ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET. Et registerstudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET. Et registerstudie"

Transkript

1 ETNISKE MINORITETER - SYGDOM OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET 2006 Et registerstudie

2 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Et registerstudie

3 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Et registerstudie Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Nana Bro Folmann og Torben Jørgensen, Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S. URL: Emneord: etniske minoriteter, sundhedsvæsenet, folkesygdomme, sygesikringsydelser Sprog: Dansk Version: 1.1 Versionsdato: 5. maj 2006 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, april 2006 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 2

4 Indhold Sammenfatning 4 1 Baggrund 6 2 Formål 7 3 Materiale og metode Dannelse af database Anvendte variable Forbrug af sundhedsydelser Demografiske og socioøkonomiske variable Datakvalitet Statistiske analyser Analyser af det generelle forbrug af sundhedsydelser Analyser af sygehuskontakter relateret til de store folkesygdomme Analyser af medicinforbrug for udvalgte sygdomsområder Begrænsninger i analyser 16 4 Befolkningssammensætning 17 5 Resultater Forbrug af sygehusydelser Forbrug af sygesikringsydelser Hjerte-kar-sygdom (CVD) Type 2 diabetes Forebyggelig kræftsygdom Kronisk lungesygdom (KOL og astma) Osteoporose Muskel- og skeletsygdom Psykisk sygdom (depression og skizofreni) 54 6 Kommentarer Konklusion 61 7 Bilagsfortegnelse 63 8 Litteraturliste 67 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 3

5 Sammenfatning Formålet med nærværende rapport har været at vurdere forbruget af en række sundhedsydelser blandt de 9 største etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande ved hjælp af nationale registre. Populationen udgøres af knap 2.5 mio. personer over 15 år bosat i Hovedstadsregionen eller Region Midtjylland 1. januar Foruden danskere indgår tyrkere, eksjugoslavere, pakistanere, iranere, irakere, libanesere, somaliere, marokkanere og vietnamesere. Der er undersøgt kontakter til sygehus og almen praksis, sygehus- og sygesikringsudgifter samt sygehuskontakter og lægemiddelforbrug inden for en række kroniske sygdomme. Resultaterne viser, at etniske minoriteter har hyppigere kontakt til almen praksis og til sygehuset sammenlignet med danskere. For sygehusomkostninger ses et vekslende billede for mænd, idet de fleste etniske minoriteter ikke adskiller sig signifikant fra danske mænd, mens nogle minoriteter har et større eller et mindre forbrug af sygehusomkostninger. I relation til sygehus- og sygesikringsomkostninger har etniske minoritetskvinder et overvejende større forbrug end danske kvinder. Etniske minoritetsmænd har ligeledes et større forbrug af sygesikringsomkostninger end danske mænd. Derimod er billedet i forhold til kroniske sygdomme langt mere varieret. Etniske minoriteter har hyppigere livsstilssygdomme, som kan ramme i en ung alder, hvor forløbet fra eksponering til sygdomsudvikling er relativt kort (type 2 diabetes, muskelskeletsygdom, astma), mens livsstilssygdomme som typisk rammer i sen alder er overrepræsenteret blandt danskere (hjerte-karsygdom, osteoporose, forebyggelig kræftsygdom). For sygdommene KOL og hjerte-kar-sygdom gælder det, at pakistanere samt mænd fra Tyrkiet, Eksjugoslavien og Irak har mindre sandsynlighed for kontakt men relativt flere sygehuskontakter end danskere, hvilket tyder på, at disse grupper udgør tunge patientgrupper. Bemærkelsesværdigt er det, at etniske minoriteter har et lavere medicinforbrug end danskere også på sygdomsområder som type 2 diabetes, astma og til dels psykisk sygdom, hvor etniske minoriteter har markant flere sygehuskontakter end danskere, hvilket kan tyde på ringere behandling eller lavere komplians blandt etniske minoriteter. Der er tydelige forskelle mellem de etniske grupper, idet vietnamesere men til dels også marokkanere og somaliere skiller sig ud som havende færre livsstilssygdomme i modsætning til fx tyrkere, eksjugoslavere og pakistanere. Den væsentligste forskel mellem danskere og etniske minoriteter ses i relation til type 2 diabetes, hvor de etniske minoriteter generelt har langt flere sygehuskontakter end danskere. Særligt minoritetskvinder har mange kontakter sammenlignet med danske kvinder. Hvad angår psykiske sygdomme (depression og skizofreni), har nogle etniske minoriteter flere sygehuskontakter end etniske danskere, mens andre ikke afviger signifikant. Særligt libanesiske mænd har mange sygehuskontakter sammenlignet med danske mænd. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 4

6 Analyserne af hjerte-kar-sygdom og type 2 diabetes er justeret for sociale forskelle for at undersøge om forskelle i brug af sundhedsvæsenet kan forklares ved forskelle i social status. Resultaterne viser, at sociale forskelle mellem etniske minoriteter og danskere kan forklare en del af forskellen i sygehuskontakter, men at samspillet mellem etnicitet, sociale forhold og sygdom er komplekst og bør undersøges nærmere. På baggrund af de mange variationer og nuancer i resultaterne er et væsentligt budskab i denne rapport, at det er afgørende at betragte etniske minoritetsgrupper særskilt, når der planlægges forebyggelsesindsatser, eller når behovet for sundhedsydelser vurderes. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 5

7 1 Baggrund Siden 1960 erne har de europæiske lande oplevet en stor indvandring fra ikke-vestlige lande. I Danmark udgør etniske minoriteter omkring 7 % af befolkningen, hvoraf over halvdelen kommer fra 3. verdens lande (1). En dansk undersøgelse viser, at etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande har større sandsynlighed for indlæggelse med kroniske sygdomme som type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdom og lungesygdom sammenlignet med personer med dansk baggrund, mens der ikke er nogen særlig forskel i sandsynligheden for en generel sygehusindlæggelse (1). Undersøgelsen konkluderer, at der ikke ses væsentlige forskelle i helbredet hos ikke-vestlige indvandrere og danskere. Takket være de danske registre og CPR-systemet er det muligt at foretage en mere detaljeret belysning af sundhedsforholdene og forbrug af sundhedsydelser blandt de etniske minoriteter og sammenholde det med de etniske danskere. Dels kan oplysninger om sygehuskontakter med fordel sammenlignes med oplysninger om medicinforbrug, og dels kan oplysninger fra de sociale registre give et mere nuanceret billede af sammenhænge mellem etnicitet, sociale forhold og sygdom. Disse forhold er ikke belyst tidligere i Danmark. Et mere nuanceret billede af etniske minoriteter sygdomsmønstre og forbrug af sundhedsydelser vil gøre det muligt at afdække højrisikogrupper og derved skabe bedre basis for forebyggelsesindsatser rettet mod de enkelte etniske grupper. Med støtte fra Sundhedsstyrelsen samt Københavns og Århus Amt er det lykkedes at initiere dette arbejde. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 6

8 2 Formål Formålet med nærværende rapport er at vurdere forbruget af en række sundhedsydelser blandt de største etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande samt etniske danskere. Mere specifikt undersøges: det generelle forbrug af sygehusydelser samt omkostninger det generelle forbrug af sygesikringsydelser samt omkostninger sygehuskontakter relateret til de store folkesygdomme betydningen af sociale forskelle for sygehuskontakter medicinforbrug for udvalgte sygdomsområder Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 7

9 3 Materiale og metode 3.1 Dannelse af database Databasen er dannet på baggrund af en række registre (tabel 3.1.1). Danmarks Statistik har foretaget data- og registerudtræk og leveret datafiler til projektet. Tabel Registre i databasen Register Indhold Landspatientregistret (LPR) Sygehuskontakter Casemix-systemet DRG Lægemiddelregisterdatabasen Sygesikringsregisteret Integreret database for arbejdsmarkedsforskning Befolkningsstatistikregistret DRG-takster Forbrug af receptpligtig medicin Forbrug af sygesikringsydelser samt omkostninger Køn, alder, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning Oprindelsesland, dødsdato, statsborgerskab, vandringer, bopælskommune og amt Populationen består af personer over 15 år, der 1. januar 2001 i CPRregisteret havde bopæl i henholdsvis Københavns Amt, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederiksborg Amt, Århus Amt, Viborg Amt, Ringkøbing Amt, Bornholms Amt samt Vejle Amt (n= ). 3.2 Anvendte variable Forbrug af sundhedsydelser Generelle forbrug af sygehusydelser samt omkostninger Generelle sygehuskontakter omfatter kontakter til et heldøgnsafsnit, deldøgnsafsnit, ambulatorieafsnit og skadestueafsnit i perioden 1. januar 2001 til 31. december En heldøgnskontakt er en kontakt til et heldøgnsafsnit, som er et sengeafsnit, hvor der er normeret personale til overvågning af patienter hele døgnet (3). En deldøgnskontakt er en kontakt til deldøgnsafsnit, som er et afsnit, hvor der er normeret personale til overvågning af patienten i indtil 12 timer sammenhængende pr. døgn. En ambulatoriekontakt er en kontakt til et ambulatorieafsnit, mens en skadestuekontakt er en kontakt til et skadestueafsnit. Sygehusomkostninger er opgjort for både stationære og ambulante sygehuskontakter ved DRG 1 -takster. 1 Diagnose Relateret gruppering Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 8

10 I 2002 blev inddelingen af sygehusindlæggelser i henholdsvis heldøgns- og deldøgnskontakter ophævet. I stedet bliver heldøgnskontakter fra 2002 registeret som indlæggelser, mens deldøgnskontakter registreres som enten indlæggelser eller ambulatoriekontakter. Frem til 1. januar 2002 indeholdt DRG-takstsystemet afregning af både somatiske og stationære sygehuskontakter, men fra 1. januar 2002 blev case-mix-systemet DAGS (danske ambulant afregningssystem) indført til afregning af ambulante patienter (5). Ændring i registreringspraksiser har ikke betydning for analyserne, idet alle typer sygehuskontakter vægter det samme og omkostninger opgøres samlet for 2001 og Generelle forbrug af sygesikringsydelser samt omkostninger Sygesikringskontakter omfatter kontakter til praktiserende læge og specialelæge. En kontakt defineres som en konsultation, en telefonkonsultation eller et besøg hos patienten. Sygesikringsudgifter er opgjort for samtlige ydelser under sygesikringen Sygehuskontakter relateret til de store folkesygdomme I Danmark klassificeres sygdomsdiagnoser i Landspatientregistret efter den internationale sygdomsklassifikation ICD-10. Der angives i registeret en hoveddiagnose kaldet aktionsdiagnosen (a-diagnose) samt eventuelle bidiagnoser. Sygehuskontakter er udelukkende optalt på baggrund af aktionsdiagnoser (tabel ). Forskellige fagpersoner har været involveret i arbejdet med at identificere aktionsdiagnoser inden for sygdomsområderne. Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse har hjulpet med udvælgelse af kræftdiagnoser, og speciallæge i psykiatri Lene Falgaard Eplov har været behjælpelige med psykiatriske diagnosekoder. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 9

11 Hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdomme omfatter sygehuskontakter med: Hypertension (forhøjet blodtryk) AMI (blodprop i hjertet) Iskæmisk hjertesygdom (IHD) herunder angina pektoris (hjertekramper), blodprop i hjertet (AMI) og følger af blodprop i hjertet Apopleksi herunder hjerneblødning og blodprop i hjernen Hjerte-kar-sygdom (CVD) herunder alle ovenstående tilstande samt hjerteinsufficiens, ledningsforstyrrelser, udposning på den store legemspulsåre (aortaaneurisme) samt forkalkning i årene til nyrer, ben og arme Type 2 diabetes Type 2 diabetes omfatter sygehuskontakter med type 2 diabetes. Forebyggelig kræftsygdom Forebyggelig kræftsygdom omfatter sygehuskontakter med kræft i mund/svælg, spiserør/mavesæk, bugspytkirtel, lever, tyk- og endetarm, urinveje, åndedrætsorganer, hud/livmoderhals, prostata og mamma. Sygdommene der er udvalgt er relaterede til livsstilsfaktorer. Kroniske lungesygdomme (KOL og astma) Kroniske lungesygdomme omfatter sygehuskontakter med kronisk obstruktiv lungesygdom og astma. Osteoporose Osteoporose omfatter sygehuskontakter med osteoporose, hoftefraktur, brud af overekstremiteter og brud på rygsøjlen. Muskel- og skeletsygdom Muskel- og skeletsygdom omfatter sygehuskontakter med slidgigt, leddegigt, ondt i ryggen og urinsyregigt. Psykisk sygdom Psykisk sygdom omfatter sygehuskontakter med depression og skizofreni. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 10

12 Tabel Sygdomsområder og ICD-10 koder Sygdomsområde Specificeret ICD-10 koder Hjerte-kar-sygdom Type 2 diabetes Forebyggelig kræftsygdom Mund og svælg Åndedrætsorganer Hud Tyk- og endetarm Spiserør/mavesæk Lever Mamma Livmoderhals Prostata Bugspytkirtel Urinveje Kronisk lungesygdom (KOL og astma) Astma Hjerte-kar-sygdom (CVD) I10-I15, I20-I25, I21+I22, I44- I50, (ekskl , 167.5, 167.7, 168), I70-I73 AMI I21+I22 IHD I20-I25 Apopleksi I61, I63-I64 Hypertension I10-I15 E11-E14, O24 C00-C06, C09-C14 C32-C34, C39 C43 C18-C20 C15+C16 C22 C50 C53 C61 C25 C64-C67 J45+J46 KOL Muskel- og skeletsygdom Slidgigt Leddegigt Ondt i ryggen Urinsyregigt Osteoporose Osteoporose Hoftefraktur Brud af overekstremiteter Brud på rygsøjlen Psykisk sygdom (depression og skizofreni) Depression Skizofreni J41-J44, J20-22, J18, J96 M15-M19, M47 M05+M06 M54 M10 M80-M82 S72.0, S72.1, S72.2 S42, S52, S62, T10 S32.0 F32, F33 F20 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 11

13 Medicinforbrug relateret til de store folkesygdomme I lægemiddelregisteret klassificeres medicin efter ATC-systemet, som er et internationalt system til klassifikation af lægemidler. Herved er det muligt at relatere medicinforbruget til bestemte kroniske sygdomme. De terapeutiske grupper, som er valgt, fremgår af tabel Mængden af medicin angives i definerede døgndoser (DDD) (3). Den definerede døgndosis for et lægemiddel fastsættes ud fra en antaget gennemsnitsdosis pr. døgn for en voksen person. Medicin mod hjerte-kar-sygdom Medicin mod hjerte-kar-sygdom omfatter: Antihypertensiv medicin, som gives til patienter med forhøjet blodtryk. Visse af præparaterne gives dog også til patienter med iskæmisk hjertesygdom Diuretica, som benyttes til patienter med hypertension, men også til en række andre sygdomme med væskeophobning i kroppen. Hjertemedicin, som benyttes til patienter med en lang række hjertesygdomme hovedsagelig med aterosclerotisk genese. Kolesterolsænkende medicin, som benyttes dels inden for primær forebyggelse af hjerte-kar-sygdom og dels til behandling af patienter med manifest hjerte-kar-sygdom Medicin mod diabetes Medicin mod diabetes omfatter dels insulin og dels perorale antidiabetica. Insulin benyttes både til type 1 og type 2 diabetes. Medicin mod kronisklungesygdom Medicin mod kronisk lungesygdom benyttes både mod astma og KOL. Medicin mod psykisk sygdom Medicin mod depression anvendes til patienter, som har fået stillet diagnosen depression, men har i praksis et videre indikationsområde. Antipsykotisk medicin benyttes til patienter med skizofreni, men også andre psykotiske tilstande. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 12

14 Tabel Medicinpræparater og ATC-koder Sygdomsområde Medicinpræparat ATC-koder Hjerte-kar-sygdom Antihypertension C02, C07, C08 og C09 Diuretica C03 Hjertemedicin C01 Kolesterolsænkende medicin C10 Diabetes Medicin mod diabetes A10A, A10B Kronisk lungesygdom Medicin mod lungesygdom R03 Psykisk sygdom Antidepressiv medicin N06A Medicin mod skizofreni N05A Demografiske og socioøkonomiske variable Etnisk gruppe Oplysninger om etnisk gruppe er indhentet fra Danmarks Statistik. Personer er indplaceret i en etnisk gruppe på baggrund af oplysninger om fødeland og statsborgerskab. Personer klassificeres endvidere som henholdsvis indvandrere, efterkommere eller danskere. Indvandrere defineres som: Personer, der er født i udlandet af forældre der begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere defineres som: Personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Danskere defineres som: Personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. I denne rapport omfatter etniske minoriteter både indvandrere og efterkommere. Gruppen af efterkommere over 15 år er relativ lille, så det har ikke været muligt at lave separate analyser på efterkommere og indvandrere Køn Der er foretaget separate analyser for mænd og kvinder. Det er ligeledes undersøgt, om der er kønsforskelle inden for de etniske grupper i relation til sygehuskontakter inden for udvalgte sygdomsområder Alder Alder indgår i samtlige analyser som kontinuert variabel. Der indgår kun personer over 15 år. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 13

15 Risikotid Alle analyser justeres for risikotid. Risikotid defineres som den tid, en person i perioden 1. januar 2001 til 31. december 2002 er bosiddende i Danmark. Der tages højde for dødsfald i perioden samt eventuelle ind- og udvandringer Sociale variable Enkelte analyser er justeret for sociale forskelle, målt ved arbejdsmarkedstilknytning og bruttoindkomst. Arbejdsmarkedstilknytning Arbejdsmarkedstilknytning er inddelt i følgende kategorier: i beskæftigelse, uden for arbejdsstyrken og ledig. Personer uden for arbejdsstyrken omfatter uddannelsessøgende, førtidspensionister, efterlønsmodtagere samt andre personer, mens ledige omfatter arbejdsløse. Bruttoindkomst Bruttoindkomstvariablen er opgjort som årsindkomst. Den er inddelt i følgende kategorier: under kr kr kr kr. over kr. 3.3 Datakvalitet I samkørslen af data er der registreret uoverensstemmelser mellem Befolkningsstatistikregistret og henholdsvis Landspatientregisteret og Sygesikringsregistret, hvilket skyldes fejl og mangler i registreringen af ind- og udvandringer. Det har derfor været nødvendigt at udarbejde en procedure til håndtering af dataproblemer (bilag 2, side 68). Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 14

16 3.4 Statistiske analyser Analyser af det generelle forbrug af sundhedsydelser Til analyse af sygehus- og sygesikringsydelser er det relative antal kontakter, de gennemsnitlige omkostninger samt de relative omkostninger for personer med forbrug beregnet for hver af de etniske grupper. Til analyse af det relative antal sygehuskontakter er der benyttet Poisson regression. Resultaterne er angivet som rateratioværdier. Ved en rate forstås den hastighed, hvormed begivenheder indtræffer, og rateratioen angiver forholdet mellem to rater. Hver etnisk gruppe sammenholdes med Danmark, som er reference. En rateratio over 1 er således ensbetydende med et større antal kontakter i den undersøgte tidsperiode for en given etnisk gruppe, når man sammenligner med etniske danskere. Analyseresultaterne er opgivet med et 95 % konfidensinterval. Hvis et konfidensinterval ikke indeholder tallet 1, afviger to grupper signifikant fra hinanden. Signifikante afvigelser er i rapporten markeret med kursiv og fed. Nogle estimater har meget brede konfidensintervaller og kan derfor være behæftet med en vis usikkerhed. Der er udregnet gennemsnitlige omkostninger for alle etniske grupper. Det relative forbrug af sygehusomkostninger er derudover opgjort for personer, der har haft en sygehuskontakt. Der anvendes lineær regression efter logaritmetransformation af omkostninger Analyser af sygehuskontakter relateret til de store folkesygdomme Til analyse af sygehuskontakter er det gennemsnitlige antal sygehuskontakter, sandsynligheden for at have en kontakt samt det relative antal sygehuskontakter beregnet. Det gennemsnitlige antal sygehuskontakter for hver etnisk gruppe er opgjort pr personår. Til analyse af sandsynligheden for kontakt er benyttet logistisk regression, mens der til analyse af det relative forbrug af sygehuskontakter er benyttet Poisson regression. Resultaterne er angivet som oddsratioværdier. En oddsratio er forholdet mellem odds for en given begivenhed dvs. sandsynligheden for begivenhed divideret med sandsynlighed for ingen begivenhed Analyser af medicinforbrug for udvalgte sygdomsområder Til analyse af medicinforbrug er det gennemsnitlige medicinforbrug, sandsynligheden for at have et medicinforbrug og det relative medicinforbrug for brugere beregnet. Det gennemsnitlige medicinforbrug er opgjort pr. personår. Sandsynligheden for at have et forbrug er beregnet ved logistisk regression. Det relative medicinforbrug af opgjort for de personer, der har et forbrug. Medicinforbruget er analyseret vha. lineær regression efter logaritmetransformation. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 15

17 3.4.4 Begrænsninger i analyser Enkelte analyser justeres for sociale forskelle i form af arbejdsmarkedstilknytning og bruttoindkomst. Det har ikke været muligt at justere analyserne for uddannelse, idet validiteten af variablen var tvivlsom, dels pga. manglende oplysninger om uddannelse blandt etniske minoriteter, dels fordi nogle oplysninger om uddannelse blandt etniske minoriteter er indsamlet ved anden metode (spørgeskemaundersøgelse) end ved indberetning fra uddannelsesinstitutionerne, som er vanlig praksis. Analyserne er justeret for alder. Der kan være en potentiel risiko for, at analyserne ikke er justeret optimalt for alder pga. de mange unge blandt etniske minoriteter sammenlignet med etniske danskere. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 16

18 4 Befolkningssammensætning Populationen består af danskere, tyrkere, eksjugoslavere, pakistanere, libanesere, irakere, somaliere, iranere, marokkanere samt vietnamesere over 15 år, der 1. januar 2001 var bosiddende i Hovedstadsregionen eller Region Midtjylland (n= ). Danskere udgør over 95 % af populationen, mens indvandrere som den næststørste gruppe udgør 3,5 % og efterkommere 0,4 % (tabel 4.1). Tyrkere er den største etniske minoritet, mens vietnamesere er den mindste (tabel 4.2). Etniske minoriteter fra Europa, Nordamerika og Australien samt mindre etniske minoriteter er fravalgt (n= ). Aldersfordelingen blandt danskere adskiller sig meget fra de etniske minoriteters (tabel 4.3). Mens de yngre aldersgrupper udgør den største andel af de etniske minoriteter, er aldersfordelingen mere jævnt fordelt blandt danskere. Blandt danskere og vietnamesere ses der en lille overvægt af kvinder i forhold til mænd, mens billedet er omvendt for de øvrige etniske minoriteter (tabel 4.4). Sammenlignet med de etniske minoriteter har danskere den største andel af personer i beskæftigelse, mens libanesere har den mindste andel (tabel 4.5). Blandt de etniske minoriteter er der flere, som er uden for arbejdsstyrken og flere ledige. Desuden er bruttoårsindkomsten generelt højere blandt danskere sammenlignet med de etniske minoriteter (tabel 4.6). Tabel 4.1 Fordeling af danskere, efterkommere og indvandrere blandt personer over 15 år Antal Procent Danskere ,1 Efterkommere ,4 Indvandrere ,5 I alt ,0 Tabel 4.2 Fordeling af danskere og etniske minoriteter blandt personer over 15 år Antal Procent Danmark ,1 Tyrkiet ,0 Eksjugoslavien ,9 Pakistan ,5 Iran ,3 Irak ,3 Libanon ,3 Somalia ,2 Marokko ,2 Vietnam ,2 I alt ,0 Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 17

19 Tabel 4.3 Aldersfordeling blandt danskere og etniske minoriteter blandt personer over 15 år ALDER Antal Rækkeprocent Kolonneprocent Danmark Tyrkiet Eksjugoslavien Pakistan Iran Irak Libanon Somalia Marokko Vietnam år år år år år år år Total Total Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 18

20 Tabel 4.4 Kønsfordeling blandt danskere og etniske minoriteter blandt personer over 15 år Køn Antal Rækkeprocent Kolonneprocent Total Danmark Tyrkiet Eksjugoslavien Pakistan Iran Irak Libanon Somalia Marokko Vietnam Total Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 19

21 Tabel 4.5 Arbejdsmarkedstilknytning blandt danskere og etniske minoriteter blandt personer over 15 år Antal Rækkeprocent Kolonneprocent Arbejdsmarkedstilknytning I beskæftigelse Danmark Tyrkiet Eksjugoslavien Pakistan Iran Irak Libanon Somalia Marokko Vietnam Uden for arbejdsstyrken Ledige Uoplyst Total Total Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 20

22 Tabel 4.6 Bruttoindkomst blandt danskere og etniske minoriteter blandt personer over 15 år Antal Rækkeprocent Kolonneprocent Årsindkomst Under kr kr kr kr. Over kr. Total Danmark Tyrkiet Eksjugoslavien Pakistan Iran Irak Libanon Somalia Marokko Vietnam Total Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 21

23 5 Resultater 5.1 Forbrug af sygehusydelser Sygehuskontakter og sygehusomkostninger Når analyserne justeres for aldersforskelle, har alle etniske minoriteter med undtagelse af vietnamesere signifikant flere sygehuskontakter end danskere (tabel 5.1.1). De gennemsnitlige sygehusomkostninger er for mænd højest blandt danskere og lavest blandt vietnamesere, mens de for kvinder er højest blandt somaliere og lavest blandt vietnamesere. Disse gennemsnitlige omkostninger er imidlertid ikke justeret for aldersforskelle. Blandt mænd med sygehuskontakt har pakistanere, libanesere, irakere og somaliere signifikant større sygehusomkostninger sammenlignet med danske mænd. Iranske og marokkanske mænd har signifikant lavere sygehusomkostninger sammenlignet med danskere, mens vietnamesere ikke adskiller sig signifikant. Blandt kvinder med sygehuskontakt har alle etniske minoriteter et signifikant større forbrug af sygehusomkostninger sammenlignet med danske kvinder, bortset fra iranere og eksjugoslavere, som ikke afviger signifikant. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 22

24 Tabel Sygehuskontakter og sygehusomkostninger De første to kolonner viser det relative antal sygehuskontakter (heldøgnsindlæggelser, ambulatoriekontakter, deldøgnsindlæggelser samt skadestuebesøg) for hver af de 9 minoriteter med Danmark som reference. De to efterfølgende kolonner viser de gennemsnitlige sygehusomkostninger per person for 10 etniske grupper. De to sidste kolonner angiver de relative sygehusomkostninger blandt personer, som har en sygehuskontakt for hver af de ni etniske minoriteter med Danmark som reference. Analyserne er baseret på perioden og på personer over 15 år (n= ). Sygehuskontakter (RR)** (n= ) Sygehuskontakter (RR)** (n= ) Gennemsnitlig sygehusomkostning (i KR)* (n= ) Gennemsnitlig sygehusomkostning (i KR)* (n= ) Sygehusomkostninger givet kontakt (i KR)** (n= ) Sygehusomkostninger givet kontakt (i KR)** (n= ) Danmark 1 (ref.) 1 (ref.) (ref.) 1 (ref.) Tyrkiet 1.27 ( ) 1.43 ( ) ( ) 1.16 ( ) Eksjugoslavien 1.16 ( ) 1.20 ( ) ( ) 1.04 ( ) Pakistan 1.30 ( ) 1.71 ( ) ( ) 1.34 ( ) Iran 1.13 ( ) 1.42 ( ) ( ) 0.99 ( ) Irak 1.34 ( ) 1.76 ( ) ( ) 1.51 ( ) Libanon 1.47 ( ) 1.75 ( ) ( ) 1.68 ( ) Somalia 1.70 ( ) 2.39 ( ) ( ) 2.24 ( ) Marokko 1.32 ( ) 1.40 ( ) ( ) 1.20 ( ) Vietnam 0.73 ( ) 0.99 ( ) ( ) 1.16 ( ) * justeret for risikotid ** justeret for alder og risikotid Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet 23

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser betydende

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Omkostninger ved behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Lone Bilde Anders Rud Svenning Juni 2004 DSI Institut for Sundhedsvæsen ISBN 87 7488 392 5 Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Etniske minoriteter. Definitioner og afgrænsning

Etniske minoriteter. Definitioner og afgrænsning Etniske minoriteter 34 n Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter i Danmark er sparsomt belyst. Dette kapitel skitserer nogle tendenser baseret på foreliggende undersøgelser. n Antallet af indvandrere

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August

Læs mere

P S Y K ISK SYGE BORGERES

P S Y K ISK SYGE BORGERES A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere