Er danske lederes sociale netværk kønsbestemt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er danske lederes sociale netværk kønsbestemt?"

Transkript

1 Er danske lederes sociale netværk kønsbestemt? Christian Waldstrøm adjunkt, PhD Forskningscentret CORE Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus Haslegårdsvej Århus V tlf fax Henning Madsen Lektor, PhD Forskningscentret CORE Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus Haslegårdsvej Århus V tlf fax Forskningsbaseret papir 1

2 Er danske lederes sociale netværk kønsbestemt? Resumé En organisation består af en formel organisationsstruktur, som afspejler måden den er bygget op på. Men der finder også uformelle kontakter sted mellem de enkelte medarbejdere på tværs af den formelle organisationsstruktur. Disse uformelle kontakter betegnes ofte det sociale netværk. Denne artikel sætter fokus på danske lederes opfattelse af deres sociale netværk og ser på, om der er forskelle i, hvorledes kvindelige og mandlige ledere opfatter deres sociale netværk. Der tages desuden hensyn til ledernes ledelsesniveau, og om ledere kommer fra den offentlige eller den private sektor Indledning Der har tidligere været en tendens til en klar kønsmæssig opdeling i forskellige typer af job, hvilket førte til forskellige karriereudviklinger for kvinder og mænd. Kvinder varetog således typisk funktioner med lavere status og mindre indflydelse, og begrebet glasloftet har i den forbindelse ofte været brugt som en metafor for den barriere kvinder står over for i deres karriere: de kan se stillingerne højere oppe i organisationen, men de kan ikke nå dem. Det fremføres ofte {Brass, 1985 #125; Burke, 1995 #95}, at kønsmæssige forskelle i brugen af netværk kan være en årsag til denne situation. Et andet forhold, som sætter fokus på lederes sociale netværk, er den almindelige opfattelse af, at kvindelige og mandlige ledere har forskellig ledelsesstil. Resultater peger således på, at kvindelige ledere i højere grad bruger en blødere ledelsesstil, der bygger på opnåelse af enighed og relationsdannelse i modsætning til mere kontrollerende og formelle måder at lede på (Appelbaum, et al., 2003; Claes, 1999; Oakley, 2000). Da brug af blødere ledelsesmetoder hænger meget sammen med en bevidsthed om tilstedeværelse og brug af sociale netværk, er der igen baggrund for at se nærmere på, hvorledes danske ledere bruger deres sociale netværk. Det er på den anden side klart, at adgang til den støtte, som kan komme fra et socialt netværk især for kvindelige ledere, er et betydningsfuldt aspekt i deres karriereforløb (Linehan, 2001). Så i forlængelse af, at flere og flere kvinder efterhånden indtager ledende funktioner, er der opstået et behov for at få belyst, hvorledes mandlige og kvindelige ledere egentlig 2

3 oplever og bruger deres sociale netværk. Formålet med denne artikel er derfor først at se nærmere på teorien omkring sociale netværk og derefter på, hvorledes danske ledere forholder sig til deres sociale netværk med et specielt fokus på, om der er forskelle mellem kvindelige og mandlige ledere. På baggrund af den skæve kønsfordeling i lederstillinger og især på det øverste niveau og forskelle i opfattelsen af behovet for støtte fra netværket, kan det forventes, at kvindelige ledere ikke får deres sociale kontaktbehov opfyldt i samme grad som deres mandlige kollegaer, og at kvindelige ledere derfor heller ikke i samme omfang som mandlige ledere anser deres nærmeste kollegaer for venner. Sociale netværk Da kvindelige ledere er i mindretal i de fleste virksomheder, er der normalt også færre kvindelige kollegaer i de kvindelige lederes sociale netværk (Ibarra, 1993; Moore, 1990). Denne effekt bliver forstærket i de øverste positioner, hvorfor de heller ikke har samme indflydelse i organisationerne som deres mandlige kollegaer (Brass, 1985; Brass, 1992; McGuire, 2000). Kvindelige ledere føler desuden ofte, at de er nødt til at ændre deres ledelsesstil for at nå de højeste positioner, bl.a. for at få adgang til andre (mandlige) lederes sociale netværk (Davies-Netzley, 1998). Det understøtter tidligere undersøgelser, der viser, at forskelle i ledelsesstil ser ud til at aftage højere oppe i hierarkiet {Rutherford, 2001 #433}. Traditionelt har kvindelige ledere haft ry for ikke at bruge uformel kommunikation og ikkeformelle ledelsesmetoder i samme omfang som deres mandlige kollegaer, fx i forsøget på at opnå forfremmelse (Brass, 1985; Cannings and Montmarquette, 1991; Pfeffer, 1981; Reif, et al., 1975). Dette er dog blevet bestridt af andre, der hævder, at kvinder ser ud til at bruge deres sociale netværk i samme omfang som mænd og måske endda endnu mere (Brass, 1985; McGuire, 2000; Stewart and Gudykunst, 1982). Nyere forskningsresultater peger endda på, at kvindelige ledere tilsyneladende lægger mere vægt på udvikling og brug af sociale netværk end deres mandlige kollegaer (Davies-Netzley, 1998; McGuire, 2002). Under alle omstændigheder hævder Ibarra (1992; 1997), at mænd og kvinder bruger deres sociale netværk på forskellige måder. Medens mænd primært har kontakt til andre mænd, ser kvinder ud til at udvikle to type af netværk: et der primært består af kontakter til andre kvinder, som tilfredsstiller deres behov for venskab og støtte, samt et andet 3

4 bestående af indflydelsesrige mænd i organisationen, som tilfredsstiller deres behov for råd og vejledning i ledelsesmæssige spørgsmål. Det er fra flere sider påpeget, at det er denne forskel i netværkene, der er afgørende for indflydelse og forfremmelser (Brass, 1985; Ibarra, 1997; Moore, 1990). Typisk vil personer med størst indflydelse i en organisation også være de mest attraktive at knytte kontakt med for andre, da det giver mulighed for en flerhed af nye kontakter, som igen kan påvirke ens egen indflydelse og status i organisationen. Denne mekanisme vil igen medføre, at de ubalancer og strukturelle forskelle, som findes i netværket, vil have en tendens til at blive bevaret eller endog forstærket (McGuire, 2002). Dermed er der ikke belæg for at tro, at uformelle strukturer er nemmere at forandre end formelle, når det gælder kønsforskelle tværtimod. Kun et fåtal af forskningspublikationer om sociale netværk omhandler specifikt lederes sociale netværk, så det er vigtigt at være opmærksom på de forskelle, der kan være mellem ledere og ikke-ledere. Carroll & Teo (1996) har således beskrevet, at ledere har stærkere og mere forskelligartede sociale netværk. Spørgsmålet er derfor, om denne observation kan overføres til forskellige ledelsesniveauer. Oplever topledere f.eks. større støtte fra deres sociale netværk end ledere på et lavere niveau? Hvis dette er tilfældet, kan det tyde på en forskel i opfattelsen af det sociale miljø på de forskellige ledelsesniveauer. Dette forhold kan inddrages i de følgende analyser. Det skal endelig bemærkes, at da denne artikel fokuserer på danske ledere, må det ikke overses, at tidligere studier af skandinaviske ledelsesforhold har påvist, at der er visse forskelle mellem ledelsesformen i Skandinavien og i andre dele af den vestlige verden (Smith, et al., 2003). Forskellen går på, at ledelsesstilen i Skandinavien har et feminint præg, hvilket stemmer overnes med den kulturelle ramme, som i sin tid blev fremhævet af Hofstede (1997). Betydningen af dette forhold vil være, at de forskelle, som måtte kunne konstateres i en dansk (skandinavisk) kontekst, formodentlig vil være større i stærkere og mere maskuline kulturer. Datagrundlag På baggrund af informationer indsamlet af Det Danske Ledelsesbarometer, der er en repræsentativ undersøgelse af 1500 danske ledere fra såvel offentlige som private 4

5 organisationer (DDL, 2002), er det muligt at undersøge forhold omkring sociale netværk blandt danske ledere. Da svarprocenten i undersøgelsen er omkring 2/3, er de følgende analyser derfor baseret på oplysninger fra omkring 1000 ledere i danske organisationer. Foruden oplysning om organisationens tilknytning til den offentlige eller private sektor, findes der også baggrundsoplysninger om lederens køn og indplacering i ledelseshierarkiet. Analyserne vil mere præcist være baseret på et spørgsmål gående på, hvorledes lederne oplever deres daglige arbejdssituation. Dette spørgsmål omfatter 25 underspørgsmål, som på forskellig vis beskriver aspekter af en leders daglige arbejdssituation. De fleste af disse underspørgsmål vedrører forskellige praktiske aspekter af ledernes dagligdag. Men to af dem har fokus på de sider af ledernes job, som er af interesse i forbindelse med denne artikel, nemlig (i) om lederne oplever, at deres job tilfredsstiller deres sociale kontaktbehov, og (ii) om de føler sig alene i deres job. Den generelle situation Traditionelt har man anset den private og den offentlige sektor for at fungere forskelligt. Som følge af den store overvægt af kvinder ansat i den offentlige sektor, og ikke mindst i ledende funktioner, er det nødvendigt at skelne mellem dem. Danske ledere kan generelt karakteriseres ved, at knap 60 % af dem er ansat i en privat organisation og de resterende godt 40 % i en offentlig organisation. Omkring hver fjerde leder er en kvinde, men der er stor forskel mellem de to sektorer. I den private sektor er der kun omkring 14 % kvindelige ledere mod omkring 41 % i den offentlige sektor. I den private sektor er fordelingen af kvindelige ledere stort set konstant på alle ledelsesniveauer. Men i den offentlige sektor er knap 60 % af lederne på det nederste ledelsesniveau kvinder, på det mellemste ledelsesniveau er det næsten hver anden, og på det øverste ledelsesniveau er det knap hver fjerde. Der er med andre ord en markant forskel i antallet af kvindelige ledere i de to sektorer og inden for den offentlige sektor også mellem ledelsesniveauerne. Den generelle besvarelse af de to relevante underspørgsmål, der kan belyse situationen omkring ledernes sociale netværk, er gengivet i figur 1. Som det fremgår, oplever de fleste ledere, at deres sociale kontaktbehov i høj eller meget høj grad bliver tilfredsstillet gennem deres job. Modsat fremgår det også, at de fleste ikke opfatter deres kollager som venner, og hvis de gør det, er det kun i begrænset grad. Der er med andre ord tale om, at de to 5

6 forhold i høj grad opleves forskelligt. Det er derfor hensigtsmæssigt at analysere de to underpunkter hver for sig i det følgende. Figur 1. Andelen af respondenter, der får tilfredsstillet deres sociale kontaktbehov gennem deres job, og som ser deres kollegaer som venner slet ikke lidt i nogen grad i høj grad i meget høj grad sociale kontaktbehov kollegaer som venner Tilfredsstillelse af sociale kontaktbehov Respondenternes svar på spørgsmålet om i hvilken grad, de får tilfredsstillet deres sociale kontaktbehov gennem deres job, er sammenfattet i tabel 1, hvor det er opdelt på baggrundsfaktorerne køn, ledelsesniveau og sektor. En nærmere analyse af strukturen i denne tabel giver som resultat, at der kan konstateres en række sammenhænge mellem flere af baggrundsfaktorerne og det relevante underspørgsmål. Tabel 1. Respondenterne fordelt i henhold til deres køn, sektor og ledelsesniveau samt vurderingen af, i hvor høj grad deres sociale kontaktbehov bliver tilfredsstilet gennem deres job* Køn Mand Kvinde Sektor Tilfredsstillelse af sociale kontaktbehov Ledelsesniveau Lav Høj Lav Høj Top Privat Mellemste Nederste Top Offentlig Mellemste Nederste *) Lav =slet ikke, lidt, i nogen grad; Høj = i høj grad, i meget høj grad. Den første sammenhæng kan konstateres mellem ledernes tilhørsforhold til en af de to sektorer, og hvorvidt de får tilfredsstillet deres sociale kontaktbehov gennem deres job. 6

7 Sammenhængen peger på, at det primært er ledere i den offentlige sektor, som i større omfang oplever, at de får tilfredsstillet deres sociale kontaktbehov gennem deres job. Det vil sige, at lederne i den private sektor kun vurderer, at det gælder i mindre omfang. En anden sammenhæng kan konstateres mellem det ledelsesniveau, de er indplaceret på, og hvorvidt de får tilfredsstillet deres sociale kontaktbehov gennem deres job. Det viser sig her, at der er markant flere topledere end mellemledere, som i større omfang oplever, at de får tilfredsstillet deres sociale kontaktbehov gennem deres job. Ledere på det nederste ledelsesniveau ser derimod ud til at ikke at være helt så afklaret, idet deres svar ikke afviger markant fra hverken topledere eller mellemledere. Det skal endelig bemærkes, at der ikke kan konstateres forskelle mellem kvindelige og mandlige ledere i denne situation. Nærmeste kollegaer som venner Respondenternes svar på spørgsmålet om i hvilken grad, de ser deres nærmeste kollegaer som venner, er sammenfattet i tabel 2, hvor det er opdelt på baggrundsfaktorerne køn, ledelsesniveau og sektor. En nærmere analyse af strukturen i denne tabel giver et resultat, der minder en del om analysen af tabel 1: der er flere tosidige sammenhænge mellem nogle af de indgående baggrundsfaktorer og det relevante underspørgsmål. Tabel 2. Respondenterne fordelt i henhold til deres køn, sektor og ledelsesniveau samt vurderingen af, i hvor høj grad de anser deres nærmeste kollegaer for venner* Køn Mand Kvinde Sektor Nærmeste kollega er ven Lav Høj Lav Høj Ledelsesniveau Top Privat Mellemste Nederste Top Offentlig Mellemste Nederste *) Lav =slet ikke, lidt; Høj = i nogen grad, i høj grad, i meget høj grad. 7

8 Den første sammenhæng er mellem ledelsesniveauet og graden af, hvorvidt de nærmeste kollegaer anses for at være venner. Sammenhængen peger på, at topledere i højere grad end ledere på det nederste ledelsesniveau anser deres nærmeste kollegaer for også at være deres venner. En tilsvarende situation gør sig gældende mellem topledere og mellemledere, men den er ikke nær så udtalt som mellem topledere og ledere på det nederste ledelsesniveau. Der er ingen forskel mellem mellemledere og ledere på det nederste ledelsesniveau. Den anden sammenhæng er mellem ledernes køn og graden af, hvorvidt de nærmeste kollegaer anses for at være venner. Sammenhængen peger på, at mandlige ledere i højere grad end kvindelige ledere også anser deres nærmeste kollegaer for at være deres venner. Endelig kan det bemærkes, at der ikke er forskel på ledernes opfattelse af dette forhold i de to sektorer. Diskussion Det er indledningsvist vigtigt at bemærke, at den modsatrettede svarfordeling af de to relevante underspørgsmål, således som det fremgår af figur 1, tyder på, at danske ledere anser de sociale aspekter af deres job på en mere kompleks måde end blot det at modtage mere eller mindre støtte. De to situationer kan derfor opfattes som to dimensioner af de sociale netværks funktion for lederne i danske organisationer. Som nævnt ovenfor kan der ikke konstateres forskel mellem mandlige og kvindelige ledere i deres opfattelse af, om de får tilfredsstilet deres sociale kontaktbehov gennem deres job. Men en sådan forskel kan udmærket være til stede indirekte i kraft af, at der er sammenhæng mellem sektor og opfattelsen af, om det sociale kontaktbehov bliver tilfredsstillet gennem jobbet. Det er primært ledere i den offentlige sektor, som oplever, at de får tilfredsstilet deres sociale kontaktbehov gennem deres job, og der er, som nævnt, mange kvindelige ledere i den offentlige sektor. Dette forhold kan indikere, at andelen af kvindelige ledere skal op over en vis størrelse, førend de kvindelige ledere oplever, at de får tilfredsstilet deres sociale kontaktbehov gennem deres job. Det forhold, at mandlige ledere i højere grad end kvindelige ledere anser deres nærmeste kollegaer for også at være venner, indikerer, at kvindelige ledere i større grad end deres 8

9 mandlige kollegaer klart skelner mellem sociale og arbejdsrelaterede netværk som også fremført af Ibarra (1992; 1997). Da der ikke kan konstateres forskelle mellem de to ledergrupper med hensyn til deres opfattelse af det omfang, som deres job tilfredsstiller deres sociale kontaktbehov, er det nærliggende at forestille sig, at kvindelige ledere har venskabelige relationer med kollegaer, som ikke er blandt deres nærmeste. Desuden kan det forhold, at ledere på det øverste niveau i højere grad end de to øvrige ledergrupper anser deres nærmeste kollegaer for at være venner stille spørgsmålstegn ved påstanden fra Davies-Netzley (1998) og Rutherford (2001) om, at kønsbaserede forskelle mellem ledere aftager jo højere oppe man kommer i det ledelsesmæssige hierarki. Situationen omkring kvindelige ledere og deres vurdering af, om deres nærmeste kollegaer er venner, tyder på, at deres kontaktnet med andre kvindelige ledere på en måde styrker kontakterne mellem de forskellige afdelinger i en organisation, når der ikke er mange kvindelige ledere i deres egen afdeling. Dette kan være positivt, idet undersøgelser har vist, at kontakter på tværs af afdelinger kan være såvel en fordel for den individuelle medarbejder som hele organisationen, idet de kan få et bredere favnende netværk, der strækker sig over strukturelle huller (Burt, 1992; Granovetter, 1983; Podolny and Baron, 1997). På den anden side er sociale netværk ikke nødvendigvis en genvej til indflydelse i en organisation, da tværgående sociale kontakter kan have den paradoksale effekt, at de vedligeholder og endda styrker de formelle organisatoriske strukturer (McGuire, 2000; McGuire, 2002). Da de mekanismer, som befordrer etableringen og udviklingen af sociale netværk, hverken er klart definerede eller dikteret af den formelle organisation, kan de ikke umiddelbart påvirkes gennem en formel indgriben og kan virke uigennemsigtige {Reif, 1973 #25}. Dette kan være en potentiel barriere for de kvindelige ledere, som ønsker at benytte de sociale netværk til personlige formål i organisationen (Ridgeway, 1997). Afslutning Resultaterne tyder på, at der er baggrund for en påstand gående på, at der er mindre forskelle mellem kvindelige og mandlige ledere enten direkte eller indirekte men at disse forskelle synes at være afledt af en række strukturelle forhold dels på arbejdsmarkedet helt generelt, dels som følge af forskelle mellem de enkelte ledelsesniveauer og dels som følge af de forskellige sektorer, som lederne er ansat i. Det 9

10 er derfor mere sandsynligt, at de mest interessante effekter stammer fra kontakter med kollegaer af samme eller modsat køn og den overordnede kønsfordeling i organisationerne mere end den enkelte leders køn. Nogle af de indledende antagelser kan altså godtages, hvorimod andre ikke ser ud til at være gældende. Situationen omkring danske lederes sociale netværk ser ud til at være lidt mere kompleks end de generelle forskningsresultater, der hidtil er offentliggjorte på området. Der kan være flere forklaringer på denne situation, f.eks. at de hidtil offentliggjorte resultater i høj grad er baseret på generelle studier af sociale netværk. Men lederes sociale netværk kan meget let adskille sig på flere punkter fra sociale netværk i al almindelighed, hvilket bl.a. understreges af den forskel, som kan konstateres mellem ledere i de to sektorer. Et andet forhold, som kan spille ind er, at Danmark i ledelsesmæssig henseende normalt henføres til den skandinaviske ledelsesstil, der på mange punkter afviger fra den ledelsesstil, som anvendes i mange andre vestlige lande. Et typisk eksempel på dette forhold er, at de kønsmæssige forskelle ikke er ret udtalte i de fundne resultater. En implikation af de fundne resultater i et forskningsmæssigt lys er, at vores kendskab til sociale netværk i forskellige organisatoriske sektorer er begrænset og bør underkastes nærmere afdækning. Det kan også være af interesse at få et dybere indblik i de forskelle, der kan observeres i danske organisationer med henblik på at opnå en bedre forklaring på, hvorfor situationen er, som den er. Endelig kunne det fra en forskningsmæssig synsvinkel være interessant at få afdækket, i hvilket omfang den relativt komplekse situation i danske organisationer også kan genfindes i andre lande. Fra et organisatorisk synspunkt kan kendskab til de forskellige former for sociale netværk blandt ledere indebære en hel del fordele. Udbredelse eller indsamling af en type af information i en organisation sker måske bedst via det formelle netværk, hvorimod andre typer mere hensigtsmæssigt kan benytte sig af de uformelle netværk. I den forbindelse kan det forhold, at kvindelige ledere åbenbart arbejder med to former for netværk i deres organisation, vise sig meget nyttigt. I konfliktsituationer kan personaleledelsen således gøre brug af såvel formelle som uformelle netværk i deres forsøg på at løse konflikterne. Det må derfor anses for at være nyttigt, såfremt kendskab til uformelle netværk og deres strukturer blev inddraget i uddannelsen af kommende personaleledere. 10

11 Litteratur Appelbaum, S.H., Audet, L. and Miller, J.C Gender and leadership? Leadership and gender? A journey through the landscape of theories. Leadership and Organization Development Journal, 24: Brass, D.J Men's and women's networks: A study of interaction patterns and influence in an organization. Academy of Management Journal, 28: Brass, D.J Power in organizations: A social network perspective. Research in Politics and Society, 4: Burke, R.J., Bristor, J.M. and Rothstein, M.G The role of interpersonal networks in women's and men's career development. The International Journal of Career Management, 7: Burt, R.S Structural holes - The social structure of competition. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press. Cannings, K. and Montmarquette, C Managerial Momentum - A Simultaneous Model of the Career Progress of Male and Female Managers. Industrial & Labor Relations Review, 44: Carroll, G.R. and Teo, A.C On the social networks of managers. Academy of Management Journal, 39: Claes, M.-T Women, men and management styles. International Labour Review, 138: Davies-Netzley, S.A Women above the glass ceiling: Perceptions on corporate mobility and strategies for success. Gender & Society, 12: DDL The Danish Management Barometer main report (in Danish). The Danish Association of Managers and Executives & The Aarhus School of Business, Ely, R.J The power in demography: Women's social constructions of gender identity at work. Academy of Management Journal, 38: Granovetter, M The strength of weak ties: A network theory revisited. Sociological Theory, 1: Hofstede, G.H Cultures and organizations: Software of the mind. New York; London: McGraw-Hill. Ibarra, H Homophily and differential returns: Sex differences in network structure and access in an advertising firm. Administrative Science Quarterly, 37: Ibarra, H Personal networks of women and minorities in management: A conceptual framework. Academy of Management Review, 18: Ibarra, H Paving an alternative route: Gender differences in managerial networks. Social Psychology Quarterly, 60: Linehan, M Networking for female managers' career development - Empirical evidence. Journal of management Development, 20: McGuire, G.M Gender, race, ethnicity, and networks. Work and Occupations, 27: McGuire, G.M Gender, race, and the shadow structure - A study of informal networks and inequality in a work organization. Gender and Society, 16: Moore, G Structural determinants of men's and women's personal networks. American Sociological Review, 55: Oakley, J.G Gender-based barriers to senior management positions: Understanding the scarcity of female CEOs. Journal of Business Ethics, 27: Pfeffer, J Power in organizations. Marchfield: Pitman Publishing. 11

12 Podolny, J.M. and Baron, J.N Resources and relationships: Social networks and mobility in the workplace. American Sociological Review, 62: Reif, W.E., Newstrom, J.W. and Monczka, R.M Exploding some myths about women managers. California Management Review, 17: Ridgeway, C.L Interaction and the conservation of gender inequality: considering employment. American Sociological Review, 62: Rutherford, S Any difference? An analysis of gender and divisional management styles in a large airline. Gender - Work and Organization, 8: Smith, P.B., Andersen, J.A., Ekelund, B., Graversen, G. and Ropo, A In search of Nordic management styles. Scandinavian Journal of Management, 19: Stewart, L.P. and Gudykunst, W.B Differential factors influencing the hierarchical level and number of promotions of males and females within an organization. Academy of Management Journal, 25: van Emmerik, I.H Gender differences in the creation of different types of social capital: A multilevel study. Social Networks, 28:

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Ida Cecilie Røge Hove. Vejleder: Christian Waldstrøm. Kvinder i ledelse. - Analyse af glasloftets eksistens

Ida Cecilie Røge Hove. Vejleder: Christian Waldstrøm. Kvinder i ledelse. - Analyse af glasloftets eksistens Institut for ledelse Bachelorafhandling Forfattere: Ann-Sofie Hesel Egsgaard Ida Cecilie Røge Hove Vejleder: Christian Waldstrøm Kvinder i ledelse - Analyse af glasloftets eksistens Aarhus School of Business

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

CRANET projektet: Talentudvikling og fremtiden for HRM i DK

CRANET projektet: Talentudvikling og fremtiden for HRM i DK Cranet konferencen 8. september 2015 CRANET projektet: Talentudvikling og fremtiden for HRM i DK - fortsat fokus på HRM s og HR-specialisters unikke bidrag Frans Bévort, PhD., assistant professor, CBS

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Grænsekrydsende ledelse i gymnasiet

Grænsekrydsende ledelse i gymnasiet Grænsekrydsende ledelse i gymnasiet V/ Claus Elmholdt, Ph.d., Lektor i ledelsespsykologi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, Partner, LEAD enter next level A/S, mail: elmholdt@id.aau.dk Agenda

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa INDLEDNING Uanset om du er leder, sidder i din første stilling, er akademisk kandidat eller stadig er studerende, kan du være med til at fremme

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Kvindernes position i færøsk erhvervsliv

Kvindernes position i færøsk erhvervsliv Kvindernes position i færøsk erhvervsliv Vestnordisk Konference af kvindelige parlamentsmedlemmer Reykjavik, 7. juni 2010 Gunvør Balle, Sendikvinna Føroya Sammenfatning Fakta om ligestilling Nøgletal over

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Deloitte - Kvinder i karriere

Deloitte - Kvinder i karriere Deloitte - Kvinder i karriere Mål og handlingsplan Koncern HR Indhold Deloitte Strategisk forankring Formål Vi tror på Den organisatorisk forankring Status på projektet Charter for flere kvinder i ledelse

Læs mere

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver

Læs mere

Det Danske Ledelsesbarometer 2011

Det Danske Ledelsesbarometer 2011 Det Danske Ledelsesbarometer 2011 DokumentationsRAPPORT Det Danske Ledelsesbarometer Dansk ledelse anno 2011 Dokumentationsrapport Aarhus Universitet Business and Social Sciences Lederne Rapporten kan

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Business Consulting New manager programme

Business Consulting New manager programme Business Consulting New manager programme Velkommen som manager i Business Consulting Faglig specialisering, bred orientering Vi søger talentfulde managere med lederkompetencer, der trives med udfordringer,

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Dansk ledelse anno 2008

Dansk ledelse anno 2008 Dansk ledelse anno 2008 Det Danske Ledelsesbarometer Statusrapport Det Danske Ledelsesbarometer Dansk ledelse anno 2008 Statusrapport Handelshøjskolen, Århus Universitet Ledernes Hovedorganisation Rapporten

Læs mere

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008

Lederpejling 6. FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering. Analyse for Finansforbundet. Marts 2008 Lederpejling 6 FTF-ledernes vilkår, lederuddannelse og erfaring med lederevaluering Analyse for Finansforbundet Marts 2008 Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010 København K ftf@ftf.dk - www.ftf.dk

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008

Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008 Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008 Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet, Copenhagen Business

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark?

Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark? Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark? Eva Riis Ekstern lektor SDU Hvad sker på universiteterne? Aalborg Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering - oplæggets indhold Hvem er jeg Leadership pipeline

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere