UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF"

Transkript

1 UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning BAGGRUNDSNOTAT 1. februar 13 STS/IF

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 Uheldsanalyse Datagrundlag Årsag til uheld Uheldsudvikling i Køge Kommune og på landsplan Uheldsudvikling Trafikantgrupper Cyklister Knallertkørere Motorførere Alder og køn....1 Unge 18- år... 6 Vejudformning Rødkørsel Hastighed Bløde trafikanter Stiudformning Uheldssituationer Eneuheld Sele og hjelm Dag og Tid Belysning og vejrforhold Spritkørsel Uheldslokaliteter Uheldsbelastede kryds og strækninger Opsummering Hovedkonklusioner... Side

3 1 Indledning Køge Kommune besluttede i 1 at opdatere kommunens trafik- og miljøplan. Denne tekniske rapport er et resultat af denne beslutning. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Køge Kommune, Via Trafik og Tetraplan. Den tekniske rapport er et dokument, som Køge Kommune kan anvende i det daglige arbejde med trafiksikkerhed og tryghed. Rapporten kan benyttes som opslagsværk for trafiksikkerhedsmedarbejdere og vejlede dem i deres daglige trafiksikkerhedsarbejde. Uheldsanalyse.1 Datagrundlag Køge Kommune er vejmyndighed for det kommunale vejnet, mens staten (Vejdirektoratet) er vejmyndighed for de statslige veje, der går gennem kommunen. Køge Kommune kan således primært gøre noget ved de uheld, der sker på det kommunale vejnet. I uheldsanalysen er der derfor fokuseret på uheld, der er registreret på det kommunale vejnet, for at kunne nedbringe risikoen for at lignende uheld sker. Afsnit. omfatter den generelle udvikling for uheldene i Køge Kommune, på både stats og kommuneveje. I afsnittet beskrives udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger. Afsnit 3-1 er den dybdegående uheldsanalyse, hvor uheldsdata analyseres nærmere for at afdække mulige årsager til, at uheldene sker. Afsnit 1 omfatter udpegning af uheldsbelastede lokaliteter. Uheldsanalysen er baseret på uheld registreret af politiet. Reelt forekommer der flere uheld, end politiet registrerer, idet især uheld uden betydelig personskade kun registreres i begrænset omfang af politiet. Det vurderes, at politiet registrerer alle dødsulykker, ca. 6-9 % af uheld med alvorligt tilskadekomne og generelt ca. 1- % af alle personskadeuheld 1. Især solouheld og uheld med cyklister bliver i mindre grad registreret af politiet. I analysen er anvendt følgende definitioner for tilskadekomne: : Uheld hvor der er en eller flere personer, der er tilskadekomne (dræbt, alvorligt tilskadekomne eller lettere tilskadekomne). I forbindelse med politiets registreringer af tilskadekomst er definitionen, at der skal være tale om en skade, der kræver egentlig lægelig behandling. Det betyder at, mindre hudafskrabninger og lettere forstuvninger normalt ikke regnes som tilskadekomst i politiets registreringer. I et personskadeuheld, kan der forekomme flere personskader. Antallet af personskader angiver, hvormange personer der er involveret i det enkelte personskadeuheld. 1 Kilde: Danmarks Statistisk - "Mørketal for færdselsuheld på vej". Side 3

4 : Uheld hvor der ikke sker personskade, og hvor uheldets skadeomfang overstiger. kr. Ekstra uheld: Uheld hvor der ikke sker personskade, og hvor uheldets omfang ikke overstiger. kr. Dræbt: Person, der som følge af et trafikuheld mister livet inden for 3 dage efter uheldet. Alvorligt tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig knoglebrud, læsion eller hjernerystelse. Lettere tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig anden skade, der kræver lægelig behandling. Ekstrauheld er som udgangspunkt ikke medtaget i analysen. Ekstrauheld er uheld med kun ubetydelig materiel skade og ingen grove overtrædelser af færdselsloven, hvor politiet ikke har optaget en egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. Side

5 3 Årsag til uheld I Køge Kommune er der på kommunevejene i perioden 7-11 registreret: 18 personskadeuheld 313 materielskadeuheld I de følgende afsnit analyseres uheldsdataene for disse uheld for at afdække mulige årsager til, at uheldene sker. På baggrund af analysen udpeges en række indsatsområder, som kan medvirke til at reducere antallet af uheld i Køge Kommune. Indsatsområderne kan både handle om fysiske tiltag og holdningsbearbejdning. Holdningsbearbejdende tiltag er en væsentlig del af trafiksikkerhedsarbejdet, da den menneskelige faktor er medvirkende til størstedelen af de uheld, der sker i Danmark. I knapt 9 % af alle uheld er den menneskelige faktor en medvirkende årsag til uheldet. Figur 1 illustrerer, hvordan de afgørende faktorer kan være et samspil mellem trafikanten, vejen og omgivelserne samt køretøjet. Trafikant samlet [91, %] 68,1 % 19, % 3, %,8 % Vej og omgivelser [6,3 %],9 %, %,1 % Køretøj samlet [6,7 %] Figur 1:Afgørende faktorer i et trafikuheld, og samspillet mellem dem. Side

6 3.1 Uheldsudvikling i Køge Kommune og på landsplan Politiet har i perioden 7-11 registreret 167 uheld i alt på de statslige og kommunale veje i Køge Kommune. Heraf er der registreret 6 personskadeuheld, 63 materielskadeuheld samt 7 ekstrauheld (se tabel 1). I dette afsnit, er uheldene taget med fra og 6, for at udvide uheldsbilledet således, at der er et overlap med den forrige trafik- og miljøplan fra 7. Tallene indgår således i statistikkerne, men der vil efterfølgende være fokus på perioden fra Ekstrauheld Uheld i alt Tabel 1: Fordeling af uheldsart på kommune og statsveje i perioden -11 Udviklingen i trafikuheldene er vist på figur. I 6 sker der flest uheld i alt 9 tilfælde. Derefter knækker kurven og der sker færre uheld med færrest uheld i 1 med 18 tilfælde. Fra 7-11 falder uheldene (person- og materielskadeuheld) med %. I 7 udgør personskadeuheldene 36 % af uheldene. I 11 er andelen faldet til 3 % Uheld i alt Figur : Udviklingen af trafikuheld i Køge Kommune i perioden -11. Ekstrauheld er ikke medregnet (Kommune- og statsveje). I perioden fra 7-11 falder antallet af materielskadeuheld med 7,6 % mens personskadeuheldene falder med knapt 1 %. Side 6

7 På figur 3 ses det samlede antal uheld registreret på kommune og statsvejene inkl. ekstrauheld. Når ekstrauheldene tælles med, er der samlet set ikke sket et fald de seneste år. Dette kan skyldes måden hvorpå ekstrauheldene bliver registeret af politiet, og at flere uheld er blevet registreret som ekstrauheld i stedet for materiel- eller personskadeuheld. Hvis der ses bort fra ekstrauheldene, er der sket 9 uheld i 11 og 9 uheld i 1, og uheldstallet ligger derved stabilt de sidste to år Ekstrauheld Figur 3: Udviklingen af uheld i Køge Kommune i perioden -11 på kommune og statsveje. I perioden fra 7-11 er der 196 personskader, fordelt på dræbte, 18 alvorlige tilskadekomne og 6 let tilskadekomne, se tabel. I gennemsnit bliver der i perioden dræbt,8 personer om året i trafikken, svarende til 1 % af det samlede antal tilskadekomne. I den foregående periode fra 1-6 (tabel 3) er der i gennemsnit 6,8 trafikdrab pr. år. Der er sket et fald på ca. 9 % i antallet af dræbte fra perioden 1-6 til Det samlede antal personskader er faldet med ca. 1 %. Dræbt Alv. Tilskadekomne Let. Tilskadekomne Personskader i alt Tabel : Fordeling af tilskadekomne på kommune- og statsveje i 7-11 Dræbt Alv. Tilskadekomne Let. Tilskadekomne Personskader i alt Tabel 3:Fordelingen af tilskadekomne på kommune og statsveje 1-6 Side 7

8 Dræbte Let. Tilskadekomne Alvor. Tilskadekomne (målsætning) Alvor. Tilskadekomne Dræbte (målsætning) Let. Tilskadekomne (målsætning) Figur : Udvikling i antal tilskadekomne (på kommune og statsvejene) i Køge, i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætninger for 1 (Nationale Handlingsplan 7, Færdselssikkerhedskommissionen). Udviklingen af tilskadekomne i Køge Kommune på kommune og statsvejnettet i perioden fra -11 ses på figur. Der er et klart fald i antallet af alvorligt tilskadekomne gennem hele perioden. Antallet af alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne, opnår Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om en % reduktion af tallene fra i 1. Antallet af dræbte er uændret isoleret set på og 11, men fra 8 til 11 er der en lille stigning med flest dræbte i 9 (8 i alt). Dette skyldes, enkelte uheld med flere dræbte pr. uheld. Sammenlignet med landsgennemsnittet (figur ), er faldet i antallet af alvorligt tilskadekomne i Køge faldet med % fra til 11, hvor antallet på landsplan falder med 3,8 %. Antallet af dræbte på landsplan falder 33 %, hvor antallet i Køge Kommune er uændret. Antallet af lettere tilskadekomne falder på landsplan med 6,8 % og i Køge er antallet faldet med 66,6 %. Side 8

9 Dræbt Let. Tilskadekommen Alvor. Tilskadekommen Personskader i alt Figur : Udvikling i antal tilskadekomne opgjort på landsbasis -11 (Årsrapport dødsulykker 11 s. 1, Vejdirektoratet) 3. Uheldsudvikling 7-11 I perioden 7-11 er der i alt registreret 167 uheld på alle vejene, heraf 7 uheld på kommuneveje i Køge Kommune. Tabel viser et nærmere overblik over de politiregistrerede uheld på kommunevejene i perioden År Total antal uheld Ekstra uheld Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne I alt: Tabel : Uheldsudviklingen på kommunevejene i Køge Tallene fra 1 er foreløbige. Figur 6 viser udviklingen i uheld fordelt på personskade, materielskade og ekstrauheld i perioden Det ses, at antallet af uheld er faldet siden 9. Siden 7 er personskadeuheldene faldet med 6 % og materielskadeuheldene er stort set uændret. For personskadeuheldene ligger 7 højest med 36 uheld, og lavest i 11 med 16 uheld. 8 er det højeste antal materielskadeuheld med 79 tilfælde, og 7 er det laveste med tilfælde. Side 9

10 Person-skadeuheld Materiel-skadeuheld Ekstra uheld Figur 6:Uhedsudviklingen på kommunevejene i Køge 7-1, tallene fra 1 er foreløbige. I henhold til Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 7 anbefales en målsætning om på landsplan at reducere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med % frem mod 1 med udgangspunkt i tallene for. Køge Kommune opnår Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om en % reduktion af antal tilskadekomne siden. Målet er, at reducere antallet af personskader fra personskader i til personskader i 1. Allerede fra 1 ligger antallet af personskader under målsætningen. Hvis tendensen fortsætter i 1, når kommunen kommissionens målsætning om at nedbringe antallet af personskader med % (dvs. personskader) Let. tilskadekomne Alv.tilskadekomne Dræbte Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Figur 7: Udviklingen af tilskadekomne i perioden 7-1 på kommunevejene i Køge i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. Kommissionens målsætning om en % reduktion tager udgangspunkt i tallene fra. I alt er der 161 tilskadekomne i perioden. Tallene fra 1 er foreløbige. Side 1

11 Figur 8:Lokaliteter for dødsuheld i Køge Kommune, på kommunevejnettet. Der er i alt dræbte i 1 uheld fra Side 11

12 Trafikantgrupper I det følgende afsnit beskrives, hvordan uheldene fordeler sig på de forskellige trafikantgrupper. Herved ses det hvilke grupper der er mere udsatte end andre, og hvilke grupper der oftest har været involveret i uheld. 1% 9% 9% 8% 8% 7% 73% 6% % % 3% % 1% % 9% % % % % % 13% 11% 1% % 11% % 18% % 1% 16% 1% 1% 1% % 3% % % % Uheld Figur 9: Procentdel af de enkelte trafikantgrupper, der er involveret i henholdsvis personskadeuheld, materielskadeuheld og alle uheld. Eksempelvis i 8 % af alle uheld er der mindst 1 personbil involveret. 9% 1% Personbil 17% 1% Varebil/Lastbil Bus MC og knallert Knallert Cykel 16% Fodgænger 1% % 6% Andet Figur 1: Tilskadekomne fordelt på deres transportmiddel. I alt 18 tilskadekomne. Side 1

13 1% 9% 8% 7% 6% % % % 33% 6% 7% 37% 9% % % 3% % 1% 76% 78% 6% 67% 3% 3% 63% 1% % Ikke tilskadekomne Tilskadekomne Figur 11: Antal personer involveret i uheld fordelt på transportmiddel og tilskadekomst. Figuren viser, at såfremt uheldet sker, er der større risiko for at eksempelvis en MC knallert (6 %) kommer til skade end en bilist ( %)..1 Cyklister Figur 1: Cyklistuheld i perioden Cyklistuheld er uheld, hvor der er mindst 1 cyklist involveret. Der er i alt registeret 69 cyklistuheld. Side 13

14 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 13: Udvikling af antallet af tilskadekomne cyklister. Der er i alt registeret tilskadekomne cyklister i perioden. I forhold til Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, sker 6 % af alle cyklistuheld i kryds på landsplan. I Køge er der sket 9 krydsuheld med cyklister, svarende til % og ligger derved under landsplansgennemsnittet. På landsplan dør halvdelen af de dræbte cyklister af hovedskader. Halvdelen af dem skønnes at kunne have reddet livet, hvis de brugte cykelhjelm. 6 % af de tilskadekomne cyklister har slået hovedet, når de kommer ind på skadestuen. % af dem får varige mén. I Køge kommune er der 16 ud af de tilskadekomne som ikke brugte cyklehjelm Figur 1: De syv hyppigste uheldssituationer for cyklistuheld (se tabel ). Side 1

15 Uheldssituation Beskrivelse Uheldsdiagram 31 Højresving ind foran medkørende 1 Venstresving ind foran modkørende 1 Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element fra højre Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element fra venstre 61 Højresving ud foran medkørende krydsende veje 6 Højresving ud foran "modkørende" - krydsende veje. 66 Venstresving ud foran modkørende - krydsende veje Tabel : Uheldsdiagrammer over de syv hyppigste uheldssituationer med cyklister og knallerter. Side 1

16 Mænd Kvinder Figur 1: Antal cyklister involveret i uheld opdelt på køn og aldersgruppe. Der er i alt 71 cyklister involveret i uheld.,, 1, 1, 1, 1,1,, 1,7 1,1,,,7 1, 1, 1,,1, Mænd Kvinder Gns. Mænd (1,) Gns. Kvinder (1,1) Figur 16: Antal cyklister involveret i uheld opdelt på køn og aldersgruppe pr. 1. personer i de respektive aldersgrupper. I gennemsnit er der henholdsvis 1, mandlige cyklister og 1,1 kvindelige cyklister involveret i uheld pr. 1. indbyggere i Køge kommune. Side 16

17 . Knallertkørere Figur 17: Knallertuheld i perioden Knallert uheld er uheld, hvor der er mindst 1 knallertkører involveret. Der er i alt registeret knallertuheld i perioden Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 18: Udviklingen af antallet af tilskadekomne knallertkørere. Der er i alt registreret 3 tilskadekomne knallertkørere i perioden. Side 17

18 Figur 19: De syv hyppigste uheldssituationer for knallertuheld (se tabel ) Mænd Kvinder Figur : Antal knallertkørere involveret i uheld opdelt på køn og aldersgruppe. Der er i alt knallertkørere involveret i uheld. Side 18

19 3, 3,,, 1, 1,,, 3,,6,6 1, 1,,1,9,1, ,6,3 Mænd Kvinder Gns. Mænd (1,6) Gns. Kvinder (,3) Figur 1: Antal knallertkørere involveret i uheld opdelt på køn og aldersgruppe pr. 1. personer i de respektive aldersgrupper. I gennemsnit er der henholdsvis 1,6 mandlige knallertkørere og,3 kvindelige knallertkørere involveret i uheld pr. 1. indbyggere i Køge Kommune..3 Motorførere Mænd Kvinder Figur : Antal motorførere involveret i uheld opdelt på køn og aldersgruppe. Der er i alt 18 motorførere involveret i uheld. Motorførere er personer, der har ført et motorkøretøj (ikke knallert). Side 19

20 , 3, 3,,, 1, 1,,, 11,6 1,, 33,8 11,6 17, 11, 1,1 7,8 7,6 3, , Mænd Kvinder Gns. Mænd (11,6) Gns. Kvinder (6,) Figur 3: Antal motorførere involveret i uheld opdelt på køn og aldersgruppe pr. 1. personer i de respektive aldersgrupper. I gennemsnit er der henholdsvis 11,6 mandlige motorførere og 6, kvindelige motorførere involveret i uheld pr. 1. indbyggere i Køge Kommune. Alder og køn Der er generelt flere mænd end kvinder som er involveret i trafikuheld. Der er i alt 93 personer involveret i uheldene 3 er mænd, svarende til 6 %. Der er i alt 18 tilskadekomne i 18 personskadeuheld. Det betyder, at der i gennemsnit er 1,1 person der kommer til skade for hvert personskadeuheld der sker i Køge Kommune. Figur viser fordelingen af mænd og kvinder, der har været involveret i et færdselsuheld fordelt på aldersgrupper. Der er flest tilskadekomne i gruppen med - årige, i alt 73 personer. Heriblandt er der 87 personskadeuheld fordelt på 63 mænd og kvinder. Aldersgruppen udgør den største del af befolkningen i Køge Kommunen. Side

21 Mand Kvinde Figur :Fordeling af mænd og kvinder der har været involveret i et færdselsuheld fra Der er i alt registreret 93 personer, 3 mænd, kvinder og 176 ukendte. Herunder viser figur fordelingen af antal personer involveret i personskadeuheld pr. 1. indbyggere. Gruppen af unge mennesker i alderen 18- år er oftere involveret i personskadeuheld end de andre aldersgrupper i forhold til aldersgruppens repræsentation i kommunen. Særligt unge mænd i alderen 18- år er overpræsenteret i forhold til antallet af indbyggere fordelingen.,,, 3, 3,,, 1, 1,,,, 6,6,9 6, 19, 1,1 1,9 1, 1,9, Mænd Kvinder Gns. Mænd (19,) Gns. Kvinder (8,7) Figur : Antal uheld opdelt på køn og aldersgruppe pr. 1 personer i de respektive aldersgrupper. I gennemsnit er der henholdsvis 19, mænd og 8,7 kvinder involveret i uheld pr. 1 indbyggere i Køge Kommune. Side 1

22 Unge mænd i alderen 18- år er involveret i 9 ud af kommunens 1 uheld. Her er mænd i denne aldersgruppe involveret i personskadeuheld. Der har i gennemsnit været mindst én mand involveret i hvert eneste uheld i aldersgruppen 18- år..1 Unge 18- år I dette afsnit ses nærmere på unge i alderen mellem 18 og år, da denne gruppe oftere er involveret i trafikuheld, ift. gruppens størrelse i befolkningen. I figur 6 ses fordelingen af uheld, hvor en eller flere unge har været involveret. 7 ud af de i alt 18 personer der har været involveret er blevet dræbt i perioden ( i 9 og 3 i 11, uheld i alt). Fem af de omkomne var unge mænd. I 3 af de 3 personskadeuheld er det en ung mand, der er fører af køretøjet (bilen, knallerten eller cyklen). Derudover er 13 alvorligt tilskadekomne, 9 lettere tilskadekomne og 99 pådrog sig ingen skade. Antallet af uheld hvor unge er involverede er faldet de sidste par år Figur 6: Uheld hvor mindst én person mellem 18 - år er involveret. Der er i alt registreret 113 uheld, 3 af dem er personskadeuheld. Side

23 Når de unge kommer til skade i trafikken, så er det oftest i bil (se figur 7). Personbilen er også det hyppigst valgte transportmiddel blandt de unge. I 89 uheld ud af 113 uheld er den ene part en bil og sidder der mindst én ung i. 3% 1% 7% % 8% 79% Bil Varebil/lastbil Motorcykel/kn Motor < kg Knallert Cykel/fodgænger Figur 7: Benyttet transportmiddel af den unge trafikant, der er involveret i et uheld. 6 Vejudformning I Køge Kommune sker 9 % af uheldene på lige vej, mens 1 % sker i T- kryds og F-kryds. Figur 8 viser, at der er registreret flest uheld på henholdsvis "lige vej" og i "F-kryds" og T-kryds. Den vejudformning, hvor der i perioden 7-11 er registreret flest personskadeuheld, er "lige vej". Der er i alt sket 6 personskadeuheld i F- og T-kryds. De mange strækningsuheld kan skyldes, at der er et stort opland i kommunen samt, at der bliver kørt med for høj hastighed. Side 3

24 1% 9% 8% 7% 6% % % 3% % 1% % 81% 19% 71% 9% % 7% 76% % % % 6% 6% 7% 36% 3% 3% 7% 71% % 9% 1% Figur 8: Uheld fordelt på vejudformning. Tallene i parentes angiver det samlede antal uheld inden for hver vejkategori. Der skal bemærkes, at der ikke er taget højde for trafikmængder, længder af strækninger eller antal af kryds generelt. Ud af uheldsdata, kan det kan derfor ikke konkluderes, at en vejudformning er mere eller mindre trafiksikker end en anden. 6.1 Rødkørsel Der er i alt 36 trafikanter, der er kørt over for rødt i perioden fra 7-11, og der er i alt sket personskadeuheld i den periode (se figur 9) Figur 9: Uheldsudvikling af rødkørsler i Køge Kommune Side

25 6. Hastighed Erfaringer viser, at bilernes hastighed er blandt de væsentligste årsager til uheld. Hastigheden har stor betydning for antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jo større hastigheden er, jo større er risikoen for at være involveret i et trafikuheld, og desto alvorligere er konsekvensen. Politiets uheldsregistreringer indeholder en skønnet hastighed for de involverede elementer. Hastigheden afhænger imidlertid af vidners vurdering og forklaring, og således er der en del usikkerhed forbundet med værdierne. Der er derfor ikke gennemført en nærmere analyse af hastighed, da det er vurderet, at politiets skønnede hastigheder ikke nødvendigvis er retvisende. I Køge Kommune er der dog flere ting, der indikerer, at hastigheden er en væsentlig årsag til uheldene. Blandt andet er antallet af eneuheld, uheld mellem trafikanter der sker på lige vej og uheld i kurver typiske indikatorer på for høj hastighed. 6.3 Bløde trafikanter Figur 3 viser udviklingen af uheld hvor fodgængere har været involveret. I 1 og 11 er antallet af personskader faldet betydeligt, mens antallet af materielskadeuheld er steget Figur 3: Uheld hvor fodgængere, cykler eller knallerter er involveret. Figur 31 viser, hvor fodgængerne oftest er involveret i et uheld. I 8 tilfælde er der sket uheld med fodgængere i fodgængerfelt, hvor der naturligt også er en højere koncentration af krydsende fodgængere. Side

26 Figur 31: Uheld med fodgængere fordelt på udformning af fodgængerfaciliteter. Der er i alt 13 personskadeuheld med fodgængere. Bløde trafikanter er i perioden sammenlagt involveret i 136 uheld hvoraf 8 er personskadeuheld. 6. Stiudformning Der er i alt registreret personskadeuheld, hvor cykler og eller knallerter har været involveret. Der er flest uheld på enkeltrettet sti, men det er også typisk den stitype der er flest kilometer af i kommunen. Der sker flest uheld på enketrettet sti, da det er den stiform der findes mest af i Køge by, hvor koncentrationen af cyklister er størst. Der sker næst flest uheld på steder uden sti. Side 6

27 Dobbeltrettet sti Enkeltrettet sti Kant/cykelbane Intet anlæg Figur 3: Uheld, hvor der har været en cykel eller knallert involveret, fordelt på udformningen af sti faciliteter. Figur 33 viser, hvordan uheld med cykler og knallerter fordeler sig i kryds. Ud af de i alt 188 krydsuheld er cykler eller knallerter involveret i 13 uheld. I 8 ud af de 13 uheld med cyklister eller knallerter er uheldet sket i et firbenet kryds. I fire ud af 8 tilfælde er der tale om rødkørsel. 7 6 Personskade Sti i kryds Felt i kryds Intet i kryds Personskade Materielskade Figur 33: Uheld hvor cyklister eller knallertkører er involveret, fordelt på udformning i kryds. Side 7

28 7 Uheldssituationer Alle registrerede uheld bliver karakteriseret efter typebestemte uheldssituationer med et tilhørende nummer. Eksempelvis hører uheld, der er kendt som højresvingsuheld, til i gruppen Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning og har nummeret 31. Uheldssituationerne er opdelt i hovedgrupper: - Eneuheld 1 - Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs - Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs 3 - Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning - Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning - Krydsende køretøjer uden svingning 6 - Kørende på krydsende veje med svingning 7 - Påkørsel af parkeret køretøj 8 - Fodgængeruheld 9 - Uheld med dyr, genstande mv. Opgjort på uheldssituationer i hovedgrupper er det gruppen med eneuheld (), der er højst repræsenteret i Køge Kommune, se figur højresving ind foran medkørende Figur 3: Uheld fordelt på hovedsituation. Figur 3 viser, at personskadeuheld for fodgængere udgør en større andel end i de andre trafikantgrupper (13 ud af ). Det betyder, at uheld med bløde trafikanter oftere resulterer i personskader end uheld, hvor der kun er motorkøretøjer involveret. Side 8

29 De ti hyppigste uheldssituationer er vist på figur 3 og vist som uheldsdiagrammer i tabel 6. Den mest typiske uheldssituation er Venstresving ind foran modkørende, som udgør 11 % af alle uheld på kommunevejene. De ti hyppigste situationer udgør 7 uheld ud af i alt 1 uheld Figur 3: De 1 hyppigste uheldssituationer Uheldssituation Beskrivelse Uheldsdiagram 11 Eneuheld på lige vej-/i kryds ved ligeudkørsel, til højre 1 Eneuheld på lige vej/i kryds ved ligeud kørsel, til venstre 1 Eneuheld i eller efter højresvingende kurve, til venstre 1 Påkørsel bagfra mellem Ligeudkørende - samme retning 31 Højresving ind foran medkørende 1 Venstresving ind foran modkørende Side 9

30 1 Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element fra højre Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element fra venstre 61 Højresving ud foran medkørende krydsende veje 66 Venstresving ud foran modkørende - krydsende veje Tabel 6:Uheldsdiagrammer over de ti hyppigste uheldssituationer. 7.1 Eneuheld I alt er 11 ud af de i alt 1 uheld er registreret som eneuheld. Ud af de 11 eneuheld, er 31 personskadeuheld, hvori der var 1 dræbte, alvorligt tilskadekomne og 11 lettere tilskadekomne. Alle er dræbt ved påkørsel af en fast genstand. I to tilfælde har føreren været alkoholpåvirket. Figur 36 viser at langt størstedelen af eneuheldene sker i personbil Personbil MC og Kn Knallert Varebil Lastbil Andet Figur 36: Eneuheld fordelt på elementart. Side 3

31 Der er registreret 6 eneuheld i landzone og 37 eneuheld i byzone. Andelen af eneuheld, der ender som personskadeuheld, er dog større i landzone end i byzone, se figur 37. Ligeledes er der registreret flere døde og alvorlige tilskadekomne i de eneuheld, der sker i landzone, end i de eneuheld, der sker i byzone, se figur 38. Det indikerer, at eneuheld ofte er mere alvorlige, når de sker i landzone, end hvis de sker i byzone. Dette kan skyldes at mange kører med for høj hastighed og rammer faste genstande langs vejen Byzone Landzone Figur 37: Eneuheld fordelt på by- og landzone Byzone Landzone Dræbte Alv. Tilskadekomne Let. tilskadekomne Figur 38: Personskader ved eneuheld fordelt på by- og landzone I 7 % af de 11 eneuheld er der påkørt en fast genstand. Ud af de 7 % der har påkørt en fast genstand, er der sket personskadeuheld. Side 31

32 Der kan således være et behov for at sætte fokus på sikring eller fjernelse af faste genstande i trafiksikkerhedsarbejdet Vejtræ Andre træer Autoværn Lysmast mm Husmur Ting u. f. vej Figur 39: Eneuheld fordelt på ramt genstand. Der er i alt 11 eneuheld. 8 Sele og hjelm Tilsammen i alle uheldene i analyseperioden fra 7-11 har der været 93 personer involveret. For 66 af disse personer er der registreret, om de brugte sele eller hjelm (6 %). 9 af de 66 personer har ikke brugt hjelm eller sele. Ud af de 9 personer er de 6 involverede cyklister, motorcyklister eller knallertkører uden hjelm. Heraf er der tilskadekomne.,6 % af de involverede passagerer og førere af mortorkøretøjer, hvor det er muligt at anvende sele, kørte uden sele (36 personer). Dette ligger under landsgennemsnittet på ca. 1 %. Heraf var der 3 dræbte, 11 alvorligt tilskadekomne og 8 lettere tilskadekomne. Side 3

33 9 Dag og Tid I dette afsnit vises fordelingen af uheld over året, døgnet og ugen Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur : Uheld fordelt over året På figur 1 ses hvordan uheldene fordeler sig over døgnet. Det er tydeligt, at spidstimen mellem kl. 1 og 16 er, hvor der sker flest uheld. Det er også her, der er mest trafik og derfor større risiko for uheld Figur 1:Uheld fordelt over døgnet Side 33

34 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur : Uheld fordelt over ugens dage 1 Belysning og vejrforhold Der er ikke noget bemærkelsesværdigt ved belysning og vejr når der ses samlet på uheldene. De fleste uheld er sket, når gadebelysningen ikke har været tændt, i dagslys, hvor det har været tørt og sigtbart. Det er derfor andre faktorer der har været årsagen til uheldene Findes ikke Tændt Ikke tændt Uoplyst Figur 3: Uheld i forhold til belysningen Side 3

35 Dagslys Tusmørke Mørke Figur : Uheld i forhold til dagslys Sigtbart Nedsat sigtbarhed Uoplyst Figur :Uheld i forhold til sigtbarhed Side 3

36 Tørt Vådt Glat (is/sne) Glat i øvrigt Uoplyst Figur 6: Uheld i forhold til føre. 11 Spritkørsel Al kørsel med promille i blodet kaldes for spritkørsel. Det er forbudt at køre med en alkoholkoncentration på over, promille i blodet. Der er samlet registreret 89 uheld med spritkørsel på kommunevejene. Ud af de 89 sprituheld, sker der 18 personskadeuheld, hvilket resulterede i 7 dræbte, 13 alvorlige tilskadekomne og 3 lettere tilskadekomne fra Køge [%] Landsgennemsnit [%] Sprituheld af alle uheld % 16 % Dræbte i sprituheld af alle 3 % % trafikdræbte Tabel 7: Procentvis indblanding af spritkørsel. Landsgennemsnit er opgjort ud af årsopgørelse for 6. Tabel 7 viser at andelen af sprituheld i Køge Kommune ligger over landsgennemsnittet. Andelen af dræbte i sprituheld af alle dræbte ligger også over landsgennemsnittet. På figur 7 ses udviklingen af sprituheld i perioden. I 9 og 11 er der sket to store uheld, hvori der var tre personer i hvert uheld der mistede livet, alle unge. Vejdirektoratet Side 36

37 Figur 7:Udviklingen af sprituheld. Figur 8 viser, at sprituheldene overvejene sker i weekenden. Der er i perioden sket 6 uheld fredag, lørdag eller søndag svarende til 67 % af uheldene Figur 8: Sprituheld opdelt på ugedag. Figur 8 viser, at ud af de 89 sprituheld er registreret som eneuheld Det er uheld, hvor bilisten i beruset tilstand kører af vejen og ud i grøften eller ind i faste genstande. I 76 % af sprituheldene er en bil involveret. Side 37

38 % % 1% 1% 1% 8% 76% Personbil Varebil t Varebil-3,t Motorcykel Ændret knallert Knallert Fodgænger Figur 9: Sprituheld opdelt på transportmiddel. Side 38

39 1 Uheldslokaliteter De steder, hvor der er størst koncentrationer af uheld, er der som udgangspunkt også mulighed for, at vejtekniske ændringer kan nedbringe antallet af uheld. Som grundlag for kortlægningen af de mest uheldsbelastede steder, er der udarbejdet et kort med alle de politiregistrerede uheld i perioden 7-11 på kommunevejene. Uheldene fremgår af figur. Uheldene koncentrerer sig særligt omkring de mere trafikerede veje. Uheld på statsvejene indgår ikke i det videre udpegning af uheldsbelastede steder. Figur : Politiregistrerede uheld på kommunevej og privat fællesvej i Køge Kommune Det fremgår af figur, er uheldene registeret over hele kommunen. En gennemgang af uheldene viser, at uheldene primært sker i byzone. Således er 36 ud af de 1 uheld registreret i byzone (73 %). Når der sker uheld i landzone, er der dog en tendens til, at de er mere alvorlige end i byzone. Side 39

40 Figur 1: Registrerede uheld i Køge by. På kortet over Køge by (se figur 1), ses hvordan uheldene fordeler sig på vejnettet. Her ses også hvor der sker koncentrationer af uheld. Der hvor der sker koncentragioner af uheld kan det være muligt at forbedre trafiksikkerheden med vejtekniske tiltag. Side

41 1.1 Uheldsbelastede kryds og strækninger På figur ses hvor i Køge by der er uheldsbelastede kryds og strækninger. Grundlaget for udpegningen er hvis der i analyseperioden er registreret: Kryds: Minimum 3 registrerede uheld inden for en radius af m fra krydset i analyseperioden. Strækninger: Minimum 3 registrerede uheld inden for m i analyseperioden. Strækningerne adskilles af signaler og rundkørsler samt øvrige kryds, som opfylder kriteriet ovenfor. (Hvis to strækninger op til m opfylder kriterierne lægges disse sammen) 3 Figur : Uheldsbelastede lokaliteter i Køge Kommune (på kommunevej og privat fællesvej). Analysen viser, at 13 lokaliteter opfylder kravene til at blive defineret som en særlig uheldsbelastet lokalitet. I forbindelse med udvælgelsen er der fravalgt lokaliteter, hvor der siden eller i uheldsperioden er foretaget ombygninger samt lokaliteter, hvor der de kommende år vil ske forandringer. De udpegede lokaliteter er opstillet i tabel 8. For at sikre sammenlignelighed fra strækning til strækning er antallet af uheld og tilskadekomne opgjort pr km pr. år. 3 Det er kun uheld registreret på kommunale veje, og ekstrauheld er ikke medtaget. Side 1

42 Lokalitet Kryds Stræk- ning Uheld Person skade uheld Tilskade- komne 1 Københavnsvej X 1 1 Lyngvej v. tilkørsel til mortovej X Lyngvej v. stadion X 7 Københavnsvej/ Ølsemaglevej Københavnsvej/Gl. Lyngvej X X 6 6 Københavnsvej/Lyngvej X Københavnsvej/ Theilgaards Vej X 6 8 Ringvejen/Ringstedvej X 6 9 Ringvejen/Ølbyvej X 1 Marksvinget/Parkvej X Ringvejen/sdr. Viaduktvej X Vordingborvej/ Klemmestrupvej Vordingborvej/ Langelandsvej X X 8 Ialt Tabel 8: De 13 mest uheldsbelastede steder i perioden 6-1. De uheldsbelastede steder er rangeret i forhold til antallet af personskadeuheld og herefter uheldstæthed. Uheldstætheden er målt som antal uheld pr. år for krydsene og antal uheld pr. år pr. km for strækningerne. Side

43 Figur 3:Uheldsbelastede kryds (1) og strækninger (1). De 13 uheldsbelastede steder omfatter i alt 8 uheld, hvoraf 19 er personskadeuheld. En indsats på disse steder vil derfor være en vigtig del af det samlede arbejde for at nedbringe antallet af uheld og tilskadekomne i kommunen. Side 3

44 13 Opsummering I Køge Kommune er det samlede antal uheld faldet med % fra 1 i 7 til 9 Det samlede antal uheld (uden ekstrauheld) på kommune- og statsveje i Køge Kommune. Fra 7-11 er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet fra 39 til 1 pr. år på kommunevejene. Dette medfører, at Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne med % i 1 i forhold til er nået på nuværende tidspunkt. Dette betyder dog ikke, at Køge Kommune bør stoppe trafiksikkerhedsarbejdet, men sikre at den gode tendens fra 11 fortsætter fremover. Uheldsanalysen har afdækket flere indsatsområder, som trafiksikkerhedsarbejdet i Køge Kommune bør fokusere på fremover. I tabel 9 er angivet de enkelte indsatsområder, samt hvor mange uheld, personskadeuheld og personskader, de omfatter. Tabellen kan bruges til at skabe et hurtigt overblik over, hvor indsatsen først og fremmest bør lægges. Indsatsområde Antal uheld Antal personskadeuheld Antal personskader Uheldsbelastede steder () Hastighed Faste genstande, eneuheld 73 1 (8) Unge mænd, 18- år 1 31 () Sprituheld (7) Sele og hjelm 83 6 (1) Cykeluheld 69 () Knallertkørere 3 3() Fodgængere 13 13(6) Tabel 9: Potentielle indsatsområder i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. Der er opgjort, hvor mange personskadeuheld og antal personskader (7-11) de enkelte indsatsområder dækker over. Det skal bemærkes, at enkelte områder kan overlappe hinanden og dække over samme uheld, eksempelvis er en del af uheld med unge i alderen 18- også uheld med knallert. Tallet i parentes angiver andelen af personskader, der er dødsfald Hovedkonklusioner Hastighed Det er internationalt og nationalt veldokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem hastighedsniveau og antallet af dræbte og kvæstede i trafikken. Jo højere hastighed jo større uheldsrisiko og desto alvorligere konsekvenser og omvendt. Alligevel viser spørgeundersøgelser, at det er socialt acceptabelt at køre for hurtigt. Således mener en tredjedel af danskerne, at det de seneste år, er blevet mere acceptabelt at køre for stærkt og 67 % mener, at det er ok at køre for stærkt på en helt lige landevej med frit udsyn. Det er netop på landevejene, at de mest alvorlige uheld sker. I forbindelse med hastighedsoverskridelser er der behov for en vedvarende holdningsbearbejdende indsats, så at køre for hurtigt Side

45 bliver mere socialt uacceptabelt. Køge Kommune kan i det henseende bidrage med at deltage i landsdækkende og eventuelle regionale og lokale kampagner. Udover holdningsbearbejdende tiltag er det vigtigt at indrette vejen således, at den afspejler hastighedsgrænsen. I den forbindelse er det væsentligt, at Køge Kommune gennemfører systematiske hastighedsmålinger for at kortlægge, hvor der forekommer væsentlige hastighedsoverskridelser. På disse steder bør, der foretages ændringer af vejen, så hastigheden nedsættes. Alternativt kan hastighedsgrænsen ændres, hvis vejens udformning og funktion taler for det. Generelt er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem hastighedsgrænsen og vejens profil og funktion, da det sandsynligvis vil kunne højne bilisternes accept af hastighedsgrænserne. I den forbindelse kan der udarbejdes en hastighedsplan, hvori der foretages en gennemgang af vejnettet med henblik på at indføre differentierede hastighedsgrænser, således hastighedsgrænsen tilpasses vejens profil og funktion. Eksempelvis etablering af km/t hastighedszoner. Endeligt har kommunen mulighed for at opstille dynamiske hastighedsvisere (Din Fart) på udvalgte lokaliteter. Eneuheld i landzone m. faste genstande Faste genstande udgør en betydelig skadesrisiko, hvis uheldet indtræffer. For at minimere skadesrisikoen bør faste genstande, der står i sikkerhedszonen fjernes eller afskærmes med autoværn. Sikkerhedszonen er et areal langs vejen uden påkørselsfarlige genstande. Sikkerhedszonens bredde afhænger af den ønskede hastighed og radius af horisontalkurven. Konkret foreslås det, at Køge Kommune løbende gennemfører en registrering af faste genstande, der udgør en sikkerhedsrisiko, og herefter fjerner dem eller opsætter autoværn. Unge 18- år Unge mellem 18 og år er generelt overrepræsenteret i uheldsstatistikken i Danmark. Disse unge har ofte en meget høj risikoadfærd. For at mindske antallet af uheld bør der gennemføres kampagner og andre holdningsbearbejde tiltag rettet mod denne gruppe. Konkret kan Køge Kommune bidrage med at deltage i de landsdækkende og eventuelle regionale og lokale kampagner. Herudover kan kommunen arbejde for, at alle ungdomsuddannelsessteder får besøg af trafikambassadører. Sprit Det er tydeligt, at sprituheldene foregår i weekenden. Spirituskørsel er i dag socialt uacceptabel. I en undersøgelse gennemført af Trygfonden og Mandag morgen i 11 angiver 6 %, at Side

46 spirituskørsel er blevet meget/lidt mindre acceptabelt. Alligevel er spiritusuheldenes andel af uheld i 11 lidt mindre end andelen i 7. Der er således fortsat stort behov for at bekæmpe spirituskørsel. Konkret kan Køge Kommune bidrage med at deltage i de landsdækkende kampagner og selv udarbejde lokale kampagner. Herudover kan kommunen arbejde for, at forbedre mulighederne for sikker hjemtransport om natten. Sele og hjelm Andelen af bilister, der ikke bruger sele i Køge Kommune, er lavere end landsgennemsnittet. Men da brugen af sele er et væsentligt virkemiddel til at mindske risikoen for personskadeuheld, kan Køge Kommune bidrage med at deltage i de landsdækkende kampagner og selv udarbejde lokale kampagner. Bløde trafikanter Bløde trafikanter er særligt udsatte i trafikken. Såfremt en fodgænger er involveret i et uheld, er der en stor risiko for, at fodgængeren kommer til skade. For at mindske antallet af uheld med fodgængere kan det sikres, at fodgængere altid har sikre muligheder for at krydse kørebanen. Eksempelvis etablering af sideheller, krydsningsheller, midterheller i signalreguleringer, fodgængerfelter med foranstaltninger (helleanlæg, gult blink, mv.) og evt. signalregulerede krydsninger. Fodgængerfelter uden foranstaltninger anlægges kun under særlige omstændigheder og frarådes som udgangspunkt. Derudover vil en kampagne for at få flere til at bruge hjelm (både cykel og knallert) kunne nedbringe antallet af tilskadekomne. Der er mange især cyklister som ikke bruger hjelm, og derved er mere udsatte. Ud af de 9 personer som ikke brugte hjelm eller sele, var 6 af dem cyklister. Ved at få flere til at bruge cykelhjelm vil man kunne flytte alvorlighedsgraden af de uheld der sker, og nedbringe antallet af personskadeuheld. 6 % af de tilskadekomne cyklister har hovedskader (landsplansgennemsnittet). Side 6

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Uheldsrapport

Uheldsrapport Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje

Læs mere

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning

Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning TEKNISK NOTAT rev. 5 15.juli 2014 chs/mkk/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning kortlægning... 5 3 Vejnet... 9 4 Uheld... 11 4.1 Datagrundlag...

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Vordingborg Kommune. Indholdsfortegnelse. Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport. Teknisk rapport 26. november 2012 IF / TVO

Vordingborg Kommune. Indholdsfortegnelse. Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport. Teknisk rapport 26. november 2012 IF / TVO Vordingborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Teknisk rapport 26. november 2012 IF / TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Trafikstruktur... 6 2.1 Vejnet... 6 3 Uheldsanalyse...

Læs mere

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Til Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE

Til Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Gribskov Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2013-01-10 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af HHW

Læs mere

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring

TRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016 Baggrundsrapport idèhøring Vejen Kommune Områdekontor Holsted Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejenkom.dk Telefon: 7996 5000 Baggrundsrapport Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Statusrapport

Trafiksikkerhedsplan Statusrapport Trafiksikkerhedsplan 2013 Statusrapport INDHOLD 1 INTRO.....................5 1.1 Indledning..................... 6 2 UHELDSANALYSE.................9 2.1 Uheldsgrundlag................... 10 2.2 Uheldsudvikling...................

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2015

Trafikuheld på Frederiksberg 2015 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper...

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg

Trafikuheld på Frederiksberg Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper...

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

UHELDSANALYSE FOR SKANDERBORG KOMMUNE

UHELDSANALYSE FOR SKANDERBORG KOMMUNE Til Skanderborg Kommune Dokumenttype Analyse Dato Oktober, 2013 FOR SKANDERBORG KOMMUNE ANALYSEPERIODE 2005-2012 FOR SKANDERBORG KOMMUNE ANALYSEPERIODE 2005-2012 Revision 2 Dato 2013-10-24 Udarbejdet af

Læs mere

Sønderborg Kommune. Statusrapport. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Statusrapport. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Statusrapport Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 29 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 TRAFIKMÅLINGER

Læs mere

Sortpletanalyse

Sortpletanalyse Sortpletanalyse 2008-2012 Dato: 23. januar 2014 Sagsnr.: 13/25723 Indhold Indhold... 1 Uheldsanalyse... 2 Kryds... 3 Ladegaardsbakken / Thomas Helstedsvej (9 uheld)... 4 Skanderborgvej / Låsbyvej (7 uheld)...

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 2000

1. Færdselsuheld med personskade 2000 7 1. Færdselsuheld med personskade 2000 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

UDKAST Analyse af færdselsuheld 2006-2010

UDKAST Analyse af færdselsuheld 2006-2010 UDKAST Analyse af færdselsuheld 2006-2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Analyse af færdselsuheld 2006-2010 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Resume...5 3 Deninitioner og afgrænsninger...6

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

Resumé... 4. Indledning... 6. Uheld i analyseperioden 2010-2014... 7. Fokusområde 1: For høj hastighed... 14. Fokusområde 2: Spiritus...

Resumé... 4. Indledning... 6. Uheld i analyseperioden 2010-2014... 7. Fokusområde 1: For høj hastighed... 14. Fokusområde 2: Spiritus... Uheldsanalyse 2010-2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Indledning... 6 Uheld i analyseperioden 2010-2014... 7 Fokusområde 1: For høj hastighed... 14 Fokusområde 2: Spiritus... 15 Fokusområde 3: Uopmærksomhed...

Læs mere

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen

Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Sikker til fods - Analyse og anbefalinger baseret på danske fodgængeruheld i byzonen Hvorfor netop fodgængere? Begrænset fokus på fodgængeres trafiksikkerhed fra nationalt og kommunalt niveau Ingen nyere

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

/Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 55360

/Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 55360 Udgivet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Frederiksberg Rådhus 000 Frederiksberg Redaktion: Vej- og Parkafdelingen Grafisk design/tryk: FB Communication /Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 5560 Trafikuheld

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 1999

1. Færdselsuheld med personskade 1999 7 1. Færdselsuheld med personskade 1999 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

Dybdeanalyse af uheld med cyklister

Dybdeanalyse af uheld med cyklister Uheld 2010-2014 Dybdeanalyse af uheld med cyklister 2010-2014 Indledning I Rudersdal Kommunes uheldsanalyse for 2011-2013 og for 2014 dominerer cyklisterne som den trafikantgruppe med flest personskader.

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

CYKELULYKKER

CYKELULYKKER CYKELULYKKER 2005-2014 Dette notat handler om ulykker i trafikken med cyklister involveret. Cykelulykker er defineret som en politiregistreret trafikulykke med en dræbt eller tilskadekommen cyklist involveret

Læs mere

4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed...8 4.1.1 Personskader...8

4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed...8 4.1.1 Personskader...8 Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Trafiksikkerhedsplan 2012 2018 1 1 Forord...2 2 Indledning...3 2.1 Læsevejledning...4 3 Fra politik til handling...5 4 Målsætninger...7 4.1 Målsætninger for trafiksikkerhed...8

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

INDHOLD. 7. Bilagsoversigt Vej & Park Trafikkontoret Sektion for trafikovervågning Njalsgade København S Tlf.

INDHOLD. 7. Bilagsoversigt Vej & Park Trafikkontoret Sektion for trafikovervågning Njalsgade København S Tlf. INDHOLD Side 1. Forord...1 2. Sammenfatning...2 3. Uheld og tilskadekomne...4 4. Trafikanter.... Alder, køn og trafikant...7.1. Børn og ældre...8 6. Trafiksikkerhedsplan for København... 1 6.1. Hastighed...

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Strategi og indsatsområder for det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014-17 Juni 2013 Udviklingsforvaltningen

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents Færdselsuheld 2007 Road traffic accidents Færdselsuheld 2007 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 75. årgang Oplag: 325 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 55,00 kr. inkl. 25 pct. moms

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2008 Færdselsuheld 2008 Road traffic accidents Færdselsuheld 2008 Udgivet af Danmarks Statistik December 2009 76. årgang Oplag: 300 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave: Pris:

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 8. april 2015 UDKAST Halsnæs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning NOTAT 8. april 2015 IH/RAR Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Eksisterende forhold... 3 3 Uheldsanalyse...

Læs mere

Fodgængerens trafiksikkerhed

Fodgængerens trafiksikkerhed Side 1 af 39 Fodgængerens trafiksikkerhed Analyser og foranstaltninger Rapport 130 1998 Resumé: Antallet af dræbte og tilskadekomne fodgængere i Danmark faldt med 26% i perioden 1986-95. Men siden 1981

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

HILLERØD TRAFIKSIK- KERHEDSPLAN

HILLERØD TRAFIKSIK- KERHEDSPLAN Til Hillerød Kommune Dokumenttype Rapport Dato Marts 2013 HILLERØD TRAFIKSIK- KERHEDSPLAN UHELDSANALYSE OG EFFEKTVURDERING UHELDSANALYSE OG EFFEKTVURDERING Revision 04 Dato 2013-03-08 Udarbejdet af JPL

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

Sortpletudpegning 2015

Sortpletudpegning 2015 Sortpletudpegning 2015 Stamblade for uheldsbelastede lokaliteter I forbindelse med uheldsanalysen er der gennemført en udpegning af uheldsbelastede kryds og strækninger. Dette er lokaliteter, hvor der

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere