Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012
1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med notatet er at understøtte den lokale tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen i 2012 og at være input til beskæftigelsesplanen for 2012. Notatet indeholder følgende kapitler: Kapitel 2: Sammenfatning af de væsentligste hovedudfordringer på arbejdsmarkedet i Kommune Kapitel 3: Den aktuelle situation på arbejdsmarkedet i Kommune. Kapitel 4: Arbejdskraftreserven i kommunen (ministermål 1) Kapitel 5: Personer på permanent offentlig forsørgelse i kommunen (ministermål 2) Kapitel 6: Unge på offentlig forsørgelse i kommunen (ministermål 3) Kapitel 7: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse (ministermål 4)
2. SAMMENFATNING Hovedudfordringer for Kommune Stigning i antallet på offentlig forsørgelse og større stigning end i I Kommune har der været en stigning på 4,6 pct., hvilket er højere end den gennemsnitlige udvikling i (0,9 pct.) I alt 10,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse, hvilket er mindre end gennemsnittet i (16,9 pct.). Stigningen i antallet af personer på offentlig forsørgelse skyldes især en stigning i antallet på a-dagpenge og kontant- og starthjælp matchgruppe 1 og 3. Bruttoledigheden i Kommune udgør 4,2 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive mod 4,6 pct. i. Stigningen har været markant større end i (24,4 pct. mod 10,4 pct.) Flere er blevet langtidsledige Antallet af langtidsledige, dvs. personer der har været ledige i mindst 40 sammenhængende uger, er steget. Langtidsledigheden udgør 17,3 pct. af de bruttoledige i Kommune (gennemsnittet i er 21,9 pct.). Stor stigning i arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven er steget mere i Kommune end gennemsnittet i (18 pct. mod 6,5 pct.). I alt 3 pct. af befolkningen i Kommune indgår i arbejdskraftreserven, hvilket er mindre end gennemsnittet i (3,4 pct.). Flere på førtidspension, men mindre på ledighedsydelse Kommune har en relativ lille andel på permanent forsørgelse sammenlignet med gennemsnittet i (3,7 pct. mod 7,2 pct.) Der er sket en mindre stigning i antallet på førtidspension, mens antallet på ledighedsydelse er faldet. Antallet i fleksjob er uændret. Flere unge på offentlig forsørgelse og mange unge ledige uden uddannelse Kommune har haft en større stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse end den gennemsnitlige udvikling i (18,5 pct. mod 3,6 pct.). Andelen af unge på offentlig forsørgelse er dog forsat mindre end gennemsnittet i (7,6 pct. mod 10 pct.) Der har særligt været en stigning i antallet af unge på a-dagpenge og kontant- og starthjælp matchgruppe 1 og 3. I alt 67 pct. af alle unge ledige i Kommune har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse mod 63 pct. i (januar 2009). Lille stigning i antal indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Kommune har haft en stigning på 2,4 pct. i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Stigningen ligger under niveauet for (3,6 pct.). 17,2 pct. af samtlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Kommune er på offentlig forsørgelse (mod 26,5 pct. i ). 2
3. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET Den finansielle og økonomiske krise har medført en stigning i antallet af personer på offentlig forsørgelse. Stigningen er dog aftaget i løbet i af 2010. Mens der for hele har været tale om en stigning på 0,9 pct. fra januar 2010 til januar 2011, har der i Kommune været tale om en stigning på 4,6 pct. I Kommune modtager 10,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder offentlig forsørgelse, hvilket er en lavere andel end gennemsnittet i (16,9 pct.) 1. Tabel 1: Personer på offentlig forsørgelse i Kommune og, jan. 2010 jan. 2011 Januar 2010 Januar 2011 Ændring jan. 10- Andel af befolkningen Ændring jan. 10- Andel af befolkningen A-dagpenge 287 321 11,8% 3,4% 5,6% 3,5% Kontantog starthjælp Matchkategori i alt 120 157 30,8% 1,7% 4,2% 3,7% Match 1: Jobklar 58 75 29,3% 0,8% -8,9% 1,3% Match 2: Indsatsklar 51 53 3,9% 0,6% 2,0% 1,6% Match 3: Midlertidig passiv 10 26 160,0% 0,3% 56,0% 0,7% Øvrige indsatsklar / midlertidig passiv 1 3 200,0% 0,0% -61,3% 0,0% Introduktionsydelse 1-100,0% 0,0% 24,8% 0,1% Revalidering 4 6 50,0% 0,1% -11,7% 0,3% Forrevalidering 1 1 0,0% 0,0% 4,1% 0,0% Sygedagpenge 184 153-16,8% 1,6% -5,5% 2,2% Ledighedsydelse 21 18-14,3% 0,2% 4,2% 0,3% Fleksjob 61 61 0,0% 0,6% 0,5% 1,0% Førtidspension 261 267 2,3% 2,8% -0,9% 5,8% I alt 941 984 4,6% 10,4% 0,9% 16,9% Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét, antal fuldtidspersoner) Stigningen i antallet af personer på offentlig forsørgelse skyldes især en stigning i antallet af a- dagpenge- og kontant- og starthjælpsmodtagere match 1 og 3 2. Det største fald i Kommune ses blandt sygedagpengemodtagere (-16,8 pct.), og faldet er større end i (-5,5 pct.). 3.1 Bruttoledighed Bruttoledigheden, der omfatter såvel ledige som aktiverede, var i 4. kvt. 2010 i Kommune på 393 personer svarende til 4,2 pct. af befolkningen. Det er under niveauet for (4,6 pct.). I Kommune har der været en stigning på 24,4 pct. fra 4. kvt. 2009 til 4. kvt. 2010. Til sammenligning var den gennemsnitlige stigning i 10,4 pct. i samme periode. 1 Befolkningen i den erhvervsaktive alder defineres som 16-66-årige. Når begrebet befolkning eller befolkningsgruppe benyttes i nærværende rapport refereres der til befolkningen i den erhvervsaktive alder, med mindre andet er angivet. 2 Stigningen i matchgruppe 3 kan skyldes ændret match i forbindelse med implementering af den nye matchmodel. 3
Ændring i antal bruttoledige 4. kvt. 2009-4. kvt. 2010 Bruttoledigheden i Kommune er således steget mere end gennemsnittet i, men andelen af bruttoledige i Kommune er under gennemsnittet i. Figur 1: Udviklingen i bruttoledigheden og bruttoledighedens andel af den erhvervsaktive befolkning i opgjort på kommuner og jobcentre, 4. kvt. 2009 4. kvt. 2010 30,0% C: Stor stigning Lille bestand D: Stor stigning Stor bestand 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% -5,0% A: Lille stigning/fald Lille bestand 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0% 6,0% 7,0% 8,0% Andel af befolkningen 4. kvt. 2010 Kilde: Statistikbanken, Jobindsats.dk og egne beregninger Note: De blå linjer angiver gennemsnittet for. B: Lille stigning Stor bestand Kommuner i felt A (Lille stigning og lille bestand):,,,,,, Hørsholm,,, Tårnby/Dragør, Dragør,. Kommuner i felt B (Lille stigning og stor bestand):, Bornholm,,, Høje- Taastrup,,, Næstved, Tårnby. Kommuner felt C (Stor stigning og lille bestand): Allerød,, Egedal,,,,,, Gribskov,,,, Lejre, Lyngby- Taarbæk,,,,,,. Kommuner felt D (Stor stigning og stor bestand):, Halsnæs, Ishøj, Lolland,,, /Ishøj. 4
Lolland Bornholm Ishøj Halsnæs Næstved /Ishøj Høje-Taastrup Gribskov Lyngby-Taarbæk Hørsholm Tårnby Tårnby/Dragør Dragør Lejre Allerød Egedal 76,3% 76,8% 76,6% 82,5% 11,2% 15,7% 14,2% 11,6% 3.2 Arbejdsstyrke og personer under uddannelse Der er betydelig forskel på kommunerne i i forhold til, hvor stor en andel af befolkningen der indgår i arbejdsstyrken eller er under uddannelse. I Kommune er i alt 94,1 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder enten i arbejdsstyrken (82,5 pct.) eller under uddannelse (11,6 pct.), hvilket er en af de højeste andele i. Figur 2: Arbejdsstyrken og personer under uddannelse som andel af befolkning i den erhvervsaktive alder i opgjort på kommuner og jobcentre, 2009 100,0% 95,0% 90,0% 85,0% 80,0% 75,0% 70,0% 65,0% 60,0% Arbejdsstyrke Under uddannelse Kilde: Statistikbanken og egne beregninger Note: Under uddannelse er opgjort som antal elever i fuldtidsuddannelse undtaget voksenuddannelser. Bemærk at skalaen på y-aksen starter ved 60 pct. Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. 5
Hørsholm Egedal Lejre Lyngby-Taarbæk /Ishøj Dragør Tårnby/Dragør Tårnby Næstved Ishøj Høje-Taastrup Gribskov Bornholm Halsnæs Lolland 17,3% 22,0% 21,9% 21,9% 3.3 Langtidsledighed Andelen af bruttoledige som er langtidsledige, dvs. personer der har været ledige i mindst 40 sammenhængende uger, udgør 17,3 pct. af alle bruttoledige i Kommune, hvilket er under niveauet for (21,9 pct.). Figur 3: Andel langtidsledige af bruttoledige i opgjort på kommuner, 3. kvt. 2010 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Kilde: DREAM, Statistikbanken og egne udregninger Note: Tal for bruttoledighed er opgjort for fuldtidspersoner i 3. kvt. 2010. Tal for langtidsledighed er opgjort for fuldtidspersoner september 2010. Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. 3.4 Prognose for udviklingen på det lokale arbejdsmarked For forventes ledigheden at være svagt faldende frem til 2012. For Kommune forventes en tilsvarende udvikling, idet ledigheden forventes at falde frem mod 2012. Kommunens andel af alle bruttoledige i forventes at være den samme i 2012. Tabel 2: Prognose for udviklingen i bruttoledigheden i Kommune og, opgjort på fuldtidspersoner, 1. kvt. 2011 4. kvt. 2012 1. kvt. 2011 2. kvt. 2011 3. kvt. 2011 4. kvt. 2011 1. kvt. 2012 2. kvt. 2012 3. kvt. 2012 4. kvt. 2012 387 380 346 365 373 366 337 354 Andel ift. 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 81.770 76.179 68.388 71.256 77.260 72.136 65.308 67.684 Kilde: BRHS, Finansministeriet og Rambøll Management Consulting 6
Ændring i antal fra jan. 2010 - jan. 2011 4. MINISTERMÅL 1: BEGRÆNSNING AF ARBEJDSKRAFTRESERVEN 4.1 Udviklingstendenser Arbejdskraftreserven er steget i hele Som for de fleste kommuner i er arbejdskraftreserven steget i Kommune fra januar 2010 til januar 2011. I Kommune har der været en stigning på 18 pct., mens der for hele har været en stigning på 6,5 pct. Der er i alt 282 personer i arbejdskraftreserven i Kommune i januar 2011. I Kommune udgjorde arbejdskraftreserven 3 pct. af befolkningen i januar 2011, mens arbejdskraftreservens andel af befolkningen i var 3,4 pct. Kommune har således haft en større stigning i arbejdskraftreserven end de fleste andre kommuner i. Arbejdskraftreserven udgør dog en mindre andel af befolkningen end i. Udviklingen i arbejdskraftreserven i er illustreret i figur 4, hvor kommunerne er placeret ift. arbejdskraftreservens andel af befolkningen, samt stigningsprocenten i perioden januar 2010 til januar 2011. Figur 4: Udviklingen i arbejdskraftreserven og arbejdskraftreservens andel af befolkningen i, opgjort på kommuner og jobcentre, jan. 2010 jan. 2011 30,0% 25,0% C: Stor stigning Lille bestand D: Stor stigning Stor 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% -5,0% -10,0% A: Lille stigning/fald B: Lille stigning/fald Stor bestand 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0% 6,0% Andel af befolkningen jan. 2011 Kilde: DREAM Note: De blå linjer angiver gennemsnittet for. 7
Kommuner i felt A (Lille stigning/fald og lille bestand):,,,,, Hørsholm,, Dragør. Kommuner i felt B (Lille stigning/fald og stor bestand):, Bornholm,, Høje-Taastrup,,, Næstved,. Kommuner felt C (Stor stigning og lille bestand): Allerød,, Egedal,,,,,,,, Lejre, Lyngby-Taarbæk,,,,,, Tårnby/Dragør,. Kommuner i felt D (Stor stigning og stor bestand):,,, Halsnæs, Ishøj, Lolland,,,, Tårnby, -Ishøj. Udviklingen i arbejdskraftreserven i Kommune fra januar 2010 til januar 2011 er kendetegnet ved: Større stigning i antallet af kvinder end kvinder Størst stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og ledige med vestlig baggrund Størst stigning blandt unge under 30 år Tabel 3: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Kommune og, opgjort på køn, herkomst og alder, jan. 2010 jan. 2011 Januar 2010 Januar 2011 Ændring jan. 10 - jan 11 Ændring jan. 10 - Køn Kvinder 119 159 33,6% 9,9% Mænd 120 123 2,5% 3,8% Herkomst Dansk oprindelse 138 152 10,1% 6,6% Ikke-vestlige Indvandrere 84 101 20,2% 3,9% Ikke-vestlige efterkommere 12 13 8,3% 20,6% Vestlige indvandrere og efterkommere 4 15 275,0% 7,6% Alder Under 25 år 13 23 76,9% 0,9% 25-29 år 28 37 32,1% -0,8% 30-39 år 71 93 31,0% 3,1% 40-49 år 54 53-1,9% 8,0% 50 år eller mere 71 76 7,0% 15,2% I alt 239 282 18,0% 6,5% Kilde: Jobindsats.dk 8
Ændring i afgang 2. kvt. 2009-2. kvt. 2010 4.2 Til- og afgang fra arbejdskraftreserven Stigningen i arbejdskraftreserven har ligget over stigningen i den generelle bruttoledighed i det seneste år, men fra december 2009 har stigningstaksten i arbejdskraftreserven været lavere end den generelle ledighedsstigning. Generelt er tilgangen i uændret, mens flere forlader arbejdskraftreserven. Tendensen er, at kommuner der har en større tilgang også har en større afgang - altså samlet set en større omsætning i arbejdskraftreserven. Udviklingen i til- og afgang fra arbejdskraftreserven i perioden 2. kvt. 2009 til 2. kvt. 2010 i Kommune viser, at tilgangen (opgjort på påbegyndte forløb) er steget med 14,7 pct., hvilket er modsat udviklingen i (-1,6 pct.). Afgangen fra arbejdskraftreserven i Kommune (opgjort på afsluttede forløb), viser en stigning på 67,3 pct. (i er afgangen steget med 29,2 pct.). Kommune har således haft en større tilgang til arbejdskraftreserven, men også en større afgang end den gennemsnitlige udvikling i. Figur 5: Udviklingen i til- og afgang i arbejdskraftreserven i opgjort på kommuner, 2. Kvt. 2009 2. Kvt. 2010 70,0% 60,0% A: Mindre tilgang Større afgang B: Større tilgang Større afgang 50,0% 40,0% 30,0% Region Hovedstaden 20,0% 10,0% 0,0% -10,0% C: Mindre tilgang Mindre afgang -30,0% -20,0% -10,0% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% Ændring i tilgang 2. kvt. 2009-2. kvt. 2010 D: Større tilgang Mindre afgang Kilde: DREAM (tallene er opgjort via DREAM, da data om til- og afgang ikke er tilgængelig i jobindsats.dk) Note: De blå linjer angiver gennemsnittet for. 9
Egedal Allerød Halsnæs Høje-Tåstrup Bornholm Næstved Dragør Hørsholm Lyngby-Taarbæk Tårnby/Dragør Tårnby Ishøj /Ishøj Lejre Gribskov Lolland 13,5% 22,8% 46,5% 57,7% Kommuner felt A (Mindre tilgang og større afgang):, Halsnæs,,,, Høje- Taastrup, Hørsholm, Lolland, Lyngby-Taarbæk,,,,. Kommuner felt B (Større tilgang og større afgang): Allerød,, Egedal,,,,, Gribskov,, Ishøj,, Lejre,,,, /Ishøj Kommuner felt C (Mindre tilgang og mindre afgang):, Bornholm, Dragør,,,,, Næstved,, Tårnby, Tårnby/Dragør,. Kommuner felt D (Større tilgang og mindre afgang):,,,,,,,. 4.3 Indsatsen Første samtale og aktiveringstilbud I Kommune modtager 57,7 pct. af de nyledige deres første jobsamtale inden for den første måneds ledighed, og 13,5 pct. af de nyledige starter i deres første aktiveringstilbud inden for den første måneds ledighed. I Figur 6 er Kommune sammenlignet med de øvrige kommuner i ift. hvor stor andel af de nyledige, der modtager hhv. deres første jobsamtale og første aktiveringstilbud inden for den første måneds ledighed. Figur 6: Andel nyledige med første jobsamtale og aktiveringstilbud inden for den første måneds ledighed i opgjort på kommuner og jobcentre, 3.kvt. 2010 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Første aktiveringstilbud inden for den første måneds ledighed Første jobsamtale inden for den første måneds ledighed Kilde: Jobindsats.dk (Tidlig indsats, tidspunkt for første jobsamtale/aktiveringstilbud for nye ydelsesmodtagere) Note: Opgørelsen findes ikke for regionerne Hovedstaden og Sjælland på jobindsats.dk. Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. Kommune ligger over niveauet for, hvad angår andel som modtager jobsamtale, men under niveau for andel som modtager aktiveringstilbud inden for første måneds ledighed. 10
Bornholm Allerød Tårnby-Dragør Gribskov -Ishøj Lejre Hørsholm Høje-Taastrup Egedal Næstved Lyngby-Taarbæk Lolland Halnæs 22% 29% 19% 36% Jobsamtale og aktiveringstilbud til a-dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere inden for første måned af ledighed I Kommune modtager 51,2 pct. af nyledige a-dagpengemodtagere deres første jobsamtale inden for den første måneds ledighed (mod 30,7 pct. for ), mens andelen for nyledige kontant- og starthjælpsmodtagere er 75 pct. (mod 72,7 pct. for ) I Kommune modtager 8,9 pct. af nyledige a-dagpengemodtagere deres første aktiveringstilbud inden for den første måneds ledighed (mod 6,7 pct. for ), mens andelen for nyledige kontant- og starthjælpsmodtagere er 25 pct. (mod 49 pct. for ). Kilde:Jobindsats.dk, 3. kvt. 2010 Aktiveringsgrad I Jobcenter /Ishøj ligger aktiveringsgraden for a-dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven i 2. kvt. 2010 på 22 pct., mens tallet for kontant- og starthjælpsmodtagere ligger på 29 pct. Aktiveringsgraden ligger lidt under niveauet for for a-dagpengemodtagere, mens den ligger lidt over for kontant- og starthjælpsmodtagere. Figur 7: Aktiveringsgraden for personer i arbejdskraftreserven i kommuner på a- dagpenge og kontant- og starthjælp, 2. kvt. 2010 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% A-dagpenge Kontant- og starthjælp Kilde: DREAM (aktiveringsgraden er opgjort via DREAM, da data ikke er tilgængelig i jobindsats.dk) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. Den virksomhedsrettede indsats i arbejdskraftreserven I Kommune udgør den virksomhedsrettede aktivering blandt a-dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven 61 pct. af alle aktiveringsforløb, hvilket er over gennemsnittet for (47 pct.). Hovedparten er i offentligt løntilskud både i Kommune og. 11
Næstved Lyngby-Taarbæk Halsnæs Lolland Høje-Taastrup Egedal Dragør Tårnby/Dragør /Ishøj Hørsholm Tårnby Bornholm Ishøj Gribskov Lejre Allerød 3 3 3 3 7 19 15 16 13 Tårnby Tårnby/Dragør Høje-Taastrup Dragør Egedal Halsnæs Hørsholm Lolland Gribskov Lyngby-Taarbæk Bornholm Allerød Næstved /Ishøj Ishøj Lejre 21 25 31 35 8 8 9 13 7 14 14 20 Figur 8: Andel virksomhedsrettet aktivering af alle aktiveringsforløb for a-dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven i, opgjort på kommuner, 2. kvt. 2010 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Offentlig ansættelse med løntilskud Privat ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: DREAM (aktiveringsgraden er opgjort via DREAM, da data ikke er tilgængelig i jobindsats.dk) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. I Kommune udgør den virksomhedsrettede aktivering blandt kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven 23 pct. af alle aktiveringsforløb, hvilket er over gennemsnittet for (21 pct.). Virksomhedspraktik udgør hovedparten af de virksomhedsrettede tilbud både i Kommune og. Figur 9: Andel virksomhedsrettet aktivering af alle aktiveringsforløb for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven i, opgjort på kommuner, 2. kvt. 2010 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Offentlig ansættelse med løntilskud Privat ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: DREAM (aktiveringsgraden er opgjort via DREAM, da data ikke er tilgængelig i jobindsats.dk) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. 12
Gribskov Allerød Halsnæs Lolland Lyngby-Taarbæk Dragør Ishøj Tårnby/Dragør Tårnby /Ishøj Hørsholm Lejre Næstved Høje-Tåstrup Egedal Bornholm -0,5% 0,9% 5. MINISTERMÅL 2: BEGRÆNSNING AF PERSONER PÅ PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE 5.1 Udviklingstendenser I Kommune har der været en stigning i antallet af personer på permanent forsørgelse på 0,9 pct. Antallet af personer på førtidspension er steget med 2,3 pct., mens antal personer på ledighedsydelse er faldet med -14,3 pct. og antal personer i fleksjob er uændret. Figur 10: Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på permanente ydelser i opgjort på kommuner og jobcentre, jan. 2010 jan. 2011 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% -3,0% -4,0% -5,0% Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét, antal fuldtidspersoner) Kommune har haft en stigning i antallet af personer på permanent forsørgelse, sammenlignet med de fleste øvrige kommuner i. Andelen i er dog mindre end i, jf. nedenfor. Forskelle i udviklingen i permanent forsørgelse når der ses på herkomst I Kommune er antallet af personer med dansk oprindelse på permanente ydelser steget med 0,3 pct. fra januar 2010 til januar 2011. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget med hhv. 2,6 og 50,0 pct. 13
Tabel 4: Udvikling i antallet af fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse i Kommune og i opgjort på herkomst, jan. 2010 jan. 2011 Kommune Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Januar 2010 Januar 2011 Ændring jan. 10 Andel af befolkningsgruppen Ændring jan. 10 Andel af befolkningsgruppen jan. 11 Ledighedsydelse 19 17-10,5% 0,2% 3,9% 0,3% Fleksjob 56 56 0,0% 0,7% 0,4% 1,1% Førtidspension 227 230 1,3% 3,0% -2,2% 5,5% I alt 302 303 0,3% 4,0% -1,5% 6,9% Ledighedsydelse 2 1-50,0% 0,1% 7,6% 0,3% Fleksjob 5 5 0,0% 0,4% 3,3% 0,5% Førtidspension 32 34 6,3% 3,0% 6,8% 10,5% I alt 39 40 2,6% 3,5% 6,6% 11,4% Ledighedsydelse 0 0 0,0% 0,0% -10,0% 0,1% Fleksjob 0 0 0,0% 0,0% 20,7% 0,2% Førtidspension 2 3 50,0% 0,9% 16,4% 2,2% I alt 2 3 50,0% 0,9% 15,6% 2,4% Herkomst i alt Ledighedsydelse 21 18-14,3% 0,2% 4,2% 0,3% Fleksjob 61 61 0,0% 0,6% 0,5% 1,0% Førtidspension 261 267 2,3% 2,8% -0,9% 5,9% I alt 343 346 0,9% 3,7% -0,5% 7,2% Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét, antal fuldtidspersoner) Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er udeladt. I boksen nedenfor beskrives volumen og sammensætningen af personer på permanent offentlig forsørgelse i Kommune. Personer på permanent offentlig forsørgelse i Kommune I Kommune er 3,7 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder på permanent offentlig forsørgelse. Til sammenligning er andelen på permanent offentlig forsørgelse 7,2 pct. i. I Kommune er 4 pct. af alle personer i den erhvervsaktive alder med dansk oprindelse på permanent offentlig forsørgelse (mod 6,9 pct. i ) I Kommune er 3,5 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere på permanent offentlig forsørgelse, hvoraf størstedelen er på førtidspension. Blandt ikke-vestlige efterkommere udgør andelen på permanent offentlig forsørgelse 0,9 pct. De tilsvarende andele for er henholdsvis 11,4 pct. og 2,4 pct. For alle etniske grupper er andelen lavere i end i. Kilde:Jobindsats.dk og Danmarks Statistik, januar 2011 14
Ændring i antal nytilkendelser 1. kvt. 2009-4. kvt. 2009 til 1. kvt. 2010-4. kvt. 2010 5.2 Tilgang til permanent offentlig forsørgelse I Kommune er der sket et fald i antallet af nytilkendelser til permanent forsørgelse på -1,5 pct. Kommune tilkender dog generelt flere personer permanent offentlig forsørgelse end gennemsnittet i. I 2010 udgør andelen af nytilkendelser på permanente forsørgelsesordninger 0,7 pct. af kommunens befolkning i den erhvervsaktive alder. Figur 11: Udviklingen i nytilkendelser af permanente ydelser i forhold til nytilkendelsernes andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder i, opgjort på kommuner og jobcentre, 1. kvt. 2010-4. kvt. 2010 30,0% 20,0% C: Stigning i antal nytilkendelser/større end Få nytilkendelser D: Stigning i antal nytilkendelser/større end Mange nytilkendelser 10,0% 0,0% -10,0% -20,0% -30,0% -40,0% A: Fald i atal nytilkendelser Få nytilkendelser B: Fald i antal nytilkendelser Mange nytilkendelser 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5% Andel nytilkendelser ift. befolkningen 1. kvt. 2010-4. kvt. 2010 Kilde: Jobindsats.dk (Førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse, antal forløb påbegyndt i perioden) Note: De blå linjer angiver gennemsnittet for. Der skal tages forbehold mht. tolkning af ændring i antallet af tilkendelser, da der i mange kommuner er tale om nogle ganske få antal. Kommuner felt A (Fald i nytilkendelser og få nytilkendelser):,,, Gribskov,,,, Tårnby/Dragør, Dragør, Tårnby Kommuner felt B (Fald i nytilkendelser og mange nytilkendelser):,,, Halsnæs,,, Lolland,,, Kommuner felt C (Stigning i nytilkendelser/større end og få nytilkendelser): Allerød, Egedal,,, Hørsholm,, Lyngby-Taarbæk,,,, /Ishøj Kommuner felt D (Stigning i nytilkendelser/større end og mange nytilkendelser):, Bornholm,,,,,, Høje-Taastrup, Ishøj,, Lejre, Næstved,,, 15
Ændring i antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse jan. 2010 - jan. 2011 6. MINISTERMÅL 3: BEGRÆNSNING AF ANTALLET AF UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE 6.1 Udviklingstendenser Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er steget i hovedparten af kommunerne i det seneste år. I Kommune har der været en stigning på 18,8 pct. fra januar 2010 til januar 2011. Det er mere end den gennemsnitlige stigning i på 3,6 pct. I januar 2011 var 152 unge i Kommune på offentlig forsørgelse, hvilket svarer til 7,6 pct. af alle unge under 30 år i kommunen. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er mindre end gennemsnittet i (10 pct.). Kommune har således haft en større stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er dog under gennemsnittet i. Figur 12: Udviklingen i andelen af unge på offentlig forsørgelse i opgjort på kommuner og jobcentre, jan. 2010 jan. 2011 25,0% C: Stor stigning Lille bestand D: Stor stigning Stor bestand 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% -5,0% -10,0% -15,0% A: Lille stigning/fald Lille bestand 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% Andel unge under 30 år på offentlig forsørgelse jan. 2011 Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét, antal fuldtidspersoner) Note: De blå linjer angiver gennemsnittet for. B: Lille stigning/fald Stor bestand 16
Kommuner felt A (Lille stigning og lille bestand):,,,,, Dragør. Kommuner felt B (Lille stigning og stor bestand):,,,,,, Lolland, Næstved,,,, Tårnby-Dragør, Tårnby,. Kommuner felt C (Stor stigning og lille bestand): Allerød, Egedal,, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk,,,,. Kommuner felt D (Stor stigning og stor bestand):, Bornholm,,, Gribskov,, Halsnæs,,,,, Høje-Tåstrup, Ishøj,, Lejre,,,, -Ishøj. Blandt unge på offentlig forsørgelse i Kommune ses følgende udviklingstendenser: Stigning i antallet af unge på a-dagpenge, kontant- og starthjælp i matchgruppe 1 og 3 og unge på førtidspension Fald i unge kontant- og starthjælpsmodtagere matchgruppe 2 Tabel 5: Udvikling i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Kommune og opgjort i fuldtidspersoner, jan. 2010 jan. 2011 Januar 2010 Januar 2011 Ændring jan. 10 Andel af befolkningen Ændring jan. 10 Andel af befolkning en A-dagpenge 43 58 34,9% 2,9% 6,0% 2,6% Kontant- og starthjælp samt introduktio ns-ydelse Matchkategori i alt 53 61 15,1% 3,1% 5,0% 4,8% Match 1: Jobklar 26 35 34,6% 1,8% -11,6% 2,2% Match 2: Indsatsklar 24 12-50,0% 0,6% 5,4% 1,9% Match 3: Midlertidig passiv 2 13 550,0% 0,7% 183,5% 0,7% Øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv 1 1 0,0% 0,1% -65,9% 0,0% Introduktionsydelse 0 0 0,0% 0,0% 30,4% 0,1% Revalidering 0 1-0,1% -10,6% 0,2% Forrevalidering 0 0 0,0% 0,0% 10,7% 0,2% Sygedagpenge 18 18 0,0% 0,9% -6,6% 1,0% Ledighedsydelse 1 0-100,0% 0,0% -9,5% 0,0% Fleksjob 1 1 0,0% 0,1% -9,5% 0,1% Førtidspension 11 13 18,2% 0,7% 4,4% 0,9% Ydelsesgrupper i alt 128 152 18,8% 7,6% 3,6% 10,0% Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét og kontant- og starthjælp, antal fuldtidspersoner) Mange ledige unge er uden uddannelse Størstedelen af de ledige unge har ikke nogen uddannelse, dvs. de hverken har eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I Jobcenter -Ishøj er 67 pct. af de ledige unge uden uddannelse, svarende til 221 ud af 329 unge under 30 år. Det er en større andel end gennemsnittet for (63 pct.). 17
Hørsholm Gribskov Lyngby-Taarbæk Allerød Bornholm Egedal Høje-Taastrup Tårnby-Dragør Næstved -Ishøj Lejre Lolland Halsnæs 55% 50% 45% 50% Lolland Halsnæs Gribskov -Ishøj Høje-Taastrup Tårnby-Dragør Lejre Bornholm Næstved Allerød Egedal Lyngby-Taarbæk Hørsholm 33% 33% 39% 37% 67% 67% 61% 63% Figur 13: Ledige unge med og uden uddannelse i opgjort på kommuner og jobcentre, jan. 2009 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel med uddannelse Andel uden uddannelse Kilde: IDA og DREAM Note: Opgørelsen omfatter a-dagpenge og kontant- og starthjælpsmodtagere match 1, 2 og 3 under 30 år. I grafen er og Ishøj slået sammen. Nærværende jobcenter er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. 15-17-årige uden uddannelse stor risiko for at ende på kontanthjælp En særlig risikogruppe er de 15-17-årige, som ikke er i gang med en uddannelse. I Jobcenter -Ishøj modtog 55 pct. af de tidligere 15-17-årige uden igangværende uddannelse kontanthjælp som 18-årig. Det er en større andel end i (50 pct.). Figur 14: 15-17-årige uden uddannelse som er på kontanthjælp som 18-årige i opgjort på kommuner, 2010 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ingen ungdomsuddannelse og endt på kontanthjælp som 18-årig Ingen ungdomsuddannelse, men ikke endt på kontanthjælp Kilde: Analyse af 15-17-årige uden uddannelse i, Rambøll Management Consulting, 2010 Note: I grafen er og Ishøj slået sammen. Nærværende jobcenter er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. 18
Hørsholm Allerød Høje-Taastrup Gribskov Bornholm Egedal Halsnæs -Ishøj Lolland Næstved Lejre Lyngby-Taarbæk Tårnby-Dragør 8,3% 10,3% 9,6% 9,8% 69,7% 79,2% 77,6% 78,1% 21,9% 10,6% 12,8% 12,1% I januar 2010 var der i Jobcenter -Ishøj 93 15-17-årige uden igangværende uddannelse, svarende til 6,3 pct. af alle 15-17-årige i jobcenteret. I er udgør andelen af 15-17-årige uden igangværende uddannelse 4,1 pct. Blandt unge 15-17-årige uden uddannelse er det især følgende grupper, der er i risiko for at komme på kontanthjælp som 18-årige: Unge mænd Unge med ikke-vestlig oprindelse Unge med enlige forældre Unge, hvis forældre er på offentlig forsørgelse og/eller uden uddannelse Udeboende unge Unge i uddannelse I Jobcenter -Ishøj overgår 8,3 pct. af de ledige unge på a-dagpenge og kontant- og starthjælp til uddannelse efter endt ledighedsforløb. Dette placerer jobcenteret i den lave ende blandt kommunerne og jobcentrene i. 69,7 pct. af de ledige unge i Jobcenter -Ishøj afslutter deres ledighedsforløb ved at overgå til selvforsørgelse. Det er en mindre andel end i. Figur 15: Andel af afsluttede forløb for nyledige unge i opgjort på kommuner og jobcentre, 2. kvt. 2010 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: DREAM Note: Målgruppen omfatter alle ledige unge under 30 år, dvs. kontant- og starthjælpsmodtagere matchgruppe 1, 2 og 3 og a-dagpengemodtagere, der var nyledige i 2.kvt 2009 og som inden 2.kvt. 2010 har afsluttet forløbet. I målingen tages der ikke højde for personer, der ophører med at modtage kontant- eller starthjælp eller a- dagpenge, men senere i perioden modtager ydelsen. Uddannelse indbefatter SU med og uden ydelse. Andet indbefatter sygedagpenge, ferieledighed, udvandret m.v.i grafen er og Ishøj slået sammen. Nærværende jobcenter er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. 6.2 Indsatsen Uddannelse Selvforsørget Andet Den virksomhedsrettede indsats overfor de ledige unge I Kommune udgør den virksomhedsrettede aktivering blandt unge a-dagpengemodtagere 72 pct. af alle aktiveringsforløb, hvilket er over gennemsnittet for (48 pct.). Offentligt 19
Lyngby-Taarbæk Gribskov Høje-Tåstrup Lolland Næstved Hørsholm Halsnæs Bornholm Tårnby Tårnby/Dragør /Ishøj Ishøj Dragør Egedal Lejre Allerød 3 3 8 12 2 4 17 13 3 3 14 Dragør Tårnby/Dragør Tårnby Gribskov Allerød Hørsholm Egedal Høje-Tåstrup Halsnæs Lejre Næstved Lyngby-Taarbæk Bornholm Lolland Ishøj /Ishøj 8 52 12 8 29 24 13 13 9 9 26 13 løntilskud udgør hovedparten af de virksomhedsrettede tilbud i både Kommune og i. Figur 16: Andel virksomhedsrettet aktivering af alle aktiveringsforløb for a-dagpengemodtagere under 30 år i opgjort på kommuner og jobcentre, ultimo jan. 2011 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: Jobindsats.dk (A-dagpenge, antal forløb ultimo perioden) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. I Kommune udgør den virksomhedsrettede aktivering blandt unge jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere 20 pct. af alle aktiveringsforløb, hvilket er under gennemsnittet for (20 pct.). Virksomhedspraktik udgør hovedparten af de virksomhedsrettede tilbud både i Kommune og. Figur 17: Andel virksomhedsrettet aktivering af alle aktiveringsforløb for jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år i opgjort på kommuner og jobcentre, ultimo dec. 2010 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: Jobindsats.dk (Kontant- og starthjælp, antal forløb ultimo perioden) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. I kommune blev der ikke anvendt privat løntilskud overfor målgruppen i den opgjorte periode. 20
Ændring i antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse jan. 2010 - jan. 2011 7. MINISTERMÅL 4: BEGRÆNSNING AF IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE 7.1 Udviklingstendenser I stort set alle kommuner i har der været en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, mens der i nogle få kommuner har været et fald i antallet af ikke-vestlige efterkommere på offentlig forsørgelse. Kommune har haft en stigning på 2,4 pct. i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Stigningen ligger under niveauet for (3,6 pct.). Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Kommune ligger i januar 2011 på 17,2 pct., hvilket er under gennemsnittet for (26,5 pct.). Figur 18: Udviklingen i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i opgjort på kommuner og jobcentre, jan. 2010 jan. 2011 16,0% 14,0% C: Stor stigning Lille bestand D: Stor stigning Stor bestand 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% -6,0% A: Lille stigning/fald Lille bestand 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse jan 2011 Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét, antal fuldtidspersoner) Note: De blå linjer angiver gennemsnittet for. B: Lille stigning/fald Stor bestand 21
Kommuner felt A (Lille stigning og lille bestand):,, Gribskov,, Lyngby-Taarbæk, Dragør og Kommuner felt B (Lille stigning og stor bestand):,,,,,,, Lolland, Næstved,, og Kommuner felt C (Stor stigning og lille bestand):, Allerød, Egedal,,,,, Hørsholm, Lejre,,,,,,, Tårnby/Dragør, Tårnby, /Ishøj og Kommuner felt D (Stor stigning og stor bestand):, Bornholm,,,, Halsnæs, Høje-Taastrup,,,, Ishøj og Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse opgjort på ydelser I Kommune er det særligt følgende grupper blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse der er steget i antal: Ikke-vestlige efterkommere på a-dagpenge Ikke-vestlige indvandrer og efterkommere på kontant- og starthjælp Ikke-vestlige indvandrere efterkommere på førtidspension Tabel 6: Udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Kommune og, opgjort på fuldtidspersoner, jan. 2010 jan. 2011 Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige Jan 2011 Ændring jan. 10 - jan.11 Andel af befolkningen Jan. 2011 Ændring jan. 10 - Andel af befolkningen indvandrere Ændrin g jan. 10 -jan. 11 Andel af befolkningen Ikke-vestlige efterkommere Ændrin g jan. 10- jan. 11 A-dagpenge 102 0,0% 9,0% 18 28,6% 5,4% 7,3% 5,7% 19,9% 3,9% Kon tan t- og star thj ælp Matchkategori i alt 44 33,3% 3,9% 12 50,0% 3,6% -1,5% 9,9% 17,7% 5,6% Match 1: Jobklar 21 23,5% 1,9% 6 50,0% 1,8% -13,0% 2,8% 5,9% 2,8% Match 2: Indsatsklar 13 30,0% 1,1% 5 25,0% 1,5% 1,6% 4,7% 16,8% 1,9% Match 3: Midlertidig passiv 10 66,7% 0,9% 1 0,0% 0,3% 11,7% 2,4% 116,0% 0,8% Øvrige indsatsklar/ midlertidig passiv 0 0,0% 0,0% 0 0,0% 0,0% -47,5% 0,1% -61,9% 0,0% Introduktionsydelse 0-100,0% 0,0% 0 0,0% 0,0% 20,9% 0,7% -9,1% 0,0% Revalidering 2 0,0% 0,2% 0 0,0% 0,0% -15,4% 0,2% 16,4% 0,2% Forrevalidering 1 0,0% 0,1% 0 0,0% 0,0% -13,2% 0,0% 14,8% 0,1% Sygedagpenge 28-24,3% 2,5% 2-71,4% 0,6% -7,0% 2,5% -4,4% 1,5% Ledighedsydelse 1-50,0% 0,1% 0 0,0% 0,0% 7,6% 0,3% -10,0% 0,1% Fleksjob 5 0,0% 0,4% 0 0,0% 0,0% 3,3% 0,5% 20,7% 0,1% Førtidspension 34 6,3% 3,0% 3 50,0% 0,9% 6,8% 9,4% 16,4% 1,6% Andel af befolkningen Ydelsesgrupper i alt 217 0,9% 19,2% 35 12,9% 10,6% 2,7% 29,4% 14,9% 13,0% Kilde: Jobindsats.dk (Alle ydelser under ét og kontant- og starthjælp, antal fuldtidspersoner) 22
Dragør Tårnby/Dragør Tårnby Høje-Tåstrup Hørsholm Bornholm Gribskov Lyngby-Taarbæk Lolland Allerød Egedal Næstved /Ishøj Ishøj Halsnæs Lejre 5 5 5 5 26 22 23 42 9 10 11 16 7.2 Indsatsen Den virksomhedsrettede indsats overfor de ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I Kommune udgør den virksomhedsrettede aktivering blandt a-dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund 62 pct. af alle aktiveringsforløb. Dette er over gennemsnittet for (37 pct.). Offentligt løntilskud udgør hovedparten af de virksomhedsrettede tilbud både i Kommune og. Figur 19: Andel virksomhedsrettet aktivering af alle aktiveringsforløb for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere a-dagpenge i opgjort på kommuner og jobcentre, ultimo jan. 2011 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: Jobindsats.dk (A-dagpenge, antal forløb ultimo perioden) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. I Kommune udgør den virksomhedsrettede aktivering blandt kontant- og starthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund 31 pct. af alle aktiveringsforløb, hvilket er over gennemsnittet for (20 pct.). Her udgør virksomhedspraktik hovedparten af de virksomhedsrettede tilbud, og det gælder både Kommune og. 23
Lejre Lolland Høje-Tåstrup Gribskov Lyngby-Taarbæk Tårnby Halsnæs Tårnby/Dragør Næstved Allerød Bornholm Dragør Hørsholm Ishøj /Ishøj Egedal 2 3 2 5 5 5 25 13 12 12 6 Figur 20: Andel virksomhedsrettet aktivering af alle aktiveringsforløb for jobklare ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontant- og starthjælp i opgjort på kommuner og jobcentre, ultimo dec. 2010 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Kilde: Jobindsats.dk (Kontant- og starthjælp, antal forløb ultimo perioden) Note: Nærværende kommune er markeret med gul og gennemsnittet for er markeret med blåt. I kommune blev der ikke anvendt privat løntilskud overfor målgruppen i den opgjorte periode. 24