UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF

Transkript

1 UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning BAGGRUNDSNOTAT 1. februar 13 STS/IF

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 Uheldsanalyse Datagrundlag Årsag til uheld Uheldsudvikling i Køge Kommune og på landsplan Uheldsudvikling Trafikantgrupper Cyklister Knallertkørere Motorførere Alder og køn....1 Unge 18- år... 6 Vejudformning Rødkørsel Hastighed Bløde trafikanter Stiudformning Uheldssituationer Eneuheld Sele og hjelm Dag og Tid Belysning og vejrforhold Spritkørsel Uheldslokaliteter Uheldsbelastede kryds og strækninger Opsummering Hovedkonklusioner... Side

3 1 Indledning Køge Kommune besluttede i 1 at opdatere kommunens trafik- og miljøplan. Denne tekniske rapport er et resultat af denne beslutning. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Køge Kommune, Via Trafik og Tetraplan. Den tekniske rapport er et dokument, som Køge Kommune kan anvende i det daglige arbejde med trafiksikkerhed og tryghed. Rapporten kan benyttes som opslagsværk for trafiksikkerhedsmedarbejdere og vejlede dem i deres daglige trafiksikkerhedsarbejde. Uheldsanalyse.1 Datagrundlag Køge Kommune er vejmyndighed for det kommunale vejnet, mens staten (Vejdirektoratet) er vejmyndighed for de statslige veje, der går gennem kommunen. Køge Kommune kan således primært gøre noget ved de uheld, der sker på det kommunale vejnet. I uheldsanalysen er der derfor fokuseret på uheld, der er registreret på det kommunale vejnet, for at kunne nedbringe risikoen for at lignende uheld sker. Afsnit. omfatter den generelle udvikling for uheldene i Køge Kommune, på både stats og kommuneveje. I afsnittet beskrives udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger. Afsnit 3-1 er den dybdegående uheldsanalyse, hvor uheldsdata analyseres nærmere for at afdække mulige årsager til, at uheldene sker. Afsnit 1 omfatter udpegning af uheldsbelastede lokaliteter. Uheldsanalysen er baseret på uheld registreret af politiet. Reelt forekommer der flere uheld, end politiet registrerer, idet især uheld uden betydelig personskade kun registreres i begrænset omfang af politiet. Det vurderes, at politiet registrerer alle dødsulykker, ca. 6-9 % af uheld med alvorligt tilskadekomne og generelt ca. 1- % af alle personskadeuheld 1. Især solouheld og uheld med cyklister bliver i mindre grad registreret af politiet. I analysen er anvendt følgende definitioner for tilskadekomne: : Uheld hvor der er en eller flere personer, der er tilskadekomne (dræbt, alvorligt tilskadekomne eller lettere tilskadekomne). I forbindelse med politiets registreringer af tilskadekomst er definitionen, at der skal være tale om en skade, der kræver egentlig lægelig behandling. Det betyder at, mindre hudafskrabninger og lettere forstuvninger normalt ikke regnes som tilskadekomst i politiets registreringer. I et personskadeuheld, kan der forekomme flere personskader. Antallet af personskader angiver, hvormange personer der er involveret i det enkelte personskadeuheld. 1 Kilde: Danmarks Statistisk - "Mørketal for færdselsuheld på vej". Side 3

4 : Uheld hvor der ikke sker personskade, og hvor uheldets skadeomfang overstiger. kr. Ekstra uheld: Uheld hvor der ikke sker personskade, og hvor uheldets omfang ikke overstiger. kr. Dræbt: Person, der som følge af et trafikuheld mister livet inden for 3 dage efter uheldet. Alvorligt tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig knoglebrud, læsion eller hjernerystelse. Lettere tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig anden skade, der kræver lægelig behandling. Ekstrauheld er som udgangspunkt ikke medtaget i analysen. Ekstrauheld er uheld med kun ubetydelig materiel skade og ingen grove overtrædelser af færdselsloven, hvor politiet ikke har optaget en egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. Side

5 3 Årsag til uheld I Køge Kommune er der på kommunevejene i perioden 7-11 registreret: 18 personskadeuheld 313 materielskadeuheld I de følgende afsnit analyseres uheldsdataene for disse uheld for at afdække mulige årsager til, at uheldene sker. På baggrund af analysen udpeges en række indsatsområder, som kan medvirke til at reducere antallet af uheld i Køge Kommune. Indsatsområderne kan både handle om fysiske tiltag og holdningsbearbejdning. Holdningsbearbejdende tiltag er en væsentlig del af trafiksikkerhedsarbejdet, da den menneskelige faktor er medvirkende til størstedelen af de uheld, der sker i Danmark. I knapt 9 % af alle uheld er den menneskelige faktor en medvirkende årsag til uheldet. Figur 1 illustrerer, hvordan de afgørende faktorer kan være et samspil mellem trafikanten, vejen og omgivelserne samt køretøjet. Trafikant samlet [91, %] 68,1 % 19, % 3, %,8 % Vej og omgivelser [6,3 %],9 %, %,1 % Køretøj samlet [6,7 %] Figur 1:Afgørende faktorer i et trafikuheld, og samspillet mellem dem. Side

6 3.1 Uheldsudvikling i Køge Kommune og på landsplan Politiet har i perioden 7-11 registreret 167 uheld i alt på de statslige og kommunale veje i Køge Kommune. Heraf er der registreret 6 personskadeuheld, 63 materielskadeuheld samt 7 ekstrauheld (se tabel 1). I dette afsnit, er uheldene taget med fra og 6, for at udvide uheldsbilledet således, at der er et overlap med den forrige trafik- og miljøplan fra 7. Tallene indgår således i statistikkerne, men der vil efterfølgende være fokus på perioden fra Ekstrauheld Uheld i alt Tabel 1: Fordeling af uheldsart på kommune og statsveje i perioden -11 Udviklingen i trafikuheldene er vist på figur. I 6 sker der flest uheld i alt 9 tilfælde. Derefter knækker kurven og der sker færre uheld med færrest uheld i 1 med 18 tilfælde. Fra 7-11 falder uheldene (person- og materielskadeuheld) med %. I 7 udgør personskadeuheldene 36 % af uheldene. I 11 er andelen faldet til 3 % Uheld i alt Figur : Udviklingen af trafikuheld i Køge Kommune i perioden -11. Ekstrauheld er ikke medregnet (Kommune- og statsveje). I perioden fra 7-11 falder antallet af materielskadeuheld med 7,6 % mens personskadeuheldene falder med knapt 1 %. Side 6

7 På figur 3 ses det samlede antal uheld registreret på kommune og statsvejene inkl. ekstrauheld. Når ekstrauheldene tælles med, er der samlet set ikke sket et fald de seneste år. Dette kan skyldes måden hvorpå ekstrauheldene bliver registeret af politiet, og at flere uheld er blevet registreret som ekstrauheld i stedet for materiel- eller personskadeuheld. Hvis der ses bort fra ekstrauheldene, er der sket 9 uheld i 11 og 9 uheld i 1, og uheldstallet ligger derved stabilt de sidste to år Ekstrauheld Figur 3: Udviklingen af uheld i Køge Kommune i perioden -11 på kommune og statsveje. I perioden fra 7-11 er der 196 personskader, fordelt på dræbte, 18 alvorlige tilskadekomne og 6 let tilskadekomne, se tabel. I gennemsnit bliver der i perioden dræbt,8 personer om året i trafikken, svarende til 1 % af det samlede antal tilskadekomne. I den foregående periode fra 1-6 (tabel 3) er der i gennemsnit 6,8 trafikdrab pr. år. Der er sket et fald på ca. 9 % i antallet af dræbte fra perioden 1-6 til Det samlede antal personskader er faldet med ca. 1 %. Dræbt Alv. Tilskadekomne Let. Tilskadekomne Personskader i alt Tabel : Fordeling af tilskadekomne på kommune- og statsveje i 7-11 Dræbt Alv. Tilskadekomne Let. Tilskadekomne Personskader i alt Tabel 3:Fordelingen af tilskadekomne på kommune og statsveje 1-6 Side 7

8 Dræbte Let. Tilskadekomne Alvor. Tilskadekomne (målsætning) Alvor. Tilskadekomne Dræbte (målsætning) Let. Tilskadekomne (målsætning) Figur : Udvikling i antal tilskadekomne (på kommune og statsvejene) i Køge, i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætninger for 1 (Nationale Handlingsplan 7, Færdselssikkerhedskommissionen). Udviklingen af tilskadekomne i Køge Kommune på kommune og statsvejnettet i perioden fra -11 ses på figur. Der er et klart fald i antallet af alvorligt tilskadekomne gennem hele perioden. Antallet af alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne, opnår Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om en % reduktion af tallene fra i 1. Antallet af dræbte er uændret isoleret set på og 11, men fra 8 til 11 er der en lille stigning med flest dræbte i 9 (8 i alt). Dette skyldes, enkelte uheld med flere dræbte pr. uheld. Sammenlignet med landsgennemsnittet (figur ), er faldet i antallet af alvorligt tilskadekomne i Køge faldet med % fra til 11, hvor antallet på landsplan falder med 3,8 %. Antallet af dræbte på landsplan falder 33 %, hvor antallet i Køge Kommune er uændret. Antallet af lettere tilskadekomne falder på landsplan med 6,8 % og i Køge er antallet faldet med 66,6 %. Side 8

9 Dræbt Let. Tilskadekommen Alvor. Tilskadekommen Personskader i alt Figur : Udvikling i antal tilskadekomne opgjort på landsbasis -11 (Årsrapport dødsulykker 11 s. 1, Vejdirektoratet) 3. Uheldsudvikling 7-11 I perioden 7-11 er der i alt registreret 167 uheld på alle vejene, heraf 7 uheld på kommuneveje i Køge Kommune. Tabel viser et nærmere overblik over de politiregistrerede uheld på kommunevejene i perioden År Total antal uheld Ekstra uheld Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne I alt: Tabel : Uheldsudviklingen på kommunevejene i Køge Tallene fra 1 er foreløbige. Figur 6 viser udviklingen i uheld fordelt på personskade, materielskade og ekstrauheld i perioden Det ses, at antallet af uheld er faldet siden 9. Siden 7 er personskadeuheldene faldet med 6 % og materielskadeuheldene er stort set uændret. For personskadeuheldene ligger 7 højest med 36 uheld, og lavest i 11 med 16 uheld. 8 er det højeste antal materielskadeuheld med 79 tilfælde, og 7 er det laveste med tilfælde. Side 9

10 Person-skadeuheld Materiel-skadeuheld Ekstra uheld Figur 6:Uhedsudviklingen på kommunevejene i Køge 7-1, tallene fra 1 er foreløbige. I henhold til Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 7 anbefales en målsætning om på landsplan at reducere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med % frem mod 1 med udgangspunkt i tallene for. Køge Kommune opnår Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om en % reduktion af antal tilskadekomne siden. Målet er, at reducere antallet af personskader fra personskader i til personskader i 1. Allerede fra 1 ligger antallet af personskader under målsætningen. Hvis tendensen fortsætter i 1, når kommunen kommissionens målsætning om at nedbringe antallet af personskader med % (dvs. personskader) Let. tilskadekomne Alv.tilskadekomne Dræbte Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Figur 7: Udviklingen af tilskadekomne i perioden 7-1 på kommunevejene i Køge i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. Kommissionens målsætning om en % reduktion tager udgangspunkt i tallene fra. I alt er der 161 tilskadekomne i perioden. Tallene fra 1 er foreløbige. Side 1

11 Figur 8:Lokaliteter for dødsuheld i Køge Kommune, på kommunevejnettet. Der er i alt dræbte i 1 uheld fra Side 11

12 Trafikantgrupper I det følgende afsnit beskrives, hvordan uheldene fordeler sig på de forskellige trafikantgrupper. Herved ses det hvilke grupper der er mere udsatte end andre, og hvilke grupper der oftest har været involveret i uheld. 1% 9% 9% 8% 8% 7% 73% 6% % % 3% % 1% % 9% % % % % % 13% 11% 1% % 11% % 18% % 1% 16% 1% 1% 1% % 3% % % % Uheld Figur 9: Procentdel af de enkelte trafikantgrupper, der er involveret i henholdsvis personskadeuheld, materielskadeuheld og alle uheld. Eksempelvis i 8 % af alle uheld er der mindst 1 personbil involveret. 9% 1% Personbil 17% 1% Varebil/Lastbil Bus MC og knallert Knallert Cykel 16% Fodgænger 1% % 6% Andet Figur 1: Tilskadekomne fordelt på deres transportmiddel. I alt 18 tilskadekomne. Side 1

13 1% 9% 8% 7% 6% % % % 33% 6% 7% 37% 9% % % 3% % 1% 76% 78% 6% 67% 3% 3% 63% 1% % Ikke tilskadekomne Tilskadekomne Figur 11: Antal personer involveret i uheld fordelt på transportmiddel og tilskadekomst. Figuren viser, at såfremt uheldet sker, er der større risiko for at eksempelvis en MC knallert (6 %) kommer til skade end en bilist ( %)..1 Cyklister Figur 1: Cyklistuheld i perioden Cyklistuheld er uheld, hvor der er mindst 1 cyklist involveret. Der er i alt registeret 69 cyklistuheld. Side 13

14 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 13: Udvikling af antallet af tilskadekomne cyklister. Der er i alt registeret tilskadekomne cyklister i perioden. I forhold til Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, sker 6 % af alle cyklistuheld i kryds på landsplan. I Køge er der sket 9 krydsuheld med cyklister, svarende til % og ligger derved under landsplansgennemsnittet. På landsplan dør halvdelen af de dræbte cyklister af hovedskader. Halvdelen af dem skønnes at kunne have reddet livet, hvis de brugte cykelhjelm. 6 % af de tilskadekomne cyklister har slået hovedet, når de kommer ind på skadestuen. % af dem får varige mén. I Køge kommune er der 16 ud af de tilskadekomne som ikke brugte cyklehjelm Figur 1: De syv hyppigste uheldssituationer for cyklistuheld (se tabel ). Side 1

15 Uheldssituation Beskrivelse Uheldsdiagram 31 Højresving ind foran medkørende 1 Venstresving ind foran modkørende 1 Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element fra højre Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element fra venstre 61 Højresving ud foran medkørende krydsende veje 6 Højresving ud foran "modkørende" - krydsende veje. 66 Venstresving ud foran modkørende - krydsende veje Tabel : Uheldsdiagrammer over de syv hyppigste uheldssituationer med cyklister og knallerter. Side 1

16 Mænd Kvinder Figur 1: Antal cyklister involveret i uheld opdelt på køn og aldersgruppe. Der er i alt 71 cyklister involveret i uheld.,, 1, 1, 1, 1,1,, 1,7 1,1,,,7 1, 1, 1,,1, Mænd Kvinder Gns. Mænd (1,) Gns. Kvinder (1,1) Figur 16: Antal cyklister involveret i uheld opdelt på køn og aldersgruppe pr. 1. personer i de respektive aldersgrupper. I gennemsnit er der henholdsvis 1, mandlige cyklister og 1,1 kvindelige cyklister involveret i uheld pr. 1. indbyggere i Køge kommune. Side 16

17 . Knallertkørere Figur 17: Knallertuheld i perioden Knallert uheld er uheld, hvor der er mindst 1 knallertkører involveret. Der er i alt registeret knallertuheld i perioden Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 18: Udviklingen af antallet af tilskadekomne knallertkørere. Der er i alt registreret 3 tilskadekomne knallertkørere i perioden. Side 17

18 Figur 19: De syv hyppigste uheldssituationer for knallertuheld (se tabel ) Mænd Kvinder Figur : Antal knallertkørere involveret i uheld opdelt på køn og aldersgruppe. Der er i alt knallertkørere involveret i uheld. Side 18

19 3, 3,,, 1, 1,,, 3,,6,6 1, 1,,1,9,1, ,6,3 Mænd Kvinder Gns. Mænd (1,6) Gns. Kvinder (,3) Figur 1: Antal knallertkørere involveret i uheld opdelt på køn og aldersgruppe pr. 1. personer i de respektive aldersgrupper. I gennemsnit er der henholdsvis 1,6 mandlige knallertkørere og,3 kvindelige knallertkørere involveret i uheld pr. 1. indbyggere i Køge Kommune..3 Motorførere Mænd Kvinder Figur : Antal motorførere involveret i uheld opdelt på køn og aldersgruppe. Der er i alt 18 motorførere involveret i uheld. Motorførere er personer, der har ført et motorkøretøj (ikke knallert). Side 19

20 , 3, 3,,, 1, 1,,, 11,6 1,, 33,8 11,6 17, 11, 1,1 7,8 7,6 3, , Mænd Kvinder Gns. Mænd (11,6) Gns. Kvinder (6,) Figur 3: Antal motorførere involveret i uheld opdelt på køn og aldersgruppe pr. 1. personer i de respektive aldersgrupper. I gennemsnit er der henholdsvis 11,6 mandlige motorførere og 6, kvindelige motorførere involveret i uheld pr. 1. indbyggere i Køge Kommune. Alder og køn Der er generelt flere mænd end kvinder som er involveret i trafikuheld. Der er i alt 93 personer involveret i uheldene 3 er mænd, svarende til 6 %. Der er i alt 18 tilskadekomne i 18 personskadeuheld. Det betyder, at der i gennemsnit er 1,1 person der kommer til skade for hvert personskadeuheld der sker i Køge Kommune. Figur viser fordelingen af mænd og kvinder, der har været involveret i et færdselsuheld fordelt på aldersgrupper. Der er flest tilskadekomne i gruppen med - årige, i alt 73 personer. Heriblandt er der 87 personskadeuheld fordelt på 63 mænd og kvinder. Aldersgruppen udgør den største del af befolkningen i Køge Kommunen. Side

21 Mand Kvinde Figur :Fordeling af mænd og kvinder der har været involveret i et færdselsuheld fra Der er i alt registreret 93 personer, 3 mænd, kvinder og 176 ukendte. Herunder viser figur fordelingen af antal personer involveret i personskadeuheld pr. 1. indbyggere. Gruppen af unge mennesker i alderen 18- år er oftere involveret i personskadeuheld end de andre aldersgrupper i forhold til aldersgruppens repræsentation i kommunen. Særligt unge mænd i alderen 18- år er overpræsenteret i forhold til antallet af indbyggere fordelingen.,,, 3, 3,,, 1, 1,,,, 6,6,9 6, 19, 1,1 1,9 1, 1,9, Mænd Kvinder Gns. Mænd (19,) Gns. Kvinder (8,7) Figur : Antal uheld opdelt på køn og aldersgruppe pr. 1 personer i de respektive aldersgrupper. I gennemsnit er der henholdsvis 19, mænd og 8,7 kvinder involveret i uheld pr. 1 indbyggere i Køge Kommune. Side 1

22 Unge mænd i alderen 18- år er involveret i 9 ud af kommunens 1 uheld. Her er mænd i denne aldersgruppe involveret i personskadeuheld. Der har i gennemsnit været mindst én mand involveret i hvert eneste uheld i aldersgruppen 18- år..1 Unge 18- år I dette afsnit ses nærmere på unge i alderen mellem 18 og år, da denne gruppe oftere er involveret i trafikuheld, ift. gruppens størrelse i befolkningen. I figur 6 ses fordelingen af uheld, hvor en eller flere unge har været involveret. 7 ud af de i alt 18 personer der har været involveret er blevet dræbt i perioden ( i 9 og 3 i 11, uheld i alt). Fem af de omkomne var unge mænd. I 3 af de 3 personskadeuheld er det en ung mand, der er fører af køretøjet (bilen, knallerten eller cyklen). Derudover er 13 alvorligt tilskadekomne, 9 lettere tilskadekomne og 99 pådrog sig ingen skade. Antallet af uheld hvor unge er involverede er faldet de sidste par år Figur 6: Uheld hvor mindst én person mellem 18 - år er involveret. Der er i alt registreret 113 uheld, 3 af dem er personskadeuheld. Side

23 Når de unge kommer til skade i trafikken, så er det oftest i bil (se figur 7). Personbilen er også det hyppigst valgte transportmiddel blandt de unge. I 89 uheld ud af 113 uheld er den ene part en bil og sidder der mindst én ung i. 3% 1% 7% % 8% 79% Bil Varebil/lastbil Motorcykel/kn Motor < kg Knallert Cykel/fodgænger Figur 7: Benyttet transportmiddel af den unge trafikant, der er involveret i et uheld. 6 Vejudformning I Køge Kommune sker 9 % af uheldene på lige vej, mens 1 % sker i T- kryds og F-kryds. Figur 8 viser, at der er registreret flest uheld på henholdsvis "lige vej" og i "F-kryds" og T-kryds. Den vejudformning, hvor der i perioden 7-11 er registreret flest personskadeuheld, er "lige vej". Der er i alt sket 6 personskadeuheld i F- og T-kryds. De mange strækningsuheld kan skyldes, at der er et stort opland i kommunen samt, at der bliver kørt med for høj hastighed. Side 3

24 1% 9% 8% 7% 6% % % 3% % 1% % 81% 19% 71% 9% % 7% 76% % % % 6% 6% 7% 36% 3% 3% 7% 71% % 9% 1% Figur 8: Uheld fordelt på vejudformning. Tallene i parentes angiver det samlede antal uheld inden for hver vejkategori. Der skal bemærkes, at der ikke er taget højde for trafikmængder, længder af strækninger eller antal af kryds generelt. Ud af uheldsdata, kan det kan derfor ikke konkluderes, at en vejudformning er mere eller mindre trafiksikker end en anden. 6.1 Rødkørsel Der er i alt 36 trafikanter, der er kørt over for rødt i perioden fra 7-11, og der er i alt sket personskadeuheld i den periode (se figur 9) Figur 9: Uheldsudvikling af rødkørsler i Køge Kommune Side

25 6. Hastighed Erfaringer viser, at bilernes hastighed er blandt de væsentligste årsager til uheld. Hastigheden har stor betydning for antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jo større hastigheden er, jo større er risikoen for at være involveret i et trafikuheld, og desto alvorligere er konsekvensen. Politiets uheldsregistreringer indeholder en skønnet hastighed for de involverede elementer. Hastigheden afhænger imidlertid af vidners vurdering og forklaring, og således er der en del usikkerhed forbundet med værdierne. Der er derfor ikke gennemført en nærmere analyse af hastighed, da det er vurderet, at politiets skønnede hastigheder ikke nødvendigvis er retvisende. I Køge Kommune er der dog flere ting, der indikerer, at hastigheden er en væsentlig årsag til uheldene. Blandt andet er antallet af eneuheld, uheld mellem trafikanter der sker på lige vej og uheld i kurver typiske indikatorer på for høj hastighed. 6.3 Bløde trafikanter Figur 3 viser udviklingen af uheld hvor fodgængere har været involveret. I 1 og 11 er antallet af personskader faldet betydeligt, mens antallet af materielskadeuheld er steget Figur 3: Uheld hvor fodgængere, cykler eller knallerter er involveret. Figur 31 viser, hvor fodgængerne oftest er involveret i et uheld. I 8 tilfælde er der sket uheld med fodgængere i fodgængerfelt, hvor der naturligt også er en højere koncentration af krydsende fodgængere. Side

26 Figur 31: Uheld med fodgængere fordelt på udformning af fodgængerfaciliteter. Der er i alt 13 personskadeuheld med fodgængere. Bløde trafikanter er i perioden sammenlagt involveret i 136 uheld hvoraf 8 er personskadeuheld. 6. Stiudformning Der er i alt registreret personskadeuheld, hvor cykler og eller knallerter har været involveret. Der er flest uheld på enkeltrettet sti, men det er også typisk den stitype der er flest kilometer af i kommunen. Der sker flest uheld på enketrettet sti, da det er den stiform der findes mest af i Køge by, hvor koncentrationen af cyklister er størst. Der sker næst flest uheld på steder uden sti. Side 6

27 Dobbeltrettet sti Enkeltrettet sti Kant/cykelbane Intet anlæg Figur 3: Uheld, hvor der har været en cykel eller knallert involveret, fordelt på udformningen af sti faciliteter. Figur 33 viser, hvordan uheld med cykler og knallerter fordeler sig i kryds. Ud af de i alt 188 krydsuheld er cykler eller knallerter involveret i 13 uheld. I 8 ud af de 13 uheld med cyklister eller knallerter er uheldet sket i et firbenet kryds. I fire ud af 8 tilfælde er der tale om rødkørsel. 7 6 Personskade Sti i kryds Felt i kryds Intet i kryds Personskade Materielskade Figur 33: Uheld hvor cyklister eller knallertkører er involveret, fordelt på udformning i kryds. Side 7

28 7 Uheldssituationer Alle registrerede uheld bliver karakteriseret efter typebestemte uheldssituationer med et tilhørende nummer. Eksempelvis hører uheld, der er kendt som højresvingsuheld, til i gruppen Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning og har nummeret 31. Uheldssituationerne er opdelt i hovedgrupper: - Eneuheld 1 - Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs - Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs 3 - Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning - Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning - Krydsende køretøjer uden svingning 6 - Kørende på krydsende veje med svingning 7 - Påkørsel af parkeret køretøj 8 - Fodgængeruheld 9 - Uheld med dyr, genstande mv. Opgjort på uheldssituationer i hovedgrupper er det gruppen med eneuheld (), der er højst repræsenteret i Køge Kommune, se figur højresving ind foran medkørende Figur 3: Uheld fordelt på hovedsituation. Figur 3 viser, at personskadeuheld for fodgængere udgør en større andel end i de andre trafikantgrupper (13 ud af ). Det betyder, at uheld med bløde trafikanter oftere resulterer i personskader end uheld, hvor der kun er motorkøretøjer involveret. Side 8

29 De ti hyppigste uheldssituationer er vist på figur 3 og vist som uheldsdiagrammer i tabel 6. Den mest typiske uheldssituation er Venstresving ind foran modkørende, som udgør 11 % af alle uheld på kommunevejene. De ti hyppigste situationer udgør 7 uheld ud af i alt 1 uheld Figur 3: De 1 hyppigste uheldssituationer Uheldssituation Beskrivelse Uheldsdiagram 11 Eneuheld på lige vej-/i kryds ved ligeudkørsel, til højre 1 Eneuheld på lige vej/i kryds ved ligeud kørsel, til venstre 1 Eneuheld i eller efter højresvingende kurve, til venstre 1 Påkørsel bagfra mellem Ligeudkørende - samme retning 31 Højresving ind foran medkørende 1 Venstresving ind foran modkørende Side 9

30 1 Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element fra højre Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element fra venstre 61 Højresving ud foran medkørende krydsende veje 66 Venstresving ud foran modkørende - krydsende veje Tabel 6:Uheldsdiagrammer over de ti hyppigste uheldssituationer. 7.1 Eneuheld I alt er 11 ud af de i alt 1 uheld er registreret som eneuheld. Ud af de 11 eneuheld, er 31 personskadeuheld, hvori der var 1 dræbte, alvorligt tilskadekomne og 11 lettere tilskadekomne. Alle er dræbt ved påkørsel af en fast genstand. I to tilfælde har føreren været alkoholpåvirket. Figur 36 viser at langt størstedelen af eneuheldene sker i personbil Personbil MC og Kn Knallert Varebil Lastbil Andet Figur 36: Eneuheld fordelt på elementart. Side 3

31 Der er registreret 6 eneuheld i landzone og 37 eneuheld i byzone. Andelen af eneuheld, der ender som personskadeuheld, er dog større i landzone end i byzone, se figur 37. Ligeledes er der registreret flere døde og alvorlige tilskadekomne i de eneuheld, der sker i landzone, end i de eneuheld, der sker i byzone, se figur 38. Det indikerer, at eneuheld ofte er mere alvorlige, når de sker i landzone, end hvis de sker i byzone. Dette kan skyldes at mange kører med for høj hastighed og rammer faste genstande langs vejen Byzone Landzone Figur 37: Eneuheld fordelt på by- og landzone Byzone Landzone Dræbte Alv. Tilskadekomne Let. tilskadekomne Figur 38: Personskader ved eneuheld fordelt på by- og landzone I 7 % af de 11 eneuheld er der påkørt en fast genstand. Ud af de 7 % der har påkørt en fast genstand, er der sket personskadeuheld. Side 31

32 Der kan således være et behov for at sætte fokus på sikring eller fjernelse af faste genstande i trafiksikkerhedsarbejdet Vejtræ Andre træer Autoværn Lysmast mm Husmur Ting u. f. vej Figur 39: Eneuheld fordelt på ramt genstand. Der er i alt 11 eneuheld. 8 Sele og hjelm Tilsammen i alle uheldene i analyseperioden fra 7-11 har der været 93 personer involveret. For 66 af disse personer er der registreret, om de brugte sele eller hjelm (6 %). 9 af de 66 personer har ikke brugt hjelm eller sele. Ud af de 9 personer er de 6 involverede cyklister, motorcyklister eller knallertkører uden hjelm. Heraf er der tilskadekomne.,6 % af de involverede passagerer og førere af mortorkøretøjer, hvor det er muligt at anvende sele, kørte uden sele (36 personer). Dette ligger under landsgennemsnittet på ca. 1 %. Heraf var der 3 dræbte, 11 alvorligt tilskadekomne og 8 lettere tilskadekomne. Side 3

33 9 Dag og Tid I dette afsnit vises fordelingen af uheld over året, døgnet og ugen Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur : Uheld fordelt over året På figur 1 ses hvordan uheldene fordeler sig over døgnet. Det er tydeligt, at spidstimen mellem kl. 1 og 16 er, hvor der sker flest uheld. Det er også her, der er mest trafik og derfor større risiko for uheld Figur 1:Uheld fordelt over døgnet Side 33

34 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur : Uheld fordelt over ugens dage 1 Belysning og vejrforhold Der er ikke noget bemærkelsesværdigt ved belysning og vejr når der ses samlet på uheldene. De fleste uheld er sket, når gadebelysningen ikke har været tændt, i dagslys, hvor det har været tørt og sigtbart. Det er derfor andre faktorer der har været årsagen til uheldene Findes ikke Tændt Ikke tændt Uoplyst Figur 3: Uheld i forhold til belysningen Side 3

35 Dagslys Tusmørke Mørke Figur : Uheld i forhold til dagslys Sigtbart Nedsat sigtbarhed Uoplyst Figur :Uheld i forhold til sigtbarhed Side 3

36 Tørt Vådt Glat (is/sne) Glat i øvrigt Uoplyst Figur 6: Uheld i forhold til føre. 11 Spritkørsel Al kørsel med promille i blodet kaldes for spritkørsel. Det er forbudt at køre med en alkoholkoncentration på over, promille i blodet. Der er samlet registreret 89 uheld med spritkørsel på kommunevejene. Ud af de 89 sprituheld, sker der 18 personskadeuheld, hvilket resulterede i 7 dræbte, 13 alvorlige tilskadekomne og 3 lettere tilskadekomne fra Køge [%] Landsgennemsnit [%] Sprituheld af alle uheld % 16 % Dræbte i sprituheld af alle 3 % % trafikdræbte Tabel 7: Procentvis indblanding af spritkørsel. Landsgennemsnit er opgjort ud af årsopgørelse for 6. Tabel 7 viser at andelen af sprituheld i Køge Kommune ligger over landsgennemsnittet. Andelen af dræbte i sprituheld af alle dræbte ligger også over landsgennemsnittet. På figur 7 ses udviklingen af sprituheld i perioden. I 9 og 11 er der sket to store uheld, hvori der var tre personer i hvert uheld der mistede livet, alle unge. Vejdirektoratet Side 36

37 Figur 7:Udviklingen af sprituheld. Figur 8 viser, at sprituheldene overvejene sker i weekenden. Der er i perioden sket 6 uheld fredag, lørdag eller søndag svarende til 67 % af uheldene Figur 8: Sprituheld opdelt på ugedag. Figur 8 viser, at ud af de 89 sprituheld er registreret som eneuheld Det er uheld, hvor bilisten i beruset tilstand kører af vejen og ud i grøften eller ind i faste genstande. I 76 % af sprituheldene er en bil involveret. Side 37

38 % % 1% 1% 1% 8% 76% Personbil Varebil t Varebil-3,t Motorcykel Ændret knallert Knallert Fodgænger Figur 9: Sprituheld opdelt på transportmiddel. Side 38

39 1 Uheldslokaliteter De steder, hvor der er størst koncentrationer af uheld, er der som udgangspunkt også mulighed for, at vejtekniske ændringer kan nedbringe antallet af uheld. Som grundlag for kortlægningen af de mest uheldsbelastede steder, er der udarbejdet et kort med alle de politiregistrerede uheld i perioden 7-11 på kommunevejene. Uheldene fremgår af figur. Uheldene koncentrerer sig særligt omkring de mere trafikerede veje. Uheld på statsvejene indgår ikke i det videre udpegning af uheldsbelastede steder. Figur : Politiregistrerede uheld på kommunevej og privat fællesvej i Køge Kommune Det fremgår af figur, er uheldene registeret over hele kommunen. En gennemgang af uheldene viser, at uheldene primært sker i byzone. Således er 36 ud af de 1 uheld registreret i byzone (73 %). Når der sker uheld i landzone, er der dog en tendens til, at de er mere alvorlige end i byzone. Side 39

40 Figur 1: Registrerede uheld i Køge by. På kortet over Køge by (se figur 1), ses hvordan uheldene fordeler sig på vejnettet. Her ses også hvor der sker koncentrationer af uheld. Der hvor der sker koncentragioner af uheld kan det være muligt at forbedre trafiksikkerheden med vejtekniske tiltag. Side

41 1.1 Uheldsbelastede kryds og strækninger På figur ses hvor i Køge by der er uheldsbelastede kryds og strækninger. Grundlaget for udpegningen er hvis der i analyseperioden er registreret: Kryds: Minimum 3 registrerede uheld inden for en radius af m fra krydset i analyseperioden. Strækninger: Minimum 3 registrerede uheld inden for m i analyseperioden. Strækningerne adskilles af signaler og rundkørsler samt øvrige kryds, som opfylder kriteriet ovenfor. (Hvis to strækninger op til m opfylder kriterierne lægges disse sammen) 3 Figur : Uheldsbelastede lokaliteter i Køge Kommune (på kommunevej og privat fællesvej). Analysen viser, at 13 lokaliteter opfylder kravene til at blive defineret som en særlig uheldsbelastet lokalitet. I forbindelse med udvælgelsen er der fravalgt lokaliteter, hvor der siden eller i uheldsperioden er foretaget ombygninger samt lokaliteter, hvor der de kommende år vil ske forandringer. De udpegede lokaliteter er opstillet i tabel 8. For at sikre sammenlignelighed fra strækning til strækning er antallet af uheld og tilskadekomne opgjort pr km pr. år. 3 Det er kun uheld registreret på kommunale veje, og ekstrauheld er ikke medtaget. Side 1

42 Lokalitet Kryds Stræk- ning Uheld Person skade uheld Tilskade- komne 1 Københavnsvej X 1 1 Lyngvej v. tilkørsel til mortovej X Lyngvej v. stadion X 7 Københavnsvej/ Ølsemaglevej Københavnsvej/Gl. Lyngvej X X 6 6 Københavnsvej/Lyngvej X Københavnsvej/ Theilgaards Vej X 6 8 Ringvejen/Ringstedvej X 6 9 Ringvejen/Ølbyvej X 1 Marksvinget/Parkvej X Ringvejen/sdr. Viaduktvej X Vordingborvej/ Klemmestrupvej Vordingborvej/ Langelandsvej X X 8 Ialt Tabel 8: De 13 mest uheldsbelastede steder i perioden 6-1. De uheldsbelastede steder er rangeret i forhold til antallet af personskadeuheld og herefter uheldstæthed. Uheldstætheden er målt som antal uheld pr. år for krydsene og antal uheld pr. år pr. km for strækningerne. Side

43 Figur 3:Uheldsbelastede kryds (1) og strækninger (1). De 13 uheldsbelastede steder omfatter i alt 8 uheld, hvoraf 19 er personskadeuheld. En indsats på disse steder vil derfor være en vigtig del af det samlede arbejde for at nedbringe antallet af uheld og tilskadekomne i kommunen. Side 3

44 13 Opsummering I Køge Kommune er det samlede antal uheld faldet med % fra 1 i 7 til 9 Det samlede antal uheld (uden ekstrauheld) på kommune- og statsveje i Køge Kommune. Fra 7-11 er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet fra 39 til 1 pr. år på kommunevejene. Dette medfører, at Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne med % i 1 i forhold til er nået på nuværende tidspunkt. Dette betyder dog ikke, at Køge Kommune bør stoppe trafiksikkerhedsarbejdet, men sikre at den gode tendens fra 11 fortsætter fremover. Uheldsanalysen har afdækket flere indsatsområder, som trafiksikkerhedsarbejdet i Køge Kommune bør fokusere på fremover. I tabel 9 er angivet de enkelte indsatsområder, samt hvor mange uheld, personskadeuheld og personskader, de omfatter. Tabellen kan bruges til at skabe et hurtigt overblik over, hvor indsatsen først og fremmest bør lægges. Indsatsområde Antal uheld Antal personskadeuheld Antal personskader Uheldsbelastede steder () Hastighed Faste genstande, eneuheld 73 1 (8) Unge mænd, 18- år 1 31 () Sprituheld (7) Sele og hjelm 83 6 (1) Cykeluheld 69 () Knallertkørere 3 3() Fodgængere 13 13(6) Tabel 9: Potentielle indsatsområder i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. Der er opgjort, hvor mange personskadeuheld og antal personskader (7-11) de enkelte indsatsområder dækker over. Det skal bemærkes, at enkelte områder kan overlappe hinanden og dække over samme uheld, eksempelvis er en del af uheld med unge i alderen 18- også uheld med knallert. Tallet i parentes angiver andelen af personskader, der er dødsfald Hovedkonklusioner Hastighed Det er internationalt og nationalt veldokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem hastighedsniveau og antallet af dræbte og kvæstede i trafikken. Jo højere hastighed jo større uheldsrisiko og desto alvorligere konsekvenser og omvendt. Alligevel viser spørgeundersøgelser, at det er socialt acceptabelt at køre for hurtigt. Således mener en tredjedel af danskerne, at det de seneste år, er blevet mere acceptabelt at køre for stærkt og 67 % mener, at det er ok at køre for stærkt på en helt lige landevej med frit udsyn. Det er netop på landevejene, at de mest alvorlige uheld sker. I forbindelse med hastighedsoverskridelser er der behov for en vedvarende holdningsbearbejdende indsats, så at køre for hurtigt Side

45 bliver mere socialt uacceptabelt. Køge Kommune kan i det henseende bidrage med at deltage i landsdækkende og eventuelle regionale og lokale kampagner. Udover holdningsbearbejdende tiltag er det vigtigt at indrette vejen således, at den afspejler hastighedsgrænsen. I den forbindelse er det væsentligt, at Køge Kommune gennemfører systematiske hastighedsmålinger for at kortlægge, hvor der forekommer væsentlige hastighedsoverskridelser. På disse steder bør, der foretages ændringer af vejen, så hastigheden nedsættes. Alternativt kan hastighedsgrænsen ændres, hvis vejens udformning og funktion taler for det. Generelt er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem hastighedsgrænsen og vejens profil og funktion, da det sandsynligvis vil kunne højne bilisternes accept af hastighedsgrænserne. I den forbindelse kan der udarbejdes en hastighedsplan, hvori der foretages en gennemgang af vejnettet med henblik på at indføre differentierede hastighedsgrænser, således hastighedsgrænsen tilpasses vejens profil og funktion. Eksempelvis etablering af km/t hastighedszoner. Endeligt har kommunen mulighed for at opstille dynamiske hastighedsvisere (Din Fart) på udvalgte lokaliteter. Eneuheld i landzone m. faste genstande Faste genstande udgør en betydelig skadesrisiko, hvis uheldet indtræffer. For at minimere skadesrisikoen bør faste genstande, der står i sikkerhedszonen fjernes eller afskærmes med autoværn. Sikkerhedszonen er et areal langs vejen uden påkørselsfarlige genstande. Sikkerhedszonens bredde afhænger af den ønskede hastighed og radius af horisontalkurven. Konkret foreslås det, at Køge Kommune løbende gennemfører en registrering af faste genstande, der udgør en sikkerhedsrisiko, og herefter fjerner dem eller opsætter autoværn. Unge 18- år Unge mellem 18 og år er generelt overrepræsenteret i uheldsstatistikken i Danmark. Disse unge har ofte en meget høj risikoadfærd. For at mindske antallet af uheld bør der gennemføres kampagner og andre holdningsbearbejde tiltag rettet mod denne gruppe. Konkret kan Køge Kommune bidrage med at deltage i de landsdækkende og eventuelle regionale og lokale kampagner. Herudover kan kommunen arbejde for, at alle ungdomsuddannelsessteder får besøg af trafikambassadører. Sprit Det er tydeligt, at sprituheldene foregår i weekenden. Spirituskørsel er i dag socialt uacceptabel. I en undersøgelse gennemført af Trygfonden og Mandag morgen i 11 angiver 6 %, at Side

46 spirituskørsel er blevet meget/lidt mindre acceptabelt. Alligevel er spiritusuheldenes andel af uheld i 11 lidt mindre end andelen i 7. Der er således fortsat stort behov for at bekæmpe spirituskørsel. Konkret kan Køge Kommune bidrage med at deltage i de landsdækkende kampagner og selv udarbejde lokale kampagner. Herudover kan kommunen arbejde for, at forbedre mulighederne for sikker hjemtransport om natten. Sele og hjelm Andelen af bilister, der ikke bruger sele i Køge Kommune, er lavere end landsgennemsnittet. Men da brugen af sele er et væsentligt virkemiddel til at mindske risikoen for personskadeuheld, kan Køge Kommune bidrage med at deltage i de landsdækkende kampagner og selv udarbejde lokale kampagner. Bløde trafikanter Bløde trafikanter er særligt udsatte i trafikken. Såfremt en fodgænger er involveret i et uheld, er der en stor risiko for, at fodgængeren kommer til skade. For at mindske antallet af uheld med fodgængere kan det sikres, at fodgængere altid har sikre muligheder for at krydse kørebanen. Eksempelvis etablering af sideheller, krydsningsheller, midterheller i signalreguleringer, fodgængerfelter med foranstaltninger (helleanlæg, gult blink, mv.) og evt. signalregulerede krydsninger. Fodgængerfelter uden foranstaltninger anlægges kun under særlige omstændigheder og frarådes som udgangspunkt. Derudover vil en kampagne for at få flere til at bruge hjelm (både cykel og knallert) kunne nedbringe antallet af tilskadekomne. Der er mange især cyklister som ikke bruger hjelm, og derved er mere udsatte. Ud af de 9 personer som ikke brugte hjelm eller sele, var 6 af dem cyklister. Ved at få flere til at bruge cykelhjelm vil man kunne flytte alvorlighedsgraden af de uheld der sker, og nedbringe antallet af personskadeuheld. 6 % af de tilskadekomne cyklister har hovedskader (landsplansgennemsnittet). Side 6