Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000 Telefon 7222 3400. Email: brhs@ams.dk. www.brhovedstadensjaelland.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. OVERORDNET RESULTATSTATUS 7 3. UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN 12 3.1 Arbejdskraftreserven i kommunerne 16 3.2. Udviklingen i langtidsledigheden 22 4. UDVIKLINGEN I ANTAL PERSONER PÅ PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE 27 4.1 Personer på permanent offentlig forsørgelse i kommunerne 29 4.2 Udviklingen i sygefraværsforløb 33 5. UDVIKLINGEN I ANTAL UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE 38 5.1 Unge ydelsesmodtagere i kommunerne 40 6. UDVIKLINGEN I NYDANSKERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE 44 6.1 Ikke-vestlige ydelsesmodtagere i kommunerne 45 7. DEN AKTIVE INDSATS 48 7.1 Rettidighed i indsatsen for dagpengemodtagere 48 7.1.1. Rettidighed i indsatsen for dagpengemodtagere i jobcentrene 49 7.2 Rettidighed i indsatsen for kontant- og starthjælpsmodtagere 51 7.2.1. Rettidighed i indsatsen for kontant- og starthjælpsmodtagere i jobcentrene 53 7.3 Aktiveringsgraden 56 7.4 Tidlig indsats 58 8. AFGANG TIL SELVFORSØRGELSE 64 9. DE SAMLEDE RESULTATER FOR MINISTERMÅLENE I JOBCENTRENE 67 Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland www.brhovedstadensjaelland.dk 2/69
1. INDLEDNING 1 Denne rapport indeholder opfølgning på resultaterne af indsatsen i de 44 jobcentre i for 4. kvt. 2011. Hovedvægten ligger på ministerens fire mål: Mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal begrænses. Arbejdskraftreserven skal begrænses mest muligt. Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse. Antal personer på permanent offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. Mål 3: Unge skal i uddannelse eller job. Antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. Mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job. Antal nydanskere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. Resultaterne af indsatsen i 4. kvt. 2011 skal ses i lyset af, at bruttoledigheden (inkl. aktiverede) er faldet med 2 pct. i det seneste år (december 2010 december 2011). Det er en mere positiv årlig udvikling end ved seneste status i september, hvor ledigheden var faldet med knap 1 pct. fra september 2010 september 2011. Der har dog været en stigning i bruttoledigheden siden september 2011, jf. nedenfor. Jobcentrene har øget aktiveringsomfanget en smule i det seneste år, hvor antallet af aktiverede er steget med 0,7 pct. Antallet af aktiverede er på niveau med antallet i september 2011. Bruttoledigheden (inkl. aktiverede) Bruttoledigheden er faldet med 2 pct. fra december 2010 til december 2011. I december 2011 er der knap 74.000 bruttoledige i, jf. figur 1. Det er 3.000 flere end ved seneste status i september 2011. Faldet i bruttoledigheden gælder både for kontant- og starthjælpsmodtagere (-6,2 pct.) og dagpengemodtagere (-0,4 pct.). Tidligere var det kun kontant- og starthjælpsmodtagere der havde faldende ledighed. Antallet af aktiverede dagpengemodtagere er steget med 15,8 pct., mens antallet af aktiverede kontant- og starthjælpsmodtagere er faldet med 23,6 pct. i det seneste år. Det følger mønstret fra de seneste rapporter. 1 Afgræsningen af kommuner i rapporten følger jobcenterstrukturen dvs. de forpligtende samarbejder mellem /Ishøj og /Dragør figurerer som og. Det er dog de forpligtende samarbejders samlede resultater, der kigges på. 3/69
Figur 1. Udviklingen i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) i, januar 2007 december 2011 90.000 80.000 - Antal aktiverede - Antal ledige (netto) Antal ledige 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 januar 2007 marts 2007 maj 2007 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. juli 2007 september 2007 november 2007 januar 2008 marts 2008 maj 2008 juli 2008 september 2008 november 2008 januar 2009 marts 2009 maj 2009 juli 2009 september 2009 november 2009 januar 2010 marts 2010 maj 2010 juli 2010 september 2010 november 2010 januar 2011 marts 2011 maj 2011 juli 2011 september 2011 november 2011 Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse 2 Det samlede antal personer på offentlig forsørgelse i i 4. kvt. 2011 er faldet med 9.138 personer (svt. et fald på 2,8 pct.) siden 4. kvt. 2010, jf. tabel 1. Antallet er steget med godt 6.500 siden seneste status i september 2011. Der er nu i alt 322.481 personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse. Faldet i det seneste år skyldes et faldende antal personer på efterløn (-10,3 pct.), sygedagpengemodtagere (-9,2 pct.) og førtidspensionister (-1,5 pct.). Derudover er antallet af dagpengemodtagere (-1,7 pct.), jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere (-5,0 pct.), personer i revalidering/forrevalidering (-17,6 pct.) og fleksjob (- 2,0 pct.) faldet. Derimod er antallet af ikke-jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere steget med 9,1 pct. i det seneste år, antallet af introduktionsydelsesmodtagere er steget med 21,6 pct. og ledighedsydelsesmodtagere med 9,8 pct. Samlet er 19,9 pct. af den 16 64-årige befolkning i på offentlig forsørgelse i 4.kvt. 2011. Andelen er 5 procentpoint højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. 23,3 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Regi- 2 Her måles på alle offentlige forsørgelsesydelser, jf. tabel 1. Samtidig måles der på kvartal og ikke måned, hvorfor tallene for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere ikke kan sammenlignes med tallene i figur 1. 4/69
on Sjælland er på offentlig forsørgelse, mens det gælder for 18,3 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Hovedstadsregionen. Andelene er i begge regioner en smule lavere end andelene året før. Tabel 1. Udviklingen i antal modtagere af overførselsindkomster i, 4. kvt. 2010-4. kvt. 2011 Antal Udvikling 4. kvt 2010-4. kvt 2011 Andel af 16-64 årige Antal personer på offentlig forsørgelse, 16-64-årige, 4. kvt 2010 4. kvt 2011 Antal Procent 4. kvt 2010 4. kvt 2011 Arbejdsløshedsdagpenge (incl. aktiverede) 54.621-926 -1,7% 3,4% 3,4% Kontant- og starthjælp, match 1 (incl. aktiverede) 20.715-1.093-5, 1,3% 1,3% Kontant- og starthjælp, match 2-3 (incl. aktiverede) 43.591 3.634 9,1% 2,5% 2,7% Sygedagpenge 34.437-3.476-9,2% 2,3% 2,1% Revalidering og forrevalidering 4.459-952 -17,6% 0,3% 0,3% Flexjob 16.733-348 -2, 1,1% 1, Ledighedsydelse 5.357 476 9,8% 0,3% 0,3% Førtidspension 96.118-1.484-1,5% 6, 5,9% Introduktionsydelse 1.314 233 21,6% 0,1% 0,1% Efterløn 45.136-5.202-10,3% 3,1% 2,8% I alt 322.481-9.138-2,8% 20,5% 19,9% 16-64-årige i befolkningen 1 1.624.182 4.490 0,3% Region Sjælland 119.777-3.391-2,8% 23,7% 23,3% Region Hovedstaden 202.704-5.747-2,8% 18,9% 18,3% Kilde: Jobindsats.dk, DREAM (efterløn) og Danmarks Statistik (befolkning) samt egne beregninger. Udviklingen i ledigheden i kommunerne Der er store geografiske forskelle i udviklingen i ledigheden i fra december 2010 til december 2011, jf. figur 2. 30 kommuner har et fald i bruttoledigheden (inkl. aktiverede), mens 14 kommuner har haft en stigning. Der er flere kommuner med årligt fald end ved seneste status i september 2011. har haft det største fald på 15,3 pct., mens har haft den største stigning på 6,5 pct. 3 Vurderingen af resultaterne i jobcentrene skal derfor ses i lyset af de geografiske forskelle i ledighedsudviklingen, og i lyset af store forskelle i ledighedsniveauerne. og har bruttoledighedsprocenter på 3,0 og 3,1 mens Ishøj og har bruttoledighedsprocenter på 10,3 og 9,3. Udgangspunktet er dermed meget forskelligt i de enkelte kommuner. 3 I er der i alt 990 ledige, mens der er 1.239 i. 5/69
Figur 2. Udviklingen i bruttoledigheden (inkl. aktiverede) i de enkelte kommuner i, dec. 2010 dec. 2011 1 6,5% 5% -5% -2, -1-15% -15,3% -2 Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. 6/69
2. OVERORDNET RESULTATSTATUS Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i 4. kvt. 2011 er følgende: Arbejdskraftreserven: Arbejdskraftreserven i er faldet 2,5 pct. fra december 2010 til december 2011. Ved udgangen af december 2011 er der 56.584 personer i arbejdskraftreserven i. Der har været en stigning siden seneste status i september 2011. Målet i kontrakten for 2011 er max. 50.995 ved udgangen af december 2011. Regionen opfylder dermed ikke det fastlagte mål. 4 28 jobcentre har haft et fald i arbejdskraftreserven, 1 jobcenter har et uændret antal, mens 15 jobcentre har haft en stigning. Der er færre jobcentre med stigninger i arbejdskraftreserven end ved seneste status i september 2011. 18 jobcentre har en stigning for dagpengemodtagere, mens 16 jobcentre har en stigning for kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven. Det er færre jobcentre end ved seneste status i september 2011. Arbejdskraftreserven udgør 4,7 pct. af arbejdsstyrken i. Der er en klar tendens til, at arbejdskraftreserven udgør en større andel af arbejdsstyrken i regionens udkantskommuner, kommuner på den københavnske vestegn og i end i kommuner nord for. Faldet i arbejdskraftreserven i er en smule lavere end på landsplan, hvor der har været et fald på 3,2 pct. Personer på permanent offentlig forsørgelse: Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse er faldet med 1,2 pct. fra december 2010 til december 2011. I december 2011 er der 119.305 personer på permanent offentlig forsørgelse i. Det har været et lille fald siden seneste status i september 2011. Målet i kontrakten for 2011 er max. 121.180 ved udgangen af december 2011. Regionen opfylder dermed det fastlagte mål. 28 jobcentre har haft et fald i antal personer på permanent offentlig forsørgelse, hvilket er samme antal som ved seneste status. Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser er samtidig faldet med 10,9 pct. fra december 2010 til december 2011 (rullende år). 4 Der er her taget udgangspunkt i det justerede måltal, som blev godkendt på RBR-mødet den 21. juni 2010. 7/69
7,3 pct. af den 16-64-årige befolkning er på permanent offentlig forsørgelse i. Det er samme andel som ved seneste status i september 2011. Der er en klar tendens til, at andelen er størst i regionens yderområder og mindst i og samt kommunerne nord for. Udviklingen i er mere gunstig end på landsplan, hvor der har været en stigning på 0,2 pct. Ungeledigheden: Antallet af unge (16-29 år) på offentlig forsørgelse er faldet med 1,7 pct. fra december 2010 til december 2011. Ved udgangen af december 2011 er der 42.047 unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i. Der har været en stigning siden seneste status i september 2011. Målet i kontrakten for 2011 er max. 39.570 unge ved udgangen af december 2011. Regionen opfylder dermed ikke det fastlagte mål. 4 16 jobcentre har haft en stigning, mens 28 jobcentre har haft et fald i antal unge på offentlig forsørgelse. Der er flere jobcentre med fald end ved seneste status. Unge ydelsesmodtagere udgør 9,6 pct. af den unge befolkning i. Der er en klar tendens til, at regionens yderområder har en markant højere andel unge på offentlig forsørgelse end kommuner i Nordsjælland, i og kommuner. Udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse i er mere gunstig end udviklingen på landsplan, hvor faldet er 0,2 pct. Antal nydanskere på offentlig forsørgelse: Antallet af personer fra ikkevestlige lande på offentlig forsørgelse er steget med pct. 1,4 pct. fra december 2010 til december 2011. Ved udgangen af december 2011 er 47.552 nydanskere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse i. Der har været en lille stigning siden seneste status i september 2011. Målet i kontrakten for 2011 er max. 44.300 ved udgangen af december 2011. Regionen opfylder dermed ikke det fastlagte mål. 4 35 jobcentre har haft en stigning i antal nydanskere på offentlig forsørgelse. Der er samme antal som ved seneste status. 28,5 pct. af nydanskerne i er på offentlig forsørgelse i december 2011. Der er en klar tendens til, at regionens yderområder har en markant højere andel nydanskere på offentlig forsørgelse end kommuner i Nordsjælland og omkring. 8/69
Stigningen i antal nydanskere på offentlig forsørgelse i er lidt lavere end stigningen på landsplan (2,6 pct.). Rettidigheden i indsatsen for dagpengemodtagere, dec. 2011: 5 pct. af dagpengemodtagerne mangler en rettidig jobsamtale. 6,4 pct. af dagpengemodtagerne mangler et rettidigt første tilbud 3,6 pct. af dagpengemodtagerne mangler et rettidigt gentaget tilbud 18,6 pct. af dagpengemodtagerne mangler et rettidigt intensivt tilbud 5 Alle målinger er stort set på niveau med landsgennemsnittet. Der er kun få jobcentre, der har problemer med rettidigheden for dagpengemodtagere og det gælder primært for de intensive tilbud. Rettidigheden for kontant- og starthjælpsmodtagere, dec. 2011: 6 pct. af de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere mangler en rettidig jobsamtale mod 5,8 pct. af de indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere. 7,6 pct. af de midlertidigt passive mangler en jobsamtale. 8,4 pct. af de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere mangler et rettidigt første tilbud mod 15,1 pct. af de indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere 7,9 pct. af de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere mangler et rettidigt gentaget tilbud mod 15,6 pct. af de indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere Alle målinger er stort set på niveau med landsgennemsnittet. Der har også her været et fald i antal jobcentre, der har problemer med rettidigheden. Der er dog fortsat lidt større udfordringer med rettidigheden for kontant- og starthjælpsmodtagere end for dagpengemodtagere. Tidlig indsats i perioden 4. kvt. 2010 3. kvt. 2011: Der er en klar tendens til, at jobcentrene har en tidligere kontakt med kontant- og starthjælpsmodtagerne end dagpengemodtagerne. 77 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne har haft jobsamtale inden for den første måneds ledighed i perioden 4. kvt. 2010 3. kvt. 2011, mens det kun gælder for 34,5 pct. af dagpengemodtagerne. 5 Omfatter dagpengemodtagere med mere end 2½ års ledighed. 9/69
43,3 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne er påbegyndt aktivering inden for den første måneds ledighed i perioden 4. kvt. 2010 3. kvt. 2011, mens det kun gælder for 8,7 pct. af dagpengemodtagerne. Aktiveringsgraden 6 : Aktiveringsgraden for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere (35 pct.) i 4. kvt. 2011 er højere end for dagpengemodtagere (32,7 pct.) og indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere (27 pct.). Andelene for alle målgrupper er steget en smule siden seneste status i september 2011. Det er afgørende, at den aktive linje opretholdes, så indsatsen bidrager til, at borgerne ikke fastholdes på offentlig forsørgelse. Jobcentrenes opfyldelse af ministermålene Jobcentrene har opstillet selvstændige mål for de tre ministermål i deres beskæftigelsesplaner for 2011, jf. bilag 1. Resultaterne ift. beskæftigelsesplanerne er: 9 jobcentre opfylder deres lokale mål for arbejdskraftreserven 26 jobcentre opfylder deres lokale mål for personer på permanent offentlig forsørgelse 11 jobcentre opfylder deres lokale mål for unge på offentlig forsørgelse 5 jobcentre opfylder deres lokale mål for nydanskere på offentlig forsørgelse 1 jobcenter - opfylder alle fire lokale mål 7 Den fremadrettede indsats I lyset af resultaterne af indsatsen i 4. kvt. 2011 bør jobcentrene i 2012 fokusere på: Ungeindsatsen hvor der fortsat skal være fokus på, at de unge får en ordinær uddannelse samt fokus på at nedbringe antallet af indsatsklare og midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere. Fortsat begrænsning af tilgangen af dagpengemodtagere til arbejdskraftreserven samt en afhjælpende indsats for ledige der er i arbejdskraftreserven mhp. forebyggelse af langtidsledighed bl.a. via øget fokus på tidlig indsats for dagpengemodtagere. Fortsat begrænsning af antal nydanskere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse skal medvirke til at nedbringe tilgangen af personer til offentlig forsørgelse, herunder især de permanente forsørgelsesydelser. 6 Aktiveringsgraden måler på, hvor stor del af tiden den enkelte målgruppe er i aktivering inden for den valgte periode. 7 har dog også justeret målene i løbet af 2011. 10/69
Fortsat fokus på en aktiv målrettet linje i indsatsen Indsatsen skal fokusere på de særlige problemstillinger, der er i det enkelte jobcenter Beskæftigelsesregionen er løbende i dialog med jobcentrene om udfordringerne og udviklingen i resultaterne på de enkelte områder. I nedenstående status skal man for de enkelte områder være opmærksom på, at store procentvise stigninger kan udtrykke forholdsvis små absolutte stigninger især i de små jobcentre. 11/69
3. UDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTRESERVEN Antallet af personer i arbejdskraftreserven i er 56.584 ved udgangen af december 2011, svarende til 4,7 pct. af arbejdsstyrken. Ift. december 2010 har der været et fald i arbejdskraftreserven på 1.454 personer, svarende til et fald på 2,5 pct., jf. figur 3. 74 pct. af personerne i arbejdskraftreserven er dagpengemodtagere. Der har været en stigning i arbejdskraftreserven siden seneste status i september 2011. Der en dog en generel tendens til, at arbejdskraftreserven stiger fra september til december stigningen i år er dog mindre end de forudgående tre år. Målet i kontrakten for 2011 er max. 50.995 (svt. en stigning på max. 0,8 pct. fra december 2009) ved udgangen af december 2011. Regionen opfylder dermed ikke det fastlagte mål. 8 Faldet i arbejdskraftreserven (-2,5 pct.) er stort set på niveau med faldet i bruttoledigheden (-2,0 pct.) i det seneste år. Faldet er større for kontant- og starthjælpsmodtagere (-5,6 pct.) end for dagpengemodtagere (-1,4 pct.). Tidligere steg antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven. Faldet i er en smule mindre end på landsplan, hvor der har været et fald på 3,2 pct., jf. figur 3. Udviklingen i er mere gunstig end på landsplan fsva. kontant- og starthjælpsmodtagere, mens udviklingen for dagpengemodtagere er mindre gunstig. Faldet i arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere (-1,4 pct.) i er større end faldet i bruttoledigheden for dagpengemodtagere (-0,4 pct.). Samtidig er faldet i arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere (-5,6 pct.) en smule mindre end faldet i bruttoledigheden for kontant- og starthjælpsmodtagere (-6,2 pct.). 8 Der er her taget udgangspunkt i det justerede måltal, som blev godkendt på RBR-mødet den 21. juni 2010. 12/69
Figur 3. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i beskæftigelsesregionerne, dec. 2010 dec. 2011 4% 2% -2% -4% -2,5% -1,4% -5,6% -6,1% -7,1% 0,2% -6,7% -8,1% 2,2% 0, -0,6% 2,6% -3,2% -3,3% -2,8% -6% -8% -1 Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele Landet I alt Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Ser man på arbejdskraftreservens andel af det samlede antal ledige ultimo december 2011, er den samlede andel i (70,3 pct.) en smule større end i de tre andre beskæftigelsesregioner, jf. figur 4. Figur 4. Andel ledige i arbejdskraftreserven ift. det samlede antal ledige i beskæftigelsesregionerne, dec. 2011 72% 7 68% 66% 64% 62% 6 70,3% 70,6% 69,6% 66,6% 66,8% 65,8% 63,5% 63,3% 64,8% 68,2% 68,1% 68,2% 68,3% 68,3% 68,4% 58% Midtjylland Nordjylland Syddanmark Hele landet I alt Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. 13/69
Faldet i arbejdskraftreserven i Region Hovedstaden (-3,3 pct.) er større end faldet i Region Sjælland (-0,8 pct.), jf. figur 5. Det skyldes et markant fald blandt kontant- og starthjælpsmodtagere i Region Hovedstaden, mens der har været en stigning i Region Sjælland. Bruttoledigheden er dog faldet mere i Region Sjælland (-3,2 pct.) end i Region Hovedstaden (-1,4 pct.). Figur 5. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i de to regioner i, dec. 2010 dec. 2011 4% 2,8% 2% -2% -4% -2,5% -1,4% -3,3% -1,1% -0,8% -1,9% -6% -5,6% -8% -1-8,6% Hovedstaden Sjælland I alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Stigning blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande og fald blandt personer med dansk oprindelse Der har været en stigning i antal efterkommere fra ikke-vestlige lande (6,5 pct.) fra december 2010 til december 2011, mens der har været et fald for personer med dansk oprindelse (-3,2 pct.) og indvandrere fra ikke-vestlige lande (-2,6 pct.), jf. tabel 2. Nydanskere fra ikke-vestlige lande er fortsat overrepræsenteret i arbejdskraftreserven. De udgør 20,6 pct. af arbejdskraftreserven i, hvilket er højere end gruppens andel af befolkningen over 16 år (9,4 pct.). Samtidig er gruppens andel af arbejdskraftreserven i højere end andelen på landsplan (15,0 pct.) 9. Alle etniske grupper har haft en stigning siden seneste status i september. 9 Nydanskerne udgør dog også en større andel af befolkningen i end på landsplan. 14/69
Tabel 2. Udviklingen i arbejdskraftreserven i og hele landet opgjort på etnicitet, dec. 10 dec. 11 Procentvis udv. Hele Landet Procentvis udv. dec-10 dec-11 dec-10 dec-11 dec-10 dec-11 dec-10 dec-11 Personer med dansk oprindelse 43.634 42.219-3,2% 99.644 95.793-3,9% Indvandrere fra vestlige lande 2.355 2474 5,1% 4.993 5.158 3,3% Efterkommere fra vestlige lande 210 219 4,3% 325 349 7,4% Indvandrere fra ikke-vestlige lande 10.343 10.079-2,6% 16.223 15.795-2,6% Efterkommere fra ikkevestlige lande 1496 1593 6,5% 1865 2030 8,8% I alt 58.038 56.584-2,5% 123.050 119.125-3,2% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Nu flere kvinder i arbejdskraftreserven Der er nu flere kvinder end mænd i arbejdskraftreserven, og det gælder både i og på landsplan, jf. tabel 3. Kvinderne har dog haft en stigning i det seneste år, mens mænd har haft et fald og det gælder også både i og på landsplan. Det svarer til udviklingen i bruttoledigheden. Tabel 3. Udviklingen i arbejdskraftreserven i og hele landet opgjort på køn, dec. 10 dec. 11 Hele landet Procentvis dec-10 dec-11 udvikling dec-10 dec-11 Procentvis udvikling Kvinder 27.037 28.729 6,3% 56.865 61.048 7,4% Mænd 31.001 27.855-10,1% 66.185 58.077-12,3% I alt 58.038 56.584-2,5% 123.050 119.125-3,2% Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. For begge køn har der været en stigning i arbejdskraftreserven siden seneste status i september 2011- stigningen er størst for kvinder. 15/69
3.1 Arbejdskraftreserven i kommunerne Udviklingen i arbejdskraftreserven fra december 2010 til december 2011 varierer betydeligt mellem kommunerne i fra et fald på 16,3 pct. på til en stigning på 10,2 pct. i, jf. figur 6 10. 28 kommuner har oplevet et fald, 1 kommune har et uændret antal, mens 15 kommuner har oplevet en stigning der er således fortsat et stigende antal kommuner, der har fald i arbejdskraftreserven, når der kigges et år tilbage. Figur 6. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) i de enkelte kommuner i, dec. 10 dec. 11 15% 1 10,2% 5% -5% -2,5% -1-15% -16,3% -2 Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Der er en del gengangere fra seneste status i de to grupper med henholdsvis de største stigninger og fald i arbejdskraftreserven markeret med hhv. rød og grøn tekst i nedenstående boks 1. Samtidig er en enkelt kommune () rykket fra de 10 kommuner med størst fald til de 10 kommuner med størst stigning. Stigningerne er generelt lavere end ved seneste status, mens faldene kun er en smule større. 10 På er der 899 personer i arbejdskraftreserven, mens der er 898 i. 16/69
Boks 1. Oversigt over de 11/10 kommuner med hhv. størst procentvis stigning og fald i arbejdskraftreserven, dec. 2010 dec. 2011 De 11 kommuner med størst procentvis stigning i arbejdskraftreserven 1. (10,2 pct.) 2. (8,1 pct.) 3. (6,9 pct.) 4. Guldborgsund (5,5 pct.) 5. (5,1 pct.) 6. (4,4 pct.) 7. (4,1 pct.) 7. (4,1 pct.) 9. Høje-Taastrup (2,6 pct.) 10. (1,6 pct.) 10. (1,6 pct.) De 10 kommuner med størst procentvis fald i arbejdskraftreserven 1. (-16,3 pct.) 2. (-15,2 pct.) 3. (-13,8 pct.) 4. (-13,3 pct.) 5. (-12,6 pct.) 6. (-10,0 pct.) 6. (-10,0 pct.) 8. (-8,0 pct.) 9. (-7,9 pct.) 10. (-7,6 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigning i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med størst fald i sidste kvartal. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken Samtidig med store forskelle i udviklingen i arbejdskraftreserven er der også forskelle i arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner, jf. figur 7. har den laveste andel på 2,2 pct. af arbejdsstyrken, mens har den højeste med 7,3 pct. af arbejdsstyrken. Andelen for er 4,7 pct. Andelen er en smule højere end ved seneste status i september 2011. Figur 7. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner i, dec. 2011 8% 7% 7,3% 6% 5% 4,7% 4% 3% 2,2% 2% 1% Guldborgsun Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og Danmarks Statistik RAS (arbejdsstyrken) og egne beregninger. 17/69
Boks 2. Oversigt over de 11/9 kommuner med hhv. størst og mindst arbejdskraftreserveandel af arbejdsstyrken, dec. 2011 De 11 kommuner med størst andel 1. (7,3 pct.) 2. (6,7 pct.) 3. (6,6 pct.) 4. (6,5 pct.) 5. Høje-Taastrup (6,1 pct.) 6. (5,9 pct.) 7. (5,4 pct.) 8. (5,3 pct.) 9. (5,2 pct.) 10. (5,1 pct.) 10. (5,1 pct.) De 9 kommuner med mindst andel 1. (2,2 pct.) 2. (2,3 pct.) 3. (2,4 pct.) 4. (2,7 pct.) 4. (2,7 pct.) 4. (2,7 pct.) 7. Lyngby-Taarbæk (2,9 pct.) 8. (3,1 pct.) 8. (3,1 pct.) Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål (arbejdskraftreserven) og Danmarks Statistik RAS (arbejdsstyrken). Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andel i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med mindst andel i sidste kvartal. Alle kommuner bortset fra en er gengangere ift. seneste status, jf. kommuner markeret med rød og grøn tekst i boks 2. Der er således flere gengangere ifm. andelene end ifm. udviklingen. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at arbejdskraftreserven udgør en noget større andel af arbejdsstyrken i regionens udkantskommuner, kommuner på den københavnske vestegn og i end i kommuner nord for. Endelig er der ikke et entydigt mønster i sammenhængen mellem udvikling og andele, jf. figur 8. Kommunerne kan inddeles i 4 grupper kommuner markeret med rød tekst lå i samme gruppe ved seneste status i september 2011: Gruppe A, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er mindre end (eller på niveau med) andelen i, og hvor faldet i arbejdskraftreserven er større end (eller på niveau med) faldet i. Det gælder 15 kommuner:,,,,,,,,,, Lyngby-Taarbæk,,, og. (Lidt færre kommuner end ved seneste status). 18/69
Gruppe B, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er større end andelen i, og hvor faldet i arbejdskraftreserven er større end faldet i. Det gælder 7 kommuner:,,,,, og. (Lidt flere kommuner end ved seneste status). Figur 8. Sammenhæng mellem udvikling i arbejdskraftreserven (dec. 10 dec. 11) og arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken (dec. 11) Udviklingen i arbejdskraftreserven, dec. 10 - dec. 11 15% 1 5% -5% -1-15% -2 C A Guldborgsund Høje-Taastrup Glost rup Lyngby-Taarbæk 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken, dec. 2011 D B Kilde: Jobindsats.dk (Arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Gruppe C, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er mindre end (eller på niveau med) andelen i, og hvor faldet i arbejdskraftreserven er mindre end i. Det gælder 15 kommuner:,,,,,,, Guldborgsund,,,,,, og. (Lidt flere kommuner end ved seneste status). Gruppe D, hvor arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er større end andelen i, og hvor faldet i arbejdskraftreserven er mindre end faldet i. Det gælder 7 kommuner:,,, Høje-Taastrup,, og. (Lidt færre kommuner end som ved seneste status). Forskelle mellem forsørgelsestyperne Antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven er steget i 18 kommuner fra december 2010 til december 2011, mens arbejdskraftreserven for dagpengemod- 19/69
tagere er faldet i 25 kommuner i et jobcenter er den uændret. Der er fortsat et stigende antal kommuner, der har oplevet et fald blandt dagpengemodtagerne. har den største stigning på 15,2 pct., mens (igen) har det største fald på 22,8 pct., jf. figur 9. I har der været et fald på 1,4 pct. 11 Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven er steget i 16 kommuner, mens antallet er faldet i 28 kommuner. Der er et stigende antal kommuner, der har oplevet et fald blandt kontant- og starthjælpsmodtagerne. har haft den største stigning på 33,0 pct., mens har oplevet det største fald på 27,9 pct. I har der været et fald på 5,6 pct. 12 Figur 9. Udviklingen i arbejdskraftreserven (pct.) for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i de enkelte kommuner i, dec. 2010 dec. 2011 2 15% B D Udviklingen i arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere 1 5% -5% -1-15% -2-25% A Guldborgsund Høje-Taastrup Glost rup Lyngby-Taarbæk -4-3 -2-1 1 2 3 4 Udviklingen i arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere C Kilde: Jobindsats.dk (Arbejdskraftreserven) og egne beregninger. Kommunerne kan inddeles i 4 grupper kommuner markeret med rød tekst lå i samme gruppe ved seneste status i september 2011: Gruppe A, hvor faldet for både dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere er større end faldet i. Det gælder 11 kommuner:,,,,,,,,, og. (Flere end ved seneste status). 11 I er der 666 dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven, mens der er 627 på. 12 I er der 145 kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven, mens der er 217 i. 20/69
Gruppe B, hvor faldet for dagpengemodtagere er mindre end faldet i, og faldet for kontant- og starthjælpsmodtagere er større end faldet i. Det gælder 11 kommuner:,,,,,,,,, og. (Stort set samme antal som ved seneste status). Gruppe C, hvor faldet blandt dagpengemodtagere er større end faldet i, og faldet blandt kontant- og starthjælpsmodtagere er mindre end faldet i. Det gælder 10 kommuner:,,, Høje-Taastrup,, Lyngby-Taarbæk,,, og. (Færre end ved seneste status). Gruppe D, hvor udviklingen blandt både dagpengemodtagere og kontantog starthjælpsmodtagere er dårligere end udviklingen i. Det gælder 12 kommuner:,,,,,,, Guldborgsund,,, og. (Flere end ved seneste status). Matchkategorier for kontant- og starthjælpsmodtagere Det er kun jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, der indgår i arbejdskraftreserven. Udviklingen i arbejdskraftreserven for denne gruppe kan derfor hænge sammen med, hvor stor en andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere udgør af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere. Figur 10 angiver derfor andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere i de enkelte kommuner i 4. kvt. 2011. Der er stor forskel på andelen, hvor og har andele under 20 pct., mens og har andele på over 40 pct. Andelen i er 32,1 pct. Andelen af jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere i er stort set på niveau med niveauet i 3. kvt. 2011. 21/69
Figur 10. Andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere af det samlede antal kontant- og starthjælpsmodtagere i kommunerne i, 4. kvt. 2011 5 45% 43,3% 4 35% 3 32,1% 25% 19,4% 2 15% 1 5% Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp og starthjælp og egne beregninger. Der er en lille tendens til sammenhæng mellem jobcentre med en høj/lav andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere og udviklingen i arbejdskraftreserven for denne gruppe. En del jobcentre med en lav andel har et større fald end, mens en del jobcentre med en høj andel har et mindre fald/større stigning i arbejdskraftreserven for denne gruppe. 3.2. Udviklingen i langtidsledigheden Mhp. at følge udviklingen for langtidsledige dagpengemodtagere og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere ses i det følgende nærmere på dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden i det seneste år. Dagpengemodtagere Andel dagpengemodtagere, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden i det seneste år, varierer mellem kommunerne, jf. figur 11. På udgør de langvarige forløb 20,2 pct., mens de udgør 39,8 pct. i. Andelen for er 32,8 pct. 13 13 På er der 242 langvarige forløb, mens der er 437 i. 22/69
Figur 11. Andel dagpengemodtagere (pct.), der har været ledige i mindst 80 pct. af tiden i det seneste år, dec. 2011 45% 4 39,8% 35% 32,8% 3 25% 20,2% 2 15% 1 5% Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk ledighedsindikatorer og egne beregninger. 14 kommuner har haft en stigning i antallet fra december 2010 til december 2011, mens 27 kommuner har haft et fald 3 kommuner har et uændret antal, jf. figur 12. Et markant faldende antal kommuner har en stigning. Variationen går fra et fald på 24 pct. på til en stigning på 17 pct. i. har et fald i arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere, mens har haft en stigning. Resultatet for er et fald på 2,3 pct. fra december 2010 til december 2011. I alt har knap 19.500 personer i modtaget dagpenge i mindst 80 pct. af tiden i det seneste år. 23/69
Figur 12. Udvikling i antal dagpengemodtagere, der har været ledige i mindst 80 pct. af tiden i det seneste år, dec. 2010 dec. 2011 2 17% 15% 1 5% -5% -2% -1-15% -2-25% -3-24% Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk ledighedsindikatorer og egne beregninger. Jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere Andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, der har været på kontant- eller starthjælp i mindst 80 pct. af tiden i det seneste år varierer mere mellem kommunerne end variationen for dagpengemodtagere, jf. figur 13. I udgør de langvarige forløb 10,9 pct., mens de udgør 47,3 pct. på 14. Andelen for er 33,9 pct. 14 I er der 5 langvarige forløb, mens der er 214 på. 24/69
Figur 13. Andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere (pct.), der har været ledige i mindst 80 pct. af tiden, dec. 2011 5 47,3% 45% 4 35% 33,9% 3 25% 2 15% 10,9% 1 5% Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk Kontant- og starthjælpsmodtagere og egne beregninger. 23 kommuner har haft en stigning i antallet fra december 2010 til december 2011, mens 18 kommuner har haft et fald tre kommuner har et uændret antal, jf. figur 14. Variationen går fra et fald på 39,1 pct. i til en stigning på 100 pct. i. har samtidig haft et fald i arbejdskraftreserven blandt kontant- og starthjælpsmodtagere, mens har haft en stigning. 25/69
Figur 14. Udvikling i antal jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere, der har været ledige i mindst 80 pct. af tiden i det seneste år (pct.), dec. 2010 dec. 2011 12 10 10 8 6 4 2 2, -2-4 -39,1% -6 Guldborgsun Kilde: Jobindsats.dk Kontant- og starthjælpsmodtagere og egne beregninger. Anm. Der var ingen observationer i i sep. 2010, hvorfor der ikke kan beregnes en stigning. Resultatet for er en stigning på 2,0 pct. I alt har knap 6.500 personer modtaget kontant- eller starthjælp i mindst 80 pct. af tiden i det seneste år i dec. 2011. Det er markant færre end blandt dagpengemodtagere. Det skal dog ses i lyset af, at dagpengemodtagere ikke kan skifte matchkategori, hvilket kontant- og starthjælpsmodtagere kan. 26/69
4. UDVIKLINGEN I ANTAL PERSONER PÅ PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE Antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse (fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension) er faldet med 1,2 pct. i fra december 2010 december 2011, jf. tabel 4. Der er i alt 119.305 personer på permanent offentlig forsørgelse i i december 2011, hvoraf personer på førtidspension udgør 81,4 pct. Faldet skyldes alene et fald i antal personer på førtidspension, mens der har været en lille stigning for personer i fleksjob og på ledighedsydelse. Tendensen fra seneste statusrapport er dermed fastholdt. Målet i kontrakten for 2011 er max. 121.180 personer (svt. ingen stigning eller fald) ved udgangen i december 2011. Regionen opfylder dermed det fastlagte mål. Der har været et lille fald siden seneste status i september 2011. Tabel 4. Udviklingen i antal personer på permanent offentlig forsørgelse i og hele landet, dec. 2010 dec. 2011 Hele landet Antal Personer Antal Personer Udvikling i pct. december 2010 december 2011 december 2010 december 2011 Udvikling i pct. Førtidspension 98.663 97.102-1,6% 246.451 245.625-0,3% Fleksjob og ledighedsydelse 22.077 22.203 0,6% 68.323 69.691 2, I alt 120740 119305-1,2% 314.774 315.316 0,2% Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Udviklingen i det seneste år er mere gunstig i end på landsplan, hvor der har været en stigning på 0,2 pct. Flest kvinder på permanent offentlig forsørgelse Kvinder udgør 55 pct. af det samlede antal personer på offentlig forsørgelse i, hvilket svarer til mønstret i hele landet, jf. tabel 5. I har der været et fald for begge køn fra december 2010 til december 2011, mens der har været en stigning for begge køn i hele landet. Endelig har der været et lille fald for mænd i siden seneste status i september 2011, mens antallet af kvinder stort set er uændret. Tabel 5. Udviklingen i antal personer på permanent offentlig forsørgelse i og hele landet opgjort på køn, dec. 2010 dec. 2011 Hele landet Antal Personer Udvikling i Antal Personer Udvikling i december 2010 december 2011 pct. december 2010 december 2011 pct. Kvinder 66.535 65.879-1, 176.140 176.374 0,1% Mænd 54.205 53.426-1,4% 138.634 138.942 0,2% I alt 120.740 119.305-1,2% 314.774 315.316 0,2% Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. 27/69
Stigning blandt nydanskere fra ikke-vestlige lande på permanent offentlig forsørgelse Nydanskere fra ikke-vestlige lande udgør 13 pct. af personer på permanent offentlig forsørgelse i, jf. tabel 6. Det er en smule over deres andel af befolkningen (9,4 pct.). Nydanskernes andel er større i end i hele landet (10,7 pct.). Samtidig har der været en stigning i antallet af nydanskere fra ikke-vestlige lande på permanent offentlig forsørgelse i, mens der har været et fald for personer med dansk oprindelse. Samme mønster gælder for udviklingen fra seneste status i september 2011. Tabel 6. Udviklingen i antal personer på permanent offentlig forsørgelse i og hele landet opgjort på etnicitet, dec. 2010 dec. 2011 Hele landet Antal Personer Udvikling i Antal Personer Udvikling i december 2010 december 2011 pct. december 2010 december 2011 pct. Personer med dansk oprindelse 102.126 100.257-1,8% 274.440 273.213-0,4% Indvandrere fra vestlige lande 3.077 2.971-3,4% 7.777 7.608-2,2% Efterkommere fra vestlige lande 343 345 0,6% 736 720-2,2% Indvandrere fra ikke-vestlige lande 14.651 15.146 3,4% 31.061 32.911 6, Efterkommere fra ikke-vestlige lande 543 585 7,7% 760 863 13,6% I alt 120.740 119.305-1,2% 314.774 315.316 0,2% Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Faldende tilgang af personer til permanent offentlig forsørgelse 15 Ser man på tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse, har der også her været et fald fra december 2010 til december 2011 (rullende år), jf. tabel 7. Faldet i er på 10,9 pct. mod et fald på 10,5 pct. i hele landet. Tilgangen er ikke mål for 2011, men først fra 2012. Det er dog reelt tilgangen, jobcentrene kan påvirke, og derfor er det interessant at følge op på dette allerede nu. I er det relative fald størst for tilgangen af personer til førtidspension, mens det relative fald i tilgangen i hele landet er størst for fleksjob og ledighedsydelse. Tabel 7. Udviklingen i tilgangen af personer til permanent forsørgelse i og hele landet, dec. 2010 dec. 2011 (rullende år) Hele landet Antal Personer Antal Personer Udvikling i pct. december 2010 december 2011 december 2010 december 2011 Udvikling i pct. Førtidspension 5.659 4.981-12, 14.541 13.032-10,4% Fleksjob og ledighedsydelse 2.352 2.154-8,4% 7.851 7.001-10,8% I alt 8.011 7.135-10,9% 22.392 20.033-10,5% Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. 15 Tilgangen måles i rullende år (rl. år) dvs. der måles på udviklingen i tilgangen fra perioden jan. 2010 dec. 2010 til perioden jan. 2011 dec. 2011. 28/69
4.1 Personer på permanent offentlig forsørgelse i kommunerne Udviklingen i antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse fra december 2010 til december 2011 varierer en smule mellem kommunerne i fra et fald på over 4,6 pct. i til en stigning på 3,1 pct. i, jf. figur 15. 16 15 kommuner har haft en stigning, mens 28 kommuner har haft et fald - 1 kommune har et uændret antal. Det er stort set som ved seneste status i september 2011. Figur 15. Udviklingen i antal personer på permanent offentlig forsørgelse i kommunerne i, dec. 2010 dec. 2011 4% 3% 3,1% 2% 1% -1% -2% -1,2% -3% -4% -5% -4,6% Guldborgsun Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. 16 I er 19.041 personer på permanent offentlig forsørgelse, mens der er 2.499 i. 29/69
Boks 3. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. størst fald og stigning i antal personer på permanent offentlig forsørgelse, dec. 2011 De 11 kommuner med størst stigning 1 (3,1 pct.) 2. (3,0 pct.) 3. (2,4 pct.) 4. (1,6 pct.) 5. Guldborgsund (1,5 pct.) 6. Lyngby-Taarbæk (1,3 pct.) 7. (1,0 pct.) 8. (0,7 pct.) 9. (0,6 pct.) 9. (0,6 pct.) De 10 kommuner med størst fald 1. (-4,6 pct.) 2. (-4,4 pct.) 3. (-4,0 pct.) 4. (-3,9 pct.) 5. (-3,8 pct.) 6. (-3,5 pct.) 6. (-3,5 pct.) 8. (-3,1 pct.) 9. (-3,0 pct.) 10. (-2,9 pct.) Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigning i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med størst fald i sidste kvartal. Der er en del gengangere i begge grupper ift. seneste status i september markeret med henholdsvis rød og grøn tekst i boksen ovenfor. Tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse Ser man på udviklingen i tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse i kommunerne i er forskellene endnu større. Høje-Taastrup har oplevet et fald på 47,6 pct., mens har oplevet en stigning på 46,4 pct., jf. figur 16 17. 14 kommuner har haft en stigning, mens 30 kommuner har haft et fald i tilgangen. Der er lidt flere kommuner med faldende tilgang end ved seneste status i september 2011. 17 Høje-Taastrup har haft en tilgang på 100 personer, mens har haft en tilgang på 123 personer. 30/69
Figur 16. Udviklingen i tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse i kommunerne i, dec. 2010 dec. 2011 (rl. år) 6 46,4% 4 2-2 -10,9% -4-6 -47,6% Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Boks 4. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. størst fald og stigning i tilgangen af personer til permanent offentlig forsørgelse, dec. 2011 De 10 kommuner med størst stigning De 10 kommuner med størst fald 1 (46,4 pct.) 2. (34,5 pct.) 3. (29,0 pct.) 4. Guldborgsund (27,5 pct.) 5. (24,9 pct.) 6. (21,4 pct.) 7. (17,4 pct.) 8. (13,7 pct.) 9. (9,6 pct.) 10. Lyngby-Taarbæk (5,5 pct.) 1. Høje-Taastrup (-47,6 pct.) 2. (-45,8 pct.) 3. (-40,9 pct.) 4. (-39,2 pct.) 5. (-36,6 pct.) 6. (-36,2 pct.) 7. (-30,7 pct.) 8. (-25,2 pct.) 9. (-20,1 pct.) 10. (-20,0 pct.) Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst stigning i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med størst fald i sidste kvartal. Der er en del gengangere i begge grupper ift. seneste status i september markeret med henholdsvis rød og grøn tekst i boksen ovenfor. 5 af de kommuner med de største stigninger i tilgangen ligger også blandt de 10 kommuner med størst stigninger i det samlede antal. Samtidig ligger 5 af de kommuner med største fald i tilgangen også blandt de 10 kommuner med største fald i det samlede antal. 31/69
Andel af befolkningen på permanent offentlig forsørgelse Samtidig med forskelle i antal og tilgang af personer til permanent offentlig forsørgelse er der også forskelle i andelen af befolkningen på permanent offentlig forsørgelse i de enkelte kommuner, jf. figur 17. Andelen i er 3,8 pct., mens den er hele 17 pct. på. I alle kommuner er andelen på førtidspension større end andelen i fleksjob og på ledighedsydelse. Samtidig er forskellen mellem kommunerne størst for førtidspension. Her er andelen 3 pct. i mod 14,5 pct. på. Den samlede andel på permanent offentlig forsørgelse i er 7,3 pct. Andelen er på niveau med andelen ved seneste status i september 2011. Figur 17. Andel af befolkningen (16-64 år) på permanent offentlig forsørgelse i kommunerne i, dec. 2011 Flexjob og ledighedsydelse Førtidspension 18% 16% 17, 14% 12% 1 8% 6% 7,3% 4% 3,8% 2% Guldborgsun Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Der er en klar tendens til, at andelen er størst i regionens yderområder og mindst i og samt kommunerne nord for, jf. figur 17 og boks 5. 32/69
Boks 5. Oversigt over de 10 kommuner med hhv. størst og mindst andel af befolkningen på permanent offentlig forsørgelse, dec. 2011 De 10 kommuner med størst andel 1 (17,0 pct.) 2. (14,0 pct.) 3. Guldborgsund (13,3 pct.) 4. (13,2 pct.) 5. (12,9 pct.) 6. (12,4 pct.) 7. (10,6 pct.) 8. (10,5 pct.) 9. (9,8 pct.) 9. (9,8 pct.) De 10 kommuner med mindst andel 1. (3,8 pct.) 2. (4,2 pct.) 3. (4,5 pct.) 4. (4,6 pct.) 4. (4,6 pct.) 6. (4,7 pct.) 7. (4,9 pct.) 8. (5,3 pct.) 9. Lyngby-Taarbæk (5,4 pct.) 10. (5,7 pct.) Kilde: Jobindsats.dk (Personer på permanente forsørgelsesordninger) og egne beregninger. Kommuner markeret med rødt lå også blandt de 10 kommuner med størst andel i sidste kvartal, mens kommuner markeret med grønt også lå blandt de kommuner med mindst andel i sidste kvartal. Der er ifm. andelene flere gengangere fra seneste status end ifm. udviklingen, jf. kommuner markeret med rød og grøn tekst i boksen ovenfor. Alle kommuner er således gengangere. Andelene udtrykker i nogen udstrækning kommunens rammebetingelser. Der er således tydelige tegn på, at personer på permanent offentlig forsørgelse udgør en noget større andel af befolkningen i regionens udkantskommuner end i kommuner nord for, i og. 4.2 Udviklingen i sygefraværsforløb Sygefraværsforløb over 26 uger 18 Sygefraværsforløb over 26 uger er ikke længere et ministermål, og der er derfor ikke fastlagt mål på området i kontrakten for 2011. Langvarige sygefraværsforløb er dog en central fødekilde til permanente offentlige forsørgelsesordninger, og det er derfor relevant fortsat at følge op på resultaterne på sygedagpengeområdet. Antal sygefraværsforløb over 26 uger er faldet med 15 pct. i fra december 2010 til december 2011, hvilket er et lidt større fald end i hele landet (- 11,1 pct.), jf. tabel 8. Faldet er en smule større i Region Sjælland (-15,4 pct.) end i Region Hovedstaden (-14,8 pct.). Der er i alt 13.283 forløb over 26 uger i i december 2011. 18 Sygefraværsforløb over 26 uger opgøres efter en anden metode end sygedagpengeforløb generelt, da de tæller den arbejdsgiverbetalte periode med. Samtidig tæller afsluttede forløb også med, hvorfor flere forløb tæller med her. 33/69
Der har været et lille fald siden seneste status i september 2011, så den positive udvikling er fastholdt. Tabel 8. Udviklingen i antal sygefraværsforløb over 26 uger, dec. 2010 dec. 2011 Andel forløb Antal forløb over Udvikling Andel forløb over 26 uger over 26 uger ift. forløb over 26 uger ift. året før ift. alle forløb 8 uger 13.283-15, 24,8% 46,5% Sjælland 4.592-15,4% 23,5% 46, Hovedstaden 8.691-14,8% 25,5% 46,8% Hele landet 33.442-11,1% 25,9% Kilde: Jobindsats.dk Ministermål og egne beregninger. 48,6% Ca. hvert fjerde sygefraværsforløb varer mere end 26 uger og det gælder både i og i hele landet. Andelen er faldet siden seneste status i september 2011. Udviklingen i det generelle sygefravær Udviklingen i det samlede antal sygedagpengeforløb i perioden november 2010 til november 2011 er angivet i tabel 9 (nedenfor). Tabel 9. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb, dec. 2010 dec. 2011 Antal aktuelle forløb Udvikling i antal forløb over 52 uger ift. året før Udvikling Gnst. varighed Andel forløb ift. året før i uger over 52 uger 34.399-8,9% 10,4 12,8% -19,7% Sjælland 12.239-9,2% 10,0 11,2% -23,7% Hovedstaden 22.160-8,8% 10,3 13,5% -17,7% Hele landet 83.167-7,8% 10,5 13,1% -18,2% Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge og egne beregninger. Anm.: Data for det samlede antal forløb er for november, mens forløb over 52 uger er for december. Der har været et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb i på 8,9 pct. fra november 2010 til november 2011. Det er et lidt større fald end på landsplan (-7,8 pct.). Antallet af sygedagpengeforløb er steget markant siden seneste status. Udviklingen i Region Sjælland (-9,2 pct.) er bedre end i Region Hovedstaden (- 8,8 pct.). Tidligere var udviklingen mere gunstig i Region Hovedstaden. Antal forløb over 52 uger er faldet med 19,7 pct. i fra december 2010 til december 2011. Faldet er større i end i hele landet (-18,2 pct.). Faldet er noget større i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Ved seneste status var faldet stort set identisk i de to regioner. 34/69
Antal forløb over 52 uger udgør 12,8 pct. af det samlede antal forløb og andelen er stort set identisk i og i hele landet. Andelen er lavere end andelen ved seneste status. Andelen er højere i Hovedstadsregionen (13,5 pct.) end i Region Sjælland (11,2 pct.), og den gennemsnitlige varighed af forløbene er derfor også en smule kortere i Sjællandsregionen end i Hovedstadsregionen. Sygefraværet i kommunerne 41 kommuner har haft et fald i det samlede antal sygedagpengeforløb i det seneste år. Det er lidt flere end ved seneste statusrapport i september 2011. Der er store variationer i udviklingen i de enkelte kommuner i, jf. figur 18. Bornhom har et fald på 32,6 pct., mens har en stigning på 5,9 pct. 19 Faldet i er 8,9 pct. Figur 18. Udviklingen i sygedagpengeforløb (pct.) i kommunerne i, nov. 2010 nov. 2011 1 5% 5,9% -5% -1-15% -8,9% -2-25% -3-35%-32,6% Guldborgsund Kilde: Jobindsats.dk Sygedagpenge og egne beregninger. Det langvarige sygefravær i kommunerne Udviklingen i antal sygedagpengeforløb over henholdsvis 26 og 52 uger i kommunerne i er angivet i nedenstående figur 19 og 20. Der er størst spredning i udviklingen i forløb over 52 uger, hvor har oplevet et fald på 64,4 pct., mens har oplevet en stigning på 25,6 pct. 20 19 Der er 613 sygedagpengeforløb på, mens der er 486 forløb i. 20 På er der 72 forløb over 52 uger, mens der er 54 forløb i. 35/69