Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til!

Transkript

1 B A T k a r e l l e BAT N r. 6 december 2008 Forligsparierne bag Øsafalen er nu bleve enige om, a Øsafalen udfases fra den 1. maj Side 2 Europa-Parlamenes kamp for a sikre ligeløn for lige arbejde på værs af EU s grænser er oprappe de senese år. Side 3 En ny rappor fra Erhvervsog Byggesyrelsen viser, a der en ske signinger i produkivieen inden for nybyggerie. Side 9 Ledigheden siger eksplosiv - regeringen ser passiv il! I skrivende sund er arbejdsløsheden på ca. 6 pc. for alle BAT s grupper under é. Desværre er der udsig il endnu højere ledighed, når vi kommer il januar og februar, og hvis der ikke sker noge eksraordinær må vi formode, a 2009 bliver præge af arbejdsløshed bland bygge-, anlægs- og ræarbejdere. Fra BAT har vi ikke e ønske om a gøre ond værre ved a vedblive med a ale om krisen, og dermed ale os længere og længere ned i afgrunden. Vi har, og har haf vores fokus ree imod, hvordan vi kommer nogenlunde helskinde igennem denne krise. De middel der vil virke hurigs og mes effekiv er, hvis regeringen besluer a hæve de kommunale anlægslof. Flere kommuner har allerede penge i kassen, som de ønsker a bruge, andre kommuner kan gives lånemuligheder, ligesom saen selv skal finde penge il renovering og vedligeholdelse af vore skoler, plejehjem, daginsiuioner, kloakker med mege mere. Hvis der ilvejebringes 5 mia. kr. eksra il renovering og vedligeholdelse, vil de efer BAT s vurdering medføre mellem og nye job for bygningsarbejderne. Deril kommer aflede job effeker i andre erhverv. I n d h o l d Øsafalen udfases den 1. Maj 2009 Ligeløn for lige arbejde skal være en selvfølge i EU Lad os nu få den Euro! Kopipiraer skal soppes! Regeringens Infrasrukurrappor er fyld med gode forslag Klimaforandringer se med ræbriller Forbedre produkivie i byggerie Lean Consrucion en ilgang il byggeprocessen med poeniale Skønmaleri fra EU-Kommissionen Dårlig arbejdsmiljø for udenlandsk arbejdskraf

2 Øsafalen udfases den 1. maj 2009 Af Gunde Odgaard Forligsparierne bag Øsafalen er nu bleve enige om, a Øsafalen udfases fra den 1. maj Udfasningen gælder alle lande også Rumænien og Bulgarien, der var de o sids ankomne lande i Øsafalen. Udover denne udfasning for arbejdsilladelser indeholder afalen e par forbedringer, som vi fra Bygge-, Anlægs- og Trækarelle hilser velkommen Forligsparierne er således enige om a sikre en effekiv udbredelse og anvendelse af RUT regisere. Der skal foregå en effekiv markedsføring af regisere på de relevane sprog, og der skal informeres om RUT på den kvikskranke, der oprees som følge af implemeneringen af Servicedirekive. SKAT s og Arbejdsilsynes løbende konrolakioner skal nu også omfae en konrol af, om udenlandske virksomheder er RUT-regisrere. Medio 2009 vil forligsparierne evaluere håndhævelsen af denne regisreringsplig. I dee ligger også, a man skal se på, om den sraf, der er forbunde med ikke a være ilmeld RUT, er en særk nok sankion il a sikre, a virksomhederne lader sig regisrere. For nuværende kan der udsikkes en adminisraiv bøde på kr. il de virksomheder, der ikke regisrerer sig i RUT. Men når man samidig ved, a SKAT har opgjor momssvindel bland udsaionerende virksomheder il 500 millioner kr., synes de indlysende, a sraffen ikke er særk nok. Hvis man vil snyde, ilmelder man sig naurligvis ikke RUT, for så ved myndighederne ikke, hvor og for hvem virksomheden udfører sine opgaver. BAT må derfor opfordre forligsparierne il, a man allerede nu begynder a ænke i, hvilken ype sankion, der kan iværksæes over for virksomheder, der ikke er regisrere i RUT. Flere konrolakioner fra Arbejdsilsyne I afalen beskrives de også, a Arbejdsilsyne skal gennemføre 4 bygge og anlægs konrolakioner direke målree udenlandsk arbejdskraf. Disse akioner ligger udover Arbejdsilsynes generelle indsas, hvor udenlandske virksomheder underkases ilsyn på samme vilkår som danske virksomheder. Arbejdsilsyne vil også regisrere sasborgerskab ved arbejdsulykker. Desuden er de afal, a man for a forebygge arbejdsulykker ser på muligheden for brug af ID-kor og en generel sikkerhedsuddannelse. Dee kor skal drøfes mellem Arbejdsilsyne og byggeries parer i saren af Herefer skal forligskredsen på arbejdsmiljøområde drøfe sagen. Udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraf indgår i SKAT s indsasplan Udenlandsk arbejdskraf og udenlandske virksomheder indgår som e ema i SKATs indsasplan for De indebærer, a der i 2009 gennemføres minds 6 konrolakioner. SKAT vil også fra januar 2009 opree e landsdækkende cener for UDLAND for a syrke deres viden og indsas på område. Der nedsæes desuden en særlig arbejdsgruppe, som skal komme med forslag il, hvordan man imødegår udsaionerende virksomheders snyd med momsbealing. Den unddragelse som SKAT p. selv opgør il 500 millioner kr. Til denne indsas vil SKAT gerne have æ konak il fagbevægelsen og il forbundenes lokale afdelinger. Omvend momsplig Desuden får SKAT pr. 1. januar e ny og bedre redskab il a undgå momsunddragelse fra udsaionerende virksomheder. Som led i fairplay - kampagnen er de idligere beslue, a der skal gælde nye momsregler for danske virksomheder, der køber ydelser fra udsaionerende udenlandske leverandører. Der indføres en såkald omvend momsplig. De beyder, a hvis en dansk virksomhed hyrer en udenlandsk virksomhed il a løse en opgave i Danmark, er de den danske virksomhed, der er momspligig over for SKAT. Hvis en udsaionerende virksomhed derfor løser en opgave, der har en værdi på 1 million kr. skal den sende regningen på 1 million kr. il den danske virksomhed. Den danske virksomhed skal så afløfe yderligere kr. i MOMS il SKAT. Derved bliver konrol nemmere, fordi de nu er danske virksomheder, der skal konrolleres. Man får således mere hånd i hanke med momsindbealinger, og man fjerner e elemen i den kæde af snyd, der nu prakiseres. 2 B a - n y n r 6 /

3 B A T k a r e l l e Samidig må vi håbe, a RUT regisere kommer il a fungere efer hensigen, og a der vil være væsenlig flere end de 400 udsaionerende virksomheder i regisere, som de æller for nuværende. For regisere vil nemlig også forælle SKAT, hvem de udsaionerende virksomheder løser opgaver for. Derfor kan SKAT være på forkan og sende en lille reminder il de danske virksomheder, der enrerer med udsaionerende virksomheder om, a de er momspligige ifølge lovgivningen. De nye momsregler og RUT regisrere giver i samspil e ny og bedre værkøj imod momsunddragelse. Imidlerid gælder denne nye momsregel ikke, når udsaionerende virksomheder løser opgaver for privae. Så vil momsunddragelse sadigvæk have karaker af sor arbejde. De er i øvrig en problemsilling, som arbejdsgruppen også skal forsøge a finde løsninger på. Al i al er der indgåe en afale mellem forligsparierne, der er bedre, end den vi havde. De er også posiiv, a forligsparierne har forplige sig selv og hinanden il sadigvæk a have fokus på de problemsillinger, der er omkring udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraf på de danske arbejdsmarked. Ligeløn for lige arbejde skal være en selvfølge i EU Af Ole Chrisensen, Medlem af Europa-Parlamene for Socialdemokraie og kandida il EP-valge i juni 2009 Europa-Parlamenes kamp for a sikre ligeløn for lige arbejde på værs af EU s grænser er oprappe de senese år. Nu egner al il, a sejren er vor Hvor mege skal en polsk ømrer have i imen, når han arbejder på en dansk byggeplads? Som socialdemokra er jeg ikke i vivl: Alle skal som minimum have den løn, som de har krav på i følge den gældende overenskoms. De er e god og solidarisk princip, der både gavner øsarbejderne og beskyer de reigheder, som fagbevægelsen gennem iden har opnåe. Men i EU har dee fine princip være under pres de senese års id. De sarede med EFdomsolens afgørelse i den såkalde Laval-sag i december Siden skabe lignende domme i Rüffer-sagen og Luxembourg-sagen en vis uryghed rund om i Europa. Sagerne drejede sig kor foral om, a øsarbejdere rund omkring i EU blev underbeal, men a EF-domsolen døme blokader og sympaiakioner ulovlig - med de såkalde udsaioneringsdirekiv i hånden. I Danmark blev både poliikere og fagbevægelse urygge ved dommene, og hvad de kunne beyde for den danske model : A arbejdsmarkede bygger på lige dele fleksibilie og sikkerhed; a kollekive overenskomser indgås uden poliisk indblanding, men mellem arbejdsmarkedes parer. Den danske model er bleve il gennem mere end hundrede år - og den fungerer. Endda så god, a resen af medlemslandene i EU i øjeblikke ser mod Danmark, når de reformerer og udbygger deres egne arbejdsmarkedsmodeller. I Danmark nedsae vi sraks e udvalg, der analyserede Laval-sagen og dens konsekvenser for Danmark. Allerede inden sommerferien lå konklusionen klar. Vi kunne ved hjælp af nogle enkle ændringer sikre vores model. God for os, men hvad med resen af EU? I ak med a dommene fald sidse viner, var der hurig mange af mine kolleger i Europa- Parlamene, der ale om a age sagen op i Beskæfigelsesudvalge, som jeg er medlem af. De blev min svenske kollega Jan Andersson, der blev ordfører på sagen, en rappor Om ruslen mod kollekive afaler i EU. Arbejde gik ikke sille for sig! Europa-Kommissionen melde hurig ud, a der ikke var noge i vejen med selve udsaioneringsdirekive, men i de enkele medlemslandes mangelfulde implemenering af de. Dermed måe vi sande, a vi ikke havde opbakning il vores arbejde fra den kan. Også i selve udvalge var der sor uenighed. Nogle mene Europa-Kommissionen havde re Ole Chrisensen. B a - n y n r 6 /

4 og andre mene, a hele udsaioneringsdirekive skulle skrives om. Der kom således over 300 ændringsforslag il rapporen, og nerverne sad udenpå, da hele Europa-Parlamene i okober i år skulle semme om den samlede rappor. Til min sore glæde blev den vedage. I rapporen slår Europa-Parlamene fas, a der skal være balance mellem konflikreen og arbejdskrafens frie bevægelighed - den ene kan ikke så over den anden. Vi bad også Europa-Kommissionen undersøge, hvorvid der er behov for a omskrive udsaioneringsdirekive. Selvfølgelig fremhævede vi, a der skal være ligeløn og ligebehandling for samme arbejde. Pludselig kom der da også nye oner fra Europa-Kommissionen. Kommissæren for beskæfigelse, Vladimir Spidla, var på besøg i Europa-Parlamene, da vi debaerede rapporen. Nu lovede han, a Europa-Kommissionen vil undersøge, om der er behov for a omskrive udsaioneringsdirekive, og om der er behov for en definiion af konflikre/srejkere. De var en sor sejr for os i Beskæfigelsesudvalge, der har kæmpe for neop disse indrømmelser fra Europa-Kommissionen. Jeg selv og flere af mine kolleger i Europa- Parlamene vil nu holde e vågen øje med Europa-Kommissionen, så vi er sikre på, a de holder, hvad de har love. For selvom vi i Danmark har løs probleme, er der sadig sor usikkerhed i mange EU lande. Den usikkerhed skal vi af med. Ligeløn for lige arbejde skal være en selvfølge i hele EU. Faka om Laval-sagen: I 2004 fik den leiske enreprenør Laval il opgave a bygge en skole i byen Vaxholm i Sverige. Den svenske fagforening krævede, a Lavals ansae skulle have en grundløn på god svenske kroner om måneden, men Laval ville kun beale svenske kroner i grundløn sam svenske kroner il mad, logi og rejser il sine ansae. Konfliken blev oprappe med blokader og sympaiakioner. Til sids måe Laval opgive a bygge skolen og lagde sag an mod de svenske fagforeninger. Sagen ende ved EF-domsolen, som i december 2007 svarede, a blokaderne sred i mod arbejdskrafens frie bevægelighed og EU-reglerne om udsaionerede arbejdsagere. Lad os nu få den Euro! Af Gunde Odgaard For dansk økonomi har den inernaionale finanskrise bland ande beyde, a den danske rene nu er på 4,25 pc. De er 1,75 procenpoin højere end renen i Eurolandene. Denne kæmpe reneforskel hæmmer byggeakivieen yderligere i en id, hvor den danske byggebranche hasig er på vej ind i en alvorlig lavkonjunkur. En dansk ilsluning il Euroen vil bringe den danske rene væsenlig ned, og dermed være med il a age oppen af ledigheden. Reneforskellen mellem Danmark og Eurolandene er ikke begrunde i økonomiske realieer og økonomiske lovmæssigheder. Den danske økonomi er fakisk særkere end Eurolandenes, hvilke i eorien skulle medføre en lavere rene. De ufordelagige renespænd skyldes imidlerid e pres på den danske krone, som er forårsage af markedernes og invesorernes usikkerhed og hyseri. Forklaringen skal derfor findes mere i psykologi end i økonomisk eori! For e lille land med en lille valua og en sor udenrigshandel, kan de gå så nogenlunde, når der er sabilie på de inernaionale finansmarkeder. Men når der som nu er kaos og usikkerhed, så bliver e land som Danmark sårbar. De uanse hvor særk ens økonomi ellers er. Derfor skal vi i Danmark hurigs mulig ilslue os Euroen. De virker absurd, a selvom vi opfylder alle Euroens krav bedre end de flese, sraffes vi alligevel med en lang højere rene, som er il skade for byggeakivieen og beskæfigelsen. 4 B a - n y n r 6 /

5 B A T k a r e l l e Kopipiraer skal soppes! Af Sidse Buch Tyverie af andres idéer er sigende - nasserie må soppes gennem forbud mod impor af kopivarer og harmonisering af EU-lovgivningen på område I Danmark er de i disse år en væsenlig udfordring for møbelbranchen a håndere den omsiggribende pirakopiering og produkeferligning, som udgør e beydelig problem i mange møbelproduceners hverdag. Problemerne er så omfaende, a de er næsen umulige a dæmme op for, og bekæmpelsen lægger beslag på uforholdsmæssig mange ressourcer. Risikoen er, a omfange og hyppigheden bliver så ukonrollabel, a danske møbelklassikere eferhånden vil opfaes som hvermandseje og ikke længere kan beskyes. Med hensyn il a opsille modforholdsregler kan lovgiverne sle ikke følge med, selvom de danske myndigheder for nylig har iværksa en række iniiaiver, som skal age kampen op mod pirakopiering. Ingen andre lande i EU er så hård ram af plagiering som Danmark, fordi poreføljen af møbler med designmæssig indhold i forhold il den samlede møbelprodukion er beydelig. De øvrige EU-landes besand af møbelproduker med beskyelsesmæssig egenar er lang mere beskeden. Manglende harmonisering af lovgivningen i EU udgør e af problemerne. Mens de i Danmark er forbud a kopiere designvarer før 70 år efer skaberens død, skal man i England kun vene 25 år, inden en masseprodukion kan sæes i gang. Også Ialien har lang mere lempelige regler end Danmark. Dee har smare danske forreningsfolk bosiddende i London funde ud af a udnye, og via forskellige hjemmesider sælger man kinesiske kopier af danske designmøbler. De vel a mærke il priser, der vækker sor bekymring i branchen. Trafikken af kopimøbler er sigende og medfører ab for de danske producener. Derudover medfører den øgede kopivirksomhed, a reighederne il produkerne udvandes, og a de ikke vil være forbunde med samme værdi a erhverve de originale produker. De er ikke ulovlig a erhverve sig kopimøbler il ege forbrug, og moralske argumener preller af på de flese, når prisen er lav og ingen love er overråd. De er derimod ulovlig a markedsføre kopivarer som led i kommerciel virksomhed. E par virksomheder har haf planer om nogle kreaive meoder il a markedsføre deres produker, men har måe række følehornene il sig på grund af rusler om a blive rukke i reen. I BAT mener vi, a der må sæes en sopper for dee uilalende nasseri og skruppelløse personers udnyelse af andres arbejde og idérigdom. Førse skrid er e forbud mod impor af kopimøbler. Ande skrid er en harmonisering af lovgivningen i Europa, så de enkele landes love ikke spænder ben for Europas egne fabrikaner. B a - n y n r 6 /

6 Regeringens Infrasrukurrappor er fyld med gode forslag Af Gunde Odgaard Endelig kom den, Regeringens infrasrukurrappor, og den indeholder en række ilrænge forslag il en forbedring af vore rafikale forhold. De indlysende infrasrukurelle forbedringspoeniale, de lange ransporider for pendlere og den hasig sigende ledighed i bygge- og anlægsbranchen gør, a de foreslåede projeker kun kan komme for langsom i gang! Regeringen barsler med, a der skal bruges 150 milliarder kroner il infrasrukuren frem imod De 60 milliarder vedrører Femern Bæl og en Merociyring i København, der finansieres ved brugerbealing. Der er således 90 milliarder kroner ilbage il de øvrige iniiaiver, der foreslås i rapporen. Disse penge skal udgøre en såkald Infrasrukurond. Heraf er de 30 milliarder il allerede igangsae projeker. Kun de 13 milliarder er nye i forhold il de nuværende niveau Heldigvis er der 13 nye milliarder i forslage end ilfælde ville have være, hvis vi havde fremskreve udgifsudviklingen il infrasrukur il 2020 uden finanspoliiske ændringer. De er således posiiv a regeringen ikke genager bluffnumre fra kvaliesfonden, hvor der ikke var flere penge, men derimod en reel nedgang. De 6 milliarder kommer fra salge af Scanlines. Samidig forlænges afbealingsiden på Sorebæl, hvorved yderligere 6 milliarder ilvejebringes. Sids klemmes DSB lid på maven, så de må afgive en milliard kroner il infrasrukurfonden. De vil sige, a vi fra i dag og il 2020 skal bruge 13 milliarder eksra på infrasrukur, Man kan nu spørge sig selv, om 13 milliarder er ilsrækkelig il a sikre den nødvendige renovering og vedligeholdelse af vores infrasrukur? Med den has, som værdien og brugbarheden af vore veje, broer, unneller, jernbaner med mere forringes, skal der ilføres flere nye penge end de 13 milliarder, der foreslås af regeringen. Ellers aber vore hididige inveseringer i værdi. De er velkommen, a der nu ages hul på a få løs vore infrasrukurelle problemer. Nu må vi bare håbe, a poliikkerne løser problemerne hel og ikke kun halv. Jernbanerne vinder sor Der skal sases på jernbaner og ografik. Signalsysemerne skal fornyes for 22 milliarder kr. Mange og forsinkelser skyldes signalerne. Desuden skal der ske en nybygning af srækningen København-Ringsed, som er en anden flaskehals der skaber forsinkelser. De er imidlerid underlig a dee arbejde ikke kan sæes i gang umiddelbar, men a de endnu engang skal undersøges. De skyldes mesendels inern uenighed i regeringsparie Vensre om hvordan linieføringen skal være hen over Sjælland. De er uklog, a der ikke er planer for fjernogene, når de rammer Sorkøbenhavn. Mange fjernog holder i kø ind imod Københavns Hovedbanegård, når de når Valby saion. De problem burde også løses under denne plan. Andre ilag Infrasrukurplanen medager en række små og sore projeker. Ibland de vigigse er en langsgående havneunnel i København, en udbygning af den københavnske mero, udbygning af moorvejen på Vesfyn, udbygning af moorvejen ved Vejlefjord broen, ny forbindelse ved Roskilde Fjord, udbygning af Moorvejen Fredericia-Kolding, udbygning af Moorvejen nord for Limfjordsunnellen, lebanene i Århus med mege mere, der kan læses på 6 B a - n y n r 6 /

7 B A T k a r e l l e Klimaforandringer se med ræbriller Af Sidse Buch De er en sor fordel for klimae a sase på anvendelse af ræ, fordi de er CO 2 -neural og kan fungere som e lager for CO 2. Derved kan ræ være med il a reducere verdens samlede CO 2 -udledning Verden sår overfor sore problemer med global opvarmning og drivhuseffek, som bliver mere og mere akuelle i ak med, a vi hel konkre kan se klimaforandringerne i vores hverdag. Hovedårsagen il de globale klimaændringer er udledningen af CO 2, og en oplag måde a imødegå klimaændringerne på er derfor a reducere CO 2 -udledningen. Vi kan hver især gøre noge ved a spare på vores energiforbrug. Derudover er bl.a. maeriale- og produkvalg områder, hvor vi kan gøre en indsas for a reducere CO 2 -udslippe. Træ er de enese maeriale, som er CO 2 -neural. De skyldes, a den CO 2, der udledes il amosfæren, når ræe brændes af, svarer il den CO 2, der opages, mens ræe vokser. Men hvis ræe, i sede for a blive brænd af, bruges il byggemaerialer og møbler m.v., bliver CO 2 bunde eller lag på lager. Her vil de blive liggende, indil de efer end brug brændes af. På den måde går ræ fra a være CO 2 neural il a blive CO 2 -posiiv. Ved a anvende mere ræ i længelevende produker som gulve, møbler, i husbyggeri, broer, papirproduker m.v. øges lagringen af CO 2. På den måde kan ræ være med il a reducere verdens CO 2 -udledning. Der er mege få andre maerialer, der er miljøvenlige i samme grad som ræ, uanse om de anvendes il energifremsilling eller il produker. Træ er således i høj grad e miljø- og klimavenlig byggemaeriale. Brug af ræ er simpelhen økonomisk værdiskabelse kombinere med fordele for miljøe og derfor EN RIGTIG GOD SAG! Træ som biomasse og bæredygig energikilde En poine i ovensående er, a man ikke skal afbrænde ny ræ, men så vid mulig, udover affaldsræ, anvende brug ræ som brændsel. Træ il energifremsilling kaldes biomasse og anvendes i dag som e bæredygig alernaiv il gas, olie og kul. Probleme med a anvende ny ræ som biomasse er, a vi i Danmark ikke har nok Fakaboks Nogle ræer opager mere CO 2 end andre f.eks. opager nåleræer dobbel så mege CO 2 pr. år som de mere langsom voksende løvræer. Derfor er de uheldig, a de mese af den nye skov, der planes i Danmark i dag, er løvskov. Samidig er der sor fokus på a omlægge eksiserende nåleræsskov il løvræ. Tænker man klima og miljø bør nåleræ have en lang mere fremrædende rolle, end de er ilfælde i dag. ræ il a dække de nuværende energibehov med brænde. Den øgede brug af ræ som brændsel afspejler sig allerede i en højere råvarepris, og der er risiko for, a råvarerne il ræindusrien i fremiden kan blive en mangelvare. Samidig viser beregninger på værdikæderne, a den mængde ræ, som giver arbejde il én mand i energisekoren, kan holde 27 medarbejdere i ræindusrien i beskæfigelse, efersom værdiilvæksen er 9 gange sørre, når ræe førs bearbejdes, end når de brændes. Der er derfor mes logik i a afbrænde brug ræ frem for de hel friske. Naional sraegi for ræ TIB og Træes Arbejdsgiverforening har eferspurg en naional sraegi for produkion og anvendelse af ræ i Danmark. En sådan sraegi kan sikre os alle en miljøbevids fremid, hvor ræ bliver brug il indusriel fremsillede produker og indgår som en samfundsøkonomisk ansvarlig og bæredygig råvare. Til sammenligning har både Finland, Sverige og Norge for længs definere klare mål for, hvordan brugen af ræ skal indgå i landes samlede miljøregnskab. Her har man i lang højere grad end i Danmark fokus på a bygge i ræ og anvende ræ som alernaiv i f.eks. brobyggerier. I dag regnes opag af CO 2 ved skovrejsning og ræbyggeri ikke med i e lands samlede CO 2 - B a - n y n r 6 /

8 regnskab, men hvis de lykkes a få dee aspek med i den inernaionale klimaafale, som skal indgås i København i december 2009, vil inciamenerne il a anvende og bygge i ræ blive sørre. Dermed vil anvendelse af ræ blive e af de redskaber landene vil kunne bruge il a opfylde deres redukionsforpligelse. Global indsas overfor skovrydning Skovrydning er den hel sore skurk i forhold il CO 2 udledning. Som årsag il 20 % af de årlige CO 2 udslip, hvilke svarer il dobbel så mege som udledningen fra hele den europæiske energisekor, er de mege væsenlig a få sa en sopper for skovrydning. Bæredygige skove kan yde e væsenlig bidrag il en global sraegi for a nedsæe CO 2 udledningen, som oven i købe ikke vil være forbunde med sore omkosninger. På de globale plan bør der gøres en sor indsas for a få udviklingslandene il a delage i kampen mod klimaforandringer. Her er der ypisk brug for a få dem il a indse de sore poeniale, der ligger i bæredygig skovbrug og skovenes evne il a absorbere drivhusgasserne. Særlig den illegale skovrydning er i de senere år komme på dagsordenen. I EU diskueres der i øjeblikke en forordning mod illegal skovrydning, som skal hjælpe med il a dæmme op for probleme. I sin nuværende form pålægger forordningen brugere af ræ ansvare for a sikre sig, a ræe ikke er illegal skove. Man kan sæe spørgsmålsegn ved, om dee vil forbedre siuaionen, eller om de blo vil påføre veldrevne skove sore adminisraive byrder frem for a dæmme op for siuaionen med ulovlig hugs. Sideløbende med EU s lovarbejde på område har flere udviklingslande vis iniiaiv og vilje il samarbejde: På e møde i Ghana i augus 2008 lagde udviklingslandene i de såkalde G77-samarbejde en række forslag på borde, og der var bl.a. enighed om, a udviklingslande skal belønnes for a forhindre skovrydning. De er nye oner fra udviklingslandene, som hidil ikke har meld klar ud om, hvorvid man ville accepere, a verdenssamfunde blander sig i deres håndering af skovområderne. Nu handler de bare om a få skrue en ordning sammen. Desuden har Brasiliens regering som en del af FN s klimaopmøde i Poznan i Polen i saren af december 2008 fremlag en plan, hvor man vil reducere skovrydningen i Amazonas med 70 % de næse 10 år. Norge har love a søe Brasiliens mål med 5,2 mia. kroner. Man kan blo håbe, a de mange globale og regionale iniiaiver il sids vil resulere i de endelige mål for vores verden: A få sænke den globale CO 2 udledning, inden klimae går hel amok med verdensomspændende naurkaasrofer il følge. Fakaboks 30 % af verdens areal er dække af skov, svarende il ca. 4 mia. hekar. Heraf ligger halvdelen i blo 5 lande, Rusland, Canada, USA, Kina og Brasilien. 8 B a - n y n r 6 /

9 B A T k a r e l l e Forbedre produkivie i byggerie Af Camilla Vakgaard En ny rappor fra Erhvervs- og Byggesyrelsen viser, a der en ske signinger i produkivieen inden for nybyggerie. Desværre er produkivieen falde inden for reparaion og vedligeholdelse sam anlægsvirksomhed Erhvervs- og Byggesyrelsen har i deres rappor age udgangspunk i en simpel siuaion for på en enkel måde a kunne beskrive økonomiske sammenhænge i byggerie. Der analyseres på o erhverv byggeri og ikke-byggeri. Byggerie er definere som de udførende eller egenlige byggeerhverv, de vil sige, murere, ømrere, blikkenslagere, oalenreprenører m.fl. Byggerie omfaer ikke byggemaerialeindusrien, som f.eks. vinduesproducener, eglværker og mineraluldsproducener eller grossiser. I rapporen undersøger Erhvervs- og Byggesyrelsen (EBST), hvilke erhverv der bidrager il produkivieen inden for byggerie og i hvilke omfang. Der undersøges nybyggeri, reparaioner, anlægsvirksomhed og gør-de-selv-byggeri. Produkivie er i undersøgelsen definere som arbejdsprodukivie, de vil sige, værdiilvæksen sa i forhold il beskæfigelsen. Mere konkre beregnes analle af imer, der kræves for a udføre en besem mængde byggeri i o år 1994 og Beregningerne foreages dels for byggeerhverve og dels for alle andre erhverv under é. Hvis arbejdsprodukivieen siger, vil den krævede mængde arbejdskraf pr. eksra producere leverance falde. Beskæfigelsesændringen pr. producere leverance beregnes for på den ene side nybyggeri, reparaion, anlægsbyggeri og gør de selv-erhverve og på den anden side for andre erhverv. Derved belyses, om produkiviessigninger sammer fra byggeerhvervene eller fra de andre erhverv, der leverer il byggerie. Mange idligere produkiviesanalyser har alene fokusere på de udførende byggeerhverv. EBST undersøger i deres rappor produkivieen i hele værdikæden, der ligger il grund for de færdige byggeri. Argumene er, a de er alle ressourcerne - såvel fra de udførende som fra de leverende erhverv - der er besemmende for byggeries pris. EBST får følgende resulaer: For nybyggeri er den samlede arbejdsprodukivie sege, således a der kræves 16 % mindre arbejdskraf for en given mængde byggeri i 2004 i forhold il For nybyggeri er produkivieen i de udførende byggeerhverv sege, så arbejdskrafbehove il e gennemsnilig byggeri er reducere med 28,4 % i perioden De er væsenlig mere end i den samlede byggeproces. De udførende byggeerhverv leverer desuden en sørre del af de færdige byggeri. Produkivieen falder væsenlig i reparaions- og anlægserhvervene. I reparaions- og anlægserhverve inkl. de leverende erhverv er produkivieen sor se uændre i perioden De beyder, a der er ske en signing i produkivieen i leverings-ledde. Inden for gør-de-selv-byggeri er der ske en produkiviessigning, som primær skyldes produkiviesfremgang inden for de erhverv, der producerer varer og jeneseydelser il gør-de-selv-byggeri. I BAT-karelle er vi glade for, a produkivieen inden for nybyggerie er sege i perioden 1994 il Nybyggerie er e område, hvor de er leere a skabe produkiviesforbedringer, sammenligne med reparaion og vedligeholdelse, ide der indgår en række maerialer, der er gensand for omfaende indusrialisering. For a opnå produkiviessigninger inden for reparaion og vedligeholdelse, er de nødvendig a inddrage bygningsarbejderne mere. Erfaringer viser, a øge medbesemmelse og ledelsens uddelegering af opgaver er fremmende for produkivieen. Ingen brug af vikarer og arme-ben er også fordrende for produkivieen. Endvidere er de vigig a planlægge byggerie god, så spildid minimeres. Heraf kommer også bedre ledelse af e byggeri. I BAT-karelle ser vi frem il, a også de arbejdskrafinensive dele af byggeerhverve oplever en produkiviessigning og vi vil gerne opfordre bygherrerne il a benye nogle af de nævne redskaber. Som bonus vil byggerie blive billigere, med færre fejl og mangler og med bedre arbejdsmiljø og færre ulykker. På gør-de-selv-byggerie er der ske en produkiviessigning som hidrører fra produkiviessigninger hos de leverende erhverv. De er nok ikke realisisk a gøre sig forhåbninger om sigende produkivie inden for gør-de-selv-byggeri, da de jo udføres af privapersoner uden en relevan uddannelse. Resulae er da også ofe, a håndværkere eferfølgende må ilkaldes for a gøre arbejde om, korrek. Endvidere er gør-deselv-byggeri ikke godkend i nogen byggefaglig sammenhæng og som f.eks. ejendomsmæglere kan bekræfe, så giver de i anledning il problemer. B a - n y n r 6 /

10 Lean Consrucion en ilgang il byggeprocessen med poeniale Denne arikel er e sammendrag af Mads Zahle Øsergårds speciale ved poli-sudie på Københavns Universie Lean Consrucion kan poeniel både øge produkivieen i bygge- og anlægssekoren, forbedre kvalieen af byggerierne og øge værdien af byggerie for bygherren. Samidig lægger Lean Consrucion op il øge involvering af speciel håndværkerformænd, men også af de udførende håndværkere i planlægningen af byggeprocessen, hvilke både kan medføre mere spændende og moiverende arbejde for disse faggrupper og muligvis også e sikrere arbejdsmiljø. De er dog flere barrierer for succesfuld implemenering af Lean Consrucion. Bland ande kræves en samarbejdsarbejdskulur, både mellem forskellige faggrupper på byggepladsen, men også mellem de involverede virksomheder, og a alle involverede parer søer helhjere op omkring koncepe De hele sarede med en japansk bil Udviklingen af Lean, eller Lean Producion, begynde på den japanske bilfabrik Toyoa efer anden verdenskrig, men omverdenen blev førs opmærksom på Lean i forbindelse med den økonomiske krise i 1970 erne og 80 erne, som Toyoa klarede sig lang bedre igennem end veslige bilfabrikaner. Siden da har speciel nordamerikanske bilproducener haf problemer med økonomien, mens Toyoa derimod har øge deres globale markedsandele pga. bl.a. forsa fremgang i produkivieen. Toyoas produkionssysem er kendeegne ved, a man forsøger a fjerne al spild fra produkionsprocessen. Ved spild forsås al akivie, der ikke direke bidrager il produkes værdi i kundens øjne. Samidig forsøger man a skabe en flydende (flow) produkionsproces, hvilke bl.a. gøres ved a fjerne (eller i hver fald minimere) lagre rund omkring på fabriksgulve, da lagre ikke direke ilfører produke værdi, og dermed berages som spild. Produkerne bliver således førs producere, når de bliver eferspurge. Dee er en risikofyld sraegi, da de beyder, a hvis der forekommer produkionssop bare é sed på samlebånde, sopper al produkion, da der neop ikke findes lagre. Dee berager Lean-foralerne dog som en sor fordel, da en sådan produkionsproces gør problemer synlige, og dermed giver mulighed for a finde og løse sådanne problemer én gang for alle. Ideen er simpelhen, a de kan beale sig i længden. De er arbejderne på fabriksgulve, der skal løse disse problemer. Hos Toyoa arbejdes der i eams, og ideen er, eam-medlemmerne skal supplere hinanden, og dermed kunne hjælpe hinanden med a løse opsåede problemer. Samidig lægger Lean op il, a medarbejderne selv løbende skal komme med forslag, der gør deres ege arbejde mere effekiv, og samidig skal medarbejderne kvaliessikre deres ege arbejde, så fejlfylde produker ikke sendes videre i produkionsprocessen. Lean i byggerie I 1996 udkom en bog af de o amerikanske forskere/konsulener Womack og Jones (Lean Thinking. Banish Wase and Creae Wealh in Your Corporaion), der forsøger a indkredse essensen af Lean. Siden har Lean-ideerne spred sig il mange brancher både fremsillingsindusrien mere generel, servicesekoren, men også bygge- og anlægssekoren. Fakisk skrev den finske forsker Lauri Koskela allerede i 1992 en rappor, hvori han argumenerede for, a byggeog anlægssekoren kan drage fordel af a indarbejde nogle af Lean-ideerne. Lean i bygge- og anlægssekoren har ligefrem udvikle sin egen eori Lean Consrucion. Koskelas afhandling fra 2000 indeholder hvad man kan kalde de eoreiske fundamen for Lean Consrucion. Koskela beskriver den radiionelle byggeproces som en design-udbud-byg proces. Førs egner en arkiek en bygning for en bygherre, herefer hyres en hovedenreprenør, der udbyder en masse underenrepriser på byggesagen, der bliver valg efer billigse ilbud modellen, hvorefer der bygges. Under selve byggeprocessen er de i høj grad byggeledelsen, der udarbejder planerne, og byggeprocessen bliver i høj grad syre ved, a byggeledelsen udseder direkiver nedad i hierarkie. Koskela peger bl.a. på, a den radiionelle 10 B a - n y n r 6 /

11 B A T k a r e l l e byggeproces glemmer, a de enkele faggruppers arbejde på en byggeplads er mege afhængig af hinanden. For eksempel kan man ikke male en væg før den er rejs, og ypisk opsår der prakiske problemer, hvis o sjak skal arbejde i samme rum på samme id de går simpelhen i vejen for hinanden. I praksis beyder de, a der er en masse veneid for de enkele sjak på byggepladsen, a arbejde skal laves om pga. dårlig koordinaion og ændringer i egninger, hvilke igen medfører forsinkelser osv. Disse problemer er simpelhen resulaer af manglende koordinering og kommunikaion på byggepladsen. I Lean-erminologien eksiserer der således en masse spild i den radiionelle byggeproces. Ligeledes peger Koskela på, a bygherrens ønsker il byggerie risikerer a blive glem undervejs i byggeprocessen. De skyldes bl.a., a dem der fakisk skal udføre arbejde, fagenrepriserne og håndværkerne, førs bliver involvere efer designe er faslag, og derfor kun har en overordne ide omkring hvad bygherren fakisk gerne vil have. Derfor er der risiko for, a bygherrens ønsker bliver misforsåe eller hel glemmes i selve udførelsesprocessen. Ifølge Koskela er de derfor også en god ide a sikre, a bygherrens værdier i højere grad bliver indarbejde i byggeprocessen. Overordne kan man sige, a Lean Consrucion foralerne peger på, a der mangler helhedsænkning i den radiionelle byggeproces. Lean Consrucion i praksis Der er siden 1992 udvikle en række prakiske Lean værkøjer il byggerie. Der er imidlerid mege sor forskel på værkøjernes fokus. Nogle Lean Consrucion foralere forsøger således direke a overføre Lean Producion værkøjerne il byggerie, mens andre værkøjer i højere grad søger a age højde for, a byggeprodukion er forskellig fra produkion i fremsillingsindusrien. I byggerie er de fx ikke produke der bevæger sig rund mellem medarbejderne, men håndværkerne der bevæger sig rund på byggepladsen. I de følgende beskrives ganske kor nogle Lean Consrucion værkøjer, der bl.a. bruges i Danmark, og som hel overordne forsøger a skabe flow i produkionsprocessen og øge bygherrens værdi. Las Planner er nok de Lean Consrucion værkøj, der er mes kend. Las Planner er primær udvikle af Glen Ballard, og hoved ideen er i højere grad a involvere speciel håndværkerformænd, men også de udførende håndværkere i planlægningen med henblik på a skabe flow og pålidelige planer i byggeprocessen. I praksis gøres dee bl.a. gennem ugemøder, ypisk afhold fredag, hvor arbejde for den kommende uge bliver planlag af håndværksformændene selv, da håndværksformændene jo ypisk har bedre viden end byggeledelsen om, hvordan de næse opgaver skal gribes an, og hvordan siuaionen fakisk ser ud. Disse ugeplaner ager udgangspunk i såkalde rullende periodeplaner med en idshorison på mellem 4-6 uger. Kun de arbejdsopgaver i de rullende periodeplaner der fakisk er klar il a blive udfør overgår il ugeplanen. For a en opgave er klar, skal de fx sikres, a maerialerne er il sede, a sjakke er il sede, og a forudgående arbejder er færdige så sjakkene ikke kommer il a gå i vejen for hinanden eller risikere a skulle lave arbejde om. De opgaver der indgår i ugeplanerne er i princippe således klar il a blive løs, men ofe sker der jo noge uforudse i en byggeproces der gør, a en opgave alligevel ikke kan udføres. I Las Planner er de så cenral a finde årsagen il, a en planlag opgave ikke blev udfør (var fx maerialerne alligevel ikke dukke op eller vise der sig a være fejl i e forudgående arbejde), så samme fejl ikke sker igen. De udførende håndværkere er bl.a. med il a finde sådanne årsager il fejl, kvaliessikre ege arbejde og klargøre e arbejdsområde for næse sjak gennem fx oprydning, hvilke kan ænkes a medføre e sikrere arbejdsmiljø. Længerevarende samarbejder og udvidede designprocesser er også Lean Consrucion værkøjer, om end de jo ikke er deciderede er nye for eksempel er der flere lighedspunker med parnering. Der er flere ideer med længerevarende samarbejder mellem virksomheder i byggebranchen. For de førse er e håb, a de involverede virksomheder ved a arbejde sammen over flere byggeprojeker opnår e øge illidsforhold il hinanden og på baggrund af dee i højere grad samarbejder og i mindre omfang kun ænker på egen økonomi. Ligeledes er de oplag a foresille sig, a jo mere øvelse den samme gruppe af virksomheder og håndværkere får med værkøjer som fx Las Planner jo bedre fungerer værkøjerne man snakker om læringseffeker. Med hensyn il udvidede designprocesser kan sådanne fx foregå vha. indledende workshops en ilgang bl.a. forslåe af de danske Lean Consrucion hovednavn Sven Berelsen. Ideen er i højere grad a inddrage både bygherren (og også andre ineressener som fx de kommende brugere af byggerie) og fagenrepriser (fx repræsenere ved håndværkerformænd) i den B a - n y n r 6 /

12 indledende designfase. Poenielle fordele er bl.a., a bygherren i højere grad bliver opmærksom på muligheder, og derved får præcisere sine ønsker il byggerie, og samidig sikrer inddragelsen af fagenrepriser, a de der designes fakisk kan bygges (øge bygbarhed). Derudover opnår fagenrepriserne en bedre fornemmelse af, hvad bygherren fakisk gerne vil have, hvilke dermed i højere grad fakisk kan indarbejdes i selve byggeprocessen. Danske erfaringer med Lean Consrucion De er små med dokumenerede resulaer af a arbejde med Lean Consrucion. Der findes dog en række case-sudier og rapporer om byggerier, hvor der i sørre eller mindre omfang er arbejde med Lean Consrucion ideer. Læses al dee maeriale er konklusionen, a der er poeniale for øge produkivie, hurigere byggeprocesser, højere kvalie i selve byggerie og ilfredse bygherrer, hvis man indfører Lean Consrucion ideer. Erfaringerne peger dog også på, a der ikke er nogen garani for succes. For eksempel kan de være svær a skabe en samarbejdskulur både mellem virksomheder og på selve byggepladsen, da virksomhederne jo har reelle grunde il pleje egne ineresser og økonomi på bekosning af de fælles bedse. Ligeledes er fx Las Planner e følsom værkøj. Tror fx ledelsen eller bare en enkel håndværkerformand ikke på koncepe. kan de beyde, a hele koordinaionseffeken forsvinder, og der dermed ikke skabes flow eller pålidelige planer. Derudover er Lean Producion generel bleve kriisere for a øge sressniveaue hos medarbejderne pga. e sadig sigende arbejdsempo, hvilke på nogle Lean-fabrikker også har medfør en højere arbejdsskadefrekvens. Ligeledes er der bleve sa spørgsmålsegn ved hvor reel indflydelse medarbejderne på fx Toyoa har på deres arbejde alle ideer og ilag er jo sadig underlag samlebånde. Man kan dog argumenere for, a de udførende håndværkeres arbejde i byggerie er mere fri og i lang mindre grad er underlag e samlebånd sammenligne med arbejde i fremsillingsindusrien, og om end byggeledelsen og andre gerne ser effekiv arbejde, virker de rimelig a ro, a der ikke er samme risiko for sress og arbejdsskader som følge af Lean i byggebranchen som i fremsillingsindusrien. Skønmaleri fra EU-Kommissionen Af Gunde Odgaard EU-Kommissionen egner e skønmaleri, og man kan næsen frises il a sige e romaniserende skønmaleri af, hvad de har beyde for vore arbejdsmarkeder, a vi har fåe EU udvidelsen I en rappor fra EU-Kommissionen om konsekvenserne af arbejdskrafens frie bevægelighed som følge af udvidelsen af EU konkluderer Kommissionen, a mobilieen inden for de udvidede EU ikke har medfør og sandsynligvis ikke vil medføre alvorlige forsyrrelser på arbejdsmarkede. Arbejdsagere fra de nye EU-lande har være med il a imødekomme en sørre eferspørgsel efer arbejdskraf i modagerlandene, og har således bidrage markan il en vedvarende økonomisk væks ifølge EU-Kommissionen. Kommissionen mener videre, a mobilieen allerede har oppe, og a den arbejdskrafforskydning, der sker, ofes er af midleridig karaker. Den vurderer også, a mobiliessrømmenes omfang og rening dirigeres mere af de generelle udbud og eferspørgsel efer arbejdskraf end resrikioner i adgangen il de pågældende arbejdsmarked. Rapporen konkluderer endvidere, a arbejdskrafmobilieen har være med il a skabe væks og øge BNP i modagerlandene. Desuden er der en sor srøm af pengeoverførsler fra modagerlandene il de lande, som migranarbejderne kommer fra. Denne kapialindsprøjning il de nye EU-lande er ikke uvæsenlig for disse, konkluderer rapporen. Kommissionen beskæfiger sig også med begrebe hjerneflug. Her konkluderes de, a hjerneflugen har være beskeden. Endvidere konkluderer rapporen, a indvirkningen på lønninger og beskæfigelse i modagerlandene har være særdeles minimal. Lønningerne er ikke 12 B a - n y n r 6 /

13 B A T k a r e l l e falde, og ledigheden er ikke sege i modagerlandene i perioden siden EU-udvidelsen. Kommissionen skriver også i sin rappor, a ved a fjerne alle resrikioner for adgangen il e lands arbejdsmarked, minimerer man også risikoen for, a der arbejdes sor. De lande, der afgiver den sørse procendel af sin befolkning i den arbejdsdygige alder, er Rumænien med 2,5 %, Polen med 2 % og Slovakie med 2 %. Liauen har den højese med 3,1 %, medens de for Bulgarien er 1,7 %. De o sørse modagerlande mål i forhold il indbyggeral er Irland og England. Romanisk skønmaleri EU Kommissionens rappor fra den 19. november egner e skønmaleri, og man kan næsen frises il a sige e romaniserende skønmaleri af, hvad de har beyde for vore arbejdsmarkeder, a vi har fåe en EU-udvidelse, hvor nye lande er komme med i EU. Lande, hvis udgangspunk i levevilkår er markan anderledes end resen af EU. EU Kommissionen ser ikke på de kummerlige forhold, som disse migranarbejdere bydes i modagerlandene. Man går alene ind og måler på makroøkonomiske sørrelser som BNP, lønsigningsak, ledigheden for a fasslå, om de har være en succes eller ej, og om de har posiive eller negaive konsekvenser. De, a migranarbejdere har eksrem lave lønninger i forhold il modagerlandenes lønmodagere har e dårligere arbejdsmiljø har dårlig indkvarering har mege lange arbejdsdage ypisk arbejder uden nogen form for social sikkerhedsne alså ingen arbejdsløshedsforsikring ingen forsikring mod ulykke og ilskadekoms ingen løn under sygdom og barsel er ikke forhold, som EU Kommissionen ager i beragning, når de vurderer succesraen for arbejdskrafens frie bevægelighed. Den enkele migranarbejders løn- og arbejdsvilkår er ikke eksiserende i rapporen. For EU Kommissionen spiller de åbenbar heller ikke nogen nævneværdig rolle, a masser af udsaionerende virksomheder ikke bealer MOMS, a deres ansae ikke bealer indkomsska hverken i modager- eller afsenderlande, a den frie bevægelighed af arbejdskraf og serviceydelser på værs af grænserne har åbne en ny sor bane for alle enreprenane plaugler, som gør de i snyd og svindel. Vi har med andre ord fåe skab e fælles europæisk paradis for alle dem, som ikke bare vil springe over, hvor gære er laves, men som ønsker a kravle hel under gære. Alle lande i EU kan snakke med om den svindel, der foregår. Alene herhjemme har SKAT opgjor momssnyd for udsaionerende virksomheder il 500 millioner kroner. De er hel uforsåelig, når EU Kommissionen vil vurdere konsekvenserne af arbejdskrafens frie bevægelighed som følge af udvidelsen af EU, a man vælger a egne e så useriøs skønmaleri. Signingen i BNP er naurligvis uomviselig. Imidlerid kan man jo have den holdning, a BNP jo også ville sige, hvis vi havde børnearbejdere og slaveri. De er da rods al ing, som vi er gåe væk fra i den såkalde civiliserede verden, men de arbejds- og levevilkår, som mange migranarbejdere har, er ikke lang fra slaveri. Kommissionens konklusioner er også uforsåelige af den grund, a dee useriøse skønmaleri er med il a egne e billede af EU, som ligger fjern fra virkeligheden, og derfor kan have den modsareede effek. Der er jo ikke re mange borgere i EU-landene, som ikke god ved, a migranarbejdere behandles eksrem dårlig. Når EU Kommissionen kommer og siger, a de hele er posiiv, så er de jo med il a erodere en i forvejen yndslid illid il EU-syseme. Kommissionen gør dermed sig selv en bjørnejenese, og er ikke ligefrem med il a skabe illid, roværdighed og dermed skabe en posiiv semning omkring de fælles europæiske projek, når man så ensidig fokuserer på de posiive effeker af arbejdskrafens frie bevægelse. B a - n y n r 6 /

14 Dårlig arbejdsmiljø for udenlandsk arbejdskraf Af Ulrik Spannow i samarbejde med BAT s polskalende, faglige medarbejdere November måneds dødsulykker i byggerie viser med al ydelighed, a udenlandsk arbejdskraf er en sårbar gruppe ude på byggepladserne. Arbejdsilsyne bekræfer nu, a udenlandske medarbejdere fra bl.a. Tyskland og Polen har særlig dårlig sikkerhed. BAT eferlyser handling BAT har i flere år påpege, a bygningsarbejdere fra udlande rammes særlig hård af dårlig arbejdsmiljø på de danske byggepladser. Med re dræbe udenlandske bygningsarbejdere i november kom dødsalle for udenlandsk arbejdskraf i byggerie alene i 2008 op på fem. De er rysende al. De er en sor andel af de samlede anal dødsulykker i byggerie, som ifølge BAT s oplysninger nu er oppe på 14 i AT ser på udenlandsk arbejdskraf Da Arbejdsilsyne var på konrolakion i bygge og anlæg den 26. november 2008 blev der bl.a. se på sikkerheden for udenlandsk arbejdskraf. Tal for AT s akionsdag 26. november 2008 Anal besøge byggepladser: 165 Anal byggepladser uden reakioner: 54 Anal reakioner i al: 224 Anal srakspåbud og forbud i al: 168, heraf 29 srakspåbud eller forbud il virksomheder med udenlandske arbejdsagere Anal grove overrædelser: 25, heraf 11 der vedrøre virksomheder med udenlandske arbejdsagere (5 vedrøre danske virksomheder og 6 udenlandske virksomheder) Kilde: Arbejdsilsyne I en kommenar il akionen udaler konorchef i Arbejdsilsyne, Sonja Ploug Jensen: Vi ser mange seder, a udenlandske byggearbejderes forhold er ringere end deres danske kollegers. De udenlandske firmaer kender ilsyneladende ikke de danske regler: De sæer ikke rækværk op og bruger ikke sikkerhedsline. De arbejder på isede pladser og glae age. Også udenlandske medarbejdere i danske firmaer er ofe i fare, fordi de ikke er insruere ordenlig på e sprog de forsår. De hjælper jo ikke a bruge sikkerhedsline, hvis den sæes forker på. Hvordan kan de gå så gal? I e forsøg på a forså, hvad der er gal, har BAT s fem polskalende, faglige medarbejdere egne e billede af, hvordan de sår il ude på pladserne, hvor der er udenlandsk arbejdskraf. Mege yder på, a paienen er syg. De sår sløj il med sikkerheden på bekosning af de udenlandske bygningsarbejderes helbred. BAT s 5 polskalende faglige medarbejdere Marcin Nowakowski, Region Hovedsaden Krysyna Hansen, Region Sjælland Teresa Gyldenberg, Region Nordjylland Ronald Kofoed-Rasmussen, Region Midjylland Izabella Magdalena Jungersen, Region Syddanmark Udlændinge får besked på a udføre e sykke arbejde, og de gør de bare uden a spekulere på arbejdsmiljøe. Mange gange kan de god se, a nogle opgaver er farlige, men af fryg for a blive fyre, ager de ikke en snak med arbejdsgiveren. De vælger a udføre arbejde, selvom de kan have alvorlige konsekvenser. De er ikke overraskende, a der sker dødsulykker, når man ænker på hvilke idealer og mennesker, som sår bag mange af de udenlandske firmaer. I Polen dør der e menneske på en byggeplads hver redje dag. De skal nævnes, a siuaionen i ikke er væsenlig bedre i de danske firmaer, som har udenlandsk arbejdskraf ansa. Jeg hører fra især de polske folk, a de alid får de ungese og farligse opgaver. Ofe uden nogen form for inrodukion af sikkerhed. 14 B a - n y n r 6 /

15 B A T k a r e l l e Udover de åbenlyse farer for arbejdsulykker er der mege, der yder på, a arbejdsforholdende for fx polakker er elendige. De bliver i arbejdes udførelse mere nedslide og har flere unge løf. En af årsagerne er, a de ikke har de samme hjælpemidler som danske håndværkere. Ingen hjælpemidler il fx opsæning af gipsplader, isæning af unge vinduer eller il a løfe og placere spær. Fx bæres mursen også op på silladserne manuel. Danske byggepladser med udenlandsk arbejdskraf, 2008 Foograf: Ronald Kofoed-Rasmussen BAT s polskalende faglige medarbejdere vurderer, a arbejdsmiljøe ikke er bleve bedre i de 1½ år, de har haf deres daglige gang på landes byggepladser. De dårlige arbejdsmiljø for udenlandsk arbejdskraf skyldes alså ikke blo indkøringsproblemer. Der er værimod ale om en permanen farlig siuaion. Der er ale om alvorlig udnyelse af de udenlandske kolleger, der ager arbejde i den danske byggebranche. Handling, ak BAT mener for de førse, a iden nu er inde il poliisk handling på Chrisiansborg: Der skal indføres en obligaorisk uddannelse i sikkerhed for alle, der vil arbejde på en byggeplads. De vil give både den danske og den udenlandske arbejdskraf e løf. Hel konkre ønsker vi, a der indføres e ID-kor og e safe pass. E safe pass er de synlige bevis på, a den obligaori- B a - n y n r 6 /

16 B A T k a r e l l e ske, grundlæggende uddannelse i sikkerhed er gennemfør og besåe. For de ande mener BAT, a Arbejdsilsyne reel skal føre æ konrol med byggepladsernes sikkerhed og sundhed. De brodne kar skal følges hel æ af Arbejdsilsyne. De er bekymrende, a Arbejdsilsyne beskæres i 2010, når pengene fra Velfærdsforlige forsvinder. For de redje må og skal arbejdsgiverne sikre ordenlig insrukion og føre løbende ilsyn med sikkerheden på byggepladserne. Folk kan ikke bare slippes løs uden oplæring. Udenlandsk arbejdskraf skal insrueres grundig i forhold il de konkree Skurforhold udenlandsk arbejdskraf, 2008 Foograf: Marcin Nowakowski De er glædelig, a forligsparierne bag øsafalen nu har se på de arbejdsmiljømæssige problemsillinger for udenlandsk arbejdskraf og har afal nedensående ilag: Arbejdsilsyne gennemfører fire byggeog anlægsakioner inden for arbejdsmiljøområde direke målree udenlandsk arbejdskraf. Disse akioner ligger ud over Arbejdsilsynes generelle indsas, hvor udenlandske virksomheder underkases ilsyn på samme vilkår som danske virksomheder. Arbejdsilsyne regisrerer sasborgerskab ved arbejdsulykker (gennemføres fra 1. januar 2009), og problemsillinger vedr. forebyggelse af arbejdsulykker, herunder muligheden for brug af ID-kor og en generel sikkerhedsuddannelse, korlægges og drøfes i samarbejde mellem Arbejdsilsyne og byggeries parer primo 2009, hvorefer forligskredsen på arbejdsmiljøområde vil drøfe sagen. Udgive af BAT-karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Fax adresse: ba@bakarelle.dk Hjemmeside: hp:// Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) produkion fagblade 3F ryk: Schulz Grafisk redakionen slue 15/ arbejde, der skal udføres, og arbejdsgiveren må og skal sikre sig, a budskabe forsås. De formelle krav om APV, valg af sikkerhedsrepræsenaner og delagelse i sikkerhedsmøder skal følges, fordi de er redskaber il, a bygherrer, mesre og ansae sammen kan sikre e forsvarlig niveau af sikkerhed på byggepladserne. Firmaer, der ikke mesrer dé med sikkerheden, er ikke værdige il a virke i den danske byggebranche. Så enkel kan de siges, lyder meldingen fra BAT. BAT-karelle vil gerne benye lejligheden il a ønske alle en rigig glædelig jul sam e god nyår. I sede for a sende julekor, har vi give e bidrag il UNICEF. De skal yderligere meddeles, a sekreariae holder lukke mellem jul og nyår. Vi er her igen mandag den 5. januar B a - n y n r 6 /