Er danske lederes sociale netværk kønsbestemt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er danske lederes sociale netværk kønsbestemt?"

Transkript

1 Er danske lederes sociale netværk kønsbestemt? Christian Waldstrøm adjunkt, PhD Forskningscentret CORE Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus Haslegårdsvej Århus V tlf fax Henning Madsen Lektor, PhD Forskningscentret CORE Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus Haslegårdsvej Århus V tlf fax Forskningsbaseret papir 1

2 Er danske lederes sociale netværk kønsbestemt? Resumé En organisation består af en formel organisationsstruktur, som afspejler måden den er bygget op på. Men der finder også uformelle kontakter sted mellem de enkelte medarbejdere på tværs af den formelle organisationsstruktur. Disse uformelle kontakter betegnes ofte det sociale netværk. Denne artikel sætter fokus på danske lederes opfattelse af deres sociale netværk og ser på, om der er forskelle i, hvorledes kvindelige og mandlige ledere opfatter deres sociale netværk. Der tages desuden hensyn til ledernes ledelsesniveau, og om ledere kommer fra den offentlige eller den private sektor Indledning Der har tidligere været en tendens til en klar kønsmæssig opdeling i forskellige typer af job, hvilket førte til forskellige karriereudviklinger for kvinder og mænd. Kvinder varetog således typisk funktioner med lavere status og mindre indflydelse, og begrebet glasloftet har i den forbindelse ofte været brugt som en metafor for den barriere kvinder står over for i deres karriere: de kan se stillingerne højere oppe i organisationen, men de kan ikke nå dem. Det fremføres ofte {Brass, 1985 #125; Burke, 1995 #95}, at kønsmæssige forskelle i brugen af netværk kan være en årsag til denne situation. Et andet forhold, som sætter fokus på lederes sociale netværk, er den almindelige opfattelse af, at kvindelige og mandlige ledere har forskellig ledelsesstil. Resultater peger således på, at kvindelige ledere i højere grad bruger en blødere ledelsesstil, der bygger på opnåelse af enighed og relationsdannelse i modsætning til mere kontrollerende og formelle måder at lede på (Appelbaum, et al., 2003; Claes, 1999; Oakley, 2000). Da brug af blødere ledelsesmetoder hænger meget sammen med en bevidsthed om tilstedeværelse og brug af sociale netværk, er der igen baggrund for at se nærmere på, hvorledes danske ledere bruger deres sociale netværk. Det er på den anden side klart, at adgang til den støtte, som kan komme fra et socialt netværk især for kvindelige ledere, er et betydningsfuldt aspekt i deres karriereforløb (Linehan, 2001). Så i forlængelse af, at flere og flere kvinder efterhånden indtager ledende funktioner, er der opstået et behov for at få belyst, hvorledes mandlige og kvindelige ledere egentlig 2

3 oplever og bruger deres sociale netværk. Formålet med denne artikel er derfor først at se nærmere på teorien omkring sociale netværk og derefter på, hvorledes danske ledere forholder sig til deres sociale netværk med et specielt fokus på, om der er forskelle mellem kvindelige og mandlige ledere. På baggrund af den skæve kønsfordeling i lederstillinger og især på det øverste niveau og forskelle i opfattelsen af behovet for støtte fra netværket, kan det forventes, at kvindelige ledere ikke får deres sociale kontaktbehov opfyldt i samme grad som deres mandlige kollegaer, og at kvindelige ledere derfor heller ikke i samme omfang som mandlige ledere anser deres nærmeste kollegaer for venner. Sociale netværk Da kvindelige ledere er i mindretal i de fleste virksomheder, er der normalt også færre kvindelige kollegaer i de kvindelige lederes sociale netværk (Ibarra, 1993; Moore, 1990). Denne effekt bliver forstærket i de øverste positioner, hvorfor de heller ikke har samme indflydelse i organisationerne som deres mandlige kollegaer (Brass, 1985; Brass, 1992; McGuire, 2000). Kvindelige ledere føler desuden ofte, at de er nødt til at ændre deres ledelsesstil for at nå de højeste positioner, bl.a. for at få adgang til andre (mandlige) lederes sociale netværk (Davies-Netzley, 1998). Det understøtter tidligere undersøgelser, der viser, at forskelle i ledelsesstil ser ud til at aftage højere oppe i hierarkiet {Rutherford, 2001 #433}. Traditionelt har kvindelige ledere haft ry for ikke at bruge uformel kommunikation og ikkeformelle ledelsesmetoder i samme omfang som deres mandlige kollegaer, fx i forsøget på at opnå forfremmelse (Brass, 1985; Cannings and Montmarquette, 1991; Pfeffer, 1981; Reif, et al., 1975). Dette er dog blevet bestridt af andre, der hævder, at kvinder ser ud til at bruge deres sociale netværk i samme omfang som mænd og måske endda endnu mere (Brass, 1985; McGuire, 2000; Stewart and Gudykunst, 1982). Nyere forskningsresultater peger endda på, at kvindelige ledere tilsyneladende lægger mere vægt på udvikling og brug af sociale netværk end deres mandlige kollegaer (Davies-Netzley, 1998; McGuire, 2002). Under alle omstændigheder hævder Ibarra (1992; 1997), at mænd og kvinder bruger deres sociale netværk på forskellige måder. Medens mænd primært har kontakt til andre mænd, ser kvinder ud til at udvikle to type af netværk: et der primært består af kontakter til andre kvinder, som tilfredsstiller deres behov for venskab og støtte, samt et andet 3

4 bestående af indflydelsesrige mænd i organisationen, som tilfredsstiller deres behov for råd og vejledning i ledelsesmæssige spørgsmål. Det er fra flere sider påpeget, at det er denne forskel i netværkene, der er afgørende for indflydelse og forfremmelser (Brass, 1985; Ibarra, 1997; Moore, 1990). Typisk vil personer med størst indflydelse i en organisation også være de mest attraktive at knytte kontakt med for andre, da det giver mulighed for en flerhed af nye kontakter, som igen kan påvirke ens egen indflydelse og status i organisationen. Denne mekanisme vil igen medføre, at de ubalancer og strukturelle forskelle, som findes i netværket, vil have en tendens til at blive bevaret eller endog forstærket (McGuire, 2002). Dermed er der ikke belæg for at tro, at uformelle strukturer er nemmere at forandre end formelle, når det gælder kønsforskelle tværtimod. Kun et fåtal af forskningspublikationer om sociale netværk omhandler specifikt lederes sociale netværk, så det er vigtigt at være opmærksom på de forskelle, der kan være mellem ledere og ikke-ledere. Carroll & Teo (1996) har således beskrevet, at ledere har stærkere og mere forskelligartede sociale netværk. Spørgsmålet er derfor, om denne observation kan overføres til forskellige ledelsesniveauer. Oplever topledere f.eks. større støtte fra deres sociale netværk end ledere på et lavere niveau? Hvis dette er tilfældet, kan det tyde på en forskel i opfattelsen af det sociale miljø på de forskellige ledelsesniveauer. Dette forhold kan inddrages i de følgende analyser. Det skal endelig bemærkes, at da denne artikel fokuserer på danske ledere, må det ikke overses, at tidligere studier af skandinaviske ledelsesforhold har påvist, at der er visse forskelle mellem ledelsesformen i Skandinavien og i andre dele af den vestlige verden (Smith, et al., 2003). Forskellen går på, at ledelsesstilen i Skandinavien har et feminint præg, hvilket stemmer overnes med den kulturelle ramme, som i sin tid blev fremhævet af Hofstede (1997). Betydningen af dette forhold vil være, at de forskelle, som måtte kunne konstateres i en dansk (skandinavisk) kontekst, formodentlig vil være større i stærkere og mere maskuline kulturer. Datagrundlag På baggrund af informationer indsamlet af Det Danske Ledelsesbarometer, der er en repræsentativ undersøgelse af 1500 danske ledere fra såvel offentlige som private 4

5 organisationer (DDL, 2002), er det muligt at undersøge forhold omkring sociale netværk blandt danske ledere. Da svarprocenten i undersøgelsen er omkring 2/3, er de følgende analyser derfor baseret på oplysninger fra omkring 1000 ledere i danske organisationer. Foruden oplysning om organisationens tilknytning til den offentlige eller private sektor, findes der også baggrundsoplysninger om lederens køn og indplacering i ledelseshierarkiet. Analyserne vil mere præcist være baseret på et spørgsmål gående på, hvorledes lederne oplever deres daglige arbejdssituation. Dette spørgsmål omfatter 25 underspørgsmål, som på forskellig vis beskriver aspekter af en leders daglige arbejdssituation. De fleste af disse underspørgsmål vedrører forskellige praktiske aspekter af ledernes dagligdag. Men to af dem har fokus på de sider af ledernes job, som er af interesse i forbindelse med denne artikel, nemlig (i) om lederne oplever, at deres job tilfredsstiller deres sociale kontaktbehov, og (ii) om de føler sig alene i deres job. Den generelle situation Traditionelt har man anset den private og den offentlige sektor for at fungere forskelligt. Som følge af den store overvægt af kvinder ansat i den offentlige sektor, og ikke mindst i ledende funktioner, er det nødvendigt at skelne mellem dem. Danske ledere kan generelt karakteriseres ved, at knap 60 % af dem er ansat i en privat organisation og de resterende godt 40 % i en offentlig organisation. Omkring hver fjerde leder er en kvinde, men der er stor forskel mellem de to sektorer. I den private sektor er der kun omkring 14 % kvindelige ledere mod omkring 41 % i den offentlige sektor. I den private sektor er fordelingen af kvindelige ledere stort set konstant på alle ledelsesniveauer. Men i den offentlige sektor er knap 60 % af lederne på det nederste ledelsesniveau kvinder, på det mellemste ledelsesniveau er det næsten hver anden, og på det øverste ledelsesniveau er det knap hver fjerde. Der er med andre ord en markant forskel i antallet af kvindelige ledere i de to sektorer og inden for den offentlige sektor også mellem ledelsesniveauerne. Den generelle besvarelse af de to relevante underspørgsmål, der kan belyse situationen omkring ledernes sociale netværk, er gengivet i figur 1. Som det fremgår, oplever de fleste ledere, at deres sociale kontaktbehov i høj eller meget høj grad bliver tilfredsstillet gennem deres job. Modsat fremgår det også, at de fleste ikke opfatter deres kollager som venner, og hvis de gør det, er det kun i begrænset grad. Der er med andre ord tale om, at de to 5

6 forhold i høj grad opleves forskelligt. Det er derfor hensigtsmæssigt at analysere de to underpunkter hver for sig i det følgende. Figur 1. Andelen af respondenter, der får tilfredsstillet deres sociale kontaktbehov gennem deres job, og som ser deres kollegaer som venner slet ikke lidt i nogen grad i høj grad i meget høj grad sociale kontaktbehov kollegaer som venner Tilfredsstillelse af sociale kontaktbehov Respondenternes svar på spørgsmålet om i hvilken grad, de får tilfredsstillet deres sociale kontaktbehov gennem deres job, er sammenfattet i tabel 1, hvor det er opdelt på baggrundsfaktorerne køn, ledelsesniveau og sektor. En nærmere analyse af strukturen i denne tabel giver som resultat, at der kan konstateres en række sammenhænge mellem flere af baggrundsfaktorerne og det relevante underspørgsmål. Tabel 1. Respondenterne fordelt i henhold til deres køn, sektor og ledelsesniveau samt vurderingen af, i hvor høj grad deres sociale kontaktbehov bliver tilfredsstilet gennem deres job* Køn Mand Kvinde Sektor Tilfredsstillelse af sociale kontaktbehov Ledelsesniveau Lav Høj Lav Høj Top Privat Mellemste Nederste Top Offentlig Mellemste Nederste *) Lav =slet ikke, lidt, i nogen grad; Høj = i høj grad, i meget høj grad. Den første sammenhæng kan konstateres mellem ledernes tilhørsforhold til en af de to sektorer, og hvorvidt de får tilfredsstillet deres sociale kontaktbehov gennem deres job. 6

7 Sammenhængen peger på, at det primært er ledere i den offentlige sektor, som i større omfang oplever, at de får tilfredsstillet deres sociale kontaktbehov gennem deres job. Det vil sige, at lederne i den private sektor kun vurderer, at det gælder i mindre omfang. En anden sammenhæng kan konstateres mellem det ledelsesniveau, de er indplaceret på, og hvorvidt de får tilfredsstillet deres sociale kontaktbehov gennem deres job. Det viser sig her, at der er markant flere topledere end mellemledere, som i større omfang oplever, at de får tilfredsstillet deres sociale kontaktbehov gennem deres job. Ledere på det nederste ledelsesniveau ser derimod ud til at ikke at være helt så afklaret, idet deres svar ikke afviger markant fra hverken topledere eller mellemledere. Det skal endelig bemærkes, at der ikke kan konstateres forskelle mellem kvindelige og mandlige ledere i denne situation. Nærmeste kollegaer som venner Respondenternes svar på spørgsmålet om i hvilken grad, de ser deres nærmeste kollegaer som venner, er sammenfattet i tabel 2, hvor det er opdelt på baggrundsfaktorerne køn, ledelsesniveau og sektor. En nærmere analyse af strukturen i denne tabel giver et resultat, der minder en del om analysen af tabel 1: der er flere tosidige sammenhænge mellem nogle af de indgående baggrundsfaktorer og det relevante underspørgsmål. Tabel 2. Respondenterne fordelt i henhold til deres køn, sektor og ledelsesniveau samt vurderingen af, i hvor høj grad de anser deres nærmeste kollegaer for venner* Køn Mand Kvinde Sektor Nærmeste kollega er ven Lav Høj Lav Høj Ledelsesniveau Top Privat Mellemste Nederste Top Offentlig Mellemste Nederste *) Lav =slet ikke, lidt; Høj = i nogen grad, i høj grad, i meget høj grad. 7

8 Den første sammenhæng er mellem ledelsesniveauet og graden af, hvorvidt de nærmeste kollegaer anses for at være venner. Sammenhængen peger på, at topledere i højere grad end ledere på det nederste ledelsesniveau anser deres nærmeste kollegaer for også at være deres venner. En tilsvarende situation gør sig gældende mellem topledere og mellemledere, men den er ikke nær så udtalt som mellem topledere og ledere på det nederste ledelsesniveau. Der er ingen forskel mellem mellemledere og ledere på det nederste ledelsesniveau. Den anden sammenhæng er mellem ledernes køn og graden af, hvorvidt de nærmeste kollegaer anses for at være venner. Sammenhængen peger på, at mandlige ledere i højere grad end kvindelige ledere også anser deres nærmeste kollegaer for at være deres venner. Endelig kan det bemærkes, at der ikke er forskel på ledernes opfattelse af dette forhold i de to sektorer. Diskussion Det er indledningsvist vigtigt at bemærke, at den modsatrettede svarfordeling af de to relevante underspørgsmål, således som det fremgår af figur 1, tyder på, at danske ledere anser de sociale aspekter af deres job på en mere kompleks måde end blot det at modtage mere eller mindre støtte. De to situationer kan derfor opfattes som to dimensioner af de sociale netværks funktion for lederne i danske organisationer. Som nævnt ovenfor kan der ikke konstateres forskel mellem mandlige og kvindelige ledere i deres opfattelse af, om de får tilfredsstilet deres sociale kontaktbehov gennem deres job. Men en sådan forskel kan udmærket være til stede indirekte i kraft af, at der er sammenhæng mellem sektor og opfattelsen af, om det sociale kontaktbehov bliver tilfredsstillet gennem jobbet. Det er primært ledere i den offentlige sektor, som oplever, at de får tilfredsstilet deres sociale kontaktbehov gennem deres job, og der er, som nævnt, mange kvindelige ledere i den offentlige sektor. Dette forhold kan indikere, at andelen af kvindelige ledere skal op over en vis størrelse, førend de kvindelige ledere oplever, at de får tilfredsstilet deres sociale kontaktbehov gennem deres job. Det forhold, at mandlige ledere i højere grad end kvindelige ledere anser deres nærmeste kollegaer for også at være venner, indikerer, at kvindelige ledere i større grad end deres 8

9 mandlige kollegaer klart skelner mellem sociale og arbejdsrelaterede netværk som også fremført af Ibarra (1992; 1997). Da der ikke kan konstateres forskelle mellem de to ledergrupper med hensyn til deres opfattelse af det omfang, som deres job tilfredsstiller deres sociale kontaktbehov, er det nærliggende at forestille sig, at kvindelige ledere har venskabelige relationer med kollegaer, som ikke er blandt deres nærmeste. Desuden kan det forhold, at ledere på det øverste niveau i højere grad end de to øvrige ledergrupper anser deres nærmeste kollegaer for at være venner stille spørgsmålstegn ved påstanden fra Davies-Netzley (1998) og Rutherford (2001) om, at kønsbaserede forskelle mellem ledere aftager jo højere oppe man kommer i det ledelsesmæssige hierarki. Situationen omkring kvindelige ledere og deres vurdering af, om deres nærmeste kollegaer er venner, tyder på, at deres kontaktnet med andre kvindelige ledere på en måde styrker kontakterne mellem de forskellige afdelinger i en organisation, når der ikke er mange kvindelige ledere i deres egen afdeling. Dette kan være positivt, idet undersøgelser har vist, at kontakter på tværs af afdelinger kan være såvel en fordel for den individuelle medarbejder som hele organisationen, idet de kan få et bredere favnende netværk, der strækker sig over strukturelle huller (Burt, 1992; Granovetter, 1983; Podolny and Baron, 1997). På den anden side er sociale netværk ikke nødvendigvis en genvej til indflydelse i en organisation, da tværgående sociale kontakter kan have den paradoksale effekt, at de vedligeholder og endda styrker de formelle organisatoriske strukturer (McGuire, 2000; McGuire, 2002). Da de mekanismer, som befordrer etableringen og udviklingen af sociale netværk, hverken er klart definerede eller dikteret af den formelle organisation, kan de ikke umiddelbart påvirkes gennem en formel indgriben og kan virke uigennemsigtige {Reif, 1973 #25}. Dette kan være en potentiel barriere for de kvindelige ledere, som ønsker at benytte de sociale netværk til personlige formål i organisationen (Ridgeway, 1997). Afslutning Resultaterne tyder på, at der er baggrund for en påstand gående på, at der er mindre forskelle mellem kvindelige og mandlige ledere enten direkte eller indirekte men at disse forskelle synes at være afledt af en række strukturelle forhold dels på arbejdsmarkedet helt generelt, dels som følge af forskelle mellem de enkelte ledelsesniveauer og dels som følge af de forskellige sektorer, som lederne er ansat i. Det 9

10 er derfor mere sandsynligt, at de mest interessante effekter stammer fra kontakter med kollegaer af samme eller modsat køn og den overordnede kønsfordeling i organisationerne mere end den enkelte leders køn. Nogle af de indledende antagelser kan altså godtages, hvorimod andre ikke ser ud til at være gældende. Situationen omkring danske lederes sociale netværk ser ud til at være lidt mere kompleks end de generelle forskningsresultater, der hidtil er offentliggjorte på området. Der kan være flere forklaringer på denne situation, f.eks. at de hidtil offentliggjorte resultater i høj grad er baseret på generelle studier af sociale netværk. Men lederes sociale netværk kan meget let adskille sig på flere punkter fra sociale netværk i al almindelighed, hvilket bl.a. understreges af den forskel, som kan konstateres mellem ledere i de to sektorer. Et andet forhold, som kan spille ind er, at Danmark i ledelsesmæssig henseende normalt henføres til den skandinaviske ledelsesstil, der på mange punkter afviger fra den ledelsesstil, som anvendes i mange andre vestlige lande. Et typisk eksempel på dette forhold er, at de kønsmæssige forskelle ikke er ret udtalte i de fundne resultater. En implikation af de fundne resultater i et forskningsmæssigt lys er, at vores kendskab til sociale netværk i forskellige organisatoriske sektorer er begrænset og bør underkastes nærmere afdækning. Det kan også være af interesse at få et dybere indblik i de forskelle, der kan observeres i danske organisationer med henblik på at opnå en bedre forklaring på, hvorfor situationen er, som den er. Endelig kunne det fra en forskningsmæssig synsvinkel være interessant at få afdækket, i hvilket omfang den relativt komplekse situation i danske organisationer også kan genfindes i andre lande. Fra et organisatorisk synspunkt kan kendskab til de forskellige former for sociale netværk blandt ledere indebære en hel del fordele. Udbredelse eller indsamling af en type af information i en organisation sker måske bedst via det formelle netværk, hvorimod andre typer mere hensigtsmæssigt kan benytte sig af de uformelle netværk. I den forbindelse kan det forhold, at kvindelige ledere åbenbart arbejder med to former for netværk i deres organisation, vise sig meget nyttigt. I konfliktsituationer kan personaleledelsen således gøre brug af såvel formelle som uformelle netværk i deres forsøg på at løse konflikterne. Det må derfor anses for at være nyttigt, såfremt kendskab til uformelle netværk og deres strukturer blev inddraget i uddannelsen af kommende personaleledere. 10

11 Litteratur Appelbaum, S.H., Audet, L. and Miller, J.C Gender and leadership? Leadership and gender? A journey through the landscape of theories. Leadership and Organization Development Journal, 24: Brass, D.J Men's and women's networks: A study of interaction patterns and influence in an organization. Academy of Management Journal, 28: Brass, D.J Power in organizations: A social network perspective. Research in Politics and Society, 4: Burke, R.J., Bristor, J.M. and Rothstein, M.G The role of interpersonal networks in women's and men's career development. The International Journal of Career Management, 7: Burt, R.S Structural holes - The social structure of competition. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press. Cannings, K. and Montmarquette, C Managerial Momentum - A Simultaneous Model of the Career Progress of Male and Female Managers. Industrial & Labor Relations Review, 44: Carroll, G.R. and Teo, A.C On the social networks of managers. Academy of Management Journal, 39: Claes, M.-T Women, men and management styles. International Labour Review, 138: Davies-Netzley, S.A Women above the glass ceiling: Perceptions on corporate mobility and strategies for success. Gender & Society, 12: DDL The Danish Management Barometer main report (in Danish). The Danish Association of Managers and Executives & The Aarhus School of Business, Ely, R.J The power in demography: Women's social constructions of gender identity at work. Academy of Management Journal, 38: Granovetter, M The strength of weak ties: A network theory revisited. Sociological Theory, 1: Hofstede, G.H Cultures and organizations: Software of the mind. New York; London: McGraw-Hill. Ibarra, H Homophily and differential returns: Sex differences in network structure and access in an advertising firm. Administrative Science Quarterly, 37: Ibarra, H Personal networks of women and minorities in management: A conceptual framework. Academy of Management Review, 18: Ibarra, H Paving an alternative route: Gender differences in managerial networks. Social Psychology Quarterly, 60: Linehan, M Networking for female managers' career development - Empirical evidence. Journal of management Development, 20: McGuire, G.M Gender, race, ethnicity, and networks. Work and Occupations, 27: McGuire, G.M Gender, race, and the shadow structure - A study of informal networks and inequality in a work organization. Gender and Society, 16: Moore, G Structural determinants of men's and women's personal networks. American Sociological Review, 55: Oakley, J.G Gender-based barriers to senior management positions: Understanding the scarcity of female CEOs. Journal of Business Ethics, 27: Pfeffer, J Power in organizations. Marchfield: Pitman Publishing. 11

12 Podolny, J.M. and Baron, J.N Resources and relationships: Social networks and mobility in the workplace. American Sociological Review, 62: Reif, W.E., Newstrom, J.W. and Monczka, R.M Exploding some myths about women managers. California Management Review, 17: Ridgeway, C.L Interaction and the conservation of gender inequality: considering employment. American Sociological Review, 62: Rutherford, S Any difference? An analysis of gender and divisional management styles in a large airline. Gender - Work and Organization, 8: Smith, P.B., Andersen, J.A., Ekelund, B., Graversen, G. and Ropo, A In search of Nordic management styles. Scandinavian Journal of Management, 19: Stewart, L.P. and Gudykunst, W.B Differential factors influencing the hierarchical level and number of promotions of males and females within an organization. Academy of Management Journal, 25: van Emmerik, I.H Gender differences in the creation of different types of social capital: A multilevel study. Social Networks, 28:

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

Ledelse af virksomhedens netværk. DI s Netværksdag 2010

Ledelse af virksomhedens netværk. DI s Netværksdag 2010 Ledelse af virksomhedens netværk DI s Netværksdag 2010 Christian Waldstrøm Aarhus Universitet Partner i Unilyze cwa@asb.dk 1 Googlehits Sex: 727.000.000 Drugs: 137.000.000 Rock n Roll: 43.300.000 Network:

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Markant flere kvinder i ledelse og bestyrelser

Markant flere kvinder i ledelse og bestyrelser Richard B. Larsen, Chefkonsulent rbl@di.dk, 3377 3324 Rikke Rhode Nissen, stud.scient.oecon. rirn@di.dk, 3377 4635 JANUAR 2017 Markant flere kvinder i ledelse og bestyrelser I løbet af de seneste 10 år

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Bedragerisk læring og myten om best practices Hvorfor kan det ofte være særdeles risikabelt at lære fra best practices? Lektor,

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

The Economic Policy Research Network

The Economic Policy Research Network The Economic Policy Research Network CEBR, DREAM, EPRU INVITED LECTURES Economic Policy Research Network Conference University of Copenhagen, CSS, room 35.01.06 Program organized by Claus Thustrup Kreiner

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

VIBEKE LEHMANN NIELSE N

VIBEKE LEHMANN NIELSE N VIBEKE LEHMANN NIELSE N CV Fødselsår: 25. oktober, 1971 Ægteskabelig status: Samboende (to delebørn på hhv. 6 og 9) UDDANNELSE 2002 Ph.d. i offentlig forvaltning, Institut for Statskundskab, Aarhus 1996

Læs mere

Lederes opfattelse af diversitet

Lederes opfattelse af diversitet Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt

Læs mere

Executive rapport. Samlede data Lederevaluering Juni 2010

Executive rapport. Samlede data Lederevaluering Juni 2010 Executive rapport Samlede data Lederevaluering 2010 Juni 2010 ÅRHUS Aarhusvej 1 DK-8382 Hinnerup Tel. (+45) 8698 6322 KØBENHAVN Frederiksberggade 28., 3.th DK-1850 Frederiksberg Tel. (+45) 3314 6322 OSLO

Læs mere

Ida Cecilie Røge Hove. Vejleder: Christian Waldstrøm. Kvinder i ledelse. - Analyse af glasloftets eksistens

Ida Cecilie Røge Hove. Vejleder: Christian Waldstrøm. Kvinder i ledelse. - Analyse af glasloftets eksistens Institut for ledelse Bachelorafhandling Forfattere: Ann-Sofie Hesel Egsgaard Ida Cecilie Røge Hove Vejleder: Christian Waldstrøm Kvinder i ledelse - Analyse af glasloftets eksistens Aarhus School of Business

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Ledelsesudfordringer Lederne Februar 2013

Ledelsesudfordringer  Lederne Februar 2013 Ledelsesudfordringer Lederne Februar 2013 LEDELSESMÆSSIGE UDFORDRINGER ANNO 2012 Indledning De ledelsesmæssige udfordringer sætter dagsordenen for de ledelsesmæssige prioriteringer og spiller blandt andet

Læs mere

Stadig flere kvinder i selskabernes bestyrelser

Stadig flere kvinder i selskabernes bestyrelser Chefkonsulent Richard B. Larsen rbl@di.dk AUGUST 2017 Stadig flere kvinder i selskabernes bestyrelser Andelen af kvinder stiger fortsat i de store, danske selskabers bestyrelser. De tilgængelige tal viser,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

APV-særkørsel med fokus på kønsforskelle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1

APV-særkørsel med fokus på kønsforskelle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1 APV-særkørsel med fokus på kønsle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1 APV-særkørslen på kønsniveau har til formål at vise le i trivsel mellem henholdsvis mandlige og kvindelige ph.d.ere,

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

TATION. Sociale netværk i organisationer. Carsten Bergenholtz

TATION. Sociale netværk i organisationer. Carsten Bergenholtz AARHUS UNIVERSITY SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Sociale netværk i organisationer Carsten Bergenholtz Associate Professor Department of Management Aarhus BSS (Business and Social Sciences) Aarhus

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Kvindernes position i færøsk erhvervsliv

Kvindernes position i færøsk erhvervsliv Kvindernes position i færøsk erhvervsliv Vestnordisk Konference af kvindelige parlamentsmedlemmer Reykjavik, 7. juni 2010 Gunvør Balle, Sendikvinna Føroya Sammenfatning Fakta om ligestilling Nøgletal over

Læs mere

Den 28. september 2010 Århus Kommune

Den 28. september 2010 Århus Kommune Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

AMR: Ledelsesvanskeligheder er det største arbejdsmiljøproblem

AMR: Ledelsesvanskeligheder er det største arbejdsmiljøproblem Formandssekretariatet d. 19. februar 2015 AMR: Ledelsesvanskeligheder er det største arbejdsmiljøproblem Det er især de organisatoriske og psykiske forhold, som opfattes som problemer på 3F-arbejdspladser.

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere