De frigivne midler til borgernær velfærd forbliver i kommunerne, og regeringen og KL vil følge op på fremdriften.

Transkript

1 Blag 8 Status på Modernserngs og effektvserngsprogrammet Med Økonomaftale 2020 afskaffes det kommunale Modernserngs- og Effektvserngsprogram (MEP). Tl gengæld skal kommunerne nden for ekssterende rammer frgve 0,5 ma. kr form af en Velfærdsprorterng med fokus på vdereudvklng af den borgernære velfærd. Dette skal ske ved en række ntatver nden for tre overordnede spor, der understøtter en bedre ressourceanvendelse: Innovaton på velfærdsområderne Sporet ndeholder et fortsat fokus på udvklng nden for forebyggelse, rehablterng og helhedsorenterede ndsatser. I KK kan arbejdet lghed med tdlgere år bl.a. ske reg af nvesterngsstrategen. Frgørelse af ressourcer gennem effektv drft Aftalen om kommunernes økonom for 2020 peger på, at der skal være fokus på at frgøre ressourcer tl borgernær velfærd gennem tltag nden for tre temaer: - Admnstratve effektvsernger - Indkøb - Dgtalserng og automatserng Det bemærkes, at KK allerede arbejder aktvt med ovenstående tre temaer nden for effektvserngsstrategen og gennem nvesterngspuljerne, jf. nedenstående tabel. Flerårgt sgte budgetsamarbejdet Regerngen og KL er enge om fællesskab at analysere og vurdere mulghederne for højere grad at gve elementer økonomaftalerne et flerårgt sgte med henblk på at understøtte kommunernes langsgtede planlægnng. Der er således pt. kke konkrete tltag fra regerngen omkrng dette. De frgvne mdler tl borgernær velfærd forblver kommunerne, og regerngen og KL vl følge op på fremdrften. KK har gennemført en opfølgnng på Københavns Kommunes tltag nden for MEP fra Økonomaftale og MEP-tltagene er nden for tre temaer; forenklng af kommunernes rammer og styrket styrng, effektv drft gennem samarbejde og nye organsernger og bedre ndkøb og øget dgtalserng. Forvaltnngerne har forud for augustndstllngen opdateret deres vurderng af tltag og 2019, jf. nedenstående tabel. Nedenstående tabel er opdelt de tre temaer samt den nye velfærdsprorterng. Intatverne kategorseret efter, hvorvdt tltaget kan gangsættes/vdereføres uden yderlgere forudgående statslge tltag, eller om der afventes yderlgere lovændrnger eller landspoltske aftaler, før ntatvet kan gennemføres kommunen.

2 Velfærdsprorterng Tltag, som kan gangsættes uden forudgående statslge tltag Intatv Forvaltnng Kort beskrvelse Status - Hvordan arbejder KK vdere med tltaget Admnstratve effektvsernger Alle Frgørelse af ressourcer gennem effektv drft Aftalen om kommunernes økonom for 2020 peger på, at der skal være fokus på at frgøre ressourcer tl borgernær velfærd gennem tltag nden for tre temaer: - Admnstratve effektvsernger - Indkøb - Dgtalserng og automatserng Indkøb Alle Frgørelse af ressourcer gennem effektv drft Aftalen om kommunernes økonom for 2020 peger på, at der skal være fokus på at frgøre ressourcer tl borgernær velfærd gennem tltag nden for tre temaer: - Admnstratve effektvsernger - Indkøb - Dgtalserng og automatserng Med budgetaftale 2019 blev det besluttet, at Københavns Kommune skal reducere de admnstratve udgfter pr. ndbygger med 10 pct. peroden Der er beregnet baselne på baggrund af regnskab og ud fra den afgrænsnng, der er besluttet af ØU december. Der afrapporteres tl ØU én gang om året med junndstllngen. Første gang var med junndstllngen tl budget Senest er der med overførselssagen vedtaget en tværgående busness case "Styrket Indkøbsorgansaton", hvor ndkøbseffektvserngerne fordobles fra 25 mo. kr. tl 50 mo. kr. årlgt ved bl.a. at ndføre et kategorstyrngskoncept med stgende

3 Dgtalserng og automatserng Alle Frgørelse af ressourcer gennem effektv drft Aftalen om kommunernes økonom for 2020 peger på, at der skal være fokus på at frgøre ressourcer tl borgernær velfærd gennem tltag nden for tre temaer: - Admnstratve effektvsernger - Indkøb - Dgtalserng og automatserng Tltag hvor staten skal levere lovændrnger eller poltske aftaler Flerårgt sgte budgetsamarbejdet Alle Regerngen og KL er enge om fællesskab at analysere og vurdere mulghederne for højere grad at gve elementer økonomaftalerne et flerårgt sgte med henblk på at understøtte kommunernes langsgtede planlægnng. Med budget 2019 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en dgtalserngsredegørelse, som gver status og anbefalnger tl det vdere arbejde med dgtalserng Københavns Kommune. Dgtalserngsredegørelsen blev behandlet på ØU jun 2019 og peger blandt andet på, at bdraget fra dgtalserng tl effektvserngsstrategen er relatvt lavt og anbefaler, at det fordobles frem mod Det forventes, at automatserngsteknolog de kommende år vl udgøre en væsentlg del af bdraget. Tl budget 2020 lægges der op tl at gangsætte en række ntatver, som skal hjælpe med at realsere målet om at fordoble bdraget tl effektvserngsstrategen. Det drejer sg om etablerng af en ppelne med projekter med ny teknolog tl automatserng som softwarerobotter og kunstg ntellgens, udarbejdelse af planer hver forvaltnng for det vdere arbejde med ny teknolog og udarbejdelsen af et kodeks for anvendelsen af kunstg ntellgens Københavns Kommune. Der afrapporteres én gang om året tl ØU forbndelse med status på effektvserngsstrategen. Der er således pt. kke konkrete tltag fra regerngen omkrng dette

4 Tema 1. Effektv drft gennem samarbejde og nye organsernger MEP-tltag, som kan gangsættes uden forudgående statslge tltag Intatv Forvaltnng Kort beskrvelse Status - Hvordan arbejder KK vdere med tltaget Løn og bogholder ØKF Der er gennemført en kortlægnng af kommunernes organserng af løn- og bogholderfunktonen. Med afsæt effektvserngsndsatsen t casekommuner er der udarbejdet et nspratonskatalog, som ndeholder gode erfarnger og løftestænger ft. effektvserng af området. Der er herudover ndhentet en række data på landsplan. Løn og bogholder er karakterseret ved arbejdsprocesser, der ofte er transaktonstunge, da fx mange lønndberetnnger eller fakturaer skal håndteres fra forskellge nsttutoner, og kan passere gennem mange hænder undervejs. Samtdg er processerne forholdsvs standardsérbare, da opgaverne er relatvt ens på tværs af forvaltnngsområder og kommuner. Endelgt kræver en række processer specalstvden fx om overenskomstforhold eller konterngsprakss. Casekommunernes effektvserngsntatver falder tre overordnede kategorer: 1) Smplfcerng og optmerng 2) Automatserng 3) Organserng Med busness cases vedrørende a. Samlng af admnstratve opgaver b. Nyt lønsystem c. Nyt ERP-system (Kvantum) har Københavns Kommune va gennemførelse af bl.a. de ntatver, der peges på omtalte analyse, allerede realseret en betydelg effektvserng af løn- og bogholderområderne på mn. 175 mo. kr. årlgt. Der arbejdes fortsat på at udvkle løn- og bogholderfunktonen, herunder skre fuld gevnstrealserng af de allerede besluttede ntatver. Intatv Forvaltnng Kort beskrvelse Status - Hvordan arbejder KK vdere med tltaget

5 Faclty management Flere I forbndelse med økonomforhandlngerne har KL og Modernserngsstyrelsen bedt EY om at gennemføre en kommunekortlægnng af ejendomsdrft på tværs af landets kommuner. Københavns Kommune har va Københavns Ejendomme & Indkøb (KEID) deltaget kortlægnngen som én ud af elleve casekommuner. De resterende 87 kommuner har deltaget undersøgelsen gennem besvarelse af spørgeskema. Større fleksbltet tværkommunale samarbejder Flere En analyse af mulghederne for at understøtte samarbejde på tværs af kommunegrænser. Der sættes fokus på at understøtte ekssterende samarbejdsformer gennem større fleksbltet, mulgheder for alternatve samarbejdsformer samt at afdække evt. lovgvnngsmæssge barrerer for tværgående samarbejde. Samarbejdet fortsætter ndtl vdere to spor; 1) Bedre samarbejdsmulgheder ft. myndghedsopgaver og 2) Drftssamarbejder. Spor 1 afklares med Økonom- og Indenrgsmnsteret løbet af efteråret Det fremgår desuden af ØA 2020, at regerngen og KL vl gangsætte et arbejde med at udarbejde forslag tl nye samarbejdsmulgheder om myndghedsopgaver på udvalgte opgaveområder. Spor 2 afventer I budgetaftalen for 2019 blev det besluttet at samle rengørngen Københavns Kommune en samlet rengørngsenhed fra 1. januar Dette med baggrund et effektvserngs på samlet 30 mo.kr. fra I Budgetaftalen for 2019 blev det besluttet at lægge opgaven med at samle det byggefaglge ndvendge vedlgehold KEID. Formålet med projektet er at udvkle modeller for bedre og mere styrng og planlægnng af ndvendgt vedlgehold.arbejdet er forankret to projekter hos KEID, som gennemføres med nddragelse af alle forvaltnnger. Afventer udspl fra KL, men der forventes tdlgst en afklarng Der er påbegyndt et tværgående projekt om arealpleje, hvor flere specalserede opgaver rykkes fra alle forvaltnnger over tl TMF. Derudover har v samlet vceværter på udenbys enheder, så de alle er ansat under s gårdmandskorps. Det er lgeledes vedtaget at KFF skal overtage drften af byens boldbaner og græspleje parker med boldbaner. Derudover er der reg af KFF opstartet et plotprojekt vedr. en samlng af arealpleje på Amager fra 1/ og to år frem. Plotprojekt amager og samlng af drften af boldbaner med dertlhørende parker afføder også effektvsernger som præsenteres budget 2020 forhandlngerne. Kan endnu kke vurderes for rengørngforventet effektvserng fra 2022 på servceaftaler på ndvendg vedlgehold Fra 2021 for arealprojektet

6 yderlgere fra Økonom- og Indenrgsmnsteret. Vejvedlgeholdelse TMF Med henblk på fortsat understøttelse af en effektv vejvedlgeholdelse er der værksat et arbejde med udarbejde og kvalfcere landsdækkende nøgletal og dentfcere effektvserngsmulgheder på det kommunale vejområde. Analysen færdggøres efteråret og forventes bl.a. at munde ud et katalog med redskaber, anbefalnger og gode cases. Københavns Kommune arbejder kontnuerlgt med opsamlng data på vejområdet nden for vejelementerne kørebaner, cykelster, fortove, vejbrønde, broer, gadebelysnng og sgnalanlæg. Vejdata anvendes vores samlede genopretnngsprogram. I har KK haft et eksternt frma (Ernst &Young) tl at analysere kommunens program. TMF bakker op om KLs arbejde med ndsamlng af nøgletal på vejområdet og har været dalog med KL om at tlvejebrnge de nødvendge data. En af konklusonerne var, at da pladser kke ndgår KL s landsdækkende tal for vejområdet, er det vanskelgt for TMF at levere pga. Københavns særegen. 2019

7 Tema 2 - Bedre ndkøb og øget dgtalserng MEP-tltag, som kan gangsættes uden forudgående statslge tltag Intatv Forvaltnng Kort beskrvelse Status - Hvordan arbejder KK vdere med tltaget Øget anvendelse af automatserng: Anvendelse af dgtal genoptrænng ØKF SUF Der er kortlagt 21 konkrete processer, som alle kommuner bør overveje at automatsere. Processerne er fundet på følgende områder: Økonom, HR og personale, Teknk- og mljø. Koncern IT har organseret sg et RPA kompetencecenter, som skal understøtte forvaltnngernes arbejde med at automatsere manuelle arbejdsgange ved at stlle specalserede kompetencer nden for RPA tl rådghed. I har softwarerobotter automatseret tmer. SUF har allerede ndført dgtalt understøttet genoptrænng. Potentalet fra de tltag, der udvkles, vl ndgå kommunens effektvserngsstrateg de kommende år. SUF har sden 2013 arbejdet med udbredelse af Dgtal Understøttet Genoptrænng for vsse målgrupper som knæ- og hofteopererede, som substtuerer fyssk fremmøde på trænngscenter eller sundhedshus med hjemmetrænng. I forbndelse med Budgetaftalen 2020 har SUF udarbejdet en nvesterngscase vedr. udvdelse af tlbuddet om DUG tl den ældre borger og borgere med genoptrænngsbehov forbndelse med smerter eller mndre operatoner skulder. Målgrupper udgør genoptrænngsforløb årlgt. Ved fuld ndfasnng 2022 forventes på ca. 0,7 mo. kr. årlgt (2022)

8 Fællesoffentlgt ndkøbsstrategsk samarbejde E-handel Effektvt samarbejde ØKF De tre ndsatser er kort beskrevet økonomaftalen og handler grundlæggende om at effektvsere det kommunale ndkøb, gennem styrkelse af samarbejdet med SKI, mplementerng af ntatver tl dgtalserng af ndkøbsopgaven og vdereudvklng af de fælleskommunale forplgtende ndkøbsaftaler. I budgetaftalen for 2019 blev det besluttet, at Københavns Ejendomme & Indkøb samarbejde med forvaltnngerne skal udarbejde et oplæg tl styrket ndkøbsorgansaton, der skal gøre det mulgt at hæve det nuværende måltal for årlge effektvsernger på ndkøb fra 25 mo. kr. årlgt tl mndst 50 mo. kr. årlgt fra budget MEP-tltag hvor staten skal levere lovændrnger eller poltske aftaler Intatv Forvaltnng Kort beskrvelse Status - Hvordan arbejder KK vdere med tltaget Generel udstllngsløsnng af ndkomstdata ØKF Som led Monopolbruddet har KOMBIT løbet af det forgangne år tlvejebragt en større analyse af, hvordan kommunernes betalnger tl KMD Indkomst og KMD-udbetalng kan udfases. Analysen er værksat ud fra en forventnng om, at kommunerne vl kunne opnå store besparelser ved at hente data om ndkomster og udbetalnger andre steder fra. Analyserne har da også vst, at der vl være store besparelser at hente, når udfasnngen af KMD Indkomst og KMD Udbetalng gennemføres. Analysen vser lgeledes, at kommunerne kke står tl at mste centrale funktoner forbndelse med en sådan udfasnng. Mens funktonalteten for KMD Udbetalng kan erstattes ved hjælp af NemKonto, er det nødvendgt at udvkle et alternatv tl KMD Indkomst. Det er derfor, som en del af økonomaftalen, aftalt, at SKAT udvkler en løsnng (GenerelUdstllngsLøsnng), der kan skre kommunerne de nødvendge ndkomstdata (forskudsopgørelse og årsopgørelse). Der udvkles en mdlertdg løsnng med drftsættelse 1. januar, mens den rgtge løsnng forventes færdgudvklet medo Erstatnngssystemet er fortsat under udvklng. Kommunerne medfnanserer udvklngen med 20 mo. kr. fordelt over 8 år. Kommunerne betaler dag ca. 60 mo. kr. om året for KMD Indkomst. Det skønnes, at KKs andel af medfnanserng af udvklng udgør maks. 2 mo. kr. og KKs andel af nuværende betalng udgør ca. 4 mo. kr. Der er forbndelse med busness casen på Monopolbruddet allerede ndlagt effektvsernger på V- data/indkomst for ca. 2 mo. kr. vargt fra Dsse er en del af den aftale, KOMBIT har ndgået med KMD omkrng trapperabatter på forudsætnngssystemerne. Når et fagsystem (fx KMD Aktv, KMD Socal Penson osv.) udfases, udløses en rabat på forudsætnngssystemerne med stgende 2019

9 Tema 3: Forenklng af kommunernes rammer og styrket styrng MEP-tltag, som kan gangsættes uden yderlgere forudgående statslge tltag Intatv Forvaltnng Kort beskrvelse Status - Hvordan arbejder KK vdere med tltaget Bedre samarbejde fælleskommunale callcentre Informeret samtykke tl tandlægebehandlnger og sundhedsplejerskens sundhedssamtaler og undersøgelser på skoler KFF Intatvet handler om oprettelse og deltagelse fælleskommunale callcentre. Der er ndført hjemmel tl, at alle kommuner fremover får mulghed for at oprette og deltage fælleskommunale call centre og hjemmel tl at gve call centrets medarbejdere adgang tl de deltagende kommuners dokumenthåndterngssystemer mhp. at yde servce tl borgere og vrksomheder, der retter henvendelse tl det fælles-kommunale call center. Bekendtgørelsen gver mulghed for at ndhente et generelt samtykke fra forældremyndghedens ndehaver frem for som hdtl, hvor der skulle ndhentes samtykke forud for hver undersøgelse eller behandlng. Ændrngen forventes at medføre en redukton den nuværende arbejdsbyrde forbundet med ndhentnng af samtykke, som både den kommunale tandpleje og sundhedsplejen kan bruges på at varetage kerneopgaven, smdggøre og effektvsere arbejdsgangene samt medvrke tl, at børn og unge og deres forældre vl få en bedre brugeroplevelse. KK har gennem det sdste år haft fokus på at skre en professonel overdragelse af 1881 (support tl borger.dk) tl Erhvervsstyrelsen. Pr. 1 jun 2017 trådte en ny bekendtgørelse om samtykke tl behandlng af børn og unge ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejersker kraft. KFF vurderer, at der på kort sgt kke er et gevnst for Københavns Kommune. Regelsættet vurderes overordnet set kke at medføre nogen forenklng af prakss: Der skal foretages skrftlg meddelelse tl forældremyndghedshaver om tdspunkt og sted for behandlnger forud for ethvert besøg tandplejen også selv om der på forhånd er gvet et generelt samtykke. Reglerne medfører samtdg krav tl udarbejdelse og vedlgeholdelse af nformatonsmaterale.

10 Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo helt eller delvst for ejerens eller brugerens regnng Afskaffelse af krav om halvårsregnskaber Regler vedrørende borgerens egenbetalng på tlbud efter servceloven TMF ØKF Med økonomaftalen for er der ndgået aftale om, at kravet om halvårsregnskab vl blve afskaffet. Regelforenklngsforslaget er baseret på nput fra kommunerne. Ny bekendtgørelse, der fastsætter satserne og reglerne for egenbetalng for ophold på boformer efter servcelovens 109 (kvndekrsecentre) og 110 (forsorgshjem og herberger). Med bekendtgørelsen fastsættes satserne for egenbetalng tl 84 kr. pr. døgn for ophold på kvndekrsecentre og 87 kr. pr. døgn for ophold på forsorgshjem og herberger. Satserne er fastsat ud fra gennemsnt af de ekssterende egenbetalngsnveauer og dækker betalng for log, herunder for eventuelt medfølgende børn. Der arbejdes kke vdere med ntatvet, da der Københavns Kommune allerede kræves, at ejeren selv fjerner bjørneklo. Økonomforvaltnngen har afskaffet halvårsregnskabet. Er vedtaget og trådt kraft pr. 1. januar. Kæmpebjørneklo er som den eneste nvasve planteart omfattet af lovgvnng om bekæmpelse. Det ndebærer, at kommuner kan udarbejde ndsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Dermed kan kommunen pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der fndes kæmpebjørneklo, at hjælpe med tl at bekæmpe planten. I Københavns Kommune kan der kke hentes en besparelse, jf. status. Der er kke medregnet effektvsernger som følge af krav om afskaffelse af halvårsregnskab. Gevnster fm. afskaffelse af halvårsregnskab ses sammenhæng med gevnstrealserngen fm. mplementerng af kommunens nye ndkøbssystem, Kvantum. Som følge af fastsættelsen af egenbetalng for 109/ 110 på henholdsvs 84 og 87 kr. for, blev Borgercenter Voksne (BCV) korrgeret budgetmæssgt, da de hdtl havde en egenbetalng der var fastsat tl 99 kr. pr. dag for 109/ 110. Denne korrekton er sket vargt, så BCV ser sagen som løst.

11 Intatv Forvaltnng Kort beskrvelse Status - Hvordan arbejder KK vdere med tltaget Bedre balance mellem kommunal fnanserng og ndflydelse på produktonsskoler Pædagogske læreplaner dagtlbud ud fra de 6 temaer: Alsdg personlg udvklng; Kommunkaton og sprog; Krop, sanser og bevægelse; Kultur, æstetk og fællesskab; Natur, udelv og scence samt Socal udvklng Praktk vrksomheder udvdes tl at omfatte 7. klasse Intatvet handler om en ny forberedende grunduddannelse, hvor tlbud som EGU, STU og produktonsskole samles under kommunerne - sammen med fnanserngsansvaret. Ny ramme for den lokale pædagogske læreplan. Læreplanen blver et styrket arbejdsredskab og målet er, at der kke kommunalt skal pålægges dagtlbuddene yderlgere dokumentatonskrav. Kommunen vl fortsat sætte rammen for arbejdet. Den styrkede læreplan vl kræve et styrket fokus og ndsats de enkelte dagtlbud. Skolernes tlbud tl eleverne om udsendelse praktk skal fremover også omfatte 7. klasse. Det vurderes, at forslaget er udgftsneutralt, da kommunerne kke betaler for praktkophold. Potentalet for kommunerne er mdlertd, at forslaget kan medvrke tl at gøre eleverne mere afklarede deres senere uddannelsesvalg. Aftale ndgået Folketnget. Den forberedende grunduddannelse (FGU) skal mplementeres løbet af og Blev vedtaget Folketnget den 15. maj - er trådt kraft 1. jul. Forslag om at udvde erhvervspraktk fra kl. tl kl. er vedtaget lovforslag om ændrng af lov om Arbejdsgvernes Uddannelsesbdrag m.fl. Der er tale om en ny måde at organsere uddannelsestlbuddene på og kke en effektvserng. Der er ndgået aftale om DUT mellem KL og Staten. En forudsætnng for økonomen er, at et FGU forløb fra start af kun må tage 14 måneder. Det er pt. uskkert om der kan opnås et fald uddannelsesvarghed, når der er mulghed for toårge FGU forløb og at 10 pct. kan få et års forlængelse. Såfremt forløbende fx er 4 mdr. længere ventes et merforbrug på mellem mo. kr. årlgt. Ikke et effektvserngs. Umddelbart kke et effektvserngs.

12 MEP-tltag hvor staten skal levere lovændrnger eller poltske aftaler Intatv Forvaltnng Kort beskrvelse Status - Hvordan arbejder KK vdere med tltaget Vederlagsfr fysoterap og rdefysoterap: Fælles ledelse mellem dagtlbud og skoler Frere rammer for klassedannelse SUF Vederlagsfr fysoterap gves dag efter lægehenvsnng. Den nærmere proces forhold tl vstatonen er forankret overenskomsterne. Lgeledes afgrænser overenskomsten, hvlke patenter der kan modtage vederlagsfr fysoterap og rdefysoterap. Regerngen vl søge opbaknng tl at gve mulghed for fælles leder og bestyrelse for dagtlbud og skoler med op tl 500 børn. Fleksble mulgheder for klassedannelse samt mulghed for organserng af undervsnngen hold med henblk på at understøtte dfferenterede lærngsforløb. Forhandlngerne om en overenskomst på vederlagsfr fysoterap og rdefysoterap er afsluttet og træder kraft 1. jan Der er kke vedtaget ny lovgvnng herom. Der er kke vedtaget ny lovgvnng herom. I den nye overenskomst er der opnået enghed om en fast økonomsk ramme for vederlagsfr fysoterap og rdefysoterap, således at rammen kke længere reguleres fuldt ud for udvklngen antallet af patenter. Der er lgeledes skabt grundlag for en bedre kommunkaton mellem terapeut og kommune om forløbene og det er nu mulgt at lave kontrolstatstk på klnknveau og kke kun på den enkelte fysoterapeut. Dsse tre tltag vurderes tlsammen at gve kommunerne ldt bedre kontrolmulgheder med vederlagsfr fysoterap og rdefysoterap. Ikke relevant pga. skolestørrelser Københavns Kommune Højere grad af holddannelse, teamarbejde kræver nvesternger organsatonsudvklng. Der kan være et effektvserngs, men det kræver et grundgere forarbejde at vurdere et sådant. Det kræver samtdg en konkretserng af, hvordan UVM og KL ender med at justere reglerne. Der er ngen drekte sammenhæng tl

13 forvaltnngens eget arbejde med skolestruktur. Bedre styrngsmulgheder på socalområdet A. Analyse skal afdække konkrete styrngsværktøjer og anbefalnger. B. Præcserng af voksenbestemmelser servceloven. Ad a) Afventer konkrete tltag. Der kan forventes et vedr. a) men der mangler konkrete ntatver for at kunne vurdere om der er, og om forenklngen ndeholder nye elementer. Intatv Forvaltnng Kort beskrvelse Status - Hvordan arbejder KK vdere med tltaget Bedre rammer for effektv drft af botlbud Øget fokus på målrettet dokumentaton og ressourceudnyttelse samt mere rskobaseret socaltlsyn. Én handleplan BIF, I økonomaftalen angves, at regerngen vl søge at etablere hjemmelsgrundlaget for én samlet handleplan og for at dele data mellem forvaltnnger tl sagsbehandlng mhp at skabe bedre sammenhæng for borgere med ydelser/ndsatser flere forvaltnngerne eller lovgvnnger. KK afventer konkrete tltag. LOV nr.707 af 08/06/ gver mulghed for at udarbejde en helhedsorenteret plan tl borgere med komplekse og sammensatte problemer. Ad b) De vedtagne bestemmelser fm. satspuljen medfører pt. merudgfter. vurderer at dsse vl skulle DUT-kompenseres. KL har tdlgere udarbejdet et nspratonskatalog med deer tl mere effektv drft af botlbud. Kan være relevant for flere af forvaltnngens områder. Dog syntes ntatverne pt. kke at bdrage noget, hvorfor der kke kan forventes væsentlge effekter. BIF lægger på nuværende tdspunkt tl grund, at det af lovforslaget fremgår, at lovforslaget kke sg selv ndebærer admnstratve konsekvenser for det offentlge. de stgende profler for 2019

14 Forenklng af beskæftgelseslovgvnngen Redukton af børn- og ungeudvalgtes kompetencer (genoptagelse) BIF Regerngen ønsker forenklnger på tre områder : a) Et forenklet kontaktforløb b) Udvdelse af standby-ordnng c) Øget dgtalserng Yderlgere forenklng kan forventes de efterfølgende år. Ønskerne er udmøntet et regerngsudspl om En forenklet beskæftgelsesndsats af 15. november Intatvet er en del af regerngens regelforenklngsprogram. Regerngen angver udspllet, at kommunerne potentelt blver aflastet for admnstratve opgaver svarende tl knap fuldtdsansatte. Regerngen, Socaldemokratet, Dansk Folkepart, Det Radkale Venstre og Socalstsk Folkepart har ndgået en aftale om en forenklet beskæftgelsesndsats august. Aftalen udmøntes va lovgvnng folketngsåret /19 med henblk på, at langt det meste kan træde kraft 1. jul Status fra mnsteret: Det er forventnngen, at man vl adressere problemstllngen forbndelse med opfølgnngen på satspuljeaftalen for Der forventes udarbejdet lovforslag som forventes fremsat starten af oktober 2019, med krafttræden 1. januar Forenklngsaftalen og den nye Lov om en Aktv Beskæftgelsesndsats forventes samlet set kke at ændre kommunens økonomske rammevlkår. A-kasseforsøget, de nye krav tl antal samtaler før og efter 6 måneders ledghed, samt STARs mnmumskrav for antal samtaler pr. år, vurderes at frgve mellem 7,9 og 9,7 mo. kr., hvlket dog er behæftet med betydelg uskkerhed. Den største del af besparelsen lgger a-kasseforsøget. Der er dog en række nye krav, som trækker den anden retnng, ford de forventes at medføre ekstra udgfter form af øgede admnstratve byrder. Det er bl.a. admnstratve byrder som følge af, at afgørelser om bevllng af tlbud fremadrettet skal sendes tl e-boks, flere målgrupper skal selvbooke samtaler, have et CV på jobnet og FVU-testes m.fl med stgende 2019 Præcserng af Statsforvaltnngens opgavevaretagelse Flere Intatvet er en del af regerngens regelforenklngsprogram. Status fra mnsteret: Sagen har sammenhæng tl aftalen om et nyt famleretlgt system. KL's forslag om, at kommunerne skulle have ntatvret forhold tl en bredere gruppe skulle kunne rette henvendelse tl Statsforvaltnngen herom er kke blevet mødekommet denne forbndelse.

15 Forlængelse af 5-årsfrsten for anvendelse af kommunale p- fondsmdler Enklere ndberetnngskrav forbndelse med mdler tl fuld kompetencedæknng TMF Kommuner har flere tlfælde haft vanskelgt ved at anvende mdler ndbetalt tl p-fonde rettdgt, hvorfor dsse har måtte tlbagebetales. Da Københavns Kommune står overfor at skulle udmønte en stor portefølje af parkerngsdeklaratoner va ndbetalng tl p-fond kan dette problem blve skærpet de kommende år. En forlængelse af frsten vl øge sandsynlgheden for at mdlerne kan blve anvendt tl formålet. Indberetnng af mdler tl fuld kompetencedæknng skal forenkles ved, at det skema som kommunerne ndsender årlgt tl undervsnngsmnsteret afskaffes, og at der stedet for ndarbejdes en række gruppernger den kommunale kontoplan. Forvaltnngen sdder pt. med en arbejdsgruppe med Trafk-, Bygge- og Bolgstyrelsen sammen med en række andre kommuner med henblk på at lette kommunernes admnstraton af p-fonde. I denne kontekst behandles også evt. forlængelse af 5-års frsten. Forvaltnngen forholder sg afventende, da der kke er udsgt tl, at kommunen vl benytte sg af p- fonde fremtden. Intatv Forvaltnng Kort beskrvelse Status - Hvordan arbejder KK vdere med tltaget Sammenhæng mellem handlekompetence og fnanserngsansvar ved specalundervsnng anbragte børn Revalderng flyttes tl lov om aktv beskæftgelses-ndsats BIF I forhold tl at forbedre betalngskommunens mulgheder for at styre udgfterne, når børn anbragt uden for kommunen modtager specalundervsnng, arbejdes der vdere med en model, der skrer bedre nddragelse af betalngskommunen forud for tldelng af specaltlbud. Handlekompetencen flyttes kke, da det skaber andre styrngsudfordrnger, det skolen alene er underlagt skolekommunens og kke bopælskommunens beføjelser. I regerngsudspllet foreslås det, at der foretages en gennemskrvnng af lovteksten. Afventer model tl bedre nddragelse af betalngskommune. Lovforslag på vej. En forlængelse af frsten vl kke ndebære en forenklng af admnstratonen på området og vl dermed kke kunne frgve servcemdler. Indberetnngskravene er meget enkle og nemme at håndtere. Der er behov for en mere fleksbel model tl anvendelse af mdlerne snarere end effektvserng af ndberetnngskravene. fnder det postvt at øge samarbejdet og nformatonen om tlbud tl anbragte børn. Dog forventer at andre kommuner vsterer far så de store økonomske besparelser ved dette tltag forventes kke. Det er forvejen en del af prakss at gå dalog med andre kommuner, hvor er uenge vstaton ft. barnets behov. BIF vurderer umddelbart, at forslaget vl betyde uændrede servceudgfter.

16 Regler om støtte-kontaktperson/mentorer Afskaffelse af krav om opfølgnngs-samtaler hver 4. uge med alle sygedagpenge-modtagere Socale tlbud med drftsoverenskomst bør sdestlles med offentlge tlbud Enklere regler for aflastnng af børn med handcap Forenklng af reglerne om støtte tl merudgfter servcelovens 41 Forslag om at forenkle reglerne for udmålng af merudgftsydelse tl handcappede børn Refusonsstøtte tl børneteater og opsøgende teater, BIF BIF KFF I regerngsudspllet foreslås det, at mentorstøtte skal gves tl borgere, der har behov for det, og hvor mentoren kan understøtte den øvrge ndsats, men regerngen vl afskaffe mentorstøtte som ret og plgt-tlbud. Se punkt om Forenklng af beskæftgelseslovgvnngen. Tlbud med drftsoverenskomst skal omfattes af den samme lovgvnng som offentlge tlbud. Intatvet er en del af regerngens regelforenklngsprogram. Forenklng af admnstraton. Intatvet er en del af regerngens regelforenklngsprogram. Forenklng af admnstraton. Intatvet er en del af regerngens regelforenklngsprogram. Kommuner kan va Refusonsordnngen få dækket 50 % af udgfter tl køb af refusonsgodkendte professonelle scenekunstforestllnger af staten. Formålet med ordnngen er at gve kommuner et nctament tl at købe forestllnger, så børn hele landet får mulghed for at se børneteater af kvaltet. Forestllnger, der har fået tlskud fra et område under Lov om scenekunst er automatsk godkendte. Lovforslag på vej. Se punkt om Forenklng af beskæftgelseslovgvnngen. Status fra mnsteret: Intatvet er en del af regerngens regelforenklngsprogram. Sagen er kke afklaret. Der er fortsat udfordrnger forhold tl selvejende nsttutoner, med hensyn tl at fnde løsnnger vedr. tlsyn, regnskabsaflæggelse mv. Status fra mnsteret: Forslaget er bortfaldet, det det vurderes, at mulghederne for anvendelse af regelsættet efterfølgende er blevet tlstrækkelgt tydelggjort Status fra mnsteret: Sagen er kke afklaret. Der udestår fortsat at fnde en løsnng, der er reelt forenklende og udgftsneutral Status fra mnsteret: Sagen er kke afklaret. Der udestår fortsat at fnde en løsnng, der er reelt forenklende og udgftsneutral Københavns Kommune gver støtte va refusonsordnngen tl børneteater og opsøgende teater. Støtten bevllges både fra Kultur-og Frtdsudvalget samt af Københavns Scenekunstudvalg, der gver støtte va refusonsordnngen tl opsøgende teater på pleje og aktvtetscentre. BIF henvser tl punkt om Forenklng af beskæftgelsesndsatsen. Se punkt om Forenklng af beskæftgelseslovgvnngen. Kan være relevant og medfører mulge drftseffektvsernger, men der mangler konkrete ntatver for at kunne vurdere, om der er. Forvaltnngen bemærker at KL s forudsætnng, er en budgetneutral model. Kultur- og Frtdsforvaltnngen ser med meget postve øjne på en forenklng af refusonsordnngen. Særlgt, hvs denne forenklng vl betyde at refusonen udbetales drekte tl det opførende teater det samme år som opførelsen fnder sted. Potentalet vurderes at være meget begrænset.

17 Betydnng vurderes begrænset. Beboerndskudslån efter aktvloven, forældelse af kommunale krav Forældreevne-undersøgelse relaton tl unge og tvangsanbrngelser BIF, Begrænsnng af mulghed for udbetalng af beboerndskud. Intatvet er en del af regerngens regelforenklngsprogram. Lovforslag på vej. KK afventer konkrete tltag. Vedrører meget få sager, og gver kke nogen reel effekt på admnstratonen. Intatv Forvaltnng Kort beskrvelse Status - Hvordan arbejder KK vdere med tltaget Præcserng af Ankestyrelsens kompetence Uklare regler vedr. fnanserng af skrede nsttutoner Forenklng på egnsteaterområdet Afbureaukratserng af krav om byggetlladelse forbndelse med opsætnng af telte Afdæknng af ankestyrelsens prakss. Målsætnng om at øge kommunernes styrngsrum og styrkelse af Ankestyrelsens prakss, herunder tltag rettet mod lovgvnngsmæssge rammer, tltag tl styrket vejlednng og tltag tl styrkelse af den kommunale sags- og klagesagsbehandlng. Intatvet er en del af regerngens regelforenklngsprogram. Status fra KL: Ankestyrelsen har oplyst, at Ankestyrelsen på baggrund af KL s henvendelse har skret større klarhed deres afgørelser fm. klager over de kommunale børn og unge-udvalgs afgørelser om anbrngelse uden for hjemmet. Ankestyrelsens skelner afgørelserne nu bl.a. skarpere mellem de bndende dele af Ankestyrelsens afgørelse og eventuelle supplerende anbefalnger. Status fra mnsteret: Der er foretaget en ændrng fm. udarbejdelsen af en ny fnanserngsbekendtgørelse, som er trådt kraft 1. januar Analysens tltag vl styrke vden på området, men vurderes kke sg selv at gve anlednng tl effektvserngsmulgheder. Præcserngen af reglerne er kærkommen, men ændrer kke på opgavens løsnng eller ressourceforbruget. Økonomsk har det ngen effekt. KFF KK har kke egnsteatre. KFF har ngen bemærknnger, da Københavns Kommune kun har små storbyteatre og kke egnsteatre. TMF BR18 trådte kraft med en overgangsordnng på 2 år. Forvaltnngen gennemfører derfor stadg teknsk byggesagsbehandlng af brand og stakt på telte, hvs teltene kke er certfcerede. Efter overgangsperoden skal forvaltnngen kke længere byggesagsbehandle brand og stakt, hvs ansøger vælger byggesagsbehandlng. Regelforenklng. Ca. 1 ÅV bruges på byggesagsbehandlng tl kke-certfcerede telte. Under alle omstændgheder er forvaltnngen stadg håndhævelsesmyndghed, hvs der konstateres ulovlge forhold, og forvaltnngen skal

18 stkprøvekontrollere 10 % af sagerne ekskl. brand og statk. Iværksættelse af mndre ndgrbende foranstaltnnger uden 50 undersøgelse Fælles forældrebestyrelse for dagtlbud og dagpleje Mulghed for at værksætte mndre ndgrbende foranstaltnnger uden ndlednngsvst at foretage en 50 undersøgelse. Intatvet er en del af regerngens regelforenklngsprogram. Det er Børneog Socalmnsterets opfattelse, at forslaget er mulgt nden for gældende regler. Etablerng af fælles forældrebestyrelse mellem dagnsttuton og dagpleje. En frvllg ndsats, hvor kommunen/sagsbehandler og forældre er enge om, at barnet har behov for en plads dagnsttuton/frtdsklub, kan aftales uden forudgående børnefaglg undersøgelse og evt. med brug af økonomsk frplads efter reglerne dagtlbudsloven. I dsse tlfælde træffes kke afgørelse efter servcelovens 52, stk. 3, nr. 1. Under antagelse af, at barnet kke har behov særlg støtte, da der så fald skal udarbejdes en børnefaglg undersøgelse, som grundlag for en samlet vurderng af barnets behov og for valget af ndsats. Hvs forældrene kke er enge, at barnet skal dagnsttuton eller SFO/frtdsklub, er det nødvendgt at træffe afgørelse efter 52, stk. 3, nr. 1, (med forudgående børnefaglg undersøgelse). Herefter kan kommunen træffe afgørelse efter denne bestemmelse, uanset at forældremyndghedsndehaveren kke ønsker foranstaltnngen værksat, jf. reglerne 56. En afgørelse efter 52, stk. 3, nr. 1, kan ndebære forældrebetalng (hvs der kke er mulghed for/tlbud om frplads), og derfor forudsættes afgørelse, når forældrene kke ønsker denne form for foranstaltnng. er af samme opfattelse som mnsteret og arbejder dag med f.eks. lettere famlebehandlng efter 11 stk. 3 frem for famlebehandlng efter 52, stk. 3 nr. 3 sager, hvor tdlg forebyggelse vurderes mest hensgtsmæssg. arbejder således allerede systematsk med værksættelse af mndre ndgrbende foranstaltnnger uden 50. Klyngestruktur gør ntatvet mndre relevant. Lovkrav om børnehaveklasseledere Lempelse af reglerne om, at der skal være tlknyttet en børnehaveklasseleder tl hver børnehaveklasse. Undervsnngsmnsteret har fastslået, at der nden for de gældende regler godt kan arbejdes med, at en børnehaveklasseleder er pædagogsk leder flere børnehaveklasser. Det er sandsynlgvs kke relevant København, da forslaget formodes at henvende sg tl kommuner, hvor der måske er små børnehaveklasser, hvorfor en børnehaveklasseleder kan være pædagogsk leder flere klasser. For fortsat at kunne levere kvaltet børnehaveklasseundervsnngen,

19 er det, grundet klassestørrelserne København, kke hensgtsmæssgt, at gøre én børnehaveklasseleder tl pædagogsk leder for flere klasser. Beboere botlbuds mulghed for at holde fere med kendte ledsagere Intatvet er en del af regerngens regelforenklngsprogram. KK afventer konkrete tltag. Intatv Forvaltnng Kort beskrvelse Status - Hvordan arbejder KK vdere med tltaget Genberegnng af brugertakster for ophold kvndekrsecentre og forsorgshjem 5-årgt udskolngsforløb EUD-lnjen Anmelderordnng for nedsvnng af regnvand fra enfamlehus TMF Intatvet er en del af regerngens regelforenklngsprogram. Frkommuneforsøg, hvor elever fra 8. klasse udover skolefag, deltager fag på en erhvervsuddannelse. Ændrngen tl en anmeldeordnng vl medføre tdsbesparelse tl selve udarbejdelsen af tlladelser. Status fra mnsteret: Frkommuneforsøg. Der er ndført natonale satser for egenbetalng for ophold på kvndekrsecentre og forsorgshjem ved en ændrng af bekendtgørelse om betalng for botlbud mv. efter servcelovens kaptel 20 samt om flytteret forbndelse med botlbud efter 108 Frkommuneforsøg, der ønskes omsat tl lovgvnng - kke gjort endnu. Der er endnu kke fremlagt et udspl fra staten om en anmeldeordnng. Forvaltnngen vurderer kke at ntatvet gver anlednng tl besparelser. Kan måske have en effekt, men der mangler konkrete ntatver, og forslagets kan pt. kke estmeres. Der er tale om en omlægnng af udskolngsforløbet for en gruppe elever, hvlket handler om kvalfcerng af ndsatsen og kke nødvendgvs en effektvserng. I København vl der, på grund af at byen er fælleskloakeret, og at der er tlslutnngsplgt tl kloakforsynngen, stadgt skulle udstedes en tlladelse tl udtrædnng efter spldevandsbekendtgørelsens 16. Lgeledes vl der også fortsat skulle ske regstrerng BBR mv. Kommunen får dag en del forespørgsler angående nedsvnng fra enfamlehuse, det forventes at kommunen

20 fortsat vl modtage ca. samme mængde forespørgsler uanset om det ændres tl en anmeldeordnng. Øget fleksbltet anvendelsen af afgftsfre busser Grundejere selv kan admnstrere drft og vedlgeholdelse af belysnng på prvate fællesveje TMF Mulghed for mere fleksbel brug af busser, så busserne fx kan have flere nsttutoner som brugere, uden der pålægges afgfter. Borgerrepræsentatonen har poltsk besluttet at opgaven skal varetages af kommunen. Der bruges årlgt 9 mo. kr. på prvate fælles veje. Dog lgger der kommunale ejendomme og nsttutoner på prvate fælles veje, hvorfor kke hele beløbet kan spares samt at der vl være omkostnnger forbundet med udgfter fm. påbudssager. Er vedtaget og trådt kraft pr. 1. jul Intatvet er sat bero jf.. Lovændrngen har kke medført besparelser. I TMF pågår et arbejde med at undersøge mulghederne for fælles materelstyrng KK, så kommunens materel, herunder busser, kan anvendes bedst mulgt. Det vl være en omfattende opgave at frakoble de prvate fælles veje, da det skal koordneres med mange prvate aktører. Det vl berøre store dele af Københavns vejnet, hvor der foregår offentlg færdsel. Teknk og Mljøforvaltnngen er vejmyndghed på prvate fælles veje. Hvs belysnngen frakobles på prvate fælles veje, vl forvaltnngen skulle bruge mange ressourcer på dalog og påbud med prvate grundejere om etablerng og drft af belysnng. Dette vl sandsynlgvs forrnge drftsskkerheden. Intatvet kræver omstødelse af den poltske beslutnng fra 2011, som lgger tl grund for den nuværende prakss.