^rotofol. ober. for^aiibltngeriir utb Bct notfke arbtjlirt )itrtrø 12it lattb^tnøde nfi)oibt i grebrifsftai) ben Cte, 7be og 8be auguft 1898.

Transkript

1 ^rotofol ober for^aiibltngeriir utb Bct notfke arbtjlirt )itrtrø 12it lattb^tnøde nfi)oibt i grebrifsftai) ben Cte, 7be og 8be auguft Tlabntngemøbr. eit 6te auguft ti. 5 efterm. fani= mentraabte et norfje arbejberparti^ 12te lanbginøbe i ^aanbbærfélagets lofale i grebritsftab. ^laonbbærtglagetg formanb, {jr.»taler SBerggraf, onjlebe re^jræfeutanterne belfommeu, l)borefter partiets orbforer, l)r. abtjofat C ubbig a jfclje r, aabnebe inøbet, ibet ^an Ijentebebe o^jmærffom^ t)ebeu )jaa, at man nu efter ben ni)e ftentnieretélok) ftob foran et benbe))untt i be norfée arbejbereé ^jolitiflfe lib, og nbtalte bet Ijaab, at mobetg fori)anb= tingcr fiffert bifbe bife, at arbejberne bar fig bet Ijermeb folgenbe anfbar fnlbt bebibft. i i l niøbets orbftijrere balgte 6. S e fjfje fe n og?l. 513erggraf, til fefre= tærer 9(. S n e n og bb. 9?etbebt. (^om fnlbniagtstomite o))næbitte5 fol= genbe; St. ^oljn^fon, 91. i^offeberg, Olaffon, fru 3)Jina ^enfen og Olab trøm. en af partifti^ret fremtagte aarg= beretning tittigemeb regnf?ab for ))arti= fa fen og partiorganerne refererebes ber» efter og gobtjenbtes enftemmig. guibmagtsfomiteens inbftitting bleb nu refereret og bebtaget. 9lf be famt» tige gobtjenbte fulbmagter fremgif, at ber bar fremmøbt 56 re))ræfentanter fro følgenbe foreninger; ^ ra Sriftiaia: ffriftiania arbejberfamfunb: 9t. 3ot)ugfon, 9Jf. Carfen, G. Qe^jpefen, St)r. Si'nubfen, (Ébb. Dtfen, OScar Ø^iåfen. en t^^jografifte forening; 9t. 58uen, 91. Poffeberg. gijrftifarbeibernes ^^etterfen. g^ormernes forening: ^av& '^eberfen, ÉZefaniterneS forening; 91. i)3et= terfen. S:obaf arbejberforbunbet; (5l)r. røtfen. 33agerfbenbene forening; 9t. 23at). SorlefEiærerneé forening; O laf.f>ottt). en focialbemotratiffe forening; Cubbig SJieijer. SDhtrarbejberneS forening; 9(. 9)f. tenberg. Iiftenf[agerne forening: S. Sri= ftofferfen,. unnerub. træbberfbenbeneg forening: 3ol). 9{egnétl. 9)falerfbenbene forening; 91. > 3eberfen. CoSfearbejberneé forening; Ctbri;ggeriorbejberneS forening; ^ol). Slarlfen. ( t)erfeerne forening; ^ rf. Sirgitte ^atborfen. 9trbejberpartiet fbinbeforening; gru 9JJina 3U)igbubeneé forening; g n t 9fnna <Sørenfen.

2 SBøbterfbeubeneå foreuiitg: O. SBai). 9}fø5elfuetiteriieå forening: Oåcar '^eberfeu, evgeni)aI)I. e ftitu&elige førftifarfiejbeveg for= ening; Striftine ^^3ctterfen. frue= og naglearfiejberneg forening ; å'orl )anfen. (SIotøjarBejberneS forening: gol). ^o^nfen. abelmagerneå forening: 9)J. '43oIm. tentjuggerneé fogforening; ^o^. 3tni)refen. gra anbre fia rtia fb e lin g e r: ^rebritåftab Ijaanbbærfélag: 31. 3oI)ufen, mil bebgerg, 3Iug. Olfen, Sot). Slanonfen,?(. erggraf. )annbbær{gtaget fbinbeforening: f^rn Siara Olfen. tabanger focialbemojratifiée forening: SL 9?ofen. SBuffernbé anitåarfiejberforening: 2(n= berå idjartin anb, Stnxnnb yjilfen, 2;I)b. Olfen, Gbb. 9iettiebt. et norfle ften=, jorb= og 6ergar6ejber= forbunb: Olat) trom (9?orb6anerneg afbeling), Jagnng grijfumb (giere= fjorbfianen), 3(. 9?ønning (@rornb ften= arbejberforening). 9løroå oréejberforening: O. nibal. 2;ronbt)jemå formerforening: O lof eggen. Dfte^ebe og omegné ftentjuggerfor= ening: bb. 9JJei;er, reofer og j^oftebergs ftentjnggeres fagforening: K.! 3etterfen. ten^nggerneå orb ejb erforening, )tiaior: Slnntnb Sarfen. SBergenfÉe afbeling of et norfee ben fomme ting. orbejber^)orti: 9JJ. Olofgfon, obbolat 91. ^ a j e i a n b. (Sfterot portifti^rets Bnbgetforflag for partifogfen og fjortiorgonerne for tom= menbe Bubgetoor bor ublogt til efterfijn, gif mon ober til 5el)aubling of fpørs= maokt om ^IrbfjacrforfifriMgeit. K ^r. å n u b fe n mente, ot mon lunbe goo til Beljonblingen of benne fog uben noget inblebenbe forebrag. )an foreflog, ot møbet f[nttebe fig ti( ben refolufjon, fom fornglig bor bebtat of et norfe=fbenf!e bemofrotmøbe, fom of= ^olbtes i åriftionia. en bel of benne refolufjon, fom tog figte fjoo fpørgmoalet for S^orgeg bebtommenbe, bar forfaobibt titfrebåftillenbe fom ben ubtolte fig for en olminbelig fohepenfjon, fom ftulbe bære obligotorifl og fom ffulbe bæt e beb en olminbelig f!at i forl^olb til en= ^bers ebne. an fremfatte forfcoget til refolufjon foalgbenbe: ^bet møbet ^æbber, ot bet fociole forfitringgfpørémool føge orbnet efter brincipet: obligotorift forftfring og iffe forførgelfe, onbefoieå bet, ot bette føgeg reoliferet fom en alminbelig folteforfilring meb oceé pligt til inbflnb i for^olb til fin flotteebne og alles ret til penfjon." Subbig 9JJe^er: trib fpør maolet i benne fog ^ar bæret; forførgelfe eller forfifring? S onmarf l^or man orb= net bet fom forførgelfe, i St^fElonb fom forfifring. 2Ken i Begge bi fe lanbe gjoclber forførgelfen og forfifringen fnu bigfe tloåfer of Befolfningeu, og for fø r gel fen føies bo let fom fattigfor førgelfe. Sommer imiblertib forførgelfen til ot gjcelbe bet ^ele folf uben ^enfi;n til om ben entelte er mere eller minbre fottig, faolebes at altfoo alle Bibroger til ben og alle uqber gobt af ben, faa føles forførgelfen iffe længer fom fattig forførgelfe, og forftfring og forførgelf^e Biir bo Bare to forffjeuige former for 9J?en bo bil forftf rtngsformeu Bore ftaffe oå et unøbigt færapporat fom tun fon lebe til ot bon fleliggjøre og forfinfe fagens gjennem førelfe. gorfifringgprincipet bil jo l^er fi ot mon ubligner en birefte f?ot poa i)de Befolfningeu uben unbtagelfe; men bet er ^en upraftiff ^iftorie naor bet gjælber be minbre Bemiblebe. et gjæl ber jo et bolbfomt BeløB ^er. n in foo bor toleren fiffer poo, at af be bolibitetgforførgelfe pao 100 frouer om 1600 bilbe be 800 melbt fig. ociol aoret tit ^ber bil, om mon regner ben bemotroterne l^obbe førft rejft fpørg gjennemfnitlige inbolibitet olber til 65 oor, BetøBe fig til co. 15 miljoner frouer moolet om penfjonering af inbaliber i form of forførgelfe, men bar ftben gaot oarlig, og ber er ingen tbil om at bet ober til forfitringgprincipet. 9lr6ejber er uproftifl ot bitte ubligne et fligt Be løb fom en olminbelig birelte f!at. ^eppefen bor enig meb SWe^er i tongregferne i 1890 og 1892 t)obbe ub tott fig for forfitringgprincipet, og tal. trobbe ot i bort lonb fom i onbre tonbe ot noar atte bar meb ot ^be og nl)be, Burbe forfitringgprincipet Bli togt til faa bilbe ingen føle forførgelfen fom grunb. fottigforførgelfe. tørrelfen of bet BeløB 8ubb. ajje^er: SlJtettem forførgelfe fom inbolibitetgforførgelfen bilbe fofte og forfifring, noar ben bor fættes for forfærbebe iffe taleren. Se iubolibe for otte, funbe ber bel bære en følelfegfor førgebeø jo ogfoa nu, mon lob bem iffe ftjel men ingen reel forftjel. )big mon julte i^jæl. SWen forførgelfen f!ebe nu iftebetfor ben nubærenbe embebgmonbg poo en ufoiibarife ubemofrotif! moobe, fom Baabe bor foftborere enb ben Be l^øbebe at bære og l^etter iffe titfrebs og 6eftitlinggmanbgpenfjonering fif at minbelig inbolibitetgforførgelfe for otte, trobbe bo forreften birtelig nogen, ot ftittebe nogen. 25en nubærenbe inbolibi folt iffe bilbe goo og ^ente be penge tetgforførgelfe bor fom en Bagning meb unber pooftub of, at bet bor fottigunber toorne og fpir, l^abbe ugen )onfen ftøttelfe? Q onbre tonbe l^obbe man fagt paa bemofrotmøbet, og bisfe toorne tot, ^bob mon efter omftænbigl^eberne og fpir Burbe bæt. 2Ken bo taleren funbe foo, forfitring etter forførgelfe af foo t)obbe forefloot at forførgelfen flulbe orbejbgtlogfeng inbaliber. 3JJen l^og og bære lige for otte, foo fborte )anfen, at nej, bet gaor albrig!" ^on bilbe altfoo bog ^o noget meb toorne og funbe mon goo tit en inbolibitetgfor førgelfe, fom omfottebe l^ele Befolfningen. ^'logen refolufjon bor forøbrigt iffe for fpir. Og tolerens forflag bor Blit fer nøben. ociotbemofrotiet ^abbe jo otte taftet mob en ftemme ^ang egen. 9{ e t b e b t bilbe referbere fig mob rebe før poo fit program ^umon for førgelfe of inbaliber og birette progregftb ot!^on og!^on partifæller poo bemo ftot. 9)føbet Burbe l^etler itte ubtale fratmøbet ffutbe ^o ftemt imob ^eppefeng ftg om, ^borbibt penfjonerne Burbe bære forflag om lige penfjon for aue; ftig lige for otte. bort fprebt BeB^ggebe fom boteringen bor goat for fig ^obbe ber iffe bært onlebning til ot ftemme for bet. b b. Olfen fonbt, at ber bar lonb bar bet et fpørgmool, om ben lig ^eb lob fig gjennemføre; om iffe meget mere prattiffe l^enfgn bilbe poab^be en forftjet Baobe mellem B^ og lanb og ftor forftjel poa, om man lo forførgel mettem be forftjellige lonbgbele. 9^aar feg efter forfifringgprincipet til grunb. er bor i bort folt en ftært f^i; for orbejberfommigfjoneng motiberebe forftog tom til at foreligge, ba bar ber tib til forførgelfe. et ^obbe mon fet i fpørg at inblabe fig poo entelt^eber og øbe maalet om fri ffolemab for bem ber Be fritif, nu funbe mon nøje fig meb en ^øbeb bet. 9lf 1600 Barn ^obbe ber iffe bigfugfjon uben refolufjon. melbt fig mere enb 260 tit benne grotig S ^r. f». S nubfen: S i fræber en Befpigning, forbi ben opfattebeg fom en forførgelfe for bet l^elc folt, og ba er art fottigunberfløttelfe. i>obbe mon ber bet jo ingen fottigforførgelfe; men bette imob f. efg. tot 2 øre for ffolemoben, bilbe iffe ébb. Olfen forftao. )an

3 bil at man flat forlange 2 øre for fioie= maben, forbi fri feoiemab føle fom fattig imberftøttelfe; men bet k^øbes jo ttte i bet øjefilif man gir fri flolemab til alle 6arn og ike 6are tit be fattige. 5«aar SKe^er mente at ben birefte f!at t)er bilbe bli et for loftfiart a^j^jarat, faa forftob itfe tateren bet; for ben bitbe to bti inblræbet fammen meb ben anben feot. idjøbet Burbe ubtate fin tilflut= ning tit bemofratmøbets refotufjon; etterg bitbe bet fe ub, fom om man besabouerte ben. 3e )pefen tittægsforflag om lige penfjoner for atte I^abbe taleren intet imob, men ^an maatte bog bære enig meb 5Dteger i, at man tnnbe bente meb at ubtate fig om enlett^eber inbtit tommi = fjonens forftag Bteb fremtagt. 9{etbebt bar itfe enig i ot møbet flntbe beitte meb at ubtate fig tit fom= mi fjouen forftag foretaa; møbet Burbe tbærtimob p a a for'^oanb beb en ftær! refotufjon føge at inbbirfe paa refuttatet af tommisfionens ting fom afifotnt Burbe faftfxaas bar, at bet at en manb bar inbatib flntbe bære tit= ftrættetigt tit at l^on p!»jenfjon, uben at t)an fentbe beløbe at præftere BebiS for at :^an l^abbe t;bet noget tit inbatibe«forførgetfen., bb. D tfe n : W an ^abbe t arbej«bertommisfjonen itte "^ceftet fig meget beb betatjer. Sunbe man Bare nu faa fagen Bragt inb i ben rette linje, faa fil bet Bti ben næfte generafjons fag at orbne betatjerne og Beftemme ^bor ftore pen«fjoneme f!ot bære og om be Bør bære tige eaer itfe ofb. e tl^ffe fociatbemo= frater ^abbe paa fit program foranbret orbet forførgetfe" til forfifring", og bette, at ber Burbe B^ggeS paa forftiring = og iffe paa forførgeifeg=principet, berom bar fommisfjonen enig; om enfetf^eber ^abbe ben bet bifeuteret, men intet flaat faft. SBjørcf bar enig meb bb. Dtfen. Ø ta f fo n bar enig meb ajie^er og ^^nubfen. Subb. 9R e^er pointerebe igjen at bet b a r upraltif! at bitte inbfræbe en ftor birefte f!at ^og be ubemibtebe fta = fer og bet bar ^bab forfifring principet ^er Betøb.?faar SJnubfen fa at benne birefte ^ at jo bitbe Bti inbfræbet fammen meb ben anben f!at, faa bar bet iffe rigtigt; ber inbfræbes nemtig nu ingen faaban birefte flat ^o b e famfunbs= ftasfer. ^ 9f!tanb bitbe tateren fom be t^f!e fociatbemofrater ftemt for forftf= ringsprincipet; men ^oå oå, ^bor bi bitbe ta atte famfunbsftasfer meb, bitbe forfifring bære praftiff tatt umutig, me< bens forførgetfe tob fig gjennemføre. S K artin Sarfen: ^abbe ber paa bemofratmøbet Bare bært norbmænb, bitbe refotufjonen i benne fag fommet tit at fe anbertebes ub; men nu ^abbe man maattet tæmpe fig efter fbenffernefor at faa en fættes refotufjon i ftanb. Sit inbali= bitetsforførgelfe for atte bitbe fræbe et ftort BetøB bar ingen grunb tit at bige tilbage for at forlange ben. SlrBejberen faar for fit arbejbe Bare Vs f er bærb, og maa besuben af benne trebje= bel Betale en fbær f!at. elb om l^an itfe tjener mere enb 800 troner, faa maa ^an afgi lo o troner i birefte og inbi= refte ffat. D g faa ffulbe l^an iffe en gang funne forlange at Bti forfølget naar t)an er Blit inbatib?! D l ab trøm ftob iffe i nogen f^ge= fasfe og bar iffe forfifret, og Bleb t)an inbatib bitbe ^an forlange at Bti forfør get. D g Bleb ben forførgetfe baartig, faa bar bet famfunbets fiam og iffe ^an ffam. ette, at bet ffulbe bære en feam at mobta imberftøttelfe af bet offentlige, bet bar en gammel opfatning, fom ffreb fig fra ben itert øunbt=f!e paabirtning af arbejberbebægetfen, og ben paabirfning bar fommet fom en reaffjon imob SL^rane Bebægelfen. en opfatning, fom taa Bag benne ffamføletfe, ben Burbe man iffe fjæle for, men føge at ubr^bbe. fiubbig SUfeger fremfatte nu føl= genbe forftag: antebniug bet fra offentlig fibe paagaaenbe arbejbe for en øfonomiff Be= tr^ggelfe mob arbejbsinbalibitet og be ^erober i ben fenere tib ftebfunbne bi fu = fjoner finber møbet at Burbe ^enbife til ben i famme fag paa bor organifa fjons 8be lanbsmøbe i 1894 Befluttebe ubtatelfe. 9}Jøbet antager ogfaa at ben i famme paapegebe orbning af fagen bil ^o o8 bife fig at bære ben enefte praf= tif? mulige." en refotufjou fra 1894,!^borttl man l^enbifte, løb faalebes: SJføbet ubtaler, at ben enefte til= frebøftieenbe orbning ogfaa af alber= bomsforførgelfen bil bære en atminbetig famfunbwæåfig inbalibitetsforførgelfe, ^borefter enl^ber, ber beb alberbom etler paa anben maabe!^elt etter belbis ^ar miftet fin arbejbsfraft, t)ar frab paa en for atte lige imberftøttelfe. e t)ertit nøbbenbige mibter Bør til bejeflaffes bels beb en birefte og pro gresfib Beflatniug, bel beb at unber lægge bet offentlige probuftibe birffom l^eber af mere inbbriugenbe farafter, om faabanne bil møbet paapege foruben BrænbebinSaffæreu øl og tobaf8forretningen, faa meget mere fom bisfe birffom'^eber bæfentlig jenter [tue inbfomfter l)o arbejberflasfeu, ibet jo benne ubgjør BefolfningenS ftore flertal." Dlab trøm foreftog at nebfætte en fomité paa 5 mebtemmer til at ubar Bejbe forflag til refotufjon. o tering: trøms forftag forfa ftebes mob 6 ftemmer, l^borefter beb alter notib botering mekem 9)fet;erS og Snub fenå forftag, SJfe^erS bebtoges meb 27 ftemmer mob 19. 9?æfte fag bar: flartlct^ fiiuittfl tit fori)olii tat$= tialgmaaben oa lomntuttcttiilfleue. Subbig Jei)er: 9^u ba for^olbs totsbalg i fommunen bar inbført, melbte fig bet praftif!e fpørsmaat: SBør fociat< bemofraterne forlange for^otbstalsbalg,!^bi itfe noget anbet parti forlanger bet? ia l. mente ubetinget ja. ocialbemo fraternes ftilling bar jo nu ben, at enten faar be ingen repræfentafjon eller be maa ta tiltaffe meb ben repræfentafjon, fom be anbre partier unber bem.?wen ben ftitling fan bi iffe længer Bruge, et nitter iffe at gaa ub Btanbt folfet og agitere for bore foger og ft, at om 3, 5 etter aar flot bi nof faa mojoritet for bem; man Isører Bare pao be partier, fom ^ar noget be fon føre igjennem ftrots. SKen faor bi beb for= l^olbstalsbalgene bore egne repræfentanter i fommuneft^relfen, faa ton bi ialfotb ubrette noget ftrofs. 59Jeb en albrig faa liben minoritet i fommuneft^ret bit bi fuune øbe fritif og gjøre oppoftfjon pao en gonffe onbertebes effeftib moabe enb om bi ftoor ubenfor, og poo enfelte piinfter iolfolb bil mon funne true ben ftre frem, forbi be bo bil bære Bange for arbejberne næfte gong. S et bitbe berfor bære fetbmorberiff of focialbemo fraterne om i)e itte forlangte for^olbs tolsbotg oberott, ^bor be er talrige nof tit at funne gjøre bet. ^r. åuubfeu: gor^otbstols balg førte iffe til noget gobt; bet fnnbe let fomme til ot gi antebniug til inb førelfe af t)eftebljtterpolitif i fommunen. S i fommer beb for^otbstalsbolg iffe noget parti i majoritet, og fommer ft^ret faalebes Bore til at Beftaa af nogle ftørre piler minbre grupper, bo l^olber nøbbenbigbiå ^eftebi}tterpolitifeu fit iubtog. Dg ^bem Borgeb os for, ot bette iffe bitbe Bli refuttatet af for^olbs balg i Sriftioua? arei;ers ræfonne ment bor rigtigt: SKan bilbe funne øbe en fforpere fritif, noor mon ^obbe nogle ptobfer i ft^ret enb om man ftob uben for, men benne forbel bor iffe ftor nof tit at mon af ben grunb Burbe Br^be poo priudpet: ingen for^otbstolsboig, men rent flertolsft^re!?t. ^eberfen: 2Ran fonbiftnoføbe fritif ogfaoom inanftaarubenforfommune

4 fti;ret. bit ba fnn l^øres af bore ^jartifcrlter; tien l^it fim føres i bor egen ^)reåfe. Cubt). 9)fei)er: bt Ion gjerne la bære at agitere, bi ifte tar figte paa noget, fom bi lan gaa tit at føre igjennem [trafs. 3eg flitter faabaut forflag; awøbet ubtaler, at bet tnaa bære obertabt bebtommenbe ^artiafbeling i ^ber enfelt fommitue, I^borbibt man beb noget balg inben famme bit Begjære forj^otbsbalget aubenbt. K^r. ). SJnnbfen bilbe foretræfte Ijartifætterne" for partiafbelingerne. d o te rin g ; 2)fei)er forflag beb= toges mob 1 ftemme. 26ft møbf faiijiag form. kl. 9.!Dm ftatrns forl^oid ti( tiirrnr^lif)tti)e fnmiljeforlitrdciilie arltrj&cre l)oibt fattigforftanber ^oljns fon bet inb= lebenbe forebrag. ^an nbtalte: 3eg Ijor lobet at iublebe bette emne meb nogle orb, og jeg ffal føge at fatte mig i al tortl)eb, flejønt Ijer gibes mig anlebning til Setragtninger, ber bilbe fafte et eienbommeligt ly ober bort bemofratiffe", frie famfnnb". et Ijar nnbret mig mer enb én gang, at bette fpørsmaal ifte Ijar bæret mer oppe, batt mer opmærtfom^eb inben arbejberorganifafjonerne. Sjjen bet l)ar not fine grunbe. elé er gammel bane bonb aa benbe" ben birter af= ftnmpenbe bel og fornemmelig er bet ben tanfegang, at alt, fom l)ar fit nbfpring of etter ftaar i forbinbelfe meb ben militære tanfe, er noget nfræuteligt, fom itte maa røre beb etter uuber taftes nogen fritit, men Blinbt tjen tage for gobt, enten bet er faa etter faa, og enbetig er bet, forbi arbejberne, fom bet gaar ub ober, itte l^ar bæret baagne. 3eg fa; fpørsmaalet l)or bæret libet oppe. ^eri ligger, at bet bog l^ar bæret paa tale. j il bet anbet lanbåar6ejbermøbe i Sronb^iem 1882 bar bet fremfat af bet famme famfunb (^r.aarbeiberfamf.) fom nu, og 6teb betjanblet i forbinbetfe meb emnet: om erftatning for ffabe unber arbejbe". 9}føbet bebtog ben gang: gorfamtingen anfer bet for ftatens pligt at l;be erftatning tit gifte orbejbere, ber lommanberes tit militærtjenefte, faa at famitjen itte ftat fomme til at libe nøb." enne nbtalelfe 6teb I ofbetingen bebtaget meb 20 mob 16 ft. og i fættes^ møbet (plenum) beb nabneopraati meb 42 mob lf be 23 bar 4 frop = arbejbere. SD^an bar itfe fommen tænger ben gang. iben ben tib ^ar bet itfe, faabibt jeg l^ar fulgt meb, bæret oppe Ijberten i møber etter i presfen, uaar unbtages i ociat» emofraten" et par gange b. a. i forbinbetfe meb et par anbre fpør = maat. SJfen jeg mener, bet er frembeleå aftnelt og bet mere n u, enb ben gang, fom jeg f^enere ffal fomme tilbage til. SBtanbt be mange, mange tilfætbe, jeg i en 20saarig paat i l)ar truffet paa, og l)boraf ben atter ftørfte bel i ftørre etter minbre grab tafter et trift lijs ober bet nubærenbe famfunb fi)ftem, beb jeg næppe noget, ber faa flart ittn= ftrerer bette, fom at ben unge, traftige og arbejbgfomme manbs l)uftru og barn, be gamle forætbre, ben gamle far etter mor maa Ijeubenbe fig tit bet offentlige ; fattigbæfen for at t)otbe libet oppe, men manben, føunen, er paa moen. 9fiu tigger en ^et berben af oberfeen, t)enf9n lø t)eb, egoisme og uretfærbigtjeb faa fmuft titbæffet af fæbrelanb for= fbarets tri)ttenbe faabe. faatallets fæbrelanb. ba! 33i beb jo atte og bet burbe enl^ber bibe, at bet l^øjefte en ar= bejber meb familje fan bribe bet til beb fit rebelige arbejbe, er fro ^aanbeu til mnnben. (3 forbigooenbe bære bet fagt, at bette: at arbejbe fig op fro intet", fom en l)ører fort^nbe fom en fociot faliggjørenbe tære, ftior i be flefte tit= fætbe i forbinbetfe meb noget l)øjft tbil» fomt og i a 11 e tilfætbe fom unbtoget= feåbig). e birtetige fori^otb er nemlig faa, at inbtræber ber omftænbig^eber, fom enten nebfætter orbejbåtønnen, etter ber træbeå ftørre ubtæg, fom nu tolbpoalæggene, er ftrafg forlegen l^ebeu titftebe, og ber maa f!ribe paa fobfnets fonto. Op ^ører l^ous orbejb = fro(jt, etter btir ben ufortjotbsmæsfig opt jgeu uben noget beberlog i anbeng tjen fte, er om gouffe fort tib nøbeu ben førfte, fom melber fig fom!^ufets gjæft. ^ flige tilfætbe er be atter flefte ar bejbere meb familje unber bæruepligt8= tjenefteu. 5^ogen ubfortigere poabisning ^erof lige ober for benue forfomting, anfer jeg for oberfløbig. 3eg ftat fun frembrage nogle træf af, ^bob jeg ^or optebet, og bet itte en, men mange gauge. 6n ijugre manb meb en 2 3 fmoo=. boru t)or et efter arbejbcrforl^olbe peut, t)i)ggetigt t)u og tjjem, fom l)on nu fan falbe fit, bo J)et er betalt. on ffat pao moen". ibfte ugeløn git meb tit Ijuåtejen. )uftruen faar poo borg t)o tjøbmonben" ben førfte uge efter monben er rejft, men ben onben er bet ftop. f)un boffer og ftræber, faa bibt t)un fon fomme fra be fmaa, men bet fon itfe ftræffe tit. arno faar mæslingerne. $)bob l)or!^un faa at gjøre, etter ^bab btir gjort? St af to; enten moo l)un tt) til fottigbæfenet, etter brage ub af l^ufet" og til poutetooneren meb bet méfte og bebfte tjuu ^ar jo, ofte lige iubtit fengttæberne. enue bej er ben olminbeligfte, og fom fibeu uuub= goaetig fører til ben førfte (fottigb.) ^ monbens frabcer nuber ubøbetfen af en ftræng borgerpligt, fører famitjen en fummertig tilbærelfe, ber ofte fætter bi;be mærter boobe pao l)uftrn og barn for en tang fremtib. Og manben, noar t)an fommer l^jem, ftnber l)an bet pene, l^l^ggelige l^jem tilintetgjort fun be nøgne bægge, en oftræftet ^nftru og blege born. gøtgerne of et foobont fl)n i forbin^ belfe meb tonfen pao ben nærmefte frem= tib, er uberegnelige. (Sr bet eu manb meb mer enb ol= miubelig bitjeft^rfe en, ber itfe bil tabe ftg fne, men fom tror poo en Iijfere tib og fetb bil bære meb i tompen for benne, tor ^on ni)t tog og begi;uber for= fro igjen. 3^9 truffet flige. 3Jfen be ftefte btir fat titboge, ^or bonffeligt for at rette fig ^ett op igjen. 9?oor binteren inbftnber ftg meb fine ftrængere frob og fom ofteft meb minbre fortjenefte etter eubogfoo arbejb tø t)eb, er be nøbt til ot l^enbenbe fig til fottig= bæfenet. ette gjentar fig ba binteren ub, og næfte fommer, noar monben ffot poo moen" igjen, er ber ingen bej goor bet oor efter aar. jtilintet-- gjørelfesprocegfen of beres fetbftænbig'^eb og titbel menneffebærb er i fulb gong og enber i be ftefte tilfætbe i nøb og eleubig ^eb. SKonge, nemlig bem meb fbag foraf= ter beb ftben af titbonte titbøjetig^eber i en etter ftere retninger, goor bet bift» uof fortere neb ober baften meb. e taber mobet meb én gong, benber fit ribbebe!^jem ri)ggen, og l)ermeb er fom regel ben proces titeube: Ijjemmet er oprebet, t)uftru og born l^jemfolben fattigbommen og etenbig^eben, monben fom= men pao bilbfomme beje, fom ^on unber onbre og nogentnnbe famfunbå=menueffe= lige for'^otb bilbe ^obe unbgooet. SKen, fao ne^^tooenbe og ffrigenbe bette enb er, ^ar bet bog oltib oprørt mig mere, noar be to gomte" etter ben gamle for" etter mor" l^or l^enbenbt

5 9 ftg til mig t følgenbe enlle, men meget= talenbe orbelog: 3eg albrtg trængt fattigb. til, og jeg l^ar tke troet, jeg flulbe tomme til bet l^eher; men nu er fønnen min rejft paa moen"; nu l^ar jeg (Ui) intet at Berge o mel),.^an l ar bceret faa fnilb og l^jul))ct, l^bab ^ n l^ar fnnnet. Ø g bet bærfte af alt er, at l^an mifter ^jlabfen ftn, faa l^an Ueb iffe, l^bab l^an ffal tage ftg til, naar ^an tommer igjen." e to gamle", ben gamle ubflibte manb eher enfen, fom!^ar fat fit alber= bom l^aab til fin enefte føn, etter ben ene gjenlebenbe l^er i lanbet, ftaar nu ber ene og fsrlabt og maa gaa ben gang, fom be anfer for ben t^ngfte, be nogenftnbe ^ar gaaet, fejønbt be juft iffe l^ar gaaet V'Jtt gjennem fit lange og arbejbstrællenbe lib. S'faa iffe tonfer og følelfer fomme i oprør?, t isfe forte træf anfer jeg for mer enb tilftræffelige for at bife, ^bor øfo= nomiff, focial og et^iff (moralfe) neb6r^» benbe for ben enfefte, familjen og fam= funbet be nubærenbe forl^olb er ligeober= for ben familjeforførgenbe arbejber unber l^an bærnepligtåtib. taten ffaber gjennem lobgibningen ogfaa paa benne maabe fattiglemmer! 3fa, faa er bet faftife. el er ftaten forl^olb i bette fpøråmaal! 9Wen, iffe nof l^ermeb. er er og= faa en anben, politiff, fibe. Gfter be nt)e, bemofratifce" al= tib libt forffjel paa bemofrati og ftemmeretslobe faabel til ftat fom fom= mune, l^ar ingen ftemmeret, ber inben en Beftemt tib før balget er fomtnen i Berørelfe meb bet offentlige fattigbæfen. gør bar ber ingen faaban fifferl^cb» bentil eller fautel", fom bet nof ^eber. f^or riftiania bebfommenbe fnn ber meb temmelig fiffer^eb Beregnet, at mellem 5 a 6000 bil Bli ftrøgne af manbtahet paa grunb af benne fautel". Og Blanbt biåfe er iffe faa ganfee faa af bem, fom i fommerens løb l^ar ftaat unber fanerne", og fom paa grunb ^eraf l^ar maattet efter i ben nærmefte frem tib maa t^ til fattigbæfenet. et bil faalebes til l^øften bife fig, naor fommunebalget fjal foregaa, at ber ba er flere, fom rejfte paa moen" fom m^nbige Borgere (ftemmeberettigebe), men fom tilbage igjen fom nmi)nbige eller Bleb bet af ben grunb, førenb manbtahet af= ftnttebes. 93ærre fan bet fnapt og tal faa i I^øje toner om fæbrelanbsfjærligl^eb og alminbelig ftemmeret"! ^ a, alte be, fom l^ar grunb til bet. SlrBejberneS grunbe er magre: op= ofrelfe af en ftor bel af fin Bebfte ung= I bom fraft og tib for at b^gtiggjøre fig til forfbar for et faatalå færrettigl^eber, faa l^enbiøning til fattigfasfen og enbelig herefter um^nbiggjørelfe (tab af ftem= meret)! 9JJaa iffe bette Bringe l^jertet til at ftaa barmt for fæbrelanbet! ^bitten fr^b og glæbe maa iffe gjennemftrømme manbffoberne" Baabe unber og efter efsercitfen beb tanfen l^erpaa! 3eg funbe gjerne ftutte ^ermeb, men ba jeg ^ar Brugt ubtr^ffet: bæ rre fan bet fnopt Bli", bit jeg fao lob til at nqtte lejligl^eben og neblægge en Be= ftemt proteft og jeg beb, jeg >^ar forfamlingen meb mig - mob ben fra mobftanbernes fibe ofte ubfoftebe ufanb ^eb, at bort program eller balgfprog e r: jo bærre, beé Bebre!" S3ar bette fanbl^eb, Bel^anblebe bi iffe fpørgmaol fom bette og lignebe. SSar bette fanbljeb, faa er jo opret^olberne af ben gamle tingenet (u)orben og ub= flangerne af ufanbl^eben bore Bebfte allierebe. Wen ifaafalb falber jo Beffijlbningen tilbage paa bem felb. S'fej, bi bil efter ebne mitbne, ^bor bi fan naa til. SSi bil forbinbe og ^ele famfunbéfaarene faobibt bet ftaar i bor magt. 3«en fbaffalberi, ^alb^eb og fminfning bil bi iffe bibe noget af. erfor bil bi ogfaa forbre af ftaten, ben lobgibenbe forfamling, at ben ufor= tøbet iar fig af benne og enl^ber fag, ber tar ftgte paa at øbe retfærbigl^eb og gjøre bet arbejbenbe folfå lib lebe= bærbigt, løft og løffeligt. SSaleren fremfatte ftuttelig føl^ genbe forftog til refolufjon: 3ibet møbet faabel af øfonomiffe fom fociale, moralffe og politiffe grunbe fræber, at ftatsmagterne ufortøbet brar omforg for, at familjeforførgenbe arbej= bere og ligeftillebe unber bærnepligtå= tjeneften faar ftg af ftaten tit familjenå unberl^olb ubbetalt et fulbt ub tilftræf= feligt Bibrag, ^enftiher bet til partiftøret at inbgaa til førft fammentræbenbe ftor= ting meb fcreftihing l^erom." 3lnberå ^jenfen: agblabet" og l)abbe fornølig ubtalt at ben tibligere faa alminbelige misnøje unber efåercitfen nu bar forfbunbet, ba bort lanbå ftilling nu l^abbe lært be bærneptigtigc bærnepligtens Betøbning. SanjTe bar ber noget i bette, men bet gjalbt ialfalb iffe be bærnepligtige, l^bis familje l^olbt paa at fulte ii^jel mens be aftjente fin bærnepligt. 9lt faa rettet paa bet nubærenbe for^olb bar en fag af ftørfte Betøbning. Cubb. SJfeøer ^abbe ogfaa unber fin eféefcitie l^at erfaring for, ^bor for= tbilebe gifte arbejbere bar paa efsercer plobfen t anlebning af beres familje. S ^r. SJnubfen bilbe gjerne, at refolufjonen fif en anben orbltjb. ^:)3aa SBergenémøbet bar man Blit enig om at enl^ber manb fom ef ercerebe, Burbe faa erftattet ^elt og fulbt ben tabte arbejbs= fortjenefte meb iffe unber 3 fr. bagen bet funbe man jo ubtale ogfaa l^er. 9K a r tin 8 a r fen mente, at naar en manb, fom bet ofte ^ænbte, beb efsercitfen Bleb fat ub af fin birffom^eb, faa Burbe ftaten bære pligtig tit at unberftøtte l^am til ^an fom i birffoml^eb ogfaa maatte ftaten beb en lob BefEøtte be bærnepligtige manb«ffaber mob at Bli fat ub af fin ftilling paa grunb af efåerdtfen. 3«ange ^jem Biir øbelagte nu beb bisfe 40 bageg efgercits; flere bilbe Bli bet, l^bis man nu fom paatænft forøget øbetfestiben. Sanffe bar ber ogfaa mange anbre ulemper, fom l^ang fammen meb bette og fom ogfaa Burbe fomme meb i refolufjonen; berfor Burbe ber nebfættes en rebaffjonåfomite for at faa refolu= fjonen faa alfibig fom mulig. S ubbig 2Wei;er; 3}tan Burbe inb» flrænfe ftg til bet, fom l^er bar Bragt paa Bane, bet bilbe man fanffe funne opnaa inben lang tib, men en bibt= fbæbenbe refolufjon bilbe føre til, at man ingen ting opnaabbe. Sunbe man iffe opnaa, l^bab benne refolufjon til= figtebe, Burbe enl^ber bemofrat ftemme imob ^ele militærbubgettet. fulbe ar= Bejberen bære forpligtet til at forfbpre fæbrelanbet, faa maatte man førft ng fremft fætte :^am iftanb til at opfglbe ben pligt. O la b tr ø m mente, at ber Burbe fræbes noget for ben, fom mifter fin plab beb militærtjenefte ; nærmeft Burbe man bel faa en lob, fom Befløtteb bem mob affjebigelfe af ben grunb. S K artin S a rfe n : O m man inbgif til ftatgmagterne meb en foreftiffing i benne fag anlebning, faa bilbe bet føre til at fagen oberfenbe en parlamentarif? fommigfjon, og l^bis enben paa beng arbejbe Biir at man faar fjerbeparten af l^bab man Ber om faar man bære glab, SD?an Be^øbeb berfor iffe at bære faa Bange for at Be om mere paa engattg. Sl^r.. nubfen: ^ngen ar= Bejbev funbe bære tilfrebg meb minbre enb fulb erftatning for tobt arbejbgfor= tjenefte til ben ubemiblebe og beåuben garanti mob at mifte fin ftitting etter erftatning om l^an mifteb ben. O. ^ a ø ønfeeb fom ajjartin Sarfen 2

6 10 nebfættelfe af en rebaffjonsfomite fom lunbe fammenfotte otte rimelige forbrin» ger unber ben refolufjon man feuibe Uebta. 91. giø'^nsfon gab ftt forflag et tittæg om at ftaten ogfaa flulbe ufor= tøbet brage omforg for at ingen beb Dærne^)Itgttieneften fommer ub af btrt= fom D ife n :!Det Utlbe iffe gabne fagen at refolufjonen gif t betalj. et biet) partift^rets fag at famle alle be= taljer i fin motibering naar ben inbgif til ftortinget meb fin foreftiuing. 91. )a je la n b : SKan Burbc gaa meb p a a refolufjonen fom ben bar og ta benne ene ting for ftg. 5Seb at forlange mere paa engang btlbe man fnarere forplumre fagen enb o )naa no= get mere. ^r. ). ^nu b fe n foreflog at ber til ^o'^n fon oprinbelige forjog iftebetfor ben af ^oi)n fon foreftaaebe tilføjelfe famt at ingen beb bærnepligttjeneften lommer ub af fin birffom^eb," fluibe tilføjes: for berbeb for ftortinget at foranlebige forftag fremlagt l^bort ber ta figte ^laa at iffe 6Iot be minbre Bemiblebe er= ftatteg tabet, men ogfaa at ingen paa grunb af bærne()ligttjeneften fommer ub af fin btrffoml^eb." Cubb. SfWe^er: SnubfenS forflag bor iffe bel foreneligt meb ben almin= belige bærnepligtsinftitufjon. ^r. Snubfen; '^aa bort par= ti program ^eber bet at bi iffe er til= ^ængere af alminbelig bærnepligt, men forlanger ben ombyttet meb alminbeligt folfebcern. Subb. SKe^er:!Der er ingen for< ffjel poa alminbelig bærnepligt og al= minbetigt folfebærn; men bet fommer bi altfaa tnb paa unber nrefte fag. SSotering: ^ol^néjons oprinbelige forftag bifalbtes enftemmig, l^borpaa beb alternatib botering ober SnubfenS og ^o^n fon tittæg til forflaget SnubfenS forflag bleb bifaibt meb 26 ftemmer mob IB. 2icmo!roUetoguttiott f»kr«ittaatet" og mtutcertieullfltttttjiernc". 8ubb. SKe^er: ^bi bi fimbe foa, ^bab bi bilbe!^a og bare be^øbeb at ubtale bor I^ft og mening, ja ba bar bet bare at fi: ub af unionen! og bæf meb militcerubgifterne! SOlen bi fan iffe faa, l^bab bi bil ^a, og ba ^ælper bet iffe at ubtale fin I^ft og mening. bab bet gjælber om, er meb be birfe«lige forl^olb for øje at gjøre ftg op, ^bab ber fan naaes, og l)boriebe bi maa gaa frem for ot noo bet. Union = fpørsmaalet og bet militære fpørsmaal er be bigtigfte fpørgmoal, bi ^er :^or at for^anble, og bet t il bli be bigtigfte for et ubeftemmeligt antol aar. et er jo iffe bisfe fpør maal, fom l^ar rejft ben fociolbemofrotiffe bebægelfe. aken feoi bi fociolbemofrater funne binbe gel^ør for bort program l^o bæl^ gerne og berbeb bli iftonb til at ubrette noget, ba mao bi bære aftibt meb i lan= bet birfelige politif. Øg be fpørsmooi l^borom benne politif nu brejer ftg i ben grab at ben for en bæfentlig bel fluger t^ele bælgerne poiitifee interesfe bet er bisje to fpørsmaal. Stil bem mao bi berfor førft og fremft ta ftitting, l^bi bi iffe feoi bit ftaaeube ubenfor lonbets poiitifee lib og berbeb fættes ube of ftanb til at ubrette noget. gro 1898 orbejber bi unber l^elt onbre bilfaar enb tibligere. ^^raftife talt ^or ftittingen ^ibtil bæret ben, at bi l^or maottet ftoa fom en trubfel for benftre og Ijinbre bem t at fbigte ben bel of bere eget program, fom ogfaa fociai= bemofrotiet l^abbe tnteresfe af at fe gjen«nemført, ftemmeretsfogen. ten nu ba ftemmeretten er blit alminbelig, foa otte bofsne mænb er fommet meb, nu træber altfao arbejberportiet meb inb i bet po» litiffe lib pao famme bilfaar fom be on= brc portier. Og ffol bi bo funne ub= rette noget, faa mao bi oltfoa to ftitting til be fpørsmaal fom foreligger og fom 11 fomler bælgernes interegfer om ftg, forbi ot førft noor bigfe fpørsmaoi er løft bit bi l^o bælgerne funne fao ørenlgb for bet fom egentlig er bort program. tittet man nu iffe fom et ftem-- ning ubbrub, men fom program for fin proftiffe polittf unioneng opløgning op fom program, ba bilbe bette fra fongel^ufets fibe bli opfattet fom et rebo= lufjonært ffribt. Øg bo nu ft^rfefor^ol. bet mettem 9?orge og berrig er fom 1 ; 3, foa mootte bi oltfoa i fao folb bære forberebt poa at fjæmpe en mob tre for lonbets efgiftens. TOfaa: etaf to: enten ub of unionen og bo goar bi pao og optor i tilfælbe benne fomp for libet meb l mob tre. Stter ogfoa erfjenber bi at bette: Ub af unionen!" bet er iffe onbet enb munbgbejr et ftemninggubbrub og iffe proftiff politif. Og proftif! politif mao bi bribe, l}bi bi birfelig bil bære meb. Ogfoa i forfborgfoger gjælber bet at bi moo to et proftiff ftonbpunft. et ot roobe: 35æf meb militærubgifterne! i bil intet forfbar l^o!" et er noget bi otte beb, at bi iffe fon foa lonbetg bælgere meb pao nu flig fom fituofjonen er, og berfor er nu, bo bi Ijor foot ftemmeret og ffol bære meb, ben tib forbi, bo bi fon nøjeg meb ot roobe ub bette bort ^jerteg ønffe, at militærub-- gifterne moo bli ftrøget. J ^i bet parti, fom tmber be nubærenbe forl^olb bil ftitte ftg faolebeg oberfor forfborgfpørgmaalet, bet parti l^or ingen (f;ance for at funne binbe frem til politife magt og foo fat fine fager igjennem. i f?al bente, ftger mon, meb bore egne fager, inbtil bemofrotiet l^or bunbet frem i berige. SKen bet er intet prof= tiff ftonbpunft, bette at bente; profgig bil ft ^onbling. eguben, ^er at bitte bente, bet er poo ubeftemt tib ot bitte toole, at bore nofjonolfrob frænfeg. et er bette bælgerne iffe bil, og ben ber bil tomme ilog meb bælgerne og foo bereg øre, ^on mao berfor bære meb pao noget fom fon gjøre en enbe pao benne frænfelfe of bor nafjonole ret. 9?i fociolifter protefterte mob ruft«ningerne bo mon beg^nbte meb bem. engang funbe nemlig benftre føre igjen= nem bet uniongftonbpunft be ftob pao bore beb ot goa lige poa, og ruftnin= gerne bor ottfoo bare et bebig for ot partiet bor bonge for ot goo poa. SWen efterat mobftonben mob bore frob nu l^or fomlet ftg i berrig, efterot mon er tommet inb poo ruftninger i begge lonbe er bet gonffe fiftert, ot mon bør iffé forføge ot fætte noget igennem fro norff ftbe uben ot bære forfinet meb bet for= fbor fom fon floffeg; ti et boarligt for= fbor i 9;orge bilbc, bet er gonfje fiftert, tnbel)olbe en friftelfe for be lebenbe fræf= ter i berige. 3ffe blot forbi bor nofjonale bebibft= l^eb liber en frænfelfe, ^big bore frob iffe gjennemføreg, men ogjoo forbi ot forfboret tofter foa juonge penge, er en fnorlig løgning af uniong:fpørgmoolet nøbbenbig. 40 o 50 miljoner froner er ber bebilget til ruftninger i bigfe fibfte aar. en olminbelige bebilgning til arme^og marine er goaet op fro 10 til 12 o 13 miljoner om ooret orbinært. S3ort forfborgbæfen tofter og nu mere enb en inbolibeforfifring for bet l^ele folf bilbe beløbe ftg til. et tofter mere enb flolebæfen, uniberfitet og l^ele bort bibenffobelige opporot tilfommen. awebeng ^ele flolebæfenet fofter ftaten 16 miljoner froner, foa bil forfboret ioor fræbe 20 o 30 miljoner orbinært og efgtroorbinært. Og ber bil fræbeg fbære fummer enbnu, ifær til flooben. 35oobe ben græffe trig og nu fibft ben fponf!=amerifonffe, l^or lært og at ffol et libet lonb bue noget i frig meb et ftovre, bo moo bet ftrofg funne gao ongrebgbig tilbærfg, og bet ton bi iffe gjøre uben beb bor floobe, og ben bil tunne tomme til ot fcuge enorme fum» ttier. Og fao en boffer bog lor en ubenlonbfl bonfier et orb folbe om, ot

7 nu ^ a rjb e tte 'lia e lanb Brugt fac og fao meget t u))robuftibt øjetneb, bet fan albrtg bære funbt" og»jlubfelig er tjor Irebit tnæffet [og berigjennem bor ubbifling I)emmet for lange, lange tiber. en enefte maabe at fomme ub af bette, ben enefte maabe bi fan 6Ii Ibit bi fe forfcerbelige Bebilgmnger, bet er atffaffe en løgning ^jaa unionsflrtben. et er bet famlebe Ianb intereéfe og bi faar iffe ge'^ør l^o bælgerne, :^bi bi itfe ta r fticing til bette fpørgmaal. et bil bære umuligt at f!affe mibier til en inbalibforførgelfe for bet ^ele lanb, foalænge bi ^ar bisfe forfbarsubgifter; ialfalb tror iffe be nubærenbe ftats» magter at bet er muligt, bet fer man of regjeringsforebroget ifjor i onlebning tolbtarifen, :^bor bet ftærft freml^æbeø at bet er umuligt for ftoten nu ot paata fig ftore og n^e formaal. S)et er oltfao nøbbenbigt ot fomme Bort fra be efstroorbinære militærubgifter. et fon bi tun beb ot union tpør maolet løfeg, og ot Bibro til benne løsiting, bet er mener jeg en o^igobe l^bortil bi fociolbemofroter naturlig er folbet. 8ø» ningen fon jo nemlig iffe fomme fro bet fonferbotibe^)orti; bet foft^olber l^olftorrig en politif ber iffe fan føre til nogen løéning. ^^ortiet er ogfoo for nøje olieret meb fongemogten til ot gjøre noget olborligt firibt til en løåning. O g benftre fon bet Bringe en løbning inben en rimelig tib? 35enftre tror bet iffe felb. n of bereå ftatsroober, bel ben Bebft Begobebe politifer Blonbt bem, I^or fogt, at bet er umulig at ongi nogen Beftemt tib inben ^bilfen unionøfpørsmaalet fon løfes, og næbner 10, 15, 20 aar. Slænf em ^bob bet bil fofte lanbet om mon flulbe moatte fortfætte ruftningerne i ben tib! 5[5ao be fifte 10 oar er ftatggjælben fteget fro 100 til 200 miljoner froner 10 oor rufminger til, og l^ele bort øfonomifle lib bil bære lammet! SSenftre fibber nu meb oberbælbenbe m ajoritet i ftortiuget men foretor intet, ^borfor Ion bet iffe Itgefoo gjerne foreta en løsning nu fom om 3, 5 euer 9 oor? 9?ej, forbi bette parti, fom folber ftg bet nofjonale parti, og fom jo ^ar rejft ftriben om bisfe unionelle ting og bæret fører for bore nafjonole frob, bet parti l^ar [telt fig flig, ot b e t fon iffe gjennemføre nogen løéning. jden mobftonb, fom bore frob ^or møbt i berige, er itfe foa meget Begrunbet i fag fom i om mon fro førfte færb of l^abbe gaat foa langt fom til at træbe unionen opløft, forbi ben albrig ^ar ført til noget gobt, foo bilbe ben ting i berige iffe ^a boft faa ftor røobftanb, men bet er ben moobe, ben letfinbige, uforftonbige, ubforbrenbe moobe, ^borpaa benftre l^or Brogt bort frob frem for Broberlonbet, fom i berige l^ar baft mobftouben.!oet lebenbe porti i berige ^or i ben maabe, l^borpao benftre l)or ført fin unionspolitif, fet en nofjonol frænfelfe of berige. ^^oo ben maabe ^ar benftre taget froften fro fig felb. e mænb ^ar ubforbret og trænfet ben fbenfle nofjonolfølelfe i ben grab, at be er ræbbe for fin egen f?^gge og tør ingenting, noar be nu ftol optræbe lige> oberfor berige og træbe, ^bob ber er bor nofjonale ret. ^eg bil ogfoo pege poo bet meget forlige motterffob, fom benftre l^or meb SBjørnfon, og fom l^inbrer partiet faa meget i ot orbne bisfe ting. Sngen etxtelt monb og ingen enfelt ting ^ar boft foa megen nafjonol ubilje mob o i berige fom 93jørnfon optræben; førft meb bisfe ]^obnc iftorier, og nu fenere beb fine firiberier i ruåfif?e Biabe om berige og beriget ^enfigter. et er bet politiff meft forfoftelige, meft letfin bige en norfl monb fon gjøre nu at Bringe ben norff=fbenfie ftrib inb for rusfifl forum. Ø m iffe JRuSlanb netop ^or fin opmærffom^eb l^enbenbt poo o, ; foo er ber i 9f{u lanb en uenbelig ub= bibelfeslgft til alle tanter tilftebe, og ber Bel^øbe ifte mere enb at opmærffoml^eben en gong er batt for ot ubbibelfeslgften ogfoo fan benbe fig mob bor tant. asjørnfon ^or mægtig Bibroget til ot ft^rte i berige ubiljen mob bet porti, Blonbt l^bis lebenbe mænb l^on '^or bæret, og fao ftært er benne nafjonole ubilje Blit, at benftre l)or tobt enl)ber d^ance for meb l^elb ot funne optræbe lige ober= for berige i ngt parti bil ftoa i en gonfle anben ngt porti bil iffe l^o imob ftg benne tibl'gere ubforbrenbe op» træben fom i birtelig^eben l^or boft l^ele mobftanben i bet onbet lanb; berfor bil olene et n^t porti forefrit fixnne ubrette noget ftrofs. O g ber er tun fpørsmaol om é t n^t porti i 9?orge, og bet er orbejberportiet", bet focialbemotratiffe parti. 5)iaturligbi, ber moo ffe en fom= menflutning of orbejberne, og arbejberne er itfe otte fociolbemofroter; men ber bil itfe funne banneå noget politiff orbej«berporti uben unber lebelfe of fociolift erne. 3llene bette n^e porti fan ubrette noget i benne fog og Bringe o ub of uføret inben long tib. ^ffe foo ot bi fiol funne bofse til et flertalsporti i lon= bet; men unber forening meb be anbre orbejberorgonifofjoner og meb benftre efterot bet l^or ubflilt fin nubærenbe lebelfe, ^or bi ben Bebfte ubfigt til ^bi bi Bore bifer o politift mobne til bet at Bli ben Bebægfroft fom gjen= uemfører lonbets nafjonole frob. O g bette er oltfao ^bob bi nu mao to figte poo, for bet er ben enefte moobe l^bor= poo bi fon fomme til ot to bel i bort lonb politif. Snten gjør bi bet, etter bi Biir ftooettbe ubenfor og fan olbrig binbe ge^ør for bort egentlige program. ^eg ^ører til bem, ber fer i uni= onens opløsning ben enefte bej til op= rettelfe of '^elt normale forl^olb i bort lanb. er er tommet foo meget onbt ub af unionen, at ben opfatning Beftemt l^ar fæftnet fig ^o mig. W en birefte goo poo meb bet, ton bi proftifl og 13 politifl talt ifte. er er iffe en monb ibianbt og, fom bilbe bobe bet, meb be fonfefbentfer, fom bet bilbe inbe^olbe. SlKen noar bi gaor til en gjennemførelfe af bore nofjonale frob, b o b ber tun fan f!e beb opftgelfe of be nu nafjonolt træntenbe for^olb i bore ubenrigfle on= liggenber, foa bil bet meget fonbfqnlig fenere føre til unioneus opløsning. 3Si tober altfoo itfe of figte unionens op= løsning, men bi bil ot ben fiol fle ob benflobelig bej. i ton ifte lo unions= fogen ^enftoo i ubeftemt tib; bi moo ftrofs gaa igong meb opfigelfe of fættes= flobet i ubenrigfle ouliggenber; men bet fjal ifte fee poo ben foorenbe, ubfor= brenbe moobe, ^bovpao benftre ^ar ftittet bore frob, men unber iogttogelfe of otte be l^enf^n bi ffglber en benffobeligfinbet nobo. O g be l^enft;n ^or intet porti lettere for at to enb et orbejberparti, l^bori focialbemotraterne er be lebenbe. ociolbemofroterne Betoner jo ftærft fin BebægelfeS internofjonole torotter, be liber ifte of ben ^ule nofjonolfølelfe, fom l^or bæret grunben til benftres foo= renbe optræben ligeoberfor berige, og berfor bil et parti unber beres lebelfe 1^0 ftore (^oncer for ot funne orbne bort forl^olb meb berige. 9ieppefen bor enig i ot be to ^er= oml^anblebe fpørsmool bor be bigtigfte poo bogsorbenen..^on bor bibere enig i ot fociolbemofrotiet Burbe optræbe fom et oftibt politifl porti, og ligelebes i at mobftanben i berrig mere ^or bæret Be= grunbet i følelfe enb i fog. 2)ten netop berfor trobbe ^on, at ftriben funbe løfes beb en fornuftig fociolbemotrotift politit. 9}?en fjulbe mon ^anble pao grunblog of forfborsbæfenet, jo ba bor taleren biftnot enig i ot ^olbe ruftninger bor meningsløfe og bet ber BebilgebeS til flette ruftninger bor Bortfaftebe penge. 9Ken b il 9?orge beb at ofre olt l bob nofjonen to n ofre poo forfboret birtelig Bli iftanb til ot ^æbbe fin nofjonale felbftænbigl^eb? Soleren l^obbe oltib ^ot

8 14 15 ftue om it(e Itgeoberfor berng, faa ialfalb ligeoberfor 9iu tanb. SSilbe 9?uélanb ero6re siorge, faa fiinbe bi ligeoberfor bet itte ftole paa bort for» fbarsbæfeu, ba maatte bort enefte ^aab bære ben fociaoftiffe internafionaliéme. Og tog focialbemotratiet ihe Befteint af= ftanb fra ritftningerne, faa bilbe bet faa longtfra gabne beres fag ^o bælgerne, fom ajfe^er mente, ot tbærtimob. Stlbe bet norffe focialbemotrati nu ftr^ge af fit program afbæbning og neutralitet!", faa bilbe bet berbeb tilføje fig felb et faar fom bet albrig bilbe forbinbe. tulbe bi funne fejre i union = fagen, foa maatte bet bære beb l)jælp af bet fbenfte fol! og itfe beb ^jælp af ruftninger imob bette famme foll. (Stem= merettens gjennemførelfe i 9Jorge l^abbe batt en faaban Begejftring blanbt ar6ej= berne ubober i berige, at bet ^ar baft en Beg^nbenbe Qcerligl^eb til 5>Jorge, og ben Beg^nbenbe Jjcerlig^eb ben feulbe bi b^gge paa. Dg itje bare afbæbning og neutralitet, ogfaa be øbrige refor mer paa focialbemofraternes program fanbt gjenflang ^oå bet fbenfee folt og bilbe fitferlig tomme til at age ft)mpatien for bet bemotratifee 3Jorge. <Social= bemofraterne Burbe altfaa iftebetfor at bære meb paa at rufle, fimpelt^en bente paa ben bemofratifle ubbifling fom nu gif for fig i berige, bet bar bet enefte prattifee, og man Burbe altfaa ^bi man flulbe I)a eu refolufjon. Bare fimpelt^en ^enbife til ben tibligere af lanb^møbet i 1896 bebtagne refolufjon. Si' n u b f e n l)abbe ogfaa bært meb paa refolufjonen af 1896, og mente man burbe ^olbe paa ben. an bar enig meb SOJeQer i at bette bar bet big» tigfte fpøråmaal paa bette lanbsmobe, og focialbemotratiet Burbe ta ftilling til bet og itte l)olbe fig ubenfor. 9JJen ben rette prattifee politit i bette fpør :uaal bat itte ot ntfte o til tamp meb 1 mob 3, men at bente poo at berige Bleb bemotratiferet; bi bilbe itte Beløbe at bente ebinbelig paa bet. et bar itfe talerens mening ot 9^orge ftulbe bære uben alt forfbar, men man mootte proteftere mob biåfe ftabig ftigenbe ruft= ninger, fom om be fortfottes jo bilbe føre til loubets ruin. 3Sort trab paa unioneng opløsning er Bore et ibeelt trob og itte prattife politit ja bel er bet bet. Og ftob bi i bog fom et politife parti meb magt i ftorting og regjering, faa tunbe bi itte nøjes meb bet ftonb= puntt. 9Ken bet gjør bi jo itte, og Ion bi itte tomme til ot gjøre paa en længere oorræfte enbnu. 33enftre l^abbe i 1892 forfpilbt fituafjonen beb fin optræben etter rettere mangel poa optræben; men berfor tunbe itfe bi nu bære meb paa at tilraabe at mon gjorbe u^e golflaber uafbrubt meb biøfe ruftninger. S'Jotur ligbis Be^øbebe bi itfe at bære ubirt= fomme i bisfe fager, fom faa ftærtt op= tager nafjonen; men taleren ^obbe bentet, ot SWe^er nærmere bilbe l^a pegt pao, ^borlebes bi ftribtbis flulbe tomme ub af bet unionette uføre, bi nu fab foft i. 2:aleren mente, at ben poa bemofrotmø^ bet of ^am fremfotte refolufjon, fom bæfentlig bar lig refolufjonen af 1896, Burbe lægges til grunb l^er. eu løb faolebes: gorfomlingen l)æbber, at ben nu Beftoaeube union mettem 5Rorge og be= rige og bet fættes tongel^us er en ^in» bring for bet norffe folts poiitifje og fociole ubbifling og en ftobig fore for bet norfte folts felbftæubig^eb. SUJøbet ubtoler bibere, at bo ben nubærenbe union meb bet fælles fouge= l)us, poo grunb af fit ^ele bæfen og to= rotter bil fremfolbe periobif! tilbage= benbenbe rebolufjonære tilftonbe, fao rej» fer forfamlingen i ben frebelige ubbitliugs nabn trobet poo unionens opløsning. ajiøbet ubtoler forøbrigt, ot bet moa bære en pligt ot bibringe bet almene fbenfje folt fulb forftooelfe of be mange ^inbringer, fom ber fra ftorfbenfe fibe, foolænge unionen l^or boret, er lagt bet norfle folts ubbifling ibejen. Jøbet protefterer mob trigsbebilg= ningerne, ibet m an ubtaler, at bet ol= mene fbenfee folts forftooelfe of forl^ol bet lonbene imellem bil bære bet Bebfte og i længben tr^ggefte bærn mob for» brtjberfte oberfalbsploner fro ftor= fbenff fibe." ette mootte lægges til onben fog bor bet, ot mon beb fiben of bette tunbe pege pao et proftiff politiff orbejbe, l^borbeb bi libt efter libt bonbt en ftørre felbftænbigl^eb i bort fonfulot= bæfen og i Be^onblingen of bore iiiiplo» matiffe fager, uben ot bi berbeb tom i noget tompforl^olb meb berige. Slale» ren bilbe ofbente nærmere ubtolelfe of SKe^er og ^øre ben refolufjon, l^on bilbe fore^oo, for l^on ubtolte fig bibere. Olaf trøm: et bar rigtigt ot benftre ^obbe i fin tib labt lejlig^eben til ot gjennemføre bore nofjonole trob goo fra fig, og ot nu bor portiet tommet inb poo bet, ot bi mootte l^o bort for= fbar iftonb inben bet tunbe gjennemføres. ette bor et farligt ftonbpunft, for mon tunbe jo ba ftabig fi: enbnu er bi itfe færbige og foolebes træffe unions^ fpørsmoolets løsning ub i bet uenbelige og imens l^æmme bor ubbifling og fonfle øbelægge bor frebit. et bor oltfoo flort ot bi Burbe presfe benftre til ot foo en løsning poo fpørsmoolet ftrofs. 9)Jen l^on bilbe til 5DJe^er ftice bet fpørs= mool; æ t ot bet itte l^ffes ot frem= tbinge en løsning of fpørsmoolet, fæt ot bet borer enbnu 10 o 15 oar til og bor frebit bo beb ^jælp of bisfe for= færbelige ruftninger er fbætfet og bor ubbiflingsb^gtigl^eb mebtaget tror 50Jel)er bo bet bil bære l^elbigt for fociot bemofrotiet om bet ^or bæret meb poa ot tilroobe be ruftninger fom l^or øbe= lagt lonbet? 5Rej, bo bør fociolbemofrotiet funne fige til bælgerne; i8i bor be enefte fom nægtet ot goo meb poo ruft= ningerne!" 3 Jla rtin S a rf e n : ^ o, ruftninger, bem bleb mon i bore boge olbrig færbig meb. g o r øjebliftet ^or mon l^olbt inbe meb ol n^ouffoffelfe af frigsmoteriel inbtil bore frigsftipenbiater tom tilbage og ^abbe ofgit fine ropporter. er ffulbe et ftørre lonb enb 9?orge til for ot ffoffe fig fri^eben gjennem fonon= munbingen; bet maatte fle beb at fomme til forftooelfe meb bore naboer. O la f fon: 5DZobftonben mob ruftningerne l^obbe i SBergen bæret fociolbemofroternes bebfte ogitofjons^ mibbel. 5Ru ot opgi ben mobftonb bilbe flfobe fociolbemofrotiets fog i l^øjefte grab. Joleren bor enig meb ^eppefen i at refolufjonen of 1896 burbe gjentoges. 33ueu; 3{uftmngerne bræber bet folt fom rufter, og unionsfpørsmoolet fom ^ar fremtbunget ruftningerne ^inbrer alt fociolt orbejbe ^er i lonbet. UnionS= fpørsmoolet mao oltfoo ^urtigft muligt ub af berben. ociolbemofraterne er be enefte fom i ben retning fan gjøre noget effeftibt; men be er et libet porti og faor berfor meb en liben beg^nbelfe ftæbne frem mob moolet. en enefte rette proftiffe politif bil bære ot fenbe bore Bebfte mænb inb i berige for ber at bribe en regelmæsftg ogitafjon. 5røen for at funne bribe en foobon ogitafjon meb ^elb moa bi iolfolb ^olbe os fulbftænbig neutral ligeoberfor ruftningerne. 8ubb. SJJe^er bor fulbftænbig enig i ot ^bis bejen ub af unionen ffulbe goo gjennem topruftuing, bo bar bet øbelæggelfens bej, og berfor l^or bi fociol= bemotroter obboret mob ruftningerne. n onben ting bor om bet nu, bo ber i flere oor ^or poagooet ruft= ninger, mens mon ^or forberebt fig poa afgjørenbe ot ftille bore nofjonale trob, om bet nu er bet rette tibspunft til ot betone benne obbarfel. gorøbrigt f^nes ber ^er ot ^erffe ben bilbefte uflor^eb. )bob bil Snubfen og ^eppefen ligeober= for l^inonben. Jræffer mon fonfetben«ferne af ^eppefens ubtolelfer, foo bil

9 I 16 j ^an afbæbning og neutralifafjou i ben bort fra bisfe ruftninger. Og bog ^ar forftanb at bi intet forfbor ffal ^a, meng ^berfen ^eppefen elter Snubfen tunnet S?nubfen berirøob er ^)aa bet rene meb fomme fra at bi ffal bente. Snubfen at et forfbar maa bi l^a. bil imeng fenbe fmaaferifter inb i berige ^bab jeg bil ))ointere er, at i bette og SBuen taler om forebrog af norfle øjefilit maa bi lægge l^obebbægten ber» bemofrater i berige. el, l^bab bi tan poa, at flal lanbets ubbitling itfe ftonfes, tibrette paa ben maabe i berige bet er jaa maa ruftningerne ifte fortfætteå. gobt. 9Utfoa: l^borlebes fan man faa bem bæl. 93i maa ta o bef ibare for, l^biå bisfe 3ieg fjenber abffitlig til fbenffe for=!^oib, og min mening er, at man ifte i ruftninger bebbarer og øbelægger lanbet, nogen oberfeuelig fremtib bil naa frem at bi ba iffe ftaar fom bem, ber!^ar tit et mægtigt bemotrati i berige; bet tilraabet galfeaben, bet er jeg ganfee ligger i be poiitifee for^olb ber. Og bi enig meb trøm i. fan itfe bente, bi maa ub af ruftnin 9Ken at gjøre l^bab gjøres fan for gerne. SJJen proteftere mob bem er at tomme bort fra bem, bet er bog itfe n^tteløft. en enefte maabe, bi fan bi= at tilraabe bem. DIaffon fa at i 33er» brage til at bli fbit bem paa, er bel at gen ^abbe mobftanben mob ruftningerne puffe paa benftre og bel at faa ar= bært ))artietå fiebfte agitafjon mibbei; bejberne organiferet til et ftærtt poiitife men fom opinionen nu er runbt om i parti, fom ber nu beb ben n^e ftemme= bet ^ele lanb, faa er bette: bæt meb retgubbibelfe er biet abgang til. ruftningerne!" itfe for øjebliftet noget ab bi i bag paa ftortinget meb et gobt agitafjonsmibbel. f^orreften er bet nogenlunbe ftærft parti, faa ftutbe bi et for fmaat ftanbjjuntt bette at fe ^)aa, uben at bel^øbe at bære bange funne ^bab bi tjener meft paa i agitafjonen. opfige fonfulatfælteåflfabet og træffe o 9?u ba bort parti fan gaa til balg ub af bet øbrige ubenrigfle fættesf^ab fom be anbre partier, om bet enb ifte paa en benfeabetig maabe og bet er enbnu er faa ftærft fom bem, men paa bette, bi maa figte paa, naar bi f?al famme biltaar iolfalb fom bem, ^bi gaa i gang meb at bære et poiitifé parti. bi ba unber bort program fan pege 3?efoIufjonen af 1896 ftger bare; 9?æt paa bet ber alene fan Bringe o ub af meb ruftningerne!" ^bob mener bi meb uføret og inb paa ben bebfte fociale bet? Sntet forfbar etter ^bab? S'Jej, bane, ba ^ar bi be bebfte df^anfer for at ffal bi gjenta ben refolufjon nu i aor, bli [)ørt blanbt bælgerne meb l^ele bort ja ba ^ar jeg intet anbet ot gjøre enb program. 58Iir bi ifte et ftort og mægtigt at fige forbel til portiet, bo er ber intet parti beb næfte ftortingøbalg, faa bit bet bære bor egen ft^ib, bet bit bære forbi arbejberne ba ifte ^ar bift fig mobne for mig ot gjøre. erimob er jeg nu meft tilbøjelig til at tro, ot bet er bebre itfe at fotte no= til ben ftemmeret be nu ^ar faat. I gen refolufjon, men lo bet bero meb San bi ta ben n^e ftortinggbefcutning biåfusfjonen. et er jo Ijex fra alle op meb politifj mobenl^eb, ba er bi bet tanter blit ertjenbt, at bette gamle ub politiffe parti, fom nu bør funne famle af unionen!" iffe tan bære bor prof= be ftefte tilhængere. 9)Jen ba maa tiffe politit. )bab jeg bil obbore mob bi jo ftitle o ben opgabe:.^borie= bet er at gaa meb poo bentepolitifen. beå f?oi bi fimne gjøre bort larb og 3Si er nemlig itfe iftonb til ot l^inbre ot folf ftørft gabn. Og bet bigtigfte btir j bentepolitifen biir ben fortfatte ntftning ba nu: l^borlebes ffal bi funne tilfrebs! politif. il bi altfoo ubrette noget fao ftitte be nafjonale trab og berbeb tomme, maa bi ^inbre bentepolitifen, og bet moo ffe meb anbre mibier enb bem ber ftoor til benftreg raobig^eb, forbi benftre i unionsfogen iffe fon fomme forbi fin egen fortib. et er benftres tibligere optræben fom l^or øbelagt alt. Cab bette parti træbe tilfibe og arbejberne træbe frem, og bore nafjonale frob bil funne ftitleø farefrit om bet fao bor ibag. 33i ton rolig fige op fæltesffobet i tonfulot bæfenet og træffe o ub of bet biplo= matiffe fæhesffob; bi er ifte beb lob bunbet til bet nubærenbe forl^olb. Ealeren bilbe flutte meb at gjenta, ot bet enefte fom nu nøbbenbig= gjorbe bentepolitifen, bet bar, ot op= figelfen of fættesflobet i ubenrigfle onliggenber mootte ffe beb ^ælp af a n b r e mænb enb bem, ber nu fab i regjering og porting pao benftreå begne og I)b,i^ tibligere foarenbe og ubforbrenbe optræben ligeoberfor berige olene bor fltjlb i beriges mobftonb mob bore nc^fjonale frab. SReb ni^e mænb, fom meb et ngt porti bog fig, meb ol ben l^enf^nsfuibljeb fom ftglbes en benffobe= lig nofjons følelfer opfiger bet fæue f!ob l^bortil bi iffe paa nogen moobe er Iob= bunbet, bil man tr^gt funne goo til en løbning af uniongfpør^moalet ftrots, og bermeb fomme bæf fro ruftningerne. Sit partiet poo bcnne maobe bibrar til uni= onøfogens løsning, bet bil lanbet for= ftoo; men bet bil albrig forftoo ot mon beni;tter bette tibspunft til ot bemon= ftrere mob ruftningerne, i bet øjeblif mon beb ot bet for be lebenbe træfter i berige fuube inbel)olbe en friftelfe nm bi ifte l^ar bort forfbor i orben. 3Si[ møbet gao til en refolufjon fom ben i 1896, faa biir bermeb orbejber^ portiet ftaaenbe ubenfor lonbet politifle lib, og bo l^or altfoo jeg iffe noget on= bet at gjøre: bo melber jeg mig fro inb= til partiet bifcr fig ot bære mobnet til ot begtjnbe eu proftij? politit. om fogt, jeg tror ifte man be= ^øber ot goo til nogen refolufjon, bo bisfuøfjonen l^er iolfolb ^ar bragt poo bet rene ot bet gamle program; ub af unionen og bæt meb ruftningerne!" iffe fon bære bor p r o f t i f t e politit. 9Ken bil mon goo til en refolufjon, bo mener jeg ot ben fuube formeg omtrent foa= lebes: SDtøbet ubtoler, ot bet er af ftørfte bet^bning for bort lonb og folf, ot 9?orge nafjonale frob, ber er fræntet beb ben beftaoenbe union meb berige fom ben ^or ubbiflet fig, feer f^lbeft, og ot bette ffer uben opl)olb. et norffe folf fon iffe længer uben at libe et nofjonolt fnæf toole ben nu= bæreube tilftonb. Og be forfbar rnft= ninger fom bette unionelle misfor^olb l^or brogt meb fig, t^ngber otlerebe paa lonbet meb en faobon b^rbe, at be iffe uben at lomme bor ebne til en bibere fomfunb ubbifling, fon længer fortfættes. ajføbet mener berfor, at Ø'torge moo ftrafg opfige bet efsifterenbe fæue tonfulotbæfen og ben l^eher itfe lob= bunbne orbning, ^borefter ben fbenffe ubenrigsminifter og bet l^om unberlig= genbe biplomati boretor ogfoo S'Jorgeå ubenrigffe onliggenber, for ot bi herefter fon fetb orbne biåfe bore forl^olb. 2)?øbet finbe imiblertib ogfoo at burbe poon^ ubtole, at fiffert biir bet norffe folf olbrig l^elt tilfrebgftihet før ben nubærenbe union er opløft foolebeå, ot bi i enl^ber l^enfeenbe raober bore egne anliggenber. Og bil møbet ubtole bet '^aob, ot ben tib itfe mao bære fjern, i3a be to folf i fulbt benffob gjør en enbe poo benne union, ber tun l^ar bragt bem onbt og fjernet bem fro l^inonben. ^ bet ^ele mao l^erefter et^bert ffribt fro norff fibe i benne fag ffe unber al ben l^enf^ntagen til bet fbenffe folf, betg opfotninger og følelfer, fojn mulig er, uben ot bor egen færegne ret fom felb= ftænbigt folf frænfes." SI. ^ o je lo n b ; 3eg tror awe^er : ar git en i alt bæfentlig rigtig rebe= gjørelfe for unionen, foalebel fom ben

10 19 nu en gang i bette øjebiif foreligger. 3eg Dilbe ønfte, at ben o)5fatning og ben rebegjørelfe for ben btrlelige fitnafjon, fom laa i Wex)exå> forebrag, ifte Blot bil Dinbe tilftutning t)er, men ogfaa bil Blibe ^ørt bibere. <Sagen er efterl)aanben fommen i en faaban flole, at bet er ønfleligt, ifte blot for partiet, men og» jaa for lanbet, at ben Biir ^ørt bibere. g^aar man l^er Ijar fæftet fig beb bet negatibe i SWe^erg ftilling til forfbar» Bebilgningerne i øjebliffet, faa mener jeg, at ben enrfte bej nb af forfbarå^ bebtlgningerne, bet er en fnarlig lø = ning. Og ^bi bi iffe faar ben, ba bil forfbarsbebilgningerne Bli fortfatte faa længe fom bet er muligt, b. b. f. inbtil bi er fnæffebe. Siler tror nogen i benne forfamling, faalebes fom ftillingen og ftemningen nu en gang er, at forfbar = Bebilgningerne bil ftanfe førenb en lø = ning er tilbejebragt? ^eg tbiler paa, ot nogen fan tro bet. O g ba mener jeg, at bil man "^a bem til at ftanfe, faa er bet iffe Blot bet enefte rigtige, men ogfaa bet enefte ærlige at ftge bet lige frem, at tun en løsning fan bringe o Bort fra ruftningerne. et er iffe ærligt at bitte gjøre fig en fortjenefte af at bære mob forfbarsbebilgningerne, uaar man maa fige fig felb, at bet fører ingenftebs!^en, faaban fom fttnafjonen er. 3eg tror berfor bet bilbe bære Ijeh bigt om man tunbe fomme til enig^eb om en refolufjon. )bi bet ifte flulbe Ii)ffeS at fomme til enig^eb om ben af 2)({ei)er foreflaaebe refolufjon, bilbe bet biftnof bære Ijelbigt at nebfætte en rebaf» fjonéfomité til at gi refolufjonen en form, l^bori ben tunbe famle aue om fig. (StenBerg tunbe iffe bære meb ^jaa at anbefale frigsruftninger, men ^olbt paa, at ber Burbe fætteø igang en regele mæåftg agitafjon i berige. 3lnber ^ e n fc n :?KeQer fa at bi funbe iffe beute i be 10, 15, 20 aar fom benftre f abbe fnattet om, og '^euer ifte tunbe bi bente til opinionen i <Sbe= rige bar ruffet frem bi maa berfor gaa paa benftre og tbinge bem til at ta et ffribt. S lir faa følgen, at bi faar oberfalb fra berige, faa faar bi ta bet; fiet er altib Bebre at ta bet nu enb at ta bet fiben. 5Ru, bette gjør altfaa ifte enbe paa ruftningerne ftrafs, men bet gjør ^eher ifte en anben optræben. Og ber ligger ialfolb i benne fremgangs maabe en appel til fornuften ^o bet fbenfle folf. 3^9 fulbftænbig enig meb SlRetjer. er maa ^anbles, og bi maa tbinge benftre til at ^anble. gseppefen: 39 bæbning og neutralitet feutbe fættes op fom bort praftiff=politif e trab; jeg mente, at ber ifte forelaa nogen for= anlebning til iaar at gaa inb paa, l^bab ber i fremtiben maatte Bli bort politiffe balgprogram. 2Ke^er forflag til refoiu= fjon l^ar jeg iffe noget imob at ftemme for; jeg fiuber mig fulbt tilfreb^ftittet beb ben. er er birfelig i ben en an» t^bning af en politife tattif, fom peger i retning af en løbning, og ben ftaar ifte i mobftrib m e b refolufjonen af X\ ogfaa i ben ftaar ber, at bet gjælber om en ^urtig løåning. 3>eg ttor iffe, at bet bil bære focialbemotratiet muligt at ftanfe ruftningerne, men et er at Bøje fig for bet, og et anbet at ta ruft= ningerne i forfbar. et fibfte fan jeg jo ifte bære meb paa, men jeg fan meget gobt ftemme for en negatib ubtalelfe om ruftningerne fom ben ber inbe^olbes i SJJe^erg for«flag; ben ^inbrer jo iffe bore agitatorer i bebblibenbe at inbta ben famme prin» cipale ftitting til ruftninggfpørgmaalet. gorøbrigt tun ben perfonlige Bemærfuing til ajjeger, at jeg ifte fan fatte at bet bar paafræbet for SKeger at ft at ^an fanbt fig foranlebiget til at træffe fig tilbage ^bi møbet bifte fig ifte at bære enig meb ^am i bette fpørsmaal, forbi ber i faa falb ifte bar noget for ^am at gjøre i naar man iffe faar 1 eu fag frem i fit parti, faa er bet jo netop en gruub mere til at Bli ftaaenbe i partiet og arbejbe paa at ftaffe fagen ben majoritet ben iffe l^ar. Wøfen ^abbe forftaat SHetier faa= lebes, at en fortfat og maafee forøget frigårnftning bilbe Bebirfe at forl^olbet til berige Bleb hurtigere orbnet. Xa= leren trobbe ifte at fortfatte ruftninger bil føre til nogen l^urtigere løåning. ^ol. ^ol^nfeu bar enig meb SJJe^er i at bette bar ben meft Bet^b= ningåfulbe fag for bort parti. e unionelle tbiftemaal ftob jo nu l^inbrenbe ibejen for at be fociale fpørsmaal, fom gir focialbemotratiet fin berettigelfe, tunbe Bringes frem for foltet.,^an bilbe ber= for ftemme for 5»Je^erå forfcag. K^r. S n u b fen l^abbe ^eueritfe noget imob atftemmeforskegersrefolufjon. 3^or efter ben maatte man jo gaa ub fra at bet ftanbpunft man abbe at ta faabel i bisfnåfjonen fom i agitafjonen og i Blabet lige oberfor bette fpørømaal, bet bilbe Bit omtrent fom l^ibtil ^bab bet principielle angif. 3It man beb fiben af fin ibeelle politit tog et prattifl ftanb= puntt lige oberfor tingene fom be nu en» gang foreligger for berbeb at funne bi= brage til fpørsmaaletg ^urtige løbning, bet bar jo bare af bet gobe. O S c a r 9?i fen mente, at,, ocial= emofraten" iffe for tiben tunbe Bli ftaaenbe paa fit gamle ftanbpunft: neb meb ruftningerne. Cige oberfor berige maatte bi, naar bette fpørsmaal f!ulbe løfe, ftaa fulbt ruftebe flig at berige iffe egentlig tunbe gjøre o noget. bab angif agitafjonen i berige beb f^rifter og forebrag, fao bilbe ben bift ifte føre til ftore refultoter; ben bilbe ifte hjælpe bet bø, ba ti!^or ^ele presfen imob o. 35i l^abbe nof Bare oå felb ot ftole paa. gorreften bor bet iffe bet fbenfée folf men be lebenbe fræfter i berige foren fom fv!. tob bi iffe fulbt ru= ftebe i ofgjøteifeng ftmtb, bo bilbe bet frifte bisfe lebenbe fræfter berinbe til at forføge et obergreb bet bar ogfoo l^bab be fbenfle repræfentanter beb bemofrotmøbet l^obbe ment, og berfor l^abbe be fagt: ^o, bere m aa rufte!" e 5 e r bilbe blot ligeoberfor ^ep«pefens perfonlige bemærfuing fbare, ot naturligbis, om en monb iffe fif en be«ftemt fog frem inben fit parti, foo bor bet ingen gruub til at melbe fig fra; tbertimob, bet bor en grunb mere til ot Bli og fætte fin fag igjennem. SJJen mon tunbe jo iffe mobto tihibsl^berb meb bet opbrag ot agitere for opfotnin= ger fom mon f^nes er binbegale og Bare bibner om umobenl^eb. 2 Jfartin S a rfe n : SKe^erS refolu«fjon pegte paa ben bej, fom efter for l^olbene bar ben l^elbigfte. SSort princip bor: ub af unionen! SKen bet princip ^abbe ingen gob tlang i fbenfle øren. S i ftihe meb bet ub of uttionen!" fa fbettfcerne, og ^bis bi ifte bilbe fes til i berige ligefom benftreportiet bor Blit l^^sfet til, fao bar bet enefte praftifc rigtige at optræbe fom SJJeger foreflog. Slaleren bilbe ftemme for ben refolufjon. O. 33 a 9 bilbe ogfaa ftøtte SD?e^er refolufjon. SR 0 f e n trobbe ifte at bet ot fortfætte eller enbog øge ruftningerne bilbe føre til nogen l^urtigere^^løåning of b b. O I f e n ^l^obbe^tibligere bært meb poo ot ftemme og tole for fociol= bemofrotietå olmiitbelige program: folfe= bærn og offfoffelfe of militærbebiignin= gerne." esuagtet fiuber jeg ot 9Jfeger refolufjon er fulbftænbig paa ftn plobs. 3JJon maa ta be fmoa ffribt for ot noo be ftore. S letbebt bor pinlig Berørt beb ot l^øre fine gamle portifæher Beg^nbe ot rufte poo ben maobe. $robbe birfelig røsfen, at ber iffe i berige funbe op= orbejbes en opinion, fom funbe fore= bggge et oberfalb poa os? Slgitofjou i berige bilbe iffe l^jælpe et bøs, l^obbe 9'fiøfen fogt. 2JJen i 1895, baoptraobte

11 20 10,000 fbenfte bemofrater og bemon ftrerte til forbel for o imob be fdenfle triggplanev. 35ar bet itte et 6o "? taleren iffe l^abbe miåforftaaet be fociolbemofratiffe princifier, faa bar bet ben internafjonale forftaaelfe man finlbe btjgge paa. '^<1«ftemme for 9KeQcr refolufjon. SBuen bilbe ftemme for 9JJe^erg refolufjon men ^)aa anbre premtåfer enb boltor 9?t8fen og Sbb. Olfen. StrBejbet i berige fiurbe ilfe flippeg. 9l [e maatte jo funne ftemme for 9}Je^er refolufjon, men itle af ben grunb, at man bar IrigSBegejftrebe. 9?iåfen bar iffe bet minbfte frig = Begejftret. 3)?en en fbenff monb, l^bis bom om forl^olbene i berige bi fulbt funbe ftole paa, ^abbe unber bemoifrat«møbet fagt til taleren : ere m ad rufte! bet bil bære goiflab iffe at gjøre bet. 35otering: 9Jle^er refolufjon Bteb enftemmig Bifolbt. 30tt møde fønbag hl. 3 cftem. øocialhemoiratiets ^iqittg tu grutiii^ lotidforfladene til foratthriog i tiolglotten og foueafftcmnitig. ^eppefen inblebebe; ^borlebes balg= loben er inbrettet fan bære ligefaa big= tigt fom felbe ftemmeretsreglerne. et er iffe nof at ^a bemofratiffe ftemme= retsregler, bi maa ogfaa ^a en bemofra= tiff balgorbning. s f i felb meb en meget bemofratiff ftemmeret fan man of S:5f?= lanbs efåempel fe, l^bab en fonferbatib, reaffjonær balglob fan føre til. SSeb be fifte balg i 5 ^f![anb, ^bor man ^ar al= minbelig ftemmeret, Ijabbe focialbemofra= terne 2,120,000 ftemmer og opnaaeb beb ^jælp af bem at fætte 56 repræfen tanter inb i rig bagen. 35et fonferbatibe parti, fom fuu ^abbe 900,000 ftemmer, fif 80 repræfentanter, altfaa 24 mere enb focialbemofraterne, ber altfaa raabeb ober næften 2/j gang faomange ftem= mer. friin Bleb focialbemofraten inger balgt meb 52,000 ftemmer, menå et anbet fteb en junfer balgtes meb 7 a 800 ftemmer. ette bil jo ft, at i et balgbiftrift én ftemme l^ar Itgefaame= gen inbftgbelfe fom 65 ftemmer i et an= bet og bet er jo iffe meget bemofratifj. 5)?aar bi nu ^er l^o5 o ftaar ober= for en foranbring i balgloben, faa Bør benne foranbring gaa i bemofratif! retning. er foreligger en l^el ræffe af bem, fremfat af Sonoto, l^or baft meft opmærffom^eb; bet gaar ub paa birefte balg og inbbeling af Ian= bet i balgfreife. Sonom bil forøge ftor= tingsrepræfentonterneg ontal fra 114 tit 150. f)an BiBe^oIber bet gamle fori^olb mcuem Bi^ og lanb og gir Bierne 50 repræfentanter, lanbbiftrifterne SionotoS forflag bil for^olbene l^er Bli ligefaa ubemofratiffe fom i S^fltanb. Sfter ftatiftifen af 1891 fom er ben fenefte ftatiftif jeg a r ^at abgang til at ftubere, bilbe ber meb 150 repræfentan= ter falbe giennemfnitlig en repræfentant paa omtrent 13,000 inbbaanere. 9Ken maalenene f. efå. faar efter forflaget 1 repræfentant paa ^ber 17,000 meng Cifter og SJfanbalg amt faar 1 repræs fentant paa ^ber 11,000 inbb^ggere. 11,000 i Cifter og 9)lanbol faar altfaa ben fomme inbflt)belfe fom 17,000 i maalenene. ette er ben meft iøjue= falbenbe forffjel, naar man fommenligner amterne. 5D?en langt bærre er forl^olbet naar man fammenligner B^frebfene. Sri= ftiania ^abbe i ,000, og meb 8 repræfentanter, fom Sonoms forflag gaar ub pao, bil ber efter bet falbe 1 repræfentanter paa omtrent 19,000 inb= B^ggere. SJfen efter bet famme for= flag bil i en l^el ræffe af B^frebfe for= ^olbet mellem repræfentanter og inb= B^ggere bariere mellem 15,700 og 3600 pr. repræfentant. ette er en iøjnefol= benbe ubemofratiff inbbeling. rø B^er fom efter SonotoS forflag ffal l^a l^ber fin repræfentant, ^ar tilfammen 26,704 inbb^ggere og Sriftiania meb fine nu ober 200,000 ffal altfaa l^a en repræ= fentant minbre enb bi fe ni fmaab^er. ^ Sriftiania faar paa ben maabe 26,000 inbb^ggere ret til ot bælge 1 repræfen tout, i be 9 fmaabijer foor 26,000 ret til at bælge 9 repræfentanter. ^ber bælger i bisfe fmoab^er l^or oltfoa 9 gonge foo megen inbfl^belfe fom en S^riftiania=monb. grebrifsftob faar 1 repræfentant, Sriftiongfanb 2, ffjønt for» ffjeden i inbbqggerantol fun er 405. n Sriftian fanbå=monb foor oltfoa bob= Belt foo megen inbflijbelfe poa offentlige onliggenber fom en grebrif ftob=manb. en flogå ting pligter bi at to ftonbpunft til. 9?oor ber er tale om foronbriuger i bor balglob, foo moo bi fræbe en fulbt ub bemofrotiff lob, ^bor= efter ubøbelfen of ben olminbelige ftem^ meret Bltr lige for oue uben l^enf^n til l^btlfen flosfe ^an till^ører etter l^bor ^on Bor. om Befjenbt er bet for nærbærenbe fun for^enbærenbe ftotsroober ber fon bælges til ftortingsmænb fro et fteb ^bor be iffe Bor. er foreligger nu forflog om ot bette fiol ubftræffes ogfoo til for^enbærenbe tingmænb. ette er at gi enfelte flagfer of mænb et pribi= legium, og bet fon fociolbemofroterne iffe bære meb poa. Slaleren bilbe on= Befale fulbftænbig at op^æbe Bofteb= Boonbet. g ro fonferbotibt ^olb l^or bet bæret Ijæbbet, ot mon moo ffobe garantier mob ben olminbelige ftemmeret. ^nb= beltngen i bolgfrebfer of forftjehig ftør= relfe er en ftor goronti imob ben al= minbelige ftemmeret, ifær i be ftore B^er l^bor orbejberne i enfelte frebfe er flnmpet fammen i magfer. S3eb en foo= bon orbning bil mon oltfoo forfjjærtfe bet bemofrotiffe beb olminbelig ftemmeret. 00 er bet referenbum. er fore= ligger nu forflag om folfeofftemning fro e^, SBerner m. fl., og bet ^eber, at bette forflag er bebtat og uborbejbet of mænb af alle portier. 5Kon iffe beri ligger, ot ^er er en of be garantier, fom ber fro fonferbotibt ^olb bar foomegen tole om bengong ber Bleb tole om ben olminbelige ftemmeretg gjennemførelfe. glere olternatiber i bette forflag tilfig= ter foobonne garontier. 9feferenbum iftebenfor fnfpenfibt beto, bet bilbe jo bære et fremffribt; men i et of bisfe olternatiber foteflooeg bet, at efter at ^0 Benl)ttet bet fnfpenfibe beto ffol fon» gen enbnu funne inbanfe fogeu for fol= fet. S t onbet olternatib foreflaar, ot naor et grunblobgforflag er bebtot meb ^3 majoritet, foo ffol bet fætteg unber folfeofftemning. SBeb fimpelt flertal bil oltfoa en Beflutuing funne fulbfofteg, fom i ftortinget et fottet meb /j majo= ritet. bet ^ele tot er bel referenbum i fongeng ^aonb en reaffjonær tiug. Soleren ^obbe iffe ^ot tilfu æffelig tib enbnu til ot fætte fig gruubig inb i olie be foreliggenbe forflag, men efter l^bob Ijon ^abbe fet of Sonotog forflog, foo funbe ^on iffe onbefole bet; bet bilbe bære et ffribt tilboge og iffe frem= ober. ^ c^toei^!^or man fun en Be= ftemmelfe om ot et antal Borgere eller 8 fontonerg repræfentanter fan fræbe en fog inbbrogt til folfeofftemning, og fe bet er noget onbet enb ot en Beflut= ning fom er fattet meb Vs mojoritet i nofjonolforfomlingen Bagefter fjol funne omftt;rteg beb fimpelt flertal unber en folfeafftemning. ^mob ben flagg reaf= fjonære forflog moo bi focialbemofroter proteftere. fol bi tja referenbum l^er!^og og ba moo folfet forbel^olbeg ret til at ftille forflag, faolebeg ot enten et bift ontol bælgere, f. efg. 20,000, eller ogfoo en big bel af repræfentofjonen f. efg. en trebjebel fon forlange et ^bilfetfoml^elft lobforflog fremlogt til folfeofftemning. ^.]3oo benne maabe bil referenbum Bli et fremffribt i bemofrotiff retning. 2:aleren l)obbe gjort folgenbe ubtoft til refolufjon:

12 22 23 aweb l^enbiif p a a be fremfatte grunb= lobéforflag til balglreb^tnbbeling og for= anbring t balgloben ubtaler møbet: a bet focialbcmofratiffe )jartt8 )3ro= gram fræber en botglob fom fifrer otte 6orgere afifolut lige inbf[^belfe beb atte offentlige balg, fao m aa bet bære ar» Bejber^artiet^ organers opgabe til en= l^ber tib a t Befjæm^e forflag til balg= frebéinbbelinø, fom enten gir enfelte tlasfer, eller enfelte grupper af Befolf ningen ftørre inbflt^belfe enb anbre. O berfor folfeafftemningsforflagene l)æbber møbet i tilflutning til partiets program, a t ber!^jemle f o H e t forf[ag = og fortaftelfesret, men lanbåm øbet m aa ligefoa Beftemt proteftere mob Beftem= melfer, ber fljulenbe fig Bog et bemo= frotift n abn, bog i birtelig^eben lu n til= figter at forringe foltets inbff^belfe og forl^ole BeflntningenS birfeliggjørelfe. CanbSmøbet ubtaler fig for Bofteb= BaanbetS opl^æbelfe." S u b b ig SW e^er bor iffe foa ftffer pao rigtigl^eben af ben Iritif fom 3ep= pefen l)obbe git of be frem fatte forflag, m en l)obbe ilte felb gjort fig fin mening fao meget op a t l^an bilbe goo næ rm ere inb poo bet. S n b n u ftob bet jo fbæ= benbe om ber bor et fuåpenfibt beto i grunblobsfoger. O g om ber enb iffe b ar ftor fore for oabningen af en n^ betofomp, faa bor bet jc altib tænfe= ligt a t ben igjen funbe Bli oobnet, fpe= cielt meb l^enf^n til berige bor bet jo tænfeligt, og ba funbe en fooban orb=^ ning fom ben, a t en grunblobøbeflutning fom b o r fottet meb 2/3 m ojoritet Bleb lob n a o r ben fif fimpelt f(ertol beb en folfeafftemning, mooflfe bære en orbning bi b ar Bebre tjen t meb enb l^bob bi l^or. 3J?en i et^bert folb: be olminbelige fi;n = m aober fom bor n b to lt i ^feppefens for=> flag, funbe taleren iffe anbet enb l^elt og fulbt flutte fig tit. Qeppefen gjorbe opm ærffom poa at ^an8 fritif iffe gjalbt alle a lte rn atib er; ber bor fonffe bem Blonbt bisfe alter= notiber fom btlbe funne onbefoles. 9)?en m an beb jo iffe l^bilfe af bem ber bil Bit Bifolbt, og l^enfigteu meb ben of ta= leren frem lagte refolufjon b a r fun ben ot foftflao bet olminbeltge f^népunft :^bortil portift^ret, pregfen og ogitatorerne m oatte l^olbe fig. SKortin Corfen bilbe meb ^enfgn til folfeofftemningen fi, ot meb bort lanbs fprebte Befolfning b a r bolgurnen ofte longt Borte, og fom be for ofte pao flige afftemninger, foo bilbe bet nof Bare Bli be belftooenbe fom fom til a t afgi ftem= me. 93etingelfen for inbførelfe of folfe= afftemning m aotte berfor bære; lettere abgong til a t ftemme. dbb. Olfen: ^eppefens forflog fore= greb jo intet. ^ 1814 l^abbe m on ^ot fpørgm aolet om folfeafftemning oppe ^er l)o o, og bet bor Blet forfoftet; m on I^obbe fot noget onbet i fteben, nemlig bet fufpenfibe beto. D g bet bor l^elbigt a t foo bor ffeb, tl^i bet at m on ofgjør big= tige fager i en fort beb folfeofftemninger, bet er m inbre opbrogenbe, og Ijobbe bi bengong faat referenbum, fao l^obbe bi fonffe iffe l^ot olminbelig ftemmeret ibog. Snub fen bor af en anben mening O lfen, ) on trobbe ot folfe= afftemninger bilbe l^a en ganffe onber= lebeg opbrogenbe inbfl^belfe enb bet fu= fpenftbe beto. g if bi referenbum, foa bilbe ber fomme øget m ogt inb i ogito= fjonen. 9)?en folfeofftemningen m oatte bære bemofrotiets orgon. 9tf be fore» liggenbe olternotiber bor ber et, fom fom= tibig bor reoffjonæ rt og bemofrotiff. ^.(Joa ben ene fibe flulbe efter bet et bift on= ta l Borgere faa obgong til at forlonge folfeofftemning, og bet bor jo bemofrotifl. 9J?en poo ben onben fibe lægger for= ftaget en ret til ot forlange folfeofftem» ning i fongens l^oonb, og bet bor jo reoffjonært. O g noor bet iffe fon fie om forfloget ot bet er l^elt bemofrotiff, foo m aotte fociolbemofroterne to offtanb fro bet. Soleren fluttebe [tg til 3^}Jpe= fenå refolufjon. i 91. ^ o je la n b bor iffe rigtig fif fer poo ot bet birfelig bor gjørligt at inb= rette bolgorbningen foolebe a t ett^ber Borger fif obfolut lige inbflgbelfe. o n l^enftihebe til Qeppefen ot foronbre ob= folut lige" til foabibt mulig lige." ep pefen gif meb poo a t ftrl^ge orbet obfolut, ^borefter l^ons forflog til refolufjon Bleb enftemmig Bifolb. ^anbcli tne& mrl on {orntiarcr tiarrc et famfunddantionenhel pørsm oolet tnblebebeb of bb. Olfen: et bor unberligt ot bette fpørgm oal iffe bor fom met frem før. gorftoget m aotte ^ 0 en ftor Bett^bning for fociolbemofroterne fom jo bilbe gjøre libet faa l^ft fom m uligt for orbejberne i bort lanb. f>o o l^abbe beitne fag ftørre Betijbning enb i anbre lonbe, forbi bi inbfører ftørftebelen of bort forn. 33ore ot fpore ol ben froft fom g aar Bort i fpefulofjon bor jo otierebe en ftor forbel, men bet bor jo iffe Bore bet bet gjalbt. S anbre lonbe, l^bor m an l)or fræbet m onopol poo forn= og mel^anbe= len, l)or m on pooberoobt fig a t fpefu= lofjonen git of meb ben fortjenefte fom lonbm anben Burbe l}o; ^os os er frobet poa monopol, opftooet for ot ffaffe Bil= ligere Brøb. Unber > 3ariferfommunen ^obbe ber bæ rt et forflog oppe om gro» tis Brøb, og m on gif bengong ub fra, at bet fun bor et tibéfpørsm aol, noor Brøb ffulbe Bli grotis, fom luft og bonb. Soleren troebe ot møbet Burbe gi 93jørn= fon tan te fin tilflutning. 9J?en ber monglebe efter tolerens mening et leb i 35jørnfon forflog, og bet bor bet offent= liges obertagelfe of Bogningen. o n op= læfte følgenbe ubfoft til refolufjon: ^ e b e t anbefoler bet of Sjørnftjerne SBjørnfon fremfatte forflog om ot ol forn= og mel^onbel fam t l^anbelgmøllebrift ober= goor fom m onopol til ftaten. Snbbibere ubtoler møbet, ot bo for= flaget l^obebfogelig l^or til ^enfigt ot ffaffe nærenbe, fimbt og Billigt Brøb, foo finber bet ot ogfoo BageriBebriften efter bisfe Begrænsninger Bør goa inb meb unber ben fomme orbning, bog foalebes at m onopolet oberbroges fom m unerne." ^ol^nsfon; n tolenbe grunb for ot ftaten obertor ^anbelen meb to rn og mel er benne; ^bob fan bet I)jælpe om bi "^or be Bebfte fanouer og trigsffibe, l^bis forn= og mell^anbelen er i fpefu= lanternes l^ænber? )b o r længe bil bet nemlig bo bare før folfene fulter i^jel? 33are of ben grunb er bet nøbbenbigt ot ftoten i forens ftunb er forfinet meb ftore Beljolbninger of forn. 8 u b b. røe^er: et er felb= følgeligt ot bi flutter os til et foabant forflag, n o o r bet førft er frem fom m et; forfaobibt funbe bet enbog bære ober= fløbig ot fatte nogen refolufjon om bet. 2:i bet er jo flort, ot n a o r anlebning gibes til ot træ tte benne Bebrift inb unber ftoten, bo griber bi til meb Begge ^ænber. SD^en et anbet fpørsm ool er bet om netop bette er en of be ting fom loo nærm eft fore. et enefte i^en= fgn fom ffulbe fnnne Bringe benne fog frem i forgrunbeu nn, m oatte bære bet fom ^o^nsfou frem^æbebe. gorø b rig t er bet en bonflelig ting a t træ tfe ting fom bisfe inb unber bet offentlige. ^b is ber nemlig ffol obminifteres meb ben øfonom i m on nu fortiben obm iniftrerer i ftotsftt;relfen og i Sriftiaitio fom mune, ba ton bi i bet l}ele ta t iffe træ tte noget inb unber bet offentlige. S5eb fornforretningen er ber besuben ben fpe= cielle l^oge, a t to rn er en bore fom mere enb anbre borer er gjenftonb for befs= lenbe tonjunfturer. erfor m ootte m an til ot lebe ben ifte l^a en olminbelig embebsmanb, men en m anb fom forftob ot posfe poo fotijnntturerne. 3Ren fom fogt: bi ifon iffe ftemme im ob; bi fon fun ft: 93i ftemmer for forflaget, forbi ot n o o r bet er fom m et frem fro en m onb fom S jø rn fo n, meb ben ftihing l)on l^or i bet politif! mægtigfte parti i lonbet, bo er bet en lejligl^eb, og ben

13 24 grifier bi. et er altib glæbeligt at fe SBjørnfon fom focialift tiaar a n op= træber fom fociolift ba l^ilfer bi l^am beltommen. 9ietbeJ)t; goniben be grunbe fom er næbnt for fogen er ber enbnit en: O m fort tib bil bi en ar6ejb = fjøberforening l^er i lonbet. en banneé, l^eber bet, for at rejfe et bærn mob arbejbernes ti;ronni". SJfulig er bet l^enfigten meb ben; men i et^bert falb bil be folt nol fnort fna øje for, at bere organifafjon gir bem m agt tit at beflatte fiefoltningen i be forffjettige bran(^er, og ben ene til ftøtte ben an= ben forbi at interesfen er fæ[te. ette fat i f9ftem bil bife ftg fom en lanbe= ^jlage, og et af mibierne til at mob= arbejbe benne lanbe))lage, bet bil bære ftotsmono^joler. 3)? a r tin 8 a r fen: Q beg^nbelfen af aar^nnbrebet Bleb bet ^jaalagt ^ber fommnne ot ^a et Beftemt Ibantum forn magafineret. elåifterer ber intet foabant paalæg mere. et bnr berfor it(e for tibligt om mon nn igjen Be= g^nbte at tænfe ^loa at lo ftaten ecer fommnnen l^o tornmogofiner i BerebfEoB for paolommenbe tilfælbe. bb. Difen trobbe at ftotens ober= tagelfe af torn= og mell^onbelen funbe fte uben ftørre bonfjeligl^eber. 9lCerebe nu ^obbe mon mono)3oliferet benne for= retning ^joo ^ o m o r og KongSBerg, og ))ao SJonggBerg ialfolb bor refultotet bet, ot mon l^obbe fit mel foo Billigt, at fjøbmænbene bero^jpe ilte funbe føre mel fom bore. SBotering: en Difen fremfotte refolufjon BifalbteS enftemmig. Sortiftiiørémaaict. 9?etbebt: 33eb førfte øjetoft fon bet f^nes tiltolenbe at mon bit ffoffe tanbarbejberne jorb. anborbejberne ^ r bet fao onbt ot be mere og mere træf= fer inb tit Bierne fom fobriforbejbere; be orbejber ftærft, fjoa baarlig foft, og l^or besuben iffe fof^ orbejbe, berfor bil be gjerne ^a en jorblop, og bet bil mon oltfoo nu førge for ot be fon foo. jdette bor imiblertib efter toierens me= ning iffe ben birfelige grunb til foron= ftoltningen. Ø'tej, fommunerne bilbe træffe orbejberne fommen poo be og be fteber for ot orbejbsfjøberne oltib funbe fao folf. SWen orbejberportiet Burbe to ftonbpunft imob, at ber poo enfelte fteber i lanbet nebrommes tjorepæle for arbejbere, fom ffol ubbi;ttc of arbejbå= fjøberne. ^borbibt bet forøbrigt bor l^elbigt ot ubftijffe lonbet poo ben maobe, berom funbe jo meningerne bære belte. gorøbrigt ftob fogen uflor for tateren, foo l^an bilbe iffe fremfætte noget for= flag til refolufjon. 9 tn b c rg ^ e n f e n : 3Weningen meb ajj^rbongg forflog bor Baobe ot ffoffe orbejberne jorb og ot foo jorben op= b^rfet. 9Ken gir man tanbarbejberne fmoa jorbtopper fom iffe er ftore nof til ^elt at føbe bem, fao bil bet gjøre lanborbejberen til fobriforbejberen fon^ furrent, og ^an bilbe bo Bli bobbelt flabe. esuben bil ^on let friftes tit ot Bti ftrejfebri;ber for iffe ot fortabe arbejbsfjøber bil, l^bis l^on ^or en ^et bet faobonne lonborbej= bere Boenbe omfring bet fteb l^bor ^on l^or fin Bebrift, funne fætte igjennem nebflag i orbejb^tønnen fom etlerå bilbe bære umulige. fulbe ber gjøre noget fom birfetig funbe Bti tit n^tte for tanbarbejberne foo mootte fommimen fjøbe op ftørre ianbejenbomme og lo tanbarbejberne bribe bem fom fættesbrug. SBøuberne bilbe bo iffe funne fonfurrere meb fom= munen, be bilbe Bti nøbt til ot fælge til fommnnen og footebes bilbe mon libt efter libt noo frem til fællegbrift of ot jorb inben trø m ; enne fog bor of ftor bigtig^eb; bet gjolbt jo nemlig nu at foa lanborbejberne meb i ben fociot bemofrotiffe Bebægetfe. ^ ben grab ftærft bor ønffet l^o tanbarbejberne om ot foo jorb, at bet funbe fnort fogt iffe n^tte at fnoffe meb bem om onbet nu. 5Rogle bilbe t)o jorb for ot b^rfe ben, onbre Bore for ot B^gge!^u. D m en orbejber nu bit Bl^gge fig l^ug, foo moo ^on Betole 30 troner om oaret for et maol ub^rfet jorb og enbbo bertil 4 boge orbejbe tit Bonben. 3?eb ot goo meb poa 5W^rbong forftog bilbe mon yæ lpe lanborbejberen tit BiHigcre jorb, og noor fociotbemofroterne nu bilbe foo tonborbejberen meb i orbejber^ BejberBebægetfen, faa Burbe be bære meb poa ot l^jætpe l^om til Billigere jorb. g o r ot jorben iffe feulbe frifte tonb= orbejberne til ot Bti ftrejfbrtjbere, fao Burbe fanffe l)etter ftaten fjøbe op jorb og B^gåte ben Bort mob en Billig afgift. awon foregreb i et^bert fotb intet beb ot tilfrebsftihe ben ftærfe trang til jorb!^o tonborbejberen. er bor forøbrigt fiere onbre ting fom funbe gjøres for tonborbejberen; l^on Burbe f. efå. BringeS meb inb unber ul^tfe forfifring bor ber ogfao otminbing fpør = mootet ofb. jtoteren bilbe forefloo ot møbet iffe bebtog nogen refolufjon ioar men nebfotte et ubbotg fom tit næfte oar funbe uborbejbe et ogrorprogrom, et partiprogram fom bæfenttig rommet lonborbejberenå interesfer. ^r. ). S n u b fe n : enne fog ^abbe førft to fiber: Billig orbejbsfroft for Bonben, og jorb tit orbejberne. 5!Jlen bernæft l^obbe ben ogfoo en trebje fibe: ben bilbe gjøre biåfe arbejbere til fon= furrenter meb fobriforbejberne. (St f[oo= enbe efsempel poo bette l^obbe mon l^at beb ^ebfens fabrifer i 9lrne. g ø r fo= Briten tom bor Bønberne uofl^ængige og lebebe of fit jorbbrug og tibt l^jemme= inbuftri. 9Jlen bo fobrifen bor fommet ber, mootte be fælge itne rooftoffer tit ben, og fobrifen tog bem i fin tjenefte, l^bittet enbte meb ot be l^ett og l^olbent Bleb flober af fobrifen. 93of mo bor et 25 onbet efsempet. er bar lønnen til= trob for bet forfætbelige orbejbe fom fræbebes of orbejberne, goot nebober og nebober, inbtil orbejberne tilflut iffe funbe mere..^otbparteu of bi fe orbej bere bor jorbbrugere. 5Roar ftrejfen l^or boret foo længe og grubeejerne bog iffe l^or git fig, foo er bet forbi be ftoter pao, ot fotfene er naglet til ptobfen beb ^jæip of be jorblopper be l^or, og ber» for bit mootte enbe meb at gi ftg. D g bær fitfer: be regner rigtig ^biå iffe 9?orgeå orbejbere gouffe onbertebes enb ^ibtit ftøtter orbejberne beroppe. SiJaor ftaten ^or Bøjet fig for or» BejberneØ trob poo jorb og Bebilget 500,000 troner tit jorbinbfjøb, foo er bet iffe ffeb for ot hjælpe orbejberne tit uof^ængigl^eb, men forbi mon ^or for ftaot, ot mon beb ot titfreb^ftille frobet iffe gjør noget gott tigeoberfor arbejb = fjøberne, men fnorere hjælper bem til en Billig orbejbsftof. Soleren funbe oltfoo iffe bære enig i, at mon iffe gif be focialbemofrotiffe prin= ciper for nær, om mon git meb poo bette..f)bob fpøråmootet om tomt og!^u ongif, foo bor jo bet egentlig n^t; men ^bi jernboneorbejberne abbe nogen trong i ben retning, foo mootte be funne fætte igjennem, at jernboneft^retfen lob opfætte tibsmæsfige Boroffer, faa= tebes ot orbejberne flop ot Bti optruttet of Bønberne..^bab jorb til b^rtning ongif, foo mootte mon to figte poo ot famle og iffe ot fptitte; bet bor ben enefte maobe ot hjælpe orbejberne poo. SEoleren mente ottfaa, ot mon Burbe ^olbe fig til fiensbeflutningen i benne fog, og forøbrigt fe til om muligt ot faa l^ete fogen ubrebet i en Brochure tit næfte onr. Subb. 3)?e^er bor enig meb trøm og uenig meb Smtbfen og ^cnfen. )on paoberoobte ftg iffe nogen f^nbertig inb= figt i fogen. 9Jfen til ^enfen bilbe l^on jt, at bet bor ingentunbe poo bet rene, at ftort Brug i bort lonb bor Bebre enb

14 26 _ libct brug; erfaringen munbeb tijeritnob ub i bet mobfnttc. eld t anm art nar man tilbøjelig til at mene bet fainnie. gæfleåfirug fuube forreften foreneå nieb finaabrug. Sæ rre bar bet at arbejberne nu bleb [tabnsbuubne og berfor unberbøb be anbre arbejbere, forbi ben focialbe mo!ratif?e organifafjon bar faa libet ub» biflet blanbt bem. 9J?en ftabnåbaanbet lunbe rettes ^jaa beb leje iftebetfor eje. g t bar imiblertib. taleren flar ober og bet bar, at bet ^er gjalbt om at ta ftanbpuutt til bet ^jraftifee forflag fom t)er forelaa og fom lanbarbejberne anfaa for at bære et fremflribt. 5 alereu bilbe berfor foreflaa følgenbe refolnfjon; 3 anlebning bet af b ^rr 9}?t)r= bang og 9^itS tilbreb for ftortinget fremfatte forflag til foranbrebe regler for jorbtnbfjøb foubet" ffal møbet faa ubtale: er er biéfelig mellem arbejbertie ^jaa lanbet mangeftebs tilftebe en birjelig trang til at er'^olbe anlebning til at feaffe ftg et I)enfigtåmægfig beliggenbe eget l)jem, I)bortiI ber oberalt, l^bor bet!an ^e, bør hu)tte nogle maal jorb. O g for be egentlige jorbbrugsarbejbcre bil bet bære baabe lønnenbe og tiltalenbe, at ben l)jemmet tilliggenbe jorb bliber tilftrættelig til et minbre gaarb 5rug. n fare, fom allerebe abf!ihig erfa» ring betræfter, er bet, at arbejberne paa benne maabe f!al tomme til at føle fig faalebeg ftobnsbuubne, at be ubbl)ber fin arbejbåfroft til en labere betaling enb be øbrige arbejbere. O gfaa af benne grunb bør be Ijeroml^aublebe l)jem og jorbbrug itfe blibe bebtommeube arbejber ejenbom, men af beblommenbe Iom» mune blot ubleje til ^am ))aa libstib, bog opfigelig fra!^an fibe. tal ber oberalt l)bor bet træn= ge funne ftaffes arbejberne faa= banne l^jem, maa ftat og tommune ab» folut Ijabe ret til at labe elg^jropriere l^ertil flittet ejenbom. elbfølgelig maa ogfaa ftaten, gjen= nem fommunerne, træbe ftottenbe til og bet meb ganfte anberlebe ftore beløb enb be, fom ^ibtil l^ar bæret bebilget. er bør faftfættes en leje, ber an= tages tilftrættelig til at l^olbe ftat og tommune ftabesløs, ellers bil benne for= anftaltning itte tunne fte i rimelig ub= ftrætning. Unber en^ber omftænbigljeb bør ^jot^etbanten l)olbeg albeles ubenfor benne fag." 9lnber ^enfen bilbe i mobfætning til SKe^erg forflag foreflaa følgenbe:. anlebning bet t botument no. 25 fremfatte forflag i jorbfpørsmaalet, fin= ber møbet ot en flig ubfttjfning i fmaa jorbejenbomme til arbejberne itte bil be» trtjgge beres øtonomifle etsifteng. Sil løsning af bette fpørsmaal Ijenbifer mø= bet til ben refolufjon fom bleb bebtat paa bet norfte arbejberpartis møbe i tien 1895, i bet ben. gir arbejberne abgang til jorb, men i fæhesbrift og unber lebelfe af en i jorbbrug firattift ubbannet manb, ber biir anfat af tom= munen." trøm tunbe flutte fig til SlJe^erS forflag og tog berfor ftt forflag o:n neb= fættelfe af et ubbalg tilbage. Cigeoberfor Snubfen bilbe l)an bemærte, at noar bergarbejiierne i SofSmo l)abbe tunnet ubl^olbe ftrejfen faalænge næften uben I)jælp, faa bar bet forbi be l^abbe jorb= la)3)3er. SSotering: 1. 9J?el)erg forflag bifalbteå mob 4 ftemmer. 2. ^ anlebning SenfeuS forflag befluttebes herefter enftemmig: ' ^Jartiftg ret aumobes om at la ubarbejbe en bro= djure til nærmere ubrebning af jorbf^jørsmaalet. 4bt møk tnonjiiu kl. 8 form. ^.)3untt 12: gorl^ales itfe tiben for inbførelfe af 8 timers bag beb for» entngernes beftræbelfer for at inbføre 9 timers bag?" pørgsmaalet inblebebes af 31. befen. (Sfter en fort bebat bebtoges enft. følgenbe af ^e)j^)efen foreftaaebe lotal forfortelfe i arbeibs= tiben bil ntbiblfomt fremfti)ube gjennem= førelfeu af en lobfæftet 8 timers mayimal arbeibsbag." anlebning puntt 14 beffutte«bes efter en tort bebat, at bibel)olbe ben nubæreube orbuing meb aarlige lanbs= møber. ^ u n ft 16; )bab er gruuben til, at ber finbes faa mange ubenforftaaeube fagfæller og faa mange upaalibelige fag» i ^ u i t t IB 8=timeré=bagen for foreningsmeblemmer?" inblebebes af ftateus arbeibere" og 15 33ør S n e n. tjont bette fprøgsmaal jo ftateu i fine anbub beftemme arbeiberues tunbe befbares i al fortl)eb meb orbet: minbfteløny" beljanblebes uuberet. u b ib e n ^eb, bilbe l^an bog pege paa ^nbleber: Dlab trom. Saleren entelte puntter, ber færlig maatte falbe baabifte, l)borlebes be forføg meb 8 timers i øineue. er l)abbe i ben fenere tib bag, ber af benftre i fin tib bar ifcene» paagaaet eubel beftræbelfer for at faa fat beb ftatens jernbaneanlæg, bar orb» be faglige og be politifte interesfer ab= net paa en meningsløs maabe. er ftilt. Sal. anfaa imiblertib bette for at l)abbe itte bæret l)berten ^)lan efter faft= bære atturat ben mobfatte af ben bei, l)eb i forl)olbene. (Sfterat en ræfte talere man burbe gaa. n anbeu ting, fom l)abbe l)abt orbet, bebtoges følgenbe af man beb beune leilig^eb itte burbe bære trøm meb et tillæg af 91. ^>eber» blinb for, bar bet, at faa mange itte fen fremfatte refolution: ' et norfte arbeiberpartis 12te lanbs= raf frem til fine fajforeuinger, forbi be l^olbt raft paa reftaurationerne, Ijbor til= møbe ertlærer, at })artiet beb alle ftor- lige mange lagbe tgjen fin fagforenings tingsbalg tun bil fremme balg af ftor» tontingent. esuben anfaa tal. en ftren= tingsre))ræfentanter, ber forpligter fig til gere forretniugsmæsfigl^eb i foreninger at fteiume for inbførelfe af 8 timers nes abmiuiftration for færbeles paatræbet. majimolarbeibsbag for alle ftatens ar» er maatte itte fortfættes meb bet, at beibere, famt inbførelfe af en faft minbfte= en ftor bel af eytratontingeut bliber løn. etnte maa i alle tilfælbe bære ftaaeube paa papiret fom reftancer. ben i bebtommeube fag gjælbeube og i ^nblebereu fremfatte i forening meb intet tilfælbe bære unber 40 øre pr. time?otteberg følgenbe refolution, ber of og ens for tbinber fom mænb. i^igelebes maa alle partiets afbelinger beb beltagelfe i tommuuale balg træbe Ø sta r ^^eberfen gabes et tillæg, fom forflagsftitlerue afcepterebe:?aubsmøbet onfer orbeibernes trong ben famme reform gjennemført for be til bebre libsbiltoar, beres æbrueligljeb tommnnale avbejberes bebtommeube. og beres politifte interesfe fom nøbben= ipartifnjret paalægges at oberfeube bige betingelfer for en ftært fagorgonifo= benne refolution til e forenebe norfte arbeiberfamfuubs lanbsmøbe, eher i bet minbfte føge opnaaet, at e forenebe norfte tion og mener, ot agitationen i bæfent lig mon maa tage figte paa bette, lige» fom en ftrengere forretningsmæsfig^eb i arbeiberfamfuiib træber af fine ftortl)iugs= foreningernes abminiftrotion. bør iagt= repræfentauter, at be til enl^ber tib t i I tages. SiCtige anbefaler lonbsmøbet fog= t^inget ftal f 'ge fremmet og ftemme for I foreningerne at lægge l)obebbægten paa benne fag." ben perfonlige agitation af bertil ffittebe og af foreningerne berfor betalte meb lemmer."

15 ^ S in u b fen aitfaa bet iffe nøbbeiibigt at bebtoge benne refolution. )a u bilbe tilraabe forfigtig^cb, faa nmu itte gat) inbtrijf af, at arbeibertie Dar bærre eub aubrc. 9 J?artin C a rfe n fanbt, at man l^er 6urbe bære fri for af^olbé))ræ!ener; l^obbe ilfe erfaret, at m an blanbt af= l^olbsfolfet funbe opbife b^gtigere fræfter.?lrbeiberne bar itte bærre eub anbre. Oberllagferiie bra! not mere. et bar bog arbeiberne, fom ubførte bet fam= fiinb ni)ttige arbeibe. S ø tle b e rg ; 3It anbre er bærre, yæ lper iffe o ; bet Berettiger iffe til oberfeen af bette fpørsmaal. 33ueu gjorbe o^mærffom paa, at bet ^er iffe bar fpørg maal om af^olbsfolfet etter beres program. e r gjaibt bet; er æbrueligl^eb eu nøbbenbig Betingelfe for en ftærf fagorganifation. ao mente ialfalb Baabe SEom SJlann, 91. S. SJfeqer og flere meb O lfe n, 3t. ^ o ^ n å f o n, 3el)= )3efen, trø m,? (n b e r ^ e n f e n, 33er^ genbal^i, S e tb e b t, ^ In b re fe n m. ft. fanbt ben forefcaaebe refotufjon at bære })aa fin plobs. S n u b fen fremfatte følgenbe forflog til refolnfjon; 9Jiøbet nbtaler, at ba mangtenbe fociar=t)oiitiff forftaaelfe i ftor ubftræfning er oarfag i, at ber enbnn finbes faa mange fagfætter, fom ftaar nbenom fag= foreningerne t be forfejettige fag, faabelfom npaalibelige fagforeninggmeblemmer, an= Befaler lanbsmøbet, at foreningerne Iæg» ger mere bægt ^)aa ben perfonlige agi= tation af bertil feiffebe og fremfor alt æbrnelige perfoner, og bør foreningerne faabibt gførligt anfætte lønnebe agitato» rer enten foft etter periobiff." SSeb alternatib botering er^olbt 58nen og?øffe6erg refolntion 27 ft., Snub> fenå 23 ft. SBeb ben enbelige botering BifalbteS ben førfte mob 9 ftemmer. ^ u n f t 1 7 : 35ør et norfle ar» Beiberparti foranftalte fbinbelige bemon= ftrationstog 17be mai ober betl^elelanb til forbel for alminbelig ftemmeret for fbinber?" inblebebeå af frus W ina ^en» f en, ber fonflnberebe meb en refolntion, fom anbefalebe felbftænbig optræben fro fbinberneå fibe.,^un fanbt l^eri fraftig ftøtte O l f e n, mebens fter^eben af be øbrige talere f)æbbebe, at fbinber og mænb i bette ft^ffe ^ar fættes interesfer og Burbe bemonftrere at en flerl)eb af refolutioner bar foreflaat, nebfattes en fomite paa 5 mebl. for ot uborbeibe forflag til refolution. 5lc og tb)lc monboti hl. 3 fttfrw- SÆomiteen fremlagbe følgenbe forflag, ber bebtogeå mob en ftemme; SJføbet nbtaler, ibet bet giber fin fulbe tilflutning til ben beb moi=bemonftration i Sriftianionio fulgte toftif i ftemmeretgfpørggmoolet, at fbinbe= foreningerne m aa lægge al fin froft i agitationen for, at benne toftif Bliber anerfjenbt og efterfulgt ubober lonbet. Sibete ubtoler møbet, at ber fro arfieiberportieté fibe moo ibærffættes en ftørre agitation for ot bæffe fbinber= nes felbftænbigl^ebsfølelfe og beres for= ftooelfe af orbeiberbebægelfen." 5Bolget ^obbe følgenbe ubfolb; O rbfører: Subbig SlJfe^er meb 53 ftemmer. Dr. r ø f e n ^abbe til møbet fremfenbt et telegram, l^bori :^on erflærebe, at fom ftittingen nu bor tittob l^ons tib ^am iffe ot mobtoge balg fom reboftør. SonbSmøbet oberlob bo til portifujret at orbne rebaftionøfpørggmoalet og fno= reft mulig finbe en manb, fom funbe obertage d^efreboftørpoften. ti^remebl;. S«P)^efen meb 51 ft., e ^ r. ). S?nubfen 49 ft., O cor 9Ji fen 46 Olfen 43 ft., Qol^. ^ol^nfen 42 ft., frf. ^Birgitte ^olborfen 36 ft., SWortin Corfen 32 ft. uppleonter: ^o"^. Sorlfen, 91. )ajelonb, O. tronb, 9Sol). 9lnbrefen, SorS ^^eberfen. Siebiforer: 8. SRoSmuåfen, 91. Cøffe= Bero, ^ 0^. 5Regnétt. (Suppleanter; S orl Sriftenfen, 9l^lftrøm, otnan. fter at balgene bor foretoget, gif man ober til at Bel^onble be fra 58ergen of= beling opftittebe emner, ber fomtlige inb= lebebe of reboftør D lo ffo n. ^;punft 1; ^^ortiets ogitotion. ^nbleberen freml^olbt, ot beftlonbet bor ftebmoberlig Be^onblet beb ubfenbel= fen af ogitotorer. 17be mai bor mon foolebeg uben taler i Sergen trobå tnb» ftænbig onmobning om ot erl^olbe en fro Sriftionio. 6 ^ r. ). S n u b f e n rebegjorbe for misforftoaelfe bar ff^lb i, ot Sergen ingen toler fif I7be mat. kræfterne bar foo, og mon rof iffe fao langt fom mon gjerne bilbe. Oloffon erflærebe ftg tilfrebåftittet beb ben gibne rebegjørelfe. ^unfterne 2 og 3 bor fremfot of foreninger, ber iffe till)ørte orgonifotionen og BefluttebeS iffe toget unber Bel)anb= ting. ^ u n ft 4. Sergens ofbeling I^obbe forefxoaet følgenbe; oofremt en ftreif er gobfjenbt of ben fteblige orgonifotion og berom rapport inbgit til portift^ret, pligter bette ot ftøtte ftreifen, moralf! gjennem portietg organ og øfonomife beb at ubftebe Bi= brogslifter og lignenbe, efterfom porti= ft^ret finber bet l^elbigft." Snubfen obborenbe mob ot poo» lægge portift^ret forpligtelfe til ot ub= ftebe lifter. ette ^ørte inb unber fog= organifotionené ramme. 91. ^etterfen foreflog følgenbe refolution, ber efter nogen bebot bebtogeø enftemmig; oofremt en ftreif er gobfjenbt of et lonbsforbunb etter be«nu unber planlægning bærenbe foglige Ionb orga= nifation og rapport berom er inbgibet til portift^ret, pligter bette ot ftøtte ftreifen morolft gjennem partiets ftreif, ber er ibærffot af enfelt forening uben at bære gobfjenbt of noget fogfor= Bunb, fteblig fomorganifotion etter ben foglige lanbsorgonifotion ^or ingen ret til ot fræbe partiets ftøtte." ^ unft 5. ^ onlebning lægbs= og ubfættelfesfgftemet bebtoges enftemmig følgenbe of SergenS ofbeling foreflooebe refolufjon; 9lrBejberpartiet 12te lonbsmøbe erflærer, ot ben Bel^onbling, fom Born, olberboméfboge og arbejbsinboliber gjen= nem ubfættelfes= og lægbsf^flemet er ubfot for, fom regel er i øiefte grob oprørenbe og forlonger bet berfor l^ur= tigft muligt ofjtaffet. ftebet l^erfor poolægges bet fom= munerne, ot oprette Borneof^ler, ^bor ubemiblebe efterlabte etter onbre uforfør«gebe Born inbfættes og forpleies for fommunens regning inbtil be l^or nooet ben olber og mobenl^eb, ot be fon førge for fig felb, fomt at ber opføres olber = og inbalibe^ l^jem, l^bor olberbomsfboge etter af onbre oorfoger banføre orbeibere poo forfborlig moobe forpleies of fommunen. Slil ot føre tilf^n meb bisfe l jem nebfætteå tilfl)n ubbolg, l^bortil fommune= ft^ret og ben fteblige orbeiberorganifa= tion l^ber bælger et lige ontolmeblemmer." X- ^erm eb bor be poo bogåorbenen op= ftittebe fager Be^onblebe, l^borefter be tib= ligere i møbet refererebe Bubgetforflog for portifaéfen og partiorganerne bebtoge enftemmig. Cigefom bet oberlobes til

16 30 jjartift^ret at Beftemme noar og ] bor næfte tanmmøbe fla l l^olt)e. SDfø&et affluttebeå, ibet orbft^reren, ^r. 3e))}3efeu, t en il&fulb tale o^jforbre&e repræfentanterne til )3aa fine l^jemfteber at frugtbargjøre i)e unber møéet moi= tagne impulfer, frugtfiargjøre &em, faa forftaaelfen af fociafi^men funbe f^rebe ftg t folfet og firinge flere og flere unber fanerne. Unber møbet inbløb føfgenbe tele= grammer: 9JJo, 6. auguft. treifenbe partifæder i asofgmo fen= ber lonbémøbet ^ilfen. ^elb og It^Ife følge ebers arfietbe. Sebe focialismen. 58erntfen. Sriftiania, 8. ang. SernSanearBejberne beb Ifte og 2ben afbeling 5Rorb6onen famlet til møbe og feft fenber lanbgmøbet fin l)itfen, meb be fiebfte ønfjer for arfiejberpartietg fremgang. Siriftiauia 2;rQtt af ( t)r. Jp. Snubfen.