter flere m at dele faciliteter g udgifter Flere brugere giver indirekte indtægter et stærkere skattegrundlag Kmmuner g kulturinstitutiner kan med frdel afsøge nye frretningsmdeller fr at øge indtægterne. Det kræver bevidste frretningsstrategier g innvativ tilgang. Nye frretningsmdeller stiller krav til nytænkning. Derfr er der er behv fr at udvikle vejledninger på mrådet, herunder fx businesscases, sm belyser afledte øknmiske effekter af en investering. 3 Se inspiratinskatalg. 7

8 Bedre udnyttelse af ejendmsmassen Tmme bygninger skaber ikke værdi. Derfr bør bygningsmassen udnyttes maksimalt, så der både kan skabes flere, bedre g mere fleksible kulturtilbud, eksempelvis med arealptimering, øget tilgængelighed via selvbetjeningsløsninger, samlkalisering g bedre udnyttelse af uderum. Samlet set er der identificeret metder g gde cases, sm kan inspirere kmmuner g museer til at udvikle driften af kulturejendmme i de kmmende år. Erfaringen viser, at der sm ftest er ptentiale fr at udnytte bygningsmassen bedre, end det sker i dag. Fretag knkrete analyser af anvendelsen g den knkrete brug Anvend digitale værktøjer fx space management systemer sm støtteværktøj Udnyt bygningen ver døgnet øget tilgængelighed med hjælp fra bkingsystemer g intelligent styring Samlkalisering med flere brugere, sm deler bygninger g faciliteter rummer frdele men øger behvet fr at udvikle gde rganisatriske g administrative mdeller. Udearealer har ptentialer fr bedre udnyttelse Bedre tilgængelighed fr handicappede g brugere med funktinsnedsættelse efterspørges Kvalitative data fra analysens spørgeguide kan bidrage til at synliggøre, hvr der kan sættes ind i frhld til at generere nye multifunktinelle udearealer g udnytte ptentialer i nærmrådet. Læs mere i kapitel 8. 8

9 4 Terien: strt besparelsesptentiale Udver at udgøre en værdiskabende ramme m de aktiviteter, de rummer, så repræsenterer Danmarks kulturbygninger gså en enrm øknmisk værdi. De kmmunale ejendmme i Danmark blev i 2008 skønnet til at repræsentere en værdi på i alt 190 mia. kr. frdelt på 30 mi. m 2 g ejendmme. Der bruges årligt ca. 2,62 mia. kr. til vedligehldelse af bygninger, eksklusiv anlægsudgifter, udgifter til ejendmsadministratin (skatter, frsikringer mm) samt pasning g renhld. Så stre tal betyder, at selv beskedne sparetiltag, kan generere stre summer i et helhedsbillede, g en række undersøgelser viser, at der er penge at spare. Der er et strt ptentiale fr besparelser på ejendmsmrådet ved at investere g priritere udgifter til drift g vedligehld. En analyse fra Indenrigs- g Øknmiministeriet udarbejdet af KORA viser, at der er et besparelsesptentiale i kmmunale ejendmme på mellem 9 g 13 mi. kr. i hver kmmune i analysen. At skabe g udnytte sådanne besparelser kræver en langsigtet indsats, viden g verblik ver bygningsmassen samt en strategisk tilgang til ejendmsmrådet. Figur 1. Diagram ver FM-ydelser. Kilde: Håndbg i Facilities Management, Per Anker Jensen Og ved efterfølgende at sammentænke alle de ejendmsrelaterede ydelser, gså kaldet Facilities Management 4 (FM), kan man skabe effektiv ejendmsdrift. Fælles definitiner g metder Både tidligere rapprter g prjekter peger på et behv fr at indsamle mere viden m ejendmsmrådet både på det ffentlige g det private mråde, men gså på at udvikle fælles definitiner fr nøgletal g datastrukturer, så man kan sammenligne sig med andre bygningsejere. På et seminar i fråret 2014 afhldt af Bygherrefreningen i samarbejde med freningen Dansk Facilities Management Netværk (DFM) g DTU pegede deltagerne på netp ngle af disse temaer sm udfrdringer fr ejendmsbranchen. I dag er der kun få sm på natinalt plan indsamler nøgletal, herunder DFM Benchmarking 5. Inspiratin til nøgletal i denne analyse er hentet såvel fra DFM, men gså fra tidligere udarbejdede rapprter. Ingen af nøgletallene i analysen er udbredte sm metder hverken hs ffentlige eller private bygningsejere. Arealfrvaltning Space management: Indretning Arealudnyttelse Behvsanalyser Prgnser Scenarier Flytning Inventar Prteføljemanagement (ejendm) Beslutninger: Køb/Salg Eje/Leje Investering Finansiering Byggeri Strategier, fr eksempel prtefølje, udbud, miljø Facilities Management Styring g verblik: nøgletal, budget g krdinering Drift Frsyning Renhld Administratin Vedligehld Services Driftsherrefunktin Nybyggeri Ombygning Renvering Tilbygning Bygherrefunktin Strategisk Taktisk Operatinelt Andre udfrdringer er håndtering af bygningskarakteristika, rganisatinernes manglende verblik ver bygningsmassen samt variatiner i beregning af bygningsarealer. 4 Facilities Management er et fagmråde, der handler m at ptimere g styre pgaver der støtter p m kernevirksmheden. 5 DFM Benchmarking pgør nøgletal på ejendmsmrådet fr sine medlemsvirksmheder. 9

10 Omkstninger i et langsigtet perspektiv Bygning g bygningsdrift udgør kun en lille, men væsentlig del af de samlede mkstninger i en bygning. Mdellen Be valuable 6 illustrerer, hvrdan de samlede udgifter set ver et 20- årigt perspektiv frdeler sig i frhld til pførelses- g driftsmkstninger i frhldet 1:3:30. Det vil sige, at når man investerer 1 kr. til pførelse af en bygning, kster det 3 kr. at drive den, men 30 kr. at betale løn mm til de medarbejdere g den prduktin, sm er i bygningen. Mdellen viser, at den indledende mkstning ved at investere i bygninger g driften heraf, kun udgør en lille del af de samlede mkstninger, men er afgørende fr de aktiviteter bygningen rummer g fr de plevelser g den værdi g det afkast, der genereres. I andre udgaver af mdellen pgøres det tilsvarende frhld til 1:5: Prprtinerne vil variere i frhld til fr eksempel bygningstype, brug g hvrdan bygningen er drevet. Figur 2. Mdellen 'Be valuable', hvr mkstninger til henhldsvis pførelse, bygningsdrift g de samlede mkstninger kan pgøres i frhldet 1:3:30 'Be valuable' Opførelse Bygningsdrift Samlede udgifter Pinten er, at de samlede mkstninger repræsenterer den væsentligste mkstning i en bygnings levetid g det største ptentiale fr værdiskabelse. Indsatser på bygningen g investeringer hertil bør derfr gså ses i tæt sammenhæng med den brug g værdiskabelse, sm sker i bygningen ver tid. Derfr bør der altid fretages ttaløknmiske betragtninger g andre helhedsrienterede vervejelser på bygningsmrådet, sm denne rapprt gså vil kmme med knkrete frslag til. 6 Be Valuable - A Guide t Creating Value in the Built Envirnment af Richard Saxn. Cnstructin Excellence (2005). En mdel sm synliggør sammenhængen mellem anlægs-, drifts- g samlede udgifter fr en bygning set ver et 20-årigt livsperspektiv i frhldet 1:3:30. 7 En tilsvarende mdel sm udkm i 1998 af Ryal Academy f Engineering (GB) i rapprten The Lng Term Cst f Owning and Using Buildings hvr i frhldet var pgjrt sm1:5:

11 5 Prces g metde Prjektet er gennemført sm et udviklingsprjekt i samarbejde mellem Kulturstyrelsen, Bygherrefreningen g tre kmmuner g t museer, sm hver har bidraget med cases g datainput. De medvirkende kmmuner g museer er Greve Kmmune, Hjørring Kmmune, Randers Kmmune, Museum Llland-Falster, g Øhavsmuseet. Sm grundlag fr prjektgruppens arbejde er der udviklet hypteser, sm udgangspunkt fr valg af data, analyser, cases g metder. De væsentligste hypteser er, at: kulturbygninger repræsenterer et ufrløst ptentiale der kan pnås mere kultur fr pengene ved at udnytte bygningsmassen bedre. der efterlyses metder til at priritere imellem udgifter g attraktive kulturtilbud altså et ønske m at kunne vægte andet end traditinelle nøgletal. Data Frmålet med at indsamle data har dels været at kunne præsentere analyser af bygningsmassen i de medvirkende kmmuner g dels at udvikle en metde til brug fr andre kmmuner g museer. Parametrene i datagrundlaget er afgrænset i følgende struktur: Stamdata fr eksempel pførelsesår g år fr større renveringer, m- g tilbygning, bevaringskategri etc. Tilstandsvurderinger bedømmelser af bygningens tekniske tilstand på en skala fra Er udarbejdet på baggrund af byggeteknisk viden. Nøgletal fr eksempel arealer, frbrugstal g udgifter til drift. Kvalitative vurderinger - indsamlet via spørgeguides g indehlder en kmbinatin af kmmentarer i prsa g bedømmelser af 9 parametre med fkus på de plevede parametre g brugerne. Data tager udgangspunkt i andre nøgletalsindsamlinger, brtset fra de kvalitative vurderinger, sm er udviklet i dette prjekt. Data er samlet i en database her et Excel-ark. Herfra er der lavet udtræk til følgende værktøjer: Et versigtsark de væsentligste hvedpunkter fra dataarket præsenteres i verskuelig frm Bygningsdelskrt ark med mere detaljerede infrmatiner på hver bygning, stamdata, nøgletal, udtræk fra de kvalitative data. 360 værktøj, sm visualiserer udvalgte data på en enkelt bygning i grafisk frm Knklusinerne i rapprten er lavet på et begrænset statistisk grundlag g er derfr så vidt muligt underbygget af flere kilder. Data g nøgletal i rapprten skal ses sm indikatrer, g er frbundet med en række usikkerheder. Den videre brug Målet er, at værktøjerne i prjektet skal være ffentligt tilgængelige i en bearbejdet frm. Metderne i prjektet vil være værdifulde at få udbredt sm arbejdsmetder, så langt flere bygningsejere vil kunne arbejde struktureret med dataindsamling g herefter anvende det sm grundlag fr ejendmsprteføljestyring. Bygningsejerne kan nøjes med at anvende dele af materialet g fr eksempel indsamle dele af nøgletallene eller udarbejde tilstandsvurderinger på et verrdnet niveau. Det afhænger af ambitinsniveau g ressurcer. Dette materiale giver dg mulighed fr at bygningsejere, herunder kmmuner g museer, kan få adgang til en 11

12 datastruktur sm gør det muligt at skabe verblik i egen rganisatin g hvis det udbredes at sammenligne sig med andre. I kapitel 7 er der flere anbefalinger til, hvrdan man kan arbejde mere strategisk med ejendmsprteføljestyring g dataindsamling. 12

13 6 Empirien Et billede af kulturens bygninger Fr at kunne kmme med knkrete anbefalinger til pririteringer af investeringerne har vi indsamlet data fra tre kmmuner g t museer, der tilsammen dækker 42 kulturbygninger 8. Analysen afspejler sm udgangspunkt de bygninger, sm mdtager støtte fra staten. I styregruppen blev det dg besluttet at udvide analysen til generelt at dække bygninger til kulturelle frmål fr at pnå viden fra et større felt af bygninger. Bygningerne repræsenterer et udsnit inden fr kategrierne: Museum/Udstilling Magasin Kulturhus/Frsamlingshus Teater/kncert Biblitek Sprt Administratin Mange kmmuner er allerede i gang med at skabe verblik ver tilstanden g driften af deres kulturbygninger. Datagrundlaget er det første skridt til at kunne træffe kvalificerede beslutninger, der kan udvikle ejendmmene g på sigt reducere driftsudgifterne. Generelt er der et efterslæb på vedligehldelsesmrådet i den ffentlige bygningsmasse, sm det er dkumenteret i tidligere rapprter. Det gør sig gså gældende fr kulturbygningerne i denne analyse. Kulturens bygninger adskiller sig imidlertid fra andre bygningstyper ved at være mere frskellige i frhld til størrelse g bygningskarakter 9, g ved at rumme frskellige typer af institutiner g/eller funktiner, der br i samme bygning. Dertil kmmer at der fte følger et særligt ansvar fr kulturarven med i frm af bevaringsværdige bygninger, sm landbrugsmuseer, frilandsmuseer eller andre typer af kulturbygninger med mange små enheder, eller hvr bygningen i sig selv er museumsgenstand. Tilsammen skaber disse frhld en øget kmpleksitet fr kulturens bygninger. Dette frhld kunne frventes at give sig udslag i højere driftsudgifter. Sammenlignes der med DFM ser det dg ud til at kulturbygninger er sammenlignelige med den øvrige ejendmsprtefølje. Dette frhld burde dg blive efterprøvet i større skala med et mere mfattende datagrundlag. Derfr er nøgletal værdifulde Analyserne g dataindberetningerne giver væsentlig viden m bygningsmassen i de enkelte kmmuner g på de enkelte ejendmme. Især hvis nøgletal pgøres ver en årrække g hs flere bygningsejere, vil de blive effektive sm indikatrer fr ptimeringsmuligheder. Erfaringen fra DFM Benchmarking er, at nøgletal især bidrager til læring g til at pdage ptentialer i bygninger hs den enkelte bygningsejer. Nøgletallene kan gså bruges til benchmarking med andre, men både resultater fra KORA-rapprten g DFM Benchmarking understreger, at data pgøres frskelligt hs frskellige bygningsejere, g at der derfr altid bør være et frbehld fr sammenlignelighed i data. Erfaringerne er de samme i denne analyse. 6.1 Sådan ser nøgletal ud i analysen De 42 bygninger frdelt på tre kmmuner g t museer er blt et lille udvalg af kulturbygninger 10. Hjørring har det det største driftsareal g det største antal bygninger efterfulgt af Randers g Greve Kmmune. De t museer er naturligt de mindste, hvraf Øhavsmuseet er den eneste enkeltstående bygning i pgørelsen. 8 Datamængden er ikke mfattende, g resultaterne skal derfr tages med et vist frbehld. Alligevel indikerer tallene hvrdan bygningerne i denne analyse perfrmer sammenlignet med tidligere undersøgelser. 9 I henhld til KORA rapprten fra Af hensyn til ensartethed g sammenlignelighed valgte de at afgrænse analysen til daginstitutiner, flkeskler g administratinsbygninger. Bygninger til kultur- g fritidsfrmål blev fravalgt, frdi de angives sm sværere at sammenligne. 10 Fr Øhavsmuseet g Museum Llland-Falster udgør de valgte bygninger kun en mindre del af den samlede prtefølje. Dette gælder gså fr de tre kmmuner, der har valgt de bygninger sm de ønskede at få analyseret. Greve Kmmune er de eneste, der repræsenterer kategrien sprt. 13

14 Figur 3. Antal af bygninger samt kvadratmeter i analysen frdelt på kmmuner g museer i analysen. Kmmuner g Museer Antal bygninger/ ejendmme Driftsareal - m 2 Øhavsmuseet Greve Kmmune Museum Llland-Falster Hjørring Randers Hvedttal Sm det fremgår af figur 3, er der str frskel på hvr mange bygninger/ejendmme g kvadratmeter de enkelte medvirkende har valgt at indberette. Sammenhængen mellem bygning g ejendm har været en kmpleks størrelse i analysen. Udfrdringerne gennemgås i afsnit 7.2 figur 17 g dækker ver, at ngle data er på ejendmsniveau (ejendmsmatriklen), mens andre er på bygningen. Tallene i figuren repræsenterer derfr gså begge dele g dette kan have indflydelse på hvrdan fr eksempel Greve g Randers med kun 7 bygninger/ejendmme har næsten 5 gange større areal end Museum Llland-Falster med 6 bygninger/ejendmme. I nedenstående figur ses, at anvendelsen frdeler sig ngenlunde jævnt på især 5 af anvendelsesmråderne i indberettede kvadratmeter. I Kulturhus/Frsamlingshus (22%), Teater/kncert (20%), Museum/Udstilling (14%), Sprt (15%) g Bibliteker (14%). Musikskler udgør 8% af arealet i analysen, g kun 1 % er en enkelt bygning til administratin fr kulturfrmål. Figur 4. Primær anvendelse af bygninger i analysen i prcent af samlet antal kvadratmeter frdelt på kmmuner g museer i analysen Teater, kncert 20% Administratin 1% Biblitek 14% Sprt 15% Kulturhus, Frsamlingshus 22% Musikskle 8% Museum/Udstilling 17% Magasin 3% 14

15 Anvendelse af kulturens bygninger i analysen Det har ikke været muligt at belyse den detaljerede anvendelse af bygningsmassen, da en krtlægning af arealudnyttelsen kræver registrering af faciliteter helt ned på rumniveau g deres anvendelse ver tid. Bygningsarealer er registreret ud fra data i BBR 11 g arealgrundlaget er frdelt på primær anvendelse. 26 af bygninger benyttes til flere frskellige frmål g understøtter således frskellige funktiner. De t figurer herunder viser, hvrdan anvendelsen frdeler sig på kmmunerne g museerne i undersøgelsen. De t museer er pgjrt i figur fr sig, da arealerne er nget mindre end fr kmmunerne. Figur 5. Arealer i analysen frdelt på anvendelse samlet antal m 2 i analysen er m 2 Administratin Kulturhus, Frsamlingshus Museum / Udstilling Sprt Biblitek Magasin Musikskle Teater, kncert Magasin Museum / Udstilling Greve Kmmune Hjørring Randers 0 Øhavsmuseet Museum Llland-Falster Umiddelbart indikerer søjlerne en priritering af kultur- g fritidsindsatser i de tre kmmuner, hvr Greve markerer sig med arealer til sprt, Hjørring på bibliteker g museer, samt Randers på Kulturhuse g teater/kncert. Bygningerne er kategriseret efter den primære aktivitet, men de repræsenterer fte flere frmål, så kategrierne er ikke entydige, men kan rumme flere af de andre kategrier. Derfr skal man være frsigtig med at tlke på anvendelsen i analyserne. Ligeledes er Greve Kmmune den eneste af de medvirkende, der har valgt at indberette sprtsanlæg, frdi de rganisatrisk hænger sammen med fr eksempel aktiviteter i brgerhuse, g frdi kmmunen ønskede at undersøge ptentialerne i disse bygninger. Med en udbygget datamængde giver figurerne dg en mulighed fr at se, m arealer afspejler de aktiviteter g indsatser, man gerne vil priritere i en kmmune. Fr museerne er anvendelsen ikke detaljeret yderligere, men de ville i en undersøgelse frmentlig ligeledes have glæde af at analysere på frskellige publikumsrettede aktiviteter samt andelen af administratin g magasiner. 11 Der er påvist visse usikkerheder ved arealerne i BBR, g det er bygningsejerens frpligtelse at indberette krrekte data til BBR. Det er imidlertid et sammenligneligt grundlag. 15

16 I de efterfølgende afsnit gennemgås ngle af de verrdnede nøgletal fra analysen: Tilstandsvurderinger, udvalgte nøgletal på drift samt kvalitative data. I de efterfølgende kapitler g afsnit indgår data yderligere i analyser på udvalgte temaer. 6.2 Bygningernes tilstand Tilstanden af ejendmmene er bedømt af byggeteknikere i kmmunerne g på museerne. Metden fr tilstandsvurderinger g vægtning er hentet fra 2008-rapprten m Ejendmsadministratin i kmmuner g reginer, g data er derfr sammenlignelige med gennemsnittet af de kmmunale ejendmme i den daværende undersøgelse. Nedenstående diagram viser tilstandsvurderinger i denne analyse frdelt på de deltagende kmmuner g museer samt sm gennemsnit. Samlet set er kulturbygningernes tilstand bedømt til mellem 50 pint g 75 pint i en tilstandsbedømmelse. I 2008-rapprten lå ejendmmene på et niveau mellem pint af 100 mulige Figur 6. Diagram ver tilstanden på ejendmmene i analysen, sm gennemsnit frdelt på kmmuner g museer g sm samlet gennemsnit Tilstandsvurderinger bedømt Gennemsnit frdelt på kmmuner g museer Øhavsmuseet Greve Kmmune Museum Llland-Falster Hjørring Randers Hvedttal Vi kender ikke udviklingen af tilstanden i bygningerne fra 2008-rapprten, men brtset fra det, er kulturbygningernes vedligehldelsestilstand tilsyneladende altså på samme niveau sm de øvrige kmmunalt ejede bygninger. Det vil sige, at bygningerne i denne analyse kan frventes at have tilsvarende udfrdringer med fr eksempel efterslæb på vedligehldelse samt niveau fr udgifter til vedligehldelse g energi. De verrdnede gennemsnit i figuren dækker dg ver, at de enkelte bygninger i analysen (bygningsniveau) varierer i tilstand fra et minimum på 16 til et maksimum på 90. I skemaet er Øhavet kun repræsenteret ved en enkelt ejendm, sm ligger på 41 pint. Der er altså, når man dykker længere ned i tallene, stre udsving, sm repræsenterer både bedre, men gså meget ringere bygninger end gennemsnittet. De detaljerede tilstandsbedømmelser vil være synlige i analysens verbliksark samt indgå i bedømmelser af handlemuligheder på de enkelte bygninger i de senere afsnit. Derudver er det muligt at specificere detaljerede parametre fr tilstandsbedømmelserne. I nedenstående figur ses parametrene sm en ikke-vægtet pgørelse på de fire underkategrier i tilstandsbedømmelsen: Teknisk tilstand, dvs. klimaskærmen (knstruktin, tag g facade), indvendig tilstand g tekniske installatiner, det fysiske arbejdsmiljø, herunder indeklimafrhld samt pfyldelse af brandkrav i bygningsreglementet g en vurdering af funktinaliteten. 16

17 Figur 7. Tilstand frdelt på ikke-vægtede parametre på en skala fra frdelt på kmmuner g museer Tilstandsvurderinger - Gennemsnit frdelt på kmmuner g museer Teknisk tilstand Fysisk arbejdsmiljø tilstand Opfyldelse af Bygningsreglement Funktinalitet Øhavsmuseet Greve Kmmune Museum Llland-Falster Hjørring Randers Hvedttal Diagrammet viser, at selv m ingen gennemsnitligt screr meget højt på enkelte parametre, hvrdan fr eksempel Øhavsmuseet har en meget lav bedømmelse af bygningernes tekniske tilstand (Bygningens klimaskærm g tekniske installatiner især) på 41 pint. Tilsvarende har Greve Kmmune g Museum Llland- Falster bedømmelser på mkring 68 pint. Også på funktinalitet screr Øhavsmuseet gennemsnitligt lavt med 46 pint, hvr Greve Kmmune tpper med 76 pint. Det er altså muligt at se på enkelte parametre g finde ud af, hvr der med frdel kan sættes ind, g hvad en eventuel indsats kan fkusere på. Der er til denne analyse udviklet en vejledning til tilstandsvurderinger se kapitel 12. Næste skridt i frbindelse med at registrere tilstandsniveauet vil være en prissætning af renveringsbehv, der giver et billede af, hvad der skal til fr at løfte tilstanden/værdien til det ønskede niveau. Derudver vil et estimeret renveringsbehv være en mere præcis indikatr fr indsatsmråder g et gdt udgangspunkt fr businesscases på både enkelte bygninger g på tværs af en ejendmsprtefølje (masterplan). 6.3 Nøgletal Bygningsdrift Frhldet mellem samlede udgifter g bygningsdrift i analysen I undersøgelsen er frhldet mellem udgifter til bygninger g de samlede udgifter til institutinerne analyseret. I nedenstående figurer illustreres dette frhld dels vist i frbrug i kr. pr. år (figur 8) g dels sm en prcentvis sammenhæng (figur 9). Museum Llland-Falster er her indberettet sm samlede udgifter på alle bygninger. I øvrige dele af analysen er en del af museets bygninger pgjrt med selvstændige nøgletal fr bygninger. I figur 8 ses det, hvrdan udgiftsniveauet er meget frskelligt på de 17 bygninger g de årlige institutinsbudgetter varierer fra mkring kr. til 41 mi. kr. (Museum Llland-Falster). En bedre mulighed fr at sammenligne frbrug til ejendmme ses i figur 9, hvr de prcentvise andele af bygningsudgifter i frhld til institutinsudgifter er angivet. De indberettede institutiner varierer her i frbrug til bygninger fra 5% til 72% af de samlede institutinsudgifter. T bygninger ligger på 100% - årsagen til dette er, at disse bygninger kun mdtager tilskud til bygningsdrift, g er ellers drevet af frivillige kræfter. 17

18 Figur 8. Bygningsudgifter g samlede institutinsudgifter i kr. pr. år Bygningsudgifter Samlede institutinudgifter Figur 9. Bygningsudgifter i prcent af samlede udgifter

19 Det har ikke været muligt at finde sammenlignelige tal fr andel af frbrug til bygninger set i frhld til institutinsdrift. I andre nøgletalsreferencer kendes imidlertid et nøgletal, sm sammenligner driftsudgifter med ejendmsværdien (DFM). Dette frhld er fr bygningerne i analysen illustreret i figur 10. Samlet set er bygningernes udgifter til bygninger i prmille af ejendmsværdien 86 kr. g det tilsvarende tal fra DFM er 92 kr. Der er altså brtset fra Øhavsmuseets ene bygning ikke ngle af de medvirkende kmmuner g museer, der ligger højere på de indberettede bygningsudgifter, set i frhld til sammenlignelige tal fra DFM nøgletal. Det vurderes, at en del af frklaringen på det meget høje tal fr Øhavsmuseet skyldes en ufrhldsmæssig lav ejendmsvurdering i BBR, uden at dette dg er bekræftet. Flere ejendmsejere har dg erfaringer med, at BBRs plysninger kan indehlde upræcise eller ikke pdaterede data. Figur 10. Årlige driftsudgifter til vedligehldelse g energi sm prmille af ejendmsværdien Energi/ejendmsværdi Vedligehldelse/ejendmsværdi 50 0 Øhavet Greve Llland Falster Museum Hjørring Randers Ttal DFM 19

20 Særligt m museerne udgiftsniveauer Målet med det følgende er at give et verblik ver fem museers bygningsudgifter fr at indkredse m, der er ngle museer, der får mere fr pengene. Baggrunden fr valget af bygninger vil fremgå af en uddybningen i bilag 10.1 g Ikke alle museernes bygninger er mtalt, men udgifterne indgår i nedenstående versigtstabel Omsætning kr. Bygningsdrift % af msætning Omsætning kr. Bygningsdrift % af msætning Omsætning kr. Bygningsdrift % af msætning Antal besøgende Museets navn Vendsyssel Kunstmuseum * Vendsyssel Histriske Museum Øhavsmuseet Museum Llland-Falster Greve Museum *Fradrages bygningsfndens tilskud, bliver bygningsdriftens andel af msætningen ufrandret i 2011, men 13% i 2012 g 16% i 2013 Bemærkninger: Vendsyssel kunstmuseum: Bygningen ejes af en fnd, hvr til der fra 2012 betales leje i verensstemmelse med markedslejen. Museum Llland-Falster: Museets samlede msætning er ekstrardinær str pga. de arkælgiske undersøgelser i frbindelse med Femernfrbindelsen. Greve: Løbende vedligehldelse afhldes af museets budget, mens større arbejder afhldes af kmmunen. Kilder: Øknmiplysninger er plyst af det enkelte museum til Kulturstyrelsen. Besøgstallene er fra Danmarks Statistik. Definitin af udgifter til bygningsdrift Prcentdel af museets samlede udgifter i kalenderåret anvendt til husleje/priritetsgæld, ejendmsskatter, bygningsdrift g pleje af udendørsarealer. Til udgifterne henregnes husleje, vedligehldelse af bygninger, installatiner g udendørsarealer samt skatter, frsikringer, el, varme, alarmsystemer, telefn g IT-frbindelser. Lønudgifter til museets egne medarbejdere beskæftiget med bygninger g udendørsarealer medregnes. Udgifter til museumsbygninger Der er frskel på de midler, statsanerkendte museer anvender på bygningsvedligehldelse g drift af bygninger. Spørgsmålet er, i hvr høj grad det er udtryk fr frskelle i regnskabspraksis g ejerskab, eller m det snarere er udtryk fr frskelle i brugen af bygningerne. Tal fr 2012, sm museerne har plyst til Kulturstyrelsen, viser, at ngle museer ikke har udgifter til bygninger, typisk frdi bygningerne vedligehldes af kmmunen, mens andre museer anvender p md halvdelen af deres budget på bygningerne. Da museerne typisk enten er selvejende institutiner eller i kmmunal eje, kan bygningsdriften i større eller mindre udstrækning være bgført under kmmunens ejendmsfrvaltning (g dermed ikke fremgå af museets regnskab). Derudver er der gså fte tale m frskellig regnskabspraksis. Dette er søgt krrigeret i tabellen, dg med nedenfr nævnte undtagelser. Blandt de deltagende museer anvender Vendsyssels Kunstmuseum 45 % af den samlede msætning til bygninger i 2012, mens de øvrige museer anvender mellem 15 % g 6%. Kunstmuseets høje andel skyldes imidlertid, at bygningen ejes af et fnd, hvrtil museet betaler husleje fastsat efter markedsprisen. Men fnden støtter museet. Hvis tilskuddet fratrækkes, kmmer andelen af den samlede msætning, der bruges på bygninger, ned på 13 %. Det museum, der tilsyneladende anvender den mindste andel af msætningen på bygningsvedligehldelse g -drift er Museum Llland Falster (6%). Det skyldes museets ekstrardinære høje msætning i 2012 sm følge af de arkælgiske undersøgelser i frbindelse med Femernfrbindelsen. Det skal gså bemærkes, at Greve Kmmune afhlder en del af udgifterne til bygningsvedligehldelse på Greve museum. Desuden er det værd at bemærke, at det faktiske behv fr bygningsvedligehldelse ikke behøver 20

21 at fremgå af de planlagte eller gennemførte investeringer, g at der er frhldsvis stre årlige udsving i udgifterne til bygningerne. Tages der hensyn til disse frskellige frhld, tyder det på, at de fem museer bruger ngenlunde den sammen andel af msætningen på bygnings drift g vedligehldelse, g at Øhavsmuseet g Museum Llland-Falster inden fr dette niveau har de relativt set højeste udgifter til bygningsvedligehldelse g -drift. Dette stemmer verens med, at de t museer har bygninger med meget høje driftsmkstninger pgjrt pr. m 2, nemlig staldmestergården i Nykøbing g Den Gamle Gård i Faabrg. 6.4 Udgifter til bygningsdrift g energi Ser man på nøgletal fr driftsudgifter pgjrt sm henhldsvis vedligehldelsesudgifter g udgifter til energi 12 g sammenligner med DFMs nøgletal, ses det, at niveauet i analysens nøgletal sm gennemsnit ikke ligger ver referencenøgletallene, brtset fra den ene ejendm i Øhavsmuseet, sm ligger ver gennemsnit fr vedligehldelsesudgifter. Udgifter til vedligehldelse ligger ttalt set gennemsnitligt på 86 kr./m 2 i analysen md et DFM-nøgletal på 216 kr./m 2. Tilsvarende er udgifter til energi ttalt set 131 kr./m 2 i analysen, mens tal i DFM-nøgletal er 141 kr./m 2. Figur 11. Årlige udgifter til vedligehldelse g energifrbrug pgjrt i kr./m 2 Vedligehldelse/m² Frbrug/m² Tallene fr de enkelte bygninger (bygningsniveau) i analysen repræsenterer dg et større spænd, idet driftsudgifter på bygningerne varierer fra 46 kr./m 2 til 607 kr./m 2. Én frklaring på de frhldsvis stre variatiner på især vedligehldelse skyldes, at denne type udgifter varierer fra år til år på den enkelte bygning. Typisk pririteres vedligehldelsesmidler frskelligt fra år til år, afhængig af behvet på bygningen. Et højt tal på en enkelt ejendm behøver derfr ikke at være udtryk fr et fr højt generelt udgiftsniveau, men kan skyldes, at der i det pågældende år er gennemført flere vedligehldelsespgaver I denne pgørelse dækker vedligehldelsesudgifter henhldsvis udvendig g indvendig vedligehldelse samt udgifter til tekniske installatiner. Udgifter til energi udgør her el, vand g varme. Årlige udgifter i kr./m 2. Frbehld fr statistisk materiale DFM baseres på 37 bygninger fr frsyningstal g kun 13 fr vedligehldelsestal. 13 Både denne analyse g de førnævnte er således et udtryk fr et øjebliksbillede, idet de kun indehlder data fr et enkelt år. 21

22 Opgørelse på bygningens alder Man kunne frvente at udgifterne til vedligehldelse falder, j nyere bygningerne er på grund af nyere materialer, højere isleringsevne mm. I figur 12 kan man se de enkelte bygninger sm punkter. X-aksen er bygningens alder, mens Y-aksen er årlige driftsudgifter pr m 2. Her fremgår de stre udsving i bygningsudgifter tydeligt, sm det gså blev indikeret i fregående afsnit, hvr spændet i driftsudgifter varierer fra 46 kr./m 2 til 607 kr./m 2. Figur 12. Driftsudgifter til vedligehldelse g energi/m2 set i frhld til bygningens pførelsesår Driftsudgifter/m 2 /Opførelsesår Samlet set er der en svagt faldende tendens til lavere udgifter på nyere bygninger. Islerer man bygninger pført efter år 1800, hvr der er flest bygninger repræsenteret i analysen, viser diagrammet en anden histrie, med en meget svag tendens til at det samlede frbrug stiger i takt med pførelsesåret. Figur 13. Driftsudgifter til vedligehldelse g energi/m 2 set i frhld til bygninger pført efter 1800 Drift g frbrug/m2 Lineær (Drift g frbrug/m2) samlet frbrug/m Opførelsesår Sm det fremgår af figur 13 er der ikke ngen klar krrelatin mellem bygningens alder g udgiftsniveau, men med en større datamængde, ville man måske få et klarere billede af sammenhængen mellem alder g udgifter. Tendensen repræsenterer et kmplekst billede g der er mange faktrer, sm kan have indflydelse på udgiftsniveauet på en enkelt ejendm ud ver alder, har gså åbningstid, antal brugere g aktiviteter i bygningen en str indflydelse på nøgletallet. Kvaliteten af materialer er ligeledes afgørende fr vedligehldelsesudgifter, så en nyere bygning udført i lette materialer kan have højere driftsudgifter end ældre bygninger udført i murværk g med tegltag. Helhedsrenveringer af ældre bygninger kan gså have en psitiv effekt på udgifterne til både vedligehldelse g energi g både nedbringe driftsudgifter g skabe øget kvalitet fr brugerne. 22

23 Opgørelsen er dg interessant sm indikatin på, at ngle bygninger har ufrhldsmæssige høje udgifter, g at det fr bygningsejeren vil være hensigtsmæssigt at undersøge årsagerne til det højere udgiftsniveau yderligere. Driftsudgifter frdelt på brugere En anden måde at pgøre udgifter på er at se på frhldet mellem driftsudgifter g antal brugere. Dette nøgletal giver en indikatin af, hvr gdt bygningen - g det sm sker i bygningen - fungerer. Der er ikke umiddelbart kendskab til referencenøgletal, sm kan sammenlignes. Dg har DFM nøgletal ngle tilsvarende pgørelsesmetder, g især nøgletal fr bygningsdrift/antal medarbejdere på administratinsbygninger er et anvendeligt nøgletal til at pgøre arealfrbrug pr. ansat på en institutin. På især administratinsbygninger er nøgletal fr antal medarbejdere pr. m 2 interessant g et meget simpelt nøgletal at benchmarke. Det vurderes dg gså at tallet fr areal pr. bruger i kulturbygninger er interessant fr både beslutningstagerne i kmmunerne g fr institutinsledere. Nøgletallet giver mulighed fr at vurdere, m der skal pririteres indsatser Figur 14. Driftsudgifter til vedligehldelse g energi pgjrt pr. bruger 14 Driftsudgifter/m2/antal brugere I figuren venfr vises bygningerne sm grå punkter. På X-aksen vises årligt antal brugere på institutinen g på Y-aksen årlige driftsudgifter pr. m 2. I figuren ses en svag tendens til at bygningsdriftsudgifter stiger med antallet af brugere, men gså her er data så svingende, at tendensen ikke skal tages sm mere end en indikatin. Der er fr eksempel stre udsving i antal besøgende i de indberettede bygninger samtidig med stre udsving i driftsudgifter. Bygningerne varierer fra stre kncert- g sprtsbygninger med mkring besøgende pr. år til små frenings- eller udstillingslkaler med ganske få brugere. Datamængden ikke str nk til at vise en tydelig sammenhæng i tallene, g det har ikke været muligt at undersøge sådanne sammenhænge, men der er ptentiale i at undersøge et større datagrundlag. Der er flere mulige frklaringer på udgiftsniveauer. Der kunne være en sammenhæng mellem stigende energifrbrug g stigende frventningerne til vedligehldelsesniveauet i takt med, at man tiltrækker flere brugere, eller at større institutiner medfører lavere på administratinsmkstninger. Vi kan altså ikke knkludere entydigt på sammenhængen mellem antal brugere g driftsudgifter på denne baggrund. Det er dg stadig interessant at pgøre nøgletallene g anvende dem sm indikatrer fr mere dybdegående analyser på den enkelte ejendm. 14 I diagrammet er ikke medtaget magasinbygning uden brugere 23

24 Nøgletal på antal brugere kan bidrage til at perspektivere viden m bygninger i en pririteringsøvelse fr bygningsejerne/beslutningstagerne. I den sammenhæng kan et højt udgiftsniveau på en bygning pvejes af flere tilfredse brugere. 6.5 Kvalitative data I analysen er der udviklet en spørgeguide til at afdække kvalitative data m bygningerne g efterfølgende gennemført interviews med brugerne. De kvalitative data giver brugernes vurdering af bygningens kvaliteter på 9 frskellige parametre, fr eksempel arkitektnisk kvalitet, tilgængelighed, indeklima g ptentiale fr udnyttelse af nærmråder. De kvalitative data supplerer de tekniske vurderinger g frbrugstal g giver et bredere billede af bygningens kvaliteter g udfrdringer. De kvalitative data består dels af brugernes tilbagemeldinger i prsatekst, men gså af en bedømmelse i pint fra 0-100, sm det gså er anvendt i tilstandsvurderingerne. Metden gennemgås nærmere i afsnit 7.3. Spørgeguiden er udviklet, så den genererer mere viden m brugen herunder gså de udfrdringer g ptentialer, sm brugerne ser. Spørgeguiden har derfr både givet input til nøgletal, men har gså bidraget med nye vinkler på brugernes plevelse af bygningen i brug. I figur 15 ses et gennemsnit af de samlede kvalitative vurderinger frdelt på kmmuner g museer. Samlet set ligger alle ver middel fra pint, set sm et gennemsnit af alle indberettede bygninger. Figur 15. Diagram ver kvalitative vurderinger på ejendmmene i analysen, sm gennemsnit frdelt på kmmuner g museer g sm samlet gennemsnit Kvalitative vurderinger bedømt Gennemsnit frdelt på kmmuner g museer Øhavsmuseet Greve Kmmune Museum Llland-Falster Hjørring Randers Hvedttal Samlet kvalitativ karakter I figur 16, hvr alle de underliggende parametre synliggøres, får man et mere nuanceret billede af de kvalitative bedømmelser. Hvert kvalitativt parameter angives med en farve g repræsenterer en værdi fra Kriterierne er ikke indbyrdes vægtet, g en samlet karakter fr en bygning vil derfr kunne nå p på 900 pint (9 parametre af max 100 pint). 24

25 Figur 16. Diagram ver kvalitative parametre frdelt sm gennemsnit på kmmuner g museer g samlet Øhavsmuseet Greve Kmmune Museum Llland- Falster Anvendelighed til frmålet Fleksibilitet - Generel anvendelighed Anvendelse, udearealer Arkitektnisk kvalitet Placering Indeklima - plevet Tilgængelighed - ligeværd Hjørring Randers Hvedttal Her ses udsving inden fr enkelte kategrier. På anvendelighed til frmålet varierer pintene fra pint, hvr Øhavsmuseet med en enkelt bygning er bedømt lavest. I ingen af kmmunerne g museerne er der en høj scre på fleksibilitet, hvr der gives fra pint, igen med Øhavsmuseet med den laveste karakter. Det ser altså ud sm m, at institutinerne ikke har de stre muligheder fr at indrette sig anderledes, end frmålet angiver, g det kan være en barriere fr nye tiltag. Der er str variatin i bedømmelsen af anvendelse af udearealer, hvr Øhavsmuseet screr højt med 90 pint. Det indikerer, at man her er rigtig tilfredse med udearealerne g brugen heraf. Mdsat vurderer Museum Llland-Falster kun deres udearealer til 43 pint altså med mulighed fr at frbedre arealerne eller udnytte dem anderledes. I bedømmelsen af den arkitektniske værdi har de t museer markant højere scre end kmmunerne - Øhavsmuseet 90 pint g Museum Llland-Falster 82 pint. Kmmunerne har en gennemsnitlig bedømmelse af deres bygninger på pint. Dette frtæller bl.a., at bygningsmassen i kmmunerne er af mere blandet karakter end de t museer, sm i væsentlig grad har histriske bygninger i analysen. Bedømmelsen af placering ligger alle ver middel med pint fra Det indikerer, at der gennemsnitligt set er en gd placering enten centralt i en by, med hensigtsmæssige ankmstmuligheder eller i et naturskønt mråde. Karakteren er interessant på de enkelte bygninger, hvr vurderingen af placering kan indgå i en samlet betragtning m initiativer i en udviklingssammenhæng. Indeklima er bedømt gennemsnitligt lige ver middel karakterer mellem pint. Den gennemsnitlige bedømmelse af tilgængeligheden varierer mere - fra 35 pint på Øhavsmuseet g 41 pint i Hjørring til 81 pint i Greve Kmmune - g indikerer, at der kan være udfrdringer at tage fat på fr at øge tilgængeligheden hs flere af de medvirkende. I bedømmelsen af ptentiale i nærmrådet har brugerne vurderet m der er mulighed fr udvikling i lkalmrådet samarbejde, udnyttelse af bygninger eller udearealer mm. Her ligger bedømmelserne ver middel fra pint g angiver et udviklingsptentiale, sm kan være interessant i en analyse af enkelte bygninger. 25

26 Hvis bygningsmassen fldes ud fr alle øvrige ejendmme, vil der ses en tilsvarende str variatin på de enkelte parametre. Det vil være fr mfattende i denne rapprt at synliggøre alle de sammenhænge, sm de kvalitative data kan have til andre data, men de indgår i et vist mfang i analyser i de efterfølgende afsnit g synliggøres i bygningskrt i bilagsmaterialet. Det er især på bygningsniveau, at de kvalitative data vil være værdifulde - sm et supplement til den tekniske viden i frhld til indsatsmråder g udviklingsptentialer på en bygning. Resultaterne af de kvalitative interviews Resultaterne af interviewene er interessante. Der er blandt andet et fkus på nye emner, der ellers ikke ville være afdækket, herunder at udnytte udearealer bedre, frslag m havsvømning, ridestier, udnyttelse af nærliggende industrimråde g m at etablere nye samarbejder eksempelvis med musikfreninger. Dette er afgørende i en prces, hvr udvikling af kulturtilbud handler m at evne at gå nye veje. Her ser man et knkret g enkelt værktøj, hvr et simpelt interview giver mange frmer fr utput g herunder en dialg mellem brugere g frvaltning/museum m udviklingsptentialer. Derudver giver flere brugerudsagn respns på brugen af bygningen g giver ny viden m bygningen, sm den pleves, fr eksempel ved at afdække indeklimaudfrdringer g ved at bedømme bygningen med andre øjne end en byggefaglig tekniker kan. Fr eksempel bedømmer brugerne i et tilfælde bygningens indeklima sm ringere end teknikerens bedømmelse på grund af trækgener. Denne plysning ville man frmentlig ikke have pnået uden at tale med institutinen, da træk er svært at måle. Der er således på et helt verrdnet niveau indikatiner af indsatsmråder fr kmmunerne g museerne fr eksempel på tilgængelighed, indeklima g udviklingsptentialer. De kvalitative data er et nyt værktøj, sm bidrager til at få et mere nuanceret billede af bygningsmassen. Samtidig kan viden indgå i handleplaner fr de enkelte ejendmme i frbindelse med udviklingstiltag. Kvalitative data beskrives nærmere sm pririteringsværktøj i afsnit 6.5, hvr de kvalitative data er visualiseret i et diagramværktøj. Spørgeguiden kan med frdel udvikles sm redskab til dialgen mellem institutin g ejendmsenhed både sm et led i den løbende behvsafklaring g til at skubbe til en frtsat udvikling af de eksisterende rammer. Spørgeguiden kan evt. pgraderes til gså at fungere sm et surveyredskab, g der er mulighed fr fremadrettet at kble det med Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger Knklusiner Analyseresultaterne peger på, at kulturens bygninger gennemsnitligt har samme udgiftsniveau sm andre typer bygninger Tilstandsniveauet peger på, at bygningerne i analysen ligger på et niveau sm kmmunale bygninger på landsplan g med et frventet efterslæb dg igen med stre udsving Udsvingene er stre, g enkelte ejendmme har stre vedligehldelses- g energiudgifter Kulturens bygninger har et besparelsesptentiale ligesm den øvrige ffentlige bygningsmasse Det vil fremadrettet være interessant at undersøge fr eksempel de reelle brugsarealer ift. det samlede areal Der er ikke ngen klar krrelatin mellem bygningens alder g udgiftsniveau. Det vil kræve en større datamængde at få et tydeligere billede af en sådan sammenhæng. Kvalitative data supplerer tekniske data g giver en indikatin af udviklingsptentialer, fr eksempel på tilgængelighed 26