ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET. Et registerstudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET. Et registerstudie"

Transkript

1 ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET 2006 Et registerstudie

2 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Et registerstudie

3 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Et registerstudie Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Nana Bro Folmann og Torben Jørgensen, Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S. URL: Emneord: etniske minoriteter, sundhedsvæsenet, folkesygdomme, sygesikringsydelser Sprog: Dansk Version: 1.1 Versionsdato: 5. maj 2006 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, april 2006 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 2

4 Indhold Sammenfatning 4 1 Baggrund 6 2 Formål 7 3 Materiale og metode Dannelse af database Anvendte variable Forbrug af sundhedsydelser Demografiske og socioøkonomiske variable Datakvalitet Statistiske analyser Analyser af det generelle forbrug af sundhedsydelser Analyser af sygehuskontakter relateret til de store folkesygdomme Analyser af medicinforbrug for udvalgte sygdomsområder Begrænsninger i analyser 16 4 Befolkningssammensætning 17 5 Resultater Forbrug af sygehusydelser Forbrug af sygesikringsydelser Hjerte-kar-sygdom (CVD) Type 2 diabetes Forebyggelig kræftsygdom Kronisk lungesygdom (KOL og astma) Osteoporose Muskel- og skeletsygdom Psykisk sygdom (depression og skizofreni) 54 6 Kommentarer Konklusion 61 7 Bilagsfortegnelse 63 8 Litteraturliste 67 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 3

5 Sammenfatning Formålet med nærværende rapport har været at vurdere forbruget af en række sundhedsydelser blandt de 9 største etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande ved hjælp af nationale registre. Populationen udgøres af knap 2.5 mio. personer over 15 år bosat i Hovedstadsregionen eller Region Midtjylland 1. januar Foruden danskere indgår tyrkere, eksjugoslavere, pakistanere, iranere, irakere, libanesere, somaliere, marokkanere og vietnamesere. Der er undersøgt kontakter til sygehus og almen praksis, sygehus- og sygesikringsudgifter samt sygehuskontakter og lægemiddelforbrug inden for en række kroniske sygdomme. Resultaterne viser, at etniske minoriteter har hyppigere kontakt til almen praksis og til sygehuset sammenlignet med danskere. For sygehusomkostninger ses et vekslende billede for mænd, idet de fleste etniske minoriteter ikke adskiller sig signifikant fra danske mænd, mens nogle minoriteter har et større eller et mindre forbrug af sygehusomkostninger. I relation til sygehus- og sygesikringsomkostninger har etniske minoritetskvinder et overvejende større forbrug end danske kvinder. Etniske minoritetsmænd har ligeledes et større forbrug af sygesikringsomkostninger end danske mænd. Derimod er billedet i forhold til kroniske sygdomme langt mere varieret. Etniske minoriteter har hyppigere livsstilssygdomme, som kan ramme i en ung alder, hvor forløbet fra eksponering til sygdomsudvikling er relativt kort (type 2 diabetes, muskelskeletsygdom, astma), mens livsstilssygdomme som typisk rammer i sen alder er overrepræsenteret blandt danskere (hjerte-karsygdom, osteoporose, forebyggelig kræftsygdom). For sygdommene KOL og hjerte-kar-sygdom gælder det, at pakistanere samt mænd fra Tyrkiet, Eksjugoslavien og Irak har mindre sandsynlighed for kontakt men relativt flere sygehuskontakter end danskere, hvilket tyder på, at disse grupper udgør tunge patientgrupper. Bemærkelsesværdigt er det, at etniske minoriteter har et lavere medicinforbrug end danskere også på sygdomsområder som type 2 diabetes, astma og til dels psykisk sygdom, hvor etniske minoriteter har markant flere sygehuskontakter end danskere, hvilket kan tyde på ringere behandling eller lavere komplians blandt etniske minoriteter. Der er tydelige forskelle mellem de etniske grupper, idet vietnamesere men til dels også marokkanere og somaliere skiller sig ud som havende færre livsstilssygdomme i modsætning til fx tyrkere, eksjugoslavere og pakistanere. Den væsentligste forskel mellem danskere og etniske minoriteter ses i relation til type 2 diabetes, hvor de etniske minoriteter generelt har langt flere sygehuskontakter end danskere. Særligt minoritetskvinder har mange kontakter sammenlignet med danske kvinder. Hvad angår psykiske sygdomme (depression og skizofreni), har nogle etniske minoriteter flere sygehuskontakter end etniske danskere, mens andre ikke afviger signifikant. Særligt libanesiske mænd har mange sygehuskontakter sammenlignet med danske mænd. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 4

6 Analyserne af hjerte-kar-sygdom og type 2 diabetes er justeret for sociale forskelle for at undersøge om forskelle i brug af sundhedsvæsenet kan forklares ved forskelle i social status. Resultaterne viser, at sociale forskelle mellem etniske minoriteter og danskere kan forklare en del af forskellen i sygehuskontakter, men at samspillet mellem etnicitet, sociale forhold og sygdom er komplekst og bør undersøges nærmere. På baggrund af de mange variationer og nuancer i resultaterne er et væsentligt budskab i denne rapport, at det er afgørende at betragte etniske minoritetsgrupper særskilt, når der planlægges forebyggelsesindsatser, eller når behovet for sundhedsydelser vurderes. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 5

7 1 Baggrund Siden 1960 erne har de europæiske lande oplevet en stor indvandring fra ikke-vestlige lande. I Danmark udgør etniske minoriteter omkring 7 % af befolkningen, hvoraf over halvdelen kommer fra 3. verdens lande (1). En dansk undersøgelse viser, at etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande har større sandsynlighed for indlæggelse med kroniske sygdomme som type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdom og lungesygdom sammenlignet med personer med dansk baggrund, mens der ikke er nogen særlig forskel i sandsynligheden for en generel sygehusindlæggelse (1). Undersøgelsen konkluderer, at der ikke ses væsentlige forskelle i helbredet hos ikke-vestlige indvandrere og danskere. Takket være de danske registre og CPR-systemet er det muligt at foretage en mere detaljeret belysning af sundhedsforholdene og forbrug af sundhedsydelser blandt de etniske minoriteter og sammenholde det med de etniske danskere. Dels kan oplysninger om sygehuskontakter med fordel sammenlignes med oplysninger om medicinforbrug, og dels kan oplysninger fra de sociale registre give et mere nuanceret billede af sammenhænge mellem etnicitet, sociale forhold og sygdom. Disse forhold er ikke belyst tidligere i Danmark. Et mere nuanceret billede af etniske minoriteter sygdomsmønstre og forbrug af sundhedsydelser vil gøre det muligt at afdække højrisikogrupper og derved skabe bedre basis for forebyggelsesindsatser rettet mod de enkelte etniske grupper. Med støtte fra Sundhedsstyrelsen samt Københavns og Århus Amt er det lykkedes at initiere dette arbejde. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 6

8 2 Formål Formålet med nærværende rapport er at vurdere forbruget af en række sundhedsydelser blandt de største etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande samt etniske danskere. Mere specifikt undersøges: det generelle forbrug af sygehusydelser samt omkostninger det generelle forbrug af sygesikringsydelser samt omkostninger sygehuskontakter relateret til de store folkesygdomme betydningen af sociale forskelle for sygehuskontakter medicinforbrug for udvalgte sygdomsområder Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 7

9 3 Materiale og metode 3.1 Dannelse af database Databasen er dannet på baggrund af en række registre (tabel 3.1.1). Danmarks Statistik har foretaget data- og registerudtræk og leveret datafiler til projektet. Tabel Registre i databasen Register Indhold Landspatientregistret (LPR) Sygehuskontakter Casemix-systemet DRG Lægemiddelregisterdatabasen Sygesikringsregisteret Integreret database for arbejdsmarkedsforskning Befolkningsstatistikregistret DRG-takster Forbrug af receptpligtig medicin Forbrug af sygesikringsydelser samt omkostninger Køn, alder, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning Oprindelsesland, dødsdato, statsborgerskab, vandringer, bopælskommune og amt Populationen består af personer over 15 år, der 1. januar 2001 i CPRregisteret havde bopæl i henholdsvis Københavns Amt, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederiksborg Amt, Århus Amt, Viborg Amt, Ringkøbing Amt, Bornholms Amt samt Vejle Amt (n= ). 3.2 Anvendte variable Forbrug af sundhedsydelser Generelle forbrug af sygehusydelser samt omkostninger Generelle sygehuskontakter omfatter kontakter til et heldøgnsafsnit, deldøgnsafsnit, ambulatorieafsnit og skadestueafsnit i perioden 1. januar 2001 til 31. december En heldøgnskontakt er en kontakt til et heldøgnsafsnit, som er et sengeafsnit, hvor der er normeret personale til overvågning af patienter hele døgnet (3). En deldøgnskontakt er en kontakt til deldøgnsafsnit, som er et afsnit, hvor der er normeret personale til overvågning af patienten i indtil 12 timer sammenhængende pr. døgn. En ambulatoriekontakt er en kontakt til et ambulatorieafsnit, mens en skadestuekontakt er en kontakt til et skadestueafsnit. Sygehusomkostninger er opgjort for både stationære og ambulante sygehuskontakter ved DRG 1 -takster. 1 Diagnose Relateret gruppering Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 8

10 I 2002 blev inddelingen af sygehusindlæggelser i henholdsvis heldøgns- og deldøgnskontakter ophævet. I stedet bliver heldøgnskontakter fra 2002 registeret som indlæggelser, mens deldøgnskontakter registreres som enten indlæggelser eller ambulatoriekontakter. Frem til 1. januar 2002 indeholdt DRG-takstsystemet afregning af både somatiske og stationære sygehuskontakter, men fra 1. januar 2002 blev case-mix-systemet DAGS (danske ambulant afregningssystem) indført til afregning af ambulante patienter (5). Ændring i registreringspraksiser har ikke betydning for analyserne, idet alle typer sygehuskontakter vægter det samme og omkostninger opgøres samlet for 2001 og Generelle forbrug af sygesikringsydelser samt omkostninger Sygesikringskontakter omfatter kontakter til praktiserende læge og specialelæge. En kontakt defineres som en konsultation, en telefonkonsultation eller et besøg hos patienten. Sygesikringsudgifter er opgjort for samtlige ydelser under sygesikringen Sygehuskontakter relateret til de store folkesygdomme I Danmark klassificeres sygdomsdiagnoser i Landspatientregistret efter den internationale sygdomsklassifikation ICD-10. Der angives i registeret en hoveddiagnose kaldet aktionsdiagnosen (a-diagnose) samt eventuelle bidiagnoser. Sygehuskontakter er udelukkende optalt på baggrund af aktionsdiagnoser (tabel ). Forskellige fagpersoner har været involveret i arbejdet med at identificere aktionsdiagnoser inden for sygdomsområderne. Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse har hjulpet med udvælgelse af kræftdiagnoser, og speciallæge i psykiatri Lene Falgaard Eplov har været behjælpelige med psykiatriske diagnosekoder. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 9

11 Hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdomme omfatter sygehuskontakter med: Hypertension (forhøjet blodtryk) AMI (blodprop i hjertet) Iskæmisk hjertesygdom (IHD) herunder angina pektoris (hjertekramper), blodprop i hjertet (AMI) og følger af blodprop i hjertet Apopleksi herunder hjerneblødning og blodprop i hjernen Hjerte-kar-sygdom (CVD) herunder alle ovenstående tilstande samt hjerteinsufficiens, ledningsforstyrrelser, udposning på den store legemspulsåre (aortaaneurisme) samt forkalkning i årene til nyrer, ben og arme Type 2 diabetes Type 2 diabetes omfatter sygehuskontakter med type 2 diabetes. Forebyggelig kræftsygdom Forebyggelig kræftsygdom omfatter sygehuskontakter med kræft i mund/svælg, spiserør/mavesæk, bugspytkirtel, lever, tyk- og endetarm, urinveje, åndedrætsorganer, hud/livmoderhals, prostata og mamma. Sygdommene der er udvalgt er relaterede til livsstilsfaktorer. Kroniske lungesygdomme (KOL og astma) Kroniske lungesygdomme omfatter sygehuskontakter med kronisk obstruktiv lungesygdom og astma. Osteoporose Osteoporose omfatter sygehuskontakter med osteoporose, hoftefraktur, brud af overekstremiteter og brud på rygsøjlen. Muskel- og skeletsygdom Muskel- og skeletsygdom omfatter sygehuskontakter med slidgigt, leddegigt, ondt i ryggen og urinsyregigt. Psykisk sygdom Psykisk sygdom omfatter sygehuskontakter med depression og skizofreni. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 10

12 Tabel Sygdomsområder og ICD-10 koder Sygdomsområde Specificeret ICD-10 koder Hjerte-kar-sygdom Type 2 diabetes Forebyggelig kræftsygdom Mund og svælg Åndedrætsorganer Hud Tyk- og endetarm Spiserør/mavesæk Lever Mamma Livmoderhals Prostata Bugspytkirtel Urinveje Kronisk lungesygdom (KOL og astma) Astma Hjerte-kar-sygdom (CVD) I10-I15, I20-I25, I21+I22, I44- I50, (ekskl , 167.5, 167.7, 168), I70-I73 AMI I21+I22 IHD I20-I25 Apopleksi I61, I63-I64 Hypertension I10-I15 E11-E14, O24 C00-C06, C09-C14 C32-C34, C39 C43 C18-C20 C15+C16 C22 C50 C53 C61 C25 C64-C67 J45+J46 KOL Muskel- og skeletsygdom Slidgigt Leddegigt Ondt i ryggen Urinsyregigt Osteoporose Osteoporose Hoftefraktur Brud af overekstremiteter Brud på rygsøjlen Psykisk sygdom (depression og skizofreni) Depression Skizofreni J41-J44, J20-22, J18, J96 M15-M19, M47 M05+M06 M54 M10 M80-M82 S72.0, S72.1, S72.2 S42, S52, S62, T10 S32.0 F32, F33 F20 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 11

13 Medicinforbrug relateret til de store folkesygdomme I lægemiddelregisteret klassificeres medicin efter ATC-systemet, som er et internationalt system til klassifikation af lægemidler. Herved er det muligt at relatere medicinforbruget til bestemte kroniske sygdomme. De terapeutiske grupper, som er valgt, fremgår af tabel Mængden af medicin angives i definerede døgndoser (DDD) (3). Den definerede døgndosis for et lægemiddel fastsættes ud fra en antaget gennemsnitsdosis pr. døgn for en voksen person. Medicin mod hjerte-kar-sygdom Medicin mod hjerte-kar-sygdom omfatter: Antihypertensiv medicin, som gives til patienter med forhøjet blodtryk. Visse af præparaterne gives dog også til patienter med iskæmisk hjertesygdom Diuretica, som benyttes til patienter med hypertension, men også til en række andre sygdomme med væskeophobning i kroppen. Hjertemedicin, som benyttes til patienter med en lang række hjertesygdomme hovedsagelig med aterosclerotisk genese. Kolesterolsænkende medicin, som benyttes dels inden for primær forebyggelse af hjerte-kar-sygdom og dels til behandling af patienter med manifest hjerte-kar-sygdom Medicin mod diabetes Medicin mod diabetes omfatter dels insulin og dels perorale antidiabetica. Insulin benyttes både til type 1 og type 2 diabetes. Medicin mod kronisklungesygdom Medicin mod kronisk lungesygdom benyttes både mod astma og KOL. Medicin mod psykisk sygdom Medicin mod depression anvendes til patienter, som har fået stillet diagnosen depression, men har i praksis et videre indikationsområde. Antipsykotisk medicin benyttes til patienter med skizofreni, men også andre psykotiske tilstande. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 12

14 Tabel Medicinpræparater og ATC-koder Sygdomsområde Medicinpræparat ATC-koder Hjerte-kar-sygdom Antihypertension C02, C07, C08 og C09 Diuretica C03 Hjertemedicin C01 Kolesterolsænkende medicin C10 Diabetes Medicin mod diabetes A10A, A10B Kronisk lungesygdom Medicin mod lungesygdom R03 Psykisk sygdom Antidepressiv medicin N06A Medicin mod skizofreni N05A Demografiske og socioøkonomiske variable Etnisk gruppe Oplysninger om etnisk gruppe er indhentet fra Danmarks Statistik. Personer er indplaceret i en etnisk gruppe på baggrund af oplysninger om fødeland og statsborgerskab. Personer klassificeres endvidere som henholdsvis indvandrere, efterkommere eller danskere. Indvandrere defineres som: Personer, der er født i udlandet af forældre der begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere defineres som: Personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Danskere defineres som: Personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. I denne rapport omfatter etniske minoriteter både indvandrere og efterkommere. Gruppen af efterkommere over 15 år er relativ lille, så det har ikke været muligt at lave separate analyser på efterkommere og indvandrere Køn Der er foretaget separate analyser for mænd og kvinder. Det er ligeledes undersøgt, om der er kønsforskelle inden for de etniske grupper i relation til sygehuskontakter inden for udvalgte sygdomsområder Alder Alder indgår i samtlige analyser som kontinuert variabel. Der indgår kun personer over 15 år. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 13

15 Risikotid Alle analyser justeres for risikotid. Risikotid defineres som den tid, en person i perioden 1. januar 2001 til 31. december 2002 er bosiddende i Danmark. Der tages højde for dødsfald i perioden samt eventuelle ind- og udvandringer Sociale variable Enkelte analyser er justeret for sociale forskelle, målt ved arbejdsmarkedstilknytning og bruttoindkomst. Arbejdsmarkedstilknytning Arbejdsmarkedstilknytning er inddelt i følgende kategorier: i beskæftigelse, uden for arbejdsstyrken og ledig. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter uddannelsessøgende, førtidspensionister, efterlønsmodtagere samt andre personer, mens ledige omfatter arbejdsløse. Bruttoindkomst Bruttoindkomstvariablen er opgjort som årsindkomst. Den er inddelt i følgende kategorier: under kr kr kr kr. over kr. 3.3 Datakvalitet I samkørslen af data er der registreret uoverensstemmelser mellem Befolkningsstatistikregistret og henholdsvis Landspatientregisteret og Sygesikringsregistret, hvilket skyldes fejl og mangler i registreringen af ind- og udvandringer. Det har derfor været nødvendigt at udarbejde en procedure til håndtering af dataproblemer (bilag 2, side 68). Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 14

16 3.4 Statistiske analyser Analyser af det generelle forbrug af sundhedsydelser Til analyse af sygehus- og sygesikringsydelser er det relative antal kontakter, de gennemsnitlige omkostninger samt de relative omkostninger for personer med forbrug beregnet for hver af de etniske grupper. Til analyse af det relative antal sygehuskontakter er der benyttet Poisson regression. Resultaterne er angivet som rateratioværdier. Ved en rate forstås den hastighed, hvormed begivenheder indtræffer, og rateratioen angiver forholdet mellem to rater. Hver etnisk gruppe sammenholdes med Danmark, som er reference. En rateratio over 1 er således ensbetydende med et større antal kontakter i den undersøgte tidsperiode for en given etnisk gruppe, når man sammenligner med etniske danskere. Analyseresultaterne er opgivet med et 95 % konfidensinterval. Hvis et konfidensinterval ikke indeholder tallet 1, afviger to grupper signifikant fra hinanden. Signifikante afvigelser er i rapporten markeret med kursiv og fed. Nogle estimater har meget brede konfidensintervaller og kan derfor være behæftet med en vis usikkerhed. Der er udregnet gennemsnitlige omkostninger for alle etniske grupper. Det relative forbrug af sygehusomkostninger er derudover opgjort for personer, der har haft en sygehuskontakt. Der anvendes lineær regression efter logaritmetransformation af omkostninger Analyser af sygehuskontakter relateret til de store folkesygdomme Til analyse af sygehuskontakter er det gennemsnitlige antal sygehuskontakter, sandsynligheden for at have en kontakt samt det relative antal sygehuskontakter beregnet. Det gennemsnitlige antal sygehuskontakter for hver etnisk gruppe er opgjort pr personår. Til analyse af sandsynligheden for kontakt er benyttet logistisk regression, mens der til analyse af det relative forbrug af sygehuskontakter er benyttet Poisson regression. Resultaterne er angivet som oddsratioværdier. En oddsratio er forholdet mellem odds for en given begivenhed dvs. sandsynligheden for begivenhed divideret med sandsynlighed for ingen begivenhed Analyser af medicinforbrug for udvalgte sygdomsområder Til analyse af medicinforbrug er det gennemsnitlige medicinforbrug, sandsynligheden for at have et medicinforbrug og det relative medicinforbrug for brugere beregnet. Det gennemsnitlige medicinforbrug er opgjort pr. personår. Sandsynligheden for at have et forbrug er beregnet ved logistisk regression. Det relative medicinforbrug af opgjort for de personer, der har et forbrug. Medicinforbruget er analyseret vha. lineær regression efter logaritmetransformation. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 15

17 3.4.4 Begrænsninger i analyser Enkelte analyser justeres for sociale forskelle i form af arbejdsmarkedstilknytning og bruttoindkomst. Det har ikke været muligt at justere analyserne for uddannelse, idet validiteten af variablen var tvivlsom, dels pga. manglende oplysninger om uddannelse blandt etniske minoriteter, dels fordi nogle oplysninger om uddannelse blandt etniske minoriteter er indsamlet ved anden metode (spørgeskemaundersøgelse) end ved indberetning fra uddannelsesinstitutionerne, som er vanlig praksis. Analyserne er justeret for alder. Der kan være en potentiel risiko for, at analyserne ikke er justeret optimalt for alder pga. de mange unge blandt etniske minoriteter sammenlignet med etniske danskere. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 16

18 4 Befolkningssammensætning Populationen består af danskere, tyrkere, eksjugoslavere, pakistanere, libanesere, irakere, somaliere, iranere, marokkanere samt vietnamesere over 15 år, der 1. januar 2001 var bosiddende i Hovedstadsregionen eller Region Midtjylland (n= ). Danskere udgør over 95 % af populationen, mens indvandrere som den næststørste gruppe udgør 3,5 % og efterkommere 0,4 % (tabel 4.1). Tyrkere er den største etniske minoritet, mens vietnamesere er den mindste (tabel 4.2). Etniske minoriteter fra Europa, Nordamerika og Australien samt mindre etniske minoriteter er fravalgt (n= ). Aldersfordelingen blandt danskere adskiller sig meget fra de etniske minoriteters (tabel 4.3). Mens de yngre aldersgrupper udgør den største andel af de etniske minoriteter, er aldersfordelingen mere jævnt fordelt blandt danskere. Blandt danskere og vietnamesere ses der en lille overvægt af kvinder i forhold til mænd, mens billedet er omvendt for de øvrige etniske minoriteter (tabel 4.4). Sammenlignet med de etniske minoriteter har danskere den største andel af personer i beskæftigelse, mens libanesere har den mindste andel (tabel 4.5). Blandt de etniske minoriteter er der flere, som er uden for arbejdsstyrken og flere ledige. Desuden er bruttoårsindkomsten generelt højere blandt danskere sammenlignet med de etniske minoriteter (tabel 4.6). Tabel 4.1 Fordeling af danskere, efterkommere og indvandrere blandt personer over 15 år Antal Procent Danskere ,1 Efterkommere ,4 Indvandrere ,5 I alt ,0 Tabel 4.2 Fordeling af danskere og etniske minoriteter blandt personer over 15 år Antal Procent Danmark ,1 Tyrkiet ,0 Eksjugoslavien ,9 Pakistan ,5 Iran ,3 Irak ,3 Libanon ,3 Somalia ,2 Marokko ,2 Vietnam ,2 I alt ,0 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 17

19 Tabel 4.3 Aldersfordeling blandt danskere og etniske minoriteter blandt personer over 15 år ALDER Antal Rækkeprocent Kolonneprocent Danmark Tyrkiet Eksjugoslavien Pakistan Iran Irak Libanon Somalia Marokko Vietnam år år år år år år år Total Total Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 18

20 Tabel 4.4 Kønsfordeling blandt danskere og etniske minoriteter blandt personer over 15 år Køn Antal Rækkeprocent Kolonneprocent Total Danmark Tyrkiet Eksjugoslavien Pakistan Iran Irak Libanon Somalia Marokko Vietnam Total Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 19

21 Tabel 4.5 Arbejdsmarkedstilknytning blandt danskere og etniske minoriteter blandt personer over 15 år Antal Rækkeprocent Kolonneprocent Arbejdsmarkedstilknytning I beskæftigelse Danmark Tyrkiet Eksjugoslavien Pakistan Iran Irak Libanon Somalia Marokko Vietnam Uden for arbejdsstyrken Ledige Uoplyst Total Total Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 20

22 Tabel 4.6 Bruttoindkomst blandt danskere og etniske minoriteter blandt personer over 15 år Antal Rækkeprocent Kolonneprocent Årsindkomst Under kr kr kr kr. Over kr. Total Danmark Tyrkiet Eksjugoslavien Pakistan Iran Irak Libanon Somalia Marokko Vietnam Total Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 21

23 5 Resultater 5.1 Forbrug af sygehusydelser Sygehuskontakter og sygehusomkostninger Når analyserne justeres for aldersforskelle, har alle etniske minoriteter med undtagelse af vietnamesere signifikant flere sygehuskontakter end danskere (tabel 5.1.1). De gennemsnitlige sygehusomkostninger er for mænd højest blandt danskere og lavest blandt vietnamesere, mens de for kvinder er højest blandt somaliere og lavest blandt vietnamesere. Disse gennemsnitlige omkostninger er imidlertid ikke justeret for aldersforskelle. Blandt mænd med sygehuskontakt har pakistanere, libanesere, irakere og somaliere signifikant større sygehusomkostninger sammenlignet med danske mænd. Iranske og marokkanske mænd har signifikant lavere sygehusomkostninger sammenlignet med danskere, mens vietnamesere ikke adskiller sig signifikant. Blandt kvinder med sygehuskontakt har alle etniske minoriteter et signifikant større forbrug af sygehusomkostninger sammenlignet med danske kvinder, bortset fra iranere og eksjugoslavere, som ikke afviger signifikant. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 22

24 Tabel Sygehuskontakter og sygehusomkostninger De første to kolonner viser det relative antal sygehuskontakter (heldøgnsindlæggelser, ambulatoriekontakter, deldøgnsindlæggelser samt skadestuebesøg) for hver af de 9 minoriteter med Danmark som reference. De to efterfølgende kolonner viser de gennemsnitlige sygehusomkostninger per person for 10 etniske grupper. De to sidste kolonner angiver de relative sygehusomkostninger blandt personer, som har en sygehuskontakt for hver af de ni etniske minoriteter med Danmark som reference. Analyserne er baseret på perioden og på personer over 15 år (n= ). Sygehuskontakter (RR)** (n= ) Sygehuskontakter (RR)** (n= ) Gennemsnitlig sygehusomkostning (i KR)* (n= ) Gennemsnitlig sygehusomkostning (i KR)* (n= ) Sygehusomkostninger givet kontakt (i KR)** (n= ) Sygehusomkostninger givet kontakt (i KR)** (n= ) Danmark 1 (ref.) 1 (ref.) (ref.) 1 (ref.) Tyrkiet 1.27 ( ) 1.43 ( ) ( ) 1.16 ( ) Eksjugoslavien 1.16 ( ) 1.20 ( ) ( ) 1.04 ( ) Pakistan 1.30 ( ) 1.71 ( ) ( ) 1.34 ( ) Iran 1.13 ( ) 1.42 ( ) ( ) 0.99 ( ) Irak 1.34 ( ) 1.76 ( ) ( ) 1.51 ( ) Libanon 1.47 ( ) 1.75 ( ) ( ) 1.68 ( ) Somalia 1.70 ( ) 2.39 ( ) ( ) 2.24 ( ) Marokko 1.32 ( ) 1.40 ( ) ( ) 1.20 ( ) Vietnam 0.73 ( ) 0.99 ( ) ( ) 1.16 ( ) * justeret for risikotid ** justeret for alder og risikotid Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 23

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser betydende

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter en litteraturgennemgang

Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter en litteraturgennemgang Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter en litteraturgennemgang Ditte Schläger Niels Kr. Rasmussen Mette Kjøller Arbejdsnotat Statens Institut for Folkesundhed December 2005 Sundhedsforhold blandt etniske

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

"På kanten Ældreomsorg og migration

På kanten Ældreomsorg og migration "På kanten Ældreomsorg og migration "Kvalitet i ældreomsorgen", Nordens Velfærdscenter 2. juni 2015 Nordatlantens Brygge Anne Leonora Blaakilde, lektor, Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. November 2006

Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. November 2006 Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune November 2006 Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune November 2006 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...3 1.1 RAPPORTENS OPBYGNING...6 2 SUNDHED OG SYGELIGHED

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I TAL

ETNISKE MINORITETER I TAL ETNISKE MINORITETER I TAL Karen Margrethe Dahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research 2005 Karen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik Jørn K. Petersen Forskningsservice Danmarks Statistiks forskerordning Danmarks Statistik råder over helt unikke registerdata af høj kvalitet Forskerordningen giver

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Maskinel dosisdispensering i det primære sundhedsvæsen Analyse af registerdata

Maskinel dosisdispensering i det primære sundhedsvæsen Analyse af registerdata Maskinel dosisdispensering i det primære sundhedsvæsen Analyse af registerdata Arbejdsrapport Maj 2005 Jens Gundgaard Birthe Søndergaard ISBN 87-90923-61-8 Forfattere Jens Gundgaard Center for Anvendt

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere