Resumé. På ren læseradfærd viser tallene ikke nogen større forskelle på forhold såsom læsetid, læsefrekvens og læseandel

Transkript

1 Baggrund I dette notat afrapporteres en undersøgelse af geografisk tilknytning i dagens Danmark, såkaldt lokalisme. Fokus er at afdække, hvorledes lokalisme som fænomen egentlig er opbygget og fungerer. Og navnlig stilles der skarpt på, om lokalisme kan siges at være sammensat forskelligt og have forskellig styrke i danske storbyer og i landområder. Det er givet, at lokalisme og læsning af lokale ugeaviser går hånd i hånd. På mange måder er lokalisme ugeavisens eksistensberettigelse og unikke nytteværdi for læseren. Når man betragter fakta fra mange forskellige læserundersøgelser, herunder officielle læsertal fra Gallups Index Danmark, tegner der sig et tydeligt billede af ugeaviser som et sandt massemedie i en tid med en tiltagende vækst fra stærkt fragmenterede, nye medier. På trods af det faktuelle billede af ugeaviser som et vidtrækkende massemedie, er det Exploras opfattelse, at en del aktører på annoncesiden har et andet mere snævert billede af ugeavisers dækningsprofil. Det er således ikke helt usædvanligt, at man næsten hælder til at kategorisere ugeaviser som et ganske snævert medie, og ikke det udbredte massemedie, som det reelt er. Vi er således stødt på den opfattelse, at ugeaviser stort set ikke læses i danske storbyer, men i udpræget grad er et landligt medie. Den centrale årsag til at man formoder, at ugeaviser i praksis kun tiltrækker landbefolkningen er en antagelse om, at befolkningen i danske storbyer af i dag ikke kan siges at være lokalt forankret. Og det er præcis denne udlægning, som denne undersøgelse søger at få belyst bedre: Er det en korrekt antagelse, at storbybefolkningen ikke er lokalt forankret? Og er det korrekt, at ugeaviser stort set ikke har relevans for andre læsere end befolkningen i landområder? 1

2 Resumé Undersøgelsen bestod i, at Explora først gennemførte en større kvalitativ analyse i både storby og landområder for at afdække lokalismens opbygning begge steder. De kvalitative resultater blev efterfølgende søgt bekræftet gennem et survey, som også dækkede storbyer og landområder. Overordnet set bekræfter denne undersøgelse et billede af ugeaviser som en massemediegruppe i dagens Danmark. Få medier om nogle kan udvise en så betragtelig dækning fordelt så geografisk jævnt som ugeaviser kan alene på baggrund af én ugentlig udgivelse, typisk midt i ugen. Vi fandt større sammenfald mellem lokalismeformer i storby og landområder, end vi fandt forskelle. Den samlede styrke af lokalisme kan konstateres noget stærkere i landområder end i storbyer. I al væsentlighed beror den noget højere grad af lokalisme i landområder på kraften fra en større samhørighedsfølelse at man så at sige i højere grad føler sig i samme båd med andre mennesker i området. Vi fandt imidlertid også tilstedeværelsen af en virksom lokalisme i storbyer. Storbybefolkningen af i dag må siges at være rimelig solidt lokalt forankret. Og også i danske storbyer er lokalisme en væsentlig del af befolkningens selvforståelse og interessesfære. Ugeaviser er et centralt redskab for lokalisme i både storby og i landområder. Ugeaviser fungerer både som et spejl for lokal involvering og som et stimulerende redskab for vedligeholdelse og forstærkning af lokalisme. Som sådan er ugeaviser begge steder et nøgleredskab for lokalisme. Der kan konstateres nogle nuanceforskelle mellem storby og landområde i form af hvilken instrumentalitetsprofil, ugeaviser dækker i de to geografiske områder. I landområder driver den stærkere samhørighedsfølelse navnlig en højere grad af socialitet, mens ugeaviser læses mere fremadrettet i storby (hvad kommer der til at ske?) og mere bagudrettet i landområder (hvad er der sket?). På ren læseradfærd viser tallene ikke nogen større forskelle på forhold såsom læsetid, læsefrekvens og læseandel af eksemplar. 2

3 Om undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført af Explora A/S. Undersøgelsen var opdelt i to hovedfaser: i en kvalitativ og kvantitativ fase. I sensommeren 2007 gennemførte vi den kvalitative del, som bestod af guidede observationsstudier i storbyen og på landet samt af 8 opfølgende, personlige interview: 4 i storbyen og 4 på landet. Med guidede observationsstudier skal forstås, at Explora rekrutterede informanter i de relevante områder, som ledte vores interviewere gennem deres lokalområde og fortalte indgående om deres typiske gøren og laden samt oplevelser i deres lokale miljø. Under forløbene fotograferede Explora og informanterne endvidere forskellige ting (en del af billederne figurerer i denne rapport). Exploras interviewere opholdt sig også i marken og betragtede folks gøren og laden. Efterfølgende interviewedes informanter i deres hjem. Disse kvalitative metodikker er særlig gode til at komme i dybden med problemstillingen til at forstå og identificere forskelle på lokalisme. På baggrund af det billede af lokalisme, dens opbygning og virke i storby og i landområde, som den kvalitative del af undersøgelsen gav, gennemførte vi i efteråret 2007 den kvantitative fase, som bestod af et større survey ugeavislæsere fra Gallups internetpanel i alderen 15 år og derover deltog i undersøgelsen. Denne form for survey er særlig egnet til at få fast grund under fødderne med henblik på at afdække det brede billede, hvor udbredt og hvor stærke forskellige elementer kan siges at være. Man kan således sige, at surveyet i undersøgelsen fungerer som en test af de resultater, vi nåede frem til i den forudgående, kvalitative undersøgelsesdel. Derudover har vi fundet to tidligere undersøgelser frem og analyseret dem igen, idet vi fokuserede på en nedbrydning af ugeavislæsning i storbyen og på landet. Det drejer sig om undersøgelserne Ugeavisernes instrumentalitet (De Lokale Ugeaviser, 2005) og Danskernes avislæsning (Danske Dagblades Forening, 2005). Når Explora valgte at fokusere udelukkende på storby og landområde, var det for at sætte evt. for-skelle i lokalismeart og styrke på spidsen i dagens Danmark. Landsdele, vi således ikke dækker altså lidt større provinsbyer og købstæder samt visse forstadsregioner rummer givetvis sin egen historie om lokalisme. Vi mener dog, det er en rimelig antagelse, at lokalismen i disse danske områder efter al sandsynlighed må siges at være blanding af storby- og landområdetræk. 3

4 Undersøgelsens indledende betragtninger Fra et sociologisk synspunkt handler diskussionen om lokalisme ganske enkelt om, hvordan man konstruerer sin identitet og selvforståelse. Spørgsmålet er, om man i storbyerne i det hele taget opbygger sin identitet og orienterer sig med stor relevans på et geografisk grundlag det være sig i samme grad eller på samme måde som i landområder. Vi rejser spørgsmålet, fordi vi kan konstatere, at folk i større danske byer faktisk læser rigtigt meget i de lokale ugeaviser. De læser ganske vist mindre, end man gør på landet. Men når man tager højde for, at byboerne praktisk talt vader i andre kommunikationstilbud, er den ugentlige dækning alligevel imponerende høj og højere end for noget andet printmedie i Danmark, når man medtænker at dækningen alene genereres på baggrund af én udgivelse, og at læsningen er koncentreret omkring få dage midt i ugen. Ugeavisernes ugentlige dækningsgrad I storbyerne På landet Ugentlig dækning (pct.) 65 % 87 % Kilde: Explora, 2005: Danskernes avislæsning. At lokalismestyrke- og læsegrad af ugeaviser går hånd i hånd har vi også indledende kigget på. I samme undersøgelse fra 2005, som er grundlaget for læsertallene ovenfor, stillede vi en række spørgsmål om lokalt fokus blandt respondenterne. Disse spørgsmål kan selvfølgelig ikke siges at dække fænomenet lokalisme tilnærmelsesvis, men tilsammen rummer de alligevel en fortælling omkring det at være lokalt tilknyttet, krydset med dækning af ugeaviser. 4

5 Sammenhæng mellem lokalt fokus og ugeaviser (ugedækning) Dækning 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Storbyen Landet 30% 20% Lokalt fokus Kilde: Explora 2005 (DDF): Danskernes avislæsning Som det klart fremgår af figuren ovenfor, er der en stor og systematisk sammenhæng mellem tilslutningen til de stillede spørgsmål om lokalt fokus og dækning af ugeaviser i både storby og landområde. Og når vi samtidig ved, at befolkningen i storbyer læser ugeaviser i nogen mindre udstrækning end i landområder, men trods alt læser i markant høj grad i dagens danske mediebillede i og med flere end 6 ud 10 storbymennesker ugentlig læser ugeavis, så har vi god grund til at tro, at lokalisme reelt også er et storbyfænomen, blot med en lidt mindre styrke og af en lidt anden art end i landområder. Når man betragter ændringer i den geografiske befolkningssammensætning over særligt de sidste 150 år, kan man undre sig over, at fænomenet lokalisme i det hele taget eksisterer og har en markant styrke i dagens Danmark. Meget, meget få mennesker har praktisk talt dybe rødder det sted, hvor de bor og fungerer. I perioden er der sket en markant afvandring fra land til større byer og mindre bycentre samt udvandring fra byer til forstæder. Langt størstedelen af Danmarks befolkning af i dag kan således ikke pege mange generationer tilbage med samme stedlige tilknytning. Disse bevægelser bevirker dog ikke, at stedets indflydelse på identitetsopfattelse mister værdi eller styrke for den enkelte. I stedet bliver selve det at etablere et stedligt tilhørsforhold, netop dér hvor man reelt lever, en central del af ens identitetsforståelse og interessesfære. Undersøgelser (bl.a. en Explora-undersøgelse af forskellige livsformer (Københavns Kommune 2003)) viser da også, at lokalisme i høj grad fortsat spiller en rolle også i store byer. Inden Explora gik i gang med undersøgelsen havde vi en forventning om, at vi under de guidede observationsstudier og efterfølgende personinterview ville opleve en letflydende og engageret stemning blandt de udvalgte personer. Vi havde således en forventning om, at snakken ville gå, og at lokalisme og dens styrke ville fremtræde tydeligt. Dette viste sig også klart at være tilfældet. Både i storby og i landområde faldt det folk helt naturligt, interessant og relevant at snakke om deres forhold til lokalområdet. 5

6 Undersøgelsens resultater Den kvalitative undersøgelse viste med stor tydelighed, at lokalisme findes i storbyen såvel som på landet. Vi identificerede således nogle fælles grundelementer af lokalisme begge steder, som tilmed kunne konstateres at være af væsentlig styrke. Dette billede bekræftedes til fulde af det opfølgende survey. Surveyets resultater viste klart, at de fælles grundelementer er til stede i samme omfang og styrke såvel blandt storbybeboere som befolkningen i landområder. Men undersøgelsen viste også, at der ud over fælles lokalistiske træk findes en række særlige træk ved lokalismen de to steder. Disse noget forskellige elementer af lokalisme udgør både forklaringen på, at lokalisme er af sin særlige egenart i storbyer og landområder, og forklaringen på at lokalisme samlet set har en noget højere styrke i landområder. Vi skal i det følgende først se undersøgelsens resulter med hensyn til fællestræk og dernæst resultaterne fra fokus de forskelle, vi fandt mellem storby og land. Fælles lokalistiske træk - grundelementer I både storby og i landområde var det påfaldende, at informanterne fokuserede meget på det lokale som en indgroet bestanddel af deres opfattelse af deres hjem. Følelsen af hjemlighed rækker ud over hjemmets fire vægge hjemlighed rækker ud i det lokale område også. Dernæst fremgik det tydeligt, at lokalområdet begge steder var et meningsfyldt rum, som man på rygraden orienterede sig og færdedes i i det daglige. Og endelig stod det hurtigt klart, at det lokale var et centralt element af samtlige informanters identitet. Disse tre elementer af lokalisme, altså hjemlighed, meningsfuldhed og identitet, må betragtes som værende lokalistiske grundelementer. Udover at kunne konstateres som værende lige udbredt i storby og i landområder, fremstod grundelementerne også tilsammen som værende et helt fundamentalt og stærkt omdrejningspunkt i lokalisme. Hjemlighed Det lokale er fx et positivt projekt i lokale butikker i både land- og storbyområder. På landet fremhævede den lokale sparekasse, at bankens lokale tilknytning gjorde den specielt attraktiv i området i forhold til andre banker. Det samme gjorde sig gældende på Nørrebro, hvor den lokale boghandel anså det som noget særligt unikt ved butikken, at den ikke var en del af en større kæde. Den var i stedet kun forankret i Nørrebro, og havde derved stærkere tilknytning til området og dets beboere. En lokal sparekasse er ikke som dem, man kan se alle andre steder. (ekspedient, sparekasse, Tølløse) En lokal boghandel kan noget, de større kæder ikke kan. (ekspedient, boghandel, Nørrebro) Det opleves, at det lokale er noget helt særligt, og derfor at lokalområderne har en unik karakter, som også opfattes som en del af indbyggernes eget hjem. Informanterne gav for det første udtryk for dette ved at fremhæve, hvordan deres lokalområde er set i forhold til andre områder. I storbyen blev den enkelte bydels unikke karakteristika set i forhold til Københavns andre bydele. Dette gør fx kvinden fra Frederiksberg, som 6

7 er citeret nedenfor. Hun beskriver netop sit lokalområde ud fra grænserne til Frederiksberg C og Brønshøj og understreger samtidig, at Frederiksberg C er det nærliggende lokalområde, hun har mest til fælles med hendes rigtige hjem. Mit personlige område går fra Netto ved Duevej, her på vejen, Grøndalsparken og skolen. Det er en trekant. Jeg vil helst bevæge mig indad imod Frederiksberg C. Jeg vil helst ikke bevæge mig udad imod Brønshøj. Jeg synes området, der ligger udad, er ret trist. (Kvinde, 42 år, Frederiksberg) Identitet Indenfor samme by afgrænser man sig mest i storbyer også fra andre byområder næsten som små nabobyer i landområder. Byområder kan således konstateres som et væsentligt element i opbygningen af lokalisme, som citatet nedenfor illustrerer. Der er en bestemt Amager-attitude herude, der er anderledes fra andre steder i byen. Som amagerkaner gider man ikke den selviscenesættelse, der er i Indre By. Folk på Amager er fuldstændig afslappet og nede på jorden. (mand, 19 år, Amager) Både i storbyen og på landet er lokalområdet en vigtig del af folks selvforståelse, af deres identitet. Den unge Amagerkaner ovenfor fortæller således, at folk på Amager har en særlig afslappet indstilling til tingene og er mere nede på jorden end dem, der bor inde i byen. Han opfattede på den måde sig selv som en afslappet type, der bestemt ikke er en del af det selviscenesættende københavneri, der foregår i indre by. Meningsfuldt rum Både på landet og i storbyen opleves det, at alt, hvad man har brug for i dagligdagen, er lige i nærheden. Det kan forklares ved, at den enkeltes behov kommer til at afspejle udbuddet i lokalområdet, og at man føler sig hjemme i det. I storbyen fortalte informanterne, at alt, hvad de har behov for, er i nærheden, fordi der er flere ting at vælge imellem, end det er muligt at bruge. På landet forklarede informanterne omvendt, at alt, hvad de har brug for, er i nærheden, fordi de finder det rart kun at have et overskueligt udbud at vælge ud fra. Fx nævnte en informant fra landet, at hun synes, at det er godt, at der ikke er et tilbud om morgenyoga i nærheden af hvor hun bor, således hun ikke skal have dårlig samvittighed over ikke at deltage heri. Det lokale er et positivt projekt både på landet og i storbyen, og selve ordet lokal tillægges en positiv værdi af alle informanterne. Dette afspejler, at lokalområdet er med til at skabe en hverdag i et meningsfuldt rum for dens indbyggere, som alle på rygraden orienterer sig i til hverdag uden problemer. 7

8 Alt er tæt på. Det tager ikke længere tid at købe ind end at tømme postkassen. (Kvinde, 35 år, Vipperød) Det er ikke et projekt at skulle købe ind, fordi alt er så tæt på. (Mand, 24 år, Nørrebro) Samlet set kan de tre lokalistiske grundelementer altså hjemlighed, meningsfylde og identitet på baggrund af den kvalitative del af undersøgelsen konstateres at være helt til kernen af fænomenet lokalisme. Grundelementerne fandtes ligeligt udbredt i både storby og landområde, hvor de tilmed klart fornemmedes at være af betragtelig styrke. Med andre ord vil vi mene, at man ikke kan få fat i eller måle fænomenet lokalisme uden at lade disse tre aspekter indgå. For at undersøge om dette klare billede fra den kvalitative del af undersøgelsen kunne eftervises kvantitativt, spurgte vi ind til de tre grundelementer. Nærmere bestemt spurgte vi til, om respondenterne føler sig hjemme i deres lokalområde, om de oplever deres lokalområde som en del af deres identitet og om lokalområdet er med til at skabe en meningsfuld hverdag for dem. Nedenstående figur viser, at den kvantitative undersøgelse kunne bekræfte, at lokalisme eksisterer både på landet og i storbyen. Fælles lokalistiske træk Hjemlighed Identitet Meningsfylde 5,0 4,0 4,17 4,21 3,9 3,83 3,97 4,08 3,0 Landet Storbyen 2,0 1,0 M it lokalområde og kvarter giver mig en følelse af at være hjemme Jeg opfatter det område, jeg bor i, som en vigtig del af mig selv Det er en særlig kvalitet ved det område, jeg bor, at jeg stort set ved, hvor alting er Kilde: Explora 2007 Tallene taler sit tydelige sprog. Man må således konstatere, at de tre grundelementer er at finde i begge områder og ligeså vigtigt: at styrken af de tre elementer, hver for sig og tilsammen, udgør en central lokalistisk drivkraft, idet scorerne for tilslutning er endog meget høje. 8

9 Forskellige former for lokalistiske træk i by og land Hvor vi ikke kunne identificere forskelle blandt de netop omtalte lokalistiske grundelementer i storbyen og på land, ser vi nu nærmere på en række forskelle, vi fandt i den kvalitative undersøgelse i de to områder. A la carte eller fast menu? I storbyen er det på mange måder ikke givet, hvad der opleves som det centrale og meningsfulde for den enkelte. Stedet fungerer nemlig i høj grad som en ramme for den enkeltes valg og fravalg. Dvs. at den enkelte tillægger specifikke dele af lokalområdet central betydning, mens andre dele fravælges. Det betyder, at det der er centralt og meningsfuldt i den enes tilværelse, ikke nødvendigvis også er det i den andens. Der er altså ikke ensartethed mellem den enkeltes og fællesskabets forhold til området. Fx vil forældre i en storby sandsynligvis have mulighed for at sætte deres børn i forskellige skoler, fordi der findes adskillige. Derfor vil de pågældende forældre ikke dele en oplevelse af, hvilken skole der er central for deres tilværelse. Der kan ske utrolig meget i løbet af en dag på landet behøver man ikke vælge. (mand, 24 år, Nørrebro) På landet bekræfter den enkelte i højere grad fællesskabet i kraft af sin måde at forholde sig til sit lokalområde. Hvad den enkelte oplever som det centrale og meningsfulde, er på mange måder sammenfaldene med det store fællesskabs oplevelse af det centrale og meningsfulde. Det er rart, der ikke er flere tilbud, end jeg kan benytte mig af. (kvinde, 35 år, Kr. Eskilstrup) Der er altså en stor lighed mellem den enkeltes og fællesskabets forhold til området. Fx er forældrene i et landligt lokalområde sandsynligvis mere eller mindre tvunget til at sætte deres børn i samme skole, fordi der ikke findes andre. Derfor vil de pågældende forældre dele oplevelsen af, at denne skole er central for deres tilværelse. I storbyen er der en overflod af muligheder. Der er et større udbud af fx indkøb, oplevelser, kultur og idræt, end det er muligt at benytte sig af, og dette udbud ændrer sig endda konstant. Derfor må den enkelte i storbyen sortere i udbuddet af muligheder og tilpasse dem til sin øvrige tilværelse. I landlige områder er der et mere fast og begrænset udbud af muligheder, og den enkelte har derfor ikke i samme grad som i byen mulighed for at sortere i udbuddet. Flydende eller faste grænser? Hvad den enkelte oplever som hørende med til sit lokalområde, er et noget mere komplekst spørgsmål i storbyen end på landet. På landet er grænsen, der opleves, i høj grad sammenfaldene med den statsligt eller kommunalt bestemte grænse, som er markeret ved fx et bynavn eller et postnummer. Det betyder også, at oplevelsen af, hvem der er en del af fællesskabet og hvem, der står i spidsen for det, er veldefineret. Alle kender fx skoleinspektøren, lægen og blomsterhandlerens roller i lokalområdet. Det vil sige, der findes ét lokalt hierarki, som understreges af flg. citat: 9

10 Hvis man møder lægen, præsten eller skolelederen i byen, nikker man til dem. (Kvinde, 35 år, Vipperød) I storbyen er der i højere grad forskel på formelle grænser for det lokale og den grænse, der opleves at være for det. Det betyder samtidig, at der ikke er et veldefineret hierarki, men i stedet et væld af lokale netværk, der dannes fra person til person, og som eksisterer side om side i området. Samlet set kan man sige, at dette at man har meget faste grænser i landområder og mere flydende, forhandlede grænser i storbyen, udgør en lokalistisk forskel. På den ene side binder den langt mere enkle grænseopfattelse landbeboere tæt sammen og styrker lokalisme. På den anden side indvirker den mere flydende opfattelse af lokalområdets grænser i storbyen, at der til en vis grad hele tiden så at sige skal forhandles grænsedefinitioner på plads blandt storbyboere, som så igen nærer en virksom lokalisme. Fællesskab: I samme båd eller netværk? Dette element, som omhandler selve forståelsen af fællesskab i et lokalområde og virket heraf, er et meget vigtigt element et lokalistisk omdrejningspunkt. Det er centralt fordi, det netop er på dette område, vi finder den største forskel på lokalisme i storby og i landområder, både med hensyn til opbygning og med hensyn til styrke. Ligesom der er en overflod af mulige aktiviteter i storbyens lokalområder, er der en overflod af mulige fællesskaber. Fællesskaber, man indgår i, er derfor i høj grad udvalgte. I mange tilfælde kender man derfor kun dem, man har noget til fælles med, fx værdier, interesser eller uddannelse. Dette bevirker, at vi under undersøgelsen i storbyområder stødte på en høj grad af individualisme blandt informanterne i deres måde at praktisere lokalisme på. Personlige interesser var på mange måder nøglen til at forstå, hvilke netværk af fællesskaber, man indgik i og orienterede sig mod. Som citatet udtrykker nedenfor, giver dette også lokalismen i storbyen en form for indbygget anderledeshed altså dette at det i sig selv er en positiv pointe, og at man faktisk skal stræbe efter, at skille sig ud. Her er mangfoldighed. Det minder om at være ude og rejse, fordi man møder så mange forskellige mennesker. (Mand, 24 år, Nørrebro) I landlige områder fandt vi slet ikke samme udbud af og orientering mod individualistiske fællesskaber, og man har derfor ikke samme mulighed for at engagere sig i interessefællesskaber som i byen. I landområder stødte vi i stedet ind i et stærk kollektiv orientering et form for fællesskab med stort F som både principielt og i praksis inkluderede alle. På landet er forståelsen af at være i samme båd noget helt håndgribeligt. Vi gør tjenester for hinanden. Fx har genboen, som er tømrer, lige sat ny hoveddør i vores hus. Så kan vi gøre ham en tjeneste en anden gang. (Mand, 70 år, Soderup) Det er godt, at folk ikke bare passer sig selv her. Vi ville reagere, hvis vi så noget mistænksomt, og det ville andre også gøre. (Kvinde, 35 år, Vipperød) 10

11 Som citaterne underbygger, betyder kollektivismen i landområder i høj grad, at man som noget naturligt har interesse og ligefrem ansvar i andre indbyggeres gøren og laden. Vores indtryk under studierne og interview i landområder var således, at den stærke samhørighed eller storfællesskabsfølelse var noget helt automatisk ganske enkelt noget alle tog for givet uden at tænke mere over det. Dette fænomen kender man fra sociologisk teori i form af begrebet mekanisk solidaritet i forhold til modpolen organisk solidaritet. Mekanisk solidaritet er samhørighed blandt personer, som synes, de hænger tæt sammen og i praksis deler væsentlige dele af identitetsfølelse. Og dette opstår, når de samme grænser altid gø-res til udgangspunkt for identitetsfølelsen. Den mekaniske solidaritet skaber øget social kontrol, kollektive følelser af ære og skam samt nagelfaste hierarkier. Organisk solidaritet, som er fremvokset på baggrund af en tiltagende grad af arbejdsdeling i sam-fundet, er derimod samhørighed mellem folk, der er forskellige. Selvom de er forskellige, holder de sammen, fordi de har brug for hinanden. De har et interessefællesskab. Denne form for samhørig-hed syntes under observationsstudier og interview at være mest fremtrædende i storby frem for landområde. Pointen her er altså, at mens man i storbyer i højre grad synes at drives af organisk solidaritet, som udfolder sig i udvalgte interessefællesskaber, var det i landområdet meget tydeligt, at der var stærke elementer af mekanisk solidaritet. Når vi danner os et overblik over de forskelstræk, vi netop har beskrevet, fandt vi således følgende billede af forskellige lokalistiske træk mellem befolkningen i henholdsvis storby og i landområde: Storbylokalisme A la carte Flydende grænser Individualisme Landlokalisme Fast menu Faste grænser Kollektivisme Vi skal nu i det følgende se, om vi ved hjælp af det gennemførte survey kan bekræfte vores kvalitative resultater. For overblikkets skyld har vi inddelt gennemgangen af tallene i først storbytræk, dernæst landområdetræk. 11

12 Storby-træk A la carte Forhandlede grænser Individualisme 5,0 4,02 4,04 4,0 3,47 3,0 3,01 2,23 2,87 Landet Storbyen 2,0 1,0 Det er en kvalitet ved mit lokalområde der foregår så meget, at jeg ikke kan nå det hele Kvarterer og handelsudbud i mit lokalområde ændrer sig hyppigt, så man skal ofte holde sig orienteret Det er et plus for mit syn på lokalområdet, hvis det kan byde på noget, der særligt interesserer mig Kilde: Explora 2007 A la carte glæden ved at kunne vælge mellem mange tilbud var tydeligvis mere udbredt i storbyerne. Det samme var opfattelsen af, at lokalområdets grænser i byen er til forhandling og under konstant forandring. A la carte finder dog nogen tilslutning i landområder også, selv om den ligger signifikant under tilslutningen i storbyer. Også forhandlede grænser må konstateres at være betragtelig mere udbredt i storbyer end i landområder. Dette at kvarterer og fx handelsudbud i langt større omfang ændrer sig fortløbende i storbyer bevirker således, at man hyppigere skal holde sig orienteret altså konkret følge med i ændringerne, da de kan betyde nye grænsedefinitioner. I landområde tilslutter man sig ikke udsagnet i nogen særlig høj grad. Med hensyn til individualisme må man sige, at surveyet også klart viser, at vi ikke kan bekræfte det ellers klare billede, vi fandt af en udbredt og meget virksom individualisme i storbyer, mens at elementet ikke syntes at være fremtrædende i landområder. Tallene viser klart, at der både ingen forskel er i tilslutningen mellem de to områder, og tallenes score viser endvidere, at dette element vinder endog meget stor tilslutning begge dele. En forklaring på, elementet ikke umiddelbart fremtrådte tydeligt under observationsstudier og interview i landområder, end det gjorde, er, at individualismen fortonede sig lidt i horisonten af det meget stærke kollektive element, som gør sig så åbenlyst gældende i landområder. Næste graf viser resultaterne af surveyet for de landlige lokalismetræk, som disse er udvundet fra den kvalitative undersøgelsesdel: 12

13 Landområde-træk Faste grænser Fast menu Kollektivisme 4 3,69 3,59 3,74 3,09 3,24 3,45 3 2,27 2,6 2,25 2,25 2 Landet Storbyen 1 Kilde: Explora Der hvor jeg bor, findes der en kreds af spidser, som alle ved, hvem er I mit lokalområde er det ikke i orden at holde med fodboldholdet fra nabobyen Det er fint, hvis jeg kan overskue alle begivenheder, og nå alt det jeg vil i mit lokalområde Hvis mit lokalområde/lokalperson gør sig positivt bemærket på landsplan, er det noget der tales om Når jeg handler eller går til fritidsaktiviteter, kender jeg de fleste fra andre sammen-hænge Overordnet er surveyets resultater omhandlende landområdetræk også rimelig klart. På mange måder svarer billedet til resultaterne fra storbyen, i og med vi klart får bekræftet to ud af tre forhold. Kollektivismen er markant højere i landområder end i storbyer. Vi har brugt to spørgsmål til at afdække kollektivisme, da elementet dels har rødder i en identificering med andre fra området, og dels er funderet i meget finmaskede netværk, hvor alle i princippet kender alle. Samlet set er scoren temmelig robust i landområder (ca. 3,5), mens den er markant mindre i storbyer (ca. 2,5). Stabile grænser er ligeledes dækket af to spørgsmål, da det til dels omhandler orienteringen efter og fastholdelsen af fx et stabilt hierarki og dels drejer sig om, hvor der trækkes grænser til folk udenfor lokalområdet. Igen er billedet tydeligt med en markant større tilslutning i landområder end i storbyer. Scoren i landområder ligger samlet set således ca. trekvart point over scoren i storbyer. Til gengæld skal man bemærke, at scoren ikke helt ligger på samme niveau som den kollektivistiske score, og at man således kan sige, at kollektivisme nok skelner landbefolkningen mere fra storbybefolkningen end spørgsmålet om faste og flydende grænser. Spørgsmålet om den faste menu formodedes som klart mere attraktiv i landområder end i storby kunne dog ikke eftervises. Tværtimod må man sige, at surveyets resultat ganske klart peger på en lige stor tilslutning. På den anden side husker vi fra surveyets resultater på storbyselementer, at a la carte dog scorede signifikant højere i storbyer end på landet. Samlet set må vi konkludere, at vi har fået klart svar i form af rimelige klare resultater: Vi har identificeret nogle fundamentale og meget stærke lokalistiske grundelementer, som er lige udbredt og lige stærke i storbyer og i landområder. Vi har også identificeret nogle mindre og nogle større forskelle på lokalismetræk i storbyer og i landområder. 13

14 En mindre forskel består i, at storbybeboere orienterer sig efter flydende grænser, fysiske og psykiske, mens befolkningen i landområder opererer ud fra givet faste grænser. Dernæst er der en forskel i, at storbybeboere tilslutter sig lokalområdets uopnåelige mange muligheder som en væsentlig kvalitet ved det at høre til byen. Den helt store og meget sigende forskel på lokalisme i storbyer og i landområder er det meget stærke kollektive træk, som findes på landet, og som ikke kan genfindes i særlig udbredt grad blandt storbybeboere. Det kollektive element er beslægtet med det sociologiske begreb, der hedder mekanisk solidaritet, og hvis man kort og enkelt skulle sige hovedforskellen på lokalismeform og styrke mellem storby og land i dagens Danmark, er dette det klare svar. Vi skal i det følgende se på lokalismens redskaber altså hvilke medier lokalisme forstærkes og vedligeholdes af og navnlig hvilken indvirkning lokalisme og dens forskelle mellem storby og landområde influerer på læsning af ugeaviser. Lokalismens redskaber I det følgende vil vi se på, hvordan der kommunikeres mellem lokalområdernes indbyggere. Og vi vil se, at der er en vis forskel fra landet til storbyen, som tegnede sig i den kvalitative del af undersøgelsen. Mund til mund Både i storbyer og landlige områder udbredes store mængder viden om lokalområdet fra mund til mund. I storbyområder er denne viden dog i højere grad specialiseret end på landet. Den er med andre ord et udtryk for en særlig viden, der deles inden for et specifikt interessefællesskab. Fx kan en gruppe af unge med samme musiksmag udveksle viden om koncerter osv. imellem sig. Jeg hører tit fra mine venner, hvad man skal se, og hvor man skal gå hen. Kvinde, 27 år, Vesterbro). I modsætning hertil har information en højere grad af universel karakter på landet end i byen. Informationen er ikke udtryk for en særlig viden, men tværtimod for en generel. Fx kan den lokale blomsterhandler vide alt om, hvad der sker i lokalområdet. Blomsterhandleren er stedet, man skal gå hen, hvis man vil vide, hvad der sker. (Kvinde, 35 år, Kr. Eskilstrup) Mødesteder På landet er udvalget af mødesteder for indbyggerne naturligvis mere begrænsede end i storbyen, og derfor er landsbyboerne i højere grad forpligtede på at engagere sig i nogle bestemte mødesteder. Grusgraven er utrolig vigtig, det er samlingspunkt for byens borgere. Der holdes Skt. Hans aften der er kælkebakke. (Mand, 35 år, Kr. Eskilstrup) I byen er der flere mulige mødesteder, og indbyggerne har derfor i højere grad mulighed for at vælge mellem, hvor de vil engagere sig. Det betyder, at byboerne har større mulighed for at dyrke interessefællesskaber. Disse kan fx bestå i at være medlem af en kunstforening eller at gå til svømning sammen. 14

15 Opslag I storbyområder er det næsten muligt at se opslag alle steder om fx koncerter, udstillinger, jobs og privates salg. Ikke kun centret og supermarkedet, men næsten alle tomme flader fungerer som opslagstavle. I landlige områder er det i højere grad ved de fælles knudepunkter, man finder opslagene. De findes fx på en dertil indrettet opslagstavle i eller ved Brugsen, købmanden, den kollektive transport eller hallen. Internettet I storbyområder er internet-penetrationen en del højere end i landområder. Der til kommer, at fx København dækkes af hjemmesiderne AOK.dk og ibyen.dk. Kun de færreste erklærer dog, de benytter sig af disse hjemmesider. I landlige områder fungerer internettet snarere som et medie for særlige organisationer i området. I kraft af internettet kan indbyggerne opdatere sig om fx bylaugets aktiviteter eller i det lokale dagblad. Vi fandt således ikke, at internet var et stærkt og meget brugt lokalistisk redskab ud fra en mediemæssig synspunkt, men dog som organiserende fora for særinteresser også af evt. lokal art. Lokale magasiner I storbyområder er der typisk en række magasiner tilgængelige, som fokuserer på mulighederne i hele byen, hvor alle bydele indgår. Disse magasiner kan dermed fungere som inspiration for den enkeltes valgmuligheder. Igen benyttes dette tilbud imidlertid langt fra af alle og ikke særlig systematisk. Fx er det muligt at læse om nye butikker, kulturelle begivenheder og fritidsaktiviteter. I København er der fx tale om magasinerne KBH og Downtown, som dog næsten ikke læses. Det har ikke været muligt at finde tilsvarende magasiner i landområderne. Ugeaviser En stor del af ugeavislæsningen er forankret i lokalismen. Derfor ligner ugeavislæsningen i storbyen og på landet hinanden på en hel del områder. Op selv om man sporadisk benytter sig at de mange forskellige kommunikationsmedier til at praktisere sin lokalisme, er lokale ugeaviser klart det helt centrale forum for dette. Begge steder læser folk ugeavisen for at holde sig opdateret om lokale nyheder. Man bruger ugeavisen til at få overblik over ugen, der er gået i lokalområdet. Og samtidig fungerer den lokale ugeavisen som et planlægningsredskab for fremtidige aktiviteter i lokalområdet. Det er kun meget få mennesker, der ved så meget om, hvad der sker i deres lokalområde, at de helt kan undvære ugeavisen. Det gælder både i storbyen og på landet. Vi efterprøvede den lokalistiske drivkraft hen imod læsning af ugeaviser i surveyet, som tallene viser efterfølgende. 15

16 Ugeavislæsning nyheder og orientering 5,0 4,0 3,75 3,66 4,00 3,92 Landet 3,03 2,97 Storbyen 3,0 2,26 2,36 2,0 1,0 Kilde: Explora 2007 De fleste af de nyheder, jeg læser i den lokale ugeavis, er ofte helt nye for mig Den lokale ugeavis er mest et godt redskab til at få et bredt overblik over ugen der gik i mit lokalområde Den lokale ugeavis kan være et godt redskab til at finde ud af, om der lige er noget på bedding, som man skal forholde sig til eller deltage i Jeg ved stort alt, hvad der foregår i mit lokalområde, så ugeavisen fungerer egentlig ikke som et redskab til at udvælge lokale aktiviteter for mig Både i storbyerne og på landet er det mest almindelige, at man udvælger de emner i ugeavisen, man interesserer sig særligt for. Derfor er det kun få, der synes, at alt lokalstof, rub og stub, er interessant. På den måde kan man sige, at ugeavislæsningen som udgangspunkt er individualistisk for så vidt som den er styret af egne interesser. Det stemmer godt overens med, at folk både i storbyen og på landet har en individualistisk og interessestyret tilgang til lokalområdet. Individualisme og ugeavislæsning 4,0 3,78 3,77 3,67 3,73 3,0 2,65 2,54 2,0 Landet Storbyen 1,0 0,0 Stort set alt, hvad der foregår i mit lokalområde, er interessant Jeg vælger tit præcis de emner/historier, som er mest interessante for mig, og går let hen over det andet Jeg har ikke nødvendigvis noget tilfælles dem, der bor i samme lokalområde - jeg læser mest om dem, der umiddelbart har min interesse af en eller anden grund. Kilde: Explora

17 Selvom der er mange fælles træk i ugeavislæsningen i byen og på landet, er det også muligt at se nogle forskelle. For det første kan der spores en svag tendens til, at man på landet læser ugeaviserne mere bekræftelsesorienteret, mens man i storbyen læser mere fremadrettet. Det er ikke store forskelle, som det fremgår af nedenstående figur, men de er dog statistiske signifikante. Ugeavislæsning som bekræftelse eller fremadrettet 4,0 3,36 3,47 3,10 2,92 3,0 2,0 Landet Storbyen 1,0 0,0 Jeg læser ofte den lokale ugeavis for at blive bekræftet i ting, jeg godt har hørt lidt om i forvejen Jeg læser mest den lokale ugeavis for at se, hvad der vil ske fremfor hvad der er sket Kilde: Explora 2007 Tallene tyder på, at man på landet i højere grad kan få sine informationer om lokalområdet andre steder fra givetvis fordi der foregår mere mund til mund på udvalgte mødesteder. Derimod er man i storbyen reelt afhængig af ugeavisen for at se, hvad der sker i lokalområdet i fremtiden. Ugeaviserne og mekanisk solidaritet Den største forskel mellem ugeavislæsning på landet og i byen kan føres tilbage til den mekaniske solidaritet. Den mekaniske solidaritet viser sig ved, at man på landet i højere grad identificerer sig med andre, der bor i lokalområdet, og føler sig i samme båd. Derfor har man også en større interesse i generelt at læse om folk fra området. Den mekaniske solidaritet betyder også, at man kommer hinanden mere ved. Hvis man har læst om noget, man interesserer sig særligt for i den lokale ugeavis, er der en god chance for, at man snakker med andre i lokalområdet om artiklen. 17

18 Ugeavislæsning og mekanisk solidaritet 4,00 3,00 2,70 2,47 3,10 2,65 2,94 2,76 2,00 Landet 1,00 Storbyen 0,00 Jeg har en masse Jeg snakker med mange Jeg snakker mest med tilfælles med næsten alle mennesker i mit lokalområde derfor interesserer det mig at læse om andre personer herfra mennesker i mit lokalområde, om mange ting som også bliver dækket i den lokale ugeavis folk, som deler samme interesser omkring lokalområdet som mig På landet udgør ugeavisen altså et supervigtigt socialitetsredskab, hvilket i mere begrænset omfang er tilfældet i storbyerne. De ting, man har læst i den lokale ugeavis, er i højere grad end i storbyerne genstand for samtaler med andre i lokalområdet. Det stemmer godt overens med tidligere undersøgelser, der nedbrudt på storby- og landområde netop viser, at socialitet er vigtigere for ugeavislæsning i landområderne end i byerne. Instrumentalitet På landet I storbyerne Forskel Information 4,41 4,09 0,32 * Identifikation 3,82 3,51 0,31 * Socialitet 3,64 2,89 0,75 * Underholdning 2,61 2,66-0,06 * Signifikant ved 95% signifikansniveau. Tabel angiver gennemsnit på 5-punkts Likert-skala. Kollektivismen i landområder næret af mekanisk solidaritet fremdriver et mere udtalt socialitetsaspekt i ugeavislæsningen. På samme måde kan man sige, at også aspektet identifikation får en ekstra landlig styrke af det at indgå i et storfællesskab med stærke samhørighedsfølelser. Ugeavisen er klart et stærkere redskab for socialitet og identifikation i landområder, og således i højere grad et absolut must for beboere dér. Men læsertallene viser trods alt, som vores undersøgelse af en virksom lokalisme i storbyer detaljerer og bekræfter, at ugeaviser også spiller en vigtig rolle i storbyer, som man ikke bør underdrive. Således kan man se nedenfor, at mens der som vist er forskelle i hvad man får ud af ugeavislæsning, og hvilken rolle læsning efterfølgende spiller i social interaktion, er der på det faktuelle adfærdsplan ikke mange nævneværdige forskelle. 18

19 Ugeavislæsning i landområder og i storbyer På landet I storbyen Forskel I hvor lang tid læses den lokale ugeavis (min.) 21,3 20,1 1,2 Hvor mange gange findes den lokale ugeavis frem 1,7 1,5 0,2 Andel af den lokale ugeavis læst (pct.) 66 % 52 % 14 % * * Signifikant ved 95% signifikansniveau Kilde: Explora, 2005: De lokale ugeavisers instrumentalitet Som det fremgår læser man i landområder og storbyer ugeaviser i stort set lige lang tid og lige mange gange (i samme eksemplar). Der, hvor der er en signifikant forskel, er, i hvilken udstrækning ugeavisen læses. På det aspekt læser læserne i storbyen i signifikant mindre udstrækning noget der dog sandsynligvis kan tilskrives, at man i storbyen er mere specifikt orienteret og ikke i samme grad læser allerede kendt stof for bekræftelse, som tidligere tal pegede på var en tendens i landområdet. Man kan således sige, at man i storbyer synes at bruge samme tid på færre sider, end tilfældet er i landområder. Afrunding Vi har set at man på trods af lidt mindre ugeavisdækning i storbyer end i landområder læser ugeaviser i endog stort omfang. I forhold til andre sammenlignelige mediagrupper må ugeaviser siges at være et reelt massemedie i dagens Danmark. at der i storbyer eksisterer en virksom lokalisme. Lokalismen i storbyer har for nogle centrale og meget stærke grundelementers vedkommende meget tilfælles med lokalismen i landområder. De er faktisk identiske. at lokalisme adskiller sig noget fra storby til land på en række elementer. Mens disse forskelle mere er af art end lokalistisk styrke, fandt vi navnlig et stærkt kollektivistisk træk i landområder, som er beslægtet med en automatisk, medfødt og stærk samhørighedsfølelse dér. Og det er denne stærke samhørighedsfølelse, som reelt udskiller landlig lokalisme fra storbyers - både af art og i styrkegrad. at nogle først udpegede forskelstræk på lokalisme faktisk viste sig at være tilstede i stort set lige høj grad både i landområde som i storbyer. Det individualistiske aspekt trådte således lige stærkt frem i surveyet begge steder. at ugeaviser må siges at være et nøgleredskab i opbygningen og i vedligeholdelsen af lokalisme både i landområder og i storbyer. Som sådan er det ikke en overdrivelse at sige, at ugeaviser begge steder reelt har funktion af at være lokalsamfundskit. 19

20 1 Observationer er gennemført på landet i Soderup, Tølløse, Ugerløse, Undløse, Mørkøv, og Knabstrup samt i København på Amager, Nørrebro og Frederiksberg. Interview er gennemført i Soderup, Vipperød og Kr. Eskildstrup samt på Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg og Amager. 1i I undersøgelsen definerede vi storbyerne som postnummerområder i København (inkl. Brønshøj, Gentofte, Hellerup, Kastrup, Hvidovre, Rødovre, Vanløse og Valby), Århus (inkl. Åbyhøj, Risskov, Egå, Viby og Højbjerg), Odense centrum samt Ålborg centrum. Landet definerede vi som alle postnumre (udover ovenstående), der ikke slutter på 00. Stikprøven dækker 44 ugeavis-titler, som er spredt med hensyn til geografi, urbanitet og oplag (identisk med undersøgelsen fra 2005). 1ii Vi har valgt at præsentere data indsamlet i forsommeren 2005, da det at kunne foretage en nedbrydning efter vores storby/landområde-inddeling har været det centrale. 1v Disse spørgsmål var (på en likert-skala fra 1-5): Hvor stor betydning har lokalstof, Hvor stor betydning har navnestoffet, Jeg synes, det er vigtigt at læse om mit lokalområde, Jeg synes, det er vigtigt at følge med i den verden, jeg færdes i til daglig, Jeg synes, det er vigtigt at læse om folk, jeg kender v Denne solidaritetsteori blev udviklet af sociologen Dürkheim 20