forventet regnskab Sagsfremstilling (bilag)

Transkript

1 forventet regnskab Sagsfremstilling (bilag) Forvaltningen har opgjort forventningerne til regnskabsresultatet for driftsudgifter samt indtægter på det skattefinansierede område, der tilsammen udgør kommunens strukturelle balance. Forvaltningen har derudover opgjort forventningerne til regnskabsresultatet for anlægsudgifter, det brugerfinansierede område samt de øvrige finansielle poster for på den måde at opgøre det samlede forventede årsresultat samt den forventede kassebeholdning ultimo. Herudover har der været et særligt fokus på overholdelsen af henholdsvis service- og anlægsramme i henhold til den økonomiske politik for Frederiksberg Kommune. Det forventede regnskab er sammenfattet i økonomiafsnittet, men de væsentligste konklusioner i 3. forventet regnskab er opsummeret i boks 1 nedenfor. Boks 1: Væsentlige konklusioner i 3. forventet regnskab Forventet servicerammeoverholdelse i Der blev ved 2. forventet regnskab konstateret balance i forhold til overholdelse af servicerammen med et lille merforbrug på 4,0 mio. kr. Der er fortsat balance, nu med et mindreforbrug på 9,1 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til ansøgte overførsler og mindreforbrug på institutionsrammen, der ligeledes forventes overført til 2016 i den almindelige overførselssag. Der er fortsat udfordringer på enkelte udvalg, og det forbedrede billede i forhold til 2. forventet regnskab skyldes primært et stort mindreforbrug på Børneudvalget, der bunder i en kombination af faldende aktivitet på døgninstitutionsområdet og et stigende antal uledsagede flygtningebørn, der giver Frederiksberg Kommune øgede refusionsindtægter. Pres på servicerammen i 2016 Øget udfordring på overførselsudgifterne Forventet anlægsrammeoverholdelse Kommunens kassebeholdning De fortsatte udfordringer særligt på Socialudvalget's område forventes i et vist omfang at fortsætte ind i Her forventes det fortsat stigende antal flygtninge endvidere at medføre en yderligere udfordring, og mindreforbruget på Børneudvalget i vil ikke nødvendigvis gentage sig. På overførselsudgifterne forventes der et merforbrug på 32,0 mio. kr., hvoraf de 22,1 mio. kr. vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering. Dertil kommer en ny udfordring vedrørende A-dagpenge, der delvist vil blive kompenseret ved midtvejsreguleringen i Der er identificeret forskydninger og mindreforbrug på en række anlægsprojekter, svarende til 56,6 mio. kr. Den negative pulje på 64,4 mio. kr. forventes dog fortsat fuldt udmøntet gennem yderligere mindreforbrug, der erfaringsmæssigt først opstår i slutningen af året. Ultimo forventes der en kassebeholdning på 772,2 mio. kr. Der er således tale om en forværring på 23,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, men dog en forbedring i forhold til det oprindelige budget på 50,3 mio. kr. Det er endvidere en forbedring på 23,9 mio. kr. i forhold til forventningen ved 2. forventet regnskab, der også lå til grund for Budget Drift Driften udgøres af nettodriftsudgifterne på både service- og overførselsudgifterne, herunder aktivitetsbestemt medfinansiering.

2 7. december Sidetal: Udgifter under servicerammen På serviceudgifterne forventes der balance på servicerammen i, idet der samlet set er indmeldt et forventet mindreforbrug. Enkelte områder er imidlertid fortsat udfordret, og servicerammeoverholdelsen i sikres i høj grad af midlertidige mindreforbrug bl.a. i form af opsparing på institutioner og forskydning af en række projekter mv. Serviceramme og budgetoverholdelse De forventede afvigelser i forhold til korrigeret budget er udspecificeret på afvigelsestype og politiske udvalg i tabel 1 nedenfor. Udgiftsneutrale afvigelser er afvigelser, der har modpost på et andet udvalg, og som derfor samlet set går i nul. Samlet set forventes er der på tværs af udvalg indmeldt et mindreforbrug på 8,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget og 9,1 mio. kr. i forhold til servicerammen. Forskellen skyldes, at KL har ændret metode for opgørelse af servicerammen, således at servicerammen for Frederiksberg Kommune nu er opgjort til at være lidt højere end tidligere. Der foretages derfor en teknisk tilpasning af det korrigerede budget, således at der er overensstemmelse mellem det korrigerede budget og servicerammen for, mens alle øvrige tillægsbevillinger finansieres inden for den samlede ramme. Tabel 1: Afvigelser på serviceudgifter i forhold til korrigeret budget og serviceramme Opr. Korr. Serviceudgifter (mio. kr.) Budget budget Udgiftsneutrale Nettoafvigelse Heraf TB 1 Magistraten 666,8 650,7 640,4-6,7-3,6 0,4 2 Bolig- og Ejendomsudvalget 74,5 100,8 98,5 0,0-2,3-2,3 3 Undervisningsudvalget 758,0 756,4 748,8-2,0-5,5-1,0 4 Sundheds- og Omsorgsudvalget 860,3 862,0 868,6 6,2 0,4 0,0 5 Kultur- og Fritidsudvalget 149,4 147,2 146,9-0,1-0,3-0,3 6 Børneudvalget 739,9 703,6 693,2 2,3-12,6-12,1 7 Socialudvalget 418,3 427,6 437,1 0,3 9,3 9,3 8 By- og Miljøudvalget 117,8 113,8 120,6-0,1 6,9 6,9 9 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 11,5 11,3 10,8 0,0-0,5 0,0 Samlet - Korrigeret budget 3.796, , ,0 0,0-8,3 0,9 Samlet Serviceramme , ,0 0,0-9,1 0,0 Der blev ved 2. forventet regnskab konstateret balance i forhold til overholdelse af servicerammen med et lille merforbrug på 4,0 mio. kr. Der er fortsat balance, nu med et lille mindreforbrug på 9,1 mio. kr. Ændringen kan hovedsagelig relateres til et større mindreforbrug på området for udsatte børn og unge under Børneudvalget, hvor en kombination af et faldende antal Frederiksbergbørn anbragt i egne døgninstitutioner kombineret med et stigende antal uledsagede flygtningebørn har medført en kraftig stigning i statslige refusioner uden tilsvarende merudgifter.

3 7. december Sidetal: 3 Det indmeldte mindreforbrug dækker også over mindreforbrug på 5,0 mio. kr., der ved 3. forventet regnskab søges overført til kommende budgetår, og dertil kommer indmeldte mindreforbrug på de decentrale institutionsrammer for 4,8 mio. kr., der ikke søges overført, men som helt eller delvist vil indgå i den normale overførselssag -16. Forskydningerne svarer stort set til det forventede mindreforbrug, og der tegner sig således et billede af et budget i balance. På bevillingssiden søges der om tillægsbevillinger til at dække udfordringer særligt på Socialudvalget, By- og Miljøudvalget og Magistraten, der primært finansieres af mindreforbruget på Børneudvalget. Merforbruget på By- og Miljøudvalget skyldes dog alene manglende indtægter som følge af implementeringen af den nye parkeringsstrategi og finansieres således hovedsageligt af den særskilte usikkerhedspulje, der er afsat til formålet under Magistraten. For en detaljeret gennemgang af de indmeldte afvigelser og ansøgte tillægsbevillinger henvises der til bilag 3a-i samt bilag 3j, der beskriver de udgiftsneutrale afvigelser. Pres på serviceramme i 2016 og frem Mens indmeldingerne således indikerer rammeoverholdelse samlet set i, så er der imidlertid en række faktorer, som giver anledning til et fortsat skærpet fokus på rammeoverholdelse i 2016 og frem. På Socialudvalget er der hele året blevet arbejdet med udmøntningen af Indsatsplan, hvor der bl.a. er blevet foretaget en tilbundsgående gennemgang af samtlige sager, hvor Frederiksberg Kommune er handlekommune. Som det fremgår af indmeldingen til 3. forventet regnskab, så er udfordringen på køb af eksterne pladser imidlertid stort set uændret. Det er dokumenteret, at Indsatsplan har haft en effekt, men denne er imidlertid blevet modgået af en tilgang af nye borgere. Dertil kommer stigende udgifter på de selvvisiterende områder (kvindekrisecentre mv.) og udenfor det specialiserede område (boligløsninger til flygtninge mv.). Dette har konsekvenser for 2016 og frem, idet det må forventes, at en del af den forudsatte effekt af Indsatsplan også fremadrettet vil blive neutraliseres af de nye borgere. Til 3. forventet regnskab er den samlede udfordring på udvalget blevet nedbragt, hvilket imidlertid primært er sket gennem tilbageholdenhed på puljer og projekter samt på institutionsrammen. Puljer og projekter vil typisk være af midlertidig karakter, og institutionerne på Socialudvalgets område vil de kommende år få reduceret deres budgetrammer på baggrund af tidligere besluttede effektiviseringsforslag. Det er derfor usikkert, hvorvidt der i 2016 og frem vil kunne tilvejebringes lignende modgående mindreforbrug på disse poster. På Undervisningsudvalgets område er der igen i 3. forventet regnskab indmeldt et merforbrug vedrørende specialundervisning. Der blev ved 1. forventet regnskab identificeret en udfordring på 4,0 mio. kr., der imidlertid blev håndteret inden for udvalgets egen ramme ved 2. forventet regnskab. I 2016 og frem blev udfordringen håndteret i Budget 2016, hvilket imidlertid krævede en delvis tilførsel af budgetmidler fra normalområdet. Nu er der imidlertid indmeldt en ny udfordring på 2,3 mio. kr. vedrørende køb og salg af pladser, hvilket indikerer, at udgiftspresset på dette område fortsætter. Set i lyset af Frederiksberg Kommunes flerårige styringsstrategi på det specialiserede område, er der derfor behov for et fortsat fokus på udviklingen på hele specialområdet, herunder således også specialundervisningsområdet. I er merforbruget på Socialudvalget og enkelte andre udvalg blevet modgået af et stort mindreforbrug på området for udsatte børn og unge under Børneudvalget, som er resultatet af en kombination af et faldende antal Frederiksbergbørn anbragt i kommunens egne døgninstitutioner og en kraftig stigning i antallet af uledsagede flygtningebørn, hvor der modtages 100 % statsrefusion af de afholdte udgifter. I det omfang, at der ikke længere er ledig kapacitet på kommunens egne tilbud, vil en yderligere stigning i antallet af uledsagede flygtningebørn imidlertid ikke medføre en tilsvarende nettogevinst for kommunen, idet refusionsindtægterne vil skulle dække de afholdte udgifter til køb af eksterne tilbud. Det stigende antal flygtninge har til gengæld allerede i medført en række afledte merudgifter både på drifts- og anlægsrammen, hvor der ikke gælder de samme regler om statsrefusion. Dette omfatter bl.a. anlægsudgifter til tilvejebringelse af boliger til flygtninge samt driftsudgifter til midlertidige boligløsninger

4 7. december Sidetal: 4 under Socialudvalget, modtagerklasser under Undervisningsudvalget samt i mindre grad tolkeudgifter under Magistraten. På baggrund af det fortsat stigende antal flygtninge, forventes der endvidere yderligere merudgifter til bl.a. modtagerklasser og koordinatorfunktioner i 2016 og På denne baggrund kan det forventes, at et lignende mindreforbrug på Børneudvalget i 2016 og frem i stigende grad vil skulle anvendes til at finansiere de førnævnte merudgifter til flygtninge på tværs af udvalg. Et fortsat merforbrug på Socialudvalget vil således ikke nødvendigvis kunne dækkes af modgående mindreforbrug på Børneudvalget og andre udvalg i Endelig har der de sidste par år været større mindreforbrug på Magistratens område, der kunne dække merforbrug på andre udvalg, hvilket bl.a. var tilfældet i I er der imidlertid blevet identificeret en række permanente udfordringer bl.a. vedrørende tjenestemandspensioner, lægeattester mv. Udviklingen på disse områder presser budgettet i 2016 og frem, og der kan således ikke forventes tilsvarende mindreforbrug på Magistratens område i 2016 og frem Overførselsudgifter herunder aktivitetsbestemt medfinansiering På overførselsudgifterne forventes der samlet set et merforbrug på 32,0 mio. kr., hvoraf de 22,1 mio. kr. vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering under Sundheds- og Omsorgsudvalget. Det fulde merforbrug søges tillægsbevilget med modpost på kassen, jf. tabel 2. Som det fremgår nedenfor, bliver Frederiksberg Kommune kompenseret for en del af disse merudgifter gennem efterreguleringer fra staten, men selv når der tages højde for dette, kan der konstateres et fortsat pres på overførselsudgifterne samlet set, og det vil derfor være et fokusområde ind i Tabel 2: Afvigelser på overførselsudgifter Overførselsudgifter (mio. kr.) Opr. Budget Korr. budget Afvigelse TB 1 Magistraten 13,8 10,3 11,0 0,8 0,8 2 Bolig- og Ejendomsudvalget -5,3-6,4-6,7-0,3-0,3 4 Sundheds- og Omsorgsudvalget 377,2 366,3 388,4 22,1 22,1 Heraf aktivitetsbestemt medfinansiering 381,5 365,6 387,7 22,1 22,1 6 Børneudvalget 8,5 8,0 5,8-2,3-2,3 7 Socialudvalget -4,5-4,6-8,5-3,9-3,9 9 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 1.009, , ,1 15,5 15,5 Samlet 1.398, , ,2 32,0 32,0 Aktivitetsbestemt medfinansiering På aktivitetsbestemt medfinansiering forventes der et merforbrug på 22,1 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 366 mio. kr., hvilket er en lille forbedring i forhold til 2. forventet regnskab, hvor der blev forventet et merforbrug på 25,0 mio. kr. Som nævnt i 2. forventet regnskab har der i 2013 og 2014 også været merforbrug på området på henholdsvis 15 og 21 mio. kr., og der er således tale om en generel tendens. I det omfang, at kommunernes samlede udgifter overstiger de regionale indtægtslofter, sker der imidlertid en efterregulering i form af tilbagebetaling året efter, hvilket i 2014 og resulterede i en tilbagebetaling på

5 7. december Sidetal: 5 henholdsvis 7 og 12 mio. kr. mio. kr. Tilbagebetalingen har således både for 2013 og 2014 været mindre end de realiserede merforbrug de pågældende år. Denne tendens genfindes på landsplan og særligt i hovedstadsområdet. I en status fremlagt for Sundhedsog Omsorgsudvalget den 2. marts er det beskrevet, hvordan Frederiksberg Kommune har nedbragt forbruget på de påvirkelige områder (forebyggelige indlæggelser mv.), mens udgiftspresset primært ses på ambulant behandling og psykiatri, hvor kommunerne har lille eller ingen indflydelse. Frederiksberg Kommune deltager herudover aktivt i KKR-arbejdet i forhold til at sikre en bedre styring på området. Overførselsudgifter på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget På Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget blev der ved 2. forventet regnskab indmeldt et merforbrug på 16,9 mio. kr., der primært vedrørte sygedagpenge, og som endvidere blev tillægsbevilget. I 3. forventet regnskab er der indmeldt et yderligere merforbrug på 15,5 mio. kr. Merforbruget vedrører hovedsageligt et stort merforbrug til A-dagpenge på 29,6 mio. kr. netto, der imidlertid delvist opvejes af en række mindreforbrug vedrørende beskæftigelsesordninger og driftsudgifter under driftsloftet. Budgettet til A-dagpenge er baseret på det af staten udmeldte beskæftigelsestilskud, der bliver efterreguleret på baggrund af den faktiske udvikling i ledigheden. På baggrund af den seneste prognose fra KL kan Frederiksberg Kommune forvente at få tilført ca. 20 mio. kr. i efterregulering næste år, og en stor del af det forventede merforbrug er således reelt blot en forskydning af udgifter og indtægter mellem regnskabsår. Den forventede efterregulering dækker imidlertid ikke det fulde forventede merforbrug i på A-dagpenge. 2. Anlæg Der er i arbejdet med en negativ pulje, der afspejler forventede forskydninger og mindreforbrug på de igangværende projekter. Puljen blev ved 2. forventet regnskab opgjort til 46,8 mio. kr. efter, at en række indmeldte mindreforbrug blev tillægsbevilget, men grundet fremrykning af anlæg fra 2016 og igangsættelsen af nye anlægsprojekter er den negative pulje ved 3. forventet regnskab steget til 64,1 mio. kr. Nedenstående tabel viser de indmeldte afvigelser og tillægsbevillinger fordelt på udvalg, hvor den negative pulje, der ligger under Magistraten, er trukket ud som et selvstændigt element. For en detaljeret gennemgang af afvigelserne på de enkelte projekter henvises der til bilag 3k. Tabel 3: Afvigelser på anlægsudgifter (brutto) inden for anlægsrammen. Anlægsudgifter (mio. kr.) Korr. budget Afvigelse TB 01 Magistraten 38,8-11,4-11,3 02 Bolig- og Ejendomsudvalget 58,8-5,1-1,1 03 Undervisningsudvalget 76,9-14,4-14,9 04 Sundheds- og Omsorgsudvalget 15,9-0,1 0,3 05 Kultur- og Fritidsudvalget 81,3-0,2-0,4 06 Børneudvalget 49,3-10,3-10,0 07 Socialudvalget 27,1-4,7-4,4 08 By- og Miljøudvalget 88,4-10,3-9,9

6 7. december Sidetal: 6 Samlet - Eksklusiv negativ pulje 436,4-56,6-51,7 Negativ pulje -64,4 64,4 51,7 Negativ pulje Nødvendigt mindreforbrug for fuld udmøntning 0,0-7,7 0,0 Som det fremgår af tabel 3 ovenfor, så er der ved 3. forventet regnskab indmeldt mindreforbrug på samlet set 56,6 mio. kr., og der er således en restudfordring på 7,7 mio. kr. Erfaringsmæssigt har der ved regnskabsafslutningen imidlertid altid været små mindreforbrug på en lang række projekter, hvor der ikke har været indmeldt afvigelser i de forventede regnskaber. På baggrund af regnskab 2014 anslås disse mindreforbrug til at udgøre mio. kr., og på den baggrund er det vurderingen, at det vil være muligt at sikre overholdelse af anlægsrammen i. 3. Indtægter mv. På indtægtssiden, der dækker over skatter, tilskud og udligning, renter samt udligning af købsmoms, forventes der et netto merindtægter på 21,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. For skatter forventes der merindtægter på 3,0 mio. kr., der primært vedrører merindtægter på forskerskat, der kun delvist modsvares af mindreindtægter på dækningsafgift for erhvervsejendomme og grundskyld. For tilskud og udligning forventes der en teknisk korrektion vedrørende efterregulering af udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, der i medfører mindreudgifter på 15,2 mio. kr. Dertil kommer en række mindre merindtægter på samlet set 1,5 mio. kr. For renter forventes der netto merudgifter på 2,1 mio. kr. der primært vedrører et realiseret kurstab på 2,5 mio. kr. i forbindelse med omlægning fra to til tre kapitalforvaltere med det formål at øge risikospredningen i kommunens portefølje. For udligning af købsmoms forventes der mindreudgifter på 3,5 mio. kr. der primært vedrører forskydning i anlægsindtægten på KU.BE, hvor kommunen er forpligtet til at tilbagebetale 17,5 % af tilskuddet til momsudligningsordningen. 4. Brugerfinansieret område På det brugerfinansierede område forventes der en merindtægt på 1,2 mio. kr., der vedrører nedlæggelsen af SMOKA. 5. Øvrige finansielle poster På de øvrige finansielle poster, der dækker over afdrag på lån, lånoptagelse og finansforskydninger, forventes der samlet set mindreudgifter på 3,9 mio. kr. Der forventes ingen større afvigelser på kommunens afdrag på lån i. For lånoptagelse forventes der en mindre lånoptagelse på samlet set 10,0 mio. kr. Dette dækker primært over mindre lånoptagelse på almene plejeboliger på 11,3 mio. kr. der vedrører ændringen af anlægsprojektet på Nordens Plads.

7 7. december Sidetal: 7 For finansforskydningerne forventes der samlet set mindreudgifter på 14,0 mio. kr. der primært dækker over et mindre kommunalt grundkapitalindskud på 10,7 mio. kr. vedrørende etablering af almene boliger. 6. Opfølgning på initiativer i budget Forvaltningen har i forbindelse med 3. forventet regnskab udarbejdet en opdateret status på initiativer i budget, hvor der både er fulgt op på effektiviseringer, udvidelser, tekststykker og anlæg. Status for de enkelte delelementer fremgår af bilag 5a (drift) og 5b (anlæg). Det angivne status er beskrevet og markeret med enten rød, gul eller grøn, som indikerer, hvordan udmøntningen/implementeringen forløber. Farvekoden grøn indikerer, at initiativet forløber som planlagt. Gul indikerer, at der opstået usikkerhed enten vedrørende tidsplan eller budgetoverholdelse. Rød betyder, at initiativet/effektiviseringen ikke forventes at kunne implementeres/udmøntes. Opfølgningen viser, at de fleste initiativer implementeres som forudsat, og kun ganske få initiativer er forsinket eller stødt på udfordringer i forhold til budgetoverholdelse, og dermed forventes langt de fleste effektiviseringer også udmøntet som planlagt. På to effektiviseringer vedrørende udgifter til specialundervisning på Undervisningsudvalget og samling af enkeltmandsprojekter på Socialudvalget er der indmeldt udfordringer. I begge tilfælde er initiativerne enten under implementering eller færdigimplementeret, men indmeldingerne til 3. forventet regnskab har vist, at det ikke har været muligt at reducere udgifterne som forventet. Dertil kommer en effektivisering vedrørende styrket tilgængelighed til personale på Socialudvalget, som ikke kan gennemføres i sin nuværende form. Forvaltningen arbejder med en gentænkning af forslaget, således at det indgår i det videre arbejde med initiativer under Udsatteplanen. Endelig er implementeringen af udvidelsesforslaget vedrørende et medborgerhus på Domus Vista blevet forsinket, mens et treårigt projekt under Socialudvalget vedrørende overgang mellem kommunale og regionale tilbud på det socialpsykiatriske områder er udskudt med et år. Økonomi På baggrund af 3. forventet regnskab forventes der i et samlet kassetræk på 11,1 mio. kr., hvilket vil resultere i en forventet kassebeholdning på 772,2 mio. kr. ultimo. Der er således tale om en forværring på 23,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, men dog en forbedring i forhold til det oprindelige budget på 50,3 mio. kr. Det er endvidere en forbedring på 23,9 mio. kr. i forhold til forventningen ved 2. forventet regnskab, der også lå til grund for Budget Forbedringen af kassebeholdningen i forhold til 2. forventet regnskab vedrører primært finansforskydninger, hvor en forventet merudgift til indskud i Landsbyggefonden er bortfaldet, mens der endvidere forventes et mindreforbrug vedrørende et grundkapitalindskud, jf. bilag 4. Den strukturelle balance i forhold til det korrigerede budget er stort set uændret, men dækker imidlertid over merudgifter til overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering, der opvejes af mindreforbrug på driften og merindtægter. Årets resultat forværres imidlertid af et forventet merforbrug på anlægssiden, der imidlertid skyldes store mindreindtægter, der kun delvist opvejes af forventede mindreudgifter. Tabel 4: Strukturel balance, resultat og kassebeholdning. Bevillingsoversigt mio. kr. netto Opr. budget Korr. budget Afvigelse opr. budget Afvigelse korr. budget TB

8 7. december Sidetal: 8 Indtægter i alt , , ,2-47,5-21, 21,0-18,4 Drift, serviceudgifter 3.796, , ,3-31,2-8,3 0,9 Drift, aktivitetsbestemt medfinansiering 381,5 365,6 387,7 6,3 22,1 22,1 Drift, overførselsudgifter 1.017, , ,3 32,0 9,9 9,9 Driftsudgifter i alt 5.195, , ,3 7,2 23,7 32,9 STRUKTUREL BALANCE -464,5-507,6-504,9-40,4 2,7 14,5 Anlægsudgifter i alt 346,6 317,6 343,7-2,8 26,2 12,3 Brugerfinansieret område -0,4 5,7 3,9 4,3-1,8-1,8 Resultat i alt (- ( = overskud) -118,3-184,3-157,2-38,9 27,1 25,0 Kassebeholdning primo 783,3 Årets resultat -118,3-184,3-157,2-38,9 27,1 25,0 Lånoptagelse -24,4-18,4-8,4 16,0 10,0 10,0 Finansforskydninger 85,4 67,1 53,1-32,3-14,0-14,0 Afdrag på lån 118,6 123,4 123,5 4,9 0,1 0,1 Kassepåvirkning (- =kasseforbrug) -61,4 12,1-11,1 50,3-23,2-21,1 Kassebeholdning ultimo 721,8 795,4 772,2 Det skal imidlertid bemærkes, at ud af den angivne kassebeholdning forventes ca. 29 mio. kr. afsat som deponerede midler til bl.a. svømmehalsprojektet, og den forventede kassebeholdning fratrukket disse deponerede midler vil således udgøre 743,2 mio. kr