2010 har været et år, hvor der har været aktivitet og udvikling på en lang række områder. Jammerbugt Kommune er en koncern med over 3.000 ansatte og et budget på over to milliarder kroner, hvorfor en årsberetning, der dækker alle områder, ikke er mulig. Nedenfor er angivet nogle få af de områder, hvor der i 2010 har været særlig fokus. Økonomisk styring I 2010 er det lykkedes at styre udgiftsudviklingen på stort set alle områder. På en række af de områder, hvor kommunen og kommunerne generelt har oplevet merudgifter, er det således lykkedes at holde budgetterne. Det gælder på børn-/ungeområdet, på voksenhandicapområdet og på ældreområdet. Dette skyldes, at der har været skarp fokus på aktivitets- og udgiftsstyring, så det er lykkedes at bremse udgiftsvæksten på disse områder. Undtaget herfra er dog vintertjeneste, men ved at omprioritere inden for vedligeholdelse af veje og grønne områder er det lykkedes at nedbringe merforbruget på området fra over 8 mio. kr. til kun 2,8 mio. kr. Også skoleområdet har voldt problemer, men der er i 2010 taget initiativ til at rette op herpå ved ændringer i skolestrukturen jf. senere. Rekordstort anlæg I 2010 har der været rekordstor aktivitet på anlægsområdet. Der er således gennemført anlægsarbejder for 87,2 mio. kr., hvilket er omkring dobbelt så meget som i tidligere år. Dette er resultatet af en bevidst satsning på at få løftet de fysiske rammer på folkeskoleområdet, hvor der bl.a. på Fjerritslev, Brovst og Biersted skoler gennemføres store ombygninger og udbygninger. På socialområdet er et stort arbejde med at ombygge og modernisere den socialpsykiatriske boform Toftehøj til 32 moderne lejligheder stort set færdiggjort. Det store anlægsniveau skal også ses i lyset af, at Regeringen og KL i økonomiaftalen for 2010 valgte at opprioritere anlægsområdet for at få gang i økonomien igen oven på krisen. Kommunalt ansvar for hele beskæftigelsesindsatsen Ved lovændringer fik kommunen i efteråret 2009 ansvaret for hele beskæftigelsesindsatsen, idet ansvaret for de forsikrede ledige overgik fra AF til kommunerne. Jobcenteret har derfor i løbet af 2010 arbejdet på at få optimeret arbejdsgange og tilbud, således der er sammenhæng i indsatsen både for de forsikrede ledige (a-kasse medlemmer) og de øvrige ledige. På det økonomiske område har denne opgave også været særdeles omfattende, idet refusionsreglerne og pengestrømmene mellem stat og kommuner først i løbet af året 2010 er kommet på plads. Det økonomiske resultat på området er dog tilfredsstillende, idet kommunen kommer ud med et mindreforbrug på knap 6 mio. kr. på området. Fornyet skolestruktur I 2010 er der gennemført en omfattende analyse af og debat om skolestrukturen i Jammerbugt Kommune. Arbejdet blev gennemført under overskriften kvalitet og struktur i folkeskolen, idet det var vigtigt at markere, at ændring af skolestrukturen ikke var et besparelsesprojekt, men et arbejde for at sikre kvaliteten i folkeskolen fremadrettet. 4
Arbejdet mundede ud i, at 7. klasserne blev flyttet fra fødeskolerne til overbygningsskolerne, idet 7. klasserne rettelig hører hjemme i overbygningen. Herudover blev skolerne i Ingstrup, Moseby Øland/Langeslund og Hjortdal lukket og eleverne overført til hhv. Saltum, Jetsmark, Brovst og Fjerritslev. De frigivne ressourcer forbliver dog i skolevæsenet for at sikre mulighed for at læse vejledende timetal i alle skoler samtidigt med, at budgetterne til it og pædagogisk udvikling blev sikret. Regnskabsresultatet Regnskabet for 2010 er det mest positive i Jammerbugt Kommunes levetid. Der er et overskud af ordinær driftsvirksomhed på 62,3 mio. kr., hvilket er 6,6 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret. Resultatet er dog 8,1 mio. kr. lavere end det korrigerede budget. Kommunes resultat i alt efter rekordhøje anlægsudgifter på godt 87 mio. kr. er et underskud på 16,9 mio. kr., hvilket stort set svarer til det oprindeligt budgetterede. Resultat er dog godt 5 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. Efter finansiering (optagelse af lån, afdrag på lån og finansforskydninger) styrkes kommunens likvide beholdning i 2010 med hele 55,6 mio. kr. Denne henlæggelse er godt 43 mio. kr. højere end oprindeligt budgettet og godt 17 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. Der er således tale om et særdeles tilfredsstillende regnskab for 2010. 5
Nedenfor er hovedtallene for regnskabet gengivet, og derefter er der nogle mere detaljerede bemærkninger. Regnskab 2010 Millioner kr. Oprindelig budget 2010 Korrigeret budget 2010 Regnskab 2010 Afvigelse korr. budget og regnskab A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Skatter -1.403,7-1.402,7-1.402,8-0,1 Generelle tilskud mv. -683,0-686,6-685,6 1,0 Indtægter i alt -2.086,7-2.089,3-2.088,4 0,9 Økonomiudvalg 196,2 202,0 205,2 3,2 Børne- og Familieudvalg 697,5 685,4 687,2 1,8 Beskæftigelsesudvalg 401,2 390,4 394,9 4,5 Social- og Sundhedsudvalg 598,8 602,2 600,8-1,4 Teknik- og Miljøudvalg 77,8 82,2 83,0 0,8 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalg 47,9 47,1 44,7-2,4 Driftsudgifter i alt 2.019,4 2.009,3 2.015,8 6,5 Driftsresultat før finansiering -67,3-80,1-72,6 7,5 Renter mv. 11,6 9,7 10,3 0,6 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -55,7-70,4-62,3 8,1 Anlægsudgifter i alt 70,0 103,1 87,2-15,9 Jordforsyning i alt 0,0-10,5-5,9 4,6 Resultat af det skattefinansierede område 14,3 22,1 19,0-3,1 B. FORSYNINGSVIRKSOMEHEDER Resultat af forsyningsvirksomheder 0,0 0,0-2,1-2,1 C. RESULTAT I ALT (A+B) 14,3 22,1 16,9-5,2 Optagne lån (langfristet gæld) -38,0-47,6-49,6-2,0 Afdrag på lån (langfristet gæld) 11,8 11,2 11,2 0,0 Øvrige finansforskydninger -0,4-23,9-34,1-10,2 ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER -12,3-38,2-55,6-17,4 Anm.: Positive tal angiver udgift. Negative tal (-) angiver indtægt Indtægterne er samlet set forringet med 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Skatteindtægterne svarer stort set til det korrigerede budget, mens der har været mindreindtægter på 0,6 mio. kr. på de generelle tilskud på grund af en fejleindberetning af tillægsbevilling. Herudover har der på grund af afregning af moms vedr. huslejeindtægter været en mindreindtægt på 0,3 mio. kr. 6
Driftsudgifterne er i forhold til det oprindelige budget forbedret med 3,6 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der dog tale om merudgifter på 6,5 mio. kr. Der skal indledningsvist peges på følgende overordnede forklaringer på merforbruget ift. det korrigerede budget: Der er en negativ afvigelse på Økonomiudvalgets område på 3,2 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsageligt et merforbrug på turistområdet på knap 1 mio. kr., et merforbrug på administrationsbygninger på 1,5 mio. kr. og et merforbrug på it-systemer mm. på ca. 1,3 mio. kr. På Børne- og Familieudvalgets område er der stort set balance mellem det korrigerede budget og regnskabet, idet der ud af et samlet budget på 685 mio. kr. er et merforbrug på 1,8 mio. kr. Dette tal dækker dog over et væsentligt merforbrug på skoler på ca. 10 mio. kr. og mindreforbrug på bl.a. SFO, elevbefordring, specialundervisning i egne tilbud og forebyggelsesområdet. Beskæftigelsesudvalget har et samlet merforbrug på 4,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes blandt andet merforbrug på 3,0 mio. kr. vedrørende kontanthjælp, merforbrug på 4,6 mio. kr. vedrørende revalidering og løntilskud samt merforbrug vedrørende beskæftigelsesordninger på 4,2 mio. kr. Til gengæld er der et mindreforbrug til dagpenge til forsikrede ledige på 5,7 mio. kr. På Social- og Sundhedsudvalgets område er der i forhold til det korrigerede budget tale om et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes blandt andet et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. vedrørende specialpædagogisk bistand til voksne og et mindreforbrug på ca. 4 mio. kr. på myndighedsafdelingens område. Ældreområdets leverandørdel har i 2010 stort set haft balance, men på grund af et overført underskud fra 2009 på 7,1 mio. kr. er der i forhold til det korrigerede budget et merforbrug på ca. 7,5 mio. kr. Voksenhandicapområdet har stort set balance mellem det korrigerede budget og regnskabet. På Teknik- og Miljøområdet er der totalt set merudgifter på ca. 0,8 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsageligt et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. til natur og miljøbeskyttelse, et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. til beredskab, mens de kommunale veje, kollektiv trafik og vintertjeneste har et samlet merforbrug på ca. 2,8 mio. kr. på grund af den hårde vinter. Endelig er der er en positiv afvigelse på Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalgets område på 2,4 mio. kr., som skyldes, at en række bevilgede projekter ikke blev igangsat. Ses de realiserede driftsudgifter i forhold til det oprindelige budget er der tale om et mindreforbrug på 3,6 mio. kr., hvilket er særdeles tilfredsstillende. Mindreforbruget består af en række afvigelser på de enkelte politikområder, og dette vil blive kommenteret i noterne i årsberetningen. I noterne i årsberetningen vil afvigelserne i forhold til det korrigerede budget også blive kommenteret mere detaljeret. Renteudgifterne udgør 10,3 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Dermed er resultatet af ordinær driftsvirksomhed et overskud på 62,3 mio. kr. 7
På det skattefinansierede område har der i 2010 været afholdt anlægsudgifter på 87,2 mio. kr., hvilket er en del over det oprindelige budget på 70 mio. kr., men også en del under det korrigerede budget på 103,1 mio. kr. Der er tale om et rekordstort anlægsbudget, idet anlægsudgifterne i tidligere år har ligget mellem 20 og 45 mio. kr. En stor del af anlægsudgifterne vedrører investeringer i det socialpsykiatriske bosted Toftehøj (24,6 mio. kr.). På Brovst Skole og på Fjerritslev Skole er der gennemført omfattende renoveringer, og desuden er der igangsat en udbygning af Biersted Skole. På skoleområdet er der i alt gennemført anlægsarbejder for over 39 mio. kr. I 2010 er der også anvendt væsentlige anlægsmidler til asfaltarbejder, cykelstier og udvendig vedligeholdelse. Af andre anlægsprojekter i 2010 kan nævnes renoveringen af svømmehallen i Aabybro. Resultatet af det skattefinansierede område er dermed et underskud på 19 mio. kr., hvilket er knap 5 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret, men godt 3 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Forsyningsvirksomhederne (affaldsområdet) har et overskud på 2,1 mio. kr. Overskuddet skyldes en beslutning om at iværksætte en ombygning/udbygning af genbrugspladserne. Kommunens samlede regnskabsresultat er således et underskud på 16,9 mio. kr. Jammerbugt Kommune har i 2010 lånt 49,6 mio. kr. og afdraget 11,2 mio. kr. på den langfristede gæld. Kommunes langfristede gæld er således øget med 38,4 mio. kr., hvilket skal ses i forhold til anlægsinvesteringer på godt 87 mio. kr. Herudover er der i 2010 finansforskydninger (hovedsagelig byggekredit på Toftehøj og hjemtagne refusioner vedr. 2009) på -34,1 mio. kr. Kommunes likviditet er dermed samlet set forbedret med 55,6 mio. kr. i 2010. Udfordringer og forventninger til fremtiden Afmatning og styring 2009 og 2010 var præget af økonomisk afmatning, finanskrise og stigende arbejdsløshed. Selvom forventningerne til 2011 er præget af en forventning om en langsom fremgang, vil konjunkturudviklingen også være en udfordring for Jammerbugt Kommune i de kommende år. På indtægtssiden betyder en nedgang i konjunkturerne, at Jammerbugt Kommunes skatteindtægter forventes at falde som følge af en faldende beskæftigelse. På udgiftssiden kan det frygtes, at en fortsat mat konjunkturudvikling afspejler sig i højere overførselsudgifter. Jammerbugt Kommune står også midt i en udfordring, hvad angår de økonomiske rammevilkår for budget 2011. På baggrund af regeringens sanktionslovgivning, såfremt kommunernes serviceudgifter stiger ud over det budgetterede, er der fortsat behov for fuld fokus på at styre udgifterne skarpt. Kommunalbestyrelsen har da også allerede i marts måned gennemført et budgettjek for at sikre balance mellem budget og regnskab. Det er således forventningen, at der vil kunne skabes balance også i 2011. 8
For øjeblikket drøftes Regeringens 2020-plan, og det er sandsynligt, at der vil blive gennemført en budgetlov, der vil lægge loft over de offentlige og dermed også de kommunale udgifter i en lang årrække frem. 2012 synes således at kræve lige så meget økonomisk fokus som 2010 og 2011. Ny finansiering på sundhedsområdet Der er fremlagt et lovforslag, hvorefter kommunernes aktivitetsbaserede udgift til sundhedsområdet bliver væsentlig højere. Hvor ca. halvdelen af den kommunale medfinansiering til regionens sygehusvæsen på over 80 mio. kr. i dag ydes som et grundtilskud uanset aktivitetsniveauet, er der forslag om, at hele kommunens medfinansiering skal være aktivitetsafhængig. Det betyder, at hver gang en borger fra Jammerbugt Kommune indskrives på et sygehus, så skal kommunen betale ca. 14.000 kr. (mod i dag godt 4.000 kr.). Dette øger incitamentet til at gøre størst mulig kommunal indsats inden for det kommunale sundhedsområde og ældreområde for at sikre sunde borgere. Der vil på den baggrund i 2011 blive iværksat projekter til at øge den kommunale sundhedsindsats. En aldrende befolkning I Jammerbugt Kommune, som på landsplan, bliver der i de kommende år relativt flere ældre. Selv om flere ældre ikke automatisk betyder større plejebehov i ældreplejen, så vil ældningen af befolkningen givet betyde et større træk på ældreomsorg og sundhed. Der iværksættes således i 2011 et projekt, længst muligt i eget liv, efter den såkaldte Fredericiamodel. Tankegangen er, at ældre- og sundhedsafdelingen ved en bevidst tidlig indsats og en ændret tilgang til de ældre skal gøre de ældre mere selvhjulpne efter eksempelvis en sygehusindlæggelse. Dette både til gavn for den ældre og for kommunens økonomi. Desuden vil tilgangen imødegå den arbejdskraftmangel på sosu-området, der i de seneste år har været talt meget om. Lokalsamfund og centerbyer Skolestrukturdebatten er gennemført, og det står nu tilbage at sikre, at de fem små lokalsamfund, hvor skolen er blevet nedlagt, fortsat kan være attraktive og dynamiske småbyer. Der har været afholdt dialogmøder med lokalsamfundene, og Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget har nu til ansvar at følge op på dels de lokale ønsker og dels på de politiske visioner for landdistrikterne. Men også udviklingen af de fire centerbyer er politisk blevet prioriteret i 2011 og 2012. Der skal udarbejdes masterplaner for den fremtidige udvikling udviklingen indenfor områder som infrastruktur, boligudvikling, erhvervsområder, grønne områder mv. skal analyseres og planlægges. Fortsat anlægsbehov Selv om der som nævnt har været stor anlægsaktivitet i 2010 og stadig er det i 2011 er der fortsat behov for at holde et højt anlægsniveau. Flere store projekter står for. Det handler eksempelvis om renovering af Pandrup Plejecenter, udbygning og renovering af Aabybro Skole og måske etableringen af et fælles rådhus. 9
Systemfejl i den sociale udligning Jammerbugt Kommune deltager sammen med 38 andre kommuner i et arbejde med at få ændret udligningssystemet i retning af en mere retfærdig udligning. Problemet i det nuværende udligningssystem er, at udmålingen af kommunernes faktiske sociale udgiftsbehov ikke er tilstrækkelig præcis. Med andre ord er der ikke god nok sammenhæng mellem parametrene i udligningssystemet og de faktiske forhold, der giver udgifter i kommunerne. Denne manglede præcision fører til, at nogle kommuner overkompenseres for et udgiftsniveau, de reelt ikke er udsat for. Andre kommuner som Jammerbugt Kommune kompenseres omvendt helt utilstrækkeligt for det reelle sociale udgiftspres, de står overfor. Der er nedsat et Finansieringsudvalg, der har til opgave at arbejde med behovet for en fornyet udligning. Planen var, at en evt. ny udligning skulle træde i kraft den 1. januar 2012. Grundet vidtgående ændringer i finansieringen af de kommunale opgaver på arbejdsmarkedsområdet har Finansieringsudvalget fået til opgave at inddrage dette i arbejdet. Fristen for afgivelse af Finansieringsudvalgets rapport er derfor forlænget til udgangen af 2011, og ikrafttrædelse er udskudt til 2013. 10