Evaluering af kampagnen Fart gør ondt værre

Transkript

1 Evaluering af kampagnen Fart gør ondt værre Analysens baggrund Rådet for Større Færdselssikkerhed og De Lokale Færdselssikkerhedsudvalg gennemførte i efteråret 2004 (29. september oktober) en landsdækkende hastighedskampagne, der fulgte op på en tilsvarende kampagne fra Målgruppen var den store del af befolkningen, der kører km/t for hurtigt i overbevisning om, at det nok ikke har den store betydning. Hastighedskampagnens budskab var: Fart gør ondt værre. Kampagnen er et led i en 5-årig indsats på hastighedsområdet. Hastighed vurderes at være en vanskelig størrelse at forholde sig til som risikofaktor, og strategien er derfor at imødegå målgruppen i forhold til opfattelsen af risikofaktorer i trafikken. Kommunikationen tager udgangspunkt i to anerkendte risikofaktorer: uopmærksomhed og uforudseenhed. Kampagnens hovedelementer var: To tv-spots med udgangspunkt i hhv. uopmærksomhed og uforudseenhed. Tv-spottene viste en ulykke afspillet baglæns, for at give udtryk for bilistens ønske om at skrue tiden tilbage Vejkantplakater med teksten 'Hvor hurtigt kører du?' og 'Hvor stærkt må du køre her?' Cd-rom spil og test, der viser konsekvenserne af for høj fart Lokale arrangementer, arrangeret af de lokale færdselssikkerhedsudvalg Pressedækning med fokus på de lokale historier Analysens formål Formålet med analysen er at klarlægge effekten af ovennævnte kampagne. Effekten belyses gennem klarlægning af følgende: Bilisternes kendskab og holdning til den aktuelle kampagne Har kampagnen eller fart og hastighed i trafikken generelt, været samtaleemne for bilisterne i ugerne omkring og efter kampagnen Har kampagnen påvirket bilisternes kørsel mht. hastighed Har bilisterne bemærket politikontrol af hastighed de seneste måneder Bilisternes opfattelse af omfanget af politiets fartkontroller de sidste 2 år Side 1

2 Metode og stikprøve Analysen er gennemført ved telefoninterviews i uge 49 og 50, Interviewene er gennemført i tidsrummet kl mandag-torsdag, og kl lørdag. TeleScope anvender ved telefoninterviews CATI, Computer Assisted Telephone Interviewing. Det betyder, at intervieweren sidder ved en edb-skærm, hvor spørgsmål og svarmuligheder automatisk introduceres. Herved minimeres potentielle fejlkilder. TeleScope anvender kun sine egne trænede interviewere for at sikre et korrekt resultat. Alle interviews gennemføres her i huset, hvilket ligeledes sikrer den størst mulige ensartethed i analysen. Respondenten er den person i husstanden, der har fødselsdag næste gang og som samtidig er i alderen 18 år - 60 år. TeleScope har haft kontakt til 1474 respondenter, som opfyldte ovenstående betingelser, og ønskede at deltage i undersøgelsen. Heraf er 468 respondenter frasorteret, fordi de ikke opfyldte analysens øvrige kriterier: Respondenterne blev indledningsvist spurgt, hvor ofte de kører bil. Det skete ud fra et ønske om at frasortere respondenter uden kørekort, og respondenter, der ikke kører bil dagligt (4-7 gange om ugen). Stikprøven består herefter af 1006 respondenter, som kører bil dagligt (4-7 gange om ugen). Stikprøven er sammensat så hvert amt er korrekt repræsenteret med antal respondenter i forhold til amtets befolkningstal. Inden for hvert amt er stikprøven sammensat i forhold til befolkningstallet i de enkelte kommuner. Et spørgeskema udformet af Rådet for Større Færdselssikkerhed ligger til grund for undersøgelsen. Alle spørgsmål er stillet uhjulpet - dvs. at respondenten har svaret uden kendskab til de enkelte svarkategorier. Spørgeskemaet er vedlagt i bilag 3. Side 2

3 Afrapportering Afrapporteringen indledes med en beskrivelse af stikprøven i relation til respondenternes demografiske sammensætning og kørselsvaner. Herefter følger resultaterne af kampagnen fart gør ondt værre. Herunder andelen af respondenter, der har bemærket kampagnen, hvilke dele af kampagnen de har bemærket, om kampagnen og fart/hastighed har været samtaleemne, og kampagnens eventuelle indvirkning på respondenternes kørsel. Slutteligt fremlægges i hvilket omfang respondenterne har bemærket politikontrol af hastighed i de seneste måneder, og respondenternes opfattelse af omfanget af politiets fartkontroller de sidste 2 år. Med mindre andet er angivet, er resultaterne baseret på hele stikprøven 1006 respondenter. Under hvert spørgsmål omtales eventuelle demografiske forskelle i respondenternes besvarelser. Kun forskelle, der er statistisk sikre ved et 95%-signifikansniveau, er kommenteret i rapporten. For at sikre et tilstrækkeligt stikprøvegrundlag under signifikans-testen er enkelte svarkategorier og demografiske grupper slået sammen i større enheder. Danmark inddeles i 4 geografiske områder: Storkøbenhavn (Københavns/Frederiksberg Kommune og Københavns Amt) Øvrige Sjælland inkl. Lolland-Falster og Bornholm Fyn og det sydlige Jylland (Fyns, Sønderjyllands, Vejle og Ribe Amt) Øvrige Jylland Resultaterne er vedlagt i tabel-form i bilag 1. Det skal bemærkes, at der kan forekomme enkelte tabeller, der ikke summer til 100%, hvilket skyldes automatiske afrundinger i det statistiske program. Resultaterne af de spørgsmål, hvor respondenterne har kunnet give andre svar end de definerede kategorier, er vedlagt i bilag 2. Her findes også en oversigt over respondenternes supplerende kommentarer. Side 3

4 Beskrivelse af stikprøven Den totale stikprøve består af 1006 respondenter. Alle respondenter kører bil dagligt (4-7 gange om ugen). TeleScope har haft kontakt til 1474 respondenter, der var villige til at deltage i undersøgelsen. 468 respondenter blev frasorteret: Heraf blev 91 respondenter frasorteret, fordi de ikke har kørekort, og 377 respondenter blev frasorteret, fordi de kører bil sjældnere end 4-7 gange om ugen. Køn: Alder: Mænd 48% Kvinder 52% år 15% år 36% år 29% år 20% Aldersfordelingen i stikprøven antages at afspejle hvilke befolkningsgrupper, der primært kører bil dagligt. Seneste afsluttede skoleuddannelse: Folkeskole 7-10 klasse 13% Erhvervsskolernes grunduddannelse 6% Studentereksamen/HF/HH/HTX og tilsvarende 23% Kort videregående uddannelse (2-3 år) 13% Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) 19% Lang videregående uddannelse (min. 5 år) 14% Faglært (Herunder landmand) 13% Husstandens samlede bruttoindkomst p.a.: kr. og derunder 2% kr. 7% kr. 12% kr. 12% kr. 20% kr. 14% kr. 9% kr. og derover 15% Ikke oplyst 9% Side 4

5 Bopæl: STORKØBENHAVN: Københavns Kommune 12% Frederiksberg Kommune 2% Københavns Amt 12% ØVRIGE SJÆLLAND INKL. ØER: Frederiksborg Amt 6% Roskilde Amt 4% Vestsjællands Amt 5% Storstrøms Amt 5% Bornholms Amt 1% FYN OG SYDLIGE JYLLAND: Fyns Amt 9% Sønderjyllands Amt 4% Ribe Amt 4% ØVRIGE JYLLAND: Vejle Amt 6% Ringkøbing Amt 5% Århus Amt 11% Viborg Amt 4% Nordjyllands Amt 10% Egen bil i husstanden*: Ja 97% Nej 3% *Pga. den lave andel af respondenter, der ikke har egen bil, er der ikke foretaget signifikanstest på forskelle i respondenternes svar, set i forhold til denne variabel. Kørte kilometer som fører p.a. Under km. 17% km. 32% km. 21% km. 16% km og derover 8% Kan ikke vurdere/oplyse 6% Side 5

6 1. Kendskab til tv-spots Resultater Respondenterne er stillet op til 4 spørgsmål vedrørende deres kendskab til kampagnens 2 tv-spots: Om de har bemærket det enkelte tv-spot, og i så fald hvor ofte. 1.1 Tv-spot 1: Sammenstødet Kendskab: Spørgsmålet, der afdækker kendskabet til tv-spot 1: Sammenstødet, ser således ud: Har du i løbet af de seneste måneder set et spot på tv med et trafikuheld som afspilles baglæns og i langsom gengivelse En kvindelig bilist kører ind i to unge mennesker, der kører ud fra en sidevej? Analysen viser følgende kendskab: Bemærket tv-spot 1: Sammenstødet Ved ikke 2% Ja 29% Nej 69% 29% af respondenterne har bemærket tv-spot 1: Sammenstødet, mens 69% ikke har bemærket tvspottet. Der er dermed markant flere respondenter, der ikke har bemærket tv-spottet, end respondenter, der har. 2% husker ikke, om de har bemærket tv-spottet. Side 6

7 Frekvens: De respondenter, der havde set tv-spot 1: Sammenstødet, blev stillet følgende spørgsmål: Hvor mange gange har du set spottet? Resultatet viser følgende: Hvor mange gange er tv-spot 1: Sammenstødet bemærket? respondenter En enkelt gang 9% Ved ikke 1% Et par gange 38% Flere gange 52% Resultaterne er baseret på 291 respondenter, der har bemærket tv-spottet. Markant flest respondenter, 52%, har set tv-spot 1: Sammenstødet flere gange. Desuden er der markant flere respondenter, der har set tv-spottet et par gange, 38%, end der kun har set tv-spottet en enkelt gang, 9%. Side 7

8 1.2 Tv-spot 2: Cyklisten Kendskab: Spørgsmålet, der afdækker kendskabet til tv-spot 2: Cyklisten, ser således ud: Har du i løbet af de seneste måneder set et spot på tv med et trafikuheld som afspilles baglæns og i langsom gengivelse En mandlig bilist kører ind i en ung cyklist, som svinger ud foran bilen? Analysen viser følgende kendskab: Bemærket tv-spot 2: Cyklisten Ved ikke 3% Ja 24% Nej 73% 24% af respondenterne har bemærket tv-spot 2: Cyklisten, mens 73% ikke har bemærket tv-spottet. Der er dermed markant flere respondenter, der ikke har bemærket tv-spottet, end respondenter, der har. 3% husker ikke, om de har bemærket tv-spottet. Side 8

9 Frekvens: De respondenter, der havde set tv-spot 2: Cyklisten, blev stillet følgende spørgsmål: Hvor mange gange har du set spottet? Resultatet viser følgende: Hvor mange gange er tv-spot 2: Cyklisten bemærket? respondenter En enkelt gang 13% Ved ikke 2% Flere gange 46% Et par gange 39% Resultaterne er baseret på 239 respondenter, der har bemærket tv-spottet. Der er ikke markant forskel i andelen af respondenter, der har set tv-spot 2: Cyklisten flere gange og et par gange, mens markant færre respondenter kun har set tv-spottet en enkelt gang. Således har 46% af respondenterne set tv-spot 2: Cyklisten flere gange, 39% har set tv-spottet et par gange, og 13% har set tv-spottet en enkelt gang. Side 9

10 1.3 Sammenligning tv-spot 1 og tv-spot 2 Kendskab: En sammenligning af kendskabet viser følgende: Har set tv-spot 1: Sammenstødet: 29% Har set tv-spot 2: Cyklisten: 24% Tv-spot 1:Sammenstødet er dermed bemærket af signifikant flere end tv-spot 2: Cyklisten. Frekvens: En sammenligning af frekvensen viser ingen signifikante forskelle mellem tv-spot 1: Sammenstødet og tv-spot 2: Cyklisten. Samlet kendskab til tv-spots: En sammenholdning af kendskabet til de to tv-spots viser, at i alt 37% af respondenterne (376 respondenter), samlet set har bemærket hastighedskampagnens tv-spots. Nedenstående diagram viser en fordeling over, hvilket tv-spot, der er bemærket. Hvilket tv-spot er bemærket? respondenter Begge tv-spots 40% Tv-spot 1: Sammenstødet 37% Tv-spot 2: Cyklisten 23% 40% af dem, der har bemærket hastighedskampagnens tv-spots, har bemærket begge tv-spots. 37% har kun bemærket tv-spot 1: Sammenstødet, og 23% har kun bemærket tv-spot 2: Cyklisten. Der er dermed markant flere respondenter, der har bemærket enten begge tv-spots eller kun tv-spot 1: Sammenstødet, end der kun har bemærket tv-spot 2: Cyklisten. Set i forhold til den totale stikprøve (1006 respondenter), har 15% bemærket begge tv-spots, 14% har kun bemærket tv-spot 1: Sammenstødet, og 8% har kun bemærket tv-spot 2: Cyklisten. Side 10

11 1.4 Demografiske forskelle Kendskab: Køn: Tv-spot 1: Sammenstødet er bemærket af flere mænd (34%) end kvinder (24%). Tv-spot 2: Cyklisten er ligeledes bemærket af flere mænd (30%) end kvinder (18%). Alder: Tv-spot 1: Sammenstødet er bemærket af flere i aldersgrupperne år (37%), år (34%) og år (28%) end i aldersgruppen år (16%). Tv-spot 2: Cyklisten er ligeledes bemærket af flere i aldersgrupperne år (32%), år (25%) og år (26%) end i aldersgruppen år (12%). Bopæl: Tv-spot 2: Cyklisten er bemærket af flere på Øvrige Sjælland inkl. øer (28%) og i Øvrige Jylland (25%) end på Fyn og i Sydlige Jylland (17%). Kørte kilometer som fører pr. år: Tv-spot 1: Sammenstødet er bemærket af flere, der kører km pr. år (34%) og km eller derover pr. år (32%), end der kører under km pr. år (22%). Frekvens: Køn: Tv-spot 2: Cyklisten er bemærket flere gange af flere kvinder (54%) end mænd (40%). Der er ikke fundet signifikante forskelle i respondenternes svar mht. seneste afsluttede skoleuddannelse og husstandens samlede bruttoindkomst p.a. Side 11

12 2. Kendskab til vejplakater Respondenterne er stillet op til 2 spørgsmål vedrørende deres kendskab til kampagnens vejplakater: Om de har bemærket vejplakater, og i så fald hvor ofte. 2.1 Kendskab Spørgsmålet, der afdækker kendskabet til kampagnens vejplakater, ser således ud: Der har i de seneste måneder været hængt plakater op ved vejene med teksten: - Hvor hurtigt kører du? - Hvor stærkt må du køre her? Har du set en eller begge af disse plakater? Analysen viser følgende kendskab: Bemærket vejplakater Nej 21% Ved ikke 1% Ja, en plakat 13% Ja, begge plakater 65% Analysen viser et højt kendskab til kampagnes vejplakater. 78% af respondenterne har bemærket kampagnens vejplakater Fordelt på 65%, der har bemærket begge vejplakater, og 13% har bemærket én af vejplakaterne. 21% af respondenterne har ikke bemærket vejplakater. Der er dermed markant flere respondenter, der har bemærket vejplakater, end respondenter der ikke har. Side 12

13 Kendskab til én vejplakat: De respondenter, der kun havde bemærket én af de to vejplakater, (129 respondenter) blev spurgt, hvilken af de to vejplakater, de have bemærket. Resultatet er følgende: Har bemærket: Hvor hurtigt kører du? 50% Har bemærket: Hvor stærkt må du køre her? 50% Andelen af respondenter, der kun har bemærket vejplakaten med teksten Hvor hurtigt kører du? og andelen der kun har bemærket vejplakaten med teksten: Hvor stærkt må du køre her? er således identisk. Side 13

14 2.2 Frekvens Respondenter, der positivt tilkendegav at have set hastighedskampagnens vejplakater, blev stillet følgende spørgsmål: Hvor mange gange har du set plakaten(erne)? Resultatet viser følgende: Hvor mange gange er vejplakater bemærket? respondenter En enkelt gang 1% Ved ikke Et par gange 2% 15% Flere gange 82% Resultaterne er baseret på 784 respondenter, der har bemærket vejplakater. Markant flest respondenter, 82%, har set vejplakater flere gange. Desuden er der markant flere respondenter, der har set vejplakater et par gange, 15%, end kun en enkelt gang, 1%. Side 14

15 2.3 Kendskab til vejplakater vs. tv-spots: En sammenligning af kendskabet til vejplakater og tv-spots viser, at 85% af respondenterne har bemærket hastighedskampagnen - enten i form af tv-spots, vejplakater eller begge dele. Respondenterne, der har bemærket kampagnen, fordeler sig således (854 respondenter): Har kun bemærket tv-spot 8% Har kun bemærket vejplakater 56% Har både bemærket vejplakater og tv-spot 36% En specificering af kendskabet viser følgende: Har bemærket vejplakater (784 respondenter): 30% af dem, der har bemærket vejplakater, har også bemærket tv-spot 1: Sammenstødet. 25% af dem, der har bemærket vejplakater, har også bemærket tv-spot 2: Cyklisten. Har bemærket tv-spot 1: Sammenstødet (291 respondenter): 81% af dem, der har bemærket tv-spot 1: Sammenstødet, har også bemærket vejplakater. Har bemærket tv-spot 2: Cyklisten (237 respondenter): 81% af dem, der har bemærket tv-spot 2: Cyklisten, har også bemærket vejplakater. Side 15

16 2.4 Demografiske forskelle Kendskab: Alder: Vejplakater er bemærket af flere i aldersgruppen år (86%) end i aldersgruppen år (77%) og år (72%). Bopæl: Vejplakater er bemærket af flere i Øvrige Jylland (82%) end i Storkøbenhavn (74%). Seneste afsluttede skoleuddannelse: Vejplakater er bemærket af flere med en faglig uddannelse (83%) end med en lang videregående uddannelse (72%). Kørte kilometer som fører pr. år: Vejplakater er bemærket af flere, der kører km eller derover pr. år (87%) end der kører under km pr. år (78%), km pr. år (71%) og km pr. år (79%). Frekvens: Kørte kilometer som fører pr. år: Vejplakater er bemærket flere gange af flere, der kører km pr. år (87%) og km eller derover pr. år (86%) end der kører under km pr. år (75%). Omvendt er vejplakater bemærket et par gange af flere, der kører under km pr. år (23%) end der kører km pr. år (11%) og km eller derover pr. år (12%). Der er ikke fundet signifikante forskelle i respondenternes svar mht. køn og husstandens samlede bruttoindkomst p.a. Side 16

17 3. Vurdering af hastighedskampagne Respondenter, der har bemærket den landsdækkende hastighedskampagne, er blevet bedt om at vurdere kampagnen, samt deres opfattelse af kampagnens hovedbudskab. 3.1 Vurdering Spørgsmålet, der afdækker vurderingen af hastighedskampagnen, ser således ud: De nævnte tv-spot og vejplakater har været dele af en samlet fart-kampagne. Hvordan vil du samlet vurdere kampagnen? Du bedes vurdere på en skala fra 1 til 5 hvor 1 er meget god og 5 er meget dårlig Analysen viser følgende vurdering: Vurdering af hastighedskampagnen respondenter Dårlig 9% Meget dårlig 2% Ved ikke 5% Meget god 14% Hverken eller 32% God 38% Resultaterne er baseret på 854 respondenter, der har bemærket hastighedskampagnen. 52% af respondenterne giver hastighedskampagnen vurderingen god eller meget god. 32% vurderer, at kampagnen hverken er god eller dårlig, og 11% vurderer, at kampagnen er enten dårlig eller meget dårlig. Der er dermed markant flere respondenter, der vurderer kampagnen som god eller meget god, end som hverken god eller dårlig, og igen markant flere, der vurderer kampagnen som hverken god eller dårlig, end som dårlig eller meget dårlig. Det skal bemærkes, at respondenterne er blevet bedt om at vurdere kampagnen samlet set, og at resultatet ikke tager højde for, hvordan respondenterne i vurderingen vægter eksempelvis kampagnens effekt versus formål eller kreativ udformning. Side 17

18 3.2 Opfattelse af hovedbudskab Spørgsmålet, der afdækker opfattelsen af hastighedskampagnens hovedbudskab, ser således ud: Kan du huske hvad kampagnens hovedbudskab var? Analysen viser følgende opfattelse: 100 Opfattelse af kampagnens hovedbudskab respondenter 80 Procent Ta' toppen af farten Slå farten ned Fart gør ondt værre Andet Ved ikke Resultaterne er baseret på 854 respondenter, der har bemærket hastighedskampagnen. Respondenterne har kunnet nævne flere budskaber, hvilket dog kun meget få har gjort. Derfor overstiger summen af søjlerne 100%. De tre hovedbudskaber, Ta toppen af farten, Slå farten ned og Fart gør ondt værre, er hver opfattet af hhv. 6%, 13% og 10% af respondenterne. Der er dermed markant flere, der nævner Slå farten ned, 13%, og Fart gør ondt værre, 10%, end der nævner Ta toppen af farten, 6%. 33% af respondenterne giver andre svar end de ordrette hovedbudskaber dog er svarene i de fleste tilfælde blot anderledes formulerede budskaber om nedsættelse af farten. Svarene fremgår af bilag 2. 40% af respondenterne har bemærket kampagnen, uden at de tør give et bud på kampagnens hovedbudskab. Side 18

19 3.3 Demografiske forskelle Vurdering af kampagne: Alder: Kampagnen vurderes som god eller meget god af flere i aldersgruppen år (59%) end i aldersgrupperne år (47%), år (47%). Seneste afsluttede skoleuddannelse: Kampagnen vurderes som god eller meget god af flere med en kort videregående uddannelse (57%) og med en mellemlang videregående uddannelse (58%) end med en faglig uddannelse (45%). Opfattelse af hovedbudskab: Køn: Ta toppen af farten nævnes af flere mænd (8%) end kvinder (4%). Bopæl: Slå farten ned nævnes af flere i Storkøbenhavn (17%), på Øvrige Sjælland inkl. øer (12%) og i Øvrige Jylland (13%) end på Fyn og i Sydlige Jylland (6%). Fart gør ondt værre nævnes af flere på Øvrige Sjælland inkl. øer (10%) og i Øvrige Jylland (13%) end på Fyn og i Sydlige Jylland (4%). Seneste afsluttede skoleuddannelse: Slå farten ned nævnes af flere med en faglig uddannelse (17%), en kort videregående uddannelse (15%) og en lang videregående uddannelse (15%), end med folkeskolens 7-10 kl. som seneste afsluttede skoleuddannelse (7%). Fart gør ondt værre nævnes af flere med en gymnasial uddannelse (14%), end med folkeskolens 7-10 kl. som seneste afsluttede skoleuddannelse (6%). Der er ikke fundet signifikante forskelle i respondenternes svar mht. husstandens samlede bruttoindkomst p.a. og antal kørte km som fører pr. år. Side 19

20 4. Kendskab til Cd-rom Respondenterne er stillet op til 2 spørgsmål vedrørende deres kendskab til kampagnens Cd-rom med spil og test, der viser konsekvenserne af for høj fart: Om de har bemærket dette element, og i så fald om de har prøvet spil og test. 4.1 Kendskab Spørgsmålet, der afdækker kendskabet til kampagnens Cd-rom, ser således ud: I forbindelse med kampagnen kunne man forskellige steder i landet i indkøbscentre, på arbejdspladser m.v. på en pc prøve en fartsimulator og en fartquiz.. Har du set dette tilbud? Analysen viser følgende kendskab: Bemærket Cd-rom med spil og test Ja 2% Nej 98% Kun 2% af respondenterne har bemærket tilbudet om at prøve en fartsimulator og fartquiz på pc. I faktiske tal har 23 af stikprøvens 1006 respondenter bemærket tilbudet. Af disse 23 respondenter har kun 1 respondent benyttet sig af tilbudet og prøvet fartsimulatoren og fartquizzen. Pga. det lave kendskab er der ikke testet for signifikante forskelle i respondenternes demografi. Side 20

21 5. Kendskab til medieomtale Respondenterne er stillet op til 2 spørgsmål vedrørende deres kendskab til medieomtale af emnet fart/hastighed: Om de har bemærket medieomtale, og i så fald hvor. 5.1 Kendskab Spørgsmålet, der afdækker kendskabet til medieomtale, ser således ud: Har du læst om, hørt om eller set omtale af emnet fart/hastighed i medierne, dvs. tv, radio, aviser med mere i løbet af de seneste måneder? Du skal afgive dit svar ud fra hvad du har set eller hørt om i medierne udover de tidligere nævnte kampagneelementer som var tv-spots og vejplakater. Analysen viser følgende kendskab: Bemærket medieomtale Nej 41% Ved ikke 1% Ja 58% 58% af respondenterne har læst om, hørt om eller set omtale af emnet fart/hastighed i medierne i løbet af de seneste måneder, mens 41% ikke har bemærket medieomtale af emnet. Der er dermed markant flere respondenter, der har bemærket medieomtale, end respondenter, der ikke har. Side 21

22 5.2 Medier Spørgsmålet, der afdækker i hvilke medier omtalen er bemærket, ser således ud: Hvor har du set eller hørt om emnet fart/hastighed? Analysen viser følgende mediefordeling: Medier hvor emnet fart/hastighed er set eller hørt respondenter Landsdækkende tv-kanaler 67 Regionale/lokale tv-kanaler 12 Landsdækkende radiokanaler 11 Regionale/lokale radiokanaler 6 Landsdækkende aviser 36 Regionale/lokale aviser 15 Lokale ugeaviser* 4 Kampagnefolder 1 Arbejdspladsen/studiested 1 Familie/venner el. off. rum** 2 Andre steder 2 Husker ikke Procent * Lokale ugeaviser gratisaviser/søndagsavisen ** Blandt familie/venner eller i det offentlige rum (f.eks. i transportmidler) Respondenterne har kunnet nævne flere medier. Derfor overstiger summen af søjlerne 100%. Side 22

23 Resultaterne er baseret på 585 respondenter, der har læst om, hørt om eller set omtale af emnet fart/hastighed i medierne. Landsdækkende tv-kanaler er det medie, hvor absolut flest respondenter har set og hørt om emnet fart/hastighed (67%). Landsdækkende aviser (36%) er det medie hvor næst flest respondenter har bemærket emnet fart/hastighed efterfulgt af regionale/lokale aviser (15%). Springet fra regionale/lokale aviser ned til regionale/lokale tv-kanaler (12%), er ikke signifikant, men regionale/lokale aviser nævnes hyppigere end landsdækkende radiokanaler (11%). Regionale/lokale tv-kanaler (12%) og landsdækkende radiokanaler (11%) nævnes hyppigere end regionale/lokale radiokanaler (6%). Regionale/lokale radiokanaler (6%) og lokale ugeaviser gratisaviser/søndagsavisen (4%), nævnes hyppigere end familie/venner eller det offentlige rum (2%) og andre steder (2%). Arbejdspladsen/studiested og kampagnefolder nævnes begge af 1%. 5% har bemærket medieomtale, men husker ikke hvor. Flertallet af de respondenter, der har nævnt andre steder, har nævnt Internettet eller fagblade. Svarene fremgår af bilag 2. Set i forhold til hele stikprøven (1006 respondenter), ser hyppigheden for de mest bemærkede medier således ud: Landsdækkende tv-kanaler 39% Landsdækkende aviser 21% Regionale/lokale aviser 9% Regionale/lokale tv-kanaler 7% Landsdækkende radiokanaler 6% Ovenstående viser eksempelvis, at 39% af samtlige respondenter har set eller hørt om emnet fart/hastighed i landsdækkende tv-kanaler. Side 23

24 5.3 Demografiske forskelle Kendskab: Bopæl: Fart/hastighed er set/hørt omtalt i medier af flere i Storkøbenhavn (66%) end på Fyn og Sydlige Jylland (54%) og i Øvrige Jylland (55%). Seneste afsluttede skoleuddannelse: Fart/hastighed er set/hørt omtalt i medier af flere med en lang videregående uddannelse (65%) end med en mellemlang videregående uddannelse (53%). Husstandens samlede bruttoindkomst p.a.: Fart/hastighed er set/hørt omtalt i medier af flere med husstandsindkomst på kr eller derover (68%) end med en husstandsindkomst på kr (51%) og kr (57%). Medier: Køn: Omtale i landsdækkende aviser er bemærket af flere mænd (42%) end kvinder (31%). Alder: Omtale i landsdækkende tv-kanaler er bemærket af flere i aldersgruppen år (72%) end i aldersgruppen år (59%). Omtale i regionale/lokale aviser er bemærket af flere i aldersgrupperne år (21%) og år (20%) end i aldersgruppen år (30%). Bopæl: Omtale i regionale/lokale tv-kanaler er bemærket af flere på Fyn og Sydlige Jylland (20%) samt i Øvrige Jylland (15%) end i Storkøbenhavn (6%). Desuden er det nævnt af flere på Fyn og Sydlige Jylland (20%) end på Øvrige Sjælland inkl. øer (10%). Omtale i landsdækkende aviser er bemærket af flere i Storkøbenhavn (48%) end i resten af landet: Øvrige Sjælland inkl. øer (35%), Fyn og Sydlige Jylland (35%) samt Øvrige Jylland (27%). Omtale i regionale/lokaleaviser er bemærket af flere på Fyn og i Sydlige Jylland (25%) og i Øvrige Jylland (16%) end i Storkøbenhavn (9%). Desuden er det nævnt af flere på Fyn og Sydlige Jylland (25%) end på Øvrige Sjælland inkl. øer (14%). Seneste afsluttede skoleuddannelse: Omtale i landsdækkende tv-kanaler er bemærket af flere med en gymnasial uddannelse (72%) end med en mellemlang videregående uddannelse (61%). Side 24

25 Omtale i regionale/lokale tv-kanaler er bemærket af flere med en faglig uddannelse (12%) og en gymnasial uddannelse (20%) end med en mellemlang videregående uddannelse (3%) og en lang videregående uddannelse (2%). Omtale i landsdækkende aviser er omvendt bemærket af flere med en mellemlang videregående uddannelse (45%) og en lang videregående uddannelse (54%), end med en faglig uddannelse (27%) og en gymnasial uddannelse (32%). Omtale i regionale/lokale aviser er bemærket af flere med en gymnasial uddannelse (22%) end med en lang videregående uddannelse (8%). Husstandens samlede bruttoindkomst p.a.: Omtale i landsdækkende tv-kanaler er bemærket flere i indkomstgruppen kr (71%) end i indkomstgruppen kr eller derover (59%). Omtale i landsdækkende aviser er bemærket af flere i indkomstgruppen kr eller derover (52%) end i indkomstgrupperne kr. pr. år (28%) og kr. pr. år (31%). Kørte km som fører pr. år: Omtale i landsdækkende radiokanaler er bemærket af flere, der kører km eller derover pr. år (16%), end der kører under km som fører pr. år (5%). Omtale i regionale/lokale aviser er bemærket af flere, der kører km eller derover pr. år (21%) end, der kører km som fører pr. år (11%). Side 25

26 6. Kampagnen/fart som samtaleemne Respondenterne blev stillet op til 3 spørgsmål vedrørende deres samtale om hastighedskampagnen eller emnet fart/hastighed i trafikken generelt: Om de har talt med andre, og i så fald med hvem, og om hvilket kampagnerelateret emne. 6.1 Samtaleemne Spørgsmålet, der afdækker om kampagnen eller om fart og hastighed i trafikken har været samtaleemne, ser således ud: Har du i de seneste uger talt med andre om fartkampagnen eller om fart og hastighed i trafikken generelt? Analysen viser følgende samtalefordeling: Har kampagnen eller fart og hastighed været samtaleemne? Nej 54% Ja 46% 46% af respondenterne har talt med andre om den aktuelle hastighedskampagne, eller om fart og hastighed i trafikken generelt mens hhv. 54% således ikke har talt med andre. Der er dermed markant flere respondenter, der har talt med andre om emnet, end respondenter der ikke har. Der er ikke forskel i andelen af respondenter, der har talt om kampagnen eller om fart og hastighed i trafikken generelt, set i forhold til om de har bemærket hastighedskampagnen eller ikke. Side 26

27 6.2 Hvem er der talt med Spørgsmålet, der afdækker hvem, der er talt med, ser således ud: Hvem har du talt med? Analysen viser følgende personfordeling: Hvem er der talt med? respondenter 100 Procent Ægtefælle/ samlever/ kæreste Barn/børn Anden familie Kolleger Venner/ bekendte Andre Resultaterne er baseret på 459 respondenter, der har talt med andre om hastighedskampagnen eller fart og hastighed i trafikken generelt. Respondenterne har kunnet nævne flere personer eller persongrupper. Derfor overstiger summen af søjlerne 100%. Kolleger er den persongruppe, som absolut flest respondenter har talt med om hastighedskampagnen eller om fart og hastighed i trafikken generelt, 59%. De næst hyppigste personer, respondenterne har talt med, er ægtefællen, samleveren eller kæresten, 34% og venner/bekendte, 31% (forskellen mellem 34% og 31% er ikke signifikant). Anden familie, 16%, nævnes af flere end Barn/børn, 10%, der dermed nævnes af færrest - med undtagelse af kategorien andre, 3%. De få, der har nævnt andre, nævner bl.a. kørelærer, politiet, elever i skolen og kunder. Svarene fremgår af bilag 2. Side 27

28 Set i forhold til hele stikprøven (1006 respondenter), ser hyppigheden for, hvem respondenterne har talt med, således ud: Kolleger 27% Ægtefælle, samlever, kæreste 16% Venner, bekendte 14% Anden familie 7% Barn eller børn 4% Ovenstående viser eksempelvis, at 27% af samtlige respondenter har talt om kampagnen eller om fart og hastighed i trafikken generelt med kolleger. Den høje samtalefrekvens om kampagnen og fart og hastighed i trafikken generelt blandt især kolleger, kunne tale for at målrette fartkampagner mod arbejdspladser Side 28

29 6.3 Hvad er der talt om Spørgsmålet, der afdækker hvad, der er talt om, ser således ud: Hvad talte I om i forbindelse med fartkampagnen eller fart og hastighed i trafikken generelt? Analysen viser følgende fordeling i samtaleemner: Hvad er der talt om? respondenter km/t kan være forskellen på liv og død 16 Det er farligt at køre for stærkt 42 Fartkontroller 23 Vigtigt at være opmærksom i trafikken 14 Trafikulykker er uhyg./forfærd./tragiske 25 Vigtigt at være forudseende 7 Hastighedsgrænserne generelt 27 Tv-spot 1: Sammenstødet 4 Tv-spot 2: Cyklisten 1 Tv-spottene uden identifikation 2 Vejkantplakaterne 3 Andet 29 Husker ikke Procent Side 29

30 Resultaterne er baseret på 459 respondenter der har talt med andre om hastighedskampagnen eller fart og hastighed i trafikken generelt. Respondenterne har kunnet nævne flere emner. Derfor overstiger summen af søjlerne 100%. Det er farligt at køre for stærk (42%) er det hyppigste samtaleemne, af de fordefinerede kategorier i analysen. Hastighedsgrænserne generelt (27%), trafikulykker er uhyggelige, forfærdelige eller tragiske (25%) og fartkontroller (23%) nævnes af næst flest respondenter (forskellen mellem 27%, 25% og 23% er ikke signifikant) km/t kan være forskellen på liv og død (16%) og det er vigtigt at være opmærksom i trafikken (14%), nævnes af flere end, det er vigtigt at være forudseende (7%), der igen nævnes af flere end tv-spot 1: Sammenstødet (4%). Tv-spot 1: Sammenstødet (4%) og vejplakaterne (3%), nævnes af flere end tv-spot 2: Cyklisten (1%). Tv-spottene uden identifikation nævnes af 2%. 29% af respondenterne har nævnt andre samtaleemner, end de på forhånd kategoriserede. Svarene fremgår af bilag 2. Her nævnes bl.a. at folk kører for stærkt (uden at respondenten har nævnt, at det er farligt), ændringer af fartgrænserne herunder 130 km/t på motorvejene, fartbøder, unge og trafik herunder unge mænds trafikadfærd, omtale af røde bilister i TV2 s program Station2, og konkrete trafikulykker. Set i forhold til hele stikprøven (1006 respondenter) ser hyppigheden for de mest omtalte emner, således ud: Det er farligt at køre for stærkt 19% Hastighedsgrænserne generelt 12% Trafikulykker er uhyg./forfærd./tragiske 11% Fartkontroller 10% km/t kan være forskellen på liv og død 7% Vigtigt at være opmærksom i trafikken 6% Ovenstående viser eksempelvis, at 19% af samtlige respondenter har talt med andre om, at det er farligt at køre for stærkt. Side 30

31 6.4 Demografiske forskelle Samtaleemne: Seneste afsluttede skoleuddannelse: Kampagnen eller fart og hastighed i trafikken generelt, har været samtaleemne for flere med en faglig uddannelse (50%) og en mellemlang videregående uddannelse (51%) end med en lang videregående uddannelse (39%). Hvem er der talt med: Køn: Ægtefælle, samlever eller kæreste har været samtalepartner for flere kvinder (39%) end mænd (28%). Anden familie har ligeledes været samtalepartner for flere kvinder (20%) end mænd (11%). Kolleger har været samtalepartnere for flere mænd (69%) end kvinder (51%). Alder: Kolleger har været samtalepartnere for flere i aldersgruppen år (67%) end i aldersgruppen år (56%). Bopæl: Barn/børn har været samtalepartner for flere på Øvrige Sjælland inkl. øer (13%) og Øvrige Jylland (9%) end i Storkøbenhavn (4%). Kørte kilometer som fører pr. år: Kolleger har været samtalepartnere for flere, der kører km eller derover pr. år (71%), end der kører km pr. år (56%). Hvad er der talt om: Køn: Hastighedsgrænserne generelt har været samtaleemne for flere kvinder (31%) end mænd (21%). Bopæl: km/t kan være forskellen på liv og død har været samtaleemne for flere i Storkøbenhavn (18%) og Øvrige Jylland (19%) end på Øvrige Sjælland inkl. øer (8%). Seneste afsluttede skoleuddannelse: Det er farligt at køre for stærkt har været samtaleemne for flere med en gymnasial uddannelse (53%) end med en faglig uddannelse (36%). Trafikulykker er tragiske har været samtaleemne for flere med en gymnasial uddannelse (36%) end med en faglig uddannelse (16%) og en mellemlang videregående uddannelse (18%). Side 31

32 Husstandens samlede bruttoindkomst p.a.: Trafikulykker er tragiske har været samtaleemne for flere i indkomstgruppen kr pr. år (27%) end i indkomstgruppen kr pr. år (15%). Kørte kilometer som fører pr. år: Trafikulykker er tragiske har været samtaleemne for flere, der kører km pr. år (30%) end der kører km pr. år (16%). Side 32

33 7. Kampagnens effekt på hastigheden Respondenterne er stillet ét enkelt spørgsmål vedrørende kampagnens effekt på hastigheden, nemlig om kampagnen har påvirket deres fart generelt. 7.1 Effekt Spørgsmålet, der afdækker kampagnens effekt på hastigheden, ser således ud: Har den aktuelle kampagne påvirket din fart generelt? Analysen viser følgende effekt: Kører lidt langsommere 19% Kører meget langsommere 3% Kampagnens effekt på hastigheden respondenter Kører lidt hurtigere 1% Overholder altid hastighedsgrænserne 26% Kører langsommere pga. tidligere kampagner 2% Ved ikke 1% Kører som jeg plejer 48% Resultaterne er baseret på 854 respondenter, der har bemærket hastighedskampagnen. 22% af respondenterne er ifølge egne udsagn blevet påvirket af den aktuelle kampagne, og har ændret adfærd i trafikken: 19% kører lidt langsommere nu, mens 3% kører meget langsommere. 48% af respondenterne kører som de plejer (dvs. måske til tider ulovligt), mens 26% mener, at de i forvejen altid kører lovligt. 2% af respondenterne kører langsommere på grund af tidligere kampagner mens 1% mener, at den aktuelle hastighedskampagne har fået dem til at køre hurtigere. Side 33

34 7.2 Demografiske forskelle Seneste afsluttede skoleuddannelse: Jeg kører lidt/meget langsommere, nævnes af flere med en faglig uddannelse (27%) end med en mellemlang videregående uddannelse (17%). Jeg kører som jeg plejer, nævnes af med en kort videregående uddannelse (54%) end med en faglig uddannelse (42%). Husstandens samlede bruttoindkomst p.a.: Jeg overholder altid hastighedsgrænserne, nævnes af flere i indkomstgruppen kr (30%) end i indkomstgruppen kr eller derover (19%). Kørte kilometer som fører pr. år: Jeg kører lidt/meget langsommere, nævnes af flere, der kører km eller derover pr. år (26%) end der kører km pr. år (16%). Jeg kører som jeg plejer, nævnes af flere, der kører km pr. år (51%) og km eller derover pr. år (53%) end der kører under km pr. år (40%). Jeg overholder altid hastighedsgrænserne, nævnes af flere, der kører under k. pr. år (35%), km pr. år (29%) og km pr. år (28%) end der kører km eller derover pr. år (17%). Side 34

35 8. Politikontrol af hastighed Respondenterne er stillet 2 spørgsmål vedrørende deres kendskab til og vurdering af politikontrol af hastighed: Om de har bemærket kontrol de seneste måneder, og deres opfattelse af omfanget af kontrol de sidste to år. 8.1 Kendskab til kontrol de seneste måneder Spørgsmålet, der afdækker kendskabet til politikontrol, ser således ud: Har du bemærket politikontrol af hastighed i de seneste måneder? Analysen viser følgende kendskab: Bemærket politikontrol af hastighed de seneste måneder Procent Er selv blevet stoppet Bemærket i trafikken Hørt kontrollen omtalt Bemærket i medierne Kan ikke huske hvor/ hvordan Har ikke bemærket Respondenterne har kunnet nævne flere steder, hvor kontrol er bemærket. Derfor overstiger summen af søjlerne 100%. Alle forskelle i ovenstående diagram er signifikante. Markant flest respondenter har bemærket politikontrol af hastighed i trafikken, 39%. Har hørt kontrollen omtalt, 9%, nævnes af flere end bemærket i medierne, 5%, der nævnes af flere end, er selv blevet stoppet af politiet, 3%. 50% af respondenterne har ikke bemærket politikontrol af hastighed de seneste måneder. Side 35

36 8.2 Vurdering af kontrol de sidste to år Spørgsmålet, der afdækker vurderingen af kontrol de sidste to år, ser således ud: Hvordan opfatter du omfanget af politiets fartkontroller de sidste to år? Du bedes vurdere på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget mere kontrol og 5 er meget mindre kontrol Analysen viser følgende vurdering: Vurdering af politikontrol de sidste to år Uændret kontrol 27% Meget mindre Lidt mindre kontrol kontrol 2% 4% Ved ikke/kan ikke vurdere 5% Meget mere kontrol 28% Lidt mere kontrol 34% 62% af respondenterne vurderer, at omfanget af politiets hastighedskontroller er steget de sidste to år heraf vurderer signifikant flest, 34%, at der er lidt mere kontrol nu, mens 28% vurderer at der er meget mere kontrol. Der er dermed samlet set markant flere respondenter, der mener at omfanget politiets hastighedskontroller er steget, end respondenter, der mener, det er uændret - 27%. Desuden er der markant flere respondenter, der mener, at omfanget politiets hastighedskontroller er uændret, end respondenter der mener, det er faldet i alt 6%. Set i forhold til kampagnekendskabet viser analysen: Der er markant flere i gruppen, der har bemærket vejplakater, der mener at der er mere kontrol nu, 64%, end i gruppen, der ikke har bemærket vejplakater, 54%. Tilsvarende er der markant flere i gruppen, der har bemærket medieomtale af fart/hastighed, der mener at der er mere kontrol nu, 66%, end i gruppen, der ikke har bemærket medieomtale, 55%. Der synes dermed at være en sammenhæng mellem kampagnekendskab og vurderingen af omfanget at hastighedskontroller. Side 36

37 8.3 Demografiske forskelle Kendskab til kontrol: Køn: Har bemærket politikontrol af hastighed i trafikken nævnes af flere mænd (45%) end kvinder (35%). Seneste afsluttede skoleuddannelse: Har hørt politikontrol af hastighed omtalt nævnes af flere med en faglig uddannelse (14%) end med folkeskolens klasse som seneste afsluttede skoleuddannelse (7%), en kort videregående uddannelse (5%) og en mellemlang videregående uddannelse (7%). Desuden nævnes det af flere med en gymnasial uddannelse (12%) end med en kort videregående uddannelse (5%). Husstandens samlede bruttoindkomst p.a.: Har bemærket politikontrol af hastighed i trafikken, nævnes af flere i indkomstgrupperne kr eller derover (45%) end i indkomstgruppen kr. pr. år (36%). Bopæl: Har bemærket politikontrol af hastighed i trafikken, nævnes af flere på Øvrige Sjælland inkl. øer (44%) end Øvrige Jylland (35%). Kørte kilometer som fører pr. år: Har bemærket politikontrol af hastighed i trafikken, nævnes af flere, der kører km eller derover pr. år (53%), end der kører under km pr. år (29%) og km pr. år (36%) og km pr. år (40%). Desuden nævnes det af flere, der kører km pr. år end der kører under km pr. år. Har hørt politikontrol af hastighed omtalt nævnes af flere, der kører under km pr. år (11%) end der kører km pr. år (6%). Vurdering af kontrol: Kørte kilometer som fører pr. år: Meget/lidt mere politikontrol af hastighed de seneste to år vurderes af flere, der kører km. eller derover pr. år (70%), end der kører km pr. år (55%). Uændret politikontrol af hastighed de seneste to år vurderes af flere, der kører km pr. år (32%), end der kører km pr. år (21%) og km eller derover pr. år (23%). Side 37

38 9. Generelle kommentarer til kampagnen og trafikforhold Sidst i interviewet blev respondenterne spurgt, om de havde andre kommentarer. 267 respondenter benyttede sig af lejligheden til at knytte en ekstra kommentar til kampagnen eller trafikforhold. Alle kommentarer er vedlagt i bilag 2. Følgende er eksempler på respondenternes kommentarer: Kampagnen overvejende positiv: - DET HAR VÆRET EN GOD KAMPAGNE - FIN KAMPAGNE, FÅR FOLK TIL AT TÆNKE OVER FARTEN - FINT MED FOKUS PÅ HASTIGHED OG FAREN VED MANGLENDE OPMÆRKSOMHED - FLERE SKRÆMMEKAMPAGNER, GODT MED DEBATTER - FORTSÆTTE MED KAMPAGNERNE -FLERE SKRÆMMEKAMPAGNER -DE VIRKER - GODT MED KAMPAGNE, FOR BILERNE I DAG ER HURTIGERE OG DERFOR KØRER MAN FOR HURTIGT Kampagnen overvejende negativ: - HAR IKKE LAGT MÆRKE TIL KAMPAGNEN, IKKE KOMMET NOK UD TIL FOLK, HVILKET ER FOR DÅRLIGT. OPLYSNING TIL BØRN I SKOLERNE, ER GODT IDET DE IGEN PÅVIRKER FORÆLDRENE MED DERES VIDEN. - KAMPAGNE IKKE SÆRLIG VELLYKKET, IKKE SET NOK TIL REKLAMEN - KAMPAGNER KUNNE GØRES BEDRE. DE NUVÆRENDE VIRKER FOR DÅRLIGT - KAMPAGNER VIRKER OVERHOVEDET IKKE. FART DRÆBER. POLITIETS ØGEDE KONTROLLER ER BARE FINT. ODENSE - MIDDELFART ER EN MEGET FARLIG STRÆKNING Kampagner generelt: - DET ER GODT MAN LAVER KAMPAGNER MED VOLDSOMME BILLEDER. FOLK TRÆNGER TIL NOGLE CHOK - "BILLEDER MED BØRN" "PAS PÅ MIN FAR" ER GODE, FLERE AF DEM - DER SKAL GØRES EN INDSATS OVER FOR UNGE MÆND DER KØRER FOR STÆRKT. MERE BELYSNING PÅ VEJENE. - DET SKAL GØRES SYNLIGT AT DET ER MENNESKELIV DER ER I FARE VED FOR HØJ HASTIGHED - HAR HØRT AT DER HAR VÆRET SAT ENGLE OP NOGEN STEDER - DET SYNES HUN SKAL SÆTTES OP FLERE STEDER I LANDET. HUN MENER AT DE ER EFFEKTIVE Hastighedskontrol og bøder: - DER SKAL VÆRE MERE FARTKONTROL UDE I DE UDSATTE OMRÅDER. F.EKS. SKOLEOMRÅDER OSV. - DER SKULLE VÆRE MERE POLITI OG STØRRE STRAFFE - FARTKONTROL ER EN PENGEMASKINE, FOR STORE STRAFFE IFHT ANDEN LOVGIVNING - FARTKONTROL PÅ SNEDIGE STEDER ER SMÅLIGT, UNGE MENNSKER KØRER UANSVARLIGT - DEM SKULLE MAN SÆTTE IND OVER FOR - FARTKONTROLLER PÅ DE FORKERTE STEDER OG TIDSPUNKTER -KAN VIRKE SOM OM DER BARE SKAL PENGE I STATSKASSEN - FARTKONTROLLER SKER PÅ ET FORKERT TIDSPUNKT. BURDE VÆRE NÅR FOLK KØRER TIL OG FRA ARBEJDE. FOR 5-6 ÅR SIDEN VAR KONTROLLEN BEDRE Side 38

39 Politi: - POLITIET GØR IKKE NOK - POLITIET SES FOR LIDT PÅ GADEN - POLITIET SKAL VÆRE MERE SYNLIGE - POLITIET SKAL VÆRE MERE SYNLIGE PÅ MOTORVEJEN - POLITIET STÅR GENERELT DE SAMME STEDER, DE STÅR OFTE PÅ DE FORKERTE STEDER Side 39

40 10. Ledelsesresumé Analysens formål har været at klarlægge effekten af den landsdækkende hastighedskampagne, som Rådet for Større Færdselssikkerhed og De Lokale Færdselssikkerhedsudvalg gennemførte i efteråret (29. september -10. oktober) Hastighedskampagnens budskab var: Fart gør ondt værre. Effekten er blevet belyst gennem klarlægning af følgende: Bilisternes kendskab og holdning til den aktuelle kampagne Har kampagnen eller fart og hastighed i trafikken generelt, været samtaleemne for bilisterne i ugerne omkring og efter kampagnen Har kampagnen påvirket bilisternes kørsel mht. hastighed Har bilisterne bemærket politikontrol af hastighed de seneste måneder Bilisternes opfattelse af omfanget af politiets fartkontroller de sidste 2 år Analysen er gennemført ved telefoninterviews i uge 49 og 50, Stikprøven består af 1006 respondenter, i alderen 18 år - 60 år, som kører bil dagligt (4-7 gange om ugen). Analysens hovedresultater: Kendskab til kampagnens tv-spots: Tv-spot 1: Sammenstødet er bemærket af 29% af respondenterne i stikprøven. Markant flest, 52%, har set tv-spot 1: Sammenstødet flere gange. Desuden er der markant flere, der har set tv-spottet et par gange, 38%, end der kun har set tv-spottet en enkelt gang, 9%. Tv-spot 2: Cyklisten er bemærket af 24% af respondenterne i stikprøven. Der er ikke markant forskel i andelen, der har set tv-spot 2: Cyklisten flere gange, 46%, og et par gange, 39%, mens markant færre kun har set tv-spottet en enkelt gang, 13%. En sammenholdning af kendskabet til de to tv-spots viser, at i alt 37% af respondenterne samlet set har bemærket hastighedskampagnens tv-spots Heraf har 15% bemærket begge tv-spots, 14% har kun bemærket tv-spot 1: Sammenstødet, og 8% har kun bemærket tv-spot 2: Cyklisten. Kendskab til kampagnens vejplakater: Vejplakater er bemærket af 78% af respondenterne i stikprøven Fordelt på 65%, der har bemærket begge vejplakater, og 13% har bemærket én af vejplakaterne. Markant flest, 82%, har set vejplakater flere gange. Desuden har markant flere set vejplakater et par gange, 15%, end kun en enkelt gang, 1%. Kendskab til kampagnens vejplakater vs. tv-spots: En sammenholdning af kendskabet til vejplakater og tv-spots viser, at 85% af respondenterne har bemærket hastighedskampagnen - enten i form af tv-spots, vejplakater eller begge dele. Side 40

41 I gruppen af respondenter, der har bemærket kampagnen, har 8% kun bemærket tv-spots, 56% har kun bemærket vejplakater, mens 36% både har bemærket vejplakater og tv-spots. Vurdering af kampagnen: 52% af respondenterne giver hastighedskampagnen vurderingen god eller meget god. 32% vurderer, at kampagnen hverken er god eller dårlig, og 11% vurderer, at kampagnen er enten dårlig eller meget dårlig. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere kampagnen samlet set ud fra deres kendskab til tv-spots og vejplakater, og resultatet tager ikke højde for, hvordan respondenterne i vurderingen vægter eksempelvis kampagnens effekt versus formål eller kreativ udformning. Opfattelse af kampagnens hovedbudskab: De tre hovedbudskaber, Ta toppen af farten, Slå farten ned og Fart gør ondt værre, er hver opfattet af hhv. 6%, 13% og 10% af respondenterne. Der er dermed markant flere, der nævner Slå farten ned og Fart gør ondt værre, end der nævner Ta toppen af farten. 33% af respondenterne giver andre svar end de ordrette hovedbudskaber dog er svarene i de fleste tilfælde blot anderledes formulerede budskaber om nedsættelse af farten. 40% af respondenterne har bemærket kampagnen, uden at de tør give et bud på kampagnens hovedbudskab. Kendskab til Cd-rom: Tilbudet om at prøve en fartsimulator og fartquiz på pc er kun bemærket af 2% af respondenterne i stikprøven. I faktiske tal har 23 af stikprøvens 1006 respondenter bemærket tilbudet Heraf har kun 1 respondent benyttet sig af tilbudet og prøvet fartsimulatoren og fartquizzen. Kendskab til medieomtale: 58% af respondenterne i stikprøven har læst om, hørt om eller set omtale af emnet fart/hastighed i medierne i løbet af de seneste måneder. I gruppen af respondenter, der har bemærket medieomtale, er landsdækkende tv-kanaler det medie, hvor absolut flest respondenter har set og hørt om emnet fart/hastighed, 67%. Herefter følger landsdækkende aviser, 36%, og regionale/lokale aviser, 15%. Set i forhold til hele stikprøven, ser hyppigheden for de tre mest bemærkede medier således ud: Landsdækkende tv-kanaler, 39%, landsdækkende aviser, 21% og Regionale/lokale aviser, 9%. Kampagnen/fart som samtaleemne: 46% af respondenterne i stikprøven har talt med andre om den aktuelle hastighedskampagne, eller om fart og hastighed i trafikken generelt. I gruppen af respondenter, der har talt med andre om den aktuelle hastighedskampagne, eller om fart og hastighed i trafikken generelt, er Kolleger den persongruppe, som absolut flest respondenter har talt med, 59%. De næst hyppigste personer, respondenterne har talt med, er ægtefællen, samleveren eller kæresten, 34% og venner/bekendte, 31%. Set i forhold til hele stikprøven, ser hyppigheden for, hvem respondenterne har talt med, således ud: Kolleger, 27%, Ægtefælle, samlever, kæreste, 16%, Venner/bekendte, 14%. Den høje samtalefrekvens om kampagnen og fart og hastighed i trafikken generelt blandt især kolleger, kunne tale for at målrette fartkampagner mod arbejdspladser Side 41

42 I gruppen af respondenter, der har talt med andre om den aktuelle hastighedskampagne, eller om fart og hastighed i trafikken generelt, er det hyppigste samtaleemne det er farligt at køre for stærk, 42%. Hastighedsgrænserne generelt, 27%, trafikulykker er uhyggelige, forfærdelige eller tragiske, 25%, og fartkontroller, 23%, nævnes af næst flest respondenter (forskellen mellem 27%, 25% og 23% er ikke signifikant). Set i forhold til hele stikprøven ser hyppigheden for de mest omtalte emner, således ud: det er farligt at køre for stærkt, 19%, hastighedsgrænserne generelt, 12%, trafikulykker er uhyggelige/forfærdelige eller tragiske, 11% og fartkontroller, 10%. Kampagnens effekt på hastigheden: 22% af respondenterne er ifølge egne udsagn blevet påvirket af den aktuelle kampagne, og har ændret adfærd i trafikken: 19% kører lidt langsommere nu, mens 3% kører meget langsommere. 48% af respondenterne kører som de plejer (dvs. måske til tider ulovligt), mens 26% mener, at de i forvejen altid kører lovligt. 2% af respondenterne kører langsommere på grund af tidligere kampagner mens 1% mener, at den aktuelle hastighedskampagne har fået dem til at køre hurtigere. Politikontrol af hastighed: 50% af respondenterne i stikprøven har ikke bemærket politikontrol af hastighed de seneste måneder. Markant flest respondenter har bemærket politikontrol af hastighed i trafikken, 39%. Har hørt kontrollen omtalt, 9%, nævnes af flere end bemærket i medierne, 5%, der nævnes af flere end, er selv blevet stoppet af politiet, 3%. 62% af respondenterne i stikprøven vurderer, at omfanget af politiets hastighedskontroller er steget de sidste to år heraf vurderer signifikant flest, 34%, at der er lidt mere kontrol nu, mens 28% vurderer at der er meget mere kontrol. Der er dermed samlet set markant flere respondenter, der mener at omfanget politiets hastighedskontroller er steget, end respondenter, der mener, det er uændret - 27%. Desuden er der markant flere respondenter, der mener, at omfanget politiets hastighedskontroller er uændret, end respondenter der mener, det er faldet i alt 6%. Set i forhold til kampagnekendskabet viser analysen: Der er markant flere i gruppen, der har bemærket vejplakater, der mener at der er mere kontrol nu, 64%, end i gruppen, der ikke har bemærket vejplakater, 54%. Tilsvarende er der markant flere i gruppen, der har bemærket medieomtale af fart/hastighed, der mener at der er mere kontrol nu, 66%, end i gruppen, der ikke har bemærket medieomtale, 55%. Der synes dermed at være en sammenhæng mellem kampagnekendskab og vurderingen af omfanget at hastighedskontroller. Side 42