N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke deres udlånsrener ilsvarende. Fakum er imidlerid, a udlån fra Naionalbanken lang fra udgør hele fundingen af bankers akivieer. Funding via inerbankmarkederne, kore og lange obligaioner, andre finansielle insrumener, indlån, efersille kapialindskud og egenkapial har også indflydelse på bankernes udlånsrene. I denne undersøgelse esimeres de, hvor sor gennemslage fra Naionalbankens udlånsrene, prisen på den kore funding (dvs. gæld med kor løbeid) og den lange funding fra pengemarkederne er på bankernes udlånsrene. Konak Niels Sorm Senbæk Direke 3370 05 ns@finansraade.dk Beregningen viser, a i en periode på knap fire år (maj 2005 il mars 2009) kan 50 pc. af ændringen i udlånsrenen forklares med prisudviklingen på den lange funding, ca. 40 pc. af den kore funding og blo 0 pc. af ændringen i Naionalbankens udlånsrene. Derudover rækker en såkald eksogen fakor renen ned. De kan fx ænkes a være en konkurrenceparameer, der bl.a. har være med il a indsnævre renemarginalen eller effekiviseringsgevinser, der resulerer i en lavere pris for kunden (se afsni 2). Endelig yder noge på, a bankernes udlånsrene har ligge på e lavere niveau (ca. 0, pc.enheder), end hvad vores beregnede model ilsiger den skulle. De er med udgangspunk i en idenificere "ligevæg" mellem bankernes udlånsrene, Naionalbankens og renen på den kore og lange funding. Resulae skal dog ages med forbehold. Ikke indeholde fakorer i modellen kan være en forklaring, rods en generel høj forklaringsgrad (se afsni 3).. Bevægelsen i bankernes rener De er en almindelig opfaelse, a bankernes udlånsrener følger udlånsrenen fra Naionalbanken æ. Som de fremgår af figur, synes der da også a være en æ sammenhæng.
Side 2 Figur : Reneudviklingen januar 2005 il mars 2009 Rener på bankernes udlån 0 9 8 7 6 5 4 3 2 0 jan-05 apr-05 jul-05 ok-05 jan-06 apr-06 jul-06 ok-06 jan-07 apr-07 jul-07 ok-07 jan-08 apr-08 jul-08 ok-08 jan-09 Pc. mar-09 Erhvervslive, udesående udlån Erhvervslive, nye udlån Husholdningerne, udesående udlån Husholdningerne, nye udlån Naionalbankens udlånsrene Kilde: Naionalbanken. Bankerne møder derfor en del kriik, når bankerne ikke sænker deres rener i samme omfang som renesænkningen i Naionalbanken. De er imidlerid e fakum, a bankerne har flere forskellige yper af funding. Her i bland kan nævnes funding fra Naionalbanken Andre krediinsiuer Repo-forreninger Korløbende obligaioner Langløbende obligaioner Andre obligaioner og finansielle insrumener Indlån Efersille kapial Egenkapial Herunder vises de, a bankerne indenfor e kvaral fuld ud følger reneændringen i Naionalbanken. Men a renesænkningen over en fireårig periode (dvs. i den længere horison) primær har være påvirke af udviklingen på pengemarkederne udenom Naionalbanken. I dee noa foreages der således en empirisk undersøgelse af, hvad der driver bankernes udlånsrener. Der bygges en såkald fejlkorrekionsmodel, hvor man kan følge bevægelserne på de hel kore sig (måned for måned) og bevægelserne på lang sig (ilnærmelsesvis en ligevægsrelaion). Meoden fremgår af boks. Fokus i denne analyse er de lange sig.
Boks : Modellen Her beskrives modellen il forklaringen af bankernes rener. Side 3 Den vekorauoregressive model (VAR) er e økonomerisk værkøj il a beskrive den saisiske samvariaion mellem idsserier mhp. a skabe bedre indsig i sammenhængen mellem serierne. Modellen er: Y p = v + AiY i= i + ε Hvor Y er en vekor med de fakorer, der kan ænkes a drive udviklingen i bankernes udlånsrener. Hvis renerne ikke er saionære, og der eksiserer en lineær sammenhæng mellem reneserierne, som er saionær (dvs. de koinegrerer), er en VAR (i førse differenser) misspecificere. I så fald skal der esimeres en såkald VECM (vecor error correcion model). Fordelen ved en VECM er udover a kunne håndere ikke-saionarie, a de er mulig a isolere korsigdynamik og langsigsdynamik i sysemey fra hinanden. Desuden bliver kausalieen eksplici modellere i parameerne. VECM er som følger p Y = v + Y + i i= αβ Γ Y + ε i Der eses for, om der ev. er deerminisiske rends i såvel reneligningen som koinegraionsrelaionerne, såsom konsan og rend. Y er de såkalde fejlkorrekionsled. Koefficienerne, αβ, foræller, hvordan de enkele reneserier reagerer, hvis man er uden for en ligevæg. Når Y er lig nul, er der således ale om en ligevæg. Hele VECM foræller alså, hvordan renerne juserer ilbage mod denne ligevæg. Langsigsrelaionerne er dog af eoreisk karaker, ide syseme sjælden befinder sig i sådanne ligevæge over flere perioder. Men de enkele serier vil, hvis der ikke forekommer sød il syseme, ilree sig, så ligevægsfejlen reduceres. Bemærk, a der god kan være flere forskellige langsigsrelaioner. Hasigheden hvormed de enkele reneserier ilpasser mod langsigsligevægen, er besem af alfa-koefficienerne, dvs. jo sørre α, jo mere vil dee marked ilpasse sig for a formindske ligevægsfejlen i forudgående periode, i dee ilfælde forudgående kvaral (bemærk, a de er αβ Y og ikke αβ Y ). Tess indikerer, a modellen skal fies med reneserierne fire kvaraler ilbage, dvs. p = 4. Der idenificeres en ligevægsrelaion (koinegraionsrelaion).de indledende beregninger yder krafig på, a der skal medages en rend i både korsigs- og langsigsrelaionerne. Inuiionen ilsiger ligeledes, a der skal en rend med, efersom raionelle agener inveserer i e værdipapir, hvis de forvener e posiiv afkas.
Side 4 Som bankernes udlånsrene vælges en sammenvæge rene af den effekive udlånsrene il eksiserende udlån for ikke-finansielle virksomheder og husholdninger. Dvs. erhvervsliv og privakunder. Vægen er mængden af de udesående udlån. Som forklaring af bankernes udlånsrene bruges Naionalbankens udlånsrene, prisen på kor funding (valg som e CIBOR-OIS spread) og prisen på lang funding (valg som e fem-årig CDS-spread simpel gennemsni af Danske Bank og Nordea Bank). Udviklingen i de o variable fremgår af figur 2. Som de ses, er prisen sege dramaisk i den senere id som følge af den sørre usikkerhed på de finansielle markeder. Figur 2: 200 80 60 40 20 00 BP 80 60 40 20 0-20 2005M0 2005M03 2005M05 2005M07 2005M09 2005M 2006M0 2006M03 2006M05 2006M07 2006M09 2006M 2007M0 2007M03 2007M05 2007M07 2007M09 2007M 2008M0 2008M03 2008M05 2008M07 2008M09 2008M 2009M0 2009M03 CIBOR-OIS spread CDS 5-årig Kilde: Finansrådes beregninger på al fra Danske Bank. Der esimeres på månedlige observaioner for alle fire serier i perioden januar 2005 il mars 2009. Da ændringen fra måned il måned berages og es ilsiger, a hisorikken fra de senese fire måneder skal indgå, beyder de reneændringen i en måned forklares med reneændringerne for hver af de forudgående re måneder. 2. Gennemslag på bankernes rene over perioden maj 2005 mars 2009 I dee afsni faslægges, hvad der har dreve bankernes udlånsrene siden miden af 2005. Med udgangspunk i meoden fra boks kan man idenificere følgende langsigsrelaion mellem bankernes udlånsrener og prisen på fundingen : α, jf. boks, er desuden negaiv (men har en p-værdi på 0,4). Med andre ord, er bankernes udlånsrene højere end relaionen ilsiger, vil den falde i de eferfølgende måned, hvilke giver mening. Forklaringsgraden for modellen for bankernes udlånsrene generel er 82 pc.
() Bankernes udlånsren e konsan +,6 Naionalba nkens udlånsren e + 0,73 Rene kor funding 0,00 0,00 = + 0,73 Rene lang funding 0,00 0,05 Side 5 Relaionen skal forsås sådan, a hvis Naionalbankens udlånsrene siger pc.poin, vil bankernes udlånsrene sige med,6 pc.poin på de lange sig 2. Tilsvarende vil bankernes udlånsrene sige 0,73 pc., hvis prisen på den kore funding eller den lange funding øges med pc.poin. 3 i relaionerne sår for en rend, dvs. en idsangivelse. Renerne er således saionære omkrig denne rend. Umiddelbar kunne man god ro, a Naionalbankens udlånsrene dermed har haf den sørse indvirkning på udviklingen i bankernes udlånsrene. Man er imidlerid nød il a forholde sig il, hvor mege renerne har ændre sig hisorisk. Ved en sammenligning af figur og 2 ses de, a mens Naionalbankens udlånsrene neo kun er sege 0, pc.poin fra maj 2005 il i dag, er prisen på den kore og lange funding sege med henholdsvis,3 pc.poin og,7 pc.poin. Når renernes procenvis ændring over id ages med i beragning får fundingen via pengemarkederne udenom Naionalbanken dermed en sørre væg i den samlede ændring i bankernes udlånsrene. Ved a skalere bidragene fra relaion () og forholde dem il ændringen i perioden fra maj 2005 kan de enkele komponeners bidrag ses af figur 3. 2 Der er ale om en al ande lige beragning. Talle i parenes under parameerværdien angiver p-værdien. En lav p-værdi, fx under 0,05, indikerer, a serien har en saisisk signifikan effek på bankernes udlånsrene. 3 Baggrunden for a foregnene på lang og kor funding er de samme skyldes, a der er lag resrikioner på relaionen (som saisiske ess acceperer). Uden resrikioner er foregne på prisen for kor funding sørre end prisen på lang funding.
Figur 3: Bidrag il ændringen i bankernes udlånsrene i perioden maj 2005 il mars 2009 Udlån fra Naionalbanken; % Side 6 Lang funding; 50% Kor funding; 39% Kilde: Finansrådes beregninger på al fra Naionalbanken og Danske Bank. Som de fremgår anslås renen fra Naionalbanken kun a bidrage il pc. af ændringen i bankernes udlånsrene. Hvis man berager fx Danske Banks fundingssrukur fra årsregnskabe for 2008 fremgår de, a funding via cenralbanker udgør neop pc. af den samlede funding. Ved en sammenligning bør der dog ages de forbehold, a vores beregninger kan have udelad fakorer, der er med il a drive bankernes rene. Vores beregninger viser, a prisudviklingen på den kore og lange funding er oppe på e bidrag på hhv. 39 og 50 pc. Med andre ord er de primær disse kilder, der er væsenlige for renesæningen i bankerne over for erhvervsliv og privakunder. Endelig ses de af relaion (), a foregne på er negaiv. Dermed rækker en såkald eksogen fakor bankernes udlånsrene ned. De kan eksempelvis ænkes a være en konkurrenceparameer, der bl.a. indsnævrer renemarginalen eller effekiviseringsgevinser, der resulerer i en lavere pris for kunden. 3. Renen har ligge under ligevægsniveaue I dee afsni sammenlignes den fakiske udvikling for bankernes udlånsrene med den udvikling, som modellen ilsiger, jf. figur 4. I nogen perioder har modelrenen ligge under den fakiske rene, i andre perioder over. Men mere under end over. Se over hele perioden har modelrenen gennemsnilig ligge 0, pc.enheder under den fakisk rene. Med andre ord har renen dybes se ligge for lav.
Side 7 De fremgår dog også, a modelrenen æ på mars 2009 ligger over den fakiske rene. De kan formenlig ilskrives de krafige reneændringer i de senese måneder og kan således være "søj". Denne beragning er gjor med udgangspunk i en idenificere "ligevæg" mellem bankernes udlånsrene, Naionalbankens udlånsrene og renen på den kore og lange funding, jf. relaion ovenfor. Resulae skal dog ages med forbehold. Ikke indeholde fakorer i modellen kan være en forklaring, rods en generel høj forklaringsgrad. Figur 4: Bankernes fakiske udlånsrene og modellens beregnede udlånsrene i perioden maj 2005 il mars 2009 9 8 7 6 Pc.poin 5 4 3 2 0 2005M0 2005M03 2005M05 2005M07 2005M09 2005M 2006M0 2006M03 2006M05 2006M07 2006M09 2006M 2007M0 2007M03 2007M05 2007M07 2007M09 2007M 2008M0 2008M03 2008M05 2008M07 2008M09 2008M 2009M0 2009M03 Bankernes fakiske udlånsrene Modellens udlånsrene for bankerne Kilde: Finansrådes beregninger på al fra Naionalbanken og Danske Bank