Registerforskning i AKF

Transkript

1 Indledning Hans Hummelgaard, forskningsleder, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) International set giver de danske registerdata usædvanlig gode muligheder i den empiriske samfundsvidenskabelige forskning. Det drejer sig ikke mindst om anvendelse af de individbaserede data i empiriske analyser af det gensidige dynamiske samspil mellem individer, grupper, virksomheder og samfund. Vor viden om den måde, hvorpå samfundet fungerer og om individernes adfærd, kan derved forøges og forbedres væsentligt, og herved bidrage til større indsigt i centrale samfundsmæssige forhold og i mulighederne for at ændre disse. AKF har igennem de seneste 10 år i stadig større omfang anvendt data fra de administrative registre som det empiriske grundlag for forskningen. Den stigende brug af registerdata medførte, at AKF i 1994 anmodede Danmarks Statistik om at etablere og føre et statistikregister med oplysninger om en tiendedel af befolkningen samt evt. ægtefælle/samboende og børn til brug for instituttets forskning. Statistikregistret omfatter aktuelt årene fra 1981 til 1994 og bliver årligt opdateret med endnu et år. Alle oplysninger foreligger i afidentificeret form. Registret dækker en bred vifte af informationer om de enkelte personer og familier. Det drejer sig fx om oplysninger om bolig-, arbejdsmarkeds-, uddannelses-, indkomst-, sociale forhold, sociale ydelser og sygelighed. Derudover er der lavet en speciel version med henblik på analyser af den sociale arv, hvor der til børn og unge er tilknyttet oplysninger om deres biologiske forældre fra 1981 til Ud over det generelle register har AKF fået oprettet et register for flygtninge og indvandrere, ligesom der er oprettet et register for unge med henblik på belysning af uddannelsesvalg, og -frafald. Endvidere er der oprettet et datasæt, som omfatter de personer, der i kortere eller længere tid har boet i de socialt udsatte boligområder i perioden 1981 til Alle registre og datasæt er opbygget efter samme skabelon, og med samme indhold, hvorved det generelle register for 10% af befolkningen let kan anvendes som sammenligningsgrundlag i forbindelse med fx specielle analyser om flygtninge- og indvandreres forhold eller analyser om beboerne i de udsatte boligområder. Registrene rummer rige muligheder for at foretage analyser med forskellige metodiske tilgange. Fx kan der i enkelte år foretages analyser for grupper af personer, som afgrænses fleksibelt efter det pågældende forskningsprojekts problemstilling (tværsnitsanalyser), ligesom det er muligt at følge individuelle livsforløb igennem årene (forløbsanalyser). Ved anvendelse af forløbsanalyser er det muligt at give detaljerede beskrivelser af fx sociale processer og baggrunden for dem. Det kan være belysning af, hvilke grupper i samfundet der har særlig stor risiko for at blive langvarigt ledige, eller om socialt udstødelsestruede mennesker især flytter til bestemte kommuner, fx de store bykommuner. Registrene har ikke mindst en fordel ved, at de som regel»husker«bedre end mennesker. Det er således muligt at få mange valide oplysninger om indkomster, arbejdsløshedsperioder, modtagelse af sociale ydelser mv. mange år tilbage i tiden. Historiske oplysninger vil i mange tilfælde kun med betydelig usikkerhed kunne indsamles ved brug af spørgeskemaer eller interview. Registeranalyser har som andre metoder sine begrænsninger. Mange registre er etableret med et administrativt formål for øje, hvorved de ikke nødvendigvis indeholder alle de oplysninger, der måtte være relevante i et forskningsprojekt. Det kan være 13

2 oplysninger om holdninger, intentioner, forventninger mv., som ikke findes i de administrative registre. I så fald kan registrene enten kobles med data fra spørgeskemaer/interview, eller de registerbaserede analyser kan være udgangspunkt for andre analysemetoder. Disse muligheder vil i det følgende blive belyst med eksempler. 1 Herudover vil der i artiklen blive taget udgangspunkt i forskellige typer af registeranalyser såvel generelt som via konkrete eksempler fra AKF s forskning. Forløbsanalyser Det centrale i forløbsanalyser er, at det er muligt at følge de samme personer eller familier over tid. Derved udvides analysemulighederne væsentligt såvel indholdsmæssigt som statistisk sammenlignet med analyser, der alene baseres på data for et enkelt år. Den følgende korte oversigt over centrale typer af registeranalyser er baseret på et memo om AKF s forløbsregistre (Rasmussen (1997)). I forløbsanalysen er det populært sagt muligt at se såvel fremad som bagud i tid, jf. figur 1. I den fremadrettede analyse (prospektive analyse) kan det for den enkelte person undersøges, hvilke ændringer der sker over tid i fx indkomster, familieforhold, bopæl mv. Et eksempel herpå kan være analyser af, i hvilken udstrækning unge fra landet, der må flytte til byerne for at få en videregående uddannelse, flytter tilbage igen efter afsluttet uddannelse. I den bagudrettede analyse (retrospektive analyse) fokuseres der omvendt på forskellige befolkningsgruppers fortid. Et eksempel kan være en analyse af, hvem der overgår til efterløn: Har de pågældende været ledige eller syge i længere perioder forud for modtagelse af efterløn? Med henblik på at uddybe forløbsanalysernes anvendelsesmuligheder beskrives to hovedtyper af forløbsanalyser nedenfor. Varighedsanalyser I varighedsanalyser fokuseres der på længden af en given tilstand og ikke mindst det forhold, at længden i sig selv kan have betydning for forekomsten af andre begivenheder. Fx tyder det på, at ledige har mindre og mindre sandsynlighed for at få et nyt job, jo længere tid ledigheden har varet. Det kan der være flere grund til. Ved længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet kan en del af den lediges færdigheder som arbejdskraft blive forringet og den pågældendes produktivitet falde. Via registeranalyser vil det fx kunne afdækkes, i hvilket omfang langvarigt ledighed i sig selv fører til større sygelighed, eller om høj sygelighed nærmere synes at have været medvirkende til, at den pågældende blev ledig. Effektanalyser I effektanalyser fokuseres på betydningen af, at en person udsættes for en begivenhed (fx skilsmisse) eller offentlig indsats (fx opkvalificering ved efteruddannelse). En effektanalyse kræver, at den befolkningsgruppe, der udsættes for begivenheden, kan sammenholdes med en sammenlignelig gruppe (en kontrolgruppe), som ikke udsættes for den pågældende begivenhed, jf. figur 2, hvilket der er forholdsvis gode muligheder for i registerbaserede forløbsanalyser. Figur 1. Prospektiv og retrospektiv analyse Prospektiv analyse»hvor bliver de af?«år 1? år 2 Retrospektiv analyse år 1?»Hvor kommer de fra?«år 2 14

3 Figur 2. Effektanalyser Begivenhed år 1 Rekruttering Kontrolgruppe Effekt år 2 Hvis der eksempelvis skal kunne siges noget om den evt. effekt på beskæftigelseschancerne af efteruddannelse for ledige, er det nødvendigt at kunne sammenholde situationen for den gruppe ledige, der har deltaget i efteruddannelse med en sammenlignelig gruppe af ledige, som ikke har deltaget i uddannelse. En del ledige vil således erfaringsmæssigt få et job, også selv om de ikke er blevet opkvalificeret. Effekten vil derved alene bestå i den forøgede chance for at få et arbejde mv., som efteruddannelse måtte medføre. Analysen kompliceres af, at det ofte er svært at afgøre, om en given kontrolgruppe på alle væsentlige punkter er sammenlignelig med den gruppe, der udsættes for begivenheden. Selektionsmekanismer I forløbsanalyser herunder ikke mindst effektanalyser er der en stadig større anerkendelse af vigtigheden af at analysere hvem, der bliver udsat for en begivenhed/indsats, og hvem der ikke gør. Forskellige selektionsmekanismer kan således have afgørende betydning for målingen af effekten. Ved eksempelvis målingen af efteruddannelses evt. betydning for lediges beskæftigelseschancer er det en nærliggende hypotese, at uobserverede forhold som evner og arbejdsmarkedsmæssig motivation er positivt korreleret med, om man deltager i efteruddannelse. Mennesker med gode evner og motivation vil imidlertid givetvis også uden efteruddannelse have større beskæftigelseschancer. Den estimerede effekt af efteruddannelse vil derved let blive overvurderet, hvis der ikke tages hensyn til dette. I forløbsanalyser kan der i større eller mindre udstrækning korrigeres for betydningen af selektionen ved at udnytte den information, der ligger i, at den samme person kan følges over flere år (panelmodeller), jf. fx Baltagi (1995). En bedre løsning vil naturligvis være via spørgeskema eller interview direkte at indhente de manglende oplysninge om fx. motivation og begavelse, hvorved betydningen heraf kan inddrages direkte i analysen. I praksis er det muligt at kombinere sådanne surveydata med registrene, jf. eksempel herpå senere. Hvis ikke alle relevante oplysninger kan indhentes på denne måde, vil det dog fortsat være behov for så godt som muligt at udnytte forløbsstrukturen i data. Varighedsanalyse: Chancen er ringe for fast tilknytning til arbejdsmarkedet efter arbejdsløshed Undersøgelser fra bl.a. AKF viser, at ikke mindst langvarigt ledige har lille chance for igen at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet, se fx Hummelgaard m.fl. (1995). Hovedparten af de ledige får kun beskæftigelse i kortere perioder ad gangen, inden de igen bliver berørt af ledighed. En betydelig del forlader helt arbejdsmarkedet efter længere tids ledighed og jo længere den forudgående ledighed har været, desto større er sandsynligheden for at få tildelt førtidspension. Via statistiske estimationer belyses det i ovennævnte rapport, hvilke forhold der har betydning for igen at få arbejde efter en ledighedsperiode. I analyserne er der fokuseret på forskelle mellem henholdsvis hele befolkningen og flygtninge/indvandrere. Som ventet øger forudgående erhvervserfaring chancen for at få beskæftigelse igen. Det er specielt de første års erhvervserfaring, der har betydning, mens det er mindre afgørende, om man har 20 eller 25 års erfaring bag sig. Erhvervserfaringen har særlig stor betydning for, om første generations flygtninge og indvandrere får varig beskæftigelse efter en ledighedsperiode. Derudover reduceres chancen for at få beskæfti- 15

4 gelse med alderen reduktionen er størst med hensyn til at få varig beskæftigelse. Alderen synes at have relativ stor negativ betydning for indvandrerkvindernes mulighed for varig beskæftigelse. Analyserne viser videre, at der er betydelige forskelle i beskæftigelseschancerne for flygtninge og indvandrere afhængig af oprindelsesland. For flygtninge er det generelt personer fra Iran og Sri Lanka, der har det sværest blandt kvinder er det dog flygtninge fra Irak, der har de mindste beskæftigelseschancer. For indvandrere klarer personer fra Østeuropa sig forholdsvis godt, mens specielt de tyrkiske indvandrerkvinder har relativ lille chance for varig beskæftigelse. Mandlige tyrkiske indvandrer har det også svært, men mænd fra Marokko har endnu lavere beskæftigelseschancer. Med udgangspunkt i estimationerne er der i rapporten lavet en beregning, der viser, hvilke chancer flygtninge og indvandrere med mere end 1 års ledighed har for efterfølgende at få sammenhængende beskæftigelse i mere end 1 år, hvis de har samme erhvervserfaring, har været ansat i de samme brancher, har samme aldersfordeling mv. som befolkningen som helhed. Det kan være den situation, der kan gøre sig gældende efter mange års ophold i Danmark. Herved mindskes forskellene i beskæftigelseschancerne mellem flygtninge/indvandrere og befolkningen som helhed. For mænd er chancen for beskæftigelse i denne situation ca. 15% lavere for flygtninge og godt 30% lavere for indvandrere end for mænd i almindelighed. Flygtningekvinder har stort set samme beskæftigelseschancer som kvinder i almindelighed, hvorimod indvandrerkvinder har mindre end halv så stor chance for beskæftigelse. På længere sigt synes flygtninge således at ville klare sig betydeligt bedre end indvandrerne, men dog fortsat dårligere end befolkningen som helhed. Anden generations etniske minoriteter (efterkommere) har også lavere sandsynlighed for beskæftigelse end befolkningen i almindelighed. En opvækst i Danmark synes således ikke at være tilstrækkelig for at klare sig lige så godt som andre på arbejdsmarkedet omend de klarer sig betydeligt bedre end deres forældre. Et interessant resultat af analyserne er, at uddannelse har ca. 3 gange så stor betydning for efterkommeres beskæftigelseschancer sammenlignet med befolkningen generelt. Prospektiv analyse: Flygtninge koncentreres i de større byområder I flytteanalyser kan det være relevant både at undersøge, hvor en given befolkningsgruppe flytter hen (prospektiv analyse) og hvor befolkningen i en given bydel som fx. et socialt udsat boligområde kommer fra (retrospektiv analyse). Her skal gives et eksempel på den førstnævnte analysetype (en rapport med den sidstnævnte problemstilling er under udarbejdelse i AKF). Udgangspunktet for de foretagne analyser er, at det er en central politisk målsætning at undgå geografisk og boligmæssig koncentration af flygtninge og indvandrere. Flygtninge bor forholdsvis spredt i Danmark, når de kommer til landet. Efter få års ophold bor de imidlertid langt mere geografisk koncentreret, hvilket især kan tilskrives følgende forhold (jf. AKF rapporten, Hummelgaard m.fl. (1995)): Mange lejeboliger i en kommune betyder, at flygtninge i langt mindre udstrækning flytter væk. Som følge af flygtninges dårlige situation på arbejdsmarkedet har mange af dem nemlig ikke råd til at købe en ejerbolig. Det har en selvstændig betydning for beslutningen om at flytte væk fra en kommune, om der bor landsmænd i området. Bor der få, vil flygtninge i højere grad flytte væk fra kommunen, end hvis der bor mange. Ønsket om i et vist omfang at bo sammen med andre af samme nationalitet er ganske stærkt. Dette gælder ikke specielt for flygtningene i Danmark. Danskere bor typisk også i nærheden af hinanden i udlandet. I andre lande bor flygtninge og indvandrere også i høj grad sammen med deres landsmænd. Ligeledes flytter færre flygtninge væk, jo flere flygtninge og indvandrere der i almindelighed er i en kommune. Empirisk bygger resultaterne på statistisk estimation af en flyttemodel. Heri er inddraget forhold, som må forventes at have betydning for beslutningen om at flytte til en anden kommune det drejer sig fx om alder, familieforhold, arbejdsmarkedstilknytning, nuværende boligforhold og opholdstid i Danmark. Med udgangspunkt i estimationerne kan det beregnes, hvilken betydning ændringer i de enkelte faktorer i modellen har for sandsynligheden for at flytte fra en given kommune, jf. tabel 1. Tabellen 16

5 Tabel 1. Eksempler på forhold, der har betydning for, om henholdsvis flygtninge og befolkningen som helhed flytter fra en given kommune Sandsynligheden for at flytte fra en given kommune i et enkelt år (1990), procent Flygtninge Befolkningen som helhed Mand (flygtninge er repræsenteret ved iranere og irakere), der bor alene, indkomst på kr., har været ledig i året, 30 år, har ingen små børn, bor til leje, har ikke før skiftet bopæl (mellem kommuner), de etniske minoriteter udgør som helhed 1% af indbyggerne i kommunen, andelen af den pågældende etniske minoritet (her iranere og irakere), der bor i kommunen, udgør 1%, den mandlige flygtning har boet i Danmark i 1 år, udlejningsboliger udgør 30% af boligerne i kommunen 10,2 6,6 Fraflytningssandsynlighed efter ændring af følgende forhold: Etniske minoriteter som helhed udgør 5% af indbyggerne i kommunen 9,7 7,9 Andelen af den pågældende etniske minoritet (her iranere og irakere), der bor i kommunen, udgør 5% 8,2 Andelen af lejeboliger udgør 50% af boligerne i kommunen 3,2 5,5 Personen har ikke været ledig i året 8,6 4,9 Personen bor i ejerbolig 10,0 4,9 Personen er 50 år 5,2 2,9 Kilde: Hummelgaard m.fl. (1995) viser bl.a., at hvis andelen i kommunen af den pågældende gruppes egen nationalitet (her iranere og irakere) øges fra 1% til 5%, da reduceres den årlige fraflytningshyppighed fra 10,2 til 8,2%. Øges andelen af lejeboliger i kommunen fra 30 til 50%, reduceres sandsynligheden for, at flygtninge flytter væk fra den pågældende kommune til under 1/3. De statistiske analyser er med til at underbygge og forklare resultaterne af deskriptive analyser i rapporten. Nemlig at flygtninge flytter væk fra de små kommuner og ind til de store kommuner og især til hovedstadsområdet. Det er i disse kommuner, der er størst mulighed for at få en lejebolig og at komme til at bo sammen med landsmænd samtidigt med, at der generelt er flere flygtninge og indvandrere. Analyserne viser videre, at flygtninge efter nogle års ophold i Danmark synes at komme til at bo lige så geografisk koncentreret som indvandrere i den forstand, at størstedelen vælger at bosætte sig i et forholdsvis begrænset antal kommuner. Betydningen heraf kan ikke aflæses i de aktuelle tal for den geografiske fordeling af flygtninge, idet der har været en forholdsvis stor nytilgang af flygtninge i de senere år aktuelt ses således kun»toppen af isbjerget«. Registeranalyser efterfulgt af andre undersøgelsesmetoder: Effektanalyser af indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere En undersøgelse fra AKF (Hansen m.fl. (1993)) har vist, at der er stor forskel på effekten af de danske kommuners indsats, når kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes i gang med et arbejde eller en uddannelse. På undersøgelsestidspunktet (1989 og 1990) var i gennemsnit 3,6% af de årige berørt af kontanthjælp i begge år. I den femtedel af kommu- 17

6 nerne, hvor færrest var berørt, drejede det sig kun om 1,6%, men tallet var 6,2% i den femtedel af kommuner, hvor flest var berørt. Formålet med projektet var for det første at udvikle et mål for effekten af den kommunale indsats over for kontanthjælpsmodtagere og dernæst at finde forklaringer på forskelle mellem kommunerne i opnået effekt. Det opstillede effektmål tog udgangspunkt i en målsætning om, at kontanthjælpsmodtagerne så hurtigt som muligt bliver selvforsørgende igen eller starter på en uddannelse. Ved hjælp af registerdata er det dels muligt at beregne, hvor stor en del af befolkningen der modtager kontanthjælp og dels, hvor lang tid der går, inden den enkelte kontanthjælpsmodtager får et arbejde eller starter på en uddannelse. De kommunale forskelle i antal kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsperiodernes længde blev først via statistiske analyser søgt forklaret ud fra kommunale forskelle i befolkningssammensætning, den generelle ledighed mv., som kommunen ikke umiddelbart har indflydelse på. Gennem den statistiske analyse af betydningen af disse faktorer blev knap 3/4 af forskellene mellem kommunerne forklaret. Resultatet af analysen var bl.a, at kommuner, som umiddelbart så ud til at have svært ved at løse opgaverne, faktisk gør en god indsats og omvendt. Den statistiske analyse kan siges at give et mål for den forventede effekt af den kommunale indsats over for kontanthjælpsmodtagerne givet kommunens befolkningssammensætning, ledighedsniveau mv. Med udgangspunkt heri blev der udpeget en række kommuner, som har opnået henholdsvis en større og mindre effekt end forventet, når de lokale forhold er taget i betragtning. Målet var herefter at give forklaringer på, hvorfor nogle kommuner klarede sig bedre en forventet og andre dårligere. Til en række af disse kommuner blev der udsendt spørgeskemaer og foretaget interviews om kommunernes politik på feltet, aktiveringsindsatsens omfang og sammensætning, organisationen, herunder graden af specialisering, personalenormering mv. Resultatet heraf var, at kommuner, hvor færre personer end forventet var berørt af kontanthjælp i både 1989 og 1990, oftere havde formuleret en politik om, at kontanthjælpsmodtagerne hurtigt skal i gang med en aktivitet i form af arbejde eller uddannelse, ligesom aktiveringsomfanget i disse kommuner var relativt stort. Omvendt var kommuner, hvor flere personer end forventet var berørt af kontanthjælp i længere tid, gennemgående karakteriseret ved fraværet af en formuleret politik på kontanthjælpsområdet og ved et aktiveringsomfang, som lå omkring lovgivningens krav. I undersøgelsen var der ikke noget, der tydede på, at placering af mange kontanthjælpsmodtagerer i private løntilskudsjob har en selvstændig effekt. Det er snarere sådan, at det er omfanget og en bred vifte af tilbud, der har betydning. Register- og spørgeskemadata: Valg og veje i ungdomsuddannelserne I en aktuel undersøgelse om de unges valg og fravalg af uddannelse (Jensen m.fl. (1997)) indgår en kombination af register- og spørgeskemadata som det empiriske grundlag. Med en besvarelsesprocent på 79 har unge besvaret et spørgeskema om motiver bag valg og fravalg af uddannelse, holdninger til uddannelse og arbejde, livsværdier, osv. Disse oplysninger er kombineret med AKF s forløbsregister for sociale processer og boligforhold, hvorfra indgår oplysninger om uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere for såvel de unge som deres forældre. En åbenlys fordel ved at kombinere de angivne data er, at registerdata suppleres med en række oplysninger, som ikke findes i de administative registre, fx. om holdninger, forventninger mv. Teknisk betyder kombinationen, at der i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen kan laves en meget detaljeret bortfaldsanalyse, idet der i registrene findes en lang række oplysninger om de personer, der henholdsvis har besvaret og ikke besvaret spørgeskemaet. I den aktuelle undersøgelse var resultatet, at bortfaldet kun i begrænset omfang adskiller sig fra den samlede population, og spørgeskemaundersøgelsen kan således med stor sikkerhed siges at være repræsentativ. Baggrunden for undersøgelsen er Folketingets og Undervisningsministeriets ønske om at nedbringe den forholdsvis store uddannelsesmæssige restgruppe i Danmark: knap en tredjedel af en ungdomsårgang får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Restgruppens størrelse har været nogenlunde den samme i mange år. Langt hovedparten af de unge påbegynder en uddannelse efter folkeskolen, og en væsentlig forklaring på den store restgruppe er, at mange afbryder deres uddannelse. 18

7 Mange undersøgelser før den foreliggende har påvist, at de unges forældrebaggrund har stor betydning for, hvem der får en uddannelse. Med udgangspunkt i den sociale arvelov (som også bekræftes i undersøgelsen) er målet bl.a at undersøge, hvilke personlige og institutionelle forhold, der kan være med til at bryde denne lov og hvor mange der gør det. Kombinationen af register- og spørgeskemadata giver gode muligheder i denne henseende. Det er muligt at foretage nuancerede analyser af de unges baggrund, valg og veje efter folkeskolen, ligesom det undersøges, hvem der klarer sig anderledes, end det kunne forventes ud fra loven om den sociale arv. Det er sådan, at en del unge på trods af ringe sociale opvækstvilkår har succes med at gennemføre en uddannelse og omvendt. Analyserne viser bl.a., at boglige færdigheder har en selvstændig og central betydning for brydning af den sociale arv. Undersøgelsens resultater peger bl.a. på, at et mere attraktivt uddannelsesmiljø og socialt miljø på erhvervsskolerne vil få flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse frem for gymnasiet. Desuden stilles der spørgsmål ved, om der ikke er behov for en bedre vejledning af de unge. Knap hver fjerde af gymnasieeleverne siger således, at de har valgt gymnasiet, fordi de skulle vælge noget. Mange af dem fortsætter ikke i uddannelsessystemet efter gymnasiet og får dermed ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Institutionelle forhold spiller en ikke uvæsentlig rolle for de unge, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse. I den forbindelse rejses spørgsmålet, om de enkelte uddannelsesinstitutioner i tilstrækkelig grad er opmærksomme på elevernes vurdering af undervisningens kvalitet og dens pædagogiske tilrettelæggelse samt på godkendelsen af og visitationen til praktikpladser. Et andet eksempel på kombination af registerdata og interviewdata er, at AKF står for gennemførelsen af den danske del af en international undersøgelse af voksnes læse- og regnefærdigheder. Interviewundersøgelsen om sidstnævnte vil blive kombineret med oplysninger fra AKF s registre med henblik på bl.a at afdække sammenhængen mellem læse- og regnefærdigheder samt arbejdsmarkedskarriere, deltagelse i efteruddannelse mv. Afrunding Trods den kraftige vækst i den registerbaserede forskning og udbyttet heraf rummer registrene fortsat en lang række uudnyttede muligheder. Endvidere kan registrenes anvendelsesmuligheder udvides betydeligt ved at kombinere registerdata med oplysninger fra spørgeskemaer og interviews. Herved kan der suppleres med væsentlige oplysninger om holdninger, forventninger, og andre oplysninger, som ikke er registreret i de administrative registre. Metodisk er der behov for videreudvikling af statistiske værktøjer med henblik på den bedst mulige udnyttelse af informationerne i registrene. Det drejer sig fx. om metoder, der tager højde for, at en eller flere af de forklarende variabler, der indgår i regressionsmodellerne, kan have forskellig effekt for de enkelte individer (uobserveret heterogenitet). Der er ingen grund til at forvente, at eksempelvis længden af erhvervserfaringen skulle have samme betydning for ufaglærte og akademikere. Den bedst mulige udnyttelse af forløbsdata til at tage højde for betydningen af uobserverbare forhold er et eksempel på et område, hvor yderligere metodeudvikling vil være nyttig. Alt i alt er der således behov for en øget generel kompetenceopbygning på ikke mindst det metodiske område for at kunne udnytte den omfattende mængde information i registrene så godt som muligt. Note 1. I Rasmussen (1997) er der en oversigt over de mere end 30 offentliggjorte forskningsrapporter og artikler fra AKF, der inden for de seneste 5 år har anvendt data fra de administrative registre. Litteratur Baltagi, B.H., 1995, Econometric Analysis of Panel Data,Wiley, New York. Hansen, E.B, T.P Jensen, O. Ingerslev og P. Løvgreen, 1993, Effekt af indsatsen over for personer på kontanthjælp, AKF Forlaget. Hummelgaard, H., L. Husted, A. Holm, M. Baadsgaard og B. Olrik, 1995, Etniske minoriteter, integration og mobilitet, AKF Forlaget. Jensen, T.P, A. Holm og K.B Mogensen, 1997, Valg og veje i ungdomsuddannelserne, AKF Forlaget. Rasmussen, L.E, 1997, Dokumentation af AKF s forløbsregistre, AKF Forlaget. 19