88. Orientering om den månedlige økonomirapport - Arbejdsmarked

Transkript

1 Referat fra mødet i Udvalget for Arbejdsmarked den 28. november 2011 kl. 16:00 i Mødelokale 2, 1. sal, Korsgade 2, Hobro Mødet sluttede kl Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 88 Orientering om den månedlige økonomirapport - Arbejdsmarked 89 Økonomivurdering pr. 31. oktober Arbejdsmarked 90 Afrapportering vedrørende controllerfunktion 91 Status på ledighedsydelsesområdet 92 Perspektivering af Mariagerfjord Kommunes udgifter til passiv forsørgelse 93 Udkast til samarbejdsaftale delaftale for ledige og sygemeldte ledige 94 Status på rettidighed 95 Statistiske opfølgninger, november Orienteringssager Lukkede dagsordenpunkter 97 Orientering fra Arbejdsmarkedschefen Åbne dagsordenpunkter Ø Orientering om den månedlige økonomirapport - Arbejdsmarked Der er udarbejdet økonomirapport pr. 31. oktober 2011 vedr. regnskabsåret Økonomirapport-Arbejdsmarked-Hovedkonto pr (trafiklys) Økonomirapport-Arbejdsmarked-Funktionsniveau pr Direktøren indstiller rapporten til orientering.

2 Tages til efterretning Ø Økonomivurdering pr. 31. oktober Arbejdsmarked Stabsenheden Økonomi har udarbejdet økonomivurdering for arbejdsmarkedsområdet pr. 31. oktober Sagen behandles i Økonomiudvalget onsdag den 7. december Økonomivurdering pr Arbejdsmarked Beregningsoversigt - Arbejdsmarked Direktøren fremsender sagen til drøftelse. Økonomivurderingen udviser på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på mio kr. i overskud. Dette skal dog ses i forhold til en evt.efterregulering fra staten i beskæftigelsestilskuddene for 2011, hvilket først sker i sommeren Fagenheden har beregnet den forventede efterregulering baseret på kendte data d.d. Beregeningen peger på, at Mariagerfjord kommune under den nuværende beskæftigelsestilskudsmodel kan forventes at få en efterregning på kr mio kr.(arbejdsmarkedschefen omdelte beregningsoversigt). Sagen oversendes herefter til orientering i Økonomiudvalget vedrørende beregning af beskæftigelsestilskuddene, samt med Udvalget for Arbejdsmarkeds ansøgning om de i økonmivurderingen nævnte tillægsbevillinger.

3 I Afrapportering vedrørende controllerfunktion Controllerfunktionen er en ny funktion i Arbejdsmarkedssekretariatet fra 1. juli Formålet med funktionen er at sikre korrekt hjemtagelse af refusion på arbejdsmarkeds driftsområder. I 2010 var der især fokus på sygedagpengeområdet med henblik på at analysere sig frem til og derefter udarbejde korrekte arbejdsgange i forhold til snitfladerne imellem 2 KMD-systemer således, at den korrekte refusion sikres. I 2011 har der bl.a. været fokus kontanthjælp, ledighedsydelse, revalideringsydelse. På kontanthjælpsområdet har der været set på sager i perioden medio 2008 til og med 2010 og gennemgangen her har vist et refusionstilgodehavende på kr , som vil blive berigtiget i indeværende regnskabsår som en merindtægt. På ledighedsydelsesområdet har en gennemgang af sager fra 2010 vist et refusionstilgodehavende på kr , dette beløb vil ligeledes blive berigtiget i indeværende regnskabsår som en merindtægt. Revalideringsydelsesområdet er blev gennemgået i forhold til refusionsomlægningen ved årsskiftet. Gennemgangen har vist, at der i forbindelse med omlægningen ikke er sket korrekt kontering i eksisterende sager. Resultatet efter korrekt kontering giver en merrefusion på kr. 1.8 mio. Dette er nu rettet op, og ses i den seneste økonomivurdering pr. 31. oktober. Afrapportering vedr. controllerfunktion Direktøren indstiller, at afrapportering vedrørende controllerfunktion tages til efterretning. Ordningen har vist sig at være både nødvendig og økonomisk bæredygtig og fortsættes fremadrettet. Afrapporteringen tages til efterretning.

4 G Status på ledighedsydelsesområdet Jobcenteret havde i 2010 placeret opgaven på ledighedsydelse ved anden aktør. I forbindelse med ændret refusionssatser iflg. ny finanslov, var det ikke længere økonomisk incitament for udplacering af opgave. Opgaven blev pr hentet hjem, hvor rådgiverne/beskæftigelseskonsulenterne skulle gøre sig erfaringer med arbejdet. Udover der løbende skulle dannes erfaring med opgaven, så bevægede konjunkturerne på arbejdsmarked støt i en nedadgående retning, hvilket influerede negativt på udplacering af personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Finanskrisen har også betydet, at flere er blevet opsagt i deres fleksjob, hvor der inden for sidste halvandet år er blevet opsagt 35 personer. Ovenstående problematik, har indenfor ledighedsydelsesområdet betydet, at vi har oplevet en stigning i antallet af personer på ledighedsydelse i Ud fra tal hentet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, så er der tale om en stigning på 15 pct., i løbet af de seneste 12 måneder. I fuldtidspersoner er stigningen ensbetydende med ekstra 21 ydelsesmodtagere. På nuværende tidspunkt er der 155 personer på ledighedsydelse. Ud af de 155 personer, har 36 personer gået over 18 måneder på ledighedsydelse, hvilket betyder vi ikke modtager refusion i de sager. I budget for 2011 er der indregnet buffer, hvilket tager højde for et maksimum på 22 helårs personer. Situationen er ikke holdbar, og der er udarbejdet plan for indsats på området, hvilket fremgår i bilag. Puljejob I 2008 blev der afsat en pulje på kr til etablering af fleksjob på kommunens egne arbejdspladser til den svageste gruppe af ledige på ledighedsydelse. Puljen blev anvendt til at finansiere arbejdsgiverudgiften på fleksjob til ledige med så store begrænsninger i arbejdsevnen, at de ikke kunne opnå ansættelse i fleksjob på almindelige vilkår. Ved udgangen af august 2008 blev puljen lukket for tilgang, da midlerne var opbrugt. Pr. 15. november 2011 er der 38 personer tilbage i ordningen. I 2010 var udgiften på ordningen kr og i 2011 forventes udgiften at blive ca. kr På budgettet for 2011 er der afsat kr Udgiften er en konto 6-udgift for Fagenheden Arbejdsmarked.

5 1 - Indsats på ledighedsydelsesområdet 2 - Notat vedrørende ledighedsydelse Direktøren indstiller, at sagen fremsendes til drøftelse og orientering. Sagen drøftedes. Udvalget er bekymrede for udviklingen, idet mange fleksjobbere går ledige også langvarigt. Udvalget ønsker området medtaget på et temamøde den 30. januar G Perspektivering af Mariagerfjord Kommunes udgifter til passiv forsørgelse I en analyse af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen konkluderer Ugebrevet A4 den 7. november 2011, at der er store forskelle på kommunernes udgifter til passiv forsørgelse (dækker kontantog starthjælp, a-dagpenge, revalidering, sygedagpenge og førtidspension). Forskellen i udgiftstryk kommunerne imellem har altid eksisteret, men analysen peger på, at den økonomiske krise har trukket Danmark mere skævt, idet folk på passiv forsørgelse er relativt mere repræsenteret i yderområderne og i relativ mindre grad i og omkring de større byer/vækstcentre. Analysen peger på flere implikationer ved denne udvikling. Èn ting er, at øgede udgifter til forsørgelse kan medføre besparelser på andre kommunale områder, hvorved serviceniveauet i kommuner med relativt mange forsørgelsesydelsesmodtagere kommer under pres. Noget andet er, at de økonomiske konjunkturer nøgternt vurderet kan vanskeliggøre succes i en aktiv beskæftigelsesindsats, idet reelle jobåbninger er begrænsede. På den måde er det svært for kommunerne selv at påvirke omfanget af ydelsesmodtagere væsentligt. Mariagerfjord Kommunes udgifter til passiv forsørgelse ligger på et middelniveau i forhold til landet som helhed. Eller sagt på en anden måde så følger Mariagerfjord Kommunes udgiftsniveau de gennemsnitlige kommunale udgifter på landsplan. Dette forhold er søgt illustreret i nedenstående tabel, hvor klyngekommunernes udgiftsniveau også er tydeliggjort for at sætte Mariagerfjords udgifter til forsørgelse ind i en kontekst.

6 Forsørgelsesudgifter pr. indbygger i arbejdsstyrken. Januar-august MFK Hjør- Ikast- Ods- Rebild Silke- Skive Struer Syd- Sønder- Gns. Gns. ring Brande herred borg djurs borg klynge landet Udgift Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen I et bagudrettet perspektiv kan det siges, at Mariagerfjord Kommune siden Kommunalreformen har oplevet et praktisk talt identisk udviklingsforløb i udgifterne til forsørgelse sammenlignet med gennemsnittet for landet som helhed. I løbet af 2007 og 2008 lå udgiftsniveauet pr. indbygger således på kr., men efter krisens indtog er udgifterne vokset kontinuerligt, således niveauet for såvel Mariagerfjord som for hele landet ligger lige i underkanten af kr. pr. person i arbejdsstyrken. Analysen i sin helhed kan læses i bilaget. Ugebreveta4_Artikel pr. 7. nov Direktøren indstiller, at orienteringen om Mariagerfjord Kommunes udgifter til passiv forsørgelse tages til efterretning. Orienteringen tages til efterretning I Udkast til samarbejdsaftale delaftale for ledige og sygemeldte ledige I et samarbejde med Beskæftigelsesregion Nordjylland indgik Mariagerfjord Kommune og Jammerbugt kommune aftale, hvor man vil undersøge incitamenterne for indgåelse af samarbejdsaftale med a-kasserne omkring sygemeldte ledige. Fokusområdet blev valgt ud fra, at der er mange ledige der har langvarige sygedagpengesager, samt en større del ender på ledighedsydelse eller pension.

7 Rapporten viste der var god argumentation for indgåelse af en samarbejdsaftale, hvor det kunne være relevant med både en proaktiv indsats, samt samarbejde omkring sygemeldte. Derfor blev der afholdt workshopmøder med LO A-kasserne i Mariagerfjord Kommune, hvor der var bred enighed om målsætningerne for det gode samarbejde. Ud fra målsætningerne, er der som tillæg til den overordnede samarbejdsaftale, udarbejdet udkast til delaftale for ledige og sygemeldte ledige, hvilket er fremsendt til LO Region Nordjylland. Indsatsen er en rammeaftale, der sætter diskurs mod et langt mere proaktivt samarbejde, samt sikre optimal udredning og samarbejde i aktive sygedagpenge sager. Videre indgår der målsætning om fælles faglig opkvalificering af de medarbejdere der varetager indsatsen. Udkast til samarbejdsaftalen er sat på dagsorden til politisk styregruppemøde d Sygedagpenge (Persongruppe- og a-kasseinddeling) 2 - Oprindelig partnerskabsaftale 3 - Udkast til delaftale på sygemeldte ledige Direktøren indstiller, at oplæg til aftale for sygemeldte ledige anvendes som oplæg til forhandling med LO A-kasserne som et supplement til den eksisterende partnerskabsaftale. en godkendtes P Status på rettidighed Arbejdsmarkedsstyrelsens nyopdaterede data for rettidighed på kontaktsamtaler og tilbud til henholdsvis kontant- og starthjælpsmodtagere samt forsikrede ledige fremsendes til behandling i Udvalget for Arbejdsmarked. Rettidighed - A-dagpenge pr. nov. 2011

8 Rettidighed - Kontant- og starthjælp pr. nov Direktøren indstiller, at sagen fremsendes til drøftelse og orientering. Drøftedes og tages til efterretning G Statistiske opfølgninger, november 2011 Skabelonen for de statistiske opfølgninger er blevet ændret i et forsøg på at sætte udviklingen inden for ydelsesgrupperne ind i en mere sammenlignelig kontekst. et indeholder først en tabel med tilhørende indeksering af udviklingen i Mariagerfjord inden for udvalgte målgrupper over en 12 måneders periode. Derpå en side med udviklingen inden for hvert af de fire ministermål i lyset af jobcenterets fastlagte niveaumål for 2011, som de fremgår af beskæftigelsesplanen. Sidst bliver ministermålene perspektiveret til klyngekommunerne netop for at anskue udviklingen i forhold til et sammenligneligt grundlag (benchmarking). Nedenfor fremhæves kort de mest iøjnefaldende udviklingstendenser ved talmaterialet: Tabel 1 og figur 1: Data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der i løbet af de seneste 12 måneder er sket relativt store stigninger af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere. Stigningstakten ligger for nævnte ydelsesgrupper på ca pct. De største fald i perioden ses inden for grupperne af arbejdsmarkedsparate ledige, idet antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige er mindsket med pct. Tabel 2 og figur 2-5: Arbejdskraftreserven (1 mål) er faldet markant, og udviklingen i Mariagerfjord er tilmed blandt de bedste på landsplan. Pt. er målsætningen i beskæftigelsesplanen indfriet. Knap så positiv har udviklingen været inden for de permanente forsørgelsesydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Her er der sket

9 en kontinuerlig jævn stigning i antal ydelsesmodtagere, og målsætningen for 2011 bliver svær at indfri (2 mål). Antallet af unge (3 mål) steg meget først i perioden, men særligt de seneste måneder har vist en faldende tendens. Hvis de positive takter fortsætter året ud, er der en god mulighed for, at jobcenteret når målsætningen i planen. De ikke-vestlige borgere på offentlig forsørgelse (4 mål) er steget marginalt, men forventningen er, at der vil ske en målgruppeforøgelse de sidste måneder af Det skyldes tilgangen af kvoteflygtninge, hvilket dog er søgt indarbejdet i fastlæggelse af niveaumål i beskæftigelsesplanen. Benchmarking på ministermålene: Mariagerfjord har procentmæssigt haft det største fald i reserven blandt klyngekommunerne. Faldet er på 22 pct., og det er især de forsikrede ledige, som er forsvundet ud af statistikken. De permanente forsørgelsesydelser er alle steget forholdsmæssigt meget i Mariagerfjord. De fleste klyngekommunerne oplever mindre stigninger i målgrupperne, men Odsherred og Skive er eksempler på, at det er muligt at fremvise en positiv udvikling inden for ydelsesgrupperne. Der er ikke noget entydigt mønster i klyngekommunernes udvikling i antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse. Udvikling varierer fra en stigning i på 5 pct. i Ikast-Brande, Silkeborg og Struer til et fald på 5 pct. i Odsherred. I Mariagerfjord er stigningen opgjort til 1 pct., hvilket er på niveau med Nordjylland og hele landet. Langt hovedparten af de sammenlignelige kommuner kan ligesom Mariagerfjord konstatere et stigende antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Stigningen på 2 pct., som ses i Mariagerfjord, er på et niveau svarende til gennemsnitsudviklingen både i Nordjylland og i landet som helhed. Statistiske opfølgninger, skabelon AU (pr. nov. 2011) Direktøren indstiller den nye model for statistiske opfølgninger til drøftelse og orientering. Nyt koncept/form rostes.konceptet er overskueligt og giver et godt overblik G

10 96. Orienteringssager Orientering fra repræsentanter i råd og nævn m.m. Finn Cilleborg orienterede om uddelingen af de nye OCN beviser til unge, som også er omtalt i medierne. Der planlægges en LBR konference i foråret (datoer følger snarest) L U K K E T D A G S O R D E N P U N K T Ø Orientering fra Arbejdsmarkedschefen