Hvad er rustfrit - Rustfrie ståltyper 1-3. Mekaniske værdier 5. Sammenligningstabel - Rustfrit stål - Egenskaber 6. Sammenligning af mekanisk styrke 7

Transkript

1 1Rustfr Info Hvad er rustfrt - Rustfre ståltyper 1-3 Rustfre og syrefaste standardkvalteter - Farvemærknng 4 Mekanske værder 5 Sammenlgnngstabel - Rustfrt stål - Egenskaber 6 Sammenlgnng af mekansk styrke 7 Mekanske egenskaber - Forkortelser 7 Materalecertfkater - Inspektonsdokumenter 8 Ikke destruktv prøvnng 9 Mekanske egenskaber på 3.1. certfkat 9 Kort om rør - Tolerancetabeller rør 10 Dmensonsrække for ISO / DIN (metrsk) 11 Rørdmensoner - Tommemål 11 Formelsamlng 12 Svejsnng rustfrt stål 13 Korroson Rustfre standarder og normer - Stang og rør 16 Rustfre standarder og normer - Generelle materalenormer 17 Rustfre standarder og normer - Tolerancenormer 17 Rustfre standarder og normer - Flanger 17 PED 97/23/EC - EU-norm for mat. tl trykbærende anlæg

2 Hvad er rustfrt? 1 Rustfrt stål Rustfrt stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de ndeholder mndst 11,5% chrom. Når jern legeres med mndst 11,5% chrom, reagerer chromet stålet med lten luften og danner en beskyttende passv hnde på stålet bestående af chrom-oxd. Dette oxd-lag er meget tyndt. Hvs den passve hnde beskadges, kan det genskabes ved fornyet kontakt med luftens lt. Den passve hnde kan forstærkes yderlgere ved at tlsætte legerngselementer som f.eks. nkkel, molybdæn og chrom. Rustfrt stål består af et væld af legernger / kvalteter, som har et større eller mndre ndhold af: Ferrt Chrom ( Cr ) mndst 11,5 % Nkkel ( N ) Molybdæn ( Mo ) samt andre legerngstelementer afhængg af anvendelsesformål. Strukturtyper Der fndes forskellge måder at nddele rustfre ståltyper på. De deles populært nd efter deres anvendelses-område. Chrom stål Chrom-nkkel stål Chrom-nkkel-molybdæn stål Den rgtgste måde at nddele ståltyper på er dog efter deres mkroskopske krystalstruktur: Austntske ståltyper (bl.a. EN og ) Martenstske ståltyper (bl.a. EN ) Ferrtske ståltyper (bl.a. EN ) Duplex stål, bestående af blandnger af ovennævnte strukturer Ferrt-austntske ståltyper (bl.a. EN ) Ferrt-martenstske ståltyper Rent jern er ved rumtemperatur ferrtsk. Ved opvarmnng tl ca. 900 o C blver det mdlertd austentsk. Ved at legere stålet med vsse elementer kan man gøre austentten stabl ned tl meget lave temperaturer. Legerngs-elementer som stablserer austent er bl.a. kulstof, mangan og nkkel. Der fndes også legerng-elementer som stablserer ferrtter dsse er bl.a. chrom og molybdæn. Ved hurtg afkølng (= hærdnng) af rustfrt stål opnås en meget hård struktur som kaldes martenst (bl.a. EN )

3 Hvad er rustfrt? 2 Austentsk stål Ikke-magnetsk stål med lavt kulndhold, som ndeholder mn. 8% nkkel og mn. 18% krom for at øge modstandsdygtgheden overfor korroson. For at opnå stabltet austentten må man tlsætte en tlstrækkelg mængde austent-stablserende elementer. Nkkel er et sådant element. Den mest almndelge sammensætnng er 18% krom og 9% nkkel (EN / AISI 304). Denne sammensætnng er præcst afpasset, så stålet får en austentsk struktur. Med henblk på at øge korrosonsbestandgheden tlsættes ofte molybdæn (helt op tl 7%) En meget karakterstsk egenskab for de austentske ståltyper er, at de er umagnetske. (Ferrtske og martenstske ståltyper er magnetske) Et meget kraftgt koldtbearbejdet austentsk stål kan dog udvkle magnetsme. Austentske rustfre ståltyper har en unk kombnaton af styrke, korrosonsbestandghed, holdbarhed, formbarhed og svejsbarhed. De mest almndelgt forekommende er: EN AISI SS L ( 304 T ) L L T L 2562 Ferrtsk stål Magnetsk stål med lavt kulndhold og med krom som hovedtlsætnngsstof, typsk mellem 13% og 18%. Ved at holde kulstof-ndholdet nede og/eller forhøje chrom-ndholdet forhndres det, at der dannes martenst og stålet får en ferrtsk struktur. Chrom-ndholdet ferrtske ståltyper varerer mellem 12 og 28%. Molybdæn-ndhold på op tl 4% forekommer dette er dog sjældent. Ferrtske rustfre ståltyper med et chrom-ndhold på under 20% anvendes eksempelvs tl husholdnngsartkler og komponenter tl blndustren. Ståltyper med mere end 25% chrom anvendes ofte tl højtemperatur-formål. De mest almndelgt forekommende er: EN AISI SS F

4 Hvad er rustfrt 3 Duplex stål Magnetsk stål med lavt kulndhold, mn. 22% krom, mn. 4% nkkel samt 1-4% molybdæn. Duplex betyder to-delt, dvs. at Duplex stål har en blandng af to forskellge kornstrukturer. Formålet med at blande strukturtyperne er, at kombnere fordelene ved de respektve strukturer. Den mest almndelge type Duplex stål er ferrtsk-austentske ståltyper. De ferrtsk-austentske ståltyper har ofte et relatvt højt chrom-ndhold på mellem 20-25%. Nkkelndholdet er betydelgt lavere end hos de austentske ståltyper dette for at beholde en vs del ferrt, men samtdg have en vs del austent strukturen. De fleste ferrtsk-austentske ståltyper er molybdæn-legerede. Målet er at have en struktur med ca. lge store dele ferrt og austent. De ferrtsk-austentske ståltyper anvendes frem for alt tl formål, hvor deres høje styrke kombneret med den gode korrosons-bestandghed kan udnyttes. De mest almndelgt forekommende er: EN AISI SS 4410 S S32205 / S Martenstsk stål Magnetsk stål, som ndeholder 12% krom, en moderat mængde kul og et lavt ndhold af nkkel. Martenstske ståltyper ndeholder oftest 12-17% chrom og har normalt et kulstof-ndhold, som overstger 0,1%. Nkkel, størrelsesordenen 1-5%, tlsættes for at forbedre hærdbarheden og molybdæn kan tlsættes for at øge korrosonsbestandgheden stålet. De martenstske ståltyper er meget hårde og sprøde Martenstske ståltyper anvendes bl.a. tl aksler, turbner og udstyr tl vandkraftværker. De mest almndelgt forekommende er: EN AISI SS (2304) B

5 Rustfre og syrefaste standardkvalteter Farvemærknng af lagerkvalteter 4 Type EN Tlsvarende normer* C Cr N Mo Andre AISI SS % mn. - max. Farvemærknng ,07 17,5-19,5 8,0-10,5 Rustfr L ,03 18,0-20,0 10,0-12, L ,03 17,5-19,5 8,0-10, ,08 17,0-19,0 9,0-12,0 T 5 x C 0, ,07 16,5-18,5 10,0-13,0 2,0-2,5 Syrefast L ,03 16,5-18,5 10,0-13,0 2,0-2, ,03 17,0-19,0 12,5-15,0 2,5-3, L ,02 19,0-21,0 24,0-26,0 4,0-5,0 Cu T ,08 16,5-18,5 10,5-13,0 2,0-2,5 T 5 x C 0,7 Automat ,10 17,0-19,0 8,0-10,0 S 0,15-0,35 Martenstsk / Austntsk Duplex ,06 15,0-17,0 4,0-6,0 0,8-1, ,07 15,0-17,0 3,0-5,0 0,6 Cu3-5 /Nb5xC 0, (SAF2507) ,03 24,0-26,0 6,0-8,0 3,5-5,0 N 0,24-0, ,05 25,0-28,0 4,5-6,5 1,3-2, (SAF2205) ,03 21,0-23,0 4,5-6,5 2,5-3,5 N 0,1-0, ,08 16,0-18, ,16-0,25 12,0-14, ,26-0,35 12,0-14,0 Kromstål ,43-0,50 12,5-14, ,12-0,22 15,0-17,0 1,5-2, F 0,10-0,17 15,5-17,5 0,2-0,6 S 0,15-0, B 0,85-0,95 17,0-19,0 0,8-1, ,05 12,0-14,0 3,5-4,5, 0,3-0,7 Høj legeret L ,02 19,0-21,0 24,0-26,0 4,0-5,0 Cu 1,2-2, (254SMO) ,02 19,5-20,5 17,5-18,5 6,0-7,0 N 0,18-0,25 Varmebestandg ,2 19,0-21,0 11,0-13, (253MA) ,05-0,12 20,0-22,0 10,0-12, ,2 24,0-26,0 19,0-22,0 N 0,12-0,20 / Ce 0,03-0,08 * Sammenlgnngerne er orenterende, da der er forskelle mellem de nternatonale normer

6 Mekanske værder ved 20 C, for dmensoner 160 mm 5 Type Rustfrt Syrefast EN Tlstand R p 0,2 N/mm² mn. strækgrænse R p 1,0 N/mm² mn. strækgrænse R m N/mm² brudstyrke A 5 % mn. forlængelse HB max hårdhed Glødet Glødet Glødet Glødet Glødet Glødet Glødet Glødet Glødet Austntsk Glødet Duplex Høj legeret Varmebestandg Glødet Glødet Glødet Glødet Glødet Glødet Glødet Glødet Type Kromstål Martenstsk / Austentsk EN Tlstand Hærdet QT R p 0,2 N/mm² mn. strækgrænse R m N/mm² brudstyrke A 5 % mn. forlængelse HB max hårdhed Glødet Glødet max Hærdet Hærdet Glødet max Hærdet Hærdet Glødet max Hærdet Hærdet Glødet max Hærdet Glødet Hærdet Hærdet Glødet max Hærdet Sejhærdet Angvne data er uddrag af EN-normen

7 Sammenlgnngstabel - Rustfrt stål - egenskaber 6 EN AISI * SS * Magnetsk Max. bearbejdnngstemperatur - C o Mekanske egenskaber Generel korrosonsbestandghed Svejsbarhed Spåntagnng Austentsk Nej 700 *** ** ***** ** Rustfr L 2352 Nej 700 *** ** ***** ** L 2352 Nej 700 *** ** ***** ** Nej 850 *** ** **** * Nej 700 **** ** **** ** L 2348 Nej 700 **** ** **** ** Syrefast Nej 700 **** ** ***** ** L 2562 Nej 400 ***** ** *** * T 2350 Nej 750 **** ** **** * Automat Nej 500 ** ** ***** (SAF 2507) 2328 Ja 280 ****** **** * * Duplex Martenstsk / Austentsk Kromstål Høj legeret Varmebetandg Ja 280 ***** **** * * (SAF 2205) 2377 Ja 280 ***** **** * * Ja 550 *** *** *** * Ja 550 *** ***** *** ** Ja 600 *** *** * ** Ja 550 ** **** * *** Ja 550 ** **** * ** Ja 400 ** **** ** Ja 600 *** *** * * F 2383 Ja 400 * ** **** B Ja 500 ** **** * Ja 350 *** *** *** * L 2562 Nej 400 ***** ** *** * (254SMO) 2378 Nej 400 ****** ** *** * Nej 1000 *** ** **** * (253MA) 2368 Nej 1100 **** ** **** * Nej 1150 **** ** **** * * Sammenlgnngerne er orenterende, da der er forskelle mellem de nternatonale normer

8 Sammenlgnng af mekansk styrke 7 Max. Hårdhed HB 0,2% strækgrænse N/mm2 Max. Brudstyrke N/mm hærdet QT900 Mekanske egenskaber hærdet QT800 Vser materalets fysske værder vedrørende formbarhed ved kraftpåvrknng hærdet QT hærdet QT650 De mekanske egenskaber flydespændng, brudstyrke, duktltet og slagsejhed er stærkt afhængge af hvlken mkrostruktur / krystalstruktur stålet besdder. Generelt gælder det, at austentske ståltyper udmærker sg ved evnen tl at deformatonshærde kraftgt, hvlket gver dem en høj brudstyrke forhold tl flydespændngen og med en meget god forlængnng tl følge. Martenstske ståltyper deformatonshærder meget ldt, hvlket resulterer et højt flydespændng / brudstyrke-forhold samt lav forlængnng. Ferrtske og ferrt-austentske ståltyper deformatonshærder mere end martenstske, men mndre end austentske ståltyper og får derfor mellemlggende mekanske egenskaber. Forkortelser forbndelse med mekanske egenskaber HB Hårdhed. Evnen tl at modstå en punktbelastnng - målt enheden Brnell R p 0,2 0,2% strækgrænse. Den kraft, som medfører en 0,2% blvende forlængelse - målt N/mm 2 R m Max. brudstyrke. Den maksmale kraft materalet kan modstå - målt N/mm 2 Styrke/ Tryk N/mm 2 = MPa = 10 bar = 145ps = 0,145ks

9 Materalecertfkater/Inspektonsdokumenter 8 Tdlgere var bestemmelserne fastlagt DIN Denne standard erstattes nu af EN 10204: der uddrag sger følgende om de forskellge typer certfkater: Standardens betegnelse Dokument Inspektonstype Dokumentndhold Leverngsbetngelser Dokumentets gyldghed bekræftet af Værksattest Værkserklærng Ikkespecfk Uden angvelse af prøvnngsresultater Med angvelse af prøvnngsresultater opnået ved kkespecfk nspekton og prøvnng I overensstemmelse med købsaftalens specfkatoner og, hvs det kræves, også med myndghedsregler og tlsvarende teknske regler Producenten Inspektonscertfkat 3.1 Producentens autorserede repræsentant, som er uafhængg af produktonsafdelngen Inspektonscertfkat / rapport 3.2 Specfk Med angvelse af prøvnngsresultater opnået ved specfk nspekton og prøvnng I overensstemmelse med købsaftalens specfkatoner og, hvs det kræves, også med myndghedsregler og tlsvarende teknske regler I overensstemmelse med købsaftalens specfkatoner Producentens autorserede repræsentant, som er uafhængg af produktonsafdelngen og købers autorserede repræsentant For 3.2 certfkater skal det ved ordreafgvelse entydgt specfceres, hvad købers autorserede repræsentant skal bekræfte. For dsse certfkater betales et honorar. Certfkater på lagerleverancer 3.1-certfkat er altd tl dsposton. Omkostnnger for leverng heraf debteres separat, eller kan hentes grats på PED fndes på vsse materaler, hvor materaleproducentens kvaltetsstyrngssystem er certfceret overensstemmelse med blag I pkt. 4.3 EU drektv 97/23/EC Omstemplng Arbejdstlsynets tlladelse af , på bass af vores nterne kvaltetsmanual.

10 Ikke-destruktv prøvnng 9 Penetrantprøvnng (DPI, Dye-pen Inspecton) Overfladesprækker, porer overfladen Ultralydsprøvnng (UT, Ultrasonc Testng) Indvendge sprækker / hulrum, ndeslutnnger, svejsefejl. Metoden bruges også for at måle godstykkelse på f.eks. rør og rørdele. Røntgenprøvnng (RT, Radographc Testng, X-ray) Indvendge sprækker / hulrum, ndeslutnnger, svejsefejl. Metoden bruges også for at måle godstykkelse på f.eks. rør og rørdele. Påvser f.eks. korrosonsangreb Magnetpulverprøvnng (MPI, Magnetc Powder Inspecton) Tester overfladefejl som sprækker, bndngsfejl svejsnng og lamnerng overfladen. Hvrvelstrømsprøvnng (EC, Eddy Current Testng) Måler sprækker ned tl 1 mm materalets overflade, tykkelsesmålng ncl. korroson og coatng, målng af elektrsk lednngsevne, påvsnng af varmepåvrkede zoner. Materaledentfcerng (PMI, Postve Materal Inspecton) Er kontrol af legerngs-/materaletype Mekanske egenskaber på 3.1 certfkat Engelsk Dansk Rp 0,2% MPa = N/mm 2 Yeld strength Spændng (Flydespændng) Rp 1% MPa = N/mm 2 Yeld strength Spændng Rm MPa = N/mm 2 Tensle strength Brudstyrke eller Trækstyrke A% Elongaton Brudforlængelse KV (J) ISO-V Impact value Slagsejhed HB HV Hardness Hårdhed HB = Brnell / HV = Vckers Z% Reducton of area (Indsnørng)

11 Kort om rør 10 HF-svejste rør Røret smeltes sammen ved hjælp af elektroder. Laser-svejste rør Røret svejses sammen ved hjælp af laser. Produceres ofte efter en produktonsnorm ex EN , DIN (mejer). Standard tolerancer TIG-svejste rør Røret svejses sammen ved hjælp af svejsetråd Produceres ofte efter en produktonsnorm ex EN , DIN (mejer). Standard tolerancer Glødede rør 1050 o C Jævn struktur Bedre buknngsegenskaber Bedre korrosonsegenskaber Ej glødede rør Røret efterglødes kke efter svejsnngen Rngere buknngsegenskaber Slebne rør Mejerrør korn 320 Dekoratonsrør korn 180/240 Mrrorpolerede spejlblanke Metalblanke / børstede rør Rør produceret af kolde bånd Bejdsede rør Rørene bejdses efter de er færdgsvejsede Gver en mere mat grå overflade (og opnåelse af øget korrosonsbestandghed) Tolerancetabeller - Rør - Ifølge ISO 1127 Ydre dameter - D % Mnmum mm D1 +/- 1,5 +/- 0,75 D2 +/- 1,0 +/- 0,5 D3 +/- 0,75 +/- 0,3 D4 +/- 0,5 +/- 0,1 Godstykkelse - T % Mnmum mm T1 +/- 15 +/- 0,6 T2 +/- 12,5 +/- 0,4 T3 +/- 10 +/- 0,3 T4 +/- 7,5 +/- 0,15 T5 +/- 5 +/- 0,1

12 Dmensonsrække for ISO / DIN (metrsk) 11 DN DIN (Metrsk) ISO (Tomme) 6 10,2 1/8 8 13,5 1/ ,2 3/ ,3 1/ ,9 3/ , ,4 1-1/ ,5 48,3 1-1/ , ,1 2-1/ , , , / , / , / , / , / , ,4 16 Sådan læses tabellen: DN-mål kan læses både som DIN og ISO Tomme-mål kan læses som ISO Rørdmensoner - Tommemål / mm Tomme mål Gevndrør Gevndrør mm 1/8 10,2 x 2,0 1/4 13,5 x 2,3 3/8 17,2 x 2,3 1/2 21,3 x 2,6 3/4 26,9 x 2,6 1 33,7 x 3,2 1-1/4 42,4 x 3,2 1-1/2 48,3 x 3,2 2 60,3 x 3,6 2-1/2 76,1 x 3,6 3 88,9 x 4,05 Tomme mål Mejerrør Mejerrør mm 1 25,0 x 1,2 1-1/4 32,0 x 1,2 1-1/2 38,0 x 1,2 2 51,0 x 1,2 2-1/2 63,5 x 1,6 3 76,1 x 1,6 / 2, ,6 x 2,0

13 Formelsamlng 12 Vægtberegnng - Runde rør Kg / mtr.: 25,04 x (dameter godstykkelse) x godstykkelse 1000 Vægtberegnng - Frkantede rør Kg / mtr.: Omkreds x godstykkelse x 7, Vægtberegnng - Fladstål Kg / mtr.: Bredde x Tykkelse x 7, Vægtberegnng - Rundstål Kg / mtr.: x r 2 x 7, Beregnng af drftstryk for sømløse rør ved 20 o C Kg / mtr.: 200 x 12 x godstykkelse Udvendg dameter Alle dmensoner angves mm. Alle beregnnger er vejledende.

14 Svejsnng rustfrt stål 13 Generelt Anvend korrekt tlsatsmaterale og baggas med lavt ltndhold alt efter materalekvaltet. Hyppgst anvendte svejsemetoder: TIG og MIG/MAG Svejsbarhed Ferrtske Relatvt god Martenstske Dårlg Austentske.God meget god Austent-ferrtske.Relatvt god - god Austntsk stål Gode svejseegenskaber (dog kke f.eks p.g.a højt svovlndhold Svejses uden forvarmnng Efterfølgende bejdsnng af svejsezone nedbrnger korrosonsrsko Duplex stål Relatvt svært svejsbart. Rsko for revnedannelse. Svejse uden forvarmnng. Anvendelse af baggas mnmerer anløbnng og rsko for korroson. Efterfølgende bejdsnng af svejsezone nedbrnger korrosonsrsko. Afrensnng Afrensnng af svejsezonen efter svejsnng mnmerer rskoen for korroson, da dette hjælper tl gendannelsen af chromoxd-hnden. Bejdsnng er klart den mest effektve metode. Effekt på korrosonsbestandghed ved afrensnng Bejdsnng Slbnng fnt Slbnng groft Korrosonsbestandghed efter afrensnng Rustfr stålbørste Sandblæst

15 Korroson 14 Begrebet rustfrt stål er en sandhed med modfkatoner. Eksponeret atmosfæren har rustfrt stål almndelghed god rustbestandghed, men andre mljøer, f.eks. syrer og havvand øges rskoen for korrosonsangreb. Hvor godt et rustfrt stål modstår korroson et bestemt mljø afhænger bl.a. af dets sammensætnng. Der fndes en mængde forskellge ståltyper og dsse egner sg tl forskellge meder. At rustfrt stål undgår at ruste mange mljøer afhænger kke af, om metallet sg selv er ædelt, som f.eks guld. Korrosonsbestandgheden består stedet af, om stålet reagerer med luftens lt og danner et tyndt, usynlgt oxdlag, som forhndrer korroson man sger, at stålet passvseres. Oxdlaget består hovedsaglgt af chrom-oxd. Eksempler på andre metaller, som danner et beskyttende oxd-lag er ttan og alumnum. Korrosonen på rustfre stål opstår, når oxdlaget af forskellge årsager nedbrydes helt eller delvst. Forskellge meder gver korrosonsangreb med forskellgt udseende. Man skelner mellem forskellge korrosonstyper, som ofte benævnes efter skadens udseende f.eks. punkt-tærng eller efter anden faktor, som har betydnng for skadens opståen f.eks. spalte-korroson. Almen korroson Almen korroson opstår, når hele eller store dele af oxd-laget nedbrydes og karakterseres derfor ved en relatv jævn tærng på hele overfladen. Grunden tl at oxd-laget nedbrydes kan være, at stålet har et for lavt ndhold af væsentlge legerngs-elementer for at bevare oxdlaget det aktuelle mljø. Almen korroson sker oftest med en relatv jævn hastghed. Rustfrt stål betragtes som regel som bestandgt et vst mljø, hvs korrosonshastgheden lgger under 0,1 mm/år. Som regel øges bestandgheden mod almen korroson, når man øger ndholdet af legerngsemner som chrom og molybdæn. Punkttærng Hvs der opstår en lokal nedbrydnng, mens resten af det beskyttende oxd-lag forblver ntakt, opstår der lokal korroson, som kan antage forskellge former. Punkttærng kendetegnes ved relatvt små punkt-formede angreb. En lokal nedbrydnng af passv-flmen sker ved svage punkter. Der dannes en galvansk celle med det blottede metal som anode og det ubeskadgede oxd-lag som katode. Forholdende selve gruben blver stadg mere aggressve, mens angrebet øges. Resultatet blver små, men som regel dybe angreb, som ofte vokser med stor hastghed. Spaltekorroson Spaltekorroson opstår under lgnende omstændgheder som punkttærng, men angrebene starter lettere en trang spalte end på den fre overflade. Ved spaltekorroson blver angrebene som regel mere udbredte, eftersom den totale anode-overflade (det frlagte metal) som regel er større end ved punkttærng. Fortsættes sde 15

16 Korroson 15 Spændngskorroson Spændngskorroson optræder frem for alt samme mljøer som punkttærng og spaltekorroson dvs. chlord-opløsnnger. Udover en specel sammen-sætnng af elektrolytter kræves også trækspændnger materalet og forhøjet temperatur for at spændngskorroson kan opstå. Det er sjældent, at spændngskorroson chlord-mljøer optræder ved temperaturer under 50 o C Angrebene optræder som smalle, ofte forgrenede sprækker materalet. En normal årsag tl spændngskorrosons-angreb er, når chlord-holdge meder har kontakt med varme stål-overflader. Interkrystallnsk korroson Interkrystallnsk korroson opstår som følge af udsklnnger af chrom-carbd korngrænserne på det rustfre stål. Områderne nærmest korngrænserne blver fattgere på chrom og får dermed en dårlgere passverngs-formåen, hvlket ndebærer dårlgere korrosons-bestandghed. I tærende mljø angrbes det chrom-fattge område og smalle korrosonsangreb opstår nd tl korngrænserne Rustfrt stål leveres som regel glødet tlstand fra stålproducenten dvs. stålet glødes ved en temperatur på o C og køles med vand eller luft. Kulstoffet opløses da stålet. For austentske stål sker en udsklnng af chrom-carbd korngrænserne temperatur-ntervallet o C. Materalet blver da modtagelg for nterkrystallnsk korroson. Man sger, at stålet sensblseres. Sensblserng kan ske ved f.eks. svejsnng og ved varmformnng ved uheldge temperaturer.

17 Rustfre standarder og normer 16 Udførelse DIN-norm (gammel) EN-norm (ny) Note Stang Stang (generelt) tl trykformål DIN ADW2 EN EN (smedet) Rund varm DIN 1013 (+/- tol) EN Rund kold/slebet DIN 668 (h11) EN Rund kold/slebet DIN 671 (h9) EN Rund kold/slebet DIN 670 (h8) EN Rund kold/slebet DIN (h7) EN Rund kold/slebet DIN (h6) EN Frkant varm DIN 1014 (+/- tol) EN Frkant kold DIN 178 (h11) EN Sekskant varm DIN 1015 (+/- tol) EN Sekskant kold DIN 176 (h11) EN Flad varm DIN 1017 (+/- tol) EN Flad kold DIN 174 (h11) EN Flad klppet se pladenormer s.17 se pladenormer s.17 Vnkel varm DIN 1028 EN rundkantet Vnkel varm DIN 1022 skarpkantet Vnkel ulge varm DIN 1029 EN rundkantet I-Profl varm DIN 1025 EN U-Profl varm DIN 1026 EN T-Profl varm DIN 1024 EN Armerngsstål DIN 488 Rør Svejste rør tl trykformål DIN ADW2 EN Svejste rør tl hydraulk* DIN 2394* EN * Sømløse rør / Emnerør tl trykformål DIN ADW2 EN Sømløse rør tl hydraulk* DIN 2391* EN * HF- / deko-rør V = 0,8 DIN EN Svejste rør V = 1,0 DIN Sømløse rør / Emnerør DIN Mejerrør V = 1,0 DIN PK1 = stkprøve PK2 = test af alle rør PK1 = stkprøve PK2 = test af alle rør * Normerne for hydraulkrør gælder offcelt kun for sort stål, men det er branche-prakss at bruge tolerancerne fra dsse normer tl at producere rustfre hydraulkrør.

18 Rustfre standarder og normer 17 Generelle materalenormer tl almene formål EN EN EN Lste over rustfre kvalteter Teknske leverngsbestemmelser for flade produkter tl almndelge formål Teknske leverngsbestemmelser for stang, tråd og profler tl almndelge formål Generelle materalenormer tl trykformål EN Standard for plader tl trykformål (erstatter DIN ADW2) EN Standard for stangstål tl trykformål (erstatter DIN ADW2) EN Standard for smedet materale tl trykformål EN Standard for støbt materale tl trykformål EN Standard for svejste rør tl trykformål (erstatter DIN ADW2) EN Standard for sømløse rør tl trykformål (erstatter DIN ADW2) ADW2 Standard for trykformål (bruges som tllæg tl DIN 17440, DIN og DIN 17458) PED 97/23/EC Standard for trykformål (erstatter ADW2) Tolerancenormer ISO ISO 1127 EN EN ISO 2938 DIN Tolerance standard for stang (ndeholder h- og k-tolerancer) Tolerance standard for rør (ndeholder D- og T-tolerancer) Tolerance standard for koldtvalsede plader Tolerance standard for varmtvalsede plader Tolerance standard for emnerør Tolerance standard for smedet stang Certfkatnorm EN Certfkat standard (erstatter DIN 50049) Flanger Udførelse DIN-norm (gammel) EN-norm (ny) Blndflanger DIN 2527 EN Type 05 Gevndflanger DIN 2566 EN Type 13 Påsvejsnngsflanger DIN 2576 EN Type 01 Flanger m/krave DIN EN Type 11 Løsflanger DIN 2642 EN Type 02

19 PED 97/23/EC 18 PED står for Pressure Equpment Drectve og er den fælles EU-norm for materaler og udstyr tl trykbærende anlæg. For at et materale kan være PED-godkendt, skal 2 tng være opfyldt: 1. Værket skal have en PED-godkendelse. 2. Materalet skal være produceret efter en harmonseret EN-standard. Følgende EN-standarder er godkendt tl trykbærende formål PED 97/23/EC EN Plader EN Stang EN Sømløse Rør EN Svejste Rør EN Støbegods EN Smedegods EN Flanger EN Svejsefttngs EN Kuglehaner EN Certfkater Hvs materalet kke er produceret efter én af ovenstående EN-normer, er PED-godkendelsen for værket kke gyldg på det pågældende materale. Værket skal kke foretage ekstra tests af materalet på 3.1 certfkat forhold tl normalt, det er nok at værket er PED-godkendt og at materalet produceres efter en harmonseret standard.