Katastrofer i senmoderniteten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katastrofer i senmoderniteten"

Transkript

1 Katastrofer senmodernteten Husprsernes udvldng USA 2 Indeks 2c Esrg Horre Ses IVledan Prs EACJI LUMP cet5 LEPC - - Kultur- og samfundsfagspakken - Samfundsfag Frederksberg HF

2 Katastrofer forløbsplan KS-samf Uge Emne Materale Defnton af katastrofe Hvad er en katastrofe fra EMU Kan fnanskrsen defneres PPfra Faaborg gymnasum som en katastrofe Er naturkatastrofer afledt Forsøg på sammenkoblng af fnans/struktur-krse (det af menneskeskabte økonomske globalserede system og klmakrsen) katastrofer (N K) forlængelse af hstore-undervsnngen.. De særlge senmoderne Konkluson: træk -> Venstrefloj Naom Klen uskkerhed/rskosamfund v kan kke løse fnanskrsen med almndelge økonomske -> usynlge trusler ved tltag -> økonomsk vækst... -> fnanskrse udtryk for større Gddens og Beck Svært at påvrke som prvatperson -> vrker uoverskuelgt generel krse (kaptalsmens og klmaets...) og https://www.voutube.com/watch?v=vthsopdbp8 Naom Klen Capatalsm vs Clmate Højrefløj vl løse med markedsmdler... Jacobsen 9-15 (er læst KBH 1) opsummeres (pp er lavet) 2 Grundlæggende økonom Sde 1-26 Ernst Jensen og Per K. Madsen: samfundets økonom, -Økonomske mål Columbus 24. arbejdsløshed vækst Inddragelse af tabeller grafer nflaton Er de modstrd med Kan undlades hnanden eller kan v få det hele... Fnanskrsen Sde Lars Søndergård: verdens syv udfordrnger Eksempel på fremskrdtstro økonom Gyldendal 21. Columbus 212. Og sde Mogens Hansen mfl.: krsens anno 27 Fra TV2: Fogh: økonomerne må omskrve bøger fra 27 4 samme 5 Fnanskrsen en dansk Samme suppleret af nogle artkler fx: kontekst Peter Nyholm mfl.: Kongerget Danmark var truet på lvet Rangvd-udvalget Berlngske I Forsvar fra lberal Kenneth Prafke: 5 år efter krsens udbrud Informaton (retrospektvt) Martn Kaae: Thor P. Afrser krtk af venstres fnanspoltk JP Krtk fra venstrefløj (retrospektvt og Per Mchael Jespersen: Regerngens krsepoltk erstupd Poltken løsnngsforslag fremadrettet) sde 6-9 Kan katastrofer være gode Klp med Preben Wlhjelm deadlne (evt. oprydnng økonomsk...) Jonathan Ernst: Er de vestlge okonomer ramt afpermanent stagnaton? Kan undlades

3 Hvad er en katastrofe? Katastrofer kan have mange konsekvenser René Bühlmann og Bjørn Grøn skrver: V vl kke forsøge at gve en præcs defnton af ordet katastrofe - det vlle næppe gå godt med sådanne hverdagsord. Opgavekommssonen har skrevet en ret udførlg ntrodukton tl emnet og her gjort en del for at ndkredse, hvad v har ment med ordet. Og her taler v fx om ulykker, der kan udvkle sg tl katastrofer, når de nvolverer mange osv. Der er kke teksten belæg for at lade ndvduelle ulykker som en ødelagt knæskal, en kræfsyg mor, tabet af st kæreste kæledyr o.l. være omfattet af ordet katastrofe. Det centrale er mdlertd, at eleven selv skal stå på mål for sn brug af ordet. Det er eleven der vælger, og det kan kke udelukkes at eleven kan fnde en vnkel på en sag som v kke kan se og dermed komme godt mål med sager v på forhånd vlle være tvvlende overfor. Det fremgår af opgaveformulerngen, at eleven selv skal redegøre for dette. Og her er det kke et svar, at man har fået lov af sn lærer eller lgnende. Mens v mener, at man skal fraråde elever at skrve om den enkeltstående ulykke, så er det en anden sag, hvs man vælger at skrve om noget fktvt. Her kan den ndvduelle katastrofe jo af og tl være behandlet som en metafor for det meget store. Det gælder både moderne romaner som Safran Foers og DeLllos romaner om 9/11, og de græske trageder. I den tankeverden er det jo en samfundsmæssg katastrofe, at Ødpus agerer som han gør, og en dskusson herom rummer uhyre spændende stof. Forfatterne er de tdlgere fagkonsulenters forklarng på, hvad en katastrofe er!

4 - Hvad betyder øresundbroen for hele Danmarks økonom? Skal staten spare for at gve erhvervslvet bedre udvklngsmulgheder? Hvad betyder det for samfundsøkonomen, hvs man prvatserer hosptalerne? Er det godt, at staten har overskud? Bør Danmark satse på at have en stærk valuta? yderlgere fordybelse og forståelse f.eks gen- nem projektarbejder. Desuden lægges der op tl en bedre forståelse ved anvendelse aføko nomsk smctlerng feks med Vsmands spllet. Dette kaptel ndeholder en grundlæggende gennemgang af natonaløkonom. Det er hovedformålet at gve en forståelse for begreber og grundlæggende mekansmer natonaløkonomen og dermed gve bass for Øknnnmkk mål Hvad er en god økonom? Hvlke økonomske mål er de vgtgste Dan mark? Arbejdsløsheden eller nflatonen? Materel velstand eller en mljomæssg bæredygtg udvklng? Er velfærdsstatens ydelser de væsentlgste for borgerne? Er det vgtgere at få skatten sat ned. Når man skal dentfcere de væsentlgste mål den danske økonom må man øre sg klart, at der er poltske forskelle prorte rngerne. Dette fremgår af poltkernes ds kussoner valgkampe, men den førte øko nomske poltk kan v se, at der også er man ge områder, hvor der hersker stor enghed om målene. Det er svært at spå - særm fremtden_. 4StorntP) - Alle økonomske prognoser er forbundet med uskkerhed. Et terrorangreb, en krg, forhøjede oleprser og andre uforudsgelge forhold på verdensscenen kan hurtgt for andre de enkelte landes økonom. Verdensøkonomen hvert fald den vestlge ver den er så tæt sammenhængende, at både gode og dårlge udvklnger hurtgt spredes. Det skreste, derkan sges om prognoser, er, at de kke kommet tl at passe. Med ldt held kan man komme tæt på. En økonomsk ptognose etet kvalfceret gæt på den fremtdge udvklng under for udsætnng af, at der kke sket pludselge,,udefrakommende forandrnger. Denne forudsætnng kaldes,,alt andet lge forud sætnngen. Se krtsk på prognoser. 1

5 tl Tabel 1.1 D.ø.konornske hovedmål Vækst BNP (%) ArbejdslCshed (¾) Inflaton (%) Betalngsbal. (ma. kr. år.prser) Off. sektors saldo (ma. kr. år.prser) ,5 2,6 2,8 4,9 4,8 4,4 1, 2,4, *24* 25* 26* 27* 1,4 1,6 1,72, , 4,5 4,7 4, ,6 2, 2, 2, ,4 21,1 19,1 41 9,1 41,1 54, ,1 8,8 1,7 6,7 2,9 22,8 28, * Prognosetal fra 2. Forskelle Forhold tl Feks. Samfundsstatstk, skyldes forskellge opgorelsesmetoder. Klde: Vmandspllet 22 og OECD 2 Opnåelsen af de enkelte mål påvrker hnan den. Hvs man forsøger at føre økonomsk poltk for at mndske arbejdsløshed påvrker man normalt også nflatonen. Målene kan både forstærke hnanden og modvrke hn anden. Dette vl v vende tlbage tl senere ka ptlet. En samlet vurderng af økonomen ud trykkes ofte som konjunkturudvklng. Konjunkturbegrebet ndeholder først og fremmest væksten, men nddrager også ctd vklngen de andre hovedmål, ford de er ndkatorer før den fremtdge udvklng. Mere om dette under,,økonomske sammen hænge. økonomsk vækst Den økonomske vækst måles gennem sam fundetssamlede produkton - bruttonatonalproduktet (BNP) fra år tl år. Den samlede produkton består af både vareprodukton og produkton af tjenester. Vareprodukton er feks råvarer, landbrugsvarer, ndustrpro dukter, tjenester er et andet ord for servce. Den kan være prvat, og produceres af f.eks rengørngsfrmaer, handelsvrksomheder, banker, rederet, turstbureauer eller ejen domsmæglere. Der kan også være tale om offentlg servce nden for områder som feks. polt, uddannelse og sundhed. Om servce- ydelsen prodcceres prvat eller offentlgt er et poltsk spørgsmål. Overførsler som penson, dagpenge og SU er kke en del afsarnfttndets produkton. Den samlede produkton brctges tl for brug, nvesterng og eksport. De seneste års BNP udvklng og en prog nose frem tl 26 kan ses tabel 1.1 Den økonomsk vækst gver et bllede af samfundets samlede forbrugsmulgheder, hvlket vel umddelbart er formålet, hvs man skal vurdere produktonens betydnng for den enkelte borger. Selvfølgelg betyder vækst også bedre mulgheder for at skre fremtden (fortsat vækst) gennem nvesternger, således at produktonsapparatet bevares og udvkles. Investernger går f.eks tl bolger, fabrkker, veje, broer, kommuntkatonsmdler, men også uddannelse og forsknng er med tl skre frem tdge produktonsmulgheder. En del af produktonen bruges tl eksport. Eksporten er kke sg selv et mål for pro dukton. Hvorfor skal v aflevere vores varer og tjenester tl udlandet stedet for bruge dem selv? Eksporten må ses som en betalng for at få del udlandets produkton - dæk nng af udgften tl mport afvarer og tjene ster. Natonaløkonomsk teor vser, at nter natonal handel gver os øgede samlede for brugsmulgheder. V eksporterer de varer og ydelser v er gode tl at lave og modtager de varer udlandet er specalster og får dermed 11 5 D fl (5 9 t

6 hvad - altså og Tabet 1.2 Tlgang og anvendelse af vatelng tjenester Årets prser ma. kr. Procent Produktonsværd markedsprser * 21* Forbrugproduktonen Bruttonatonalprodukt ,5 71,8 + Import afvarer og tjenester ,5 28,2 Endelg anvendelse , 1, Eksport afvarer og tjenester ,4 2,8 Indenlandsk endelg anvendelse ,6 67,2 Prvatforbrug ,5,7 Offentlgt forbrug ,5 18, Faste bruttonvesternger ,4 15,2 Lagerforøgelse 2 9-2,2, t(lde: Samfundsstatstk 22, Forelobge eller anslåede tal Økonomske begreber Markedsprser: Der skelnes mellem markedsprser, som er prsen på markedet nkl, statslge af gfter og tlskud og som er prsen ved fabrkkens port uden afgfter. Forbrug skal fratrækkes, da rå- og hjælpestoffernes værd kke er skabt tonsprocessen. V er nteresseret den værdtlvækst, der er tlføjet gennem produktonen. Endelg anvendelse vser hvor meget v har tl rådghed alt. Dette er bass for anvendelse skal v bruge rådghedsbeløbet tl? Eksporten er den del der sendes tl udlandet. Som man kan se medfører en stor eksport, at der blver mndre tlbage tl forbrug og nvesterng Danmark. Prvat er bl.a. de varer og ydelser, v bruger tl daglgt husholdnng, bolg osv. Offentlgt er den offentlge sektors forbrug f.eks løn tl off, skolebøger, medcn mm. Faste er de mdler der anvendes tl køb eller vedlgeholdelse tonsmdler fabrkker, nfrastruktur, bolgbygger, transportmdler osv. En nvesterng holdbar længere td et hus holder f.eks 1 år, en lastbl 1 4r -. producerer noget. - uset producerer,,bolgmulghed ( varme og ly for vejrlg) og lastblen producerer port. Det er kke en nvesterng, købe en akte (opsparng). Vedlgeholdelse afnvesterng kaldes renvesterng. Lagerforøgetse skal med ford lagrene kan øges eller mndskes (negatv forøgelse). produkton forbrug forbrug bruttonvesternger feks faktorprser, afrådghedsbeløbet, at ansatte, feks transport, produk afproduk trans mere tl rådghed. Desuden v råvarer, som v kke selv kan producere. BNP bruges som mål for og vækst. Man kan dog kke se værden frvllgt arbejde og arbejde hjemmet. feks ton feks normalt mporterer prodctk af Omvendt også,,ctønsket afnen epller. Et land kan øge st BNP ved ar fjerne fartgrænserne. Dette vl gve øget og blreparatoner. ndgår feks produkton operatoner produkton produkton afkster, hosptals 12

7 altså f.eks BNP gver en ndkaton på et lands vel stand, men Fortæller kke noget om hvorle des velstanden er fordelt velfærden. Målsætnng om høj vækst kan vurderes forhold tl mljøpåvrknng, da man normalt må forvente, at høj vækst skaber mere for urenng specelt gennem højere energfor brug. Selv produkton afvndmøller vl på kort sgt medføre øget Forurenng gennem energforbrug tl produktonen. Efter 2- måneder har møllen genndvundet den ener g, der er brugt tl produkton og opstllng. Hvs Danmark eksporterer en vndmølle vl det danske energforbrug stge. Globalt vl forurenngen blve mndre. Endvdere kan høj vækst gve problemer med stgende nflaton (se s. 75). Generelt er BNP en god målestok for vækstforandrnger, mens der er en vs usk kerhed, når man skal sammenlgne fra land tl land. Arbejdsløshed folknngens demografske sammensætnng, betyder at der blver relatvt flere gamle og færre personer arbejdsstyrken. Problemet, som er omdskuceret, er om det er mulgt at producere tlstrækkelgt med en relatvt mn dre arbejdsstyrke. Egur t Arhejdssryrke, beskæftgede g ledghed ( Lav arbejdsløshed er normalt et succeskrte rum for dansk økonomsk poltk. Arbejdsløshed og beskæftgelse er tl en vs grad sammenhængende, men man kan godt forestlle sg, at arbejdsløsheden er lav samtdg med, at man har et beskæftgelses problem og omvendt. Beskæftgelsen hænger sammen med den samlde arbejdsstyrke. Normalt regenes ar bejdsstyrken, som den del afbefoknngen der er mellem 16 og 66 år. Man kan fnde en vs forskel defntonen bla. ford pensons alderen ofte defneres, som folkepensonsal deren. Folkepensonsalderen er 21 blevet sænket fra 67 tl 65 år. Man kan også beskrve arbejdsstyrken som den del af befolknngen der kan og vl arbejde. Som man kan læse mere om afsnttet om velfærdssamfundet kan der opstå et beskæf tgelsesproblem årene frem tl 2, da be r. r.- N r- C r.4 r. c c c c Arbejdsstyrke Beskæftgede Ledghed Klde: Sam Fundsstatstk 22 Hvad forstås ved arbejdsløshed og hvorledes opgøres den? Arbejdsløshed måles som antallet afreg strerede arbejdsløse forhold tl arbejdsstyr ken (alle 16-6fårge). De arbejdsløse omregnes tl heltdsarbejdsøse. Tl samme problemfelt hører også den samlede beskæftgelse. Det har en selvstændg nteresse, at kunne øge antallet af beskæftgede, det man derved øger produktonskapacteten. Man kan øge antallet af beskæftgede uden at arbejdsløs heden falder, hvs man henter ny arbejds kraft nd på arbejdsmarkedet - vandrng. va nd 1

8 den specelt NON jequtuk 6y \V 5, 4VP EG 5AGD!,SAMFUNL7T HAR 5 PLAt2S lt. 6! S41 NvJCO,E. C\ TEGNING, WILEV, POUT;KEN AUG. 2 Samfund teltdt s grundl æç nom Foruc tonen I tttftttttct t om herho vel færd økonom som udga or ente forløb. Boge fag pâ B drve n d e maerd n eaue I t hjemmes materï ø gaver oç for bog omfang rådets IÏIl1 lt 788? Arbejdsløsheden som økonomsk mål At have en lav arbejdsløshed er først og frem mest et velfærdsmål. Arbejdsløshed er forbun det med lav ndkomst, det dagpengene højst udgør 9% aflønndkomsten ( 22 max. ca. kr. pt. uge). For de fleste lønmodtagere er det en meget følelg ndkomstnedgang. Længerevarende arbejdsløshed har erfarngs mæssgt både socale og sundhedsmæssge negatve vrknnger. Arbejdsløshed er tllge udtryk for tab af produktonsmulgheder for samfundet. Ende lg medfører arbejdsløshed offentlge udgf ter, som rammer budgetbalancen eller skattetrykker. Der kan være forskellge årsager tl arbejds løshed. Årsager tl arbejdsløshed Der kan opregnes en række årsager tl arbejds løshed. Det er af betydnng at analysere årsa gen, da kuren - økonomske poltk - ndrettes efter årsagen tl arbejdsløsheden. Konjun kturarbejdstoshed skyldes lav vækst og må lav efterspørgsel. Konjunkrurerne er et samlet udtryk for samfundets økonomske tlstand og de svngnnger, der erfarngsmæssgt sker med økonomen. Dsse bevægelser starter som regel udlandet, men der kan også være 14 særlge danske forhold, der kan starte en kc junkturændrng. Konjunkturarbejdsløshe den vl først og fremmest vse sg som arbej loshed ndenfor mange områder samtdg. Nogle samfundsområder er meget kon. junkturfølsomme. Byggeret vl ofte blve ramt af nedskærnger starten af en favkon junktur. Desuden vl det mere luksuspræge forbrug f.eks. fererejser blve ramt afafma nng, ford forbrugerne vl have tendens tl spare. Arbejdsløsheden breder sg efterhån den tl mange områder bl.a. ford efterspør len fra de først ramte sektorer falder. (Se mc om konjunkturer under økonomske sam menhænge s. 22) Strukturarbejdsoshed er forårsaget af æn dred produktonssrrukrurer. Arbejdsløsheden skyldes først og fremmest manglende sam menhæng mellem udbcd og efterspørgsel. Den teknologske udvklng har f.eks med ført at behovet for lavt uddannet arbejds kraft en række fag er faldet kraftgt. IT har betydet at mange kontorjobs er forsvundet og mange vrksomheder har automatserer produktonsprocessen. Denne form kaldes ogsä teknologsk arbejdsløshed. Under strul turarbejdsøshed, kan der være mangel på arbejdskraft vsse brancher, samtdg med stor ledghed andre manglende uddannelse. på grund af

9 4--- Sæsonarbejdstoshed skyldes at nogle jobs (jule mand, høstarbejde, bygnngsarbejde) er mere efterspurgt på bestemte årstder. Frktonsarbejdslvshed, mnds tearbejdsøshed er den ledghed, der opstår ved feks flytnng fra et job tl et andet og lgnende kortvarge ledghedsstuatoner. De forskellge typer ledghed er meget for skellge at,,behandle. Grundlæggende fndes der to strateger: Vækststrateg og sparestrateg. Væktstrategen bygger på at forøge efterspørgs len efter arbejdskraft ved feks at sætte offent lge arbejder gang eller skabe bedre betngel ser forvækst den prvate sektor. Desctden kan man forsøge at opkvalfcere arbejdskraften gennem uddannelse og trænng, så man mø dekommer behovet for mere uddannet og specalseret arbejdskraft. Fgur 12.Arhejdstøs pct. af arbejdsstyrken pct. Strarnnngstrategen vl søge at motvere de ar bejdsløse tl at tage arbejde ved at ndføre lave re understøttelse, kortere understøttelsesper_ oder og krav tl at tage arbejde udenfor den arbejdsløses normale arbejdsfelt og hjemsted. Desuden vl man ndføre mere fleksble lønsystemer, hvlket først og fremmest vl sge lavere mndste- og begyndelsesløn, ford man mener, at hovedårsagen er at nogle arbejdsta gere er for dyre forhold tl deres produktonsevne. Kaptel gver mulghed for en større for dybelse arbejdsmarkedsproblemer. Lav nflaton Inflaton betyder en generel forøgelse af prs nveacet. Infatonens størrelse måles normalt ved at beskrve udvklngen forbrugerprs erne. Man opstller en gennernsntfamles forbrug og måler prsudvklngen for dette forbrug (se fg. 1.). Stor nflaton gver forskellge vrknnger og problemer, bla, ford prsstgnnger har tendens tl at smtte afpå lønnen, så omkost nnger ved fremstllng af varer blver større..1 5, 2 Q 2 5 ( SD CO 4 SD CO r1 SC SD SD SC r- r- CO CO CO O C O a, o os os os NB! Tallene er beregnet på grundlag afden regsterbase rede arbejdsstyrkestatstk pt. 1januar det pågældende år, og kan kke sammenlgnes med tal, der vser den gennem sntlge ledghed for et år. Klde: ADAMS databank og Statstske Efterretnnger Arbejdsmarkedet, senest 22:17 Konkurrenceevnen overfor udlandet forrnges, hvs den ndenlandske nflaton er større end udlandets. Dette vlle feks medføre at prser ne på danske eksportvarer steg, mens udlan dets prser var stable, dermed vlle v mste mrkedsandele udlandet og vores mport af,,bllge udenlandske varer vlle stge. Rcntentt eaet vl have tendens tl at stge, ford långvere vl skre deres penges værd ved at kræve højere rente. Renten er prsen på penge. Hvs pengenes købekraft falder vl en långver skre sg mod pengenes faldende værd ved at tage en højere rente. Långverens ndtægt den såkaldte realrente er den samlede rente ndtægt fratrukket nflatonen. Når renten veauet stger, vl det medføre en tendens tl faldende nvesternger samfundet, ford det 75

10 m rn blver dyrere at låne. Især bolgbygger er me get følsomt for rentestgnnger, ford det nor malt fnanseres med lån, der tlbagebetales over en lang perode. Renten udgør en stor del af prsen på en bolg. Omkostnngerne tl bolger, bygnnger og andre langvarge pro duktonsmdler vl stge og have ndflydelse på det samlede omkostnngsnveau. I sdste ende vl dette medføre nye prsstgnnger. Infatonsforventnnger skabes af nflaton. Den enkelte forbruger og vrksomhed vl handle på baggrund affon entnngen om fremtdg nflaton. Dette kan medføre øget forbrug, da opsparede penge kan mste værd. Hellere kø be for varerne stger yderlgere. Lønmodtager ne vl søge at skre deres reallon ved at kræve lønstgnnger ud over nflatonen. Vrksom hederne vl søge at tage højde for stgende om kostnnger ved at sætte prserne vejret. Dermed kan man starte en prs-lønspral, hvor prser og lønnnger tvnger hnanden vejret. Man kan generelt fnde to årsager tl n flaton. Omkostnngsnfaton kan komme udefra feks form af øgede råvareprser. Det var feks tl fældet forbndelse med olekrsen 7Oeme og starten ae8 erne. De store åbne nterna tonale markeder har tendens tl at sprede n flatonen mellem økonomerne. Dette er en af årsagerne tl, at EU har så faste bestemmelser om nflatonsbekæmpelse. Omkostnngsstgnnger kan ogsä være et ndenlandsk fænomen. Som nævnt ovenfor kan f.eks rentestgnnger eller lønstgnnger tvnge prserne opad på grund afomkostnn gerne. Efrersporgselsnftaton opstår en stuaton med manglende vare- og arbejdskraftudbud. Fgur 1. nflaton pct 14 pct. pr år 949-lUlu II CD c D UD N. cc,n v- r-. cc m UD N- cc,- UD N- cc,- UD t cc UD v UD UD UD cc cc cc cc cc t- r r- r- cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc cc Inflatonen måles som stgnngen forbrugerprsndekset I(lde: Danmarks Statstk 16

11 oftest RptflnoçhInrn (kc,,9 un rpunrurx nfltløucj,,lanjpu Betalngsbalancen 22 Ma.kr. Rent teknsk består betalngsbalancen af løbende poster og kaptal poster. De Varehandel løbende 66 poster dækker det, v daglg tale kalder Tjenester beta- 15 lngsbalancen, mens kaptalposterne Renter teknsk mm. -22 set er de lån eller tlbagebetalng afgæld, der Overførsler -2 modsvarerde løbende poster. Harv overskud Løbende poster alt 9 påde løbende poster tlbagebetalerv gæld og Lån udlandet tlbagebetalng afgæld 6 omvendt, således at der altd teknsk set er Brug afvalutareserven -45 balance mellem de løbende poster og kaptal Kaptalposter alt -9 posterne. Tallene et nettotal (ndtægter udgfter) Varehandlen er eksport mport Tjenester dækker nettondtægter fra bla. søtransport og tursme Renter mm. handler også om de penge danske vrksomheder tjener ved at nvestere udlandet. Overforsler ndeholder bl.a. udgfter tl ulandsbstand og nettoudgften tl EU udgfter er angvet ved mnus. Valutaresen. en bruger man affor at dække underskud og/eller tlbagebetale gæld når man har overskud på de løbende poster og kke betaler specelt meget på udlandsgælden blver valutareserven støtte. Derfor mnus. I<lde: Nyt fra Danmarks Statstk Hvs der er for ldt arbejdskraft vl lønnnger ne have en tendens tl at stge. Det samme gælder naturlgvs varer på et frt marked. Et særlgt fænomen er flaskehalsprohlemer, hvor arbejdskraftmangel ndenfor et mndre område feks sygeplejersker eller højt uddan nede TT medarbejdere kan have tendens tl at smtte af på andre områder og dermed med vrke tl nflaton va generelle lønstgnnger. God betaln sbalance Betalngsbalancen er udtryk for anmarks samlede udgfter forhold tl de samlede nd tægter overfor udlandet. V vl her behandle de løbende posters be tydnng. De løbende poster består afhandesbalan cen, der specelt dækker varehandelen mellem Danmark og udlandet, og af en række andre poster feks tjenester, renter, turstndtægter mv. Overskud på de løbende poster medfører først og fremmest, at v mndsker gælden tl udlandet og dermed sænker betalngen af renter. Desuden gver overskud på betalngsba lancen større handlefrhed tl at føre økono msk poltk med henblk på at opnå de andre økonomske mål. Normalt blver problemer med en negatv betalngsbalance bekæmpet med stramnngspohtk for at mndske mpor ten og øge konkurrenceevnen. Dette kan gve problemer på andre økonomske mål som vækst og beskæftgelse. Den danske gæld tl udlandet består både af offentlg gæld statsoblgatoner og prvat gæld. Gælden kan kun tlbagebeta les med udenlandsk valcta, og man kan der for kke blot opkræve ldt flere skatter og bruge danske kroner tl betalng afudlands gælden. Valutakctrsen kan have stor ndflydelse på betalngsbalancen, ford konkurrenceevnen drekte påvrkes, når kurserne ændres. Dan mark har mange år ført fastkurspoltk og kke foretaget selvstændge ændrnger af den danske krone. Udefrakommende ændrnger D IM IM (5 5». (5 17

12 r Tabel 1.. Betalngsbalancens løbende poster Ma. kr Iøbende poster: Varehandel(fob) -12 Søtransport 4 Rejser -1 øvrge tjenester 5 Overførsler tl og fra EU 2 Formuendkomster herunder renter -1 Andre løbende overførsler -2 Løbende poster alt Opgjort netto: Indtægter udgjfter Klde: Samfundsstatstk 22 f.eks US-dollat-s kan have stor betydnng på den danske konkurrenceevne. Man kan dskutere betydnngen af beta lngsbalancen for det enkelte land ndenfor EU området. Hvs Danmark på et tdspunkt går nd EURO-samarbejdet vl valutaaspektet forsvnde. Der fndes jo ngen målt balance mellem Sjælland og Jylland. Man kan også hævde, at den prvate del afgælden, som lgger på 5-1 ma, kke er et offentlgt problem. Fgur 1.4 Ud[andsgæld ag betangsbalatcens løbende poster pet.. af BN P. opgjoxt netto pct rq,) r- c, r-. ON U) r- - a, r N. r) r- N. N N N. Udlandsgæld - Klde: Samfundsstatstk 22 - Betalngsbalancens løbende poster 78

13 8 skatteplgtg - 8 Imdlertd vl betalngsbalancen, hvad enten der er målelg eller ej, altd være et udtryk for et områdes økonomsk stabltet og produk tonsevne. I Danmark kan man fnde forskelle mellem udvklngsområder med høj vækst og llle arbejdsløshed og stagnatonsområder hvor f.eks arbejdsløsheden er højere. I Italen er der meget stor forskel mellem nordtalen, som er blandt de mest expanderende vækstområder Europa og det fattge sydtahen. En sådan forskel ndenfor en stat medfører kke udlandsgæld fremmedvaluta, men er nærme re et spørgsmål om fordelng ndenfor staten. Rmelg fordelng Fordelngen afgoderne samfundet er måske det væsentlgste aspekt af økonomsk poltk. Det er også det mest poltske emne. Alle dan ske parter er enge om at føre en velfærdspol tk, men der er forskelle ønsket om udlgnng. De lberale, borgerlge parter accepterer en større ulghed end parterne tl venstre det poltske bllede socalstske og socalde mokratske parter. Indkomstskatterne tl staten er ndrettet efter det progressve prncp. Dvs at de højeste ndkomster betaler en højere procent nd komstskar. Dette betyder at,,de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Indkomstskat tl kommunerne sker efter proportonalskatteprncppet- alle ndkomstgrupper betaler samme procentdel skat. Her rammes alle ndkomster altså lgelgt uden udlgnng. Endelg betales en stor del af skatterne som moms og afgfter. Moms og afgfter har tendens tl at vende den tunge ende nedad. Opsparngen er mndre blandt de laveste nd komster og forbrugsmønstret gør, at de lave ste ndkomstgrupper betaler relatvt høje af gfter feks tobaksafgfter. På udgftssden er der både tendens tl ud lgnng feks gennem socale overførsler som dagpenge og kontanthjælp, men der er også tendens tl det modsatte, da velstående fam ler højere grad anvender det grats uddan nelsessystem og offentlgt støttede kulturtl bctd. Generelt kan man sge, at det er svært præ cst at fastlægge omfordelngen. Bl.a blver megen statstk baseret på oplysnnger skat tesystemet ndkomst, men nogle grupper kan være mere unøjagtge (5 ts Talel 1.4..JrdkomstfordeInn udvalgreand.e Belg. Danm. Tyskl. Græk. Span. Fran. t. Ital. Holl. øst. Port. Storbr. Nederste femtedel Næstnederste femtedel Mderste -- femtedel Næstoverste femtedel øverste femtedel Ialt Anm.: Tabellen vser, hvordan den samlede ndkomst er fordelt mellem rge og fattge. Det fremgår f.eks. at den fattgste femtedel afbefolknngen har 8 ¾ afden samlede ndkomst Belgen. Klde: Eurostat 19

14 Tabel 1.5 D.en offentlge&e orsomfoxdeende vrksomhed - og Husstandsndlcomst Samlet Overførs. ndkomst fra det 1cr. offentl. Indrekte Indkomst tlskud skat mv. fra det tl det offentl. offent. UnderlSO Andre Nettoskatter overførs. og af tl hus gfter standen $ demver Samtlge husstande Klde: Samfundsstatstk 22 fastsættelse afde reelle ndkomstforhold feks på grund aflempelge skatteregler, forbrug af egne produkter og måske egentlg skattesnyd (sort arbejde mm.). Yderlgere om dette emne fndes kaptlet om velfærdsstaten. Godt mljø Mljøet er stgende grad blevet nddraget økonomske målsætnnger. Som nævnt har stor vækst normalt en mljobelastende effekt. Påvrknngen på luft, vand og scndhed af for skellge stoffer har stgende opmærksomhed. Mljoaspektet nddrages mange beslut nnger og bla, er mljoafgfterne blevet for doblet løbet af9oerne og udgør nu næsten 1% afde samlede skatter. Desuden er mljøet blevet et mere poltsk spørgsmäl, det man enten kan betragte mljøforbedrng som en nødvendg sag eller som en relatv beslut nng, hvor der tages væsentlg hensyn tl ud gfterne. Balanceret budget Den samlede balance på de offentlge bctd getter har flere betydnnger. Offentlge bud getter er både statens - bctdgetter. 2 kommunernes Statens ndtægter er først og fremmest skatter og afgfter. Udgfter er lønnnger, forbrug (skolebø ger), overførsler ( pensoner mm.), renter og nvesternger (veje, broer mm). Den samlede balance kaldes DAU-saldo (drft, anlæg og Ldlåns-saldo) og er mål for balancen på statens budget. Det skal nævnes, at der også fndes andre mål for den offentl ge sektors balance, det man kan nddrage gældsætnng, kommuner, offentlge fonde mm. forskellg grad. Grundlæggende er det vgtgt at forstå, at det kke, som prvatokonomen, er nødven dgt at arbejde med balance et offentlg bctdget. Det kan gve særdeles god menng at have underskud på budgetterne flere år, hvs man ønsker at øge den økonomske ak tvtet ellek feks foretager store nvesternger, der først senere vl gve overskud. Også kkeøkonomske motver kan have stor ndflydel se på fastlæggelse af offentlge bcdgetter. Feks blev de offentlge budgetter den tyske økonom særdeles hårdt belastet med nte gratonen af det tdlgere DDR. Den samlede efterspørgsel er påvrket af balancen på de offentlge budgetter. Under skcd medfører øget økonomsk aktvtet mens overskud bremser den økonomske ak tvtet (se økonomsk poltk fnanspoltk).

15 Indtægter Tabel 6 Den offenthge.sekmrs ægte gfec Ma. kr Drftsndtægter Kaptalndtægter Indtægteralt Udgfter Drftsudgfter l<aptaludgfter Udgfter alt Drfts- og kaptaloverskud Drftsndtægter består hovedsagelgt af skatter og afgfter Drftsudgfter er sær lønudgfter, offentlgt vareforbrug og socale udgfter Kapta/ndtægter er Eeks.ndtægter fra statslge besddelser og formue. Kaptaludgfter er renteudgfter og nvesterngsudgfter tl broer, veje, skoler mm. Klde: Samfundsstatstk 22 fnansloven lægger en ramme for det kom mende års statslge ndtægter og udgfter. Der kan være poltske årsager tl at sgte mod budge±alance, det et lberal orenteret poltsk flertal, som udgangspunkt vl tlstræ be, at den offentlge sektor kke aktvt forstyr rer det prvate marked. Underbudgetterng kan dækkes med træk Natonalbanken (lade seddelpressen rulle) eller ved at tage lån, normalt va statsoblga toner. Sden 1994 har Danmark forplgtet sg overfor EU tl kke at dække underbudgette rng nd ved træk Natonalbanken. Derfor medfører underskud, at der oparbejdes en statsgæld tl købere af statsoblgatoner (pr vate, pensonsfonde, banker, forskrngssel skaber mv.). Afdrag og renter skal dækkes va skatter, så derfor er der uanset partfarve en vs enghed om at undgå at staten opbygger stor gæld. (. t t t t, to, Tabel 1.7 Qvfrskuddet på statens drfrs-aniægs- o.g udlånsbudget DAU-saldo ma. kr. -1,2-21,5 7,6 1,4 9,1,7 24, 12,7 11,1 DAU-saldo pct. afbnp -,1-2,,7 2,7,7 2, 1,8,9,8 I(lde: Budgetoversgt dverse årgange, Fnansmnsteret 21

16 Økonomïske sammenhænpe Ofte karakterseres den økonomske stuat on som høj- eller lavkonjunkcur. Økonomsk konjunktur er et samlet bllede af økonomens mange dele. Når man skal beskrve de økonomske konjunkturer hæfter man sg først fremmest ved den økonomske vækst, men også arbejdsløshed, mvesterngsrendens og forbrugsudvklng er med tl at vse kon junkturudvklngen. En grundlæggende forudsætnng for at konjunkturbegrebet gver menng er, at alle de økonomske forhold har en større eller mndre ndflydelse på hnanden. Der er sam menhæng csdvklngen. Man kan taler om fre faser: 1. Opgangskonjunktur, der er præget af st gende vækst, faldende arbejdsløshed og stor nvesterngslyst. 2. Højkonjunktur, der er karakterseret ved lav eller ngen arbejdsløshed, høj forbrugs tlbøjelghed, stgende nflaton, tendens tl stagnaton nvesternger og vækst og evt, problemer med betalngsbalancen.. Nedgangskonjunktur: høj nflaton, lavt nvesterngsntveau, faldende vækstrate, begyndende arbejdsløshed. 4. Lavkonjunktur der kendes ved lav vækst, høj arbejdsløshed, faldende forbrug, fal dende nflaton og stagnerende nveste rngslyst. Fgur l..s En konjunkwrbølge Produkton I I I opgang høj nedgang lav opgang *ld Fase 7: opgangskonjunktur: stærk vækst, faldende arbejdsløshed, høj nvesterng, begyndende nflaton Fase 2: højkonjunktur: stagnerende høj vækst, stgende/høj nflaton, flaskehalsproblemer/mangel på arbejdskraft, stagnerende nvesterng Fase : nedgangskonjunktur: Høj nflaton, faldende nvesterng, begyndende arbejdsløshed, lavere forbrug Fase 4: lavkonjunktur: lav vækst, arbejdsløshed, lav nflaton, rnge nvesterng 22

17 vl Hvorfor svnger konjunkturerne? Det er vgtgt at forstå, at de forskellge dele af økonomen påvrker hnanden. Nogle fak torer er konjunkturdæmpende og andre for stærkende. Infatonær fortrængnng Én forklarng fndes,,nflatonær fortræng nng. Dvs, at nflatonen fortrænger væksten. Den høje nflaton under højkonjunkturen fordyrer varerne og dæmper dermed efter spørgslen. Desuden medfører nflatonen, at renten stger og nvesterngerne derfor falder. Alt dette vrker dæmpende på den økonom ske udvklng, og man går nd en nedgangs konjunktur. Inflatonen dæmpes langsom mere end væksten og først under lavkonjunk turen opstår der lav nflaton. Den lave nflaton kan så være gangsætter tl nye nvesternger, ford det blver rentemæs sgt bllgt at nvestere. Det kræver dog, at nvestorerne har forventnnger om at kunne afsætte deres varer fremtden. Den lave rente vl påvrke opsparngstlbøjelgheden, da det kke er så fordelagtgt at spare op. Dermed kan opstå en forbrugsstgnng. Dette er så ndgangen tl en opgangskon junktur med relatv lav nflaton og stgende vækst. Opsparngsparadoks Der er mange faktorer, der kan påvrke kon junktursvngnngerne. Det såkaldte,,opspa rngparadoks er et eksempel på en psykolo gsk påvrknng. Ved starten på en nedgangs konjunktur vl husholdnngerne ofte blve forsgtge med deres forbrug. Man vl øge op sparngen for at gemme tl,,dårlgere tder. Dette forstærker nedgangen, ford det falden de forbrug bremser nvesterngerne og vækst og forøger arbejdsløsheden. Der opstår kon junkturarbejdsløshed. Den automatske budgetreakton,,den automatske budgetreakton er en tredje faktor. I et samfund som det danske med en relatv stor offentlg sektor den offentlge sektors ndflydelse på konjunktu rerne automatsk dæmpe udsvngene. Under en nedgangskonjunktur vl arbejdsløsheden stge. Dette vl udløse offentlge tlskud tl dagpenge tl de arbejdsløse og dermed dæm pe den efterspørgselsnedgang, der normalt følger af den stgende arbejdsløshed. Den of fentlge sektor vl pumpe penge ud den pr vate sektor, hvlket vl gve forbrug og med vrke tl stablserng af efterspørgslen og op bremsnng afkonjunkturnedgangen. Endelg påvrkes konjunktursvngnnger af økonomsk poltk. Dette vender v tlbage tl senere. Idetfolgende vsesforskellge sammenhænge mellem dele afokonomen. Hvordan spredes økonomske ændrnger? Hvor kraftge er vrknngerne afokonomske forandrnger et sted kredslobet? Det økonomske kredsløb En vgtg forudsætnng for at forstå sammen hængen økonomen er forståelse af det øko nomske kredsløb. Pengene lgger sjældent stlle ret længe ad gangen. For det første skal v se på, hvem der modtager, og hvem der af leverer penge. Desuden skal v se, hvorledes de forskellge aktøre påvrker hnanden. Endelg vl v vse den gensdge afhængghed. økonomen er hele tden under forandrng, ford en ændrng et sted hurtgt eller lang somt vl påvrke resten af kredsløbet. Det smple kredsløb Det smpleste kredsløb er mellem vrksom hederne (dem der fremstller varer) og hus holdnngerne (dem, der køber varer butk kerne). 1 I?, Q D t, (t p, (t 2

18 løn For Egur..% Detsmp]ekredsIh - Varet - Forbrugsudgfter 7 Produkton v Husholdnnger Pengekredsløbet Vatekredslobet Overskud og Ion Arbejdskraft og kaptal ÄI L Vrksomheden får sn ndtjenng udgfter tl vareprsen husholdnngerne. for Forbrugs at levere varer tl V kan det smple kredsløb se, at de to ak rører er afhængge afhnanden. Hvs hushold nngerne undlader at bruge ndkomst tl varekøb, forsvnder vrksomhedens omsætnng og fortjeneste. Hvs vrksomheden mster sn ndtjenng, vl der kke være arbejde tl hus holdnngerne, der således mster ndkomst. Det lukkede kredsløb Kredsløbet ndehotder flere funktoner end vrksomhed og husholdnng. To vgtge funk toner er,,det offentlge (staten, amter og kommuner) og pengensttutterne. Det offentlge får penge Fra ndbetalte skat ter og afgfter og bruger penge pä Husholdnngerne får løn for at arbejde hos vrksomhederne. Vrksornt-ederne får penge ne tlbage fra forbrugeren som betalng for varer. Se fgur 1.6. Husholdnngerne får ndkomst som modydelse at arbejde vrksomheden. 1. offentlgt forbrug (feks. undervsnng, transport, hosptaler mm.). 2. overførsler (pensoner, dagpenge, kontanthjælp mm.).. offentlge nvesternger (bygnng afveje, broer, skoler mm.). Fgur 1.7 Det lukkede kredsløb Pengensttutter Tl nvesterng Varer (7 Forbrugsudgfter Husholdnnger Det offentlge -]---- Overskud og Ion Arbejdskraft og kaptal Pengekredsløbet Varekredsløbet 24

19 Fgur 1.8 Det åbne kredsløb Udlandet Eksport Import Pengensttutter - TH nvesterng Varer Opsparng Offentlge tjenesteydelser Forbrugsudgfter Skatter og afgfter V 1odukton v Det offenti - HushoIdnIner.\ ) D ø Overskud og løn Pengelcredsløbet Varekredsløbet Arbejdskraft og kaptal ø Pengensttcttterne får penge fra opspa rng sær fra lønmodtagerne og udlåner feks penge tl forbrug (køb af bler, huse mm.) og tl vrksomhedernes nvesterng (bygnnger, maskner, lastbler m.m.). Pengensttutternes ndkomst er hovedsagelg renter og gebyrer. Pengensttuttets forretnng består, at udlåne pengene tl en højere rente end der skal gves tl de, der sparer op pengensttuttet forskellen kaldes rentemargnalen. Det åbne kredsløb Et åbent kredsløb nddrager udlandet. Dan skerne køber og sælger varer tl udlandet. V rejser tl udlandet som turster og forretnngsrejsende, hvor v bruger penge. Der kommer udenlandske turster og forretnngsrejsende tl Danmark og lægger penge her. Det særlge er, at pengestrommene mellem Danmark og udlandet foregår valuta, dvs, udenlandske pengeenheder som dollars, svenske kroner, engelske pund, euro osv. Natonalbanken kan ved opgørelse af valuta-beholdnngen, se om pengene går ud af Danmark eller nd Dan mark. Der er en meget lvlg trafk af penge over grænserne Europa. Især nden for EU-lande ne, hvor der er fr bevægelghed for varer, ar bejdskraft og kaptal (,,det ndre marked ). Der er stor forskel på forskellge forbrugs og nvesterngsområders mportkvorer dvs. den andel afdet samlede forbrug og nveste rng, der hentes udlande (mport). Mere end 2% af det almndelge prvate forbrug består af udenlandske varer, mens over 5% afnve sternger naskner og nventar er udenland ske varer. Multplkatorer Hvs du modtager en lonstgnng, kan du vælge at bruge den på forbrug af danske varer, forbrug af udenlandske varer eller øge dn op sparng. Hvs du vælger at købe danske varer 25

20 den på feks. dn kosk, vl du gve dn ndkomst stgnng vdere tl koskejeren. Koskejerens ndkomsrstgnng kan sâ rulle vdere kreds løbet. Hvs du bruger ndkomstsrgnngen tl opsparng eller tl udenlandske varer, vl nd komststgnngen kke løbe vdere det danske kredsløb. I kredsløbet kan v se, hvorledes sammen hængende er koblet tl hnanden. Hvs v skal kkke nærmere på storrelsen afpcfvrknngen skal v nddrage muttplkaroreffekten. Hvs ndkomsten hos husholdnnger øges feks pä grund af højere penson eller flere arbejde, vl denne ndkomstforøgelse sprede sg va det økonomske kredsløb. Husholdnn ger anvender ndkomstforøgelsen tl Forbrug af danske og udenlandske varer, skat og op sparng. V ser bort fra skatten og forestller os føl gende mønster. Danske varer (forbrcg) 5% Udenlandske (mport) 4% Opsparng 1% forbruger af danske varer blver tl ndkomst for en anden dansk husholdnng. Den ndtje nng vrksomheden modtager fra forbrugerne går tl lønnnger tl vrksomhedens ansatte, overskud tl ejerne, råvarer mm. En del går vdere som mport. Det gælder f.eks. når man køber bl. Det gor man en dansk vrksomhed, hos automoblforhandle ren, men srorsreparren afudgften går vdere tl udlandet. Importen blver tt ndkomst ctdlandet, hvor der så kan skabes multplkatoreffekr. Opsparngen lægges banken og blver kke tl ndkomst for andre. Hvs v Forstller os at alle danske hushold nnger har samme anvendelsesmonster for en ndkomststgnng kan v se multplkator effekten - samlede ndkomstvrknng samfundet - dagrammet: Fgur 1.9 M.uIt[pkamr n Multplkatoreffekt ma. (prmær ndkomstforøgelse) Det mndsker multplkatoreffekten, hvs husholdnngerne sætter pengene banken eller vælger udenlandske varer. Hvs v havde haft skattebetalng med vlle derumddelbarthave mndsket multplkator effekten, men det afhænger naturlgvs af om staten bruger pengene eller sparer dem op. Accelerator 4 Opsparng Forbrug1 Import (1%) (5%) (4%) 1 mo. 4 5 mo. 4 mo. Td /1 5 mo. 2SOmo. /1 2 mo. 25 mo. 125 mo. 1 mo. o.s.v. Sluteffekt 2 ma. øget ndkomst Acceleratoreffekten er den afledede effekt på nvesterngerne, når der sker en forbrugsfor ogelse. Det nteressante ved acceleratoreffekten er, at en mndre eftersporgselsstgnng efter forbrug kan have meget kraftge vrknnger på nvesterngerne. 1. V ser her bort fra den del afforbruget, der går tl afgfter. r 26

21 fnans kcsen Den 15. september 28 gk den store amerkanske nvesterngsbank Lehman Brothers konkurs, mens den amerkanske natonalbank og fnansmnsteret så pas svt tl. Banken havde været dybt nvolve ret køb og salg af tvvlsomme fnanspro dukter. Det var starten på den første glo bale fnanskrse hstoren. Den fulgte oven på nogle år med forrygende økono msk vækst over hele verden. Bankkrakket blev både startskuddet tl og symbolet på den krse, der de kom mende år ramte hele verden. Poltkerne måtte støtte den betrængte fnanssektor med,,rednngspakker, og den poltske holdnng skftede: Ud med de fre mar kedskræfter, nd med en aktv penge- og fnanspoltk. Trods krsen kunne v stadg stkke Dankortet hæveautomaten og få penge udbetalt. Sådan var det dog kke alle vegne. I oktober måned 28 var det slut med at bruge danske kredtkort Island. Offcelt hed det, at slandske banker kke længere kunne få penge fra danske banker, reelt var det nok en følge af den voldsomme krse Island. Hu hej hvor det gk Næsten alle verdens lande havde økono msk vækst. 2/ af verdens lande havde en vækst på over fre procent om året. Allge vel var der næsten ngen nflaton. Verdens poltkere var holdt op med at bekymre sg om økonomen. Den amerkanske natonal bank federal Reserve havde sat renten ned tl næsten. Der var forbrugs- og bolgfest. 127

22 kke sær end :1 Det var både den amerkanske stat og den amerkanske forbruger, der stftede gæld. Renten var meget lav og lokkede lgefrem tl at optage lån. Ofte foregk det ved hjælp af gearng: Man lånte penge for at kunne spekulere. Amerkanerne havde lgeledes fået et kæmpestort underskud på betalngsbalan cen. Hvert år mporterede de flere varer fra udlandet Kna de eksporterede. De amerkanske dollars vendte dog tlbage tl USA form af lnesske nvesternger. Penge var der altså nok af, selv om det kke længere var amerkanernes egne. Den lave rente og bankernes udlånsfest bdrog tl en følelse af, at økonomen kun kunne gå fremad. Det offentlge tlsyn med fnans sektoren var sat helt ud af drft. De amerkanske banker og realkredtnsttutoner gav stadg større bolglån tl folk, der kke var stand tl at tlbagebetale lånet. Det var mdlertd kke noget pro blem, for så kunne de optage et nyt bolgt I De store vrksomheders årsregnskaber var bedre end nogensnde mndst ban kerne havde fantastske resultater. Bank drektørerne fk mllonstore bonusser alt efter, hvor mange penge de lånte ud. Sden l98 erne var der overalt verden sket en lberalserng af pengevæsenet, lge fra de europæske landes beslutnng om det ndre marked med fr bevægelghed for varer og kaptalbevægelser tl Verdensban kens anbefalng af, at ulandenes regernger skulle holde fngrene fra markedet. Faresgnaler Verdens poltske ledere og natonalbank drektører så stort på en række faresgnaler. Bolgboblen voksede kke mndst USA, hvor det var nemt at få bolglån. Der var jo rgelgt med penge takket være stadgt mere komplekse fnansprodukter. Gælden voksede og voksede. Den amerkanske stornvestor Warren Buffett sammenlgnede stuatonen med et eventyr:,,succeseo er ldt lge som Askepots bal på slottet. Fyrene ser bare bedre og bedre ud, muskken klnger stadg smukkere, det blver bare sjovere og sjovere, og man tæn ker: Hvorfor fanden skulle jeg gå kvart tolv? Jeg går bare to mnutter tolv. Men prcjblemet er, at der kke er noget ur på væg gen. Og alle tænker, at de bare går, når den er to mnutter tolv. 27 V ndleder dette kaptel med en ganske kort gennemgang af årsagerne tl fnans krsen, og derefter ser v på det nternato nale økonomske systems hstore og nu værende globale struktur. Dernæst gen nemgår v mere grundgt årsagerne tl kr sen og gør status. Kaptlet slutter med en 27. Weekendavsen vurderng af, om natonale løsnnger eller nternatonale løsnnger er vejen frem. Krsens årsager snapshot Man kan skelne mellem krsens bagvedlggende årsager og de drekte udløsende årsager. Tl de sdste hører de store bonusordnnger, som bankfolk fk for at formd le lån. Altså grådghed. Men hvordan kunne det gå så galt? havde en amerkansk forretnngs mand hængt et statsgældsur, The Natonal Debt Clock, op på en bygnng på Tmes Square New York. Den amerkanske statsgæld var dengang 2,7 blloner dollars. I 28 var der kke længere cfre nok på uret. Den elektronske tæller rundede den. september 28 1 blloner dollars. Den amerkanske stats gæld var altså ved at løbe løbsk. 128 Kaptel 7

23 lge altså for lån, ndtl huset var belånt op over skor stenen. Den 7. september 28 begyndte bobler ne at brste. Staten måtte redde to realkre dtnsttutoner, der havde lånt for mange penge ud, og ugen efter gk en af de store banker, Lehman Brothers, konkurs. Snart turde bankerne kke længere låne penge tl hnanden, og krsen bredte sg tl resten af verden. Flere af verdens største nvesterngsselskaber og banker gk kon kurs. Det nternatonale kaptalmarked brød sammen. De fleste poltkere tror kke længere, at markedet er stand tl at regulere sg selv. Hvem har skylden? Bankerne, der lånte penge ud, eller dem der lånte penge og kke kunne betale tlbage fra ejendoms spekulanten tl den llle mand, der blev fyret og kke kunne betale gælden på blen, eller de regerngskontorer, der skulle have holdt øje med bankerne og den økonom ske udvklng? Det begyndte man at skændes om over hele verden, og mens bredte krsen sg fra Wall Street tl Man Street, altså fra fnans markederne New York tl almndelge mennesker, og fra et være en flnanskrse tl at være en økonomsk krse. I 29 gk verden recesson. Produktonen og ver denshandelen faldt. Men hvordan kunne dette lade sg gøre? Hvordan kunn nogle af verdens største banker krakke, ford nogen husejere USA kke kunne betale afdrag på deres gæld? Det ser v nærmere på ldt senere. Først vl v gennemgå det nternatonale økonom ske system. Fra ernes krse tl dag I oktober måned 1929 begyndte aktekur serne New York pludselg at falde. På mndre end to måneder var kurserne halve ret, og man begyndte at tale om krakket på Wall Street. Aktekurserne fortsatte med at falde tre år. Først 192 fk man stoppet kursfaldet. På det tdspunkt havde børskrakket for længst bredt sg tl den realøkonomske sektor, altså tl vrksom hederne. Produktonen gk stå og med arbejderne blev fyret. Dernæst bredte den økonomske krse sg tl en poltsk krse al fald Europa. Nazsmen og fascs men udnyttede utlfredsheden. Under krsen l9oerne foreslog øko nomen John Maynard Keynes at staten skulle underbudgettere bruge flere penge end den fk nd skatter at st mulere økonomen. Indtl da havde økono mer været enge om, at staten skulle balan cere st budget uanset konjunkturstua tonen. Langsomt erkendte poltkerne, at en Stor del af problemerne sær USA og se nere Europa skyldtes, at man kke greb nd. Produktonen faldt, arbejdsløsheden voksede og banker gk konkurs. Det gav store problemer, for når en bank går kon kurs, kan dens kunder kke låne penge, og kredtten forsvnder. Så ophører nye nvesternger og endnu flere blver arbejds løse. En ond crkel. Derfor foreslog Keynes, at staten en sådan depresson skulle føre en ekspansv fnanspoltk, dvs, begynde at pumpe pen ge ud kredsløbet, hvad enten det var tl nvesternger eller forbrug. Da der endelg kom gang offentlge nvesternger, be gyndte krsen så småt at lette. I Danmark byggede man både Lllebæltsbro og Stor strømsbro. Bretton Woods Under anden verdenskrg kom der på grund af rustnngsndustren gang produktonen, men tl gengæld brød det nternatonale økonomske System sammen. Allerede 1944 vedtog 42 af verdens lande den llle Fnanskrsen 129

24 amerkanske by Bretton Woods et nyt n ternatonalt valutasystem. I Bretton Woods besluttede man At landene skulle have faste valutakur ser over for hnanden for at lette hande len. Det foregk rent praktsk ved, at alle valutaer blev bundet tl den amer kanske dollars. Den danske valuta blev fx fastsat tl dollar = 7,5 kroner. At dollaren tl gengæld skulle være bun det tl en bestemt gudværd svarende tl 5 dollars pr. ounce, således at man altd kunne veksle dollars tl guld. USA havde svulmende gudlagre fort Knox. At oprette et kredtsystem, således at lande, der kom valutavanskelgheder, kunne trække på systemet. Et land fk altså ret tl at hente fremmed valuta den nyoprettede Internatonal Mona tary Fund, IMP. Bretton Woods kom dog kun tl at gælde for en del af verden. Hele østblokken deltog kke. Allgevel må man se Bretton Woods som et eksempel på en dealstsk tanke gang (se kaptel 1), hvor man nternatonalt samarbejder for at forøge den samlede vel stand stedet for at bekrge hnanden. Syste met holdt tl 197 erne. På det tdspunkt havde USA fået så stor gæld tl andre lande, at såfremt dsse kredtorer vlle veksle de res dollars tl guld, var der slet kke guld barrer nok de amerkanske lagre. Så begyndte en mere rodet td. USA,,gk fra guldet, hvlket betød, at USA kke længere vlle garantere en bestemt guldværd for dollars. De forskellge landes va lutaer begyndte at,,fyde forhold tl hn anden. Det vl sge at prsen på en bestemt valuta blev afgjort af den daglge handel med valutaen, altså udbud og efterspørgsel. Hvs der fx var stor efterspørgsel efter det engelske pund samtdg med, at mange vlle af med danske kroner, faldt kronen værd forhold tl engelske pund. Det skabte uskkerhed blandt mportører og ekspor tører af varer. Men det satte også gang en enorm spekulatv valutahandel, hvor der blev tjent og tabt formuer. Tl sdst fk BU nok og ndførte en fælles valuta, euroen, så der al fald var ro om valutaerne de BUlande, der deltog samarbejdet. Danmark havde to folkeafstemnnger om dette va lutasamarbejde, men begge gange stemte danskerne nej tl en fælles valuta. I stedet besluttede Folketnget, at man prakss vlle følge euroen, altså skre at den dan ske krone altd havde samme værd for hold tl enroen, nemlg 7,5 kroner = euro. Det økonomske system dag Hvs v betragter verden fra oven, ser v strømme af varer og nvesternger form af fabrkker og maskner flyde mellem ver dens lande. Verdenshandelen er sden anden verdenskrg steget betydelgt som andel af verdens BNP. Med andre ord kommer flere og flere af de varer, v køber, fra udlandet. Multnatonale selskaber tegner sg for 25 pct. af verdensproduktonen. Det er vrk somheder, der nvesterer og producerer Verdenshandelen opgjort som eksport ma. $, løbende prser Pr Udenlandske drekte nveste rnger ma. $, løbende prser Klde: UNCTAD 1 Kaptel 7

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Handlngsplanens aktvteter struktureres ndenfor strategens temaer: Regon er et attraktvt sted at bo, arbejde og drve vrksomhed De rette kompetencer styrker væksten Innovaton og store anlægsnvesternger skaber

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500

Læs mere

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor Dgtal forvaltnng på tværs den offentlge sektor Manager Lars Andersen PLS RAMBØLL Management A/S www.pls-ramboll.com 23. oktober 2002 Den Dgtale Borger 2002 Konklusoner Nettet er blevet hverdag sær brugsfrekvensen

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíiin. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx. FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr.

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet Trafkudvalget 2008-09 TRU alm. del Blag 602 Offentlgt greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune shøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune rosklde kommune solrød kommune vallensbæk

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Resume af sektorernes regnskaber

Resume af sektorernes regnskaber Resume af sektorernes er Efterfølgende er de af Byrådet fastlagte sektorers er resumeret. Der er knyttet enkelte overordnede kommenteser tl sektorernes resultater. For en uddybende beskrvelse af sektorernes

Læs mere

Bølgeudbredelse ved jordskælv

Bølgeudbredelse ved jordskælv rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315..

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315.. Monterngsvejlednng Indbygnngsrado 0315.. 1 Betjenng Fgur 1: Betjenngselement Indbygnngsradoens funktoner styres va knapperne på betjenngselementet: Med et kort tryk tændes/slukkes radoen; med et langt

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Økonom- og Erhvervsmnsteret (Blag A) Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Økonom- og Erhvervsmnsterets

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 > MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group

Læs mere

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog Integratonspoltkkens Handleplan bruttokatalog Læsevejlednng: Første del er en skematsk oversgt. Nye ndsatser er markeret med en stjerne og fndes beskrevet mere udførlgt den sdste del af kataloget. Grøn

Læs mere

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport Onlne Rapport Introdukton Onlne Rapport www.olr.ccl.com Dn skrdt-for-skrdt gude tl den nye Onlne Rapport (OLR) Vgtg nformaton tl alle krker og organsatoner Ikke flere paprlster Sangrapporten går nu onlne

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser Najoqqutarsat / Klder: Henrk Rndom Rusmdlernes Bolog, udgvet af Sundhedsstyrelsen 2000. www.netstof.dk www.stofnfo.sst.dk www.sundhedsstyrelsen.dk www.sundhed.dk www.peqqk.gl Denne brochure gver dg oplysnnger

Læs mere

Ligeløn-stilling blandt dimittender

Ligeløn-stilling blandt dimittender Lgeløn-stllng blandt dmttender For fjerde år træk vser DJs dmttendstatstk, at der prakss stort set er lønmæssg lgestllng blandt nyuddannede. Lge mange mænd og kvnder får næsten det samme løn. Startløn

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389..

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Betjenngsvejlednng Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Indholdsfortegnelse Normalvsnng på dsplayet... 3 Grundlæggende betjenng af rumtemperaturregulatoren... 3 Vsnnger og knapper detaljer... 3 Om denne

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

OPI virksomhedsinvolvering:

OPI virksomhedsinvolvering: 18. jun 2012 OPI vrksomhedsnvolverng: Erfarnger fra OPI-Lab demonstratonsprojekt 1 1 Det Intellgente Hosptalsbaderum Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsnnovaton Regon Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regonsyddanmark.dk

Læs mere

Når klimakteriet tager magten Fokus

Når klimakteriet tager magten Fokus Når klmakteret tager magten Fokus For Bente Skytthe var det en lang og opsldende proces at komme gennem klmakteret, der blandt andet bød på hjertebanken, hedeture og voldsomme blødnnger. Overgangsalder

Læs mere

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet Advokatfrmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederkshavn TIL 98 4334 - LE/UJ Mv. Sekr. Vestermarksve 38 9900 Frederkshavn VEDTÆGTER for Andesforenngen Feddet 1. Navn og hjemsted 1.1- Forenngens

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Bemærknnger tl lovforslaget Almndelge bemærknnger l. ndlednng 2. Lovforslagets ndhold 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler 2.2. Justerng af standstl-reglerne

Læs mere

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning Pod/Phone speaker ALD1915H ASB4I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 13 FR 25 ES 37 DE 49 EL 62 DA 75 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet. BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S A X O L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S E R I O U S T R A D I N G. W O R L D W I D E. 1 1 1.1. v v v v v x x x x x xv DEFINITIONER - FORTOLKNING AF VILKÅR I dsse Almndelge Forretnngsbetngelser

Læs mere

Konkurrenceniveau og risiko i banksektoren

Konkurrenceniveau og risiko i banksektoren Copenhagen Busness School 2013 Kanddatafhandlng, Cand.merc.mat. Konkurrencenveau og rsko banksektoren Level of competton and rsk n the bankng sector Morten N. Haastrup Vejleder: Hans Kedng Afleveret 23.

Læs mere

Advokatfirmaet Poul Schmith

Advokatfirmaet Poul Schmith Advokatfrmaet Poul Schmth JULI 2011 J.nr.: 8914888 BORDERdjj Redegørelse medfør af konkurslovens 125, stk. Fjordbank Mors under konkurs Skfteretten Holstebro - SKS 8D-240/201 1 Konkursdag: 27. jun 2011

Læs mere

er ikke kun for voksne

er ikke kun for voksne junor Coacng Coacng er kke kun for voksne Fre ungdomsryttere fra Sanrum Rklub aft mulged for at møs med en coac. Koort været at booste troen egne evner Tekst og foto: Tet R asmussen D e fleste nesker forbnr

Læs mere

Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum

Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum Væk bonden og oplev landbolvet Benyt museets mange fleksble tlbud eller sammensæt selv et program tl dagsbesøget eller lejrskoleturen. Aktvtet engagement fordybelse

Læs mere

ORiGINAL EKS~MPL4R dåto ii1r~17-2t/, -~ 9. fti 12. LDk4II~PL11~N~. ni~kkaj~1o.n,jrw. w~dvut~ MHRJIFFtiE1~~BY, M...t... Oi~ii

ORiGINAL EKS~MPL4R dåto ii1r~17-2t/, -~ 9. fti 12. LDk4II~PL11~N~. ni~kkaj~1o.n,jrw. w~dvut~ MHRJIFFtiE1~~BY, M...t... Oi~ii ORGINAL EKS~MPL4R dåto 1r~17-2t/, -~ 9 LDk4II~PL11~N~. ft 12. w~dvut~ n~kkaj~1o.n,jrw MHRJIFFtE1~~BY, NARIH1ER k~ummune M...t... O~ Indholdsfortegnelse Sde REDEGØRELSE Generelt Lokalpanens område Lokapanens

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori Afdelngen for erhvervsrettet voksen Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mal uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejlednng tl udarbejdelse forandrngsteor 1. Udarbejdelse

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K Statstsk társoversgt 1998 Tema om overforselsndkomster Statstcal ten year revew 1998 DAN MARKS STATIST I K 01.0. Statstsk társoversgt 1998 Udgvet af Danmarks Statstk August 1998 39. árgang ISBN 87 501

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet

Læs mere

Flere job. Gennem nye alliancer og samarbejde

Flere job. Gennem nye alliancer og samarbejde Et magasn om udfordrngerne på arbejdsmarkedet et regonalt perspektv. Med fokus på nytænkende samarbejder på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftgelsesndsatser. Når vden omsættes tl vækst. 2015 TEMA

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1990

Statistisk tiársoversigt 1990 Statstsk társoversgt 1990 Statstcal ten year revew 1990 DAN MARKS STATSTK V 0?TSeoc 13 Statstsk trsoversgt 1990 Udgvet of Danmarks Statstk September 1990 31 árgang SBN 87 501 0780 1 SSN 0070 3583 Oplag:

Læs mere

ipod/iphone/ipad Speaker

ipod/iphone/ipad Speaker Pod/Phone/Pad Speaker ASB8I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 16 FR 30 ES 44 DE 58 EL 73 DA 87 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter Analytsk modellerng af 2D Halbach permanente magneter Kaspar K. Nelsen kak@dtu.dk, psjq@dtu.dk DTU Energ Konverterng og -Lagrng Danmarks Teknske Unverstet Frederksborgvej 399 4000, Rosklde, Danmark 17.

Læs mere

ZENITH BRUGERVEJLEDNING. UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Originale Brugsanvisning

ZENITH BRUGERVEJLEDNING. UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Originale Brugsanvisning BRUGERVEJLEDNING UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Orgnale Brugsanvsnng R INDHOLD GENERELT...3 Indlednng...4 Advarsler...4 Forholdsregler...5 Tlsgtet brug...6 OVERSIGT

Læs mere

LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992

LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen.~,I-,, ~,. I. NYBORG KOMMUNE Teknsk forvaltnng 1992 2. oplag, august 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund og ndhold Forholdet tl andet planlægnng

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den II. september2012, kl. 19.00. Der vil være øl, vand og kaffe under mødet

REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den II. september2012, kl. 19.00. Der vil være øl, vand og kaffe under mødet 6. Eventuelt Dagsorden: AFDELI NGSMØDE REVIDERET DAGSORDEN TIL 4. september2012 LmenBo Bolgorgansatonen AlmenBo Aarhus Frydenlunds Allé 8 8210 Aarhus V Telefon 8938 2000 post@almenboaarhus.dk www almenboaarhus.dk

Læs mere

Inertimoment for arealer

Inertimoment for arealer 13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141 Hovedgård Skole... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 5 Indsatsområder og resultater... 5 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 8 ndsatsområder...

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere