Sammen kan vi mere VORES AVIS PECHA KUCHA. rsonalepolitikke. Morgenshot & squat

Transkript

1 PECHA KUCHA VORES AVIS Sammen kan v mere Tl ansatte Skanderborg Kommune Levende nspraton på 20 x 20 sekunder. Sde 3 Samarbejdet mellem de syv børnehuse Skanderborg by gver store fordele for både børn og voksne. Sde 6 Hvad er god ledelse for dg? Sde 5 Hvad er professonel rekrutterng? Sde 9 Hvorfor en ny personalepoltk? Sde 11 å p r e t g s n A n e k k t l o p e personal skab. ort arbejdsfælles st et af l de en une er du mere. nderborg Komm sammen kan v en m et ab sk Som ansat Ska es fæll helt egen plads personalev har alle vores har v fået en ny I. ds la sp ultur, god den gode arbejd redygtg arbejdsk bæ en V skal værne om g gt v or splads. fokus på, hv r den gode arbejd fo er ng l k poltk, der sætter dv eu ng og kompetenc n. Avsen ledelse, rekrutter rsonalepoltkke pe l t g æ ll t et borg Kommune. kgger på nu, er er du nd m ka S so, t s sa av an es Vor t at være te hstorer om de fortæller konkre slyst! Rgtg god arbejd Morgenshot & squat Forstyrrende elementer gver medansvar og postv energ hjemmeplejen Galten. Sde 2 John knokler om sommeren og slapper af om vnteren Sde 4

2 Sde 2 - Vores avs - Sammen kan v mere Sde 3 Morgenshot & squat Bevægelse og små forstyrrelser gver medansvar og postv energ hjemmeplejen Galten. Kulørt fællessang Det forstyrrende element kan være hvad som helst. Det er kke daglge ndslag, men kommer som små postve overraskelser en gang eller to om måneden. Typsk om morgenen, når medarbejderne er samlet. - En dag havde v fællessang og farvestrålende duge på bordene. Alene dugene gjorde, at v snakkede sammen på en anden måde. V kan også kaste en trvselsbold med spørgsmål som Hvad tænkte du, da du vågnede morges? Det kan der komme mange sjove spørgsmål og svar ud af, smler Stne Rasmussen. For nylg tog en trvselsambassadør ntatv tl, at medarbejderne tog tl foredrag med faglg relevans og ud at spse bagefter. - V oplever stor opbaknng tl fællesskabet, og der er stopfyldt tl personalemøderne. Medarbejderne gder deres arbejdsplads. V har fundet det faglge fokus sammen, og det gver os mulghed for også at gøre noget skørt, sger Stne Rasmussen. - I hjemmeplejen dag skal man turde tng. Og her kan det altså hjælpe at stå squatstllng og drkke shots eller synge fællessang. V tør bevæge os ud af vores komfortzone og har fået en stærk dynamk sammen. V har en god dalog, masser af humor og engagement. De små ndslag kræver så ldt og gver rgtg meget, sger Matlde Lund. - Vores trvselsgruppe har været med tl at ændre en negatv brokkekultur. Der er stor opbaknng tl arrangementerne, og medarbejderne tager medansvar for arbejdskulturen, sger teamleder Stne Rasmussen. - V tør bevæge os ud af vores komfortzone, og v har fået en stærk dynamk sammen, sger socalog sundhedsassstent Matlde Lund. Morgenevents og fællesarrangementer har øget arbejdsglæden og fællesskabsfølelsen hos medarbejderne hjemmeplejen Galten. Medarbejderne hjemmeplejen Galten står skrævende stllng med bøjede knæ, bagdelen bagud og et ngefær-ctronshot den ene hånd. Latteren bølger, og de humorstske kommentarer fyger gennem luften, mens stllngen holdes 15 sekunder. - Skål! Det blver en god dag, pger!, sger socal- og sundhedsassstent Matlde Lund. Hun har stået hjemme st køkken og lavet morgenshot tl kollegerne, og den skarpe drk får drllende ord med på vejen. - Den er kke så slem dag! - Nej, v har prøvet værre Latteren bølger gen, og man kan følge lyden af glad samtale og gode grn, efterhånden som medarbejderne forsvnder ud på gangen og ned ad trapperne med kurs mod hver sn rute. De små ndslag kræver så ldt og gver rgtgt meget. Forstyrrende elementer Morgenseancen har højst varet fem mnutter, men vrknngen er langtdsholdbar. Den er et eksempel på nogle af de forstyrrende elementer, hjemmeplejen Galten har ndført for at øge trvslen på arbejdspladsen. - For et par år sden havde v højt sygefravær, og medarbejderne skulle løbe stærkt. Så får man let nej-hatten på og går negatvt selvsvng. Der var brug for at ryste posen, og medarbejderne efterlyste klare rammer og bedre tlrettelagt arbejde, fortæller teamleder Stne Rasmussen. Matlde Lund var så påvrket af den negatve stemnng, at hun gk tl Stne Rasmussen. - V skulle ændre den dårlge stemnng, og det kan man kke gøre alene. V måtte samarbejde om at skabe en god kultur på arbejdspladsen. Det er også medarbejdernes ansvar. Trvselsambassadører Stne Rasmussen og Matlde Lund nedsatte en trvselsgruppe. I gruppen sdder fem medarbejdere, trvselsambassadører, der kommer med nput tl det gode arbejdsklma. - Som leder skulle jeg kke stå og fnde på events. Det skulle vokse nedefra, og det har det gjort. Trvselsambassadørerne er fantastske, sger Stne Rasmussen. - V er meget forskellge, og det er vgtgt. Trvsel er ndvduelt. Moton og sund kost kan være trvsel for en, mens eftermddagskage er det for en anden, tlføjer Matlde Lund. Større ansvar Det høje sygefravær og de stressende hverdage havde fået medarbejderne tl at passe sg selv. - Tl MUS-samtalerne fortalte flere, at de havde taget skyklapperne på. I dag mærker v en helt anden fællesskabsfølelse og optmsme. Kravene er steget, ford borgerne blver udskrevet hurtgere, og det gver flere komplekse opgaver tl hjemmeplejen. Men nu tager mange ansvar og kommer med deer tl, hvordan v kan gøre tngene anderledes. Man går kke bare og tænker noget, sger Stne Rasmussen. - V er mere dalog med hnanden og tænker på at hjælpe hnanden. V har fået et andet fællesskab på ruterne, sger Matlde Lund. Vdste du, at der er en klub for nspraton og fnurlge præsentatoner? En håndfuld gange om året mødes medarbejdere for at opleve præsentatoner det særlge Pecha Kucha-format. Hver oplægsholder har 20 sldes tl rådghed, som skfter automatsk efter 20 sekunder. Pecha Kucha-arrangementerne Skanderborg har ekssteret sden 2015, og formålet er vdendelng, nspraton, kollegalt netværk og trænng at stå foran et publkum. Oplæggene tager udgangspunkt et konkret projekt, en de eller en spøjs nteresse. Det centrale er, at det er noget, oplægsholderen brænder for eller har særlg vden om. Der har bl.a. været oplæg om skrveråd, rygestop, bydelsmødre, tratlon, Synlg Lærng, at arbejde som ebola-sygeplejerske Afrka, Flexcurty, og hvad Skanderborg og Randers har tl fælles set med en statstkers øjne. Følg med på Medarbejderportalen under Arrangementer. Hvs du har mod på at holde et oplæg, er du velkommen tl at skrve tl kommunkaton@ skanderborg.dk. A H C U K A PECH

3 Sde 4 - Vores avs - Sammen kan v mere Sde 5 John knokler om sommeren og slapper af om vnteren Hvad er god ledelse for dg? V har spurgt en række personer rundt omkrng organsatonen. Flere medarbejdere Entreprenørafdelngen flekser på årsplan: De arbejder gennem løbet af foråret og sommeren og afspadserer de mørke måneder. Masknfører John Nelsen er en af dem og han er begejstret for den frvllge ordnng. derens ønske, og det er en fordel for Entrepenørafdelngens drft. - Inden for vores område er der flest opgaver foråret og om sommeren. Og det er mest effektvt at arbejde lange dage med masknerne, ford der skal bruges lge meget td på at tjekke masknerne og transportere sg tl startstedet, uanset om man arbejder fem tmer eller 10 tmer, sger Jens-Erk Dengsøe og forklarer, at flere medarbejdere på Entreprenørafdelngen har en lgnende ordnng. God frhed Mens andre sover tungt, er John Nelsen på vej ud traktoren en tdlg jun-morgen for et klppe rabatterne langs vejene Skanderborg. - Om sommeren kan jeg godt fnde på at møde kl. 5, så er der kke så meget trafk. Og hvs det går godt, så blver jeg ved tl først på aftenen, sger masknfører John Nelsen. Han arbejder typsk 42 tmer om ugen forår og sommer. Og tmerne er fordelt på fre arbejdsdage. Dvs. en arbejdsdag er på tmer eller mere. Den store mængde afspadserng, han opbygger de lyse måneder, bruger han på at holde frdage løbet af efteråret og vnteren. Den særlge ordnng bygger på en frvllg aftale med Entreprenørafdelngen. - Jeg er yderst tlfreds med den løsnng, v har fundet frem tl. Jeg er kke så meget for udendørs arbejde om vnteren. Det er bøvlet og hundekoldt. Når man, som jeg, er kommet ldt op årene, så kan man godt døje med ryggen, og udendørs arbejde efteråret er ekstra hårdt ved kroppen, sger 51-årge John Nelsen. Glad arbejdsgver Jens-Erk Dengsøe, leder af Entreprenørafdelngen, forklarer, at ordnngen på årsplan er wn-wn. Den mødekommer medarbej- tmetal under 37. Han ndgår dog også vnter-tjenesten, så han kan blve kaldt ud for at rydde sne og salte, når der er behov for det. Det er en vgtg opgave, men han lægger dog kke skjul på, at sommeren er hans foretrukne årstd. - Om sommeren er der en god frhed og effektvtet, at jeg kan køre så længe, jeg vl. Løsnngen med en arbejdsuge på fre dage passer godt, ford v er campster, og derfor er det rart at have fr hver fredag, så v kan komme afsted med campngvognen, sger John Nelsen. Om vnteren har John prmært forefaldende arbejde. Det kan være at skfte brønde eller beskære træer, og typsk ender det ugentlge Krsten Møller socalpædagog på Bavnebjerg Bo- og Aktvtetscenter, Ry - Overordnet set, så er det, at man kan udvkle sg som medarbejder. Lederen skal have fokus på at få det bedste frem medarbejderne. Der skal selvfølgelg uddelegeres og gves ansvar, men for mg er det også vgtgt, at lederen er synlg ved at komme rundt på afdelngen og høre, hvordan det står tl. En god leder er opsøgende forhold tl medarbejderne. Søren Røge Rasmussen Charlotte Brkmose Ma-Brtt Frank - God ledelse er mange tng. Det er en leder, som forstår at lytte, og som handler på medarbejdernes deer og forslag. En god leder sørger for at motvere og er omsorgsfuld over for sne medarbejdere. Det er vgtgt, at han eller hun har fngeren på pulsen forhold tl, hvordan medarbejderne har det. V bruger rgtgt meget af vores td på arbejde, så det skal også være rart og gvende, og et vgtgt element for det er, at lederen har tlld tl medarbejderne. - Stkordene er dalog, øjenhøjde og tlld. Der er mange bolde luften på lærerområdet, så en god leder er også en person, der kan skærme sne medarbejdere og gve fred og ro tl at passe st arbejde. Det kan man selvfølgelg kke altd prakss, ford nogle tltag kommer ovenfra og skal selvfølgelg mplementeres. Lærere har stort engagement og ntatv og en god leder er stand tl at brnge det spl. - For mg er det, at han eller hun tager ledelse på sg. Lederen skal selvfølgelg være faglgt kompetent og arbejde med udvklng: Hvor vl jeg gerne føre mne medarbejdere hen? Samtdg er en god leder stand tl at se potentalet den enkelte medarbejder og må kke være konflktsky. Han eller hun skal turde tage den svære samtale, nden eventuelle problemer eskalerer. Endelg skal lederen gve medndflydelse, så medarbejderen er med på råd, når beslutnnger vedrører medarbejderens arbejde. lærer på Bakkeskolen, Hørnng borgerservcemedarbejder, Fælleden pædagog på Boenhed 4, Sølund Fra meng medarbejder tl chef 36-årge Anders Schøler Kolln er en af de medarbejdere, der har fået en ny rolle Skanderborg Kommune. Fakta om Skanderborg Kommune som arbejdsplads ansatte (årsværk) ansatte nklusv elever og job på særlge vlkår 29 byrådsmedlemmer borgere kommunen ved udgangen af borgere sden 1. januar 2007 Han begyndte som udvklngskonsulent Børn og Unge aprl Efter nogle år ndstllede hans leder ham tl forløbet Potentale for ledelse, som udbydes af HR. I august 2016 tltrådte han stllngen som dgtalserngschef Skanderborg Kommune med eget budget og personaleansvar. - Det er super spændende og motverende. Jeg kendte organsatonen forvejen, og det gav en praktsk fordel opstarten, men omvendt har jeg været meget opmærksom på at dyrke nye netværk hele organsatonen stedet for bare at bruge det ekssterende netværk Børn og Unge, sger Anders Schøler Kolln.

4 Sammen kan v mere Sde 6 - Vores avs - Sammen kan v mere Samarbejdet mellem de syv børnehuse Skanderborg by gver store fordele for både børn og voksne. Sde 7 - V har fået en sammenhængskraft, som v kke vlle få, hvs de enkelte huse bare levede deres eget lv, fortæller Lotte Brun Hansen, dagtlbudsleder, Skanderborg by. V mødes hver onsdag, og på den måde blver børnene trygge ved hnanden og lærer hnanden at kende, nden de skal begynde skolen. Fælles vsoner Det tætte fællesskab mellem børnehusene har gvet en fleksbltet, der kommer alle tl gode. Medarbejderne afløser på kryds og tværs husene under møder eller forbndelse med kurser og uddannelse. En hel hal og en masse legekammerater. Det er lykken, og de fem-årge lærer hnanden at kende, nden de skal begynde skolen. - Anna! Anna! Anna! Et taktfast heppekor blander sg med lyden af løbende strømpefødder Sct. Georgsgårdens Multhal. Omkrng 50 børn fra tre af Skanderborg bys syv børnehuse er samlet hallen, og både puls og humør er højt. De leger Bankebøf og Hotdog-tk og myldrer rundt på kryds og tværs, mens de råber opmuntrende og advarende tl hnanden. Børnene kender hnandens navne, selvom de tlhører hver st børnehus på hver sn adresse. De kender også de voksne fra de andre børnehuse. Børnene er trygge den store flok, kke bare på grund af deres ugentlge fællesdag hallen, men også på grund af mange andre fællesaktvteter løbet af året. En helhed Leg med jævnaldrende Fællesskab og helhed løber som en rød tråd gennem planlægnng og tankegang de syv børnehuse Skanderborg by. Samarbejdet er opstået naturlgt det små og har udvklet sg tl glæde for både børn og voksne. I dag betragter de enkelte børnehuse sg helt naturlgt som en del af en større helhed. - V tænker os som en helhed, og v holder fælles personalemøder og har fælles tlldsrepræsentant og arbejdsmljørepræsentant. Det gver så god menng, sger Lotte Brun Hansen, dagtlbudsleder, Skanderborg by. - I dag er det de fem-årge børn, der er sammen hallen. V mødes hver onsdag, og på den måde blver børnene trygge ved hnanden og lærer hnanden at kende, nden de skal begynde skolen. Børnene lærer også at forholde sg tl andre voksne end dem, de kender fra deres eget børnehus, sger pædagog Susanne Hansen, Vrold Børnehus. Dagtlbud Skanderborg by består af Vrold Børnehus, Skovhuset, Dragen, Børnehuset Æsken, Børnehuset Eskebækparken, Asylgades Børnehus og Børnerget Skanderborg Bakker. Tlsammen rummer de syv børnehuse 110 medarbejdere og knap 600 børn. Når børnene er sammen tl aktvteter på tværs af børnehusene, er de som regel sammen med nogle på deres egen alder. Således har de tre-årge en uge om året, hvor de klatrer træer sammen, mens de fre-årge har en fællesdag ved stranden. - V har flest fællesaktvteter for de ældste børn. På den måde kan de vænne sg tl nye kammerater, nden de skal skole, fortæller Lotte Brun Hansen. V kan udnytte hnandens ressourcer og forskellgheder. V har to pædagoger, der er gode tl musk, og de har været rundt hele dagtlbuddet. Det kommer alle tl gode, at nogle kan noget specelt. Det er blevet helt naturlgt at byde nd og hjælpe hnanden. - V sparrer med hnanden og henter hele tden nspraton hos hnanden, sger Susanne Hansen, pædagog, Vrold Børnehus. - V har fået en sammenhængskraft, som v kke vlle få, hvs de enkelte huse bare levede deres eget lv. I hverdagen hører v tl hver st hus, men v har fælles vsoner, sger Lotte Brun Hansen. - V kan udnytte hnandens ressourcer og forskellgheder. V har to pædagoger, der er gode tl musk, og de har været rundt hele dagtlbuddet. Det kommer alle tl gode, at nogle kan noget specelt. Det er blevet helt naturlgt at byde nd og hjælpe hnanden, supplerer Susanne Hansen. Også økonomsk har det tætte samarbejde gvet fordele, ford økonomen kke er øremærket bestemte huse. Det betyder, at pengene bruges der, hvor de gavner bedst og flest, og der hvor behovet er. - V kan også meget mere faglgt, når v er fælles om at betale det. På den måde har v fået nogle vrkelg tunge kapacteter ud tl fælles personaledage, fortæller Susanne Hansen. Konstant udvklng Ingen kan helt redegøre for, hvordan eller hvornår samarbejdet og fællesskabet er opstået. - Det er opstået helt naturlgt, bevdst og ubevdst, og så er det bare vokset, sger Susanne Hansen. - Undervejs er v også blevet drønnspreret af tænknngen Kommunen 3.0. I dag kan v kke lade være med at tænke fællesskab, og jeg kan slet kke forestlle mg, det kan være anderledes. V blver hele tden bedre tl at tænke helhed, og v er på ngen måde færdge med at udvkle samarbejdet, sger Lotte Brun Hansen.

5 Sde 8 - Vores avs - Sammen kan v mere Sde 9 V kan gøre en forskel Klubleder Anette Nssen Thomsen har haft to flygtnnge vrksomhedspraktk, og hun er kke tvvl om, at hun vl gøre det gen. - Det skal man gøre, hvs man har td og overskud tl det. Det er ordentlghed. Så kort sammenfatter klubleder Anette Nssen Thomsen baggrunden for, at hun og kollegerne Hørnng Junorklub har sagt ja tak, de to gange Jobcentret har spurgt, om de vl tage flygtnnge vrksomhedspraktk. Kdane fra Ertrea og Monr fra Saud Araben var hver tre måneders praktk, og det blev to vdt forskellge oplevelser for klubben. - Kdane var vrg og vlle gerne lære. Han skulle hjælpe som pedel og gartner, men han fk øje på vores rengørngshjælp og spurgte, om hun vlle lære ham at gøre rent. Han kom her sn frtd og blev oplært dansk rengørng, og så begyndte han at hjælpe med rengørngen, fortæller Anette Nssen Thomsen. - Monr havde tydelgvs meget med bagagen og var plaget af krgstraumer. Men han var hjælpsom og øvede sg at tale dansk hver dag, han var her. En af vores boglgt svage klubbørn hjalp Monr med at lære dansk, og det gav drengen et løft, at han kunne hjælpe et voksent menneske. V kan bdrage Anette Nssen Thomsen understreger, at man kke skal tage flygtnnge vrksomhedspraktk for at få et par ekstra hænder. Det kræver både td og lyst tl at engagere sg. - Det kan være begrænset, hvad flygtnngene kan bdrage med. Men v kan bdrage ved at lære flygtnnge om danske arbejdspladser og dansk arbejdskultur. Og det mener jeg, v skal gøre, sger hun. Anette Nssen Thomsen skrev en udtalelse tl Kdane og Monr efter deres praktkophold, og hun forklarede dem, hvad de kunne bruge udtalelsen tl. - Det er så vgtgt at få en udtalelse. Monr vlle kke selv kunne fortælle, hvor han har været praktk, nu kan han vse det udtalelsen. Og Kdane brugte sn udtalelse tl at få et rengørngsjob. - V har hjulpet to flygtnnge et llle stykke vdere. Kdane arbejder hos en tømrer, og jeg ved, at v har gjort en kæmpeforskel for Monr personlgt. Han kæmper med sne traumer endnu, men hvs han har brug for at komme et sted, for eksempel en gang om ugen, er han meget velkommen her. V vl også sge ja tak, næste gang Jobcentret spørger os, sger Anette Nssen Thomsen. Den gode rekrutterng Ordentlghed, tryghed og præcson er nogle af de ord, der går gen, når plejedstrktschef Jeanett Søborg beskrver sn oplevelse af Skanderborg Kommunes rekrutterngsforløb. - Mt ansættelsesforløb har været så gvende en oplevelse, at jeg har valgt at bruge samme model, når jeg skal ansætte nye plejehjemsledere, fortæller plejedstrktschef Jeanett Søborg. V kan bdrage ved at lære flygtnnge om danske arbejdspladser og dansk arbejdskultur. Det er vgtgt, at flygtnngene kommer et sted, hvor medarbejderne har td og lyst tl at lære dem om dansk arbejdskultur, mener klubleder Anette Nssen Thomsen. (Drengene på bllederne er fra venstre: Andreas, Smon og Eml) For Jeanett Søborg begyndte den gode oplevelse ved stllngsopslaget og kulmnerede, da hun fk at vde, at hun havde fået stllngen som plejedstrktschef plejedstrkt Skanderborg. Allerede stllngsopslaget fornemmede Jeanett den ordentlghed, som hun hele tden vender tlbage tl, når hun skal beskrve forløbet. - Opslaget var formuleret skarpt og målrettet, og det var en hjælp forhold tl at vurdere, om jeg kunne se mg selv den ønskede profl. Det var også en hjælp tl at målrette mn ansøgnng. I stllngsopslaget var der detaljerede oplysnnger om selve rekrutterngsforløbet, og hvornår der var samtaler. Og forbndelse med samtalerne blev der gjort meget ud af at skre, at ansøgerne forblev anonyme og kke mødte hnanden. Det var rart. Især når man, som jeg, er ntern ansøger, sger Jeanett Søborg. tegsk lederrekrutterng, og det begynder ansættelsesudvalget med en fælles afklarng af jobproflen og de faglge og personlge kompetencer, der skal bruges. Det er vgtgt at gøre sg klart, hvlken profl man søger, og hvad stllngen ndeholder, og det skal fremgå tydelgt af stllngsopslaget, sger chefkonsulent Stne Tranberg Jensen, HR-staben/Personale & Løn. Test og opgaver Mellem første og anden samtale skulle Jeanett Søborg og de øvrge ansøgere udfylde en personprofl, og herefter gennemgk Stne Tranberg Jensen personproflen med ansøgerne, nden de skulle tl samtale nummer to. - Det var rgtg godt, at jeg fk lov tl at uddybe personproflen og sætte mne egne ord på. Det betød også, at HR-konsulenten var klædt godt på, da hun skulle gennemgå mn personprofl sammen med ansættelsesudvalget. Og jeg var godt forberedt tl mn anden samtale, fortæller Jeanett Søborg. HR-konsulenter med Konkrete opgaver Skanderborg Kommune har arbejdet med at udvkle et forløb for strategsk lederrekrutterng, så det er en mere sammenhængende proces. Det betyder, at ansættelsesudvalget arbejder tæt sammen med HR-konsulenterne under hele forløbet. - Tdlgere var HR-konsulenterne kke altd en ntegreret del, men nu er v med fra start. V har udarbejdet en vejlednng tl stra- Forud for anden samtale havde ansøgerne fået to opgaver med relevante cases. Her skulle de vse, hvordan de vlle løse opgaver og problemstllnger dstrktet. - De cases var spot on forhold tl de problemstllnger, jeg kom tl at arbejde med. Det er en rgtg god dé med konkrete opgaver. Her får man som ansøger mulghed for at vse, hvem man er som leder, hvordan man vl arbejde og hvorfor. Man får bragt sne personlge og faglge kompetencer spl, sger Jeanett Søborg. - Rekrutterngsforløbet var meget relevant, og det lever godt op tl Skanderborg Kommunes værder. Der var ordentlghed og åbenhed hele vejen gennem, og der blver taget rgtg godt hånd om ansøgerne undervejs. Det har været så gvende en oplevelse, at jeg har valgt at bruge samme rekrutterngsforløb, når jeg skal ansætte kommende plejehjemsledere. Det er en rgtg god model for både ansøgere og arbejdsplads, sger Jeanett Søborg. Klar profl Det tætte samarbejde mellem HR-konsulenterne og ansættelsesudvalget har kun fået postve tlbagemeldnger. - Ansøgerne oplever forløbet meget professonelt. Nu har v fokus på, at rekrutterngen er en sammenhængende proces, sger Stne Tranberg Jensen. - Det er meget vgtgt at nvestere td forarbejdet, så v har en god platform at stå på. Det hele begynder med afklarngen ansættelsesudvalget. Rekrutterngen af den rette leder er kke kun afgørende for arbejdspladsen her og nu, men også på længere sgt. Jo mere klarhed, der er om proflen, jo mere målrettet kan processen være. Proflen bør tage afsæt klare sgnaler om de værder og fokusområder, der er for arbejdspladsen, understreger Stne Tranberg Jensen.

6 Sde 10 - Vores avs - Sammen kan v mere Sde 11 Samarbejde på tværs Kurset Kommunen 3.0-praktkeren blev ndlednngen tl et godt naboskab og samarbejde mellem medarbejdere på Sct. Georgsgården Frtds- og Ungdomscenter og Landsbyen Sølund. Hvorfor egentlg en ny personalepoltk? Lene Bay og Peter Roland Jensen har mange deer, og ndtl vdere har de koncentreret sg om mndre, overskuelge fællesprojekter. Så ved de, at det blver tl noget. Det tager tre mnutter at cykle fra Sct. Georgsgården tl Sølund. Allgevel kendte de to nsttutoner kke meget tl hnanden, og pædagogerne Lene Bay og Peter Roland Jensen havde aldrg hlst på hnanden, før de mødtes på kurset Kommunen 3.0-praktkeren. - På kurset blev v opfordret tl at samarbejde på kryds og tværs, og nogle havde deer og projekter, som de vlle arbejde vdere med. Sølund og Sct. Georgsgården bruger det samme område omkrng Svanesøen tl ture og aktvteter, men v havde aldrg tænkt på at lave fællesarrangementer, fortæller pædagog og kulturmedarbejder Lene Bay, Landsbyen Sølund. - Nej, og vores børn kunne godt have en stemnng af, at beboerne på Sølund var ldt farlge. De var nærmest ldt bange for dem. Nu har v fået en chance for at fortælle vores børn om udvklngshæmmede og møde nogle af Sølunds mange forskellge beboere. Det har været med tl at aflve myter og afmystfcere tngene, sger pædagog Peter Roland Jensen, Sct. Georgsgården. Lagkageløb På kurset besluttede de to medarbejdere fra hver sn sde af søen, at deres nsttutoner kunne samarbejde, og de fandt ud af, at de havde fælles nteresser. - V kunne lave noget sammen og få to og to tl at blve fem, sger Peter Roland Jensen. Lene Bay og Peter Roland Jensens første fælles projekt blev et lagkageløb rundt om søen. Her skulle deltagerne fnde poster med forskellge ngredenser tl lagkager, og lagkagerne skulle laves og spses sammen, når de kom mål. - Det var et dejlgt overskuelgt projekt, og det gk fremragende. Vores første arrangement gav os nogle gode erfarnger, og sden har v lavet flere projekter, hvor v har blandet holdene og gvet deltagerne opgaver, som de skulle hjælpe hnanden med at løse, fortæller Peter Roland Jensen. - V har mange deer, men v har også travlt hverdagen. V har haft tre arrangementer sden det første, og det er vgtgt, at det er små og overskuelge projekter. Så blver de tl noget, sger Lene Bay. Ideer tager form Det har ndtl vdere været børn fra 5. klasse, der har været med tl fællesaktvteterne for de to nsttutoner, men Peter Roland Jensen har et ønske om også at nvolvere nogle af lærerne på Morten Børup Skolen fællesarrangementerne. - Jeg arbejder på skolen en dag om ugen, og lærerne her kan sagtens se en fdus samarbejdet. Skolen har meget fokus på trvsel, tolerance og rummelghed. Samarbejdet med Sølund gver menng den sammenhæng, og v vl helt skkert holde forbndelsen, sger Peter Roland Jensen og kgger på Lene Bay. - Men måske er det mest vores børn, der har glæde af det, tlføjer han. - Nej! Det er så vgtgt for vores beboere, at de oplever, at de kan gve noget tl andre. Og det har de oplevet her. De kan være med tl at formdle tl andre, hvordan det er at være handcappet. Vores beboere stråler over at være sammen med børnene, og de glæder sg altd, tl I kommer. Jeg kan mærke, at de er glade for at bdrage med noget, de kan. - Hov! Der gav du mg lge en god dé tl vores næste samarbejde, sger Peter Roland Jensen. - Måske kan v nvtere et par af jeres beboere op på skolen, så de kan gve en form for undervsnng, der vser noget om daglgdagen for dem, spørger han, og man fornemmer, at endnu et spændende fællesprojekt er på vej ud vrkelgheden. Det er en stor gevnst for både beboerne på Sølund og børnene fra Sct. Georgsgården, at de har lært hnanden at kende og kan lave arrangementer sammen. HR-chef Runa Brøchner er den varme stol tl en snak om den nye personalepoltk. Hun svarer bl.a. på, hvorfor der så meget fokus på udvklng frem for drft, og om alt det fællesskabs-halløj kke er ldt hppeagtgt? Runa Brøchner, HR-chef Hvorfor skal v have en ny personalepoltk? Ford udvklngen går så stærkt, så en personalepoltk holder kke længere end to-tre år. De krav, der blver stllet tl os som offentlg vrksomhed, er komplekse og skfter løbende. Tdlgere lavede man måske en ny personalepoltk hver 10. år. Nu har v lavet tre på 10 år. Målet med personalepoltkken er, at v får skabt nogle gode arbejdspladser tl gavn for borgerne. Nogle vl mene, at der står almndelgheder personalepoltkken hvem er uenge, at v skal skabe relatoner og have tlld? Det håber jeg kke, at nogen er. Jeg tænker kke, at almndelgheder er det rgtge ord at bruge denne sammenhæng. Jeg vl hellere kalde det for færdselsregler. F.eks. når v vser tlld, skaber relatoner, deler resurser og tænker nyt er ledere og medarbejdere med tl at skabe en bæredygtge arbejdskultur på arbejdspladsen, som er en forudsætnng for, at v har et stærkt fællesskab på tværs Skanderborg Kommune Det Fælles V. Hvorfor er det så nødvendgt at skrve det? Personalepoltkken er kke et værk, man kan slå op og se Hvad har jeg ret tl? Som organsaton er v længere end bare at fortælle om rettgheder og plgter. V arbejder en meget tlldsbaseret organsaton, hvor det handler mere om at sætte retnng. En af retnngerne er fællesskab; at v løser vores opgaver sammen med borgerne, og at v skal arbejde på tværs af geograf og fag. Er det kke ldt hppeagtgt, at det skal handle så meget om fællesskab og at skabe relatoner? Ha ha, nej det er bestemt kke hppeagtgt. Gode arbejdsfællesskaber kan lyde banalt, men det er svært prakss, og det er noget, v skal øve os på, ford v kommer jo hver sær med vores faglghed. V skal turde åbne op og lukke andre nd vores faglge rum. Der er meget fokus på at tænke nyt personalepoltkken. Hvad med alle dem, som vedlgeholder? Ja, det er rgtgt, og de kan godt engang mellem blver ldt glemt, ford der er så meget fokus på, at v skal udvkle os. Jeg benytter enhver lejlghed tl at fremhæve vores drft det kan være t, løn og drftsopgaven, som løses sammen med borgeren ford uden en god og skker drft, kan v kke udvkle os. Hvlke fravalg har I truffet personalepoltkken? Personalepoltkken er værdbaseret, så der står f.eks. kke, hvad du har ret tl om du f.eks. har ret tl at gå tl tandlæge arbejdstden eller sådan nogle helt konkrete tng. V har vejlednnger og retnngslnjer tl temaerne personalepoltkken, og der kan man hente hjælp tl de konkrete tltag. Personalepoltkken skal udmøntes den lokale kontekst, så hvad der er en rgtg løsnng på én arbejdsplads, er kke nødvendgvs den rgtge løsnng på en anden arbejdsplads. Og hvad der er en den rgtge løsnng for én medarbejder, er måske kke den rgtge løsnng for en anden medarbejder. Hvad betyder personalepoltkken for dansklæreren eller sosu en nattevagt? At de kan se, hvor v som organsaton er på vej hen. De skulle også gerne forstå, at de er en del af en poltsk ledet organsaton, hvor poltkerne vser vej og retnng va poltkker og beslutnnger. Derfra er det ledere, tlldsrepræsentanter osv., som skal formdle og omsætte poltkkerne på den enkelte arbejdsplads. Et centralt element personalepoltkken er bæredygtg arbejdskultur, og det betyder, at der skal være en sammenhæng mellem de opgaver, man løser, og den td, man har tl rådghed. Det peger så mod god ledelse, som skal skre, at rammerne er gode. Måske er der nogle peroder, hvor medarbejderen skal løbe stærkere, men så skal lederen også skre, at der er rammer, hvor man kan få mulghed for at lade ldt op gen peroder, hvor der kke er så travlt. Hvordan skaber man egentlg relatoner? Er det med alkohol og fællessang? Ha ha. Det gør man ved at være åben, have tlld, tage afsæt det enkelte menneske og se ressourcerne frem for begrænsnngerne både hos kollegerne og borgerne. Det gver de optmale betngelser for relatoner. Det er fnt nok med de relatoner, men hvad med ens rgtge arbejde? Jamen det er jo ens rgtge arbejde. I dag er det kke sådan, at man kan løse sne opgaver alene. I dag er man dybt afhængg af de andres faglgheder. Det gver smpelthen de bedste løsnnger. Vsonen V vl være et stærkt og bæredygtgt arbejdsfællesskab, hvor v fletter vores faglgheder sammen om den fælles kerneopgave: Sammen med borgere, lokale aktører og poltkere vl v skabe de bedste lvsvlkår, udvklende fællesskaber og et levende demokrat for alle Skanderborg Kommune de 1000 fællesskabers land.

7 Værd at vde Udnyt den store vden vores organsaton De fre kulturforstærkere V er fælles om at skabe en god arbejdsplads. En arbejdsplads, hvor personalepoltkken lever hverdagen, og hvor v trves med at løse vores opgaver. Arbejdsglæde kommer kke af sg selv, og v bdrager alle hver dag tl at skabe kulturen på vores arbejdsplads. Derfor må vores opfordrng tl hnanden være: VIS TILLID SKAB RELATIONER DEL RESURSER TÆNK NYT Det er det, v Skanderborg Kommune kalder de fre kulturforstærkere. Retnngslnjer og vejlednnger tl dg Skanderborg Kommune er én stor arbejdsplads, og v hjælper gerne hnanden på tværs. Det betyder også, at du kan hente både hjælp og nspraton fra alle kolleger kommunen. Er der et andet kontraktområde eller team, der har gode erfarnger med et tltag eller koncept, som I kan lade jer nsprere af, så tøv kke med at tage kontakt og få nye nput. Personalepoltkken gælder for alle organsatonen. Du kan fnde den på Medarbejderportalen under Ansat A-Å. Hvordan er rammerne nu lge for MUS? For håndterng af stress på arbejdspladsen? For læsebrller og andre hjælperedskaber? Fnd svar på det og meget mere på Medarbejderportalen under Ansat A-Å. Her fnder du retnngslnjer, vejlednnger og nspratonsmaterale, som kan være nyttg vden på de enkelte arbejdssteder. Hold øje med de mange kurser og arrangementer der løbende blver udbudt på Medarbejderportalen. Du kan også hente hjælp og nspraton hos fagsekretarater og stabe. Det kan være form af kompetenceudvklng, skræddersyede forløb, sparrng og andet, som kan hjælpe dg dt arbejde. Det kan du bruge HR tl HR står klar med at understøtte både en bæredygtg arbejdskultur, god ledelse, professonel rekrutterng og kompetenceudvklng. Hos HR kan du få hjællp tl: Rekrutterng Ansættelse og løn Arbejdsmljø Proceskonsultaton Coachng Ledersparrng og -udvklng Sygefraværssamtaler Personalejura MED-samarbejdet Forebyggelse af arbejdsskader VORES AVIS FEBRUAR 2018 OPLAG: 2000 UDGIVER: Skanderborg Kommune REDAKTION: Pernlle Bang, og Thomas Larsen (ansv.) SATS: Skanderborg Kommune FOTO: Ole Nssen og TRYK: AKAPRINT a s