17. Orientering om den månedlige økonomirapport - Arbejdsmarked



Relaterede dokumenter
OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Halsnæs Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011

77. Orientering om den månedlige økonomirapport - Arbejdsmarked

Resultatrevision. Jobcenter Skive

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Resultatrevision 2011

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision for 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

77. Orientering om den månedlige økonomirapport - Arbejdsmarked

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Ishøj og Vallensbæk Kommuners Beskæftigelsesplan 2011

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Allerød Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

8 Revideret udgangspunkt for opfyldelse af mål 3 i Beskæftigelsesplan 2011

Resultatrevision 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT NORDJYLLAND. 3. kvartal 2008

Referat til mødet i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 13. marts 2012 kl. 10:00 i Mødelokale 1, Korsgade 2, 9500

88. Orientering om den månedlige økonomirapport - Arbejdsmarked

Resultatrevision 2011

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for Varde

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2012

Resultatrevision 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Resultatrevision 2011

Beskæftigelsesplan Jobcenter Halsnæs. Notat om jobcentrets udgangspunkt for fastsættelse af resultatniveauer på de 4 mål for indsatsen i 2011

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen

Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Hedensted

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune

Resultatrevision 2013

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER MARIAGERFJORD. 1. kvartal 2008

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

8 Revideret udgangspunkt for opfyldelse af mål 3 i Beskæftigelsesplan 2011

Resultatrevision 2010

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Kvalitetskontrakt 2012: Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgningsredegørelse og ændringer af mål

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk

Referat fra dialogmøde mellem Jobcenter Holbæk og Beskæftigelsesregion

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odsherred

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Resultatoversigt - Syddjurs

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010

Resultatrevision Jobcenter Vallensbæk

Maj- 12. Apr- 12. Jun- 12. Figur 1: Indeksering af udvikling i antal fuldtidspersoner på ydelse. 120

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER MORS. 2. kvartal 2008

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultatrevision 2012 Jobcenter Syddjurs

Resultatrevision Vallensbæk Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER BRØNDERSLEV. 2. kvartal 2008

Resultatrevision 2012

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Transkript:

Dagsorden til mødet i Udvalget for Arbejdsmarked den 27. februar 2012 kl. 16:00 i Mødelokale 2, 1. sal, Korsgade 2, Hobro Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 17 Orientering om den månedlige økonomirapport - Arbejdsmarked 18 Overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2011 til 2012 - Arbejdsmarked 19 Bestillerkontorets afrapportering for perioden januar til december 2011 20 Tilsynet med den virksomhedsrettede aktivering 21 Drøftelse af model for opfølgning på rettidighed 22 Statistiske opfølgninger, februar 2012 23 Opfølgning på partnerskabsaftale mellem Mariagerfjord Kommune og Jobcenter Mariagerfjord 24 Årsberetning 2011 for Handicaprådet 25 Orienteringssager Lukkede dagsordenpunkter Åbne dagsordenpunkter 00.32.14-Ø09-2-10 17. Orientering om den månedlige økonomirapport - Arbejdsmarked Der er udarbejdet økonomirapport pr. 31. januar 2012 vedr. regnskabsåret 2011. Økonomirapport-Arbejdsmarked-Hovedkonto pr. 31.01.12-2011 (trafiklys) Økonomirapport-Arbejdsmarked-Funktionsniveau pr. 31.01.12-2011 Direktøren indstiller rapporten til orientering.

00.32.10-S06-1-12 18. Overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2011 til 2012 - Arbejdsmarked Resumé I henhold til tidsplanen for regnskabsafslutning 2011 skal årsregnskabet forelægges Økonomiudvalget 18. april 2012 og Byrådet 26. april 2012. I februar sker driftsoverførsler fra 2011 til 2012 på de aftalestyrede områder. Overførsler af ikke aftalestyrede områder vil ske i marts. Under Arbejdsmarked kører forskellige projekter, hvor bevillingen er givet til flerårige forløb. Uforbrugte midler i 2011 skal overføres til 2012. Økonomi har beregnet de samlede overførsler fra 2011 til 2012 vedrørende følgende projekter/funktioner: Overskud + /underskud - UU Mariagerfjord... "Sæt skub i EGU"... "Velkomstcenter"... "Ungeindsats Himmerland" "Lærepladser til alle"... "Ny vej fra stress til trivsel" Overskud, netto... Økonomi 602.000 kr. 3.000 kr. -113.000 kr. 459.000 kr. 13.000 kr. -307.000 kr. 657.000 kr. Tillægsbevilling 2012. Beløbet finansieres af kassebeholdningen. Arbejdsmarked - Overførsel fra 2011 til 2012

Direktøren indstiller, at de samlede overførsler fra 2011 til 2012 finansieres af kassebeholdningen. 15.00.20-P07-14-08 19. Bestillerkontorets afrapportering for perioden januar til december 2011 Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 7. december 2009, at man ønsker en løbende orientering efter behov samt halvårlig afrapportering i forhold til tilsynsbesøg hos de interne og eksterne aktører, som Jobcentret anvender i indsatsen overfor alle målgrupper. Bestillerkontoret har udarbejdet tilsynsrapport over de eksterne aktiveringsforløb, som Jobcentret har benyttet i 2011. Rapporten indeholder: 1) En kort beskrivelse af tilsynsbesøgene i 2011 og det daglige samarbejde med aktørerne, 2) Bestillerkontorets opgave i strategiprojektet, 3) Nye aftaler med AMU Nordjylland, Hobro Medborgerhus, Plus Consult og Lægeservice. 4) Afsluttede forløb, 5) Små analyser af effekten af anvendelsen af forløbene hos AMU Nordjylland, 6) med oversigt over forløbene i 2011. Med indgåelsen af omfattende aftaler med en aktører er det nødvendigt at indgå i et tættere samarbejde for at sikre hensigtsmæssige rutiner vedr. kursistadministration og fakturering. Analyserne af tre forløb hos AMU Nordjylland viser, at borgerne har fokus på den virksomhedsrettede aktivering og de uddannelsesmuligheder, de har som jobsøgende. Årsrapport 2011.doc Direktøren anbefaler tilsynsrapporten til godkendelse

15.20.00-A26-1-11 20. Tilsynet med den virksomhedsrettede aktivering Modellen for tilsynet med den virksomhedsrettede aktivering blev endeligt godkendt ultimo oktober 2011. Tilsynet skal påse, at ordningerne ikke misbruges, men understøtter de ledige i at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Dette kan bl.a. ske ved at følge op på effekterne af ordningerne og undersøge brugertilfredsheden hos virksomheder og borgere. I 2011 har Bestillerkontoret modtaget en enkelt henvendelse vedr. uhensigtsmæssig anvendelse af virksomhedspraktik. Den årlige afrapportering forelægges Det Lokale Beskæftigelsesråd til orientering og Arbejdsmarkedsudvalget til drøftelse. Afrapporteringen har været forelagt Det Lokale Beskæftigelsesråd på møde den 14. februar 2012. Rapporteringen blev taget til efterretning, med bemærkning om, at der i forbindelse med behandling af klagesager, henvises til paragraffer i afgørelsen. Årsrapport for tilsyn virksomhedsrettet aktivering 2011 Direktøren indstiller afrapporteringen til godkendelse 15.20.20-P05-7-09 21. Drøftelse af model for opfølgning på rettidighed Den "nye" generation af rettidighedsmålinger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen har nu eksisteret i halvandet år, hvorfor det er relevant at foretage en statusopfølgning.

Før august 2010 gav rettidighedsmålingerne et indblik i, hvor stor en procentandel af samtaler og aktiveringstilbud, der var iværksat rettidigt for henholdsvis forsikrede ledige samt kontantog starthjælpsmodtagere. På daværende tidspunkt havde Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsat procentvise minimumskrav til rettidigheden, som bestod i følgende målsætninger: Minimumskrav til andel af rettidige samtaler A-dagpengemodtagere 90 % 90 % Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 90 % 80 % Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 90 % 75 % Minimumskrav til andel af rettidige tilbud Årsagen til, at jobcentrene havde et legitimt spillerum i forhold til ikke at skulle opnå 100 pct. rettidighed skyldtes primært, at de daværende målinger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke tog højde for ledige, som var fritaget for rådighed (eks. barsel, sygdom etc.). I løbet af 2010 blev der imidlertid både foretaget lovmæssige ændringer i de såkaldte tælleregler, som angiver frist for de forsikrede lediges aktiveringstilbud, og matchmodellen blev også revurderet, så den gælder på tværs af jobcentrets målgrupper. Nævnte forhold forstærkede nødvendigheden af en ændret officiel tilgang til opgørelse af jobcentrenes rettidighed, og målingerne, som har eksisteret siden august 2010, er netop opstået som følge af behovet for retvisende tal for kontakten med de ledige. De væsentligste fordele ved den nuværende opgørelsesmetode er: Målemetoden er harmoniseret, så tilgangen til rettidighed er ens for både kontant- og a- dagpengemodtagere. De nuværende målinger giver et overblik over den samlede andel ledige, som jobcentret ikke har givet en rettidig indsats. De nuværende målinger kan suppleres med et overblik over, hvor længe borgerne i gennemsnit har overskredet falddatoen for en rettidig indsats. De nuværende målinger baserer sig på de reelle datoer for afholdte jobsamtaler og tilbud. De nuværende målinger tager højde for alle jobcentrets registrerede fritagelser. På trods af den ændrede målemetode for opgørelse af rettidighed, har Arbejdsmarkedsstyrelsen efterfølgende ikke udmeldt formelle niveaumål for en tilfredsstillende rettidighed. I praksis findes der således ingen centralt fastlagte minimumsandele for en indsats til tiden, hvilket netop skal ses i lyset af de forbedrede grundvilkår for opgørelsesmetoden. Ideelt set bør ingen således være registreret med en overskredet falddato for samtale eller tilbud.

Den hidtidige praksis for den lokalpolitiske opfølgning på rettidigheden i Mariagerfjord Kommune har bestået i, at Udvalget for Arbejdsmarked har modtaget månedlige statusopgørelser med udgangspunkt i kommunens egne tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Hvis styrelsen havde fastsat officielle målsætninger, ville en sådan tilgang til opfølgningerne rumme værdi, da tallene for Mariagerfjord i så fald kunne holdes op imod centralt fastlagte forventninger til indsatsen. Men da det ikke forholder sig sådan foreslås nu ét af følgende: 1. Jobcenter Mariagerfjords tal for rettidighed bliver løbende benchmarket med klyngekommunernes ditto for på den måde at skabe et sammenligneligt overblik over niveauet for rettidigheden i Mariagerfjord Kommune. 2. Udvalget for Arbejdsmarked fastsætter på baggrund af et oplæg fra forvaltningen niveauet for en tilfredsstillende rettidighed på Arbejdsmarkedsstyrelsens officielle tal, som skal gælde for Jobcenter Mariagerfjord. De to forskellige tilgange til emnet kan fremadrettet iværksættes i samme frekvens, som udvalget kender fra i dag (fast punkt på hver dagsorden), men alternativt kan det være en mulighed at integrere og benchmarke rettidigheden i de statiske opfølgninger, som udvalget modtager hvert kvartal. Perspektiverende skal det siges, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i et generelt svar til Gribskov Kommune pr. 17. maj 2011 slår fast, at kommunerne ikke bliver ramt økonomisk under henvisning til en generel refusionsbestemmelse, hvis de ikke afholder samtaler med kontanthjælpsmodtagere rettidigt. Det forholder sig dog anderledes, hvis en sag bliver udtrukket i det kommunale visitationstilsyn (under Pensionsstyrelsen). Hvis det i tilsynet konstateres, at kommunen ikke har fulgt de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt, herunder rettidig afholdelse af samtale, kan kommunen i den konkrete sag ikke få refusion i perioden fra hvor samtalen skulle være afholdt og frem til samtalens faktiske afholdelse. Dette følger af lov om aktiv beskæftigelsesindsats 4a samt bekendtgørelse nr. 1002 af 19. august 2010 om tilsyn med kommunernes overholdelse af reglerne om de sagsbehandlingsskridt, som kommunerne skal foretage ved jobsamtaler i henhold til bekendtgørelse om matchvurdering. Direktøren indstiller rettidighedsmålingerne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til drøftelse og beslutning.

15.00.15-G12-4-08 22. Statistiske opfølgninger, februar 2012 De løbende statistiske opfølgninger, som Udvalget for Arbejdsmarked præsenteres for kvartalsvis, er nu opdateret med de seneste officielle data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Skabelonen for målgruppeudviklingen rummer således nye data til og med december 2011, hvorved det bl.a. er muligt at knytte konkluderende bemærkninger til jobcentrets fastlagte niveaumål i beskæftigelsesplan 2011. Nedenfor fremhæves i kort form de væsentligste tendenser ved den seneste udvikling på forsørgelsesydelsesgrupper, beskæftigelsesplanens operationelle mål samt en perspektiverende benchmarking på den generelle udvikling på ministermålene (se bilag): Tabel 1 og figur 1: Udviklingen inden for de største ydelsesgrupper i jobcentret i løbet af de seneste 12 måneder er karakteriseret ved, at der er sket en relativ stor stigning af ikke-jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere. Denne gruppe af ledige er steget med 16 pct. fra dec. 2010 - dec. 2011 og er således kendetegnet ved den mest negative udviklingstrend i perioden. Men også ledighedsydelsesområdet har gennemgået en negativ udvikling, idet der er blevet 11 pct. flere fuldtidsydelsesmodtagere i samme periode. Anderledes positivt ser det ud med de forsikrede ledige og de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, der er faldet med godt 15 pct. - i øvrigt på trods af stigningstakter i begyndelsen af året. Tabel 2 og figur 2-5: Arbejdskraftreserven har overordnet set gennemgået en positiv udvikling i 2011. Nærmere bestemt er reserven mindsket med 155 ledige, hvilket svarer til ca. 17 pct.. Selvom arbejdskraftreserven er vokset i løbet af det sidste kvartal af 2011, er målsætningen i beskæftigelsesplan 2011 tydeligvis indfriet. I alt er antallet af jobklare ledige med minimum 13 ugers ledighed 20 pct. mindre end det fastlagte niveaumål i beskæftigelsesplan 2011. Gruppen af personer på de permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) udgør 2.853 fuldtidspersoner i dec. 2011. Det er 133 flere end målsætningen i plan 2011, der som bekendt tager udgangspunkt i antallet af ydelsesmodtagere pr. dec. 2009. Det skal i nævnte forbindelse siges, at målgruppen har ligget på et stabilt niveau i hele 2011, hvorfor årsagen til den manglende målopfyldelse skal ses i lyset af den negative målgruppeudvikling i løbet af 2010. De seneste 6 måneder af 2011 er sågar karakteriseret ved et fald i antal personer på permanente ydelser.

Målsætningen i plan 2011 på ungeområdet er ikke indfriet. På trods af en positiv udvikling i målgruppen i løbet af sensommeren 2011, hvor antallet af unge lå tæt på målsætningen i planen, viser officielle data nu, at der pr. dec. måned 2011 var 869 registrerede ydelsesmodtagere. Det er 6 pct. flere end niveuamålet om max. 822 unge på offentlig ydelse. Den manglende målopfyldelse kan især henføres til flere unge kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i perioden. Det sidste ministermål, som omhandler indsatsen for ikke-vestlige borgere på offentlig forsørgelse, er lige akkurat indfriet. Jobcenter Mariagerfjords forventning om en stigning i antal ydelsesmodtagere i målgruppen holdt stik, idet kommunen som bekendt har modtaget et forventet antal kvoteflygtninge. På den baggrund er stigningen i målgruppen på 11 pct. i løbet af de seneste 12 måneder en kalkuleret udvikling, som ikke har resulteret i manglende opfyldelse af målsætningen i beskæftigelsesplanen. Benchmarking på ministermålene: Jobcenter Mariagerfjord har haft det største procentvise fald i arbejdskraftreserven i 2011 blandt sammenligningskommunerne. Årsagen hertil skal primært findes i et markant fald i ledige a-kassemedlemmer. Udviklingen inden for klyngen varierer fra et samlet fald i Mariagerfjord på 17 pct. til en stigning i Silkeborg på 2 pct.. De nordjyske jobcentre kan samlet set fremvise et fald i reserven på 7 pct., så også i et regionalt perspektiv har Mariagerfjord Kommune haft en af de mest positive udviklingstendenser i arbejdskraftreserven. Antallet af permanente forsørgelsesydelsesmodtagere er steget med 1 pct. i 2011, hvilket er på samme gennemsnitlige niveau som de øvrige nordjyske kommuner. I forhold til klyngekommunerne afviger den generelle udvikling i Mariagerfjord Kommune ikke nævneværdigt fra andre jobcentre. Måske bortset fra fleks- og ledighedsydelsesområdet, hvor stigningen på 4 pct. kun er overgået i negativ forstand af Rebild og Syddjurs. Mariagerfjord, Silkeborg og Hjørring har alle oplevet en netto tilgang af unge ydelsesmodtagere under 30 år i løbet af 2011. Den negative udvikling afviger dog fra klyngens øvrige kommuner, idet seks ud af ni kommuner i klyngen har oplevet et fald i målgruppen. Syddjurs markerer sig mest positivt med et fald på 7 pct. sidste år. Bortset fra Skive har alle jobcentre i klyngen fået flere ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse. I Mariagerfjord Kommune er der blevet 11 pct. flere fuldtidspersoner i målgruppen i løbet af sidste år, hvilket er den næststørste procentvise stigning i sammenligningsgrundlaget. Stigningen kan forklares ved, at der særligt er blevet flere introduktionsydelsesmodtagere, hvilket følger naturligt af kommunens tilgang af kvoteflygtninge i løbet af året. Statistiske opfølgninger, skabelon AU (pr. februar 2012)

Direktøren indstiller, at den statistiske opfølgning tages til efterretning. 15.20.00-P27-1-12 23. Opfølgning på partnerskabsaftale mellem Mariagerfjord Kommune og Jobcenter Mariagerfjord Mariagerfjord Kommune indgik en partnerskabsaftale med Jobcenter Mariagerfjord i juli 2011. Formålet med aftalen er at optimere samarbejdet på tværs af forvaltningerne i Mariagerfjord Kommune med sigte på en forebyggende, afklarende og opkvalificerende indsats over for sygemeldte og ledige bosat i Mariagerfjord Kommune og over for medarbejdere ansat i kommunen. Som supplement til aftalen er der lavet delaftaler med de enkelte fagenheder og stabe, hvor der stilles virksomhedspraktikker og løntilskud til rådighed for jobcentret. Af delaftalerne fremgår, at fagenheden/staben ville modtage den første kandidat senest den 1. september 2011. I henhold til partnerskabsaftalen skal der 1 gang i kvartalet ske opfølgning på om: Antallet af pladser er til stede og hensigtsmæssigt udnyttet Der er behov for justering af pladserne Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd skal 1 gang årligt have en orientering om resultatet. Opfølgningen fremgår af vedlagte bilag. Opfølgning på partnerskabsaftalen mellem Mariagerfjord Kommune og Jobcenter Mariagerfjord Direktøren indstiller, at sagen fremsendes til drøftelse og orientering.

27.69.48-K07-1-12 24. Årsberetning 2011 for Handicaprådet Formanden for Handicaprådet har udarbejdet årsberetning for 2011. Handicaprådet godkendte årsberetningen i mødet den 2. februar 2012 og fremsender beretningen til samtlige udvalg og Byrådet. Beretning 2011, Handicaprådet Direktøren indstiller, at årsberetningen tages til efterretning 00.01.00-G01-17-11 25. Orienteringssager Orientering fra repræsentanter i råd og nævn m.m. Lukkede dagsordenpunkter