Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk, side 6 Nøgletal, side 8 Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk Resultatrevisionen på Jobindsats giver gennem en række forskellige målinger et enkelt og hurtigt overblik over jobcentrets resultater det seneste år. Resultat findes via den øverste bjælke i venstremenuen. I Resultatrevisionen kan man se, på hvilke ydelsesområder, der er behov for at forbedre indsatsen, og hvad det betyder økonomisk, hvis jobcentret lægger sig på niveau med andre jobcentre. Målingerne i resultatrevisionen Resultatrevisionen indeholder fire forskellige målinger. Resultatoversigt viser, hvordan udviklingen har været i jobcentret det seneste år på en række centrale områder. Udviklingen sammenlignes med seneste års udvikling i jobcentre med samme rammevilkår. I målingen Besparelsespotentiale bliver der sat tal på, hvor meget kommunen kan spare, hvis det opnår samme resultater som kommuner med samme rammevilkår. Målingen Scorecard, ministermål, viser det seneste års udvikling på de tre områder, hvor ministeren har opstillet mål for beskæftigelsesindsatsen, hvor målet er at nedbringe antal personer i arbejdskraftreserven, i lange sygeforløb samt unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere. I 2009 vedrører første ministermål arbejdskraftreserven altså ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bag sig. Andet mål er antal langvarige sygedagpengeforløb over 26 uger, og det tredje mål er antallet af unge under 30 år, der modtager a-dagpenge, introduktionsydelse, kontant- eller starthjælp. Scorecard, rettidighed, som viser i hvilket omfang jobcentrene lever op til lovgivningens krav om rettidighed. Da rettidigheden er et lovkrav, som alle uanset rammevilkår skal leve op til, bliver alle landets jobcentre sammenlignet direkte. Anm. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er midlertidigt fritaget for aktivering på grund af sygdom, barsel mv. Besparelsespotentiale At kommuner har samme rammevilkår betyder, at med den sammensætning i befolkning disse kommuner har fx alder, herkomst og uddannelse kan borgere i disse kommuner forventes at Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 1/8
modtage overførsler i nogenlunde samme omfang. I besparelsespotentialet for 3. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009 fremgår det, at et jobcenter som fx Fredensborg samlet set har lavere udgifter til overførsler end sammenlignelige jobcentre, men det gælder ikke for alle ydelser. I Fredensborg er der for eksempel en større andel af befolkningen, der modtager kontanthjælp, revalidering eller ledighedsydelse end det er tilfældet i sammenlignelige jobcentre. Derfor er udgifterne til disse ydelser højere end i jobcentre med samme rammevilkår, og det er som udgangspunkt muligt at opnå en besparelse, hvis jobcentret nedbringer andelen på en given overførselsindkomst til samme niveau som i kommuner med lignende rammevilkår. Der kan spares op til 7,7 mio. kr. på kontanthjælp, 2,3 mio. kr. på revalidering og forrevalidering, og 1,7 mio. kr. på ledighedsydelse. Besparelsespotentialer, jobcentret i Fredensborg Besparelsespotentiale Ydelse A-dagpenge -6,3 mio. kr. Kontant- og starthjælp, 0,9 mio. kr. arbejdsmarkedsparate Kontant- og starthjælp, 6,8 mio. kr. Ikke-arbejdsmarkedsparate Introduktionsydelse -0,0 mio. kr. Revalidering 2,3 mio. kr. Sygedagpenge -11,5 mio. kr. Ledighedsydelse 1,7 mio. kr. Førtidspension -7,0 mio. kr. Anm. Revalidering inkl. forrevalidering. Jobcentret i Fredensborg bliver sammenlignet med jobcentrene i Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. Metode: 1) Vælg Resultatrevision i venstremenuen, 2) Vælg Besparelsespotentiale, område og periode. På de andre ydelsesområder har Fredensborg lavere udgifter end de øvrige jobcentre med samme rammevilkår. På disse områder vil der formentlig være andre jobcentre, der kan drage nytte af at drøfte beskæftigelsesindsatsen med Fredensborg. Beregning af besparelsespotentiale Besparelsespotentialet opgøres ved at udregne, hvor meget der kan spares, hvis borgerne i jobcentrets område modtog forsørgelsesydelse i samme omfang som det sker i jobcentre med samme rammevilkår altså at befolkningen eksempelvis modtog ledighedsydelse i samme omfang. I Fredensborg er det for eksempel 0,32 procent af befolkningen, der modtager ledighedsydelse, mens det i de sammenlignelige jobcentre er 0,26 procent. I Fredensborg er der 81 fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Blev antallet nedbragt til samme niveau som i sammenlignelige jobcentre, ville 66 fuldtidspersoner være på ledighedsydelse altså 15 fuldtidspersoner færre. Da en person på ledighedsydelse medfører en udgift på godt 100.000 kr. for kommunen, vil 15 færre fuldtidspersoner, give en besparelse på 1,7 mio. kr. Beregningen sker på baggrund af kommunens nettooverførsel til ydelsesmodtagerne. Det vil sige, at der bliver taget højde for statslig refusion af en del af udgiften til hver enkelt ydelse. Der tages ikke højde for den generelle kommunale udligning. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 2/8 Nr. 6, 19. oktober 2009
Udviklingen i ministermål Af Scorecard ministermål, for Fredensborg fra juli 2009, fremgår det at jobcentret i Fredensborg samlet set har klaret ministermålene bedre end næsten alle sammenlignelige jobcentre. Kun Furesø har klaret sig bedre. Arbejdskraftreserven og antallet af unge på offentlig forsørgelse er således steget mindre end i jobcentrene med samme rammevilkår. Og antallet af langvarige sygedagpengeforløb er faldet mere end i de øvrige sammenlignelige jobcentre. Udvikling i ministermål. Juli 2009 i forhold til det seneste år. Jobcentre med samme rammevilkår Fredensborg Arbejdskraftreserven 89 pct. 96 pct. Sygedagpenge over 26 uger -30 pct. -1 pct. Unge under 30 år på off. 43 pct. 67 pct. forsørgelse Anm. Revalidering inkl. forrevalidering. Jobcentret i Fredensborg bliver sammenlignet med jobcentrene i Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø, Viborg og Fredensborg. Metode: 1) Vælg Resultatrevision i venstremenuen, 2) Vælg Scorecard, ministermål, område og periode. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 3/8 Nr. 6, 19. oktober 2009
Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk Jobcentrenes tidlige indsats bliver nu belyst i en række nye målinger på Jobindsats.dk. Målingerne findes under venstremenuen Tidlig indsats. Målingerne beskriver hvor lang tid, der går fra første ydelsesdag til første jobsamtale og første aktive tilbud. Målingen dækker såvel modtagere af a- dagpenge som kontant- og starthjælp. Målingerne viser, at der er stor forskel på de to grupper af ydelsesmodtagere. Kontant- og starthjælpsmodtagere får således i højere grad en tidlig indsats end a-dagpengemodtagere. Andel med aktiv indsats inden for første ydelsesmåned, jun. 2009 Pct. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Første jobsamtale A-dagpenge Kontanthjælp Første aktive tilbud Metode: 1) Vælg Tidlig indsats i venstremenuen på forsiden, 2) vælg målingsgruppen Tidspunkt for første indsats for nye ydelsesmodtagere, 3) vælg målingen Tidspunkt for første aktiveringstilbud for nye ydelsesmodtagere, 4) Vælg målingen Tidspunkt for første aktiveringstilbud - Andel, hvorefter der vælges område og periode. Gentag punkt 1 og 2. Herefter 5) Vælg målingen Tidspunkt for første jobsamtale for nye ydelsesmodtagere og 6) Vælg målingen Tidspunkt for første jobsamtale Andel, hvorefter der vælges område og periode. Hvor knap 75 procent af nye kontant- og starthjælpsmodtagere har haft deres første jobsamtale inden én måneds ydelse gælder det godt 25 procent af nye a-dagpengemodtagere. Tilsvarende har lidt under halvdelen af kontant- og starthjælpsmodtagere fået deres første aktiveringstilbud inden for den første måned på ydelsen. Det samme gælder knap seks procent af a- dagpengemodtagere. En række undersøgelser og forsøg blandt andet Hurtigt i Gang viser, at en tidlig og intensiv indsats er effektiv i forhold til at forkorte ledighedsforløb. Det er derfor relevant for jobcentrene at få overblik over omfanget af indsatsen. Målingsgruppen Tidlig indsats indeholder også data for, hvor hurtigt de tre første jobsamtaler bliver afholdt og dermed hvor intensiv den tidlige indsats er. Målingerne vedrørende den tidlige indsats kan ikke direkte bruges til at belyse rettidighed i beskæftigelsessatsen, da målingerne vedrørende den tidlige indsats kun betragter nye modtagere at a-dagpenge, kontant- og starthjælp. Reglerne for rettidighed omfatter alle uanset ledighedsanciennitet. I målingerne for den tidlige indsats indgår endvidere alle personer, der har været berørt af aktivering af mindst én dagsvarighed, og kan således ikke sidestilles med lovens krav om 4 ugers sammenhængende aktivering. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 4/8 Nr. 6, 19. oktober 2009
Endelig er der forskel i hvornår en ledig indgår i de to målinger. Hvis man fx vælger perioden april 2009 i målingerne for tidlig indsats, er det personer der blev nyledige i april 2009 der indgår i målingen. Vælges perioden april 2009 i rettidighedsmålingen, indgår de personer der skulle aktiveres senest i april 2009, dvs. hovedsageligt personer der blev ledige i 2008 eller tidligere. Aktiveringsandelen beregnes som andel af færre og færre Når man beregner andelen, der har deltaget i aktivering inden den første måned efter nyledighed, indgår kun de personer, der har modtaget ydelse uafbrudt i en måned. Alle der har fået et job eller af anden grund har forladt ydelsen forinden, udgår af beregningen. Det gælder både i tælleren antallet af aktiverede, og det gælder i nævneren antallet af ydelsesmodtagere. Når der er gået en måned er antallet af aktiverede steget til cirka 3.500 personer ud af de knap 17.500 personer, der stadig er ydelsesmodtagere. Den udvikling fortsætter i månederne fremover. Efter 12 måneder er godt 2.400 ud af de tilbageværende 3.000 ydelsesmodtagere blevet aktiveret. Aktiveringsandelen er således steget til over 80 pct. Det samme gælder efter to måneder, tre måneder, osv. Da der hele tiden er personer, der får job eller skifter ydelse, bliver der således færre og færre personer, der indgår i beregningerne. Antal ydelsesmodtagere og antal personer med mindst en dags aktivitet, juli 2008 25.000 20.000 15.000 Den stigende andel, der har været aktiveret, er altså et udslag af to tendenser, der trækker i samme retning. For det første at færre og færre uafbrudt modtager ydelse, desto længere periode der betragtes. Og for det andet at flere og flere af de tilbageværende får et tilbud. Et udtræk for juli 2008 viser, at efter en uge på ydelse er cirka 2.100 ud af godt 23.000 ydelsesmodtagere, blevet aktiveret, hvilket giver en aktiveringsgrad på cirka ni pct. 10.000 5.000 0 1 uge 1 mdr. Aktiveret mindst en dag 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. Ydelsesmodtagere 9 mdr. 12 mdr. Varighed på ydelse Metode: 1) Vælg Tidlig indsats i venstremenuen på forsiden, 2) vælg målingsgruppen Tidspunkt for første aktiveringstilbud for nye ydelsesmodtagere, 3) vælg målingerne Tidspunkt for første aktiveringstilbud - Antal forløb og Antal igangværende forløb, som er påbegyndt i perioden, hvorefter der vælges periode og område. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 5/8 Nr. 6, 19. oktober 2009
Nyt på Jobindsats.dk Nye målinger siden sidste nyhedsbrev Siden sidste nummer af nyhedsbrevet i marts 2009 er Jobindsats.dk udvidet med flere nye målinger mv.: 1. Nu er det muligt at få et overblik over, hvor hurtigt jobcentrene giver en indsats til nye ledige der starter i et ydelsesforløb. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udviklet tre nye målinger, som ligger under det nye venstremenupunkt Tidlig indsats. Formålet med målingerne er at belyse, hvor hurtigt jobcentrene sætter ind over for nye modtagere af kontant- og starthjælp samt a-dagpenge. Målingerne viser hhv. tidspunkt for første jobsamtale for nye ydelsesmodtagere, tidspunkt for første aktiveringstilbud for nye ydelsesmodtagere og intensitet i jobsamtaler for nye ydelsesmodtagere. Endvidere viser målingen andelen af påbegyndte forløb i den valgte periode, hvor der er gennemført en samtale ud af det samlede antal påbegyndte forløb i den valgte periode. Læs mere i nyheden af 1. oktober 2009. 2. Flowmålingerne opdateres nu hurtigere for at imødekomme et brugerønske om at se de seneste perioder hurtigst muligt. Læs mere i nyheden af 25. september 2009. 3. For målingen Lediges jobmål fordelt på mangelområder under venstremenuen Ministerens mål er der foretaget ændringer i klassifikationerne for stillingsbetegnelser, således at stillingsbetegnelserne følger den nyeste klassifikation af DISCO-WEB stillinger. Ændringerne medfører, at en række stillingsbetegnelser er blevet slået sammen til én ny fælles stillingsbetegnelse. Fx er butiksassistenter, salgsassistenter og ekspedienter blevet lagt sammen til én stillingsbetegnelse: Butiksassistenter. Sammenlægningen af stillingsbetegnelser medfører, at der inden for de områder, hvor der er lagt flere stillinger sammen under én samlet stillingskategori, vil være flere ledige med jobmål inden for disse mangelområder tilbage i tid end i tidligere offentliggjorte tal, da disse mangelområder nu indeholder flere stillingsbetegnelser end tidligere. Læs mere i nyheden af 28. august 2009. Målinger på vej Inden for de nærmeste måneder forventes Jobindsats at blive opdateret med de målinger, der er nævnt nedenfor: 1. Nye målinger vedr. andre aktører. Det vil blive muligt at se tal for, hvor mange fuldtidspersoner der er henvist til andre aktører. Endvidere vil det blive muligt at se tal for aktiveringsgraden hos andre aktører. For hurtig i gang målingerne vil der blive lavet en ny måling der viser rettidigheden for andre aktørers aktivering. 2. Det vil under det nye venstremenupunkt Ledighedsindikatorer blive muligt at se målinger for ledigheden, dvs. at det bliver muligt at genfinde tallene for den faktiske Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 6/8 Nr. 6, 19. oktober 2009
ledighed på Jobindsats.dk. Ledighedsmålingerne på Jobindsats vil kunne fordeles på (1) antal personer, (2) antal fuldtidspersoner, (3) påbegyndte og afsluttede forløb, (4) varighed af afsluttede forløb og meget andet. 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen er ved at udvikle en måling, der understøtter jobcentrenes virksomhedsrettede indsats og fungerer som indikatorer for, hvordan jobcentrene løser deres kerneopgaver. Målingen "Antal stillinger og arbejdskraftreserve inden for mangelområder" viser antal ledige job i Jobnet inden for de stillingsbetegnelser, hvor der er flest forgæves rekrutteringer. Målingen viser også, hvor mange ledige der har jobmål inden for disse stillingsbetegnelser. Det er muligt at se, om arbejdsgiverne slår deres ubesatte stillinger op på jobnet, samt antal ledige i arbejdskraftreserven som har jobmål inden for mangelområderne. 4. Endvidere arbejder Arbejdsmarkedsstyrelsen på at udvikle yderligere 3 målinger der understøtter jobcentrenes virksomhedsrettede indsats. Målingerne Indsatsmålingen, Pladsmålingen og Synlighedsmålingen forventes offentliggjort ultimo 2009. Målingerne vil blive beskrevet her i nyhedsbrevet efterhånden som de er klar til offentliggørelse. 5. Venstremenupunktet Udenlandsk arbejdskraft, bliver udvidet med endnu en måling om udenlandsk arbejdskraft. Den nye måling vil vise bestandstal for hvor mange person med arbejdstilladelse som er i beskæftigelse og som betaler skat i Danmark. Der bliver lagt en nyhed på Jobindsats.dk, når de nye målinger er tilgængelige. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 7/8 Nr. 6, 19. oktober 2009
Nøgletal 2. kvartal 2009 1. kvartal 2009 Procentvis ændring 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009 Antal fuldtidspersoner - a-dagpenge 98.411 85.466 97,8% - kontanthjælp mv. 1 124.756 120.947 14,7% - sygedagpenge 2 86.842 93.869-7,1% - ledighedsydelse 12.450 12.152 24,1% - fleksjob 51.387 50.744 5,9% - førtidspension 244.247 243.929 0,9% Forsørgelsesudgifter i alt 3 (mio. kr.) 17.357 16.738 18,9% Aktiveringstilbud til tiden 4 - a-dagpenge 87,0 86,0 3,4% - kontanthjælp 66,8 62,7 12,6% Jobsamtaler til tiden 5 - a-dagpenge 91,8 91,5-1,2% - kontanthjælp 84,2 79,4 12,6% 1) Tallene omfatter kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, forrevalidering og revalidering. 2) Pr. 1. juni 2008 er arbejdsgiverperioden øget fra 15-21 dage. Dette vil isoleret set medføre færre og kortere sygedagpengeforløb. 3) Målingen viser forsørgelsesudgifter opgjort i faste priser for a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension. 4) Målingen viser andelen af ydelsesmodtagere, der får første aktiveringstilbud til tiden, jf. lovens krav. 5) Målingen viser andelen af ydelsesmodtagere, der får jobsamtalen til tiden, jf. lovens krav. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 8/8 Nr. 6, 19. oktober 2009